1991 BTL 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. NR L 45 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til fiskeriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Borgmestre fra Fyns Amt, Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland Kommuner,
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Turistråd,
Dansk Sportsforening,
Dansk Sportsdykker Forbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Fiskeringen, Nordsjællands Sportsfiskersammenslutning,
Friluftsrådet,
Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn,
Nakskov Lystfisker- og Kutterbureau,
Sammenslutningen af Indregistrerede Lystfiskerfartøjer og
Turismens Fællesråd.
Der er af fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet udtaler:
Kristeligt Folkepartis forslag til lov om fisketegn er et rendyrket
Læs alt
socialistisk forslag, der ikke har spor med brugerbetaling at gøre, men blot
tilsigter, at nogen skal betale for andres interesse, samtidig med at det
fører til øget bureaukrati på området.
Lovforslaget er en grov indgriben i den personlige frihed og den private
ejendomsret.
Lovforslaget er kun en skatteskrue, som man, når man får tid og lejlighed,
giver en tak ekstra. Det vil kun øge antallet af offentligt ansatte inden for
Fiskerikontrollen.
Lovforslaget lægger i øvrigt også op til, at private skal være
kontrollanter for det offentlige, f.eks. når det drejer sig om en ejer af
vandløb, der lejer vandløbets fiskeret ud med eller uden betaling. De
fartøjer, som sejler med lystfiskere, skal også kontrollere, at lystfiskerne
om bord har fisketegn, hvis de fisker.
Det er et urimeligt krav at pålægge private, at de på den måde skal være
kontrollanter for det offentlige.
Lovforslaget vil også helt klart føre til, at de lokale private
organisationers store indsats med udsætning af fiskeyngel vil ophøre.
Der kunne nævnes mange andre urimeligheder i lovforslaget, og derfor
indstiller Fremskridtspartiet samtlige ændringsforslag og lovforslaget til
forkastelse.
ÆndringsforslagAf fiskeriministeren , tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af FP):
Til § 1 1) I stk. 1 indsættes efter »fyldt 18 år«
ordene: »og ikke fyldt 67 år«.
2) I stk. 1 udgår »i ferske vande«, og i stedet
indsættes: »i naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende
kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet
for dele af et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i
vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber el. lign., og
som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan
beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det«.
3) Stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den
grund, der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand.«
4) I stk. 4 udgår ordene: »for en anden person«,
og i stedet indsættes: »for eller transporterer en anden person under
fiskeri«.
Til § 2 5) Paragraffen affattes således:
» § 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet.
Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er
kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for
kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig
legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til
andre.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for
indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.«
Til § 3 6) Paragraffen affattes således:
» § 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af
licensbeløbet. Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne
omkostninger og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har
gyldighed.
Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende
gyldighedsperiode:
1) 12 måneder fra kvitteringsdato,
2) 1 uge fra kvitteringsdato eller
3) datoen for kvitteringens udstedelse.
Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75
kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.«
Til § 4 7) Paragraffen affattes således:
» § 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til
saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at
have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag
og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.«
Til § 5 8) I stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter
»administration« ordene: »og kontrol«.
Til § 7 9) Paragraffen affattes således:
» § 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som
ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som
legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der
svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag
allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen
med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter
påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder.
Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges
udpantningsret.«
Til § 8 10) Paragraffen affattes således:
» § 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Det forekommer rimeligt at undtage alderspensionister fra
betaling af fisketegn.
Til nr. 2 Det præciseres, at loven om fisketegn for så vidt angår de
ferske vande gælder i de områder, der er hovedgyldighedsområde for den
gældende ferskvandsfiskerilov og for forslag til lov om ferskvandsfiskeri (L
120, folketingsåret 1991-92). Fisketegnsforpligtelsen gælder ikke i de
lukkede såkaldte enkeltmandsvande, hvor de fleste af ferskvandsfiskerilovens
bestemmelser som udgangspunkt ikke gælder. Dette er naturligt, da disse vande
kun i helt specielle tilfælde vil være omfattet af en offentlig
fiskeplejeindsats. Til gengæld er der i disse vande mulighed for at tillade
det såkaldte »put and take-fiskeri, der drives på ejerens egen
bekostning. Fisketegnet skal løses inden fiskeri med alle typer af
lystfiskerredskaber også ved undervandsfiskeri.
Til nr. 3 For at lette forståelsen af bestemmelsen foreslås denne ændret,
således at ejeren af grunden, der fører ned til fiskevandet, fritages for
pligten til at betale fisketegn, ligesom dette vil være tilfældet for dennes
husstand, dvs. dem, der bor på ejendommen. Ejere af sommerhusgrunde med den
nævnte beliggenhed vil således også være fritaget.
Til nr. 4 Pligten til at kontrollere fisketegnet gælder også for ejere af
fartøjer, der transporterer lystfiskere. Det vil også have betydning for
respekten for reglerne hos de bådejere, der driver en betydelig virksomhed af
denne type fra udenlandsk havn.
Til nr. 5 Bestemmelsen er formuleret således, at der er overensstemmelse
med reglen om fritidsfiskerbidrag. Det er hensigten at basere ordningen på et
giroindbetalingssystem. Af kvittering fra postvæsenet vil både navn og
adresse fremgå samt dato for indbetalingen. Dette gælder både ved indbetaling
direkte på posthus og via postgiro.
Der vil blive trykt girokort med en kort vejledning om ordningen. Alle
girokort kan dog benyttes, idet det afgørende er, at der indbetales til den
rigtige konto.
Ud over giroindbetaling fra den enkelte lystfisker vil fiskeriministeren
åbne mulighed for, at udlejere af fiskevand, foreninger, ejere af turbåde og
andre ved indbetaling af et tilsvarende beløb til fisketegnskontoen erhverver
fortrykte kort, som de pågældende kan videresælge til lystfiskere. Inden
fiskeriet påbegyndes, skal kortet udfyldes med lystfiskerens navn og adresse,
og den, der videresælger kortet, skal kvittere.
Til nr. 6 Da mange fisker i en kort periode, forekommer det rimeligt at
åbne mulighed for betaling for kortere perioder. Herved øges forståelsen for
ordningen, og risikoen for overtrædelser nedsættes.
Til nr. 7 Uanset at fritidsfiskerbidraget kun kræves ved fiskeri med
faststående redskaber i saltvandsområder, forekommer det rimeligt, at
personer, der har bidraget til den samlede fiskeplejeindsats med et
forholdsvis større beløb (p.t. 250 kr.), ikke skal betale fisketegn, hvis de
lejlighedsvis driver lystfiskeri i ferskvand eller i saltvand.
Midlerne vil indgå i den samlede fiskeplejeindsats, der allerede er
etableret baseret på fritidsfiskerbidraget, den private indsats fra
foreninger af forskellige fiskere og som supplement hertil den
statsbevilling, der fastsættes på de årlige finanslove.
Fiskeplejeindsatsen tilrettelægges samlet for ferskvands- og
saltvandsområderne efter rådgivning fra § 12 a-udvalget, hvor alle de
interesserede foreninger er repræsenteret. Siden indførelsen af
fiskeplejebidraget er finansiering og tilrettelæggelse af fiskeplejeindsatsen
foregået efter ovenstående principper, der har baggrund i
saltvandsfiskeriloven, således som den blev ændret i 1989.
Ved indførelse af fisketegnet vil indtægten herfra træde i stedet for
statsbevillingen. Hidtil har lyst- og sportsfiskerforeningerne i
ferskvandsområderne og kystområderne dækket halvdelen af udgiften til
opfyldelse af udsætningsplaner for ørred og laks samt udsætning af øvrige
fisk, herunder ål i ferskvandsområder. Resten har været betalt af
statsbevillingen og fritidsfiskerbidraget, der tilsammen udgør den sum, som
udbetales fra Fiskeriministeriet til dækning af udsætningsfisk og
undersøgelser vedrørende fiskepleje, herunder udarbejdelse af
udsætningsplaner og administration af ordningen.
Derudover indgår undersøgelser, information og udsætninger af marine arter
i øvrigt i de samlede fiskeplejeplaner. Erhvervsfiskerne i saltvand bidrager
gennem udsætninger af forskellige fiskearter. Denne indsats suppleres gennem
nærmere aftalte indsatsområder i den samlede fiskeplejeplan. Da der er tale
om overordnet planlægning, suppleres erhvervsfiskernes indsats ikke
nødvendigvis med en statsfinansieret udsætning af samme fiskeart.
Efter gennemførelsen af lov om fisketegn vil omkostningerne ved
udsætninger i ferskvand og de kystnære udsætninger af ørred kunne dækkes 100
pct. af de midler, der udbetales fra Fiskeriministeriet. Niveauet for
udsætningerne vil fortsat være bestemt af biologiske forhold, således at
udsætningsplanerne for vandløbene for ørreder opfyldes fuldt ud. For så vidt
angår øvrige ferskvandsfisk vil både de biologiske forhold og de økonomiske
rammer være bestemmende for udsætningernes omfang.
Der vil naturligvis fortsat være mulighed for privatfinansierede
udsætninger. For alle udsætninger i ferskvand vil i henhold til L 120 gælde,
at de skal foregå inden for rammerne af godkendte planer eller efter speciel
tilladelse. Tilsvarende kræves tilladelse til udsætning i saltvand.
Den marine fiskeplejeindsats er i stærk udvikling. Efter vedtagelsen af
lovforslaget om fisketegn vil denne indsats fortsat skulle finansieres via
private midler fra erhvervsfiskere og lystfiskere suppleret med betalingen
fra Fiskeriministeriet med baggrund i indtægterne fra fritidsfiskerbidraget
og fisketegnet.
Niveauet for fiskeplejeindsatsen vil derved fortsat blive bestemt i
forhold til det økonomiske engagement, som de interesserede fiskerkredse selv
lægger i arbejdet. Den samlede indsats vil desuden kunne forøges, hvis
provenuet fra fisketegnet kommer til at overstige den hidtidige
statsbevilling.
Fisketegnsmidlerne vil som fritidsfiskerlicensen foruden direkte
udsætninger kunne anvendes til den dertil knyttede forskning samt information
og administration af ordningen. Desuden vil der kunne anvendes midler til
kontrol.
Fiskeplejen tilrettelægges og gennemføres af Fiskeriministeriet og dets
institutioner.
Til nr. 8 Ordningen vil betyde øget behov for kontrol, som vil kræve både
mandskab og materiel. Fiskerikontrollens egen indsats i ferskvand vil også
skulle øges, uanset at opsynsmændene kan udføre umiddelbare kontrolopgaver i
de områder, hvor de er godkendt.
Til nr. 9 Ordningen svarer til den gældende for fritidsfiskerbidraget og
betyder, at sagerne kan afsluttes hurtigt. Indtægten fra disse ekstragebyrer
kommer ved denne ordning direkte fiskeplejen til gode.
Til nr. 10 Ikrafttrædelsestidspunktet pr. 1. januar 1993 foreslås under
hensyn til, at det er afgørende for ordningens succes, at der er tid til at
gennemføre effektivt informationsarbejde. EF-Kommissionen vil i
overensstemmelse med sædvanlig praksis blive orienteret om loven, inden den
træder i kraft.
Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam Kristensen
(S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Birthe
Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby
(V) fmd. Svend Heiselberg (V) Niels Højland (FP) Marianne Jelved (RV)
Lysholm Christensen (KRF)Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i
udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM LICENS TIL REKREATIVT FISKERI M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. Retsinformation · 7. december 1994
- 1996 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERSKVANDSFISKERI(FORLÆNGELSE AF REGULATIVER M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997
- 1987 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) Retsinformation · 9. juni 1989
- 1988 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) NR L 114 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989