Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER SAMT I KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN M.V.)

1994/1 LSF 184Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december

1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i

bestyrelsen.«

2. I § 69 a indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §

69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte

forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder

dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et

flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse

udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en

forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og

for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i

forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen

udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og

rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og

pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens

virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions

bestyrelse.«

3. § 69 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i

dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan

Læs alt

beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«

4. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af §

73, stk. 5 og 6.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december

1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i

bestyrelsen.«.

2. I § 69 a indsættes som stk. 7 - 9:

» Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §

69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte

forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder

dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et

flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse

udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en

forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed, for

anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i

forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen

udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og

rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og

pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens

virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions

bestyrelse.«.

3. § 69 c, stk. 2 affattes således:

»Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse

med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være

repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«.

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag indeholder

- bestemmelser om bestyrelser med et flertal af valgte forældre i

selvejende daginstitutioner med hvilke kommunalbestyrelsen har indgået

overenskomst

- ændring af bestemmelsen om oprettelse af forældrebestyrelse i den

kommunale dagpleje

- ændring af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i kommunale

daginstitutioner og kommunal dagpleje.

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 350 af 14. maj 1992 om ændring af bistandsloven blev der

indført regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og

kommunal dagpleje for børn, mens der ikke blev foretaget ændringer i

styrelsen af de selvejende daginstitutioner.

Der blev samtidig indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter

socialministeren inden udgangen af folketingsåret 1994-95 fremsætter forslag

om revision af bistandslovens § 69 a. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget

(L 195 1991-92) skal specielt spørgsmålet om forældreindflydelse ved de

selvejende daginstitutioner vurderes ved lovrevisionen.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forudsatte regeringen, at de

enkelte bestyrelser/foreninger/organisationer, der medvirker til etablering

af selvejende institutioner, sikrede forældre en indflydelse, der svarer til

den, der med loven blev etableret ved kommunale daginstitutioner. Endvidere

indgik det i forudsætningerne, at der allerede ved lovens vedtagelse var en

udvikling i gang henimod større grad af forældreflertal i de selvejende

daginstitutioners bestyrelser.

Reglerne om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal

dagpleje for børn trådte i kraft den 1. januar 1993, og har således fungeret

i 2 år.

2. Lovens ordning

Bestemmelserne om forældrebestyrelser er udformet som en rammelov, der

giver mulighed for en lokal udfyldelse af reglerne, både med hensyn til

forældrebestyrelsernes sammensætning og deres kompetence.

Kommunalbestyrelserne blev som noget nyt forpligtet til at fastlægge mål

og rammer for kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje, inden for

hvilke forældrebestyrelserne udøver deres virksomhed.

For de kommunale daginstitutioner gælder, at der skal oprettes en

forældrebestyrelse ved hver institution med et flertal af valgte forældre.

Der skal desuden vælges to repræsentanter af og blandt medarbejderne i

institutionen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at andre end forældre og medarbejdere indvælges, fx. repræsentanter

for samarbejdspartnere (dagplejen, foreninger etc.).

Forældrebestyrelserne har efter § 69 a, stk. 3, inden for de mål og rammer

som kommunalbestyrelsen har fastlagt, indflydelse på

- principperne for daginstitutionens virksomhed, fx. principper for

daginstitutionens aktiviteter, samarbejde mellem daginstitutionen og forældre

m.fl.

- principperne for anvendelse af en økonomisk ramme, der som minimum

indeholder »øvrige driftsudgifter«, d.v.s. det beløb institutionen

har som rådighedsbeløb ud over lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af

bygninger

- ansættelse af fast personale gennem indstillingsret til

kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte at tillægge

forældrebestyrelserne yderligere kompetence. § 69 a, stk. 5, fastlægger

rammerne for hvilke opgaver, der kan delegeres til forældrebestyrelserne.

Yderligere delegation kan fx. omfatte

- rådighed over alle konti ved den enkelte institution, d.v.s. også løn og

vedligeholdelse

- fuld dispositionsfrihed inden for den tildelte budgetramme

- administrative opgaver

- beslutninger om evt. ferielukning og fastsættelse af den daglige

åbningstid.

Inden for disse kompetenceområder kan kommunalbestyrelsen delegere i

større eller mindre omfang og herved tage hensyn til lokale forhold. Omfanget

af kommunalbestyrelsens delegation skal fremgå af styrelsesvedtægten.

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere ansvaret for den overordnede

dagtilbudsstruktur og de lokale socialpolitiske spørgsmål til

forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har således uden delegationsadgang

til forældrebestyrelserne ansvaret for

- tilsynet med institutionerne, jf. bistandslovens § 71

- visitationen til dagtilbud, jf. bistandslovens § 72

- fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser, jf.

bistandslovens § 73

- den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Bestyrelserne skal ikke have indsigt i enkeltpersoners forhold.

Lederen er ansvarlig både over for kommunalbestyrelse og

forældrebestyrelse for beslutninger vedrørende den pædagogiske

tilrettelæggelse af det daglige arbejde, d.v.s. for udmøntning af de

principper, forældrebestyrelsen har fastlagt, samt for at dette sker inden

for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer for daginstitutionerne

i kommunen. Lederen forudsættes desuden at fungere som sekretær for

forældrebestyrelsen og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder.

Lederen kan som følge af ledelsesbeføjelserne ikke indvælges som medlem af

forældrebestyrelsen.

Inden for den kommunale dagpleje skal kommunalbestyrelsen oprette

en forældrebestyrelse med et flertal af forældrerepræsentanter, såfremt mere

end halvdelen af forældrene med børn i dagplejen anmoder om det.

Kommunalbestyrelsen kan også af egen drift beslutte at oprette

forældrebestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal tilpasse forældrebestyrelsen til

dagplejens struktur og kan herunder beslutte at oprette mere end en

forældrebestyrelse. Der vælges to medarbejderrepræsentanter af og blandt

dagplejere og dagplejepædagoger. Dagplejelederen kan ikke vælges som medlem

af bestyrelsen.

Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på

- fastsættelse af overordnede principper for dagplejens virksomhed,

- fastsættelse af principper for anvendelsen af en budgetramme for

dagplejen inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.

Forældrebestyrelsen i dagplejen kan tillægges yderligere kompetence efter

samme retningslinier, som gælder for forældrebestyrelser i daginstitutioner.

Under hensyn til, at dagplejen er opdelt i mange små enheder, skal

forældrebestyrelsen ikke have indflydelse på aktiviteter og forhold i de

enkelte hjem, som typisk er et anliggende mellem det enkelte forældrepar og

dagplejeren.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for dagplejen, når

der etableres forældrebestyrelse i dagplejen.

Lederen af dagplejen er ansvarlig både over for kommunalbestyrelse og

forældrebestyrelse for beslutninger vedrørende den pædagogiske

tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen. Lederen forudsættes at fungere som

sekretær for forældrebestyrelsen og som sådan at deltage i

forældrebestyrelsens møder.

Selvejende daginstitutioner

Selvejende daginstitutioner er ikke omfattet af de gældende regler om

forældrebestyrelser.

Selvejende daginstitutioner er organiseret med en institutionsbestyrelse,

som har forældrevalgte repræsentanter, men ikke nødvendigvis forældreflertal.

I mange bestyrelser er der typisk repræsentanter for en forening,

organisation eller lignende, der har deltaget aktivt i institutionens

etablering. Denne forening ejer i mange tilfælde institutionens bygninger.

Selvejende daginstitutioner adskiller sig fra de kommunale institutioner

ved, at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger

styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige

regler herom. Herunder kan det indgå, at institutionen drives ud fra et

bestemt idegrundlag/livssyn. Der skal indgås en driftsoverenskomst mellem den

selvejende daginstitution og den kommune, institutionen er beliggende i.

Bestyrelsesrepræsentanter i selvejende daginstitutioner har en videre

kompetence end forældrebestyrelsesmedlemmer i kommunale daginstitutioner. De

har således både arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar, herunder

dispositionsret over institutionens formue. Organisationen/foreningen ejer i

mange tilfælde de lokaler, som institutionen er beliggende i.

3. Udviklingen i ordningen

Socialministeriet har fulgt udviklingen med etablering af

forældrebestyrelser og har i september 1994 i samarbejde med Kommunernes

Landsforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige kommuner med

henblik på et grundlag for lovrevisionen. 258 kommuner har deltaget i

undersøgelsen. Socialministeriet har udarbejdet »Rapport om

Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn,» december 1994, om

undersøgelsen.

Kommunale daginstitutioner

Undersøgelsen viser, at der er oprettet forældrebestyrelser ved så godt

som alle kommunale daginstitutioner. Undersøgelsen omfatter 2.970 kommunale

daginstitutioner. Kun i 2 kommuner har der været så store problemer, at det

ikke er lykkedes at få etableret forældrebestyrelse i en enkelt institution i

hver af kommunerne.

Generelt er meldingerne fra kommunerne en stor tilfredshed med

styrelsesreformen. Arbejdet i forældrebestyrelserne er kommet godt fra start,

men er stadig inde i en indkøringsfase, hvor der er en vis usikkerhed om

kompetencefordelingen mellem de forskellige parter.

Undersøgelsen viser, at en del af uenighederne vedrører spørgsmål, som

hører under kommunernes kompetence, men samtidig er forhold, som forældrene

gerne ville have indflydelse på, fx. spørgsmål om dagtilbudsstrukturen,

pasningsgaranti og personalespørgsmål.

Dette kunne pege på, at nogle problemer kunne afværges gennem større

information om forældrebestyrelsernes arbejdsopgaver og om

kommunalbestyrelsernes beslutninger om de overordnede mål og rammer, som er

med til at afstikke forældrebestyrelsernes arbejdsfelt.

Den kommunale dagpleje

I 189 af de deltagende 258 kommuner er der etableret forældrebestyrelser i

dagplejen, mens der ikke er etableret forældrebestyrelser i de resterende 69

kommuner. Begrundelserne herfor er især manglende forældreinteresse, en

opfattelse af at de hidtidige forældreråd fungerer godt for dagplejen, og at

dagplejens særlige struktur gør det vanskeligere end i daginstitutionerne at

få forældrebestyrelserne til at fungere.

Kun i 15 % af kommunerne med forældrebestyrelser er det forældrene, der

har været initiativtagere til oprettelse af forældrebestyrelse, og i 5 % af

kommunerne er det sket i samarbejde mellem kommunalbestyrelse og forældre.

Det er således helt overvejende kommunalbestyrelserne, der har været

initiativtagere.

Selvom kommunerne finder det vanskeligere at få indpasset

forældrebestyrelser i dagplejen end i daginstitutionerne, er der kun få

tilkendegivelser om, at kommunerne har haft væsentlige problemer i

forbindelse med forældrebestyrelsernes arbejde i dagplejen.

Uhensigtsmæssigheder i de gældende lovregler om

forældrebestyrelser

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de gældende regler om

forældrebestyrelser på nogle punkter forekommer uhensigtsmæssige for

forældrebestyrelsernes virksomhed.

Det opleves som et problem at få kontinuitet i arbejdet i

forældrebestyrelserne, fordi forældrene ofte skiftes hurtigt ud i forbindelse

med, at barnet flytter til anden type dagtilbud. Dette kan dog ikke ændres

gennem bestemmelserne om forældrebestyrelser, men et godt

informationsgrundlag til indføring i arbejdet kan medvirke til, at forældrene

hurtigt bliver fortrolige med bestyrelsesarbejdet. En udvikling i retning af

et institutionstilbud til børn under skolealderen (0-6 års-institutioner) vil

også have den fordel, at kontinuiteten i forældrebestyrelserne øges.

Direkte til regelsættet er der meldinger om, at bestemmelsen om to

medarbejderrepræsentanter ikke er hensigtsmæssig for dagplejens vedkommende

på grund af dens størrelse og organisering. Selvom der er mulighed for at

opdele dagplejen med flere forældrebestyrelser, foretrækker mange kommuner en

bestyrelse af hensyn til koordineringen.

Tilsvarende er der tilkendegivelser om, at bestemmelsen om to

medarbejderrepræsentanter i daginstitutionerne er for bindende. Der kan både

være behov for mindre og større repræsentation afhængig af institutionens

størrelse. I situationer med fællesbestyrelser for flere daginstitutioner

eller mellem daginstitution og dagpleje er der ligeledes ønsker om at kunne

tilpasse medarbejderrepræsentationen til de konkrete forhold.

De selvejende daginstitutioner

I undersøgelsen er kommunerne specielt blevet spurgt om udviklingen i

forældreindflydelsen i de selvejende daginstitutioner.

Af de 258 kommuner, der er med i undersøgelsen, har de 187 kommuner

selvejende daginstitutioner. I alt er der i disse kommuner 1462 selvejende

daginstitutioner.

Pr. 1. september 1994 havde halvdelen af de selvejende daginstitutioner

ifølge kommunernes oplysninger faktisk forældreflertal, d.v.s. i 741

institutioner. Heraf er forældreflertallet formaliseret gennem vedtægterne i

631 institutioner, mens forældreflertallet for den resterende del, d.v.s. i

110 institutioner, typisk er sikret ved, at nogle forældre til børn i

institutionen er valgt ind som organisations/foreningsrepræsentanter. Der er

således ikke sikkerhed for, at der også vil være forældreflertal efter et

nyvalg til bestyrelsen. Kommunerne har ikke givet oplysninger om

bestyrelsessammensætningen i 123 bestyrelser. Tilbage er ifølge kommunernes

oplysninger 598 selvejende daginstitutioner uden forældreflertal.

Besvarelserne viser, at godt 200 institutioner har fået forældreflertal i

bestyrelserne efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1993. Kun ganske få

selvejende daginstitutioner er ændret til kommunale institutioner i perioden

efter 1. januar 1993.

Det er tydeligt, at der gradvist kommer forældreflertal i flere og flere

bestyrelser. Det fremgår således, at kommunerne har kendskab til, at der er

vedtægtsændringer undervejs i 80 institutioner.

Undersøgelsen peger imidlertid også på, at der vil være en større gruppe

selvejende daginstitutioner, som af forskellige grunde ikke ønsker at få

forældreflertal i bestyrelserne. De væsentligste årsager synes at være et

hensyn til beskyttelse af de selvejende daginstitutioners særlige forhold,

fx. økonomi, fundats, ideologiske grundlag samt at bestyrelsen er personalets

arbejdsgiver.

4. Sammenfatning

Undersøgelsen viser således, at der i de sidste år har været en positiv

udvikling i antallet af selvejende daginstitutioner med flertal af forældre i

bestyrelsen, men at der fortsat er mange institutioner uden forældreflertal.

Samtidig har en del institutioner tilkendegivet, at de afventer en eventuel

lovgivning på området.

Under hensyn til at forældre ikke nødvendigvis har indflydelse på,

hvilken institutionsplads de får tilbudt, herunder om der er tale om en

kommunal eller en selvejende institution, og at der generelt udtrykkes

tilfredshed med den nye styreform i de kommunale daginstitutioner, bør

forældrene sikres samme indflydelse på forholdene i daginstitutionen, uanset

om deres barn er i en kommunal eller en selvejende daginstitution.

På den anden side kan der ikke ses bort fra en usikkerhed i en mindre del

af de selvejende daginstitutioner over for indførelse af forældreflertal.

Denne usikkerhed kan ikke tages som udtryk for en modstand mod

forældreindflydelse, men snarere for en bekymring for om den vil fortrænge et

folkeligt engagement, der udspringer af en særlig livsholdning eller et

værdigrundlag. Dette engagement, som en meget stor del af arbejdet i de

frivillige organisationer hviler på, er en af grundpillerne i det danske

foreningsliv og en vigtig forudsætning for at virke som samarbejdspartner ved

løsning af de opgaver, der ellers er offentlige.

Styrelsen af de selvejende daginstitutioner skal derfor afbalanceres

mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen,

således at der fortsat er en vigtig rolle at udfylde som frivillig

organisation, der driver en selvejende daginstitution, og at et

flertal af forældre på lige fod med forældre i kommunale institutioner kan

fastsætte principper for institutionens virksomhed.

Der kan på denne baggrund opstilles to modeller for, hvordan forældrene

sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i de

kommunale daginstitutioner, på en måde, der samtidig sikrer respekt for de

frivillige organisationers livsholdning/idegrundlag i de selvejende

daginstitutioner.

Model 1.

Et flertal af forældre kan indvælges i den eksisterende

institutionsbestyrelse som fuldgyldige medlemmer.

Dette indebærer, at forældreflertallet får del i hele kompetencen i den

selvejende institutions bestyrelse, d.v.s. også arbejdsgiverkompetencen og

det økonomiske ansvar. Det kan eventuelt gennem vedtægten fastlægges, at

visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal, fx. spørgsmål

vedrørende institutionens overordnede idegrundlag/livssyn, afgørelser

vedrørende institutionens formueforhold, ansættelse af leder/personale i

øvrigt samt vedtægtsændringer. Hermed sikres der en mindretalsbeskyttelse til

organisationen/foreningen i spørgsmål, der typisk må anses for at være

grundlæggende for institutionen.

Enighed eller kvalificeret flertal kan dog ikke kræves for så vidt angår

beslutninger vedrørende

- principperne for daginstitutionens virksomhed

- principperne for anvendelse af en budgetramme,

som efter forslaget hører under forældrebestyrelsens minimumskompetence.

Hermed sikres, at forældre med børn i selvejende daginstitutioner får en

indflydelse, der som minimum svarer til den, forældre med børn i kommunale

daginstitutioner som minimum er sikret.

Model 2.

Styrelsen af de selvejende daginstitutioner kan deles op i en

institutionsbestyrelse med stort set samme kompetence, som de nuværende

bestyrelser i selvejende institutioner har, og hvor forældre, lederen og

medarbejderrepræsentanter kan have adgang til at deltage, og en

forældrebestyrelse , som får samme kompetence og sammensætning som

forældrebestyrelserne for de kommunale daginstitutioner.

Denne model opererer således med to adskilte bestyrelser, hvor

institutionsbestyrelsen fortsat har arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske

ansvar og fastlægger institutionens formål og idegrundlag, mens

forældrebestyrelsen får kompetence i samme spørgsmål, som

forældrebestyrelserne har i kommunale daginstitutioner.

Det er den enkelte selvejende institutions bestyrelse, der gennem

vedtægten fastlægger, hvilken model man ønsker. Det påhviler

kommunalbestyrelsen at påse, at vedtægterne om nødvendigt ændres i

overensstemmelse med reglerne som forudsætning for fortsat driftsoverenskomst

med den selvejende daginstitution.

Såfremt institutionen ikke retter vedtægterne ind efter bestemmelserne i

denne lov, kan kommunalbestyrelsen opsige overenskomsten med institutionen i

overensstemmelse med de regler for opsigelse, der er fastsat i

overenskomsten.

For så vidt angår medarbejderrepræsentanter er der særlige forhold, der

gør sig gældende i den selvejende institutions bestyrelse. Her tænkes på den

videre kompetence i form af arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar

for bestyrelsesmedlemmerne.

På samme måde som i de kommunale institutioner er det vigtigt, at

medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af de principper, der

har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.

Det forudsættes derfor, at lederen og repræsentanter for medarbejderne

deltager i den selvejende daginstitutions bestyrelses møder. Spørgsmålet om,

hvorvidt medarbejdere er medlem af den selvejende institutions bestyrelse,

fastlægges ligesom spørgsmålet om medarbejdernes eventuelle stemmeret i

vedtægten for institutionen.

Når der etableres en forældrebestyrelse, fremgår det af lovforslaget, at

medarbejderne skal være repræsenteret heri. Hermed sikres der en ligestilling

med forældrebestyrelser i de kommunale daginstitutioner.

Efter forslaget udformes reglerne som rammebestemmelser, der giver

mulighed for at udforme vedtægterne under hensyn til de særlige forhold, der

gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution.

Med forslaget sker der ingen ændring af de selvejende daginstitutioners

status i relation til forvaltningsloven og offentlighedsloven.

For så vidt angår de kommunale daginstitutioner er der i bistandslovens §

69 a, stk. 5, en adgang for kommunalbestyrelsen til at delegere kompetence

til forældrebestyrelsen udover den selvstændige kompetence, der tillægges

forældrebestyrelserne i § 69 a, stk. 3. En tilsvarende ny bestemmelse er ikke

nødvendig for så vidt angår de selvejende institutioner, idet

kommunalbestyrelserne i bistandslovens § 9, stk. 3, allerede har adgang til

at delegere kompetence til den selvejende daginstitutions bestyrelse.

Institutionsbestyrelsen kan uden særlig hjemmel delegere kompetence videre

til en forældrebestyrelse.

Efter forslaget ændres reglerne for forældrebestyrelser i dagplejen,

således at alle forældre med børn i dagplejen sikres mulighed for

indflydelse.

Dagplejen er det mest udbredte dagtilbud for børn under 3 år, og i et

meget stort antal kommuner er den kommunale dagpleje det eneste tilbud til

denne aldersgruppe. Med forslaget sikres, at forældre med børn i dagpleje får

mulighed for indflydelse på linie med forældre med børn i daginstitution.

Endelig synes der ifølge kommunernes oplysninger at være behov for en

opblødning af bestemmelserne om, at der ubetinget skal være to

medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelserne, således at der kan tages

hensyn til de meget store forskelle, der er fra institution til institution

samt inden for dagplejens størrelse og organisering.

Det foreslås derfor, at medarbejderrepræsentationen kan afstemmes med

institutionernes og dagplejens størrelse.

5. Administrative konsekvenser

Lovforslaget kan medføre ubetydelige administrative konsekvenser for

kommunerne som følge af godkendelse af vedtægtsændringer.

6. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for det økonomiske mellemværende mellem

kommuner og stat. Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring vil det fortsat være det normale, at der indgår

to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen i kommunale

daginstitutioner, men det bliver muligt, at der kan være flere

medarbejderrepræsentanter i meget store institutioner, og man kan nøjes med

en medarbejderrepræsentant i meget små institutioner.

Til nr. 2

Stk. 7. Den foreslåede bestemmelse angiver forpligtelsen til at

sørge for, at der i de selvejende daginstitutioner er en forældrebestyrelse

med et flertal af valgte forældre. Bestemmelsen omfatter kun daginstitutioner

med kontrolleret fremmøde af børnene, d.v.s. som udgangspunkt tilbud, der

løser et behov for pasning af børn svarende til bestemmelserne vedrørende

kommunale daginstitutioner.

Der er ikke nogen forpligtelse til at etablere forældrebestyrelse, hvis

der i institutionsbestyrelsen er flertal af valgte forældre og dette fremgår

af vedtægtsbestemmelserne.

Bestemmelsen angiver således, at bestyrelsen med et flertal af valgte

forældre kan være en del af institutionsbestyrelsen, d.v.s. en en-strenget

bestyrelse. Der er endvidere mulighed for en to-strenget

bestyrelseskonstruktion, d.v.s en institutionsbestyrelse, der har den

overordnede kompetence vedrørende den selvejende daginstitution, og en

forældrebestyrelse, som har den mere begrænsede kompetence, jf. nedenfor.

Der er således valgfrihed for institutionerne til at beslutte, hvorvidt

man ønsker den ene eller den anden model.

Regler for styrelse af selvejende daginstitutioner fastsættes i en vedtægt

for den enkelte institution. Vedtægten skal indeholde regler om eventuel

opdeling af bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse,

samt i hvilket omfang forældre- og medarbejderrepræsentanter har indflydelse

på forhold som idegrundlag og formål, fundats, formueforhold samt

arbejdsgiveransvar og økonomisk ansvar. Det skal endvidere fremgå, hvordan

bestyrelsen sammensættes, herunder hvordan medarbejdere indgår i bestyrelsen,

hvilke regler for valg/valgperiode der følges etc. Spørgsmålet om

medarbejderrepræsentanters stemmeret skal også indgå i vedtægten.

Kommunalbestyrelsen godkender nye vedtægter og ændringer i eksisterende

vedtægter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen.

Stk. 8. Bestemmelsen angiver, at det i den selvejende institutions

vedtægt skal være angivet, hvilken kompetence en forældrebestyrelse skal

tillægges. Med bestemmelsen sikres, at en bestyrelse med et flertal af

forældre som minimum tillægges en kompetence, der svarer til den kompetence,

forældre med børn i kommunale dagtilbud skal tillægges, d.v.s.

- indflydelse på principperne for daginstitutionernes virksomhed

- indflydelse på principperne for anvendelse af en økonomisk ramme

- indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse

af personale i daginstitutionen.

Kompetencen udøves under respekt for kommunalbestyrelsens overordnede mål

og rammer samt den i vedtægten fastsatte målsætning og idegrundlaget.

I vedtægten fastlægges endvidere den nærmere bestyrelseskompetence i

henholdsvis institutionsbestyrelsen og en eventuel forældrebestyrelse,

herunder hvorvidt beslutninger vedrørende institutionens overordnede formål

og formueforhold forudsætter enstemmighed eller særligt kvalificeret flertal

i en institutionsbestyrelse.

I en selvejende institution, hvor der vælges en to-strenget model, d.v.s.

der oprettes en forældrebestyrelse, vil kompetencefordelingen mellem

institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen i fx. en menighedsinstitution

kunne beskrives således:

Institutionsbestyrelsen fastlægger institutionens formål , fx. at

den drives ud fra en kristen etik og næstekærlighed og bygger på Folkekirkens

ödegrundlag.

Forældrebestyrelsen fastlægger inden for dette værdigrundlag

principperne for institutionens virksomhed , fx. hvordan fremmes

næstekærligheden, principper for samarbejdet med kirken, for det pædagogiske

arbejde og budgettet.

Lederen af institutionen fastlægger hvilke konkrete handlinger ,

der udmønter forældrebestyrelsens principper, fx. deltagelse i forskellige

gudstjenester, hvordan man i dagligdagen hjælper hinanden og hvilke

eventyr/historier der læses for at fremme de pædagogiske principper.

I vedtægten for den selvejende daginstitution fastlægges således, hvordan

forældrebestyrelsens kompetence afgrænses i forhold til

institutionsbestyrelsens overordnede kompetence vedrørende idegrundlag og

formål, fundats og formueforhold samt arbejdsgiveransvar og økonomiske

ansvar.

Stk. 9. Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af lederens

funktion i forhold til såvel institutionsbestyrelsen som en

forældrebestyrelse. Lederen træffer administrative dispositioner inden for

bestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift. Lederen har ansvaret

for tilrettelæggelse af institutionens drift herunder det pædagogiske arbejde

under hensyn til de principper, der besluttes af en forældrebestyrelse og

under hensyn til institutionens formål og ödegrundlag.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen forpligtes til

at oprette som minimum en forældrebestyrelse i dagplejen. Hermed vil der ske

en formel ligestilling af forældre med børn optaget i den kommunale dagpleje

med forældre med børn optaget i kommunale daginstitutioner.

Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at det fortsat vil være det

normale, at der indgår to medarbejderrepræsenter i forældrebestyrelsen i den

kommunale dagpleje, men det vil blive muligt at afpasse antallet af

medarbejderrepræsentanter efter forholdene i dagplejen.

Der kan fortsat oprettes flere forældrebestyrelser i den kommunale

dagpleje.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december

1994, som senest ændret ved lov nr. 34 af 18. januar 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i

bestyrelsen.«.

§ 69 a. - - -

Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn oprettes en

bestyrelse med et flertal af valgte forældre. I bestyrelsen indgår 2

repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne i daginstitutionen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have

stemmeret.

- - -

2. I § 69 a indsættes som stk. 7 - 9:

» Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §

69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte

forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder

dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et

flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse

udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en

forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed, for

anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i

forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen

udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og

rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og

pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens

virksomhed over for forældrebestyrelsen og den selvejende institutions

bestyrelse.«.

3. § 69 c, stk. 2, affattes således:

»Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse

med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være

repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«.

§ 69 c. - - -

Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end

halvdelen af forældrene til børn optaget i den kommunale dagpleje anmoder

herom. I bestyrelsen indgår 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne

i dagplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne

skal have stemmeret.

(Vedr. § 69 c: Den gældende lovtekst træder i kraft 1. juli 1995)

- - -

Ændringsforslag

Af Bruno Jerup (EL):

Til § 1 4) Nr. 1 affattes således:

»1. § 69 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes

således:

»Medarbejderne i daginstitutionerne skal være repræsenteret med

mindst 2 repræsentanter i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne har

stemmeret i bestyrelsen.«»

5) Nr. 3 affattes således:

»3. § 69 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i

dagplejen skal være repræsenteret med mindst 2 repræsentanter i bestyrelsen.

Medarbejderrepræsentanterne har stemmeret i bestyrelsen.«»

Bemærkninger

Til nr. 4 og 5 Ændringsforslagene vil være en forbedring af det

foreliggende lovforslag, idet et lovfæstet krav om mindst 2

medarbejderrepræsentanter vil styrke deltagelsen fra de ansattes side.

Enhedslisten mener, at det er naturligt, at man nu tager skridtet fuldt ud og

giver de ansatte stemmeret i bestyrelserne. Det er i forvejen sådan, at dette

er tilfældet i 98 pct. af kommunerne. En lovfæstelse heraf vil således have

en minimal praktisk konsekens.

Efter 2. behandling den 11. maj 1995

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december

1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i

bestyrelsen.«

2. I § 69 a indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. §

69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte

forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder

dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et

flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse

udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en

forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og

for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i

forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen

udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og

rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og

pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens

virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions

bestyrelse.«

3. § 69 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i

dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«

4. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af §

73, stk. 5 og 6.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter