Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 338 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FORBEDRET BUDGETGARANTI, ÆNDRINGER VEDRØRENDE SKATTEREFORM OG BRUTTOFICERING AF SOCIALE YDELSER, ÆNDRET OPGØRELSE AF DE AMTSKOMMUNALE UDGIFTSBEHOV)

1992/1 LSF 338Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret

senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:

»0,50«.

2. § 7, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af

1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på

0,212,

2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6

år ganget med en vægtfaktor på 0,092,

3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,

5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,

6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,

7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet

ganget med en vægtfaktor på 0,031,

9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet

ganget med en vægtfaktor på 0,017,

10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,075,

11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,

Læs alt

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige

ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige

kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget

med en vægtfaktor på 0,025.«

3. § 9, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i

hovedstadsområdet udgør summen af

1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,222,

2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,

3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,

5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,

6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,

7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede

kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,

9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af

enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med

en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under

uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«

4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:

»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal

aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i

tilskudsåret,».

5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:

»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.

3«.

6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«

til: »den kommunale sektor«.

7. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af

1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,150,

2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,

3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,

4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal

sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,

5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for

den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,

6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale

vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,

7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,100,

8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«

8. § 17, stk. 3, nr. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes

virksomhed,

4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet i

1993,

5) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.

3.«

9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres

»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.

10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:

»0,40«.

11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3 . Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96

yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis

byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret

satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en

vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for

tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for

tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af

beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt.«

12 . Efter § 29 b indsættes:

»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 10, stk. 3, nr. 4, og de amtskommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 17, stk. 3, nr. 4.

§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for

kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af

Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved

skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale

ydelser.«

13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt.:

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret

senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:

»0,50«.

2. § 7, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på

0,212,

2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6

år ganget med en vægtfaktor på 0,092,

3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,

5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,

6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,

7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet

ganget med en vægtfaktor på 0,031,

9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet

ganget med en vægtfaktor på 0,017,

10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,075,

11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige

ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige

kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget

med en vægtfaktor på 0,025.«

3. § 9, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i

hovedstadsområdet udgør summen af:

1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,222,

2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,

3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,

5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,

6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,

7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede

kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,

9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af

enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med

en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under

uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«

4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:

»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal

aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i

tilskudsåret,»

5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:

»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.

3«.

6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«

til: »den kommunale sektor«.

7. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,150,

2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,

3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,

4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal

sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,

5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for

den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,

6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale

vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,

7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,100,

8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«

8. § 17, stk. 3, nr. 3 ophæves, og i stedet indsættes:

»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes

virksomhed,

4) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.

3.«

9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres

»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.

10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:

»0,40«.

11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3 . Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96

yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis

byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret

satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige 0,2

pct. af deres beskatningsgrundlag. Tilskuddet ydes for det tab, der

overstiger 0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens

beskatningsgrundlag.«

12 . Efter § 29 b indsættes:

»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 10, stk. 3, nr. 4.

§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for

kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af

Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved

skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale

ydelser.«

13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. :

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt. :

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder 2 hovedelementer.

For det første foreslås en justering af tilskuds- og

udligningssystemet på baggrund af de byrdefordelingsmæssige forskydninger

kommunerne imellem, der følger af regeringens skattereform-forslag og af den

i tilknytning hertil foreslåede bruttoficering af pensioner og kontanthjælp.

Endvidere foreslås en ændret opgørelse af de amtskommunale udgiftsbehov.

Denne del af lovforslaget er indeholdt i § 1, nr. 1-3, 5, 7 og 10-14.

For det andet foreslås en forbedring af den kommunale

budgetgaranti-ordning og en tilpasning af denne til regeringens forslag om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik og om kommunal aktivering. I tilknytning hertil

foreslås en præcisering af bestemmelserne om pris- og lønregulering af

statstilskuddene til kommuner og amtskommuner. Denne del af lovforslaget er

indeholdt i § 1, nr. 4, 6, 9 og 12.

I nedenstående bemærkninger er i afsnit 2 redegjort for forslaget

til justering af tilskuds- og udligningssystemet og i afsnit 3 for

forslaget om justering og tilpasning af budgetgarantien.

2. Forslag vedrørende tilskuds- og udligningssystemet

2.1. Indledende bemærkninger

I regeringens forslag til ændring af skattesystemet er der tale om

gennemgribende omlægninger i skattesystemet. I tilknytning til skattereformen

foreslås en bruttoficering af pensioner og kontanthjælpsydelser.

Disse ændringer påvirker på en række områder kommunernes skattegrundlag og

udgifter til bl.a. kontanthjælp.

De fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af

ovenstående reformer skønnes imidlertid at blive af forholdsvis begrænset

omfang. Dette skal ses i sammenhæng med den tilstræbte sociale balance i

forslaget til skattereform og det forhold, at de kommunaløkonomiske

konsekvenser af de forskellige ændringer i et vist omfang vil opveje

hinanden. Endelig sker der med det kommunale udlignings- og tilskudssystem en

betydelig udligning af forskellene i kommunernes beskatningsgrundlag, hvilket

bidrager til at mindske de fordelingsmæssige forskydninger.

På trods af de forholdsvis begrænsede forskydninger imellem kommunerne vil

der på enkelte områder være behov for justeringer af tilskuds- og

udligningssystemet i konsekvens af skattereformen og bruttoficeringen af de

sociale ydelser.

Forslagene vedrørende tilskuds- og udligningssystemet består således i

følgende hovedpunkter:

1) For det første foreslås der en regulering af vægtene for opgørelsen af

kommunernes udgiftsbehov for at tilpasse disse til forskydningerne i

kommunernes udgiftssammensætning som følge af den foreslåede bruttoficering

af kontanthjælpsydelser, og dermed isoleret set stigende

kontanthjælpsudgifter. Også for amtskommunerne foreslås regulering af

udgiftsbehovskriteriernes vægte.

2) For det andet foreslås der en regulering af udligningsniveauet i

landsudligningen af kommunernes beskatningsgrundlag med henblik på at mindske

de fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af den

foreslåede skattereform og bruttoficering af sociale ydelser.

3) For det tredje stilles der forslag om en særlig overgangsbestemmelse

for tilskudsåret 1994.

4) For det fjerde stilles der forslag om et 3-årigt overgangstilskud til

kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af

bruttoficering og skattereform overstiger 0,2 pct. af kommunens eller

amtskommunens beskatningsgrundlag. Dette overgangstilskud skønnes dog alene

at blive aktuelt for godt 20 kommuner og een amtskommune.

5) For det femte foreslås den særlige pulje for vanskeligt stillede

kommuner ekstraordinært forøget, således at kommuner, som uanset de ovenfor

nævnte foranstaltninger bringes i vanskeligheder, efter ansøgning til

indenrigsministeren kan opnå tilskud.

2.2. Den primærkommunale udligning

Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer i den

primærkommunale udligning.

2.2.1. Ændring af den primærkommunale udligning af udgiftsbehov

For primærkommunerne eksisterer der to udligningsordninger vedrørende

forskelle i udgiftsbehov.

- en landsudligning for alle landets primærkommuner herunder også den

primærkommunale del af Københavns og Frederiksberg kommuner. Der udlignes 35

pct. af forskellene i udgiftsbehov mellem kommunerne i hele landet.

- en hovedstadsudligning for kommunerne i hovedstadsområdet bestående af

Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns,

Frederiksborg og Roskilde amter. Denne udligning lægges oven i

landsudligningen af udgiftsbehov. Der udlignes 25 pct. af forskellene i

udgiftsbehov i hovedstadsområdet.

En kommune, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det

gennemsnitlige udgiftsbehov, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis

udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger.

Ordningerne hviler i sig selv. De er rent mellemkommunale uden statstilskud.

Beregningen af en kommunes udgiftsbehov er baseret på

»kriterier« og »vægte«. Kriterierne er faktorer, der er

bestemmende for de kommunale udgifter, f.eks. en kommunes andel af landets

samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16-år.

En kommunes udgiftsbehovstal opgøres som summen af disse kriterier, idet

det i loven er fastsat i hvilket forhold - eller med hvilken vægt - de

enkelte kriterier skal indgå i beregningen.

De primærkommunale vægte er på basis af udgifterne i regnskabsåret 1990

senest revideret med lov nr. 333 af 14. maj 1992 med virkning for

tilskudsåret 1993. Nærværende lovforslag indebærer, at der gennemføres en

ajourføring af vægtene i den primærkommunale udligning af forskelle i

udgiftsbehov. De anførte vægte er beregnet ud fra sammensætningen af de

kommunale nettodriftsudgifter for det senest kendte regnskabsår (1991), idet

der herudover er indregnet den beregnede virkning ved bruttoficering af

kontanthjælpsydelser.

De nye vægte

Nedenfor er de foreslåede vægte (kolonne 1) sammenholdt med de nuværende

vægte (kolonne 2).

Det bemærkes, at vægtændringerne dels er resultat af en ajourføring

baseret på nyere regnskabstal, dels er resultat af indregning af den skønnede

forøgelse af kontanthjælpsudgifterne.

Landsudligning:

---------------------------------------------------------------------

Foreslåede Nuværende

Udligning af kommunernes udgiftsbehov vægte vægte

(1) (2)

---------------------------------------------------------------------

Antal indbyggere ............................... 0,212 0,219

Antal 0-6-årige ................................ 0,092 0,087

Antal 7-16-årige ............................... 0,227 0,234

Beregnet antal kontanthjælpsmodtagere .......... 0,056 0,037

Antal 65-74-årige .............................. 0,034 0,036

Antal 75-84-årige .............................. 0,075 0,081

Antal 85-årige og derover ...................... 0,056 0,058

Vejlængde i km. pr. 1. januar 1982 ............. 0,031 0,031

Beregnet antal udlejningslejligheder ........... 0,017 0,017

Antal børn af enlige forsørgere ................ 0,075 0,075

Antal ældre utidssvarende boliger og nyere

udlejningsboliger .............................. 0,075 0,075

Antal fuldtidsledige ........................... 0,025 0,025

Antal erhvervsaktive kvinder ................... 0,025 0,025

---------------------------------------------------------------------

1,000 1,000

---------------------------------------------------------------------

Hovedstadsudligning:

---------------------------------------------------------------------

Foreslåede Nuværende

Udligning af hovedstadskommunernes udgiftsbehov vægte vægte

(1) (2)

---------------------------------------------------------------------

Antal indbyggere ............................... 0,222 0,238

Antal 0-6-årige ................................ 0,112 0,107

Antal 7-16-årige ............................... 0,224 0,232

Beregnet antal kontanthjælpsmodtagere .......... 0,064 0,043

Antal 65-74-årige .............................. 0,031 0,031

Antal 75-84-årige .............................. 0,070 0,071

Antal 85-årige og derover ...................... 0,051 0,052

Vejlængde i km. pr. 1. januar 1982 ............. 0,026 0,026

Antal børn af enlige forsørgere ................ 0,075 0,075

Antal ældre utidssvarende boliger og nyere

udlejningsboliger .............................. 0,075 0,075

Antal fuldtidsledige ........................... 0,025 0,025

Antal erhvervsaktive kvinder ................... 0,025 0,025

---------------------------------------------------------------------

1,000 1,000

---------------------------------------------------------------------

2.2.2. Ændring af udligningsniveau i landsudligning af forskelle i

beskatningsgrundlag

Som nævnt ovenfor giver skattereformens første trin i 1994 anledning til

forholdsvis moderate byrdefordelingsmæssige forskydninger, som det imidlertid

vil være muligt at mindske via ændringer i udligningssystemet.

De byrdefordelingsmæssige beregninger af forslagene til skattereform mm.,

jf. bilag 2-3, giver således baggrund for at foreslå en nedsættelse af

udligningsniveauet i landsudligningen af beskatningsgrundlag fra 52 pct. til

50 pct. Dette vil samlet mindske det tab, som opstår for primærkommunerne i

hovedstadsområdet ved skattereform og bruttoficering m.v. Samtidig vil det

sikre en bedre balance mellem bykommuner og landkommuner udenfor

hovedstadsområdet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at

skatteomlægningerne i årene 1995-98 må skønnes - omend på lidt mere usikkert

grundlag - at ville virke i samme retning som ændringerne i 1994, dvs. til

ulempe for hovedstadsområdet og bykommunerne. Dette skyldes bl.a., at den

væsentligste skatteomlægning i perioden 1995 - 1998 af betydning for de

kommunale skatteprovenuer er optrapningen af de øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag (fra et provenu på 6,4 mia. kr. i 1994 til 11,6 mia. kr.

i 1998).

Til sikring af, at kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag ikke

rammes, foreslås det, at udligningsniveauet for kommuner med særligt svagt

beskatningsgrundlag (efter § 18 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud) øges fra 38 pct. til 40 pct. Dermed vil det samlede udligningsniveau

(incl. landsudligningen af forskelle i beskatningsgrundlag) for disse

kommuner fortsat udgøre 90 pct.

Selv om de foreslåede ændringer i udligningssystemet sigter imod at

mindske de byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, vil der

imidlertid fortsat være visse forskydninger. Der kan derfor, jf. pkt. 2.2.4

nedenfor, blive behov for at sikre, at kommuner med særligt store tab (større

end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget) modtager en kompensation.

2.2.3. Overgangsregel for 1994

Ved budgetvedtagelsen skønner kommunerne over budgetårets skatteindtægter,

og det budgetterede skatteprovenu udbetales af Told- og Skattestyrelsen til

kommunerne i tolv rater i løbet af budgetåret. Pr. 1. maj i året to år efter

budgetåret opgøres det faktiske skatteprovenu, og forskellen mellem

forskudsbeløbet og det faktiske provenu afregnes overfor kommunerne i dette

års sidste tre måneder.

Ændringer i skattegrundlaget som følge af skattereform og bruttoficeringen

af pensioner og kontanthjælp vil således indgå i kommunernes budgettering af

skattegrundlaget for 1994, og udbetales a conto i 1994. Kommunernes

skatteindtægter i 1994 vil således fuldt ud kunne baseres på de nye regler.

Derimod vil der i forbindelse med udligningen af forskelle i kommunernes

beskatningsgrundlag opstå et overgangsproblem vedrørende skatteåret 1994.

Ved opgørelsen af kommunernes udligning og tilskud anvendes nemlig

hovedsageligt data for året før tilskudsåret, idet tilskud og udligning

udmeldes pr. 1. juli året før budgetåret (og dermed før kommunernes

budgetlægning).

Efter gældende regler vil den foreløbige opgørelse af udligning og tilskud

for 1994 være baseret på det budgetterede beskatningsgrundlag for 1993.

I året efter tilskudsåret skal der foretages en efterregulering af

udligning og tilskudsberegningen på baggrund af det nu faktiske opgjorte

beskatningsgrundlag for 1993. De herved opgjorte forskelsbeløb mellem den

foreløbige beregning af udligningen ud fra budgettal, og den endelige

opgørelse på baggrund af de faktiske beskatningsgrundlag, afregnes herefter

af kommunerne i månederne oktober, november og december det pågældende år.

Ved de af regeringen fremsatte forslag om skattereform og bruttoficering

af sociale ydelser opstår der herved et overgangsproblem for året 1994. I

1994 vil kommunernes skatteindtægter indeholde virkninger af den foreslåede

bruttoficering af sociale ydelser (i form af et øget beskatningsgrundlag) og

virkningerne af skatteomlægningerne, ligesom det samlede statstilskud til

primærkommunerne korrigeres for provenuvirkningerne ved bruttoficeringen af

de sociale ydelser. Derimod vil kommunernes udlignings- og tilskudsbeløb

blive beregnet ud fra beskatningsgrundlaget for 1993, og dermed efter det

gældende skattesystem. Dette indebærer umiddelbart nogle forholdsmæssigt

større fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne for 1994. For 1995

og de følgende år vil der imidlertid igen være konsistens mellem

skattesystemet og udligningen.

På denne baggrund foreslås en overgangsordning for tilskudsåret 1994,

således at kommunernes beskatningsgrundlag for 1993 i udlignings- og

tilskudsberegningen for 1994 tillægges de beregnede virkninger på

udskrivningsgrundlaget af bruttoficering af de sociale ydelser, ændret

satsregulering og skatteomlægninger.

Indenrigsministeriet vil efter drøftelse med de kommunale parter senest 1.

september 1993 give kommunerne meddelelse om det beregnede tilskuds- og

udligningsbeløb for 1994 - herunder den beregnede korrektion vedrørende

bruttoficering af sociale ydelser og skatteomlægninger m.v. Dette

korrektionsbeløb vil indgå i de følgende efterreguleringer af kommunernes

tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 1994 i forbindelse med den

faktiske opgørelse af kommunernes beskatningsgrundlag for 1993. En vejledende

beregning af korrektionsbeløbene udsendes primo juli 1993.

De kommunaløkonomiske virkninger ved bruttoficering af førtidspension

indgår, for så vidt angår virkningen på kommunernes skattegrundlag, i

beregningen af overgangsreglen for 1994 og overgangstilskuddet, jf. afsnit

2.2.4.

Virkningen på kommunernes udgiftsside, hvor kommunerne fra og med 1992 har

skullet medfinansiere nytilkendte førtidspensioner, er derimod ikke

indregnet, idet der kun med meget stor usikkerhed kan skønnes over

udviklingen i antallet af nytilkendte førtidspensioner. Antallet vil således

afhænge af demografisk udvikling, fremtidig tilkendelsespraksis mv.

Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg vil derfor årligt følge de

byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udviklingen i

førtidspensionsudgifterne, indtil den kommunale udgiftsandel har stabiliseret

sig, og vil herunder inddrage virkningen ved bruttoficering med henblik på at

vurdere, om de byrdefordelingsmæssige forskydninger giver anledning til at

foreslå ændringer i udligningssystemet.

Beskatningsgrundlaget i henhold til lovforslag nr. L 311 af 19. maj 1993

(forslag til lov om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på

børnepasnings- og ældreområdet) berøres ikke af ovennævnte korrektion.

2.2.4. Overgangstilskud til kommuner og amtskommuner med tab på mere

end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget

Der foreslås et treårigt overgangstilskud for årene 1994-96 til kommuner

og amtskommuner, hvis samlede tab som følge af bruttoficering af sociale

ydelser, ændret satsregulering og skattereform, efter kompenserende

finansiering overstiger 0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens

beskatningsgrundlag. Tilskuddet finansieres af de samlede statstilskud til

kommunerne og amtskommunerne.

Det skønnes, at overgangstilskuddet vil blive aktuelt for godt 20 kommuner

og een amtskommune (Roskilde Amtskommune). Det samlede tilskud til kommunerne

skønnes at blive ca. 15 mio. kr. og godt 10 mio. kr. til Roskilde

Amtskommune.

Indenrigsministeren vil senest 1. september 1993 give de pågældende

kommuner og amtskommuner meddelelse om, hvilke beløb de vil få udbetalt for

årene 1994-1996. En vejledende beregning udsendes primo juli 1993. Beløbet,

som vil blive udbetalt med et ensartet beløb for alle 3 år, vil blive

fastlagt på basis af Indenrigsministeriets beregning af virkningen af

skatteomlægning og bruttoficering i 1994, jf. ovenfor.

Overgangstilskuddet, justeringer i udligningsniveauet, samt den særlige

overgangsregel for 1994 må antages at medføre, at der for langt de fleste

kommuner ikke vil blive tale om større byrdefordelingsmæssige forskydninger.

Det må dog bemærkes, at der en vis usikkerhed i beregningerne, ligesom selv

små udsving for udsatte kommuner kan betyde økonomiske vanskeligheder.

Til imødegåelse heraf vil der blive anmodet om Finansudvalgets tilslutning

til, at den særlige pulje for vanskeligt stillede kommuner (jf. § 19 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud) ekstraordinært forøges med 10 mill.

kr. i årene 1994-96, finansieret af den samlede bloktilskudspulje. I øvrigt

har der i de senere år yderligere været afsat en pulje på 50 mio. kr. til

kommuner med særlige vanskeligheder. Det vil blive afgjort ved

kommuneforhandlingerne i år, om denne pulje skal videreføres i 1994.

For kommunerne i hovedstadsområdet vil der til kommuner med særlige tab i

forbindelse med omlægningerne i et vist omfang kunne ydes tilskud fra den

særlige pulje til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet (jf. § 20

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud). Dette skønnes at kunne ske

indenfor rammerne af den eksisterende pulje, idet der med de foreslåede

ændringer af udligningsordninger for flygtninge og indvandrere mv., jf. det

af indenrigsministeren fremsatte lovforslag herom, vil ske en vis aflastning

af denne pulje. Endvidere vil indenrigsministeren fra denne pulje kunne yde

et særligt tilskud til kommuner med særlig mange udstødte og psykisk syge.

2.3. Amtskommuner

Forslagene til skattereform og bruttoficering mv. medfører kun begrænsede

forskydninger imellem amtskommunerne. Det foreslås således, at der for

amtskommunerne indføres en overgangsordning for 1994 svarende til den

foreslåede for primærkommunerne. Dette vil indebære, at de umiddelbare

forskydninger i skattegrundlagene udlignes via det eksisterende

udligningssystem, hvor der udlignes 85 pct. af forskellene i

beskatningsgrundlag.

Samtidig foreslås en ændring i sammensætningen af de amtskommunale

udgiftsbehovskriterier.

Ændringen består for det første i en ajourføring af

udgiftsbehovskriteriernes vægte. I lighed med ændringen i de primærkommunale

vægte baseres beregningen af de amtskommunale vægte således på de senest

kendte regnskabstal (1991).

En nylig afgivet rapport fra Sundhedsministeriet har vist, at

sygehusudgifterne afhænger af de sociale forhold. Der foreslås derfor

samtidig en ændring af vægtene af de sociale kriterier i den amtskommunale

udgiftsbehovsudligning.

Når tilpasningen til undersøgelsen sker i tilknytning til

skattereformsændringerne mv., vil der kun være behov for mindre justeringer i

udgiftsbehovsudligningen.

Ændring af udligningssystemet kan således opnås ved teknisk blot at ændre

i de bestående kriterier uden at indføre nye sociale faktorer i

udligningssystemet.

Ændringen består i, at det nuværende »dødelighedskriterium« i

udgiftsbehovsudligningen udgår, mens vægten for kriteriet »antal enlige

over 65 år« hæves fra 5 til 10 pct.

Hermed er der taget endelig stilling til, hvorledes Sundhedsministeriets

rapport bør føre til ændringer i den amtskommunale udgiftsbehovsudligning.

Den samlede virkning af ændringerne i sygehusudligningen indebærer en

omfordeling inden for hovedstadsområdet. Københavns og Frederiksberg

kommuners merindtægter modsvares af tilsvarende merudgifter i Københavns,

Frederiksborg og Roskilde amtskommuner.

Uden for hovedstadsområdet vil der alene blive tale om mindre

forskydninger amtskommunerne imellem.

Amtskommunernes samlede merudgifter på ca. 250 mio. kr. vil indgå i

forhandlingerne mellem regeringen og amtskommunerne om den amtskommunale

økonomi.

De nye vægte

Nedenfor er de foreslåede vægte som følge af vægtjusteringen og af det

ændrede sociale kriterium vist i kolonne 1 og de nuværende vægte i kolonne 2.

Ændringerne er altså resultatet af begge disse forhold.

---------------------------------------------------------------------

Foreslåede Nuværende

Udligning af amtskommunernes udgiftsbehov vægte vægte

(1) (2)

---------------------------------------------------------------------

Antal indbyggere ............................... 0,150 0,123

Antal 0-20-årige ............................... 0,052 0,024

Antal 15-19-årige .............................. 0,059 0,079

Beregnet antal sengedage ....................... 0,408 0,452

Beregnet aldersbetinget sygelighed ............. 0,122 0,113

Vejlængde i km pr. 1. januar 1982 .............. 0,009 0,009

Antal børn af enlige forsørgere ................ 0,100 0,100

Antal enlige 65-årige og derover ............... 0,100 0,050

Beregnet antal døde ............................ 0,000 0,050

---------------------------------------------------------------------

I alt .......................................... 1,000 1,000

---------------------------------------------------------------------

De samlede resultater indebærer, jf. bilag 2-3, en ikke ubetydelig gevinst

til de to hovedstadskommuner - København og Frederiksberg. Regeringen vil i

de kommende økonomiske forhandlinger med Københavns Kommune lade det indgå

som en betingelse for en aftale for 1994, at kommunen afsætter tilsammen

yderligere 50 mio. kr. i 1994-budgettet til løsning af problemerne med de

hjemløse og psykisk syge.

2.4. Økonomiske og administrative virkninger vedrørende ændring af

tilskuds- og udligningssystemet

Lovforslaget medfører ingen administrative merudgifter.

I bilag 2 A er vist de beregnede byrdefordelingsmæssige

forskydninger for amtskommuner i forbindelse med skattereform og

bruttoficering af sociale ydelser. Den samlede virkning fremgår af søjle 10.

I søjle 11 er angivet den samlede virkning efter at der er taget højde for

kompensation og de afledte virkninger i udligningssystemet (med de gældende

regler).

I bilag 2 B er vist de byrdefordelingsmæssige virkninger for

amtskommunerne, idet der yderligere er indregnet virkningen af de foreslåede

ændringer i opgørelsen af de amtskommunale udgiftsbehov. Der er, jf.

nedenfor, ikke indregnet virkningen af 0,2 pct.'s-reglen.

I bilag 3 A er vist de beregnede byrdefordelingsmæssige

forskydninger for grupper af primærkommuner i forbindelse med skattereform og

bruttoficering af sociale ydelser. Den samlede virkning fremgår af søjle 10.

I søjle 11 er angivet den samlede virkning, efter at der er taget højde for

de afledte virkninger i udligningssystemet (med de gældende regler).

I bilag 3 B er vist de byrdefordelingsmæssige forskydninger for

grupper af primærkommuner, idet der yderligere er indregnet virkningen af de

foreslåede omlægninger af udligningssystemet (ændret udligningsniveau og

ændrede vægte). Det skal understreges, at der ikke er indregnet virkningen

af, at tab til kommuner ud over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget

kompenseres, samt af den ekstraordinære forhøjelse af tilskuddet til

vanskeligt stillede kommuner. De kommunaløkonomiske virkninger ved

bruttoficering af førtidspension, for så vidt angår kommunernes

egenfinansieringsandel, vil jf. det tidligere anførte, ikke indgå i

beregningen af overgangsreglen for 1994 eller overgangstilskuddet til

kommuner med tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, og indgår ikke i

oversigten over de fordelingsmæssige konsekvenser.

Det skal bemærkes, at beregningerne i bilag 2-3 alle er foretaget under

forudsætning af konsistens mellem skatteindtægter og udligningsgrundlag. For

1994 ville forskydningerne således være væsentlig større end vist i bilagene,

hvis der ikke via overgangsreglen blev sikret en sådan konsistens.

Det er i beregningerne forudsat, at skattereform, ændret satsregulering og

bruttoficeringen af sociale ydelser modsvares af tilsvarende reguleringer i

kommunernes og amtskommunernes bloktilskud.

De i bilag 2-3 viste beregninger over de kommunale provenuændringer er

alene baseret på ændringer som følge af skattereformen, som forudsættes at

ske i den almindelige kommunale indkomstskat, og ikke i selskabsindkomst. Det

bemærkes endelig, at der er tale om en foreløbig beregning.

3. Budgetgaranti

3.1. Indledende bemærkninger

De foreslåede ændringer vedrørende den kommunale budgetgaranti-ordning

indgår som et led i gennemførelsen af regeringens samlede politik til

forbedring af vilkårene og initiativerne for de ledige og sikring af en varig

forbedring af beskæftigelsen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af

arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og de af socialministeren fremsatte forslag til lov om

kommunal aktivering (L 315), forslag til lov om ændring af lov om social

bistand (L 313) samt forslag til lov om ændring af lov om social pension (L

314).

Det skal særligt bemærkes, at der i lovforslag nr. L 107 om

erhvervsgrunduddannelse, fremsat af den tidligere undervisningsminister den

25. november 1992, er indeholdt forslag om udvidelse af

budgetgaranti-ordningen til også at omfatte kommunernes udgifter vedrørende

elever i erhvervsgrunduddannelse under skoleophold. Der fremsættes

ændringsforslag om, at denne ændring i medfør af lovforslag nr. L 107 alene

vedrører 1993, idet ændringen fra og med 1994 er optaget i nærværende

lovforslag.

Sigtet med lovforslaget er for det første at tilpasse den kommunale

budgetgaranti-ordning til de ændrede regler for kommunernes indsats over for

de ledige m.v. i medfør af ovennævnte lovforslag. For det andet at

erstatte den nuværende udformning af budgetgarantien med en mere forenklet og

forbedret ordning, som sikrer, at kommunernes bloktilskud reguleres for mer-

eller mindreudgifter, der er en følge af konjunkturudviklingen og derfor kun

i begrænset omfang kan styres af kommunerne.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændret formulering af bestemmelserne

om regulering af de generelle tilskud for den stedfundne pris- og

lønudvikling. Ændringen er en præcisering i overensstemmelse med den

hidtidige praksis for regulering på de årlige aktstykker. Der henvises herom

til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

3.2. Den hidtidige budgetgaranti

Den nuværende kommunale budgetgaranti-ordning blev indført ved lov nr. 384

af 6. juni 1991. Indførelsen var et led i gennemførelsen af aftalen af 27.

september 1990 mellem den daværende regering og Kommunernes Landsforening om

refusionsomlægning og budgetgaranti.

På baggrund af denne aftale udlagdes kompetencen til tilkendelse af

almindelige førtidspensioner med virkning fra 1. januar 1992 til kommunerne,

og der fastsattes en statslig refusionsprocent på 50 pct. på samtlige

nytilkendte førtidspensioner for personer under 60 år. Samtidig indførtes den

nuværende budgetgaranti-ordning med det formål at sikre, at de kommunale

budgetter ikke påvirkedes af ændringer i antallet af modtagere af kommunale

ydelser på områder, hvor udviklingen er nært forbundet med den almindelige

konjunkturudvikling.

Princippet i budgetgarantien er således, at kommunernes generelle tilskud

reguleres for mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet af:

-kontanthjælpsmodtagere

-modtagere af ungdomsydelse

-personer i arbejdstilbud

-aktiverede kontanthjælpsmodtagere

-førtidspensionister

Budgetgarantien beregnes for det enkelte år som den procentvise ændring i

antallet af personer i hver af de nævnte grupper ganget med udgiften til

disse året før og opregnet med satsreguleringsprocenten. For så vidt angår

aktiverede kontanthjælpsmodtagere og førtidspension er budgetgarantien dog,

bl.a. af statistiske grunde, blevet opgjort direkte på grundlag af

udviklingen i de kommunale udgifter.

Regeringen er enig i det princip, der ligger til grund for

budgetgarantien. Nemlig at der gennem ændringer i statens tilskud sker en

tilpasning af kommunernes samlede finansiering til de mer- eller

mindreudgifter, som er en følge af konjunkturudviklingen og som derfor kun i

begrænset omfang kan styres af kommunerne.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at budgetgarantien i sin

nuværende udformning ikke fuldt opfylder dette formål.

Der har således i den praktiske administration af budgetgaranti-ordningen

vist sig en række tekniske komplikationer i forhold til administrationen af

reglerne om kompensation til kommunerne for mer- eller mindreudgifter i

forbindelse med nye bindende regler - Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Principielt vil merudgifter som følge af ændrede regler om

størrelsen af ydelsen til den enkelte modtager af f.eks. kontanthjælp

skulle kompenseres kommunerne ved tilskudsregulering i henhold til Det

Udvidede Totalbalanceprincip. Mens merudgifter på grund af et stigende

antal modtagere af f.eks. kontanthjælp vil blive kompenseret ved

tilskudsregulering i medfør af budgetgarantien.

Merudgifter, der er en følge af den almindelige pris- og lønudvikling,

kompenseres derimod som udgangspunkt ikke, da pris- og lønudviklingen i de

kommunale udgifter indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om den

samlede kommunale finansiering.

Det har vist sig, at der i visse situationer opstår et utilsigtet samspil

mellem de to regelsæt: budgetgarantien og Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Dette samspil indebærer, at kommunerne efter de to ordninger får beregnet en

samlet kompensation, der er forkert. Afhængigt af den konkrete situation vil

den beregnede kompensation være for stor eller for lille i forhold til mer-

eller mindreudgifterne.

Ved lovforslaget indsættes der i den kommunale udlignings- og tilskudslov

en generel hjemmel til at foretage en korrekt tilskudsregulering. Derved

undgås de hidtidige tekstanmærkninger på finansloven, som har været

nødvendige for at regulere det omtalte misforhold.

Hertil kommer, at de i afsnit 3.1 omtalte lovforslag, fremsat af

arbejdsministeren og socialministeren, nødvendiggør ændringer i opgørelsen af

budgetgarantien.

Lovforslag nr. L 272 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer en

gradvis afvikling af kommunernes forpligtelser efter den nuværende

arbejdstilbudsordning. I stedet indføres en forpligtelse for kommunerne til

at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere.

Lovforslag nr. L 315 om kommunal aktivering indebærer en udvidelse af den

eksisterende ungdomsydelsesordning for kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

Samtidig indføres med lovforslaget en ret til aktiveringstilbud for

kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år. Endelig ændres

finansieringsreglerne for ydelserne.

Forslag nr. L 313 om ændring af lov om social bistand indebærer en

bruttoficering af kontanthjælpsydelser, således at disse forhøjes og samtidig

omlægges til skattepligtige ydelser.

Forslag nr. L 314 om ændring af lov om social pension indebærer

tilsvarende en bruttoficering af bl.a. førtidspensioner, dvs. at pensionen

forhøjes, samtidig med at personfradraget reduceres til det almindeligt

gældende personfradrag.

De nævnte lovforslag vil medføre ændringer i kommunernes udgifter til de

forskellige ydelser og foranstaltninger. Budgetgarantien skal derfor

tilpasses til disse ændringer i kommunernes forpligtelser og finansiering.

3.3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indebærer ingen ændring af det grundlæggende princip

om tilskudsregulering efter budgetgaranti-ordningen.

Budgetgarantien udgør således et beløb, der tillægges eller fradrages

statens generelle tilskud til kommunerne.

Der foretages en foreløbig beregning af budgetgarantien i året

forud for tilskudsåret. Den foreløbige budgetgaranti indgår i den samlede

opgørelse af statens generelle tilskud til kommunerne, som forelægges

Folketingets Finansudvalg ved særskilt aktstykke i året forud for

tilskudsåret.

Den foreløbige budgetgaranti beregnes på grundlag af statens skøn over de

kommunale mer- eller mindreudgifter på de berørte udgiftsområder i

tilskudsåret, ud fra de tilsvarende statslige forudsætninger, som lægges til

grund for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det pågældende år.

Budgetgarantien efterreguleres , når de faktiske kommunale udgifter

i tilskudsåret foreligger opgjort.

På baggrund af de i afsnit 3.2 påpegede forhold foreslås det imidlertid,

at der gennemføres følgende ændringer i selve opgørelsen af

budgetgarantien:

Samspilsproblemerne mellem budgetgarantien og reglerne om kompensation

efter Det Udvidede Totalbalanceprincip løses ved, at budgetgarantien beregnes

med udgangspunkt i udviklingen i kommunernes udgifter inden for de

berørte områder - fremfor som hidtil efter antallet af modtagere af de

pågældende ydelser.

Da det - som hidtil - ikke er hensigten at kompensere kommunerne for den

del af udgiftsudviklingen, som skyldes den almindelige pris- og lønudvikling,

vil der dog skulle ske en korrektion herfor ved opgørelsen af

budgetgarantien.

Budgetgarantien vil således for det enkelte tilskudsår blive beregnet som

ændringen i de kommunale udgifter på de berørte områder i

tilskudsåret, korrigeret for den del af ændringen i udgifterne, der kan

henføres til pris- og lønudviklingen.

På to områder, har kommunerne hidtil over budgetgarantien fået

kompensation for den fulde udgiftsudvikling inklusive pris- og lønudvikling.

Det drejer sig om aktiverede kontanthjælpsmodtagere og førtidspension.

Regeringen vil optage forhandling med de berørte kommunale parter med henblik

på at neutralisere virkningen af omlægningen af budgetgarantien for disse to

områders vedkommende.

Kommunerne vil herefter i medfør af budgetgarantien under eet blive

kompenseret for de samlede reale mer- eller mindreudgifter inden for

de berørte områder. På denne måde sikres det, at kommunerne får fuld

kompensation for mer- eller mindreudgifter, uanset om årsagen hertil er

lovændringer eller konjunkturudviklingen.

Den ændrede beregning af budgetgarantien indebærer samtidig en væsentlig

forenkling af administrationen af ordningen. Da budgetgarantien herefter

omfatter de samlede reale mer- eller mindreudgifter, vil der således som

udgangspunkt ikke længere skulle ske kompensation efter Det Udvidede

Totalbalanceprincip i forbindelse med udgiftsmæssige konsekvenser af

lovændringer m.v. inden for de af budgetgarantien omfattede udgiftsområder.

Ved lovforslaget kommer budgetgarantien i fremtiden til at vedrøre

kommunernes udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, aktivering af

kontanthjælpsmodtagere, jobtræning, herunder arbejdstilbud i

overgangsperioden, førtidspension samt erhvervsgrunduddannelse.

Det bemærkes, at ved at opgøre budgetgarantien på grundlag af

udgifterne inden for de nævnte områder sikres det, at kommunerne over

budgetgarantien automatisk får kompensation for de udgiftsmæssige

konsekvenser af bruttoficeringen af kontanthjælp og førtidspension efter de

af socialministeren fremsatte lovforslag.

Vedrørende den nærmere afgrænsning henvises i øvrigt til de nedenfor

anførte bemærkninger til § 1, nr. 4 og nr. 12.

4. Udtalelser over lovforslaget

Lovforslaget er fremsendt til høring hos Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Udligningsniveauet (pct. af forskelle der udlignes) i landsudligningen af

beskatningsgrundlag foreslås nedsat fra 52 pct. til 50 pct. med henblik på at

mindske de fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af

bruttoficering af sociale ydelser og skattereform.

Til nr. 2 og 3.

Der foreslås en ændring af de vægte, der anvendes ved opgørelse af

primærkommunernes udgiftsbehov. De foreslåede vægte er beregnet ud fra

sammensætningen af kommunernes udgifter i regnskab 1991, idet der yderligere

er foretaget en korrektion for den beregnede udgiftsstigning som følge af

bruttoficering af kontanthjælp.

Til nr. 4.

Lovforslaget indebærer, at den nuværende bestemmelse om budgetgarantien i

lovens § 10, stk. 3, nr. 4, ændres fra at vedrøre udviklingen i antallet af

modtagere af nærmere afgrænsede kommunale ydelser til at vedrøre udviklingen

i kommunernes reale udgifter på de berørte områder.

På det foreliggende lovgrundlag set i sammenhæng med det af den tidligere

undervisningsminister fremsatte lovforslag nr. L 107, det af

arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 og de af socialministeren

fremsatte lovforslag nr. L 313-315, jf. afsnit 3.1, vedrører budgetgarantien

følgende kommunale udgiftsområder:

- kontanthjælp

- ungdomsydelse

- aktivering af kontanthjælpsmodtagere

- jobtræning, herunder arbejdstilbud i overgangsperioden

- førtidspension

- erhvervsgrunduddannelse

Det forudsættes, at der vil kunne ske en tilpasning af afgrænsningen af de

af budgetgarantien omfattede udgifter, i det omfang der ved ny lovgivning

gennemføres ændringer i kommunernes forpligtelser over for de berørte

persongrupper og/eller i finansieringen heraf.

I overensstemmelse hermed er ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslået

indsat en bestemmelse i loven, hvorefter indenrigsministeren fastsætter

regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller

mindreudgifter vedrørende budgetgarantien.

Budgetgarantien omfatter generelt kommunernes nettoudgifter på de berørte

områder, dvs. kommunernes bruttoudgifter fratrukket refusioner og tilskud fra

staten samt eventuelle tilknyttede indtægter i øvrigt.

Budgetgarantien for det enkelte tilskudsår beregnes som ændringen i

de kommunale nettoudgifter i tilskudsåret, korrigeret for den del af

ændringen i udgifterne, der kan henføres til pris- og lønudviklingen.

Om afgrænsningen af de budgetgaranterede områder skal i øvrigt bemærkes

følgende.

Udgifterne til kontanthjælp omfatter kommunernes bruttoudgifter til

varig hjælp efter bistandslovens §§ 37, 37a og 43 (excl. udgifter til

flygtninge med 100 pct. refusion), fratrukket statens refusion af udgifterne

og eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt, herunder den kontanthjælp, der

tilbagebetales efter bestemmelserne i bistandslovens §§ 25 og 26 samt § 43,

stk. 9 og 10.

Udgifterne til ungdomsydelse og aktivering af

kontanthjælpsmodtagere omfatter efter det af socialministeren fremsatte

lovforslag om kommunal aktivering kommunernes bruttoudgifter til aktivering

(L 315) efter lovforslagets kapitel 3 og 6 (excl. udgifter til flygtninge med

100 pct. refusion), fratrukket statens refusion af udgifterne og eventuelle

tilskud og indtægter i øvrigt, herunder bl.a. aktiveringstilskud efter

lovforslagets § 23 og puljebeløb efter lovforslagets § 24.

Det bemærkes, at budgetgarantien vedrørende kontanthjælp og ungdomsydelse

efter lovforslaget også omfatter ydelser til flygtninge med 50 eller 75 pct.

refusion - men ikke 100 pct. refusion, hvor der ingen kommunale nettoudgifter

er. Bestemmelserne om 75 pct. refusion af ydelserne til visse flygtninge er

gennemført efter indførelsen af budgetgaranti-ordningen, og disse ydelser har

således ikke hidtil været omfattet af ordningen.

Udgifterne til jobtræning omfatter efter det af arbejdsministeren

fremsatte lovforslag nr. L 272 kommunernes bruttolønudgifter i forbindelse

med jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere, fratrukket det statslige

løntilskud samt eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt. Endvidere er i

overgangsperioden for arbejdstilbud, jf. lovforslagets § 66, kommunernes

bruttolønudgifter vedrørende arbejdstilbud til ledige, fratrukket statslige

løntilskud samt eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt, omfattet.

Udgifterne til førtidspension omfatter kommunernes bruttoudgifter

til førtidspensionister med 50 pct. refusion, fratrukket statens refusion af

udgifterne og eventuelle tilskud og indtægter i øvrigt.

Udgifterne til erhvervsgrunduddannelse omfatter efter det af den

tidligere undervisningsminister fremsatte lovforslag nr. L 107 kommunerne

bruttodriftsudgifter til deltagere i erhvervsgrunduddannelser under

skoleophold, fratrukket indtægter fra elevtilskud og eventuelle tilskud og

indtægter i øvrigt. Baggrunden for at inddrage disse udgifter under

budgetgarantiordningen er, at deltagelse i erhvervsgrunduddannelse udgør et

supplement til den vifte af beskæftigelses- og uddannelsesmæssige

initiativer, som kommunerne har til rådighed.

Til nr. 5 og 8.

Overgangstilskuddet, jf. bemærkningerne til nr. 11, finansieres af det

samlede statstilskud til kommunerne og amtskommunerne.

Til nr. 6 og 9.

Med de foreslåede ændringer tilsigtes alene en præcisering af

lovbestemmelserne i forhold til den praksis, som har været gældende siden

deres indførelse.

De omhandlede bestemmelser vedrører reguleringen af det kommunale

henholdsvis amtskommunale statstilskud for den stedfundne pris- og

lønudvikling og blev indsat i loven i 1984.

Det blev herved forudsat, at der i samarbejde med Danmarks Statistik

udarbejdedes særlige pris- og lønopgørelser for henholdsvis primær- og

amtskommuner til brug for bl.a. reguleringen af tilskuddene.

Der er siden 1984 udarbejdet særlige pris- og lønopgørelser for

primærkommunerne (excl. Københavns og Frederiksberg kommuner), amtskommunerne

samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Disse opgørelser har imidlertid ikke umiddelbart været egnede til at danne

grundlag for pris- og lønregulering af de statslige tilskud. Det skyldes, at

Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i fordelingen af statstilskuddet

til såvel kommuner som amtskommuner. For at danne grundlag for pris- og

lønreguleringen af statstilskuddene måtte de omhandlede pris- og

lønopgørelser således omfatte primærkommunerne inklusive Københavns og

Frederiksberg kommunes primærkommunale opgaver henholdsvis amtskommunerne

inklusive Københavns og Frederiksberg kommunes amtskommunale opgaver.

I stedet har det været en fast praksis siden 1984 at foretage pris- og

lønreguleringen af statstilskuddene på grundlag af en opgørelse af pris- og

lønudviklingen i den samlede kommunale sektor . Dette skal også ses i

sammenhæng med, at sikkerheden i opgørelsen af pris- og lønudviklingen er

større, jo mere samlet et grundlag den foretages på.

Det er regeringens opfattelse, at den hidtidige praksis for pris- og

lønreguleringen af statstilskuddene bør videreføres. Det foreslås derfor, at

lovens ordlyd præciseres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 7.

Der foreslås en ændring af opgørelsen af de amtskommunale udgiftsbehov.

Der er således foretaget en korrektion i de sociale kriterier, medens det

såkaldte dødelighedskriterium (amtskommunens andel af det beregnede antal

døde i hele landet) er udgået. De foreslåede vægte er i øvrigt beregnet ud

fra sammensætningen af amtskommunernes udgifter i regnskab 1991.

Til nr. 10.

Udligningsniveauet i udligningen for kommuner med svagt

beskatningsgrundlag i henhold til § 18 i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud, øges fra 0,38 til 0,40, således at udligningsniveauet for

kommuner med svagt beskatningsgrundlag, inkl. landsudligningen af forskelle i

beskatningsgrundlag, fortsat udgør 90 pct.

Til nr. 11.

Indenrigsministeren kan for årene 1994-96 yde et særligt tilskud til

kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af

skattereform og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige 0,2

pct. af deres beskatningsgrundlag. Det skønnes, at godt 20 kommuner og een

amtskommune (Roskilde Amtskommune) vil modtage tilskud efter denne

bestemmelse, og at tilskuddet i alt vil blive ca. 15 mio. kr. til kommunerne

og ca. 10 mio. kr. til Roskilde Amtskommune.

Til nr. 12.

Ad § 29 c:

Med bestemmelsen indføres en hjemmel for indenrigsministeren til at

fastsætte nærmere regler for det beregningsmæssige grundlag for opgørelsen af

mer- eller mindreudgifter efter budgetgaranti-ordningen.

Baggrunden for bestemmelsen er dels behovet for nærmere at

præcisere opgørelsen af de kommunale udgifter omfattet af budgetgarantien i

forhold til registreringen i refusionsafregningssystemet og i det kommunale

budget- og regnskabssystem m.v. Fastsættelsen heraf vil ske efter forhandling

med de berørte kommunale parter. Dels finder regeringen det ønskeligt,

at der med den omhandlede hjemmel tilvejebringes mulighed for, at

afgrænsningen af kommunernes udgifter under budgetgarantiordningen kan

tilpasses, i det omfang, der ved ny lovgivning eller regeludstedelse i øvrigt

gennemføres ændringer i kommunernes forpligtelser over for de berørte

persongrupper og/eller i finansieringen heraf.

Ad § 29 d:

Som overgangsregel indsættes en bestemmelse om, at der ved opgørelsen af

tilskud og udligning for 1994 kan foretages en korrektion af det anvendte

beskatningsgrundlag for 1993 for såvel kommuner som amtskommuner, således at

den skønnede virkning på beskatningsgrundlaget ved skatteomlægning, ændret

satsregulering, og bruttoficering af sociale ydelser indgår i

tilskudsberegningen for 1994.

Til nr. 13 og 14.

Som følge af bl.a. forlængelsen af Folketingets mødeperiode inden

sommerferiepausen i folketingssamlingen 1992-93 (i forbindelse med afholdelse

af EF-afstemning m.v), forventes Folketingets Finansudvalgs godkendelse af et

aktstykke indeholdende de seneste lovændringer af betydning for reguleringen

af tilskudspuljen til kommuner og amtskommuner for tilskudsåret 1994 først at

foreligge i august måned. Som følge af de ekstraordinære omstændigheder

foreslås den normale frist for tilskudsmeddelelsen (1. juli) derfor alene for

1993 erstattet af en bestemmelse om, at Indenrigsministeriet senest 1.

september 1993 vil give kommunerne meddelelse om tilskud og udligning for

tilskudsåret 1994. Indenrigsministeriet vil dog primo juli måned 1993 udsende

en vejledende beregning til kommuner og amtskommuner med forbehold for

Finansudvalgets efterfølgende godkendelse af tilskudspuljen for 1994.

Til § 2

Loven har virkning fra og med tilskudsåret 1994. Indenrigsministeren giver

senest 1. september 1993 kommunerne og amtskommunerne meddelelse om det

beregnede tilskud og tilsvar for 1994.

De ændrede regler for opgørelsen af budgetgarantien foreslås at træde i

kraft med virkning for tilskudsberegningen for 1994. Denne beregning

foretages i juni 1993 og vil indgå i den samlede opgørelse af statens tilskud

til kommunerne, som herefter forelægges til Finansudvalgets godkendelse.

Budgetgarantien for tilskudsåret 1994 opgøres på grundlag af udviklingen i

de kommunale udgifter på de berørte områder fra 1993 til 1994.

En del af denne udgiftsudvikling 1993-94 vil være en følge lovændringer og

ændringer i øvrigt på de berørte områder, hvor der allerede er ydet

kommunerne kompensation efter Det Udvidede Totalbalanceprincip. Den ydede

kompensation skal derfor fratrækkes ved opgørelsen af budgetgarantien for

1994.

Det foreløbige budgetgarantibeløb, som er ydet i tilskudsåret 1993

vedrørende udgiftsudviklingen 1992-93, efterreguleres i overensstemmelse med

de for tilskudsåret gældende bestemmelser herfor.

Det ydede budgetgarantibeløb vedrørende 1990-92 opgøres endeligt efter

forhandling med de berørte kommunale parter og reguleres i forbindelse med

tilskudsfastsættelsen for 1994.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret

senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:

»0,50«.

§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2,

stk. 1. beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk. 5 og

kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på

0,52 og et beregnet beskatningsgrundlag efter stk. 4.

2. § 7, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på

0,212,

2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6

år ganget med en vægtfaktor på 0,092,

3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,

5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,

6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,

7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet

ganget med en vægtfaktor på 0,031,

9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet

ganget med en vægtfaktor på 0,017,

10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,075,

11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige

ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige

kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget

med en vægtfaktor på 0,025.«

§ 7, stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på

0,219,

2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6

år ganget med en vægtfaktor på 0,087,

3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,234,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

landet ganget med en vægtfaktor på 0,037,

5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,036,

6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,081,

7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,058,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet

ganget med en vægtfaktor på 0,031,

9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet

ganget med en vægtfaktor på 0,017,

10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,075,

11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige

ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige

kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget

med en vægtfaktor på 0,025.

3. § 9, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i

hovedstadsområdet udgør summen af:

1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,222,

2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,

3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,

5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,

6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,

7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede

kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,

9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af

enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med

en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under

uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«

§ 9, stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i

hovedstadsområdet udgør summen af:

1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,238,

2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,107,

3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,232,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,043,

5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,

6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,071,

7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,052,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede

kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,

9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af

enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med

en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under

uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.

4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:

»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal

aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i

tilskudsåret,»

§ 10 stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af

efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af

8-procent-points-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts-

og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i

tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den

bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet

af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af

ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner,

hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende

deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50

pct. refusion,

5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar

efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og § 21.

5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:

»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.

3«.

§ 10, stk. 3, nr. 5) statslige mer- eller mindreudgifter

ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til

statstilskuddet efter § 18 og § 21.

6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«

til: »den kommunale sektor«.

§ 10. Stk. 7 . Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud

efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i

kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter

tilskudsåret.

7. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,150,

2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,

3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,

4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal

sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,

5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for

den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,

6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale

vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,

7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,100,

8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«

§ 16. - - -

Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,123,

2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,024,

3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,079,

4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal

sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,452,

5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for

den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,113,

6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale

vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,

7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilket der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,100. For året 1989 opgøres andelen dog som amtskommunens

andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager

ordinært børnetilskud,

8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,050,

9) amtskommunens andel af det beregnede antal døde i hele landet ganget

med en vægtfaktor på 0,050.

8. § 17, stk. 3, nr. 3 ophæves, og i stedet indsættes:

»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes

virksomhed,

4) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.

3.«

§ 17, stk. 3, nr. 3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som

følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og

amtskommunernes virksomhed.

9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres

»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.

§ 17. Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud

efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i

amtskommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes 2 år efter

tilskudsåret.

10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:

»0,40«.

§ 18, stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,38

ganget med det i landsudlingen af forskelle i beskatningsgrundlag anvendte

beskatningsniveau, jf § 3, stk. 4, og forskellen mellen den enkelte kommunes

beskatningsgrundlag pr. indbygger og 85 pct. af landsgennemsnittet.

11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96

yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis

byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret

satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige 0,2

pct. af deres beskatningsgrundlag. Tilskuddet ydes for det tab der overstiger

0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag.«

§ 19, stk. 3 . Indenrigsministeren i årene 1987-89 yde et

særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige

tab som følge af den sociale refusionsomlægning beregnes at overstige 0,3

pct. af deres beskatningsgrundlag. Den enkelte (amts)kommunes

byrdefordelingsmæsssige tab beregnes på grundlag af kommunernes regnskaber

for 1984.

Stk. 4. Af det efter § 10 opgjorte tilskud for 1991 afsættes 50

mio. kr. til tilskud efter stk. 1.

12. Efter § 29 b indsættes:

»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 10, stk. 3, nr. 4.

§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for

kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af

Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved

skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale

ydelser.«

13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. :

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

§ 30. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud

for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af

de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter denne lov, dog bortset fra

tilskud efter §§ 19 og 20. Disse beløb afregnes i tilskudsåret.

14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt. :

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

Stk. 3 . Indenrigsministeren giver senest den 1. juli meddelelse

om efterregulering for tidligere tilskudsår. Efterreguleringen af forskellen

mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de beregnede beløb efter

§§ 12 og 17 finder for tilskudsårene 1990 og 1991 sted i det år, hvor

forskelsbeløb vedrørende henholdsvis indkomstårene 1989 og 1990 afregnes, jf.

kildeskattelovens § 64 A, dog tidligst 2 år efter tilskudsåret.

Bilag 2 A

De fordelingsmæssige virkninger for amtskommunerne med de gældende

udligningsregler

Bilag 2 B

De fordelingsmæssige virkninger for amtskommuner,incl. de foreslåede

ændringer i udligningssystemet

Bilag 3 A

De fordelingsmæssige virkninger for grupper af primærkommuner,med

gældende udligningssystem

Bilag 3 B

De fordelingsmæssige virkninger for grupper af primærkommuner, incl.

de foreslåede ændringer i udligningssystemet

Efter 2. behandling den 23. juni 1993

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret

senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1 , ændres »0,52« til:

»0,50«.

2. § 7, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af

1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på

0,212,

2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6

år ganget med en vægtfaktor på 0,092,

3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,

5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,

6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,

7) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet

ganget med en vægtfaktor på 0,031,

9) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet

ganget med en vægtfaktor på 0,017,

10) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,075,

11) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

12) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige

ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

13) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige

kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget

med en vægtfaktor på 0,025.«

3. § 9, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i

hovedstadsområdet udgør summen af

1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,222,

2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,

3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele

hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,

5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,

6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,

7) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i

aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,

8) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede

kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,

9) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af

enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med

en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre,

utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på

0,075,

11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og

12) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal

20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under

uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.«

4. § 10, stk. 3, nr. 4 , affattes således:

»4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal

aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i

tilskudsåret,».

5. I § 10 stk. 3, nr. 5 , indsættes efter »§ 18«:

»og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk.

3«.

6. I § 10, stk. 7, 1. pkt. , ændres »kommunerne«

til: »den kommunale sektor«.

7. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af

1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en

vægtfaktor på 0,150,

2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,

3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen

15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,

4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal

sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,

5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for

den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,

6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale

vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,

7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige

forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en

vægtfaktor på 0,100,

8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65

år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.«

8. § 17, stk. 3, nr. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes

virksomhed,

4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet i

1993,

5) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.

3.«

9. I § 17, stk. 7, 1. pkt. , ændres

»amtskommunerne« til: »den kommunale sektor«.

10. I § 18, stk. 3 , ændres »0,38« til:

»0,40«.

11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3 . Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96

yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis

byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret

satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en

vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for

tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for

tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af

beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt.«

12 . Efter § 29 b indsættes:

»§ 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 10, stk. 3, nr. 4, og de amtskommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 17, stk. 3, nr. 4.

§ 29 d. For tilskudsåret 1994 korrigeres beskatningsgrundlag for

kommuner og amtskommuner, jf. § 23, for beregningsåret 1993 med den af

Indenrigsministeriet beregnede virkning på beskatningsgrundlaget ved

skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale

ydelser.«

13. I § 30, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

14. I § 30, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt.:

»For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september

1993.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter