1991 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 15. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
2. § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes
således:
»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive
vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«
3. § 12, stk. 1, nr. 8, ophæves.
4. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5 og
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led«.
5. I § 13, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1-4 og
6-8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8«.
6. I § 14, stk. 2, ændres to steder »§ 12, stk. 1, nr.
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 8, 2. led«.
7. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1,
stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1 til 5 år eller indtil
videre.«
8. § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2,
kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«
9. I § 15, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2, og § 14, stk.
Læs alt
3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 4, jf. stk. 2
og 3«.
10. I § 15, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 8, eller
i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 5 og nr.
8, 2. led, eller i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 5 og nr. 8, 2. led«.
11. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse
eller nægtelse af fornyelse ifølge § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2, jf. § 12,
stk. 1, nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom,
hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
vognmandsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.«
12. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg
vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse
ifølge § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led«.
13. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14,
stk. 3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 4, jf.
stk. 2 og 3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 1991.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 15. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige,»
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
2. § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes
således:
»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive
vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på
forvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«
3. § 12, stk. 1, nr. 8, ophæves.
4. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5 og
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.«
5. I § 13, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 2, nr. 1-4 og
6-8« til: »§ 12, stk. 2, nr. 1-5 og 7-8«
6. I § 14, stk. 2, ændres to steder »§ 12, stk. 1, nr.
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 8, 2. led«
7. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig
forfalden gæld til det offentlige. For så vidt tilladelsen er udstedt i
henhold til § 1, stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil
videre.«
8. § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2,
kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«
9. I § 15, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og § 14, stk.
3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2-3 og § 14, stk. 4, jf. stk.
2-3.«
10. I § 15, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 8, eller
i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 5 og nr.
8, 2. led eller i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 5 og 8, 2. led.«
11. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse
eller nægtelse af fornyelse ifølge § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2, jf. § 12,
stk. 1, nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom,
hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
vognmandsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.«
12. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg
vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse
ifølge § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led.«
13. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14,
stk. 3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2-3 og § 14, stk. 4, jf. stk.
2-3.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. december 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Folketinget vedtog den 30. maj 1991 lov om ændring af lov om
hyrekørsel (lov nr. 408 af 6. juni 1991), som indebar, at de
bevillingsudstedende myndigheder (kommunalbestyrelserne og Storkøbenhavns
Hyrevognsnævn for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner og
Københavns Amt) kan nægte at udstede samt tilbagekalde en bevilling til
hyrekørsel, såfremt ansøgeren henholdsvis bevillingshaveren har betydelig
forfalden gæld til det offentlige navnlig i form af skatterestancer og
manglende momsindbetalinger. Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en
vis størrelse. Har en ansøger forfalden gæld til det offentlige i
størrelsesordenen ca. 50.000 kr., vil dette i almindelighed være
tilstrækkeligt til at nægte ansøgeren bevilling til hyrekørsel. Er der
derimod tale om tilbagekaldelse af en bevilling skal den forfaldne gæld
mindst udgøre ca. 100.000 kr.
Baggrunden for fremsættelsen af forslaget til ovennævnte ændringslov til
hyrekørselsloven var, at et udvalg under Finansministeriet,
Budgetdepartementet, i november 1990 afgav en beretning om forbedret
restanceinddrivelse. Beretningen indeholdt en række oplysninger om restancer
til det offentlige samt forslag til forbedret restanceinddrivelse. Det
fremgår af beretningen, at selvstændige erhvervsdrivende, der udgør 8% af
samtlige skattepligtige i landet, tegner sig for 75% - svarende til ca. 23
mia. kr. - af restancerne til det offentlige. I forslaget til ændringslov
oplystes det, at der siden 1986 i Sverige har været mulighed for at udstede
et næringsforbud, hvis en person har undladt at betale told eller afgifter.
Sammen med behandlingen af forslaget til lov om ændring af hyrekørsel
behandledes en række andre forslag vedrørende inddrivelse af restancer til
det offentlige, offentlig inkassovirksomhed m.v. og det blev fra regeringens
side til kendegivet, at de foreslåede regler på hyrekørselsområdet skulle
betragtes som modelforslag, hvis indhold skulle overføres til en række andre
områder. Ændringsloven til hyrekørselsloven vedtoges med et meget stort
flertal.
Den eksisterende lov om buskørsel (busloven) indeholder ikke tilstrækkelig
hjemmel til at nægte tilladelse og godkendelse i henhold til loven eller
tilbagekaldelse af en allerede meddelt tilladelse eller godkendelse, i de
tilfælde, hvor den pågældende har betydelig forfalden gæld til det
offentlige.
Nærværende lovforslag har - i lighed med de gennemførte ændringer på
hyrekørselsområdet - til hensigt at nedbringe de store restancer til det
offentlige. Det foreslås derfor, at busloven ændres, således at en tilladelse
eller en godkendelse som ansvarlig leder i henhold til loven kan nægtes
henholdsvis tilbagekaldes, såfremt ansøgeren eller tilladelsesindehaveren har
betydelig forfalden gæld til det offentlige, navnlig i form af skatte- og
momsrestancer.
Den tilladelsesudstedende og godkendende myndighed (Persontrafikrådet
eller Direktoratet for Vejtransport i henhold til de herom fastsatte
bestemmelser om kompetencefordeling, for så vidt angår de i § 1, stk. 1, i
busloven omhandlede tilladelser, samt det pågældende amtskommunale
trafikselskab, amt eller kommune for så vidt angår den regionale og lokale
rutekørsel med bus, jf. § 1, stk. 2, i loven) vil kunne indhente de
oplysninger om en ansøgers, tilladelsesindehavers eller en ansvarlig leders
økonomiske forhold fra offentlige myndigheder, der er nødvendig for at
afgøre, om den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Endvidere vil offentlige myndigheder som f.eks. skattevæsenet kunne
underrette den tilladelsesudstedende myndighed, hvis en tilladelsesindehaver
eller en ansvarlig leders restancer skønnes at have betydning for, om
tilladelsen eller godkendelsen skal tilbagekaldes.
2. Efter den gældende lovgivning kan en tilladelse eller
godkendelse som ansvarlig leder alene meddeles den pågældende, såfremt en
række betingelser vedrørende økonomisk grundlag, vandel, faglige
kvalifikationer m.v. er opfyldt, jf. § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 2, jf.
§ 12, stk. 1. Ifølge § 12, stk. 1, nr. 8, skal ansøgeren gøre det antageligt,
at vedkommende vil kunne udøve vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Der er i bemærkningerne til forslaget til lov om ændring af busloven i
1990 nærmere redegjort for, hvad der forstås ved udøvelse af
vognmandsvirksomhed nærmere redegjort for, hvad der forstås ved udøvelse af
vognmandsvirksomhed »på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.«
Det fremgår således med hensyn til udøvelsen af en virksomhed på
forsvarlig måde, at dette, udover tilfælde hvor der er begået et eller flere
strafbare forhold, omfatter forhold, der ikke har medført strafferetlig
tiltale, herunder at ansøgeren i en anden virksomhed har tilsidesat hensynet
til sine kunder. Endvidere kan omstændighederne ved en eventuel konkurs,
betalingsstandsning m.v. medføre, at den pågældende ikke kan anses at kunne
udøve virksomheden på forsvarlig måde. Endelig er det med henblik på
»god skik inden for branchen« anført, at den pågældende skal kunne
leve op til de inden for branchen gældende regler og kutymer for god og
sædvanlig, faglig kompetent transportvirksomhed.
Der har under den hidtidige administration af buslovens § 12, stk. 1, nr.
8, været rejst tvivl om, hvorvidt der i visse sager har været tilstrækkelig
hjemmel til nægtelse henholdsvis tilbagekaldelse af en tilladelse til
buskørsel eller godkendelse af en ansvarlig leder. Det har nærmere bestemt
været tale om tilfælde, hvor en person, der har været ansvarlig for driften
af en tidligere virksomhed eller i væsentlig grad bestemmende for driften,
har udvist en sådan grad af ringe faglige kvalifikationer og evne til at
drive virksomheden økonomisk forsvarligt, at han af denne grund er blevet
anset for ude af stand til at drive fremtidig vognmandsvirksomhed på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Den nærmere begrundelse for, at der ikke skulle være tilstrækkelig hjemmel
til at anvende § 12, stk. 1, nr. 8, i disse sager, har været en henvisning
til, at det kun er i tilfælde af egentlige »dadelværdige« forhold
hos den pågældende person, bestemmelsen kan anvendes. Ud fra denne
betragtning skulle dokumenteret mangel på evne til at drive en virksomhed
økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt alene ikke være tilstrækkelig til
en nægtelse eller tilbagekaldelse af en tilladelse/godkendelse som ansvarlig
leder.
Det har ved den foretagne ændring af busloven i 1990 aldrig været
hensigten at bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 8, skulle fortolkes og
dermed anvendes med den ovenfor angivne indskrænkning. Tværtimod var det i
bemærkningerne til lovforslaget fremhævet, at formålet med loven var at
foretage en opstramning af de hidtidige kvalifikationskrav. Allerede efter
den forud for loven gældende lovgivning blev en person anset for faglig
ukvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed, hvis de økonomiske
vanskeligheder, ansøgeren havde haft forinden, kunne tilskrives forhold, som
ved fornuftig drift af virksomheden kunne være undgået.
Nærværende lovforslag fremsættes for at præcisere, at § 12, stk. 1, nr. 8,
(der i forslaget er blevet nr. 8, 2. led) finder anvendelse i ovennævnte og
lignende tilfælde, hvor der ikke har foreligget nogen form for uredelighed
eller »dadelværdige« forhold, men hvor den pågældende i sin
tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne til at drive
virksomheden økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt.
Denne præcisering af lovgivningen er nødvendig, såfremt en sanering af
vognmandserhvervet på dette område skal kunne gennemføres. En sådan sanering
er nødvendig, navnlig af hensyn til virksomhedernes kreditorer, herunder det
offentlige. En præcisering af lovbestemmelsen vil endvidere være medvirkende
til at begrænse det samfundsmæssige uønskede »konkursrytteri«. Hvis
dokumenteret mangel på evne til at drive vognmandsvirksomhed ikke må indgå i
Persontrafikådets vurdering vil en væsentlig del af grundlaget for rådets
virksomhed således være bortfaldet.
Der fremsættes samtidig hermed et tilsvarende lovforslag på
godskørselsområdet (forslag til lov om ændring af lov om godskørsel).
3. Såvel den del af lovforslaget, der vedrører restancer til det
offentlige, som den foreslåede præcisering af bestemmelsen om
virksomhedsudøvelse på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen, støttes af Landsforeningen Danmarks Bilruter og
Turistvognmændenes Landsforening.
4. Lovforslaget vil ikke medføre øget administration, og forventes
af medføre øgede indtægter for staten ved nedbringelse af restancer til det
offentlige inden for vognmandsbranchen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at den tilladelsesudstedende myndighed kan nægte at
udstede en tilladelse til buskørsel eller godkende en ansvarlig leder af en
vognmandsvirksomhed, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til
det offentlige, navnlig i form af skatterestancer og manglende
momsindbetalinger.
Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Har en
ansøger forfalden gæld til det offentlige i en størrelsesorden ca. 50.000
kr., vil dette i almindelighed være tilstrækkeligt til at nægte den
pågældende tilladelse eller godkendelse som ansvarlig leder.
Det er ikke afgørende, om gælden vedrører vognmandsvirksomheden i henhold
til en tidligere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrører
fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, vil kunne medføre
nægtelse, såfremt gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der
fremtidig vil opstå restancer til det offentlige, hvis der gives den
pågældende tilladelse eller godkendelse som ansvarlig leder.
Ved vurderingen af, om der foreligger en væsentlig gældspost, må der tages
hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling.
En afgørelse om nægtelse af fornyelse af en tilladelse, hvis
gyldighedsperiode er udløbet, vil efter forslaget af tilladelsesindehaveren
kunne forlanges indbragt for domstolene svarende til den eksisterende
ordning, hvor en tilladelse nægtes fornyet under henvisning til at ansøgeren
ikke antages at ville kunne udøve vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. § 12, stk. 1, nr. 8,
eller § 13, jf. § 3, stk. 1, nr. 8.
I modsætning til den eksisterende ordning i lovens § 15, stk. 3, har
anmodning om sagsanlæg ikke opsættende virkning på nægtelsen. Dette skyldes,
at afgrænsningen af de forhold, der kan medføre tilbagekaldelse af tilladelse
i disse tilfælde er langt mere entydig end afgrænsningen i § 15, stk. 2, hvor
det skal dokumenteres, at den pågældende har gjort sig skyldig i forhold, der
giver grund til at antage, at han ikke kunne udøve vognmandsvirksomhed på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Til nr. 2-3
Ved den foretagne sammenskrivning af de eksisterende bestemmelser i § 12,
stk. 1, nr. 7 og 8, præciseres den tætte sammenhæng mellem faglige
kvalifikationer og den pågældendes evne til at udøve vognmandsvirksomhed på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Det
præciseres således, at nægtelse af en tilladelse eller godkendelse i henhold
til busloven i henhold til § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led i lovforslaget, kan
finde sted i de tilfælde, hvor en ansøger har haft økonomiske vanskeligheder
i en tidligere virksomhed og disse kan tilskrives forhold, som den pågældende
er ansvarlig for, og som ved fornuftig drift kunne have været undgået. Den
pågældende vil i så tilfælde ikke blive anset for kvalificeret til at drive
vognmandsvirksomhed. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger herom.
Til nr. 4-5
Ved den foreslåede ændring af § 13, stk. 1 og 2, vil der kunne ske
nægtelse af tilladelse til et selskab henholdsvis nægtelse af godkendelse af
selskabets ansvarlige leder, såfremt selskabet eller den ansvarlige leder har
betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Til nr. 6-9 og 11.
Forslaget indebærer, at den tilladelsesudstedende myndighed kan
tilbagekalde en tilladelse eller godkendelse i henhold til busloven, såfremt
tilladelsesindehaveren, den ansvarlige leder, eller den, der optræder i
virksomhedens interesse, har betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Såfremt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1, stk. 1, i loven kan den
tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre.
Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Det er dog
samtidig klart, at der må kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af
en tilladelse eller godkendelse, før en tilladelse eller godkendelse kan
tilbagekaldes under henvisning til, at den pågældende er i restance til det
offentlige.
Har den pågældende en forfalden gæld til det offentlige i
størrelsesordenen ca. 100.000 vil dette kunne være tilstrækkeligt til at
tilbagekalde tilladelsen eller godkendelsen. I vurderingen heraf bør det
indgå, om gælden er pludseligt opstået, eller om den gennem længere tid er
vokset, og om der i denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger
fra den pågældendes side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig
tidsfrist. Ved afgørelsen om tilbagekaldelse skal der lægges vægt på, om
gælden vedrører vognmandsvirksomheden.
Det forudsættes, at den tilladelsesudstedende myndighed, forud for en
tilbagekaldelse, meddeler den pågældende, hvilke konsekvenser
(tilbagekaldelse) en fortsat betydelig restance kan få, således at den
pågældende har mulighed for at indfri denne restance inden for en rimelig
tidsfrist.
En afgørelse om tilbagekaldelse vil efter forslaget kunne forlanges
indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører. I modsætning til den
eksisterende ordning i lovens § 15, stk. 3, har anmodning om sagsanlæg ikke
opsættende virkning på tilbagekaldelsen. Dette skyldes, at afgrænsningen af
de forhold, der kan medføre tilbagekaldelse af tilladelse eller godkendelse,
er langt mere entydige end afgrænsningen i § 15, stk. 3, jf. § 14, stk. 2 og
3, hvor det skal dokumenteres, at den pågældende har gjort sig skyldig i
forhold, der giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil udøve
vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen.
En tilsvarende bestemmelse om, at en begæring om domstolsprøvelse som
udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning findes i § 22 i lov om
spillekasinoer (lov nr. 397 af 13. juni 1990).
Til nr. 10
Se bemærkningerne til nr. 1
Til nr. 12-13
Der er alene tale om konsekvensændringer.
§ 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1991. Den
foreslåede regel vedrørende restancer til det offentlige finder også
anvendelse på ansøgninger om tilladelse eller godkendelse, der er indgivet
før den 1. december 1991, men ikke færdigbehandlet på dette tidspunkt. Det
forudsættes, at det ved afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse eller
godkendelse tillægges en vis betydning, om gælden helt eller delvis er
forfalden inden lovens ikrafttræden, således at der stilles noget strengere
krav til en tilbagekaldelse i disse tilfælde.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 15. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige,»
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
2. § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes
således:
»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive
vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på
forvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«
3. § 12, stk. 1, nr. 8, ophæves.
§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer,
der
1) har dansk indfødsret,
2) har bopæl her i landet
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs
5) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt
forsvarligt,
6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. borgerlig
straffelovs § 78, stk. 2,
7) i faglig henseende er kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed og
8) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig
måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
4. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5 og
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.«
5. I § 13, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 2, nr. 1-4 og
6-8« til: »§ 12, stk. 2, nr. 1-5 og 7-8«
§ 13. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles
aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i
§ 12, stk. 1, nr. 4, 5 og 8.
Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der
faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens buskørsel. Denne skal
opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, jf. stk. 2.
6. I § 14, stk. 2, ændres to steder »§ 12, stk. 1, nr.
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 8, 2. led«
7. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig
forfalden gæld til det offentlige. For så vidt tilladelsen er udstedt i
henhold til § 1, stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil
videre.«
8. § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2,
kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«
§ 14. Den myndighed, der har givet tilladelsen, kan tilbagekalde
denne, hvis indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse,
groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 5,
stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, bestemmelserne i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelserne i § 12, stk. 1 nr.
8 eller i § 13, jf. § 12, stk. 1 nr. 8, for meddelelse af tilladelse ikke
længere er til stede. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1,
stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre.
Stk. 3. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2, kan
ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1 og 2.
9. I § 15, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og § 14, stk.
3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2-3 og § 14, stk. 4, jf. stk.
2-3.«
10. I § 15, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 8, eller
i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 5 og nr.
8, 2. led eller i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 5 og 8, 2. led.«
11. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse
eller nægtelse af fornyelse ifølge § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2, jf. § 12,
stk. 1, nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom,
hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
vognmandsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.«
12. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg
vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse
ifølge § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led.«
13. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14,
stk. 3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2-3 og § 14, stk. 4, jf. stk.
2-3.«
§ 15. En afgørelse efter § 14, stk. 2, og § 14, stk. 3, jf. stk.
2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende, fremsættes over for Vejtransportrådet, der anlægger sag i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også, såfremt vedkommende
myndighed bestemmer, at tilladelsen ikke kan fornys på grund af, at ansøgeren
ikke længere opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 8, eller i § 13, jf.
§ 12, stk. 1, nr. 8.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten
kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis
tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning.
Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 14, stk. 2, og § 14, stk. 3,
jf. stk. 2, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der
har truffet afgørelsen. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års
mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet
ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er
forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at
ophævelse senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
Efter 2. behandling den 12. december 1991
§ 1
I lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 15. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
2. § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes
således:
»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive
vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«
3. § 12, stk. 1, nr. 8, ophæves.
4. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5 og
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led«.
5. I § 13, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1-4 og
6-8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8«.
6. I § 14, stk. 2, ændres to steder »§ 12, stk. 1, nr.
8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 8, 2. led«.
7. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1,
stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1 til 5 år eller indtil
videre.«
8. § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2,
kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«
9. I § 15, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2, og § 14, stk.
3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 4, jf. stk. 2
og 3«.
10. I § 15, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 8, eller
i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8« til: »§ 12, stk. 1, nr. 5 og nr.
8, 2. led, eller i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 5 og nr. 8, 2. led«.
11. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse
eller nægtelse af fornyelse ifølge § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2, jf. § 12,
stk. 1, nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom,
hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
vognmandsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.«
12. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg
vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse
ifølge § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led«.
13. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14,
stk. 3, jf. stk. 2« til: »§ 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 4, jf.
stk. 2 og 3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 1992.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GODSKØRSEL Retsinformation · 18. december 1991
- Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Lovgivning i tilknytning til EU’s vejtransportpakke) Retsinformation · 4. maj 2011
- 1995 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL Retsinformation · 12. juni 1996
- 1995 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM HYREKØRSEL M.V. Retsinformation · 27. marts 1996
- 1989 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL Retsinformation · 6. juni 1990
- 1996 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM TAXIKØRSEL M.V. Retsinformation · 15. maj 1997