Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GODSKØRSEL

1991/1 LSF 34Lovforslag som fremsatFolketinget18. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 851 af 21. december 1988 om godskørsel foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved

forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. § 3, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes således:

»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive

vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«

3. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.

4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4, 5 og

8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.«

5. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4 og

6-8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8«.

6. I § 12, stk. 2, ændres to steder »§ 3, stk. 1, nr.

8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 8, 2. led«.

7. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1 til 5 år eller

indtil videre.«

8. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2,

kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«

9. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 2, og § 12, stk.

3, jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 4, jf. stk. 2

og 3.«

Læs alt

10. I § 13, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 8, eller

i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 5 og nr. 8,

2. led, eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 8, 2. led«.

11. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse

eller nægtelse af fornyelse ifølge § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 3,

stk. 1, nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse

bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at

udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom,

hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt

dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at

vognmandsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.«

12. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres

»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg

vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse

ifølge § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 3 stk. 1, nr. 8, 2. led,».

13. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 12

stk. 3, jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 4, jf.

stk. 2 og 3.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov nr. 851 af 21. december 1988 om godskørsel foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige,»

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. § 3, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes således:

»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive

vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på

forvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«

3. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.

4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4, 5 og

8« til: »§ 3, stk. 12, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.«

5. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 1-4 og

6-8« til: »§ 3, stk. 2, nr. 1-5 og 7-8«

6. I § 12, stk. 2, ændres to steder »§ 3, stk. 1, nr.

8« til: »3, stk. 1, nr. 8, 2. led«

7. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig

forfalden gæld til det offentlige. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1-5 år

eller indtil videre.«

8. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2, kan

ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«

9. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 2 og § 12, stk.

3, jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2-3 og § 12, stk. 4, jf. stk.

2-3.«

10. I § 13, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 8, eller

i § 4, jf. § 3 stk. 1 nr. 8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 5 og nr. 8, 2.

led eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 8, 2. led.«

11. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller

nægtelse af fornyelse ifølge § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1,

nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at

den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den

virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom, hvorved

tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller

den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke

må udøves under ankesagens behandling.«

12. I § 13, stk. 3, der bliver stk., 4, ændres

»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg

vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse

ifølge § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 3 stk. 1, nr. 8, 2. led.«

13. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 12 stk. 3,

jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2-3 og § 12 stk. 4, jf. stk.

2-3.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Folketinget vedtog den 30. maj 1991 lov om ændring af lov om

hyrekørsel (lov nr. 408 af 6. juni 1991), som indebar, at de

bevillingsudstedende myndigheder (kommunalbestyrelserne og Storkøbenhavns

Hyrevognsnævn for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner og

Københavns Amt) kan nægte at udstede samt tilbagekalde en bevilling til

hyrekørsel, såfremt ansøgeren henholdsvis bevillingshaveren har betydelig

forfalden gæld til det offentlige navnlig i form af skatterestancer og

manglende momsindbetalinger. Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en

vis størrelse. Har en ansøger forfalden gæld til det offentlige i

størrelsesordenen ca. 50.000 kr., vil dette i almindelighed være

tilstrækkeligt til at nægte ansøgeren be villing til hyrekørsel. Er der

derimod tale om tilbagekaldelse af en bevilling skal den forfaldne gæld

mindst udgøre ca. 100.000 kr.

Baggrunden for fremsættelsen af forslaget til ovennævnte ændringslov til

hyrekørselsloven var, at et udvalg under Finansministeriet,

Budgetdepartementet, i november 1990 afgav en beretning om forbedret

restanceinddrivelse. Beretningen indeholdt en række oplysninger om restancer

til det offentlige samt forslag til forbedret restanceinddrivelse. Det

fremgår af beretningen, at selvstændige erhvervsdrivende, der udgør 8% af

samtlige skattepligtige i landet, tegner sig for 75 pct. - svarende til ca.

23 mia. kr. - af restancerne til det offentlige. I forslaget til ændringslov

oplystes det, at der siden 1986 i Sverige har været mulighed for at udstede

et næringsforbud, hvis en person har undladt at betale told eller afgifter.

Sammen med behandlingen af forslaget til lov om ændring af hyrekørsel

behandledes en række andre forslag vedrørende inddrivelse af restancer til

det offentlige, offentlig inkassovirksomhed m.v. og det blev fra regeringens

side tilkendegivet, at de foreslåede regler på hyrekørselsområdet skulle

betragtes som modelforslag, hvis indhold skulle overføres til en række andre

områder. Ændringsloven til hyrekørselsloven vedtoges med et meget stort

flertal.

Den eksisterende lov om godskørsel indeholder ikke tilstrækkelig hjemmel

til at nægte tilladelse og godkendelse i henhold til loven eller

tilbagekaldelse af en allerede meddelt tilladelse eller godkendelse, i de

tilfælde, hvor den pågældende har betydelig forfalden gæld til det

offentlige.

Nærværende lovforslag har - i lighed med de gennemførte ændringer på

hyrekørselsområdet - til hensigt at nedbringe de store restancer til det

offentlige. Det foreslås derfor, at godskørselsloven ændres, således at en

tilladelse eller en godkendelse som ansvarlig leder i henhold til loven kan

nægtes henholdsvis tilbagekaldes, såfremt den pågældende har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, navnlig i form af skatte- og

momsrestancer.

Den tilladelsesudstedende og godkendende myndighed (Vejtransportrådet

eller Direktoratet for Vejtransport i henhold til de herom fastsatte

bestemmelser om kompetencefordeling) vil kunne indhente de oplysninger om en

ansøgers, tilladelsesindehavers eller en ansvarlig leders økonomiske forhold

fra offentlige myndigheder, der er nødvendig for at afgøre, om den pågældende

har betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Endvidere vil offentlige myndigheder som f.eks. skattevæsenet kunne

underrette den tilladelsesudstedende myndighed, hvis en tilladelsesindehaver

eller en ansvarlig leders restancer skønnes at have betydning for, om

tilladelsen eller godkendelsen skal tilbagekaldes.

2. Efter den gældende lovgivning kan en tilladelse eller

godkendelse som ansvarlig leder alene meddeles den pågældende, såfremt en

række betingelser vedrørende økonomisk grundlag, vandel, faglige

kvalifikationer m.v. er opfyldt, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, jf. §

3, stk. 1. Ifølge § 3, stk. 1, nr. 8, skal ansøgeren gøre det antageligt, at

vedkommende vil kunne udøve vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i

overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Der er i bemærkningerne til forslaget til lov om godskørsel nærmere

redegjort for, hvad der forstås ved udøvelse af vognmandsvirksomhed »på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«

Det fremgår således med hensyn til udøvelsen af en virksomhed på

forsvarlig måde, at dette, udover tilfælde hvor der er begået et eller flere

strafbare forhold, omfatter forhold, der ikke har medført strafferetlig

tiltale, herunder at ansøgeren i en anden virksomhed har tilsidesat hensynet

til sine kunder. Endvidere kan omstændighederne ved en eventuel konkurs,

betalingsstandsning m.v. medføre, at den pågældende ikke kan anses at kunne

udøve virksomheden på forsvarlig måde. Endelig er det med henblik på

»god skik inden for branchen« anført, at den pågældende skal kunne

leve op til de inden for branchen gældende regler og kutymer for god og

sædvanlig, faglig kompetent transportvirksomhed.

Der har under den hidtidige administration af godskørselslovens § 3, stk.

1, nr. 8, været rejst tvivl om, hvorvidt der i visse sager har været

tilstrækkelig hjemmel til nægtelse henholdsvis tilbagekaldelse af en

tilladelse til godskørsel eller godkendelse af en ansvarlig leder. Det har

nærmere bestemt været tale om tilfælde, hvor en person, der har været

ansvarlig for driften af en tidligere virksomhed eller i væsentlig grad

bestemmende for driften, har udvist en sådan grad af ringe faglige

kvalifikationer og evne til at drive virksomheden økonomisk forsvarligt, at

han af denne grund er blevet anset for ude af stand til at drive fremtidig

vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik

inden for branchen.

Den nærmere begrundelse for, at der ikke skulle være tilstrækkelig hjemmel

til at anvende § 3, stk. 1, nr. 8, i disse sager, har været en henvisning

til, at det kun er i tilfælde af egentlige »dadelværdige« forhold

hos den pågældende person, bestemmelsen kan anvendes. Ud fra denne

betragtning skulle dokumenteret mangel på evne til at drive en virksomhed

økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt alene ikke være tilstrækkelig til

en nægtelse eller tilbagekaldelse af en tilladelse/godkendelse som ansvarlig

leder.

Det har ved vedtagelsen af godskørselsloven aldrig været hensigten at

bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, nr. 8, skulle fortolkes og dermed anvendes

med den ovenfor angivne indskrænkning. Tværtimod var det i bemærkningerne til

lovforslaget fremhævet, at formålet med loven var at foretage en opstramning

af de hidtidige kvalifikationskrav. Allerede efter den forud for loven

gældende lovgivning blev en person anset for faglig ukvalificeret til at

drive vognmandsvirksomhed, hvis de økonomiske vanskeligheder, ansøgeren havde

haft forinden, kunne tilskrives forhold, som ved fornuftig drift af

virksomheden kunne være undgået.

Nærværende lovforslag fremsættes for at præcisere, at § 3, stk. 1, nr. 8,

(der i forslaget er blevet nr. 8, 2. led) finder anvendelse i ovennævnte og

lignende tilfælde, hvor der ikke har foreligget nogen form for uredelighed

eller »dadelværdige« forhold, men hvor den pågældende i sin

tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne til at drive

virksomheden økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt.

Denne præcisering af lovgivningen er nødvendig, såfremt en sanering af

vognmandserhvervet på dette område skal kunne gennemføres. En sådan sanering

er nødvendig, navnlig af hensyn til virksomhedernes kreditorer, herunder det

offentlige. En præcisering af lovbestemmelsen vil endvidere være medvirkende

til at begrænse det samfundsmæssige uønskede »konkursrytteri«. Hvis

dokumenteret mangel på evne til at drive vognmandsvirksomhed ikke må indgå i

Vejtransportrådets vurdering vil en væsentlig del af grundlaget for rådets

virksomhed således være bortfaldet.

Der fremsættes samtidig hermed et tilsvarende lovforslag på

buskørselsområdet (forslag til lov om ændring af lov om buskørsel).

3. Såvel den del af lovforslaget, der vedrører restancer til det

offentlige, som den foreslåede præcisering af bestemmelsen om

virksomhedsudøvelse på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik

inden for branchen, støttes af hovedorganisationen Danske Vognmænd.

4. Lovforslaget vil ikke medføre øget administration, og forventes

af medføre øgede indtægter for staten ved nedbringelse af restancer til det

offentlige inden for vognmandsbranchen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

§ 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at den tilladelsesudstedende myndighed

(Vejtransportrådet eller Direktoratet for Vejtransport efter de derom

gældende bestemmelser om kompetencefordeling) kan nægte at udstede en

tilladelse til godskørsel eller godkende en ansvarlig leder af en

vognmandsvirksomhed, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til

det offentlige, navnlig i form af skatterestancer og manglende

momsindbetalinger.

Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Har en

ansøger forfalden gæld til det offentlige i en størrelsesorden ca. 50.000

kr., vil dette i almindelighed være tilstrækkeligt til at nægte den

pågældende tilladelse eller godkendelse som ansvarlig leder.

Det er ikke afgørende, om gælden vedrører vognmandsvirksomheden i henhold

til en tidligere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrører

fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, vil kunne medføre

nægtelse, såfremt gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der

fremtidig vil opstå restancer til det offentlige, hvis der gives den

pågældende tilladelse eller godkendelse som ansvarlig leder.

Ved vurderingen af, om der foreligger en væsentlig gældspost, må der tages

hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling.

En afgørelse om nægtelse af fornyelse af en tilladelse, hvis

gyldighedsperiode er udløbet, vil efter forslaget af tilladelsesindehaveren

kunne forlanges indbragt for domstolene svarende til den eksisterende

ordning, hvor en tilladelse nægtes fornyet under henvisning til at ansøgeren

ikke antages at ville kunne udøve vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i

overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. § 3, stk. 1, nr. 8,

eller § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8.

I modsætning til den eksisterende ordning i lovens § 13, stk. 3, har

anmodning om sagsanlæg ikke opsættende virkning på nægtelsen. Dette skyldes,

at afgrænsningen af de forhold, der kan medføre nægtelse af tilladelse i

disse tilfælde er langt mere entydig end afgrænsningen i § 13, stk. 2, hvor

det skal dokumenteres, at den pågældende har gjort sig skyldig i forhold, der

giver grund til at antage, at han ikke kunne udøve vognmandsvirksomhed på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Til nr. 2-3

Ved den foretagne sammenskrivning af de eksisterende bestemmelser i § 3,

stk. 1, nr. 7 og 8, præciseres den tætte sammenhæng mellem faglige

kvalifikationer og den pågældendes evne til at udøve vognmandsvirksomhed på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Det

præciseres således, at nægtelse af en tilladelse eller godkendelse i henhold

til godskørselsloven i henhold til § 3, stk. 1, nr. 8, 2. led i lovforslaget,

kan finde sted i de tilfælde, hvor en ansøger har haft økonomiske

vanskeligheder i en tidligere virksomhed og disse kan tilskrives forhold, som

den pågældende er ansvarlig for, og som ved fornuftig drift kunne have været

undgået. Den pågældende vil i så tilfælde ikke blive anset for kvalificeret

til at drive vognmandsvirksomhed. Der henvises i øvrigt til lovforslagets

almindelige bemærkninger herom.

Til nr. 4-5

Ved den foreslåede ændring af § 4, stk. 1 og 2, vil der kunne ske nægtelse

af tilladelse til et selskab henholdsvis nægtelse af godkendelse af

selskabets ansvarlige leder, såfremt selskabet eller den ansvarlige leder har

betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Til nr. 6-9 og 11

Forslaget indebærer, at den tilladelsesudstedende myndighed

(Vejtransportrådet eller Direktoratet for Vejtransport efter de derom

gældende bestemmelser om kompetencefordeling) kan tilbagekalde en tilladelse

eller godkendelse i henhold til godskørselsloven, såfremt

tilladelsesindehaveren, den ansvarlige leder, eller den, der optræder i

virksomhedens interesse, har betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Det er dog

samtidig klart, at der må kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af

en tilladelse eller godkendelse, før en tilladelse eller godkendelse kan

tilbagekaldes under henvisning til, at den pågældende er i restance til det

offentlige.

Har den pågældende en forfalden gæld til det offentlige i

størrelsesordenen ca. 100.000 vil dette kunne være tilstrækkeligt til at

tilbagekalde tilladelsen eller godkendelsen. I vurderingen heraf bør det

indgå, om gælden er pludseligt opstået, eller om den gennem længere tid er

vokset, og om der i denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger

fra den pågældendes side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig

tidsfrist. Ved afgørelsen om tilbagekaldelse skal der lægges vægt på, om

gælden vedrører vognmandsvirksomheden.

Det forudsættes, at den tilladelsesudstedende myndighed, forud for en

tilbagekaldelse, meddeler den pågældende, hvilke konsekvenser

(tilbagekaldelse) en fortsat betydelig restance kan få, således at den

pågældende har mulighed for at indfri denne restance inden for en rimelig

tidsfrist.

En afgørelse om tilbagekaldelse vil efter forslaget kunne forlanges

indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører. I modsætning til den

eksisterende ordning i lovens § 13, stk. 3, har anmodning om sagsanlæg ikke

opsættende virkning på tilbagekaldelsen. Dette skyldes, at afgrænsningen af

de forhold, der kan medføre tilbagekaldelse af tilladelse eller godkendelse,

er langt mere entydige end afgrænsningen i § 13, stk. 3, jf. § 12, stk. 2 og

3, hvor det skal dokumenteres, at den pågældende har gjort sig skyldig i

forhold, der giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil udøve

vognmandsvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik

inden for branchen.

En tilsvarende bestemmelse om, at en begæring om domstolsprøvelse som

udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning findes i § 22 i lov om

spillekasinoer (lov nr. 397 af 13. juni 1990).

Til nr. 10

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 12-13

Der er alene tale om konsekvensændringer.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1991. Den foreslåede

regel vedrørende restancer til det offentlige finder også anvendelse på

ansøgninger om tilladelse eller godkendelse, der er indgivet før den 1.

december 1991, men ikke færdigbehandlet på dette tidspunkt. Det forudsættes,

at det ved afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse eller godkendelse

tillægges en vis betydning, om gælden helt eller delvis er forfalden inden

lovens ikrafttræden, således at der stilles noget strengere krav til en

tilbagekaldelse i disse tilfælde.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov nr. 851 af 21. december 1988 om godskørsel, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige,»

Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.

2. § 3, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes således:

»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive

vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«

3. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.

§ 3. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, meddeles personer, der

1) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i landet,

3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,

4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

5) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt

forsvarligt,

6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare

for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. borgerlig

straffelovs § 78, stk. 2,

7) i faglig henseende er kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed og

8) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig

måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4, 5 og

8« til: »§ 3, stk. 12, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.«

5. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 1-4 og

6-8« til: »§ 3, stk. 2, nr. 1-5 og 7-8«

§ 4. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles

aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i

§ 3, stk. 1, nr. 4, 5 og 8.

Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der

faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Denne skal

opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, jf. stk. 2.

6. I § 12, stk. 2, ændres to steder »§ 3, stk. 1, nr.

8« til: »3, stk. 1, nr. 8, 2. led«

7. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig

forfalden gæld til det offentlige. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1-5 år

eller indtil videre.«

8. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2, kan

ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«

§ 12. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis indehaveren eller den,

der optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har

overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 6, bestemmelserne i denne lov

eller forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr.

8, eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, for meddelelse af tilladelse ikke

længere er til stede. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1-5 år eller indtil

videre.

Stk. 3. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2, kan

ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1 og 2.

9. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 2, og § 12, stk.

3, jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2-3 og § 12, stk. 4, jf. stk.

2-3.«

10. I § 13, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 8, eller

i § 4, jf. § 3 stk. 1 nr. 8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 5 og nr. 8, 2.

led eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 8, 2. led.«

11. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller

nægtelse af fornyelse ifølge § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1,

nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at

den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den

virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom, hvorved

tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller

den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke

må udøves under ankesagens behandling.«

12. I § 13, stk. 3, der bliver stk., 4, ændres

»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg

vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse

ifølge § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 3 stk. 1, nr. 8, 2. led.«

13. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 12 stk. 3,

jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2-3 og § 12 stk. 4, jf. stk.

2-3.«

§ 13. En afgørelse efter § 12, stk. 2, og § 12, stk. 3, jf. stk.

2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende, fremsættes over for Vejtransportrådet, der anlægger sag i den

borgerlige retsplejes former.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også, såfremt

Vejtransportrådet bestemmer, at tilladelsen ikke kan fornys på grund af, at

ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 8, eller i §

4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8.

Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten

kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må

udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis

tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke

ikke har opsættende virkning.

Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 12, stk. 2, og § 12, stk. 3,

jf. stk. 2, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Vejtransportrådet.

En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års mellemrum. Hvis ansøgningen

afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt

tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter

tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved

dom. Stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Efter 2. behandling den 12. december 1991

§ 1

I lov nr. 851 af 21. december 1988 om godskørsel foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved

forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. § 3, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, affattes således:

»8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive

vognmandsvirksomhed og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.«

3. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.

4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4, 5 og

8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.«

5. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4 og

6-8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8«.

6. I § 12, stk. 2, ændres to steder »§ 3, stk. 1, nr.

8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 8, 2. led«.

7. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1 til 5 år eller

indtil videre.«

8. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2,

kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.«

9. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 2, og § 12, stk.

3, jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 4, jf. stk. 2

og 3.«

10. I § 13, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 8, eller

i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 5 og nr. 8,

2. led, eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 8, 2. led«.

11. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse

eller nægtelse af fornyelse ifølge § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 3,

stk. 1, nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse

bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at

udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom,

hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt

dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at

vognmandsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.«

12. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres

»Anmodning om sagsanlæg« til: »Anmodning om sagsanlæg

vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af en tilladelse

ifølge § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 3 stk. 1, nr. 8, 2. led,».

13. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 12

stk. 3, jf. stk. 2« til: »§ 12, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 4, jf.

stk. 2 og 3.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1992.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter