Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (BYFORNYELSESLOVEN) OG AF LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (TILSKUD VED KONDEMNERING AF EJERBOLIGER OG ANDELSBOLIGER)

1990/2 LSF 46Lovforslag som fremsatFolketinget8. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 56, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået

tilskud efter § 74 a.«

2. I § 66, stk. 3, udgår »samt«, og efter »§

58« indsættes: »samt til tilskud efter § 74 a,».

3. I § 73, stk. 2, 1. pkt., ændres »6 år« til:

»15 år«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

4. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes efter 2.

pkt.:

»Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 74 a, skal

kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 74

a.«

5. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.

8-10« til: »stk. 7-9«.

6. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk.

4« til: »stk. 3«, og »stk. 8-10« ændres til:

»stk. 7-9«.

7. I § 73, stk. 9 og 10, der bliver stk. 8 og 9,

ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

8. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 a. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger,

boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet

i kap. II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har

ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod

beboelse eller ophold efter § 73 eller efter § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse

Læs alt

af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for

kondemneringen.

Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud

efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de

kondemnerede boliger efter forbudet og værdien før forbudet. Værdien før

forbudet opgøres efter reglerne i § 56, stk. 7-9.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af

ejerlejligheder, der efter § 63, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan

endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamilieshuse, der er udlejet, på

betingelse af, at lejligheden eller - for tofamilieshuse - mindst den ene af

lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening,

som er omfattet af kap. II i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til

andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før

kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere,

hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som

forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter §

5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører

kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til

tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til

foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt., har ret til at få deres

andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.

Stk. 6. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningens

vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet

efter stk. 1 efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt ikke

kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før

forbudet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk.

5 fører til.

Stk. 7. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i

forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten

med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i

tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der

ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap. III

i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for

kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente,

der udgør Nationalbankens diskonto på tidspunktet for kondemneringskendelsen.

Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6 måneder efter modtagelse af

forbud efter denne lovs § 73. Såfremt forbudet er søgt ophævet ved et

forbedringsforslag eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene,

regnes 6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for meddelelsen af

kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller

domsafsigelsen.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 udbetales af kommunalbestyrelsen og

fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte

taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Det er en betingelse for at få udbetalt tilskud efter

stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde

retten til efter denne lovs § 75 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at

fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt et

forbedringsforslag er fremsat, kan der ikke ske udbetaling af tilskud,

forinden kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan

godkendes.

Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud

efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville

frafalde retten til at indbringe forbudet for byfornyelsesnævnet eller

domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på

ejendommen. Såfremt forbudet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller

domstolene, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden

byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om

tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i

lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder

bestemmelserne i § 55, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., og § 56, stk. 11,

tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændring:

I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 62, stk. 2-3,» til:

»§ 62, stk. 2-3, og § 74 a«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for ejere af ejendomme, hvor forbud mod

beboelse eller ophold er meddelt den 1. januar 1983 eller senere i medfør af

§ 73 eller i medfør af § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 3. For ejere af ejendomme, der har fået meddelelse om forbud

inden denne lovs ikrafttræden, er det dog en betingelse for at opnå tilskud

efter § 74 a, at ansøgning herom er indgivet inden 6 måneder efter, at loven

er trådt i kraft. Såfremt forbudet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag

eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes

6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for meddelelse af

kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller

domsafsigelsen.

Stk. 4. Lovens § 73, stk. 3, bevarer sin gyldighed for så vidt

angår forbud, der er nedlagt før denne lovs ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 56, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået

tilskud efter § 74 a.«.

2. I § 66, stk. 3, udgår: »samt«, og efter

»§ 58« indsættes: »samt til tilskud efter § 74 a,».

3. I § 73, stk. 2, 1. pkt. ændres »6 år« til:

»15 år«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

4. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes efter 2.

pkt.:

»Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 74 a, skal

kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 74

a.«.

5. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.

8-10« til: »stk. 7-9«.

6. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk.

4« til: »stk. 3«, og »stk. 8-10« ændres til:

»stk. 7-9«.

7. I § 73, stk. 9 og 10, der bliver stk. 8 og 9, ændres

»stk. 8« til: »stk. 7«.

8. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 a. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger,

boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet

i kap. II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber har

ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod

beboelse eller ophold efter § 73 eller efter § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse

af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for

kondemneringen.

Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud

efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de

kondemnerede boliger efter forbuddet og værdien før forbuddet. Værdien før

forbuddet opgøres efter reglerne i § 56, stk. 7-9.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af

ejerlejligheder, der efter § 63, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan

endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamiliehuse, der er udlejet, på

betingelse af, at lejligheden, eller - for tofamiliehuse - mindst den ene af

lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening,

som er omfattet af kap. II i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til

andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før

kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere,

hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som

forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter §

5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører

kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til

tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til

foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt. har ret til at få deres

andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.

Stk. 6. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningens

vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet

efter stk. 1, efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt ikke

kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før

forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk.

5 fører til.

Stk. 7. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i

forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten

med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i

tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der

ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap. III

i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for

kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente,

der udgør Nationalbankens diskonto, på tidspunktet for

kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6

måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 73. Såfremt forbuddet

er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for

byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders fristen dog først fra

tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets

afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 udbetales af kommunalbestyrelsen og

fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte

taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Det er en betingelse for at få udbetalt tilskud efter

stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde

retten til efter denne lovs § 75 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at

fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt et

forbedringsforslag er fremsat, kan der ikke ske udbetaling af tilskud,

forinden kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan

godkendes.

Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud

efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville

frafalde retten til at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet eller

domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på

ejendommen. Såfremt forbuddet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller

domstolene, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden

byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om

tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i

lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder

bestemmelserne i § 55, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt. og § 56, stk. 11 tilsvarende

anvendelse.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 62, stk. 2-3,» til:

»§ 62, stk. 2-3, og § 74 a«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for ejere af ejendomme, hvor forbud mod

beboelse eller ophold er meddelt den 1. januar 1983 eller senere i medfør af

§ 73 eller i medfør af § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 3. For ejere af ejendomme, der har fået meddelelse om forbud

inden denne lovs ikrafttræden, er det dog en betingelse for at opnå tilskud

efter § 74 a, at ansøgning herom er indgivet inden 6 måneder efter, at loven

er trådt i kraft. Såfremt forbuddet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag

eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders

fristen dog først fra tidspunktet for meddelelse af kommunalbestyrelsens

eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 4. Lovens § 73, stk. 3 bevarer sin gyldighed for så vidt

angår forbud, der er nedlagt før denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder en genfremsættelse af det lovforslag, der blev

fremsat for Folketinget den 31.10.1990 som forslag nr. L 53, jf. sp. 1266,

1643 og A 1681.

L 53 var til 1. behandling den 7.11.1990 og blev herefter henvist til

Folketingets Boligudvalg.

Inden Boligudvalget nåede at afgive betænkning blev nyvalg til Folketinget

udskrevet den 22.11.1990.

I nærværende lovforslag er der i forhold til L 53 yderligere medtaget en

ændring af ligningsloven, således at der tilvejebringes den fornødne hjemmel

for den i L 53 omhandlede skattefritagelse for de foreslåede

kondemneringstilskud. Der henvises om denne ændring til bemærkningerne til de

enkelte bestemmelser § 2.

Forslaget har til formål at afhjælpe de betydelige økonomiske følger, som

en kondemnering kan have for ejere af ejerboliger og indehavere af

andelsboliger mv. og skal ses på baggrund af beslutningsforslag nr. B 64

fremsat i Folketinget den 23.2.1990. I beretning af 23.5.1990 over dette

forslag tog Folketingets Boligudvalg til efterretning, at boligministeren

under 1. behandlingen den 16.3.1990 tilkendegav, at regeringen til efteråret

ville fremsætte forslag om ændring af byfornyelsesloven med det ovenfor

angivne formål.

Efter de gældende regler i kapitel VIII i lov om byfornyelse og

boligforbedring, som erstattede boligtilsynsloven, kan

kommunalbestyrelsen/boligkommissionen i ejendomme, der frembyder sundheds-

eller brandfare, nedlægge forbud mod beboelse eller ophold, hvis det ud fra

en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering

ikke vil være rimeligt, at der påbydes foranstaltninger, der afhjælper faren.

I forbindelse med et forbud skal der fastsættes en frist for fraflytning og

rydning af de kondemnerede lokaliteter.

Hvis der for en bygning er nedlagt forbud mod såvel beboelse som

ophold, må det kondemnerede efter kondemneringens ikrafttræden kun

anvendes til formål, der ikke medfører menneskers ophold ud over ophold af

sjældnere og ganske kortvarig karakter. Lokaler i en sådan bygning kan f.eks.

anvendes som lager, men den ændrede anvendelse af bygningen forudsætter, at

dette er lovligt i forhold til bygge- og planlovgivningens bestemmelser.

Er der alene nedlagt forbud mod beboelse, kan bygningen anvendes

til ophold, herunder diverse erhvervsformål, hvis denne anvendelse i øvrigt

er lovlig efter bygge- og planlovgivningen.

Hvadenten der er nedlagt forbud mod såvel beboelse som ophold eller alene

forbud mod beboelse, kan bygningen eller dens lokaliteter - afhængig af de

faktiske forhold og de lovlige anvendelsesmuligheder - således meget vel

repræsentere en (ofte betydelig) økonomisk værdi for ejeren.

Kondemnering medfører ikke adgang til erstatning, og f.eks. ejere af

ejerboliger skal efter kondemneringen og eventuel genhusning fortsat betale

ydelsen på de optagne lån, der havde ejendommen som pantesikkerhed. En stor

del af den kapital, der er bundet i ejendommen, vil helt eller delvist være

tabt som følge af den værdiforringelse, som kondemneringen typisk medfører.

For at give navnlig personer, der har investeret i fast ejendom for at bo

i ejendommen, mulighed for at »bo en væsentlig del af formuen op«,

blev der ved lov nr. 322 af 24. maj 1989 indført en bestemmelse i

byfornyelsesloven om, at hvis kondemneringsfristen er 5 år eller derover

(max. er 6 år), kan blandt andre ejeren, eet år før forbuddet træder i kraft,

få genoptaget spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny beslutning. Anses

fortsat benyttelse ud over den oprindelige frist ikke for uforsvarlig, kan

der fastsættes en ny frist på op til 15 år regnet fra (det første) forbuds

nedlæggelse.

Uanset vedtagelsen af lovændringen af 24. maj 1989 har det imidlertid vist

sig, at kondemnering stadig medfører store problemer, navnlig for ejere af

ejerlejligheder, der berøres af et forbud.

Det er således blevet anført, at der med ændringen ikke er givet nogen

sikkerhed for, at kommunalbestyrelsen/boligkommissionen til sin tid vil

anvende fristforlængelsen.

Herudover kan anføres, at en fristforlængelse måske minimerer beboerens

følelse af økonomisk tab (ved at strække det over en lang årrække), men at

beboeren til gengæld stavnsbindes til at blive i lang tid i boligen.

Det foreslås derfor, at der i forbindelse med kondemnering meddelt den 1.

januar 1983 eller senere efter byfornyelseslovens § 73 eller efter § 12 i

boligtilsynsloven af ejerboliger og boliger omfattet af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber ydes et tilskud for den

eventuelle værdiforringelse, som indtræder for boligen ved meddelelse af

kondemneringsbeslutningen (et tilskud svarende til forskellen mellem værdien

af det kondemnerede før og efter forbuddet).

Afgrænsningen af de ejere, der er berettiget til tilskud, er foretaget ud

fra en rimelighedsbetragtning, således at lovforslaget som udgangspunkt

omfatter personer, der har investeret i fast ejendom, herunder andelsboliger

m.v., for at bo i ejendommen. Ejere af udlejningsejendomme og

erhvervsejendomme er, som det fremgår, ikke omfattet af forslaget.

Tilskud modtaget efter den foreslåede § 74 a er skattepligtigt efter

gældende regler, men i forslaget er der medtaget en ændring af ligningsloven,

således at der tilvejebringes den fornødne hjemmel til skattefritagelse.

Om de mere detaljerede betingelser for at opnå tilskud henvises til

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nr. 8.

Efter forslaget tilkendes tilskuddet med virkning fra ansøgningens

indgivelse. Et af de elementer, der indgår ved fastsættelse af det

kondemneredes værdi er kondemneringsfristens længde. Til brug for udmåling af

tilskuddet bliver det derfor nødvendigt, at der ved kondemneringen fastsættes

en endelig frist for fraflytning og rydning af den kondemnerede ejendom.

Som følge heraf foreslås det, at den ved lov nr. 322 af 24. maj 1989

indførte adgang til at få forlænget kondemneringsfristen eet år før forbuddet

træder i kraft, ophæves for fremtidige kondemneringer. I stedet foreslås, at

der allerede ved meddelelse af kondemneringsbeslutningen gives adgang for

kommunalbestyrelsen/boligkommissionen til at fastsætte en frist på indtil 15

år.

Efter forslaget refunderer staten kommunen halvdelen af udgiften til det

foreslåede tilskud.

Økonomiske og administrative

konsekvenser

Efter byfornyelsesloven er det overladt til den enkelte

kommunalbestyrelse eller dennes boligkommission at træffe beslutning om

kondemnering. Der foreligger ingen egentlig statistisk opgørelse over hverken

omfanget af den hidtidige kondemnering eller behovet for fremtidige

kondemneringer, og det er derfor forbundet med stor usikkerhed at foretage

skøn over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Det skønnes med stor usikkerhed, at der siden 1983 ialt er kondemneret i

størrelsesordenen 100 boliger, heraf hovedparten i Københavns Kommune. Det

skønnes endvidere, at disse boliger maksimalt vil være berettiget til et

kondemneringstilskud på i størrelsesordenen 25 mill. kr. Det skønnes

endvidere, at der i øjeblikket resterer i størrelsesordenen 500 boliger, hvor

det ikke kan udelukkes, at det efter en konkret vurdering vil kunne blive

skønnet, at der foreligger kondemnable forhold, som det ikke er muligt at

afhjælpe. Hovedparten af disse boliger er beliggende i Københavns Kommune, og

det skønnes, at omkring 3/4 er andelsboliger e.l., mens ca. 1/4 er

ejerlejligheder. Med stor usikkerhed skønnes de gennemsnitlige

kondemneringstilskud at udgøre i størrelsesordenen 150.000 kr. for

andelsboliger og 350.000 kr. for ejerlejligheder.

På basis af de historiske erfaringer i København skønnes det endvidere, at

der i de kommende år blandt disse boliger vil blive kondemneret omkring 10-20

boliger årligt, hvilket vil medføre tabserstatninger på i størrelsesordenen

2-4 mill. kr. årligt.

På ovenstående baggrund skønnes det med meget betydelig usikkerhed, at

lovforslaget vil medføre statslige udgifter på i størrelsesordenen

10-12 mill. kr. i 1991, og omkring 1 mill. kr. årligt i de følgende år.

Da staten og kommunerne hver bærer halvdelen af udgifterne, vil

kommunerne under de anførte forudsætninger opleve tilsvarende

udgifter.

Udgifterne afholdes inden for de aktivitetsrammer, der afsættes på de

årlige finanslove til byfornyelse og sanering.

Ud over udgifter til tilskud vil staten afholde et beløb på omkring

200.000 kr. til information om ordningen. Udgifterne hertil afholdes indenfor

de 1,5 mill. kr., der er afsat på finansloven til vejledning og orientering

om fornyelse og forbedring af byer og boliger.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

§ 1 indeholder ændringer i byfornyelsesloven.

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring vil en ejer, der har fået tilskud efter den i

nr. 8 foreslåede § 74 a ikke herudover kunne få tilskud efter § 56, såfremt

den kondemnerede ejendom afstås eller overtages i forbindelse med

gennemførelse af en byfornyelse inden for 2 års-fristen i § 56, stk. 2.

Til nr. 2

Efter tilføjelsen til § 66, stk. 3, refunderer staten kommunen halvdelen

af udgifterne til tilskud efter § 74 a.

Til nr. 3

I forslagets nr. 8 foreslås det i § 74 a, stk. 9, at tilskud efter § 74 a,

stk. 1 forrentes fra datoen for modtagelse af ansøgning om tilskud.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er et af de elementer, der

indgår ved fastsættelse af det kondemneredes værdi, kondemneringsfristens

længde. Det er derfor nødvendigt til brug for kommunalbestyrelsens udmåling

af tilskuddet, at der ved kondemneringen fastsættes en endelig frist for

fraflytning og rydning af den kondemnerede ejendom.

Det foreslås derfor, at den ved lov nr. 322 af 24. maj 1989 indførte

adgang i § 73, stk. 3 til at få forlænget kondemneringsfristen eet år før

forbuddet træder i kraft, ophæves for fremtidige kondemneringer. I stedet

foreslås, at det i § 73, stk. 2 angivne maksimum på 6 år for en

kondemneringsfrist forlænges til 15 år. Denne længere frist kan anvendes,

såfremt kommunalbestyrelsen (boligkommissionen) ikke finder det uforsvarligt,

at ejendommen benyttes.

For forbud, der er nedlagt før lovændringen måtte træde i kraft,

opretholdes de hidtidige bestemmelser, jf. lovforslagets § 3, stk. 4.

Til nr. 4

Den gældende § 73, stk. 4, foreslås udvidet til også at omfatte oplysning

om muligheden for at få tilskud efter § 74 a.

Til nr. 5-7

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 8

Efter de gældende regler er der ikke adgang til at få tilskud ved

kondemnering.

Med forslagets § 74 a, stk. 1 indføres ret til for ejere af

ejerboliger, andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber at få et

særligt tilskud til dækning af den værdiforringelse af deres ejendom, som en

kondemnering skønnes at have medført.

Der er ikke som ved ekspropriation tale om erstatning, men om en

godtgørelse ud fra en rimelighedsbetragtning om, at ejendommen ikke længere

kan anvendes til sit oprindelige formål.

Der er ikke ret til tilskud, såfremt misligholdelse af bygningen eller det

kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen, jf.

forslagets § 74 a, stk. 2.

I forslagets § 74 a, stk. 1 afgrænses de ejendomskategorier, hvor ejerne

kan opnå tilskud. Den tilskudsberettigede kreds udgøres herefter af ejere af

ejerboliger samt af de boligfællesskaber, der er omfattet af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, dvs. private

andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og

anpartshavere.

Ejere af udlejningsejendomme og erhvervsejendomme er ikke omfattet af den

foreslåede ret til tilskud, idet der ikke for disse personer er samme

beskyttelseshensyn at varetage som for de personer, der alene er indehaver af

en bolig, der tjener som deres bolig. For så vidt angår lokaler, der består

af både en bolig- og en erhvervsandel, er det alene værdiforringelsen af

boligen, der kan opnås tilskud til.

Da der efter forslaget ikke skal ydes tilskud til ejere af

udlejningsejendomme, indeholder lovforslaget regler om udlejede boliger i

ejendomme, der tilhører en andelsboligforening mv. samt om ejendomme, der er

opdelt i ejerlejligheder og for en- og tofamiliehuse.

Det fremgår således af forslagets § 74 a, stk. 4, 1. pkt., at der

kun kan ydes tilskud til ejere af de ejerlejligheder, hvor ejerlejlighederne

bebos af ejeren, eller hvor ejerlejlighederne er overdraget enkeltvis og

enten er udlejet tidsbegrænset eller er omfattet af den særlige

opsigelsesbestemmelse i lejelovens § 83, litra a, hvorefter udlejeren kan

opsige, når han ønsker selv at benytte det lejede. Den foreslåede regel

medfører navnlig, at der ikke gives tilskud til ejeren af usolgte udlejede

ejerlejligheder, og er i øvrigt i overensstemmelse med de kriterier, der

anvendes i § 63 ved afgørelsen af spørgsmålet, om ejeren af en ejerlejlighed

skal have støtte efter reglerne for ejerboliger eller udlejningsejendomme.

Det følger desuden af den foreslåede § 74 a, stk. 4, sidste pkt.,

at der kun kan ydes tilskud til ejere af en- og tofamiliehuse, der er

udlejet, på betingelse af at lejligheden, eller - for tofamiliehuse - mindst

den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Endelig følger af forslagets § 74 a, stk. 5, 4. pkt., at der ikke

kan ydes tilskud til en udlejet bolig i en ejendom, der ejes af en

andelsboligforening e.l., medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset.

Som det fremgår af den foreslåede § 74 a, stk. 3, opgøres

tilskuddet for ejere af ejerboliger og anpartshavere som forskellen mellem

værdien af det kondemnerede efter forbuddet og værdien før forbuddet.

Værdien af ejerboligen eller anpartsboligen før forbuddet fastsættes efter

samme regler som i § 56.

Værdien efter kondemneringen fastsættes som værdien i handel og vandel, og

det indgår heri, hvad den pågældende ejendom alternativt vil kunne anvendes

til, fx erhvervsvirksomhed eller lager, inden for rammerne af den øvrige

lovgivning, herunder navnlig kommuneplanloven. I visse tilfælde kan

nedrivning og nybyggeri på grunden være en mulighed for ejeren.

Det kan ikke udelukkes, at de alternative anvendelsesmuligheder i ganske

særlige tilfælde vil kunne give ejeren et lige så stort - i visse tilfælde

større - økonomisk udbytte af den kondemnerede ejendom sammenlignet med

situationen før kondemneringen. I så fald er der efter forslaget ikke adgang

til at få tilskud.

Ved fastsættelse af det kondemneredes værdi skal udover den alternative

anvendelse desuden indgå en eventuel kondemneringsfrist, der ifølge

forslagets nr. 3 foreslås udvidet fra maksimalt 6 år til at kunne udgøre

maksimalt 15 år. En lang frist vil således kunne nedbringe tilskuddet med et

beløb svarende til værdien af at bo i ejendommen.

Efter forslaget tilkendes tilskuddet med virkning fra ansøgningens

indgivelse, og det vil derfor være forholdene på dette tidspunkt, som indgår

ved vurderingen af det kondemneredes værdi.

Såfremt en kondemneret ejendom på grund af ændrede forhold senere måtte

vise sig at få en højere værdi end på tidspunktet for ansøgningens

indgivelse, skal der ifølge forslaget ikke ske tilbagebetaling af tilskuddet.

Omvendt vil senere ændringer, der bevirker, at værdien af det kondemnerede

falder, ikke medføre, at ejeren/andelshaveren får ret til ydeligere tilskud.

Baggrunden herfor er et ønske om en så enkel og ubureaukratisk

tilskudsordning som muligt, idet udgifterne til administration af en »a

conto ordning« meget vel kan blive betydelige.

Hvis ejendommen tilhører en andelsboligforening berøres samtlige

andelshavere økonomisk af kondemneringen, uanset om kondemneringen vedrører

hele ejendommen eller enkelte boliger i ejendommen. Det foreslås, at

tilskuddet beregnes således, at både de andelshavere, der bor i kondemnerede

boliger og de andelshavere, hvis boliger ikke er omfattet af kondemneringen

kan få tilskud til dækning af den værdiforringelse, som andelsbeviset

udsættes for.

Tilskuddet beregnes efter den foreslåede § 74 a, stk. 5, for de

andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen

mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i andelsboligloven

og salgsværdien efter kondemneringen.

For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres

opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og efter

kondemneringen beregnet efter § 5 i andelsboligloven.

Hvis det kun er en del af boligerne, der kondemneres, er der forskel på

beregningen af det tab, som de andelshavere, der bor i de kondemnerede

boliger og de øvrige andelshavere lider. Andelshavere, der bor i kondemnerede

boliger, skal have dækket den nedgang i andelens pris, der er en følge af, at

boligen ikke længere kan anvendes til sit oprindelige formål. Hvis der efter

kondemneringen slet ikke er nogen anvendelsesmuligheder for boligen har

andelsbeviset ingen værdi og tabet udgør andelsbevisets fulde værdi incl.

værdien af eventuelle individuelle forbedringer. De øvrige andelshavere skal

have dækket det tab, der er en følge af, at værdien af ejendommen og dermed

værdien af andelene bliver mindre som følge af kondemneringen.

Beregningsmetoden er illustreret ved nedenstående eksempel, idet det skal

understreges, at talstørrelserne og forudsætningerne, ikke er hentet fra

eksisterende andelsboligforeninger, men er konstrueret og udelukkende har til

formål at belyse, hvordan tilskuddene beregnes. Forudsætningerne for

regnestykket er en andelsboligforening bestående af 10 andelshavere, hvor

alle andelsboliger har samme indbyrdes værdi. Ved opgørelsen af foreningens

formue anvender andelsboligforeningen den senest ansatte ejendomsværdi

(kontantejendomsværdien), jf. § 5, stk. 2 c, i lov om andelsboligforeninger

og andre boligfællesskaber. En af boligerne kondemneres og kan efter

kondemneringen ikke anvendes til andre indtægtsgivende formål. Boligen er

forbedret for 10.000 kr.

Før kondemneringen udgjorde nettoformuen og andelenes værdi følgende

beløb:

Ejendommens værdi 2.000.000 kr.

Indestående prioriteter - 1.600.000 kr.

Nettoformue 400.000 kr.

Andelenes værdi 40.000 kr.

Efter kondemneringen af en bolig, der har en forholdsmæssig værdi på

200.000 kr. af den samlede ejendomsværdi, ændres beløbene således, idet der

ses bort fra udbetaling af tilskud:

Ejendommens værdi 1.800.000 kr.

Indestående prioriteter - 1.600.000 kr.

Nettoformue 200.000 kr.

Andelenes værdi (gennemsnit) 20.000 kr.

Behovet for tilskud er:

Nedgang i ejendommens værdi 200.000 kr.

Værdi af forbedringer 10.000 kr.

Tilskud i alt 210.000 kr.

Andelsboligforeningen får herefter udbetalt 210.000 kr., hvoraf den

udbetaler 50.000 kr. til den andelshaver, der har boet i den kondemnerede

bolig svarende til, at andelens pris incl. værdi af forbedringer er reduceret

fra 50.000 kr. til 0 kr.

Efter udbetaling af tilskud på 160.000 kr. udgør nettoformuen og andelenes

værdi efter kondemneringen følgende beløb:

Ejendommens værdi 1.800.000 kr.

Tilskud 160.000 kr.

Indestående prioriteter - 1.600.000 kr.

Nettoformue 360.000 kr.

Andelenes værdi (9 andele) 40.000 kr.

Som det fremgår af eksemplet medregnes den direkte ramte andelshaver ikke

ved fordeling af tilskuddet på de 160.000 kr., idet den pågældende allerede

har fået fuld kompensation for nedgangen i andelens pris.

Alle andelshaverne er således holdt skadesløse for den nedgang i andelenes

værdi og pris, som kondemneringen har medført.

Tilskuddet udbetales til andelsboligforeningen, der fordeler tilskuddet

mellem andelshaverne. Andelshavere, der er direkte berørt af kondemneringen

har ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt af

andelsboligforeningen. Det er overladt til andelsboligforeningen at tage

stilling til, hvordan de direkte berørte andelshavere skal indgå ved

foreningens videre drift.

Med hensyn til den del af tilskuddet, der modsvarer de øvrige

andelshaveres tab er der ikke fastsat regler om, hvordan

andelsboligforeningen skal anvende tilskuddet, men visse panthavere i

ejendommen vil kunne stille krav om, at prioritetsgælden nedbringes som følge

af den værdiforringelse af ejendommen, kondemneringen har medført.

Forslagets § 74 a, stk. 6 og 7 svarer til reglerne i § 56, stk. 5

og 6, idet de foreslåede bestemmelser dog er tilpasset nærværende lovforslags

formål om at yde tilskud ved kondemnering i al almindelighed i modsætning til

efter § 56, hvor der alene ydes tilskud, såfremt der sker afståelse eller

overtagelse af den kondemnerede ejendom i forbindelse med gennemførelsen af

en beslutning om byfornyelse og boligforbedring.

Efter forslagets § 74 a, stk. 8, finder bestemmelserne i de

foreslåede stk. 5-7 tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et

boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap III i

andelsboligloven.

Efter forslagets § 74 a, stk. 9, forrentes tilskuddet fra datoen

for fremkomsten af ansøgning om tilskud.

Som efter § 56 foreslås det i § 74 a, stk. 10, at tilskuddene

udbetales af kommunalbestyrelsen og i mangel af enighed fastsættes af de i

lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Efter § 75 har ejeren af en kondemneret ejendom ret til at fremsætte et

forbedringsforslag. Hvis kommunalbestyrelsen godkender forslaget, kan

kondemneringen ophæves, når forslaget er gennemført. For at imødegå at ejeren

af en kondemneret ejendom først modtager tilskud efter den foreslåede § 74 a,

stk. 1, og derefter får kondemneringen ophævet, er det i § 74 a, stk.

11, foreslået, at det er et tilskudsvilkår, at retten til at komme med

forbedringsforslag frafaldes, eller at fristen for at fremkomme med et

forbedringsforslag er udløbet. På linie hermed foreslås, at der ikke vil

kunne udbetales tilskud, før end kommunalbestyrelsen har afgjort, om et

eventuelt allerede fremsat forbedringsforslag vil kunne godkendes.

I forslagets § 74 a, stk. 12, forslås, at der ved udbetaling af

tilskud forholdes på samme måde ved indbringelse for byfornyelsesnævn og

domstolene som foreslået i § 74 a, stk. 11.

Erklæringen om at ejeren frafalder retten til at fremsætte

forbedringsforslag eller til at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet

eller domstolene skal afgives med virkning for ejeren og senere erhververe.

Dokumentet vil blive aflyst, når det ikke længere har aktualitet. Kommunen er

påtaleberettiget og sørger i sin egenskab heraf for aflysningen af

dokumentet.

Endelig foreslås det i § 74 a, stk. 13, at boligministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning, beregning og

udbetaling af tilskuddene. Såfremt der opstår behov herfor, vil der endvidere

kunne fastsættes bestemmelser om de oplysninger, en ansøgning om tilskud skal

indeholde.

Til § 2

§ 2 indeholder ændringer i ligningsloven.

Forslaget har til formål at gøre kondemneringstilskud, ydet efter den

foreslåede § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring, skattefri for

modtageren.

Efter de gældende skatteregler skal tilskud af denne art medregnes

til den skattepligtige almindelige indkomst, idet der ikke som ved

ekspropriation er tale om erstatning, men om godtgørelse for en

værdiforringelse som følge af en kondemneringsbeslutning.

Efter forslaget skal kondemneringstilskud som foreslået i § 74 a i

lov om byfornyelse og boligforbedring ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst.

Efter forslaget sker dette ved at udvide bestemmelsen i ligningslovens § 7

F, stk. 1, nr. 2, hvorefter andre tilskud ydet efter den gældende lov om

byfornyelse og boligforbedring allerede er gjort skattefri.

Da kondemneringstilskud som nævnt skal give fuld dækdning for det tab, som

en kondemnering måtte medføre, vil den foreslåede skattefrihed ikke indebære

et egentlig provenutab, idet en eventuel beskatning blot ville forøge

kondemneringstilskuddets størrelse og dermed det offentliges udgifter dertil.

Forslaget vil ikke få nævneværdige administrative konsekvenser.

Til § 3

Efter forslaget træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Videre foreslås, at muligheden for at oppebære tilskud finder anvendelse

på ejere af ejendomme, hvor forbud mod beboelse eller ophold er meddelt den

1. januar 1983 eller senere i medfør af § 73 eller i medfør af § 12 i

boligtilsynsloven. Den fastsatte skæringsdato er således sammenfaldende med

datoen for byfornyelseslovens ikrafttræden.

Efter § 3, stk. 3 foreslås det, at ejere af ejendomme, der har fået

meddelelse om forbud inden lovens ikrafttræden, som betingelse for at opnå

tilskud skal indgive ansøgning herom inden 6 mdr. fra lovens ikrafttræden.

Endelig foreslås i § 3, stk. 4, at § 73, stk. 3 i lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 28. juni

1990 bevarer sin gyldighed for så vidt angår forbud, der er nedlagt før denne

lovs ikrafttræden. Herved bevares muligheden for ejeren eller panthaveren for

at søge om fristforlængelse før kondemneringens indtræden i de tilfælde, hvor

der før lovens ikrafttræden er nedlagt forbud med en frist på 5 år eller

derover.

Bilag1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 56, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået

tilskud efter § 74 a.«.

§ 56.

- - -

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt grov

misligholdelse af bygningen har været af væsentlig betydning for

kondemneringen.

- - -

2. I § 66, stk. 3, udgår: »samt«, og efter

»§ 58« indsættes: »samt til tilskud efter § 74 a,».

3. I § 73, stk. 2, 1. pkt. ændres »6 år« til:

»15 år«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

4. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes efter 2.

pkt.:

»Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 74 a, skal

kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 74

a.«.

5. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.

8-10« til: »stk. 7-9«.

6. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk.

4« til: »stk. 3«, og »stk. 8-10« ændres til:

»stk. 7-9«.

7. I § 73, stk. 9 og 10, der bliver stk. 8 og 9, ændres

»stk. 8« til: »stk. 7«.

§ 73.

- - -

Stk. 2. Fristen må ikke overstige 6 måneder, når fortsat

benyttelse skønnes at være forbundet med nærliggende fare, og må i øvrigt

ikke overstige 6 år. Et forbud kan dog begrænses således, at de nuværende

brugere kan fortsætte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt åremål

eller til deres fraflytning eller død, såfremt der foreligger ganske særlige

forhold, navnlig i tilfælde, hvor det, der kondemneres, udgør en lille del af

en bebyggelse eller den eneste brugsenhed i bebyggelsen.

Stk. 3. Når fristen for et i medfør af stk. 1 nedlagt forbud er 5

år eller derover, kan ejeren eller en panthaver, eet år før forbudet træder i

kraft, og inden det er trådt i kraft, forlange, at kommunalbestyrelsen

optager spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny beslutning. Skønner

kommunalbestyrelsen, at fortsat benyttelse ud over den oprindelige frist ikke

er uforsvarlig, kan den fastsætte en ny frist for benyttelsens ophør. Fristen

kan højst være i alt 15 år, regnet fra forbudets nedlæggelse.

Stk. 4. Forbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om

klageadgangen, jf. § 76, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de

panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal

desuden have orientering om reglerne, for at opnå erstatningsboliger og om

økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Reglen i § 9,

stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Skrivelsen til ejeren skal desuden indeholde en

beskrivelse af de forhold, der begrunder kondemneringen, og oplysning om

reglerne i stk. 8-10 og § 75.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse

på ejendommen samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 4 nævnte. Det

tinglyste forbud, af hvilket ejeren skal have genpart, skal indeholde

oplysning om, at prioriteringsmuligheden er indskrænket i medfør af stk.

8-10.

stk. 7. Forbud i medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens

ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til,

hvornår retten er stiftet.

Stk. 8. En ejendom, på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1

må ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.

Stk. 9. Stk. 8 kan fravige med kommunalbestyrelsens samtykke,

1) såfremt kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller

2) såfremt der foreligger et godkendt forbedringsforslag, jf. § 75.

Stk. 10. Stk. 8 finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov

om sanering eller efter reglerne i denne lov.

- - -

8. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 a. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger,

boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet

i kap. II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber har

ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod

beboelse eller ophold efter § 73 eller efter § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse

af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for

kondemneringen.

Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud

efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de

kondemnerede boliger efter forbuddet og værdien før forbuddet. Værdien før

forbuddet opgøres efter reglerne i § 56, stk. 7-9.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af

ejerlejligheder, der efter § 63, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan

endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamiliehuse, der er udlejet, på

betingelse af, at lejligheden, eller - for tofamiliehuse - mindst den ene af

lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening,

som er omfattet af kap. II i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til

andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før

kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere,

hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som

forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter §

5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører

kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til

tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til

foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt. har ret til at få deres

andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.

Stk. 6. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningens

vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet

efter stk. 1, efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt ikke

kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før

forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk.

5 fører til.

Stk. 7. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i

forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten

med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i

tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der

ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap. III

i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for

kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente,

der udgør Nationalbankens diskonto, på tidspunktet for

kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6

måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 73. Såfremt forbuddet

er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for

byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders fristen dog først fra

tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets

afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 udbetales af kommunalbestyrelsen og

fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte

taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Det er et en betingelse for at få udbetalt tilskud efter

stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde

retten til efter denne lovs § 75 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at

fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt et

forbedringsforslag er fremsat, kan der ikke ske udbetaling af tilskud,

forinden kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan

godkendes.

Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud

efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville

frafalde retten til at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet eller

domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på

ejendommen. Såfremt forbuddet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller

domstolene, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden

byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om

tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i

lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder

bestemmelserne i § 55, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt. og § 56, stk. 11 tilsvarende

anvendelse.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 62, stk. 2-3,» til:

»§ 62, stk. 2-3, og § 74 a«.

§ 7 F.

Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i

lov om boliger for ældre personer med handicap.

2) tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, § 44

a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk. 2-3, i

lov om byfornyelse og boligforbedring.

- - -

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens har virkning for ejere af ejendomme, hvor forbud

mod beboelse eller ophold er meddelt den 1. januar 1983 eller senere i medfør

af § 73 eller i medfør af § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 3. For ejere af ejendomme, der har fået meddelelse om forbud

inden denne lovs ikrafttræden, er det dog en betingelse for at opnå tilskud

efter § 74 a, at ansøgning herom er indgivet inden 6 måneder efter, at loven

er trådt i kraft. Såfremt forbuddet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag

eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders

fristen dog først fra tidspunktet for meddelelse af kommunalbestyrelsens

eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 4. Lovens § 73, stk. 3 bevarer sin gyldighed for så vidt

angår forbud, der er nedlagt før denne lovs ikrafttræden.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og

boligforbedring

Folketingsåret 1979-80.

Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.

A. 3835, B. 945, B. 1227, 1531, C. 587.

Ikke indstillet til kgl. stadfæstelse.

Folketingsåret 1981-82.

Sp. 372, 611, 7749 og 8749.

A. 855, B. 1207, C. 611.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.

A. 2225, B. 1051, C. 291.

Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 139).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 6712, 7311, 10770 og 11073.

A. 3825, B. 1725, C. 593.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.

A. 3693, B. 1979, C. 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A. 4743, B. 2105, C. 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).

Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.

A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 1912, 2667, 7494 og 7834.

A. 2685, B. 791, C. 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).

Sp. 4497, 5052, 9231 og 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.

A. 2325, B. 197, B. 451, C. 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989 (Lovtidende nr. 843).

Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.

A. 1795, B. 665, 771, C. 461.

Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 269).

Sp. 6580, 7461.

A. 4945, B. 1893.

Beslutningsforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 1266, 1643.

A. 1681.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingets seneste forhandlinger vedrørende lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og vedrørende § 7 F i samme lov.

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 65, 336, 3348, 4086.

A. 1, B. 219, 483, C. 275.

Loven stadfæstet 20. december 1989 (Lovtidende nr. 888).

Sp. 8858, 8915, 9401, 9759.

A. 5519, B. 1267, C. 719.

Loven stadfæstet 13. juni 1990 (Lovtidende nr. 386).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter