1994 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER SAMT I KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i
bestyrelsen.«
2. I § 69 a indsættes som stk. 7-9:
»Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §
69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte
forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder
dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et
flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse
udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en
forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og
for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i
forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen
udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.
Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions
bestyrelse.«
3. § 69 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i
dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan
Læs alt
beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«
4. § 70, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af §
73, stk. 5 og 6.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i
bestyrelsen.«.
2. I § 69 a indsættes som stk. 7 - 9:
» Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §
69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte
forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder
dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et
flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse
udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en
forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed, for
anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i
forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen
udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.
Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions
bestyrelse.«.
3. § 69 c, stk. 2 affattes således:
»Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse
med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være
repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«.
§ 2
Loven træder i kraft 1. januar 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dette lovforslag indeholder
- bestemmelser om bestyrelser med et flertal af valgte forældre i
selvejende daginstitutioner med hvilke kommunalbestyrelsen har indgået
overenskomst
- ændring af bestemmelsen om oprettelse af forældrebestyrelse i den
kommunale dagpleje
- ændring af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i kommunale
daginstitutioner og kommunal dagpleje.
1. Baggrunden for lovforslaget
Ved lov nr. 350 af 14. maj 1992 om ændring af bistandsloven blev der
indført regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og
kommunal dagpleje for børn, mens der ikke blev foretaget ændringer i
styrelsen af de selvejende daginstitutioner.
Der blev samtidig indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter
socialministeren inden udgangen af folketingsåret 1994-95 fremsætter forslag
om revision af bistandslovens § 69 a. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget
(L 195 1991-92) skal specielt spørgsmålet om forældreindflydelse ved de
selvejende daginstitutioner vurderes ved lovrevisionen.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forudsatte regeringen, at de
enkelte bestyrelser/foreninger/organisationer, der medvirker til etablering
af selvejende institutioner, sikrede forældre en indflydelse, der svarer til
den, der med loven blev etableret ved kommunale daginstitutioner. Endvidere
indgik det i forudsætningerne, at der allerede ved lovens vedtagelse var en
udvikling i gang henimod større grad af forældreflertal i de selvejende
daginstitutioners bestyrelser.
Reglerne om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal
dagpleje for børn trådte i kraft den 1. januar 1993, og har således fungeret
i 2 år.
2. Lovens ordning
Bestemmelserne om forældrebestyrelser er udformet som en rammelov, der
giver mulighed for en lokal udfyldelse af reglerne, både med hensyn til
forældrebestyrelsernes sammensætning og deres kompetence.
Kommunalbestyrelserne blev som noget nyt forpligtet til at fastlægge mål
og rammer for kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje, inden for
hvilke forældrebestyrelserne udøver deres virksomhed.
For de kommunale daginstitutioner gælder, at der skal oprettes en
forældrebestyrelse ved hver institution med et flertal af valgte forældre.
Der skal desuden vælges to repræsentanter af og blandt medarbejderne i
institutionen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at andre end forældre og medarbejdere indvælges, fx. repræsentanter
for samarbejdspartnere (dagplejen, foreninger etc.).
Forældrebestyrelserne har efter § 69 a, stk. 3, inden for de mål og rammer
som kommunalbestyrelsen har fastlagt, indflydelse på
- principperne for daginstitutionens virksomhed, fx. principper for
daginstitutionens aktiviteter, samarbejde mellem daginstitutionen og forældre
m.fl.
- principperne for anvendelse af en økonomisk ramme, der som minimum
indeholder »øvrige driftsudgifter«, d.v.s. det beløb institutionen
har som rådighedsbeløb ud over lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af
bygninger
- ansættelse af fast personale gennem indstillingsret til
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte at tillægge
forældrebestyrelserne yderligere kompetence. § 69 a, stk. 5, fastlægger
rammerne for hvilke opgaver, der kan delegeres til forældrebestyrelserne.
Yderligere delegation kan fx. omfatte
- rådighed over alle konti ved den enkelte institution, d.v.s. også løn og
vedligeholdelse
- fuld dispositionsfrihed inden for den tildelte budgetramme
- administrative opgaver
- beslutninger om evt. ferielukning og fastsættelse af den daglige
åbningstid.
Inden for disse kompetenceområder kan kommunalbestyrelsen delegere i
større eller mindre omfang og herved tage hensyn til lokale forhold. Omfanget
af kommunalbestyrelsens delegation skal fremgå af styrelsesvedtægten.
Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere ansvaret for den overordnede
dagtilbudsstruktur og de lokale socialpolitiske spørgsmål til
forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har således uden delegationsadgang
til forældrebestyrelserne ansvaret for
- tilsynet med institutionerne, jf. bistandslovens § 71
- visitationen til dagtilbud, jf. bistandslovens § 72
- fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser, jf.
bistandslovens § 73
- den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Bestyrelserne skal ikke have indsigt i enkeltpersoners forhold.
Lederen er ansvarlig både over for kommunalbestyrelse og
forældrebestyrelse for beslutninger vedrørende den pædagogiske
tilrettelæggelse af det daglige arbejde, d.v.s. for udmøntning af de
principper, forældrebestyrelsen har fastlagt, samt for at dette sker inden
for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer for daginstitutionerne
i kommunen. Lederen forudsættes desuden at fungere som sekretær for
forældrebestyrelsen og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder.
Lederen kan som følge af ledelsesbeføjelserne ikke indvælges som medlem af
forældrebestyrelsen.
Inden for den kommunale dagpleje skal kommunalbestyrelsen oprette
en forældrebestyrelse med et flertal af forældrerepræsentanter, såfremt mere
end halvdelen af forældrene med børn i dagplejen anmoder om det.
Kommunalbestyrelsen kan også af egen drift beslutte at oprette
forældrebestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal tilpasse forældrebestyrelsen til
dagplejens struktur og kan herunder beslutte at oprette mere end en
forældrebestyrelse. Der vælges to medarbejderrepræsentanter af og blandt
dagplejere og dagplejepædagoger. Dagplejelederen kan ikke vælges som medlem
af bestyrelsen.
Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på
- fastsættelse af overordnede principper for dagplejens virksomhed,
- fastsættelse af principper for anvendelsen af en budgetramme for
dagplejen inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Forældrebestyrelsen i dagplejen kan tillægges yderligere kompetence efter
samme retningslinier, som gælder for forældrebestyrelser i daginstitutioner.
Under hensyn til, at dagplejen er opdelt i mange små enheder, skal
forældrebestyrelsen ikke have indflydelse på aktiviteter og forhold i de
enkelte hjem, som typisk er et anliggende mellem det enkelte forældrepar og
dagplejeren.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for dagplejen, når
der etableres forældrebestyrelse i dagplejen.
Lederen af dagplejen er ansvarlig både over for kommunalbestyrelse og
forældrebestyrelse for beslutninger vedrørende den pædagogiske
tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen. Lederen forudsættes at fungere som
sekretær for forældrebestyrelsen og som sådan at deltage i
forældrebestyrelsens møder.
Selvejende daginstitutioner
Selvejende daginstitutioner er ikke omfattet af de gældende regler om
forældrebestyrelser.
Selvejende daginstitutioner er organiseret med en institutionsbestyrelse,
som har forældrevalgte repræsentanter, men ikke nødvendigvis forældreflertal.
I mange bestyrelser er der typisk repræsentanter for en forening,
organisation eller lignende, der har deltaget aktivt i institutionens
etablering. Denne forening ejer i mange tilfælde institutionens bygninger.
Selvejende daginstitutioner adskiller sig fra de kommunale institutioner
ved, at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger
styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler herom. Herunder kan det indgå, at institutionen drives ud fra et
bestemt idegrundlag/livssyn. Der skal indgås en driftsoverenskomst mellem den
selvejende daginstitution og den kommune, institutionen er beliggende i.
Bestyrelsesrepræsentanter i selvejende daginstitutioner har en videre
kompetence end forældrebestyrelsesmedlemmer i kommunale daginstitutioner. De
har således både arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar, herunder
dispositionsret over institutionens formue. Organisationen/foreningen ejer i
mange tilfælde de lokaler, som institutionen er beliggende i.
3. Udviklingen i ordningen
Socialministeriet har fulgt udviklingen med etablering af
forældrebestyrelser og har i september 1994 i samarbejde med Kommunernes
Landsforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige kommuner med
henblik på et grundlag for lovrevisionen. 258 kommuner har deltaget i
undersøgelsen. Socialministeriet har udarbejdet »Rapport om
Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn,» december 1994, om
undersøgelsen.
Kommunale daginstitutioner
Undersøgelsen viser, at der er oprettet forældrebestyrelser ved så godt
som alle kommunale daginstitutioner. Undersøgelsen omfatter 2.970 kommunale
daginstitutioner. Kun i 2 kommuner har der været så store problemer, at det
ikke er lykkedes at få etableret forældrebestyrelse i en enkelt institution i
hver af kommunerne.
Generelt er meldingerne fra kommunerne en stor tilfredshed med
styrelsesreformen. Arbejdet i forældrebestyrelserne er kommet godt fra start,
men er stadig inde i en indkøringsfase, hvor der er en vis usikkerhed om
kompetencefordelingen mellem de forskellige parter.
Undersøgelsen viser, at en del af uenighederne vedrører spørgsmål, som
hører under kommunernes kompetence, men samtidig er forhold, som forældrene
gerne ville have indflydelse på, fx. spørgsmål om dagtilbudsstrukturen,
pasningsgaranti og personalespørgsmål.
Dette kunne pege på, at nogle problemer kunne afværges gennem større
information om forældrebestyrelsernes arbejdsopgaver og om
kommunalbestyrelsernes beslutninger om de overordnede mål og rammer, som er
med til at afstikke forældrebestyrelsernes arbejdsfelt.
Den kommunale dagpleje
I 189 af de deltagende 258 kommuner er der etableret forældrebestyrelser i
dagplejen, mens der ikke er etableret forældrebestyrelser i de resterende 69
kommuner. Begrundelserne herfor er især manglende forældreinteresse, en
opfattelse af at de hidtidige forældreråd fungerer godt for dagplejen, og at
dagplejens særlige struktur gør det vanskeligere end i daginstitutionerne at
få forældrebestyrelserne til at fungere.
Kun i 15 % af kommunerne med forældrebestyrelser er det forældrene, der
har været initiativtagere til oprettelse af forældrebestyrelse, og i 5 % af
kommunerne er det sket i samarbejde mellem kommunalbestyrelse og forældre.
Det er således helt overvejende kommunalbestyrelserne, der har været
initiativtagere.
Selvom kommunerne finder det vanskeligere at få indpasset
forældrebestyrelser i dagplejen end i daginstitutionerne, er der kun få
tilkendegivelser om, at kommunerne har haft væsentlige problemer i
forbindelse med forældrebestyrelsernes arbejde i dagplejen.
Uhensigtsmæssigheder i de gældende lovregler om
forældrebestyrelser
Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de gældende regler om
forældrebestyrelser på nogle punkter forekommer uhensigtsmæssige for
forældrebestyrelsernes virksomhed.
Det opleves som et problem at få kontinuitet i arbejdet i
forældrebestyrelserne, fordi forældrene ofte skiftes hurtigt ud i forbindelse
med, at barnet flytter til anden type dagtilbud. Dette kan dog ikke ændres
gennem bestemmelserne om forældrebestyrelser, men et godt
informationsgrundlag til indføring i arbejdet kan medvirke til, at forældrene
hurtigt bliver fortrolige med bestyrelsesarbejdet. En udvikling i retning af
et institutionstilbud til børn under skolealderen (0-6 års-institutioner) vil
også have den fordel, at kontinuiteten i forældrebestyrelserne øges.
Direkte til regelsættet er der meldinger om, at bestemmelsen om to
medarbejderrepræsentanter ikke er hensigtsmæssig for dagplejens vedkommende
på grund af dens størrelse og organisering. Selvom der er mulighed for at
opdele dagplejen med flere forældrebestyrelser, foretrækker mange kommuner en
bestyrelse af hensyn til koordineringen.
Tilsvarende er der tilkendegivelser om, at bestemmelsen om to
medarbejderrepræsentanter i daginstitutionerne er for bindende. Der kan både
være behov for mindre og større repræsentation afhængig af institutionens
størrelse. I situationer med fællesbestyrelser for flere daginstitutioner
eller mellem daginstitution og dagpleje er der ligeledes ønsker om at kunne
tilpasse medarbejderrepræsentationen til de konkrete forhold.
De selvejende daginstitutioner
I undersøgelsen er kommunerne specielt blevet spurgt om udviklingen i
forældreindflydelsen i de selvejende daginstitutioner.
Af de 258 kommuner, der er med i undersøgelsen, har de 187 kommuner
selvejende daginstitutioner. I alt er der i disse kommuner 1462 selvejende
daginstitutioner.
Pr. 1. september 1994 havde halvdelen af de selvejende daginstitutioner
ifølge kommunernes oplysninger faktisk forældreflertal, d.v.s. i 741
institutioner. Heraf er forældreflertallet formaliseret gennem vedtægterne i
631 institutioner, mens forældreflertallet for den resterende del, d.v.s. i
110 institutioner, typisk er sikret ved, at nogle forældre til børn i
institutionen er valgt ind som organisations/foreningsrepræsentanter. Der er
således ikke sikkerhed for, at der også vil være forældreflertal efter et
nyvalg til bestyrelsen. Kommunerne har ikke givet oplysninger om
bestyrelsessammensætningen i 123 bestyrelser. Tilbage er ifølge kommunernes
oplysninger 598 selvejende daginstitutioner uden forældreflertal.
Besvarelserne viser, at godt 200 institutioner har fået forældreflertal i
bestyrelserne efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1993. Kun ganske få
selvejende daginstitutioner er ændret til kommunale institutioner i perioden
efter 1. januar 1993.
Det er tydeligt, at der gradvist kommer forældreflertal i flere og flere
bestyrelser. Det fremgår således, at kommunerne har kendskab til, at der er
vedtægtsændringer undervejs i 80 institutioner.
Undersøgelsen peger imidlertid også på, at der vil være en større gruppe
selvejende daginstitutioner, som af forskellige grunde ikke ønsker at få
forældreflertal i bestyrelserne. De væsentligste årsager synes at være et
hensyn til beskyttelse af de selvejende daginstitutioners særlige forhold,
fx. økonomi, fundats, ideologiske grundlag samt at bestyrelsen er personalets
arbejdsgiver.
4. Sammenfatning
Undersøgelsen viser således, at der i de sidste år har været en positiv
udvikling i antallet af selvejende daginstitutioner med flertal af forældre i
bestyrelsen, men at der fortsat er mange institutioner uden forældreflertal.
Samtidig har en del institutioner tilkendegivet, at de afventer en eventuel
lovgivning på området.
Under hensyn til at forældre ikke nødvendigvis har indflydelse på,
hvilken institutionsplads de får tilbudt, herunder om der er tale om en
kommunal eller en selvejende institution, og at der generelt udtrykkes
tilfredshed med den nye styreform i de kommunale daginstitutioner, bør
forældrene sikres samme indflydelse på forholdene i daginstitutionen, uanset
om deres barn er i en kommunal eller en selvejende daginstitution.
På den anden side kan der ikke ses bort fra en usikkerhed i en mindre del
af de selvejende daginstitutioner over for indførelse af forældreflertal.
Denne usikkerhed kan ikke tages som udtryk for en modstand mod
forældreindflydelse, men snarere for en bekymring for om den vil fortrænge et
folkeligt engagement, der udspringer af en særlig livsholdning eller et
værdigrundlag. Dette engagement, som en meget stor del af arbejdet i de
frivillige organisationer hviler på, er en af grundpillerne i det danske
foreningsliv og en vigtig forudsætning for at virke som samarbejdspartner ved
løsning af de opgaver, der ellers er offentlige.
Styrelsen af de selvejende daginstitutioner skal derfor afbalanceres
mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen,
således at der fortsat er en vigtig rolle at udfylde som frivillig
organisation, der driver en selvejende daginstitution, og at et
flertal af forældre på lige fod med forældre i kommunale institutioner kan
fastsætte principper for institutionens virksomhed.
Der kan på denne baggrund opstilles to modeller for, hvordan forældrene
sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i de
kommunale daginstitutioner, på en måde, der samtidig sikrer respekt for de
frivillige organisationers livsholdning/idegrundlag i de selvejende
daginstitutioner.
Model 1.
Et flertal af forældre kan indvælges i den eksisterende
institutionsbestyrelse som fuldgyldige medlemmer.
Dette indebærer, at forældreflertallet får del i hele kompetencen i den
selvejende institutions bestyrelse, d.v.s. også arbejdsgiverkompetencen og
det økonomiske ansvar. Det kan eventuelt gennem vedtægten fastlægges, at
visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal, fx. spørgsmål
vedrørende institutionens overordnede idegrundlag/livssyn, afgørelser
vedrørende institutionens formueforhold, ansættelse af leder/personale i
øvrigt samt vedtægtsændringer. Hermed sikres der en mindretalsbeskyttelse til
organisationen/foreningen i spørgsmål, der typisk må anses for at være
grundlæggende for institutionen.
Enighed eller kvalificeret flertal kan dog ikke kræves for så vidt angår
beslutninger vedrørende
- principperne for daginstitutionens virksomhed
- principperne for anvendelse af en budgetramme,
som efter forslaget hører under forældrebestyrelsens minimumskompetence.
Hermed sikres, at forældre med børn i selvejende daginstitutioner får en
indflydelse, der som minimum svarer til den, forældre med børn i kommunale
daginstitutioner som minimum er sikret.
Model 2.
Styrelsen af de selvejende daginstitutioner kan deles op i en
institutionsbestyrelse med stort set samme kompetence, som de nuværende
bestyrelser i selvejende institutioner har, og hvor forældre, lederen og
medarbejderrepræsentanter kan have adgang til at deltage, og en
forældrebestyrelse , som får samme kompetence og sammensætning som
forældrebestyrelserne for de kommunale daginstitutioner.
Denne model opererer således med to adskilte bestyrelser, hvor
institutionsbestyrelsen fortsat har arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske
ansvar og fastlægger institutionens formål og idegrundlag, mens
forældrebestyrelsen får kompetence i samme spørgsmål, som
forældrebestyrelserne har i kommunale daginstitutioner.
Det er den enkelte selvejende institutions bestyrelse, der gennem
vedtægten fastlægger, hvilken model man ønsker. Det påhviler
kommunalbestyrelsen at påse, at vedtægterne om nødvendigt ændres i
overensstemmelse med reglerne som forudsætning for fortsat driftsoverenskomst
med den selvejende daginstitution.
Såfremt institutionen ikke retter vedtægterne ind efter bestemmelserne i
denne lov, kan kommunalbestyrelsen opsige overenskomsten med institutionen i
overensstemmelse med de regler for opsigelse, der er fastsat i
overenskomsten.
For så vidt angår medarbejderrepræsentanter er der særlige forhold, der
gør sig gældende i den selvejende institutions bestyrelse. Her tænkes på den
videre kompetence i form af arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar
for bestyrelsesmedlemmerne.
På samme måde som i de kommunale institutioner er det vigtigt, at
medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af de principper, der
har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.
Det forudsættes derfor, at lederen og repræsentanter for medarbejderne
deltager i den selvejende daginstitutions bestyrelses møder. Spørgsmålet om,
hvorvidt medarbejdere er medlem af den selvejende institutions bestyrelse,
fastlægges ligesom spørgsmålet om medarbejdernes eventuelle stemmeret i
vedtægten for institutionen.
Når der etableres en forældrebestyrelse, fremgår det af lovforslaget, at
medarbejderne skal være repræsenteret heri. Hermed sikres der en ligestilling
med forældrebestyrelser i de kommunale daginstitutioner.
Efter forslaget udformes reglerne som rammebestemmelser, der giver
mulighed for at udforme vedtægterne under hensyn til de særlige forhold, der
gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution.
Med forslaget sker der ingen ændring af de selvejende daginstitutioners
status i relation til forvaltningsloven og offentlighedsloven.
For så vidt angår de kommunale daginstitutioner er der i bistandslovens §
69 a, stk. 5, en adgang for kommunalbestyrelsen til at delegere kompetence
til forældrebestyrelsen udover den selvstændige kompetence, der tillægges
forældrebestyrelserne i § 69 a, stk. 3. En tilsvarende ny bestemmelse er ikke
nødvendig for så vidt angår de selvejende institutioner, idet
kommunalbestyrelserne i bistandslovens § 9, stk. 3, allerede har adgang til
at delegere kompetence til den selvejende daginstitutions bestyrelse.
Institutionsbestyrelsen kan uden særlig hjemmel delegere kompetence videre
til en forældrebestyrelse.
Efter forslaget ændres reglerne for forældrebestyrelser i dagplejen,
således at alle forældre med børn i dagplejen sikres mulighed for
indflydelse.
Dagplejen er det mest udbredte dagtilbud for børn under 3 år, og i et
meget stort antal kommuner er den kommunale dagpleje det eneste tilbud til
denne aldersgruppe. Med forslaget sikres, at forældre med børn i dagpleje får
mulighed for indflydelse på linie med forældre med børn i daginstitution.
Endelig synes der ifølge kommunernes oplysninger at være behov for en
opblødning af bestemmelserne om, at der ubetinget skal være to
medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelserne, således at der kan tages
hensyn til de meget store forskelle, der er fra institution til institution
samt inden for dagplejens størrelse og organisering.
Det foreslås derfor, at medarbejderrepræsentationen kan afstemmes med
institutionernes og dagplejens størrelse.
5. Administrative konsekvenser
Lovforslaget kan medføre ubetydelige administrative konsekvenser for
kommunerne som følge af godkendelse af vedtægtsændringer.
6. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for det økonomiske mellemværende mellem
kommuner og stat. Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring vil det fortsat være det normale, at der indgår
to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen i kommunale
daginstitutioner, men det bliver muligt, at der kan være flere
medarbejderrepræsentanter i meget store institutioner, og man kan nøjes med
en medarbejderrepræsentant i meget små institutioner.
Til nr. 2
Stk. 7. Den foreslåede bestemmelse angiver forpligtelsen til at
sørge for, at der i de selvejende daginstitutioner er en forældrebestyrelse
med et flertal af valgte forældre. Bestemmelsen omfatter kun daginstitutioner
med kontrolleret fremmøde af børnene, d.v.s. som udgangspunkt tilbud, der
løser et behov for pasning af børn svarende til bestemmelserne vedrørende
kommunale daginstitutioner.
Der er ikke nogen forpligtelse til at etablere forældrebestyrelse, hvis
der i institutionsbestyrelsen er flertal af valgte forældre og dette fremgår
af vedtægtsbestemmelserne.
Bestemmelsen angiver således, at bestyrelsen med et flertal af valgte
forældre kan være en del af institutionsbestyrelsen, d.v.s. en en-strenget
bestyrelse. Der er endvidere mulighed for en to-strenget
bestyrelseskonstruktion, d.v.s en institutionsbestyrelse, der har den
overordnede kompetence vedrørende den selvejende daginstitution, og en
forældrebestyrelse, som har den mere begrænsede kompetence, jf. nedenfor.
Der er således valgfrihed for institutionerne til at beslutte, hvorvidt
man ønsker den ene eller den anden model.
Regler for styrelse af selvejende daginstitutioner fastsættes i en vedtægt
for den enkelte institution. Vedtægten skal indeholde regler om eventuel
opdeling af bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse,
samt i hvilket omfang forældre- og medarbejderrepræsentanter har indflydelse
på forhold som idegrundlag og formål, fundats, formueforhold samt
arbejdsgiveransvar og økonomisk ansvar. Det skal endvidere fremgå, hvordan
bestyrelsen sammensættes, herunder hvordan medarbejdere indgår i bestyrelsen,
hvilke regler for valg/valgperiode der følges etc. Spørgsmålet om
medarbejderrepræsentanters stemmeret skal også indgå i vedtægten.
Kommunalbestyrelsen godkender nye vedtægter og ændringer i eksisterende
vedtægter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen.
Stk. 8. Bestemmelsen angiver, at det i den selvejende institutions
vedtægt skal være angivet, hvilken kompetence en forældrebestyrelse skal
tillægges. Med bestemmelsen sikres, at en bestyrelse med et flertal af
forældre som minimum tillægges en kompetence, der svarer til den kompetence,
forældre med børn i kommunale dagtilbud skal tillægges, d.v.s.
- indflydelse på principperne for daginstitutionernes virksomhed
- indflydelse på principperne for anvendelse af en økonomisk ramme
- indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse
af personale i daginstitutionen.
Kompetencen udøves under respekt for kommunalbestyrelsens overordnede mål
og rammer samt den i vedtægten fastsatte målsætning og idegrundlaget.
I vedtægten fastlægges endvidere den nærmere bestyrelseskompetence i
henholdsvis institutionsbestyrelsen og en eventuel forældrebestyrelse,
herunder hvorvidt beslutninger vedrørende institutionens overordnede formål
og formueforhold forudsætter enstemmighed eller særligt kvalificeret flertal
i en institutionsbestyrelse.
I en selvejende institution, hvor der vælges en to-strenget model, d.v.s.
der oprettes en forældrebestyrelse, vil kompetencefordelingen mellem
institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen i fx. en menighedsinstitution
kunne beskrives således:
Institutionsbestyrelsen fastlægger institutionens formål , fx. at
den drives ud fra en kristen etik og næstekærlighed og bygger på Folkekirkens
ödegrundlag.
Forældrebestyrelsen fastlægger inden for dette værdigrundlag
principperne for institutionens virksomhed , fx. hvordan fremmes
næstekærligheden, principper for samarbejdet med kirken, for det pædagogiske
arbejde og budgettet.
Lederen af institutionen fastlægger hvilke konkrete handlinger ,
der udmønter forældrebestyrelsens principper, fx. deltagelse i forskellige
gudstjenester, hvordan man i dagligdagen hjælper hinanden og hvilke
eventyr/historier der læses for at fremme de pædagogiske principper.
I vedtægten for den selvejende daginstitution fastlægges således, hvordan
forældrebestyrelsens kompetence afgrænses i forhold til
institutionsbestyrelsens overordnede kompetence vedrørende idegrundlag og
formål, fundats og formueforhold samt arbejdsgiveransvar og økonomiske
ansvar.
Stk. 9. Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af lederens
funktion i forhold til såvel institutionsbestyrelsen som en
forældrebestyrelse. Lederen træffer administrative dispositioner inden for
bestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift. Lederen har ansvaret
for tilrettelæggelse af institutionens drift herunder det pædagogiske arbejde
under hensyn til de principper, der besluttes af en forældrebestyrelse og
under hensyn til institutionens formål og ödegrundlag.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen forpligtes til
at oprette som minimum en forældrebestyrelse i dagplejen. Hermed vil der ske
en formel ligestilling af forældre med børn optaget i den kommunale dagpleje
med forældre med børn optaget i kommunale daginstitutioner.
Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at det fortsat vil være det
normale, at der indgår to medarbejderrepræsenter i forældrebestyrelsen i den
kommunale dagpleje, men det vil blive muligt at afpasse antallet af
medarbejderrepræsentanter efter forholdene i dagplejen.
Der kan fortsat oprettes flere forældrebestyrelser i den kommunale
dagpleje.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994, som senest ændret ved lov nr. 34 af 18. januar 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i
bestyrelsen.«.
§ 69 a. - - -
Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre. I bestyrelsen indgår 2
repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne i daginstitutionen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have
stemmeret.
- - -
2. I § 69 a indsættes som stk. 7 - 9:
» Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §
69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte
forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder
dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et
flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse
udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en
forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed, for
anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i
forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen
udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.
Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for forældrebestyrelsen og den selvejende institutions
bestyrelse.«.
3. § 69 c, stk. 2, affattes således:
»Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse
med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være
repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«.
§ 69 c. - - -
Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end
halvdelen af forældrene til børn optaget i den kommunale dagpleje anmoder
herom. I bestyrelsen indgår 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne
i dagplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne
skal have stemmeret.
(Vedr. § 69 c: Den gældende lovtekst træder i kraft 1. juli 1995)
- - -
Ændringsforslag
Af Bruno Jerup (EL):
Til § 1 4) Nr. 1 affattes således:
»1. § 69 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes
således:
»Medarbejderne i daginstitutionerne skal være repræsenteret med
mindst 2 repræsentanter i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne har
stemmeret i bestyrelsen.«»
5) Nr. 3 affattes således:
»3. § 69 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i
dagplejen skal være repræsenteret med mindst 2 repræsentanter i bestyrelsen.
Medarbejderrepræsentanterne har stemmeret i bestyrelsen.«»
Bemærkninger
Til nr. 4 og 5 Ændringsforslagene vil være en forbedring af det
foreliggende lovforslag, idet et lovfæstet krav om mindst 2
medarbejderrepræsentanter vil styrke deltagelsen fra de ansattes side.
Enhedslisten mener, at det er naturligt, at man nu tager skridtet fuldt ud og
giver de ansatte stemmeret i bestyrelserne. Det er i forvejen sådan, at dette
er tilfældet i 98 pct. af kommunerne. En lovfæstelse heraf vil således have
en minimal praktisk konsekens.
Efter 2. behandling den 11. maj 1995
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i
bestyrelsen.«
2. I § 69 a indsættes som stk. 7-9:
»Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §
69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte
forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder
dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et
flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse
udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en
forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og
for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i
forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen
udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.
Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions
bestyrelse.«
3. § 69 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i
dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«
4. § 70, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af §
73, stk. 5 og 6.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1991 BTL 195 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN) NR L 195 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1994 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ADSKILLELSE AF REGLERNE OM PRIVAT OG KOMMUNALT FORMIDLET DAGPLEJE SAMT FASTSÆTTELSE AF SÆRSKILTE BESTEMMELSER OM KLUBTILBUD M.V.) Retsinformation · 23. december 1994
- Forslag til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Retsinformation · 24. maj 2007
- Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Retsinformation · 16. august 2025
- Orientering om ændring af dagtilbudsloven - Lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.) (Til alle kommuner m.fl.) Retsinformation · 18. august 2018