Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL

1995/1 LSF 136Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for

Vejtransport« og »direktoratet« til:

»Færdselsstyrelsen«.

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret motorkøretøj

indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet til

personbefordring, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet. Der kan

gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for et tidsrum af indtil 8 år.

Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om tilladelsesfrit

udlån mellem ikkeerhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende af de i 1.

pkt. nævnte motorkøretøjer.«

3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter

»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.

5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter

vognmandsvirksomhed': »eller busudlejning«.

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»buskørsel«: »eller busudlejning«.

8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,» til: »og § 1 a,».

9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.

Læs alt

11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i

henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

12. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem

erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig personbefordring,».

13. I § 18, stk. 1, nr. 5, udgår »samt«.

14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«

til: »tilladelse samt«.

15. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1a.«

16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:

»til vognmandsvirksomhed«.

17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,

§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Erhvervelse af den i § 1, nr. 2,

nævnte tilladelse skal være foretaget senest den 1. juli 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for

Vejtransport« og »direktoratet« til:

»Færdselsstyrelsen«.

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret

motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren

medregnet, til personbefordring, skal have tilladelse hertil af

Persontrafikrådet. Der kan gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for

et tidsrum af indtil 8 år.«.

3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter

»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.

5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter

vognmandsvirksomhed': »eller busudlejning«.

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»buskørsel«: »eller busudlejning«.

8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,» til: »og § 1 a,».

9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.

11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i

henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

12. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem

erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring,».

13. I § 18, stk. 1, nr. 5, ophæves »samt«.

14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«

til: »tilladelse samt«.

15. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nr.:

»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1a.«.

16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:

»til vognmandsvirksomhed«.

17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,

§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Der er i forarbejderne (lovbemærkningerne 1977/78) til busloven

redegjort for afgrænsningen mellem den erhvervsmæssige og

ikke-erhvervsmæssige personbefordring i motorkøretøjer indrettet til

befordring af flere end 9 personer (føreren medregnet). Der er i

bemærkningerne til § 1 i loven anført følgende:

»Efter stk. 3 er personbefordring, der ikke udføres erhvervsmæssigt,

undtaget fra tilladelseskravet i stk. 1. Som nævnt i bemærkningerne til § 1 i

det samtidig forelagte forslag til lov om hyrekørsel skal afgrænsningen

mellem erhvervsmæssig kørsel og ikke-erhvervsmæsig kørsel foretages ud fra

trafikpolitiske hensyn. Disse hensyn fører ikke til samme afgrænsning på bus-

som på hyrekørselsområdet.

På buskørselsområdet taler de trafikpolitiske hensyn for at skabe størst

mulig samling om passagergrundlaget for den kollektive trafik - jfr. det

herom anførte under de almindelige bemærkninger. Bl.a. derfor gælder der

efter dette lovforslag en snævrere afgrænsning af den ikke-erhvervsmæssige

kørsel, d.v.s. den kørsel, der skal kunne udføres frit, end den der gælder på

hyrekørselsområdet, hvor en så snæver afgrænsning som den der anvendes på

buskørselsområdet, vil kunne komme til at virke urimelig.

Som personbefordring, hvortil der ikke kræves tilladelse efter dette

lovforslag, betragtes kørsel, hvor passagererne har en nærmere tilknytning

til den, der er registreret som ejer af motorkøretøjet. Kørslen, for hvilken

der ikke må kræves vederlag, skal udføres som led i anden virksomhed af

ejeren af motorkøretøjet eller en hos denne ansat chauffør. Udover, hvad man

i daglig tale forstår ved »privat kørsel«, d.v.s. kørsel med

familiemedlemmer o. lign., falder - på samme måde som efter forslaget til lov

om hyrekørsel - således også kørsel med busser, der tilhører f.eks. en skole

eller en fabrik, hvor der udelukkende sker befordring af skolens elever eller

fabrikkens personale, uden for tilladelseskravet.

Kørsel, hvorunder der sker befordring af kunder med en erhvervsvirksomheds

egne busser, falder derimod efter dette lovforslag - i modsætning til

forslaget til lov om hyrekørsel - ind under begrebet erhvervsmæssig

personbefordring. Det gælder, hvad enten der svares vederlag eller ej.

Kørsel med busser, der tilhører foreninger, vil i almindelighed kræve

tilladelse, selv om der udelukkende sker befordring af foreningens medlemmer,

idet man her - på samme måde som i det ovenfor nævnte eksempel med en

virksomheds kørsel med kunder - ikke vil finde en sådan tilknytning mellem

ejeren af bussen og passagererne, som må være forudsætning for, at der på

buskørselsområdet kan blive tale om ikke-erhvervsmæssig personbefordring. Der

vil dog for så vidt angår foreningsmedlemmer kunne findes undtagelser herfra.

Dette gælder f.eks. en sportsforenings kørsel med foreningens sportsudøvere

og andre aktive deltagere til et sportsstævne - derimod ikke kørsel med

passive medlemmer.

Den, der er registreret som bruger, kan - såfremt brugsretten hidrører fra

et normalt leasingforhold, det vil sige, at leasing er et normalt led i

leaserens erhverv - ligestilles med køretøjets ejer.'

I henhold til den gældende lovs § 18, stk. 1, nr. 2, kan trafikministeren

fastsætte regler om undtagelse fra kravet om tilladelse til buskørsel i

henhold til § 1, stk. 1.

Af bemærkningerne til forslaget til lov om ændring af busloven (lov nr.

364 af 6. juni 1990) fremgår det, at ministeren kan fastsætte, at »visse

særlige former for erhvervsmæssig personbefordring undtages fra kravet om

tilladelse, idet afgørelsen vil bero på en konkret vurdering, herunder om

kørslen udføres i konkurrence med andre virksomheder. Der kan endvidere

fastsættes regler om afgrænsning af erhvervsmæssig personbefordring.«

Der er i overensstemmelse hermed fastsat nærmere retningslinjer vedrørende

afgrænsningen af den ikke-erhvervsmæssige personbefordring over for den

erhvervsmæssige buskørsel. I henhold til disse anses kørslen for

ikke-erhvervsmæssig, såfremt

1) kørslen udføres vederlagsfrit,

2) af den registrerede ejer eller bruger af motorkøretøjet, eller en ansat

hos denne,

3) kørslen er led i anden virksomhed, idet der

4) udelukkende må befordres personer med en nærmere tilknytning til ejeren

eller brugeren.

Ved en ændring den 1. juli 1992 af det nævnte regelsæt blev det tillige

muligt (under iagttagelse af betingelserne i øvrigt) at udføre

ikke-erhvervsmæssig personbefordring i lejede busser - dog kun inden

for Danmarks grænser.

Det har imidlertid efterfølgende vist sig svært at kontrollere brugen af

lejede busser i forbindelse med udførelse af ikke-erhvervsmæssig

personbefordring, herunder overholdelse af lovgivningens krav vedrørende

køre- og hviletid, fartskrivere, uddannelse af chauffører m.v.

Hensigten med lovforslaget er at foretage en præcisering af adgangen til

at benytte lejede køretøjer til ikke-erhvervsmæssig buskørsel. Det foreslås

således, at der, særligt ud fra færdselssikkerhedsmæssige hensyn, fastsættes

regler, der sikrer, at udlejning af busser sker på betryggende måde.

Forslaget indebærer, at der stilles samme krav vedrørende adgang til

erhvervet til den, der udlejer en bus til personbefordring, som til den, der

udfører erhvervsmæssig buskørsel. Der vil endvidere blive stillet krav til

busudlejeren om, at denne skal stå inde for, at bussen er i en forsvarlig

stand, og at denne skal sikre sig, at reglerne om køre- og hviletid,

fartskrivere, uddannelse af chauffører m.v. bliver overholdt af den, der

lejer bussen med henblik på udførelse af ikke-erhvervsmæssig

personbefordring.

Hensigten med lovforslaget er endvidere at foretage en nærmere præcisering

af kommuners og institutioners ret til at udføre ikke-erhvervsmæssig

buskørsel, herunder plejehjems befordring af hjemmeboende ældre, der er

visiteret til aktiviteter, som har til formål at vedligeholde den pågældende

fysiske og psykiske færdigheder.

Efter de gældende regler kan et plejehjem ikke befordre ældre personer,

der bor i eget hjem, til behandlingscentre og lignende, som

ikke-erhvervsmæssig personbefordring, idet der ikke består den i de nævnte

retningslinjer krævede »nærmere tilknytning« mellem den, der

udfører kørslen, og dem, der bliver befordret.

Det er fra kommunernes side påpeget, at det er samfundsmæssigt

ønskværdigt, at kommunens borgere kan bo så længe som muligt i eget hjem i

stedet for at blive anbragt på plejehjem, såfremt forholdene i øvrigt

tillader dette. I overensstemmelse med denne udvikling findes derfor rimeligt

at udvide plejehjemmenes ret til at udføre ikke-erhvervsmæssig

personbefordring til at omfatte den omhandlede kørsel af personer til/fra

eget hjem.

Det findes dog samtidig hensigtsmæssigt, under hensyn til at der ikke må

påføres busvognmandserhvervet unfair konkurrence, at præcisere, i hvilke

tilfælde kommunen i øvrigt kan udføre ikke-erhvervsmæssig buskørsel, og i

hvilke tilfælde den omhandlede personbefordring alene kan udføres som

tilladelsespligtig buskørsel. Er der således ikke tale om ikke-erhvervsmæssig

buskørsel, må kommunen erhverve tilladelse til erhvervsmæssig buskørsel,

såfremt den ønsker at udføre den pågældende kørsel for andre.

Det er i forbindelse med lovændringen hensigten, at Arbejdsministeriets

bekendtgørelser om arbejderbeskyttelse i vejtransport og om uddannelse af

visse førere af køretøjer i vejtransport ændres, således at alle førere af

motorkøretøjer indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren

medregnet, skal have erhvervet hvidt og blåt kvalifikationsbevis for

gennemført uddannelse i henhold til de to bekendtgørelser.

De nævnte bekendtgørelser er udstedt på grundlag af Rådets forordning nr.

3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det

sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning nr. 3821/85 af 20.

december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, der gælder i det

omfang førstnævnte forordning finder anvendelse. Forordning 3820/85 giver den

enkelte medlemsstat mulighed for at undtage nærmere angivne kategorier af

køretøjer fra enhver af bestemmelserne i de to forordninger, for så vidt

angår kørsel på medlemsstatens eget territorium. Danmark har udnyttet denne

mulighed for køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig

personbefordring, såfremt køretøjet er indrettet til befordring af højst 17

personer, føreren medregnet. Dette betyder, at kørsel i busser op til den

nævnte størrelse efter de eksisterende regler er undtaget fra forordningernes

krav om føreruddannelse, installering af fartskrivere og overholdelse af

køre- og hviletidsreglerne. Ved den ovenfor nævnte ændring af de omhandlede

bekendtgørelser vil busser med plads til højst 17 personer således kun være

undtaget fra bestemmelserne vedr. fartskrivere og køre- og hviletid. Det

bemærkes i denne forbindelse, at administrationen af køre- og

hviletidsreglerne m.v. med virkning fra den 1. januar 1994 er overgået fra

Arbejdsministeriet (Arbejdstilsynet) til Trafikministeriet

(Færdselsstyrelsen).

2. Det er tillige hensigten med lovforslaget at fjerne nogle

»tekniske« begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel med

bus, som fremgår af lovbemærkningerne (1977/78) til den gældende buslov,

under hensyntagen til, at der pr. 1. januar 1996 sker en udvidelse af retten

til at udføre cabotagekørsel med bus i henhold til EU's forordning nr.

2454/92 af 23. juli 1992 om betingelser for transportvirksomheders adgang til

at udføre personbefordring ad landevej i en medlemsstat, hvor de ikke er

hjemmehørende (buscabotageforordningen).

En tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (EP-tilladelse), udstedt

af Persontrafikrådet eller Færdselsstyrelsen i henhold til rådets

bemyndigelse, giver ret til udførelse af turistkørsel (og bestillingskørsel).

Ved turistkørsel forstås i henhold til § 9, stk. 1, i busloven befordring

med samme køretøj af en gruppe personer fra et område og tilbage til dette,

således at køretøjet først, når hele turen er afsluttet, benyttes til

befordring af andre. Der er i forarbejderne til busloven (lovbemærkninger

1977/78) anført følgende om turistkørsel:

»En forudsætning for, at der foreligger turistkørsel, er, at en

gruppe passagerer befordres fra et område og tilbage til dette. Denne gruppe

passagerer kan være tilfældigt sammensat, men det skal være de samme

personer, der deltager i den enkelte tur, og de skal alle deltage i hele

turen fra det område, hvorfra turen udgik, og tilbage til dette.

Befordringen af gruppen skal ske med samme køretøj på hele turen. Skal

gruppen gøre ophold undervejs, f.eks. ved et bestemt rejsemål, må køretøjet

ikke benyttes til befordring af andre passagerer, forinden gruppen er vendt

tilbage til det område, hvorfra kørslen udgik.

Som nævnt skal samtlige passagerer optages inden for et bestemt område og

bringes tilbage til dette.

Det er ikke muligt generelt at fastslå, hvilken geografisk udstrækning et

sådant område skal have, idet dette må bedømmes i det konkrete tilfælde ud

fra flere momenter. Først og fremmest spiller afstanden til det sted, der er

målet for rejsen, ind, men også befolkningstætheden og det kollektive

trafikrutenets tæthed må tillægges betydning. Udtrykt generelt må det siges,

at et »område«, når der er tale om turistkørsel inden for landets

grænser i almindelighed ikke vil kunne gå ud over en kommunes grænser. Hvor

kørslen udgår fra områder med stor befolkningstæthed og tæthed i det

kollektive trafikrutenet, som f.eks. inden for Storkøbenhavn og andre

lignende storbysamfund, må optagning henholdsvis afsætning af passagererne

kun ske på det sted (gade eller plads), hvorfra kørslen udgår.

Ved kørsel til udlandet, når der er en betydelig afstand mellem den danske

grænse og rejsemålet, er det område, inden for hvilket der kan optages

henholdsvis afsættes passagerer, betydeligt videre. Ved turistkørsel, f.eks.

til et sydeuropæisk rejsemål, med udgangspunkt fra et sted i Jylland vil der

således kunne optages passagerer på hele kørselsstrækningen til den

dansk-tyske grænse.'

Baggrunden for denne udfyldende - og samtidig indskrænkende - fortolkning

af buslovens § 9, stk. l, er hensynet til den kollektive trafik. Der er herom

anført følgende i de generelle bemærkninger til busloven (1977/78):

»Nødvendigheden af en klar opgavefordeling mellem virksomheder, der

udfører forskellige former for erhvervsmæssig persontransport, gælder ikke

alene i forholdet mellem buskørslen på den ene side og hyrekørslen på den

anden side, men også i relation til de forskellige former for kørsel, der

findes inden for busområdet alene. Der må i det omfang, det er muligt, skabes

en klar afgrænsning af de enkelte former for buskørsel for at beskytte den

kollektive bustrafik mod virksomheder, der driver anden form for buskørsel,

så disse ikke gør indhug i passagergrundlaget for den kollektive

bustrafik.«

I EP-tilladelsen er der anført følgende med hensyn til optagning/afsætning

af passagerer ved udførelse af turistkørsel:

»For optagning/afsætning af passagerer ved udførelse af turistkørsel

gælder følgende:

1. Ved turistkørselsarrangementer i Danmark:

a. Foregår kørslen (fra udgangspunkt til rejsemål) inden for en

primærkommune, må optagning/afsætning af passagerer kun ske et enkelt sted.

b. Ligger rejsemålet uden for den kommune, hvorfra kørslen har sit

udgangspunkt, må der optages/afsættes passagerer fra flere steder i den

pågældende kommune.

Dette gælder dog ikke kørsel med udgangspunkt i følgende kommuner:

København, Frederiksberg, kommunerne i Københavns Amt, Greve, Solrød, Køge,

Birkerød, Farum, Hørsholm, Karlebo, Odense, Århus, Ålborg.

I disse kommuner må der kun optages/afsættes passagerer et enkelt sted.

2. Ved turistkørselsarrangementer til udlandet må der optages/afsættes en

eller flere grupper af passagerer, der er organiseret på forhånd.

Ved en gruppe, som er organiseret på forhånd, forstås en gruppe:

a. for hvem en ansvarlig organisation eller person i overensstemmelse med

hjemstedsstatens regler har påtaget sig at indgå aftalen eller forestå den

samlede betaling af ydelsen, eller fra hvem denne organisation eller person

har modtaget alle bestillinger og betalinger inden afrejsen, og

b. som mindst består af

- enten 12 personer

- eller et antal personer, der svarer til 40% eller mere af køretøjets

kapacitet, føreren ikke indbefattet.«

Disse regler svarer til beskrivelsen af turistkørsel i lovbemærkningerne

med undtagelse af reglerne om turistkørselsarrangementer til udlandet. Indtil

1. juni 1992 indeholdt tilladelsen - i overensstemmelse med lovbemærkningerne

- en beskrivelse af buskørsel til udlandet, opdelt efter kørsel hvor der var

en »betydelig« afstand og en »ikke-betydelig« afstand

mellem den dansk-tyske grænse og bestemmelsesstedet.

Der forelå en »betydelig afstand«, når rejsemålet lå syd for en

linje gennem Bremerhafen-Hamburg-Neubrandenburg. Som nævnt ændredes denne

udfyldende definition (i forhold til selve lovteksten) imidlertid i 1992 i

overensstemmelse med, at EU's forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om

fælles regler for international personbefordring med bus trådte i kraft den

1. juni 1992.

Forordningen regulerer således den omhandlede internationale kørsel, der i

EU-regelsættet hører under kategorien »lejlighedsvis kørsel«, og

som indeholder den i pkt. 2 i tilladelsesformularen anførte definition af en

»gruppe«. Forordningen tilsidesatte således lovbemærkningerne på

dette specifikke punkt.

Det bemærkes i øvrigt, at tilladelse til turistkørsel (EP-tilladelsen) i

henhold til § 10 i busloven meddeles på nærmere af Persontrafikrådet

fastsatte vilkår.

I Rådets buscabotageforordning (2454/92) er det fastsat (art. 2), at det

pr. 1. januar 1996 er muligt at udføre al anden cabotagekørsel end rutekørsel

på en anden EU-stats territorium. Retten til at udføre denne cabotagekørsel

gælder enhver transportvirksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som

i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen har tilladelse til at udføre

international personbefordring ad landevej.

Det fremgår tillige af forordningens præambel, at der skal fjernes enhver

restriktion mod den virksomhed, der udfører cabotage, på grundlag af

nationalitet eller som følge af, at virksomheden er hjemmehørende i en anden

medlemsstat end den, hvori tjenesteydelsen skal udføres.

Udførelsen af cabotagekørsel er i henhold til forordningen (art. 4)

undergivet værtsmedlemslandets love og administrative forskrifter på en række

nærmere angivne områder. Et af disse er »forskrifter vedrørende

transport af visse kategorier af passagerer, nemlig skoleelever, børn og

bevægelseshæmmede«. Nationale forskrifter vedrørende værtslandets

særlige former for buskørsel er derimod ikke medtaget i denne

oplistning.

EU's regelsæt på buskørselsområdet opdeler buskørslen i kategorierne

rutekørsel (befordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt

trafikforbindelse), pendulkørsel (befordring, der er tilrettelagt med henblik

på ved flere ud- og tilbageture at bringe en på forhånd organiseret gruppe

fra samme afgangsområde til samme bestemmelsesområde og efterfølgende retur

til afgangsstedet) og lejlighedsvis kørsel (befordring der falder udenfor de

to førstnævnte definitioner), medens dansk buslovgivning har opdelt

buskørslen efter følgende kategorier: rutekørsel, bestillingskørsel,

turistkørsel og restkørsel (§ 11kørsel). Den danske turistkørsel vil i denne

situation kunne rubriceres under EU-systemets »lejlighedsvis

kørsel«.

Der kan således opstå den situation efter den 1. januar 1996, at en

udenlandsk virksomhed vil kunne udføre den form for kørsel, der svarer til

den danske turistkørsel, men uden de nævnte restriktioner med hensyn til

områdebegrænsning, som er beskrevet ovenfor, idet der ikke er hjemmel i

forordningen til at pålægge udenlandske busvirksomheder sådanne

indskrænkninger.

Dette rejser naturligt spørgsmålet, om de nævnte begrænsninger tilsvarende

bør ophæves for danske busvognmænd. Det bør dog samtidig understreges, at

danske busvognmænd har samme ret til i udlandet at udføre

»cabotage-turistkørsel« uden hensyntagen til eventuelle nationale

begrænsninger heraf i de øvrige EU-lande.

Spørgsmålet har været behandlet i Persontrafikrådet, der udsteder

tilladelser til erhvervsmæssig buskørsel. Det er rådets opfattelse, at det

ikke er holdbart af konkurrencemæssige grunde, at danske busvognmænd udsættes

for konkurrence fra udenlandske busvognmænd på en diskriminerende måde, og at

de nævnte begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel derfor bør

ophæves.

I overensstemmelse med det ovenfor anførte ophæves ved nærværende

lovbemærkninger de nævnte begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel,

som fremgår af lovbemærkningerne (1977/78) til busloven.

Ophævelsen af de nævnte begrænsninger har virkning fra tidspunktet for

denne lovs vedtagelse. Færdselsstyrelsen, der varetager

sekretariatsfunktionen for Persontrafikrådet, vil herefter så hurtigt som det

administrativt er muligt, foretage underretning af samtlige

tilladelsesindehavere om ophævelsen af de nævnte begrænsninger.

3. Lovforslaget har som direkte erhvervsøkonomisk konsekvens, at

der stilles krav vedrørende økonomisk baggrund, faglige kvalifikationer og

vandel til personer og virksomheder, der udlejer busser til personbefordring.

Lovforslaget har endvidere den indirekte erhvervsøkonomiske konsekvens, at

der skabes klarere regler for afgrænsning mellem den ikke-erhvervsmæssige

buskørsel og den buskørsel, der udøves af de autoriserede busvognmænd i

henhold til lov om buskørsel.

4. Lovforslaget vil ikke medføre øgede udgifter for staten.

Lovforslaget vil heller ikke medføre øgede udgifter for amtskommunerne og

kommunerne.

5. Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter udover det ovenfor

anførte under pkt. 2 om, at danske busvognmænd ved ophævelsen af nævnte

begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel ikke udsættes for

konkurrence på diskriminerende måde fra udenlandske busvognmænd.

7. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos

de myndigheder og organisationer m.v., der berøres af forslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at »Direktoratet for

Vejtransport« og »direktoratet« samtlige steder i loven

erstattes med »Færdselsstyrelsen«, der er oprettet med virkning fra

1. april 1994 som ny styrelse under Trafikministeriet, og som har overtaget

Direktoratet for Vejtransports tidligere opgaver og funktioner.

Til nr. 2

I henhold til de gældende retningslinjer af 1. juli 1992 vedrørende

afgrænsning mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring,

der er udstedt af trafikministeren i henhold til § 18, stk. 1, nr. 2, i

busloven, kan ikke-erhvervsmæssig personbefordring inden for landets grænser

udføres i en lejet bus i overensstemmelse med retningslinjerne, jf. det i

lovforslagets almindelige bemærkninger anførte herom.

Efter de gældende regler sondres der ikke mellem leje og lån. Der er i

busloven ikke stillet krav til udlejeren eller udlåneren. Enhver kan således

leje eller låne en bus ud til en forening, sportsklub eller lignende med

henblik på udførelse af ikke-erhvervsmæssig personbefordring.

Såfremt der er tale om erhvervsmæssig udlejning af busser, er der i

ministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1963 (med efterfølgende

ændringer) om motorkøretøjer, der udlejes uden fører - udstedt i medfør af

færdselsloven - fastsat bestemmelser vedrørende syn af udlejningskøretøjer,

forsikring (ansvar og kasko) af disse køretøjer, protokolføring over

stedfundne udlejninger i henhold til skriftlig lejekontrakt m.v. Det fremgår

endvidere af den nævnte bekendtgørelse, at en udlejningsbus ikke må benyttes

til erhvervsmæssig befordring af personer.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger ændredes reglerne vedrørende

afgrænsning af den ikkeerhvervsmæssige personbefordring i 1992, således at

det blev muligt at udføre denne befordring i en lejet bus. Som ligeledes

anført har det efterfølgende vist sig vanskeligt at kontrollere, om brugen af

udlejningsbusser sker efter reglerne.

Dette gælder bl.a. bestemmelsen om, at lejede busser ikke må benyttes i

forbindelse med udførelse af ikke-erhvervsmæssig buskørsel i udlandet. Denne

bestemmelse svarer til reglerne om personbefordring for egen regning (artikel

2,4) i Rådets forordning nr. 684/92 om fælles regler for international

personbefordring med bus.

Der gælder tillige det forhold, at førere af busser indrettet til

befordring af flere end 17 personer, føreren medregnet, i henhold til Rådets

forordning nr. 3820/85 af 20. december 1985 (med senere ændringer) om

harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for

vejtransport skal overholde de i forordningen fastsatte køre- og

hviletidsbestemmelser. Busserne skal endvidere, i overensstemmelse med Rådets

forordning nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for

vejtransport, være forsynet med fartskriver. Endelig skal chaufføren have

erhvervet såkaldt blåt og hvidt kvalifikationsbevis i henhold til førstnævnte

forordning og de nærmere fastsatte bestemmelser herom, jf.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om

arbejderbeskyttelse i vejtransport og bekendtgørelse nr. 930 af 21. december

1987 om uddannelse af førere i vejtransport. Det er i forbindelse med

lovændringen hensigten, at de nævnte bekendtgørelser ændres, således at alle

førere af motorkøretøjer indrettet til befordring af flere end 9 personer,

føreren medregnet, skal have erhvervet de omhandlede blå og hvide

kvalifikationsbeviser.

Der ligger først og fremmest færdselssikkerhedsmæssige hensyn bag de

nævnte krav til chaufføren og busmateriellet - der gælder uanset om den

pågældende kørsel udføres som erhvervsmæssig eller ikkeerhvervsmæssig kørsel.

Der ligger imidlertid også indirekte i reglerne et hensyn til de autoriserede

busvognmænd, idet disse tilladelsesmæssigt er underlagt et kontrolsystem, der

skulle sikre, at disse vognmænd overholder de nævnte regler. Overholdes

f.eks. køre- og hviletidsreglerne rent faktisk ikke af en vognmand eller

dennes chauffør, indebærer dette en risiko for vognmanden, idet han kan miste

sin tilladelse til buskørsel, såfremt Persontrafikrådet finder, at der er

grundlag for at tilbagekalde denne i tilfælde af grove eller gentagne

overtrædelser af reglerne.

Der synes, af hensyn til færdselssikkerheden og med henblik på at sikre

fair konkurrencevilkår, at være et stort behov for at bringe den eksisterende

praksis, hvorefter udleje og udlån af busser til ikke-erhvervsmæssig

buskørsel reelt kan ske helt frit, ind under et tilsvarende tilladelses- og

kontrolsystem, som det, der gælder for den erhvervsmæssige buskørsel.

Hensigten med denne bestemmelse i lovforslaget er således at indføre en

autorisationsordning for busudlejningserhvervet, der svarer til

autorisationsordningen for busvognmændene. Forslaget indebærer nærmere, at

der vil blive stillet samme krav med hensyn til økonomisk baggrund, faglige

kvalifikationer og vandel m.v. over for udlejere og udlejningsbureauer som

for busvognmænd, der har tilladelse til buskørsel i henhold til busloven.

Forslaget indebærer, at der vil blive krævet en tilladelse for hver bus,

der er omfattet af busudlejerens virksomhed. Dette medfører tillige, at

kravet til økonomisk baggrund skærpes i takt med antallet af busser, der er

omfattet af virksomheden.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til ændring af § 18, stk.

1, nr. 2 og 7, vil der samtidig blive fastsat regler vedrørende den

ikke-erhvervsmæssige buskørsel, der indebærer, at det alene er tilladt at

leje busser af autoriserede busudlejere/busudlejningsbureauer. Det vil

således ikke i fremtiden være muligt - som hidtil - at kunne leje eller låne

busser af foreninger, institutioner eller privatpersoner (uden tilladelse

hertil).

Der er i bemærkningerne til de foreslåede § 18, stk. 1, nr. 2 og 7

foreslået fastsættelse af nærmere bestemmelser vedrørende udøvelse af

busudlejningsvirksomhed.

Til nr. 3-11

Der er tale om konsekvensændringer i lovens bestemmelser vedrørende

betingelserne for at meddele tilladelse til fysiske og juridiske personer

(selskaber m.v.), herunder godkendelse af ansvarlig leder i et selskab, samt

tilbagekaldelse af tilladelse til buskørsel, således at disse bestemmelser

tillige omfatter busudlejning.

Det er efter de gældende regler Persontrafikrådet - eller rådets

sekretariat, Færdselsstyrelsen, såfremt sagerne ikke giver anledning til

tvivl - der meddeler tilladelse i henhold til busloven og træffer afgørelse

om, hvorvidt godkendelse af ansvarlig leder skal gives, samt hvorvidt

tilladelse og godkendelse skal tilbagekaldes. Det vil derfor være naturligt,

at Persontrafikrådets (og Færdselsstyrelsens) kompetence på disse områder

udvides til også at omfatte busudlejning.

Til nr. 12

Der henvises til de almindelige bemærkninger, hvori er redegjort for

eksisterende regler vedrørende afgrænsningen af den ikke-erhvervsmæssige over

for den erhvervsmæssige buskørsel, herunder forudsætningerne herfor i lovens

tidligere forarbejder (lovbemærkningerne).

I overensstemmelse med det i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne

til den foreslåede § 1 a anførte vedrørende afgrænsningen af den

ikke-erhvervsmæssige buskørsel vil der af trafikministeren blive udstedt

nærmere regler herom. Det findes formålstjenligt, at disse regler indarbejdes

i en revideret busbekendtgørelse - i stedet for som hidtil i form af

retningslinjer (og før disse i cirkulæreskrivelse).

Det reviderede regelsæt vedrørende afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og

ikke-erhvervsmæssig buskørsel vil som hidtil indeholde følgende grundlæggende

krav til den ikke-erhvervsmæssige kørsel:

1) kørslen skal udføres vederlagsfrit

2) af den registrerede ejer eller bruger af motorkøretøjet, eller en ansat

hos denne,

3) kørslen skal være led i anden virksomhed, idet der

4) udelukkende må befordres personer med en nærmere tilknytning til ejeren

eller brugeren.

Herudover vil det blive præciseret, at der, for så vidt angår

ikke-erhvervsmæssig buskørsel i Danmark, tillige kan benyttes lejede busser,

såfremt disse er lejede hos autoriserede busudlejere, jf. forslaget til § 1

a. Der vil blive krævet en tilladelse for hver bus, der er omfattet af

busudlejerens virksomhed. Denne tilladelse skal af kontrolmæssige hensyn

følge udlejningsbussen i forbindelse med udlejning, jf. bemærkningerne til

forslaget til ny § 18, stk. 1, nr. 7.

Det vil endvidere blive præciseret i det reviderede regelsæt - i

overensstemmelse med det i de almindelige bemærkninger anførte - at

institutioner i kommunerne alene kan udføre ikke-erhvervsmæssig

personbefordring for den personkreds, der er tilknyttet institutionen som

patienter, elever eller lignende, idet det dog skal være muligt for plejehjem

at befordre hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter, som har til

formål at vedligeholde den pågældende fysiske og psykiske færdigheder.

Såfremt kommunen (som sådan) er registreret som ejer eller bruger af en

bus, kan kommunen alene udføre ikke-erhvervsmæssig buskørsel for den

overordnede administrative enhed i kommunen.

I tilfælde af, at en kommune eller en institution ønsker at udføre

buskørsel for (andre) institutioner i kommunen eller andre i øvrigt, kræver

dette tilladelse i henhold til busloven. Tilladelse kan meddeles, såfremt den

godkendte ansvarlige leder opfylder kravene til faglige kvalifikationer og

vandel i henhold til busloven. Med henblik på at skabe så lige forhold som

muligt i forhold til busvognmændene vil det endvidere blive krævet, at

kommunen stiller sikkerhed, eller lader et pengeinstitut eller

forsikringsselskab stille sikkerhed, for det i buslovgivningen krævede

egenkapitalkrav.

Til nr. 13-14

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Til nr. 15

I forbindelse med gennemførelsen af de foreslåede regler vedrørende

udstedelse af tilladelse til busudlejning, jf. forslaget til § 1a i loven,

vil der blive udstedt regler, der fastsætter nærmere vilkår til

udlejningsvirksomheden. Det vil således være et vilkår, at udlejeren,

forinden der indgås aftale om busudlejningen, sikrer sig, at den, der skal

leje bussen, opfylder lovgivningens krav til føreren, herunder krav om blåt

og hvidt kvalifikationsbevis. Udlejeren skal endvidere indskærpe lejeren

reglerne om køre- og hviletid og i den forbindelse udlevere et eksemplar af

disse regler til lejeren.

Ved busudlejning skal der i bussen forefindes tilladelsen til busudlejning

samt en erklæring fra busudlejeren om, at han over for den pågældende lejer

har sikret sig/indskærpet, at de ovenfor nævnte forhold er opfyldt.

Ved grove eller gentagne tilsidesættelser af denne pligt kan busudlejeren

få sin tilladelse til busudlejning tilbagekaldt.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring, idet bestemmelsen kun skal gælde for

vognmandsvirksomhed, og ikke for busudlejning.

Til nr. 17

Ved den foreslåede bestemmelse gøres det strafbart at udleje busser,

såfremt den pågældende ikke har tilladelse til busudlejning i henhold til den

foreslåede bestemmelse i § 1a.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997. Herved vil de

eksisterende busudlejere få tilstrækkelig tid til at opfylde de fastsatte

adgangskrav, herunder kursuskravene, til busudlejningsvirksomhed. Endvidere

vil de, der skal føre en bus i ikke-erhvervsmæssig personbefordring, få tid

til at erhverve hvidt og blåt kvalifikationsbevis. Der vil med virkning fra

denne dato blive udstedt en revideret bekendtgørelse om buskørsel.

Bekendtgørelserne vedrørende arbejderbeskyttelse i vejtransport og uddannelse

af visse førere af køretøjer i vejtransport vil tillige blive revideret.

Der vil blive udarbejdet en vejledning til politiet vedrørende de ændrede

bestemmelser i loven og bekendtgørelserne.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for

Vejtransport« og »direktoratet« til:

»Færdselsstyrelsen«.

2. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret

motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren

medregnet, til personbefordring, skal have tilladelse hertil af

Persontrafikrådet. Der kan gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for

et tidsrum af indtil 8 år.«.

3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter

»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.

5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter

»vognmandsvirksomhed«: »eller busudlejning«.

§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk.1, kan meddeles personer,

der

1) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i landet,

3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,

4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås

beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,

6) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt

forsvarligt,

7) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare

for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. borgerlig

straffelovs § 78, stk. 2,

8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed og

gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig måde og i

overensstemmelse med god skik inden for branchen.

- - -

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

§ 13. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles

aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i

§ 12, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.

- - -

7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»buskørsel«: »eller busudlejning«.

§ 13. - - -

Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der

faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens buskørsel. Denne skal

opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8.

- - -

8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a,».

§ 14. - - -

Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelsen i § 12, stk. 1, nr.

8, 2. led, eller § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led, for meddelelse af

tilladelse ikke længere er til stede. For så vidt tilladelsen er udstedt i

henhold til § 1, stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil

videre.

- - -

9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

§ 14. - - -

Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1,

stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre.

- - -

10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.

§ 15. - - -

Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller

nægtelse af fornyelse ifølge § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1,

nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at

den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den

virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom, hvorved

tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller

den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke

må udøves under ankesagens behandling.

- - -

11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i

henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

§ 15. - - -

Stk. 5. En tilbagekaldelse efter § 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk.

4, jf. stk. 2 og 3, kan for så vidt tilladelsen er givet i henhold til § 1,

stk. 1, til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har

truffet afgørelsen. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års

mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet

ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er

forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at

ophævelsen senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

12. § 18, stk. 1, nr. 2 , affattes således:

»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem

erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring,».

13. I § 18, stk. 1, nr. 5, ophæves »samt«.

14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«

til: »tilladelse samt«.

15. I § 18, stk. 1 , indsættes efter nr. 6 som nyt nr.:

»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1 a.«

§ 18. Trafikministeren kan fastsætte regler om

- - -

2) undtagelse fra kravet om tilladelse,

3) - - -

4) - - -

5) gebyr for behandling af ansøgninger og for meddelelse af tilladelse og

godkendelse samt

6) afmærkning af køretøjer og kontrolforanstaltninger, herunder for den

kørsel, der er undtaget for kravet om tilladelse.

16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:

»til vognmandsvirksomhed«.

§ 18. - - -

Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om

løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive

overenskomster.

- - -

17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,

§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 17, stk. 1,

eller § 18, stk. 3 og 4,

- - -

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Efter 2. behandling den 21. maj 1996

§ 1

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for

Vejtransport« og »direktoratet« til:

»Færdselsstyrelsen«.

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret motorkøretøj

indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet til

personbefordring, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet. Der kan

gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for et tidsrum af indtil 8 år.

Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om tilladelsesfrit

udlån mellem ikkeerhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende af de i 1.

pkt. nævnte motorkøretøjer.«

3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter

»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.

5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter

vognmandsvirksomhed': »eller busudlejning«.

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,

stk. 1,»: »og § 1 a«.

7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»buskørsel«: »eller busudlejning«.

8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,» til: »og § 1 a,».

9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold

til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.

11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i

henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.

12. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem

erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig personbefordring,».

13. I § 18, stk. 1, nr. 5, udgår »samt«.

14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«

til: »tilladelse samt«.

15. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1a.«

16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:

»til vognmandsvirksomhed«.

17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,

§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Erhvervelse af den i § 1, nr. 2,

nævnte tilladelse skal være foretaget senest den 1. juli 1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter