1991 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 192 af 23. marts 1992, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 64 indsættes:
» § 64 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
den kommunale dagpleje og fastsætter mål og rammer for dagplejens virksomhed.
Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end
halvdelen af forældre til børn optaget i den kommunale dagpleje anmoder
herom. I bestyrelsen indgår 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne
i dagplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne
skal have stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter overordnede principper for
dagplejens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen
inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Stk. 4. Dagplejelederen har den administrative og pædagogiske
ledelse af dagplejen og er ansvarlig for dagplejens virksomhed over for
forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende dagpleje til forældrebestyrelsen bortset fra
de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 64, 72 og 73 om
godkendelse af dagplejehjem, tilsyn, beslutning om optagelse, tildeling af
fripladser og forældrebetaling samt de beføjelser, der følger af den
kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Ved etablering af en forældrebestyrelse efter stk. 2
fastsætter kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af den kommunale dagpleje.«
2. Efter § 69 indsættes:
» § 69 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
Læs alt
kommunens daginstitutioner og fastsætter mål og rammer for
daginstitutionernes virksomhed.
Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre. I bestyrelsen indgår 2
repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne i daginstitutionen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have
stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for
daginstitutionens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for hver
enkelt daginstitution inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i
forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Stk. 4. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende daginstitutioner til forældrebestyrelserne
bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 71-73
om tilsyn, beslutning om optagelse, tildeling af fripladser og
forældrebetaling, samt de beføjelser, der følger af den kommunale bevillings-
og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse
fra forældrebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af de kommunale
daginstitutioner.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision af
bistandslovens § 69 a inden udgangen af folketingsåret 1994-95.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 64 indsættes:
» § 64 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
den kommunale dagpleje og fastsætter mål og rammer for dagplejens virksomhed.
Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end
halvdelen af forældre til børn optaget i den kommunale dagpleje anmoder
herom.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter overordnede principper for
dagplejens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen,
inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Stk. 4. Dagplejelederen har den administrative og pædagogiske
ledelse af dagplejen og er ansvarlig for dagplejens virksomhed over for
forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende dagpleje til forældrebestyrelsen, bortset
fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 64, 72 og 73
om godkendelse af dagplejehjem, tilsyn, beslutning om optagelse og tildeling
af fripladser, samt de beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Ved etablering af en forældrebestyrelse efter stk. 2,
fastsætter kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen, en vedtægt for styrelsen af den kommunale
dagpleje.«
2. Efter § 69 indsættes:
» § 69 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
kommunens daginstitutioner og fastsætter mål og rammer for
daginstitutionernes virksomhed.
Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for
daginstitutionens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for hver
enkelt daginstitution, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i
forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Stk. 4. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende daginstitutioner til forældrebestyrelserne,
bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 71 -
73 om tilsyn, beslutning om optagelse og tildeling af fripladser, samt de
beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter, efter indhentet udtalelse
fra forældrebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af de kommunale
daginstitutioner.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision af
bistandslovens § 69 a inden udgangen af folketingsåret 1994-1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger:
Baggrunden for lovforslaget
I maj 1991 blev der indgået en politisk aftale om forbedring af
børnefamiliernes vilkår (den såkaldte »børnepakke«).
I børnepakken blev følgende aftalt: »Der gennemføres en reform af
styrelsen af daginstitutionerne, som sikrer forældrene en reel indflydelse på
den enkelte institutions drift. Der oprettes bestyrelser med et flertal af
valgte forældrerepræsentanter. Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan
bestyrelsen omfatte repræsentanter for medarbejdere. Endvidere deltager
institutionens leder og evt. en repræsentant fra kommunalbestyrelsen i
møderne. Bestyrelsens kompetence kan bl.a. omfatte disposition over udmeldte
bloktilskud, pædagogiske principper, samarbejde mellem institution og
forældre og normer for forplejning, inventar og rengøring.«
Kommunerne blev i aftalen også opfordret til i højere grad at give
bloktilskud til finansieringen af daginstitutioner. Dette betyder, at den
enkelte institution ud fra brugernes ønsker og behov selv får mulighed for at
disponere over de midler, der er til rådighed til institutionens drift. Den
større indflydelse åbner også for et større engagement i forhold til at få
mest muligt ud af den tildelte budgetramme. Det giver endvidere mulighed for
en inddragelse af forældrene i beslutninger om anvendelsen af de økonomiske
ressourcer, der tildeles den enkelte institution.
I et bilag til børnepakken fremgår det, at beføjelser, der vedrører den
overordnede socialpolitik (visitation, betaling, tilsyn) fastholdes hos
kommunalbestyrelsen. Kommunen skal også bevare sine opgaver som arbejdsgiver,
mens bestyrelsen i institutionen skal have indstillingsret om ansættelse.
Aftalen lægger således op til, at der, udover de områder som forældrene
skal sikres indflydelse på, eksisterer et råderum for kommunalbestyrelsen
m.h.t. beslutninger, der kan lægges ud til forældrebestyrelserne.
Aftalen indebærer endvidere, at det er op til hver enkelt
kommunalbestyrelse at beslutte bestyrelsens sammensætning, beføjelser etc.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for
forældrebestyrelserne, hvor valg, kompetence etc. fremgår.
Generelt om lovforslaget
Der foreslås gennemført en rammelov, der følger bistandslovens principper
og giver mulighed for en lokal tilrettelæggelse af forældrebestyrelsernes
virksomhed i overensstemmelse med aftalen i børnepakken. Lovforslaget om
forældrebestyrelser respekterer hermed lokale løsninger, samtidig med at det
sikrer forældrene en reel indflydelse på deres børns dagtilbud.
Intentionen bag lovforslaget er, at kommunalbestyrelserne lægger størst
mulig kompetence ud til det enkelte dagtilbud og at kommunalbestyrelsen
beslutter en tilrettelæggelse af forældrebestyrelsernes arbejde, som sikrer
personalets indflydelse.
Kommunale daginstitutioner
Forældrene skal efter lovforslaget have indflydelse på principperne
for daginstitutionens virksomhed. Det betyder, at kommunalbestyrelsen
ikke længere skal detailstyre, men i højere grad skal foretage mål- og
rammestyring. Det er overladt til forældrebestyrelserne at udfylde de rammer
for daginstitutionens virksomhed, som kommunalbestyrelsen fastsætter.
Rammerne bør være så brede, at forældrebestyrelsen har en reel mulighed for
at påvirke det pædagogiske indhold i institutionen.
Forældrene skal endvidere have indflydelse på anvendelsen af en del af
den økonomiske ramme til daginstitutionens drift. Den økonomiske ramme
udmeldes af kommunalbestyrelsen og skal som minimum indeholde den del af
budgettet, som institutionen har til almindelig, daglig drift, d.v.s.
driftsudgifterne excl. bygninger og lønudgifter. Kommunalbestyrelsen kan
efter lovforslaget beslutte, at forældrebestyrelsen får indflydelse på hele
budgettet, som udmeldes som en samlet ramme. Forældrebestyrelsen forudsættes
også at have indflydelse på anvendelsen af evt. ikke-budgetterede indtægter
inden for de rammer, der er fastsat i den gældende bekendtgørelse om betaling
for ophold i daginstitutioner m.v.
Forældrebestyrelsens beslutninger om anvendelsen af den økonomiske ramme
og om pædagogiske principper kan udmøntes i form af en årsplan, som grundlag
for den fremtidige drift af daginstitutionen. Planen udarbejdes i samarbejde
med institutionslederen, som har det pædagogiske ansvar for daginstitutionen.
Forslaget angiver endvidere, at forældrebestyrelsen skal tillægges en
indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af
personale i daginstitutionen. Dette betyder, at selve kompetencen til at
foretage ansættelsen fortsat ligger hos kommunalbestyrelsen, men
forældrebestyrelsen har ret til at udtale sig inden afgørelse træffes.
Forældrebestyrelsen kan endelig afgive udtalelse og stille forslag
om alle spørgsmål, der vedrører den enkelte daginstitution og skal udtale sig
om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Det er som nævnt en vigtig intention bag lovforslaget, at
kommunalbestyrelsen herudover lægger størst mulig kompetence ud til
forældrebestyrelserne, ligesom det er kommunalbestyrelsens opgave at sørge
for, at personalet inddrages i de lokale beslutningsprocesser i forbindelse
med forældrebestyrelsernes arbejde.
Udgangspunktet for lovforslaget er, at kommunalbestyrelsen stadig har det
overordnede ansvar på daginstitutionsområdet. Det er kommunalbestyrelsen, der
fastlægger dagtilbudsstrukturen, varetager tilsynet med dagtilbuddene, samt
har kompetencen i de spørgsmål, der vedrører den overordnede socialpolitik i
kommunen. Det drejer sig om visitation af børn til dagtilbuddene, og
tildeling af fripladser efter de bekendtgørelser, der er gældende herom.
Kommunal dagpleje
Det var ikke direkte forudsat i »børnepakken«, at der skulle
pålægges kommunerne en forpligtelse til at etablere forældrebestyrelser for
den kommunale dagpleje. Regeringen har imidlertid lagt vægt på, at den
kommunale dagpleje er et dagtilbud, der er ligestillet med dagtilbud efter §§
69 og 70. Det foreslås derfor, at kommunerne forpligtes til at etablere en
forældrebestyrelse for den kommunale dagpleje, når mere end halvdelen af
forældre til børn i dagplejen anmoder om det.
Den kommunale dagpleje adskiller sig imidlertid fra daginstitutionsområdet
ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem, som
hver især kan udforme det konkrete, pædagogiske arbejde i forhold til det
enkelte barn.
Dagplejens organisering og struktur er også meget forskellig fra
daginstitutionsområdet. Dagplejen er karakteriseret ved en høj grad af
fleksibilitet og rummer en bred af vifte af tilbud, der kan variere meget fra
kommune til kommune.
Forældrebestyrelserne i den kommunale dagpleje må derfor have en anden
udformning end i de kommunale daginstitutioner, idet bestyrelsen - i de
kommuner hvor den etableres - alene får indflydelse på de beslutninger, som
vedrører de overordnede principper for dagplejens virksomhed og som i dag
oftest træffes af kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen i dagplejen får
således ikke indflydelse på de forhold i det enkelte dagplejehjem eller i de
enkelte dagplejeforhold, som i dag typisk er et anliggende mellem det enkelte
forældrepar og dagplejeren. Disse forhold beror fortsat på en dialog mellem
den enkelte dagplejer og familie. Det er heller ikke intentionen, at en
forældrebestyrelse skal godkende dagplejehjem eller indstille ansættelse af
kommunale dagplejere til kommunalbestyrelsen. Dette er fortsat et anliggende
for kommunalbestyrelsen.
Forældrebestyrelsens beføjelser er beskrevet under bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser.
Selvejende institutioner
Der gør sig særlige forhold gældende omkring de selvejende institutioner.
De har i forvejen en institutionsbestyrelse med forældrevalgte
repræsentanter, men disse udgør ikke nødvendigvis et flertal i bestyrelsen. I
mange institutionsbestyrelser er der typisk også repræsentanter for en
forening, organisation eller lign., der har deltaget aktivt i institutionens
etablering. Denne forening ejer i mange tilfælde institutionens bygninger.
Den selvejende institutions bestyrelse har en videre selvstændig
kompetence, end forældrebestyrelserne i de kommunale institutioner efter
lovforslaget får tillagt (fx. kompetencen som arbejdsgiver).
Der er allerede en udvikling på vej, hvorefter forældrene i stigende
omfang får flertal i bestyrelserne for de selvejende institutioner. Det er
derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at lade lovforslaget omfatte de selvejende
daginstitutioner. Baggrunden for dette er ikke, at forældre til børn i
selvejende institutioner ikke skal have indflydelse på institutionens
virksomhed. Tværtimod lægger regeringen stor vægt på, at forældre - uanset
hvilken daginstitutionsform deres børn går i - har størst muligt indflydelse
på deres børns forhold.
Selvejende institutioner adskiller sig fra de kommunale institutioner ved,
at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger
styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler for selvejende institutioner. Endvidere indgås en driftsoverenskomst
med den kommune, institutionen er beliggende i. Dette er det retlige grundlag
for driften af institutionen. Disse særlige forhold bevirker, at etablering
af forældrebestyrelser for selvejende daginstitutioner svarende til det, der
foreslås for de kommunale daginstitutioner, ikke umiddelbart vil være muligt.
Regeringen forudsætter derfor, at den enkelte bestyrelse og forening /
organisation, der medvirker til etableringen af selvejende daginstitutioner,
sikrer forældrene en indflydelse, der svarer til den, der med dette forslag
etableres ved kommunale institutioner.
Det foreslås, at der i folketingsåret 1994-95 fremsættes forslag til lov
om revision af lovgivningen om forældrebestyrelser, hvor specielt spørgsmålet
om forældreindflydelse ved de selvejende institutioner vil blive vurderet.
Tidsrammer
Der er efter lovforslagets udformning behov for en vis tidsfrist for
kommunerne til at tilrettelægge en model for forældrebestyrelserne, som inden
for lovens rammer afspejler de lokale ønsker og behov. Forældrene kan hermed
på forhånd sikres indsigt i, hvilke muligheder etablering af
forældrebestyrelser giver. Da lovforslaget endvidere har konsekvenser for
udformningen af den kommunale budgetlægning, er forslagets ikrafttræden
fastsat til begyndelsen af et budgetår.
Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget er økonomisk neutralt og har derfor ingen konsekvenser for de
økonomiske forhold mellem staten og kommunerne. De økonomiske forhold vil
blive drøftet med de berørte kommunale parter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 64 a
Stk. 1. Den foreslåede bestemmelse angiver, at kommunalbestyrelsen
fortsat har det overordnede ansvar for dagplejens virksomhed, også efter
etablering af forældrebestyrelser, jf. stk. 2. Den præciserer ligeledes, at
kommunalbestyrelsen opstiller den kommunale dagplejes mål og rammer, som
forældrebestyrelserne udøver sin virksomhed inden for.
Stk. 2. Den foreslåede bestemmelse angiver omfanget af
forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at etablere forældrebestyrelser
inden for den kommunale dagpleje.
Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen hviler således på en anmodning fra
mere end halvdelen af forældre til børn i den kommunale dagpleje.
Det er kommunalbestyrelsens opgave at tilpasse en evt. forældrebestyrelse
for dagplejen til den struktur, der er for dagplejen i hver kommune.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2, stk. 2, for så vidt angår
spørgsmålet om valgret og valgbarhed.
Stk. 3. Bestemmelsen angiver, hvilken kompetence etablerede
forældrebestyrelser skal tillægges.
Forældrebestyrelsen skal sikres indflydelse på de overordnede
principper for dagplejens virksomhed, d.v.s. de retningslinier, der
omfatter alle dagplejehjem og ikke de konkrete aktiviteter i det enkelte
hjem. Disse er fortsat et anliggende mellem hver enkelt dagplejer og
forældrepar. Retningslinierne for det pædagogiske arbejde omfatter fx.:
- tilrettelæggelse af legestuevirksomhed og fælles arrangementer
- tilrettelæggelse af gæstedagpleje
- retningslinier for aktiviteter, herunder hvilke typer aktiviteter, der
kan prioriteres: svømning, rytmik etc.
- samarbejdet mellem dagpleje og forældrene (fx. forældremøders indhold,
antal, etc.)
- samarbejde mellem flere dagplejere
- samarbejde med daginstitutioner og med lokalområdet
- generel information til og fra forældre (fx. udarbejdelse af pjece, der
præsenterer dagplejen).
Eksemplerne er ikke udtømmende, men angiver den type af overordnede
principper og retningslinier, forældrebestyrelsen har beføjelse til at
udforme.
Forældrebestyrelsen skal endvidere fastsætte principper for anvendelsen af
en budgetramme for dagplejen. Dette indebærer, at forældrebestyrelsen skal
indgå i beslutningen om anvendelsen af »aktivitetsbeløbet« for
dagplejen, d.v.s. de beløb, der fx. vedrører udstyr og
beskæftigelsesmaterialer. Forældrebestyrelsen fastsætter endvidere - inden
for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer - retningslinier for
budgetrammens anvendelse, herunder fx. i hvilket omfang udgifter til bleer,
frugt etc. dækkes af den tildelte ramme.
Stk. 4. Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af
lederens/dagplejepædagogens funktion i forhold til både kommunalbestyrelse og
forældrebestyrelse, der hvor den etableres. Beslutninger, der vedrører den
pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen, træffes af lederen af
dagplejen, ligesom det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens
beslutninger ud i praksis. Lederen har således det administrative og
pædagogiske ansvar for dagplejens virke. Lederen/dagplejepædagogen
forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens sekretær og som
sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Den kommunalt ansatte leder er
undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Lederen står som
garant for, at der ikke udføres ulovlige beslutninger i dagplejen.
Stk. 5. Den foreslåede bestemmelse angiver dels, at der er et
råderum for kommunalbestyrelsen for, hvilke beslutninger den kan vælge at
delegere til forældrebestyrelserne, dels grænsen for, hvad
kommunalbestyrelsen kan delegere til private. Forudsætningen om, at en
forældrebestyrelse ikke skal træffe beslutninger vedrørende det enkelte hjem,
giver klare begrænsninger for, hvad der kan delegeres til
forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelsen kan af kommunalbestyrelsen tillægges en
indstillingsret i forbindelse med ansættelse af lederen af den kommunale
dagpleje, men inddrages i øvrigt ikke i ansættelse af den enkelte dagplejer
eller ved godkendelse af dagplejehjem.
For så vidt angår de beføjelser, der ikke er omfattet af
delegationsadgangen, henvises der til bemærkningerne til nr. 2, stk. 5.
Stk. 6. Såfremt der etableres forældrebestyrelse ved den kommunale
dagpleje, skal regler for styrelsen af den kommunale dagpleje ifølge
forslaget fremgå af en styrelsesvedtægt for dagplejen. Styrelsesvedtægten
skal bl.a. indeholde regler om antallet af forældrerepræsentanter, valg,
valgperiode, sammensætning af bestyrelsen i øvrigt, beslutningsprocedure i
forældrebestyrelserne, etc.
Omfanget af kommunalbestyrelsens delegation til forældrebestyrelsen skal
ligeledes fremgå af vedtægten. Det er kommunens opgave at udarbejde eller
ændre vedtægten efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne. Første
gang kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse om en vedtægt kan det være det
forældreråd, der i nogle kommuner måtte være etableret for dagplejen, der
afgiver udtalelsen.
Til nr. 2
Ad § 69 a
Stk. 1. Den foreslåede bestemmelse angiver, at kommunalbestyrelsen
fortsat har det overordnede ansvar for daginstitutionernes virksomhed, også
efter etablering af forældrebestyrelser, jf. stk. 2. Den præciserer
ligeledes, at kommunalbestyrelsen opstiller daginstitutionernes mål og
rammer, som forældrebestyrelserne udøver sin virksomhed inden for.
Stk 2. Den foreslåede bestemmelse angiver forpligtelsen for
kommunalbestyrelsen til at sørge for etablering af bestyrelser med et flertal
af valgte forældre ved kommunale daginstitutioner. Bestemmelsen omfatter kun
daginstitutioner efter § 69 med kontrolleret fremmøde af børnene, d.v.s. som
udgangspunkt tilbud, der løser et behov for pasning af børn.
Fritids- og ungdomsklubber, som retter sig mod større børn og som ikke har
kontrolleret fremmøde, er dermed ikke omfattet af forpligtelsen til at
etablere forældrebestyrelser. Disse tilbud retter sig mod større børn og unge
i en aldersgruppe, der i højere grad lægger op til en egentlig
brugerindflydelse fra børnene og de unge selv, fremfor en bestyrelse med
flertal af valgte forældre. Det er således overladt til kommunalbestyrelsen
at afgøre, om og i hvilken udstrækning, man også vil lade reglen gælde for
klubområdet, evt. i en anden form, der inddrager de større børn og unge.
Kommunalbestyrelsen beslutter antallet af medlemmer i hver bestyrelse,
ligesom den skal tage stilling til, hvorvidt andre end forældre skal være med
i bestyrelsen. Der behøver ikke være lige mange medlemmer i bestyrelsen for
hver daginstitution i en kommune. Antallet af medlemmer bør afspejle
institutionens størrelse, og der bør være min. 3 og max. 7 forældrevalgte
medlemmer af forældrebestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre ved kravet om, at der skal være flertal
af forældre i hver bestyrelse.
Ved forældre forstås de personer, der på valgets tidspunkt har
forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i daginstitutionen.
Kommunalbestyrelsen kan tillægge personer, der har den faktiske omsorg for
barnet, valgret og valgbarhed som forældre. Herved forstås fx.
- personer, som har et barn i døgnpleje efter lov om social bistand
- personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af
forældremyndigheden over et barn og som tilhører samme husstand som
forældremyndighedens indehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at
forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene)
- ugifte fædre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens
indehaver og barnet.
Der kan ikke tildeles valgret til 3 eller 4 personer på grundlag af samme
barn.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager
i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør kun ske i
det omfang forældrebestyrelsen anmoder om det.
Stk 3. Bestemmelsen angiver, hvilken kompetence
forældrebestyrelserne skal tillægges.
Forældrebestyrelsen skal sikres indflydelse på principperne for
daginstitutionens virksomhed , fx.:
- de pædagogiske principper
- daginstitutionens aktiviteter, herunder på hvilke typer aktiviteter, der
skal prioriteres: skal daginstitutionen give børnene flere kunstneriske
udtryksmåder, flere motoriske udfordringer, mere ud i naturen etc.
- samarbejdet mellem daginstitution og forældrene (fx. forældremøders
indhold, antal, etc.)
- normer for forplejning, inventar og rengøring (fx. hvilken type kost
skal børnene evt. have i daginstitutionen, skal de selv medbringe frugt,
retningslinier for indkøb af legetøj, etc.)
- samarbejde mellem flere daginstitutioner
- samarbejde med lokalområdet
- information til og fra forældre (fx. udarbejdelse af pjece, der
præsenterer daginstitutionen, indhold og omfang af opslag)
- personalets sammensætning (ønsker man fx. ansættelse af personale med
specielle kvalifikationer til at fremme en særlig pædagogisk holdning)
- forældrenes egen medvirken i daginstitutionens hverdag.
Eksemplerne er ikke udtømmende, men angiver den type af beslutninger,
forældrebestyrelsen som brugere af daginstitutionen skal have indflydelse på.
Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan
forældreindflydelsen sikres. Kommunalbestyrelsen forpligtes hermed til at
angive beslutningsveje for de forskellige typer af afgørelser, der
decentraliseres til forældrebestyrelsen og/eller lederen af daginstitutionen.
Kommunalbestyrelsen skal give forældrebestyrelsen indflydelse på en
økonomisk ramme , der som minimum indeholder »øvrige
driftsudgifter«, d.v.s. det beløb institutionen har som rådighedsbeløb
udover lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Dette
indebærer, at forældrebestyrelsen skal indgå i beslutningen om anvendelsen af
de beløb, der vedrører forplejning, inventar, beskæftigelsesmaterialer,
diverse udgifter vedr. børn. Dette er udtryk for den laveste grad af mulig
decentralisering for så vidt angår institutionens økonomiske forhold.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at decentralisere yderligere
budgetkompetence og tildele hele budgettet som rammebeløb.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte rammer for forældrebestyrelsernes
dispositionsfrihed inden for den tildelte budgetramme.
Endelig skal forældrebestyrelsen efter bestemmelsen have en
indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i
daginstitutionen. Bestemmelsen angiver, at forældrebestyrelsen udover at
skulle fastsætte retningslinier for personalets sammensætning også i den
konkrete ansættelse har adgang til at indstille til kommunalbestyrelsen, hvem
forældrebestyrelsen ønsker ansat. Forældrebestyrelsen skal ikke nødvendigvis
inddrages i afskedigelsessager, men vil altid af egen drift kunne tage
spørgsmål om afskedigelse op.
Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af forældrebestyrelsens indstilling.
Stk. 4. Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af lederens
funktion i forhold til både kommunalbestyrelse og forældrebestyrelse.
Beslutninger, der vedrører den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i
hverdagen, træffes af lederen af daginstitutionen, ligesom det er lederens
ansvar at føre forældrebestyrelsens beslutninger ud i praksis. Lederen har
således det administrative og pædagogiske ansvar for daginstitutionens virke.
Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens sekretær og
som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Den kommunalt ansatte
leder er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Lederen står
som garant for, at der ikke udføres ulovlige beslutninger i daginstitutionen.
Stk. 5 . Den foreslåede bestemmelse angiver dels, at der er et
råderum for kommunalbestyrelsen for, hvilke beslutninger den kan vælge at
delegere til forældrebestyrelserne, dels grænsen for, hvad
kommunalbestyrelsen kan delegere til private.
Den kompetence, forældrebestyrelserne i øvrigt kan få tillagt, kan fx.
være:
- rådighed over alle konti vedr. den enkelte daginstitution (løn, kurser,
vikar, bygninger)
- hel dispositionsfrihed inden for det tildelte rammebeløb (overførsel fx.
fra løn til drift og frihed i forhold til anvendelse overskud/underskud)
- administrative opgaver (lønindberetning, opkrævning af forældrebetaling)
- fastlæggelse af den daglige åbningstid inden for de af
kommunalbestyrelsen fastlagte rammer
- evt. ferielukning.
Forældrebestyrelsen kan således få indflydelse på alle spørgsmål
vedrørende økonomi, det faglige indhold i daginstitutionerne,
personalepolitik og administration. Det er kommunalbestyrelsens opgave at få
sammenhæng i omfanget af delegationen.
Omfanget af kommunalbestyrelsens delegation til forældrebestyrelserne skal
fremgå af en styrelsesvedtægt, jf. stk. 6. Der er intet til hinder for, at
forældrebestyrelserne i institutioner inden for en kommune tillægges
forskellig kompetence.
Det følger herefter, at ansvaret for den overordnede dagtilbudsstruktur og
de lokale socialpolitiske spørgsmål hører under kommunalbestyrelsen.
Det er således fortsat kommunalbestyrelsens opgave at foretage en
visitation af børn til dagtilbud, der sikrer en hensigtsmæssig sammensætning
af børn i hvert tilbud, samtidig med at tilbuddet til det enkelte barn
socialt og pædagogisk er et relevant tilbud.
Da kommunalbestyrelsen skal sikre, at børnene i kommunen befinder sig
under forsvarlige forhold, kan det overordnede tilsyn med dagtilbuddene ikke
delegeres til en forældrebestyrelse.
Tildeling af fripladser efter betalingsbekendtgørelsens regler er af
hensyn til familiernes retssikkerhed ligeledes fortsat et kommunalt
anliggende.
Forældrebestyrelserne skal således primært have indflydelse på
principperne for børnenes hverdag og udfoldelsesmuligheder og ikke indsigt i
hver enkelt families private forhold.
Stk. 6. Regler for styrelsen af kommunernes daginstitutioner skal
ifølge forslaget fremgå af en styrelsesvedtægt for daginstitutionerne.
Styrelsesvedtægten skal bl.a. indeholde regler om antallet af
forældrerepræsentanter, valg, valgperiode, sammensætning af bestyrelsen i
øvrigt, beslutningsprocedure i forældrebestyrelserne, etc.
Omfanget af kommunalbestyrelsens delegation til forældrebestyrelsen skal
ligeledes fremgå af vedtægten. Det er kommunens opgave at udarbejde eller
ændre vedtægten efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne. Første
gang kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse om en vedtægt kan det være de
siddende forældreråd, der afgiver udtalelsen.
Efter 2. behandling den 24. april 1992
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 192 af 23. marts 1992, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 64 indsættes:
» § 64 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
den kommunale dagpleje og fastsætter mål og rammer for dagplejens virksomhed.
Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end
halvdelen af forældre til børn optaget i den kommunale dagpleje anmoder
herom. I bestyrelsen indgår 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne
i dagplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne
skal have stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter overordnede principper for
dagplejens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen
inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Stk. 4. Dagplejelederen har den administrative og pædagogiske
ledelse af dagplejen og er ansvarlig for dagplejens virksomhed over for
forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende dagpleje til forældrebestyrelsen bortset fra
de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 64, 72 og 73 om
godkendelse af dagplejehjem, tilsyn, beslutning om optagelse, tildeling af
fripladser og forældrebetaling samt de beføjelser, der følger af den
kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Ved etablering af en forældrebestyrelse efter stk. 2
fastsætter kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af den kommunale dagpleje.«
2. Efter § 69 indsættes:
» § 69 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
kommunens daginstitutioner og fastsætter mål og rammer for
daginstitutionernes virksomhed.
Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre. I bestyrelsen indgår 2
repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne i daginstitutionen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have
stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for
daginstitutionens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for hver
enkelt daginstitution inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i
forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Stk. 4. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende daginstitutioner til forældrebestyrelserne
bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 71-73
om tilsyn, beslutning om optagelse, tildeling af fripladser og
forældrebetaling, samt de beføjelser, der følger af den kommunale bevillings-
og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse
fra forældrebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af de kommunale
daginstitutioner.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision af
bistandslovens § 69 a inden udgangen af folketingsåret 1994-95.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER SAMT I KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1994 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ADSKILLELSE AF REGLERNE OM PRIVAT OG KOMMUNALT FORMIDLET DAGPLEJE SAMT FASTSÆTTELSE AF SÆRSKILTE BESTEMMELSER OM KLUBTILBUD M.V.) Retsinformation · 23. december 1994
- 1991 BTL 195 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN) NR L 195 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- Forslag til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Retsinformation · 24. maj 2007
- 1990 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (SIKRING AF BETALING FOR BØRNS OPHOLD I DAGINSTITUTION M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Retsinformation · 16. august 2025