1988 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM OFFENTLIGT FORMIDLET PASNING AF ARBEJDSLEDIGES BØRN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende
ændringer:
1. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Er den ene af barnets forældre arbejdsledig, kan barnet ikke benytte
den kommunale dagpleje, før vedkommende kan dokumentere at skulle påbegynde
et arbejde.«
2. § 72 affattes således:
»§ 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes af det
sociale udvalg. Er den ene af barnets forældre arbejdsledig, kan barnet ikke
benytte kommunens daginstitutioner, før vedkommende kan dokumentere at skulle
påbegynde et arbejde. Det sociale udvalgs afgørelse om optagelse i
daginstitution kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Ifølge bistandslovens § 69 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er
det nødvendige antal pladser i daginstitutioner for børn og unge.
Hvorledes udtrykket »det nødvendige antal pladser« skal
fortolkes, har været diskuteret længe, idet mange mener, at det må være op
til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvor mange pladser der er
nødvendige.
Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik nr. 225 af 2. september 1988 er antallet
af pladser i daginstitutioner (inkl. dagpleje og skolefritidsordninger)
276.521 mod 175.217 pladser i 1977.
I januar 1988 var der indskrevet 30,9 pct. af alle børn fra 0 til 14 år
mod 16,1 pct. af alle børn i 1977.
Antallet af børn, der passes af det offentlige, er på godt 10 år steget
Læs alt
med over 100.000, og snart kan en tredjedel af alle børn få et offentligt
formidlet pasningstilbud.
Der findes ingen officiel statistik, der fortæller, hvor mange børn der
har akut behov for pasning, men ifølge BUPL's opgørelser skulle det dreje sig
om ca. 30.000 børn.
66,6 pct. af alle børn under 7 år er i dag i dagpleje, vuggestue eller
børnehave. Det er dobbelt så mange som i midten af 1970'erne. De mange
udtalelser om nedskæringer på børnepasningsområdet kan således tilbagevises.
Der bruges i dag over 12 mia. kr. på børnepasning, heraf betaler
forældrene kun 2,3 mia. kr.
Det er KVR-regeringens politik, at de samlede offentlige udgifter skal
holdes i ro. Regeringen og de kommunale organisationer har aftalt, at de
kommunale driftsudgifter skal fastholdes på budget 1988-niveau, og at de
primærkommunale anlægsudgifter skal nedbringes med ca. 11/2 mia. kr. i
forhold til budgetterne for 1988.
Man må således konkludere, at der ikke er økonomiske muligheder for at
skaffe offentligt formidlet pasning til alle børn. Fremskridtspartiets
lovforslag om skærpelse af retten til at benytte offentligt formidlet
børnepasning skal derfor ses som en udnyttelse af de bestående ressourcer, en
retfærdigere fordeling af de bestående pladser og en håndsrækning til
mennesker, der på grund af manglende børnepasning ikke kan påtage sig et
arbejde, men i stedet er henvist til kontanthjælp.
Hvor mange pladser der kan frigives ved vedtagelse af lovforslaget, er
uklart, idet der ikke findes tilgængeligt materiale, der belyser, hvor mange
hjemmegående der i dag benytter de offentlige pasningstilbud. Der var på
landsplan i 1987 198.092 familier, hvor kun den ene ægtefælle havde
arbejdsindkomst, hvilket svarer til 19 pct. af alle familier. Hvor mange af
disse familier der har børn, der passes af det offentlige, kan ikke besvares
ved hjælp af den eksisterende statistik. Der forventes i 1988 at blive
265.000 arbejdsledige og 171.300 familier på kontanthjælp. 23.000 enlige
forsørgere er på kontanthjælp. Et meget stort antal er således hjemmegående;
formentlig er antallet så stort, at en række institutionspladser vil kunne
nedlægges, såfremt der ikke kommer forbedringer af arbejdsløshedstallene. Den
stigning på 10.500 flere pladser i dagtilbud for børn, som kommunernes
social- og sundhedsplaner for perioden 1988-91 viser, må således kunne
standses ved en vedtagelse af lovforslaget om, at kun forældre med akutte
pasningsbehov sikres plads til pasning af deres børn. I øvrigt kan der
henvises til Lotz-udvalgets 2. betænkning, hvor det anbefales, at kommunerne
selv bestemmer, hvor mange børn der kan optages i et dagplejehjem, når der er
flere om pasningen. En vis overbelægning vil kunne komme på tale i
institutionerne af og til, men da de fleste institutioner sjældent har
pladserne maksimalt belagt, bliver det næppe et problem.
Personer omfattet af lovforslaget
Det skal indledningsvis bemærkes, at for enlige forældre gælder
udelukkende den enliges egen situation. For ægtepar eller samlevende, der er
forældre til barnet, er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne er
hjemmegående.
Ved arbejdsledighed forstås her, at personen enten modtager
arbejdsløshedsdagpenge eller hovedsagelig forsørges via bistandslovens
ydelser - eksempelvis modtagere af kontanthjælp. Også personer, der efter
fødslen har barselorlov, betragtes som arbejdsledige. Ligeledes personer, der
har orlov fra arbejdet eller er hjemsendt på grund af vejrlig, manglende
ordrer eller andet.
Beskæftigelse i privat eller offentlig regi med offentligt tilskud som
langtidsledig eller i beskæftigelsesprojekt for unge anses ikke som
arbejdsledighed.
Det samme er tilfældet ved uddannelses- eller iværksætterydelse i henhold
til jobtilbudsloven.
Såfremt en af forældrene er beskæftiget ved egen virksomhed, eksempelvis
egen forretning, ved virksomhed i tilknytning til hjemmet eller ved
landbruget, betragtes dette på lige fod med lønarbejde og berettiger altså
til offentligt formidlet børnepasningstilbud. Ved medhjælpende hustruer eller
deltidsarbejde bør pasningstilbudets daglige timetal dog sættes i forhold til
arbejdstiden.
I tilfælde af, at begge forældre er beskæftigede ved selvstændig
virksomhed, er det den lavestlønnedes indtægt, der tages i betragtning.
Ved modtagelse af sygedagpenge ved hospitalsophold eller anden pleje uden
for hjemmet bevares retten til offentligt formidlet børnepasning.
Ved rekreation efter sygdom af over en måneds varighed anses den
pågældende for at være i stand til selv at passe sine børn, såfremt der ikke
foreligger lægeerklæring om andet.
I tilfælde, hvor en af forældrene modtager social pension, kan retten til
offentligt formidlet børnepasning fratages. Der bør dog skønnes i det enkelte
tilfælde. Hvis pågældende f.eks. er handicappet, vil det være rimeligt at
tilbyde offentligt formidlet børnepasning som aflastning. Hvis begge forældre
modtager social pension i form af mellemste eller højeste førtidspension, kan
der tilbydes offentligt formidlet børnepasning, medmindre en af parterne
efter en lægelig vurdering er i stand til selv at passe barnet.
Efterlønsmodtagere betragtes også som arbejdsledige.
Reglerne om, at børn med fysiske og psykiske handicap af
behandlingsmæssige grunde kan optages i almindelige primærkommunale
daginstitutioner, bevares uanset forældrenes manglende tilhørsforhold til
arbejdsmarkedet. Undtaget fra forslaget er også institutionerne under
amtskommunerne for personer med fysiske eller psykiske handicap.
De nye skolefritidsordninger er omfattet af forslaget, men såfremt der er
plads og forældrene er villige til at betale den fulde ydelse uden tilskud,
kan børn af arbejdsledige dog optages.
Regler for optagelse og udmeldelse
De nuværende optagelsesregler er anført i Socialministeriets cirkulære
(nr. 160 af 22. december 1986) om institutioner under kommunerne, og der er
her givet nærmere retningslinjer for daginstitutionernes virksomhed.
Lovforslaget medfører, at retningslinjerne for optagelse ændres, således
at kun børn, hvor eneforsørgeren eller forældrene er udearbejdende, eller
hvor der ifølge lægeerklæring er særlige pædagogiske eller sociale behov, kan
optages. Endvidere henvises til de ovenfor anførte personer, der er omfattet
af lovforslaget.
De nuværende regler om, at børn optaget i daginstitution eller dagpleje
ikke kan opsiges uden tvingende grund, og at opsigelse normalt skal ske med 6
måneders varsel, ophæves, således at udmeldelse kan ske øjeblikkeligt, hvis
en af forældrene af de anførte grunde bliver hjemmegående. Optagelse kan også
ske øjeblikkeligt, såfremt en af forældrene befinder sig i en situation, hvor
vedkommende på grund af f.eks. arbejdstilbud eller anden godkendt grund har
behov for øjeblikkelig pasning.
En følge af forslaget må være, at der kun betales for den periode, hvori
pasningen benyttes; der bør derfor fastsættes en daglig takst for de enkelte
pasningstilbud.
Forholdet til arbejdsmarkedslovene
Retten til at modtage dagpenge er betinget af, at medlemmet står til
rådighed for arbejdsmarkedet. I dag kan udbetalingen af dagpenge standses,
indtil man kan dokumentere, at man kan få børnene passet.
Af denne grund er det nødvendigt at indføre reglen i nærværende lovforslag
om, at arbejdsledige, der tilbydes arbejde, øjeblikkelig kan tilbydes pasning
af deres børn, enten i dagpleje eller i offentlig institution.
Tilpasning til eksisterende pasningstilbud
Det kan ikke udelukkes, at der med de nuværende forhold visse steder vil
kunne forekomme en mindre overbelægning i institutionerne. Problemerne bliver
dog næppe så store med de nuværende udsigter til stigende arbejdsløshed og
kæmpevækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
Desuden er de nuværende pasningstilbud i mange institutioner ikke
maksimalt udnyttet, da der altid er en vis fraværsprocent. Allerede i dag
tager en del forældre af besparelsesgrunde deres børn ud af institutionerne
ved arbejdsledighed, selv om dette medfører, at de ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Ifølge Lotz-udvalgets 2. betænkning skal kommunerne som
ovenfor nævnt selv kunne bestemme, hvor mange børn der kan optages i et
dagplejehjem, når der er flere om pasningen.
Planerne om, at unge skal arbejde for at modtage bistandshjælp, harmonerer
fint med lovforslaget, idet unge kan ansættes som medhjælpere hos en
dagplejer eller i en børneinstitution. En mulig overbelægning vil således
ikke medføre øgede udgifter. Lovforslagets fleksibilitet på
børnepasningsområdet gør, at det ikke vil medføre øgede udgifter, idet
ventelisterne formentlig totalt vil forsvinde, og yderligere udbygning af
institutioner og ansættelse af pædagogisk personale vil kunne undgås.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 15. september 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 15. september 2005 EU-domme · 15. september 2005
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- 1989 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) Retsinformation · 3. maj 1990
- 1992 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM PÅLIGNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (ADGANG FOR KOMMUNERNE TIL AT YDE TILSKUD TIL BØRNEPASNING SAMT INDFØRELSE AF FRIERE VALG FOR FORÆLDRENE AF DAGTILBUD TIL DERES BØRN) Retsinformation · 26. februar 1993
- 1988 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) Retsinformation · 18. maj 1989