1997 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE MED FLERE LOVE (SAMMENLÆGNING AF ARBEJDSMARKEDSFONDENE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.
september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §
25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december
1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj
1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes«
til: »Fondens«.
3. §§ 1-4 affattes således:
»§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne
finansierer statens udgifter
a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,
b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til
kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
c) i henhold til lov om orlov,
d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom
og fødsel,
e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter
fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den
sociale pensionsfond,
f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik,
g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.
§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og
h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv
Læs alt
socialpolitik.
Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,
som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende
ressortministre.
§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra
a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende,
b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§
20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og
d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.
§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,
jf. dog § 4.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til
Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.
Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32
procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan
dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.
§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang
om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.
Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der
med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i
Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.
Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på
grundlag af forskellen mellem
a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i
tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter
nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre
indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det
foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.
tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt.
b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen
for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller
arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det
pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver
fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag
og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.
Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal.«
4. §§ 5-6 A ophæves.
5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst
hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».
6. § 15, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.
lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.
2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,
2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar
1998, foretages følgende ændring:
1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 5
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændring:
1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 6
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af
25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af
28. januar 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 980 af 17. december 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 8
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
30. januar 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »Lov om
arbejdsmarkedsfondes« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af
reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.
Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret
1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,
fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i
arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
5.
Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for de statslige told- og
skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret
1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.
september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §
25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december
1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj
1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes«
til: »Fondens«.
3. §§ 1-4 affattes således:
» § 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne
finansierer statens udgifter:
a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,
b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til
kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
c) i henhold til lov om orlov,
d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom
og fødsel,
e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter
fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den
sociale pensionsfond,
f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik,
g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.
§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og
h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,
som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende
ressortministre.
§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:
a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende,
b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§
20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og
d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.
§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,
jf. dog § 4.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til
Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.
Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32
procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan
dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.
§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang
om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.
Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der
med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i
Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.
Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på
grundlag af forskellen mellem:
a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i
tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter
nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre
indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det
foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.
tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt.
b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen
for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller
arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det
pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver
fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag
og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.
Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal.«.
4. §§ 5-6 A ophæves.
5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst
hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».
6. § 13, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. har
opgjort og indeholdt efter § 11, stk. 5 og 10, forfalder til betaling den 1.
i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i
forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste
betalingsdag dog den 17. januar.«.
7. I § 13, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres
»dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« til:
»for kalenderåret, dog med modregning af indbetalte
arbejdsmarkedsbidrag«.'
8. § 15, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.
lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.
2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,
2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar
1998, foretages følgende ændring:
1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres
»lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 5
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændring:
1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 6
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af
25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af
28. januar 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 8
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
30. januar 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af
reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.
Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret
1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,
fra og med indkomståret 1999, at anvende bestemmelsen i
arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
5.
Stk. 4. § 1, nr. 6 og 7, har virkning for pensionsindbetalinger
foretaget til pensionskasser m.v. efter den 31. december 1998.
Stk. 5. § 1, nr. 8, har virkning for de statslige told- og
skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret
1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes som led i regeringens forslag om justeringer af
lovgivningen om personbeskatningen. Der henvises til bemærkningerne til det
samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring i personskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven (Skattejusteringer).
Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med
virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til
førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob mv.
Endvidere foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de
3 eksisterende fonde, Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden
til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved
opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser. Beregningen
af reguleringsbehovet vil fremover ske samlet for een fond og ikke som efter
de gældende regler, hvor beregningen af reguleringsbehovet efter opbygningen
foretages for hver enkelt af de 3 fonde, og hvor der beregnes delbidrag til
brug for fastsættelsen af den samlede bidragssats.
Beregningen af reguleringsbehovet for bidragssatserne skal fortsat
foretages på grundlag af anmærkningerne i finanslovforslaget, sådan som dette
foreligger i august måned. Bidragssatserne for 1998 er 8,0 pct. for
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende og 0,6 pct. brutto for
arbejdsgivere, dvs. før nedsættelse af bidragssatsen som følge af
tilbageførsel af provenu fra grønne afgifter på erhvervene.
Med de nuværende regler kan det ikke udelukkes, at bidragssatserne vil
skulle nedreguleres i 1999. Det vil være uhensigtsmæssigt, da der nu er brug
for at stramme den økonomiske politik.
Der vil under alle omstændigheder i efteråret 1998 skulle lovgives om de
beregnede bidragssatser, der skal finde anvendelse ved opkrævningen af
arbejdsmarkedsbidraget i 1999, som følge af, at der i den gældende
arbejdsmarkedsfondslov alene er fastsat bidragssatser til og med 1998. Da
forslaget om at udvide arbejdsmarkedsbidragets finansieringsområde fra og med
1999 fjerner usikkerheden om bidragssatsernes størrelse i 1999, foreslås det
allerede nu at fastsætte bidragssatserne til henholdsvis 8,0 pct. for
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende og 0,6 pct. brutto for
arbejdsgivere, for 1999 og senere år. Såfremt beregningen af
reguleringsbehovet for bidragssatserne i august 1999 eller efterfølgende år
medfører, at bidragssatserne skal ændres, vil den endelige
bidragsfastsættelse som hidtil forudsat skulle ske ved lov.
Herudover foreslås bl.a. pensionsinstitutternes m.fl. årlige
acontoafregning pr. 10. december i kalenderåret af indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag i indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger ændret til månedlig afregning.
Provenumæssige konsekvenser
For at forenkle det samlede fondssystem foreslås de nuværende 3 fonde
samlet i een fælles fond - Arbejdsmarkedsfonden - til finansiering af de
nuværende udgiftsområder fra 1999. Samtidig foreslås det at lægge statens
udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. ind
under den sammenlagte arbejdsmarkedsfonds finansiering. I udgifterne
fradrages forlods finansieringsbidraget fra den sociale pensionsfond, så
dobbeltfinansiering undgås. Den samlede finansiering forøges med 23,6 mia.
kr. netto som følge af udvidelsen af finansieringsområdet. Da lønmodtagernes
og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats derfor fastholdes på de
nuværende 8 pct. i 1999 og arbejdsgivernes bidragssats tilsvarende fastholdes
på 0,6 pct. brutto svarende til en nettosats på 0,28 pct. i 1999, forventes
det samlede underskud at stige fra -2,7 mia. kr. i 1998 til -27,2 mia. kr. i
1999, jf. tabel 1 nedenfor
Tabel 1. Fondenes økonomi i 1998 og 1999
---------------------------------------------------------------------
Mia. kr. (1998-niveau) 1998 1999
(FL) (Bo1)
---------------------------------------------------------------------
Aktiveringsfond
Udgifter ....................... 13,1 -
Indtægter ....................... 12,9 -
Sygedagpengefond
Udgifter ........................ 10,8 -
Indtægter ...................... 11,8 -
Dagpengefond
Udgifter ....................... 41,9 -
Indtægter ...................... 38,4 -
---------------------------------------------------------------------
I alt tre fonde/samlet Arbejdsmarkedsfond
Udgifter ....................... 65,8 89,7
Indtægter ...................... 63,1 62,5
---------------------------------------------------------------------
Samlet balance ................ -2,7 -27,2
---------------------------------------------------------------------
Herudover skønnes pensionsinstitutternes overgang fra årlig til månedlig
afregning af arbejdsmarkedsbidrag at medføre et merprovenu på ca. 75 mill.
kr. årligt beregnet med en rentesats på 6 pct. p.a.
Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at medføre nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede overgang for pensionsinstitutterne m.fl. til månedlig
afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skønnes ikke at have nævneværdige
erhvervsøkonomiske eller -administrative konsekvenser, da rentefordelen ved
den lange kreditperiode i et vist omfang må antages at være tilfaldet
pensionsopsparerne. Dertil kommer, at pensionsinstitutterne allerede i
forbindelse med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 har etableret
rutiner til håndtering af opgaven vedrørende beregning og indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. for Told Skat.
Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Den foreslåede ændrede affattelse af lovens titel og overskriften til §§
1-6 A er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, om at samle de 3
eksisterende arbejdsmarkedsfonde til een samlet fond - Arbejdsmarkedsfonden.
Til nr. 3 og 4
Den foreslåede affattelse af §§ 1-4 indeholder en forenklende revision af
de gældende regler i §§ 1-6 A vedrørende opbygningen af og den indbyrdes
økonomiske sammenhæng mellem de 3 arbejdsmarkedsfonde under opbygningen,
beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser. Det
foreslås således med virkning fra 1999 at sammenlægge de 3 eksisterende fonde
- Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden - til een samlet
Arbejdsmarkedsfond. Fremgangsmåden ved beregningen af reguleringsbehov og
betingelserne for at regulere bidragssatserne bevares uændret således, at de
fastsatte bidragssatser fortsat ikke reguleres før Arbejdsmarkedsfondens
udgifter og indtægter balancerer uden statsoverførsler. Ved den første
regulering vil der fortsat alene kunne ske nedsættelse af bidragssatserne.
I den foreslåede § 1, stk. 1, samles de eksisterende udgiftsområder, som
efter gældende regler finansieres af de 3 arbejdsmarkedsfonde, under den
samlede arbejdsmarkedsfond. Herudover tilføjes som nye finansieringsområder
statens udgifter til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social
pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i
lov om den sociale pensionsfond, revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. §
103, i lov om aktiv socialpolitik, fleksjob og skånejob med løntilskud mv.
efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik, samt værktøj
og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 1, stk. 2, er en uændret videreførsel af bestemmelsen om, at
Arbejdsmarkedsfonden bestyres af finansministeren, dvs. optages særskilt på
finansloven, mens de udgiftsområder, som finansieres af fonden, henhører
under de pågældende ressortministre og opføres på finansloven under disse.
Arbejdsmarkedsfonden har svarende til de 3 eksisterende fonde ingen
selvstændig formue og årets resultat fremføres heller ikke til følgende år.
Årets udgifter anvendes således alene til at beregne reguleringsbehovet og
den samlede sats for arbejdsmarkedsbidraget. Det sker som hidtil på
finanslovforslaget for det kommende år.
Som led i forenklingen foreslås der ikke en videreførsel af den
eksisterende høringsprocedure vedrørende de udgiftsområder, som finansieres
af fonden. Fjernelsen af den særskilte lovbundne høring af de kompetente
organer afskærer ikke arbejdsmarkedets parter for indflydelse på
Arbejdsmarkedsfondens økonomi, idet Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for
Arbejdsmarkedsuddannelserne og Det Centrale Koordinationsudvalg i forvejen er
inddraget i beslutningsprocessen på de respektive ressortområder.
I § 2 samles fondens indtægter. Der findes ikke egenfinansiering i form af
kontingenter eller lignende vedr. førtidspension, revalidering, fleksjob og
skånejob m.v., der kan medgå til at finansiere Arbejdsmarkedsfondens nye
udgiftsområder. Bestemmelsen er således en sammenskrivning af de gældende §
2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.
I § 3, stk. 1, fastsættes arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende til 8,0 pct. i 1999 og senere år. Bidragssatsen
fastholdes hermed på 8,0 pct. indtil betingelsen om overskud i
Arbejdsmarkedsfonden, som fastsat i den foreslåede § 4 for regulering af
satsen, er opfyldt.
I § 3, stk. 2, foreslås i konsekvens af, at bidragssatserne for
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes for 1999 og senere
år, tilsvarende fastsættelse af satsen for arbejdsgiverbidraget. Forslaget
indebærer i praksis alene, at den hidtil forudsatte bidragssats på 0,6 pct. i
1999 og senere år indføjes i loven. Kompensationen for arbejdsgiverne for de
grønne afgifter gennem nedsættelse af bruttoprocenterne ved opkrævningen med
de procentenheder, som fremgår af § 6 A, videreføres ligeledes uændret fra og
med 1999. For at øge overskueligheden foreslås tilbageførselsreglen placeret
i sammenhæng med bidragsprocenterne. Tilbageførselsprocenterne er på 0,32
pct. i 1999 og 0,53 pct. i 2000 og følgende år. Arbejdsgivernes nettobidrag
bliver herefter 0,28 pct. i 1999 og 0,07 pct. i 2000 og følgende år.
Den foreslåede § 4, der fastsætter regler for hvordan beregningen og
fordelingen af reguleringsbehovet efter trepartsprincippet skal foretages,
svarer i alt væsentligt til den gældende § 6. Der er således alene tale om
redaktionelle ændringer som følge af, at beregningen og reguleringen samt
fastsættelsen af bidragssatser kun skal foretages for een fond -
Arbejdsmarkedsfonden.
Til nr. 5
Ved lov nr. 1104 af 29. december 1997 præciseredes bl.a. bidragspligten
for selvstændigt erhvervsdrivendes udenlandske erhvervsindkomster. Der blev i
den forbindelse indsat § 10, stk. 3, i arbejdsmarkedsfondsloven, hvorefter
indkomst fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i udlandet,
ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget. Ændringen havde den utilsigtede
konsekvens, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet i visse
tilfælde vil være bidragspligtig. Udtrykket frit erhverv omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Det foreslås derfor, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i
udlandet på linie med indkomst fra faste driftssteder (faste steder) eller
fast ejendom beliggende i udlandet ikke skal medregnes i den selvstændigt
erhvervsdrivendes bidragsgrundlag. Ændringen, der er lempende, foreslås som
udgangspunkt at få virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovforslagets §
9, stk. 3, svarende til virkningstidspunktet for ændringen ved lov nr. 1104
af 29. december 1997 vedrørende selvstændiges indkomst fra faste driftssteder
mv. i udlandet.
Til nr. 6 og 7
Det foreslås, at pensionsinstitutter m.fl., herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der er pligtige til at opgøre, beregne og indeholde
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres m.fl. indbetalinger til
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, skal foretage
månedlig afregning af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag over for Told Skat. De
foreslåede forfalds- og betalingstidspunkter svarer til terminerne for
arbejdsgivernes afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag mv.
Pensionsinstitutterne skal herefter afregne arbejdsmarkedsbidrag af de
pensionsindbetalinger, som rent faktisk er sket i perioden/den foregående
måned.
Efter gældende regler påhviler det pensionsinstitutterne at foretage een
acontoafregning den 10. december vedrørende det forventede
arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret. Den 1. april i det følgende år sker
der endelig afregning og regulering af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i
kalenderåret.
Det foreslås at opretholde reglen om, at der sker endelig afregning og
afstemning af kalenderårets indeholdte arbejdsmarkedsbidrag den 1. april i
det følgende år. Baggrunden herfor er, at der ikke findes mulighed for, at
pensionsinstitutterne kan foretage løbende regulering og afstemning af
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for tidligere måneder i form af
efterangivelser svarende til afregningsreglerne for arbejdsgiveres
indeholdelser. Endvidere vil pensionsinstitutterne ikke altid have modtaget
og dermed kunne opgøre de samlede pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere
m.fl. for et givent kalenderår inden udløbet af dette.
Til nr. 8
Efter den gældende regel i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, skal de
statslige told- og skattemyndigheder korrigere bidragsgrundlaget for
arbejdsgiverbidraget, hvis lønmodtagernes bidragsgrundlag er ændret i
forbindelse med slutbidragsopgørelsen eller senere. Reguleringen sker pr. 1.
december efter udløbet af kalenderåret, og arbejdsgiverne skal underrettes
inden den 1. marts i det efterfølgende år.
Reguleringsbestemmelsen blev indsat med baggrund i, at arbejdsgiverne ikke
er omfattet af slutbidragssystemet for personer efter lovens § 15, stk. 1.
Der udskrives derfor ikke automatisk slutbidragsopgørelser vedrørende
arbejdsgiverbidraget.
Da reguleringsordningen fordrer manuelle og administrativt besværlige
procedurer og tidsforløbet er meget langstrakt foreslås den obligatoriske
regulering ophævet.
Efterfølgende reguleringer af arbejdsgiverbidraget vil herefter alene ske
efter de eksisterende regler i § 15, stk. 4. Det betyder, at efteropkrævning
af for lidt betalt bidrag eller tilbagebetaling af for meget betalt bidrag
fremover sker enten som led i told- og skattemyndighedernes almindelige
arbejdsgiverkontrolarbejde eller som følge af en korrektion/efterangivelse
fra virksomheden, hvis denne bliver opmærksom på, at der er afregnet for lidt
eller for meget arbejdsgiverbidrag.
Til §§ 2-8
Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer i en række love i og uden
for Skatteministeriets område som følge af, at arbejdsmarkedsfondsloven
ændrer titel fra »Lov om arbejdsmarkedsfonde« til »Lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
Til § 9
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-5.
Til stk. 2
Det foreslås, at sammenlægningen af de nuværende 3 arbejdsmarkedsfonde til
een Arbejdsmarkedsfond med de som følge heraf forenklede regler for beregning
og fordeling af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser, tillægges
virkning for 1999 og senere år. Tilsvarende foreslås, at videreførelsen af de
eksisterende bidragsfinansierede udgiftsområder og udvidelsen af fondens
finansieringsområde til at dække statens udgifter til førtidspension,
revalidering, fleksjob og skånejob m.v. har virkning for beregningen af
reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatser for 1999 og senere år.
Til stk. 3
Forslaget om, at indkomst, der hidrører fra frit erhverv udøvet i
udlandet, ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget for selvstændigt
erhvervsdrivende, foreslås som udgangspunkt at have virkning fra og med
indkomståret 1997. Dog kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge først at
anvende reglen fra og med indkomståret 1998 eller i det omfang personen har
bagudforskudt indkomstår, hvor indkomståret 1998 er startet før den 1. januar
1998, fra og med indkomståret 1999.
Til stk. 4
Det foreslås, at reglen om at pensionsinstitutterne m.fl. skal foretage
månedlig afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i indbetalinger til
arbejdsmarkedspensionsordninger skal have virkning fra den 1. januar 1999.
Der vil herefter skulle ske månedlig afregning første gang den 1. februar
1999 med sidste rettidige betalingsdag den 10. februar 1999.
Til stk. 5
Det foreslås, at reglen om at regulering af bidragsgrundlaget for
arbejdsgivere omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7,
stk. 2, skal have virkning fra og med indkomståret 1997 således, at den
regulering, der skulle foretages første gang pr. 1. december 1998, ikke
foretages af de statslige told- og skattemyndigheder.
Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde med flere
love. (Sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v.).
(Lovforslag nr. L 93).
Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov
om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig
pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om
social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der
fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på
et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles
med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest
prioriterede mål.
I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk,
hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet.
En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til
overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge
sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at
renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.
Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til
skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at
stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget
kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere
ustabilt marked for ejerboliger.
Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.
Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal
ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private
opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af
skattesystemet.
De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som
en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform
fra 1993.
Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private
opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på
arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi
af fradragene.
Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under
forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev
konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå
skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et
tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.
Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige
kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4
pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag
kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over
beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det
gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en
effektiv topskattesats på 12,3 pct.
Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med
baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste
arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.
sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere
kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,
som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.
Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen
for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå
skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at
progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau
end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.
Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med
virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til
førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes
arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
uændret på 8 pct. i 1999.
Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de
3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden
- til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved
opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.
Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at
fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten
fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i
grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.
Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4
pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4
pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste
den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe
væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.
Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for
faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får
dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.
Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og
som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag
for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster.
Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.
Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til
24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.
Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes
for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse,
ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige
standardfradrag ophævet.
Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.
Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en
ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.
For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget
beskatningsniveau af ejerboligen.
For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i
beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på
ejerboliger.
De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning
af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et
samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i
2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for
mellemskatten.
Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg
anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.
september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §
25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 og 29. december
1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj
1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes« til:
»Fondens«.
3. §§ 1-4 affattes således:
» § 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne
finansierer statens udgifter:
a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,
b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til
kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
c) i henhold til lov om orlov,
d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom
og fødsel,
e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter
fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den
sociale pensionsfond,
f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik,
g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.
§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og
h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,
som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende
ressortministre.
§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:
a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende,
b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§
20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og
d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.
§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,
jf. dog § 4.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til
Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.
Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32
procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan
dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.
§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang
om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.
Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der
med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i
Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.
Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på
grundlag af forskellen mellem:
a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i
tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter
nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre
indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det
foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.
tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt.
b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen
for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller
arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det
pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver
fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag
og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.
Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal.«.
§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål:
a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til
dagpenge, efterløn og overgangsydelse,
b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og
videreuddannelse samt uddannelsesorlov,
c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter
til syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra
uddannelsesorlov.
Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,
som finansieres af fondene, henhører under de pågældende resortministre.
Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren
om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af
arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden. Udtalelse til arbejdsministeren
afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget
vedrører.
Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for
Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om
størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag
til Aktiveringsfonden. Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den
30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.
Stk. 5. Det Centrale Koordinationsudvalg afgiver indstilling til
socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af
de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til
Sygedagpengefonden. Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren
afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget
vedrører.
§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra:
a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende,
b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c) overførsler fra staten.
Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra:
a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6,
b) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6.
Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold
til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning,
jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 2 i lov om orlov, lov om
voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v.
§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra:
a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6,
b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§
20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
c) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6.
Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til
dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel
samt kapitel III og IV i lov om orlov.
4. §§ 5-6 A ophæves.
§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i
finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for
henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgiverne.
Stk. 2. Det samlede bidrag for lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende til de tre fonde er i procent af bidragsgrundlaget:
1) 6,0 pct. i 1995,
2) 7,0 pct. i 1996,
3) 8,0 pct. i 1997,
4) 8,0 pct. i 1998.
Stk. 3. Det samlede bidrag for arbejdsgivere til de tre fonde er i
procent af bidragsgrundlaget:
1) 0,0 pct. i 1995,
2) 0,0 pct. i 1996,
3) 0,3 pct. i 1997,
4) 0,6 pct. i 1998.
Stk. 4. Hvis der med de i stk. 2 og 3 anførte bidragssatser opstår
overskud for de tre fonde under et uden overførsler fra staten, nedreguleres
satsen for det pågældende år efter reglerne i § 6.
Stk. 5. Aktiveringsfonden tilføres provenu fra opkrævede
lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2
fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte
bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, indtil fondens indtægter og
udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende
bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.
Stk. 6. Sygedagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede
lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2
fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte
bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, indtil fondens indtægter og
udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende
bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.
Stk. 7. Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede
arbejdsgiverbidrag med den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af
regulering med den fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter
nedsættelse med satserne i § 6 A samt det resterende provenu fra opkrævede
lønmodtagerbidrag og bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende, efter at
Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6.
Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt
erhvervsdrivende beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.
§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag beregnes en gang om året. Beregningerne optages i
anmærkningerne til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene i
finanslovforslaget.
Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på
grundlag af forskellen mellem:
a) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2
og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse med
satserne i § 6 A tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet
overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede
overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4 og 5:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt,
b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,
c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen
for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes
bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår.
Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt,
anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med
halvdelen til at nedsætte statens overførsel.
Stk. 5. Regulering af bidragssatserne til fondene kan tidligst ske
efter 1998, og først når der i henhold til budgettet ikke er behov for
overførsler fra staten til de pågældende fonde. De samlede bidragssatser kan
dog nedreguleres tidligere, såfremt der ellers ville opstå overskud i de tre
fonde set under et, jf. § 5, stk. 4.
Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i
medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,
stk. 2 og 3, for det år, reguleringen vedrører.
§ 6 A. Arbejdsgiverbidraget efter § 5, stk. 3, jf. § 5, stk. 4, og
§ 6 nedsættes ved opkrævningen med 0,11 procentenheder i 1997, med 0,27
procentenheder i 1998, med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53
procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af
bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.
5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst
hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».
§ 10. - - -
Stk. 3. Indkomst hidrørende fra faste driftssteder eller faste
ejendomme beliggende i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter
stk. 1. Ved opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra
virksomheden til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af positiv
indkomst hidrørende fra faste driftssteder og faste ejendomme beliggende i
udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indkomst, som
Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med
Danmark ikke er afskåret fra at beskatte.
6. § 13, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. har
opgjort og indeholdt efter § 11, stk. 5 og 10, forfalder til betaling den 1.
i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i
forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste
betalingsdag dog den 17. januar.«.
7. I § 13, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres
»dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« til:
»for kalenderåret, dog med modregning af indbetalte
arbejdsmarkedsbidrag«.'
§ 13. - - -
Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler
de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10.
december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder.
Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af
kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt.
Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder,
der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af
reglerne i dette stykke.
8. § 15, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 15. - - -
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer
bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af
bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for
bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan
regulering.
§ 2
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.
lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
§ 5. - - -
Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i
uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med
bidrag til arbejdsmarkedsfonde, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter
efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde skal indeholde i
indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den årlige indbetaling på en
indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til
arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.
Stk. 5. Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et
beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til arbejdsmarkedfonde,
som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og pengeinstitutter, jf.
stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til
arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af
udbetalingsperioden - således som denne i henhold til lovens bestemmelser
måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den aftalte periode - dog
ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab
eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet pristalsreguleret
ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i
det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956. Såfremt interessentens
indbetalinger reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 5, stk. 4,
kan ydelsen nedsættes tilsvarende. Der udbetales dog mindst den ydelse, som
interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.
- - -
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.
2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,
2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 25. - - -
Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i
driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges
skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om
arbejdsmarkedsfonde til at indeholde og indbetale A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder
anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes.
Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor
aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad
driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens
arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal
medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver
med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den
anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
- - -
§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en
kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned
inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være
forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det
indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk.
1, 6 og 9, i lov om arbejdsmarkedsfonde, under 25 kr., kan indbetaling
udelades.
- - -
§ 57. - - -
Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet
rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige
betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal
indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog sammen med afgift
efter § 13 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsfonde mindst udgøre 500
kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul,
skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog
ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul, og der er forløbet
mere end 2 år, siden en nul-A-skatteangivelse er indkommet for sent.
- - -
§ 62. - - -
Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter
stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori
ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter
denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted,
modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og
eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1,
1. og 2. pkt.
- - -
§ 62 A. - - -
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere
beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som
restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den
skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter
udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk.
5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1.
januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat
efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §
15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af
restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede
årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages,
berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år,
der er sket efter § 61, stk. 3.
- - -
§ 63. - - -
Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne
lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den
indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3
pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten udgør dog sammen
med rente beregnet efter § 13, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsfonde mindst 25
kr. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar
1998, foretages følgende ændring:
1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres
»lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
ikke bidrag indeholdt i medfør af § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsfonde
for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf.
§ 8, stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indeholdt
pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i
lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det
samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for
hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag,
honorarer m.v. til den ansatte. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
- - -
§ 5
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændring:
1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 16. - - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter
stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. samt
arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 11, stk. 5. Hvor
midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i
pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved
indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning
af likvidationsprovenu eller lignende.
- - -
§ 6
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af
25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der
bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er
indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og
ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til de pensionsordninger m.v., der er
omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. samt af
lønmodtagerens bidrag til arbejdsmarkedsfondene i medfør af lov om
arbejdsmarkedsfonde.
- - -
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af
28. januar 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et
beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog
stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold
til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets
størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende
til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen
betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten
hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere
arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis
fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører
fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til
ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb,
jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem
med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke
overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved
beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i
arbejdsfortjenesten.
- - -
§ 8
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
30. januar 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 17 b. For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til
Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8,
stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde for
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre
pensionsopsparingen opgøres til 345 kr. eller derunder. Lov om
arbejdsmarkedsfondes regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,
periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende
anvendelse på pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.
- - -
Efter 2. behandling den 24. juni 1998
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.
september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §
25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december
1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj
1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes«
til: »Fondens«.
3. §§ 1-4 affattes således:
»§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne
finansierer statens udgifter
a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,
b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til
kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
c) i henhold til lov om orlov,
d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom
og fødsel,
e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter
fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den
sociale pensionsfond,
f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik,
g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.
§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og
h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,
som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende
ressortministre.
§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra
a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende,
b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§
20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og
d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.
§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,
jf. dog § 4.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til
Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.
Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32
procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan
dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.
§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang
om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.
Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der
med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i
Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.
Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på
grundlag af forskellen mellem
a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i
tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter
nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre
indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det
foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.
tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt.
b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen
for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller
arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det
pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver
fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag
og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.
Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal.«
4. §§ 5-6 A ophæves.
5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst
hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».
6. § 15, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.
lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.
2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,
2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar
1998, foretages følgende ændring:
1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 5
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændring:
1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 6
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af
25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til
arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,
og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en
arbejdsmarkedsfond«.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af
28. januar 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 980 af 17. december 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
§ 8
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
30. januar 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om
arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.
2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »Lov om
arbejdsmarkedsfondes« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af
reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.
Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret
1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,
fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i
arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
5.
Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for de statslige told- og
skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret
1997.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde med flere love (Sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v.) Retsinformation · 27. juni 1998
- Lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v. Retsinformation · 9. maj 1998
- 1997 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. Retsinformation · 7. maj 1998
- 1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD) Retsinformation · 19. februar 1998
- 1997 LSF 10 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (RENTENEDSÆTTELSE OG INDFØRELSE AF SYMMETRISK RENTEBEREGNING VED ANSÆTTELSESÆNDRINGER M.V.) Retsinformation · 14. maj 1998
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION MED FLERE LOVE (SÆRLIG PENSIONSOPSPARING) Retsinformation · 3. juli 1998