1992 LSF 338 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FORBEDRET BUDGETGARANTI, ÆNDRINGER VEDRØRENDE SKATTEREFORM OG BRUTTOFICERING AF SOCIALE YDELSER, ÆNDRET OPGØRELSE AF DE AMTSKOMMUNALE UDGIFTSBEHOV)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret
senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:
»0,50«.
2. § 7, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af
1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på
0,212,
2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6
år ganget med en vægtfaktor på 0,092,
3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,
5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,
6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,
7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet
ganget med en vægtfaktor på 0,031,
9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet
ganget med en vægtfaktor på 0,017,
10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,075,
11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,
Læs alt
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige
ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige
kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget
med en vægtfaktor på 0,025.«
3. § 9, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i
hovedstadsområdet udgør summen af
1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,222,
2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,
3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,
5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,
6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,
7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede
kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,
9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af
enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med
en vægtfaktor på 0,075,
10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under
uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«
4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:
»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal
aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret,».
5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:
»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.
3«.
6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«
til: »den kommunale sektor«.
7. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af
1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,150,
2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,
3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,
4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal
sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,
5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for
den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,
6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale
vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,100,
8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«
8. § 17, stk. 3, nr. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes
virksomhed,
4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet i
1993,
5) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.
3.«
9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres
»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.
10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:
»0,40«.
11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3 . Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96
yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis
byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret
satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en
vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for
tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for
tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af
beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt.«
12 . Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 10, stk. 3, nr. 4, og de amtskommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 17, stk. 3, nr. 4.
§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for
kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af
Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved
skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale
ydelser.«
13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt.:
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret
senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:
»0,50«.
2. § 7, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:
1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på
0,212,
2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6
år ganget med en vægtfaktor på 0,092,
3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,
5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,
6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,
7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet
ganget med en vægtfaktor på 0,031,
9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet
ganget med en vægtfaktor på 0,017,
10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,075,
11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige
ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige
kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget
med en vægtfaktor på 0,025.«
3. § 9, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i
hovedstadsområdet udgør summen af:
1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,222,
2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,
3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,
5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,
6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,
7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede
kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,
9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af
enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med
en vægtfaktor på 0,075,
10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under
uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«
4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:
»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal
aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret,»
5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:
»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.
3«.
6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«
til: »den kommunale sektor«.
7. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:
1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,150,
2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,
3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,
4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal
sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,
5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for
den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,
6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale
vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,100,
8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«
8. § 17, stk. 3, nr. 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes
virksomhed,
4) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.
3.«
9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres
»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.
10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:
»0,40«.
11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3 . Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96
yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis
byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret
satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige 0,2
pct. af deres beskatningsgrundlag. Tilskuddet ydes for det tab, der
overstiger 0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens
beskatningsgrundlag.«
12 . Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 10, stk. 3, nr. 4.
§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for
kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af
Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved
skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale
ydelser.«
13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. :
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt. :
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder 2 hovedelementer.
For det første foreslås en justering af tilskuds- og
udligningssystemet på baggrund af de byrdefordelingsmæssige forskydninger
kommunerne imellem, der følger af regeringens skattereform-forslag og af den
i tilknytning hertil foreslåede bruttoficering af pensioner og kontanthjælp.
Endvidere foreslås en ændret opgørelse af de amtskommunale udgiftsbehov.
Denne del af lovforslaget er indeholdt i § 1, nr. 1-3, 5, 7 og 10-14.
For det andet foreslås en forbedring af den kommunale
budgetgaranti-ordning og en tilpasning af denne til regeringens forslag om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik og om kommunal aktivering. I tilknytning hertil
foreslås en præcisering af bestemmelserne om pris- og lønregulering af
statstilskuddene til kommuner og amtskommuner. Denne del af lovforslaget er
indeholdt i § 1, nr. 4, 6, 9 og 12.
I nedenstående bemærkninger er i afsnit 2 redegjort for forslaget
til justering af tilskuds- og udligningssystemet og i afsnit 3 for
forslaget om justering og tilpasning af budgetgarantien.
2. Forslag vedrørende tilskuds- og udligningssystemet
2.1. Indledende bemærkninger
I regeringens forslag til ændring af skattesystemet er der tale om
gennemgribende omlægninger i skattesystemet. I tilknytning til skattereformen
foreslås en bruttoficering af pensioner og kontanthjælpsydelser.
Disse ændringer påvirker på en række områder kommunernes skattegrundlag og
udgifter til bl.a. kontanthjælp.
De fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af
ovenstående reformer skønnes imidlertid at blive af forholdsvis begrænset
omfang. Dette skal ses i sammenhæng med den tilstræbte sociale balance i
forslaget til skattereform og det forhold, at de kommunaløkonomiske
konsekvenser af de forskellige ændringer i et vist omfang vil opveje
hinanden. Endelig sker der med det kommunale udlignings- og tilskudssystem en
betydelig udligning af forskellene i kommunernes beskatningsgrundlag, hvilket
bidrager til at mindske de fordelingsmæssige forskydninger.
På trods af de forholdsvis begrænsede forskydninger imellem kommunerne vil
der på enkelte områder være behov for justeringer af tilskuds- og
udligningssystemet i konsekvens af skattereformen og bruttoficeringen af de
sociale ydelser.
Forslagene vedrørende tilskuds- og udligningssystemet består således i
følgende hovedpunkter:
1) For det første foreslås der en regulering af vægtene for opgørelsen af
kommunernes udgiftsbehov for at tilpasse disse til forskydningerne i
kommunernes udgiftssammensætning som følge af den foreslåede bruttoficering
af kontanthjælpsydelser, og dermed isoleret set stigende
kontanthjælpsudgifter. Også for amtskommunerne foreslås regulering af
udgiftsbehovskriteriernes vægte.
2) For det andet foreslås der en regulering af udligningsniveauet i
landsudligningen af kommunernes beskatningsgrundlag med henblik på at mindske
de fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af den
foreslåede skattereform og bruttoficering af sociale ydelser.
3) For det tredje stilles der forslag om en særlig overgangsbestemmelse
for tilskudsåret 1994.
4) For det fjerde stilles der forslag om et 3-årigt overgangstilskud til
kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af
bruttoficering og skattereform overstiger 0,2 pct. af kommunens eller
amtskommunens beskatningsgrundlag. Dette overgangstilskud skønnes dog alene
at blive aktuelt for godt 20 kommuner og een amtskommune.
5) For det femte foreslås den særlige pulje for vanskeligt stillede
kommuner ekstraordinært forøget, således at kommuner, som uanset de ovenfor
nævnte foranstaltninger bringes i vanskeligheder, efter ansøgning til
indenrigsministeren kan opnå tilskud.
2.2. Den primærkommunale udligning
Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer i den
primærkommunale udligning.
2.2.1. Ændring af den primærkommunale udligning af udgiftsbehov
For primærkommunerne eksisterer der to udligningsordninger vedrørende
forskelle i udgiftsbehov.
- en landsudligning for alle landets primærkommuner herunder også den
primærkommunale del af Københavns og Frederiksberg kommuner. Der udlignes 35
pct. af forskellene i udgiftsbehov mellem kommunerne i hele landet.
- en hovedstadsudligning for kommunerne i hovedstadsområdet bestående af
Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns,
Frederiksborg og Roskilde amter. Denne udligning lægges oven i
landsudligningen af udgiftsbehov. Der udlignes 25 pct. af forskellene i
udgiftsbehov i hovedstadsområdet.
En kommune, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det
gennemsnitlige udgiftsbehov, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis
udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger.
Ordningerne hviler i sig selv. De er rent mellemkommunale uden statstilskud.
Beregningen af en kommunes udgiftsbehov er baseret på
»kriterier« og »vægte«. Kriterierne er faktorer, der er
bestemmende for de kommunale udgifter, f.eks. en kommunes andel af landets
samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16-år.
En kommunes udgiftsbehovstal opgøres som summen af disse kriterier, idet
det i loven er fastsat i hvilket forhold - eller med hvilken vægt - de
enkelte kriterier skal indgå i beregningen.
De primærkommunale vægte er på basis af udgifterne i regnskabsåret 1990
senest revideret med lov nr. 333 af 14. maj 1992 med virkning for
tilskudsåret 1993. Nærværende lovforslag indebærer, at der gennemføres en
ajourføring af vægtene i den primærkommunale udligning af forskelle i
udgiftsbehov. De anførte vægte er beregnet ud fra sammensætningen af de
kommunale nettodriftsudgifter for det senest kendte regnskabsår (1991), idet
der herudover er indregnet den beregnede virkning ved bruttoficering af
kontanthjælpsydelser.
De nye vægte
Nedenfor er de foreslåede vægte (kolonne 1) sammenholdt med de nuværende
vægte (kolonne 2).
Det bemærkes, at vægtændringerne dels er resultat af en ajourføring
baseret på nyere regnskabstal, dels er resultat af indregning af den skønnede
forøgelse af kontanthjælpsudgifterne.
Landsudligning:
---------------------------------------------------------------------
Foreslåede Nuværende
Udligning af kommunernes udgiftsbehov vægte vægte
(1) (2)
---------------------------------------------------------------------
Antal indbyggere ............................... 0,212 0,219
Antal 0-6-årige ................................ 0,092 0,087
Antal 7-16-årige ............................... 0,227 0,234
Beregnet antal kontanthjælpsmodtagere .......... 0,056 0,037
Antal 65-74-årige .............................. 0,034 0,036
Antal 75-84-årige .............................. 0,075 0,081
Antal 85-årige og derover ...................... 0,056 0,058
Vejlængde i km. pr. 1. januar 1982 ............. 0,031 0,031
Beregnet antal udlejningslejligheder ........... 0,017 0,017
Antal børn af enlige forsørgere ................ 0,075 0,075
Antal ældre utidssvarende boliger og nyere
udlejningsboliger .............................. 0,075 0,075
Antal fuldtidsledige ........................... 0,025 0,025
Antal erhvervsaktive kvinder ................... 0,025 0,025
---------------------------------------------------------------------
1,000 1,000
---------------------------------------------------------------------
Hovedstadsudligning:
---------------------------------------------------------------------
Foreslåede Nuværende
Udligning af hovedstadskommunernes udgiftsbehov vægte vægte
(1) (2)
---------------------------------------------------------------------
Antal indbyggere ............................... 0,222 0,238
Antal 0-6-årige ................................ 0,112 0,107
Antal 7-16-årige ............................... 0,224 0,232
Beregnet antal kontanthjælpsmodtagere .......... 0,064 0,043
Antal 65-74-årige .............................. 0,031 0,031
Antal 75-84-årige .............................. 0,070 0,071
Antal 85-årige og derover ...................... 0,051 0,052
Vejlængde i km. pr. 1. januar 1982 ............. 0,026 0,026
Antal børn af enlige forsørgere ................ 0,075 0,075
Antal ældre utidssvarende boliger og nyere
udlejningsboliger .............................. 0,075 0,075
Antal fuldtidsledige ........................... 0,025 0,025
Antal erhvervsaktive kvinder ................... 0,025 0,025
---------------------------------------------------------------------
1,000 1,000
---------------------------------------------------------------------
2.2.2. Ændring af udligningsniveau i landsudligning af forskelle i
beskatningsgrundlag
Som nævnt ovenfor giver skattereformens første trin i 1994 anledning til
forholdsvis moderate byrdefordelingsmæssige forskydninger, som det imidlertid
vil være muligt at mindske via ændringer i udligningssystemet.
De byrdefordelingsmæssige beregninger af forslagene til skattereform mm.,
jf. bilag 2-3, giver således baggrund for at foreslå en nedsættelse af
udligningsniveauet i landsudligningen af beskatningsgrundlag fra 52 pct. til
50 pct. Dette vil samlet mindske det tab, som opstår for primærkommunerne i
hovedstadsområdet ved skattereform og bruttoficering m.v. Samtidig vil det
sikre en bedre balance mellem bykommuner og landkommuner udenfor
hovedstadsområdet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
skatteomlægningerne i årene 1995-98 må skønnes - omend på lidt mere usikkert
grundlag - at ville virke i samme retning som ændringerne i 1994, dvs. til
ulempe for hovedstadsområdet og bykommunerne. Dette skyldes bl.a., at den
væsentligste skatteomlægning i perioden 1995 - 1998 af betydning for de
kommunale skatteprovenuer er optrapningen af de øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag (fra et provenu på 6,4 mia. kr. i 1994 til 11,6 mia. kr.
i 1998).
Til sikring af, at kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag ikke
rammes, foreslås det, at udligningsniveauet for kommuner med særligt svagt
beskatningsgrundlag (efter § 18 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud) øges fra 38 pct. til 40 pct. Dermed vil det samlede udligningsniveau
(incl. landsudligningen af forskelle i beskatningsgrundlag) for disse
kommuner fortsat udgøre 90 pct.
Selv om de foreslåede ændringer i udligningssystemet sigter imod at
mindske de byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, vil der
imidlertid fortsat være visse forskydninger. Der kan derfor, jf. pkt. 2.2.4
nedenfor, blive behov for at sikre, at kommuner med særligt store tab (større
end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget) modtager en kompensation.
2.2.3. Overgangsregel for 1994
Ved budgetvedtagelsen skønner kommunerne over budgetårets skatteindtægter,
og det budgetterede skatteprovenu udbetales af Told- og Skattestyrelsen til
kommunerne i tolv rater i løbet af budgetåret. Pr. 1. maj i året to år efter
budgetåret opgøres det faktiske skatteprovenu, og forskellen mellem
forskudsbeløbet og det faktiske provenu afregnes overfor kommunerne i dette
års sidste tre måneder.
Ændringer i skattegrundlaget som følge af skattereform og bruttoficeringen
af pensioner og kontanthjælp vil således indgå i kommunernes budgettering af
skattegrundlaget for 1994, og udbetales a conto i 1994. Kommunernes
skatteindtægter i 1994 vil således fuldt ud kunne baseres på de nye regler.
Derimod vil der i forbindelse med udligningen af forskelle i kommunernes
beskatningsgrundlag opstå et overgangsproblem vedrørende skatteåret 1994.
Ved opgørelsen af kommunernes udligning og tilskud anvendes nemlig
hovedsageligt data for året før tilskudsåret, idet tilskud og udligning
udmeldes pr. 1. juli året før budgetåret (og dermed før kommunernes
budgetlægning).
Efter gældende regler vil den foreløbige opgørelse af udligning og tilskud
for 1994 være baseret på det budgetterede beskatningsgrundlag for 1993.
I året efter tilskudsåret skal der foretages en efterregulering af
udligning og tilskudsberegningen på baggrund af det nu faktiske opgjorte
beskatningsgrundlag for 1993. De herved opgjorte forskelsbeløb mellem den
foreløbige beregning af udligningen ud fra budgettal, og den endelige
opgørelse på baggrund af de faktiske beskatningsgrundlag, afregnes herefter
af kommunerne i månederne oktober, november og december det pågældende år.
Ved de af regeringen fremsatte forslag om skattereform og bruttoficering
af sociale ydelser opstår der herved et overgangsproblem for året 1994. I
1994 vil kommunernes skatteindtægter indeholde virkninger af den foreslåede
bruttoficering af sociale ydelser (i form af et øget beskatningsgrundlag) og
virkningerne af skatteomlægningerne, ligesom det samlede statstilskud til
primærkommunerne korrigeres for provenuvirkningerne ved bruttoficeringen af
de sociale ydelser. Derimod vil kommunernes udlignings- og tilskudsbeløb
blive beregnet ud fra beskatningsgrundlaget for 1993, og dermed efter det
gældende skattesystem. Dette indebærer umiddelbart nogle forholdsmæssigt
større fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne for 1994. For 1995
og de følgende år vil der imidlertid igen være konsistens mellem
skattesystemet og udligningen.
På denne baggrund foreslås en overgangsordning for tilskudsåret 1994,
således at kommunernes beskatningsgrundlag for 1993 i udlignings- og
tilskudsberegningen for 1994 tillægges de beregnede virkninger på
udskrivningsgrundlaget af bruttoficering af de sociale ydelser, ændret
satsregulering og skatteomlægninger.
Indenrigsministeriet vil efter drøftelse med de kommunale parter senest 1.
september 1993 give kommunerne meddelelse om det beregnede tilskuds- og
udligningsbeløb for 1994 - herunder den beregnede korrektion vedrørende
bruttoficering af sociale ydelser og skatteomlægninger m.v. Dette
korrektionsbeløb vil indgå i de følgende efterreguleringer af kommunernes
tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 1994 i forbindelse med den
faktiske opgørelse af kommunernes beskatningsgrundlag for 1993. En vejledende
beregning af korrektionsbeløbene udsendes primo juli 1993.
De kommunaløkonomiske virkninger ved bruttoficering af førtidspension
indgår, for så vidt angår virkningen på kommunernes skattegrundlag, i
beregningen af overgangsreglen for 1994 og overgangstilskuddet, jf. afsnit
2.2.4.
Virkningen på kommunernes udgiftsside, hvor kommunerne fra og med 1992 har
skullet medfinansiere nytilkendte førtidspensioner, er derimod ikke
indregnet, idet der kun med meget stor usikkerhed kan skønnes over
udviklingen i antallet af nytilkendte førtidspensioner. Antallet vil således
afhænge af demografisk udvikling, fremtidig tilkendelsespraksis mv.
Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg vil derfor årligt følge de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udviklingen i
førtidspensionsudgifterne, indtil den kommunale udgiftsandel har stabiliseret
sig, og vil herunder inddrage virkningen ved bruttoficering med henblik på at
vurdere, om de byrdefordelingsmæssige forskydninger giver anledning til at
foreslå ændringer i udligningssystemet.
Beskatningsgrundlaget i henhold til lovforslag nr. L 311 af 19. maj 1993
(forslag til lov om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på
børnepasnings- og ældreområdet) berøres ikke af ovennævnte korrektion.
2.2.4. Overgangstilskud til kommuner og amtskommuner med tab på mere
end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget
Der foreslås et treårigt overgangstilskud for årene 1994-96 til kommuner
og amtskommuner, hvis samlede tab som følge af bruttoficering af sociale
ydelser, ændret satsregulering og skattereform, efter kompenserende
finansiering overstiger 0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens
beskatningsgrundlag. Tilskuddet finansieres af de samlede statstilskud til
kommunerne og amtskommunerne.
Det skønnes, at overgangstilskuddet vil blive aktuelt for godt 20 kommuner
og een amtskommune (Roskilde Amtskommune). Det samlede tilskud til kommunerne
skønnes at blive ca. 15 mio. kr. og godt 10 mio. kr. til Roskilde
Amtskommune.
Indenrigsministeren vil senest 1. september 1993 give de pågældende
kommuner og amtskommuner meddelelse om, hvilke beløb de vil få udbetalt for
årene 1994-1996. En vejledende beregning udsendes primo juli 1993. Beløbet,
som vil blive udbetalt med et ensartet beløb for alle 3 år, vil blive
fastlagt på basis af Indenrigsministeriets beregning af virkningen af
skatteomlægning og bruttoficering i 1994, jf. ovenfor.
Overgangstilskuddet, justeringer i udligningsniveauet, samt den særlige
overgangsregel for 1994 må antages at medføre, at der for langt de fleste
kommuner ikke vil blive tale om større byrdefordelingsmæssige forskydninger.
Det må dog bemærkes, at der en vis usikkerhed i beregningerne, ligesom selv
små udsving for udsatte kommuner kan betyde økonomiske vanskeligheder.
Til imødegåelse heraf vil der blive anmodet om Finansudvalgets tilslutning
til, at den særlige pulje for vanskeligt stillede kommuner (jf. § 19 i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud) ekstraordinært forøges med 10 mill.
kr. i årene 1994-96, finansieret af den samlede bloktilskudspulje. I øvrigt
har der i de senere år yderligere været afsat en pulje på 50 mio. kr. til
kommuner med særlige vanskeligheder. Det vil blive afgjort ved
kommuneforhandlingerne i år, om denne pulje skal videreføres i 1994.
For kommunerne i hovedstadsområdet vil der til kommuner med særlige tab i
forbindelse med omlægningerne i et vist omfang kunne ydes tilskud fra den
særlige pulje til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet (jf. § 20
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud). Dette skønnes at kunne ske
indenfor rammerne af den eksisterende pulje, idet der med de foreslåede
ændringer af udligningsordninger for flygtninge og indvandrere mv., jf. det
af indenrigsministeren fremsatte lovforslag herom, vil ske en vis aflastning
af denne pulje. Endvidere vil indenrigsministeren fra denne pulje kunne yde
et særligt tilskud til kommuner med særlig mange udstødte og psykisk syge.
2.3. Amtskommuner
Forslagene til skattereform og bruttoficering mv. medfører kun begrænsede
forskydninger imellem amtskommunerne. Det foreslås således, at der for
amtskommunerne indføres en overgangsordning for 1994 svarende til den
foreslåede for primærkommunerne. Dette vil indebære, at de umiddelbare
forskydninger i skattegrundlagene udlignes via det eksisterende
udligningssystem, hvor der udlignes 85 pct. af forskellene i
beskatningsgrundlag.
Samtidig foreslås en ændring i sammensætningen af de amtskommunale
udgiftsbehovskriterier.
Ændringen består for det første i en ajourføring af
udgiftsbehovskriteriernes vægte. I lighed med ændringen i de primærkommunale
vægte baseres beregningen af de amtskommunale vægte således på de senest
kendte regnskabstal (1991).
En nylig afgivet rapport fra Sundhedsministeriet har vist, at
sygehusudgifterne afhænger af de sociale forhold. Der foreslås derfor
samtidig en ændring af vægtene af de sociale kriterier i den amtskommunale
udgiftsbehovsudligning.
Når tilpasningen til undersøgelsen sker i tilknytning til
skattereformsændringerne mv., vil der kun være behov for mindre justeringer i
udgiftsbehovsudligningen.
Ændring af udligningssystemet kan således opnås ved teknisk blot at ændre
i de bestående kriterier uden at indføre nye sociale faktorer i
udligningssystemet.
Ændringen består i, at det nuværende »dødelighedskriterium« i
udgiftsbehovsudligningen udgår, mens vægten for kriteriet »antal enlige
over 65 år« hæves fra 5 til 10 pct.
Hermed er der taget endelig stilling til, hvorledes Sundhedsministeriets
rapport bør føre til ændringer i den amtskommunale udgiftsbehovsudligning.
Den samlede virkning af ændringerne i sygehusudligningen indebærer en
omfordeling inden for hovedstadsområdet. Københavns og Frederiksberg
kommuners merindtægter modsvares af tilsvarende merudgifter i Københavns,
Frederiksborg og Roskilde amtskommuner.
Uden for hovedstadsområdet vil der alene blive tale om mindre
forskydninger amtskommunerne imellem.
Amtskommunernes samlede merudgifter på ca. 250 mio. kr. vil indgå i
forhandlingerne mellem regeringen og amtskommunerne om den amtskommunale
økonomi.
De nye vægte
Nedenfor er de foreslåede vægte som følge af vægtjusteringen og af det
ændrede sociale kriterium vist i kolonne 1 og de nuværende vægte i kolonne 2.
Ændringerne er altså resultatet af begge disse forhold.
---------------------------------------------------------------------
Foreslåede Nuværende
Udligning af amtskommunernes udgiftsbehov vægte vægte
(1) (2)
---------------------------------------------------------------------
Antal indbyggere ............................... 0,150 0,123
Antal 0-20-årige ............................... 0,052 0,024
Antal 15-19-årige .............................. 0,059 0,079
Beregnet antal sengedage ....................... 0,408 0,452
Beregnet aldersbetinget sygelighed ............. 0,122 0,113
Vejlængde i km pr. 1. januar 1982 .............. 0,009 0,009
Antal børn af enlige forsørgere ................ 0,100 0,100
Antal enlige 65-årige og derover ............... 0,100 0,050
Beregnet antal døde ............................ 0,000 0,050
---------------------------------------------------------------------
I alt .......................................... 1,000 1,000
---------------------------------------------------------------------
De samlede resultater indebærer, jf. bilag 2-3, en ikke ubetydelig gevinst
til de to hovedstadskommuner - København og Frederiksberg. Regeringen vil i
de kommende økonomiske forhandlinger med Københavns Kommune lade det indgå
som en betingelse for en aftale for 1994, at kommunen afsætter tilsammen
yderligere 50 mio. kr. i 1994-budgettet til løsning af problemerne med de
hjemløse og psykisk syge.
2.4. Økonomiske og administrative virkninger vedrørende ændring af
tilskuds- og udligningssystemet
Lovforslaget medfører ingen administrative merudgifter.
I bilag 2 A er vist de beregnede byrdefordelingsmæssige
forskydninger for amtskommuner i forbindelse med skattereform og
bruttoficering af sociale ydelser. Den samlede virkning fremgår af søjle 10.
I søjle 11 er angivet den samlede virkning efter at der er taget højde for
kompensation og de afledte virkninger i udligningssystemet (med de gældende
regler).
I bilag 2 B er vist de byrdefordelingsmæssige virkninger for
amtskommunerne, idet der yderligere er indregnet virkningen af de foreslåede
ændringer i opgørelsen af de amtskommunale udgiftsbehov. Der er, jf.
nedenfor, ikke indregnet virkningen af 0,2 pct.'s-reglen.
I bilag 3 A er vist de beregnede byrdefordelingsmæssige
forskydninger for grupper af primærkommuner i forbindelse med skattereform og
bruttoficering af sociale ydelser. Den samlede virkning fremgår af søjle 10.
I søjle 11 er angivet den samlede virkning, efter at der er taget højde for
de afledte virkninger i udligningssystemet (med de gældende regler).
I bilag 3 B er vist de byrdefordelingsmæssige forskydninger for
grupper af primærkommuner, idet der yderligere er indregnet virkningen af de
foreslåede omlægninger af udligningssystemet (ændret udligningsniveau og
ændrede vægte). Det skal understreges, at der ikke er indregnet virkningen
af, at tab til kommuner ud over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget
kompenseres, samt af den ekstraordinære forhøjelse af tilskuddet til
vanskeligt stillede kommuner. De kommunaløkonomiske virkninger ved
bruttoficering af førtidspension, for så vidt angår kommunernes
egenfinansieringsandel, vil jf. det tidligere anførte, ikke indgå i
beregningen af overgangsreglen for 1994 eller overgangstilskuddet til
kommuner med tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, og indgår ikke i
oversigten over de fordelingsmæssige konsekvenser.
Det skal bemærkes, at beregningerne i bilag 2-3 alle er foretaget under
forudsætning af konsistens mellem skatteindtægter og udligningsgrundlag. For
1994 ville forskydningerne således være væsentlig større end vist i bilagene,
hvis der ikke via overgangsreglen blev sikret en sådan konsistens.
Det er i beregningerne forudsat, at skattereform, ændret satsregulering og
bruttoficeringen af sociale ydelser modsvares af tilsvarende reguleringer i
kommunernes og amtskommunernes bloktilskud.
De i bilag 2-3 viste beregninger over de kommunale provenuændringer er
alene baseret på ændringer som følge af skattereformen, som forudsættes at
ske i den almindelige kommunale indkomstskat, og ikke i selskabsindkomst. Det
bemærkes endelig, at der er tale om en foreløbig beregning.
3. Budgetgaranti
3.1. Indledende bemærkninger
De foreslåede ændringer vedrørende den kommunale budgetgaranti-ordning
indgår som et led i gennemførelsen af regeringens samlede politik til
forbedring af vilkårene og initiativerne for de ledige og sikring af en varig
forbedring af beskæftigelsen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af
arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og de af socialministeren fremsatte forslag til lov om
kommunal aktivering (L 315), forslag til lov om ændring af lov om social
bistand (L 313) samt forslag til lov om ændring af lov om social pension (L
314).
Det skal særligt bemærkes, at der i lovforslag nr. L 107 om
erhvervsgrunduddannelse, fremsat af den tidligere undervisningsminister den
25. november 1992, er indeholdt forslag om udvidelse af
budgetgaranti-ordningen til også at omfatte kommunernes udgifter vedrørende
elever i erhvervsgrunduddannelse under skoleophold. Der fremsættes
ændringsforslag om, at denne ændring i medfør af lovforslag nr. L 107 alene
vedrører 1993, idet ændringen fra og med 1994 er optaget i nærværende
lovforslag.
Sigtet med lovforslaget er for det første at tilpasse den kommunale
budgetgaranti-ordning til de ændrede regler for kommunernes indsats over for
de ledige m.v. i medfør af ovennævnte lovforslag. For det andet at
erstatte den nuværende udformning af budgetgarantien med en mere forenklet og
forbedret ordning, som sikrer, at kommunernes bloktilskud reguleres for mer-
eller mindreudgifter, der er en følge af konjunkturudviklingen og derfor kun
i begrænset omfang kan styres af kommunerne.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændret formulering af bestemmelserne
om regulering af de generelle tilskud for den stedfundne pris- og
lønudvikling. Ændringen er en præcisering i overensstemmelse med den
hidtidige praksis for regulering på de årlige aktstykker. Der henvises herom
til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
3.2. Den hidtidige budgetgaranti
Den nuværende kommunale budgetgaranti-ordning blev indført ved lov nr. 384
af 6. juni 1991. Indførelsen var et led i gennemførelsen af aftalen af 27.
september 1990 mellem den daværende regering og Kommunernes Landsforening om
refusionsomlægning og budgetgaranti.
På baggrund af denne aftale udlagdes kompetencen til tilkendelse af
almindelige førtidspensioner med virkning fra 1. januar 1992 til kommunerne,
og der fastsattes en statslig refusionsprocent på 50 pct. på samtlige
nytilkendte førtidspensioner for personer under 60 år. Samtidig indførtes den
nuværende budgetgaranti-ordning med det formål at sikre, at de kommunale
budgetter ikke påvirkedes af ændringer i antallet af modtagere af kommunale
ydelser på områder, hvor udviklingen er nært forbundet med den almindelige
konjunkturudvikling.
Princippet i budgetgarantien er således, at kommunernes generelle tilskud
reguleres for mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet af:
-kontanthjælpsmodtagere
-modtagere af ungdomsydelse
-personer i arbejdstilbud
-aktiverede kontanthjælpsmodtagere
-førtidspensionister
Budgetgarantien beregnes for det enkelte år som den procentvise ændring i
antallet af personer i hver af de nævnte grupper ganget med udgiften til
disse året før og opregnet med satsreguleringsprocenten. For så vidt angår
aktiverede kontanthjælpsmodtagere og førtidspension er budgetgarantien dog,
bl.a. af statistiske grunde, blevet opgjort direkte på grundlag af
udviklingen i de kommunale udgifter.
Regeringen er enig i det princip, der ligger til grund for
budgetgarantien. Nemlig at der gennem ændringer i statens tilskud sker en
tilpasning af kommunernes samlede finansiering til de mer- eller
mindreudgifter, som er en følge af konjunkturudviklingen og som derfor kun i
begrænset omfang kan styres af kommunerne.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at budgetgarantien i sin
nuværende udformning ikke fuldt opfylder dette formål.
Der har således i den praktiske administration af budgetgaranti-ordningen
vist sig en række tekniske komplikationer i forhold til administrationen af
reglerne om kompensation til kommunerne for mer- eller mindreudgifter i
forbindelse med nye bindende regler - Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Principielt vil merudgifter som følge af ændrede regler om
størrelsen af ydelsen til den enkelte modtager af f.eks. kontanthjælp
skulle kompenseres kommunerne ved tilskudsregulering i henhold til Det
Udvidede Totalbalanceprincip. Mens merudgifter på grund af et stigende
antal modtagere af f.eks. kontanthjælp vil blive kompenseret ved
tilskudsregulering i medfør af budgetgarantien.
Merudgifter, der er en følge af den almindelige pris- og lønudvikling,
kompenseres derimod som udgangspunkt ikke, da pris- og lønudviklingen i de
kommunale udgifter indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om den
samlede kommunale finansiering.
Det har vist sig, at der i visse situationer opstår et utilsigtet samspil
mellem de to regelsæt: budgetgarantien og Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Dette samspil indebærer, at kommunerne efter de to ordninger får beregnet en
samlet kompensation, der er forkert. Afhængigt af den konkrete situation vil
den beregnede kompensation være for stor eller for lille i forhold til mer-
eller mindreudgifterne.
Ved lovforslaget indsættes der i den kommunale udlignings- og tilskudslov
en generel hjemmel til at foretage en korrekt tilskudsregulering. Derved
undgås de hidtidige tekstanmærkninger på finansloven, som har været
nødvendige for at regulere det omtalte misforhold.
Hertil kommer, at de i afsnit 3.1 omtalte lovforslag, fremsat af
arbejdsministeren og socialministeren, nødvendiggør ændringer i opgørelsen af
budgetgarantien.
Lovforslag nr. L 272 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer en
gradvis afvikling af kommunernes forpligtelser efter den nuværende
arbejdstilbudsordning. I stedet indføres en forpligtelse for kommunerne til
at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere.
Lovforslag nr. L 315 om kommunal aktivering indebærer en udvidelse af den
eksisterende ungdomsydelsesordning for kontanthjælpsmodtagere under 25 år.
Samtidig indføres med lovforslaget en ret til aktiveringstilbud for
kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år. Endelig ændres
finansieringsreglerne for ydelserne.
Forslag nr. L 313 om ændring af lov om social bistand indebærer en
bruttoficering af kontanthjælpsydelser, således at disse forhøjes og samtidig
omlægges til skattepligtige ydelser.
Forslag nr. L 314 om ændring af lov om social pension indebærer
tilsvarende en bruttoficering af bl.a. førtidspensioner, dvs. at pensionen
forhøjes, samtidig med at personfradraget reduceres til det almindeligt
gældende personfradrag.
De nævnte lovforslag vil medføre ændringer i kommunernes udgifter til de
forskellige ydelser og foranstaltninger. Budgetgarantien skal derfor
tilpasses til disse ændringer i kommunernes forpligtelser og finansiering.
3.3. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget indebærer ingen ændring af det grundlæggende princip
om tilskudsregulering efter budgetgaranti-ordningen.
Budgetgarantien udgør således et beløb, der tillægges eller fradrages
statens generelle tilskud til kommunerne.
Der foretages en foreløbig beregning af budgetgarantien i året
forud for tilskudsåret. Den foreløbige budgetgaranti indgår i den samlede
opgørelse af statens generelle tilskud til kommunerne, som forelægges
Folketingets Finansudvalg ved særskilt aktstykke i året forud for
tilskudsåret.
Den foreløbige budgetgaranti beregnes på grundlag af statens skøn over de
kommunale mer- eller mindreudgifter på de berørte udgiftsområder i
tilskudsåret, ud fra de tilsvarende statslige forudsætninger, som lægges til
grund for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det pågældende år.
Budgetgarantien efterreguleres , når de faktiske kommunale udgifter
i tilskudsåret foreligger opgjort.
På baggrund af de i afsnit 3.2 påpegede forhold foreslås det imidlertid,
at der gennemføres følgende ændringer i selve opgørelsen af
budgetgarantien:
Samspilsproblemerne mellem budgetgarantien og reglerne om kompensation
efter Det Udvidede Totalbalanceprincip løses ved, at budgetgarantien beregnes
med udgangspunkt i udviklingen i kommunernes udgifter inden for de
berørte områder - fremfor som hidtil efter antallet af modtagere af de
pågældende ydelser.
Da det - som hidtil - ikke er hensigten at kompensere kommunerne for den
del af udgiftsudviklingen, som skyldes den almindelige pris- og lønudvikling,
vil der dog skulle ske en korrektion herfor ved opgørelsen af
budgetgarantien.
Budgetgarantien vil således for det enkelte tilskudsår blive beregnet som
ændringen i de kommunale udgifter på de berørte områder i
tilskudsåret, korrigeret for den del af ændringen i udgifterne, der kan
henføres til pris- og lønudviklingen.
På to områder, har kommunerne hidtil over budgetgarantien fået
kompensation for den fulde udgiftsudvikling inklusive pris- og lønudvikling.
Det drejer sig om aktiverede kontanthjælpsmodtagere og førtidspension.
Regeringen vil optage forhandling med de berørte kommunale parter med henblik
på at neutralisere virkningen af omlægningen af budgetgarantien for disse to
områders vedkommende.
Kommunerne vil herefter i medfør af budgetgarantien under eet blive
kompenseret for de samlede reale mer- eller mindreudgifter inden for
de berørte områder. På denne måde sikres det, at kommunerne får fuld
kompensation for mer- eller mindreudgifter, uanset om årsagen hertil er
lovændringer eller konjunkturudviklingen.
Den ændrede beregning af budgetgarantien indebærer samtidig en væsentlig
forenkling af administrationen af ordningen. Da budgetgarantien herefter
omfatter de samlede reale mer- eller mindreudgifter, vil der således som
udgangspunkt ikke længere skulle ske kompensation efter Det Udvidede
Totalbalanceprincip i forbindelse med udgiftsmæssige konsekvenser af
lovændringer m.v. inden for de af budgetgarantien omfattede udgiftsområder.
Ved lovforslaget kommer budgetgarantien i fremtiden til at vedrøre
kommunernes udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, aktivering af
kontanthjælpsmodtagere, jobtræning, herunder arbejdstilbud i
overgangsperioden, førtidspension samt erhvervsgrunduddannelse.
Det bemærkes, at ved at opgøre budgetgarantien på grundlag af
udgifterne inden for de nævnte områder sikres det, at kommunerne over
budgetgarantien automatisk får kompensation for de udgiftsmæssige
konsekvenser af bruttoficeringen af kontanthjælp og førtidspension efter de
af socialministeren fremsatte lovforslag.
Vedrørende den nærmere afgrænsning henvises i øvrigt til de nedenfor
anførte bemærkninger til § 1, nr. 4 og nr. 12.
4. Udtalelser over lovforslaget
Lovforslaget er fremsendt til høring hos Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Udligningsniveauet (pct. af forskelle der udlignes) i landsudligningen af
beskatningsgrundlag foreslås nedsat fra 52 pct. til 50 pct. med henblik på at
mindske de fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af
bruttoficering af sociale ydelser og skattereform.
Til nr. 2 og 3.
Der foreslås en ændring af de vægte, der anvendes ved opgørelse af
primærkommunernes udgiftsbehov. De foreslåede vægte er beregnet ud fra
sammensætningen af kommunernes udgifter i regnskab 1991, idet der yderligere
er foretaget en korrektion for den beregnede udgiftsstigning som følge af
bruttoficering af kontanthjælp.
Til nr. 4.
Lovforslaget indebærer, at den nuværende bestemmelse om budgetgarantien i
lovens § 10, stk. 3, nr. 4, ændres fra at vedrøre udviklingen i antallet af
modtagere af nærmere afgrænsede kommunale ydelser til at vedrøre udviklingen
i kommunernes reale udgifter på de berørte områder.
På det foreliggende lovgrundlag set i sammenhæng med det af den tidligere
undervisningsminister fremsatte lovforslag nr. L 107, det af
arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 og de af socialministeren
fremsatte lovforslag nr. L 313-315, jf. afsnit 3.1, vedrører budgetgarantien
følgende kommunale udgiftsområder:
- kontanthjælp
- ungdomsydelse
- aktivering af kontanthjælpsmodtagere
- jobtræning, herunder arbejdstilbud i overgangsperioden
- førtidspension
- erhvervsgrunduddannelse
Det forudsættes, at der vil kunne ske en tilpasning af afgrænsningen af de
af budgetgarantien omfattede udgifter, i det omfang der ved ny lovgivning
gennemføres ændringer i kommunernes forpligtelser over for de berørte
persongrupper og/eller i finansieringen heraf.
I overensstemmelse hermed er ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslået
indsat en bestemmelse i loven, hvorefter indenrigsministeren fastsætter
regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller
mindreudgifter vedrørende budgetgarantien.
Budgetgarantien omfatter generelt kommunernes nettoudgifter på de berørte
områder, dvs. kommunernes bruttoudgifter fratrukket refusioner og tilskud fra
staten samt eventuelle tilknyttede indtægter i øvrigt.
Budgetgarantien for det enkelte tilskudsår beregnes som ændringen i
de kommunale nettoudgifter i tilskudsåret, korrigeret for den del af
ændringen i udgifterne, der kan henføres til pris- og lønudviklingen.
Om afgrænsningen af de budgetgaranterede områder skal i øvrigt bemærkes
følgende.
Udgifterne til kontanthjælp omfatter kommunernes bruttoudgifter til
varig hjælp efter bistandslovens §§ 37, 37a og 43 (excl. udgifter til
flygtninge med 100 pct. refusion), fratrukket statens refusion af udgifterne
og eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt, herunder den kontanthjælp, der
tilbagebetales efter bestemmelserne i bistandslovens §§ 25 og 26 samt § 43,
stk. 9 og 10.
Udgifterne til ungdomsydelse og aktivering af
kontanthjælpsmodtagere omfatter efter det af socialministeren fremsatte
lovforslag om kommunal aktivering kommunernes bruttoudgifter til aktivering
(L 315) efter lovforslagets kapitel 3 og 6 (excl. udgifter til flygtninge med
100 pct. refusion), fratrukket statens refusion af udgifterne og eventuelle
tilskud og indtægter i øvrigt, herunder bl.a. aktiveringstilskud efter
lovforslagets § 23 og puljebeløb efter lovforslagets § 24.
Det bemærkes, at budgetgarantien vedrørende kontanthjælp og ungdomsydelse
efter lovforslaget også omfatter ydelser til flygtninge med 50 eller 75 pct.
refusion - men ikke 100 pct. refusion, hvor der ingen kommunale nettoudgifter
er. Bestemmelserne om 75 pct. refusion af ydelserne til visse flygtninge er
gennemført efter indførelsen af budgetgaranti-ordningen, og disse ydelser har
således ikke hidtil været omfattet af ordningen.
Udgifterne til jobtræning omfatter efter det af arbejdsministeren
fremsatte lovforslag nr. L 272 kommunernes bruttolønudgifter i forbindelse
med jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere, fratrukket det statslige
løntilskud samt eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt. Endvidere er i
overgangsperioden for arbejdstilbud, jf. lovforslagets § 66, kommunernes
bruttolønudgifter vedrørende arbejdstilbud til ledige, fratrukket statslige
løntilskud samt eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt, omfattet.
Udgifterne til førtidspension omfatter kommunernes bruttoudgifter
til førtidspensionister med 50 pct. refusion, fratrukket statens refusion af
udgifterne og eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt.
Udgifterne til erhvervsgrunduddannelse omfatter efter det af den
tidligere undervisningsminister fremsatte lovforslag nr. L 107 kommunerne
bruttodriftsudgifter til deltagere i erhvervsgrunduddannelser under
skoleophold, fratrukket indtægter fra elevtilskud og eventuelle tilskud og
indtægter i øvrigt. Baggrunden for at inddrage disse udgifter under
budgetgarantiordningen er, at deltagelse i erhvervsgrunduddannelse udgør et
supplement til den vifte af beskæftigelses- og uddannelsesmæssige
initiativer, som kommunerne har til rådighed.
Til nr. 5 og 8.
Overgangstilskuddet, jf. bemærkningerne til nr. 11, finansieres af det
samlede statstilskud til kommunerne og amtskommunerne.
Til nr. 6 og 9.
Med de foreslåede ændringer tilsigtes alene en præcisering af
lovbestemmelserne i forhold til den praksis, som har været gældende siden
deres indførelse.
De omhandlede bestemmelser vedrører reguleringen af det kommunale
henholdsvis amtskommunale statstilskud for den stedfundne pris- og
lønudvikling og blev indsat i loven i 1984.
Det blev herved forudsat, at der i samarbejde med Danmarks Statistik
udarbejdedes særlige pris- og lønopgørelser for henholdsvis primær- og
amtskommuner til brug for bl.a. reguleringen af tilskuddene.
Der er siden 1984 udarbejdet særlige pris- og lønopgørelser for
primærkommunerne (excl. Københavns og Frederiksberg kommuner), amtskommunerne
samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
Disse opgørelser har imidlertid ikke umiddelbart været egnede til at danne
grundlag for pris- og lønregulering af de statslige tilskud. Det skyldes, at
Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i fordelingen af statstilskuddet
til såvel kommuner som amtskommuner. For at danne grundlag for pris- og
lønreguleringen af statstilskuddene måtte de omhandlede pris- og
lønopgørelser således omfatte primærkommunerne inklusive Københavns og
Frederiksberg kommunes primærkommunale opgaver henholdsvis amtskommunerne
inklusive Københavns og Frederiksberg kommunes amtskommunale opgaver.
I stedet har det været en fast praksis siden 1984 at foretage pris- og
lønreguleringen af statstilskuddene på grundlag af en opgørelse af pris- og
lønudviklingen i den samlede kommunale sektor . Dette skal også ses i
sammenhæng med, at sikkerheden i opgørelsen af pris- og lønudviklingen er
større, jo mere samlet et grundlag den foretages på.
Det er regeringens opfattelse, at den hidtidige praksis for pris- og
lønreguleringen af statstilskuddene bør videreføres. Det foreslås derfor, at
lovens ordlyd præciseres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 7.
Der foreslås en ændring af opgørelsen af de amtskommunale udgiftsbehov.
Der er således foretaget en korrektion i de sociale kriterier, medens det
såkaldte dødelighedskriterium (amtskommunens andel af det beregnede antal
døde i hele landet) er udgået. De foreslåede vægte er i øvrigt beregnet ud
fra sammensætningen af amtskommunernes udgifter i regnskab 1991.
Til nr. 10.
Udligningsniveauet i udligningen for kommuner med svagt
beskatningsgrundlag i henhold til § 18 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud, øges fra 0,38 til 0,40, således at udligningsniveauet for
kommuner med svagt beskatningsgrundlag, inkl. landsudligningen af forskelle i
beskatningsgrundlag, fortsat udgør 90 pct.
Til nr. 11.
Indenrigsministeren kan for årene 1994-96 yde et særligt tilskud til
kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af
skattereform og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige 0,2
pct. af deres beskatningsgrundlag. Det skønnes, at godt 20 kommuner og een
amtskommune (Roskilde Amtskommune) vil modtage tilskud efter denne
bestemmelse, og at tilskuddet i alt vil blive ca. 15 mio. kr. til kommunerne
og ca. 10 mio. kr. til Roskilde Amtskommune.
Til nr. 12.
Ad § 29 c:
Med bestemmelsen indføres en hjemmel for indenrigsministeren til at
fastsætte nærmere regler for det beregningsmæssige grundlag for opgørelsen af
mer- eller mindreudgifter efter budgetgaranti-ordningen.
Baggrunden for bestemmelsen er dels behovet for nærmere at
præcisere opgørelsen af de kommunale udgifter omfattet af budgetgarantien i
forhold til registreringen i refusionsafregningssystemet og i det kommunale
budget- og regnskabssystem m.v. Fastsættelsen heraf vil ske efter forhandling
med de berørte kommunale parter. Dels finder regeringen det ønskeligt,
at der med den omhandlede hjemmel tilvejebringes mulighed for, at
afgrænsningen af kommunernes udgifter under budgetgarantiordningen kan
tilpasses, i det omfang, der ved ny lovgivning eller regeludstedelse i øvrigt
gennemføres ændringer i kommunernes forpligtelser over for de berørte
persongrupper og/eller i finansieringen heraf.
Ad § 29 d:
Som overgangsregel indsættes en bestemmelse om, at der ved opgørelsen af
tilskud og udligning for 1994 kan foretages en korrektion af det anvendte
beskatningsgrundlag for 1993 for såvel kommuner som amtskommuner, således at
den skønnede virkning på beskatningsgrundlaget ved skatteomlægning, ændret
satsregulering, og bruttoficering af sociale ydelser indgår i
tilskudsberegningen for 1994.
Til nr. 13 og 14.
Som følge af bl.a. forlængelsen af Folketingets mødeperiode inden
sommerferiepausen i folketingssamlingen 1992-93 (i forbindelse med afholdelse
af EF-afstemning m.v), forventes Folketingets Finansudvalgs godkendelse af et
aktstykke indeholdende de seneste lovændringer af betydning for reguleringen
af tilskudspuljen til kommuner og amtskommuner for tilskudsåret 1994 først at
foreligge i august måned. Som følge af de ekstraordinære omstændigheder
foreslås den normale frist for tilskudsmeddelelsen (1. juli) derfor alene for
1993 erstattet af en bestemmelse om, at Indenrigsministeriet senest 1.
september 1993 vil give kommunerne meddelelse om tilskud og udligning for
tilskudsåret 1994. Indenrigsministeriet vil dog primo juli måned 1993 udsende
en vejledende beregning til kommuner og amtskommuner med forbehold for
Finansudvalgets efterfølgende godkendelse af tilskudspuljen for 1994.
Til § 2
Loven har virkning fra og med tilskudsåret 1994. Indenrigsministeren giver
senest 1. september 1993 kommunerne og amtskommunerne meddelelse om det
beregnede tilskud og tilsvar for 1994.
De ændrede regler for opgørelsen af budgetgarantien foreslås at træde i
kraft med virkning for tilskudsberegningen for 1994. Denne beregning
foretages i juni 1993 og vil indgå i den samlede opgørelse af statens tilskud
til kommunerne, som herefter forelægges til Finansudvalgets godkendelse.
Budgetgarantien for tilskudsåret 1994 opgøres på grundlag af udviklingen i
de kommunale udgifter på de berørte områder fra 1993 til 1994.
En del af denne udgiftsudvikling 1993-94 vil være en følge lovændringer og
ændringer i øvrigt på de berørte områder, hvor der allerede er ydet
kommunerne kompensation efter Det Udvidede Totalbalanceprincip. Den ydede
kompensation skal derfor fratrækkes ved opgørelsen af budgetgarantien for
1994.
Det foreløbige budgetgarantibeløb, som er ydet i tilskudsåret 1993
vedrørende udgiftsudviklingen 1992-93, efterreguleres i overensstemmelse med
de for tilskudsåret gældende bestemmelser herfor.
Det ydede budgetgarantibeløb vedrørende 1990-92 opgøres endeligt efter
forhandling med de berørte kommunale parter og reguleres i forbindelse med
tilskudsfastsættelsen for 1994.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret
senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:
»0,50«.
§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2,
stk. 1. beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk. 5 og
kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på
0,52 og et beregnet beskatningsgrundlag efter stk. 4.
2. § 7, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:
1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på
0,212,
2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6
år ganget med en vægtfaktor på 0,092,
3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,
5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,
6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,
7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet
ganget med en vægtfaktor på 0,031,
9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet
ganget med en vægtfaktor på 0,017,
10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,075,
11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige
ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige
kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget
med en vægtfaktor på 0,025.«
§ 7, stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:
1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på
0,219,
2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6
år ganget med en vægtfaktor på 0,087,
3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,234,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
landet ganget med en vægtfaktor på 0,037,
5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,036,
6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,081,
7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,058,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet
ganget med en vægtfaktor på 0,031,
9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet
ganget med en vægtfaktor på 0,017,
10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,075,
11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige
ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige
kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget
med en vægtfaktor på 0,025.
3. § 9, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i
hovedstadsområdet udgør summen af:
1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,222,
2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,
3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,
5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,
6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,
7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede
kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,
9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af
enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med
en vægtfaktor på 0,075,
10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under
uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«
§ 9, stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i
hovedstadsområdet udgør summen af:
1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,238,
2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,107,
3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,232,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,043,
5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,
6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,071,
7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,052,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede
kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,
9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af
enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med
en vægtfaktor på 0,075,
10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under
uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.
4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:
»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal
aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret,»
§ 10 stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af
efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af
8-procent-points-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts-
og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i
tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den
bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet
af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af
ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner,
hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende
deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50
pct. refusion,
5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar
efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og § 21.
5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:
»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.
3«.
§ 10, stk. 3, nr. 5) statslige mer- eller mindreudgifter
ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til
statstilskuddet efter § 18 og § 21.
6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«
til: »den kommunale sektor«.
§ 10. Stk. 7 . Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud
efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i
kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter
tilskudsåret.
7. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:
1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,150,
2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,
3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,
4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal
sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,
5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for
den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,
6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale
vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,100,
8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«
§ 16. - - -
Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:
1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,123,
2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,024,
3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,079,
4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal
sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,452,
5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for
den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,113,
6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale
vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilket der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,100. For året 1989 opgøres andelen dog som amtskommunens
andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager
ordinært børnetilskud,
8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,050,
9) amtskommunens andel af det beregnede antal døde i hele landet ganget
med en vægtfaktor på 0,050.
8. § 17, stk. 3, nr. 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes
virksomhed,
4) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.
3.«
§ 17, stk. 3, nr. 3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres
»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.
§ 17. Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud
efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i
amtskommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes 2 år efter
tilskudsåret.
10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:
»0,40«.
§ 18, stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,38
ganget med det i landsudlingen af forskelle i beskatningsgrundlag anvendte
beskatningsniveau, jf § 3, stk. 4, og forskellen mellen den enkelte kommunes
beskatningsgrundlag pr. indbygger og 85 pct. af landsgennemsnittet.
11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96
yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis
byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret
satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige 0,2
pct. af deres beskatningsgrundlag. Tilskuddet ydes for det tab der overstiger
0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag.«
§ 19, stk. 3 . Indenrigsministeren i årene 1987-89 yde et
særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige
tab som følge af den sociale refusionsomlægning beregnes at overstige 0,3
pct. af deres beskatningsgrundlag. Den enkelte (amts)kommunes
byrdefordelingsmæsssige tab beregnes på grundlag af kommunernes regnskaber
for 1984.
Stk. 4. Af det efter § 10 opgjorte tilskud for 1991 afsættes 50
mio. kr. til tilskud efter stk. 1.
12. Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 10, stk. 3, nr. 4.
§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for
kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af
Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved
skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale
ydelser.«
13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. :
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
§ 30. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud
for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af
de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter denne lov, dog bortset fra
tilskud efter §§ 19 og 20. Disse beløb afregnes i tilskudsåret.
14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt. :
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
Stk. 3 . Indenrigsministeren giver senest den 1. juli meddelelse
om efterregulering for tidligere tilskudsår. Efterreguleringen af forskellen
mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de beregnede beløb efter
§§ 12 og 17 finder for tilskudsårene 1990 og 1991 sted i det år, hvor
forskelsbeløb vedrørende henholdsvis indkomstårene 1989 og 1990 afregnes, jf.
kildeskattelovens § 64 A, dog tidligst 2 år efter tilskudsåret.
Bilag 2 A
De fordelingsmæssige virkninger for amtskommunerne med de gældende
udligningsregler
Bilag 2 B
De fordelingsmæssige virkninger for amtskommuner,incl. de foreslåede
ændringer i udligningssystemet
Bilag 3 A
De fordelingsmæssige virkninger for grupper af primærkommuner,med
gældende udligningssystem
Bilag 3 B
De fordelingsmæssige virkninger for grupper af primærkommuner, incl.
de foreslåede ændringer i udligningssystemet
Efter 2. behandling den 23. juni 1993
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret
senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:
»0,50«.
2. § 7, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af
1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på
0,212,
2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6
år ganget med en vægtfaktor på 0,092,
3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,
5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,
6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,
7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet
ganget med en vægtfaktor på 0,031,
9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet
ganget med en vægtfaktor på 0,017,
10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,075,
11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige
ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige
kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget
med en vægtfaktor på 0,025.«
3. § 9, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i
hovedstadsområdet udgør summen af
1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,222,
2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,
3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,
4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele
hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,
5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,
6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,
7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i
aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,
8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede
kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,
9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af
enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med
en vægtfaktor på 0,075,
10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,
utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på
0,075,
11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal
20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under
uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«
4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:
»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal
aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret,».
5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:
»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.
3«.
6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«
til: »den kommunale sektor«.
7. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af
1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en
vægtfaktor på 0,150,
2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,
3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen
15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,
4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal
sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,
5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for
den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,
6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale
vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige
forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en
vægtfaktor på 0,100,
8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65
år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«
8. § 17, stk. 3, nr. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes
virksomhed,
4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet i
1993,
5) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.
3.«
9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres
»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.
10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:
»0,40«.
11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3 . Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96
yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis
byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret
satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en
vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for
tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for
tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af
beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt.«
12 . Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 10, stk. 3, nr. 4, og de amtskommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 17, stk. 3, nr. 4.
§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for
kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af
Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved
skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale
ydelser.«
13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt.:
»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september
1993.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (NYT ÆLDREKRITERIUM, JUSTERING VEDRØRENDE KOMPENSATION TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER OG ÆNDRET EFTERREGULERING) Retsinformation · 24. marts 1992
- 1991 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRING AF VÆGTE FOR UDGIFTSBEHOVSKRITERIER) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1988 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRET OPGØRELSE AF DEPONERING VEDRØRENDE 1988, TILSKUD VEDRØRENDE INDVANDRERE M.V.) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1992 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNING AF AIDS-UDGIFTER) Retsinformation · 6. maj 1993
- 1994 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNINGSREFORM) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1996 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER(ÆNDRING AF AMTSKOMMUNAL UDLIGNING AF UDGIFTER TIL DET TEKNISKE OMRÅDE - VEJAFTALEN) Retsinformation · 13. juni 1997