1990 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (TILSKUD VED KONDEMNERING AF EJERBOLIGER OG ANDELSBOLIGER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af
28. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 56, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået
tilskud efter § 74 a.«.
2. I § 66, stk. 3, udgår: »samt«, og efter
»§ 58« indsættes: »samt til tilskud efter § 74 a,».
3. I § 73, stk. 2, 1. pkt. ændres »6 år« til:
»15 år«, og stk. 3 ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
4. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes efter 2.
pkt.:
»Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 74 a, skal
kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 74
a.«.
5. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.
8-10« til: »stk. 7-9«.
6. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk.
4« til: »stk. 3«, og »stk. 8-10« ændres til:
»stk. 7-9«.
7. I § 73, stk. 9 og 10, der bliver stk. 8 og 9, ændres
»stk. 8« til: »stk. 7«.
8. Efter § 74 indsættes:
»§ 74 a. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger,
boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet
i kap. II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber har
ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod
beboelse eller ophold efter § 73 eller efter § 12 i boligtilsynsloven.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse
Læs alt
af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for
kondemneringen.
Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud
efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de
kondemnerede boliger efter forbuddet og værdien før forbuddet. Værdien før
forbuddet opgøres efter reglerne i § 56, stk. 7-9.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af
ejerlejligheder, der efter § 63, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan
endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamiliehuse, der er udlejet, på
betingelse af, at lejligheden, eller - for tofamiliehuse - mindst den ene af
lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.
Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening,
som er omfattet af kap. II i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til
andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før
kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere,
hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som
forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter §
5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører
kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til
tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til
foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt. har ret til at få deres
andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.
Stk. 6. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningens
vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet
efter stk. 1, efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt ikke
kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før
forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk.
5 fører til.
Stk. 7. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i
forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten
med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i
tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der
ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap. III
i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for
kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente,
der udgør Nationalbankens diskonto, på tidspunktet for
kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6
måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 73. Såfremt forbuddet
er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for
byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders fristen dog først fra
tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets
afgørelse eller domsafsigelsen.
Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 udbetales af kommunalbestyrelsen og
fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte
taksationsmyndigheder.
Stk. 11. Det er en betingelse for at få udbetalt tilskud efter
stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde
retten til efter denne lovs § 75 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at
fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt et
forbedringsforslag er fremsat, kan der ikke ske udbetaling af tilskud,
forinden kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan
godkendes.
Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud
efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville
frafalde retten til at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet eller
domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på
ejendommen. Såfremt forbuddet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller
domstolene, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden
byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.
Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om
tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i
lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder
bestemmelserne i § 55, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt. og § 56, stk. 11 tilsvarende
anvendelse.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for ejere af ejendomme, hvor forbud mod
beboelse eller ophold er meddelt den 1. januar 1983 eller senere i medfør af
§ 73 eller i medfør af § 12 i boligtilsynsloven.
Stk. 3. For ejere af ejendomme, der har fået meddelelse om forbud
inden denne lovs ikrafttræden, er det dog en betingelse for at opnå tilskud
efter § 74 a, at ansøgning herom er indgivet inden 6 måneder efter, at loven
er trådt i kraft. Såfremt forbuddet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag
eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders
fristen dog først fra tidspunktet for meddelelse af kommunalbestyrelsens
eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.
Stk. 4. Lovens § 73, stk. 3 bevarer sin gyldighed for så vidt
angår forbud, der er nedlagt før denne lovs ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget har til formål at afhjælpe de betydelige økonomiske følger, som
en kondemnering kan have for ejere af ejerboliger og indehavere af
andelsboliger mv. og skal ses på baggrund af beslutningsforslag nr. B 64
fremsat i Folketinget den 23.2.1990. I beretning af 23.5.1990 over dette
forslag tog Folketingets Boligudvalg til efterretning, at boligministeren
under 1. behandlingen den 16.3.1990 tilkendegav, at regeringen til efteråret
ville fremsætte forslag om ændring af byfornyelsesloven med det ovenfor
angivne formål.
Efter de gældende regler i kapitel VIII i lov om byfornyelse og
boligforbedring, som erstattede boligtilsynsloven, kan
kommunalbestyrelsen/boligkommissionen i ejendomme, der frembyder sundheds-
eller brandfare, nedlægge forbud mod beboelse eller ophold, hvis det ud fra
en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering
ikke vil være rimeligt, at der påbydes foranstaltninger, der afhjælper faren.
I forbindelse med et forbud skal der fastsættes en frist for fraflytning og
rydning af de kondemnerede lokaliteter.
Hvis der for en bygning er nedlagt forbud mod såvel beboelse som
ophold, må det kondemnerede efter kondemneringens ikrafttræden kun
anvendes til formål, der ikke medfører menneskers ophold ud over ophold af
sjældnere og ganske kortvarig karakter. Lokaler i en sådan bygning kan f.eks.
anvendes som lager, men den ændrede anvendelse af bygningen forudsætter, at
dette er lovligt i forhold til bygge- og planlovgivningens bestemmelser.
Er der alene nedlagt forbud mod beboelse, kan bygningen anvendes
til ophold, herunder diverse erhvervsformål, hvis denne anvendelse i øvrigt
er lovlig efter bygge- og planlovgivningen.
Hvadenten der er nedlagt forbud mod såvel beboelse som ophold eller alene
forbud mod beboelse, kan bygningen eller dens lokaliteter - afhængig af de
faktiske forhold og de lovlige anvendelsesmuligheder - således meget vel
repræsentere en (ofte betydelig) økonomisk værdi for ejeren.
Kondemnering medfører ikke adgang til erstatning, og f.eks. ejere af
ejerboliger skal efter kondemneringen og eventuel genhusning fortsat betale
ydelsen på de optagne lån, der havde ejendommen som pantesikkerhed. En stor
del af den kapital, der er bundet i ejendommen, vil helt eller delvist være
tabt som følge af den værdiforringelse, som kondemneringen typisk medfører.
For at give navnlig personer, der har investeret i fast ejendom for at bo
i ejendommen, mulighed for at »bo en væsentlig del af formuen op«,
blev der ved lov nr. 322 af 24. maj 1989 indført en bestemmelse i
byfornyelsesloven om, at hvis kondemneringsfristen er 5 år eller derover
(max. er 6 år), kan blandt andre ejeren, eet år før forbuddet træder i kraft,
få genoptaget spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny beslutning. Anses
fortsat benyttelse ud over den oprindelige frist ikke for uforsvarlig, kan
der fastsættes en ny frist på op til 15 år regnet fra (det første) forbuds
nedlæggelse.
Uanset vedtagelsen af lovændringen af 24. maj 1989 har det imidlertid vist
sig, at kondemnering stadig medfører store problemer, navnlig for ejere af
ejerlejligheder, der berøres af et forbud.
Det er således blevet anført, at der med ændringen ikke er givet nogen
sikkerhed for, at kommunalbestyrelsen/boligkommissionen til sin tid vil
anvende fristforlængelsen.
Herudover kan anføres, at en fristforlængelse måske minimerer beboerens
følelse af økonomisk tab (ved at strække det over en lang årrække), men at
beboeren til gengæld stavnsbindes til at blive i lang tid i boligen.
Det foreslås derfor, at der i forbindelse med kondemnering meddelt den 1.
januar 1983 eller senere efter byfornyelseslovens § 73 eller efter § 12 i
boligtilsynsloven af ejerboliger og boliger omfattet af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber ydes et tilskud for den
eventuelle værdiforringelse, som indtræder for boligen ved meddelelse af
kondemneringsbeslutningen (et tilskud svarende til forskellen mellem værdien
af det kondemnerede før og efter forbuddet).
Afgrænsningen af de ejere, der er berettiget til tilskud, er foretaget ud
fra en rimelighedsbetragtning, således at lovforslaget som udgangspunkt
omfatter personer, der har investeret i fast ejendom, herunder andelsboliger
m.v., for at bo i ejendommen. Ejere af udlejningsejendomme og
erhvervsejendomme er, som det fremgår, ikke omfattet af forslaget.
Tilskud modtaget efter den foreslåede § 74 a er skattepligtigt efter
gældende regler, men der vil i ligningsloven blive søgt tilvejebragt den
fornødne hjemmel for skattefritagelse.
Om de mere detaljerede betingelser for at opnå tilskud henvises til
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nr. 8.
Efter forslaget tilkendes tilskuddet med virkning fra ansøgningens
indgivelse. Et af de elementer, der indgår ved fastsættelse af det
kondemneredes værdi er kondemneringsfristens længde. Til brug for udmåling af
tilskuddet bliver det derfor nødvendigt, at der ved kondemneringen fastsættes
en endelig frist for fraflytning og rydning af den kondemnerede ejendom.
Som følge heraf foreslås det, at den ved lov nr. 322 af 24. maj 1989
indførte adgang til at få forlænget kondemneringsfristen eet år før forbuddet
træder i kraft, ophæves for fremtidige kondemneringer. I stedet foreslås, at
der allerede ved meddelelse af kondemneringsbeslutningen gives adgang for
kommunalbestyrelsen/boligkommissionen til at fastsætte en frist på indtil 15
år.
Efter forslaget refunderer staten kommunen halvdelen af udgiften til det
foreslåede tilskud.
Økonomiske og administrative
konsekvenser
Efter byfornyelsesloven er det overladt til den enkelte
kommunalbestyrelse eller dennes boligkommission at træffe beslutning om
kondemnering. Der foreligger ingen egentlig statistisk opgørelse over hverken
omfanget af den hidtidige kondemnering eller behovet for fremtidige
kondemneringer, og det er derfor forbundet med stor usikkerhed at foretage
skøn over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Det skønnes med stor usikkerhed, at der siden 1983 ialt er kondemneret i
størrelsesordenen 100 boliger, heraf hovedparten i Københavns Kommune. Det
skønnes endvidere, at disse boliger maksimalt vil være berettiget til et
kondemneringstilskud på i størrelsesordenen 25 mill. kr. Det skønnes
endvidere, at der i øjeblikket resterer i størrelsesordenen 500 boliger, hvor
det ikke kan udelukkes, at det efter en konkret vurdering vil kunne blive
skønnet, at der foreligger kondemnable forhold, som det ikke er muligt at
afhjælpe. Hovedparten af disse boliger er beliggende i Københavns Kommune, og
det skønnes, at omkring 3/4 er andelsboliger e.l., mens ca. 1/4 er
ejerlejligheder. Med stor usikkerhed skønnes de gennemsnitlige
kondemneringstilskud at udgøre i størrelsesordenen 150.000 kr. for
andelsboliger og 350.000 kr. for ejerlejligheder.
På basis af de historiske erfaringer i København skønnes det endvidere, at
der i de kommende år blandt disse boliger vil blive kondemneret omkring 10-20
boliger årligt, hvilket vil medføre tabserstatninger på i størrelsesordenen
2-4 mill. kr. årligt.
På ovenstående baggrund skønnes det med meget betydelig usikkerhed, at
lovforslaget vil medføre statslige udgifter på i størrelsesordenen
10-12 mill. kr. i 1991, og omkring 1 mill. kr. årligt i de følgende år.
Da staten og kommunerne hver bærer halvdelen af udgifterne, vil
kommunerne under de anførte forudsætninger opleve tilsvarende
udgifter.
Udgifterne afholdes inden for de aktivitetsrammer, der afsættes på de
årlige finanslove til byfornyelse og sanering.
Ud over udgifter til tilskud vil staten afholde et beløb på omkring
200.000 kr. til information om ordningen. Udgifterne hertil afholdes indenfor
de 1,5 mill. kr., der er afsat på finansloven til vejledning og orientering
om fornyelse og forbedring af byer og boliger.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring vil en ejer, der har fået tilskud efter den i
nr. 8 foreslåede § 74 a ikke herudover kunne få tilskud efter § 56, såfremt
den kondemnerede ejendom afstås eller overtages i forbindelse med
gennemførelse af en byfornyelse inden for 2 års-fristen i § 56, stk. 2.
Til nr. 2
Efter tilføjelsen til § 66, stk. 3, refunderer staten kommunen halvdelen
af udgifterne til tilskud efter § 74 a.
Til nr. 3
I forslagets nr. 8 foreslås det i § 74 a, stk. 9, at tilskud efter § 74 a,
stk. 1 forrentes fra datoen for modtagelse af ansøgning om tilskud.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er et af de elementer, der
indgår ved fastsættelse af det kondemneredes værdi, kondemneringsfristens
længde. Det er derfor nødvendigt til brug for kommunalbestyrelsens udmåling
af tilskuddet, at der ved kondemneringen fastsættes en endelig frist for
fraflytning og rydning af den kondemnerede ejendom.
Det foreslås derfor, at den ved lov nr. 322 af 24. maj 1989 indførte
adgang i § 73, stk. 3 til at få forlænget kondemneringsfristen eet år før
forbuddet træder i kraft, ophæves for fremtidige kondemneringer. I stedet
foreslås, at det i § 73, stk. 2 angivne maksimum på 6 år for en
kondemneringsfrist forlænges til 15 år. Denne længere frist kan anvendes,
såfremt kommunalbestyrelsen (boligkommissionen) ikke finder det uforsvarligt,
at ejendommen benyttes.
For forbud, der er nedlagt før lovændringen måtte træde i kraft,
opretholdes de hidtidige bestemmelser, jf. lovforslagets § 2, stk. 4.
Til nr. 4
Den gældende § 73, stk. 4, foreslås udvidet til også at omfatte oplysning
om muligheden for at få tilskud efter § 74 a.
Til nr. 5-7
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 8
Efter de gældende regler er der ikke adgang til at få tilskud ved
kondemnering.
Med forslagets § 74 a, stk. 1 indføres ret til for ejere af
ejerboliger, andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber at få et
særligt tilskud til dækning af den værdiforringelse af deres ejendom, som en
kondemnering skønnes at have medført.
Der er ikke som ved ekspropriation tale om erstatning, men om en
godtgørelse ud fra en rimelighedsbetragtning om, at ejendommen ikke længere
kan anvendes til sit oprindelige formål.
Der er ikke ret til tilskud, såfremt misligholdelse af bygningen eller det
kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen, jf.
forslagets § 74 a, stk. 2.
I forslagets § 74 a, stk. 1 afgrænses de ejendomskategorier, hvor ejerne
kan opnå tilskud. Den tilskudsberettigede kreds udgøres herefter af ejere af
ejerboliger samt af de boligfællesskaber, der er omfattet af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, dvs. private
andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og
anpartshavere.
Ejere af udlejningsejendomme og erhvervsejendomme er ikke omfattet af den
foreslåede ret til tilskud, idet der ikke for disse personer er samme
beskyttelseshensyn at varetage som for de personer, der alene er indehaver af
en bolig, der tjener som deres bolig. For så vidt angår lokaler, der består
af både en bolig- og en erhvervsandel, er det alene værdiforringelsen af
boligen, der kan opnås tilskud til.
Da der efter forslaget ikke skal ydes tilskud til ejere af
udlejningsejendomme, indeholder lovforslaget regler om udlejede boliger i
ejendomme, der tilhører en andelsboligforening mv. samt om ejendomme, der er
opdelt i ejerlejligheder og for en- og tofamiliehuse.
Det fremgår således af forslagets § 74 a, stk. 4, 1. pkt., at der
kun kan ydes tilskud til ejere af de ejerlejligheder, hvor ejerlejlighederne
bebos af ejeren, eller hvor ejerlejlighederne er overdraget enkeltvis og
enten er udlejet tidsbegrænset eller er omfattet af den særlige
opsigelsesbestemmelse i lejelovens § 83, litra a, hvorefter udlejeren kan
opsige, når han ønsker selv at benytte det lejede. Den foreslåede regel
medfører navnlig, at der ikke gives tilskud til ejeren af usolgte udlejede
ejerlejligheder, og er i øvrigt i overensstemmelse med de kriterier, der
anvendes i § 63 ved afgørelsen af spørgsmålet, om ejeren af en ejerlejlighed
skal have støtte efter reglerne for ejerboliger eller udlejningsejendomme.
Det følger desuden af den foreslåede § 74 a, stk. 4, sidste pkt.,
at der kun kan ydes tilskud til ejere af en- og tofamiliehuse, der er
udlejet, på betingelse af at lejligheden, eller - for tofamiliehuse - mindst
den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.
Endelig følger af forslagets § 74 a, stk. 5, 4. pkt., at der ikke
kan ydes tilskud til en udlejet bolig i en ejendom, der ejes af en
andelsboligforening e.l., medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset.
Som det fremgår af den foreslåede § 74 a, stk. 3, opgøres
tilskuddet for ejere af ejerboliger og anpartshavere som forskellen mellem
værdien af det kondemnerede efter forbuddet og værdien før forbuddet.
Værdien af ejerboligen eller anpartsboligen før forbuddet fastsættes efter
samme regler som i § 56.
Værdien efter kondemneringen fastsættes som værdien i handel og vandel, og
det indgår heri, hvad den pågældende ejendom alternativt vil kunne anvendes
til, fx erhvervsvirksomhed eller lager, inden for rammerne af den øvrige
lovgivning, herunder navnlig kommuneplanloven. I visse tilfælde kan
nedrivning og nybyggeri på grunden være en mulighed for ejeren.
Det kan ikke udelukkes, at de alternative anvendelsesmuligheder i ganske
særlige tilfælde vil kunne give ejeren et lige så stort - i visse tilfælde
større - økonomisk udbytte af den kondemnerede ejendom sammenlignet med
situationen før kondemneringen. I så fald er der efter forslaget ikke adgang
til at få tilskud.
Ved fastsættelse af det kondemneredes værdi skal udover den alternative
anvendelse desuden indgå en eventuel kondemneringsfrist, der ifølge
forslagets nr. 3 foreslås udvidet fra maksimalt 6 år til at kunne udgøre
maksimalt 15 år. En lang frist vil således kunne nedbringe tilskuddet med et
beløb svarende til værdien af at bo i ejendommen.
Efter forslaget tilkendes tilskuddet med virkning fra ansøgningens
indgivelse, og det vil derfor være forholdene på dette tidspunkt, som indgår
ved vurderingen af det kondemneredes værdi.
Såfremt en kondemneret ejendom på grund af ændrede forhold senere måtte
vise sig at få en højere værdi end på tidspunktet for ansøgningens
indgivelse, skal der ifølge forslaget ikke ske tilbagebetaling af tilskuddet.
Omvendt vil senere ændringer, der bevirker, at værdien af det kondemnerede
falder, ikke medføre, at ejeren/andelshaveren får ret til ydeligere tilskud.
Baggrunden herfor er et ønske om en så enkel og ubureaukratisk
tilskudsordning som muligt, idet udgifterne til administration af en »a
conto ordning« meget vel kan blive betydelige.
Hvis ejendommen tilhører en andelsboligforening berøres samtlige
andelshavere økonomisk af kondemneringen, uanset om kondemneringen vedrører
hele ejendommen eller enkelte boliger i ejendommen. Det foreslås, at
tilskuddet beregnes således, at både de andelshavere, der bor i kondemnerede
boliger og de andelshavere, hvis boliger ikke er omfattet af kondemneringen
kan få tilskud til dækning af den værdiforringelse, som andelsbeviset
udsættes for.
Tilskuddet beregnes efter den foreslåede § 74 a, stk. 5, for de
andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen
mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i andelsboligloven
og salgsværdien efter kondemneringen.
For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres
opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og efter
kondemneringen beregnet efter § 5 i andelsboligloven.
Hvis det kun er en del af boligerne, der kondemneres, er der forskel på
beregningen af det tab, som de andelshavere, der bor i de kondemnerede
boliger og de øvrige andelshavere lider. Andelshavere, der bor i kondemnerede
boliger, skal have dækket den nedgang i andelens pris, der er en følge af, at
boligen ikke længere kan anvendes til sit oprindelige formål. Hvis der efter
kondemneringen slet ikke er nogen anvendelsesmuligheder for boligen har
andelsbeviset ingen værdi og tabet udgør andelsbevisets fulde værdi incl.
værdien af eventuelle individuelle forbedringer. De øvrige andelshavere skal
have dækket det tab, der er en følge af, at værdien af ejendommen og dermed
værdien af andelene bliver mindre som følge af kondemneringen.
Beregningsmetoden er illustreret ved nedenstående eksempel, idet det skal
understreges, at talstørrelserne og forudsætningerne, ikke er hentet fra
eksisterende andelsboligforeninger, men er konstrueret og udelukkende har til
formål at belyse, hvordan tilskuddene beregnes. Forudsætningerne for
regnestykket er en andelsboligforening bestående af 10 andelshavere, hvor
alle andelsboliger har samme indbyrdes værdi. Ved opgørelsen af foreningens
formue anvender andelsboligforeningen den senest ansatte ejendomsværdi
(kontantejendomsværdien), jf. § 5, stk. 2 c, i lov om andelsboligforeninger
og andre boligfællesskaber. En af boligerne kondemneres og kan efter
kondemneringen ikke anvendes til andre indtægtsgivende formål. Boligen er
forbedret for 10.000 kr.
Før kondemneringen udgjorde nettoformuen og andelenes værdi følgende
beløb:
Ejendommens værdi 2.000.000 kr.
Indestående prioriteter - 1.600.000 kr.
Nettoformue 400.000 kr.
Andelenes værdi 40.000 kr.
Efter kondemneringen af en bolig, der har en forholdsmæssig værdi på
200.000 kr. af den samlede ejendomsværdi, ændres beløbene således, idet der
ses bort fra udbetaling af tilskud:
Ejendommens værdi 1.800.000 kr.
Indestående prioriteter - 1.600.000 kr.
Nettoformue 200.000 kr.
Andelenes værdi (gennemsnit) 20.000 kr.
Behovet for tilskud er:
Nedgang i ejendommens værdi 200.000 kr.
Værdi af forbedringer 10.000 kr.
Tilskud i alt 210.000 kr.
Andelsboligforeningen får herefter udbetalt 210.000 kr., hvoraf den
udbetaler 50.000 kr. til den andelshaver, der har boet i den kondemnerede
bolig svarende til, at andelens pris incl. værdi af forbedringer er reduceret
fra 50.000 kr. til 0 kr.
Efter udbetaling af tilskud på 160.000 kr. udgør nettoformuen og andelenes
værdi efter kondemneringen følgende beløb:
Ejendommens værdi 1.800.000 kr.
Tilskud 160.000 kr.
Indestående prioriteter - 1.600.000 kr.
Nettoformue 360.000 kr.
Andelenes værdi (9 andele) 40.000 kr.
Som det fremgår af eksemplet medregnes den direkte ramte andelshaver ikke
ved fordeling af tilskuddet på de 160.000 kr., idet den pågældende allerede
har fået fuld kompensation for nedgangen i andelens pris.
Alle andelshaverne er således holdt skadesløse for den nedgang i andelenes
værdi og pris, som kondemneringen har medført.
Tilskuddet udbetales til andelsboligforeningen, der fordeler tilskuddet
mellem andelshaverne. Andelshavere, der er direkte berørt af kondemneringen
har ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt af
andelsboligforeningen. Det er overladt til andelsboligforeningen at tage
stilling til, hvordan de direkte berørte andelshavere skal indgå ved
foreningens videre drift.
Med hensyn til den del af tilskuddet, der modsvarer de øvrige
andelshaveres tab er der ikke fastsat regler om, hvordan
andelsboligforeningen skal anvende tilskuddet, men visse panthavere i
ejendommen vil kunne stille krav om, at prioritetsgælden nedbringes som følge
af den værdiforringelse af ejendommen, kondemneringen har medført.
Forslagets § 74 a, stk. 6 og 7 svarer til reglerne i § 56, stk. 5
og 6, idet de foreslåede bestemmelser dog er tilpasset nærværende lovforslags
formål om at yde tilskud ved kondemnering i al almindelighed i modsætning til
efter § 56, hvor der alene ydes tilskud, såfremt der sker afståelse eller
overtagelse af den kondemnerede ejendom i forbindelse med gennemførelsen af
en beslutning om byfornyelse og boligforbedring.
Efter forslagets § 74 a, stk. 8, finder bestemmelserne i de
foreslåede stk. 5-7 tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et
boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap III i
andelsboligloven.
Efter forslagets § 74 a, stk. 9, forrentes tilskuddet fra datoen
for fremkomsten af ansøgning om tilskud.
Som efter § 56 foreslås det i § 74 a, stk. 10, at tilskuddene
udbetales af kommunalbestyrelsen og i mangel af enighed fastsættes af de i
lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.
Efter § 75 har ejeren af en kondemneret ejendom ret til at fremsætte et
forbedringsforslag. Hvis kommunalbestyrelsen godkender forslaget, kan
kondemneringen ophæves, når forslaget er gennemført. For at imødegå at ejeren
af en kondemneret ejendom først modtager tilskud efter den foreslåede § 74 a,
stk. 1, og derefter får kondemneringen ophævet, er det i § 74 a, stk.
11, foreslået, at det er et tilskudsvilkår, at retten til at komme med
forbedringsforslag frafaldes, eller at fristen for at fremkomme med et
forbedringsforslag er udløbet. På linie hermed foreslås, at der ikke vil
kunne udbetales tilskud, før end kommunalbestyrelsen har afgjort, om et
eventuelt allerede fremsat forbedringsforslag vil kunne godkendes.
I forslagets § 74 a, stk. 12, forslås, at der ved udbetaling af
tilskud forholdes på samme måde ved indbringelse for byfornyelsesnævn og
domstolene som foreslået i § 74 a, stk. 11.
Erklæringen om at ejeren frafalder retten til at fremsætte
forbedringsforslag eller til at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet
eller domstolene skal afgives med virkning for ejeren og senere erhververe.
Dokumentet vil blive aflyst, når det ikke længere har aktualitet. Kommunen er
påtaleberettiget og sørger i sin egenskab heraf for aflysningen af
dokumentet.
Endelig foreslås det i § 74 a, stk. 13, at boligministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning, beregning og
udbetaling af tilskuddene. Såfremt der opstår behov herfor, vil der endvidere
kunne fastsættes bestemmelser om de oplysninger, en ansøgning om tilskud skal
indeholde.
Til § 2
Efter forslaget træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Videre foreslås, at muligheden for at oppebære tilskud finder anvendelse
på ejere af ejendomme, hvor forbud mod beboelse eller ophold er meddelt den
1. januar 1983 eller senere i medfør af § 73 eller i medfør af § 12 i
boligtilsynsloven. Den fastsatte skæringsdato er således sammenfaldende med
datoen for byfornyelseslovens ikrafttræden.
Efter § 2, stk. 3 foreslås det, at ejere af ejendomme, der har fået
meddelelse om forbud inden lovens ikrafttræden, som betingelse for at opnå
tilskud skal indgive ansøgning herom inden 6 mdr. fra lovens ikrafttræden.
Endelig foreslås i § 2, stk. 4, at § 73, stk. 3 i lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 28. juni
1990 bevarer sin gyldighed for så vidt angår forbud, der er nedlagt før denne
lovs ikrafttræden. Herved bevares muligheden for ejeren eller panthaveren for
at søge om fristforlængelse før kondemneringens indtræden i de tilfælde, hvor
der før lovens ikrafttræden er nedlagt forbud med en frist på 5 år eller
derover.
Bilag1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af
28. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 56, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået
tilskud efter § 74 a.«.
§ 56.
- - -
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt grov
misligholdelse af bygningen har været af væsentlig betydning for
kondemneringen.
- - -
2. I § 66, stk. 3, udgår: »samt«, og efter
»§ 58« indsættes: »samt til tilskud efter § 74 a,».
3. I § 73, stk. 2, 1. pkt. ændres »6 år« til:
»15 år«, og stk. 3 ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
4. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes efter 2.
pkt.:
»Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 74 a, skal
kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 74
a.«.
5. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.
8-10« til: »stk. 7-9«.
6. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk.
4« til: »stk. 3«, og »stk. 8-10« ændres til:
»stk. 7-9«.
7. I § 73, stk. 9 og 10, der bliver stk. 8 og 9, ændres
»stk. 8« til: »stk. 7«.
§ 73.
- - -
Stk. 2. Fristen må ikke overstige 6 måneder, når fortsat
benyttelse skønnes at være forbundet med nærliggende fare, og må i øvrigt
ikke overstige 6 år. Et forbud kan dog begrænses således, at de nuværende
brugere kan fortsætte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt åremål
eller til deres fraflytning eller død, såfremt der foreligger ganske særlige
forhold, navnlig i tilfælde, hvor det, der kondemneres, udgør en lille del af
en bebyggelse eller den eneste brugsenhed i bebyggelsen.
Stk. 3. Når fristen for et i medfør af stk. 1 nedlagt forbud er 5
år eller derover, kan ejeren eller en panthaver, eet år før forbudet træder i
kraft, og inden det er trådt i kraft, forlange, at kommunalbestyrelsen
optager spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny beslutning. Skønner
kommunalbestyrelsen, at fortsat benyttelse ud over den oprindelige frist ikke
er uforsvarlig, kan den fastsætte en ny frist for benyttelsens ophør. Fristen
kan højst være i alt 15 år, regnet fra forbudets nedlæggelse.
Stk. 4. Forbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om
klageadgangen, jf. § 76, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de
panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal
desuden have orientering om reglerne, for at opnå erstatningsboliger og om
økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Reglen i § 9,
stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Skrivelsen til ejeren skal desuden indeholde en
beskrivelse af de forhold, der begrunder kondemneringen, og oplysning om
reglerne i stk. 8-10 og § 75.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse
på ejendommen samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 4 nævnte. Det
tinglyste forbud, af hvilket ejeren skal have genpart, skal indeholde
oplysning om, at prioriteringsmuligheden er indskrænket i medfør af stk.
8-10.
stk. 7. Forbud i medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens
ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til,
hvornår retten er stiftet.
Stk. 8. En ejendom, på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1
må ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.
Stk. 9. Stk. 8 kan fravige med kommunalbestyrelsens samtykke,
1) såfremt kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller
2) såfremt der foreligger et godkendt forbedringsforslag, jf. § 75.
Stk. 10. Stk. 8 finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov
om sanering eller efter reglerne i denne lov.
- - -
8. Efter § 74 indsættes:
»§ 74 a. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger,
boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet
i kap. II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber har
ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod
beboelse eller ophold efter § 73 eller efter § 12 i boligtilsynsloven.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse
af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for
kondemneringen.
Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud
efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de
kondemnerede boliger efter forbuddet og værdien før forbuddet. Værdien før
forbuddet opgøres efter reglerne i § 56, stk. 7-9.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af
ejerlejligheder, der efter § 63, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan
endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamiliehuse, der er udlejet, på
betingelse af, at lejligheden, eller - for tofamiliehuse - mindst den ene af
lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.
Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening,
som er omfattet af kap. II i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til
andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før
kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere,
hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som
forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter §
5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører
kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til
tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til
foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt. har ret til at få deres
andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.
Stk. 6. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningens
vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet
efter stk. 1, efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt ikke
kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før
forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk.
5 fører til.
Stk. 7. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i
forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten
med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i
tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der
ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap. III
i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for
kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente,
der udgør Nationalbankens diskonto, på tidspunktet for
kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6
måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 73. Såfremt forbuddet
er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for
byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders fristen dog først fra
tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets
afgørelse eller domsafsigelsen.
Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 udbetales af kommunalbestyrelsen og
fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte
taksationsmyndigheder.
Stk. 11. Det er et en betingelse for at få udbetalt tilskud efter
stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde
retten til efter denne lovs § 75 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at
fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt et
forbedringsforslag er fremsat, kan der ikke ske udbetaling af tilskud,
forinden kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan
godkendes.
Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud
efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville
frafalde retten til at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet eller
domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på
ejendommen. Såfremt forbuddet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller
domstolene, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden
byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.
Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om
tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i
lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder
bestemmelserne i § 55, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt. og § 56, stk. 11 tilsvarende
anvendelse.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens har virkning for ejere af ejendomme, hvor forbud
mod beboelse eller ophold er meddelt den 1. januar 1983 eller senere i medfør
af § 73 eller i medfør af § 12 i boligtilsynsloven.
Stk. 3. For ejere af ejendomme, der har fået meddelelse om forbud
inden denne lovs ikrafttræden, er det dog en betingelse for at opnå tilskud
efter § 74 a, at ansøgning herom er indgivet inden 6 måneder efter, at loven
er trådt i kraft. Såfremt forbuddet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag
eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders
fristen dog først fra tidspunktet for meddelelse af kommunalbestyrelsens
eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.
Stk. 4. Lovens § 73, stk. 3 bevarer sin gyldighed for så vidt
angår forbud, der er nedlagt før denne lovs ikrafttræden.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og
boligforbedring
Folketingsåret 1979-80.
Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.
A. 3835, B. 945, B. 1227, 1531, C. 587.
Ikke indstillet til kgl. stadfæstelse.
Folketingsåret 1981-82.
Sp. 372, 611, 7749 og 8749.
A. 855, B. 1207, C. 611.
Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.
A. 2225, B. 1051, C. 291.
Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 139).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 6712, 7311, 10770 og 11073.
A. 3825, B. 1725, C. 593.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.
A. 3693, B. 1979, C. 1031.
Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 1912, 2667, 7494 og 7834.
A. 2685, B. 791, C. 639.
Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).
Sp. 4497, 5052, 9231 og 9489.
A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.
A. 2325, B. 197, B. 451.
Loven stadfæstet 20. december 1989 (Lovtidende nr. 843).
Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.
A. 1795, B. 8314.
Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 269).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (BYFORNYELSESLOVEN) OG AF LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (TILSKUD VED KONDEMNERING AF EJERBOLIGER OG ANDELSBOLIGER) Retsinformation · 8. maj 1991
- 1988 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG BYGGELOVEN Retsinformation · 2. juni 1989
- 1989 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ERSTATNING VED KONDEMNERING AF EJER- OG ANDELSBOLIGER Retsinformation · 23. februar 1990
- 1996 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 BTL 197 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE NR L 197 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1997
- 1990 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) Retsinformation · 16. april 1991