Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

2006/1 LSV 170Lovforslag som vedtagetFolketinget24. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2007

Forslag

til

Lov

om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Afsnit I

Indledning

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at

1)

fremme børns og unges

trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre

socialpædagogiske fritidstilbud,

2)

give familien

fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og

tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv

efter familiens behov og ønsker,

3)

forebygge negativ

social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del

af

både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den

forebyggende

og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats,

herunder

børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og

Læs alt

4)

skabe sammenhæng og

kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene

sammenhængende

og alderssvarende udfordrende for børnene.

Anvendelsesområde m.v.

§ 2.

Loven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske

fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål.

Stk. 2.

Forældre med

lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter denne lov.

Stk. 3.

Forældre kan

alene råde over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog § 80,

stk.

4.

Mål, rammer og ansvar for samt tilsyn med

dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud

§ 3.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre

socialpædagogiske fritidstilbud.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer

for

henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende

børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om social service, herunder at

tilbuddene

medvirker til at

1)

skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne

lov og andre relevante love og

2)

yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har

behov herfor.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i

kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal

pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske

fritidstilbud.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18

år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at

kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

Stk. 3.

Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18

år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan

dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter

bestemmelserne

i lov om social service.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af

tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at

de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

§ 6.

Lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den

pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for

kommunalbestyrelsen herfor.

Stk. 2.

Lederen af det

enkelte selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske

og

administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for

institutionsbestyrelsen herfor.

Afsnit II

Dagtilbud til børn indtil skolestart

Kapitel 2

Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering

m.v.

Formål for dagtilbud

§ 7.

B

ørn i dagtilbud skal have et fysisk,

psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling

og læring.

Stk. 2.

Dagtilbud skal

i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte

barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at

børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3.

Dagtilbud skal

fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og

pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse,

udforskning

og erfaring.

Stk. 4.

Dagtilbud skal

give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud

skal

som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå

i

forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske

samfund.

Stk. 5.

Dagtilbud skal i

samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og

understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i

samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og

fritidstilbud.

Pædagogisk læreplan

§ 8.

Der skal i alle dagtilbud

udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år

og børn

i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan

skal

give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen

af

den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens

sammensætning.

Stk. 2.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål

for børnenes læring inden for følgende temaer:

1)

Alsidig personlig udvikling.

2)

S

ociale kompetencer.

3)

S

proglig udvikling.

4)

Krop og bevægelse.

5)

Naturen og

naturfænomener.

6)

Kulturelle

udtryksformer og værdier.

Stk. 3.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante

pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og

hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante

pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og

iværksættes

for børn med særlige behov.

Stk. 5.

For dagplejen udarbejdes den pædagogiske

læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den

kommunale

dagpleje.

§ 9.

Lederen

af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den

pædagogiske

læreplan.

Stk. 2.

Lederen

af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres

årligt.

Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte

pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for

temaerne

i § 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på

resultaterne.

Stk. 3.

Lederen af dagtilbuddet skal inddrage

forældrebestyrelsen i

udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den

pædagogiske læreplan.

§ 10.

Kommunalbestyrelsen

skal godkende den pædagogiske læreplan.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal årligt drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på baggrund af

evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere

handling

fra kommunalbestyrelsens side.

Sprogvurdering og sprogstimulering

§ 11.

Kommunalbestyrelsen

har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en

sprogvurdering,

og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand,

jf. § 4, stk. 2, i

denne lov og

§§ 4 og

4 a

i lov om folkeskolen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til

alle

familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender

dagtilbud,

opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages

i

forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at

understøtte

børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres

børns sproglige udvikling.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål

og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske

indsats.

Børnemiljøvurdering

§ 12.

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som

indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske

børnemiljø.

Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og

indeholde

en handlingsplan.

Stk. 2.

Børnemiljøet

skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal

inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Stk. 3.

Dagtilbuddets

leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.

Stk. 4.

For dagplejen udarbejdes

vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den

kommunale

dagpleje.

§ 13.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre

børnemiljøvurderingen.

Stk. 2.

Lederen af

dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum

hvert

tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.

Stk. 3.

Dagtilbud kan

søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for

Undervisningsmiljø,

jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Forældrebestyrelse

§ 14.

Forældre med børn i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i

kommunal dagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i

den kommunale dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af

valgte forældre, jf. dog §

24 a

i lov om folkeskolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i

forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner

og

kommunal dagpleje skal have stemmeret.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder

ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af

valgte forældre.

Stk. 3.

For

privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse

efter

§ 20 påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til

forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.

Stk. 4.

For privat

dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre forældrene

indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.

§ 15.

Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for

daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for

daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har

fastsat.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal fastsætte principper for

dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden

for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 3.

Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende daginstitutioner varetager

forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og

idegrundlag,

der er fastsat i vedtægten, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 4.

Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen

af lederen i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale

dagpleje.

Stk. 5.

Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i

kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje.

§ 16.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for

styrelsen

af de kommunale dagtilbud.

Stk. 2.

Den selvejende

daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra

forældrebestyrelsen

en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med

at

føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og

arbejdsgiverkompetence.

Forældrebetalt madordning

§ 17.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give

mulighed for madordninger i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og fastsætter

de

overordnede rammer for madordningen.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter,

om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal

tilrettelægges.

Stk. 3.

De enkelte forældre med børn i et dagtilbud

beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældrene, der benytter

ordningen,

betaler udgiften hertil.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et

maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i

forældrenes betaling.

Stk. 5.

Hvis

kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for

forældrebetalte madordninger, kan privatinstitutioner oprette forældrebetalte

madordninger. Privatinstitutionen fastsætter selv rammerne for ordningen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte

madordninger i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, under hensyn til forældrenes

økonomiske forhold.

Central evaluerings- og rådgivningsfunktion

§ 18.

Den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud, der er

tilknyttet Danmark Evalueringsinstitut, jf. lov om Danmarks

Evalueringsinstitut, skal forestå systematisk indsamling, analyse og

formidling

af viden samt evaluering på dagtilbudsområdet.

Stk. 2.

Dagtilbud og

kommuner kan søge inspiration og vejledning vedrørende evaluering og

kvalitetsudvikling

hos den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion.

Stk. 3.

Den centrale

evaluerings- og rådgivningsfunktion kan indhente de oplysninger fra kommuner

og

dagtilbud, der skønnes af betydning for evaluerings- og

rådgivningsfunktionens

opgaver.

Kapitel 3

Etablering og drift af dagtilbud

Dagtilbud i daginstitutioner

§ 19.

Dagtilbud kan etableres som daginstitutioner.

Stk. 2.

Daginstitutioner kan drives af en eller flere

kommuner som kommunal daginstitution.

Stk. 3.

Daginstitutioner kan efter aftale med

kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende

daginstitution.

Stk. 4.

Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens

godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution.

§ 20.

Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen

skal godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder

lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav

på

godkendelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og

offentliggør kriterier for godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan

stille krav om driftsgaranti.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen

af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som

institutionen blev godkendt på baggrund af.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum

i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Dagtilbud i private hjem og andre lokaler i børnenes

hjemlige miljø

§ 21.

Dagtilbud kan etableres i private hjem eller

i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø.

Stk. 2.

Dagtilbud i private hjem m.v. kan drives af

kommunen som kommunal dagpleje.

Stk. 3.

Dagtilbud i private hjem m.v. kan efter

aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat leverandør som privat

dagpleje.

§ 22.

Kommunalbestyrelsen skal godkende private

hjem og andre lokaler til brug for dagpleje, jf. § 21.

Stk. 2.

Der kan i den enkelte dagpleje modtages op

til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen

beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til ti børn.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de øvrige dagplejebørn i

dagplejehjemmet kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling

for.

Kapitel 4

Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og

opsigelse

Optagelse og pasningsgaranti i opholdskommunen

§ 23.

Alle børn indtil skolestart har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21,

stk.

2 og 3.

Stk. 3.

Pasningsgarantien indebærer, at

kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende

dagtilbud

efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til alle børn i

aldersgruppen

over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en plads i

umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på

yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ansøgning om optagelse i et

dagtilbud.

§ 24.

Hvis

kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den

dato,

hvor barnet skal anvises en plads efter § 23, betragtes det som brud på

pasningsgarantien.

Stk. 2.

Overholder

kommunalbestyrelsen ikke

pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det tidspunkt,

hvor pladsen skulle være til rådighed,

1)

dække bruttodriftsudgifterne til

en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,

2)

dække udgifterne til en plads i en

privatinstitution, jf. § 19, stk. 4, eller privat pasning, jf. § 80, eller

3)

give tilskud til

pasning af egne børn, jf. § 86.

Stk. 3.

Tilskud efter

stk. 2, nr. 2 og 3, kan

maksimalt

svare til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for

dagtilbud

i kommunen til den pågældende aldersgruppe.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal give tilskud efter stk. 2, nr. 3, uanset om

kommunalbestyrelsen i øvrigt giver tilskud til pasning af egne børn efter §

86,

og uanset om tilskudsperioden er kortere end minimumsperioden, jf. § 88, stk.

3.

Stk. 5.

Tilskud til forældre efter stk. 2

skal ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads

og forældrene er frigjort fra betaling for anden pasning efter stk. 2.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen har pligt

til med virkning fra den 1. i den følgende måned efter brud på

pasningsgarantien at hæve tilskuddet efter § 31 til mindst 78 pct. for alle

børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien kan opfyldes og

kommunalbestyrelsen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke efterlever

stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det beløb til forældrene, som

tilskuddet uretmæssigt ikke er blevet forhøjet med.

Stk. 3.

I ganske særlige tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan

kommunalbestyrelsen undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis

kommunalbestyrelsen

inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

§ 26.

Kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om optagelse i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21,

stk.

2 og 3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

selvejende daginstitutioner og private dagplejere helt eller delvis selv skal

træffe afgørelse om optagelse i institutionen.

Stk. 3.

Privatinstitutioner skal træffe afgørelse om

optagelse i privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i

privatinstitutioner.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud

efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. Forældre skal have mulighed

for

at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Stk. 2.

Selvejende

daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. § 26, stk.

2,

skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i

tilbuddet.

Stk. 3.

Privatinstitutioner skal

fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i

institutionen.

Stk. 4.

Privatinstitutioner kan kun

afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen.

Plads i dagtilbud i anden kommune

§ 28.

Alle børn har adgang til at

blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i

en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har

fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf.

dog

stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn

fra

andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til

børn

fra kommunen.

Stk. 3.

Alle børn har i forbindelse med

flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud efter

§

19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Opsigelse og udmeldelse

§ 29.

Kommunalbestyrelsen

kan ikke

opsige børn, der

er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3,

medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet

relevant

tilbud.

Stk. 2.

Privatinstitutioner

kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er

tale

om

ganske særlige tilfælde.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i dagtilbud

efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for

udmeldelse af børn i institutionen.

Bemyndigelse

§ 30.

Ministeren

for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om depositum og

driftsgaranti,

jf. § 20, pasningsgaranti og frister for anvisning af plads, tilskud efter §

24

og regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre

kommuner,

jf. § 28.

Kapitel 5

Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling

Tilskud til dagtilbud i opholdskommunen

§ 31.

Kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud

efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2, i opholdskommunen.

Stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 skal udgøre

mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede

bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter,

herunder

husleje og vedligeholdelse

.

Stk. 3.

T

ilskud og egenbetaling

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes

vedtagne

budgetter.

§ 32.

Ved optagelse i en kommunal eller

selvejende daginstitution beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og

forældrenes

egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den

enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede

bruttodriftsudgifter

for daginstitutioner af samme type i kommunen.

§ 33.

Ved optagelse i kommunal

dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på

grundlag af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for den kommunale

dagpleje.

§ 34.

Kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen skal til privat dagpleje give et tilskud pr. barn.

Stk. 2.

Tilskud til

privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen, og for

ældrenes egenbetaling kan højst

udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som

aftalt med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Ved optagelse i

privat dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes

egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den

enkelte private dagpleje.

§ 35.

Når en selvejende daginstitution

ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et

administrationstilskud til den selvejende daginstitution.

Stk. 2.

Administrationstilskuddet svarer

til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som

kommunalbestyrelsen

giver til selvejende daginstitutioner i kommunen.

Tilskud til privatinstitutioner

§ 36.

Kommunalbestyrelsen skal give et

driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.

Stk. 2.

Driftstilskuddet svarer til de

gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive

støttepædagogudgifter,

jf. § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter §

19,

stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

§ 37.

Kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen skal give et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en

privatinstitution.

Stk. 2.

Bygningstilskuddet svarer til

det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de

selvejende daginstitutioner i kommunen

.

§ 38.

Når en privatinstitution ønsker

at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen give

et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen.

Stk. 2.

Administrationstilskuddet svarer

til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som

kommunalbestyrelsen

giver til selvejende daginstitutioner i kommunen.

§ 39.

Kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen skal give tilskuddene efter §§ 36-38 fra det tidspunkt, hvor

forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet er

optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets skolestart.

§ 40.

Privatinstitutioner fastsætter

og offentliggør forældrenes egenbetaling.

Tilskud til dagtilbud i anden kommune

§ 41.

Kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et dagtilbud

efter

§ 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune.

Stk. 2.

Ved optagelse i et dagtilbud i

en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, så

det

svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for

dagtilbud i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet

tilhører.

Stk. 3.

Tilskuddet kan dog højst svare

til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de

budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i

institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 31, stk. 2,

og §§ 32-34, jf. dog §§ 42-44.

Stk. 4.

Opholdskommunen skal betale

tilskuddet direkte til institutionskommunen.

Stk. 5.

Forældrene skal betale

forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr.

plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen, jf. §

31,

stk. 2, og §§ 32-34.

§ 42.

Når

forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan k

ommunalbestyrelsen i

opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen

for

enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen

eller

begge dele.

Stk. 2.

Opholdskommunen skal betale det

ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.

Søskendetilskud og fripladstilskud

§ 43.

Kommunalbestyrelsen skal give et

1)

søskendetilskud til

forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO

(skolefritidsordning)

eller privat pasning med tilskud efter § 80,

2)

økonomisk

fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,

3)

behandlingsmæssigt

fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller

psykisk

funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, og

4)

socialpædagogisk

fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af

sociale

eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets

optagelse

eller forbliven i et dagtilbud.

Bemyndigelse

§ 44.

Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter

bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.

Afsnit III

Fritidshjem til børn i skolealderen

Kapitel 6

Formål, børnemiljøvurdering m.v.

Formål for fritidshjem

§ 45.

B

ørn i fritidshjem skal have et

fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed,

udvikling

og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og

understøtte

børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte

aktiviteter.

Stk. 2.

Fritidshjem skal

være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en

særlig indsats.

Stk. 3.

Fritidshjem skal

fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og

kendskab til naturen.

Stk. 4.

Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og

forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at

udvikle

børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt

samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5.

Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre

typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.

Stk. 6.

Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre

medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens

undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for

lektielæsning.

Børnemiljøvurdering

§ 46.

Der skal i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som

indeholder en kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og æstetiske

børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle

børnemiljøproblemer og

indeholde en handlingsplan.

Stk. 2.

Børnemiljøet

skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal

inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Stk. 3.

Fritidshjemmets

leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.

§ 47.

Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre

børnemiljøvurderingen.

Stk. 2.

Lederen af

fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum

hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for

børnemiljøet.

Stk. 3.

Fritidshjem kan

søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for

Undervisningsmiljø,

jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

Forældrebestyrelse

§ 48.

Forældre med børn i et kommunalt eller selvejende fritidshjem skal have

adgang

til at få oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et

flertal af valgte forældre, jf. dog §

24

a

i lov om folkeskolen. Medarbejderne i fritidshjemmet

skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at medarbejderrepræsentanterne i forældrebestyrelser i kommunale

fritidshjem skal have stemmeret.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder

ikke selvejende fritidshjem, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte

forældre.

Stk. 3.

For private

fritidshjem skal

kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre, at forældre får

indflydelse

på fritidshjemmets arbejde med børnene.

§ 49.

Forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte principper for

fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for

fritidshjemmet

inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende fritidshjem varetager

forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og

idegrundlag,

der er fastsat i vedtægten, jf. § 50, stk. 2.

Stk. 3.

Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen

af lederen i kommunale og selvejende fritidshjem.

Stk. 4.

Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i

kommunale og selvejende fritidshjem.

§ 50.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra

forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af kommunale fritidshjem.

Stk. 2.

Det selvejende

fritidshjems bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra

forældrebestyrelsen

en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med

at

føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og

arbejdsgiverkompetence.

Forældrebetalt madordning

§ 51.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give

mulighed for madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, og

fastsætter

de overordnede rammer for madordningen.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i det enkelte fritidshjem

beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den

skal

tilrettelægges.

Stk. 3.

De enkelte forældre med børn i et fritidshjem

beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældre, der benytter ordningen,

betaler

udgiften til ordningen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et

maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i

forældrenes betaling.

Stk. 5.

Hvis

kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for

forældrebetalte madordninger, kan et privat fritidshjem oprette

forældrebetalte

madordninger. Private fritidshjem fastsætter selv rammerne for ordningen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte

madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, under hensyn til forældrenes

økonomiske forhold.

Kapitel 7

Etablering og drift af fritidshjem

§ 52.

Fritidshjem kan etableres som institutioner.

Stk. 2.

Fritidshjem kan drives af en eller flere

kommuner som kommunale fritidshjem.

Stk. 3.

Fritidshjem kan efter aftale med

kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende

fritidshjem.

Stk. 4.

Fritidshjem kan efter aftale med

kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som private fritidshjem.

Kapitel 8

Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse

Optagelse i fritidshjem i opholdskommunen

§ 53.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3. Afgørelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

selvejende fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om

optagelse i fritidshjemmet.

Stk. 3.

Private fritidshjem skal træffe afgørelse om

optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise

plads

i private fritidshjem.

§ 54.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for

optagelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3. Forældre skal have

mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem.

Stk. 2.

Selvejende fritidshjem med

optagelseskompetence, jf. § 53, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre

retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.

Stk. 3.

Private

fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af

børn i fritidshjemmet.

Stk. 4.

Private

fritidshjem kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i

fritidshjemmet.

Plads i fritidshjem i anden kommune

§ 55.

Alle børn har adgang til at blive optaget i

et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, i en anden kommune end

opholdskommunen

fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra

opholdskommunen til brug for fritidshjem, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af

kapacitetsmæssige

årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.

Stk. 3.

Alle børn har i forbindelse med

flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et fritidshjem

efter

§ 52, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af ventelisten for

optagelse

af børn fra andre kommuner, jf. stk. 2.

Opsigelse og udmeldelse

§ 56.

Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der

er optaget i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, medmindre

kommunalbestyrelsen

tilbyder et andet tilsvarende tilbud eller et andet relevant tilbud.

Stk. 2.

Private

fritidshjem kan ikke opsige børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er

tale om

ganske særlige

tilfælde.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og

offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i fritidshjem efter § 52,

stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Private

fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af

børn i institutionen.

Kapitel 9

Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling

Tilskud til kommunale og selvejende fritidshjem i

opholdskommunen

§ 57.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal

give forældre et tilskud pr. barn til brug for fritidshjem efter § 52, stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 skal udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct.

af

de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i fritidshjem bortset fra

ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Stk. 3.

Tilskud og egenbetaling

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af fritidshjemmenes

vedtagne budgetter.

§ 58.

Ved optagelse i et kommunalt eller selvejende fritidshjem beregnes

kommunalbestyrelsens

tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede

bruttodriftsudgifter

for det enkelte fritidshjem eller på grundlag af de gennemsnitlige

budgetterede

bruttodriftsudgifter for fritidshjem af samme type i kommunen.

§ 59.

Når et selvejende fritidshjem ønsker at

varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et

administrationstilskud til det selvejende fritidshjem.

Stk. 2.

Administrationstilskuddet svarer

til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som

kommunalbestyrelsen

giver til selvejende fritidshjem i kommunen.

Tilskud til privat fritidshjem

§ 60.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private fritidshjem give et

tilskud pr. barn, der optages i et privat fritidshjem, hvis opholdskommunen

har

privat fritidshjem som tilbud til aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud til

privat fritidshjem fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Private

fritidshjem fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling.

Tilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 61.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der

optages i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, i en anden kommune, hvis

opholdskommunen

har fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i

forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et

fritidshjem

i en anden kommune.

Stk. 2.

Ved optagelse i et

fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens

tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter

pr. plads for fritidshjem i opholdskommunen som beregnet for den

aldersgruppe,

barnet tilhører.

Stk. 3.

Tilskuddet kan

dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen

beregnet

af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem

i

institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 57, stk. 2,

og

§ 58, jf. dog §§ 62-64.

Stk. 4.

Opholdskommunen

skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.

Stk. 5.

Forældrene skal

betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og

bruttodriftsudgiften

pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen,

jf.

§ 57, stk. 2, og § 58.

§ 62.

Når

forældre vælger et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen, kan

kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen

for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen

eller begge dele.

Stk. 2.

Opholdskommunen

skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.

Søskendetilskud og fripladstilskud

§ 63.

Kommunalbestyrelsen skal give et

1)

søskendetilskud til forældre med

mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller

privat pasning med tilskud efter § 80,

2)

økonomisk fripladstilskud under

hensyn til forældrenes økonomiske forhold,

3)

behandlingsmæssigt

fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller

psykisk

funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem, eller

4)

socialpædagogisk

fripladstilskud, når ophold i fritidshjem må anses som særlig påkrævet af

sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets

optagelse eller forbliven i et fritidshjem.

Bemyndigelse

§ 64.

Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter

bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.

Afsnit IV

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

til større børn og unge

Kapitel 10

Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge

§ 65.

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer,

der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for

demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og

unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Stk. 2.

Klubtilbud m.v. indgår

i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter

kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn

og

unge med behov for støtte.

Aktiviteterne

i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.

Stk. 3.

Klubtilbud m.v.

skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og

fritidstilbud,

så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres

fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.

Stk. 4.

Klubtilbud m.v.

skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på

uddannelsesområdet

og på arbejdsmarkedet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet

i

det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om

forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.

Kapitel 11

Etablering og drift af klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

§ 66.

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

kan

etableres som institutioner eller i andre organisationsformer.

Stk. 2.

Klubtilbud m.v.

kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud.

Stk. 3.

K

lubtilbud m.v. kan

efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som

selvejende klubtilbud.

Stk. 4.

Klubtilbud m.v. kan efter aftale

med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud.

Kapitel 12

Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse

Optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 67.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-4.

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at selvejende og private klubtilbud helt eller delvis selv skal

træffe afgørelse om optagelse i klubtilbuddet.

§ 68.

Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i

klubtilbud

m.v. efter § 66, stk. 2-4.

Stk. 2.

Selvejende og

privat klubtilbud med optagelseskompetence, jf. § 67, stk. 2, skal fastsætte

og

offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.

Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 69.

Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud

eller

andet socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk.

2-4,

i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har

fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v.,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af

kapacitetsmæssige

årsager og under væsentlige hensyn til

børn fra kommunen.

Stk. 3.

Alle børn har i

forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et

klubtilbud efter § 66, stk. 2-4.

Stk. 4.

Ministeren for familie-

og forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af ventelisten for

optagelse af børn og unge fra andre kommuner, jf. stk. 2.

Opsigelse og udmeldelse

§ 70.

Kommunalbestyrelsen

kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et klubtilbud eller andet

socialpædagogisk fritidstilbud.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et

klubtilbud m.v.

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at selvejende og private klubtilbud selv skal træffe afgørelse

om

udmeldelse af klubtilbuddet.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge

af et klubtilbud m.v.

Stk. 5.

Selvejende og

private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og

offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af tilbuddet.

Kapitel 13

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud i opholdskommunen

§ 71.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et

tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud efter § 66, stk. 2 og 3, i opholdskommunen.

Stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og

forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede

bruttodriftsudgifter ved

ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt

ejendomsudgifter,

herunder husleje og vedligeholdelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forplejning.

Stk. 4.

Tilskud og

egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af klubtilbuddenes

vedtagne budgetter.

§ 72.

Ved

optagelse i et kommunalt eller selvejende klubtilbud beregnes

kommunalbestyrelsens

tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede

bruttodriftsudgifter for det enkelte klubtilbud m.v. eller på grundlag af de

gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud m.v. af samme

type i kommunen.

§ 73.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud give et

tilskud pr. barn eller ung, der optages i tilbuddet.

Stk. 2.

Tilskud til

privat klubtilbud fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes

egenbetaling

kan højst udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede

bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Ved optagelse i

privat klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og

forældrenes

e

genbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter

for den enkelte ordning.

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud i anden kommune

§ 74.

Kommunalbestyrelsen

skal give et tilskud pr. barn, der optages i et klubtilbud eller andet

socialpædagogisk

fritidstilbud efter § 66, stk. 2-4, i en anden kommune, hvis opholdskommunen

har

klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i

forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et klubtilbud

m.v.

i en anden kommune.

Stk. 2.

Ved optagelse i et

klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen beregnes

opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige

budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. § 71, stk. 2, for klubtilbud

m.v.

i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give tilskud efter §

71,

stk. 3, ved brug af klubtilbud m.v. i en anden kommune.

Stk. 3.

Tilskuddet kan

dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af de

budgetterede

bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i

institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2,

tillagt tilskud efter § 71, stk. 3, og § 73, jf. dog §§ 75-77.

Stk. 4.

Opholdskommunen

skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.

Stk. 5.

Forældrene skal

betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og

bruttodriftsudgiften

pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som beregnet i

institutionskommunen,

jf. § 71, stk. 2 og 3, samt §§ 72 og 73.

§ 75.

Når forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune

end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at

give

et ekstra tilskud til

institutionskommunen

for

enten at reducere

institutionskommunen

s

udgifter, reducere egenbetalingen eSDOC00000755200613L00174HTML 000018 Y

Forslag til Lov om ændring af arkivloven

(Udvidet

tilgængelighed)

2006/1 LSV 174

Den fulde tekst

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2007

Forslag

til

Lov

om ændring af arkivloven

(Udvidet

tilgængelighed)

§ 1

I arkivloven, lov nr. 1050 af 17. december 2002, som

ændret ved § 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 22, stk. 1,

ændres »§§ 23-28«

til: »§§ 23-25, 27 og 28«.

2.

I

§ 22, stk. 2,

ændres »§§ 23-27«

til: »§§ 23-25 og 27«.

3.

§ 24

affattes således:

»§ 24.

Arkivenheder,

som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 20

år gamle, jf. dog § 23. For sådanne arkivenheder, som er yngre end 50

år,

meddeler rigsarkivaren eller den, der af rigsarkivaren bemyndiges hertil,

efter

indhentet samtykke fra den afleverende myndighed tilladelse til arkivadgang.

I

tilfælde, hvor det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn, kan

den

afleverende myndighed konkret beslutte at nægte samtykke til arkivadgang.«

4.

§ 26

ophæves.

5.

I

§ 27, stk. 1,

ændres »§§ 22, 25

og 26« til: »§§ 22, 24 og 25«.

6.

I

§ 28

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Rigsarkivaren kan træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til

arkivalier,

der er yngre end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.«

7.

I

§ 29

ændres »§§ 22-26« til: »§§ 22-25«.

8.

I

§ 33, nr. 2,

ændres »§§ 24-26 og 28«

til: »§ 25«.

9.

I

§ 37

ændres »§§ 33-35« til: »§§ 24

og 33-35«.

10.

I

§ 53

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Kgl.

reskript af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6. januar 1764 ophæves.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger,

ved

kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under

behandling af rigsmyndighederne.

Lignende dokumenter