Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM PÅLIGNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (ADGANG FOR KOMMUNERNE TIL AT YDE TILSKUD TIL BØRNEPASNING SAMT INDFØRELSE AF FRIERE VALG FOR FORÆLDRENE AF DAGTILBUD TIL DERES BØRN)

1992/1 LSF 82Lovforslag som fremsatFolketinget26. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 64, stk. 1, affattes sidste pkt. således:

»Reglerne i §§ 72, stk. 2, og 72 a finder tilsvarende

anvendelse.«

2. Efter § 69 a indsættes:

» § 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre

med børn, der er fyldt 24 uger og ikke er fyldt 6 år, et ensartet tilskud pr.

barn til privat børnepasning, såfremt barnet ikke er optaget i et offentligt

dagtilbud, herunder skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen fastsætter

størrelsen af tilskuddet.

Stk. 2. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales månedligt

forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger efter den

måned, i hvilken retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for den

måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, hvis

barnet optages i et offentligt dagtilbud.

Stk. 3. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af ydelser efter

den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.«

3. Efter § 70 a indsættes:

» § 70 b . Kommunalbestyrelsen skal yde et tilskud pr. barn

til en privat pasningsordning, jf. § 70, når barnet efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse er optaget i et dagtilbud efter

bistandsloven, og forældrene i stedet ønsker at oprette en privat

pasningsordning.

Stk. 2 . Tilskuddet skal svare til samme andel af

driftsudgifterne, som kommunen yder til dagtilbud af den type, kommunen har

anvist plads i. Det kommunale tilskud skal dog ikke være højere end 85 pct.

af det beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige driftsudgift

inden for samme type.

Læs alt

Stk. 3 . Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73,

stk. 1, 3 og 4.«

4. Efter § 72 indsættes:

» § 72 a . Optagelse sker i et af barnets forældre valgt

dagtilbud. Ved manglende plads i det ønskede dagtilbud, har forældrene ret

til at få barnet optaget i det ønskede tilbud ved ledig kapacitet. Hvis det

skønnes nødvendigt af hensyn til barnets særlige behov, kan

kommunalbestyrelsen tilsidesætte forældrenes ønske.

Stk. 2 . Opholdskommunen skal i tilfælde, hvor barnet - på

tidspunktet for kommunalbestyrelsens bestemmelse om optagelse i dagtilbud -

kan optages eller forblive i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen

og forældrene ønsker dette, yde tilskud hertil. Tilskuddet skal svare til

samme andel af driftsudgifterne, som opholdskommunen yder til egne dagtilbud

af den type, kommunen har anvist plads i. Opholdskommunen er dog ikke

forpligtet til at yde et tilskud, der er højere end det beløb, der svarer til

opholdskommunens gennemsnitlige driftsudgift inden for samme type.«

5. I § 73, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Forældrenes betaling kan dog overstige 30 pct. af udgifterne ved

barnets optagelse i en anden kommune end opholdskommunen, jf. § 72 a, stk.

2.«

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved lov

nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes i § 7, litra j, 1. punktum , efter

»lov om social bistand«: »samt støtte til forældre i henhold

til samme lovs § 69 b«.

§ 3

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2 . Lov om social bistand, § 72 a, stk. 2, 2. og 3. pkt. -

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 - har virkning for optagelse i

dagtilbud, der finder sted efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

I overensstemmelse med regeringens ønske om at fremme borgernes friere

valg af serviceydelser, foreslås bistandsloven ændret, dels således at

kommunerne får mulighed for at udbetale kontant tilskud til forældre med børn

uden for offentligt dagtilbud, og dels således at forældre får friere valg af

dagtilbud til deres børn.

Ændringerne omfatter:

1. Kommuner, der måtte ønske det, skal kunne give forældre med børn, der

er fyldt 24 uger og under 6 år, uden for offentligt dagtilbud et månedligt

tilskud pr. barn til privat børnepasning. Tilskuddet forudsættes at være

skattefrit, hvorfor der samtidig fremsættes forslag om ændring af

ligningslovens § 7 j) i overensstemmelse hermed.

2. Forældre får friere adgang til at vælge et dagtilbud inden for den

type, kommunen kan tilbyde plads i.

3. Når forældre, der har fået tilbudt en dagtilbudsplads, efter aftale med

en anden kommune kan få en plads i et dagtilbud i denne kommune, skal

kommunalbestyrelsen yde et tilskud hertil.

4. Forældre skal have ret til at oprette eller få tilskud til en privat

ordning, når de står for tur til en dagtilbudsplads.

Ad. 1. Adgang for kommunerne til at yde tilskud til forældre til

børnepasning.

Som reglerne er i dag, er det alene forældre, der har børn i et

offentligt dagtilbud, som modtager offentlige ydelser til børnepasning.

Kommunerne betaler i dag mindst 68 pct. (pr. 1. januar 1993 70 pct.) af

udgifterne ved de kommunale dagtilbud i henhold til bistandsloven, hvilket

eksempelvis for dagplejeres og vuggestuers vedkommende løst anslået er

henholdsvis ca. 35.000 kr. og 70.000 kr. årligt pr. barn på landsplan. For

skolefritidsordninger er størrelsen af den kommunale betalingsandel ikke

centralt fastlagt, men Undervisningsministeriet har henstillet, at man følger

reglerne for udgiftsfordeling svarende til bistandsloven. Forældre, der ikke

har deres børn i offentligt dagtilbud - hvadenten det skyldes, at børnene

står på venteliste, eller at forældrene foretrækker alternativ pasning eller

selv passer barnet - modtager i dag intet offentligt tilskud i forbindelse

med børnenes pasning.

Med forslaget vil den enkelte kommune kunne beslutte, at der skal

udbetales et tilskud pr. barn direkte til forældre med børn uden for det

offentlige pasningssystem. Størrelsen på tilskuddet fastsættes af

kommunalbestyrelsen, hvilket giver mulighed for at tage hensyn til lokale

forhold. Tilskuddets størrelse skal være ens for alle modtagere i kommunen.

Det forudsættes, at tilskuddet vil kunne udbetales uafhængigt af, om

barnet står på venteliste til et dagtilbud eller ej.

Tilskuddet medfører ingen ændring i kommunens forpligtelse efter

bistandslovens § 69 til at sørge for det nødvendige antal dagtilbudspladser.

Men for forældrene i kommuner, der indfører tilskuddet, vil der opstå større

økonomisk uafhængighed til at vælge netop den pasning af børnene, de ønsker,

idet tilskuddet vil kunne anvendes på forskellige måder, helt afhængig af den

enkelte families behov.

Fx kan det bruges i forbindelse med aflønning af en privat dagplejer efter

bistandslovens § 63 eller en hushjælp. Uanset hvilken pasningsform,

forældrene foretrækker, vil den betaling, de selv skal yde, svare til

forskellen mellem prisen på pasningsforanstaltningen og det kommunale

børnepasningstilskud. Tilskuddet vil endvidere kunne bruges som en slags

lønkompensation i forbindelse med, at forældrene selv varetager pasningen i

stedet for begge at være fuldtids udearbejdende.

Muligheden for at forældrene bruger tilskuddet som lønkompensation i

forbindelse med en reduktion i arbejdstiden, hvor de selv varetager pasningen

eller en del af den, vil imødekomme mange forældres ønsker om at kunne være

mere sammen med børnene.

Det kan forventes, at kommuner, der vælger at yde tilskuddet, vil opleve

et vist fald i efterspørgslen efter offentlige dagtilbud, fordi nogle

forældre på baggrund af tilskuddet får lyst til at arrangere alternativ

pasning eller selv at passe børnene. Dette forventede fald bør kunne motivere

en del kommuner til at overveje ordningen.

Det understreges, at der skal være tale om en frivillig ordning for

kommunerne, idet den kommunale dagtilbudsstruktur og behovet for alternativ

pasning er meget forskellig i landets kommuner. For kommuner, der ikke har en

høj dækningsprocent m.h.t. offentlige dagtilbud, vil ordningen således kunne

medføre betydelige merudgifter.

Ad. 2. Forældre får friere adgang til at vælge et dagtilbud inden for

den type, kommunen kan tilbyde plads i.

Kommunalbestyrelsen fastholder efter forslaget stadig den overordnede

forpligtelse til at fastlægge en dagtilbudsstruktur efter bistandslovens §

69, ligesom kommunalbestyrelsen fortsat har kompetencen efter bistandslovens

§ 72 til at træffe beslutning om barnets optagelse i dagtilbud. Det er

således kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt tildeler ydelsen efter en

venteliste sammenholdt med en vurdering af behovene hos det enkelte barn og

den enkelte familie.

Forældrene får efter lovforslaget friere valg i forhold til den enkelte

daginstitution og den enkelte dagplejer, når de har fået tildelt ydelsen af

kommunalbestyrelsen.

Endvidere kan forældrene efter forslaget ikke miste deres anciennitet på

ventelisten, hvis de vil vente til det ønskede tilbud bliver

ledigt.Kommunalbestyrelsen vil heller ikke - imod forældrenes ønsker - kunne

flytte børn fra eet dagtilbud til et andet. Ved en omlægning af

dagtilbudsstrukturen vil en flytning dog kunne ske i forbindelse med

nedlæggelse af dagtilbud.

»Manglende plads« (d.v.s. kapacitetsmangel) kan blive en grund

til midlertidigt at afvise et barn inden for det enkelte dagtilbud.

Dette forhindrer ikke, at et dagtilbud efter kommunalbestyrelsens beslutning

kan udvides til at have yderligere kapacitet. Det følger af lovforslaget, at

forældrene får ret til, at barnet senere optages i det ønskede dagtilbud, når

der er plads.

Det ligger samtidig i forslaget, at det frie valg kan blive indskrænket

for nogle familier. Det vil primært være tilfældet i familier, hvor kommunen

må kunne pålægge familien plads i et bestemt dagtilbud, som kan opfylde det

specielle behov, der måtte være hos barnet. Det frie valg kan også blive

indskrænket i forhold til særlige behov (kørestole m.v.), som fx ved

dagtilbud, hvor specialindretning er foretaget. Da mange ældre institutioner

ikke er handicapindrettede, ville det frie valg her kunne føre til stor

merudgifter.

Ad. 3. Når forældre, der har fået tilbudt en dagtilbudsplads, efter

aftale med en anden kommune kan få en plads i et dagtilbud i denne kommune,

skal kommunalbestyrelsen yde et tilskud hertil.

Forslaget betyder, at opholdskommunen i visse situationer bliver

forpligtet til at yde tilskud til pladser i andre kommuner. Det vil være i

situationer, hvor

- forældrene foretrækker et dagtilbud i en anden kommune og denne kommune

accepterer at stille pladsen til rådighed for udenbys borgere,

- forældrene flytter fra een kommune til en anden. Det er i denne

forbindelse en betingelse, at fraflytningskommunen accepterer at

stille en plads til rådighed for familien og at tilflytningskommunen

(den nye opholdskommune) selv har tildelt barnet en plads.

Det er en konsekvens af det frie valg, at opholdskommunen - når barnet

står for tur til en plads her - ikke kan modsætte sig et ønske fra forældrene

om en plads i en anden kommune, hvis denne kommune vil imødekomme forældrenes

ønske. Ved en families flytning betyder det, at fraflytningskommunen

beslutter, hvorvidt familien kan beholde pladsen. Tilflytningskommunen (den

nye opholdskommune) forpligtes til - fra det tidspunkt, hvor kommunen selv

kan stille plads til rådighed - at refundere (en del af) udgiften til

servicekommunen.

Det er altid forældrenes aktuelle opholdskommune, der foretager

vurderingen af behovet for plads.

Det er fortsat muligt for kommunerne indbyrdes at aftale pladskøb hos

hinanden uafhængigt af dette forslag.

Ad. 4. Forældre skal have ret til at oprette eller få tilskud til en

privat ordning, når de står for tur til en dagtilbudsplads.

Dette element i forslaget indebærer, at forældre, der får tilbud om

plads, delvist kan få rådighed over værdien af den tildelte ydelse til at

kunne være med i en privat ordning. Der åbnes hermed mulighed for, at

forældrene får ret til at oprette en slags »fri-børnehaver«.

Kommunalbestyrelsen forudsættes at tilpasse kapaciteten, så der ved

etablering af private ordninger reduceres med et tilsvarende antal

»almindelige« pladser.

Administrative konsekvenser

Ordningen med tilskud til forældre med børn uden for offentligt dagtilbud

vil medføre en del administrative opgaver i forbindelse med kommunens

behandling af ansøgninger om udbetalingen.

Forslaget om friere valg af dagtilbud vil medføre visse administrative

ændringer i kommunerne, idet det formentligt bliver nødvendigt med en

formaliseret venteliste til hvert enkelt dagtilbud, ligesom det må kunne

udskilles, hvem der har opnået ret til en ydelse (har fået tilbud om en

plads) og hvem der står på en egentlig venteliste.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for det økonomiske mellemværende mellem

kommuner og stat. Forslaget vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter forslaget er den formidlede dagpleje også omfattet af det friere

valg. Det betyder, at forældrene også får ret til at få anvist plads hos den

dagplejer, de ønsker, når der er ledig kapacitet. Kommunalbestyrelsen har dog

fortsat ansvaret for, at alderssammensætningen blandt børnene hos den enkelte

dagplejer er hensigtsmæssig og forsvarlig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2.

§ 69 b, stk. 1.

Det fremgår heraf for det første, at ordningen er frivillig for

kommunerne.

Desuden fremgår det, at tilskuddet til forældrene alene skal kunne gives,

når barnet er fyldt 24 uger og under 6 år, og ikke har plads i et

offentligt dagtilbud. Med offentligt dagtilbud, herunder

skolefritidsordninger, forstås dagtilbud, der modtager offentlig støtte i

henhold til bistandslovens §§ 64, 69, 70, 70 a og den foreslåede § 70 b samt

skolefritidsordninger.

Kommunen beslutter tilskuddets størrelse, der skal udgøre et ensartet

krone-beløb for alle modtagere i kommunen.

Til § 69 b, stk. 2.

I og med at tilskuddet ydes efter ansøgning, sikres det, at det ikke gives

til forældre, der ikke har noget ønske om at modtage det.

En anden årsag til, at der skal ansøges om tilskuddet, er, at barnet skal

opfylde aldersbetingelserne og betingelsen om ikke at have plads i et

offentligt dagtilbud, jf. afgrænsning af dette i bemærkningerne ovenfor til §

69 b, stk. 1.

Hvis forældrene både har børn i og uden for offentligt dagtilbud mv., kan

de få tilskuddet for de af deres børn, der opfylder betingelserne.

Det forudsættes, at tilskuddet kan udbetales, uanset om det pågældende

barn står på venteliste til et dagtilbud eller ej. Får barnet plads i et

offentligt dagtilbud mv., bortfalder tilskuddet.

Til § 69 b, stk. 3.

Det forudsættes, at tilskuddet ikke indgår ved beregning af ydelser efter

den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte, således

at der ikke sker fradrag i disse ydelser ved modtagelse af tilskuddet.

Til nr. 3.

Forslaget angiver, at forældrene har ret til at få tilskud til at oprette

eller medvirke i en særlig ordning, der oprettes på samme måde som efter §

70, hvis de ønsker det og i øvrigt har opnået ret til en dagtilbudsplads,

d.v.s. har eller har fået tilbud om en plads. Forældrene får således ikke ret

til at »sprænge« ventelisten, fordi de hellere vil oprette en

ordning efter § 70 b.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved kommunernes adgang i øvrigt til

at indgå aftaler om etablering af puljeordninger, ligesom det fortsat er

hensigten, at kommunerne selv kan udnytte den fleksibilitet, puljeordningerne

efter § 70 giver mulighed for.

Med den foreslåede bestemmelse er det hensigten at sikre forældrene en ret

til at oprette og drive en pasningsordning, hvis de af den ene eller anden

grund ikke ønsker at tage imod et tilbud om en dagtilbudsplads efter

bistandsloven i øvrigt.

Det tilbud, forældrene får adgang til at oprette, følger principperne for

en privat pasningsordning efter § 70. Det betyder, at ordningen beror på en

aftale mellem kommunen og puljeordningen med de elementer, der i øvrigt skal

tages højde for ved indgåelse af en sådan aftale. Da der bliver tale om en

ret for forældrene til at kunne oprette en ordning, kan kommunalbestyrelsen i

forbindelse med indgåelse af aftalen herom ikke stille strengere krav til

puljeordningen end hvad der følger af reglerne herom og kommunens praksis på

området i øvrigt.

Tilskuddets størrelse og forældrebetalingen er derimod ikke en del af den

aftale, der skal indgås. Tilskuddet til en privat ordning skal efter

forslaget svare til samme andel af driftsudgifterne, som kommunen yder til

dagtilbud af den type, kommunen har anvist plads i. Det kommunale tilskud

skal dog ikke være højere end 85 pct. af det beløb, der svarer til

opholdskommunens gennemsnitlige driftsudgift inden for samme type.

Kommunalbestyrelsen er også forpligtet til at føre tilsyn med disse

ordninger og påse, at der er tale om en forsvarlig ordning for børnene.

Til nr. 4.

§ 72 a, stk. 1.

Bestemmelsen angiver, at forældrene har ret til at få tilbud om en plads i

det dagtilbud, de ønsker. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ved tildelingen

af ydelsen til familien skal anvise den daginstitution eller dagplejer,

forældrene ønsker barnet passet hos.

Det friere valg gælder inden for de typer dagtilbud, kommunalbestyrelsen

kan træffe bestemmelse om efter § 72. Forældrene kan således fx ikke frit

vælge en vuggestueplads, hvis de får tildelt en plads i den kommunale

dagpleje. Valgfriheden gælder for tilbud, der udgiftsmæssigt kan sammenlignes

med den tildelte ydelse. Friere valg inden for den formidlede dagpleje

reguleres af den foreslåede § 64, stk. 1, sidste punktum.

Hvis der ikke er plads det ønskede sted, når anvisningen sker (d.v.s. når

forældrene står øverst på ventelisten eller - hvis der ikke er nogen

venteliste - når der anvises plads ved tilflytning eller efter endt

barselsorlov), kan forældrene frit vælge at tage imod et andet tilbud eller

at vente, til der bliver plads det ønskede sted. Det betyder, at

kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte, at forældrene fx mister deres

anciennitet på ventelisten eller slettes af ventelisten, hvis de ikke tager

imod det anviste tilbud. Forældrene får således ret til at stå på en

»ønskeliste« eller »overførselsliste« til det valgte

tilbud, indtil der er plads.

Efter forslaget kan forældrenes frie valg begrænses, hvis det skønnes

nødvendigt af hensyn til særlige behov hos barnet. Det kan fx komme på tale i

situationer, hvor der skal en særlig bekostelig indretning til, for at

dagplejehjemmet eller daginstitutionen kan modtage børn med handicap, og hvor

andre dagtilbud allerede er indrettede til at kunne imødekomme behovet. I

disse tilfælde taler behovet for en udgiftsstyring for, at forældrenes frie

valg begrænses noget.

Det frie valg kan endvidere indskrænkes noget for familier, hvor der er

henstilling eller pålæg efter bistandslovens § 33 om, at barnet skal i

dagtilbud. I disse tilfælde er det kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for,

at barnet kommer i et dagtilbud, der er velegnet til at kunne imødekomme

behovet for støtte til barnet og dets familie.

Til § 72 a, stk. 2.

Hvis forældrene ønsker en plads i en anden kommune end opholdskommunen og

den anden kommune accepterer dette, forpligtes opholdskommunen til at yde

tilskud hertil. Opholdskommunen kan således ikke afslå at yde tilskud til en

plads i en anden kommune, selvom der er ledig kapacitet i opholdskommunen,

ligesom opholdskommunen ikke efterfølgende kan trække et tilskud tilbage,

fordi den ønsker at udnytte kapaciteten i egen kommune.

Det friere valg bliver således en realitet, når følgende 2 betingelser er

opfyldt: barnet skal i opholdskommunen være berettiget til en plads (stå for

tur) og servicekommunen skal træffe beslutning om at stille plads til

rådighed for andre borgere end kommunens egne.

Hvis forældrene ved flytning har en plads i fraflytningskommunen, skal

tilflytningskommunen først yde tilskud til pladsen fra det tidspunkt, hvor

barnet efter sin indplacering på en evt. venteliste opnår ret til en plads.

Tilflytningskommunen kan stadig frivilligt betale til pladsen i

fraflytningskommunen, indtil forpligtelsen indtræder.

Efter forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse kan kommunerne ikke trække

refusionstilsagn tilbage for børn, der ved lovens ikrafttræden er optaget i

dagtilbud i andre kommuner end opholdskommunen, men forslagets

forældrebetalingsregler og regler om kommunale tilskud ved optagelse i en

anden kommune end opholdskommunen får først virkning for beslutninger om

optagelse i dagtilbud, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved kommunernes forpligtelse til at

yde tilskud til ordninger efter § 70 a.

Efter forslaget skal opholdskommunens tilskud til servicekommunen udgøre

den samme andel af driftsudgifterne i opholdskommunens egne dagtilbud

af den type, forældrene har ønsket og kommunen har anvist plads i. Tilskuddet

skal dog ikke overstige det beløb , opholdskommunen i gennemsnit

anvender i denne type af dagtilbud. Hermed sikres det, at forældre og

opholdskommune deler en mindreudgift, hvis det valgte dagtilbud er billigere

end opholdskommunens tilbud, og at forældrene - og ikke opholdskommunen -

betaler en merudgift, hvis det valgte tilbud er dyrere end opholdskommunens

tilbud. Driftsudgiften defineres som det beregningsgrundlag, der anvendes ved

opgørelse af forældrebetalingen, jf. § 4 i Socialministeriets bekendtgørelse

om betaling for ophold i dagtilbud for børn, nr. 759 af 21. november 1991. De

øvrige udgifter holdes efter forslaget uden for afregningen kommunerne

imellem.

Til nr. 5.

Efter forslaget kan forældrenes valg af dagtilbud i en anden kommune end

opholdskommunen betyde, at forældrebetalingen overstiger de 30 pct. af

driftsudgifterne, som er den øvre grænse for forældrebetalingen, jf.

bistandslovens § 73, stk. 1. Hvis det valgte dagtilbud i en anden kommune er

dyrere end opholdskommunens egne dagtilbud inden for samme type, er

opholdskommunen ikke forpligtet til at yde mere i tilskud, end det beløb, den

yder til egne tilbud. Den højere driftsudgift betales derfor af forældrene.

Til § 2

Ligningsloven opregner forskellige indkomster, der ikke medregnes i den

skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at tilskuddene til pasning af børn gøres skattefri.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 64, stk. 1 , affattes sidste pkt. således:

»Reglerne i §§ 72, stk. 2, og 72 a finder tilsvarende

anvendelse.«

§ 64. Kommunalbestyrelsen kan formidle anbringelse af børn i

dagpleje i private hjem og andre lokaler i barnets hjemlige miljø, der forud

er godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål. Varetages dagplejen af

flere personer, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i dagplejen modtages

op til 10 børn. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i dagpleje kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Reglen i § 72, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne

børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling

for. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder et tilskud til etablering og

indretning m.v. af nye dagplejehjem. Til dagplejehjem med op til 5 børn ydes

et tilskud på op til 20.000,- kr., og til dagplejehjem med op til 10 børn

ydes et tilskud på op til 50.000,- kr. Socialministeren fastsætter nærmere

retningslinier for ydelse og anvendelse af tilskuddet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med dagplejens udøvelse.

Stk. 5. Børnenes forældre betaler for dagplejen efter samme regler

som ved anbringelse i daginstitutioner.

2. Efter § 69 a indsættes:

» § 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre

med børn, der er fyldt 24 uger og ikke er fyldt 6 år, et ensartet tilskud pr.

barn til privat børnepasning, såfremt barnet ikke er optaget i et offentligt

dagtilbud, herunder skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen fastsætter

størrelsen af tilskuddet.

Stk. 2. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales månedligt

forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger efter den

måned, i hvilken retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for den

måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, hvis

barnet optages i et offentligt dagtilbud.

Stk. 3. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af ydelser efter

den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.«

3. Efter § 70 a indsættes:

» § 70 b . Kommunalbestyrelsen skal yde et tilskud pr. barn

til en privat pasningsordning, jf. § 70, når barnet efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse er optaget i et dagtilbud efter

bistandsloven og forældrene i stedet ønsker at oprette en privat

pasningsordning.

Stk. 2 . Tilskuddet skal svare til samme andel af

driftsudgifterne, som kommunen yder til dagtilbud af den type, kommunen har

anvist plads i. Det kommunale tilskud skal dog ikke være højere end 85 pct.

af det beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige driftsudgift

inden for samme type.

Stk. 3 . Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73,

stk. 1, 3 og 4.«

4. Efter § 72 indsættes:

» § 72 a. Optagelse sker i et af barnets forældre valgt

dagtilbud. Ved manglende plads i det ønskede dagtilbud, har forældrene ret

til at få barnet optaget i det ønskede tilbud ved ledig kapacitet. Hvis det

skønnes nødvendigt af hensyn til barnets særlige behov, kan

kommunalbestyrelsen tilsidesætte forældrenes ønske.

Stk. 2 . Opholdskommunen skal i tilfælde, hvor barnet - på

tidspunktet for kommunalbestyrelsens bestemmelse om optagelse i dagtilbud -

kan optages eller forblive i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen

og forældrene ønsker dette, yde tilskud hertil. Tilskuddet skal svare til

samme andel af driftsudgifterne, som opholdskommunen yder til egne dagtilbud

af den type, kommunen har anvist plads i. Opholdskommunen er dog ikke

forpligtet til at yde et tilskud, der er højere end det beløb, der svarer til

opholdskommunens gennemsnitlige driftsudgift inden for samme type.«

5. I § 73, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:

»Forældrenes betaling kan dog overstige 30 pct. af udgifterne ved

barnets optagelse i en anden kommune end opholdskommunen, jf. § 72 a, stk.

2.«

§ 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et beløb, der

svarer til 30 pct. af udgifterne ved ophold i institutionen, bortset fra

ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 2.

Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af

udgifterne ved driften af den enkelte institution eller på grundlag af de

gennemsnitlige udgifter ved driften af institutioner af samme type i

kommunen.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen

efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse eller

bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og

børnenes særlige behov for ophold i daginstitution. Der kan endvidere

fastsættes en lavere betaling for særlige grupper af institutioner.

Stk. 3. Særlige indtægter for institutionerne anvendes til

nedsættelse af forældrebetalingen.

Stk. 4. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på

grundlag af institutionernes budgetter.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved lov

nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes i § 7, litra j, 1. punktum , efter

»lov om social bistand«: »samt støtte til forældre i henhold

til samme lovs § 69 b«.

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

- - -

j) Understøttelser og andre lignende ydelser, som offentlige myndigheder

og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand. Skattefriheden

omfatter ikke faste revalideringsydelser efter lovens kapitel 10, herunder

hjælp, der ydes som løn eller løntilskud, godtgørelse efter lovens kapitel 11

til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, ungdomsydelser efter lovens

§ 49 a, jf. § 49 b, stk. 1-4, samt ydelser efter lovens § 49 d, og heller

ikke plejevederlag ved pasning af døende efter lovens kapitel 12 a.

- - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter