Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE MED FLERE LOVE (SAMMENLÆGNING AF ARBEJDSMARKEDSFONDENE M.V.)

1997/2 LSF 93Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.

september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §

25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december

1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj

1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes«

til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

»§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne

finansierer statens udgifter

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til

kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom

og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter

fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den

sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.

§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv

Læs alt

socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,

som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende

ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§

20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,

jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til

Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32

procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan

dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang

om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der

med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i

Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på

grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i

tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter

nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre

indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det

foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.

tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen

for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller

arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver

fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag

og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal.«

4. §§ 5-6 A ophæves.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst

hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

6. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.

lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov

nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.

2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,

2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar

1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,

som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af

25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af

28. januar 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 980 af 17. december 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af

30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »Lov om

arbejdsmarkedsfondes« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af

reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret

1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,

fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i

arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

5.

Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for de statslige told- og

skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret

1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.

september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §

25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december

1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj

1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes«

til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

» § 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne

finansierer statens udgifter:

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til

kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom

og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter

fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den

sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.

§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,

som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende

ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§

20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,

jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til

Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32

procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan

dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang

om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der

med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i

Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på

grundlag af forskellen mellem:

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i

tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter

nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre

indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det

foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.

tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen

for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller

arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver

fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag

og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal.«.

4. §§ 5-6 A ophæves.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst

hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

6. § 13, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. har

opgjort og indeholdt efter § 11, stk. 5 og 10, forfalder til betaling den 1.

i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i

forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste

betalingsdag dog den 17. januar.«.

7. I § 13, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« til:

»for kalenderåret, dog med modregning af indbetalte

arbejdsmarkedsbidrag«.'

8. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.

lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov

nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.

2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,

2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar

1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres

»lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,

som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af

25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af

28. januar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af

30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af

reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret

1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,

fra og med indkomståret 1999, at anvende bestemmelsen i

arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

5.

Stk. 4. § 1, nr. 6 og 7, har virkning for pensionsindbetalinger

foretaget til pensionskasser m.v. efter den 31. december 1998.

Stk. 5. § 1, nr. 8, har virkning for de statslige told- og

skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret

1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens forslag om justeringer af

lovgivningen om personbeskatningen. Der henvises til bemærkningerne til det

samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring i personskatteloven, lov om

kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven (Skattejusteringer).

Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med

virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til

førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob mv.

Endvidere foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de

3 eksisterende fonde, Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden

til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved

opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser. Beregningen

af reguleringsbehovet vil fremover ske samlet for een fond og ikke som efter

de gældende regler, hvor beregningen af reguleringsbehovet efter opbygningen

foretages for hver enkelt af de 3 fonde, og hvor der beregnes delbidrag til

brug for fastsættelsen af den samlede bidragssats.

Beregningen af reguleringsbehovet for bidragssatserne skal fortsat

foretages på grundlag af anmærkningerne i finanslovforslaget, sådan som dette

foreligger i august måned. Bidragssatserne for 1998 er 8,0 pct. for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende og 0,6 pct. brutto for

arbejdsgivere, dvs. før nedsættelse af bidragssatsen som følge af

tilbageførsel af provenu fra grønne afgifter på erhvervene.

Med de nuværende regler kan det ikke udelukkes, at bidragssatserne vil

skulle nedreguleres i 1999. Det vil være uhensigtsmæssigt, da der nu er brug

for at stramme den økonomiske politik.

Der vil under alle omstændigheder i efteråret 1998 skulle lovgives om de

beregnede bidragssatser, der skal finde anvendelse ved opkrævningen af

arbejdsmarkedsbidraget i 1999, som følge af, at der i den gældende

arbejdsmarkedsfondslov alene er fastsat bidragssatser til og med 1998. Da

forslaget om at udvide arbejdsmarkedsbidragets finansieringsområde fra og med

1999 fjerner usikkerheden om bidragssatsernes størrelse i 1999, foreslås det

allerede nu at fastsætte bidragssatserne til henholdsvis 8,0 pct. for

lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende og 0,6 pct. brutto for

arbejdsgivere, for 1999 og senere år. Såfremt beregningen af

reguleringsbehovet for bidragssatserne i august 1999 eller efterfølgende år

medfører, at bidragssatserne skal ændres, vil den endelige

bidragsfastsættelse som hidtil forudsat skulle ske ved lov.

Herudover foreslås bl.a. pensionsinstitutternes m.fl. årlige

acontoafregning pr. 10. december i kalenderåret af indeholdt

arbejdsmarkedsbidrag i indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger ændret til månedlig afregning.

Provenumæssige konsekvenser

For at forenkle det samlede fondssystem foreslås de nuværende 3 fonde

samlet i een fælles fond - Arbejdsmarkedsfonden - til finansiering af de

nuværende udgiftsområder fra 1999. Samtidig foreslås det at lægge statens

udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. ind

under den sammenlagte arbejdsmarkedsfonds finansiering. I udgifterne

fradrages forlods finansieringsbidraget fra den sociale pensionsfond, så

dobbeltfinansiering undgås. Den samlede finansiering forøges med 23,6 mia.

kr. netto som følge af udvidelsen af finansieringsområdet. Da lønmodtagernes

og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats derfor fastholdes på de

nuværende 8 pct. i 1999 og arbejdsgivernes bidragssats tilsvarende fastholdes

på 0,6 pct. brutto svarende til en nettosats på 0,28 pct. i 1999, forventes

det samlede underskud at stige fra -2,7 mia. kr. i 1998 til -27,2 mia. kr. i

1999, jf. tabel 1 nedenfor

Tabel 1. Fondenes økonomi i 1998 og 1999

---------------------------------------------------------------------

Mia. kr. (1998-niveau) 1998 1999

(FL) (Bo1)

---------------------------------------------------------------------

Aktiveringsfond

Udgifter ....................... 13,1 -

Indtægter ....................... 12,9 -

Sygedagpengefond

Udgifter ........................ 10,8 -

Indtægter ...................... 11,8 -

Dagpengefond

Udgifter ....................... 41,9 -

Indtægter ...................... 38,4 -

---------------------------------------------------------------------

I alt tre fonde/samlet Arbejdsmarkedsfond

Udgifter ....................... 65,8 89,7

Indtægter ...................... 63,1 62,5

---------------------------------------------------------------------

Samlet balance ................ -2,7 -27,2

---------------------------------------------------------------------

Herudover skønnes pensionsinstitutternes overgang fra årlig til månedlig

afregning af arbejdsmarkedsbidrag at medføre et merprovenu på ca. 75 mill.

kr. årligt beregnet med en rentesats på 6 pct. p.a.

Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at medføre nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede overgang for pensionsinstitutterne m.fl. til månedlig

afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skønnes ikke at have nævneværdige

erhvervsøkonomiske eller -administrative konsekvenser, da rentefordelen ved

den lange kreditperiode i et vist omfang må antages at være tilfaldet

pensionsopsparerne. Dertil kommer, at pensionsinstitutterne allerede i

forbindelse med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 har etableret

rutiner til håndtering af opgaven vedrørende beregning og indeholdelse af

arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. for Told Skat.

Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændrede affattelse af lovens titel og overskriften til §§

1-6 A er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, om at samle de 3

eksisterende arbejdsmarkedsfonde til een samlet fond - Arbejdsmarkedsfonden.

Til nr. 3 og 4

Den foreslåede affattelse af §§ 1-4 indeholder en forenklende revision af

de gældende regler i §§ 1-6 A vedrørende opbygningen af og den indbyrdes

økonomiske sammenhæng mellem de 3 arbejdsmarkedsfonde under opbygningen,

beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser. Det

foreslås således med virkning fra 1999 at sammenlægge de 3 eksisterende fonde

- Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden - til een samlet

Arbejdsmarkedsfond. Fremgangsmåden ved beregningen af reguleringsbehov og

betingelserne for at regulere bidragssatserne bevares uændret således, at de

fastsatte bidragssatser fortsat ikke reguleres før Arbejdsmarkedsfondens

udgifter og indtægter balancerer uden statsoverførsler. Ved den første

regulering vil der fortsat alene kunne ske nedsættelse af bidragssatserne.

I den foreslåede § 1, stk. 1, samles de eksisterende udgiftsområder, som

efter gældende regler finansieres af de 3 arbejdsmarkedsfonde, under den

samlede arbejdsmarkedsfond. Herudover tilføjes som nye finansieringsområder

statens udgifter til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social

pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i

lov om den sociale pensionsfond, revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. §

103, i lov om aktiv socialpolitik, fleksjob og skånejob med løntilskud mv.

efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik, samt værktøj

og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 1, stk. 2, er en uændret videreførsel af bestemmelsen om, at

Arbejdsmarkedsfonden bestyres af finansministeren, dvs. optages særskilt på

finansloven, mens de udgiftsområder, som finansieres af fonden, henhører

under de pågældende ressortministre og opføres på finansloven under disse.

Arbejdsmarkedsfonden har svarende til de 3 eksisterende fonde ingen

selvstændig formue og årets resultat fremføres heller ikke til følgende år.

Årets udgifter anvendes således alene til at beregne reguleringsbehovet og

den samlede sats for arbejdsmarkedsbidraget. Det sker som hidtil på

finanslovforslaget for det kommende år.

Som led i forenklingen foreslås der ikke en videreførsel af den

eksisterende høringsprocedure vedrørende de udgiftsområder, som finansieres

af fonden. Fjernelsen af den særskilte lovbundne høring af de kompetente

organer afskærer ikke arbejdsmarkedets parter for indflydelse på

Arbejdsmarkedsfondens økonomi, idet Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for

Arbejdsmarkedsuddannelserne og Det Centrale Koordinationsudvalg i forvejen er

inddraget i beslutningsprocessen på de respektive ressortområder.

I § 2 samles fondens indtægter. Der findes ikke egenfinansiering i form af

kontingenter eller lignende vedr. førtidspension, revalidering, fleksjob og

skånejob m.v., der kan medgå til at finansiere Arbejdsmarkedsfondens nye

udgiftsområder. Bestemmelsen er således en sammenskrivning af de gældende §

2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

I § 3, stk. 1, fastsættes arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende til 8,0 pct. i 1999 og senere år. Bidragssatsen

fastholdes hermed på 8,0 pct. indtil betingelsen om overskud i

Arbejdsmarkedsfonden, som fastsat i den foreslåede § 4 for regulering af

satsen, er opfyldt.

I § 3, stk. 2, foreslås i konsekvens af, at bidragssatserne for

lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes for 1999 og senere

år, tilsvarende fastsættelse af satsen for arbejdsgiverbidraget. Forslaget

indebærer i praksis alene, at den hidtil forudsatte bidragssats på 0,6 pct. i

1999 og senere år indføjes i loven. Kompensationen for arbejdsgiverne for de

grønne afgifter gennem nedsættelse af bruttoprocenterne ved opkrævningen med

de procentenheder, som fremgår af § 6 A, videreføres ligeledes uændret fra og

med 1999. For at øge overskueligheden foreslås tilbageførselsreglen placeret

i sammenhæng med bidragsprocenterne. Tilbageførselsprocenterne er på 0,32

pct. i 1999 og 0,53 pct. i 2000 og følgende år. Arbejdsgivernes nettobidrag

bliver herefter 0,28 pct. i 1999 og 0,07 pct. i 2000 og følgende år.

Den foreslåede § 4, der fastsætter regler for hvordan beregningen og

fordelingen af reguleringsbehovet efter trepartsprincippet skal foretages,

svarer i alt væsentligt til den gældende § 6. Der er således alene tale om

redaktionelle ændringer som følge af, at beregningen og reguleringen samt

fastsættelsen af bidragssatser kun skal foretages for een fond -

Arbejdsmarkedsfonden.

Til nr. 5

Ved lov nr. 1104 af 29. december 1997 præciseredes bl.a. bidragspligten

for selvstændigt erhvervsdrivendes udenlandske erhvervsindkomster. Der blev i

den forbindelse indsat § 10, stk. 3, i arbejdsmarkedsfondsloven, hvorefter

indkomst fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i udlandet,

ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget. Ændringen havde den utilsigtede

konsekvens, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet i visse

tilfælde vil være bidragspligtig. Udtrykket frit erhverv omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Det foreslås derfor, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i

udlandet på linie med indkomst fra faste driftssteder (faste steder) eller

fast ejendom beliggende i udlandet ikke skal medregnes i den selvstændigt

erhvervsdrivendes bidragsgrundlag. Ændringen, der er lempende, foreslås som

udgangspunkt at få virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovforslagets §

9, stk. 3, svarende til virkningstidspunktet for ændringen ved lov nr. 1104

af 29. december 1997 vedrørende selvstændiges indkomst fra faste driftssteder

mv. i udlandet.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at pensionsinstitutter m.fl., herunder Arbejdsmarkedets

Tillægspension, der er pligtige til at opgøre, beregne og indeholde

arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres m.fl. indbetalinger til

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, skal foretage

månedlig afregning af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag over for Told Skat. De

foreslåede forfalds- og betalingstidspunkter svarer til terminerne for

arbejdsgivernes afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag mv.

Pensionsinstitutterne skal herefter afregne arbejdsmarkedsbidrag af de

pensionsindbetalinger, som rent faktisk er sket i perioden/den foregående

måned.

Efter gældende regler påhviler det pensionsinstitutterne at foretage een

acontoafregning den 10. december vedrørende det forventede

arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret. Den 1. april i det følgende år sker

der endelig afregning og regulering af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i

kalenderåret.

Det foreslås at opretholde reglen om, at der sker endelig afregning og

afstemning af kalenderårets indeholdte arbejdsmarkedsbidrag den 1. april i

det følgende år. Baggrunden herfor er, at der ikke findes mulighed for, at

pensionsinstitutterne kan foretage løbende regulering og afstemning af

indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for tidligere måneder i form af

efterangivelser svarende til afregningsreglerne for arbejdsgiveres

indeholdelser. Endvidere vil pensionsinstitutterne ikke altid have modtaget

og dermed kunne opgøre de samlede pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere

m.fl. for et givent kalenderår inden udløbet af dette.

Til nr. 8

Efter den gældende regel i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, skal de

statslige told- og skattemyndigheder korrigere bidragsgrundlaget for

arbejdsgiverbidraget, hvis lønmodtagernes bidragsgrundlag er ændret i

forbindelse med slutbidragsopgørelsen eller senere. Reguleringen sker pr. 1.

december efter udløbet af kalenderåret, og arbejdsgiverne skal underrettes

inden den 1. marts i det efterfølgende år.

Reguleringsbestemmelsen blev indsat med baggrund i, at arbejdsgiverne ikke

er omfattet af slutbidragssystemet for personer efter lovens § 15, stk. 1.

Der udskrives derfor ikke automatisk slutbidragsopgørelser vedrørende

arbejdsgiverbidraget.

Da reguleringsordningen fordrer manuelle og administrativt besværlige

procedurer og tidsforløbet er meget langstrakt foreslås den obligatoriske

regulering ophævet.

Efterfølgende reguleringer af arbejdsgiverbidraget vil herefter alene ske

efter de eksisterende regler i § 15, stk. 4. Det betyder, at efteropkrævning

af for lidt betalt bidrag eller tilbagebetaling af for meget betalt bidrag

fremover sker enten som led i told- og skattemyndighedernes almindelige

arbejdsgiverkontrolarbejde eller som følge af en korrektion/efterangivelse

fra virksomheden, hvis denne bliver opmærksom på, at der er afregnet for lidt

eller for meget arbejdsgiverbidrag.

Til §§ 2-8

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer i en række love i og uden

for Skatteministeriets område som følge af, at arbejdsmarkedsfondsloven

ændrer titel fra »Lov om arbejdsmarkedsfonde« til »Lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-5.

Til stk. 2

Det foreslås, at sammenlægningen af de nuværende 3 arbejdsmarkedsfonde til

een Arbejdsmarkedsfond med de som følge heraf forenklede regler for beregning

og fordeling af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser, tillægges

virkning for 1999 og senere år. Tilsvarende foreslås, at videreførelsen af de

eksisterende bidragsfinansierede udgiftsområder og udvidelsen af fondens

finansieringsområde til at dække statens udgifter til førtidspension,

revalidering, fleksjob og skånejob m.v. har virkning for beregningen af

reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatser for 1999 og senere år.

Til stk. 3

Forslaget om, at indkomst, der hidrører fra frit erhverv udøvet i

udlandet, ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget for selvstændigt

erhvervsdrivende, foreslås som udgangspunkt at have virkning fra og med

indkomståret 1997. Dog kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge først at

anvende reglen fra og med indkomståret 1998 eller i det omfang personen har

bagudforskudt indkomstår, hvor indkomståret 1998 er startet før den 1. januar

1998, fra og med indkomståret 1999.

Til stk. 4

Det foreslås, at reglen om at pensionsinstitutterne m.fl. skal foretage

månedlig afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i indbetalinger til

arbejdsmarkedspensionsordninger skal have virkning fra den 1. januar 1999.

Der vil herefter skulle ske månedlig afregning første gang den 1. februar

1999 med sidste rettidige betalingsdag den 10. februar 1999.

Til stk. 5

Det foreslås, at reglen om at regulering af bidragsgrundlaget for

arbejdsgivere omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7,

stk. 2, skal have virkning fra og med indkomståret 1997 således, at den

regulering, der skulle foretages første gang pr. 1. december 1998, ikke

foretages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde med flere

love. (Sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v.).

(Lovforslag nr. L 93).

Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov

om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig

pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om

social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der

fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på

et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles

med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest

prioriterede mål.

I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk,

hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet.

En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til

overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge

sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at

renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.

Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til

skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at

stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget

kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere

ustabilt marked for ejerboliger.

Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.

Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal

ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private

opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af

skattesystemet.

De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som

en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform

fra 1993.

Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private

opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på

arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi

af fradragene.

Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under

forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev

konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå

skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et

tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.

Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige

kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4

pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag

kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over

beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det

gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en

effektiv topskattesats på 12,3 pct.

Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med

baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste

arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.

sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere

kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,

som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.

Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen

for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå

skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at

progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau

end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.

Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med

virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til

førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes

arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

uændret på 8 pct. i 1999.

Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de

3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden

- til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved

opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.

Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at

fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten

fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i

grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.

Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4

pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4

pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste

den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe

væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.

Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for

faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får

dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.

Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og

som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag

for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster.

Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.

Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til

24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.

Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes

for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse,

ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige

standardfradrag ophævet.

Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.

Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en

ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.

For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget

beskatningsniveau af ejerboligen.

For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i

beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på

ejerboliger.

De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning

af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et

samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i

2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for

mellemskatten.

Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg

anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.

september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §

25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 og 29. december

1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj

1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes« til:

»Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

» § 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne

finansierer statens udgifter:

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til

kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom

og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter

fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den

sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.

§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,

som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende

ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§

20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,

jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til

Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32

procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan

dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang

om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der

med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i

Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på

grundlag af forskellen mellem:

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i

tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter

nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre

indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det

foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.

tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen

for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller

arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver

fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag

og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal.«.

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål:

a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til

dagpenge, efterløn og overgangsydelse,

b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til

en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og

videreuddannelse samt uddannelsesorlov,

c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter

til syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra

uddannelsesorlov.

Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,

som finansieres af fondene, henhører under de pågældende resortministre.

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren

om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af

arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden. Udtalelse til arbejdsministeren

afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget

vedrører.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for

Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om

størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag

til Aktiveringsfonden. Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den

30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.

Stk. 5. Det Centrale Koordinationsudvalg afgiver indstilling til

socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af

de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til

Sygedagpengefonden. Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren

afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget

vedrører.

§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra:

a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra:

a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6,

b) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6.

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold

til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning,

jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 2 i lov om orlov, lov om

voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.

§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra:

a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6,

b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§

20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

c) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6.

Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til

dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

samt kapitel III og IV i lov om orlov.

4. §§ 5-6 A ophæves.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i

finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for

henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgiverne.

Stk. 2. Det samlede bidrag for lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende til de tre fonde er i procent af bidragsgrundlaget:

1) 6,0 pct. i 1995,

2) 7,0 pct. i 1996,

3) 8,0 pct. i 1997,

4) 8,0 pct. i 1998.

Stk. 3. Det samlede bidrag for arbejdsgivere til de tre fonde er i

procent af bidragsgrundlaget:

1) 0,0 pct. i 1995,

2) 0,0 pct. i 1996,

3) 0,3 pct. i 1997,

4) 0,6 pct. i 1998.

Stk. 4. Hvis der med de i stk. 2 og 3 anførte bidragssatser opstår

overskud for de tre fonde under et uden overførsler fra staten, nedreguleres

satsen for det pågældende år efter reglerne i § 6.

Stk. 5. Aktiveringsfonden tilføres provenu fra opkrævede

lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2

fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte

bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, indtil fondens indtægter og

udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende

bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Stk. 6. Sygedagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede

lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2

fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte

bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, indtil fondens indtægter og

udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende

bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Stk. 7. Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede

arbejdsgiverbidrag med den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af

regulering med den fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter

nedsættelse med satserne i § 6 A samt det resterende provenu fra opkrævede

lønmodtagerbidrag og bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende, efter at

Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6.

Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt

erhvervsdrivende beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag beregnes en gang om året. Beregningerne optages i

anmærkningerne til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene i

finanslovforslaget.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på

grundlag af forskellen mellem:

a) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2

og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse med

satserne i § 6 A tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet

overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede

overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen

for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes

bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår.

Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt,

anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med

halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 5. Regulering af bidragssatserne til fondene kan tidligst ske

efter 1998, og først når der i henhold til budgettet ikke er behov for

overførsler fra staten til de pågældende fonde. De samlede bidragssatser kan

dog nedreguleres tidligere, såfremt der ellers ville opstå overskud i de tre

fonde set under et, jf. § 5, stk. 4.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i

medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,

stk. 2 og 3, for det år, reguleringen vedrører.

§ 6 A. Arbejdsgiverbidraget efter § 5, stk. 3, jf. § 5, stk. 4, og

§ 6 nedsættes ved opkrævningen med 0,11 procentenheder i 1997, med 0,27

procentenheder i 1998, med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53

procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af

bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst

hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

§ 10. - - -

Stk. 3. Indkomst hidrørende fra faste driftssteder eller faste

ejendomme beliggende i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter

stk. 1. Ved opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra

virksomheden til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af positiv

indkomst hidrørende fra faste driftssteder og faste ejendomme beliggende i

udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indkomst, som

Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med

Danmark ikke er afskåret fra at beskatte.

6. § 13, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. har

opgjort og indeholdt efter § 11, stk. 5 og 10, forfalder til betaling den 1.

i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i

forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste

betalingsdag dog den 17. januar.«.

7. I § 13, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« til:

»for kalenderåret, dog med modregning af indbetalte

arbejdsmarkedsbidrag«.'

§ 13. - - -

Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler

de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10.

december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder.

Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af

kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt.

Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder,

der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af

reglerne i dette stykke.

8. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 15. - - -

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer

bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af

bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for

bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan

regulering.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.

lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 5. - - -

Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i

uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med

bidrag til arbejdsmarkedsfonde, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter

efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde skal indeholde i

indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den årlige indbetaling på en

indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til

arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.

Stk. 5. Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et

beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til arbejdsmarkedfonde,

som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og pengeinstitutter, jf.

stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til

arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af

udbetalingsperioden - således som denne i henhold til lovens bestemmelser

måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den aftalte periode - dog

ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab

eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet pristalsreguleret

ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i

det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956. Såfremt interessentens

indbetalinger reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 5, stk. 4,

kan ydelsen nedsættes tilsvarende. Der udbetales dog mindst den ydelse, som

interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

- - -

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov

nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.

2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,

2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 25. - - -

Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i

driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges

skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om

arbejdsmarkedsfonde til at indeholde og indbetale A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder

anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes.

Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor

aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad

driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens

arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal

medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver

med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den

anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

- - -

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en

kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned

inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være

forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det

indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk.

1, 6 og 9, i lov om arbejdsmarkedsfonde, under 25 kr., kan indbetaling

udelades.

- - -

§ 57. - - -

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet

rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige

betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal

indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog sammen med afgift

efter § 13 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsfonde mindst udgøre 500

kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul,

skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog

ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul, og der er forløbet

mere end 2 år, siden en nul-A-skatteangivelse er indkommet for sent.

- - -

§ 62. - - -

Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter

stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori

ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter

denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted,

modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og

eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1,

1. og 2. pkt.

- - -

§ 62 A. - - -

Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere

beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som

restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den

skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter

udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk.

5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1.

januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat

efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne

morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §

15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af

restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede

årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages,

berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år,

der er sket efter § 61, stk. 3.

- - -

§ 63. - - -

Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne

lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den

indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3

pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten udgør dog sammen

med rente beregnet efter § 13, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsfonde mindst 25

kr. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar

1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres

»lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes

ikke bidrag indeholdt i medfør af § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsfonde

for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf.

§ 8, stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indeholdt

pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i

lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det

samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for

hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag,

honorarer m.v. til den ansatte. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

- - -

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,

som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 16. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter

stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. samt

arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 11, stk. 5. Hvor

midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i

pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved

indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning

af likvidationsprovenu eller lignende.

- - -

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af

25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der

bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er

indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og

ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til de pensionsordninger m.v., der er

omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. samt af

lønmodtagerens bidrag til arbejdsmarkedsfondene i medfør af lov om

arbejdsmarkedsfonde.

- - -

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af

28. januar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et

beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog

stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold

til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets

størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende

til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen

betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten

hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere

arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis

fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører

fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til

ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb,

jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem

med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke

overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved

beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i

arbejdsfortjenesten.

- - -

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af

30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 17 b. For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til

Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8,

stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre

pensionsopsparingen opgøres til 345 kr. eller derunder. Lov om

arbejdsmarkedsfondes regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,

periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende

anvendelse på pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

- - -

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.

september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, §

25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december

1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj

1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes«

til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

»§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne

finansierer statens udgifter

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til

kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom

og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter

fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den

sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf.

§ 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder,

som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende

ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§

20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget,

jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til

Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32

procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan

dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang

om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der

med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i

Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på

grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i

tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter

nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre

indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det

foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct.

tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen

for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller

arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver

fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag

og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal.«

4. §§ 5-6 A ophæves.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst

hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

6. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.

lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov

nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk.

2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4,

2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar

1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996,

som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af

25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til

arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«,

og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en

arbejdsmarkedsfond«.

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af

28. januar 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 980 af 17. december 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af

30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om

arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »Lov om

arbejdsmarkedsfondes« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af

reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret

1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,

fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i

arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

5.

Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for de statslige told- og

skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret

1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter