1997 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG AF VISSE PERSONBILER (TILLÆGSAFGIFT FOR PRIVAT ANVENDELSE AF VAREBILER OG FORHØJELSE AF VÆGTAFGIFT FOR VAREBILER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207
af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig
anvendelse.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når
den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med
udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse
af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og
erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt
eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede
virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende
køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller
anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter
momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter
skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til
formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.
Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra
ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens
anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
Læs alt
afgift privat
anvendelse
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køre- køre- køre- køre- køretøj
tøj tøj tøj tøj
kr. kr. kr. kr. kr.
II. Vare- og last-
biler m.v., der
ikke er afgifts-
pligtige efter
lov om afgift af
vejbenyttelse,
samt visse på-
hængskøretøjer.
A. Motor- og på-
hængskøretøjer
m.v. indtil
4.000 kg tilladt
totalvægt
Totalvægt
indtil 500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00
Totalvægt
501-1.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00
Totalvægt
1.001-2.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00
Totalvægt
2.001-2.500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00
Totalvægt
2.501-3.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00
Totalvægt
3.001-4.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.
4. I § 4, stk. 2, ændres »1997« til:
»1998« og »1998« til: »1999«.
5. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som
anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af
tillægget for privat anvendelse.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
6. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
7. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«
til: »§ 2, stk. 5«.
8. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
9. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.
10. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen
endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og
erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved
efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende
køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de
nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt
dokumentation herfor.«
11. I § 11 indsættes som stk . 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller
lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«
12. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
13. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
14. § 16 affattes således:
»§ 16. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter
lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder
kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«
15. § 20 affattes således:
»§ 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og
skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for
privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for
Motorkøretøjers afgørelser af
1) spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10 og
2) spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.
Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder
anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«
16. § 21 affattes således:
»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer
(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de
pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger
også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter
tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på
offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er
registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller
erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre
personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-
og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de
nævnte eftersyn.
Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
herom.«
17. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller
vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.
18. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og
6« til: »stk. 8, 9 og 10«.
19. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer
ved«: »eller ændret anvendelse af«.
20. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
21. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere
straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
§ 2
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i
lov nr. 980 af 17. december 1997, affattes § 7 således:
»§ 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes
afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og
2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven får med hensyn til vægtafgift virkning for det
enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.
september 1998 eller senere.
Stk. 3. Tillægsafgift for privat anvendelse samt for blandet
privat og erhvervsmæssig anvendelse opkræves med virkning fra den 1. august
1998 for afgiftsperioder, der begynder den 1. august 1998 eller senere.
Stk. 4. Registrerede ejere (brugere) af køretøjer omfattet af § 4,
stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3, hvis første indregistrering ligger efter den 2. juni
1998, men inden den 1. august 1998, skal senest den 31. august 1998 over for
Centralregisteret for Motorkøretøjer angive, om køretøjet anvendes privat,
blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. § 9,
stk. 1, 2. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 10. For disse køretøjer opkræves tillægsafgiften med
virkning fra angivelsestidspunktet. Med virkning fra samme tidspunkt
reguleres tidligere indbetalt vægtafgift, og der foretages opkrævning af
vægtafgift for en ny periode fra dette tidspunkt. Såfremt køretøjets
anvendelse ikke er angivet senest den 31. august 1998, opkræves med virkning
fra 1. september 1998 tillægsafgift for privat anvendelse af køretøjet.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207
af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig
anvendelse.«.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når
den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med
udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse
af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og
erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt
eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede
virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende
køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller
anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter
momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter
skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til
formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.
Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra
ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens
anvendelse.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køre- køre- køre- køre- køretøj
tøj tøj tøj tøj
kr. kr. kr. kr. kr.
II. Vare- og last-
biler m.v., der
ikke er afgifts-
pligtige efter
lov om afgift af
vejbenyttelse,
samt visse på-
hængskøretøjer.
A. Motor- og på-
hængskøretøjer
m.v. indtil
4.000 kg tilladt
totalvægt
Totalvægt
indtil 500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00
Totalvægt
501-1.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00
Totalvægt
1.001-2.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00
Totalvægt
2.001-2.500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00
Totalvægt
2.501-3.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00
Totalvægt
3.001-4.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.
4. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som
anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af
tillægget for privat anvendelse.«.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
5. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
6. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«
til: »§ 2, stk. 5«.
7. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
8. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.
9. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen
endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og
erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved
efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende
køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de
nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt
dokumentation herfor.«.
10. I § 11 indsættes som stk . 2 :
» Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller
lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«.
11. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
12. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
13. § 16 affattes således:
» § 16. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder
kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«.
14. § 20 affattes således:
» § 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og
skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for
privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for
Motorkøretøjers afgørelser af:
1) Spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10.
2) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.
Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder
anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«.
15. § 21 affattes således:
»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer
(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de
pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger
også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter
tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på
offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er
registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller
erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre
personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-
og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de
nævnte eftersyn.
Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
herom.«.
16. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller
vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.
17. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og 6« til:
»stk. 8, 9 og 10«.
18. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer
ved«: »eller ændret anvendelse af«.
19. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
20. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere
straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.
§ 2
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og
§ 22 i lov nr. 980 af 17. december 1997, affattes § 7 således:
» § 7. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
afgiften, hvis bilen er bezindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes
afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og
2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven får med hensyn til vægtafgift virkning for det
enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.
september 1998 eller senere.
Stk. 3. Tillægsafgift for privat anvendelse samt for blandet
privat og erhvervsmæssig anvendelse opkræves med virkning fra den 1. august
1998 for afgiftsperioder, der begynder den 1. august 1998 eller senere.
Stk. 4. Registrerede ejere (brugere) af køretøjer omfattet af § 4,
stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3, hvis første indregistrering ligger efter den 2. juni
1998, men inden den 1. august 1998, skal senest den 31. august 1998 over for
Centralregisteret for Motorkøretøjer angive, om køretøjet anvendes privat,
blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. § 9,
stk. 1, 2. pkt. i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 9. For disse køretøjer opkræves tillægsafgiften med
virkning fra angivelsestidspunktet. Med virkning fra samme tidspunkt
reguleres tidligere indbetalt vægtafgift, og der foretages opkrævning af
vægtafgift for en ny periode fra dette tidspunkt. Såfremt køretøjets
anvendelse ikke er angivet senest den 31. august 1998, opkræves med virkning
fra 1. september 1998 tillægsafgift for privat anvendelse af køretøjet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Ved § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997 om ændring af lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. (Omlægning af varebilbeskatningen m.v.) indførtes tillæg
til vægtafgiften for varebiler, der anvendes helt eller delvis privat.
Tillægget udgjorde 1.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt indtil 2.000
kg. og 5.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt 2.001 til 4.000 kg. For
biler, der var registreret første gang inden den 1. januar 1991, og som ikke
havde skiftet ejer inden den 6. maj 1997 indførtes tillægget gradvis ved en
overgangsordning over en 5-årig periode.
Tillægget opkrævedes efter loven samtidig med vægtafgift og hos såvel
private som erhvervsdrivende. Virksomheder, som var registreret efter
momsloven eller lønsumsafgiftsloven, og som udelukkende anvendte køretøjet i
forbindelse med den afgiftspligtige aktivitet, fik tillægget tilbagebetalt
via moms- eller lønsumsafgiftsafregningen. Hvis køretøjet anvendtes til såvel
afgiftspligtige som andre formål (privat), tilbagebetaltes 50 pct. af
tillægget.
Tillægget opkrævedes første gang for afgiftsperioden 1. januar til 31.
december 1998.
Efter udsendelsen af opkrævningerne for perioden tilkendegav et stort
antal virksomheder og organisationer, at den i loven fastsatte opkrævning med
efterfølgende tilbagebetaling gav alvorlige likviditetsmæssige samt
administrative problemer for erhvervslivet. Det blev endvidere fra forskellig
side tilkendegivet, at afgiften opfattedes som havende tilbagevirkende kraft
i og med, at den omfattede såvel den bestående bilpark som nye biler.
Tillægsafgiften blev herefter ophævet ved lov nr. 81 af 9. februar 1998 om
ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ophævelse af
tillægsafgift for privat anvendelse). Skatteministeren tilkendegav samtidig,
at der senere ville blive fremsat forslag om afgift for privat anvendelse af
varebiler, men i en ændret form, således at opkrævningen ikke belaster
erhvervslivet unødigt. Endvidere skulle overgangsordningen med gradvis
indførelse af afgiften udvides til at omfatte alle varebiler, der var købt
inden den 6. maj 1997, hvor det oprindelige lovforslag blev fremsat for
Folketinget.
Det har efterfølgende vist sig, at en tillægsafgift for privat anvendelse
af varebiler omfattende den bestående bilpark under de nuværende forhold vil
være uforholdsmæssig ressourcekrævende såvel at indføre som at administrere.
Centralregisteret for Motorkøretøjer, som administrerer vægtafgift og
ligeledes administrerede den nu ophævede tillægsafgift, vil ikke uden en
betydelig og ressourcekrævende arbejdsindsats kunne håndtere en sådan afgift.
Muligheden for en ordning, hvor afgiften etableredes hos og administreredes
af told- og skattemyndighederne uafhængigt af vægtafgiften, har ligeledes
været undersøgt, men vurderes ikke at kunne gennemføres på et
omkostningsmæssigt forsvarligt niveau.
I forbindelse med den omlægning af varebilbeskatningen i foråret 1997,
hvor tillægsafgiften indgik som et af elementerne, ophævedes samtidig den
såkaldte »halvdelsregel« for varebiler.
Halvdelsreglen indebar, at store varebiler over 2 t kunne indregistreres
til en lav stykafgift på 19.000 eller 30.000 kr. i stedet for værdiafgift på
95 pct. på betingelse af, at varerummets længde udgjorde mindst halvdelen af
bilens samlede længde. Dette krav til konstruktionen indebar, at en række
off-roadere og firehjulstrækkere ikke kunne registreres som varebiler til den
lave afgift, men måtte betale værdiafgift på 95 pct. Ved omlægningen blev
stykafgiften erstattet af en 30 pct. værdiafgift - for biler over 3 t dog
højst 50.000 kr. Det samtidige bortfald af halvdelsreglen har indebåret, at
en række nye modeller af 4-hjulstrækkere m.v. på over 2 t nu kan
indregistreres med den lave 30 pct. værdiafgift. Tillægsafgiften på 5.000 kr.
årligt for privat anvendelse var forudset som en modvægt mod øget privat
anvendelse af de omhandlede køretøjer. Ophævelsen af tillægsafgiften har
dermed skabt et hul i lovgivningen i forhold til den samlede omlægning i
1997.
Med nærværende lovforslag genfremsættes forslaget om en tillægsafgift for
privat anvendelse af varebiler, men kun for nye biler, der registreres efter
lovforslagets fremsættelse. En sådan tillægsafgift, der kun omfatter
nyregistrerede biler, skønnes kun at kunne indbringe et beskedent provenu det
første år og svagt stigende med årene i takt med udskiftningen af den
bestående bilpark. For at kompensere for det derved opståede budgettab
foreslås samtidig en generel forhøjelse af vægtafgiften for alle varebiler
uanset anvendelse.
Da den bestående bilpark ikke foreslås omfattet af tillægsafgiften -
heller ikke i forbindelse med salg eller nyregistrering - vil der være risiko
for, at ejerne vil forsøge at forlænge levetiden på deres biler mest muligt
og også ud over, hvad der udfra et miljø- og sikkerhedsmæssigt synspunkt er
hensigtsmæssigt. Det vil under hensyn hertil være nødvendigt, at holde
området under observation med henblik på at kunne gennemføre passende
forholdsregler, såfremt der konstateres en uhensigtsmæssig udvikling.
Generel forhøjelse af vægtafgiften
Vægtafgiften foreslås forhøjet for alle varebiler uanset anvendelse. For
varebiler med tilladt totalvægt til og med 2.000 kg. foreslås afgiften
forhøjet med 300 kr. årligt. For varebiler med tilladt totalvægt over 2.000
kg. foreslås afgiften forhøjet med 1.000 kr. årligt. Den forhøjede vægtafgift
opkræves med virkning for førstkommende afgiftsperiode, der starter den 1.
september 1998 eller senere.
Tillægsafgift for privat anvendelse
Anvendelsesområde og satser
Afgiften pålægges privat samt blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse
af varebiler. For varebiler, der kun anvendes privat, udgør tillægget 750 kr.
årligt for varebiler med tilladt totalvægt til og med 2.000 kg. og 4210 kr.
årligt for varebiler med tilladt totalvægt over 2.000 kg. For biler, der
anvendes blandet, udgør tillægget halvdelen af de nævnte satser. Satserne er
fastsat,så de sammen med forhøjelsen af vægtafgiften, svarer til de satser,
der var fastsat i den oprindelige lov som justeret pr. 1. januar 1998.
Afgiften får virkning for køretøjer, der registreres fra dagen efter
lovforslagets fremsættelse, dvs. den 3. juni 1998.
Den ophævede lov anvendte ikke en selvstændig afgrænsning af
erhvervsmæssig/privat anvendelse. Virksomheder, der var registreret efter
merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven og udelukkende anvendte
køretøjet i forbindelse med den afgiftspligtige virksomhed, indbetalte
afgiften, men fik den tilbagebetalt igen over moms- eller lønsumsafregningen.
Anvendtes køretøjet ud over de afgiftspligtige formål også til andre formål,
blev halvdelen af afgiften tilbagebetalt.
Det har i nærværende lovforslag været afgørende at friholde erhvervslivet
for opkrævning med efterfølgende tilbagebetaling af afgift.
Erfaringerne med den nu ophævede tillægsafgift viste samtidig, at
afgrænsningen af virksomheder, der i princippet skulle friholdes fra afgiften
var for snæver. Visse former for virksomhed må anses for erhvervsmæssig eller
i hvert tilfælde ikke privat, uanset at virksomheden ikke er moms- eller
lønsumsafgiftspligtig. I forslaget er indsat en afgrænsning af privat og
blandet anvendelse, som indebærer en udvidelse af begrebet erhvervsmæssig i
forhold til den tidligere afgrænsning. Det er imidlertid ikke skønnet
hensigtsmæssigt at fastsætte en helt selvstændig afgrænsning af
erhvervsbegrebet, og afgrænsningen bygger derfor på den afgrænsning, der i
forvejen anvendes inden for moms- og skattelovgivningen. Hovedreglen er
derfor, at hvis den virksomhed, som køretøjet anvendes i forbindelse med,
efter moms- eller skattelovgivningen kan anses for at være erhvervsmæssig,
vil denne anvendelse også blive anset for erhvervsmæssig, med hensyn til
tillægsafgiften. Da der herved vil være situationer, hvor afgørelsen må
træffes efter et konkret skøn, er det fastsat, at det er told- og
skattemyndighederne, der i første instans skal træffe afgørelse i sager herom
og med mulighed for indbringelse for Landsskatteretten.
Afgiftsperiode og opkrævning
Det foreslås, at tillægget for privat anvendelse opkræves af
Centralregisteret for Motorkøretøjer sammen med opkrævningen af vægtafgift og
evt. udligningsafgift, og at det administrativt behandles på samme måde som
vægtafgiften. Dvs. opkrævning een gang årligt for en 12 måneders periode og
med samme procedurer for tilbagebetaling som følge af ejerskift m.v., gebyrer
og renter ved manglende betaling, rykkerprocedurer etc.
Angivelse af anvendelse
For nye varebiler, der registreres første gang efter lovforslagets
fremsættelse, vil det såvel i forbindelse med første indregistrering som ved
efterfølgende omregistreringer skulle angives, om køretøjet anvendes privat,
blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt.
Centralregisteret for Motorkøretøjer skal have meddelelse om enhver ændring i
anvendelsen, som kan have betydning for afgiften. De hyppigst forekommende
situationer i den forbindelse vil antagelig være overgang fra erhvervsmæssig
til blandet eller privat anvendelse eller overgang fra blandet til privat.
Manglende eller urigtige oplysninger - herunder fortielser - af betydning for
afgiften er sanktioneret med bødestraf. Såfremt overtrædelse af
angivelsespligten sker med forsæt til at unddrage statskassen afgift, er
indført strafferamme med mulighed for hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Kontrol - mærkat
Kontrollen med vægt- og udligningsafgift ligger hos politiet og tager
udgangspunkt i køretøjets registrering. Tillægsafgiften er knyttet til en
angivelse over for Centralregisteret for Motorkøretøjer, og beror i praksis -
især for virksomhedernes vedkommende - på den faktiske anvendelse. Politiet
vil i forbindelse med vejkontrol kunne konstatere hvilken anvendelse, der er
angivet for køretøjet, men det vil derudover være nødvendigt med en
regnskabsmæssig kontrol hos den, der er registreret som ejer (bruger) af
køretøjet - uanset om der er tale om en fysisk person eller en virksomhed.
Det er foreslået, at Told2Skat varetager denne kontrol, der vil kunne ske som
led i den almindelige virksomhedskontrol eller i forbindelse med
kontrolaktioner.
Det har været overvejet som et kontrolmiddel at synliggøre ordningen ved
anvendelse af en mærkat, vignet eller lignende til anbringelse på køretøjet
eller ved at lade køretøjerne indregistrere på særlige nummerplader.
Ordninger af denne art vurderes ikke at være umiddelbart realisable, men der
er indsat bemyndigelse til skatteministeren til efter aftale med
justitsministeren at kunne indføre sådanne ordninger.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om at genindføre tillægsafgiften, men nu alene for nye biler,
vil medføre en provenugevinst på ca. 20 mill. kr. for hver årgang varebiler.
Provenugevinsten for hver årgang vil stige til ca. 35 mill. kr. efterhånden
som hver årgang bliver ældre. På meget langt sigt når hele den nuværende
varebilbestand er udskiftet, vil provenugevinsten udgøre ca. 275 mill. kr.
vedrørende tillægsafgiften i 1998 niveau.
Forslaget om at forhøje den almindelige vægtafgift vil medføre en
provenugevinst på ca. 260 mill. kr. årligt.
For finansår 1998 vil virkningen af forslaget være en provenugevinst på
ca. 10 mill. kr. vedrørende tillægsafgiften og ca. 10 mill. kr. vedrørende
vægtafgiftsforhøjelsen.
I finansår 1999 vil virkningen være en provenugevinst på ca. 30 mill. kr.
vedrørende tillægsafgiften og ca. 260 mill. kr. vedrørende
vægtafgiftsforhøjelsen, i alt ca. 290 mill. kr.
I finansår 2000 vil virkningen være steget til ca. 315 mill. kr.
Virkningen stiger herefter med ca. 25 mill. kr. hvert år til i alt 535 mill.
kr. på meget lang sigt, når hele den nuværende varevognsbestand er udskiftet.
Mindst lige så vigtigt som den direkte provenugevinst vil forslaget
medvirke til, at der ikke sker en erodering af afgiftsprovenuet ved, at
personbiler i større antal erstattes af varebiler til privatkørsel.
Mulighederne herfor blev forbedret ved bortfald af halvdelsreglen i 1997.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om tillægsafgiften har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget om forhøjelse af vægtafgiften vil belaste erhvervene med ekstra
omkostninger på ca. 180 mill. kr. årligt, idet halvdelen af afgiftsstigningen
for varebiler til blandet anvendelse er henregnet til erhverv.
Varebilerne anvendes især i hjemmemarkedserhverv, hvor man kan forvente en
overvæltning i priserne.
Miljømæssige konsekvenser
Ved forslaget genetableres de positive miljømæssige virkninger, der fulgte
af de oprindelige regler for tillægsafgiften, og som midlertidigt blev
ophævet i februar 1998, jf. bemærkningerne til lovforslag L 252 af 6. maj
1997.
Forholdet til EU-retten
Vægtafgifter og andre periodiske afgifter for varebiler er ikke
harmoniseret i EU. Forslaget skal notificeres i overensstemmelse med Rådets
direktiv 83/189/EØF som ændret senest ved direktiv 94/10/EØF.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre en engangsudgift for Told2Skat på 300.000 kr.
til information m.v. De årlige driftsudgifter for Told2Skat skønnes at udgøre
10 årsværk fordelt med halvdelen til virksomhedskontrol og kontrolaktioner og
halvdelen til førsteinstansafgørelser vedrørende tillægsafgiften. Herudover
skønnes forslaget at medføre engangsudgift på 600.000 kr. til
Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Den umiddelbare konsekvens er, at virksomheder m.v. som led i 1.
registrering skal anmelde køretøjets anvendelse og i forbindelse med senere
ændringer af anvendelsen ligeledes skal anmelde dette til Centralregisteret
for Motorkøretøjer. For virksomheder, der skal betale afgift for blandet
anvendelse, vil opkrævningen ske sammen med opkrævningen af den almindelige
vægtafgift og vil dermed ikke udgøre nogen ekstra administrativ belastning.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det foreslås, at der ud over vægtafgift og evt. udligningsafgift skal
betales tillæg for varebiler, der udelukkende anvendes privat eller anvendes
blandet privat og erhvervsmæssigt. Tillægget indføres kun for nye biler, der
registreres første gang fra dagen efter lovforslagets fremsættelse.
Til nr. 2.
Det foreslås her defineret, hvad der forstås ved privat og ved blandet
privat og erhvervsmæssig anvendelse af varebiler. Den afgrænsning af
erhvervsmæssig anvendelse, der herved fremkommer, er bredere end den, der var
fastsat i den nu ophævede lovgivning, hvor afgrænsningen gik på virksomheder,
der var afgiftspligtige efter moms- eller lønsumsafgiftslovgivningen. Den her
foreslåede afgrænsning omfatter således traditionel erhvervsvirksomhed,
offentlig virksomhed, selvstændig erhvervsvirksomhed i mindre omfang,
eksempelvis som bierhverv, og herudover lønmodtagere, eksempelvis
repræsentanter m.v., der som led i ansættelsen skal anvende egen bil ved
udførelsen af arbejdsopgaverne.
Udgangspunktet er, at hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender
køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende
køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er
anvendelsen privat.
Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse kan forekomme i forskellige
situationer. I den ene hovedtype af tilfælde er køretøjet registreret ved en
ejer (bruger), der udøver virksomhed under en eller anden form i privat eller
offentligt regi og anvender køretøjet i denne forbindelse, dvs.
erhvervsmæssigt. Hvis køretøjet herudover anvendes af indehaveren eller
ansatte til formål, som er virksomheden uvedkommende, er der tale om blandet
anvendelse. Som eksempler på anvendelser, der anses for virksomheden
uvedkommende, kan nævnes fritidskørsel og - som udgangspunkt - kørsel mellem
hjem og arbejdsplads, uanset om kørslen kunne være omfattet af ligningslovens
§ 9B, stk. 1 a) (60-dages reglen). I tilfælde, hvor kørsel mellem hjem og
arbejdsplads udføres i virksomhedens interesse eksempelvis somt led i den
momspligtige virksomhed, anses den dog også efter nærværende lov for
erhvervsmæssig.
Der er ikke krav om noget bestemt forhold mellem de forskellige typer af
anvendelse, men som beskrevet neden for vil der kunne forekomme situationer,
hvor den erhvervsmæssige anvendelse vil være af så underordnet karakter, at
den ikke kan anerkendes. Det rent formelle aspekt - eksempelvis at køretøjet
figurerer i virksomhedens regnskab - er heller ikke i sig selv afgørende.
Anvendes køretøjet eksempelvis udelukkende af virksomhedsindehaverens
familiemedlemmer til rent private formål, vil der være tale om privat
anvendelse. Denne type problemstilling er imidlertid ikke specifik for
tillægsafgiften, men kan ligeledes opstå f. eks. i forbindelse med moms. Her
er der fuldt fradrag for såvel købs- som driftsmoms, når køretøjet
udelukkende anvendes i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Anvendes
køretøjet både til momspligtig virksomhed og til andet, er der kun fradrag
for driftsmoms. Anvendes køretøjet slet ikke i den momspligtige virksomhed er
der hverken fradrag for købs- eller driftsmoms. Denne type sager er i praksis
ofte meget bevisafhængige.
En anden hovedgruppe er køretøjer, der er registreret ved en fysisk
person, der ikke er selvstændig erhvervsdrivende som hovederhverv. Her vil
der være formodning for ren privat anvendelse, men i nogle tilfælde vil der
kunne være blandet anvendelse. Som eksempler kan nævnes lønmodtageren, der
som led i ansættelsen skal anvende egen bil ved udførsel af arbejdsopgaver
for ansættelsesstedet, eller lønmodtageren, pensionisten eller andre, der
anvender bilen i forbindelse med deltids- eller bierhverv. Det er i alle
tilfælde en forudsætning, at de kørsler, der er tale om, nødvendigvis må
udføres med en varevogn. Også i de her nævnte situationer vil det være uden
betydning, om ligningslovens § 9 B, stk. 1 a) (60-dages reglen) finder
anvendelse, idet kørsel mellem hjem og arbejdsplads som udgangspunkt
betragtes som privat anvendelse, der er virksomheden uvedkommende.
For biler, der anvendes som led i ansættelsesforholdet skal der foreligge
en klar aftale, som forpligter lønmodtageren.
I forbindelse med bi- eller deltidserhverv opstår afgrænsningen mellem
hobby og erhverv, som ligeledes kendes fra moms- og skattelovgivningen. Hvis
en aktivitet hverken kan anerkendes som erhvervsmæssig efter
skattelovgivningen (med henblik på fradragsretten i forbindelse med
underskud) eller som momspligtig virksomhed efter momslovgivningen, vil
anvendelsen af bilen til denne virksomhed ikke anses for at være blandet
anvendelse.
Et beslægtet afgrænsningsspørgsmål kan opstå i forbindelse med virksomhed
af periodisk karakter eller med momsregistreret virksomhed uden aktivitet.
Hvis en periodisk eller sæsonbetonet virksomhed anerkendes som moms- eller
lønsumsafgiftspligtig virksomhed eller kan anses for erhvervsmæssig i henhold
til skattelovgivningen, må varebilens anvendelse i forbindelse med den
pågældende virksomhed ligeledes anses for erhvervsmæssig. Dette kan ses i
sammenhæng med, at selv om en momspligtig ligger stille i vinterhalvåret, vil
der stadig være fradragsret for momsen af driftsomkostninger på køretøjet i
denne periode. Er der derimod tale om en momsregistreret virksomhed med ringe
eller ingen erhvervsmæssig aktivitet, kan situationen være en anden.
En virksomhed, hvis aktiviteter ophører, kan godt fortsætte med at være
momsregistreret. Der skal indsendes momsangivelse, der typisk vil være 0, men
der er ingen pligt til at afmelde registreringen. Så længe der ikke sker
udbetaling til virksomheden af negativ moms, kan situationen i princippet
bestå over en lang periode. Også her vil der være den sammenhæng, at så
længe, der indrømmes fradragsret for indgående moms, må anvendelse af
varebilen i forbindelse med virksomheden anses for erhvervsmæssig. Er der
ingen aktivitet i virksomheden, eller er aktiviteten af en karakter, der
falder ind under begrebet hobbyvirksomhed, vil der ikke være fradrag for
indgående moms, og varebilens anvendelse kan dermed ikke blive
erhvervsmæssig.
Også for biludlejningsvirksomheder vil der kunne forekomme forskellige
situationer. En varebil, der udelukkende anvendes til almindelig
korttidsudlejning, hvor udlejningsfirmaet er registreret som ejer (bruger),
vil være ren erhvervsmæssig, medmindre bilen anvendes privat af virksomhedens
indehave(re)/ansatte m.v. At den under den erhvervsmæssige udlejning anvendes
privat af lejer er netop led i udlejers erhvervsmæssige virksomhed. Anvendes
bilen derimod til leasing med en virksomhed eller fysisk person forskellig
fra udlejningsvirksomheden registreret som bruger, vil det være brugerens
anvendelse, der er afgørende.
Det kan ikke udelukkes, at der med denne forskel - udlejning afgiftsfrit,
men leasing afgiftspligtigt efter brugers anvendelse - vil kunne opstå forsøg
på omgåelse ved rubricering af flest mulige forretninger som udlejning. Det
er efter færdselsloven den, der har varig rådighed over køretøjet, der anses
som bruger, men hverken færdselsloven eller Trafikministeriets bekendtgørelse
om registrering fastsætter nogen grænse for, hvornår en rådighed er varig.
Rådigheden over køretøjet vil fremgå af den enkelte leje- eller
leasingkontrakt, og udgangspunktet vil være, at i det omfang, der efter
færdselslovgivningen og registreringsbekendtgørelsen anses for at være krav
om registrering som bruger, vil dette også gælde i forhold til
tillægsafgiften.
I forbindelse med firmabiler vil der ligeledes kunne forekomme forskellige
situationer. Som udgangspunkt vil der her være formodning for blandet
anvendelse, men hvis bilen udelukkende anvendes til fritidskørsel og kørsel
mellem hjem og arbejde, vil anvendelsen kunne være ren privat.
Under hensyn til, at der således vil kunne forekomme
afgrænsningsspørgsmål, er der, jf. neden for, indsat klagebestemmelse med
mulighed for indbringelse af sager for Landsskatteretten.
Til nr. 3.
Vægtafgiftssatserne foreslås forhøjet med 300 kr. årligt for varebiler med
tilladt totalvægt til og med 2.000 kg. og med 1.000 kr. åligt for varebiler
med tilladt totalvægt over 2.000 kg.
Endvidere foreslås tillægget for privat anvendelse fastsat til 750 kr.
årligt for varebiler til og med 2.000 kg. og 4210 kr. årligt for varebiler
over 2.000 kg.
Til nr. 4.
Tillægget for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af varebiler
fastsættes lige som i den tidligere lov til 50 pct. af tillægget for ren
privat anvendelse.
Til nr. 5-8
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.
Til nr. 9.
Vægtafgiftslovens bestemmelser om oplysningspligt udvides med oplysninger
om køretøjets anvendelse. Endvidere bemyndiges skatteministeren til efter
aftale med justitsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om angivelse
af de nævnte oplysninger. Det undersøges i denne forbindelse, om det er
muligt at stille krav om, at såfremt køretøjet er registreret ved en ejer
(bruger) med et SE-nr., skal registrering ske ved eller med henvisning til
dette.
Til nr. 10
Skatteministeren bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren at
fastsætte bestemmelser om, at køretøjer skal kunne registreres på særlige
nummerplader eller forsynes med en mærkat eller lignende, der kan fungere som
et synligt bevis på hvilken anvendelse, de er angivet til. En sådan ordning,
der vil kunne lette kontrolarbejdet, kan hermed indføres, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt. Såvel mærkatløsninger som indregistrering på særlige
nummerplader har været under overvejelse, men det synes ikke for indeværende
muligt at pege på en ordning, som kan opfylde de nødvendige forudsætninger
med hensyn til sikkerhed, synlighed og administrerbarhed inden for en
forsvarlig udgiftsramme.
Til nr. 11 og 12.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.
Til nr. 13.
Den eksisterende bestemmelse i vægtafgiftsloven indeholder en bemyndigelse
til socialministeren til at fastsætte regler om, at invaliderede personer,
som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af
motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Med ændringen indføres fritagelsen nu
i selve loven og udvides til også at omfatte tillæg for privat anvendelse.
Samtidig justeres bestemmelsens tekst under hensyn til, at bistandsloven
afløses af lov om social service. Benævnelsen »invaliderede
personer« ændres til »personer med varig nedsat
funktionsevne«.
Socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgørelser
om afgiftsfritagelse, hvilket svarer til den bestemmelse, der med lov nr. 979
af 17. december 1997 blev indsat i loven om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Til nr. 14.
Det foreslås, at de statslige told- og skattemyndigheder af
skatteministeren kan bemyndiges til at træffe afgørelser efter loven, og at
afgørelser om tillæg for privat anvendelse kan indbringes for
Landsskatteretten.
Samtidig bringes bestemmelsen på linie med bestemmelser om klageadgang i
den øvrige afgiftslovgivning efter lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret
klagestruktur m.v.), idet skatteministeren ligeledes foreslås at kunne
bemyndige Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe afgørelser med
mulighed for indbringelse af afgørelser for Landsskatteretten i visse
tilfælde. Bemyndigelsen til Centralregisteret og muligheden for indbringelse
af visse af Registerets afgørelser for Landsskatteretten svarer til, hvad der
hidtil har været fastsat i skatteministeriets bekendtgørelse om opkrævning af
vægtafgift for motorkøretøjer m.v. senest bekendtgørelse nr. 114 af 19.
februar 1998.
Til nr. 15.
Det er fundet nødvendigt, at bemyndige told- og skattemyndighederne til
uden retskendelse at kunne foretage kontrol af regnskaber m.v samt varebiler,
der er registreret ved en virksomhed eller fysisk person som ejer (bruger),
og som er angivet til blandet privat og erhvervsmæssig eller udelukkende
erhvervsmæssig anvendelse. Bemyndigelsen dækker ligeledes adgang til kontrol
af de pågældende køretøjer på offentlige steder. I øvrigt svarer
bemyndigelsen i sit indhold til kontrolbestemmelser i den øvrige
afgiftslovgivning og er udformet efter samme retningslinier, som i lovforslag
nr. L 77 (Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse, m.v.),
der blev fremsat af skatteministeren den 14. november 1997.
Til nr. 16
Bødebestemmelsen i forbindelse med afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger udvides til også at omfatte fortielse.
Til nr. 17
Ændringen af henvisning til §§ er konsekvensændringer, men retter samtidig
op på en manglende konsekvensændring i forbindelse med lov nr. 363 af 2. juni
1997 (Omlægning af varebilbeskatningen m.v.).
Til nr. 18
Bødebestemmelsen i forbindelse med undladelse af at afgive oplysninger til
politiet om ændringer af et køretøj af betydning for afgiftens beregning
udvides til også at omfatte undladelse af at afgive oplysninger om ændret
anvendelse af et køretøj.
Til nr. 19.
I den eksisterende vægtafgiftslov er der alene hjemmel til at straffe
overtrædelse med bøde. De overtrædelser, der er omhandlet, antages i vid
udstrækning at have karakter af overtrædelse af ordensforskrifter. Med
indførelsen af tillægget for privat anvendelse kan opstå situationer, hvor
der i større omfang vil kunne afgives forkerte oplysninger eller
tilbageholdes oplysninger med forsæt til at unddrage statskassen afgift. Der
er derfor indsat en standardbestemmelse, som kendes i anden
afgiftslovgivning, med mulighed for hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Til nr. 20.
Der indsættes en ny bestemmelse, som ligeledes kendes fra anden
afgiftslovgivning, om mulighed for administrative afgørelser i bødesager.
Til § 2
For at skabe ensartethed i vægtafgiftsloven og lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler med hensyn til afgiftsfritagelse for
personer med varig nedsat funktionsevne ændres betegnelsen »invaliderede
personer« til »personer med varig nedsat funktionsevne«, jf.
nr. 13.
Til § 3
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Tillægsafgiften får virkning fra den 1. august 1998 og vægtafgiftsforhøjelsen
fra den 1. september 1998. For begge afgifter får loven virkning for det
enkelte køretøj for den første almindelige afgiftsperiode, der påbegyndes
efter de nævnte datoer. I forbindelse med ophævelsen af den tidligere
tillægsafgift er vægtafgiftsperioden for en stor del af de bestående
varebiler i dag fastlagt, så den nye periode først starter den 1. februar
1999. Den forhøjede vægtafgift vil derfor for hovedparten først blive
opkrævet til næste år. For køretøjer, der registreres eller omregistreres
efter den 1. september 1998, skal de forhøjede satser betales i denne
forbindelse.
Tillægsafgiften opkræves i forbindelse med registreringen for køretøjer,
der registreres efter den 1. august 1998. Det er endvidere foreslået, at
tillægsafgiften skal omfatte alle varebiler, der registreres som nye fra
dagen efter fremsættelsen af lovforslaget, dvs. den 3. juni 1998 og frem til
den 31. juli 1998. For disse køretøjer betales alene vægtafgift i forbindelse
med registreringen, og de registrerede ejere (brugere) vil efterfølgende
modtage henvendelse fra politiet med anmodning om at angive deres anvendelse
af køretøjet inden udgangen af august 1998. Herefter opkræves tillægsafgift
og vægtafgift for en ny periode med virkning fra anmeldelsen og der reguleres
for den tidligere indbetalte vægtafgift. Hvis køretøjets anvendelse ikke er
angivet inden udgangen af august 1998 opkræves tillægsafgift for fuld privat
anvendelse og de forhøjede vægtafgiftssatser med virkning fra 1. september
1998.
Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad):
Hermed tillader jeg mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler. (Tillægsaf gift
for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for
varebiler).
(Lovforslag nr. L 89).
I februar i år ophævedes den tillægsafgift for privat anvendelse af
varebiler, som blev indført i juni sidste år i forbindelse med en omlægning
af varebilbeskatningen. Samtidig med ophæ velsen blev det tilkendegivet, at
der senere ville blive fremsat forslag om en ny tillægsafgift, hvori der
ville blive taget højde for en række af de kritikpunkter, der førte til
ophævelsen af den tidligere afgift.
Formålet med tillægsafgiften var at begrænse den private anvendelse af
varebiler, især de lidt større biler på over 2.000 kg. Tillægsafgiften skulle
endvidere ses i sammenhæng med den såkaldte halvdelsregel, der blev ophævet
samtidig med indførelsen af afgiften. Ophævelsen af halvdelsreglen indebar,
at en række store varebiler - firehjulstrækkere og off-roadere m.v. - kunne
indregistreres til den lave værdiafgift på 30 pct. og højst 50.000 kr. i
stedet for den almindelige varevognsafgift på 95 pct.
De forhold, der begrundede indførelsen af den tidligere tillægsafgift, er
således stadig til stede og nødvendiggør fremsættelsen af nærværende
lovforslag.
Et væsentligt kritikpunkt, der blev fremført mod den tidligere
tillægsafgift, gik på, at afgiften også opkrævedes for biler til ren
erhvervsmæssig anvendelse. Den indbetalte afgift blev så senere refunderet
til virksomhederne via moms- eller lønsumsafgiftsregnskabet. Det blev også
kritiseret, at afgiften opkrævedes af hele den bestående bilpark samt, at
kredsen af virksomheder - de moms- eller lønsumsafgiftspligtige - der kunne
få afgiften tilbage, var for snæver.
Den nye tillægsafgift for privat anvendelse foreslås indført udelukkende
for nye varebiler, der indregistreres efter fremsættelsen af forslaget. Det
foreslås endvidere, at afgiften ikke opkræves for varebiler, der udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt. Endelig foreslås afgrænsningen af erhvervsbegrebet
udvidet, så det både omfatter traditionel erhvervsvirksom hed, offentlig
virksomhed, selvstændig erhvervsvirksomhed i mindre omfang - eksempelvis som
bierhverv - samt visse tilfælde, hvor lønmodtagere som led i et
ansættelsesforhold er forpligtet til at anvende egen bil ved udførelsen af
arbejdsopgaver. I de sidstnævnte tilfælde -bierhverv og lønmodtagere - er det
dog en betingelse, at udførelsen af opgaverne nødvendig vis må ske ved hjæp
af en varebil.
Der opereres også i det nye lovforslag med fuld afgift for ren privat
anvendelse og halv afgift, hvis bilen anvendes blandet privat og
erhvervsmæssigt. I forbindelse med indregistreringen af bilen vil det skulle
angives, hvorledes bilen skal anvendes, dvs. erhvervsmæssigt, privat eller
blandet. Afgiften foreslås opkrævet årligt sammen med vægtafgiften og i det
hele taget administreret sammen med vægtafgiften af Centralregisteret for
Motorkøretøjer. Kontrollen med anvendelsen skal varetages af told- og
skattemyndighederne i forbindelse med virksomhedskontrollen og andre
målrettede kontrolaktioner. Forslaget indeholder endvi dere bemyndigelse til,
at der kan fastsættes bestemmelser om, at varebilerne kan registreres på
særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller lignende, som kan
synliggøre hvilken anvendelse, bilerne er registreret til. Det skal
undersøges, hvorledes en sådan synlig gørelse vil kunne gennemføres på en
hensigtsmæssig måde.
Da den foreslåede tillægsafgift udelukkende skal omfatte nye biler, vil
provenuet i år og i de første mange år være langt mindre end provenuet fra
den tidligere afgift. Denne var anslået at indbringe 375 mill. kr. årligt,
hvorimod den nye ved uændrede satser vil indbringe ca. 25 mill. kr. for hver
ny årgang biler, gradvist stigende i takt med, at de lidt ældre biler overgår
fra ren erhvervsmæssig til blandet eller privat anvendelse.
Da der ikke vil blive opkrævet tillægsafgift af de ældre årgange varebiler
til hel eller delvis privat anvendelse, vil der være en større tilskyndelse
for private til at overtage ældre årgange varebiler fra erhverv og beholde de
ældre biler længere end ellers. Med henblik på at begrænse incitamenterne
hertil, og også pålægge de ældre varebiler til privat anvendelse en ekstra
afgift, og af hensyn til målene for den samlede provenuvirkning, foreslås
samtidig en generel forhøjelse af vægtafgiften for alle varebiler uanset
anvendelse. Forhøjelsen foreslås til 300 kr. årligt for varebiler til og med
2.000 kg totalvægt og 1.000 kr. årligt for biler på over 2.000 kg. Satserne
for privat anvendelse foreslås tilsvarende nedsat, og bliver herefter 750 kr.
årligt for varebiler til og med 2.000 kg. og 4.210 kr. årligt for varebiler
over 2.000 kg. Satserne vil fremover blive reguleret årligt ligesom
vægtafgiftssatserne.
Det foreslås, at tillægsafgiften opkræves fra 1. august 1998, men for alle
varebiler, der indregistreres fra dagen efter fremsættelsen af dette forslag.
Den forhøjede vægtafgift foreslås opkrævet fra 1. september 1998.
Herudover indeholder forslaget en mindre justering uden praktisk betydning
af bestemmelsen om afgiftsfritagelse for visse invalidebiler samt en
tilsvarende konsekvensændring af loven om afgift efter brændstofforbrug.
Idet jeg i øvrigt henviser til forslagets bemærkninger, skal jeg anbefale
det til Tingets velvilli ge behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207
af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig
anvendelse.«.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når
den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med
udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse
af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og
erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt
eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede
virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende
køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller
anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter
momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter
skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til
formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil.
Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra
ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens
anvendelse.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og
af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I
og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som
fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog §
15.
Stk. 2. Af køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere
afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.
3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køre- køre- køre- køre- køretøj
tøj tøj tøj tøj
kr. kr. kr. kr. kr.
II. Vare- og last-
biler m.v., der
ikke er afgifts-
pligtige efter
lov om afgift af
vejbenyttelse,
samt visse på-
hængskøretøjer.
A. Motor- og på-
hængskøretøjer
m.v. indtil
4.000 kg tilladt
totalvægt
Totalvægt
indtil 500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00
Totalvægt
501-1.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00
Totalvægt
1.001-2.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00
Totalvægt
2.001-2.500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00
Totalvægt
2.501-3.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00
Totalvægt
3.001-4.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.
4. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som
anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af
tillægget for privat anvendelse.«.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
5. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige
efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af
registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af
registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport,
svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser.
Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til
godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte
påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de
nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og
lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til
godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
Vægtafgift Udligningsafgift
Motor- Påhængs- Moter- Påhængs-
køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr.
I. Motorcykler med vareside-
vogn.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 290,25 - 76 -
II. Vare- og lastbiler m.v.,
der ikke er afgiftsplig-
tige efter lov om afgift
af vejbenyttelse, samt
visse påhængskøretøj.
A. Motor- og påhængskøre-
tøjer m.v. indtil 4.000
kg tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 410,00 - 210,00 -
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 610,00 110,00 320,00 -
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.210,00 220,00 470,00 -
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.620,00 290,00 630,00 -
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.140,00 360,00 730,00 -
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.140,00 440,00 840,00 160,00
B. - - -
Stk. 9. Med køretøjer som nævnt i stk. 6 må foruden føreren kun
befordres personer, der arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller
fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde være
påmalet virksomhedens navn.
6. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«
til: »§ 2, stk. 5«.
§ 4 a. Af lastbiler og vogntog m.v., der er afgiftspligtige efter
lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede
registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter
nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for
flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende
lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft
for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det
eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden
påhængsvogn, jf. § 2, stk. 2. For lastbiler, der er registreret som trækkraft
for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den
pågældende lastbil har den højeste sats:
- - -
7. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
§ 6. - - -
Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5
omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse
og betales forud for hele perioden.
Stk. 3-4. - - -
8. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.
§ 6. - - -
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer
til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt
for forfalden, ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
9. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen
endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og
erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved
efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende
køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de
nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt
dokumentation herfor.«.
§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om
køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden
drivkraft.
Stk. 2-3. - - -
10. I § 11 indsættes som stk . 2 :
» Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller
lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«.
§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering.
11. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:
1. Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af
kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem
der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.
2. Ophævet.
3. Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab.
4. Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og
redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,
som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
5. Ambulancer.
6. Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til
rutekørsel og herudover alene anvendes til:
a) kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene
afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørslen skal udføres
efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser og i
henhold til forud offentliggjort køreplan.
b) befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er
ramt af trafikforstyrrelser.
7. Trehjulede eldrevne motorcykler.
Stk. 2. - - -
12. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering,
skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og
udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en
betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.
Stk. 4. - - -
13. § 16 affattes således:
» § 16. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder
kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«.
§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter
invaliderede personer, som efter lov om social service kan opnå støtte til
erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen
gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den
pågældende.
14. § 20 affattes således:
» § 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og
skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for
privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for
Motorkøretøjers afgørelser af:
1) Spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10.
2) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.
Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder
anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«.
§ 20. (Ophævet ved lov nr. 396 af 6/6 1991).
15. § 21 affattes således:
»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer
(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de
pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger
også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter
tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på
offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er
registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller
erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre
personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-
og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de
nævnte eftersyn.
Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
herom.«.
§ 21. (Ophævet ved lov nr. 957 af 25/11 1994).
16. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller
vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.
§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:
1. afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
2. beregning af afgiftens størrelse,
3. afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2. - - -
17. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og
6« til: »stk. 8,9 og 10«.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. overtræder § 4, stk. 4, 5 og 6,
2. - - -
18. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer
ved« : »eller ændret anvendelse af«.
Stk. 2. - - -
2. undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning
om ændringer ved et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning,
3. - - -
19. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
20. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere
straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.
§ 2
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler som senest ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og §
22 i lov nr. 980 af 17. december 1997, affatttes § 7 således:
» § 7. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
afgiften, hvis bilen er bezindreven. Er bilen dieseldreven nedsættes afgiften
til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2.
Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«.
§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand eller
lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dielseldreven, nedsættes
afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og
2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter stk. 1.
Efter 2. behandling den 19. juni 1998
§ 1
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207
af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig
anvendelse.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når
den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med
udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse
af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og
erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt
eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede
virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende
køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller
anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter
momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter
skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til
formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.
Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra
ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens
anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køre- køre- køre- køre- køretøj
tøj tøj tøj tøj
kr. kr. kr. kr. kr.
II. Vare- og last-
biler m.v., der
ikke er afgifts-
pligtige efter
lov om afgift af
vejbenyttelse,
samt visse på-
hængskøretøjer.
A. Motor- og på-
hængskøretøjer
m.v. indtil
4.000 kg tilladt
totalvægt
Totalvægt
indtil 500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00
Totalvægt
501-1.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00
Totalvægt
1.001-2.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00
Totalvægt
2.001-2.500 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00
Totalvægt
2.501-3.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00
Totalvægt
3.001-4.000 kg.
Afgift pr.
køretøj:
12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.
4. I § 4, stk. 2, ændres »1997« til:
»1998« og »1998« til: »1999«.
5. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som
anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af
tillægget for privat anvendelse.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
6. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
7. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«
til: »§ 2, stk. 5«.
8. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
9. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.
10. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen
endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og
erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved
efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende
køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de
nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt
dokumentation herfor.«
11. I § 11 indsættes som stk . 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller
lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«
12. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
13. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
14. § 16 affattes således:
»§ 16. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter
lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder
kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«
15. § 20 affattes således:
»§ 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og
skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for
privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for
Motorkøretøjers afgørelser af
1) spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10 og
2) spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.
Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder
anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«
16. § 21 affattes således:
»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer
(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de
pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger
også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter
tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på
offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er
registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller
erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre
personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-
og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de
nævnte eftersyn.
Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
herom.«
17. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller
vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.
18. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og
6« til: »stk. 8, 9 og 10«.
19. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer
ved«: »eller ændret anvendelse af«.
20. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
21. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere
straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
§ 2
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i
lov nr. 980 af 17. december 1997, affattes § 7 således:
»§ 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes
afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og
2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven får med hensyn til vægtafgift virkning for det
enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.
september 1998 eller senere.
Stk. 3. Tillægsafgift for privat anvendelse samt for blandet
privat og erhvervsmæssig anvendelse opkræves med virkning fra den 1. august
1998 for afgiftsperioder, der begynder den 1. august 1998 eller senere.
Stk. 4. Registrerede ejere (brugere) af køretøjer omfattet af § 4,
stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3, hvis første indregistrering ligger efter den 2. juni
1998, men inden den 1. august 1998, skal senest den 31. august 1998 over for
Centralregisteret for Motorkøretøjer angive, om køretøjet anvendes privat,
blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. § 9,
stk. 1, 2. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 10. For disse køretøjer opkræves tillægsafgiften med
virkning fra angivelsestidspunktet. Med virkning fra samme tidspunkt
reguleres tidligere indbetalt vægtafgift, og der foretages opkrævning af
vægtafgift for en ny periode fra dette tidspunkt. Såfremt køretøjets
anvendelse ikke er angivet senest den 31. august 1998, opkræves med virkning
fra 1. september 1998 tillægsafgift for privat anvendelse af køretøjet.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for varebiler) Retsinformation · 27. juni 1998
- Landsskatteretskendelse vedr. indregistreringsbeskatning af varebil til blandet erhvervsmæssig/privat anvendelse Retsinformation · 13. september 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagebetaling af tillægsafgift for privar anvendelse af varebil Retsinformation · 13. september 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Grøn omlægning af bilbeskatningen) Retsinformation · 23. april 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Grøn omlægning af bilbeskatningen - II) Retsinformation · 8. oktober 2009
- 1996 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V.(OMLÆGNING AF VAREBILBESKATNINGEN M.V.) Retsinformation · 2. juni 1997