1988 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNALE VALG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Valgret og valgbarhed
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast
bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt har dansk indfødsret eller har
haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke
valgret.
§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl
i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har
valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som
senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og
3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de
forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk
indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.
§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en
handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være
medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der
på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er
udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel
på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved
betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom
eller bødens vedtagelse.
Læs alt
Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset
indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en
kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har
ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.
§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år.
Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag
i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.
Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den
31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.
Kapitel 2
Valglister og valgkort
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
tilmeldt folkeregistret.
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert
afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en
tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18
dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har
anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget
på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til
kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens
folkeregister.
Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet
inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl.
Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for
kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens
folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale
Personregister (CPR).
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i
Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl
samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen
af valglisterne samt disses indretning.
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,
nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for
afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på
tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder
i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen
bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive
udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af
valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes
over for kommunalbestyrelsen.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er
nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye
valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til
og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige
valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen,
dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse
henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden
kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i
denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren
alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
Kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest
tirsdagen 8 uger før valgdagen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund
og valgforbund,
2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,
3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog
stk. 3, og
4) forestår opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel
kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan
foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele
stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne
af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved
forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en
stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for
valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager
vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt
stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets
medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller
Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt
valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden
varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder
valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der
ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige
oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i
kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold
og udformning.
Valgstyrere
§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51,
mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og
stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne
i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for
hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle
væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet
heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes
indhold og udformning.
Tilforordnede vælgere
§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at
bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under
eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå
ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende
regler som nævnt i stk. 1.
Fælles bestemmelser
§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer
eller tilforordnet vælger.
Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har
forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den
pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald,
udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.
Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne
ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
Kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Almindelige bestemmelser
§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være
underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med
over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan
kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk.
4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan
mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være
underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af
mindsteantallet af stillere i kommunen.
Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst
50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje
mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke
overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes.
Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer
til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.
Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en
tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få
virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de
stedlige dagblade eller lokalaviser.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal
dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:
1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft
fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som
stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en
kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal
medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår
listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer,
der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.
§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristen for indlevering af kandidatlister og
4) dag og tid for afstemningen.
Indlevering af kandidatlister
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister
være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan
tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal
indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering
for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig
anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn
eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som
kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som
er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for
fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,
hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde
oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens
listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C osv.) kan ikke anvendes som
listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være
godkendt af disse.
§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere
som stillere, jf.
§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve
kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald
sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers
navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller
valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den
tegningsberettigede stiller).
§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening
tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22
dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en
kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er
indleveret til valgbestyrelsens formand.
Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne
§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal
valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er
gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om
kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af
kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af
væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater
skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal
valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den
tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en
ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om
kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen
indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede
stiller.
§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er
angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.
§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille
som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest
kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til
valgbestyrelsens formand.
§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een
kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste
den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser
dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne,
medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken
kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som
kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige
kandidatlister.
§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der
er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende
kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på
kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så
fremdeles.
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der
indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,
nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk.
3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i
stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når
brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største
brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige
berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens
foranstaltning.
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter
reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede
stiller.
Bogstavbetegnelser for kandidatlister
§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en
bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres
kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter
denne.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den
1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i
hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets
bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis
listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller
listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke
tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1,
bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der
er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en
af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.
2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de
tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende
gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal
indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af
kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af
alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse,
føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge,
hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de
kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en
bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres
nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Listeforbund og valgforbund
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte
hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun
indgås eet listeforbund.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan
støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå
eet valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een
kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund,
betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der
ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt
på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal
indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle
de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på
kandidatlisten.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte
listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand
senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være
underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et
anmeldt listeforbund eller valgforbund.
Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund
medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i
forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et
forbund.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med
reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:
1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund,
anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af
forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i
valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,
samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af
kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens
folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er
udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om
de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.
Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven
§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens
formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen
henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at
ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske
partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af
alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.
Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i
nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge
om og modtage tilskud.
Stemmesedler
§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen
for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis
amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige
godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog
stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen.
Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36,
anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter
listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse,
anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal,
der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme
felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved
siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis
rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den
rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i
kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt
rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der
angiver denne rækkefølge.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er
nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen
godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til
valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke
anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for
feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren
kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til
indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering
af kandidatlister, jf. § 23.
Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1
fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på
valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om
opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at
kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.
§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens
indhold og udformning.
§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler
og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser
senest søndagen 2 dage før valgdagen.
Kapitel 5
Afstemning på valgdagen
§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet
afstemningssted.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for
det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet
således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren
stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til
stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen
stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal
kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte
stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige
godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med
angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes
navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal
tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert
afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,
herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med
deres opgaver på valgdagen.
§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe
der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,
når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere
vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne
straks låses eller forsegles.
§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til
valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et
valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne
fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og
når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til
vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel
til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede
stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres
til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som
tilbageleveret.
§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til
stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller
et kandidatnavn.
Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt
afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter
at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i
overværelse af en tilforordnet vælger.
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i
øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan
forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved
ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives
adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
at stemme.
§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne
påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i
øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne
møder og afgiver stemme.
§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte
pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de
stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret,
og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i
overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.
Kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning her i landet
§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på
valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.
§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner,
kan brevstemme i institutionen:
1) Sygehuse.
2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i bistandsloven.
3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt
døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal
foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i
en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om
brevstemmeafgivning i hjemmet.
Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller
arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil
kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de
har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er
nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl.
18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til
folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4
uger før valgdagen.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør
et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2
stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.
Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2
stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17,
stk. 1.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger
kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som
brevstemmemodtagere.
§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger
før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet
§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan
brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er
udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret.
Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og
andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse
af de kommunale valg.
Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg
§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer,
der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.
Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis
havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som
stemmemodtager.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde
sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i
udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for
afholdelse af de kommunale valg.
Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at
der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen,
at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens
begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige
skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske
havanlæg.
Brevstemmematerialet
§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af
en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en
stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og
yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på
danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme
brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer
brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de
danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart
og på danske havanlæg uden for dansk område.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation
til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.
Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune
henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende
kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den
kandidatliste, kandidaten er opstillet på.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger
den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver
dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller
udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne
hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
at stemme.
Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i
yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,
fødselsdato og bopæl.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold
vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere
afgiver brevstemme.
§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en
brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der
modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til
andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter
regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har
bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende
brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for
hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det
pågældende afstemningsområde.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før
valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan
komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast
bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til
hvert af de pågældende valg,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren
har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været
fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62,
§ 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert
valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut
til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene
vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet
lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.
Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af
stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes
først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen
hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i
yderkuverten.
Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens
begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved
afstemningen på valgdagen.
Kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen
er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget
optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af
kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der
anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter
med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt
henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat
kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den
pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles
listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses
stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de
kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på
brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en
kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har
vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for
kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat,
der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet,
anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende
kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke
til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund,
tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige
kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket
listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller
listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er
opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune
henholdsvis amtskommune,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange
stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af
stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis
amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende
afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet
til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver
meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af
afstemningen til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til
kommunalbestyrelsen.
Fintælling
§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager
valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af
stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til
amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne,
stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort
er til stede ved fintællingen.
§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny
optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75.
Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter
opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver
kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele
kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles
med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet
indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet
af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for
hver kandidatliste.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud
for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten
(personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles
listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud
for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig
stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en
kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den
fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen
ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste
eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at
det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater
vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for
kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en
kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme
kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen
ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.
Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende
valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for
amtsvalgbestyrelsen.
Kapitel 8
Opgørelsen af valget
§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter,
at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af
amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som
amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. §
80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.
§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet
fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den
fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af
stemmesedler.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om
at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner
sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til
amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen
efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal
stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen
efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om
amtsvalgbestyrelsens beslutning.
Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne
være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.
Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget
stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage
den endelige opgørelse af valget.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de
kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal
for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet
for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller
valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort
antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde
valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det
listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne
kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så
fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet
er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en
kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er
opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet
henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den
kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til
yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem
de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81,
stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har
indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på
kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet,
overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det
listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest
berettiget til yderligere mandater.
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk.
2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den
fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere
mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet,
der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og
antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en
kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder
kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres
personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen
lodtrækning.
§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.
§ 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på
følgende måde:
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et
tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt
tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens
fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med
eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end
fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og
så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af
personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på
denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen
af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har
to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,
der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i
partilistens rækkefølge.
§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter
valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte
pakker sammenbindes
1) valgkortene,
2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,
4) de stemmesedler, der er ombyttet,
5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert
listeforbund samles i pakker for sig, og
7) brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det
øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en
kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets
opgørelse og afleverer den til amtsrådet.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf.
§ 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i
§ 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne
i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en
kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.
§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme
liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige
som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104.
Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes
stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste,
overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3,
§ 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er
stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk.
2, 2. pkt.
Kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra
den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller
lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter
valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til
anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.
Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte
indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er
givet.
Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder
stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.
§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over
valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der
afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.
§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for
indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen
senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at
afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.
Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget
på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i
øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.
§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et
eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende
stedfortræder efter reglerne i § 91.
Kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året
efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i
valgåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig
afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den
nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de
hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det
er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer
afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed,
indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke
skal afholdes fornyet omvalg.
§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden
tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget,
som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har
vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i
dette budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende
retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da
indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den
hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter
bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.
Kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.
§ 101. Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det
nyvalgte amtsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar,
skal kommunalbestyrelsen henholdvis amtsrådet forelægge spørgsmålet for
Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har
mistet sin valgbarhed.
Stk. 2. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf
skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen.
Stk. 3. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal
fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 4. Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som
følge heraf har mistet sin valgbarhed.
§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra
kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen
henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter
fraflytningen.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal
den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet underretning herom.
§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt
medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt
hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig
fritaget for medlemskabet.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes,
træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.
Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for
indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at
afslaget er givet.
§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder
vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems
sted.
§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer
afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4,
for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv,
der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.
Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der
beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf
Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.
Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer.
Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer.
Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til
kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller
valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf.
dog stk. 2, 2. pkt..
Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt
valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse
med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling,
opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt
valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som
efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved
omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den
myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren
repræsenterer.
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller
hæfte.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke
på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.
139 af 26. marts 1985.
Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til
kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og
stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende
valgperiode.
Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til
ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af
ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende
valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Valgret og valgbarhed
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast
bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, samt har dansk indfødsret eller
har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke
valgret.
§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl
i kommunen, henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har
valgret til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som
senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen,
2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og
3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de
forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk
indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.
§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en
handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være
medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis
datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.
Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset
indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en
kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har
ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.
§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år.
Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag
i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.
Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den
31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.
Kapitel 2
Valglister og valgkort
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
tilmeldt folkeregistret.
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert
afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en
tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18
dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har
anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget
på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til
kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens
folkeregister.
Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet
inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl.
Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for
kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens
folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det centrale
personregister (CPR).
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i
det centrale personregister (CPR).
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl
samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen
af valglisterne samt disses indretning.
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,
nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for
afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på
tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder
i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen
bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive
udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af
valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes
over for kommunalbestyrelsen.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er
nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye
valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til
og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige
valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen,
dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse,
henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en
anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på
valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten,
at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
Kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest
tirsdagen 8 uger før valgdagen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund
og valgforbund,
2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,
3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog
stk. 3, og
4) forestår opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel
kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan
foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele
stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne
af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, ved
forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en
stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for
valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester under hvem sager
vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt
stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens, henholdsvis amtsrådets,
medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller
Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, vælger blandt
valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden
varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder
valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der
ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige
oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i
kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold
og udformning.
Valgstyrere
§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51,
mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og
stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne
i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for
hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle
væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet
heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes
indhold og udformning.
Tilforordnede vælgere
§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at
bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under
eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå
ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende
regler som nævnt i stk. 1.
Fælles bestemmelser
§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer
eller tilforordnet vælger.
Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har
forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den
pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald,
udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.
Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne
ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
Kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Almindelige bestemmelser
§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være
underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med
over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan
kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk.
4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan
mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være
underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af
mindsteantallet af stillere i kommunen.
Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst
50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje
mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke
overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes.
Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer
til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.
Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en
tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få
virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de
stedlige dagblade eller lokalaviser.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal
dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:
1) Fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft
fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som
stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en
kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal
medlemmer, der skal vælges i kommunen, henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår
listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer,
der skal vælges i kommunen, henholdsvis amtskommunen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.
§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, i de stedlige dagblade eller
lokalaviser
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristen for indlevering af kandidatlister og
4) dag og tid for afstemningen.
Indlevering af kandidatlister
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister
være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan
tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal
indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering
for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig
anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn
eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som
kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne som
er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for
fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,
hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde
oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf.
§ 85.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens
listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C, osv.) kan ikke anvendes som
listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være
godkendt af disse.
§ 25.Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere
som stillere, jf.
§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve
kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald
sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers
navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller
valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den
tegningsberettigede stiller).
§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening
tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22
dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en
kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er
indleveret til valgbestyrelsens formand.
Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne
§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal
valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er
gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om
kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af
kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af
væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater
skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal
valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den
tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en
ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om
kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen
indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede
stiller.
§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er
angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.
§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille
som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest
kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til
valgbestyrelsens formand.
§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een
kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste
den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser
dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne,
medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken
kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som
kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige
kandidatlister.
§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der
er angivet i § 21,
stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af
kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten,
slettes først, derefter den, der er anført næstnederst og så fremdeles.
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der
indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,
nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk.
3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i
stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når
brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største
brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige
berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens
foranstaltning.
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter
reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede
stiller.
Bogstavbetegnelser for kandidatlister
§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en
bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres
kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter
denne.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den
1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i
hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets
bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis
listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller
listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke
tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1,
bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der
er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en
af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.
2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse skal de
tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder her om. Tilsvarende
gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal
indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af
kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af
alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse,
føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge,
hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de
kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en
bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres
nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Listeforbund og valgforbund
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte
hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun
indgås eet listeforbund.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan
støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå
eet valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een
kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund,
betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der
ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt
på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal
indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle
de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på
kandidatlisten.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte
listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand
senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være
underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et
anmeldt listeforbund eller valgforbund.
Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund
medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i
forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et
forbund.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med
reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:
1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund,
anses kandidatlisten, henholdsvis listeforbundet, ikke som deltager i nogen
af forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i
valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,
samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af
kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens
folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er
udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om
de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.
Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven
§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens
formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen,
henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at
ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske
partier mv. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af
alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.
Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i
nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge
om og modtage tilskud.
Stemmesedler
§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen
for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen, henholdsvis
amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige
godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog
stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter
bogstavbetegnelsen.Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen
bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk
rækkefølge efter listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse,
anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal,
der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme
felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved
siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet, henholdsvis
rubrikken, for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i
den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller
i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt
rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der
angiver denne rækkefølge.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er
nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen
godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til
valget i kommunen, henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke
anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for
feltet, henholdsvis rubrikken, for hver kandidatliste er plads til, at
vælgeren kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til
indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering
af kandidatlister, jf. § 23.
Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1
fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på
valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om
opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at
kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.
§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens
indhold og udformning.
§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler
og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser
senest søndagen 2 dage før valgdagen.
Kapitel 5
Afstemning på valgdagen
§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet
afstemningssted.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for
det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet
således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren
stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til
stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen
stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal
kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte
stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige
godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med
angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes
navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal
tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert
afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,
herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med
deres opgaver på valgdagen.
§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe
der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,
når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere
vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne
straks låses eller forsegles.
§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til
valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et
valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne
fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og
når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til
vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel
til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede
stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres
til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som
tilbageleveret.
§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til
stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller
et kandidatnavn.
Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt
afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter
at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i
overværelse af en tilforordnet vælger.
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i
øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan
forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved
ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives
adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
at stemme.
§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne
påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i
øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne
møder og afgiver stemme.
§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte
pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de
stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret,
og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i
overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.
Kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning her i landet
§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på
valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.
§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner,
kan brevstemme i institutionen:
1) Sygehuse.
2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i bistandsloven.
3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt
døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal
foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i
en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om
brevstemmeafgivning i hjemmet.
Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller
arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil
kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de
har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er
nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl.
18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til
folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4
uger før valgdagen.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør
et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1-3, skal afgives til 2
stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 60, stk. 1, nr. 2 og 3, kan
kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger
kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som
brevstemmemodtagere.
§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger
før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet
§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan
brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er
udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret.
Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og
andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse
af de kommunale valg.
Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg
§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer,
der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.
Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis
havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som
stemmemodtager.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde
sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i
udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for
afholdelse af de kommunale valg.
Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at
der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen,
at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens
begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige
skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske
havanlæg.
Brevstemmematerialet
§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af
en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en
stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og
yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på
danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme
brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer
brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de
danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart
og på danske havanlæg uden for dansk område.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation
til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.
Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune,
henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende
kommune, henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den
kandidatliste, kandidaten er opstillet på.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger
den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver
dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller
udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne
hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
at stemme.
Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i
yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,
fødselsdato og bopæl.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold
vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere
afgiver brevstemme.
§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en
brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der
modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til
andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter
regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har
bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende
brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for
hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det
pågældende afstemningsområde.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før
valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan
komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast
bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til
hvert af de pågældende valg,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren
har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været
fulgt, eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62,
§ 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert
valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut
til et af valgene sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene
vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet
lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.
Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af
stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes
først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen
hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i
yderkuverten.
Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens
begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved
afstemningen på valgdagen.
Kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen
er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget
optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af
kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der
anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter
med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt,
henholdsvis rubrik, på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat
kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som i rubrikken for een af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den
pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles
listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses
stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de
kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på
brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en
kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har
vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for
kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat,
der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet,
anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende
kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke
til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund,
tillige med navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige
kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket
listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller
listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er
opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune,
henholdsvis amtskommune,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange
stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af
stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget, henholdsvis
amtsrådsvalget, er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende
afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet
til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver
meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af
afstemningen til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til
kommunalbestyrelsen.
Fintælling
§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager
valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af
stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til
amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne,
stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort
er til stede ved fintællingen.
§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny
optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75.
Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter
opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, er
tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange
stemmer der i hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, anses for afgivet for
listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte
kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende.
Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen, henholdsvis
amtskommunen, af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt
antallet af listestemmer for hver kandidatliste.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud
for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten
(personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles
listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud
for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig
stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en
kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den
fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen
ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste
eller inden for kandidatlistens felt, henholdsvis rubrik, på en sådan måde,
at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater
vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for
kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en
kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme
kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på een af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen
ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.
Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende
valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for
amtsvalgbestyrelsen.
Kapitel 8
Opgørelsen af valget
§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter,
at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af
amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som
amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. §
80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.
§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet
fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den
fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af
stemmesedler.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om
at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner
sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til
amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen
efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal
stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen
efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om
amtsvalgbestyrelsens beslutning.
Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne
være sammenbundet og pakket, som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.
Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget
stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage
den endelige opgørelse af valget.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de
kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal
for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet
for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller
valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort
antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde
valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det
listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne
kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen, henholdsvis
amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så
fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet,
er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en
kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er
opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet,
henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den
kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til
yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem
de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81,
stk. 1, efter den fremgangsmåde der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har
indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på
kandidatlisten, henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet,
overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det
listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest
berettiget til yderligere mandater.
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk.
2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den
fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere
mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet,
der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og
antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en
kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder
kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres
personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen
lodtrækning.
§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.
§ 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på
følgende måde:
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et
tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt
tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens
fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med
eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end
fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten og
så langt listestemmerne rækker et så stort antal stemmer, at summen af
personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på
denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen
af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har
to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,
der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i
partilistens rækkefølge.
§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter
valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte
pakker sammenbindes
1) valgkortene,
2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,
4) de stemmesedler, der er ombyttet,
5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert
listeforbund samles i pakker for sig, og
7) brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det
øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en
kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets
opgørelse og afleverer den til amtsrådet.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf.
§ 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i
§ 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne
i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en
kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.
§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme
liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige
som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen, henholdsvis
amtsrådet, i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104.
Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes
stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste,
overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3,
§ 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er
stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk.
2, 2. pkt.
Kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, skal efter anmodning
fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af
sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger
eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, senest fredagen 10 dage efter
valgdagen. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, tager stilling til
anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.
Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte
indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er
givet.
Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder
stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.
§ 93. Enhver vælger i kommunen, henholdsvis amtskommunen, kan klage over
valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis
amtsrådet, senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der
afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.
§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for
indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen, henholdsvis amtskommunen,
senest 14 dage efter at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at
afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.
Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget
på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i
øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.
§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et
eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende
stedfortræder efter reglerne i § 91.
Kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte
kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, den 1. januar i året
efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i
valgåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig
afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den
nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, ikke, og de
hidtige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg, og det
er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer
afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte
kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, forblive i virksomhed,
indtil der har været afholdt omvalg, og det er endeligt afgjort, at der ikke
skal afholdes fornyet omvalg.
§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte
kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, ikke uden
tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget,
som den fratrådte kommunalbestyrelse, henholdsvis det fratrådte amtsråd, har
vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i
dette budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende
retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da
indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen, henholdsvis
amtsrådet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den
hidtidige kommunalbestyrelse, henholdsvis det hidtidige amtsråd, efter
bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.
Kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.
§ 101. Er eller bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen,
henholdsvis amtsrådet, indberette dette til Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der
afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk.
3.
Stk. 2. Hvis en stedfortræder, der indkaldes til møde i
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, er straffet, skal
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, indberette dette til
Valgbarhedsnævnet, der afgør om stedfortræderen som følge heraf har mistet
sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger
før valgdagen, skal der ikke ske indberetning til Valgbarhedsnævnet, jf. § 4,
stk. 2.
§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra
kommunen, henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen,
henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen,
henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter
fraflytningen.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal
den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen,
henholdsvis amtsrådet, underretning herom.
§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt
medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt
hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig
fritaget for medlemskabet.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes,
træffes af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.
Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for
indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at
afslaget er givet.
§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder
vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems
sted.
§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer
afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4,
for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv,
der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.
Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der
beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf
Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.
Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4
medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller
højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til
kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller
valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf.
dog stk. 2, 2. pkt..
Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt
valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse
med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling,
opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt
valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som
efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved
omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den
myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren
repræsenterer.
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68 med bøde eller
hæfte.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke
på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.
139 af 26. marts 1985.
Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til
kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og
stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende
valgperiode. Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage
valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af
ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende
valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg (Valglovsudvalget
af 1983) med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og
den kommunale valglov samt Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en
revision af disse love.
Udvalget afgav delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret 1986.
Betænkningen dannede grundlag for lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til
Folketinget. I februar 1988 afgav udvalget sin anden delbetænkning om den
kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (betænkning nr. 1138/1988,
»Ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov«).
Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres en ny
kommunal valglov, og at der i forbindelse hermed foretages en række
indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende kommunale valglov.
Valglovsudvalget har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til en ny
kommunal valglov med tilhørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Lovforslaget er med enkelte undtagelser identisk med det lovudkast, der
indeholdes i Valglovsudvalgets betænkning. Udvalgets forslag om ændring af
reglerne om fortabelse af valgbarhed på grund af straf og om forhøjelse af
stillerantallet i de større kommuner og amtskommunerne er ikke medtaget i
lovforslaget.
Den gældende kommunale valglov er fra 1924 og er siden da ændret ved 26
ændringslove.
Valglovsudvalget har i sin anden delbetænkning ligeledes foreslået, at der
gennemføres en ny Europa-Parlamentsvalglov, og har udarbejdet udkast til en
ny lov. Herom henvises til det den 26. oktober 1988 fremsatte forslag til lov
om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske
Fællesskabers Forsamling).
2. Lovforslagets formål og hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en generel modernisering og
forenkling af reglerne om forberedelse og gennemførelse af kommunale valg,
herunder at bringe lovens regler om afstemning på valgdagen,
brevstemmeafgivning mv. i overensstemmelse med de tilsvarende regler i den
nye folketingsvalglov.
Moderniseringen af reglerne om forberedelse og gennemførelse af kommunale
valg gennemføres dels ved en ændret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels
ved en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende kommunale
valglov. Endelig er gennemført sproglige moderniseringer og forenklinger
overalt, hvor dette har været tiltrængt og muligt.
Som bilag til lovforslaget er optaget en oversigt over kapitelinddelingen
i lovforslaget sammenholdt med gældende kommunale valglov. I øvrigt henvises
til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, hvoraf bl.a.
fremgår, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i den gældende kommunale
valglov.
Nedenfor i afsnit 2.1. og 2.2. er der en skematisk opregning af de enkelte
ændringsforslag med angivelse af de paragraffer i lovforslaget, hvor de
pågældende forslag findes. Opregningen er ikke udtømmende. Med hensyn til det
nærmere indhold af de enkelte forslag og begrundelsen herfor henvises til
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
2.1. Forslag til indholdsmæssige ændringer i de regler, der er særegne for
kommunale valg
- En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis datoen for
den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen (§§ 4 og 101).
- Fritagelsesgrunde for opstilling til valg kan ikke mere påberåbes som
fritagelsesgrunde for modtagelse af valg (§§ 5 og 92).
- Valgdagen fastsættes direkte i loven (3. tirsdag i november måned i
valgåret) (§ 6).
- Det tilladte samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund
forhøjes fra 4 mere til 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges (§
21).
Fristen for indlevering af kandidatlister forlænges fra 14 dage til 4 uger
før valgdagen (§ 23).
- På kandidatlister skal kandidaters og stilleres personnummer oplyses i
stedet for som hidtil fødselsdato (§§ 24 og 25).
- Adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg
ophæves (se bemærkningerne til §§ 23-26).
- Anmeldelse af en listebetegnelse gøres obligatorisk (§ 24).
- De særlige stiller- og kandidatblanketter til amtsrådsvalg afskaffes (se
bemærkningerne til §§ 23-26).
- Reglerne om fredsvalg og udfyldningsvalg ophæves, da de ikke anvendes i
praksis.
- Landsdækkende bogstavbetegnelser skal (og kan kun) tildeles
kandidatlister for partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget (§
33).
- Reglerne om tildeling af fælles bogstavbetegnelse lempes (bl.a. af
hensyn til partiernes ungdomsorganisationer) (§ 34).
- Reglerne om listeforbund og valgforbund præciseres (§§ 37-42).
- Indsættelse af regler om legitimation som tilskudsansøger efter
partistøtteloven (§ 44).
- Reglerne om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om
fritagelse for medlemshvervet udgår af den kommunale valglov (se
bemærkningerne til § 92).
- Adgangen til at besætte en ledig plads med en stedfortræder udvides,
idet adgangen til at afholde udfyldningsvalg ophæves (§ 104).
- Ændring af reglerne om udgiftsfordeling mellem kommuner og amtskommuner
ved kommunale valg (§ 107).
2.2. Forslag til indholdsmæssige ændringer som følge af den nye
folketingsvalglov
2.2.1. Forslag af mere væsentlig karakter
- Den kommunale valglovs bestemmelser om afstemningsområder erstattes af
en regel om, at afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som
folketingsvalg (§ 51).
- Ophævelse af adgangen til middagslukning på afstemningssteder i mindre
kommuner (§ 52).
- Krav om 2 hjælpere ved hjælp til stemmeafgivning på valgdagen samt om 2
stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. (§§ 55 og 61).
- Smidiggørelse af reglerne om adgang til at afgive brevstemme i
institutioner (§ 60).
- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme tages
i betragtning (og ikke den først afgivne) (§ 71).
- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven
brevstemme (§ 73).
- Ophævelse af adgangen til at afgive brevstemme på danske skibe i
indenrigsfart (§ 64).
2.2.2. Forslag af overvejende teknisk karakter
- Valgstyrernes valgbog benævnes for fremtiden »afstemningsbog«
(for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog) (§ 16).
- Liberalisering af reglerne om kandidaters navneangivelse på
stemmesedlen, herunder afskaffelse af »parenteser« (§ 24).
- Nye regler om næstformanden i valgbestyrelsen
(§ 14).
- Videregående adgang til diæter for valgstyrere og tilforordnede vælgere
(§ 18).
- Kommunalbestyrelsen skal bestemme skriftfarven i det skriveredskab, der
skal anvendes til afkrydsning af stemmesedlen (§ 51).
- Stemmekasser, der er forseglet, kan anvendes
(§ 51).
- Almindelig adgang til inden udlevering af stemmesedlen at spørge en
vælger om navn, fødselsdato og bopæl (§ 53).
- Afskaffelse af kravet om udskrivelse af særskilt valgkort for vælgere,
der har afgivet brevstemme
(§ 72).
- Frister med klokkeslæt angives som hovedregel til kl. 12 (§§ 23, 26, 27,
40 og 41).
- Forenkling af reglerne om kontrol med brevstemmer (§§ 70-72).
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger bl.a. på grund
af fastsættelse af valgdagen direkte i loven, automatisk tildeling af
landsdækkende bogstavbetegnelse til kandidatlister for partier, der er
opstillingsberettiget til Folketinget, og bortfald af stiller- og
kandidatblanketter ved amtsrådsvalg.
Endvidere vil arbejdet med kontrol af kandidatlisterne blive lettet ved
forslaget om, at kandidatlisterne skal indeholde oplysning om kandidaters og
stilleres personnummer i stedet for som hidtil fødselsdato.
Forslaget om 2 stemmemodtagere ved brevafstemning i institutioner vil
medføre et vist merarbejde og dermed merudgifter for kommunerne. En række
kommuner praktiserer dog allerede en ordning med 2 stemmemodtagere.
Forslaget indebærer derudover en ændret fordeling af udgifterne ved
amtsrådsvalg mellem amtskommuner og kommuner, idet udgifterne til
stemmekasser mv. til amtsrådsvalg overgår fra amtskommunerne til kommunerne.
Disse udgifter er dog af beskeden størrelse.
4. Forhandlinger om lovforslaget
Forslaget har inden fremsættelsen været forelagt for Justitsministeriet,
Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet.
Betænkning nr. 1138/1988 og dermed udkastet til lovforslaget har været
forelagt for Skattedepartementet, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Betænkningen er endvidere sendt til samtlige kommuner og amtskommuner, som
har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til lovudkastet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1.
Valgret og valgbarhed
Til §§ 1-2
Bestemmelsen i § 1 om valgretsbetingelserne svarer til gældende lovs § 1,
mens bestemmelsen i § 2 om optagelse på valglisten og bopæl i kommunen,
henholdsvis amtskommunen, på valgdagen som betingelse for at udøve valgret
svarer til gældende lovs § 5.
Til § 3
Bestemmelserne i § 3, der indeholder reglerne om tidspunktet for
valgbarhedsbetingelsernes opfyldelse, svarer til gældende lovs § 12 c, stk.
2. Fristerne er dog forlænget fra 8 dage før valgdagen til 22 dage før
valgdagen som en konsekvens af forlængelse af fristen for indlevering af
kandidatlister fra 14 dage før valgdagen til 4 uger før valgdagen, jf.
nedenfor i bemærkningerne til § 23.
Til § 4
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om fortabelse af valgbarhed som
følge af straf, svarer til gældende lovs § 2, dog med den ændring, at en
strafbar handling ikke kan medføre tab af valgbarhed, såfremt datoen for den
endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.
Efter de gældende regler kan også straffe idømt før valgdagen medføre tab
af valgbarhed, dog således, at en strafbar handling ikke kan medføre tab af
valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen er
udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel
på over 6 måneder eller forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme
og bødestraffe regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens
vedtagelse.
Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at det alene bør være
vælgerne, der ved deres stemmeafgivning på valgdagen kan afgøre, om en person
er værdig til at være medlem af et kommunalt råd. I valgperioden (og perioden
mellem valgdagen og valgperiodens begyndelse) må Valgbarhedsnævnet, jf. §
105, varetage den funktion, der på valgdagen er tillagt vælgerne.
Hertil kommer, at man ved den foreslåede ændring fjerner den vilkårlighed,
der ligger i de gældende regler, hvorefter det beror på eet medlems
indsigelse, om sager om straffe før valgperiodens begyndelse skal forelægges
for Valgbarhedsnævnet og dermed eventuelt medføre tab af valgbarhed. Denne
indsigelsesret kan misbruges.
Vedrørende indberetning til Valgbarhedsnævnet af straffedomme og
bødevedtagelser henvises til § 101 og bemærkningerne hertil.
Valglovsudvalget har stillet forslag om, at værdighedskravet erstattes af
faste regler om, hvilke straffe (ubetinget frihedsstraf på 30 dage eller
derover), der medfører tab af valgbarhed og som følge heraf nedlæggelse af
Valgbarhedsnævnet. Dette forslag kan regeringen imidlertid ikke tilslutte
sig. Regeringen mener, at det gældende værdighedskrav og dermed
Valgbarhedsnævnet bør opretholdes, dog med ovennævnte ændring.
Vedrørende kriteriet »endelig dom« bemærkes, at ankes en dom,
anses afgørelsen først for endelig på tidspunktet for ankedommens afsigelse.
Hvis en anket dom falder før valgdagen medfører en sådan dom ikke tab af
valgbarhed. Ankes dommen derimod ikke, anses dommen for endelig på
tidspunktet for domsafsigelsen.
Bestemmelsen i § 4, stk. 3, om at opstilling som kandidat altid kan ske
uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf, svarer til den
hidtidige bestemmelse i § 12 c, stk. 2, sidste pkt.
Til § 5
Bestemmelsen, der indeholder regler om fritagelse for pligten til at lade
sig opstille, svarer til gældende lovs § 12, stk. 2, dog med den ændring, at
pligten til opstilling anses for bortfaldet, når den pågældende har været
medlem enten af en kommunalbestyrelse eller af et amtsråd i 2 hele
sammenhængende valgperioder. Efter de gældende regler genopstår
opstillingspligten, når der er forløbet 2 valgperioder, siden den pågældende
sidst var medlem. I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor til § 92.
Til § 6
Bestemmelsen om valgperioden svarer til gældende lovs §§ 4 og 37.
Valgdagen, der efter den gældende lov er en af indenrigsministeren fastsat
dag, der skal være en tirsdag, i den sidste halvdel af november måned,
foreslås fastsat i loven til den 3. tirsdag i november måned.
Valgdagen foreslås fastlagt til den 3. tirsdag i november måned, fremfor
den 4. tirsdag, fordi der af hensyn til afgørelsen af eventuelle valgklager
bør være et passende tidsrum mellem valgdagen og tidspunktet for afholdelse
af det konstituerende møde. Efter § 6 i lov om kommunernes styrelse skal det
konstituerende møde afholdes i perioden 1.-15. december i det år, hvor der
har været afholdt valg. Efter forslaget skal de næste kommunale valg afholdes
tirsdag den 21. november 1989. I overensstemmelse hermed har
indenrigsministeren i medfør af § 4, jf. § 37, i den gældende kommunale
valglov fastsat, at de næste kommunale valg skal afholdes tirsdag den 21.
november 1989, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 25. august
1988.
Til kapitel 2
Valglister og valgkort
Til § 7
Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om, på hvilken
valgliste en vælger skal optages, svarer til gældende lovs § 6, idet
bestemmelsen dog er ændret således, at det er anført, at optagelse på
valglisten skal ske i den kommune, hvor vælgeren er tilmeldt folkeregistret,
mens det i gældende lov er anført, at vælgerne skal optages på valglisten i
den kommune, hvor de har fast bopæl. Ændringen svarer til den ændring, der er
gennemført ved den nye folketingsvalglovs § 15, og tager højde for de
tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem en vælgers folkeregisterkommune
og den kommune, hvor den pågældende for tiden opholder sig, idet vælgeren i
så fald skal optages på valglisten i folkeregisterkommunen. Det drejer sig
f.eks. om visse grupper af værnepligtige, søfolk og institutionsanbragte. Det
er fortsat en valgretsbetingelse, at vedkommende har fast bopæl i kommunen
(amtskommunen), jf. § 1, stk. 1.
Til §§ 8-9
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om udarbejdelse af valglister,
svarer med enkelte sproglige ændringer til gældende lovs §§ 7-8. Benævnelsen
»hovedvalglisten« er således ændret til »hovedlisten«, og
benævnelsen »supplementsvalglisten« er ændret til
»tilflytterlisten«. Hovedlisten og tilflytterlisten udgør tilsammen
valglisten.
Til § 10
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udsendelse af valgkort, svarer
til gældende lovs § 9.
Til §§ 11-12
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om bekendtgørelse om udsendelse af
valgkort, behandling af indsigelser samt om berigtigelse af valglisten,
svarer til gældende lovs §§ 8 a, 9 a, og 9 b.
Til kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Til §§ 13-14
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, fastslår, at der senest 8 uger før valgdagen
skal vælges en valgbestyrelse for hver kommune og amtskommune. Bestemmelserne
i § 13, stk. 2 og 3, indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens
opgaver i kommunerne, henholdsvis amtskommunerne. § 14, stk. 1, indeholder
reglerne om valgbestyrelsens medlemstal, valg og sammensætning. § 14, stk. 2,
indeholder en regel om valg af næstformand for valgbestyrelsen.
I den gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 10, stk. 1 og 2,
og § 38, stk. 1. I forhold til de gældende regler indeholder § 13 følgende
ændringer:
1) Det bestemmes, at medlemstallet højst kan udgøre 7, svarende til det
højeste medlemstal i økonomiudvalget, jf. § 18, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse. Mindsteantallet er som hidtil fastsat til 5.
2) Valgbestyrelsens opgaver er - ligesom i den nye folketingsvalglov -
angivet til bestemt afgrænsede opgaver (modtagelse af kandidatlister mv.,
tilvejebringelse af stemmesedler og opslag, fintælling (for så vidt angår den
kommunale valgbestyrelse) samt opgørelsen af valget), mens alle andre
forberedelser til valget påhviler kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.
3) For så vidt angår Københavns Kommune fastsættes udtrykkeligt, at
borgmesteren for den afdeling, hvorunder offentlige valg er henlagt, skal
være formand for valgbestyrelsen, samt at valgbestyrelsens medlemmer og
stedfortrædere skal vælges blandt Magistratens og Borgerrepræsentationens
medlemmer.
4) Reglen om, at der skal vælges en næstformand for valgbestyrelsen er ny.
Reglen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den nye folketingsvalglov.
Herudover kan nævnes, at det nu fremgår udtrykkeligt, jf. § 14, stk. 1, at
valgbestyrelsen skal vælges ved forholdstalsvalg, samt at den gruppe, der har
valgt et medlem, tillige skal udpege en stedfortræder. Borgmesteren,
henholdsvis amtsborgmesteren, er som hidtil født formand for valgbestyrelsen.
Ifølge § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse regnes borgmesterens plads
som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe i kommunalbestyrelsen
(amtsrådet), hvortil borgmesteren hører, og den fragår derfor i det antal
pladser, som denne gruppe skal besætte.
Det bemærkes, at kandidater til valget - i modsætning til hvad der gælder
ved folketingsvalg - ikke er udelukket fra at være medlemmer af
valgbestyrelsen.
Til § 15
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler
valgbestyrelsens formand, samt om valgbogen, svarer til gældende lovs § 10,
stk. 4-7, og § 38, stk. 1, 3.-4. pkt. Beskrivelsen af valgbogens indhold er
dog væsentligt afkortet, idet indenrigsministeren fastsætter regler om
valgbogens indhold. Det er udtrykkeligt anført, at valgbestyrelsen i
kommunerne skal føre særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget.
Til § 16
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valg af valgstyrere, svarer til
gældende lovs § 14, stk. 4-5, med nedennævnte undtagelser.
Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges blandt
kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange tilfælde vil være
formålstjenligt.
Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges under eet ved
forholdstalsvalg. Efter gældende lov er det uklart, om hver valgstyrerformand
skal vælges ved flertalsvalg, eller om de skal vælges under eet ved
forholdstalsvalg. Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre
tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig
flertalsafgørelse.
Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for
fremtiden benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med
valgbestyrelsens valgbog. Det foreslås, at indenrigsministeren skal fastsætte
regler om afstemningsbogens indhold og udformning, hvilket svarer til
praksis. Den hidtidige bestemmelse om, at afstemningsbogen skal stadfæstes af
kommunalbestyrelsen, foreslås ophævet, da den må anses for overflødig. Det er
udtrykkeligt anført, at der skal føres særskilte afstemningsbøger for
kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.
Til § 17
Bestemmelsen i § 17, stk. 1, der indeholder reglerne om de tilforordnede
vælgere, svarer til gældende lovs § 17, stk. 2. Selvom det nu alene nævnes i
lovteksten, at valg af tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg, er
der ikke noget i vejen for, at de - her som andetsteds hvor
forholdstalsvalgmåden er foreskrevet - udpeges i enighed af
kommunalbestyrelsen. Med hensyn til »tjenestestedet« for de enkelte
tilforordnede vælgere bemærkes, at afgørelse herom i mangel af enighed
træffes af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det samme
gælder vedrørende valgstyrernes »tjenestested«, jf. bemærkningerne
ovenfor til § 16.
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, hvorefter amtsrådet kan vælge tilforordnede
vælgere, er ny. Bestemmelsen vil kunne have praktisk betydning i de tilfælde,
hvor amtsrådet (amtsvalgbestyrelsen) før valget har besluttet at ville
foretage fornyet fintælling, jf. § 80.
Til § 18
Bestemmelsen i § 18, stk. 1, om at hvervet som valgstyrer eller
tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, svarer til de gældende regler i §
14, stk. 5, og § 17, stk. 2. Af reglerne i den kommunale styrelseslov følger,
at et kommunalbestyrelsesmedlem (amtsrådsmedlem) er pligtig at påtage sig
hvervet som medlem af valgbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 18, stk. 3, om diæter svarer til gældende lovs § 14, stk.
6. Det foreslås dog, at der skal ydes diæter ikke blot for virksomhed på
valgdagen, men for virksomhed i forbindelse med valget.
Det er obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter til de
pågældende, også i Københavns Kommune. § 18, stk. 3, indeholder ikke hjemmel
til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I øvrigt ydes diæterne
efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse. Det betyder bl.a., at
der ikke kan ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i
de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i lov om
kommunernes styrelse.
Til kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Til §§ 19-22
Bestemmelserne i §§ 19-22 indeholder de almindelige regler om
kandidatlister til valgene. § 19 indeholder reglerne om antal stillere og §
20 reglerne om tidspunktet for stillernes opfyldelse af valgretsbetingelserne
mv. § 21 indeholder reglerne om det højeste antal kandidater på en
kandidatliste, herunder reglerne om det højeste samlede antal kandidater på
kandidatlister i listeforbund. § 22 indeholder reglerne om
kommunalbestyrelsens, henholdsvis amtsrådets, bekendtgørelse om, hvor mange
medlemmer der skal vælges, antallet af stillere, fristen for indlevering af
kandidatlister mv.
I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 12, stk. 1, § 12 a,
stk. 2-3, § 12 b, stk. 1, § 12 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 39,
stk. 1 og 2, 3.-8. pkt., § 11 og § 38, stk. 2.
§§ 19 og 20 indeholder ingen ændringer i forhold til gældende lov.
Regeringen har således ikke kunnet tiltræde Valglovsudvalgets forslag om en
obligatorisk forhøjelse af stillerantallet i de større kommuner og i
amtskommunerne.
I forhold til gældende lov indeholder § 21 den ændring, at det højeste
samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund er forhøjet fra 4
mere til 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges. Forhøjelsen skal
ses i sammenhæng med, at adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere
ved amtsrådsvalg foreslås ophævet, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 24.
I forhold til gældende lov indeholder § 22 den ændring, at fristen for
bekendtgørelsen af valget, antal medlemmer, der skal vælges, antallet af
stillere mv., er forlænget fra 4 uger før valgdagen til 8 uger før valgdagen.
Forlængelsen af denne frist er en konsekvens af forlængelsen af fristen for
indlevering af kandidatlister fra senest 14 dage før valgdagen til senest
tirsdagen 4 uger før valgdagen, jf. bemærkningerne nedenfor til § 23. Pligten
til at foretage de nævnte bekendtgørelser er endvidere overført fra
(amts)valgbestyrelsen til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Denne
ændring, der er af teknisk karakter, er en konsekvens af den ændrede
afgrænsning af valgbestyrelsens opgaver, der er sket ved lovforslagets § 13,
jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.
I §§ 20-22 er i øvrigt gennemført forskellige sproglige ændringer i
forhold til formuleringen af de tilsvarende bestemmelser i den gældende lov.
Til §§ 23-26
Bestemmelserne i §§ 23-26 indeholder de nærmere regler om fristen for
indlevering af kandidatlister og om kandidatlisternes indhold. I gældende lov
findes de tilsvarende bestemmelser i § 12 a, stk. l og stk. 4-5, § 12 b, stk.
2, § 12 d, § 39, stk. 2, 1. - 2. pkt., og § 40, stk. 1.
I forhold til gældende lov indeholder § 23 den ændring, at den seneste
frist for indlevering af en kandidatliste er forlænget fra kl. 16 fjorten
dage før valgdagen til kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen. Ved denne
fristforlængelse vil oplysning om samtlige kandidatlister og kandidater samt
om listeforbund og valgforbund kunne foreligge offentliggjort på det
tidspunkt, hvor brevstemmeafgivning kan gå i gang, dvs. 3 uger før valgdagen.
§ 24 indeholder i forhold til gældende lov følgende ændringer:
- På kandidatlisten skal oplyses kandidaternes personnummer i stedet for
som hidtil fødselsdato. En sådan ordning, der allerede er gennemført ved
kandidatanmeldelser til folketingsvalg, vil i væsentlig grad lette
valgbestyrelsens arbejde med kontrol af, at kandidaterne opfylder de
valgbarhedsbetingelser, der svarer til valgretsbetingelserne.
Personnummerforslaget er endvidere - sammen med det tilsvarende forslag for
stillerne - en væsentlig forudsætning for, at gældende lovs krav om særlige
kandidat- og stillerblanketter til amtsrådsvalg ikke er medtaget i
lovforslaget og derfor foreslås ophævet.
- Adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg
foreslås ophævet, idet alene personer, som har været opstillet til valget bør
kunne indtræde som medlem af et amtsråd. Endvidere bør udvælgelsen af
stedfortrædere ske på grundlag af stemmetallenes størrelse.
- Reglerne om kandidaternes navne på stemmesedlen er ændret, således at
reglerne svarer til dem, der ved den nye folketingsvalglovs § 33, stk. 2, er
gennemført for kandidaternes navne på stemmesedlen til folketingsvalg.
Ændringerne af navnereglerne betyder, at kandidaterne for fremtiden kan få
anført mellemnavne anmeldt til folkeregistret (ægtefællens mellemnavn eller
efternavn) samt eget efternavn, som mellemnavn på stemmesedlen uden parentes.
Efter de gældende regler har sådanne mellemnavne (som kandidaten er kendt
under i videre kredse) kun kunnet anføres på stemmesedlen i en parentes. Den
hidtidige adgang til at blive opført med et navn i parentes, som kandidaten
er »kendt under i videre kredse«, men som ikke er anført på
kandidatens dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået
tilladelse til at føre, foreslås derfor ophævet. Endvidere foreslås, at
kandidaterne skal have adgang til at benytte et mellemnavn, herunder et
mellemnavn anmeldt til folkeregistret, som »efternavn« på
stemmesedlerne. Vedrørende fornavne foreslås - ligesom i den nye
folketingsvalglov - at kandidater kan anføres på stemmesedlen med et
kaldenavn, der er afledt af fornavnet, (Grete i stedet for Margrete, Hanne i
stedet for Johanne, Sussi i stedet for Susanne osv.). Det forudsættes, at
spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet, vurderes
lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen
med et bestemt kaldenavn i eller uden for parentes, fortsat skal kunne
opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).
Herudover indeholder § 24 den ændring i forhold til gældende regler, at
anmeldelse af en listebetegnelse er gjort obligatorisk. I praksis anmelder
stort set alle kandidatlister en listebetegnelse. Af administrative grunde
bør det imidlertid sikres, at alle lister anmelder en listebetegnelse, jf.
nærmere nedenfor i bemærkningerne til § 36.
§ 25 indeholder i forhold til gældende regler den ændring, at stillernes
personnummer skal oplyses i stedet for fødselsdato. Denne ændring, der ved
den nye folketingsvalglov tilsvarende er gennemført for stillerne (for
kandidater uden for partierne), vil forenkle og lette valgbestyrelsernes
arbejde med at kontrollere, at stillerne opfylder lovens betingelser, dvs. er
vælgere i kommunen og ikke er stillere for flere kandidatlister.
§ 26 indeholder i forhold til gældende lov den ændring, at fristen for
stillernes tilbagekaldelse af en kandidatliste er rykket frem fra kl. 16 otte
dage før valgdagen til kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Fremrykningen
af fristen er en konsekvens af forlængelsen af fristen for indlevering af en
kandidatliste fra 14 dage før valgdagen til tirsdagen 4 uger før valgdagen,
jf. bemærkningerne ovenfor til § 23.
Til §§ 27-31
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens godkendelse af
kandidatlisterne, svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 12 c, § 12,
stk. 2, og § 12 f, stk. 5. Efter § 31, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette
overskydende kandidater af en kandidatliste. Det er en ændring i forhold til
gældende lov, hvorefter overskydende kandidater kan medføre kandidatlistens
ugyldighed, jf. gældende lovs § 12 c, stk. 3. Fristerne i forbindelse med
valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlister er fremrykket som følge af
fremrykningen af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23 og
bemærkningerne hertil.
Til §§ 32-36
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om bogstavbetegnelser for
kandidatlister, svarer til gældende lovs § 12 e med følgende ændringer:
- Kandidatlister for partier, der pr. 1. august i valgåret er
opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal automatisk, dvs. uden
forudgående anmodning til indenrigsministeren, tildeles deres
bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Skæringsdagen er fastsat til den 1.
august, fordi der skal være den fornødne tid til at kontrollere de
partianmeldelser, der måtte blive foretaget umiddelbart før skæringsdatoen.
Det bemærkes, at en partianmeldelses gyldighed regnes fra det tidspunkt, hvor
anmeldelsen indgives til indenrigsministeren.
- Andre kandidatlister end kandidatlister for opstillingsberettigede
partier kan ikke tildeles en landsdækkende bogstavbetegnelse.
- Kandidatlister med fælles listebetegnelse (kan) tildeles samme
bogstavbetegnelse, uanset om en eventuel tillægsbetegnelse til en fælles
listebetegnelse angiver et særligt geografisk eller andet tilhørsforhold.
Hidtil har der været stillet krav om, at tillægsbetegnelsen skulle angive et
særligt geografisk tilhørsforhold, hvilket bl.a. har været til hinder for, at
et partis ungdomsorganisationer har kunnet opstille lister under det
pågældende partis bogstavbetegnelse.
- Det angives direkte i loven og henskydes ikke som hidtil til
indenrigsministerens nærmere bestemmelse, hvorledes valgbestyrelsen skal
forholde sig, hvis antallet af kandidatlister, der skal have særskilte
bogstavbetegnelser, overstiger antallet af bogstavbetegnelser, der er til
rådighed. Det er således direkte fastsat, at de overskydende lister, dvs.
lister der indgives, efter at bogstavbetegnelserne er brugt op, skal anføres
nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelse. Der er
dog ikke hidtil forekommet tilfælde, hvor det ikke har været muligt, at
tildele en bogstavbetegnelse til alle kandidatlister.
Til §§ 37-42
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om listeforbund og valgforbund,
svarer til gældende lovs §§ 12 f og 12 h med følgende ændringer:
- Valgforbund kan alene indgås mellem kandidatlister (listeforbund) med
forskellig bogstavbetegnelse. Kandidatlister, der har indgået listeforbund,
kan således ikke mere indgå valgforbund med en kandidatliste med samme
bogstavbetegnelse, der står uden for listeforbundet.
- Retsvirkningerne af, at der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i
strid med lovens betingelser, er angivet mere udførligt.
- Det er muligt at bemyndige en eller flere stillere til ikke blot at
anmelde listeforbund eller valgforbund, men også til at tilbagetrække
kandidatlisten fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund.
- Fristen for anmeldelse af forbund, henholdsvis tilbagetrækning fra
forbund, er rykket frem fra kl. 16 ugedagen før valget til kl. 12 mandagen 22
dage før valgdagen. Fremrykningen er en konsekvens af fremrykningen af
fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23 og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at bestemmelserne om indgåelse af listeforbund og
valgforbund ikke blot gælder for lister, der er tildelt en bogstavbetegnelse,
men også for lister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, fordi de til
rådighed værende bogstavbetegnelser er udtømt. Lister, der ikke er tildelt
nogen bogstavbetegnelse på grund af bogstavmangel, men som i øvrigt opfylder
betingelserne for at få tildelt samme bogstav og har indgivet anmodning
herom, vil således kunne indgå listeforbund med hinanden, men ikke
valgforbund. Tilsvarende kan valgforbund indgås mellem lister, der ikke
opfylder betingelserne for at få tildelt samme bogstavbetegnelse eller som
ikke har indgivet anmodning herom. Det er dog anset for unødvendigt at tynge
lovteksten med udtrykkelige bestemmelser herom.
Til § 43
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om bekendtgørelse ved opslag i
folkeregistrene af de godkendte kandidatlister og indgåede listeforbund og
valgforbund, svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 12 i.
Til § 44
Bestemmelsen, der indeholder en regel om adgang til at anmelde, hvem der
på en kandidatlistes vegne skal være berettiget til at søge om og modtage
tilskud efter partistøtteloven (lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk
støtte til politiske partier mv.), gør det muligt at fravige denne lovs
bestemmelser herom, herunder bestemmelsen om at det alene er den
tegningsberettigede stiller, der er legitimeret, for så vidt angår lister,
der ikke er tildelt en landsdækkende bogstavbetegnelse. I forbindelse med
Folketingets behandling af lovforslaget om partistøtteloven tilkendegav
indenrigsministeren, at det ved den kommende ændring af den kommunale valglov
ville være naturligt, at forholdet til partistøtteordningen indgik i
udformningen af de fremtidige regler om anmeldelse af kandidatlister,
listeforbund mv.
Til §§ 45-49
Bestemmelserne, der indeholder de væsentligste regler om stemmesedlernes
indhold og udformning, herunder om anførelse og rækkefølgen af
bogstavbetegnelse og listebetegnelse samt af kandidaternes navne, svarer til
bestemmelserne i gældende lovs §§ 16-16 a og § 41, stk. 1. De detaljerede
bestemmelser om stemmesedlens typografiske udformning mv. foreslås for
fremtiden fastsat i administrative forskrifter udstedt af
indenrigsministeren. En tilsvarende ordning er ved den nye folketingsvalglov
gennemført vedrørende stemmesedler til folketingsvalg. Der forudsættes ikke
gennemført ændringer i stemmesedlernes hidtidige udformning.
Til § 50
Bestemmelsen, der indeholder reglen om, hvornår amtsvalgbestyrelsen skal
aflevere stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget til kommunalbestyrelserne,
svarer til gældende lovs § 41, stk. 1, sidste pkt., med den præcisering, at
amtsvalgbestyrelsen også skal sørge for de opslag om kandidatlisterne mv. til
amtsrådsvalget, der skal opslås i stemmelokalerne, jf. § 51, stk. 3.
Til kapitel 5
Afstemning på valgdagen
Til § 51
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afstemningsområder,
stemmelokaler, stemmerum mv. og om forberedelse af afstemningen på
afstemningsstedet, svarer til gældende lovs § 14, stk. 1-2, § 15 og § 19,
stk. 1.
Gældende lovs bestemmelser om oprettelse og nedlæggelse af
afstemningsområder er erstattet af en bestemmelse om, jf. § 51, stk. 1, at
afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget.
Dette svarer til praksis. Gældende lovs detaljerede bestemmelser om
indretningen af stemmerummet er ikke gentaget, idet det blot er anført, at
stemmerummet skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.
Heraf følger bl.a., at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve der
skal være i skriveredskabet (sort, grøn, blå eller rød), idet det naturligvis
er en forudsætning, at skriveredskabet skal være egnet (skriftfarven skal
gøre afkrydsningen iøjnefaldende, må ikke kunne smitte af, skriveredskabet
skal være nemt at anvende). Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have
adgang til at anvende stemmekasser, der forsegles (med kraftig tape), og ikke
alene stemmekasser, der låses.
I § 51, stk. 4, fastslås, at kommunalbestyrelsen i øvrigt skal sørge for,
at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til
afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort
bekendt med deres opgaver. Denne bestemmelse er ny i forhold til gældende
lov, men svarer til gældende praksis. »Fornødne forberedelser«
betyder f.eks. i øvrigt, at stemmerum skal være opstillet, og at
stemmekasser, valglister, stemmesedler og brevstemmer skal være bragt til
afstemningsstedet.
Lovfæstelse af kommunalbestyrelsens ansvar på dette område medfører, at en
række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på
afstemningsstedet varetages, kan ophæves.Nærmere regler om udførelse af
opgaverne på afstemningsstedet kan for fremtiden fastsættes af
kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 51 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 45 i
den nye folketingsvalglov, med de ændringer der følger af, at det drejer sig
om kommunale valg.
De bestemmelser, der særlig vedrører amtsrådsvalget, finder selvsagt ikke
anvendelse ved valget i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det er ikke
fundet nødvendigt at tynge lovteksten med udtrykkelige særregler om
afstemningen i disse 2 kommuner.
Til § 52
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om tidsrummet for afstemningen og om
forevisning af de tomme stemmekasser inden afstemningens begyndelse, svarer
med sproglige ændringer til gældende lovs § 18 og § 19, stk. 2. Reglen om, at
nøglen til stemmekassen skal afleveres til valglisteføreren, foreslås dog
ophævet, idet kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte regler herom, jf.
ovenfor i bemærkningerne til § 51. Det foreslås, at den hidtidige adgang til,
jf. gældende lovs § 18, stk. 2, at holde middagslukning (fra kl. 13 til 15) i
kommuner med under 6.000 indbyggere ophæves for at opnå en ligelig og
ensartet betjening af vælgerne over hele landet.
Bestemmelsen i § 52 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den
nye folketingsvalglovs § 46.
Til § 53
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udøvelse af valgret ved
personligt fremmøde, om aflevering af valgkort og udlevering af stemmeseddel,
svarer til gældende lovs § 19, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4. Det foreslås dog
udtrykkeligt anført, at vælgerens identitet skal fastslås, hvis der er
tvivl om denne. Endvidere foreslås, at valglisteføreren får en almindelig
adgang til at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdag. Det er ikke
fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at stemmesedlen
ved udleveringen ikke må være sammenfoldet.
Bestemmelsen i § 53 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den
nye folketingsvalglovs § 47, med de ændringer der følger af, at det drejer
sig om kommunale valg og ikke om folketingsvalg. Det er ikke fundet
nødvendigt at tynge lovteksten med en udtrykkelig regel om, at der i
Københavns og Frederiksberg Kommuner kun udleveres een stemmeseddel til
kommunalbestyrelsesvalget.
Til § 54
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige fremgangsmåde ved
stemmeafgivningen, svarer til reglerne i gældende lovs § 19, stk. 5-8. Den
hidtidige regel i § 19, stk. 5, sidste pkt., om fremgangsmåden ved personlig
stemmeafgivning i tilfælde af, at kandidaternes navne ikke er anført på
stemmesedlen, er dog udgået. En sådan bestemmelse vil blive fastsat af
indenrigsministeren i påkommende tilfælde, jf. lovforslagets § 48. Den
hidtidige regel i § 19, stk. 7, om, at det er stemmemodtageren forbudt at
gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt, er heller ikke medtaget,
da den indeholdes i bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde
stemmesedlen, så ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren selv
skal lægge stemmesedlen i stemmekassen.
Bestemmelsen i § 54 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 48 i
den nye folketingsvalglov.
Til § 55
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om hjælp til stemmeafgivning, svarer
med sproglige ændringer til gældende lovs § 19, stk. 9. Det er dog
udtrykkelig fastsat, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af 2
valgstyrere eller tilforordnede vælgere, samt at det er en betingelse for
hjælp til selve afkrydsningen, at vælgeren overfor dem, der yder hjælp,
umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan vedkommende ønsker at
stemme. Det svarer stort set til gældende fortolkning af de nuværende regler,
men det foreslås, at reglernes præcise indhold kommer til at fremgå direkte
af lovteksten.
Bestemmelsen i § 55 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 49 i
den nye folketingsvalglov.
Til §§ 56-57
Bestemmelserne indeholder regler om særlige beføjelser og forpligtelser
for de personer, der forestår afstemningen. Bestemmelsen i § 55 om
valgstyrernes beføjelser til at opretholde ro og orden i stemmelokalet,
herunder påse, at der ikke foregår valgagitation, svarer til reglerne i
gældende lovs § 19, stk. 3.Reglen om kandidaternes og nogle stilleres særlige
ret til at opholde sig i stemmelokalet foreslås dog ophævet som overflødig.
Bestemmelsen i § 57 om forbud med påvirkning af den enkelte vælgers
stemmeafgivning, om tavshedspligt samt reglen om, at uvedkommende ikke må
føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til
gældende lovs § 54. Hverken efter gældende lov eller forslaget til § 57 er
det lovligt at udfærdige erklæringer om, at bestemte vælgere har været til
stede og har afgivet stemme, heller ikke efter vælgerens egen begæring.
Bestemmelserne i §§ 56-57 er formuleret som de tilsvarende bestemmelser i
§§ 50-51 i den nye folketingsvalglov.
Til § 58
Bestemmelsen indeholder reglerne om, hvad der skal foretages, efter at
afstemningen er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes.
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 20, stk. 1, dog at det yderligere er
præciseret, at der skal ske optælling af de ikke udleverede stemmesedler samt
af de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning. De detaljerede
bestemmelser i gældende lovs § 20 om, at valglisteføreren skal underskrive
valglisten, og at nøglerne til stemmekasserne samt valgmaterialet skal
overgives til valgstyrerne, foreslås ophævet. Regler herom kan i fornødent
omfang indeholdes i bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen, jf.
bemærkningerne ovenfor til § 51. Bestemmelsen om, at stemmematerialet under
behørigt opsyn skal bringes til det sted, hvor stemmeoptællingen foregår, er
ligeledes udgået, idet stemmeoptællingen i alle tilfælde foretages på
afstemningsstedet. Hvis der på de enkelte afstemningssteder bliver tale om
intern transport, må reglerne herfor nærmere fastsættes af
kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne ovenfor til § 51.
Bestemmelsen i § 58 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den
nye folketingsvalglovs § 52.
Til kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Til §§ 59-62
Bestemmelserne indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning her i
landet. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 55-55 b samt i
§ 56, stk. 1.
Bestemmelserne er formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye
folketingsvalglovs §§ 53-56. De ændringer, der foreslås i forhold til de
gældende regler, jf. nedenfor, svarer derfor til de ændringer, der er
gennemført ved folketingsvalg.
I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle vælgere,
der er indlagt på/optaget i en af de institutioner, hvor der foranstaltes
brevstemmeafgivning, skal have adgang til at brevstemme på institutionen,
uanset om de er i stand til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen.
Endvidere foreslås, at daghjem, der drives efter reglerne i bistandslovens §
74, stk. 1, 1. pkt., bliver omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning på
institution. Tilsvarende foreslås for institutioner for voksne, der drives
efter bistandslovens § 138 b.
Herudover foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have adgang til at
bestemme, at der på enkelte bestemte institutioner i stedet for
brevstemmeafgivning efter institutionsreglerne skal ske brevstemmeafgivning
efter reglerne om stemmeafgivning i hjemmet.
Betegnelserne på de sociale institutioner, hvor der foregår
brevstemmeafgivning, er bragt i overensstemmelse med betegnelserne i
bistandsloven.
I øvrigt bemærkes, at bestemmelsen om, at anmodning om brevstemmeafgivning
i hjemmet skal indgives på en særlig formular, er udtaget af lovteksten. En
bestemmelse om anvendelse af en formular agtes i stedet optaget i de
administrative forskrifter om brevstemmeafgivning, der skal fastsættes i
henhold til lovforslagets § 69, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Endelig foreslås, at der ved institutionsafstemning altid skal medvirke 2
brevstemmemodtagere. Ved brevstemmeafgivning på plejehjem o.lign. kan kun den
ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen. Formålet med disse
forslag er at styrke retssikkerheden ved brevstemmeafgivning på
institutioner.
Til §§ 63-65
Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning på
Færøerne, i Grønland og i udlandet samt på danske skibe i udenrigsfart og
danske havanlæg. I forhold til gældende lov, hvor de tilsvarende bestemmelser
indeholdes i §§ 55 c-d, § 56, stk. 2, samt §§ 63-64, foreslås den ændring, at
adgangen til at brevstemme på danske skibe i indenrigsfart samt på fyr(skibe)
ophæves. Endvidere foreslås, at danske havanlæg, jf. lov nr. 292 af 10. juni
1981 om visse havanlæg, udtrykkeligt bliver omfattet af reglerne om
brevstemmeafgivning.
Den hidtidige 3-måneders frist for brevstemmeafgivning de nævnte steder
foreslås præciseret således, at det direkte fastsættes, at
brevstemmeafgivningen kan finde sted fra den 3. tirsdag i august i valgåret.
Ændringen skal ses på baggrund af, at valgdagen nu fastsættes direkte i
loven, jf. § 6 og bemærkningerne hertil. Det bemærkes, at brevstemmeafgivning
på danske havanlæg på dansk område efter forslaget skal finde sted inden for
den almindelige 3-ugers frist.
Bortset fra formuleringen af 3-måneders fristen er bestemmelserne i §§
63-65 formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs
§§ 57-59. Den særlige regel i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, om, at
søfolk i udenrigsfart kan stemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg
med gyldighed for det kommende folketingsvalg, gælder dog ikke tilsvarende
ved kommunale valg.
Til § 66
Det foreslås, at de nærmere bestemmelser om brevstemmematerialet udgår af
lovteksten. Brevstemmematerialets udformning og indhold bestemmes herefter af
indenrigsministeren, der i øvrigt som hidtil skal tilvejebringe
brevstemmematerialet. Bestemmelsen om, at der ved brevstemmeafgivning på
Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe mv. anvendes samme
brevstemmemateriale som ved folketingsvalg, er dog bibeholdt. Den foreslåede
bestemmelse i § 66, stk. 2, om, at danske skibe i udenrigsfart og danske
havanlæg uden for dansk område skal have en ubetinget pligt til at medføre
brevstemmemateriale, har derfor ikke selvstændig betydning, idet en
tilsvarende bestemmelse findes i § 60, stk. 2, i den nye folketingsvalglov.
Til §§ 67-69
Bestemmelserne indeholder de vigtigste regler om fremgangsmåden ved
brevstemmeafgivning. I gældende lovs §§ 58-59 indeholdes yderligere
detaljerede regler om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning. De mere
detaljerede regler foreslås optaget i administrative forskrifter udfærdiget
af indenrigsminsteren, jf. lovforslagets § 69, hvorefter der i øvrigt kan
fastsættes regler om, hvorledes brevstemmeafgivningen tilrettelægges på de
forskellige brevstemmesteder.
I lovforslagets § 68 er optaget en bestemmelse, der forbyder
stemmemodtageren at give nogen vælger råd eller vejledning om, hvilket parti
eller hvilken kandidat vælgeren bør stemme på, og om, at uvedkommende ikke må
føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver brevstemme. I gældende lov
er tilsvarende bestemmelser optaget i § 54, men vedrører kun (udtrykkeligt)
afstemningen på afstemningsstedet på valgdagen. For at styrke retssikkerheden
i forbindelse med brevstemmeafgivning foreslås det udtrykkeligt angivet, at
disse »forbudsbestemmelser« også vedrører brevstemmeafgivning.
§§ 67-69 er formuleret på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i den
nye folketingsvalglovs §§ 61-63.
Til §§ 70-73
Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med enkelte
ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 60-61. Ændringerne går ud på,
at den hidtidige brevstemmebog, hvori hver enkelt modtaget brevstemme
skal optegnes, erstattes af en protokol, hvor der foretages en mere summarisk
angivelse af antal modtagne og videresendte brevstemmer, at det
udtrykkeligt er anført, at brevstemmer afgivet tidligere end de relevante
frister (henholdsvis 3 uger og 3 måneder før valgdagen) ikke kommer i
betragtning, samt at pligten til at udskrive valgkort for hver
brevstemme, der tages i betragtning, ophæves. Sidstnævnte forslag indebærer,
at følgebrevene i stedet kan anvendes til den fornødne kontrol af antallet af
vælgere, der har afgivet stemme på valgdagen, sammenholdt med antallet af
udleverede stemmesedler.
Endvidere foreslås, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2 eller
flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i
betragtning. En væsentlig del af begrundelsen for adgangen til at afgive
stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme vil hermed være
bortfaldet. Hertil kommer, at denne adgang, der blev indført i 1980, kun
udnyttes i yderst beskedent omfang, men at adgangen, i det omfang den
udnyttes, kræver en relativt omfattende kontrol. Adgangen til at afgive
stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme foreslås derfor
ophævet.
Herudover foreslås, at ordene »andet eller mere« ændres til
»flere« i den hidtidige bestemmelse om, at en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, såfremt (omslaget) yderkuverten indeholder »andet
eller mere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af valgene«.
Ændringen indebærer, at indlæggelse af valgkort i yderkuverten sammen med
følgebrev og konvolutter med stemmesedler ikke mere skal bevirke, at
brevstemmen ikke kan tages i betragtning. Baggrunden for dette forslag er, at
Udvalget til Prøvelse af Valgene i sin betænkning og indstilling af 26. maj
1988 henstillede til Indenrigsministeriet at overveje en sådan ændring af den
tilsvarende bestemmelse i folketingsvalgloven.
§§ 70-73 er bortset fra sidstnævnte ændring formuleret som de tilsvarende
bestemmelser i den nye folketingsvalglovs §§ 64-67.
Til kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Til § 74
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om stemmeoptællingen på
afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til gældende lovs §
21, stk. 1 og 2, jf. § 42, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen er dog mindre
detaljeret, for så vidt angår stemmeoptællingens tilrettelæggelse og
gennemførelse. De nærmere regler herom forudsættes fastsat i
kommunalbestyrelsens vejledning/instruks til valgstyrerne, jf. bemærkningerne
ovenfor til § 51. Endvidere vil Indenrigsministeriets generelle cirkulære om
afholdelse af kommunale valg kunne indeholde vejledning herom.
Reglerne om, hvilke stemmer der skal anses som afgivet for henholdsvis en
kandidatliste og et listeforbund, er derimod mere detaljerede end efter
gældende lov.
Til § 75
Bestemmelsen indeholder reglerne om bedømmelse af stemmesedler. De enkelte
ugyldighedsgrunde for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet er opregnet i
§ 75, stk. 1. Reglerne svarer til gældende lovs § 21, stk. 3.
Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler findes i § 75, stk. 2. Disse regler
er i den gældende lov placeret i § 62. De to sæt regler har imidlertid nær
sammenhæng og foreslås derfor placeret samlet og formuleret så ensartet som
muligt.
Det foreslås udtrykkeligt anført (i § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
1), at blanke stemmesedler er ugyldige. Det har tidligere givet anledning til
diskussion, om blanke stemmesedler skulle anses for gyldige eller ugyldige.
Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler i den gældende lov foreslås
suppleret med en regel om, at brevstemmesedler også er ugyldige, når der er
givet stemmesedlen et særpræg (§ 75, stk. 2, nr. 6). Denne regel, som gælder
for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet, bør også gælde for
brevstemmesedler.
Efter den gældende lov medfører særpræg kun ugyldighed, når dette er
påført stemmesedlen med forsæt. Afgørelsen af, hvorvidt dette er tilfældet,
er imidlertid ofte vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår
af lovteksten.
Den gældende lov opregner en række eksempler på, hvordan en stemmeseddel
kan gives et særpræg (»når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet
eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt
tilkendegivet, hvem den stemmende er«). Det foreslås, at disse eksempler
udgår af lovteksten, idet de naturligt kan opregnes i det generelle cirkulære
om afholdelse af kommunale valg eller eventuelt optages i den bekendtgørelse
om bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren kan udfærdige i
henhold til forslaget til § 75, stk. 4.
Reglerne om bedømmelse af stemmesedler er formuleret på samme måde som de
tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs § 69. De nærmere regler om
bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren efter denne bestemmelse i
folketingsvalgloven kan udfærdige efter forelæggelse for Folketingets Udvalg
til Valgs Prøvelse, vil derfor blive lagt til grund for de nærmere regler om
bedømmelse af stemmesedler til kommunale valg.
Til § 76
Bestemmelserne indeholder reglerne om afslutningen af stemmeoptællingen på
afstemningsstederne og meddelelse af resultatet heraf til valgbestyrelsens
formand i henholdsvis kommunen og amtskommunen. Bestemmelserne svarer til
gældende lovs § 22, stk. 1, 1. pkt., dog at det i forslaget til § 76
udtrykkeligt er anført, at formanden for valgbestyrelsen i kommunen straks
skal videregive meddelelsen om resultatet af amtsrådsvalget til formanden for
amtsvalgbestyrelsen.
Til §§ 77-78
Bestemmelserne indeholder reglerne om fintællingen. Bestemmelserne svarer
til gældende lovs § 22, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk. 3, jf. § 42, stk. 2, 1.
pkt., og § 24, stk. 2-4. I modsætning til gældende lov fremgår det
udtrykkeligt, at der også skal ske en fintælling i kommuner, der ikke er delt
i flere afstemningsområder.
Ligesom i gældende lov fastslås det, at resultatet af fintællingen af
stemmerne på kandidatlister skal bekendtgøres for de tilstedeværende.
Bekendtgørelsen kan ske ved opslag af en kopi af de relevante skemaer i
valgbogen. Det bemærkes, at fintællingen ligesom den første optælling på
valgaftenen er offentlig.
I gældende lovs § 22, stk. 3, jf. § 24, er det fastsat, at valgbestyrelsen
samtidig med fintællingen kan optælle de personlige stemmer. Det må
imidlertid anses for rimeligt altid at lade fintællingen ske gennem eller som
et produkt af optællingen af de personlige stemmer og listestemmerne. Dette
fremgår af forslaget til § 78, stk. 3, jf. stk. 2. En tilsvarende regel om
»samtidighed« er indføjet i den nye folketingsvalglovs § 73, stk.
2, jf. stk. 1.
Reglerne i § 78, stk. 3-5, om opgørelsen af henholdsvis personlige stemmer
og listestemmer svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 24, stk.
2-3. Reglerne er dog angivet mere detaljeret end efter gældende lov.
Til kapitel 8
Opgørelsen af valget
Til §§ 79-80
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om tidspunktet for opgørelsen af
valget samt om amtsvalgbestyrelsens adgang til at foretage fornyet
fintælling, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 23, stk. 1, §
42, stk. 4, og § 43, stk. 1.
Til §§ 81-86
Bestemmelserne indeholder reglerne om mandaternes fordeling på
kandidatlister samt om kandidatudvælgelsen. Reglerne svarer med sproglige
ændringer til gældende lovs § 23, stk. 2 og 3, § 24, stk. 4-8, og § 43, stk.
2.
Til §§ 87-89
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens afslutning af
arbejdet efter fintællingen og opgørelsen af valget, svarer til
bestemmelserne i gældende lovs § 25, stk. 1-2, og § 43, stk. 2, sidste pkt.
De detaljerede anvisninger om, hvilke oplysninger vedrørende
kandidatudvælgelsen der skal indføres i valgbogen, er dog udgået, idet
nærmere regler herom fastsættes af indenrigsministeren i forbindelse med
fastsættelsen af reglerne om valgbøgernes indhold og udformning, jf. § 15,
stk. 3. Til gengæld foreslås det udtrykkeligt fastsat i loven, at
valgmaterialet skal pakkes og sammenbindes på en nærmere angiven måde, når
opgørelsen af valget og kandidatudvælgelsen er afsluttet. Hidtil er regler
herom alene fremgået af den fortrykte tekst i valgbøgerne.
Med hensyn til reglerne om opbevaring, henholdsvis kassation, af
valgmateriale henvises til lovforslagets § 106 og bemærkningerne hertil.
Til §§ 90-91
Bestemmelserne indeholder reglerne om underretning af de valgte, om de
ikke valgtes status som stedfortrædere, om stedfortrædernes indtræden mv. I
gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 25, stk. 4, § 26 og § 43,
stk. 3.
Det foreslås lovfæstet, at også de ikke valgte skal underrettes af
valgbestyrelsen, nemlig om deres status som stedfortræder og placering på
stedfortræderlisten. Dette svarer til praksis i de fleste
kommuner/amtskommuner. Endvidere foreslås, at reglerne om stedfortræderes
indtræden ved mandatledighed ændres, således at et ledigt mandat i tilfælde
af, at vedkommende stedfortræderliste er udtømt, skal kunne overføres ikke
blot til en liste, som den udtømte liste har været i listeforbund med, men,
såfremt også sådanne lister er udtømte, til en liste, som disse lister har
været i valgforbund med, eller eventuelt til den nærmest berettigede liste i
øvrigt (i nævnte rækkefølge). Som en konsekvens heraf er de hidtidige
bestemmelser om udfyldningsvalg mv. ikke medtaget i lovforslaget, jf.
bemærkningerne til § 104.
Til kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
Til § 92
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om fritagelse for at modtage valg
samt om stedfortræderens indtræden i stedet for den, der fritages for at
modtage valg, svarer til gældende lovs § 27, § 30, stk. 2, § 45 og § 46 a,
stk. 2, med følgende ændringer:
- 60års-alder og tidligere medlemskab kan ikke mere påberåbes som grund
til fritagelse for at modtage valg. Disse fritagelsesgrunde kan for fremtiden
kun påberåbes som grund til fritagelse for at opstille, jf. lovforslagets § 5
og bemærkningerne hertil.
- Reglerne om, at tidligere medlemskab af ligningskommissionen kan bevirke
fritagelse for at modtage valg til kommunalbestyrelsen, foreslås ophævet. Det
samme gælder reglen om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke har pligt
til at modtage valg til ligningskommissionen. Disse bestemmelser om
ligningskommissionen stammer fra den tid (før 1933), da medlemmerne af
ligningskommissionen blev valgt ved direkte valg. Tidligere medlemskab af
ligningskommissionen bør ikke kunne bevirke hverken fritagelse for at
opstille til valg eller fritagelse for at modtage valg. Bestemmelser om
betydningen af tidligere medlemskab af ligningskommissionen for pligten til
at modtage valg til ligningskommissionen, såvel som om
kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at blive fritaget for hvervet som
medlem af ligningskommissionen vil i stedet blive indarbejdet i
Skatteministeriets lovgivning.
- Fristen for indgivelse af anmodning om fritagelse for at modtage valg er
ændret fra 8 dage efter valgets endelige opgørelse til 10 dage efter
valgdagen.
Til §§ 93-96
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om klager over valget,
klageinstanser, omvalg samt om virkningen af, at valget af et medlem erklæres
ugyldigt, svarer med sproglige ændringer til bestemmelserne i gældende lovs
§§ 29-30 og §§ 46-46 a. Fristen for indgivelse af klager over valget er dog
ændret fra 8 dage efter valgets endelige opgørelse til ugedagen efter
valgdagen svarende til den klagefrist, der gælder ved folketingsvalg.
Til kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
Til §§ 97-99
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om tidspunktet for den nyvalgte
kommunalbestyrelses/amtsråds tiltræden og de hidtidige medlemmers fratræden
samt om kommunalbestyrelsens/amtsrådets beføjelser i tilfælde, hvor der skal
holdes omvalg, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 31 og § 46
b.
Til kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
Til § 100
Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om, at et medlem, der
mister sin valgbarhed, udtræder af kommunalbestyrelsen, henholdsvis
amtsrådet, svarer til gældende lovs § 34 a, stk. 1 og 3, 1. pkt., samt § 48
a, stk. 1 og 3, 1. pkt.
Til § 101
Bestemmelsen indeholder reglerne om indberetning til Valgbarhedsnævnet,
såfremt et medlem eller en stedfortræder er eller bliver straffet. I gældende
lov findes de tilsvarende regler i § 34, § 34 a, stk. 2, § 48 og § 48 a, stk.
2. I forhold til gældende lov indeholder § 101 følgende ændringer, der er en
konsekvens af, at straffe fra før valgdagen ikke mere kan medføre tab af
valgbarhed, jf. § 4 og bemærkningerne hertil:
- Alle straffe (dog ikke straffe fra før valgdagen) skal indberettes til
Valgbarhedsnævnet, såvel straffe der vedrører et medlem, som straffe der
vedrører en stedfortræder, der indkaldes til møde. Efter de gældende regler
skal straffe, der er overgået en stedfortræder, kun indberettes til
Valgbarhedsnævnet, såfremt mindst eet medlem fremsætter indsigelse mod
stedfortræderens valgbarhed på grund af straf. Ligeledes skal straffe, der er
overgået et medlem før valgperiodens begyndelse, kun indberettes til
Valgbarhedsnævnet, såfremt mindst eet medlem fremsætter indsigelse om tab af
valgbarhed på grund af straf.
Til §§ 102-104
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om midlertidig udtræden som følge
af midlertidigt tab af valgbarhed, om fritagelse for medlemskab samt om
stedfortræderens indtræden, svarer til gældende lovs § 34 a, stk. 3, 2. pkt.,
§§ 34 b-35, § 48 a, stk. 3, 2. pkt., og §§ 48 b-49. I forhold til gældende
lov indeholder §§ 102-104 følgende ændringer:
- Ved midlertidig tab af valgbarhed som følge af midlertidig fraflytning
har et medlem ret til at genindtræde inden for en periode af 6 måneder
under forudsætning af, at den pågældende i forbindelse med sin fraflytning
har meddelt sit ønske om at genindtræde til kommunalbestyrelsen/amtsrådet.
- Reglerne om udfyldningsvalg mv. er ophævet. I tilfælde hvor
stedfortræderlisten ved mandatledighed er udtømt, indtræder en stedfortræder
fra den liste, der er nærmest berettiget hertil, jf. bemærkningerne ovenfor
til § 91.
Til § 105
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om nedsættelse af et
valgbarhedsnævn, svarer til gældende lovs § 50 a. For en ordens skyld er
indføjet en bestemmelse om, at Valgbarhedsnævnets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Til kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Til § 106
Bestemmelsen indeholder reglerne om opbevaring og kassation af
valgmateriale. Bestemmelsen angiver udtømmende reglerne om opbevaring og
kassation af valgmateriale, mens gældende lovs § 25, stk. 2, alene indeholder
regler om kassation af stemmesedler og valgkort. De foreslåede regler i § 106
svarer til de regler, der er optaget i et bilag til Indenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver.
Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til § 62, stk. 2, i den kommunale
styrelseslov.
Til § 107
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afholdelse af udgifterne ved
kommunale valg, svarer til gældende lovs § 50 med enkelte ændringer.
Vedrørende fordelingen af udgifter til amtsrådsvalg er det princip lagt til
grund, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave, skal bære udgifterne
hertil. Det betyder rent praktisk, at amtskommunerne ikke mere skal refundere
kommunernes udgifter til stemmekasser og andre anskaffelser til
amtsrådsvalget. I § 107 er endvidere optaget en bestemmelse om afholdelse af
udgifterne til brevstemmemateriale og til porto til forsendelse af
brevstemmer. Bestemmelserne svarer til gældende ret.
Til § 108
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at straffe med bøde eller hæfte den,
der overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven. I den gældende lov
findes i § 52 en generel regel om bødestraf for pligtforsømmelser. Denne
regel er ikke medtaget i lovforslaget. I § 63 a, stk. 5, i gældende lov
findes en særlig bestemmelse, hvorefter en skibsfører kan straffes med bøde,
hvis han undlader at iværksætte afstemning om bord på skibet i rimelig tid
forud for valget, og i § 54, stk. 2, findes en bestemmelse om straf af bøde
eller hæfte for medlemmer af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede,
som påvirker vælgernes stemmeafgivning eller giver oplysning om en vælgers
stemmeafgivning. Endvidere findes i § 54, stk. 3, en regel om straf af bøde
for systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
Ved fastsættelse af den generelle strafferamme til bøde eller hæfte
er ikke tilsigtet nogen skærpelse i forhold til gældende lov. I stk. 2
foreslås indføjet en hjemmel til at fastsætte bødestraf i administrative
forskrifter, der udstedes i medfør af loven. En sådan hjemmel findes ikke i
gældende lov, og der har hidtil ikke været behov herfor. Henskydelsen af
visse regler til bekendtgørelse, herunder regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivning, kan imidlertid medføre behov for en
sådan hjemmel.
Det bemærkes, at gældende lovs § 53 bestemmer, at ingen vælger, som har
afgivet stemme, skal være pligtig til for retten i nogen sag at opgive, på
hvilken kandidatliste eller kandidat han har stemt. På grund af princippet om
hemmelig stemmeafgivning er dette en selvfølgelighed, og det foreslås derfor,
at reglen udgår.
Straffebestemmelserne i § 108 er formuleret på samme måde som de
tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs § 106.
Til § 109
Efter denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætte regler til sikring
af, at der ikke udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den
offentlige orden. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 54 a. Det foreslås,
at hjemlen gøres generel, således at forskrifterne kan fastsættes een gang
for alle. Efter gældende lov skal sådanne regler fastsættes forud for hvert
valg til kommunale råd. Den tilsvarende bestemmelse for folketingsvalg findes
i den nye folketingsvalglovs § 107.
Til kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. april 1989 med henblik på, at
loven første gang kan finde anvendelse ved afholdelse af de kommunale valg i
november 1989.
De hidtil gældende regler om tab af valgbarhed som følge af straf samt om
medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden skal dog finde anvendelse
indtil udløbet af indeværende valgperiode. Tilsvarende skal de hidtil
gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om
fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finde anvendelse
indtil udløbet af indeværende valgperiode.
Bilag
Den kommunale valglovs opbygning Lovforslaget Gældende lov
Kapitel 1 Valgret og valgbarhed Valgret og valgbarhed
Kapitel 2 Valglister og valgkort Valglister
Kapitel 3 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
Kapitel 4 Kandidatlister Kandidatlister mv. til valgene
Kapitel 5 Afstemning på valgdagen Afstemningen
Kapitel 6 Brevstemmeafgivning Stemmeoptællingen
Kapitel 7 Opgørelse af afstemningen Opgørelsen af valget
Kapitel 8 Opgørelsen af valget Fritagelse for valg og valgklager
Kapitel 9 Fritagelse for valg. Valgklager Den nyvalgte kommunalbestyrelse
Kapitel 10 Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd Valg af
amtsråd
Kapitel 11 Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
Fælles bestemmelser
Kapitel 12 Forskellige bestemmelser Brevstemmeafgivning
Efter 2. behandling den 14. februar 1989
Kapitel 1
Valgret og valgbarhed
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast
bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt har dansk indfødsret eller har
haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke
valgret.
§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl
i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har
valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som
senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og
3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de
forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk
indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.
§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en
handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være
medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis
datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.
Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset
indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en
kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har
ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.
§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år.
Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag
i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.
Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den
31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.
Kapitel 2
Valglister og valgkort
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
tilmeldt folkeregistret.
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert
afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en
tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18
dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har
anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget
på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til
kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens
folkeregister.
Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet
inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl.
Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for
kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens
folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale
Personregister (CPR).
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i
Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl
samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen
af valglisterne samt disses indretning.
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,
nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for
afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på
tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder
i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen
bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive
udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af
valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes
over for kommunalbestyrelsen.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er
nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye
valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til
og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige
valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen,
dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse
henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden
kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i
denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren
alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
Kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest
tirsdagen 8 uger før valgdagen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund
og valgforbund,
2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,
3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog
stk. 3, og
4) forestår opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel
kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan
foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele
stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne
af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved
forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en
stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for
valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager
vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt
stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets
medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller
Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt
valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden
varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder
valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der
ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige
oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i
kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold
og udformning.
Valgstyrere
§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51,
mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og
stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne
i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for
hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle
væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet
heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes
indhold og udformning.
Tilforordnede vælgere
§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at
bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under
eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå
ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende
regler som nævnt i stk. 1.
Fælles bestemmelser
§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer
eller tilforordnet vælger.
Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har
forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den
pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald,
udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.
Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne
ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
Kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Almindelige bestemmelser
§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være
underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med
over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan
kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk.
4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan
mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være
underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af
mindsteantallet af stillere i kommunen.
Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst
50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje
mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke
overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes.
Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer
til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.
Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en
tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få
virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de
stedlige dagblade eller lokalaviser.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal
dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:
1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft
fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som
stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en
kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal
medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår
listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer,
der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.
§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristen for indlevering af kandidatlister og
4) dag og tid for afstemningen.
Indlevering af kandidatlister
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister
være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan
tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal
indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering
for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig
anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn
eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som
kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som
er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for
fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,
hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde
oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens
listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C osv.) kan ikke anvendes som
listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være
godkendt af disse.
§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere
som stillere, jf.
§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve
kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald
sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers
navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller
valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den
tegningsberettigede stiller).
§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening
tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22
dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en
kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er
indleveret til valgbestyrelsens formand.
Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne
§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal
valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er
gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om
kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af
kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af
væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater
skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal
valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den
tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en
ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om
kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen
indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede
stiller.
§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er
angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.
§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille
som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest
kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til
valgbestyrelsens formand.
§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een
kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste
den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser
dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne,
medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken
kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som
kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige
kandidatlister.
§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der
er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende
kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på
kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så
fremdeles.
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der
indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,
nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk.
3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i
stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når
brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største
brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige
berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens
foranstaltning.
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter
reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede
stiller.
Bogstavbetegnelser for kandidatlister
§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en
bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres
kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter
denne.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den
1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i
hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets
bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis
listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller
listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke
tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1,
bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der
er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en
af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.
2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de
tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende
gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal
indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af
kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af
alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse,
føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge,
hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de
kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en
bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres
nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Listeforbund og valgforbund
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte
hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun
indgås eet listeforbund.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan
støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå
eet valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een
kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund,
betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der
ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt
på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal
indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle
de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på
kandidatlisten.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte
listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand
senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være
underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et
anmeldt listeforbund eller valgforbund.
Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund
medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i
forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et
forbund.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med
reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:
1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund,
anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af
forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i
valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,
samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af
kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens
folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er
udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om
de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.
Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven
§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens
formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen
henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at
ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske
partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af
alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.
Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i
nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge
om og modtage tilskud.
Stemmesedler
§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen
for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis
amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige
godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog
stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen.
Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36,
anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter
listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse,
anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal,
der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme
felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved
siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis
rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den
rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i
kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt
rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der
angiver denne rækkefølge.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er
nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen
godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til
valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke
anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for
feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren
kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til
indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering
af kandidatlister, jf. § 23.
Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1
fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på
valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om
opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at
kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.
§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens
indhold og udformning.
§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler
og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser
senest søndagen 2 dage før valgdagen.
Kapitel 5
Afstemning på valgdagen
§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet
afstemningssted.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for
det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet
således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren
stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til
stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen
stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal
kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte
stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige
godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med
angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes
navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal
tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert
afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,
herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med
deres opgaver på valgdagen.
§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe
der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,
når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere
vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne
straks låses eller forsegles.
§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til
valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et
valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne
fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og
når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til
vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel
til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede
stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres
til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som
tilbageleveret.
§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til
stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller
et kandidatnavn.
Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt
afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter
at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i
overværelse af en tilforordnet vælger.
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i
øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan
forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved
ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives
adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
at stemme.
§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne
påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i
øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne
møder og afgiver stemme.
§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte
pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de
stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret,
og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i
overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.
Kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning her i landet
§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på
valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.
§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner,
kan brevstemme i institutionen:
1) Sygehuse.
2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i bistandsloven.
3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt
døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal
foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i
en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om
brevstemmeafgivning i hjemmet.
Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller
arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil
kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de
har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er
nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl.
18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til
folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4
uger før valgdagen.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør
et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2
stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.
Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2
stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17,
stk. 1.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger
kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som
brevstemmemodtagere.
§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger
før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet
§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan
brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er
udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret.
Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og
andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse
af de kommunale valg.
Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg
§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer,
der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.
Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis
havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som
stemmemodtager.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde
sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i
udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for
afholdelse af de kommunale valg.
Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at
der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen,
at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens
begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige
skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske
havanlæg.
Brevstemmematerialet
§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af
en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en
stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og
yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på
danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme
brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer
brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de
danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart
og på danske havanlæg uden for dansk område.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation
til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.
Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune
henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende
kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den
kandidatliste, kandidaten er opstillet på.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger
den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver
dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller
udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne
hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
at stemme.
Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i
yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,
fødselsdato og bopæl.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold
vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere
afgiver brevstemme.
§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en
brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der
modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til
andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter
regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har
bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende
brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for
hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det
pågældende afstemningsområde.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før
valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan
komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast
bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til
hvert af de pågældende valg,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren
har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været
fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62,
§ 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert
valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut
til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene
vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet
lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.
Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af
stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes
først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen
hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i
yderkuverten.
Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens
begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved
afstemningen på valgdagen.
Kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen
er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget
optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af
kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der
anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter
med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt
henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat
kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den
pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles
listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses
stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de
kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på
brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en
kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har
vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for
kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat,
der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet,
anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende
kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke
til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund,
tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige
kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket
listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller
listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er
opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune
henholdsvis amtskommune,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange
stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af
stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis
amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende
afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet
til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver
meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af
afstemningen til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til
kommunalbestyrelsen.
Fintælling
§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager
valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af
stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til
amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne,
stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort
er til stede ved fintællingen.
§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og
amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny
optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75.
Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter
opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver
kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele
kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles
med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet
indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet
af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for
hver kandidatliste.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud
for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten
(personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles
listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud
for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig
stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en
kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den
fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen
ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste
eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at
det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater
vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for
kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en
kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme
kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles
listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen
ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.
Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende
valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for
amtsvalgbestyrelsen.
Kapitel 8
Opgørelsen af valget
§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter,
at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af
amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som
amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. §
80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.
§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet
fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den
fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af
stemmesedler.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om
at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner
sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til
amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen
efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal
stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen
efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om
amtsvalgbestyrelsens beslutning.
Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne
være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.
Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget
stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage
den endelige opgørelse af valget.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de
kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal
for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet
for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller
valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort
antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde
valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det
listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne
kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så
fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet
er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en
kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er
opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet
henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den
kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til
yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem
de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81,
stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har
indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på
kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet,
overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det
listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest
berettiget til yderligere mandater.
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk.
2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den
fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere
mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet,
der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og
antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en
kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder
kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres
personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen
lodtrækning.
§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.
§ 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på
følgende måde:
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et
tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt
tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens
fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med
eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end
fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og
så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af
personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på
denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen
af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har
to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,
der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i
partilistens rækkefølge.
§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter
valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte
pakker sammenbindes
1) valgkortene,
2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,
4) de stemmesedler, der er ombyttet,
5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert
listeforbund samles i pakker for sig, og
7) brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det
øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en
kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets
opgørelse og afleverer den til amtsrådet.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf.
§ 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i
§ 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne
i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en
kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.
§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme
liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige
som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104.
Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes
stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste,
overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3,
§ 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er
stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk.
2, 2. pkt.
Kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra
den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller
lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter
valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til
anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.
Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte
indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er
givet.
Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder
stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.
§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over
valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der
afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.
§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for
indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen
senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at
afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.
Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget
på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i
øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.
§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et
eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende
stedfortræder efter reglerne i § 91.
Kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året
efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i
valgåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig
afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den
nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de
hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det
er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer
afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed,
indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke
skal afholdes fornyet omvalg.
§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden
tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget,
som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har
vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i
dette budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende
retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da
indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis
amtsrådet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den
hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter
bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.
Kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.
§ 101. Er eller bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der
afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk.
3.
Stk. 2. Hvis en stedfortræder, der indkaldes til møde i
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, er straffet, skal
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet indberette dette til
Valgbarhedsnævnet, der afgør om stedfortræderen som følge heraf har mistet
sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger
før valgdagen, skal der ikke ske indberetning til Valgbarhedsnævnet, jf. § 4,
stk. 2.
§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra
kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen
henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter
fraflytningen.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal
den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet underretning herom.
§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt
medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt
hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig
fritaget for medlemskabet.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes,
træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.
Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for
indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at
afslaget er givet.
§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder
vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems
sted.
§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer
afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4,
for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv,
der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.
Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der
beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf
Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.
Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer.
Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer.
Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til
kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller
valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf.
dog stk. 2, 2. pkt..
Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt
valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse
med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling,
opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt
valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som
efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved
omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den
myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren
repræsenterer.
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller
hæfte.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke
på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.
139 af 26. marts 1985.
Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til
kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og
stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende
valgperiode.
Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til
ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af
ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende
valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG(* 1) (ÆNDRINGER VEDRØRENDE UDLÆNDINGES VALGRET OG VALGBARHED) Retsinformation · 30. marts 1995
- 1995 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED FOR ANDRE UDLÆNDINGE END STATSBORGERE FRA NORDISKE LANDE OG EU-LANDE) Retsinformation · 10. september 1996
- 1996 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED FOR ANDRE UDLÆNDINGE END STATSBORGERE FRA NORDISKE LANDE OG EU-LANDE) Retsinformation · 18. december 1996
- 1992 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF IKKE-NORDISKE STATSBORGERES VALGBARHED OG VALGRET) Retsinformation · 24. november 1992
- 1991 LSF 301 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGBARHED OG VALGRET FOR UDLÆNDINGE) Retsinformation · 16. juni 1992
- 1988 BTL 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNALE VALG NR L 107 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989