Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG AF VISSE PERSONBILER (TILLÆGSAFGIFT FOR PRIVAT ANVENDELSE AF VAREBILER OG FORHØJELSE AF VÆGTAFGIFT FOR VAREBILER)

1997/2 LSF 89Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207

af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig

anvendelse.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når

den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med

udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse

af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og

erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er

1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt

eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede

virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende

køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller

anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter

momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter

skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til

formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.

Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra

ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens

anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

Læs alt

afgift privat

anvendelse

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køre- køre- køre- køre- køretøj

tøj tøj tøj tøj

kr. kr. kr. kr. kr.

II. Vare- og last-

biler m.v., der

ikke er afgifts-

pligtige efter

lov om afgift af

vejbenyttelse,

samt visse på-

hængskøretøjer.

A. Motor- og på-

hængskøretøjer

m.v. indtil

4.000 kg tilladt

totalvægt

Totalvægt

indtil 500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00

Totalvægt

501-1.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00

Totalvægt

1.001-2.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00

Totalvægt

2.001-2.500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00

Totalvægt

2.501-3.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00

Totalvægt

3.001-4.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.

4. I § 4, stk. 2, ændres »1997« til:

»1998« og »1998« til: »1999«.

5. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som

anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af

tillægget for privat anvendelse.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

6. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:

»stk. 7«.

7. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«

til: »§ 2, stk. 5«.

8. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

9. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

10. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen

endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og

erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved

efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende

køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de

nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt

dokumentation herfor.«

11. I § 11 indsættes som stk . 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,

skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller

lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«

12. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

13. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

14. § 16 affattes således:

»§ 16. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter

lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder

kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«

15. § 20 affattes således:

»§ 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og

skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-

og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for

privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for

Motorkøretøjers afgørelser af

1) spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10 og

2) spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.

Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder

anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«

16. § 21 affattes således:

»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer

(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de

pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter

tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på

offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er

registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller

erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre

personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-

og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de

nævnte eftersyn.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren

kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler

herom.«

17. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller

vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.

18. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og

6« til: »stk. 8, 9 og 10«.

19. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer

ved«: »eller ændret anvendelse af«.

20. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 2 år.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

21. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere

straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne

lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,

som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 2

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i

lov nr. 980 af 17. december 1997, affattes § 7 således:

»§ 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov

om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes

afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og

2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er

registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven får med hensyn til vægtafgift virkning for det

enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.

september 1998 eller senere.

Stk. 3. Tillægsafgift for privat anvendelse samt for blandet

privat og erhvervsmæssig anvendelse opkræves med virkning fra den 1. august

1998 for afgiftsperioder, der begynder den 1. august 1998 eller senere.

Stk. 4. Registrerede ejere (brugere) af køretøjer omfattet af § 4,

stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 3, hvis første indregistrering ligger efter den 2. juni

1998, men inden den 1. august 1998, skal senest den 31. august 1998 over for

Centralregisteret for Motorkøretøjer angive, om køretøjet anvendes privat,

blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. § 9,

stk. 1, 2. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 10. For disse køretøjer opkræves tillægsafgiften med

virkning fra angivelsestidspunktet. Med virkning fra samme tidspunkt

reguleres tidligere indbetalt vægtafgift, og der foretages opkrævning af

vægtafgift for en ny periode fra dette tidspunkt. Såfremt køretøjets

anvendelse ikke er angivet senest den 31. august 1998, opkræves med virkning

fra 1. september 1998 tillægsafgift for privat anvendelse af køretøjet.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207

af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig

anvendelse.«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når

den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med

udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse

af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og

erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er

1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt

eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede

virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende

køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller

anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter

momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter

skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til

formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.

Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra

ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens

anvendelse.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køre- køre- køre- køre- køretøj

tøj tøj tøj tøj

kr. kr. kr. kr. kr.

II. Vare- og last-

biler m.v., der

ikke er afgifts-

pligtige efter

lov om afgift af

vejbenyttelse,

samt visse på-

hængskøretøjer.

A. Motor- og på-

hængskøretøjer

m.v. indtil

4.000 kg tilladt

totalvægt

Totalvægt

indtil 500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00

Totalvægt

501-1.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00

Totalvægt

1.001-2.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00

Totalvægt

2.001-2.500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00

Totalvægt

2.501-3.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00

Totalvægt

3.001-4.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som

anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af

tillægget for privat anvendelse.«.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

5. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:

»stk. 7«.

6. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«

til: »§ 2, stk. 5«.

7. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

8. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen

endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og

erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved

efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende

køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de

nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt

dokumentation herfor.«.

10. I § 11 indsættes som stk . 2 :

» Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,

skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller

lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«.

11. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

12. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

13. § 16 affattes således:

» § 16. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov

om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder

kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«.

14. § 20 affattes således:

» § 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og

skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-

og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for

privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for

Motorkøretøjers afgørelser af:

1) Spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10.

2) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.

Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder

anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«.

15. § 21 affattes således:

»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer

(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de

pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter

tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på

offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er

registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller

erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre

personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-

og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de

nævnte eftersyn.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren

kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler

herom.«.

16. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller

vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.

17. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og 6« til:

»stk. 8, 9 og 10«.

18. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer

ved«: »eller ændret anvendelse af«.

19. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 2 år.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

20. Efter § 23 indsættes:

» § 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere

straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne

lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,

som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.

§ 2

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og

§ 22 i lov nr. 980 af 17. december 1997, affattes § 7 således:

» § 7. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov

om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

afgiften, hvis bilen er bezindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes

afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og

2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er

registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven får med hensyn til vægtafgift virkning for det

enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.

september 1998 eller senere.

Stk. 3. Tillægsafgift for privat anvendelse samt for blandet

privat og erhvervsmæssig anvendelse opkræves med virkning fra den 1. august

1998 for afgiftsperioder, der begynder den 1. august 1998 eller senere.

Stk. 4. Registrerede ejere (brugere) af køretøjer omfattet af § 4,

stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 3, hvis første indregistrering ligger efter den 2. juni

1998, men inden den 1. august 1998, skal senest den 31. august 1998 over for

Centralregisteret for Motorkøretøjer angive, om køretøjet anvendes privat,

blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. § 9,

stk. 1, 2. pkt. i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 9. For disse køretøjer opkræves tillægsafgiften med

virkning fra angivelsestidspunktet. Med virkning fra samme tidspunkt

reguleres tidligere indbetalt vægtafgift, og der foretages opkrævning af

vægtafgift for en ny periode fra dette tidspunkt. Såfremt køretøjets

anvendelse ikke er angivet senest den 31. august 1998, opkræves med virkning

fra 1. september 1998 tillægsafgift for privat anvendelse af køretøjet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Ved § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997 om ændring af lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v. (Omlægning af varebilbeskatningen m.v.) indførtes tillæg

til vægtafgiften for varebiler, der anvendes helt eller delvis privat.

Tillægget udgjorde 1.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt indtil 2.000

kg. og 5.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt 2.001 til 4.000 kg. For

biler, der var registreret første gang inden den 1. januar 1991, og som ikke

havde skiftet ejer inden den 6. maj 1997 indførtes tillægget gradvis ved en

overgangsordning over en 5-årig periode.

Tillægget opkrævedes efter loven samtidig med vægtafgift og hos såvel

private som erhvervsdrivende. Virksomheder, som var registreret efter

momsloven eller lønsumsafgiftsloven, og som udelukkende anvendte køretøjet i

forbindelse med den afgiftspligtige aktivitet, fik tillægget tilbagebetalt

via moms- eller lønsumsafgiftsafregningen. Hvis køretøjet anvendtes til såvel

afgiftspligtige som andre formål (privat), tilbagebetaltes 50 pct. af

tillægget.

Tillægget opkrævedes første gang for afgiftsperioden 1. januar til 31.

december 1998.

Efter udsendelsen af opkrævningerne for perioden tilkendegav et stort

antal virksomheder og organisationer, at den i loven fastsatte opkrævning med

efterfølgende tilbagebetaling gav alvorlige likviditetsmæssige samt

administrative problemer for erhvervslivet. Det blev endvidere fra forskellig

side tilkendegivet, at afgiften opfattedes som havende tilbagevirkende kraft

i og med, at den omfattede såvel den bestående bilpark som nye biler.

Tillægsafgiften blev herefter ophævet ved lov nr. 81 af 9. februar 1998 om

ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ophævelse af

tillægsafgift for privat anvendelse). Skatteministeren tilkendegav samtidig,

at der senere ville blive fremsat forslag om afgift for privat anvendelse af

varebiler, men i en ændret form, således at opkrævningen ikke belaster

erhvervslivet unødigt. Endvidere skulle overgangsordningen med gradvis

indførelse af afgiften udvides til at omfatte alle varebiler, der var købt

inden den 6. maj 1997, hvor det oprindelige lovforslag blev fremsat for

Folketinget.

Det har efterfølgende vist sig, at en tillægsafgift for privat anvendelse

af varebiler omfattende den bestående bilpark under de nuværende forhold vil

være uforholdsmæssig ressourcekrævende såvel at indføre som at administrere.

Centralregisteret for Motorkøretøjer, som administrerer vægtafgift og

ligeledes administrerede den nu ophævede tillægsafgift, vil ikke uden en

betydelig og ressourcekrævende arbejdsindsats kunne håndtere en sådan afgift.

Muligheden for en ordning, hvor afgiften etableredes hos og administreredes

af told- og skattemyndighederne uafhængigt af vægtafgiften, har ligeledes

været undersøgt, men vurderes ikke at kunne gennemføres på et

omkostningsmæssigt forsvarligt niveau.

I forbindelse med den omlægning af varebilbeskatningen i foråret 1997,

hvor tillægsafgiften indgik som et af elementerne, ophævedes samtidig den

såkaldte »halvdelsregel« for varebiler.

Halvdelsreglen indebar, at store varebiler over 2 t kunne indregistreres

til en lav stykafgift på 19.000 eller 30.000 kr. i stedet for værdiafgift på

95 pct. på betingelse af, at varerummets længde udgjorde mindst halvdelen af

bilens samlede længde. Dette krav til konstruktionen indebar, at en række

off-roadere og firehjulstrækkere ikke kunne registreres som varebiler til den

lave afgift, men måtte betale værdiafgift på 95 pct. Ved omlægningen blev

stykafgiften erstattet af en 30 pct. værdiafgift - for biler over 3 t dog

højst 50.000 kr. Det samtidige bortfald af halvdelsreglen har indebåret, at

en række nye modeller af 4-hjulstrækkere m.v. på over 2 t nu kan

indregistreres med den lave 30 pct. værdiafgift. Tillægsafgiften på 5.000 kr.

årligt for privat anvendelse var forudset som en modvægt mod øget privat

anvendelse af de omhandlede køretøjer. Ophævelsen af tillægsafgiften har

dermed skabt et hul i lovgivningen i forhold til den samlede omlægning i

1997.

Med nærværende lovforslag genfremsættes forslaget om en tillægsafgift for

privat anvendelse af varebiler, men kun for nye biler, der registreres efter

lovforslagets fremsættelse. En sådan tillægsafgift, der kun omfatter

nyregistrerede biler, skønnes kun at kunne indbringe et beskedent provenu det

første år og svagt stigende med årene i takt med udskiftningen af den

bestående bilpark. For at kompensere for det derved opståede budgettab

foreslås samtidig en generel forhøjelse af vægtafgiften for alle varebiler

uanset anvendelse.

Da den bestående bilpark ikke foreslås omfattet af tillægsafgiften -

heller ikke i forbindelse med salg eller nyregistrering - vil der være risiko

for, at ejerne vil forsøge at forlænge levetiden på deres biler mest muligt

og også ud over, hvad der udfra et miljø- og sikkerhedsmæssigt synspunkt er

hensigtsmæssigt. Det vil under hensyn hertil være nødvendigt, at holde

området under observation med henblik på at kunne gennemføre passende

forholdsregler, såfremt der konstateres en uhensigtsmæssig udvikling.

Generel forhøjelse af vægtafgiften

Vægtafgiften foreslås forhøjet for alle varebiler uanset anvendelse. For

varebiler med tilladt totalvægt til og med 2.000 kg. foreslås afgiften

forhøjet med 300 kr. årligt. For varebiler med tilladt totalvægt over 2.000

kg. foreslås afgiften forhøjet med 1.000 kr. årligt. Den forhøjede vægtafgift

opkræves med virkning for førstkommende afgiftsperiode, der starter den 1.

september 1998 eller senere.

Tillægsafgift for privat anvendelse

Anvendelsesområde og satser

Afgiften pålægges privat samt blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse

af varebiler. For varebiler, der kun anvendes privat, udgør tillægget 750 kr.

årligt for varebiler med tilladt totalvægt til og med 2.000 kg. og 4210 kr.

årligt for varebiler med tilladt totalvægt over 2.000 kg. For biler, der

anvendes blandet, udgør tillægget halvdelen af de nævnte satser. Satserne er

fastsat,så de sammen med forhøjelsen af vægtafgiften, svarer til de satser,

der var fastsat i den oprindelige lov som justeret pr. 1. januar 1998.

Afgiften får virkning for køretøjer, der registreres fra dagen efter

lovforslagets fremsættelse, dvs. den 3. juni 1998.

Den ophævede lov anvendte ikke en selvstændig afgrænsning af

erhvervsmæssig/privat anvendelse. Virksomheder, der var registreret efter

merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven og udelukkende anvendte

køretøjet i forbindelse med den afgiftspligtige virksomhed, indbetalte

afgiften, men fik den tilbagebetalt igen over moms- eller lønsumsafregningen.

Anvendtes køretøjet ud over de afgiftspligtige formål også til andre formål,

blev halvdelen af afgiften tilbagebetalt.

Det har i nærværende lovforslag været afgørende at friholde erhvervslivet

for opkrævning med efterfølgende tilbagebetaling af afgift.

Erfaringerne med den nu ophævede tillægsafgift viste samtidig, at

afgrænsningen af virksomheder, der i princippet skulle friholdes fra afgiften

var for snæver. Visse former for virksomhed må anses for erhvervsmæssig eller

i hvert tilfælde ikke privat, uanset at virksomheden ikke er moms- eller

lønsumsafgiftspligtig. I forslaget er indsat en afgrænsning af privat og

blandet anvendelse, som indebærer en udvidelse af begrebet erhvervsmæssig i

forhold til den tidligere afgrænsning. Det er imidlertid ikke skønnet

hensigtsmæssigt at fastsætte en helt selvstændig afgrænsning af

erhvervsbegrebet, og afgrænsningen bygger derfor på den afgrænsning, der i

forvejen anvendes inden for moms- og skattelovgivningen. Hovedreglen er

derfor, at hvis den virksomhed, som køretøjet anvendes i forbindelse med,

efter moms- eller skattelovgivningen kan anses for at være erhvervsmæssig,

vil denne anvendelse også blive anset for erhvervsmæssig, med hensyn til

tillægsafgiften. Da der herved vil være situationer, hvor afgørelsen må

træffes efter et konkret skøn, er det fastsat, at det er told- og

skattemyndighederne, der i første instans skal træffe afgørelse i sager herom

og med mulighed for indbringelse for Landsskatteretten.

Afgiftsperiode og opkrævning

Det foreslås, at tillægget for privat anvendelse opkræves af

Centralregisteret for Motorkøretøjer sammen med opkrævningen af vægtafgift og

evt. udligningsafgift, og at det administrativt behandles på samme måde som

vægtafgiften. Dvs. opkrævning een gang årligt for en 12 måneders periode og

med samme procedurer for tilbagebetaling som følge af ejerskift m.v., gebyrer

og renter ved manglende betaling, rykkerprocedurer etc.

Angivelse af anvendelse

For nye varebiler, der registreres første gang efter lovforslagets

fremsættelse, vil det såvel i forbindelse med første indregistrering som ved

efterfølgende omregistreringer skulle angives, om køretøjet anvendes privat,

blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt.

Centralregisteret for Motorkøretøjer skal have meddelelse om enhver ændring i

anvendelsen, som kan have betydning for afgiften. De hyppigst forekommende

situationer i den forbindelse vil antagelig være overgang fra erhvervsmæssig

til blandet eller privat anvendelse eller overgang fra blandet til privat.

Manglende eller urigtige oplysninger - herunder fortielser - af betydning for

afgiften er sanktioneret med bødestraf. Såfremt overtrædelse af

angivelsespligten sker med forsæt til at unddrage statskassen afgift, er

indført strafferamme med mulighed for hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Kontrol - mærkat

Kontrollen med vægt- og udligningsafgift ligger hos politiet og tager

udgangspunkt i køretøjets registrering. Tillægsafgiften er knyttet til en

angivelse over for Centralregisteret for Motorkøretøjer, og beror i praksis -

især for virksomhedernes vedkommende - på den faktiske anvendelse. Politiet

vil i forbindelse med vejkontrol kunne konstatere hvilken anvendelse, der er

angivet for køretøjet, men det vil derudover være nødvendigt med en

regnskabsmæssig kontrol hos den, der er registreret som ejer (bruger) af

køretøjet - uanset om der er tale om en fysisk person eller en virksomhed.

Det er foreslået, at Told2Skat varetager denne kontrol, der vil kunne ske som

led i den almindelige virksomhedskontrol eller i forbindelse med

kontrolaktioner.

Det har været overvejet som et kontrolmiddel at synliggøre ordningen ved

anvendelse af en mærkat, vignet eller lignende til anbringelse på køretøjet

eller ved at lade køretøjerne indregistrere på særlige nummerplader.

Ordninger af denne art vurderes ikke at være umiddelbart realisable, men der

er indsat bemyndigelse til skatteministeren til efter aftale med

justitsministeren at kunne indføre sådanne ordninger.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om at genindføre tillægsafgiften, men nu alene for nye biler,

vil medføre en provenugevinst på ca. 20 mill. kr. for hver årgang varebiler.

Provenugevinsten for hver årgang vil stige til ca. 35 mill. kr. efterhånden

som hver årgang bliver ældre. På meget langt sigt når hele den nuværende

varebilbestand er udskiftet, vil provenugevinsten udgøre ca. 275 mill. kr.

vedrørende tillægsafgiften i 1998 niveau.

Forslaget om at forhøje den almindelige vægtafgift vil medføre en

provenugevinst på ca. 260 mill. kr. årligt.

For finansår 1998 vil virkningen af forslaget være en provenugevinst på

ca. 10 mill. kr. vedrørende tillægsafgiften og ca. 10 mill. kr. vedrørende

vægtafgiftsforhøjelsen.

I finansår 1999 vil virkningen være en provenugevinst på ca. 30 mill. kr.

vedrørende tillægsafgiften og ca. 260 mill. kr. vedrørende

vægtafgiftsforhøjelsen, i alt ca. 290 mill. kr.

I finansår 2000 vil virkningen være steget til ca. 315 mill. kr.

Virkningen stiger herefter med ca. 25 mill. kr. hvert år til i alt 535 mill.

kr. på meget lang sigt, når hele den nuværende varevognsbestand er udskiftet.

Mindst lige så vigtigt som den direkte provenugevinst vil forslaget

medvirke til, at der ikke sker en erodering af afgiftsprovenuet ved, at

personbiler i større antal erstattes af varebiler til privatkørsel.

Mulighederne herfor blev forbedret ved bortfald af halvdelsreglen i 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om tillægsafgiften har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget om forhøjelse af vægtafgiften vil belaste erhvervene med ekstra

omkostninger på ca. 180 mill. kr. årligt, idet halvdelen af afgiftsstigningen

for varebiler til blandet anvendelse er henregnet til erhverv.

Varebilerne anvendes især i hjemmemarkedserhverv, hvor man kan forvente en

overvæltning i priserne.

Miljømæssige konsekvenser

Ved forslaget genetableres de positive miljømæssige virkninger, der fulgte

af de oprindelige regler for tillægsafgiften, og som midlertidigt blev

ophævet i februar 1998, jf. bemærkningerne til lovforslag L 252 af 6. maj

1997.

Forholdet til EU-retten

Vægtafgifter og andre periodiske afgifter for varebiler er ikke

harmoniseret i EU. Forslaget skal notificeres i overensstemmelse med Rådets

direktiv 83/189/EØF som ændret senest ved direktiv 94/10/EØF.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre en engangsudgift for Told2Skat på 300.000 kr.

til information m.v. De årlige driftsudgifter for Told2Skat skønnes at udgøre

10 årsværk fordelt med halvdelen til virksomhedskontrol og kontrolaktioner og

halvdelen til førsteinstansafgørelser vedrørende tillægsafgiften. Herudover

skønnes forslaget at medføre engangsudgift på 600.000 kr. til

Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den umiddelbare konsekvens er, at virksomheder m.v. som led i 1.

registrering skal anmelde køretøjets anvendelse og i forbindelse med senere

ændringer af anvendelsen ligeledes skal anmelde dette til Centralregisteret

for Motorkøretøjer. For virksomheder, der skal betale afgift for blandet

anvendelse, vil opkrævningen ske sammen med opkrævningen af den almindelige

vægtafgift og vil dermed ikke udgøre nogen ekstra administrativ belastning.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at der ud over vægtafgift og evt. udligningsafgift skal

betales tillæg for varebiler, der udelukkende anvendes privat eller anvendes

blandet privat og erhvervsmæssigt. Tillægget indføres kun for nye biler, der

registreres første gang fra dagen efter lovforslagets fremsættelse.

Til nr. 2.

Det foreslås her defineret, hvad der forstås ved privat og ved blandet

privat og erhvervsmæssig anvendelse af varebiler. Den afgrænsning af

erhvervsmæssig anvendelse, der herved fremkommer, er bredere end den, der var

fastsat i den nu ophævede lovgivning, hvor afgrænsningen gik på virksomheder,

der var afgiftspligtige efter moms- eller lønsumsafgiftslovgivningen. Den her

foreslåede afgrænsning omfatter således traditionel erhvervsvirksomhed,

offentlig virksomhed, selvstændig erhvervsvirksomhed i mindre omfang,

eksempelvis som bierhverv, og herudover lønmodtagere, eksempelvis

repræsentanter m.v., der som led i ansættelsen skal anvende egen bil ved

udførelsen af arbejdsopgaverne.

Udgangspunktet er, at hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender

køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende

køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er

anvendelsen privat.

Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse kan forekomme i forskellige

situationer. I den ene hovedtype af tilfælde er køretøjet registreret ved en

ejer (bruger), der udøver virksomhed under en eller anden form i privat eller

offentligt regi og anvender køretøjet i denne forbindelse, dvs.

erhvervsmæssigt. Hvis køretøjet herudover anvendes af indehaveren eller

ansatte til formål, som er virksomheden uvedkommende, er der tale om blandet

anvendelse. Som eksempler på anvendelser, der anses for virksomheden

uvedkommende, kan nævnes fritidskørsel og - som udgangspunkt - kørsel mellem

hjem og arbejdsplads, uanset om kørslen kunne være omfattet af ligningslovens

§ 9B, stk. 1 a) (60-dages reglen). I tilfælde, hvor kørsel mellem hjem og

arbejdsplads udføres i virksomhedens interesse eksempelvis somt led i den

momspligtige virksomhed, anses den dog også efter nærværende lov for

erhvervsmæssig.

Der er ikke krav om noget bestemt forhold mellem de forskellige typer af

anvendelse, men som beskrevet neden for vil der kunne forekomme situationer,

hvor den erhvervsmæssige anvendelse vil være af så underordnet karakter, at

den ikke kan anerkendes. Det rent formelle aspekt - eksempelvis at køretøjet

figurerer i virksomhedens regnskab - er heller ikke i sig selv afgørende.

Anvendes køretøjet eksempelvis udelukkende af virksomhedsindehaverens

familiemedlemmer til rent private formål, vil der være tale om privat

anvendelse. Denne type problemstilling er imidlertid ikke specifik for

tillægsafgiften, men kan ligeledes opstå f. eks. i forbindelse med moms. Her

er der fuldt fradrag for såvel købs- som driftsmoms, når køretøjet

udelukkende anvendes i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Anvendes

køretøjet både til momspligtig virksomhed og til andet, er der kun fradrag

for driftsmoms. Anvendes køretøjet slet ikke i den momspligtige virksomhed er

der hverken fradrag for købs- eller driftsmoms. Denne type sager er i praksis

ofte meget bevisafhængige.

En anden hovedgruppe er køretøjer, der er registreret ved en fysisk

person, der ikke er selvstændig erhvervsdrivende som hovederhverv. Her vil

der være formodning for ren privat anvendelse, men i nogle tilfælde vil der

kunne være blandet anvendelse. Som eksempler kan nævnes lønmodtageren, der

som led i ansættelsen skal anvende egen bil ved udførsel af arbejdsopgaver

for ansættelsesstedet, eller lønmodtageren, pensionisten eller andre, der

anvender bilen i forbindelse med deltids- eller bierhverv. Det er i alle

tilfælde en forudsætning, at de kørsler, der er tale om, nødvendigvis må

udføres med en varevogn. Også i de her nævnte situationer vil det være uden

betydning, om ligningslovens § 9 B, stk. 1 a) (60-dages reglen) finder

anvendelse, idet kørsel mellem hjem og arbejdsplads som udgangspunkt

betragtes som privat anvendelse, der er virksomheden uvedkommende.

For biler, der anvendes som led i ansættelsesforholdet skal der foreligge

en klar aftale, som forpligter lønmodtageren.

I forbindelse med bi- eller deltidserhverv opstår afgrænsningen mellem

hobby og erhverv, som ligeledes kendes fra moms- og skattelovgivningen. Hvis

en aktivitet hverken kan anerkendes som erhvervsmæssig efter

skattelovgivningen (med henblik på fradragsretten i forbindelse med

underskud) eller som momspligtig virksomhed efter momslovgivningen, vil

anvendelsen af bilen til denne virksomhed ikke anses for at være blandet

anvendelse.

Et beslægtet afgrænsningsspørgsmål kan opstå i forbindelse med virksomhed

af periodisk karakter eller med momsregistreret virksomhed uden aktivitet.

Hvis en periodisk eller sæsonbetonet virksomhed anerkendes som moms- eller

lønsumsafgiftspligtig virksomhed eller kan anses for erhvervsmæssig i henhold

til skattelovgivningen, må varebilens anvendelse i forbindelse med den

pågældende virksomhed ligeledes anses for erhvervsmæssig. Dette kan ses i

sammenhæng med, at selv om en momspligtig ligger stille i vinterhalvåret, vil

der stadig være fradragsret for momsen af driftsomkostninger på køretøjet i

denne periode. Er der derimod tale om en momsregistreret virksomhed med ringe

eller ingen erhvervsmæssig aktivitet, kan situationen være en anden.

En virksomhed, hvis aktiviteter ophører, kan godt fortsætte med at være

momsregistreret. Der skal indsendes momsangivelse, der typisk vil være 0, men

der er ingen pligt til at afmelde registreringen. Så længe der ikke sker

udbetaling til virksomheden af negativ moms, kan situationen i princippet

bestå over en lang periode. Også her vil der være den sammenhæng, at så

længe, der indrømmes fradragsret for indgående moms, må anvendelse af

varebilen i forbindelse med virksomheden anses for erhvervsmæssig. Er der

ingen aktivitet i virksomheden, eller er aktiviteten af en karakter, der

falder ind under begrebet hobbyvirksomhed, vil der ikke være fradrag for

indgående moms, og varebilens anvendelse kan dermed ikke blive

erhvervsmæssig.

Også for biludlejningsvirksomheder vil der kunne forekomme forskellige

situationer. En varebil, der udelukkende anvendes til almindelig

korttidsudlejning, hvor udlejningsfirmaet er registreret som ejer (bruger),

vil være ren erhvervsmæssig, medmindre bilen anvendes privat af virksomhedens

indehave(re)/ansatte m.v. At den under den erhvervsmæssige udlejning anvendes

privat af lejer er netop led i udlejers erhvervsmæssige virksomhed. Anvendes

bilen derimod til leasing med en virksomhed eller fysisk person forskellig

fra udlejningsvirksomheden registreret som bruger, vil det være brugerens

anvendelse, der er afgørende.

Det kan ikke udelukkes, at der med denne forskel - udlejning afgiftsfrit,

men leasing afgiftspligtigt efter brugers anvendelse - vil kunne opstå forsøg

på omgåelse ved rubricering af flest mulige forretninger som udlejning. Det

er efter færdselsloven den, der har varig rådighed over køretøjet, der anses

som bruger, men hverken færdselsloven eller Trafikministeriets bekendtgørelse

om registrering fastsætter nogen grænse for, hvornår en rådighed er varig.

Rådigheden over køretøjet vil fremgå af den enkelte leje- eller

leasingkontrakt, og udgangspunktet vil være, at i det omfang, der efter

færdselslovgivningen og registreringsbekendtgørelsen anses for at være krav

om registrering som bruger, vil dette også gælde i forhold til

tillægsafgiften.

I forbindelse med firmabiler vil der ligeledes kunne forekomme forskellige

situationer. Som udgangspunkt vil der her være formodning for blandet

anvendelse, men hvis bilen udelukkende anvendes til fritidskørsel og kørsel

mellem hjem og arbejde, vil anvendelsen kunne være ren privat.

Under hensyn til, at der således vil kunne forekomme

afgrænsningsspørgsmål, er der, jf. neden for, indsat klagebestemmelse med

mulighed for indbringelse af sager for Landsskatteretten.

Til nr. 3.

Vægtafgiftssatserne foreslås forhøjet med 300 kr. årligt for varebiler med

tilladt totalvægt til og med 2.000 kg. og med 1.000 kr. åligt for varebiler

med tilladt totalvægt over 2.000 kg.

Endvidere foreslås tillægget for privat anvendelse fastsat til 750 kr.

årligt for varebiler til og med 2.000 kg. og 4210 kr. årligt for varebiler

over 2.000 kg.

Til nr. 4.

Tillægget for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af varebiler

fastsættes lige som i den tidligere lov til 50 pct. af tillægget for ren

privat anvendelse.

Til nr. 5-8

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.

Til nr. 9.

Vægtafgiftslovens bestemmelser om oplysningspligt udvides med oplysninger

om køretøjets anvendelse. Endvidere bemyndiges skatteministeren til efter

aftale med justitsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om angivelse

af de nævnte oplysninger. Det undersøges i denne forbindelse, om det er

muligt at stille krav om, at såfremt køretøjet er registreret ved en ejer

(bruger) med et SE-nr., skal registrering ske ved eller med henvisning til

dette.

Til nr. 10

Skatteministeren bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren at

fastsætte bestemmelser om, at køretøjer skal kunne registreres på særlige

nummerplader eller forsynes med en mærkat eller lignende, der kan fungere som

et synligt bevis på hvilken anvendelse, de er angivet til. En sådan ordning,

der vil kunne lette kontrolarbejdet, kan hermed indføres, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt. Såvel mærkatløsninger som indregistrering på særlige

nummerplader har været under overvejelse, men det synes ikke for indeværende

muligt at pege på en ordning, som kan opfylde de nødvendige forudsætninger

med hensyn til sikkerhed, synlighed og administrerbarhed inden for en

forsvarlig udgiftsramme.

Til nr. 11 og 12.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.

Til nr. 13.

Den eksisterende bestemmelse i vægtafgiftsloven indeholder en bemyndigelse

til socialministeren til at fastsætte regler om, at invaliderede personer,

som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af

motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Med ændringen indføres fritagelsen nu

i selve loven og udvides til også at omfatte tillæg for privat anvendelse.

Samtidig justeres bestemmelsens tekst under hensyn til, at bistandsloven

afløses af lov om social service. Benævnelsen »invaliderede

personer« ændres til »personer med varig nedsat

funktionsevne«.

Socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgørelser

om afgiftsfritagelse, hvilket svarer til den bestemmelse, der med lov nr. 979

af 17. december 1997 blev indsat i loven om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Til nr. 14.

Det foreslås, at de statslige told- og skattemyndigheder af

skatteministeren kan bemyndiges til at træffe afgørelser efter loven, og at

afgørelser om tillæg for privat anvendelse kan indbringes for

Landsskatteretten.

Samtidig bringes bestemmelsen på linie med bestemmelser om klageadgang i

den øvrige afgiftslovgivning efter lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret

klagestruktur m.v.), idet skatteministeren ligeledes foreslås at kunne

bemyndige Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe afgørelser med

mulighed for indbringelse af afgørelser for Landsskatteretten i visse

tilfælde. Bemyndigelsen til Centralregisteret og muligheden for indbringelse

af visse af Registerets afgørelser for Landsskatteretten svarer til, hvad der

hidtil har været fastsat i skatteministeriets bekendtgørelse om opkrævning af

vægtafgift for motorkøretøjer m.v. senest bekendtgørelse nr. 114 af 19.

februar 1998.

Til nr. 15.

Det er fundet nødvendigt, at bemyndige told- og skattemyndighederne til

uden retskendelse at kunne foretage kontrol af regnskaber m.v samt varebiler,

der er registreret ved en virksomhed eller fysisk person som ejer (bruger),

og som er angivet til blandet privat og erhvervsmæssig eller udelukkende

erhvervsmæssig anvendelse. Bemyndigelsen dækker ligeledes adgang til kontrol

af de pågældende køretøjer på offentlige steder. I øvrigt svarer

bemyndigelsen i sit indhold til kontrolbestemmelser i den øvrige

afgiftslovgivning og er udformet efter samme retningslinier, som i lovforslag

nr. L 77 (Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse, m.v.),

der blev fremsat af skatteministeren den 14. november 1997.

Til nr. 16

Bødebestemmelsen i forbindelse med afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger udvides til også at omfatte fortielse.

Til nr. 17

Ændringen af henvisning til §§ er konsekvensændringer, men retter samtidig

op på en manglende konsekvensændring i forbindelse med lov nr. 363 af 2. juni

1997 (Omlægning af varebilbeskatningen m.v.).

Til nr. 18

Bødebestemmelsen i forbindelse med undladelse af at afgive oplysninger til

politiet om ændringer af et køretøj af betydning for afgiftens beregning

udvides til også at omfatte undladelse af at afgive oplysninger om ændret

anvendelse af et køretøj.

Til nr. 19.

I den eksisterende vægtafgiftslov er der alene hjemmel til at straffe

overtrædelse med bøde. De overtrædelser, der er omhandlet, antages i vid

udstrækning at have karakter af overtrædelse af ordensforskrifter. Med

indførelsen af tillægget for privat anvendelse kan opstå situationer, hvor

der i større omfang vil kunne afgives forkerte oplysninger eller

tilbageholdes oplysninger med forsæt til at unddrage statskassen afgift. Der

er derfor indsat en standardbestemmelse, som kendes i anden

afgiftslovgivning, med mulighed for hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Til nr. 20.

Der indsættes en ny bestemmelse, som ligeledes kendes fra anden

afgiftslovgivning, om mulighed for administrative afgørelser i bødesager.

Til § 2

For at skabe ensartethed i vægtafgiftsloven og lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler med hensyn til afgiftsfritagelse for

personer med varig nedsat funktionsevne ændres betegnelsen »invaliderede

personer« til »personer med varig nedsat funktionsevne«, jf.

nr. 13.

Til § 3

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Tillægsafgiften får virkning fra den 1. august 1998 og vægtafgiftsforhøjelsen

fra den 1. september 1998. For begge afgifter får loven virkning for det

enkelte køretøj for den første almindelige afgiftsperiode, der påbegyndes

efter de nævnte datoer. I forbindelse med ophævelsen af den tidligere

tillægsafgift er vægtafgiftsperioden for en stor del af de bestående

varebiler i dag fastlagt, så den nye periode først starter den 1. februar

1999. Den forhøjede vægtafgift vil derfor for hovedparten først blive

opkrævet til næste år. For køretøjer, der registreres eller omregistreres

efter den 1. september 1998, skal de forhøjede satser betales i denne

forbindelse.

Tillægsafgiften opkræves i forbindelse med registreringen for køretøjer,

der registreres efter den 1. august 1998. Det er endvidere foreslået, at

tillægsafgiften skal omfatte alle varebiler, der registreres som nye fra

dagen efter fremsættelsen af lovforslaget, dvs. den 3. juni 1998 og frem til

den 31. juli 1998. For disse køretøjer betales alene vægtafgift i forbindelse

med registreringen, og de registrerede ejere (brugere) vil efterfølgende

modtage henvendelse fra politiet med anmodning om at angive deres anvendelse

af køretøjet inden udgangen af august 1998. Herefter opkræves tillægsafgift

og vægtafgift for en ny periode med virkning fra anmeldelsen og der reguleres

for den tidligere indbetalte vægtafgift. Hvis køretøjets anvendelse ikke er

angivet inden udgangen af august 1998 opkræves tillægsafgift for fuld privat

anvendelse og de forhøjede vægtafgiftssatser med virkning fra 1. september

1998.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Hermed tillader jeg mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler. (Tillægsaf gift

for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for

varebiler).

(Lovforslag nr. L 89).

I februar i år ophævedes den tillægsafgift for privat anvendelse af

varebiler, som blev indført i juni sidste år i forbindelse med en omlægning

af varebilbeskatningen. Samtidig med ophæ velsen blev det tilkendegivet, at

der senere ville blive fremsat forslag om en ny tillægsafgift, hvori der

ville blive taget højde for en række af de kritikpunkter, der førte til

ophævelsen af den tidligere afgift.

Formålet med tillægsafgiften var at begrænse den private anvendelse af

varebiler, især de lidt større biler på over 2.000 kg. Tillægsafgiften skulle

endvidere ses i sammenhæng med den såkaldte halvdelsregel, der blev ophævet

samtidig med indførelsen af afgiften. Ophævelsen af halvdelsreglen indebar,

at en række store varebiler - firehjulstrækkere og off-roadere m.v. - kunne

indregistreres til den lave værdiafgift på 30 pct. og højst 50.000 kr. i

stedet for den almindelige varevognsafgift på 95 pct.

De forhold, der begrundede indførelsen af den tidligere tillægsafgift, er

således stadig til stede og nødvendiggør fremsættelsen af nærværende

lovforslag.

Et væsentligt kritikpunkt, der blev fremført mod den tidligere

tillægsafgift, gik på, at afgiften også opkrævedes for biler til ren

erhvervsmæssig anvendelse. Den indbetalte afgift blev så senere refunderet

til virksomhederne via moms- eller lønsumsafgiftsregnskabet. Det blev også

kritiseret, at afgiften opkrævedes af hele den bestående bilpark samt, at

kredsen af virksomheder - de moms- eller lønsumsafgiftspligtige - der kunne

få afgiften tilbage, var for snæver.

Den nye tillægsafgift for privat anvendelse foreslås indført udelukkende

for nye varebiler, der indregistreres efter fremsættelsen af forslaget. Det

foreslås endvidere, at afgiften ikke opkræves for varebiler, der udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt. Endelig foreslås afgrænsningen af erhvervsbegrebet

udvidet, så det både omfatter traditionel erhvervsvirksom hed, offentlig

virksomhed, selvstændig erhvervsvirksomhed i mindre omfang - eksempelvis som

bierhverv - samt visse tilfælde, hvor lønmodtagere som led i et

ansættelsesforhold er forpligtet til at anvende egen bil ved udførelsen af

arbejdsopgaver. I de sidstnævnte tilfælde -bierhverv og lønmodtagere - er det

dog en betingelse, at udførelsen af opgaverne nødvendig vis må ske ved hjæp

af en varebil.

Der opereres også i det nye lovforslag med fuld afgift for ren privat

anvendelse og halv afgift, hvis bilen anvendes blandet privat og

erhvervsmæssigt. I forbindelse med indregistreringen af bilen vil det skulle

angives, hvorledes bilen skal anvendes, dvs. erhvervsmæssigt, privat eller

blandet. Afgiften foreslås opkrævet årligt sammen med vægtafgiften og i det

hele taget administreret sammen med vægtafgiften af Centralregisteret for

Motorkøretøjer. Kontrollen med anvendelsen skal varetages af told- og

skattemyndighederne i forbindelse med virksomhedskontrollen og andre

målrettede kontrolaktioner. Forslaget indeholder endvi dere bemyndigelse til,

at der kan fastsættes bestemmelser om, at varebilerne kan registreres på

særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller lignende, som kan

synliggøre hvilken anvendelse, bilerne er registreret til. Det skal

undersøges, hvorledes en sådan synlig gørelse vil kunne gennemføres på en

hensigtsmæssig måde.

Da den foreslåede tillægsafgift udelukkende skal omfatte nye biler, vil

provenuet i år og i de første mange år være langt mindre end provenuet fra

den tidligere afgift. Denne var anslået at indbringe 375 mill. kr. årligt,

hvorimod den nye ved uændrede satser vil indbringe ca. 25 mill. kr. for hver

ny årgang biler, gradvist stigende i takt med, at de lidt ældre biler overgår

fra ren erhvervsmæssig til blandet eller privat anvendelse.

Da der ikke vil blive opkrævet tillægsafgift af de ældre årgange varebiler

til hel eller delvis privat anvendelse, vil der være en større tilskyndelse

for private til at overtage ældre årgange varebiler fra erhverv og beholde de

ældre biler længere end ellers. Med henblik på at begrænse incitamenterne

hertil, og også pålægge de ældre varebiler til privat anvendelse en ekstra

afgift, og af hensyn til målene for den samlede provenuvirkning, foreslås

samtidig en generel forhøjelse af vægtafgiften for alle varebiler uanset

anvendelse. Forhøjelsen foreslås til 300 kr. årligt for varebiler til og med

2.000 kg totalvægt og 1.000 kr. årligt for biler på over 2.000 kg. Satserne

for privat anvendelse foreslås tilsvarende nedsat, og bliver herefter 750 kr.

årligt for varebiler til og med 2.000 kg. og 4.210 kr. årligt for varebiler

over 2.000 kg. Satserne vil fremover blive reguleret årligt ligesom

vægtafgiftssatserne.

Det foreslås, at tillægsafgiften opkræves fra 1. august 1998, men for alle

varebiler, der indregistreres fra dagen efter fremsættelsen af dette forslag.

Den forhøjede vægtafgift foreslås opkrævet fra 1. september 1998.

Herudover indeholder forslaget en mindre justering uden praktisk betydning

af bestemmelsen om afgiftsfritagelse for visse invalidebiler samt en

tilsvarende konsekvensændring af loven om afgift efter brændstofforbrug.

Idet jeg i øvrigt henviser til forslagets bemærkninger, skal jeg anbefale

det til Tingets velvilli ge behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207

af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig

anvendelse.«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når

den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med

udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse

af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og

erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er

1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt

eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede

virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende

køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller

anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter

momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter

skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til

formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil.

Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra

ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens

anvendelse.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og

af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I

og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som

fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog §

15.

Stk. 2. Af køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere

afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.

3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køre- køre- køre- køre- køretøj

tøj tøj tøj tøj

kr. kr. kr. kr. kr.

II. Vare- og last-

biler m.v., der

ikke er afgifts-

pligtige efter

lov om afgift af

vejbenyttelse,

samt visse på-

hængskøretøjer.

A. Motor- og på-

hængskøretøjer

m.v. indtil

4.000 kg tilladt

totalvægt

Totalvægt

indtil 500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00

Totalvægt

501-1.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00

Totalvægt

1.001-2.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00

Totalvægt

2.001-2.500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00

Totalvægt

2.501-3.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00

Totalvægt

3.001-4.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som

anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af

tillægget for privat anvendelse.«.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

5. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:

»stk. 7«.

§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige

efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af

registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af

registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport,

svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser.

Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til

godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte

påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de

nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og

lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til

godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Vægtafgift Udligningsafgift

Motor- Påhængs- Moter- Påhængs-

køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr.

I. Motorcykler med vareside-

vogn.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 290,25 - 76 -

II. Vare- og lastbiler m.v.,

der ikke er afgiftsplig-

tige efter lov om afgift

af vejbenyttelse, samt

visse påhængskøretøj.

A. Motor- og påhængskøre-

tøjer m.v. indtil 4.000

kg tilladt totalvægt

Totalvægt indtil 500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 410,00 - 210,00 -

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 610,00 110,00 320,00 -

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.210,00 220,00 470,00 -

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.620,00 290,00 630,00 -

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.140,00 360,00 730,00 -

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.140,00 440,00 840,00 160,00

B. - - -

Stk. 9. Med køretøjer som nævnt i stk. 6 må foruden føreren kun

befordres personer, der arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller

fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde være

påmalet virksomhedens navn.

6. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«

til: »§ 2, stk. 5«.

§ 4 a. Af lastbiler og vogntog m.v., der er afgiftspligtige efter

lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede

registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter

nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for

flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende

lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft

for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det

eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden

påhængsvogn, jf. § 2, stk. 2. For lastbiler, der er registreret som trækkraft

for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den

pågældende lastbil har den højeste sats:

- - -

7. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

§ 6. - - -

Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5

omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse

og betales forud for hele perioden.

Stk. 3-4. - - -

8. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

§ 6. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer

til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt

for forfalden, ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

9. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen

endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og

erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved

efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende

køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de

nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt

dokumentation herfor.«.

§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om

køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden

drivkraft.

Stk. 2-3. - - -

10. I § 11 indsættes som stk . 2 :

» Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,

skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller

lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«.

§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering.

11. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:

1. Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af

kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem

der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2. Ophævet.

3. Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab.

4. Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og

redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,

som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke

anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

5. Ambulancer.

6. Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til

rutekørsel og herudover alene anvendes til:

a) kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene

afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørslen skal udføres

efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser og i

henhold til forud offentliggjort køreplan.

b) befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er

ramt af trafikforstyrrelser.

7. Trehjulede eldrevne motorcykler.

Stk. 2. - - -

12. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering,

skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og

udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en

betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. - - -

13. § 16 affattes således:

» § 16. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov

om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder

kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«.

§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter

invaliderede personer, som efter lov om social service kan opnå støtte til

erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen

gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den

pågældende.

14. § 20 affattes således:

» § 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og

skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-

og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for

privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for

Motorkøretøjers afgørelser af:

1) Spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10.

2) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.

Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder

anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«.

§ 20. (Ophævet ved lov nr. 396 af 6/6 1991).

15. § 21 affattes således:

»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer

(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de

pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter

tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på

offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er

registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller

erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre

personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-

og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de

nævnte eftersyn.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren

kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler

herom.«.

§ 21. (Ophævet ved lov nr. 957 af 25/11 1994).

16. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller

vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.

§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:

1. afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2. beregning af afgiftens størrelse,

3. afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. - - -

17. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og

6« til: »stk. 8,9 og 10«.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt:

1. overtræder § 4, stk. 4, 5 og 6,

2. - - -

18. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer

ved« : »eller ændret anvendelse af«.

Stk. 2. - - -

2. undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning

om ændringer ved et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning,

3. - - -

19. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 2 år.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

20. Efter § 23 indsættes:

» § 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere

straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne

lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,

som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.

§ 2

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler som senest ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og §

22 i lov nr. 980 af 17. december 1997, affatttes § 7 således:

» § 7. Personer med varig nedsat funktionsevne, som efter lov

om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

afgiften, hvis bilen er bezindreven. Er bilen dieseldreven nedsættes afgiften

til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2.

Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er

registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand eller

lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dielseldreven, nedsættes

afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og

2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er

registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter stk. 1.

Efter 2. behandling den 19. juni 1998

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207

af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 , stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig

anvendelse.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når

den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med

udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse

af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og

erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er

1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt

eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede

virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende

køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller

anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter

momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter

skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til

formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.

Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra

ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens

anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

3. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

» Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køre- køre- køre- køre- køretøj

tøj tøj tøj tøj

kr. kr. kr. kr. kr.

II. Vare- og last-

biler m.v., der

ikke er afgifts-

pligtige efter

lov om afgift af

vejbenyttelse,

samt visse på-

hængskøretøjer.

A. Motor- og på-

hængskøretøjer

m.v. indtil

4.000 kg tilladt

totalvægt

Totalvægt

indtil 500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 710,00 - 210,00 - 750,00

Totalvægt

501-1.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 910,00 110,00 320,00 - 750,00

Totalvægt

1.001-2.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 1.510,00 220,00 470,00 - 750,00

Totalvægt

2.001-2.500 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 2.620,00 290,00 630,00 - 4.210,00

Totalvægt

2.501-3.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 360,00 730,00 - 4.210,00

Totalvægt

3.001-4.000 kg.

Afgift pr.

køretøj:

12 måneder .. 3.140,00 440,00 840,00 160,00 4.210,00«.

4. I § 4, stk. 2, ændres »1997« til:

»1998« og »1998« til: »1999«.

5. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som

anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af

tillægget for privat anvendelse.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

6. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:

»stk. 7«.

7. I § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2«

til: »§ 2, stk. 5«.

8. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

9. I § 6, stk. 5, ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

10. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen

endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og

erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved

efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende

køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de

nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt

dokumentation herfor.«

11. I § 11 indsættes som stk . 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,

skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller

lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.«

12. I § 15, stk. 1, ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

13. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

14. § 16 affattes således:

»§ 16. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter

lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder

kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.«

15. § 20 affattes således:

»§ 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og

skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told-

og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for

privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for

Motorkøretøjers afgørelser af

1) spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10 og

2) spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.

Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder

anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.«

16. § 21 affattes således:

»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer

(bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de

pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter

tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på

offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er

registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller

erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre

personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told-

og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de

nævnte eftersyn.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren

kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler

herom.«

17. I § 23, stk. 1, indsættes efter »urigtige eller

vildledende oplysninger«: »eller fortier oplysninger«.

18. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4, 5 og

6« til: »stk. 8, 9 og 10«.

19. I § 23, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »ændringer

ved«: »eller ændret anvendelse af«.

20. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 2 år.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

21. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere

straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne

lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,

som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 2

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i

lov nr. 980 af 17. december 1997, affattes § 7 således:

»§ 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov

om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for

afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes

afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og

2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er

registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

afgørelser om afgiftsfritagelse og -nedsættelse efter stk. 1.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven får med hensyn til vægtafgift virkning for det

enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.

september 1998 eller senere.

Stk. 3. Tillægsafgift for privat anvendelse samt for blandet

privat og erhvervsmæssig anvendelse opkræves med virkning fra den 1. august

1998 for afgiftsperioder, der begynder den 1. august 1998 eller senere.

Stk. 4. Registrerede ejere (brugere) af køretøjer omfattet af § 4,

stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 3, hvis første indregistrering ligger efter den 2. juni

1998, men inden den 1. august 1998, skal senest den 31. august 1998 over for

Centralregisteret for Motorkøretøjer angive, om køretøjet anvendes privat,

blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. § 9,

stk. 1, 2. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 10. For disse køretøjer opkræves tillægsafgiften med

virkning fra angivelsestidspunktet. Med virkning fra samme tidspunkt

reguleres tidligere indbetalt vægtafgift, og der foretages opkrævning af

vægtafgift for en ny periode fra dette tidspunkt. Såfremt køretøjets

anvendelse ikke er angivet senest den 31. august 1998, opkræves med virkning

fra 1. september 1998 tillægsafgift for privat anvendelse af køretøjet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter