Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 344 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (TILSKUD TIL FORÆLDRE MED PRIVAT BØRNEPASNING)

1992/1 LSF 344Lovforslag som fremsatFolketinget6. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

som senest ændret ved lov nr. 350 af 9. juni 1993, foretages følgende

ændring:

Efter § 63 indsættes:

» § 63 a . Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre

med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet tilskud pr. barn

til delvis dækning af udgifter til privat børnepasning. Tilskuddet må højst

udgøre 50 pct. af den samlede udgift til børnepasningen og kan ikke overstige

20.000 kr. årligt.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud efter stk. 1,

at barnet ikke er optaget i et offentligt dagtilbud og det samtidig

dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, der opfyldes ved, at barnet

passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen mellem

forældrene og den person, der passer barnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet

efter stk. 1.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales månedligt

forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger efter

datoen for ansøgningen, og sidste gang for den måned, i hvilken retten til

tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, når barnet tilbydes en plads i et

offentligt dagtilbud. Tilskuddet kan maksimalt ydes i 12 måneder.

Stk. 5. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af ydelser efter

den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 63 a i lov om social bistand, som indsat ved denne lovs

§ 1, ophæves den 31. december 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

Læs alt

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

som senest ændret ved lov nr. 350 af 9. juni 1993, foretages følgende

ændring:

Efter § 63 indsættes:

» § 63 a . Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre

med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet tilskud pr. barn

til delvis dækning af udgifter til privat børnepasning. Tilskuddet må højst

udgøre 50 pct. af den samlede udgift til børnepasningen og kan ikke overstige

20.000 kr. årligt.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud efter stk. 1,

at barnet ikke er optaget i et offentligt dagtilbud, og det samtidigt

dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, der opfyldes ved, at barnet

passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen mellem

forældrene og den person, der passer barnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet

efter stk. 1.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales månedligt

forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger efter

datoen for ansøgningen, og sidste gang for den måned i hvilken retten til

tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, når barnet tilbydes en plads i et

offentligt dagtilbud. Tilskuddet kan maksimalt ydes i 12 måneder.

Stk. 5. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af ydelser efter

den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 63 a i lov om social bistand, som affattet ved denne

lovs § 1, ophæves den 31. december 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I regeringsgrundlaget »En ny start« indgår det, at der skal

gøres en indsats for at nedbringe ventetiderne til dagtilbud for børn.

Samtidig har flere kommuner tidligere givet udtryk for ønsket om at kunne

yde tilskud til forældre med udgifter til privat børnepasning, så længe

kommunen på grund af ventelister ikke kan tilbyde plads i et offentligt

dagtilbud.

Med dette forslag åbnes der mulighed for, at kommunerne kan indføre en

ordning, hvorefter der kan ydes et økonomisk tilskud direkte til forældre til

delvis dækning af udgifterne ved privat pasning. Forslaget vil medvirke til

at mindske de problemer, som forældre der på grund af ventelister ikke kan få

en plads i et offentligt dagtilbud, oplever. Der kan kun ydes tilskud til

børn, der ikke benytter offentligt dagtilbud, og kun indtil der tilbydes en

plads i et offentligt dagtilbud.

Det er frivilligt for kommunerne, hvorvidt de vil indføre ordningen.

Baggrunden for dette er, at den kommunale dagtilbudsstruktur og behovet for

alternativ pasning er meget forskellig i landets kommuner.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indføre ordningen, vil alle, der

opfylder kriterierne, have ret til at blive omfattet af den.

Lovforslaget giver ikke en generel adgang for kommunerne til at yde

tilskud til børn på venteliste eller til forældre, hvis børn ikke benytter

offentligt dagtilbud. Det skal således dokumenteres, at barnet har et

pasningsbehov, og at dette opfyldes ved, at barnet passes mod betaling

af en person, der opgiver betalingen til skattevæsenet. Forslaget vil dermed

have positiv indflydelse på den samlede beskæftigelse ved at skabe nye

arbejdspladser ved privat pasning af børn, samtidig med at omfanget af

»sort arbejde« begrænses.

Aldersintervallet fra 24 uger (barselsorlovens udløb) til og med 2 år

skyldes, at ventelisterne til offentlige dagtilbud især for denne

aldersgruppe er meget store. Samtidig vil en begrænset modtagerkreds gøre det

mere attraktivt for kommunerne at indføre ordningen.

Der er tale om en ordning beregnet på at løse et midlertidigt

pasningsproblem for forældrene, indtil barnet tilbydes et offentligt

pasningstilbud. Tilskuddet kan derfor kun ydes til forældrene i en

tidsbegrænset periode på højst 12 måneder. Det er således ikke intentionen

bag lovforslaget, at en tilskudsordning skal erstatte oprettelsen af pladser

i det offentlige dagtilbudssystem.

Der skal være tale om pasningsordninger, der er baseret på en aftale

mellem forældrene og den person, der passer barnet. Tilskuddet udbetales

direkte til forældrene og er skattefrit for disse. Tilskuddet kan ikke

udbetales til forældre, der selv varetager pasningen af deres barn.

Ordningen foreslås indført for en tidsbegrænset periode med henblik på, at

ventelisteproblemet til offentlige dagtilbud da må forventes at være

væsentligt reduceret.

Administrative konsekvenser

Forslaget vil medføre administrative opgaver i forbindelse med kommunens

behandling af ansøgningerne og godkendelse af aftalerne.

Det forudsættes i forslaget, at den person, der passer barnet, beskattes

af betalingen herfor. Forslaget vil derfor betyde, at »sort

dagpleje« i et vist omfang vil blive erstattet med kendte ordninger, der

omfattes af kommunernes tilsynsforpligtelse efter samme regler som privat

dagpleje efter § 63. Samtidig vil der blive tale om ordninger, der beskattes

med deraf følgende øgede skatteindtægter for kommunerne og staten.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten

og kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 63 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse angiver, at ordningen er frivillig for

kommunerne. Såfremt kommunen vælger at indføre ordningen, vil den omfatte

alle forældre med børn i alderen 24 uger til og med 2 år, der er bosat i

kommunen og opfylder de i loven fastsatte betingelser.

Betingelsen om, at tilskuddet skal være ensartet, knytter sig til et

fuldtidstilbud. Tilskuddet skal i øvrigt sættes i relation til den aftalte

pasningstid, således at der udbetales et forholdsmæssigt mindre tilskud til

forældre, hvor barnet passes på deltid.

Kommunen skal sikre, at tilskuddet ikke udgør mere end maksimalt 50 pct.

af den samlede betaling, som forældrene erlægger. Tilskuddet til en

fuldtidspasning kan højst udgøre 20.000 kr. årligt.

Tilskuddet ydes til privat pasning efter forældrenes eget valg, fx ung

pige (m/k) i huset, privat dagpleje, en privat institution uden offentlige

tilskud eller lignende.

Til § 63 a, stk. 2.

Det er en forudsætning for tilskud, at det barn, der ydes tilskud til

pasning af, ikke optager en plads i et offentligt dagtilbud. Med offentligt

dagtilbud forstås dagtilbud i henhold til bistandslovens §§ 64, 69 og 70.

Det følger af bestemmelsen, at forældrene skal dokumentere barnets

pasningsbehov. Kommunalbestyrelsen fastsætter kravene til dokumentationen.

Kommunalbestyrelsen skal godkende den økonomiske del af aftalen for herved

at sikre sig, at tilskuddet ikke overstiger de i stk. 1 nævnte grænser.

Bestemmelsen skal hindre misbrug af ordningen ved indgåelse af

proforma-aftaler. Det følger endvidere af bestemmelsen, at tilskuddet ikke

kan udbetales til forældrenes egen pasning af barnet.

Til § 63 a, stk. 3.

Kommunen fastlægger selv tilskuddets maksimale størrelse, der i forhold

til det tidsmæssige omfang af pasningstilbuddet som udgangspunkt skal udgøre

et ensartet krone-beløb for alle modtagere i kommunen.

Til § 63 a, stk. 4.

Tilskuddet udbetales til forældrene.

Når tilskuddet ydes efter ansøgning, sikres det dels, at det ikke gives

til forældre, der ikke har noget ønske om at modtage det, dels at kommunen i

forbindelse med behandlingen af ansøgningen samtidig kan undersøge, hvorvidt

betingelserne for modtagelsen er opfyldt.

Hvis forældrene både har børn i og uden for offentligt dagtilbud, kan der

gives tilskud for det eller de børn, der opfylder betingelserne.

Det er forudsat, at tilskuddet kan udbetales, uanset om det pågældende

barn står på venteliste til et dagtilbud eller ej. Får barnet tilbud om plads

i offentligt dagtilbud, bortfalder tilskuddet - også selvom forældrene ikke

tager imod tilbuddet.

Hvis kommunen ikke kan tilbyde plads i et offentligt dagtilbud efter at

have ydet tilskud i 12 måneder, bortfalder tilskuddet ligeledes. Perioden kan

heller ikke efter aftale eller fornyet ansøgning forlænges.

Til § 63 a, stk. 5.

Det forudsættes, at tilskuddet ikke indgår ved beregning af ydelser efter

den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte, således

at der ikke sker fradrag i disse ydelser ved modtagelse af tilskuddet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter