Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM OFFENTLIGT FORMIDLET PASNING AF ARBEJDSLEDIGES BØRN)

1988/1 LSF 101Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende

ændringer:

1. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Er den ene af barnets forældre arbejdsledig, kan barnet ikke benytte

den kommunale dagpleje, før vedkommende kan dokumentere at skulle påbegynde

et arbejde.«

2. § 72 affattes således:

»§ 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes af det

sociale udvalg. Er den ene af barnets forældre arbejdsledig, kan barnet ikke

benytte kommunens daginstitutioner, før vedkommende kan dokumentere at skulle

påbegynde et arbejde. Det sociale udvalgs afgørelse om optagelse i

daginstitution kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Ifølge bistandslovens § 69 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er

det nødvendige antal pladser i daginstitutioner for børn og unge.

Hvorledes udtrykket »det nødvendige antal pladser« skal

fortolkes, har været diskuteret længe, idet mange mener, at det må være op

til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvor mange pladser der er

nødvendige.

Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik nr. 225 af 2. september 1988 er antallet

af pladser i daginstitutioner (inkl. dagpleje og skolefritidsordninger)

276.521 mod 175.217 pladser i 1977.

I januar 1988 var der indskrevet 30,9 pct. af alle børn fra 0 til 14 år

mod 16,1 pct. af alle børn i 1977.

Antallet af børn, der passes af det offentlige, er på godt 10 år steget

Læs alt

med over 100.000, og snart kan en tredjedel af alle børn få et offentligt

formidlet pasningstilbud.

Der findes ingen officiel statistik, der fortæller, hvor mange børn der

har akut behov for pasning, men ifølge BUPL's opgørelser skulle det dreje sig

om ca. 30.000 børn.

66,6 pct. af alle børn under 7 år er i dag i dagpleje, vuggestue eller

børnehave. Det er dobbelt så mange som i midten af 1970'erne. De mange

udtalelser om nedskæringer på børnepasningsområdet kan således tilbagevises.

Der bruges i dag over 12 mia. kr. på børnepasning, heraf betaler

forældrene kun 2,3 mia. kr.

Det er KVR-regeringens politik, at de samlede offentlige udgifter skal

holdes i ro. Regeringen og de kommunale organisationer har aftalt, at de

kommunale driftsudgifter skal fastholdes på budget 1988-niveau, og at de

primærkommunale anlægsudgifter skal nedbringes med ca. 11/2 mia. kr. i

forhold til budgetterne for 1988.

Man må således konkludere, at der ikke er økonomiske muligheder for at

skaffe offentligt formidlet pasning til alle børn. Fremskridtspartiets

lovforslag om skærpelse af retten til at benytte offentligt formidlet

børnepasning skal derfor ses som en udnyttelse af de bestående ressourcer, en

retfærdigere fordeling af de bestående pladser og en håndsrækning til

mennesker, der på grund af manglende børnepasning ikke kan påtage sig et

arbejde, men i stedet er henvist til kontanthjælp.

Hvor mange pladser der kan frigives ved vedtagelse af lovforslaget, er

uklart, idet der ikke findes tilgængeligt materiale, der belyser, hvor mange

hjemmegående der i dag benytter de offentlige pasningstilbud. Der var på

landsplan i 1987 198.092 familier, hvor kun den ene ægtefælle havde

arbejdsindkomst, hvilket svarer til 19 pct. af alle familier. Hvor mange af

disse familier der har børn, der passes af det offentlige, kan ikke besvares

ved hjælp af den eksisterende statistik. Der forventes i 1988 at blive

265.000 arbejdsledige og 171.300 familier på kontanthjælp. 23.000 enlige

forsørgere er på kontanthjælp. Et meget stort antal er således hjemmegående;

formentlig er antallet så stort, at en række institutionspladser vil kunne

nedlægges, såfremt der ikke kommer forbedringer af arbejdsløshedstallene. Den

stigning på 10.500 flere pladser i dagtilbud for børn, som kommunernes

social- og sundhedsplaner for perioden 1988-91 viser, må således kunne

standses ved en vedtagelse af lovforslaget om, at kun forældre med akutte

pasningsbehov sikres plads til pasning af deres børn. I øvrigt kan der

henvises til Lotz-udvalgets 2. betænkning, hvor det anbefales, at kommunerne

selv bestemmer, hvor mange børn der kan optages i et dagplejehjem, når der er

flere om pasningen. En vis overbelægning vil kunne komme på tale i

institutionerne af og til, men da de fleste institutioner sjældent har

pladserne maksimalt belagt, bliver det næppe et problem.

Personer omfattet af lovforslaget

Det skal indledningsvis bemærkes, at for enlige forældre gælder

udelukkende den enliges egen situation. For ægtepar eller samlevende, der er

forældre til barnet, er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne er

hjemmegående.

Ved arbejdsledighed forstås her, at personen enten modtager

arbejdsløshedsdagpenge eller hovedsagelig forsørges via bistandslovens

ydelser - eksempelvis modtagere af kontanthjælp. Også personer, der efter

fødslen har barselorlov, betragtes som arbejdsledige. Ligeledes personer, der

har orlov fra arbejdet eller er hjemsendt på grund af vejrlig, manglende

ordrer eller andet.

Beskæftigelse i privat eller offentlig regi med offentligt tilskud som

langtidsledig eller i beskæftigelsesprojekt for unge anses ikke som

arbejdsledighed.

Det samme er tilfældet ved uddannelses- eller iværksætterydelse i henhold

til jobtilbudsloven.

Såfremt en af forældrene er beskæftiget ved egen virksomhed, eksempelvis

egen forretning, ved virksomhed i tilknytning til hjemmet eller ved

landbruget, betragtes dette på lige fod med lønarbejde og berettiger altså

til offentligt formidlet børnepasningstilbud. Ved medhjælpende hustruer eller

deltidsarbejde bør pasningstilbudets daglige timetal dog sættes i forhold til

arbejdstiden.

I tilfælde af, at begge forældre er beskæftigede ved selvstændig

virksomhed, er det den lavestlønnedes indtægt, der tages i betragtning.

Ved modtagelse af sygedagpenge ved hospitalsophold eller anden pleje uden

for hjemmet bevares retten til offentligt formidlet børnepasning.

Ved rekreation efter sygdom af over en måneds varighed anses den

pågældende for at være i stand til selv at passe sine børn, såfremt der ikke

foreligger lægeerklæring om andet.

I tilfælde, hvor en af forældrene modtager social pension, kan retten til

offentligt formidlet børnepasning fratages. Der bør dog skønnes i det enkelte

tilfælde. Hvis pågældende f.eks. er handicappet, vil det være rimeligt at

tilbyde offentligt formidlet børnepasning som aflastning. Hvis begge forældre

modtager social pension i form af mellemste eller højeste førtidspension, kan

der tilbydes offentligt formidlet børnepasning, medmindre en af parterne

efter en lægelig vurdering er i stand til selv at passe barnet.

Efterlønsmodtagere betragtes også som arbejdsledige.

Reglerne om, at børn med fysiske og psykiske handicap af

behandlingsmæssige grunde kan optages i almindelige primærkommunale

daginstitutioner, bevares uanset forældrenes manglende tilhørsforhold til

arbejdsmarkedet. Undtaget fra forslaget er også institutionerne under

amtskommunerne for personer med fysiske eller psykiske handicap.

De nye skolefritidsordninger er omfattet af forslaget, men såfremt der er

plads og forældrene er villige til at betale den fulde ydelse uden tilskud,

kan børn af arbejdsledige dog optages.

Regler for optagelse og udmeldelse

De nuværende optagelsesregler er anført i Socialministeriets cirkulære

(nr. 160 af 22. december 1986) om institutioner under kommunerne, og der er

her givet nærmere retningslinjer for daginstitutionernes virksomhed.

Lovforslaget medfører, at retningslinjerne for optagelse ændres, således

at kun børn, hvor eneforsørgeren eller forældrene er udearbejdende, eller

hvor der ifølge lægeerklæring er særlige pædagogiske eller sociale behov, kan

optages. Endvidere henvises til de ovenfor anførte personer, der er omfattet

af lovforslaget.

De nuværende regler om, at børn optaget i daginstitution eller dagpleje

ikke kan opsiges uden tvingende grund, og at opsigelse normalt skal ske med 6

måneders varsel, ophæves, således at udmeldelse kan ske øjeblikkeligt, hvis

en af forældrene af de anførte grunde bliver hjemmegående. Optagelse kan også

ske øjeblikkeligt, såfremt en af forældrene befinder sig i en situation, hvor

vedkommende på grund af f.eks. arbejdstilbud eller anden godkendt grund har

behov for øjeblikkelig pasning.

En følge af forslaget må være, at der kun betales for den periode, hvori

pasningen benyttes; der bør derfor fastsættes en daglig takst for de enkelte

pasningstilbud.

Forholdet til arbejdsmarkedslovene

Retten til at modtage dagpenge er betinget af, at medlemmet står til

rådighed for arbejdsmarkedet. I dag kan udbetalingen af dagpenge standses,

indtil man kan dokumentere, at man kan få børnene passet.

Af denne grund er det nødvendigt at indføre reglen i nærværende lovforslag

om, at arbejdsledige, der tilbydes arbejde, øjeblikkelig kan tilbydes pasning

af deres børn, enten i dagpleje eller i offentlig institution.

Tilpasning til eksisterende pasningstilbud

Det kan ikke udelukkes, at der med de nuværende forhold visse steder vil

kunne forekomme en mindre overbelægning i institutionerne. Problemerne bliver

dog næppe så store med de nuværende udsigter til stigende arbejdsløshed og

kæmpevækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Desuden er de nuværende pasningstilbud i mange institutioner ikke

maksimalt udnyttet, da der altid er en vis fraværsprocent. Allerede i dag

tager en del forældre af besparelsesgrunde deres børn ud af institutionerne

ved arbejdsledighed, selv om dette medfører, at de ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Ifølge Lotz-udvalgets 2. betænkning skal kommunerne som

ovenfor nævnt selv kunne bestemme, hvor mange børn der kan optages i et

dagplejehjem, når der er flere om pasningen.

Planerne om, at unge skal arbejde for at modtage bistandshjælp, harmonerer

fint med lovforslaget, idet unge kan ansættes som medhjælpere hos en

dagplejer eller i en børneinstitution. En mulig overbelægning vil således

ikke medføre øgede udgifter. Lovforslagets fleksibilitet på

børnepasningsområdet gør, at det ikke vil medføre øgede udgifter, idet

ventelisterne formentlig totalt vil forsvinde, og yderligere udbygning af

institutioner og ansættelse af pædagogisk personale vil kunne undgås.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter