Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

2005/1 LSV 194Lovforslag som vedtagetFolketinget30. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2006

Forslag

til

Lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Denne lov indeholder regler om

1)

udligning af

forskelle mellem kommunernes økonomiske forudsætninger som følge af forskelle

i

beskatningsgrundlag og udgiftsbehov,

2)

generelle

statstilskud til kommuner og

3)

særlige tilskuds- og

udligningsordninger.

Kapitel 2

Landsudligning

§ 2.

En

kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3 er større end kommunens beregnede

skatteindtægter efter § 6, modtager et udligningstilskud. En kommunes

udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens

udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 2.

En kommune,

Læs alt

hvis udgiftsbehov efter § 3 er mindre end kommunens beregnede

skatteindtægter

efter § 6, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag

beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens

beregnede skatteindtægter.

Stk. 3.

Udgifterne

til kommunernes udligningstilskud efter stk. 1 finansieres dels af de

kommunale udligningsbidrag efter stk. 2, dels af staten, jf. § 14,

stk. 4.

Stk. 4.

Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres efter § 25.

§ 3.

En

kommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte

udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf.

§ 5.

Stk. 2.

Af de

samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes i 2007 70 pct. til

kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes

socioøkonomiske

udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske

udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte

udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

§ 4.

En

kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af

1)

kommunens

indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en

beregnet gennemsnitsomkostning og

2)

den gennemsnitlige

rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med

kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 2

pct.

af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som

henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 3, stk. 2,

divideret med det samlede indbyggertal i hele landet.

§ 5.

Det

socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1,

opgøres

som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet

socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det

landsgennemsnitlige

beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3,

stk. 2,

divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 2.

En kommunes

socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem

henholdsvis

summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og

kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:

1)

Antallet af

20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i

kommunen

opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller

baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på

18

pct.,

2)

antallet af 25-49-årige

uden erhvervsuddannelse med en andel på 17,5 pct.,

3)

det sammenvejede

antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive

andelslejligheder

med en vægt på 5 pct.,

4)

antallet af

diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i

kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct.,

5)

antallet af familier

i visse boligtyper med en vægt på 15 pct.,

6)

antallet af børn i

familier med lav uddannelse med en vægt på 15 pct.,

7)

antallet af enlige

over 65 år med en vægt på 2,5 pct.,

8)

antallet af personer

med lav indkomst med en vægt på 10 pct.,

9)

antallet af

handicappede uden for arbejdsstyrken med en vægt på 5 pct.,

10)

antallet af indvandrere

og efterkommere med en vægt på 2,5 pct.,

11)

beregnet antal tabte

leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste

middellevetid, med en vægt på 2,5 pct. og

12)

den årlige nedgang i

befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode med en vægt på 2

pct.

§ 6.

En

kommunes beregnede skatteindtægter efter § 2 opgøres som kommunens

beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale

beskatningsniveau.

Kapitel 3

Hovedstadsudligning

§ 7.

En

kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter § 8 er større end

kommunens beregnede skatteindtægter efter § 11, modtager et

udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 27 pct. af

forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede

skatteindtægter.

Stk. 2.

En kommune

i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter § 8 er mindre end kommunens

beregnede skatteindtægter efter § 11, betaler et udligningsbidrag. En

kommunes udligningsbidrag beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens

udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 3.

Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres efter § 25.

§ 8.

En

kommunes samlede udgiftsbehov til brug for hovedstadsudligningen opgøres som

summen

af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 9, og kommunens

socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 10.

Stk. 2.

Af de

samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i

hovedstadsområdet

henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30

pct.

til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten

af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten

af

de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

§ 9.

En

kommunes aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 1, til brug for

hovedstadsudligningen beregnes som summen af

1)

kommunens

indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en

beregnet gennemsnitsomkostning og

2)

den gennemsnitlige

rejsetid til 2.000 indbyggere ganget med kommunens indbyggertal og med et

enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 2 pct. af den del af de samlede

kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet, som henregnes

til

de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 2, divideret med det

samlede indbyggertal i hovedstadsområdet.

§ 10.

Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 8, stk. 1,

opgøres som et gennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet

socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det

gennemsnitlige beløb pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud fra

udgiftsandelen

efter § 8, stk. 2, divideret med indbyggertallet i

hovedstadsområdet.

Stk. 2.

En kommunes

socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem

henholdsvis

summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hovedstadsområdet

og

kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet:

1)

Antallet af

20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i

kommunen

opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller

baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret, med en andel på

10 pct.,

2)

antallet af 25-49-årige

uden erhvervsuddannelse med en andel på 25 pct.,

3)

det sammenvejede

antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive

andelslejligheder

med en vægt på 7,5 pct.,

4)

antallet af

diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i

kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 10 pct.,

5)

antallet af familier

i visse boligtyper med en vægt på 7,5 pct.,

6)

antallet af børn i

familier med lav uddannelse med en vægt på 25 pct.,

7)

antallet af enlige

over 65 år med en vægt på 10 pct. og

8)

antallet af

indvandrere og efterkommere med en vægt på 5 pct.

§ 11.

En

kommunes beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen efter

§ 7 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en

skattetryksfaktor for hovedstadsområdet. Skattetryksfaktoren for

hovedstadsområdet opgøres som forholdet mellem de samlede nettodrifts- og

anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet og det samlede

beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet.

Kapitel 4

Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for

hovedstadsområdet

§ 12.

Der ydes et årligt tilskud til de kommuner uden for hovedstadsområdet, hvor

forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og

kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6 pr. indbygger overstiger

25 pct.

af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger.

Stk. 2.

Tilskuddet

pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 32 pct. af den del af forskellen

mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og kommunens

beregnede skatteindtægter efter § 6 pr. indbygger, der overstiger 25

pct.

af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger.

Det samlede tilskud fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

Stk. 3.

Udgifterne

til tilskud efter stk. 1 finansieres af staten, jf. § 14,

stk. 4.

Stk. 4.

Udligningsprocenten i stk. 2 reguleres efter § 25.

Kapitel 5

Overudligning

§ 13.

For kommunerne uden for hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i

en

kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter

§§ 2 og 12, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu

af

indkomstskat, korrigeres tilskud efter § 12.

Stk. 2.

Den samlede

korrektion efter stk. 1 fordeles i forhold til den enkelte kommunes

andel

af det samlede indbyggertal i hele landet.

Stk. 3.

For

kommunerne i hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes

udskrivningsgrundlag

ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 2 og 7, som overstiger 92

pct.

af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud eller

bidrag efter § 7.

Stk. 4.

Den samlede

korrektion efter stk. 3 fordeles på kommunerne i hovedstadsområdet i

forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i

hovedstadsområdet.

Stk. 5.

Hvis en

kommune i hovedstadsområdet er omfattet af stk. 3, hvis kommunen yder

bidrag efter § 7, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end

udskrivningsprocenten, beregnes et særligt bidrag for kommunen. Det særlige

bidrag udgør forskellen mellem den beregnede korrektion efter stk. 3 og

en

beregnet korrektion efter den samme bestemmelse, såfremt kommunens

udskrivningsprocent

havde svaret til beskatningsniveauet.

Kapitel 6

Statstilskud

§ 14.

Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af

finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2.

Tilskuddet

fastsættes som summen af

1)

det foregående års

tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og

efterreguleringer,

2)

regulering for den

forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år

til tilskudsåret,

3)

kommunale mer- eller

mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem

staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,

4)

kommunale mer- eller

mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af

kommunernes

virksomhed i tilskudsåret,

5)

kommunale mer- eller

mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til

kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering,

revalidering, udgifter til ledighedsydelse, kommunale udgifter til

danskundervisning

af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i

lov

om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og

erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

Stk. 3.

Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets

tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis

hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4.

Det årlige tilskud fastsat efter

stk. 1-3 fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Ved fordelingen

reguleres tilskuddet forlods for statens andel af udgifterne til

udligningstilskud efter § 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddet

efter § 12, den årlige tilskudsramme efter § 17 med fradrag af

eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår

samt forskellen mellem tilskud og bidrag efter § 38, stk. 1-4.

Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det

samlede indbyggertal. Dog kan indenrigs- og sundhedsministeren med

Finansudvalgets

tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i

forhold

til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 5.

Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning senere forhøje eller

nedsætte tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold,

der

er omtalt i stk. 2 og 3, eller hvis udviklingen i den kommunale økonomi

i

øvrigt taler herfor.

Stk. 6.

Ændringen af

tilskuddet for tilskudsåret fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren i

forhold

til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Ændringer af

tilskuddet, der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2 nævnte

forhold, kan dog af indenrigs- og sundhedsministeren med Finansudvalgets

tilslutning helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte kommuners

andel

af det samlede beskatningsgrundlag.

§ 15.

De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med

et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte

rådighedsbeløb

inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om

elforsyning

og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen

deponerer

et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning

fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet

i

overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse.

Frigivelse af depotet sker efter stk. 3.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte

modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 3.

Det deponerede beløb frigives

med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden

frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb

kan

med

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

s

godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært

nedbringer

sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om

deponering og frigivelse.

Stk. 4.

Beløb efter stk. 1 og 2

modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte kommune fra

oktober

måned i det år, hvor rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning er meddelt

af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 1 og 2 skal modregnes

i

statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for

månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de

følgende

år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Stk. 5.

De efter § 14 opgjorte

tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den

afgørelse

om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i

lov

om naturgasforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter

§ 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb

overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende

år.

Kapitel 7

Andre tilskuds- og udligningsordninger

§ 16.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt

stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 180 mio. kr. og reguleres fra og med

2008 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

§ 17.

Med det formål at bidrage til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i

særlig vanskeligt stillede kommuner kan indenrigs- og sundhedsministeren

inden

for en årlig ramme, jf. stk. 2, give tilsagn om og yde tilskud til

særlig

vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der har modtaget

eller kan forventes at modtage tilskud fra de regionale EU-støtteordninger.

Ved

særlig vanskeligt stillede kommuner forstås kommuner, som i tilskudsåret

modtager tilskud efter § 12.

Stk. 2.

Den årlige tilsagnsramme udgør

18,1 mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med 2007 én gang årligt med den

forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 3.

Tilskud til kommuner efter

stk. 1 og 2 udbetales af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

til kommunen umiddelbart efter, at kommunen har modtaget tilsagn om tilskud

fra

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, dog tidligst,

når projektet har opnået tilsagn om tilskud fra de regionale

EU-støtteordninger.

Stk. 4.

I tilfælde af hel eller delvis

tilbagebetaling af midler modtaget fra de regionale EU-støtteordninger skal

der

ske en tilsvarende tilbagebetaling af tilskuddet fra

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

§ 18.

Indenrigs- og sundhedsministeren

yder et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen.

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter en demografisk

nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskudsrammen udgør 554,6 mio. kr.

og reguleres fra og med 2007 med den forventede pris- og lønudvikling for den

kommunale sektor.

§ 19.

Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder,

ydes et årligt tilskud. Den samlede tilskudspulje fastsættes til 0,1 pct. af

beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet. Samtlige

hovedstadsområdets kommuner bidrager hertil i forhold til indbyggertallet.

Hvis

hele puljen for et tilskudsår ikke udbetales som tilskud efter 1. pkt.,

tilbagebetales det overskydende beløb til hovedstadsområdets kommuner i

forhold

til indbyggertallet.

§ 20.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med

mindre

øer. Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med

tilskudsåret 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for

den kommunale sektor.

Stk. 2.

De kommuner,

der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk,

Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg,

Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder,

Skive og Aalborg Kommuner.

Stk. 3.

Tilskuddet

efter stk. 1 fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter en nøgle

for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 4.

Kommuner, der modtager tilskud i henhold til

stk. 1, kan yde

støtte til unge, der under uddannelse efter

folkeskolen nødsages til at fraflytte øen.

§ 21.

Indenrigs- og sundhedsministeren

yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består

af

én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Stk. 2.

Til Læsø,

Samsø og Ærø Kommuner ydes et samlet tilskud på 26,9 mio. kr. Tilskuddet

reguleres

fra og med tilskudsåret 2007 én gang årligt med den forventede pris- og

lønudvikling for den kommunale sektor. Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 3.

Til Bornholms Kommune ydes et

tilskud på 32,0 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2007 én

gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale

sektor.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til herudover at foretage de

reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen

af

de bornholmske kommuner.

Stk. 4.

Kommuner, der modtager tilskud i henhold til

stk. 2, kan yde

støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen

nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner.

§ 22.

Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge

og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet ydes med 4.563 kr. pr.

flygtning, indvandrer og efterkommer og yderligere henholdsvis 4.463 kr. pr.

0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 18.331 kr. pr. 6-16-årig

flygtning, indvandrer og efterkommer.

Stk. 2.

Der ydes

desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende

sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1.

januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i

Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til

henholdsvis 29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning med

opholdstilladelse

i henholdsvis fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½

år.

Stk. 3.

Samtlige

kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til

den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 4.

De i

stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres fra og med 2007 en gang årligt med

pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor.

§ 23.

Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v., jf.

§ 11 i lov om kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb efter

stk. 3, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder et årligt

tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber

m.v.

er lavere end landsgennemsnittet.

Stk. 2.

En kommunes

tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 50 pct. af

forskellen

mellem kommunens provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. og det

landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag

for

kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med

kommunens

indbyggertal.

Stk. 3.

For de

kommuner, hvor det samlede provenu af skat af aktieselskaber m.v. i 2007

udgør

mere end 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, kan der ydes et nedslag i

det

provenu, der indgår i beregningen af udligningsordningen efter stk. 1 og

2, jf. dog stk. 4. For 2007 udgør nedslaget for en kommune den del af

kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v., der overstiger 1 pct. af

kommunens beskatningsgrundlag for 2007. Fra og med 2008 udgør nedslaget det

mindste af følgende beløb:

1)

Det nedslagsbeløb,

der blev ydet det foregående år, eller

2)

det beløb, hvormed

kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v. for det pågældende år

overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for det pågældende år.

Stk. 4.

Nedslag

efter stk. 3 kan ydes til de kommuner, der har et samlet beregnet

byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov.

Kapitel 8

Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb og ændring

af udligningsniveauerne

§ 24.

Afregning

af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra

tilskud fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16, 17 og 19, sker enten efter

en

af indenrigs- og sundhedsministerens udmeldt samlet beregning for

tilskudsåret,

jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne

i

stk. 3-7.

Stk. 2.

For de

kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag,

jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter

denne

lov på grundlag af en af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldt samlet

beregning for tilskudsåret. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den

1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om

disse

beløb.

Stk. 3.

For de kommuner,

der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget

(selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i

tilskudsåret

en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I

året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og

bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen

afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Stk. 4.

De foreløbige tilskud

og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag

af

det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har

lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I

beregningen indgår følgende:

1)

Kommunens

beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de

afgiftspligtige

grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.

2)

Kommunens

udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af indenrigs- og sundhedsministeren

udmeldt

foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget

skøn over indbyggertallet.

3)

Kommunens andel af de

tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens

skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til indenrigs- og

sundhedsministerens

skøn over indbyggertallet i hele landet.

4)

Kommunens andel af

tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra

kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af indenrigs-

og

sundhedsministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet.

Stk. 5.

Til brug for

kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3,

giver

indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. juli i året forud for

tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende:

1)

Det foreløbige

udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis

landsudligningen

og hovedstadsudligningen.

2)

Det skønnede

indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet.

3)

Størrelsen af de

samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal.

4)

Grænsebeløbet for

beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter §12.

5)

Det foreløbige skøn

over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet.

6)

Det gennemsnitlige

kommunale beskatningsniveau for hele landet.

7)

En skattetryksfaktor

til brug for hovedstadsudligningen.

Stk. 6.

Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og

indberetning

af tilskud og bidrag efter stk. 3-5.

Stk. 7.

I året to år

efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter

denne

lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over

udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som

forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22,

der

er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på

grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og

indbyggertal for tilskudsåret.

§ 25.

Udligningsprocenten

i landsudligningen efter § 2 forhøjes fra og med 2010, hvis væksten i

beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet

overstiger væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden

for hovedstadsområdet med 1 procentpoint i det enkelte år.

Stk. 2.

Udligningsprocenten efter stk. 1 kan i det enkelte år forhøjes med 1

procentpoint og højst til 68 pct.

Stk. 3.

Basisår for

reguleringen efter stk. 1 og 2 er året 2007.

Stk. 4.

Ved

reguleringen af udligningsprocenten i landsudligningen efter stk. 1 og 2

nedsættes udligningsprocenten i hovedstadsudligningen efter § 7 og

udligningsprocenten for ugunstigt stillede kommuner uden for

hovedstadsområdet

efter § 12 tilsvarende med 1 procentpoint.

Stk. 5.

Hvis

væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i

hovedstadsområdet overstiger væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger

for

kommunerne uden for hovedstadsområdet med mere end 1 procentpoint, henstår

forhøjelsen af udligningsprocenten i landsudligningen til det eller de

følgende

år. Hvis væksten efter 1. pkt. udgør mellem 0 og 1 procentpoint, indgår denne

vækst i opgørelsen af væksten for det følgende år.

Stk. 6.

Hvis

væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i

hovedstadsområdet

er mindre end væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne

uden

for hovedstadsområdet, fragår mindrevæksten opgjort i procentpoint i

opgørelsen

til reguleringen efter stk. 1-3.

Stk. 7.

Som

beskatningsgrundlag pr. indbygger anvendes det grundlag, der indgår ved

beregningen

af tilskud og bidrag efter §§ 6 og 11.

Stk. 8.

Væksten i

beskatningsgrundlaget pr. indbygger opgøres med 2 decimaler.

Kapitel 9

Definitioner m.v.

§ 26.

I

denne lov forstås ved:

1)

Beskatningsgrundlag

for en kommune:

Provenuet af

kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af

indenrigs- og sundhedsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige

grundværdier.

2)

Beskatningsniveau for

en kommune:

Summen af provenuet

af kommunens indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

3)

Beregningsåret:

Det regnskabsår,

der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret).

4)

Hovedstadsområdet:

Det område, der

omfattes af kommunerne: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør,

Gentofte,

Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup,

Lyngby-Taarbæk,

Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg,

Frederikssund,

Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal,

Lejre,

Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Stevns.

§ 27.

Det

beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for

tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, opgøres på grundlag af

det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf.

§ 7 i lov om kommunal indkomstskat, og

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

s skøn over de afgiftspligtige

grundværdier i kommunen.

Stk. 2.

Det

endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 24,

stk. 7,

opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som

indgår

ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. § 16,

stk.

2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens

udskrivningsprocent

for tilskudsåret tillagt en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat andel

af de afgiftspligtige grundværdier, jf. § 26.

§ 28.

De

nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag

for

tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 3, 8 og 11, opgøres på grundlag af

kommunernes

samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret

korrigeret

for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til

tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og

ændringer

i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter § 14,

stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til

tilskudsårets skønnede pris- og lønniveau.

Stk. 2.

De

nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregningen af efterreguleringen

af tilskud og bidrag, jf. § 24, opgøres på grundlag af de faktiske

kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsåret.

§ 29.

Ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter denne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke

kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov

om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle

betalingsforpligtelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere

regler herom.

Kapitel 10

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

§ 30.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om opgørelse af

kommunernes

beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og

nettodrifts-

og anlægsudgifter.

§ 31.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov,

jf.

§§ 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de

aldersgrupper,

der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4,

nr.

1, og § 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket

tidspunkt datagrundlaget opgøres.

§ 32.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og

afregning af tilskud i henhold til § 17 samt regler for

ansøgningsprocedure og tilbagebetaling af uforbrugte tilskud.

§ 33.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet

af

indvandrere, flygtninge og efterkommere, som indgår i beregningen af tilskud

efter § 22.

§ 34.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beregningsgrundlaget

for

opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter § 14,

stk. 2, nr. 5.

§ 35.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for

afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.

Stk. 2.

Tilskud og

bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter §§ 16, 17 og 19

afregnes

sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal

indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges

henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne.

§ 36.

Når der er givet meddelelse om et

endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en

kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis

der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren

bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag

efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse,

hvis

der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Kapitel 11

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

fra og med tilskudsåret 2007.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005. Deponering efter § 10, stk.

6,

fortsætter på uændrede vilkår. Fastsættelse og afregning af tilskud og

tilsvar

til og med den 31. december 2006 sker dog efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Efterregulering

af boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet efter § 20, stk.

2,

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

for tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de hidtil gældende

bestemmelser.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelse og

afregning af disse efterreguleringer.

§ 38.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fra tilskudsåret 2007 yde et årligt

tilskud til de kommuner, som i 2007 har et samlet beregnet

byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at

overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2.

Det samlede

byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de på

lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 2007 fastsættes

til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 1

pct.

af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter

årligt

med 0,2 procentpoint.

Stk. 3.

De

kommuner, som i 2007 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst på

kommunalreformen

og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens

beskatningsgrundlag,

betaler et bidrag.

Stk. 4.

Den samlede

byrdefordelingsmæssige gevinst efter stk. 3 fastsættes efter de på

lovgivningstidspunktet

beregnede konsekvenser. Bidraget for 2007 fastsættes til den del af kommunens

samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 1 pct. af kommunens

beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,2

procentpoint.

Stk. 5.

Kommunerne

Læsø, Samsø og Ærø er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4.

Stk. 6.

Tilskuddet

efter § 21, stk. 1, for tilskudsåret 2007 fordeles til Læsø, Samsø

og Ærø Kommuner og udgør 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune, 16,1 mio. kr. til

Samsø

Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune.

Stk. 7.

Statens

tilskud til kommunerne efter § 14 reguleres med forskellen mellem

tilskud

og bidrag efter stk. 1-4.

Stk. 8.

For

tilskudsåret 2007 forhøjes tilskuddet efter § 16 med 150 mio. kr.

§ 39.

Lov nr. 1094 af 29. december 1997 om trafikstøtte til de mindre øer ophæves.

§ 40.

I

lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved

§

11 i lov nr. 382 af 3. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 24, stk. 2,

tilføjes efter »regionsrådet«:

»og kommunalbestyrelserne i regionen«.

2.

I

§ 37, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 228«

til: »§ 227«.

3.

Efter § 88

indsættes:

»§ 88 a.

Hovedstadens

Sygehusfællesskab foretager inden den 1. juli 2006 på grundlag af Københavns

og

Frederiksberg Kommuners faktiske forbrug af sygehusfællesskabets ydelser i

henhold til sygehusfællesskabets regnskab for 2005 en beregning af den

endelige

fordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunernes bidrag

til

sygehusfællesskabets drift i 2005. Den af kommunerne, hvis acontobetalinger

overstiger kommunens andel i forhold til beregningen, modtager et beløb af

den

anden kommune til udligning af forskellen.

Stk. 2.

Region

Hovedstaden foretager inden den 1. juli 2007 på grundlag af

sygehusfællesskabets regnskab for 2006 en beregning svarende til stk. 1,

1. pkt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 41.

I

lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 4

indsættes:

»§

4 a.

Staten yder et årligt tilskud til

hver region svarende til den del af en regions udgifter til faktorpræparater

til visse bløderpatienter i året 2 år før tilskudsåret, som overstiger 1 mio.

kr. pr. patient i det pågældende år. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om opgørelse af tilskuddet.

Stk. 2.

Statens tilskud

til regionerne til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 3, nedsættes for

tilskudsåret

svarende til statens udgifter til finansiering af tilskuddet efter stk. 1.«

2.

I

§ 13, stk. 1,

ændres »Bopælskommunen«

til: »Kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til: »regionen«.

3.

I

§ 13, stk. 2,

ændres »bopælskommunen«

til: »kommunen«, og efter »størrelse« indsættes: »og om afgrænsningen af,

hvilke patienter der henregnes til kommunen«.

4.

I

§ 14, stk. 1,

ændres »Bopælskommunen«

til: »Kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til: »regionen«.

5.

I

§ 14, stk. 2, 3

og

4,

ændres »bopælskommunen« til: »kommunen«, og »bopælsregionen«

ændres til: »regionen«.

6.

I

§ 14, stk. 4,

indsættes efter »størrelse«:

»og om afgrænsningen af, hvilke patienter der henregnes til kommunen«.

§ 42.

I

lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts

2004, som ændret senest ved lov nr. 1394 af 21. december 2005, foretages

følgende ændring:

1.

I

bilag 1, nr. 12,

ændres »(lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, § 25,

stk. 3)« til: »(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner § 29)«.

§ 43.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter