Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (SIKRING AF BETALING FOR BØRNS OPHOLD I DAGINSTITUTION M.V.)

1990/2 LSF 196Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, indsættes i § 49 som stk. 2:

» Stk. 2. Har en person, der modtager kontanthjælp efter §

37, undladt at betale for dagpleje, jf. § 64, stk. 3, eller daginstitution,

jf. § 73, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige

betaling i den fremtidige kontanthjælp.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, indsættes i § 49 som stk. 2:

» Stk. 2. Har en person, der modtager kontanthjælp efter § 37,

undladt at betale for dagpleje, jf. § 64, stk. 3, eller daginstitution, jf. §

73, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i

den fremtidige kontanthjælp.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede indsats for at

forebygge restancer til det offentlige. Forslaget skal desuden ses i

sammenhæng med de forslag, som regeringen fremsætter med henblik på

forbedring af børnefamiliernes vilkår.

Med det foreliggende lovforslag stilles der på bistandslovens område

forslag om at indføre regler, der kan sikre kontanthjælpsmodtageres løbende

betaling for dagtilbudspladser.

Med virkning fra 1. maj 1989 blev der i Socialministeriets bekendtgørelse

af 16. marts 1989 om betaling for børns ophold i daginstitutioner m.v.

indført bestemmelser om, at kontanthjælpsmodtagere skal betale for deres

Læs alt

børns ophold i dagtilbud. Baggrunden for indførelsen af disse regler var et

ønske om, at forældre med kontanthjælp i betalingsmæssig henseende skulle

ligestilles med forældre beskæftiget på lavtlønsområdet.

For kontanthjælpsmodtagere med børn i daginstitution m.v. er der efter de

gældende regler om inddrivelse af personlige skatter ikke mulighed for at

inddrive en udebleven betaling ved at indeholde det skyldige beløb i

kontanthjælpen.

Derimod er der efter bistandsloven adgang til at »modregne« en

restance i forældrenes krav på udbetaling af overskydende skat, ligesom

kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve et særligt gebyr, når betalingen

sker for sent.

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter bistandslovens § 49 undtagelsesvis

og efter en individuel vurdering gå ind i administrationen af kontanthjælpen,

så det sikres, at der ikke bliver tale om gentagne misligholdelser.

Socialministeriet har i januar 1991 fremlagt en undersøgelse til belysning

af restanceproblemet i forbindelse med betaling for daginstitutionspladser

m.v.

Det fremgår af undersøgelsen, at for kontanthjælpsmodtagernes vedkommende

er restanceproblemet stigende. Over 60 pct. af de kontanthjælpsmodtagere med

børn i dagtilbud, der skal betale for pladsen - dvs. ud over dem, der

modtager fuld friplads - er i dag i restance. Samtidig er der et stigende

antal kontanthjælpsmodtagere, der får hel eller delvis friplads.

Samlet viser undersøgelsen, at kun ca. en fjerdedel af

kontanthjælpsmodtagerne betaler. Resten får friplads, eller også undlader de

at betale det, de skal.

Opkrævning af betalingen efter bestemmelsen i bistandslovens § 49, dvs.

ved hjælp af administration af kontanthjælpen, bruges ifølge undersøgelsen

kun i ringe omfang af kommunerne.

Med henblik på at forebygge fremtidige restancer foreslås der derfor

indført en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan tilbageholde den

fremtidige månedlige betaling pr. barn i den fremtidige kontanthjælp.

Tilbageholdelsen kan således månedligt ikke overstige det beløb, der svarer

til den månedligt fastsatte betaling for ophold i dagpleje eller

daginstitution.

Med forslaget skal der først kunne iværksættes tilbageholdelse i

kontanthjælpen til dækning af den løbende betaling for dagtilbud, når der er

konstateret for sen betaling.

Det er med forslaget en klar forudsætning, at der som altovervejende

hovedregel skal foretages tilbageholdelse i kontanthjælpen, således at det

sikres, at der ikke opstår fremtidige restancer med dagtilbudsbetalingen.

Forslaget er dog udformet således, at det ikke er obligatorisk for

kommunalbestyrelsen at tilbageholde beløbet til dagtilbudsbetaling.

Kommunalbestyrelsen vil derfor i enkelte tilfælde kunne gøre undtagelse, hvis

der er formildende omstændigheder i forbindelse med overskridelse af

betalingsfristen, eller der i øvrigt er særlige sociale hensyn at tage til

forældrene.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 1991.

Kommunalbestyrelsen vil herefter på baggrund af manglende betaling for

dagtilbud kunne beslutte straks at anvende den foreslåede bestemmelse i

lovens § 49, stk. 2.

Forslaget har ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten

og kommunerne.

Med hensyn til forslagets administrative konsekvenser lægges det til

grund, at kommunernes merarbejde i forbindelse med tilbageholdelse i

kontanthjælpen vil blive modsvaret af et mindrearbejde med hensyn til

restanceinddrivelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, indsættes i § 49 som stk. 2:

» Stk. 2. Har en person, der modtager kontanthjælp efter § 37,

undladt at betale for dagpleje, jf. § 64, stk. 3, eller daginstitution, jf. §

73, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i

den fremtidige kontanthjælp.«

§ 49. Hvis en person, der søger hjælp efter bestemmelserne i dette

afsnit, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den kommunale rådgivning at

administrere kontante beløb, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis beslutte,

på hvilken måde hjælpen skal udbetales.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter