Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER

1992/1 BSF 13Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer landbrugsministeren til at fremsætte

lovforslag med følgende indhold:

- Det gøres muligt for private forsikringsselskaber at etablere

forsikringsordninger for landbrug og gartnerier mod tab på grund af

usædvanligt vejrlig, eller der gives alternativt muligheder for at etablere

en privat katastrofefond, eventuelt under landbrugets egne organisationer,

som kan udbetale erstatning i tilfælde af usædvanligt vejrlig.

- Lovforslaget skal indeholde en styrkelse af landbrugets incitament til

at indgå private forsikringsordninger frem for statslige støtteordninger.

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund

Landmændene og gartneriejerne har været ramt af den værste tørke i mands

minde. Ikke siden Meteorologisk Institut i slutningen af forrige århundrede

begyndte målinger, har der været registreret så lidt nedbør i en forårs- og

sommerperiode. Selvsagt har det ramt de fleste landmænd og gartnerier hårdt.

I ingen andre erhverv har vejrguderne så stor indflydelse på produktionen som

i landbruget og gartneriet.

Sommeren 1992 vil af de fleste blive husket som en rigtig solrig, tør og

varm sommer, men vil lige så sikkert af de fleste landmænd og gartneriejere

blive husket som en sommer, hvor tørken bevirkede store økonomiske tab for

disse erhverv.

Dybest set ønsker landmænd at kunne forsørge sig og sine. Mange landmænd

føler det nedværdigende, at når landbrugserhvervet bliver ramt af krise, så

har erhvervet i gode år ikke haft ordentlig mulighed for at konsolidere sig

og tegne forsikringer mod uventet høsttab, men har alene Folketinget at gå

til.

Der er tidligere ydet hjælp til landmændene og gartneriejerne i

forbindelse med usædvanligt vejrlig, og det er derfor på baggrund af de med

års mellemrum tilbagevendende vejrlige problemer, at dette beslutningsforslag

om en permanent løsning skal ses.

Læs alt

2. Historie - Tidligere høsttabsordninger

Folketinget er tidligere blevet anmodet om at yde hjælp til landbruget i

forbindelse med ugunstigt vejrlig.

Der er siden 1975 ydet høsttabshjælp fire gange; i 1975 grundet tørke, i

1976 grundet tørke, i 1983 grundet regn i såtiden og senerehen tørke og i

1987 grundet regn i høsttiden.

1975-ordningen, jf. lov nr. 655 af 24. december 1975 om

statsgaranti for lån til tørkeramte landmænd:

Ifølge loven bemyndiges landbrugsministeren til i tiden indtil den 1.

august 1976 på statskassens vegne at yde statsgaranti for lån i

pengeinstitutter til tørkeramte landmænd inden for en samlet beløbsramme på

150 mio. kr. Statsgarantien kunne som hovedregel ydes, såfremt udbyttet i

1975 af korn, rodfrugter og græs lå under 60 pct. af det gennemsnitlige

udbytte i 1973 og 1974.

Lånene løb i 6 år, hvoraf det første var afdragsfrit. Der kunne maksimalt

ydes lån på 75.000 kr. pr. bedrift.

1976-ordningen, jf. lov nr. 536 af 17. november 1976 om

statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd:

Ved loven bemyndiges landbrugsministeren til i tiden indtil den 1. august

1977 på statskassens vegne at yde garanti for lån, der inden for en samlet

beløbsramme på 200 mio. kr. optages af landmænd, hvis høstudbytte var nedsat

som følge af tørken i 1976.

Efter ansøgning ydes desuden tilskud af statskassen til delvis betaling af

renten på lånene. Rentetilskuddet ydes i de første 7 år af lånenes løbetid.

Tilskuddet udgjorde 5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld på

lånene.

For at blive betragtet som tørkeramt landmand i lovens forstand skulle

ansøgeren bl.a. opfylde følgende betingelser:

1) have erhvervet eller overtaget brugen af en landbrugsejendom før den 1.

august 1976,

2) have kvæg- eller svinebesætning på ejendommen eller have kartofler som

væsentlig salgsproduktion,

3) i 1976 have haft et udbytte på ejendommen af korn, rodfrugter og græs,

der udgjorde under 60 pct. af gennemsnittet af udbyttet af de nævnte afgrøder

i 1973 og 1974 og

4) af de oven for nævnte årsager være kommet i økonomiske vanskeligheder.

1983-ordningen, jf. lov nr. 531 af 16. november 1983 om ændring af

lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd:

Ifølge loven åbnes der mulighed for gennem gældssaneringsloven at yde

støtte til landmænd, der i 1983 på grund af vejrforholdene havde lidt

høsttab.

Der kunne ydes støtte til landmænd, der i 1983 havde haft et høsttab på

over 30 pct. i forhold til gennemsnitsudbyttet i årene 1978-82. Støtten ville

kunne ydes til tab på det samlede høstudbytte.

Landmænd med et høsttab på 30 pct. og derover, og som i øvrigt opfyldte

gældssaneringslovens betingelser, herunder om gældsprocent, kunne få

statsgaranti for lån og rentetilskud efter lovens almindelige regler. Disse

landmænd ligestilles således med ansøgere, der havde erhvervet ejendom eller

foretaget væsentlige investeringer i årene 1972-80.

Dersom høsttabet var større end 40 pct., kunne der ydes et forhøjet

rentetilskud til så stor en del af gældssaneringslånet, der svarede til

værdien af tabet, der oversteg 40 pct.

Landmænd, der ikke opfyldte gældssaneringslovens krav om gældsprocent, men

som havde en gældsprocent på over 45, kunne få støtte, dersom de havde lidt

et høsttab på 40 pct. og derover. Støtten ville blive ydet i 5 år i form af

et særligt tilskud. Dersom landmanden ikke selv kunne finansiere høsttabet

ved optagelse af realkreditlån, kunne der inden for visse grænser ydes

statsgaranti for et sådant lån. Statsgarantien blev ydet på lovens

almindelige vilkår, idet maksimum for lånet dog var 200.000 kr.

1987-ordningen, jf. lov nr. 867 af 23. december 1987 om

statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd:

Efter loven kunne der indtil 31. marts 1988 inden for en ramme på 400 mio.

kr. søges om garanti for lån til landmænd, der på grund af dårlige

høstresultater i 1987 i særlig grad var bragt i likviditetsmæssige

vanskeligheder. Statsgarantien udgjorde 80 pct. af lån, der blev optaget i

pengeinstitutter.

Garantiordningen omfattede landmænd, der i 1987 havde haft et

mindreudbytte af korn, ærter, frø eller raps på mindst 25 pct. i forhold til

gennemsnitsudbyttet på bedriften for årene 1985 og 1986. Landbrugsministeren

kunne beslutte, at andre afgrøder, hvor der konstateres høsttab af

tilsvarende omfang, skulle omfattes af ordningen.

Det var en betingelse for garanti, at landmanden havde en gæld, der

udgjorde mere end 65 pct. af de samlede aktiver og i øvrigt måtte anses for

overlevelsesdygtig.

Lånet måtte højst udgøre 80 pct. af det opgjorte høsttab. Der kunne for

hver ansøger og bedrift højst ydes garanti for et lånebeløb på i alt 500.000

kr. Der blev ikke ydet garanti for lån under 25.000 kr.

Udgjorde høsttabet mindst 40 pct., kunne der ydes rentetilskud til lånet.

Rentetilskuddet udgjorde 5 pct. pr. år i de første tre år, og lånets løbetid

blev beregnet af restgælden.

3. Danske hjælpeordninger og forsikringsordninger for landbruget

I tilfælde af usædvanligt vejrlig kan regeringen vedtage særlige

programmer for landbruget.

Der findes ingen særlig lovgivning om afgrødeforsikring.

De vigtigste risici, som der traditionelt forsikres mod, er haglskade og

brandskade. Traditionelt har man forsikret markafgrøder, især korn. Desuden

er man begyndt at forsikre drivhusafgrøder.

Haglskadeforsikringer er ret udbredt og omfatter ca. 50 pct. af

landbrugsproduktionen. Betingelserne for at tegne nævnte forsikringer er

frivillige.

4. Parallel lovgivning

Som en parallel til den private forsikringsordning som forslagsstillerne

ønsker med dette beslutningsforslag, kan ses den lovgivning, der ligger til

grund for loven om erstatning efter stormflod.

Folketinget har ved lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for skader

forårsaget af stormflod vedtaget at oprette en særlig katastrofefond, som i

særlige tilfælde kan udbetale erstatninger som følge af stormflod. Der kan

ydes erstatning inden for alle sektorer, herunder den private sektor.

Katastrofefonden modtager ikke offentlige midler, men finansieres gennem

en lille forhøjelse af brandforsikringspræmierne på al fast ejendom.

Lovgivningen om erstatning for stormflodsskader omfatter alle bygninger,

indbo samt afgrøder. Lovgivningen administreres af Stormflodsrådet, der er

nedsat af industriministeren. Forsikringsselskaberne anslår skadernes omfang

og forelægger Stormflodsrådet erstatsningskravene. Rådets sekretariat

varetages af forsikringsselskabernes sammenslutning.

Som nævnt anslås skaderne af forsikringsselskaberne på Stormflodsrådets

vegne. I lovgivningen om stormflodsskader fastsættes der mulighed for fradrag

på 5 pct. (mindst 5.000 kr.) for den private sektor og 10 pct. (mindst 10.000

kr.) for erhvervssektorer. Der findes ingen bestemmelser om

maksimumserstatning.

Alle Folketingets partier stemte for stormflodsloven.

5. Internationale erfaringer

EF's økonomiske og sociale udvalg har den 20. januar 1992 udgivet en

Informationsrapport om EF-ordninger for afgrødeforsikringer i landbruget

(ISBN 92-77-41334-4). Rapporten omhandler forsikringsordninger for landmænd i

EF, der rammes af usædvanlige klimatiske begivenheder.

Af rapporten fremgår det, at der i de andre EF-lande findes

forsikringsordninger for skader på afgrøder ligefra: abrikoser, bananer,

blommer, blomster, bælgplanter, citrusfrugter, druer, ferskner, frugter,

grønsager, græskar, humle, kartofler, korn, meloner, oliven, paprika, pærer,

sukkerroer, tobak, tomater, vin, æbler m.v., mens der for dansk vedkommende

alene er omtalt førnævnte haglskadeforsikring.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at nævnte rapport med fordel kan

indgå i overvejelserne og udformningen af de danske regler på området.

6. Beslutningsforslaget udformning

Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslaget kan udformes enten:

1) som et lovforslag, der gør det muligt for de private

forsikringsselskaber at udforme, etablere og administrere

forsikringsordninger for landbrugets afgrøder og høst, eller

2) som et lovforslag, der etablerer en katastrofefond efter nogenlunde

samme model som for stormflodsforsikringerne, jf. punkt 4., nemlig ved

oprettelse af en privat katastrofefond for landbruget.

Uanset hvilken model der vælges, skal tegning af forsikringer for

afgrøderne dog være frivillig og være uafhængig af offentlige midler.

Forslagsstillerne understreger dog, at det ved ordningens ikrafttræden

bekendtgøres, at fremtidige hjælpeprogrammer fra statens side ikke kan komme

på tale. Kun derved sikres det, at landbrugserhvervet fremover forsikrer

deres afgrøder.

Oprettes der en katastrofefond, gerne under landbrugets egne

organisationer, kunne samme model, som ligger til grund for

stormflodsforsikringer, benyttes.

Finansiering

Finansieringen af de private forsikringsordninger eller katastrofefonden

kunne ske ved en præmie på x antal kroner pr. dyrket hektar, eventuelt

fordelt på forskellige afgrøder, f.eks. korn, raps, græs, roer m.v.

Forslagsstillerne er åbne over for andre måder at finansiere de private

forsikringer eller katastrofefonde på.

Udbetaling

Der fastsættes i forsikringsordningen regler for udbetaling af den private

forsikring eller fra katastrofefonden. Her kunne det forekomme rimeligt, at

høsttabet skal overstige en vis procentdel, og endvidere kunne man ligeledes

i en kommende forsikringsordning indlægge en vis selvrisiko, der vil bevirke,

at kun de hårdest ramte får forsikringen udbetalt. Der henvises i øvrigt til

lovforslag nr. L 38 (Forslag til lov om statsgaranti og ydelsestilskud

vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere), fremsat den 7. oktober

1992 af landbrugsministeren. Efter L 38 skal kun landmænd med et tab på mere

end 30 pct. af gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene

1990 og 1991 kunne komme i betragtning.

På den måde vil forsikringspræmien heller ikke blive særlig dyr, hvilket

erfaringerne fra andre lande viser. Når banan-, frugt-, græskaravlere m.v. i

de sydlige lande kan indkalkulere en forsikringspræmie i deres priser, som i

forvejen er blandt de laveste i EF, så kan dygtige danske landmænd også.

Der skal efter forslagsstillernes mening indhentes erfaringer fra andre

lande, når forslaget om forsikringsordninger til landbruget endeligt skal

udformes.

Ligeledes skal danske forsikringsselskaber naturligvis inddrages i hele

arbejdet med udformningen af ordningen.

Forslagsstillerne er i øvrigt åbne over for, hvordan de nærmere

forsikringsbetingelser udarbejdes.

7. Argumenter for beslutningsforslaget

Det er på baggrund af tidligere tiders hjælpeprogrammer

bemærkelsesværdigt, at landbrugets egne organisationer ikke forlængst har

overvejet forsikringsordninger. Det virker mest af alt, som om Folketinget og

dermed skatteyderne bare automatisk skal yde støtte til landbruget, når disse

rammes af økonomiske problemer.

Staten og dermed skatteyderne må for fremtiden være »forsikret«

imod ønsker om hjælp fra landbruget. Ligesom staten heller ikke yder hjælp

til legetøjsforhandlere, hoteller og andre erhverv, der igennem en årrække

har været ramt af »tørke i kassen« (lavkonjunktur), skal staten

heller ikke fremover hjælpe landbruget. Landbruget må også selv være

interesseret i, at erhvervet selv kan klare erhvervets problemer.

Landbrugserhvervet må have mulighed for at blive befriet fra staten.

At kornhøsten i år tegner til at blive et sted imellem 20 og 30 pct.

mindre, bør ikke umiddelbart udløse store krav om hjælp. Landbruget skal

naturligvis som alle andre erhverv kunne tåle udsving i

»omsætningen« på op til en snes procent. Mange andre erhverv, som

f.eks. de forretningsdrivende, har de sidste år oplevet en kraftig nedgang i

omsætningen. Landbruget har været vant til rekordhøst år efter år, og når det

så pludseligt går den anden vej, er det opfattelsen, at Folketinget skal

træde til.

Når der kan etableres private forsikringsordninger i alle andre lande i

EF, så burde det også være muligt at etablere lignende ordninger på det

danske marked.

Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at der nu og een gang

for alle etableres private forsikringsordninger for landbrugets høst, så

erhvervet kan klare deres problemer selv.

8. Andre argumenter for beslutningsforslaget

Forslagsstillerne har tidligere på sommeren rejst ideen om private

forsikringsordninger over for de store forsikringsselskaber, og flere var

positive.

Ligeledes har forslagsstillerne stillet spørgsmål (S 983 1991-92) til

landbrugsministeren, og i svaret hedder det bl.a. »at de samme

principper som i dag gælder for haglskadeforsikringer også kunne gælde for en

kommende høstforsikring«. Haglskadeforsikringer har fungeret i mange år

uden nævneværdige problemer.

Næstformanden for Dansk Forening for Skadeforsikring oplyser til

Berlingske Tidende den 4. juli d.å., at de danske forsikringsselskaber er

klar til at forhandle om en forsikringsordning, hvis der kommer en

henvendelse fra Landbrugsrådet. Landbrugsrådets præsident vil ikke afvise

tanken om forsikringer mod tørke, men er dog ikke umiddelbart begejstret.

9. Indvendinger mod beslutningsforslaget

Landbrugsrådets indvendinger har hidtil været, at forsikringspræmien

ville blive for dyr for landbruget, der har omkostninger nok i forvejen.

Men forslagsstillerne mener, at det naturligvis også indgår i

forsikringsselskabernes overvejelser, at det ikke er hvert år landbruget

rammes af vejrmæssige katastrofer. Tørke eller for meget regn rammer

landbruget med 5 til 10 års mellemrum, og en tørke, som den vi har haft i år,

er jo ikke set mangen til, siden de første vejrmålinger startede for over 100

år siden.

Derfor er det ude af proportion, når der fra flere sider omtales

forsikringspræmier på helt op til 500 kr. pr. hektar. Skulle tabene på dette

års høst fordeles ud på de dyrkede arealer og dækkes ind 100 pct., ville det

formentlig blive et beløb i den størrelsesorden.

Etableres der en katastrofefond under landbrugets egne organisationer, vil

der i år uden høsttab kunne opspares betydelige midler, der i længden vil

bevirke, at renteafkastet dels vil kunne anvendes til at styrke

katastrofefonden, dels eventuelt smitte af på forsikringspræmien i form af

lavere forsikringspræmier. Ligeledes er en forsikringsordning også

fradragsberettiget driftsomkostning for den enkelte landmand, og forsikringen

påvirker derfor kun landmandens driftoverskud med halvdelen af

forsikringspræmien.

Det er forslagsstillernes håb, at landbrugsministeren vil lægge pres på

Landbrugsrådet og få dem ind i forhandlinger med de private

forsikringsselskaber om oprettelse af private forsikringsordninger eller en

katastrofefond, når en eventuel tørkehjælp til landbruget skal diskuteres.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter