Spring til indhold

Retsinformation

Klage over brud på tavshedspligten ved fremsendelse af journalmateriale mv. til socialforvaltningen i forbindelse med udfyldelse af en attest vedrørende uarbejdsdygtighed (LÆ 205)

KEN nr 10060 af 20/10/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet4. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over brud på tavshedspligten ved fremsendelse af journalmateriale mv. til

socialforvaltningen i forbindelse med udfyldelse af en attest vedrørende

uarbejdsdygtighed (LÆ 205)

Nævnet fandt, at speciallægen havde brudt sin

tavshedspligt ved i forbindelse med udfyldelse af attest vedrørende

uarbejdsdygtighed (LÆ 205) den 24. februar 2003 at medsende patientens

journal

i sin helhed til socialforvaltningen.

Nævnet oplyste, at der efter lov om patienters

retsstilling § 23 som udgangspunkt gælder en tavshedspligt for læger om, hvad

de under deres arbejde erfarer vedrørende en persons helbredsforhold. I

henhold

til samme lovs § 26, stk. 1, kan helbredsoplysninger m.v. til andre formål

end

behandling videregives med patientens samtykke.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der på

attesten vedrørende uarbejdsdygtighed (LÆ 205) ikke var påført et skriftligt

samtykke fra patienten til, at speciallægen måtte videregive oplysninger om

ham

til socialforvaltningen.

Nævnte oplyste videre, at det følger af lov om

patienters retsstilling § 27, at der ved videregivelse af oplysninger efter §

26 skal foreligge et skriftligt samtykke fra patienten afgivet til den

myndighed, der skal videregive oplysningerne. Kravet om skriftlighed kan dog

fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det fremgår videre af bemærkningerne til § 26 i lov om

patienters retsstilling, at det forudsættes, at sundhedspersonen i

almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, skal forsøge at

indhente

Læs alt

patientens samtykke, forinden videregivelse finder sted, når videregivelsen

sker til andre formål end behandlingen.

Nævnet fandt, at i en situation som den foreliggende,

hvor en læge viderebringer oplysninger om en patient til socialforvaltningen

ved udfyldelse af en standardblanket, som patienten selv har fremsendt, at

der

foreligger sådanne ovennævnte særlige omstændigheder. Speciallægen kunne

således efter nævnets opfattelse gå ud fra, at spørgsmålet om indhentelse af

samtykke fra patienten var afhandlet med socialforvaltningen.

Nævnet lagde dog vægt på, at det fremgår af LÆ 205, at ”De

lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver

sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der

har udgangspunkt for den kommunale forvaltning”. Det var ikke oplyst,

hvilke

oplysninger, der kan være relevante. I en rubrik ”Årsagen til

anmodningen” var

feltet ”kontanthjælp” afkrydset, og det var videre blandt andet

anført ved

længerevarende sygefravær, at kommunen har pligt til at foretage en

socialmedicinsk opfølgning med henblik på at sikre, at den sygemeldte kan

vende

tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Nævnet oplyste i den sammenhæng, at det fremgår af

Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke og om videregivelse

af

helbredsoplysninger m.v., at det kun er muligt at videregive oplysninger, i

det

omfang oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den

modtagende

myndigheds sagsbehandling. Det fremgår endvidere, at den

myndighed/sundhedsperson,

der har oplysningerne, har krav på at få præciseret anmodningen fra den anden

myndighed. Ligeledes fremgår det, at sundhedspersonen inden videregivelse

skal

frasortere ikke-relevante oplysninger, eksempelvis ved overdækning i

forbindelse

med kopiering.

Nævnet lagde herefter vægt på, at psykiateren ikke

fandt, at patienten var syg, og derfor ikke kunne udfylde

varighedserklæringen

med fortsat sygemelding.

Det var nævnets opfattelse, at denne vurdering i sig

selv ikke krævede nogen uddybning med supplerende oplysninger, da udfyldning

af

LÆ 205 skal være knyttet til attestens formål, nemlig uarbejdsdygtighedens

varighed.

Nævnet bemærkede, at dette også gælder selv om

patienten havde medsendt et brev, hvori der blev lagt flere forventninger ind

i

udformningen af erklæringen.

Det var nævnets opfattelse, at de fleste af de

fremsendte oplysninger i journalen ikke havde væsentlig betydning for

socialforvaltningens sagsbehandling. De eneste linjer, der kan anses som

relevante,

var dels konklusionen fra den optagne journal, om at der ikke var tale om

nogen

psykisk sygdom, dels de sidste afsnit af det sidste notat den 24. februar

2003,

hvoraf det fremgik, at der ikke blev aftalt ny tid, og at psykiater havde

sagt

til patienten, at han ville skrive til socialforvaltningen, at man rent

pragmatisk måske kunne sygemelde patienten i en 14-dags periode.

Det var nævnets vurdering ved gennemgang af patientens

journal, at der blandt andet fremgik særdeles personfølsomme oplysninger. På

denne baggrund fandt nævnet, at psykiateren ved fremsendelsen af materialet

den

24. marts 2003 havde brudt sin tavshedspligt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter