Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNALE VALG

1988/1 LSF 107Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Valgret og valgbarhed

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i

Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast

bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt har dansk indfødsret eller har

haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke

valgret.

§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl

i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.

§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har

valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som

senest mandagen 22 dage før valgdagen

1) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,

2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og

3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.

Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de

forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk

indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.

§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en

handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være

medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der

på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er

udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel

på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved

betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom

eller bødens vedtagelse.

Læs alt

Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset

indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.

§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en

kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har

ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.

§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år.

Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.

Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag

i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.

Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den

31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.

Kapitel 2

Valglister og valgkort

§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregistret.

§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde

en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert

afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en

tilflytterliste.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18

dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har

anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget

på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til

kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens

folkeregister.

Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet

inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl.

Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for

kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens

folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale

Personregister (CPR).

Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i

Det Centrale Personregister (CPR).

Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl

samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen

af valglisterne samt disses indretning.

§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.

Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,

nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for

afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på

tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder

i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.

§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen

bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive

udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af

valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes

over for kommunalbestyrelsen.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er

nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye

valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til

og med valgdagen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige

valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen,

dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse

henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden

kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i

denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren

alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.

Kapitel 3

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest

tirsdagen 8 uger før valgdagen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:

1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund

og valgforbund,

2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,

3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog

stk. 3, og

4) forestår opgørelsen af valget.

Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel

kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan

foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele

stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.

§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne

af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved

forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en

stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for

valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager

vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt

stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets

medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller

Magistratens medlemmer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt

valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden

varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der

ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige

oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i

kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold

og udformning.

Valgstyrere

§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51,

mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og

stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne

i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for

hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.

Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet

heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes

indhold og udformning.

Tilforordnede vælgere

§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at

bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under

eet blandt vælgerne i kommunen.

Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå

ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende

regler som nævnt i stk. 1.

Fælles bestemmelser

§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer

eller tilforordnet vælger.

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har

forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den

pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald,

udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne

ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 4

Kandidatlister til valgene

Almindelige bestemmelser

§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være

underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med

over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan

kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk.

4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan

mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være

underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af

mindsteantallet af stillere i kommunen.

Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst

50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje

mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke

overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes.

Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer

til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.

Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en

tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få

virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de

stedlige dagblade eller lokalaviser.

§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal

dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:

1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.

2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft

fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.

3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.

Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som

stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en

kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.

§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal

medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår

listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer,

der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.

Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.

§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser

1) antallet af dem, der skal vælges,

2) antallet af stillere for en kandidatliste,

3) fristen for indlevering af kandidatlister og

4) dag og tid for afstemningen.

Indlevering af kandidatlister

§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister

være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan

tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal

indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering

for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats

fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig

anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet

ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn

eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som

kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som

er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for

fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,

hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde

oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge

(partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.

Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens

listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C osv.) kan ikke anvendes som

listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være

godkendt af disse.

§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere

som stillere, jf.

§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve

kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald

sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.

Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers

navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller

valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den

tegningsberettigede stiller).

§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening

tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22

dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en

kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er

indleveret til valgbestyrelsens formand.

Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne

§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal

valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er

gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om

kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af

kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.

Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af

væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater

skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal

valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den

tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før

valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en

ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen

indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede

stiller.

§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er

angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.

§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille

som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest

kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til

valgbestyrelsens formand.

§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een

kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste

den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser

dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne,

medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken

kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som

kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige

kandidatlister.

§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der

er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende

kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på

kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så

fremdeles.

Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der

indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,

nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk.

3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i

stk. 1.

Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når

brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største

brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige

berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens

foranstaltning.

Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter

reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede

stiller.

Bogstavbetegnelser for kandidatlister

§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en

bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres

kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter

denne.

§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den

1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i

hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets

bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis

listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller

listebetegnelser, hvori dette navn indgår.

Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke

tildeles andre kandidatlister.

Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1,

bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der

er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.

§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en

af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.

2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.

Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de

tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende

gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et

særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.

Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal

indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af

kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af

alle stillere og kandidater på kandidatlisten.

§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse,

føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge,

hvori kandidatlisterne er indleveret.

§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de

kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:

1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en

bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.

2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres

nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.

Listeforbund og valgforbund

§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte

hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun

indgås eet listeforbund.

§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan

støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå

eet valgforbund.

Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een

kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.

§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund,

betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der

ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.

Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt

på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.

§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal

indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før

valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle

de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på

kandidatlisten.

Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige

een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.

§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund

eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte

listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand

senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være

underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige

en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et

anmeldt listeforbund eller valgforbund.

Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund

medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i

forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et

forbund.

§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med

reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:

1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt

samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.

2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund,

anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af

forbundene.

3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt

samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i

valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.

§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,

samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af

kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens

folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er

udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om

de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.

Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven

§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens

formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen

henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at

ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske

partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af

alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.

Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i

nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge

om og modtage tilskud.

Stemmesedler

§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen

for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis

amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige

godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.

§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog

stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen.

Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36,

anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter

listebetegnelsen.

Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse,

anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal,

der er tilføjet bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme

felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved

siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.

§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis

rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den

rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i

kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt

rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der

angiver denne rækkefølge.

§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er

nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen

godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til

valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke

anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for

feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren

kan skrive et kandidatnavn.

Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til

indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering

af kandidatlister, jf. § 23.

Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1

fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på

valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om

opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at

kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.

§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens

indhold og udformning.

§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler

og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser

senest søndagen 2 dage før valgdagen.

Kapitel 5

Afstemning på valgdagen

§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til

Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet

afstemningssted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for

det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet

således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren

stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til

stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen

stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal

kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte

stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.

Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige

godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med

angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes

navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal

tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,

herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med

deres opgaver på valgdagen.

§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe

der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,

når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere

vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne

straks låses eller forsegles.

§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et

valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne

fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og

når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til

vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel

til amtsrådsvalget.

Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede

stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres

til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som

tilbageleveret.

§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til

stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller

et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt

afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter

at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i

overværelse af en tilforordnet vælger.

§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i

øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan

forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved

ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives

adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker

at stemme.

§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne

påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i

øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt

oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne

møder og afgiver stemme.

§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte

pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de

stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret,

og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i

overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.

Kapitel 6

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning her i landet

§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på

valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.

§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner,

kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der

drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt

døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs

forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal

foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i

en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om

brevstemmeafgivning i hjemmet.

Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller

arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil

kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de

har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er

nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl.

18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til

folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4

uger før valgdagen.

Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør

et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2

stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17,

stk. 1.

Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som

brevstemmemodtagere.

§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger

før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet

§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan

brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er

udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august

måned i valgåret.

Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og

andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse

af de kommunale valg.

Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer,

der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.

Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis

havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som

stemmemodtager.

Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august

måned i valgåret, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde

sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i

udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for

afholdelse af de kommunale valg.

Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at

der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen,

at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens

begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige

skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske

havanlæg.

Brevstemmematerialet

§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af

en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en

stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og

yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på

danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme

brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer

brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de

danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart

og på danske havanlæg uden for dansk område.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation

til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.

Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune

henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker

vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende

kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den

kandidatliste, kandidaten er opstillet på.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger

den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver

dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller

udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne

hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker

at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren

er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl.

§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give

en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere

afgiver brevstemme.

§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af

brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en

brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der

modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til

andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter

regler om protokollens indhold og udformning.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har

bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende

brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for

hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres

bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det

pågældende afstemningsområde.

§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før

valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan

komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast

bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til

hvert af de pågældende valg,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren

har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62,

§ 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert

valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut

til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene

vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet

lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af

stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes

først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen

hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten.

Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens

begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved

afstemningen på valgdagen.

Kapitel 7

Opgørelse af afstemningen

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen

er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget

optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af

kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der

anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter

med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt

henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat

kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har

indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der

deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den

pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles

listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses

stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de

kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis

vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister,

der deltager i listeforbundet.

Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på

brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en

kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har

vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for

kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat,

der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet,

anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende

kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået

listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke

til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende

gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund,

tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige

kandidatlister, der deltager i listeforbundet.

§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket

listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller

listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er

opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune

henholdsvis amtskommune,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af

stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis

amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende

afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de

tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet

til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver

meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af

afstemningen til amtsrådsvalget.

Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til

kommunalbestyrelsen.

Fintælling

§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager

valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af

stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til

amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne,

stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort

er til stede ved fintællingen.

§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75.

Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter

opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver

kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele

kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles

med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet

indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet

af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for

hver kandidatliste.

Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud

for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste,

kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten

(personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles

listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud

for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der

deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig

stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en

kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,

kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den

fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har

indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af

de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen

ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.

Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste

eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at

det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater

vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for

kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en

kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme

kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået

et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af

de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen

ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.

Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende

valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for

amtsvalgbestyrelsen.

Kapitel 8

Opgørelsen af valget

§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter,

at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af

amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som

amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. §

80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.

§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet

fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den

fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af

stemmesedler.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om

at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner

sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til

amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen

efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal

stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen

efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om

amtsvalgbestyrelsens beslutning.

Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne

være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.

Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget

stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage

den endelige opgørelse af valget.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de

kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.

Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal

for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet

for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller

valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort

antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde

valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det

listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne

kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så

fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet

er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en

kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er

opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet

henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de

overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den

kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til

yderligere mandater.

§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem

de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81,

stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har

indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på

kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet,

overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det

listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest

berettiget til yderligere mandater.

§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk.

2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den

fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere

mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de

overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet,

der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere

mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og

antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en

kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder

kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres

personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen

lodtrækning.

§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.

§ 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på

følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et

tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt

tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens

fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med

eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end

fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og

så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af

personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på

denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen

af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har

to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,

der står først på partilisten, valgt.

Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i

partilistens rækkefølge.

§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.

§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter

valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) valgkortene,

2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,

4) de stemmesedler, der er ombyttet,

5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert

listeforbund samles i pakker for sig, og

7) brevstemmematerialet.

Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det

øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.

Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en

kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets

opgørelse og afleverer den til amtsrådet.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf.

§ 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i

§ 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne

i § 106.

Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en

kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.

§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme

liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige

som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.

Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104.

Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes

stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste,

overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3,

§ 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere

mandater.

Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er

stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk.

2, 2. pkt.

Kapitel 9

Fritagelse for valg. Valgklager

§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra

den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin

helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller

lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter

valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til

anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.

Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte

indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er

givet.

Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder

stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.

§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over

valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der

afholdes snarest efter klagefristens udløb.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.

§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for

indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen

senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at

afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.

Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget

på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i

øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.

§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et

eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende

stedfortræder efter reglerne i § 91.

Kapitel 10

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd

§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte

kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året

efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i

valgåret, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig

afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den

nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de

hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det

er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.

§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer

afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte

kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed,

indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke

skal afholdes fornyet omvalg.

§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte

kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden

tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget,

som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har

vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i

dette budget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende

retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da

indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den

hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter

bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.

Kapitel 11

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.

Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.

§ 101. Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det

nyvalgte amtsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar,

skal kommunalbestyrelsen henholdvis amtsrådet forelægge spørgsmålet for

Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har

mistet sin valgbarhed.

Stk. 2. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf

skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen.

Stk. 3. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal

fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Stk. 4. Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som

følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra

kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen

henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter

fraflytningen.

Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal

den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet underretning herom.

§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt

medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt

hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig

fritaget for medlemskabet.

Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes,

træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.

Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for

indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at

afslaget er givet.

§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder

vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems

sted.

§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer

afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4,

for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv,

der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.

Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der

beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf

Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.

Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer.

Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer.

Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.

Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til

kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller

valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf.

dog stk. 2, 2. pkt..

Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt

valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse

med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling,

opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.

Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder

brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §

93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som

efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved

omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen,

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den

myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren

repræsenterer.

§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller

hæfte.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke

på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,

der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.

139 af 26. marts 1985.

Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til

kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og

stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende

valgperiode.

Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til

ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af

ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende

valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Valgret og valgbarhed

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i

Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast

bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, samt har dansk indfødsret eller

har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke

valgret.

§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl

i kommunen, henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.

§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har

valgret til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som

senest mandagen 22 dage før valgdagen

1) har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen,

2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og

3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.

Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de

forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk

indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.

§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en

handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være

medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis

datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.

Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset

indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.

§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en

kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har

ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.

§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år.

Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.

Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag

i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.

Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den

31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.

Kapitel 2

Valglister og valgkort

§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregistret.

§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde

en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert

afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en

tilflytterliste.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18

dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har

anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget

på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til

kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens

folkeregister.

Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet

inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl.

Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for

kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens

folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det centrale

personregister (CPR).

Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i

det centrale personregister (CPR).

Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl

samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen

af valglisterne samt disses indretning.

§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.

Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,

nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for

afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på

tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder

i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.

§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen

bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive

udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af

valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes

over for kommunalbestyrelsen.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er

nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye

valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til

og med valgdagen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige

valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen,

dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse,

henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en

anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på

valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten,

at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.

Kapitel 3

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest

tirsdagen 8 uger før valgdagen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:

1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund

og valgforbund,

2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,

3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog

stk. 3, og

4) forestår opgørelsen af valget.

Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel

kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan

foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele

stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.

§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne

af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, ved

forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en

stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for

valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester under hvem sager

vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt

stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens, henholdsvis amtsrådets,

medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller

Magistratens medlemmer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, vælger blandt

valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden

varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der

ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige

oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i

kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold

og udformning.

Valgstyrere

§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51,

mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og

stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne

i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for

hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.

Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet

heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes

indhold og udformning.

Tilforordnede vælgere

§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at

bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under

eet blandt vælgerne i kommunen.

Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå

ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende

regler som nævnt i stk. 1.

Fælles bestemmelser

§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer

eller tilforordnet vælger.

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har

forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den

pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald,

udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne

ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 4

Kandidatlister til valgene

Almindelige bestemmelser

§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være

underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med

over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan

kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk.

4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan

mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være

underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af

mindsteantallet af stillere i kommunen.

Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst

50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje

mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke

overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes.

Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer

til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.

Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en

tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få

virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de

stedlige dagblade eller lokalaviser.

§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal

dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:

1) Fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen.

2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft

fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.

3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.

Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som

stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en

kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.

§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal

medlemmer, der skal vælges i kommunen, henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår

listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer,

der skal vælges i kommunen, henholdsvis amtskommunen.

Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.

§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, i de stedlige dagblade eller

lokalaviser

1) antallet af dem, der skal vælges,

2) antallet af stillere for en kandidatliste,

3) fristen for indlevering af kandidatlister og

4) dag og tid for afstemningen.

Indlevering af kandidatlister

§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister

være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan

tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal

indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering

for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats

fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig

anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet

ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn

eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som

kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne som

er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for

fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,

hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde

oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge

(partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf.

§ 85.

Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens

listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C, osv.) kan ikke anvendes som

listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være

godkendt af disse.

§ 25.Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere

som stillere, jf.

§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve

kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald

sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.

Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers

navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller

valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den

tegningsberettigede stiller).

§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening

tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22

dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en

kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er

indleveret til valgbestyrelsens formand.

Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne

§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal

valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er

gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om

kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af

kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.

Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af

væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater

skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal

valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den

tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før

valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en

ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen

indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede

stiller.

§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er

angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.

§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille

som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest

kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til

valgbestyrelsens formand.

§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een

kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste

den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser

dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne,

medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken

kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som

kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige

kandidatlister.

§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der

er angivet i § 21,

stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af

kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten,

slettes først, derefter den, der er anført næstnederst og så fremdeles.

Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der

indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,

nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk.

3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i

stk. 1.

Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når

brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største

brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige

berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens

foranstaltning.

Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter

reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede

stiller.

Bogstavbetegnelser for kandidatlister

§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en

bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres

kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter

denne.

§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den

1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i

hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets

bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis

listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller

listebetegnelser, hvori dette navn indgår.

Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke

tildeles andre kandidatlister.

Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1,

bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der

er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.

§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en

af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.

2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.

Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse skal de

tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder her om. Tilsvarende

gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse der angiver et

særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.

Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal

indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af

kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af

alle stillere og kandidater på kandidatlisten.

§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse,

føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge,

hvori kandidatlisterne er indleveret.

§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de

kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:

1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en

bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.

2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres

nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.

Listeforbund og valgforbund

§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte

hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun

indgås eet listeforbund.

§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan

støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå

eet valgforbund.

Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een

kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.

§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund,

betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der

ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.

Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt

på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.

§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal

indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før

valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle

de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på

kandidatlisten.

Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige

een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.

§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund

eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte

listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand

senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være

underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige

en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et

anmeldt listeforbund eller valgforbund.

Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund

medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i

forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et

forbund.

§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med

reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:

1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt

samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.

2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund,

anses kandidatlisten, henholdsvis listeforbundet, ikke som deltager i nogen

af forbundene.

3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt

samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i

valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.

§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,

samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af

kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens

folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er

udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om

de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.

Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven

§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens

formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen,

henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at

ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske

partier mv. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af

alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.

Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i

nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge

om og modtage tilskud.

Stemmesedler

§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen

for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen, henholdsvis

amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige

godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.

§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog

stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter

bogstavbetegnelsen.Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen

bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk

rækkefølge efter listebetegnelsen.

Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse,

anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal,

der er tilføjet bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme

felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved

siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.

§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet, henholdsvis

rubrikken, for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i

den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller

i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt

rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der

angiver denne rækkefølge.

§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er

nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen

godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til

valget i kommunen, henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke

anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for

feltet, henholdsvis rubrikken, for hver kandidatliste er plads til, at

vælgeren kan skrive et kandidatnavn.

Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til

indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering

af kandidatlister, jf. § 23.

Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1

fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på

valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om

opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at

kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.

§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens

indhold og udformning.

§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler

og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser

senest søndagen 2 dage før valgdagen.

Kapitel 5

Afstemning på valgdagen

§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til

Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet

afstemningssted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for

det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet

således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren

stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til

stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen

stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal

kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte

stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.

Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige

godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med

angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes

navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal

tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,

herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med

deres opgaver på valgdagen.

§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe

der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,

når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere

vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne

straks låses eller forsegles.

§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et

valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne

fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og

når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til

vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel

til amtsrådsvalget.

Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede

stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres

til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som

tilbageleveret.

§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til

stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller

et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt

afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter

at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i

overværelse af en tilforordnet vælger.

§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i

øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan

forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved

ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives

adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker

at stemme.

§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne

påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i

øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt

oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne

møder og afgiver stemme.

§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte

pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de

stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret,

og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i

overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.

Kapitel 6

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning her i landet

§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på

valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.

§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner,

kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der

drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt

døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs

forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal

foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i

en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om

brevstemmeafgivning i hjemmet.

Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller

arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil

kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de

har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er

nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl.

18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til

folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4

uger før valgdagen.

Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør

et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1-3, skal afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 60, stk. 1, nr. 2 og 3, kan

kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen.

Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som

brevstemmemodtagere.

§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger

før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet

§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan

brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er

udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august

måned i valgåret.

Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og

andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse

af de kommunale valg.

Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer,

der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.

Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis

havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som

stemmemodtager.

Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august

måned i valgåret, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde

sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i

udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for

afholdelse af de kommunale valg.

Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at

der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen,

at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens

begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige

skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske

havanlæg.

Brevstemmematerialet

§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af

en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en

stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og

yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på

danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme

brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer

brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de

danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart

og på danske havanlæg uden for dansk område.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation

til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.

Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune,

henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker

vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende

kommune, henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den

kandidatliste, kandidaten er opstillet på.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger

den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver

dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller

udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne

hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker

at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren

er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl.

§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give

en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere

afgiver brevstemme.

§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af

brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en

brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der

modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til

andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter

regler om protokollens indhold og udformning.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har

bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende

brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for

hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres

bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det

pågældende afstemningsområde.

§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før

valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan

komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast

bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til

hvert af de pågældende valg,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren

har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62,

§ 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert

valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut

til et af valgene sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene

vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet

lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af

stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes

først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen

hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten.

Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens

begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved

afstemningen på valgdagen.

Kapitel 7

Opgørelse af afstemningen

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen

er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget

optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af

kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der

anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter

med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt,

henholdsvis rubrik, på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat

kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har

indgået et listeforbund, som i rubrikken for een af de kandidatlister, der

deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den

pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles

listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses

stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de

kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis

vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister,

der deltager i listeforbundet.

Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på

brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en

kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har

vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for

kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat,

der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet,

anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende

kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået

listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke

til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende

gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund,

tillige med navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige

kandidatlister, der deltager i listeforbundet.

§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket

listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller

listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er

opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune,

henholdsvis amtskommune,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af

stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget, henholdsvis

amtsrådsvalget, er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende

afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de

tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet

til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver

meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af

afstemningen til amtsrådsvalget.

Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til

kommunalbestyrelsen.

Fintælling

§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager

valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af

stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til

amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne,

stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort

er til stede ved fintællingen.

§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75.

Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter

opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, er

tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange

stemmer der i hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, anses for afgivet for

listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte

kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles

de tilstedeværende.

Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen, henholdsvis

amtskommunen, af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt

antallet af listestemmer for hver kandidatliste.

Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud

for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste,

kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten

(personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles

listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud

for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der

deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig

stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en

kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,

kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den

fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har

indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af

de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen

ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.

Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste

eller inden for kandidatlistens felt, henholdsvis rubrik, på en sådan måde,

at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater

vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for

kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en

kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme

kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået

et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på een af

de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen

ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.

Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende

valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for

amtsvalgbestyrelsen.

Kapitel 8

Opgørelsen af valget

§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter,

at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af

amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som

amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. §

80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.

§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet

fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den

fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af

stemmesedler.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om

at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner

sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til

amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen

efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal

stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen

efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om

amtsvalgbestyrelsens beslutning.

Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne

være sammenbundet og pakket, som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.

Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget

stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage

den endelige opgørelse af valget.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de

kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.

Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal

for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet

for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller

valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort

antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde

valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det

listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne

kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen, henholdsvis

amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så

fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet,

er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en

kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er

opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet,

henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de

overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den

kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til

yderligere mandater.

§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem

de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81,

stk. 1, efter den fremgangsmåde der er angivet i § 81, stk. 2.

Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har

indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på

kandidatlisten, henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet,

overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det

listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest

berettiget til yderligere mandater.

§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk.

2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den

fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere

mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de

overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet,

der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere

mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og

antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en

kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder

kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres

personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen

lodtrækning.

§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.

§ 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på

følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et

tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt

tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens

fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med

eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end

fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten og

så langt listestemmerne rækker et så stort antal stemmer, at summen af

personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på

denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen

af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har

to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,

der står først på partilisten, valgt.

Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i

partilistens rækkefølge.

§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.

§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter

valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) valgkortene,

2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,

4) de stemmesedler, der er ombyttet,

5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert

listeforbund samles i pakker for sig, og

7) brevstemmematerialet.

Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det

øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.

Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en

kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets

opgørelse og afleverer den til amtsrådet.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf.

§ 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i

§ 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne

i § 106.

Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en

kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.

§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme

liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige

som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.

Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen, henholdsvis

amtsrådet, i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104.

Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes

stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste,

overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3,

§ 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere

mandater.

Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er

stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk.

2, 2. pkt.

Kapitel 9

Fritagelse for valg. Valgklager

§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, skal efter anmodning

fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af

sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger

eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, senest fredagen 10 dage efter

valgdagen. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, tager stilling til

anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.

Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte

indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er

givet.

Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder

stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.

§ 93. Enhver vælger i kommunen, henholdsvis amtskommunen, kan klage over

valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis

amtsrådet, senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der

afholdes snarest efter klagefristens udløb.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.

§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for

indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen, henholdsvis amtskommunen,

senest 14 dage efter at afgørelsen er meddelt klageren.

§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at

afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.

Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget

på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i

øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.

§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et

eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende

stedfortræder efter reglerne i § 91.

Kapitel 10

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd

§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte

kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, den 1. januar i året

efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i

valgåret, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig

afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den

nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, ikke, og de

hidtige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg, og det

er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.

§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer

afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte

kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, forblive i virksomhed,

indtil der har været afholdt omvalg, og det er endeligt afgjort, at der ikke

skal afholdes fornyet omvalg.

§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte

kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, ikke uden

tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget,

som den fratrådte kommunalbestyrelse, henholdsvis det fratrådte amtsråd, har

vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i

dette budget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende

retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da

indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen, henholdsvis

amtsrådet.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den

hidtidige kommunalbestyrelse, henholdsvis det hidtidige amtsråd, efter

bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.

Kapitel 11

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.

Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.

§ 101. Er eller bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen,

henholdsvis amtsrådet, indberette dette til Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der

afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk.

3.

Stk. 2. Hvis en stedfortræder, der indkaldes til møde i

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, er straffet, skal

kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, indberette dette til

Valgbarhedsnævnet, der afgør om stedfortræderen som følge heraf har mistet

sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger

før valgdagen, skal der ikke ske indberetning til Valgbarhedsnævnet, jf. § 4,

stk. 2.

§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra

kommunen, henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen,

henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen,

henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter

fraflytningen.

Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal

den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen,

henholdsvis amtsrådet, underretning herom.

§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt

medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt

hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig

fritaget for medlemskabet.

Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes,

træffes af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.

Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for

indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at

afslaget er givet.

§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder

vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems

sted.

§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer

afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4,

for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv,

der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.

Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der

beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf

Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.

Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4

medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller

højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.

Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til

kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller

valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf.

dog stk. 2, 2. pkt..

Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt

valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse

med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling,

opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.

Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder

brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §

93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som

efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved

omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen,

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den

myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren

repræsenterer.

§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68 med bøde eller

hæfte.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke

på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,

der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.

139 af 26. marts 1985.

Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til

kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og

stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende

valgperiode. Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage

valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af

ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende

valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg (Valglovsudvalget

af 1983) med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og

den kommunale valglov samt Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en

revision af disse love.

Udvalget afgav delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret 1986.

Betænkningen dannede grundlag for lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til

Folketinget. I februar 1988 afgav udvalget sin anden delbetænkning om den

kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (betænkning nr. 1138/1988,

»Ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov«).

Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres en ny

kommunal valglov, og at der i forbindelse hermed foretages en række

indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende kommunale valglov.

Valglovsudvalget har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til en ny

kommunal valglov med tilhørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Lovforslaget er med enkelte undtagelser identisk med det lovudkast, der

indeholdes i Valglovsudvalgets betænkning. Udvalgets forslag om ændring af

reglerne om fortabelse af valgbarhed på grund af straf og om forhøjelse af

stillerantallet i de større kommuner og amtskommunerne er ikke medtaget i

lovforslaget.

Den gældende kommunale valglov er fra 1924 og er siden da ændret ved 26

ændringslove.

Valglovsudvalget har i sin anden delbetænkning ligeledes foreslået, at der

gennemføres en ny Europa-Parlamentsvalglov, og har udarbejdet udkast til en

ny lov. Herom henvises til det den 26. oktober 1988 fremsatte forslag til lov

om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske

Fællesskabers Forsamling).

2. Lovforslagets formål og hovedindhold

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en generel modernisering og

forenkling af reglerne om forberedelse og gennemførelse af kommunale valg,

herunder at bringe lovens regler om afstemning på valgdagen,

brevstemmeafgivning mv. i overensstemmelse med de tilsvarende regler i den

nye folketingsvalglov.

Moderniseringen af reglerne om forberedelse og gennemførelse af kommunale

valg gennemføres dels ved en ændret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels

ved en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende kommunale

valglov. Endelig er gennemført sproglige moderniseringer og forenklinger

overalt, hvor dette har været tiltrængt og muligt.

Som bilag til lovforslaget er optaget en oversigt over kapitelinddelingen

i lovforslaget sammenholdt med gældende kommunale valglov. I øvrigt henvises

til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, hvoraf bl.a.

fremgår, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i den gældende kommunale

valglov.

Nedenfor i afsnit 2.1. og 2.2. er der en skematisk opregning af de enkelte

ændringsforslag med angivelse af de paragraffer i lovforslaget, hvor de

pågældende forslag findes. Opregningen er ikke udtømmende. Med hensyn til det

nærmere indhold af de enkelte forslag og begrundelsen herfor henvises til

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

2.1. Forslag til indholdsmæssige ændringer i de regler, der er særegne for

kommunale valg

- En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis datoen for

den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen (§§ 4 og 101).

- Fritagelsesgrunde for opstilling til valg kan ikke mere påberåbes som

fritagelsesgrunde for modtagelse af valg (§§ 5 og 92).

- Valgdagen fastsættes direkte i loven (3. tirsdag i november måned i

valgåret) (§ 6).

- Det tilladte samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund

forhøjes fra 4 mere til 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges (§

21).

Fristen for indlevering af kandidatlister forlænges fra 14 dage til 4 uger

før valgdagen (§ 23).

- På kandidatlister skal kandidaters og stilleres personnummer oplyses i

stedet for som hidtil fødselsdato (§§ 24 og 25).

- Adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg

ophæves (se bemærkningerne til §§ 23-26).

- Anmeldelse af en listebetegnelse gøres obligatorisk (§ 24).

- De særlige stiller- og kandidatblanketter til amtsrådsvalg afskaffes (se

bemærkningerne til §§ 23-26).

- Reglerne om fredsvalg og udfyldningsvalg ophæves, da de ikke anvendes i

praksis.

- Landsdækkende bogstavbetegnelser skal (og kan kun) tildeles

kandidatlister for partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget (§

33).

- Reglerne om tildeling af fælles bogstavbetegnelse lempes (bl.a. af

hensyn til partiernes ungdomsorganisationer) (§ 34).

- Reglerne om listeforbund og valgforbund præciseres (§§ 37-42).

- Indsættelse af regler om legitimation som tilskudsansøger efter

partistøtteloven (§ 44).

- Reglerne om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om

fritagelse for medlemshvervet udgår af den kommunale valglov (se

bemærkningerne til § 92).

- Adgangen til at besætte en ledig plads med en stedfortræder udvides,

idet adgangen til at afholde udfyldningsvalg ophæves (§ 104).

- Ændring af reglerne om udgiftsfordeling mellem kommuner og amtskommuner

ved kommunale valg (§ 107).

2.2. Forslag til indholdsmæssige ændringer som følge af den nye

folketingsvalglov

2.2.1. Forslag af mere væsentlig karakter

- Den kommunale valglovs bestemmelser om afstemningsområder erstattes af

en regel om, at afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som

folketingsvalg (§ 51).

- Ophævelse af adgangen til middagslukning på afstemningssteder i mindre

kommuner (§ 52).

- Krav om 2 hjælpere ved hjælp til stemmeafgivning på valgdagen samt om 2

stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. (§§ 55 og 61).

- Smidiggørelse af reglerne om adgang til at afgive brevstemme i

institutioner (§ 60).

- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme tages

i betragtning (og ikke den først afgivne) (§ 71).

- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven

brevstemme (§ 73).

- Ophævelse af adgangen til at afgive brevstemme på danske skibe i

indenrigsfart (§ 64).

2.2.2. Forslag af overvejende teknisk karakter

- Valgstyrernes valgbog benævnes for fremtiden »afstemningsbog«

(for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog) (§ 16).

- Liberalisering af reglerne om kandidaters navneangivelse på

stemmesedlen, herunder afskaffelse af »parenteser« (§ 24).

- Nye regler om næstformanden i valgbestyrelsen

(§ 14).

- Videregående adgang til diæter for valgstyrere og tilforordnede vælgere

(§ 18).

- Kommunalbestyrelsen skal bestemme skriftfarven i det skriveredskab, der

skal anvendes til afkrydsning af stemmesedlen (§ 51).

- Stemmekasser, der er forseglet, kan anvendes

(§ 51).

- Almindelig adgang til inden udlevering af stemmesedlen at spørge en

vælger om navn, fødselsdato og bopæl (§ 53).

- Afskaffelse af kravet om udskrivelse af særskilt valgkort for vælgere,

der har afgivet brevstemme

(§ 72).

- Frister med klokkeslæt angives som hovedregel til kl. 12 (§§ 23, 26, 27,

40 og 41).

- Forenkling af reglerne om kontrol med brevstemmer (§§ 70-72).

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger bl.a. på grund

af fastsættelse af valgdagen direkte i loven, automatisk tildeling af

landsdækkende bogstavbetegnelse til kandidatlister for partier, der er

opstillingsberettiget til Folketinget, og bortfald af stiller- og

kandidatblanketter ved amtsrådsvalg.

Endvidere vil arbejdet med kontrol af kandidatlisterne blive lettet ved

forslaget om, at kandidatlisterne skal indeholde oplysning om kandidaters og

stilleres personnummer i stedet for som hidtil fødselsdato.

Forslaget om 2 stemmemodtagere ved brevafstemning i institutioner vil

medføre et vist merarbejde og dermed merudgifter for kommunerne. En række

kommuner praktiserer dog allerede en ordning med 2 stemmemodtagere.

Forslaget indebærer derudover en ændret fordeling af udgifterne ved

amtsrådsvalg mellem amtskommuner og kommuner, idet udgifterne til

stemmekasser mv. til amtsrådsvalg overgår fra amtskommunerne til kommunerne.

Disse udgifter er dog af beskeden størrelse.

4. Forhandlinger om lovforslaget

Forslaget har inden fremsættelsen været forelagt for Justitsministeriet,

Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet.

Betænkning nr. 1138/1988 og dermed udkastet til lovforslaget har været

forelagt for Skattedepartementet, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Betænkningen er endvidere sendt til samtlige kommuner og amtskommuner, som

har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til lovudkastet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1.

Valgret og valgbarhed

Til §§ 1-2

Bestemmelsen i § 1 om valgretsbetingelserne svarer til gældende lovs § 1,

mens bestemmelsen i § 2 om optagelse på valglisten og bopæl i kommunen,

henholdsvis amtskommunen, på valgdagen som betingelse for at udøve valgret

svarer til gældende lovs § 5.

Til § 3

Bestemmelserne i § 3, der indeholder reglerne om tidspunktet for

valgbarhedsbetingelsernes opfyldelse, svarer til gældende lovs § 12 c, stk.

2. Fristerne er dog forlænget fra 8 dage før valgdagen til 22 dage før

valgdagen som en konsekvens af forlængelse af fristen for indlevering af

kandidatlister fra 14 dage før valgdagen til 4 uger før valgdagen, jf.

nedenfor i bemærkningerne til § 23.

Til § 4

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om fortabelse af valgbarhed som

følge af straf, svarer til gældende lovs § 2, dog med den ændring, at en

strafbar handling ikke kan medføre tab af valgbarhed, såfremt datoen for den

endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.

Efter de gældende regler kan også straffe idømt før valgdagen medføre tab

af valgbarhed, dog således, at en strafbar handling ikke kan medføre tab af

valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen er

udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel

på over 6 måneder eller forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme

og bødestraffe regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens

vedtagelse.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at det alene bør være

vælgerne, der ved deres stemmeafgivning på valgdagen kan afgøre, om en person

er værdig til at være medlem af et kommunalt råd. I valgperioden (og perioden

mellem valgdagen og valgperiodens begyndelse) må Valgbarhedsnævnet, jf. §

105, varetage den funktion, der på valgdagen er tillagt vælgerne.

Hertil kommer, at man ved den foreslåede ændring fjerner den vilkårlighed,

der ligger i de gældende regler, hvorefter det beror på eet medlems

indsigelse, om sager om straffe før valgperiodens begyndelse skal forelægges

for Valgbarhedsnævnet og dermed eventuelt medføre tab af valgbarhed. Denne

indsigelsesret kan misbruges.

Vedrørende indberetning til Valgbarhedsnævnet af straffedomme og

bødevedtagelser henvises til § 101 og bemærkningerne hertil.

Valglovsudvalget har stillet forslag om, at værdighedskravet erstattes af

faste regler om, hvilke straffe (ubetinget frihedsstraf på 30 dage eller

derover), der medfører tab af valgbarhed og som følge heraf nedlæggelse af

Valgbarhedsnævnet. Dette forslag kan regeringen imidlertid ikke tilslutte

sig. Regeringen mener, at det gældende værdighedskrav og dermed

Valgbarhedsnævnet bør opretholdes, dog med ovennævnte ændring.

Vedrørende kriteriet »endelig dom« bemærkes, at ankes en dom,

anses afgørelsen først for endelig på tidspunktet for ankedommens afsigelse.

Hvis en anket dom falder før valgdagen medfører en sådan dom ikke tab af

valgbarhed. Ankes dommen derimod ikke, anses dommen for endelig på

tidspunktet for domsafsigelsen.

Bestemmelsen i § 4, stk. 3, om at opstilling som kandidat altid kan ske

uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf, svarer til den

hidtidige bestemmelse i § 12 c, stk. 2, sidste pkt.

Til § 5

Bestemmelsen, der indeholder regler om fritagelse for pligten til at lade

sig opstille, svarer til gældende lovs § 12, stk. 2, dog med den ændring, at

pligten til opstilling anses for bortfaldet, når den pågældende har været

medlem enten af en kommunalbestyrelse eller af et amtsråd i 2 hele

sammenhængende valgperioder. Efter de gældende regler genopstår

opstillingspligten, når der er forløbet 2 valgperioder, siden den pågældende

sidst var medlem. I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor til § 92.

Til § 6

Bestemmelsen om valgperioden svarer til gældende lovs §§ 4 og 37.

Valgdagen, der efter den gældende lov er en af indenrigsministeren fastsat

dag, der skal være en tirsdag, i den sidste halvdel af november måned,

foreslås fastsat i loven til den 3. tirsdag i november måned.

Valgdagen foreslås fastlagt til den 3. tirsdag i november måned, fremfor

den 4. tirsdag, fordi der af hensyn til afgørelsen af eventuelle valgklager

bør være et passende tidsrum mellem valgdagen og tidspunktet for afholdelse

af det konstituerende møde. Efter § 6 i lov om kommunernes styrelse skal det

konstituerende møde afholdes i perioden 1.-15. december i det år, hvor der

har været afholdt valg. Efter forslaget skal de næste kommunale valg afholdes

tirsdag den 21. november 1989. I overensstemmelse hermed har

indenrigsministeren i medfør af § 4, jf. § 37, i den gældende kommunale

valglov fastsat, at de næste kommunale valg skal afholdes tirsdag den 21.

november 1989, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 25. august

1988.

Til kapitel 2

Valglister og valgkort

Til § 7

Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om, på hvilken

valgliste en vælger skal optages, svarer til gældende lovs § 6, idet

bestemmelsen dog er ændret således, at det er anført, at optagelse på

valglisten skal ske i den kommune, hvor vælgeren er tilmeldt folkeregistret,

mens det i gældende lov er anført, at vælgerne skal optages på valglisten i

den kommune, hvor de har fast bopæl. Ændringen svarer til den ændring, der er

gennemført ved den nye folketingsvalglovs § 15, og tager højde for de

tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem en vælgers folkeregisterkommune

og den kommune, hvor den pågældende for tiden opholder sig, idet vælgeren i

så fald skal optages på valglisten i folkeregisterkommunen. Det drejer sig

f.eks. om visse grupper af værnepligtige, søfolk og institutionsanbragte. Det

er fortsat en valgretsbetingelse, at vedkommende har fast bopæl i kommunen

(amtskommunen), jf. § 1, stk. 1.

Til §§ 8-9

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om udarbejdelse af valglister,

svarer med enkelte sproglige ændringer til gældende lovs §§ 7-8. Benævnelsen

»hovedvalglisten« er således ændret til »hovedlisten«, og

benævnelsen »supplementsvalglisten« er ændret til

»tilflytterlisten«. Hovedlisten og tilflytterlisten udgør tilsammen

valglisten.

Til § 10

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udsendelse af valgkort, svarer

til gældende lovs § 9.

Til §§ 11-12

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om bekendtgørelse om udsendelse af

valgkort, behandling af indsigelser samt om berigtigelse af valglisten,

svarer til gældende lovs §§ 8 a, 9 a, og 9 b.

Til kapitel 3

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Til §§ 13-14

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, fastslår, at der senest 8 uger før valgdagen

skal vælges en valgbestyrelse for hver kommune og amtskommune. Bestemmelserne

i § 13, stk. 2 og 3, indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens

opgaver i kommunerne, henholdsvis amtskommunerne. § 14, stk. 1, indeholder

reglerne om valgbestyrelsens medlemstal, valg og sammensætning. § 14, stk. 2,

indeholder en regel om valg af næstformand for valgbestyrelsen.

I den gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 10, stk. 1 og 2,

og § 38, stk. 1. I forhold til de gældende regler indeholder § 13 følgende

ændringer:

1) Det bestemmes, at medlemstallet højst kan udgøre 7, svarende til det

højeste medlemstal i økonomiudvalget, jf. § 18, stk. 1, i lov om kommunernes

styrelse. Mindsteantallet er som hidtil fastsat til 5.

2) Valgbestyrelsens opgaver er - ligesom i den nye folketingsvalglov -

angivet til bestemt afgrænsede opgaver (modtagelse af kandidatlister mv.,

tilvejebringelse af stemmesedler og opslag, fintælling (for så vidt angår den

kommunale valgbestyrelse) samt opgørelsen af valget), mens alle andre

forberedelser til valget påhviler kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.

3) For så vidt angår Københavns Kommune fastsættes udtrykkeligt, at

borgmesteren for den afdeling, hvorunder offentlige valg er henlagt, skal

være formand for valgbestyrelsen, samt at valgbestyrelsens medlemmer og

stedfortrædere skal vælges blandt Magistratens og Borgerrepræsentationens

medlemmer.

4) Reglen om, at der skal vælges en næstformand for valgbestyrelsen er ny.

Reglen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den nye folketingsvalglov.

Herudover kan nævnes, at det nu fremgår udtrykkeligt, jf. § 14, stk. 1, at

valgbestyrelsen skal vælges ved forholdstalsvalg, samt at den gruppe, der har

valgt et medlem, tillige skal udpege en stedfortræder. Borgmesteren,

henholdsvis amtsborgmesteren, er som hidtil født formand for valgbestyrelsen.

Ifølge § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse regnes borgmesterens plads

som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe i kommunalbestyrelsen

(amtsrådet), hvortil borgmesteren hører, og den fragår derfor i det antal

pladser, som denne gruppe skal besætte.

Det bemærkes, at kandidater til valget - i modsætning til hvad der gælder

ved folketingsvalg - ikke er udelukket fra at være medlemmer af

valgbestyrelsen.

Til § 15

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler

valgbestyrelsens formand, samt om valgbogen, svarer til gældende lovs § 10,

stk. 4-7, og § 38, stk. 1, 3.-4. pkt. Beskrivelsen af valgbogens indhold er

dog væsentligt afkortet, idet indenrigsministeren fastsætter regler om

valgbogens indhold. Det er udtrykkeligt anført, at valgbestyrelsen i

kommunerne skal føre særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget.

Til § 16

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valg af valgstyrere, svarer til

gældende lovs § 14, stk. 4-5, med nedennævnte undtagelser.

Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges blandt

kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange tilfælde vil være

formålstjenligt.

Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges under eet ved

forholdstalsvalg. Efter gældende lov er det uklart, om hver valgstyrerformand

skal vælges ved flertalsvalg, eller om de skal vælges under eet ved

forholdstalsvalg. Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre

tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig

flertalsafgørelse.

Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for

fremtiden benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med

valgbestyrelsens valgbog. Det foreslås, at indenrigsministeren skal fastsætte

regler om afstemningsbogens indhold og udformning, hvilket svarer til

praksis. Den hidtidige bestemmelse om, at afstemningsbogen skal stadfæstes af

kommunalbestyrelsen, foreslås ophævet, da den må anses for overflødig. Det er

udtrykkeligt anført, at der skal føres særskilte afstemningsbøger for

kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.

Til § 17

Bestemmelsen i § 17, stk. 1, der indeholder reglerne om de tilforordnede

vælgere, svarer til gældende lovs § 17, stk. 2. Selvom det nu alene nævnes i

lovteksten, at valg af tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg, er

der ikke noget i vejen for, at de - her som andetsteds hvor

forholdstalsvalgmåden er foreskrevet - udpeges i enighed af

kommunalbestyrelsen. Med hensyn til »tjenestestedet« for de enkelte

tilforordnede vælgere bemærkes, at afgørelse herom i mangel af enighed

træffes af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det samme

gælder vedrørende valgstyrernes »tjenestested«, jf. bemærkningerne

ovenfor til § 16.

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, hvorefter amtsrådet kan vælge tilforordnede

vælgere, er ny. Bestemmelsen vil kunne have praktisk betydning i de tilfælde,

hvor amtsrådet (amtsvalgbestyrelsen) før valget har besluttet at ville

foretage fornyet fintælling, jf. § 80.

Til § 18

Bestemmelsen i § 18, stk. 1, om at hvervet som valgstyrer eller

tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, svarer til de gældende regler i §

14, stk. 5, og § 17, stk. 2. Af reglerne i den kommunale styrelseslov følger,

at et kommunalbestyrelsesmedlem (amtsrådsmedlem) er pligtig at påtage sig

hvervet som medlem af valgbestyrelsen.

Bestemmelsen i § 18, stk. 3, om diæter svarer til gældende lovs § 14, stk.

6. Det foreslås dog, at der skal ydes diæter ikke blot for virksomhed på

valgdagen, men for virksomhed i forbindelse med valget.

Det er obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter til de

pågældende, også i Københavns Kommune. § 18, stk. 3, indeholder ikke hjemmel

til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I øvrigt ydes diæterne

efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse. Det betyder bl.a., at

der ikke kan ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i

de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i lov om

kommunernes styrelse.

Til kapitel 4

Kandidatlister til valgene

Til §§ 19-22

Bestemmelserne i §§ 19-22 indeholder de almindelige regler om

kandidatlister til valgene. § 19 indeholder reglerne om antal stillere og §

20 reglerne om tidspunktet for stillernes opfyldelse af valgretsbetingelserne

mv. § 21 indeholder reglerne om det højeste antal kandidater på en

kandidatliste, herunder reglerne om det højeste samlede antal kandidater på

kandidatlister i listeforbund. § 22 indeholder reglerne om

kommunalbestyrelsens, henholdsvis amtsrådets, bekendtgørelse om, hvor mange

medlemmer der skal vælges, antallet af stillere, fristen for indlevering af

kandidatlister mv.

I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 12, stk. 1, § 12 a,

stk. 2-3, § 12 b, stk. 1, § 12 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 39,

stk. 1 og 2, 3.-8. pkt., § 11 og § 38, stk. 2.

§§ 19 og 20 indeholder ingen ændringer i forhold til gældende lov.

Regeringen har således ikke kunnet tiltræde Valglovsudvalgets forslag om en

obligatorisk forhøjelse af stillerantallet i de større kommuner og i

amtskommunerne.

I forhold til gældende lov indeholder § 21 den ændring, at det højeste

samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund er forhøjet fra 4

mere til 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges. Forhøjelsen skal

ses i sammenhæng med, at adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere

ved amtsrådsvalg foreslås ophævet, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 24.

I forhold til gældende lov indeholder § 22 den ændring, at fristen for

bekendtgørelsen af valget, antal medlemmer, der skal vælges, antallet af

stillere mv., er forlænget fra 4 uger før valgdagen til 8 uger før valgdagen.

Forlængelsen af denne frist er en konsekvens af forlængelsen af fristen for

indlevering af kandidatlister fra senest 14 dage før valgdagen til senest

tirsdagen 4 uger før valgdagen, jf. bemærkningerne nedenfor til § 23. Pligten

til at foretage de nævnte bekendtgørelser er endvidere overført fra

(amts)valgbestyrelsen til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Denne

ændring, der er af teknisk karakter, er en konsekvens af den ændrede

afgrænsning af valgbestyrelsens opgaver, der er sket ved lovforslagets § 13,

jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.

I §§ 20-22 er i øvrigt gennemført forskellige sproglige ændringer i

forhold til formuleringen af de tilsvarende bestemmelser i den gældende lov.

Til §§ 23-26

Bestemmelserne i §§ 23-26 indeholder de nærmere regler om fristen for

indlevering af kandidatlister og om kandidatlisternes indhold. I gældende lov

findes de tilsvarende bestemmelser i § 12 a, stk. l og stk. 4-5, § 12 b, stk.

2, § 12 d, § 39, stk. 2, 1. - 2. pkt., og § 40, stk. 1.

I forhold til gældende lov indeholder § 23 den ændring, at den seneste

frist for indlevering af en kandidatliste er forlænget fra kl. 16 fjorten

dage før valgdagen til kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen. Ved denne

fristforlængelse vil oplysning om samtlige kandidatlister og kandidater samt

om listeforbund og valgforbund kunne foreligge offentliggjort på det

tidspunkt, hvor brevstemmeafgivning kan gå i gang, dvs. 3 uger før valgdagen.

§ 24 indeholder i forhold til gældende lov følgende ændringer:

- På kandidatlisten skal oplyses kandidaternes personnummer i stedet for

som hidtil fødselsdato. En sådan ordning, der allerede er gennemført ved

kandidatanmeldelser til folketingsvalg, vil i væsentlig grad lette

valgbestyrelsens arbejde med kontrol af, at kandidaterne opfylder de

valgbarhedsbetingelser, der svarer til valgretsbetingelserne.

Personnummerforslaget er endvidere - sammen med det tilsvarende forslag for

stillerne - en væsentlig forudsætning for, at gældende lovs krav om særlige

kandidat- og stillerblanketter til amtsrådsvalg ikke er medtaget i

lovforslaget og derfor foreslås ophævet.

- Adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg

foreslås ophævet, idet alene personer, som har været opstillet til valget bør

kunne indtræde som medlem af et amtsråd. Endvidere bør udvælgelsen af

stedfortrædere ske på grundlag af stemmetallenes størrelse.

- Reglerne om kandidaternes navne på stemmesedlen er ændret, således at

reglerne svarer til dem, der ved den nye folketingsvalglovs § 33, stk. 2, er

gennemført for kandidaternes navne på stemmesedlen til folketingsvalg.

Ændringerne af navnereglerne betyder, at kandidaterne for fremtiden kan få

anført mellemnavne anmeldt til folkeregistret (ægtefællens mellemnavn eller

efternavn) samt eget efternavn, som mellemnavn på stemmesedlen uden parentes.

Efter de gældende regler har sådanne mellemnavne (som kandidaten er kendt

under i videre kredse) kun kunnet anføres på stemmesedlen i en parentes. Den

hidtidige adgang til at blive opført med et navn i parentes, som kandidaten

er »kendt under i videre kredse«, men som ikke er anført på

kandidatens dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået

tilladelse til at føre, foreslås derfor ophævet. Endvidere foreslås, at

kandidaterne skal have adgang til at benytte et mellemnavn, herunder et

mellemnavn anmeldt til folkeregistret, som »efternavn« på

stemmesedlerne. Vedrørende fornavne foreslås - ligesom i den nye

folketingsvalglov - at kandidater kan anføres på stemmesedlen med et

kaldenavn, der er afledt af fornavnet, (Grete i stedet for Margrete, Hanne i

stedet for Johanne, Sussi i stedet for Susanne osv.). Det forudsættes, at

spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet, vurderes

lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen

med et bestemt kaldenavn i eller uden for parentes, fortsat skal kunne

opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).

Herudover indeholder § 24 den ændring i forhold til gældende regler, at

anmeldelse af en listebetegnelse er gjort obligatorisk. I praksis anmelder

stort set alle kandidatlister en listebetegnelse. Af administrative grunde

bør det imidlertid sikres, at alle lister anmelder en listebetegnelse, jf.

nærmere nedenfor i bemærkningerne til § 36.

§ 25 indeholder i forhold til gældende regler den ændring, at stillernes

personnummer skal oplyses i stedet for fødselsdato. Denne ændring, der ved

den nye folketingsvalglov tilsvarende er gennemført for stillerne (for

kandidater uden for partierne), vil forenkle og lette valgbestyrelsernes

arbejde med at kontrollere, at stillerne opfylder lovens betingelser, dvs. er

vælgere i kommunen og ikke er stillere for flere kandidatlister.

§ 26 indeholder i forhold til gældende lov den ændring, at fristen for

stillernes tilbagekaldelse af en kandidatliste er rykket frem fra kl. 16 otte

dage før valgdagen til kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Fremrykningen

af fristen er en konsekvens af forlængelsen af fristen for indlevering af en

kandidatliste fra 14 dage før valgdagen til tirsdagen 4 uger før valgdagen,

jf. bemærkningerne ovenfor til § 23.

Til §§ 27-31

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens godkendelse af

kandidatlisterne, svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 12 c, § 12,

stk. 2, og § 12 f, stk. 5. Efter § 31, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette

overskydende kandidater af en kandidatliste. Det er en ændring i forhold til

gældende lov, hvorefter overskydende kandidater kan medføre kandidatlistens

ugyldighed, jf. gældende lovs § 12 c, stk. 3. Fristerne i forbindelse med

valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlister er fremrykket som følge af

fremrykningen af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23 og

bemærkningerne hertil.

Til §§ 32-36

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om bogstavbetegnelser for

kandidatlister, svarer til gældende lovs § 12 e med følgende ændringer:

- Kandidatlister for partier, der pr. 1. august i valgåret er

opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal automatisk, dvs. uden

forudgående anmodning til indenrigsministeren, tildeles deres

bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Skæringsdagen er fastsat til den 1.

august, fordi der skal være den fornødne tid til at kontrollere de

partianmeldelser, der måtte blive foretaget umiddelbart før skæringsdatoen.

Det bemærkes, at en partianmeldelses gyldighed regnes fra det tidspunkt, hvor

anmeldelsen indgives til indenrigsministeren.

- Andre kandidatlister end kandidatlister for opstillingsberettigede

partier kan ikke tildeles en landsdækkende bogstavbetegnelse.

- Kandidatlister med fælles listebetegnelse (kan) tildeles samme

bogstavbetegnelse, uanset om en eventuel tillægsbetegnelse til en fælles

listebetegnelse angiver et særligt geografisk eller andet tilhørsforhold.

Hidtil har der været stillet krav om, at tillægsbetegnelsen skulle angive et

særligt geografisk tilhørsforhold, hvilket bl.a. har været til hinder for, at

et partis ungdomsorganisationer har kunnet opstille lister under det

pågældende partis bogstavbetegnelse.

- Det angives direkte i loven og henskydes ikke som hidtil til

indenrigsministerens nærmere bestemmelse, hvorledes valgbestyrelsen skal

forholde sig, hvis antallet af kandidatlister, der skal have særskilte

bogstavbetegnelser, overstiger antallet af bogstavbetegnelser, der er til

rådighed. Det er således direkte fastsat, at de overskydende lister, dvs.

lister der indgives, efter at bogstavbetegnelserne er brugt op, skal anføres

nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelse. Der er

dog ikke hidtil forekommet tilfælde, hvor det ikke har været muligt, at

tildele en bogstavbetegnelse til alle kandidatlister.

Til §§ 37-42

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om listeforbund og valgforbund,

svarer til gældende lovs §§ 12 f og 12 h med følgende ændringer:

- Valgforbund kan alene indgås mellem kandidatlister (listeforbund) med

forskellig bogstavbetegnelse. Kandidatlister, der har indgået listeforbund,

kan således ikke mere indgå valgforbund med en kandidatliste med samme

bogstavbetegnelse, der står uden for listeforbundet.

- Retsvirkningerne af, at der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i

strid med lovens betingelser, er angivet mere udførligt.

- Det er muligt at bemyndige en eller flere stillere til ikke blot at

anmelde listeforbund eller valgforbund, men også til at tilbagetrække

kandidatlisten fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund.

- Fristen for anmeldelse af forbund, henholdsvis tilbagetrækning fra

forbund, er rykket frem fra kl. 16 ugedagen før valget til kl. 12 mandagen 22

dage før valgdagen. Fremrykningen er en konsekvens af fremrykningen af

fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at bestemmelserne om indgåelse af listeforbund og

valgforbund ikke blot gælder for lister, der er tildelt en bogstavbetegnelse,

men også for lister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, fordi de til

rådighed værende bogstavbetegnelser er udtømt. Lister, der ikke er tildelt

nogen bogstavbetegnelse på grund af bogstavmangel, men som i øvrigt opfylder

betingelserne for at få tildelt samme bogstav og har indgivet anmodning

herom, vil således kunne indgå listeforbund med hinanden, men ikke

valgforbund. Tilsvarende kan valgforbund indgås mellem lister, der ikke

opfylder betingelserne for at få tildelt samme bogstavbetegnelse eller som

ikke har indgivet anmodning herom. Det er dog anset for unødvendigt at tynge

lovteksten med udtrykkelige bestemmelser herom.

Til § 43

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om bekendtgørelse ved opslag i

folkeregistrene af de godkendte kandidatlister og indgåede listeforbund og

valgforbund, svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 12 i.

Til § 44

Bestemmelsen, der indeholder en regel om adgang til at anmelde, hvem der

på en kandidatlistes vegne skal være berettiget til at søge om og modtage

tilskud efter partistøtteloven (lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk

støtte til politiske partier mv.), gør det muligt at fravige denne lovs

bestemmelser herom, herunder bestemmelsen om at det alene er den

tegningsberettigede stiller, der er legitimeret, for så vidt angår lister,

der ikke er tildelt en landsdækkende bogstavbetegnelse. I forbindelse med

Folketingets behandling af lovforslaget om partistøtteloven tilkendegav

indenrigsministeren, at det ved den kommende ændring af den kommunale valglov

ville være naturligt, at forholdet til partistøtteordningen indgik i

udformningen af de fremtidige regler om anmeldelse af kandidatlister,

listeforbund mv.

Til §§ 45-49

Bestemmelserne, der indeholder de væsentligste regler om stemmesedlernes

indhold og udformning, herunder om anførelse og rækkefølgen af

bogstavbetegnelse og listebetegnelse samt af kandidaternes navne, svarer til

bestemmelserne i gældende lovs §§ 16-16 a og § 41, stk. 1. De detaljerede

bestemmelser om stemmesedlens typografiske udformning mv. foreslås for

fremtiden fastsat i administrative forskrifter udstedt af

indenrigsministeren. En tilsvarende ordning er ved den nye folketingsvalglov

gennemført vedrørende stemmesedler til folketingsvalg. Der forudsættes ikke

gennemført ændringer i stemmesedlernes hidtidige udformning.

Til § 50

Bestemmelsen, der indeholder reglen om, hvornår amtsvalgbestyrelsen skal

aflevere stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget til kommunalbestyrelserne,

svarer til gældende lovs § 41, stk. 1, sidste pkt., med den præcisering, at

amtsvalgbestyrelsen også skal sørge for de opslag om kandidatlisterne mv. til

amtsrådsvalget, der skal opslås i stemmelokalerne, jf. § 51, stk. 3.

Til kapitel 5

Afstemning på valgdagen

Til § 51

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afstemningsområder,

stemmelokaler, stemmerum mv. og om forberedelse af afstemningen på

afstemningsstedet, svarer til gældende lovs § 14, stk. 1-2, § 15 og § 19,

stk. 1.

Gældende lovs bestemmelser om oprettelse og nedlæggelse af

afstemningsområder er erstattet af en bestemmelse om, jf. § 51, stk. 1, at

afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget.

Dette svarer til praksis. Gældende lovs detaljerede bestemmelser om

indretningen af stemmerummet er ikke gentaget, idet det blot er anført, at

stemmerummet skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.

Heraf følger bl.a., at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve der

skal være i skriveredskabet (sort, grøn, blå eller rød), idet det naturligvis

er en forudsætning, at skriveredskabet skal være egnet (skriftfarven skal

gøre afkrydsningen iøjnefaldende, må ikke kunne smitte af, skriveredskabet

skal være nemt at anvende). Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have

adgang til at anvende stemmekasser, der forsegles (med kraftig tape), og ikke

alene stemmekasser, der låses.

I § 51, stk. 4, fastslås, at kommunalbestyrelsen i øvrigt skal sørge for,

at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til

afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort

bekendt med deres opgaver. Denne bestemmelse er ny i forhold til gældende

lov, men svarer til gældende praksis. »Fornødne forberedelser«

betyder f.eks. i øvrigt, at stemmerum skal være opstillet, og at

stemmekasser, valglister, stemmesedler og brevstemmer skal være bragt til

afstemningsstedet.

Lovfæstelse af kommunalbestyrelsens ansvar på dette område medfører, at en

række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på

afstemningsstedet varetages, kan ophæves.Nærmere regler om udførelse af

opgaverne på afstemningsstedet kan for fremtiden fastsættes af

kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen i § 51 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 45 i

den nye folketingsvalglov, med de ændringer der følger af, at det drejer sig

om kommunale valg.

De bestemmelser, der særlig vedrører amtsrådsvalget, finder selvsagt ikke

anvendelse ved valget i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det er ikke

fundet nødvendigt at tynge lovteksten med udtrykkelige særregler om

afstemningen i disse 2 kommuner.

Til § 52

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om tidsrummet for afstemningen og om

forevisning af de tomme stemmekasser inden afstemningens begyndelse, svarer

med sproglige ændringer til gældende lovs § 18 og § 19, stk. 2. Reglen om, at

nøglen til stemmekassen skal afleveres til valglisteføreren, foreslås dog

ophævet, idet kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte regler herom, jf.

ovenfor i bemærkningerne til § 51. Det foreslås, at den hidtidige adgang til,

jf. gældende lovs § 18, stk. 2, at holde middagslukning (fra kl. 13 til 15) i

kommuner med under 6.000 indbyggere ophæves for at opnå en ligelig og

ensartet betjening af vælgerne over hele landet.

Bestemmelsen i § 52 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den

nye folketingsvalglovs § 46.

Til § 53

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udøvelse af valgret ved

personligt fremmøde, om aflevering af valgkort og udlevering af stemmeseddel,

svarer til gældende lovs § 19, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4. Det foreslås dog

udtrykkeligt anført, at vælgerens identitet skal fastslås, hvis der er

tvivl om denne. Endvidere foreslås, at valglisteføreren får en almindelig

adgang til at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdag. Det er ikke

fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at stemmesedlen

ved udleveringen ikke må være sammenfoldet.

Bestemmelsen i § 53 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den

nye folketingsvalglovs § 47, med de ændringer der følger af, at det drejer

sig om kommunale valg og ikke om folketingsvalg. Det er ikke fundet

nødvendigt at tynge lovteksten med en udtrykkelig regel om, at der i

Københavns og Frederiksberg Kommuner kun udleveres een stemmeseddel til

kommunalbestyrelsesvalget.

Til § 54

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige fremgangsmåde ved

stemmeafgivningen, svarer til reglerne i gældende lovs § 19, stk. 5-8. Den

hidtidige regel i § 19, stk. 5, sidste pkt., om fremgangsmåden ved personlig

stemmeafgivning i tilfælde af, at kandidaternes navne ikke er anført på

stemmesedlen, er dog udgået. En sådan bestemmelse vil blive fastsat af

indenrigsministeren i påkommende tilfælde, jf. lovforslagets § 48. Den

hidtidige regel i § 19, stk. 7, om, at det er stemmemodtageren forbudt at

gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt, er heller ikke medtaget,

da den indeholdes i bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde

stemmesedlen, så ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren selv

skal lægge stemmesedlen i stemmekassen.

Bestemmelsen i § 54 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 48 i

den nye folketingsvalglov.

Til § 55

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om hjælp til stemmeafgivning, svarer

med sproglige ændringer til gældende lovs § 19, stk. 9. Det er dog

udtrykkelig fastsat, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af 2

valgstyrere eller tilforordnede vælgere, samt at det er en betingelse for

hjælp til selve afkrydsningen, at vælgeren overfor dem, der yder hjælp,

umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan vedkommende ønsker at

stemme. Det svarer stort set til gældende fortolkning af de nuværende regler,

men det foreslås, at reglernes præcise indhold kommer til at fremgå direkte

af lovteksten.

Bestemmelsen i § 55 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 49 i

den nye folketingsvalglov.

Til §§ 56-57

Bestemmelserne indeholder regler om særlige beføjelser og forpligtelser

for de personer, der forestår afstemningen. Bestemmelsen i § 55 om

valgstyrernes beføjelser til at opretholde ro og orden i stemmelokalet,

herunder påse, at der ikke foregår valgagitation, svarer til reglerne i

gældende lovs § 19, stk. 3.Reglen om kandidaternes og nogle stilleres særlige

ret til at opholde sig i stemmelokalet foreslås dog ophævet som overflødig.

Bestemmelsen i § 57 om forbud med påvirkning af den enkelte vælgers

stemmeafgivning, om tavshedspligt samt reglen om, at uvedkommende ikke må

føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til

gældende lovs § 54. Hverken efter gældende lov eller forslaget til § 57 er

det lovligt at udfærdige erklæringer om, at bestemte vælgere har været til

stede og har afgivet stemme, heller ikke efter vælgerens egen begæring.

Bestemmelserne i §§ 56-57 er formuleret som de tilsvarende bestemmelser i

§§ 50-51 i den nye folketingsvalglov.

Til § 58

Bestemmelsen indeholder reglerne om, hvad der skal foretages, efter at

afstemningen er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 20, stk. 1, dog at det yderligere er

præciseret, at der skal ske optælling af de ikke udleverede stemmesedler samt

af de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning. De detaljerede

bestemmelser i gældende lovs § 20 om, at valglisteføreren skal underskrive

valglisten, og at nøglerne til stemmekasserne samt valgmaterialet skal

overgives til valgstyrerne, foreslås ophævet. Regler herom kan i fornødent

omfang indeholdes i bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen, jf.

bemærkningerne ovenfor til § 51. Bestemmelsen om, at stemmematerialet under

behørigt opsyn skal bringes til det sted, hvor stemmeoptællingen foregår, er

ligeledes udgået, idet stemmeoptællingen i alle tilfælde foretages på

afstemningsstedet. Hvis der på de enkelte afstemningssteder bliver tale om

intern transport, må reglerne herfor nærmere fastsættes af

kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne ovenfor til § 51.

Bestemmelsen i § 58 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den

nye folketingsvalglovs § 52.

Til kapitel 6

Brevstemmeafgivning

Til §§ 59-62

Bestemmelserne indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning her i

landet. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 55-55 b samt i

§ 56, stk. 1.

Bestemmelserne er formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye

folketingsvalglovs §§ 53-56. De ændringer, der foreslås i forhold til de

gældende regler, jf. nedenfor, svarer derfor til de ændringer, der er

gennemført ved folketingsvalg.

I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle vælgere,

der er indlagt på/optaget i en af de institutioner, hvor der foranstaltes

brevstemmeafgivning, skal have adgang til at brevstemme på institutionen,

uanset om de er i stand til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen.

Endvidere foreslås, at daghjem, der drives efter reglerne i bistandslovens §

74, stk. 1, 1. pkt., bliver omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning på

institution. Tilsvarende foreslås for institutioner for voksne, der drives

efter bistandslovens § 138 b.

Herudover foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have adgang til at

bestemme, at der på enkelte bestemte institutioner i stedet for

brevstemmeafgivning efter institutionsreglerne skal ske brevstemmeafgivning

efter reglerne om stemmeafgivning i hjemmet.

Betegnelserne på de sociale institutioner, hvor der foregår

brevstemmeafgivning, er bragt i overensstemmelse med betegnelserne i

bistandsloven.

I øvrigt bemærkes, at bestemmelsen om, at anmodning om brevstemmeafgivning

i hjemmet skal indgives på en særlig formular, er udtaget af lovteksten. En

bestemmelse om anvendelse af en formular agtes i stedet optaget i de

administrative forskrifter om brevstemmeafgivning, der skal fastsættes i

henhold til lovforslagets § 69, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til

denne bestemmelse.

Endelig foreslås, at der ved institutionsafstemning altid skal medvirke 2

brevstemmemodtagere. Ved brevstemmeafgivning på plejehjem o.lign. kan kun den

ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen. Formålet med disse

forslag er at styrke retssikkerheden ved brevstemmeafgivning på

institutioner.

Til §§ 63-65

Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning på

Færøerne, i Grønland og i udlandet samt på danske skibe i udenrigsfart og

danske havanlæg. I forhold til gældende lov, hvor de tilsvarende bestemmelser

indeholdes i §§ 55 c-d, § 56, stk. 2, samt §§ 63-64, foreslås den ændring, at

adgangen til at brevstemme på danske skibe i indenrigsfart samt på fyr(skibe)

ophæves. Endvidere foreslås, at danske havanlæg, jf. lov nr. 292 af 10. juni

1981 om visse havanlæg, udtrykkeligt bliver omfattet af reglerne om

brevstemmeafgivning.

Den hidtidige 3-måneders frist for brevstemmeafgivning de nævnte steder

foreslås præciseret således, at det direkte fastsættes, at

brevstemmeafgivningen kan finde sted fra den 3. tirsdag i august i valgåret.

Ændringen skal ses på baggrund af, at valgdagen nu fastsættes direkte i

loven, jf. § 6 og bemærkningerne hertil. Det bemærkes, at brevstemmeafgivning

på danske havanlæg på dansk område efter forslaget skal finde sted inden for

den almindelige 3-ugers frist.

Bortset fra formuleringen af 3-måneders fristen er bestemmelserne i §§

63-65 formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs

§§ 57-59. Den særlige regel i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, om, at

søfolk i udenrigsfart kan stemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg

med gyldighed for det kommende folketingsvalg, gælder dog ikke tilsvarende

ved kommunale valg.

Til § 66

Det foreslås, at de nærmere bestemmelser om brevstemmematerialet udgår af

lovteksten. Brevstemmematerialets udformning og indhold bestemmes herefter af

indenrigsministeren, der i øvrigt som hidtil skal tilvejebringe

brevstemmematerialet. Bestemmelsen om, at der ved brevstemmeafgivning på

Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe mv. anvendes samme

brevstemmemateriale som ved folketingsvalg, er dog bibeholdt. Den foreslåede

bestemmelse i § 66, stk. 2, om, at danske skibe i udenrigsfart og danske

havanlæg uden for dansk område skal have en ubetinget pligt til at medføre

brevstemmemateriale, har derfor ikke selvstændig betydning, idet en

tilsvarende bestemmelse findes i § 60, stk. 2, i den nye folketingsvalglov.

Til §§ 67-69

Bestemmelserne indeholder de vigtigste regler om fremgangsmåden ved

brevstemmeafgivning. I gældende lovs §§ 58-59 indeholdes yderligere

detaljerede regler om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning. De mere

detaljerede regler foreslås optaget i administrative forskrifter udfærdiget

af indenrigsminsteren, jf. lovforslagets § 69, hvorefter der i øvrigt kan

fastsættes regler om, hvorledes brevstemmeafgivningen tilrettelægges på de

forskellige brevstemmesteder.

I lovforslagets § 68 er optaget en bestemmelse, der forbyder

stemmemodtageren at give nogen vælger råd eller vejledning om, hvilket parti

eller hvilken kandidat vælgeren bør stemme på, og om, at uvedkommende ikke må

føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver brevstemme. I gældende lov

er tilsvarende bestemmelser optaget i § 54, men vedrører kun (udtrykkeligt)

afstemningen på afstemningsstedet på valgdagen. For at styrke retssikkerheden

i forbindelse med brevstemmeafgivning foreslås det udtrykkeligt angivet, at

disse »forbudsbestemmelser« også vedrører brevstemmeafgivning.

§§ 67-69 er formuleret på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i den

nye folketingsvalglovs §§ 61-63.

Til §§ 70-73

Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med enkelte

ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 60-61. Ændringerne går ud på,

at den hidtidige brevstemmebog, hvori hver enkelt modtaget brevstemme

skal optegnes, erstattes af en protokol, hvor der foretages en mere summarisk

angivelse af antal modtagne og videresendte brevstemmer, at det

udtrykkeligt er anført, at brevstemmer afgivet tidligere end de relevante

frister (henholdsvis 3 uger og 3 måneder før valgdagen) ikke kommer i

betragtning, samt at pligten til at udskrive valgkort for hver

brevstemme, der tages i betragtning, ophæves. Sidstnævnte forslag indebærer,

at følgebrevene i stedet kan anvendes til den fornødne kontrol af antallet af

vælgere, der har afgivet stemme på valgdagen, sammenholdt med antallet af

udleverede stemmesedler.

Endvidere foreslås, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2 eller

flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i

betragtning. En væsentlig del af begrundelsen for adgangen til at afgive

stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme vil hermed være

bortfaldet. Hertil kommer, at denne adgang, der blev indført i 1980, kun

udnyttes i yderst beskedent omfang, men at adgangen, i det omfang den

udnyttes, kræver en relativt omfattende kontrol. Adgangen til at afgive

stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme foreslås derfor

ophævet.

Herudover foreslås, at ordene »andet eller mere« ændres til

»flere« i den hidtidige bestemmelse om, at en brevstemme ikke kan

komme i betragtning, såfremt (omslaget) yderkuverten indeholder »andet

eller mere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af valgene«.

Ændringen indebærer, at indlæggelse af valgkort i yderkuverten sammen med

følgebrev og konvolutter med stemmesedler ikke mere skal bevirke, at

brevstemmen ikke kan tages i betragtning. Baggrunden for dette forslag er, at

Udvalget til Prøvelse af Valgene i sin betænkning og indstilling af 26. maj

1988 henstillede til Indenrigsministeriet at overveje en sådan ændring af den

tilsvarende bestemmelse i folketingsvalgloven.

§§ 70-73 er bortset fra sidstnævnte ændring formuleret som de tilsvarende

bestemmelser i den nye folketingsvalglovs §§ 64-67.

Til kapitel 7

Opgørelse af afstemningen

Til § 74

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om stemmeoptællingen på

afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til gældende lovs §

21, stk. 1 og 2, jf. § 42, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen er dog mindre

detaljeret, for så vidt angår stemmeoptællingens tilrettelæggelse og

gennemførelse. De nærmere regler herom forudsættes fastsat i

kommunalbestyrelsens vejledning/instruks til valgstyrerne, jf. bemærkningerne

ovenfor til § 51. Endvidere vil Indenrigsministeriets generelle cirkulære om

afholdelse af kommunale valg kunne indeholde vejledning herom.

Reglerne om, hvilke stemmer der skal anses som afgivet for henholdsvis en

kandidatliste og et listeforbund, er derimod mere detaljerede end efter

gældende lov.

Til § 75

Bestemmelsen indeholder reglerne om bedømmelse af stemmesedler. De enkelte

ugyldighedsgrunde for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet er opregnet i

§ 75, stk. 1. Reglerne svarer til gældende lovs § 21, stk. 3.

Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler findes i § 75, stk. 2. Disse regler

er i den gældende lov placeret i § 62. De to sæt regler har imidlertid nær

sammenhæng og foreslås derfor placeret samlet og formuleret så ensartet som

muligt.

Det foreslås udtrykkeligt anført (i § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.

1), at blanke stemmesedler er ugyldige. Det har tidligere givet anledning til

diskussion, om blanke stemmesedler skulle anses for gyldige eller ugyldige.

Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler i den gældende lov foreslås

suppleret med en regel om, at brevstemmesedler også er ugyldige, når der er

givet stemmesedlen et særpræg (§ 75, stk. 2, nr. 6). Denne regel, som gælder

for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet, bør også gælde for

brevstemmesedler.

Efter den gældende lov medfører særpræg kun ugyldighed, når dette er

påført stemmesedlen med forsæt. Afgørelsen af, hvorvidt dette er tilfældet,

er imidlertid ofte vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår

af lovteksten.

Den gældende lov opregner en række eksempler på, hvordan en stemmeseddel

kan gives et særpræg (»når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet

eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt

tilkendegivet, hvem den stemmende er«). Det foreslås, at disse eksempler

udgår af lovteksten, idet de naturligt kan opregnes i det generelle cirkulære

om afholdelse af kommunale valg eller eventuelt optages i den bekendtgørelse

om bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren kan udfærdige i

henhold til forslaget til § 75, stk. 4.

Reglerne om bedømmelse af stemmesedler er formuleret på samme måde som de

tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs § 69. De nærmere regler om

bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren efter denne bestemmelse i

folketingsvalgloven kan udfærdige efter forelæggelse for Folketingets Udvalg

til Valgs Prøvelse, vil derfor blive lagt til grund for de nærmere regler om

bedømmelse af stemmesedler til kommunale valg.

Til § 76

Bestemmelserne indeholder reglerne om afslutningen af stemmeoptællingen på

afstemningsstederne og meddelelse af resultatet heraf til valgbestyrelsens

formand i henholdsvis kommunen og amtskommunen. Bestemmelserne svarer til

gældende lovs § 22, stk. 1, 1. pkt., dog at det i forslaget til § 76

udtrykkeligt er anført, at formanden for valgbestyrelsen i kommunen straks

skal videregive meddelelsen om resultatet af amtsrådsvalget til formanden for

amtsvalgbestyrelsen.

Til §§ 77-78

Bestemmelserne indeholder reglerne om fintællingen. Bestemmelserne svarer

til gældende lovs § 22, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk. 3, jf. § 42, stk. 2, 1.

pkt., og § 24, stk. 2-4. I modsætning til gældende lov fremgår det

udtrykkeligt, at der også skal ske en fintælling i kommuner, der ikke er delt

i flere afstemningsområder.

Ligesom i gældende lov fastslås det, at resultatet af fintællingen af

stemmerne på kandidatlister skal bekendtgøres for de tilstedeværende.

Bekendtgørelsen kan ske ved opslag af en kopi af de relevante skemaer i

valgbogen. Det bemærkes, at fintællingen ligesom den første optælling på

valgaftenen er offentlig.

I gældende lovs § 22, stk. 3, jf. § 24, er det fastsat, at valgbestyrelsen

samtidig med fintællingen kan optælle de personlige stemmer. Det må

imidlertid anses for rimeligt altid at lade fintællingen ske gennem eller som

et produkt af optællingen af de personlige stemmer og listestemmerne. Dette

fremgår af forslaget til § 78, stk. 3, jf. stk. 2. En tilsvarende regel om

»samtidighed« er indføjet i den nye folketingsvalglovs § 73, stk.

2, jf. stk. 1.

Reglerne i § 78, stk. 3-5, om opgørelsen af henholdsvis personlige stemmer

og listestemmer svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 24, stk.

2-3. Reglerne er dog angivet mere detaljeret end efter gældende lov.

Til kapitel 8

Opgørelsen af valget

Til §§ 79-80

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om tidspunktet for opgørelsen af

valget samt om amtsvalgbestyrelsens adgang til at foretage fornyet

fintælling, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 23, stk. 1, §

42, stk. 4, og § 43, stk. 1.

Til §§ 81-86

Bestemmelserne indeholder reglerne om mandaternes fordeling på

kandidatlister samt om kandidatudvælgelsen. Reglerne svarer med sproglige

ændringer til gældende lovs § 23, stk. 2 og 3, § 24, stk. 4-8, og § 43, stk.

2.

Til §§ 87-89

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens afslutning af

arbejdet efter fintællingen og opgørelsen af valget, svarer til

bestemmelserne i gældende lovs § 25, stk. 1-2, og § 43, stk. 2, sidste pkt.

De detaljerede anvisninger om, hvilke oplysninger vedrørende

kandidatudvælgelsen der skal indføres i valgbogen, er dog udgået, idet

nærmere regler herom fastsættes af indenrigsministeren i forbindelse med

fastsættelsen af reglerne om valgbøgernes indhold og udformning, jf. § 15,

stk. 3. Til gengæld foreslås det udtrykkeligt fastsat i loven, at

valgmaterialet skal pakkes og sammenbindes på en nærmere angiven måde, når

opgørelsen af valget og kandidatudvælgelsen er afsluttet. Hidtil er regler

herom alene fremgået af den fortrykte tekst i valgbøgerne.

Med hensyn til reglerne om opbevaring, henholdsvis kassation, af

valgmateriale henvises til lovforslagets § 106 og bemærkningerne hertil.

Til §§ 90-91

Bestemmelserne indeholder reglerne om underretning af de valgte, om de

ikke valgtes status som stedfortrædere, om stedfortrædernes indtræden mv. I

gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 25, stk. 4, § 26 og § 43,

stk. 3.

Det foreslås lovfæstet, at også de ikke valgte skal underrettes af

valgbestyrelsen, nemlig om deres status som stedfortræder og placering på

stedfortræderlisten. Dette svarer til praksis i de fleste

kommuner/amtskommuner. Endvidere foreslås, at reglerne om stedfortræderes

indtræden ved mandatledighed ændres, således at et ledigt mandat i tilfælde

af, at vedkommende stedfortræderliste er udtømt, skal kunne overføres ikke

blot til en liste, som den udtømte liste har været i listeforbund med, men,

såfremt også sådanne lister er udtømte, til en liste, som disse lister har

været i valgforbund med, eller eventuelt til den nærmest berettigede liste i

øvrigt (i nævnte rækkefølge). Som en konsekvens heraf er de hidtidige

bestemmelser om udfyldningsvalg mv. ikke medtaget i lovforslaget, jf.

bemærkningerne til § 104.

Til kapitel 9

Fritagelse for valg. Valgklager

Til § 92

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om fritagelse for at modtage valg

samt om stedfortræderens indtræden i stedet for den, der fritages for at

modtage valg, svarer til gældende lovs § 27, § 30, stk. 2, § 45 og § 46 a,

stk. 2, med følgende ændringer:

- 60års-alder og tidligere medlemskab kan ikke mere påberåbes som grund

til fritagelse for at modtage valg. Disse fritagelsesgrunde kan for fremtiden

kun påberåbes som grund til fritagelse for at opstille, jf. lovforslagets § 5

og bemærkningerne hertil.

- Reglerne om, at tidligere medlemskab af ligningskommissionen kan bevirke

fritagelse for at modtage valg til kommunalbestyrelsen, foreslås ophævet. Det

samme gælder reglen om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke har pligt

til at modtage valg til ligningskommissionen. Disse bestemmelser om

ligningskommissionen stammer fra den tid (før 1933), da medlemmerne af

ligningskommissionen blev valgt ved direkte valg. Tidligere medlemskab af

ligningskommissionen bør ikke kunne bevirke hverken fritagelse for at

opstille til valg eller fritagelse for at modtage valg. Bestemmelser om

betydningen af tidligere medlemskab af ligningskommissionen for pligten til

at modtage valg til ligningskommissionen, såvel som om

kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at blive fritaget for hvervet som

medlem af ligningskommissionen vil i stedet blive indarbejdet i

Skatteministeriets lovgivning.

- Fristen for indgivelse af anmodning om fritagelse for at modtage valg er

ændret fra 8 dage efter valgets endelige opgørelse til 10 dage efter

valgdagen.

Til §§ 93-96

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om klager over valget,

klageinstanser, omvalg samt om virkningen af, at valget af et medlem erklæres

ugyldigt, svarer med sproglige ændringer til bestemmelserne i gældende lovs

§§ 29-30 og §§ 46-46 a. Fristen for indgivelse af klager over valget er dog

ændret fra 8 dage efter valgets endelige opgørelse til ugedagen efter

valgdagen svarende til den klagefrist, der gælder ved folketingsvalg.

Til kapitel 10

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd

Til §§ 97-99

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om tidspunktet for den nyvalgte

kommunalbestyrelses/amtsråds tiltræden og de hidtidige medlemmers fratræden

samt om kommunalbestyrelsens/amtsrådets beføjelser i tilfælde, hvor der skal

holdes omvalg, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 31 og § 46

b.

Til kapitel 11

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

Til § 100

Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om, at et medlem, der

mister sin valgbarhed, udtræder af kommunalbestyrelsen, henholdsvis

amtsrådet, svarer til gældende lovs § 34 a, stk. 1 og 3, 1. pkt., samt § 48

a, stk. 1 og 3, 1. pkt.

Til § 101

Bestemmelsen indeholder reglerne om indberetning til Valgbarhedsnævnet,

såfremt et medlem eller en stedfortræder er eller bliver straffet. I gældende

lov findes de tilsvarende regler i § 34, § 34 a, stk. 2, § 48 og § 48 a, stk.

2. I forhold til gældende lov indeholder § 101 følgende ændringer, der er en

konsekvens af, at straffe fra før valgdagen ikke mere kan medføre tab af

valgbarhed, jf. § 4 og bemærkningerne hertil:

- Alle straffe (dog ikke straffe fra før valgdagen) skal indberettes til

Valgbarhedsnævnet, såvel straffe der vedrører et medlem, som straffe der

vedrører en stedfortræder, der indkaldes til møde. Efter de gældende regler

skal straffe, der er overgået en stedfortræder, kun indberettes til

Valgbarhedsnævnet, såfremt mindst eet medlem fremsætter indsigelse mod

stedfortræderens valgbarhed på grund af straf. Ligeledes skal straffe, der er

overgået et medlem før valgperiodens begyndelse, kun indberettes til

Valgbarhedsnævnet, såfremt mindst eet medlem fremsætter indsigelse om tab af

valgbarhed på grund af straf.

Til §§ 102-104

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om midlertidig udtræden som følge

af midlertidigt tab af valgbarhed, om fritagelse for medlemskab samt om

stedfortræderens indtræden, svarer til gældende lovs § 34 a, stk. 3, 2. pkt.,

§§ 34 b-35, § 48 a, stk. 3, 2. pkt., og §§ 48 b-49. I forhold til gældende

lov indeholder §§ 102-104 følgende ændringer:

- Ved midlertidig tab af valgbarhed som følge af midlertidig fraflytning

har et medlem ret til at genindtræde inden for en periode af 6 måneder

under forudsætning af, at den pågældende i forbindelse med sin fraflytning

har meddelt sit ønske om at genindtræde til kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

- Reglerne om udfyldningsvalg mv. er ophævet. I tilfælde hvor

stedfortræderlisten ved mandatledighed er udtømt, indtræder en stedfortræder

fra den liste, der er nærmest berettiget hertil, jf. bemærkningerne ovenfor

til § 91.

Til § 105

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om nedsættelse af et

valgbarhedsnævn, svarer til gældende lovs § 50 a. For en ordens skyld er

indføjet en bestemmelse om, at Valgbarhedsnævnets afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Til kapitel 12

Forskellige bestemmelser

Til § 106

Bestemmelsen indeholder reglerne om opbevaring og kassation af

valgmateriale. Bestemmelsen angiver udtømmende reglerne om opbevaring og

kassation af valgmateriale, mens gældende lovs § 25, stk. 2, alene indeholder

regler om kassation af stemmesedler og valgkort. De foreslåede regler i § 106

svarer til de regler, der er optaget i et bilag til Indenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver.

Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til § 62, stk. 2, i den kommunale

styrelseslov.

Til § 107

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afholdelse af udgifterne ved

kommunale valg, svarer til gældende lovs § 50 med enkelte ændringer.

Vedrørende fordelingen af udgifter til amtsrådsvalg er det princip lagt til

grund, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave, skal bære udgifterne

hertil. Det betyder rent praktisk, at amtskommunerne ikke mere skal refundere

kommunernes udgifter til stemmekasser og andre anskaffelser til

amtsrådsvalget. I § 107 er endvidere optaget en bestemmelse om afholdelse af

udgifterne til brevstemmemateriale og til porto til forsendelse af

brevstemmer. Bestemmelserne svarer til gældende ret.

Til § 108

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at straffe med bøde eller hæfte den,

der overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven. I den gældende lov

findes i § 52 en generel regel om bødestraf for pligtforsømmelser. Denne

regel er ikke medtaget i lovforslaget. I § 63 a, stk. 5, i gældende lov

findes en særlig bestemmelse, hvorefter en skibsfører kan straffes med bøde,

hvis han undlader at iværksætte afstemning om bord på skibet i rimelig tid

forud for valget, og i § 54, stk. 2, findes en bestemmelse om straf af bøde

eller hæfte for medlemmer af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede,

som påvirker vælgernes stemmeafgivning eller giver oplysning om en vælgers

stemmeafgivning. Endvidere findes i § 54, stk. 3, en regel om straf af bøde

for systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.

Ved fastsættelse af den generelle strafferamme til bøde eller hæfte

er ikke tilsigtet nogen skærpelse i forhold til gældende lov. I stk. 2

foreslås indføjet en hjemmel til at fastsætte bødestraf i administrative

forskrifter, der udstedes i medfør af loven. En sådan hjemmel findes ikke i

gældende lov, og der har hidtil ikke været behov herfor. Henskydelsen af

visse regler til bekendtgørelse, herunder regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning, kan imidlertid medføre behov for en

sådan hjemmel.

Det bemærkes, at gældende lovs § 53 bestemmer, at ingen vælger, som har

afgivet stemme, skal være pligtig til for retten i nogen sag at opgive, på

hvilken kandidatliste eller kandidat han har stemt. På grund af princippet om

hemmelig stemmeafgivning er dette en selvfølgelighed, og det foreslås derfor,

at reglen udgår.

Straffebestemmelserne i § 108 er formuleret på samme måde som de

tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs § 106.

Til § 109

Efter denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætte regler til sikring

af, at der ikke udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den

offentlige orden. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 54 a. Det foreslås,

at hjemlen gøres generel, således at forskrifterne kan fastsættes een gang

for alle. Efter gældende lov skal sådanne regler fastsættes forud for hvert

valg til kommunale råd. Den tilsvarende bestemmelse for folketingsvalg findes

i den nye folketingsvalglovs § 107.

Til kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. april 1989 med henblik på, at

loven første gang kan finde anvendelse ved afholdelse af de kommunale valg i

november 1989.

De hidtil gældende regler om tab af valgbarhed som følge af straf samt om

medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden skal dog finde anvendelse

indtil udløbet af indeværende valgperiode. Tilsvarende skal de hidtil

gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om

fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finde anvendelse

indtil udløbet af indeværende valgperiode.

Bilag

Den kommunale valglovs opbygning Lovforslaget Gældende lov

Kapitel 1 Valgret og valgbarhed Valgret og valgbarhed

Kapitel 2 Valglister og valgkort Valglister

Kapitel 3 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

Kapitel 4 Kandidatlister Kandidatlister mv. til valgene

Kapitel 5 Afstemning på valgdagen Afstemningen

Kapitel 6 Brevstemmeafgivning Stemmeoptællingen

Kapitel 7 Opgørelse af afstemningen Opgørelsen af valget

Kapitel 8 Opgørelsen af valget Fritagelse for valg og valgklager

Kapitel 9 Fritagelse for valg. Valgklager Den nyvalgte kommunalbestyrelse

Kapitel 10 Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd Valg af

amtsråd

Kapitel 11 Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

Fælles bestemmelser

Kapitel 12 Forskellige bestemmelser Brevstemmeafgivning

Efter 2. behandling den 14. februar 1989

Kapitel 1

Valgret og valgbarhed

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i

Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast

bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt har dansk indfødsret eller har

haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke

valgret.

§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl

i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.

§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har

valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som

senest mandagen 22 dage før valgdagen

1) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,

2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og

3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.

Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de

forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk

indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.

§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en

handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være

medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis

datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.

Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset

indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.

§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en

kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har

ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.

§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år.

Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.

Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag

i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.

Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den

31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.

Kapitel 2

Valglister og valgkort

§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregistret.

§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde

en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert

afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en

tilflytterliste.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18

dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har

anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget

på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til

kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens

folkeregister.

Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet

inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl.

Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for

kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens

folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale

Personregister (CPR).

Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i

Det Centrale Personregister (CPR).

Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl

samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen

af valglisterne samt disses indretning.

§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.

Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,

nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for

afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på

tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder

i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.

§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen

bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive

udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af

valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes

over for kommunalbestyrelsen.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er

nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye

valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til

og med valgdagen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige

valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen,

dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse

henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden

kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i

denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren

alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.

Kapitel 3

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest

tirsdagen 8 uger før valgdagen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:

1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund

og valgforbund,

2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,

3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog

stk. 3, og

4) forestår opgørelsen af valget.

Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel

kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan

foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele

stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.

§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne

af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved

forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en

stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for

valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager

vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt

stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets

medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller

Magistratens medlemmer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt

valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden

varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der

ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige

oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i

kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold

og udformning.

Valgstyrere

§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51,

mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og

stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne

i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for

hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.

Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet

heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes

indhold og udformning.

Tilforordnede vælgere

§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at

bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under

eet blandt vælgerne i kommunen.

Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå

ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende

regler som nævnt i stk. 1.

Fælles bestemmelser

§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer

eller tilforordnet vælger.

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har

forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den

pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald,

udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne

ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 4

Kandidatlister til valgene

Almindelige bestemmelser

§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være

underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med

over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan

kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk.

4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan

mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være

underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af

mindsteantallet af stillere i kommunen.

Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst

50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje

mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke

overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes.

Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer

til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.

Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en

tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få

virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de

stedlige dagblade eller lokalaviser.

§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal

dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:

1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.

2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft

fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.

3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.

Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som

stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en

kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.

§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal

medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår

listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer,

der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.

Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.

§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser

1) antallet af dem, der skal vælges,

2) antallet af stillere for en kandidatliste,

3) fristen for indlevering af kandidatlister og

4) dag og tid for afstemningen.

Indlevering af kandidatlister

§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister

være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan

tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal

indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering

for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats

fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig

anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet

ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn

eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som

kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som

er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for

fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,

hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde

oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge

(partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.

Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens

listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C osv.) kan ikke anvendes som

listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være

godkendt af disse.

§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere

som stillere, jf.

§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve

kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald

sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.

Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers

navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller

valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den

tegningsberettigede stiller).

§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening

tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22

dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en

kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er

indleveret til valgbestyrelsens formand.

Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne

§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal

valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er

gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om

kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af

kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.

Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af

væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater

skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal

valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den

tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før

valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en

ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen

indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede

stiller.

§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er

angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.

§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille

som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest

kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til

valgbestyrelsens formand.

§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een

kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste

den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser

dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne,

medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken

kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som

kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige

kandidatlister.

§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der

er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende

kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på

kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så

fremdeles.

Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der

indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,

nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk.

3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i

stk. 1.

Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når

brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største

brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige

berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens

foranstaltning.

Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter

reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede

stiller.

Bogstavbetegnelser for kandidatlister

§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en

bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres

kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter

denne.

§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den

1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i

hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets

bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis

listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller

listebetegnelser, hvori dette navn indgår.

Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke

tildeles andre kandidatlister.

Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1,

bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der

er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.

§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en

af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.

2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.

Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de

tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende

gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et

særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.

Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal

indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af

kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af

alle stillere og kandidater på kandidatlisten.

§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse,

føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge,

hvori kandidatlisterne er indleveret.

§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de

kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:

1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en

bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.

2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres

nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.

Listeforbund og valgforbund

§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte

hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun

indgås eet listeforbund.

§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan

støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå

eet valgforbund.

Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een

kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.

§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund,

betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der

ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.

Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt

på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.

§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal

indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før

valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle

de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på

kandidatlisten.

Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige

een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.

§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund

eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte

listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand

senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være

underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige

en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et

anmeldt listeforbund eller valgforbund.

Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund

medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i

forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et

forbund.

§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med

reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:

1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt

samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.

2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund,

anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af

forbundene.

3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt

samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i

valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.

§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,

samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af

kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens

folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er

udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om

de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.

Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven

§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens

formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen

henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at

ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske

partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af

alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.

Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i

nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge

om og modtage tilskud.

Stemmesedler

§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen

for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis

amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige

godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.

§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog

stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen.

Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36,

anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter

listebetegnelsen.

Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse,

anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal,

der er tilføjet bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme

felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved

siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.

§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis

rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den

rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i

kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt

rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der

angiver denne rækkefølge.

§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er

nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen

godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til

valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke

anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for

feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren

kan skrive et kandidatnavn.

Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til

indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering

af kandidatlister, jf. § 23.

Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1

fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på

valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om

opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at

kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.

§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens

indhold og udformning.

§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler

og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser

senest søndagen 2 dage før valgdagen.

Kapitel 5

Afstemning på valgdagen

§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til

Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet

afstemningssted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for

det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet

således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren

stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til

stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen

stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal

kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte

stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.

Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige

godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med

angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes

navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal

tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,

herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med

deres opgaver på valgdagen.

§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe

der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,

når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere

vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne

straks låses eller forsegles.

§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et

valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne

fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og

når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til

vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel

til amtsrådsvalget.

Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede

stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres

til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som

tilbageleveret.

§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til

stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller

et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt

afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter

at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i

overværelse af en tilforordnet vælger.

§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i

øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan

forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved

ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives

adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker

at stemme.

§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne

påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i

øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt

oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne

møder og afgiver stemme.

§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte

pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de

stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret,

og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i

overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.

Kapitel 6

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning her i landet

§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på

valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.

§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner,

kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der

drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt

døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs

forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal

foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i

en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om

brevstemmeafgivning i hjemmet.

Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller

arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil

kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de

har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er

nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl.

18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til

folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4

uger før valgdagen.

Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør

et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2

stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17,

stk. 1.

Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som

brevstemmemodtagere.

§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger

før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet

§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan

brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er

udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august

måned i valgåret.

Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og

andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse

af de kommunale valg.

Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer,

der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.

Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis

havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som

stemmemodtager.

Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august

måned i valgåret, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde

sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i

udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for

afholdelse af de kommunale valg.

Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at

der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen,

at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens

begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige

skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske

havanlæg.

Brevstemmematerialet

§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af

en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en

stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og

yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på

danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme

brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer

brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de

danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart

og på danske havanlæg uden for dansk område.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation

til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.

Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune

henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker

vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende

kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den

kandidatliste, kandidaten er opstillet på.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger

den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver

dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller

udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne

hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker

at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren

er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl.

§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give

en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere

afgiver brevstemme.

§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af

brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en

brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der

modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til

andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter

regler om protokollens indhold og udformning.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har

bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende

brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for

hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres

bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det

pågældende afstemningsområde.

§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før

valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan

komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast

bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til

hvert af de pågældende valg,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren

har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62,

§ 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert

valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut

til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene

vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet

lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af

stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes

først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen

hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten.

Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens

begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved

afstemningen på valgdagen.

Kapitel 7

Opgørelse af afstemningen

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen

er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget

optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af

kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der

anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter

med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt

henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat

kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har

indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der

deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den

pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles

listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses

stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de

kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis

vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister,

der deltager i listeforbundet.

Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på

brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en

kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har

vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for

kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat,

der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet,

anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende

kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået

listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke

til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende

gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund,

tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige

kandidatlister, der deltager i listeforbundet.

§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket

listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller

listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er

opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune

henholdsvis amtskommune,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af

stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis

amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende

afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de

tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet

til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver

meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af

afstemningen til amtsrådsvalget.

Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til

kommunalbestyrelsen.

Fintælling

§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager

valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af

stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til

amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne,

stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort

er til stede ved fintællingen.

§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og

amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75.

Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter

opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver

kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele

kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles

med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet

indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet

af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for

hver kandidatliste.

Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud

for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste,

kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten

(personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles

listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud

for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der

deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig

stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en

kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,

kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den

fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har

indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af

de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen

ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.

Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste

eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at

det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater

vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for

kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en

kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme

kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles

listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået

et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af

de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen

ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.

Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende

valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for

amtsvalgbestyrelsen.

Kapitel 8

Opgørelsen af valget

§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter,

at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af

amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som

amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. §

80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.

§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet

fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den

fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af

stemmesedler.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om

at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner

sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til

amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen

efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal

stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen

efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om

amtsvalgbestyrelsens beslutning.

Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne

være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.

Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget

stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage

den endelige opgørelse af valget.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de

kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.

Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal

for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet

for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller

valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort

antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde

valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det

listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne

kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så

fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet

er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en

kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er

opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet

henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de

overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den

kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til

yderligere mandater.

§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem

de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81,

stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har

indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på

kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet,

overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det

listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest

berettiget til yderligere mandater.

§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk.

2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den

fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere

mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de

overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet,

der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere

mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og

antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en

kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder

kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres

personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen

lodtrækning.

§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.

§ 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på

følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et

tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt

tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens

fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med

eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end

fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og

så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af

personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på

denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen

af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har

to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,

der står først på partilisten, valgt.

Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i

partilistens rækkefølge.

§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.

§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter

valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) valgkortene,

2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,

4) de stemmesedler, der er ombyttet,

5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert

listeforbund samles i pakker for sig, og

7) brevstemmematerialet.

Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det

øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.

Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en

kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets

opgørelse og afleverer den til amtsrådet.

Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf.

§ 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i

§ 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne

i § 106.

Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en

kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.

§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme

liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige

som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.

Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104.

Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes

stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste,

overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3,

§ 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere

mandater.

Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er

stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk.

2, 2. pkt.

Kapitel 9

Fritagelse for valg. Valgklager

§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra

den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin

helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller

lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter

valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til

anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.

Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte

indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er

givet.

Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder

stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.

§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over

valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der

afholdes snarest efter klagefristens udløb.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.

§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for

indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen

senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at

afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.

Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget

på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i

øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.

§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et

eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende

stedfortræder efter reglerne i § 91.

Kapitel 10

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd

§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte

kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året

efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i

valgåret, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig

afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den

nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de

hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det

er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.

§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer

afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte

kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed,

indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke

skal afholdes fornyet omvalg.

§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte

kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden

tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget,

som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har

vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i

dette budget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende

retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da

indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis

amtsrådet.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den

hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter

bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.

Kapitel 11

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.

Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.

§ 101. Er eller bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der

afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk.

3.

Stk. 2. Hvis en stedfortræder, der indkaldes til møde i

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, er straffet, skal

kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet indberette dette til

Valgbarhedsnævnet, der afgør om stedfortræderen som følge heraf har mistet

sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger

før valgdagen, skal der ikke ske indberetning til Valgbarhedsnævnet, jf. § 4,

stk. 2.

§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra

kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen

henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter

fraflytningen.

Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal

den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet underretning herom.

§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt

medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt

hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig

fritaget for medlemskabet.

Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes,

træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.

Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for

indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at

afslaget er givet.

§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder

vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems

sted.

§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer

afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4,

for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv,

der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.

Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der

beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf

Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.

Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer.

Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer.

Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.

Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til

kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller

valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf.

dog stk. 2, 2. pkt..

Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt

valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse

med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling,

opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.

Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder

brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §

93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som

efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved

omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen,

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den

myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren

repræsenterer.

§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller

hæfte.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke

på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,

der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.

139 af 26. marts 1985.

Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til

kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og

stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende

valgperiode.

Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til

ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af

ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende

valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter