1995 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for
Vejtransport« og »direktoratet« til:
»Færdselsstyrelsen«.
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret motorkøretøj
indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet til
personbefordring, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet. Der kan
gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for et tidsrum af indtil 8 år.
Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om tilladelsesfrit
udlån mellem ikkeerhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende af de i 1.
pkt. nævnte motorkøretøjer.«
3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter
»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.
5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter
vognmandsvirksomhed': »eller busudlejning«.
6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»buskørsel«: »eller busudlejning«.
8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,» til: »og § 1 a,».
9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.
Læs alt
11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i
henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
12. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem
erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig personbefordring,».
13. I § 18, stk. 1, nr. 5, udgår »samt«.
14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«
til: »tilladelse samt«.
15. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1a.«
16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:
»til vognmandsvirksomhed«.
17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,
§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Erhvervelse af den i § 1, nr. 2,
nævnte tilladelse skal være foretaget senest den 1. juli 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for
Vejtransport« og »direktoratet« til:
»Færdselsstyrelsen«.
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret
motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren
medregnet, til personbefordring, skal have tilladelse hertil af
Persontrafikrådet. Der kan gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for
et tidsrum af indtil 8 år.«.
3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter
»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.
5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter
vognmandsvirksomhed': »eller busudlejning«.
6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»buskørsel«: »eller busudlejning«.
8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,» til: »og § 1 a,».
9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.
11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i
henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
12. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem
erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring,».
13. I § 18, stk. 1, nr. 5, ophæves »samt«.
14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«
til: »tilladelse samt«.
15. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nr.:
»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1a.«.
16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:
»til vognmandsvirksomhed«.
17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,
§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Der er i forarbejderne (lovbemærkningerne 1977/78) til busloven
redegjort for afgrænsningen mellem den erhvervsmæssige og
ikke-erhvervsmæssige personbefordring i motorkøretøjer indrettet til
befordring af flere end 9 personer (føreren medregnet). Der er i
bemærkningerne til § 1 i loven anført følgende:
»Efter stk. 3 er personbefordring, der ikke udføres erhvervsmæssigt,
undtaget fra tilladelseskravet i stk. 1. Som nævnt i bemærkningerne til § 1 i
det samtidig forelagte forslag til lov om hyrekørsel skal afgrænsningen
mellem erhvervsmæssig kørsel og ikke-erhvervsmæsig kørsel foretages ud fra
trafikpolitiske hensyn. Disse hensyn fører ikke til samme afgrænsning på bus-
som på hyrekørselsområdet.
På buskørselsområdet taler de trafikpolitiske hensyn for at skabe størst
mulig samling om passagergrundlaget for den kollektive trafik - jfr. det
herom anførte under de almindelige bemærkninger. Bl.a. derfor gælder der
efter dette lovforslag en snævrere afgrænsning af den ikke-erhvervsmæssige
kørsel, d.v.s. den kørsel, der skal kunne udføres frit, end den der gælder på
hyrekørselsområdet, hvor en så snæver afgrænsning som den der anvendes på
buskørselsområdet, vil kunne komme til at virke urimelig.
Som personbefordring, hvortil der ikke kræves tilladelse efter dette
lovforslag, betragtes kørsel, hvor passagererne har en nærmere tilknytning
til den, der er registreret som ejer af motorkøretøjet. Kørslen, for hvilken
der ikke må kræves vederlag, skal udføres som led i anden virksomhed af
ejeren af motorkøretøjet eller en hos denne ansat chauffør. Udover, hvad man
i daglig tale forstår ved »privat kørsel«, d.v.s. kørsel med
familiemedlemmer o. lign., falder - på samme måde som efter forslaget til lov
om hyrekørsel - således også kørsel med busser, der tilhører f.eks. en skole
eller en fabrik, hvor der udelukkende sker befordring af skolens elever eller
fabrikkens personale, uden for tilladelseskravet.
Kørsel, hvorunder der sker befordring af kunder med en erhvervsvirksomheds
egne busser, falder derimod efter dette lovforslag - i modsætning til
forslaget til lov om hyrekørsel - ind under begrebet erhvervsmæssig
personbefordring. Det gælder, hvad enten der svares vederlag eller ej.
Kørsel med busser, der tilhører foreninger, vil i almindelighed kræve
tilladelse, selv om der udelukkende sker befordring af foreningens medlemmer,
idet man her - på samme måde som i det ovenfor nævnte eksempel med en
virksomheds kørsel med kunder - ikke vil finde en sådan tilknytning mellem
ejeren af bussen og passagererne, som må være forudsætning for, at der på
buskørselsområdet kan blive tale om ikke-erhvervsmæssig personbefordring. Der
vil dog for så vidt angår foreningsmedlemmer kunne findes undtagelser herfra.
Dette gælder f.eks. en sportsforenings kørsel med foreningens sportsudøvere
og andre aktive deltagere til et sportsstævne - derimod ikke kørsel med
passive medlemmer.
Den, der er registreret som bruger, kan - såfremt brugsretten hidrører fra
et normalt leasingforhold, det vil sige, at leasing er et normalt led i
leaserens erhverv - ligestilles med køretøjets ejer.'
I henhold til den gældende lovs § 18, stk. 1, nr. 2, kan trafikministeren
fastsætte regler om undtagelse fra kravet om tilladelse til buskørsel i
henhold til § 1, stk. 1.
Af bemærkningerne til forslaget til lov om ændring af busloven (lov nr.
364 af 6. juni 1990) fremgår det, at ministeren kan fastsætte, at »visse
særlige former for erhvervsmæssig personbefordring undtages fra kravet om
tilladelse, idet afgørelsen vil bero på en konkret vurdering, herunder om
kørslen udføres i konkurrence med andre virksomheder. Der kan endvidere
fastsættes regler om afgrænsning af erhvervsmæssig personbefordring.«
Der er i overensstemmelse hermed fastsat nærmere retningslinjer vedrørende
afgrænsningen af den ikke-erhvervsmæssige personbefordring over for den
erhvervsmæssige buskørsel. I henhold til disse anses kørslen for
ikke-erhvervsmæssig, såfremt
1) kørslen udføres vederlagsfrit,
2) af den registrerede ejer eller bruger af motorkøretøjet, eller en ansat
hos denne,
3) kørslen er led i anden virksomhed, idet der
4) udelukkende må befordres personer med en nærmere tilknytning til ejeren
eller brugeren.
Ved en ændring den 1. juli 1992 af det nævnte regelsæt blev det tillige
muligt (under iagttagelse af betingelserne i øvrigt) at udføre
ikke-erhvervsmæssig personbefordring i lejede busser - dog kun inden
for Danmarks grænser.
Det har imidlertid efterfølgende vist sig svært at kontrollere brugen af
lejede busser i forbindelse med udførelse af ikke-erhvervsmæssig
personbefordring, herunder overholdelse af lovgivningens krav vedrørende
køre- og hviletid, fartskrivere, uddannelse af chauffører m.v.
Hensigten med lovforslaget er at foretage en præcisering af adgangen til
at benytte lejede køretøjer til ikke-erhvervsmæssig buskørsel. Det foreslås
således, at der, særligt ud fra færdselssikkerhedsmæssige hensyn, fastsættes
regler, der sikrer, at udlejning af busser sker på betryggende måde.
Forslaget indebærer, at der stilles samme krav vedrørende adgang til
erhvervet til den, der udlejer en bus til personbefordring, som til den, der
udfører erhvervsmæssig buskørsel. Der vil endvidere blive stillet krav til
busudlejeren om, at denne skal stå inde for, at bussen er i en forsvarlig
stand, og at denne skal sikre sig, at reglerne om køre- og hviletid,
fartskrivere, uddannelse af chauffører m.v. bliver overholdt af den, der
lejer bussen med henblik på udførelse af ikke-erhvervsmæssig
personbefordring.
Hensigten med lovforslaget er endvidere at foretage en nærmere præcisering
af kommuners og institutioners ret til at udføre ikke-erhvervsmæssig
buskørsel, herunder plejehjems befordring af hjemmeboende ældre, der er
visiteret til aktiviteter, som har til formål at vedligeholde den pågældende
fysiske og psykiske færdigheder.
Efter de gældende regler kan et plejehjem ikke befordre ældre personer,
der bor i eget hjem, til behandlingscentre og lignende, som
ikke-erhvervsmæssig personbefordring, idet der ikke består den i de nævnte
retningslinjer krævede »nærmere tilknytning« mellem den, der
udfører kørslen, og dem, der bliver befordret.
Det er fra kommunernes side påpeget, at det er samfundsmæssigt
ønskværdigt, at kommunens borgere kan bo så længe som muligt i eget hjem i
stedet for at blive anbragt på plejehjem, såfremt forholdene i øvrigt
tillader dette. I overensstemmelse med denne udvikling findes derfor rimeligt
at udvide plejehjemmenes ret til at udføre ikke-erhvervsmæssig
personbefordring til at omfatte den omhandlede kørsel af personer til/fra
eget hjem.
Det findes dog samtidig hensigtsmæssigt, under hensyn til at der ikke må
påføres busvognmandserhvervet unfair konkurrence, at præcisere, i hvilke
tilfælde kommunen i øvrigt kan udføre ikke-erhvervsmæssig buskørsel, og i
hvilke tilfælde den omhandlede personbefordring alene kan udføres som
tilladelsespligtig buskørsel. Er der således ikke tale om ikke-erhvervsmæssig
buskørsel, må kommunen erhverve tilladelse til erhvervsmæssig buskørsel,
såfremt den ønsker at udføre den pågældende kørsel for andre.
Det er i forbindelse med lovændringen hensigten, at Arbejdsministeriets
bekendtgørelser om arbejderbeskyttelse i vejtransport og om uddannelse af
visse førere af køretøjer i vejtransport ændres, således at alle førere af
motorkøretøjer indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren
medregnet, skal have erhvervet hvidt og blåt kvalifikationsbevis for
gennemført uddannelse i henhold til de to bekendtgørelser.
De nævnte bekendtgørelser er udstedt på grundlag af Rådets forordning nr.
3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det
sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning nr. 3821/85 af 20.
december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, der gælder i det
omfang førstnævnte forordning finder anvendelse. Forordning 3820/85 giver den
enkelte medlemsstat mulighed for at undtage nærmere angivne kategorier af
køretøjer fra enhver af bestemmelserne i de to forordninger, for så vidt
angår kørsel på medlemsstatens eget territorium. Danmark har udnyttet denne
mulighed for køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig
personbefordring, såfremt køretøjet er indrettet til befordring af højst 17
personer, føreren medregnet. Dette betyder, at kørsel i busser op til den
nævnte størrelse efter de eksisterende regler er undtaget fra forordningernes
krav om føreruddannelse, installering af fartskrivere og overholdelse af
køre- og hviletidsreglerne. Ved den ovenfor nævnte ændring af de omhandlede
bekendtgørelser vil busser med plads til højst 17 personer således kun være
undtaget fra bestemmelserne vedr. fartskrivere og køre- og hviletid. Det
bemærkes i denne forbindelse, at administrationen af køre- og
hviletidsreglerne m.v. med virkning fra den 1. januar 1994 er overgået fra
Arbejdsministeriet (Arbejdstilsynet) til Trafikministeriet
(Færdselsstyrelsen).
2. Det er tillige hensigten med lovforslaget at fjerne nogle
»tekniske« begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel med
bus, som fremgår af lovbemærkningerne (1977/78) til den gældende buslov,
under hensyntagen til, at der pr. 1. januar 1996 sker en udvidelse af retten
til at udføre cabotagekørsel med bus i henhold til EU's forordning nr.
2454/92 af 23. juli 1992 om betingelser for transportvirksomheders adgang til
at udføre personbefordring ad landevej i en medlemsstat, hvor de ikke er
hjemmehørende (buscabotageforordningen).
En tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (EP-tilladelse), udstedt
af Persontrafikrådet eller Færdselsstyrelsen i henhold til rådets
bemyndigelse, giver ret til udførelse af turistkørsel (og bestillingskørsel).
Ved turistkørsel forstås i henhold til § 9, stk. 1, i busloven befordring
med samme køretøj af en gruppe personer fra et område og tilbage til dette,
således at køretøjet først, når hele turen er afsluttet, benyttes til
befordring af andre. Der er i forarbejderne til busloven (lovbemærkninger
1977/78) anført følgende om turistkørsel:
»En forudsætning for, at der foreligger turistkørsel, er, at en
gruppe passagerer befordres fra et område og tilbage til dette. Denne gruppe
passagerer kan være tilfældigt sammensat, men det skal være de samme
personer, der deltager i den enkelte tur, og de skal alle deltage i hele
turen fra det område, hvorfra turen udgik, og tilbage til dette.
Befordringen af gruppen skal ske med samme køretøj på hele turen. Skal
gruppen gøre ophold undervejs, f.eks. ved et bestemt rejsemål, må køretøjet
ikke benyttes til befordring af andre passagerer, forinden gruppen er vendt
tilbage til det område, hvorfra kørslen udgik.
Som nævnt skal samtlige passagerer optages inden for et bestemt område og
bringes tilbage til dette.
Det er ikke muligt generelt at fastslå, hvilken geografisk udstrækning et
sådant område skal have, idet dette må bedømmes i det konkrete tilfælde ud
fra flere momenter. Først og fremmest spiller afstanden til det sted, der er
målet for rejsen, ind, men også befolkningstætheden og det kollektive
trafikrutenets tæthed må tillægges betydning. Udtrykt generelt må det siges,
at et »område«, når der er tale om turistkørsel inden for landets
grænser i almindelighed ikke vil kunne gå ud over en kommunes grænser. Hvor
kørslen udgår fra områder med stor befolkningstæthed og tæthed i det
kollektive trafikrutenet, som f.eks. inden for Storkøbenhavn og andre
lignende storbysamfund, må optagning henholdsvis afsætning af passagererne
kun ske på det sted (gade eller plads), hvorfra kørslen udgår.
Ved kørsel til udlandet, når der er en betydelig afstand mellem den danske
grænse og rejsemålet, er det område, inden for hvilket der kan optages
henholdsvis afsættes passagerer, betydeligt videre. Ved turistkørsel, f.eks.
til et sydeuropæisk rejsemål, med udgangspunkt fra et sted i Jylland vil der
således kunne optages passagerer på hele kørselsstrækningen til den
dansk-tyske grænse.'
Baggrunden for denne udfyldende - og samtidig indskrænkende - fortolkning
af buslovens § 9, stk. l, er hensynet til den kollektive trafik. Der er herom
anført følgende i de generelle bemærkninger til busloven (1977/78):
»Nødvendigheden af en klar opgavefordeling mellem virksomheder, der
udfører forskellige former for erhvervsmæssig persontransport, gælder ikke
alene i forholdet mellem buskørslen på den ene side og hyrekørslen på den
anden side, men også i relation til de forskellige former for kørsel, der
findes inden for busområdet alene. Der må i det omfang, det er muligt, skabes
en klar afgrænsning af de enkelte former for buskørsel for at beskytte den
kollektive bustrafik mod virksomheder, der driver anden form for buskørsel,
så disse ikke gør indhug i passagergrundlaget for den kollektive
bustrafik.«
I EP-tilladelsen er der anført følgende med hensyn til optagning/afsætning
af passagerer ved udførelse af turistkørsel:
»For optagning/afsætning af passagerer ved udførelse af turistkørsel
gælder følgende:
1. Ved turistkørselsarrangementer i Danmark:
a. Foregår kørslen (fra udgangspunkt til rejsemål) inden for en
primærkommune, må optagning/afsætning af passagerer kun ske et enkelt sted.
b. Ligger rejsemålet uden for den kommune, hvorfra kørslen har sit
udgangspunkt, må der optages/afsættes passagerer fra flere steder i den
pågældende kommune.
Dette gælder dog ikke kørsel med udgangspunkt i følgende kommuner:
København, Frederiksberg, kommunerne i Københavns Amt, Greve, Solrød, Køge,
Birkerød, Farum, Hørsholm, Karlebo, Odense, Århus, Ålborg.
I disse kommuner må der kun optages/afsættes passagerer et enkelt sted.
2. Ved turistkørselsarrangementer til udlandet må der optages/afsættes en
eller flere grupper af passagerer, der er organiseret på forhånd.
Ved en gruppe, som er organiseret på forhånd, forstås en gruppe:
a. for hvem en ansvarlig organisation eller person i overensstemmelse med
hjemstedsstatens regler har påtaget sig at indgå aftalen eller forestå den
samlede betaling af ydelsen, eller fra hvem denne organisation eller person
har modtaget alle bestillinger og betalinger inden afrejsen, og
b. som mindst består af
- enten 12 personer
- eller et antal personer, der svarer til 40% eller mere af køretøjets
kapacitet, føreren ikke indbefattet.«
Disse regler svarer til beskrivelsen af turistkørsel i lovbemærkningerne
med undtagelse af reglerne om turistkørselsarrangementer til udlandet. Indtil
1. juni 1992 indeholdt tilladelsen - i overensstemmelse med lovbemærkningerne
- en beskrivelse af buskørsel til udlandet, opdelt efter kørsel hvor der var
en »betydelig« afstand og en »ikke-betydelig« afstand
mellem den dansk-tyske grænse og bestemmelsesstedet.
Der forelå en »betydelig afstand«, når rejsemålet lå syd for en
linje gennem Bremerhafen-Hamburg-Neubrandenburg. Som nævnt ændredes denne
udfyldende definition (i forhold til selve lovteksten) imidlertid i 1992 i
overensstemmelse med, at EU's forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om
fælles regler for international personbefordring med bus trådte i kraft den
1. juni 1992.
Forordningen regulerer således den omhandlede internationale kørsel, der i
EU-regelsættet hører under kategorien »lejlighedsvis kørsel«, og
som indeholder den i pkt. 2 i tilladelsesformularen anførte definition af en
»gruppe«. Forordningen tilsidesatte således lovbemærkningerne på
dette specifikke punkt.
Det bemærkes i øvrigt, at tilladelse til turistkørsel (EP-tilladelsen) i
henhold til § 10 i busloven meddeles på nærmere af Persontrafikrådet
fastsatte vilkår.
I Rådets buscabotageforordning (2454/92) er det fastsat (art. 2), at det
pr. 1. januar 1996 er muligt at udføre al anden cabotagekørsel end rutekørsel
på en anden EU-stats territorium. Retten til at udføre denne cabotagekørsel
gælder enhver transportvirksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som
i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen har tilladelse til at udføre
international personbefordring ad landevej.
Det fremgår tillige af forordningens præambel, at der skal fjernes enhver
restriktion mod den virksomhed, der udfører cabotage, på grundlag af
nationalitet eller som følge af, at virksomheden er hjemmehørende i en anden
medlemsstat end den, hvori tjenesteydelsen skal udføres.
Udførelsen af cabotagekørsel er i henhold til forordningen (art. 4)
undergivet værtsmedlemslandets love og administrative forskrifter på en række
nærmere angivne områder. Et af disse er »forskrifter vedrørende
transport af visse kategorier af passagerer, nemlig skoleelever, børn og
bevægelseshæmmede«. Nationale forskrifter vedrørende værtslandets
særlige former for buskørsel er derimod ikke medtaget i denne
oplistning.
EU's regelsæt på buskørselsområdet opdeler buskørslen i kategorierne
rutekørsel (befordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt
trafikforbindelse), pendulkørsel (befordring, der er tilrettelagt med henblik
på ved flere ud- og tilbageture at bringe en på forhånd organiseret gruppe
fra samme afgangsområde til samme bestemmelsesområde og efterfølgende retur
til afgangsstedet) og lejlighedsvis kørsel (befordring der falder udenfor de
to førstnævnte definitioner), medens dansk buslovgivning har opdelt
buskørslen efter følgende kategorier: rutekørsel, bestillingskørsel,
turistkørsel og restkørsel (§ 11kørsel). Den danske turistkørsel vil i denne
situation kunne rubriceres under EU-systemets »lejlighedsvis
kørsel«.
Der kan således opstå den situation efter den 1. januar 1996, at en
udenlandsk virksomhed vil kunne udføre den form for kørsel, der svarer til
den danske turistkørsel, men uden de nævnte restriktioner med hensyn til
områdebegrænsning, som er beskrevet ovenfor, idet der ikke er hjemmel i
forordningen til at pålægge udenlandske busvirksomheder sådanne
indskrænkninger.
Dette rejser naturligt spørgsmålet, om de nævnte begrænsninger tilsvarende
bør ophæves for danske busvognmænd. Det bør dog samtidig understreges, at
danske busvognmænd har samme ret til i udlandet at udføre
»cabotage-turistkørsel« uden hensyntagen til eventuelle nationale
begrænsninger heraf i de øvrige EU-lande.
Spørgsmålet har været behandlet i Persontrafikrådet, der udsteder
tilladelser til erhvervsmæssig buskørsel. Det er rådets opfattelse, at det
ikke er holdbart af konkurrencemæssige grunde, at danske busvognmænd udsættes
for konkurrence fra udenlandske busvognmænd på en diskriminerende måde, og at
de nævnte begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel derfor bør
ophæves.
I overensstemmelse med det ovenfor anførte ophæves ved nærværende
lovbemærkninger de nævnte begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel,
som fremgår af lovbemærkningerne (1977/78) til busloven.
Ophævelsen af de nævnte begrænsninger har virkning fra tidspunktet for
denne lovs vedtagelse. Færdselsstyrelsen, der varetager
sekretariatsfunktionen for Persontrafikrådet, vil herefter så hurtigt som det
administrativt er muligt, foretage underretning af samtlige
tilladelsesindehavere om ophævelsen af de nævnte begrænsninger.
3. Lovforslaget har som direkte erhvervsøkonomisk konsekvens, at
der stilles krav vedrørende økonomisk baggrund, faglige kvalifikationer og
vandel til personer og virksomheder, der udlejer busser til personbefordring.
Lovforslaget har endvidere den indirekte erhvervsøkonomiske konsekvens, at
der skabes klarere regler for afgrænsning mellem den ikke-erhvervsmæssige
buskørsel og den buskørsel, der udøves af de autoriserede busvognmænd i
henhold til lov om buskørsel.
4. Lovforslaget vil ikke medføre øgede udgifter for staten.
Lovforslaget vil heller ikke medføre øgede udgifter for amtskommunerne og
kommunerne.
5. Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter udover det ovenfor
anførte under pkt. 2 om, at danske busvognmænd ved ophævelsen af nævnte
begrænsninger i retten til at udføre turistkørsel ikke udsættes for
konkurrence på diskriminerende måde fra udenlandske busvognmænd.
7. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos
de myndigheder og organisationer m.v., der berøres af forslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at »Direktoratet for
Vejtransport« og »direktoratet« samtlige steder i loven
erstattes med »Færdselsstyrelsen«, der er oprettet med virkning fra
1. april 1994 som ny styrelse under Trafikministeriet, og som har overtaget
Direktoratet for Vejtransports tidligere opgaver og funktioner.
Til nr. 2
I henhold til de gældende retningslinjer af 1. juli 1992 vedrørende
afgrænsning mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring,
der er udstedt af trafikministeren i henhold til § 18, stk. 1, nr. 2, i
busloven, kan ikke-erhvervsmæssig personbefordring inden for landets grænser
udføres i en lejet bus i overensstemmelse med retningslinjerne, jf. det i
lovforslagets almindelige bemærkninger anførte herom.
Efter de gældende regler sondres der ikke mellem leje og lån. Der er i
busloven ikke stillet krav til udlejeren eller udlåneren. Enhver kan således
leje eller låne en bus ud til en forening, sportsklub eller lignende med
henblik på udførelse af ikke-erhvervsmæssig personbefordring.
Såfremt der er tale om erhvervsmæssig udlejning af busser, er der i
ministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1963 (med efterfølgende
ændringer) om motorkøretøjer, der udlejes uden fører - udstedt i medfør af
færdselsloven - fastsat bestemmelser vedrørende syn af udlejningskøretøjer,
forsikring (ansvar og kasko) af disse køretøjer, protokolføring over
stedfundne udlejninger i henhold til skriftlig lejekontrakt m.v. Det fremgår
endvidere af den nævnte bekendtgørelse, at en udlejningsbus ikke må benyttes
til erhvervsmæssig befordring af personer.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger ændredes reglerne vedrørende
afgrænsning af den ikkeerhvervsmæssige personbefordring i 1992, således at
det blev muligt at udføre denne befordring i en lejet bus. Som ligeledes
anført har det efterfølgende vist sig vanskeligt at kontrollere, om brugen af
udlejningsbusser sker efter reglerne.
Dette gælder bl.a. bestemmelsen om, at lejede busser ikke må benyttes i
forbindelse med udførelse af ikke-erhvervsmæssig buskørsel i udlandet. Denne
bestemmelse svarer til reglerne om personbefordring for egen regning (artikel
2,4) i Rådets forordning nr. 684/92 om fælles regler for international
personbefordring med bus.
Der gælder tillige det forhold, at førere af busser indrettet til
befordring af flere end 17 personer, føreren medregnet, i henhold til Rådets
forordning nr. 3820/85 af 20. december 1985 (med senere ændringer) om
harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for
vejtransport skal overholde de i forordningen fastsatte køre- og
hviletidsbestemmelser. Busserne skal endvidere, i overensstemmelse med Rådets
forordning nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for
vejtransport, være forsynet med fartskriver. Endelig skal chaufføren have
erhvervet såkaldt blåt og hvidt kvalifikationsbevis i henhold til førstnævnte
forordning og de nærmere fastsatte bestemmelser herom, jf.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om
arbejderbeskyttelse i vejtransport og bekendtgørelse nr. 930 af 21. december
1987 om uddannelse af førere i vejtransport. Det er i forbindelse med
lovændringen hensigten, at de nævnte bekendtgørelser ændres, således at alle
førere af motorkøretøjer indrettet til befordring af flere end 9 personer,
føreren medregnet, skal have erhvervet de omhandlede blå og hvide
kvalifikationsbeviser.
Der ligger først og fremmest færdselssikkerhedsmæssige hensyn bag de
nævnte krav til chaufføren og busmateriellet - der gælder uanset om den
pågældende kørsel udføres som erhvervsmæssig eller ikkeerhvervsmæssig kørsel.
Der ligger imidlertid også indirekte i reglerne et hensyn til de autoriserede
busvognmænd, idet disse tilladelsesmæssigt er underlagt et kontrolsystem, der
skulle sikre, at disse vognmænd overholder de nævnte regler. Overholdes
f.eks. køre- og hviletidsreglerne rent faktisk ikke af en vognmand eller
dennes chauffør, indebærer dette en risiko for vognmanden, idet han kan miste
sin tilladelse til buskørsel, såfremt Persontrafikrådet finder, at der er
grundlag for at tilbagekalde denne i tilfælde af grove eller gentagne
overtrædelser af reglerne.
Der synes, af hensyn til færdselssikkerheden og med henblik på at sikre
fair konkurrencevilkår, at være et stort behov for at bringe den eksisterende
praksis, hvorefter udleje og udlån af busser til ikke-erhvervsmæssig
buskørsel reelt kan ske helt frit, ind under et tilsvarende tilladelses- og
kontrolsystem, som det, der gælder for den erhvervsmæssige buskørsel.
Hensigten med denne bestemmelse i lovforslaget er således at indføre en
autorisationsordning for busudlejningserhvervet, der svarer til
autorisationsordningen for busvognmændene. Forslaget indebærer nærmere, at
der vil blive stillet samme krav med hensyn til økonomisk baggrund, faglige
kvalifikationer og vandel m.v. over for udlejere og udlejningsbureauer som
for busvognmænd, der har tilladelse til buskørsel i henhold til busloven.
Forslaget indebærer, at der vil blive krævet en tilladelse for hver bus,
der er omfattet af busudlejerens virksomhed. Dette medfører tillige, at
kravet til økonomisk baggrund skærpes i takt med antallet af busser, der er
omfattet af virksomheden.
Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til ændring af § 18, stk.
1, nr. 2 og 7, vil der samtidig blive fastsat regler vedrørende den
ikke-erhvervsmæssige buskørsel, der indebærer, at det alene er tilladt at
leje busser af autoriserede busudlejere/busudlejningsbureauer. Det vil
således ikke i fremtiden være muligt - som hidtil - at kunne leje eller låne
busser af foreninger, institutioner eller privatpersoner (uden tilladelse
hertil).
Der er i bemærkningerne til de foreslåede § 18, stk. 1, nr. 2 og 7
foreslået fastsættelse af nærmere bestemmelser vedrørende udøvelse af
busudlejningsvirksomhed.
Til nr. 3-11
Der er tale om konsekvensændringer i lovens bestemmelser vedrørende
betingelserne for at meddele tilladelse til fysiske og juridiske personer
(selskaber m.v.), herunder godkendelse af ansvarlig leder i et selskab, samt
tilbagekaldelse af tilladelse til buskørsel, således at disse bestemmelser
tillige omfatter busudlejning.
Det er efter de gældende regler Persontrafikrådet - eller rådets
sekretariat, Færdselsstyrelsen, såfremt sagerne ikke giver anledning til
tvivl - der meddeler tilladelse i henhold til busloven og træffer afgørelse
om, hvorvidt godkendelse af ansvarlig leder skal gives, samt hvorvidt
tilladelse og godkendelse skal tilbagekaldes. Det vil derfor være naturligt,
at Persontrafikrådets (og Færdselsstyrelsens) kompetence på disse områder
udvides til også at omfatte busudlejning.
Til nr. 12
Der henvises til de almindelige bemærkninger, hvori er redegjort for
eksisterende regler vedrørende afgrænsningen af den ikke-erhvervsmæssige over
for den erhvervsmæssige buskørsel, herunder forudsætningerne herfor i lovens
tidligere forarbejder (lovbemærkningerne).
I overensstemmelse med det i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne
til den foreslåede § 1 a anførte vedrørende afgrænsningen af den
ikke-erhvervsmæssige buskørsel vil der af trafikministeren blive udstedt
nærmere regler herom. Det findes formålstjenligt, at disse regler indarbejdes
i en revideret busbekendtgørelse - i stedet for som hidtil i form af
retningslinjer (og før disse i cirkulæreskrivelse).
Det reviderede regelsæt vedrørende afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og
ikke-erhvervsmæssig buskørsel vil som hidtil indeholde følgende grundlæggende
krav til den ikke-erhvervsmæssige kørsel:
1) kørslen skal udføres vederlagsfrit
2) af den registrerede ejer eller bruger af motorkøretøjet, eller en ansat
hos denne,
3) kørslen skal være led i anden virksomhed, idet der
4) udelukkende må befordres personer med en nærmere tilknytning til ejeren
eller brugeren.
Herudover vil det blive præciseret, at der, for så vidt angår
ikke-erhvervsmæssig buskørsel i Danmark, tillige kan benyttes lejede busser,
såfremt disse er lejede hos autoriserede busudlejere, jf. forslaget til § 1
a. Der vil blive krævet en tilladelse for hver bus, der er omfattet af
busudlejerens virksomhed. Denne tilladelse skal af kontrolmæssige hensyn
følge udlejningsbussen i forbindelse med udlejning, jf. bemærkningerne til
forslaget til ny § 18, stk. 1, nr. 7.
Det vil endvidere blive præciseret i det reviderede regelsæt - i
overensstemmelse med det i de almindelige bemærkninger anførte - at
institutioner i kommunerne alene kan udføre ikke-erhvervsmæssig
personbefordring for den personkreds, der er tilknyttet institutionen som
patienter, elever eller lignende, idet det dog skal være muligt for plejehjem
at befordre hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter, som har til
formål at vedligeholde den pågældende fysiske og psykiske færdigheder.
Såfremt kommunen (som sådan) er registreret som ejer eller bruger af en
bus, kan kommunen alene udføre ikke-erhvervsmæssig buskørsel for den
overordnede administrative enhed i kommunen.
I tilfælde af, at en kommune eller en institution ønsker at udføre
buskørsel for (andre) institutioner i kommunen eller andre i øvrigt, kræver
dette tilladelse i henhold til busloven. Tilladelse kan meddeles, såfremt den
godkendte ansvarlige leder opfylder kravene til faglige kvalifikationer og
vandel i henhold til busloven. Med henblik på at skabe så lige forhold som
muligt i forhold til busvognmændene vil det endvidere blive krævet, at
kommunen stiller sikkerhed, eller lader et pengeinstitut eller
forsikringsselskab stille sikkerhed, for det i buslovgivningen krævede
egenkapitalkrav.
Til nr. 13-14
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 15
I forbindelse med gennemførelsen af de foreslåede regler vedrørende
udstedelse af tilladelse til busudlejning, jf. forslaget til § 1a i loven,
vil der blive udstedt regler, der fastsætter nærmere vilkår til
udlejningsvirksomheden. Det vil således være et vilkår, at udlejeren,
forinden der indgås aftale om busudlejningen, sikrer sig, at den, der skal
leje bussen, opfylder lovgivningens krav til føreren, herunder krav om blåt
og hvidt kvalifikationsbevis. Udlejeren skal endvidere indskærpe lejeren
reglerne om køre- og hviletid og i den forbindelse udlevere et eksemplar af
disse regler til lejeren.
Ved busudlejning skal der i bussen forefindes tilladelsen til busudlejning
samt en erklæring fra busudlejeren om, at han over for den pågældende lejer
har sikret sig/indskærpet, at de ovenfor nævnte forhold er opfyldt.
Ved grove eller gentagne tilsidesættelser af denne pligt kan busudlejeren
få sin tilladelse til busudlejning tilbagekaldt.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensændring, idet bestemmelsen kun skal gælde for
vognmandsvirksomhed, og ikke for busudlejning.
Til nr. 17
Ved den foreslåede bestemmelse gøres det strafbart at udleje busser,
såfremt den pågældende ikke har tilladelse til busudlejning i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 1a.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997. Herved vil de
eksisterende busudlejere få tilstrækkelig tid til at opfylde de fastsatte
adgangskrav, herunder kursuskravene, til busudlejningsvirksomhed. Endvidere
vil de, der skal føre en bus i ikke-erhvervsmæssig personbefordring, få tid
til at erhverve hvidt og blåt kvalifikationsbevis. Der vil med virkning fra
denne dato blive udstedt en revideret bekendtgørelse om buskørsel.
Bekendtgørelserne vedrørende arbejderbeskyttelse i vejtransport og uddannelse
af visse førere af køretøjer i vejtransport vil tillige blive revideret.
Der vil blive udarbejdet en vejledning til politiet vedrørende de ændrede
bestemmelser i loven og bekendtgørelserne.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for
Vejtransport« og »direktoratet« til:
»Færdselsstyrelsen«.
2. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret
motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren
medregnet, til personbefordring, skal have tilladelse hertil af
Persontrafikrådet. Der kan gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for
et tidsrum af indtil 8 år.«.
3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter
»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.
5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter
»vognmandsvirksomhed«: »eller busudlejning«.
§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk.1, kan meddeles personer,
der
1) har dansk indfødsret,
2) har bopæl her i landet,
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås
beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,
6) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt
forsvarligt,
7) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. borgerlig
straffelovs § 78, stk. 2,
8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed og
gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
- - -
6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
§ 13. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles
aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i
§ 12, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.
- - -
7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»buskørsel«: »eller busudlejning«.
§ 13. - - -
Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der
faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens buskørsel. Denne skal
opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8.
- - -
8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a,».
§ 14. - - -
Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelsen i § 12, stk. 1, nr.
8, 2. led, eller § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led, for meddelelse af
tilladelse ikke længere er til stede. For så vidt tilladelsen er udstedt i
henhold til § 1, stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil
videre.
- - -
9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
§ 14. - - -
Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1,
stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre.
- - -
10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.
§ 15. - - -
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ifølge § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1,
nr. 5, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at
den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den
virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en dom, hvorved
tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller
den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke
må udøves under ankesagens behandling.
- - -
11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i
henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
§ 15. - - -
Stk. 5. En tilbagekaldelse efter § 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk.
4, jf. stk. 2 og 3, kan for så vidt tilladelsen er givet i henhold til § 1,
stk. 1, til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har
truffet afgørelsen. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års
mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet
ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er
forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at
ophævelsen senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
12. § 18, stk. 1, nr. 2 , affattes således:
»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem
erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring,».
13. I § 18, stk. 1, nr. 5, ophæves »samt«.
14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«
til: »tilladelse samt«.
15. I § 18, stk. 1 , indsættes efter nr. 6 som nyt nr.:
»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1 a.«
§ 18. Trafikministeren kan fastsætte regler om
- - -
2) undtagelse fra kravet om tilladelse,
3) - - -
4) - - -
5) gebyr for behandling af ansøgninger og for meddelelse af tilladelse og
godkendelse samt
6) afmærkning af køretøjer og kontrolforanstaltninger, herunder for den
kørsel, der er undtaget for kravet om tilladelse.
16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:
»til vognmandsvirksomhed«.
§ 18. - - -
Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster.
- - -
17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,
§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 17, stk. 1,
eller § 18, stk. 3 og 4,
- - -
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Efter 2. behandling den 21. maj 1996
§ 1
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for
Vejtransport« og »direktoratet« til:
»Færdselsstyrelsen«.
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Den, der udlejer et dansk indregistreret motorkøretøj
indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet til
personbefordring, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet. Der kan
gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for et tidsrum af indtil 8 år.
Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om tilladelsesfrit
udlån mellem ikkeerhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende af de i 1.
pkt. nævnte motorkøretøjer.«
3. I § 12, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
4. I § 12, stk. 1, nr. 7, indsættes efter
»vognmandsvirksomhed,»: »eller busudlejning«.
5. I § 12, stk. 1, nr. 8, indsættes efter
vognmandsvirksomhed': »eller busudlejning«.
6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »i henhold til § 1,
stk. 1,»: »og § 1 a«.
7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»buskørsel«: »eller busudlejning«.
8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,» til: »og § 1 a,».
9. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »i henhold
til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»vognmandsvirksomheden«: »eller busudlejningen«.
11. I § 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i
henhold til § 1, stk. 1,»: »og § 1 a«.
12. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem
erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig personbefordring,».
13. I § 18, stk. 1, nr. 5, udgår »samt«.
14. I § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »tilladelse.«
til: »tilladelse samt«.
15. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1a.«
16. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«:
»til vognmandsvirksomhed«.
17. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 1 a, § 13, stk. 2, 1. pkt.,
§ 17, stk. 1, eller § 18, stk. 3 og 4,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Erhvervelse af den i § 1, nr. 2,
nævnte tilladelse skal være foretaget senest den 1. juli 1997.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL NR L 136 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 18. juni 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om buskørsel Retsinformation · 28. maj 1999
- 1989 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL Retsinformation · 6. juni 1990
- VBT A/S mod Trafikselskabet Movia Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet samt om ophævelse af lov om international buskørsel Retsinformation · 7. juli 1999
- Forlig efter tilkendegivelse af 8. december 2014 i FV2014.0111 Arbejdsretten m.fl. · 8. december 2014