Spring til indhold

Retsinformation

Klage over brud på tavshedspligt i forbindelse med videresendelse af kopi af journal uden indhentelse af skriftligt samtykke

KEN nr 10106 af 20/02/2005Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet11. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over brud på tavshedspligt i forbindelse med videresendelse af kopi af

journal

uden indhentelse af skriftligt samtykke

Nævnet fandt, at sygeplejersken ikke havde været

berettiget til at videregive de pågældende oplysninger om patienten til

Ministeriet, da der ikke var indhentet et skriftligt samtykke hertil.

Patientklagenævnet oplyste i den forbindelse, at det

følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en sygeplejerske eller

anden sundhedsperson skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under

udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående

helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

En sundhedsperson kan dog i henhold til § 26, stk. 1. videregive oplysninger

til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet

sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27,

stk. 1.

Det skriftlige samtykke skal endvidere ifølge

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om

information

og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. § 12, stk.1,

afgives i forbindelse med det aktuelle behov for videregivelse.

Nævnet bemærkede, at det følger af loven, at der i de

situationer, hvor der videregives oplysninger for at varetage et andet formål

end behandling, et skærpet krav til beskyttelsen af patientens interesse i,

at

denne har kontrol med videregivelsen af oplysninger om sig selv. Dette

skærpede

krav i lovgivningen hviler på den grundlæggende antagelse, at patienten har

et

berettiget ønske om, at helbredsoplysninger om denne ikke bruges til andre

Læs alt

formål end de oprindeligt er indhentet til.

Nævnet oplyste dog, at kravet om skriftlighed kan

fraviges ifølge lov om patienters retsstilling § 27, stk. 1 og

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og

samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., når sagens karakter

eller omstændighederne i øvrigt taler herfor. Det kan for eksempel være

tilfældet, hvis videregivelsen skal ske meget hurtigt eller, hvis patienten

har

svært ved at skrive.

Det var imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke i

forhold til den konkrete videregivelse af helbredsjournalen var grundlag for

at

fravige kravet om skriftlighed, idet det ikke var påkrævet, at videregivelsen

skulle ske hurtigt, og der ikke forelå oplysninger om, at patienten ikke var

i

stand til at skrive.

Nævnet oplyste endelig, at det fremgår af § 26, stk. 2,

nr. 2 i lov om patienters retsstilling, at uden patientens samtykke kan

sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om

patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige

oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl., når

videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen

interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller

andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der

indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder,

organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til

en patients krav på fortrolighed.

Nævnet bemærkede, at bestemmelsen primært tager sigte

på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger

om en patient til politi og anklagemyndighed m.v. såfremt der er tale om

efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser,

grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor

patienten har eller havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig

arveligt betinget sygdom.

Da ministeriets anmodning om videregivelsen af

helbredsoplysninger om patienten var begrundet i et skønnet behov for

indhentelse af oplysninger til behandling af en ansøgning om

opholdstilladelse,

fandt nævnet ikke, at der forelå tilstrækkeligt tungtvejende hensyn til

tilsidesættelse af tavshedspligten, da patienten ikke fremtrådte ude af stand

til at handle fornuftsmæssigt, og der var tale om en ansøgningssag, hvor hun

var orienteret om, at afslag på medvirken til oplysning af sagen følgelig

efter

de almindelige forvaltningsretlige regler kunne få processuel skadevirkning

for

hende.

Nævnet fandt således, at en videregivelse af patientens

journal fra centret uden samtykke hertil af hensyn til behandlingen af

ansøgningen om opholdstilladelse ikke klart oversteg hensynet til patientens

almindelige krav på de behandlende sundpersoners tavshedspligt.

Nævnet lagde desuden vægt på, at sygeplejersken ikke på

baggrund af henvendelsen den 24. juni 2002 fra Ministeriet fik den

opfattelse,

at det var muligt at videregive patientens journal uden at indhente samtykke

fra denne.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter