1992 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer landbrugsministeren til at fremsætte
lovforslag med følgende indhold:
- Det gøres muligt for private forsikringsselskaber at etablere
forsikringsordninger for landbrug og gartnerier mod tab på grund af
usædvanligt vejrlig, eller der gives alternativt muligheder for at etablere
en privat katastrofefond, eventuelt under landbrugets egne organisationer,
som kan udbetale erstatning i tilfælde af usædvanligt vejrlig.
- Lovforslaget skal indeholde en styrkelse af landbrugets incitament til
at indgå private forsikringsordninger frem for statslige støtteordninger.
Bemærkninger til forslaget
1. Baggrund
Landmændene og gartneriejerne har været ramt af den værste tørke i mands
minde. Ikke siden Meteorologisk Institut i slutningen af forrige århundrede
begyndte målinger, har der været registreret så lidt nedbør i en forårs- og
sommerperiode. Selvsagt har det ramt de fleste landmænd og gartnerier hårdt.
I ingen andre erhverv har vejrguderne så stor indflydelse på produktionen som
i landbruget og gartneriet.
Sommeren 1992 vil af de fleste blive husket som en rigtig solrig, tør og
varm sommer, men vil lige så sikkert af de fleste landmænd og gartneriejere
blive husket som en sommer, hvor tørken bevirkede store økonomiske tab for
disse erhverv.
Dybest set ønsker landmænd at kunne forsørge sig og sine. Mange landmænd
føler det nedværdigende, at når landbrugserhvervet bliver ramt af krise, så
har erhvervet i gode år ikke haft ordentlig mulighed for at konsolidere sig
og tegne forsikringer mod uventet høsttab, men har alene Folketinget at gå
til.
Der er tidligere ydet hjælp til landmændene og gartneriejerne i
forbindelse med usædvanligt vejrlig, og det er derfor på baggrund af de med
års mellemrum tilbagevendende vejrlige problemer, at dette beslutningsforslag
om en permanent løsning skal ses.
Læs alt
2. Historie - Tidligere høsttabsordninger
Folketinget er tidligere blevet anmodet om at yde hjælp til landbruget i
forbindelse med ugunstigt vejrlig.
Der er siden 1975 ydet høsttabshjælp fire gange; i 1975 grundet tørke, i
1976 grundet tørke, i 1983 grundet regn i såtiden og senerehen tørke og i
1987 grundet regn i høsttiden.
1975-ordningen, jf. lov nr. 655 af 24. december 1975 om
statsgaranti for lån til tørkeramte landmænd:
Ifølge loven bemyndiges landbrugsministeren til i tiden indtil den 1.
august 1976 på statskassens vegne at yde statsgaranti for lån i
pengeinstitutter til tørkeramte landmænd inden for en samlet beløbsramme på
150 mio. kr. Statsgarantien kunne som hovedregel ydes, såfremt udbyttet i
1975 af korn, rodfrugter og græs lå under 60 pct. af det gennemsnitlige
udbytte i 1973 og 1974.
Lånene løb i 6 år, hvoraf det første var afdragsfrit. Der kunne maksimalt
ydes lån på 75.000 kr. pr. bedrift.
1976-ordningen, jf. lov nr. 536 af 17. november 1976 om
statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd:
Ved loven bemyndiges landbrugsministeren til i tiden indtil den 1. august
1977 på statskassens vegne at yde garanti for lån, der inden for en samlet
beløbsramme på 200 mio. kr. optages af landmænd, hvis høstudbytte var nedsat
som følge af tørken i 1976.
Efter ansøgning ydes desuden tilskud af statskassen til delvis betaling af
renten på lånene. Rentetilskuddet ydes i de første 7 år af lånenes løbetid.
Tilskuddet udgjorde 5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld på
lånene.
For at blive betragtet som tørkeramt landmand i lovens forstand skulle
ansøgeren bl.a. opfylde følgende betingelser:
1) have erhvervet eller overtaget brugen af en landbrugsejendom før den 1.
august 1976,
2) have kvæg- eller svinebesætning på ejendommen eller have kartofler som
væsentlig salgsproduktion,
3) i 1976 have haft et udbytte på ejendommen af korn, rodfrugter og græs,
der udgjorde under 60 pct. af gennemsnittet af udbyttet af de nævnte afgrøder
i 1973 og 1974 og
4) af de oven for nævnte årsager være kommet i økonomiske vanskeligheder.
1983-ordningen, jf. lov nr. 531 af 16. november 1983 om ændring af
lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd:
Ifølge loven åbnes der mulighed for gennem gældssaneringsloven at yde
støtte til landmænd, der i 1983 på grund af vejrforholdene havde lidt
høsttab.
Der kunne ydes støtte til landmænd, der i 1983 havde haft et høsttab på
over 30 pct. i forhold til gennemsnitsudbyttet i årene 1978-82. Støtten ville
kunne ydes til tab på det samlede høstudbytte.
Landmænd med et høsttab på 30 pct. og derover, og som i øvrigt opfyldte
gældssaneringslovens betingelser, herunder om gældsprocent, kunne få
statsgaranti for lån og rentetilskud efter lovens almindelige regler. Disse
landmænd ligestilles således med ansøgere, der havde erhvervet ejendom eller
foretaget væsentlige investeringer i årene 1972-80.
Dersom høsttabet var større end 40 pct., kunne der ydes et forhøjet
rentetilskud til så stor en del af gældssaneringslånet, der svarede til
værdien af tabet, der oversteg 40 pct.
Landmænd, der ikke opfyldte gældssaneringslovens krav om gældsprocent, men
som havde en gældsprocent på over 45, kunne få støtte, dersom de havde lidt
et høsttab på 40 pct. og derover. Støtten ville blive ydet i 5 år i form af
et særligt tilskud. Dersom landmanden ikke selv kunne finansiere høsttabet
ved optagelse af realkreditlån, kunne der inden for visse grænser ydes
statsgaranti for et sådant lån. Statsgarantien blev ydet på lovens
almindelige vilkår, idet maksimum for lånet dog var 200.000 kr.
1987-ordningen, jf. lov nr. 867 af 23. december 1987 om
statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd:
Efter loven kunne der indtil 31. marts 1988 inden for en ramme på 400 mio.
kr. søges om garanti for lån til landmænd, der på grund af dårlige
høstresultater i 1987 i særlig grad var bragt i likviditetsmæssige
vanskeligheder. Statsgarantien udgjorde 80 pct. af lån, der blev optaget i
pengeinstitutter.
Garantiordningen omfattede landmænd, der i 1987 havde haft et
mindreudbytte af korn, ærter, frø eller raps på mindst 25 pct. i forhold til
gennemsnitsudbyttet på bedriften for årene 1985 og 1986. Landbrugsministeren
kunne beslutte, at andre afgrøder, hvor der konstateres høsttab af
tilsvarende omfang, skulle omfattes af ordningen.
Det var en betingelse for garanti, at landmanden havde en gæld, der
udgjorde mere end 65 pct. af de samlede aktiver og i øvrigt måtte anses for
overlevelsesdygtig.
Lånet måtte højst udgøre 80 pct. af det opgjorte høsttab. Der kunne for
hver ansøger og bedrift højst ydes garanti for et lånebeløb på i alt 500.000
kr. Der blev ikke ydet garanti for lån under 25.000 kr.
Udgjorde høsttabet mindst 40 pct., kunne der ydes rentetilskud til lånet.
Rentetilskuddet udgjorde 5 pct. pr. år i de første tre år, og lånets løbetid
blev beregnet af restgælden.
3. Danske hjælpeordninger og forsikringsordninger for landbruget
I tilfælde af usædvanligt vejrlig kan regeringen vedtage særlige
programmer for landbruget.
Der findes ingen særlig lovgivning om afgrødeforsikring.
De vigtigste risici, som der traditionelt forsikres mod, er haglskade og
brandskade. Traditionelt har man forsikret markafgrøder, især korn. Desuden
er man begyndt at forsikre drivhusafgrøder.
Haglskadeforsikringer er ret udbredt og omfatter ca. 50 pct. af
landbrugsproduktionen. Betingelserne for at tegne nævnte forsikringer er
frivillige.
4. Parallel lovgivning
Som en parallel til den private forsikringsordning som forslagsstillerne
ønsker med dette beslutningsforslag, kan ses den lovgivning, der ligger til
grund for loven om erstatning efter stormflod.
Folketinget har ved lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for skader
forårsaget af stormflod vedtaget at oprette en særlig katastrofefond, som i
særlige tilfælde kan udbetale erstatninger som følge af stormflod. Der kan
ydes erstatning inden for alle sektorer, herunder den private sektor.
Katastrofefonden modtager ikke offentlige midler, men finansieres gennem
en lille forhøjelse af brandforsikringspræmierne på al fast ejendom.
Lovgivningen om erstatning for stormflodsskader omfatter alle bygninger,
indbo samt afgrøder. Lovgivningen administreres af Stormflodsrådet, der er
nedsat af industriministeren. Forsikringsselskaberne anslår skadernes omfang
og forelægger Stormflodsrådet erstatsningskravene. Rådets sekretariat
varetages af forsikringsselskabernes sammenslutning.
Som nævnt anslås skaderne af forsikringsselskaberne på Stormflodsrådets
vegne. I lovgivningen om stormflodsskader fastsættes der mulighed for fradrag
på 5 pct. (mindst 5.000 kr.) for den private sektor og 10 pct. (mindst 10.000
kr.) for erhvervssektorer. Der findes ingen bestemmelser om
maksimumserstatning.
Alle Folketingets partier stemte for stormflodsloven.
5. Internationale erfaringer
EF's økonomiske og sociale udvalg har den 20. januar 1992 udgivet en
Informationsrapport om EF-ordninger for afgrødeforsikringer i landbruget
(ISBN 92-77-41334-4). Rapporten omhandler forsikringsordninger for landmænd i
EF, der rammes af usædvanlige klimatiske begivenheder.
Af rapporten fremgår det, at der i de andre EF-lande findes
forsikringsordninger for skader på afgrøder ligefra: abrikoser, bananer,
blommer, blomster, bælgplanter, citrusfrugter, druer, ferskner, frugter,
grønsager, græskar, humle, kartofler, korn, meloner, oliven, paprika, pærer,
sukkerroer, tobak, tomater, vin, æbler m.v., mens der for dansk vedkommende
alene er omtalt førnævnte haglskadeforsikring.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at nævnte rapport med fordel kan
indgå i overvejelserne og udformningen af de danske regler på området.
6. Beslutningsforslaget udformning
Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslaget kan udformes enten:
1) som et lovforslag, der gør det muligt for de private
forsikringsselskaber at udforme, etablere og administrere
forsikringsordninger for landbrugets afgrøder og høst, eller
2) som et lovforslag, der etablerer en katastrofefond efter nogenlunde
samme model som for stormflodsforsikringerne, jf. punkt 4., nemlig ved
oprettelse af en privat katastrofefond for landbruget.
Uanset hvilken model der vælges, skal tegning af forsikringer for
afgrøderne dog være frivillig og være uafhængig af offentlige midler.
Forslagsstillerne understreger dog, at det ved ordningens ikrafttræden
bekendtgøres, at fremtidige hjælpeprogrammer fra statens side ikke kan komme
på tale. Kun derved sikres det, at landbrugserhvervet fremover forsikrer
deres afgrøder.
Oprettes der en katastrofefond, gerne under landbrugets egne
organisationer, kunne samme model, som ligger til grund for
stormflodsforsikringer, benyttes.
Finansiering
Finansieringen af de private forsikringsordninger eller katastrofefonden
kunne ske ved en præmie på x antal kroner pr. dyrket hektar, eventuelt
fordelt på forskellige afgrøder, f.eks. korn, raps, græs, roer m.v.
Forslagsstillerne er åbne over for andre måder at finansiere de private
forsikringer eller katastrofefonde på.
Udbetaling
Der fastsættes i forsikringsordningen regler for udbetaling af den private
forsikring eller fra katastrofefonden. Her kunne det forekomme rimeligt, at
høsttabet skal overstige en vis procentdel, og endvidere kunne man ligeledes
i en kommende forsikringsordning indlægge en vis selvrisiko, der vil bevirke,
at kun de hårdest ramte får forsikringen udbetalt. Der henvises i øvrigt til
lovforslag nr. L 38 (Forslag til lov om statsgaranti og ydelsestilskud
vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere), fremsat den 7. oktober
1992 af landbrugsministeren. Efter L 38 skal kun landmænd med et tab på mere
end 30 pct. af gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene
1990 og 1991 kunne komme i betragtning.
På den måde vil forsikringspræmien heller ikke blive særlig dyr, hvilket
erfaringerne fra andre lande viser. Når banan-, frugt-, græskaravlere m.v. i
de sydlige lande kan indkalkulere en forsikringspræmie i deres priser, som i
forvejen er blandt de laveste i EF, så kan dygtige danske landmænd også.
Der skal efter forslagsstillernes mening indhentes erfaringer fra andre
lande, når forslaget om forsikringsordninger til landbruget endeligt skal
udformes.
Ligeledes skal danske forsikringsselskaber naturligvis inddrages i hele
arbejdet med udformningen af ordningen.
Forslagsstillerne er i øvrigt åbne over for, hvordan de nærmere
forsikringsbetingelser udarbejdes.
7. Argumenter for beslutningsforslaget
Det er på baggrund af tidligere tiders hjælpeprogrammer
bemærkelsesværdigt, at landbrugets egne organisationer ikke forlængst har
overvejet forsikringsordninger. Det virker mest af alt, som om Folketinget og
dermed skatteyderne bare automatisk skal yde støtte til landbruget, når disse
rammes af økonomiske problemer.
Staten og dermed skatteyderne må for fremtiden være »forsikret«
imod ønsker om hjælp fra landbruget. Ligesom staten heller ikke yder hjælp
til legetøjsforhandlere, hoteller og andre erhverv, der igennem en årrække
har været ramt af »tørke i kassen« (lavkonjunktur), skal staten
heller ikke fremover hjælpe landbruget. Landbruget må også selv være
interesseret i, at erhvervet selv kan klare erhvervets problemer.
Landbrugserhvervet må have mulighed for at blive befriet fra staten.
At kornhøsten i år tegner til at blive et sted imellem 20 og 30 pct.
mindre, bør ikke umiddelbart udløse store krav om hjælp. Landbruget skal
naturligvis som alle andre erhverv kunne tåle udsving i
»omsætningen« på op til en snes procent. Mange andre erhverv, som
f.eks. de forretningsdrivende, har de sidste år oplevet en kraftig nedgang i
omsætningen. Landbruget har været vant til rekordhøst år efter år, og når det
så pludseligt går den anden vej, er det opfattelsen, at Folketinget skal
træde til.
Når der kan etableres private forsikringsordninger i alle andre lande i
EF, så burde det også være muligt at etablere lignende ordninger på det
danske marked.
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at der nu og een gang
for alle etableres private forsikringsordninger for landbrugets høst, så
erhvervet kan klare deres problemer selv.
8. Andre argumenter for beslutningsforslaget
Forslagsstillerne har tidligere på sommeren rejst ideen om private
forsikringsordninger over for de store forsikringsselskaber, og flere var
positive.
Ligeledes har forslagsstillerne stillet spørgsmål (S 983 1991-92) til
landbrugsministeren, og i svaret hedder det bl.a. »at de samme
principper som i dag gælder for haglskadeforsikringer også kunne gælde for en
kommende høstforsikring«. Haglskadeforsikringer har fungeret i mange år
uden nævneværdige problemer.
Næstformanden for Dansk Forening for Skadeforsikring oplyser til
Berlingske Tidende den 4. juli d.å., at de danske forsikringsselskaber er
klar til at forhandle om en forsikringsordning, hvis der kommer en
henvendelse fra Landbrugsrådet. Landbrugsrådets præsident vil ikke afvise
tanken om forsikringer mod tørke, men er dog ikke umiddelbart begejstret.
9. Indvendinger mod beslutningsforslaget
Landbrugsrådets indvendinger har hidtil været, at forsikringspræmien
ville blive for dyr for landbruget, der har omkostninger nok i forvejen.
Men forslagsstillerne mener, at det naturligvis også indgår i
forsikringsselskabernes overvejelser, at det ikke er hvert år landbruget
rammes af vejrmæssige katastrofer. Tørke eller for meget regn rammer
landbruget med 5 til 10 års mellemrum, og en tørke, som den vi har haft i år,
er jo ikke set mangen til, siden de første vejrmålinger startede for over 100
år siden.
Derfor er det ude af proportion, når der fra flere sider omtales
forsikringspræmier på helt op til 500 kr. pr. hektar. Skulle tabene på dette
års høst fordeles ud på de dyrkede arealer og dækkes ind 100 pct., ville det
formentlig blive et beløb i den størrelsesorden.
Etableres der en katastrofefond under landbrugets egne organisationer, vil
der i år uden høsttab kunne opspares betydelige midler, der i længden vil
bevirke, at renteafkastet dels vil kunne anvendes til at styrke
katastrofefonden, dels eventuelt smitte af på forsikringspræmien i form af
lavere forsikringspræmier. Ligeledes er en forsikringsordning også
fradragsberettiget driftsomkostning for den enkelte landmand, og forsikringen
påvirker derfor kun landmandens driftoverskud med halvdelen af
forsikringspræmien.
Det er forslagsstillernes håb, at landbrugsministeren vil lægge pres på
Landbrugsrådet og få dem ind i forhandlinger med de private
forsikringsselskaber om oprettelse af private forsikringsordninger eller en
katastrofefond, når en eventuel tørkehjælp til landbruget skal diskuteres.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTB 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER NR B 13 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. maj 1993
- 1992 BTL 38 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE II. FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE NR L 38 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 19. november 1992
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 7. december 2011 om udbetalinger som kompensation fra det græske landbrugsforsikringsorgan (ELGA) i årene 2008 og 2009 (meddelt under nummer K(2011) 7260) (Kun den græske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2012/157/EU) EU-lovgivning · 7. december 2011
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. januar 2009 om statsstøttesag C 27/05 (ex NN 69/04) — Støtte til køb af foder i regionen Friuli-Venezia Giulia (artikel 6 i regionallov nr. 14 af 20. august 2003 og indkaldelse af interessetilkendegivelser offentliggjort af handelskammeret i Trieste) (meddelt under nummer K(2009) 187) (Kun den italienske udgave er autentisk) (2009/382/EF) EU-lovgivning · 28. januar 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Indførelse af erstatning for visse skader forårsaget af tørke samt ændring af lovens titel m.v.) Retsinformation · 11. november 2021
- Bekendtgørelse af lov om visse naturskader Retsinformation · 20. august 2022