1988 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG BYGGELOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af
21. juli 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
»En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige
opfylde følgende kvalitetsnormer:
1) Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder
brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og
gasinstallationer skal være i forsvarlig stand.
2) Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være
tætte og i god stand.
3) Facadebehandling og andre udvendige arbejder skal være foretaget under
hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens
forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealet omkring bygningen.
4) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder, og
energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende
foranstaltninger.
5) Bygningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold
skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet.
6) Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom.
7) Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning om
gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1, såfremt sundheds- og
brandfarlige forhold, jf. § 70, er afhjulpet eller afhjælpes senest i
forbindelse hermed.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
3. § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
de i stk. 1 omhandlede overordnede kvalitetsnormer samt om en prioriteret
Læs alt
rækkefølge for kvalitetsnormernes opfyldelse.«
4. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk.
3«.
5. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«, og i 2. pkt. udgår »dog«, og efter
»ejendommen« indsættes: », jf. dog § 14, stk. 3«.
6. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk.
3 og 4«.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »kap. II«: », jf.
dog § 7 b«.
8. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 3, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen anvende
bestemmelserne i kap. VIII, såfremt der 3 år efter offentliggørelsen i medfør
af § 9, stk. 1, orienteringen i medfør af § 33, stk. 2, eller 5 år efter et
forbud i medfør af § 12, stk. 3, ikke er vedtaget en beslutning efter kap. II
eller kap. III, der omfatter den omhandlede ejendom, og ejendommen ikke
længere påregnes omfattet af en sådan beslutning.«
9. I § 7, stk. 1, nr. 3, udgår »stk. 1,», og i nr.
5, der bliver nr. 6, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-4 og
7«.
10. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ombygning af erhvervsejendomme til beboelse, såfremt erhvervet er
nedlagt og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og
såfremt bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget til
boliger.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
11. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive rækkefølgen for
gennemførelsen af ovennævnte foranstaltninger samt anføre, hvornår disse
forventes afsluttet.«
12. I § 7 a, stk. 4, § 9, stk. 2 og 6, og § 33, stk.
3, ændres »2 måneder« til: »8 uger«.
13. I § 7 a, stk. 5, § 9, stk. 7, 1. pkt., og § 33, stk. 4,
ændres »1 måned« og to steder »en måned« til: »4
uger«.
14. Efter § 7 a indsættes:
» § 7 b. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen
inden for de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove til
forbedringer efter kap. III, beslutte at søge gennemført boligforbedringer
efter dette kapitel, såfremt forbedringerne ikke skønnes at ville stride mod
en kommende byfornyelsesbeslutning.«
15. I § 13 ændres »tidsfølge« til:
»rækkefølge«.
16. § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
17. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller
begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som
efter § 3 er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering
af elevator eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af
lejlighederne.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
18. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4, 6,
7 og 8« til: »jf. stk. 5, 7 og 8«.
19. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
20. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7«
til: »stk. 8«.
21. I § 14, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9«
til: »stk. 10«.
22. § 15, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»§ 14, stk. 6-11, finder tilsvarende anvendelse, såfremt begæring om
overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af kommunens tilbud
efter § 14, stk. 5.«
23. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
24. Efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov
skal, medmindre afhændelse sker i medfør af §§ 14-18, søges afhændet ved
offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en
anden afhændelsesmåde.«
25. § 19, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) foranstaltninger til opfyldelse af de i § 3, stk. 1, nr. 4,
nævnte normer om tidssvarende opvarmningsmuligheder,».
26. I § 24, stk. 1, indsættes efter »7 a,»: »7
b,», og »stk. 3-8« ændres til: »stk. 4-9«, og efter
»byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog stk. 4«.
27. I § 24, stk. 2 og 3, indsættes efter
»byfornyelsesnævnet«: », jf. dog stk. 4«.
28. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1-3 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål
om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
30. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der er omfattet af en beslutning i henhold til § 7, § 7 a eller §
32, påbud om inden en fastsat frist at træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt
ejendommen er helt eller delvis rømmet efter § 36 eller i øvrigt ikke
benyttes.
Stk. 2. Foranstaltningerne efter stk. 1 kan bestå i midlertidig udlejning
af lokalerne i ejendommen eller i forsvarlig afspærring. Såfremt der efter §
7 eller § 7 a er truffet beslutning om nedrivning af ejendommens bygninger,
kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at der straks iværksættes
foranstaltninger med henblik på nedrivning.
Stk. 3. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden den
fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for
ejerens regning. Ved påbud om midlertidig udlejning finder § 48, stk. 3 og 4,
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene tilsvarende
anvendelse.«
31. I § 31, 1. pkt., indsættes efter »gennemførelse«:
»samt om ændring af allerede vedtagne beslutninger«.
32. I § 31, 2. pkt., ændres »herunder« til:
»endvidere«.
33. Efter § 31 indsættes i kapitel II:
»§ 31 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en
byfornyelsesbeslutning helt eller delvis kan undtages fra reglerne i § 5,
stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr. 1,
og § 56, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Byfornyelsesbeslutningen omfatter højst 20 boliger og højst et areal på
6000 m2 og
2) ejerne og flertallet af de eventuelle lejere i de enkelte ejendomme har
skriftligt tilkendegivet deres accept af forslaget til
byfornyelsesbeslutning.«
34. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i«: »§
7 b og«, og i stk. 2 indsættes efter »§ 7, stk. 1, nr.
4«: »og 5«.
35. I § 36, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Udlejerens opsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk.
3. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige
indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter lov om leje §§ 88-90.
Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.«
36. I § 36, stk. 3, 2. pkt., ændres »lejefristens« til:
»lejerfristens«.
37. I § 36, stk. 5, indsættes efter
»taksationsmyndighederne«: », jf. lov om offentlige
veje«.
38. I § 43, stk. 1, ophæves sidste pkt., og i stedet
indsættes:
»Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 42, stk. 7-10, kan
indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
39. I § 44, stk. 1, og § 44 a, stk. 1, ændres »3
måneder« til: »6 måneder«.
40. I § 56, stk. 8, indsættes efter »der«: »beregnet
på kontantbasis«.
41. § 56, stk. 9, 1. pkt., ophæves.
42. Efter § 56 indsættes i kapitel VI:
» § 56 a. Skal kommunalbestyrelsen efter en beslutning efter
denne lov råde over en ejendom, er ejeren af ejendommen berettiget til
godtgørelse af afholdte rimelige udgifter til sikring af ejendommen efter §
30 a.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til
behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 udbetales af kommunen.«
43. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter det tidspunkt, hvor den
forhøjede boligudgift første gang skal betales.«
44. I § 58, stk. 1, ændres »og senere« til: »samt
yde garanti for senere«, og efter »stk. 4,» udgår »1. og
3. pkt.,».
45. I § 58, stk. 2, ændres »lån« til:
»byggelån«.
46. I § 58 a, stk. 1, ændres »stk. 4, 2. pkt.« til:
»stk. 5«.
47. § 59, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er
ejerboliger eller ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om
boligbyggeri, af institutioner som nævnt i kap. 11 og 12 i samme lov, af en
kommune eller af en privat andelsboligforening, finansieres den del af de
støtteberettigede udgifter, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- og
brugsværdi, med indekslån. Det samme gælder i ejendomme, hvor ejeren på
tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til
erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form
af rentebidrag.«
48. I § 59, stk. 4, ophæves 2. pkt., og 4. pkt.
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af
rentebidrag og ydelsesbidrag.«
49. § 59, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den del af de støtteberettigede udgifter, der ikke
er omfattet af stk. 3 og 4, finansieres med et særskilt indekslån.
Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af rente- og
afdragsbidrag. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på ejerboliger og
erhvervsejendomme som nævnt i stk. 3, 2. pkt.«
50. I § 60, stk. 2, 3. pkt., og i § 60 a, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis
huslejenævnet«.
51. I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »I« til: »For
lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, i«.
52. I § 60, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »Lejen«:
»i lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse,».
53. I § 60, stk. 5, ændres »§ 59, stk. 5« til: »§ 63
b«.
54. § 60 a, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Det første krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 og den første
lejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse kan af enhver
lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, der er omfattet af kravet,
indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er omfattet af
bestemmelserne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.«
55. I § 60 a, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter
»Byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis huslejenævnet«.
56. § 60 c ophæves.
57. I § 62, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis lejeforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i udlejningsejendomme medfører, at lejen kommer til at overstige
det lejedes værdi, eller hvis boligafgiftsforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i private andelsboligforeninger medfører, at boligafgiften
kommer til at overstige brugsværdien.«
58. § 62, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger
ydes støtten i form af afdragsbidrag, der udgør afdraget på det i § 59, stk.
5, nævnte indekslån. For private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen ved
fastsættelsen af brugsværdien før forbedring bortse helt eller delvis fra
boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 18 måneder før
bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, og som overstiger
lejeværdien for tilsvarende hus eller husrum. For boliger ejet af et
almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, kan
kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af leje- og brugsværdien før forbedring
bortse fra boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 18 måneder før
bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, og som overstiger den leje,
der kan opkræves efter § 7 i lov om boligbyggeri. For private
udlejningsboliger kan kommunalbestyrelsen som led i udmålingen af den
offentlige støtte indbringe lejeforhøjelser, som er gennemført indtil 18
måneder før bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, for huslejenævn
henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi.
§ 59 a, stk. 2, om udbetaling af rentebidrag finder tilsvarende anvendelse
for afdragsbidrag.«
59. I § 63, stk. 3, indsættes efter »58,»: »eller
som staten har ydet efter § 58 a,».
60. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. I enfamiliehuse, som på tilsagnstidspunktet er
udlejede, og i tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet bebor den
ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme, jf. dog §
63 b.
§ 63 b. Ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle,
husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år,
eller livsarving ophører udbetaling af den ydelsesstøtte, som er nævnt i §
59, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved afhændelse af tofamilieshuse som nævnt i § 63 a til andre end
medejer, ægtefælle, husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med
i de sidste 5 år, eller livsarving ophører den ydelsesstøtte, der er nævnt i
§ 59, stk. 3 og 4, til den del af ejendommen, som ejeren bebor.
Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 63 a selv helt
eller delvis tager det udlejede i brug, ophører den ydelsesstøtte, der er
nævnt i § 59, stk. 3 og 4, til den ibrugtagne del.
Stk. 4. Boligministeren kan i øvrigt helt eller delvis bringe udbetaling
af ydelsesstøtte i form af rentebidrag og ydelsesbidrag til ophør, såfremt
ejendommens økonomi forbedres.«
61. I § 64, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 5« til: »§ 63
b, stk. 4«.
62. I § 64 a indsættes efter »63«: », 63 a-63
b«, og efter »byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog
stk. 2«.
63. I § 64 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
64. I § 69, stk. 2 og 6, indsættes efter
»byfornyelsesforsøg«: »og boligforbedringsforsøg«.
65. I § 69, stk. 7, indsættes efter »byfornyelsesforsøg«:
», boligforbedringsforsøg«.
66. I § 71, stk. 5, ændres »lejerforeningen« til:
»lejerforeninger«.
67. I § 73 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Når fristen for et i medfør af stk. 1 nedlagt forbud
er 5 år eller derover, kan ejeren eller en panthaver, eet år før forbudet
træder i kraft, og inden det er trådt i kraft, forlange, at
kommunalbestyrelsen optager spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny
beslutning. Skønner kommunalbestyrelsen, at fortsat benyttelse ud over den
oprindelige frist ikke er uforsvarlig, kan den fastsætte en ny frist for
benyttelsens ophør. Fristen kan højst være i alt 15 år, regnet fra forbudets
nedlæggelse.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
68. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 7-9«
til: »stk. 8-10«.
69. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«, og »stk. 7-9« ændres til: »stk.
8-10«.
70. I § 73, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, ændres
»Stk. 7« til: »Stk. 8«.
71. I § 74 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Naboejere har ret til at få dækket rimelige udgifter
til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter
på naboejendomme, som ejeren af en ejendom, der er påbudt nedrevet, ikke er
pligtig at betale, har naboejeren ret til at få dækket efter § 57.
Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
72. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve
kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der på ejendommen tinglyses en
deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter
kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter byfornyelsesloven, og at
kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen skal respekteres af
ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
73. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
74. I § 75, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1-5«
til: »Stk. 1-6«.
75. I § 76, stk. 1, ændres »§ 77« til: »dog stk.
3«, og i stk. 2 indsættes efter »ejendommen«: »,
jf. dog stk. 3«.
76. I § 76 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 og 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter
spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat
bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
77. § 79, 3. pkt., affattes således:
»Vederlag til formanden betales af staten.«
78. I § 79 indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af
amtskommunen, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog af kommunen.«
79. I § 83 a indsættes efter »herunder regler«: »om
nævnets kompetence samt«.
80. § 84, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder
kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven.
Afgørelser efter § 24, stk. 1-3, § 43, stk. 1, § 64 a, stk. 1, og § 76, stk.
1 og 2, kan kun indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse
af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.
Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
81. I § 84, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes i 1. pkt.
efter »boligretten«: »med de begrænsninger, som følger af stk.
1«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 2-3« til: »Stk. 3 og
4«.
82. I § 87, stk. 1, indsættes efter »§ 30, stk. 1,»:
»§ 30 a,», »stk. 11« ændres til: »stk. 12«, og
»§ 74, stk. 5« ændres til: »§ 74, stk. 6«.
83. I § 88, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »i medfør af«:
»§ 30 a,».
84. I § 88, stk. 1, indsættes efter nr. 9:
»10) overtræder en i medfør af § 75, stk. 4, tinglyst
deklaration,».
Nr. 10 bliver herefter nr. 11.
85. I § 90, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 20 a,
stk.«: »5,».
86. I § 90 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20 a,
stk. 3, i lov om sanering kan beboerne vælge at danne en privat
andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i
lov om boligbyggeri. § 14, stk. 7-9, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.
87. I § 90, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8«
til: »stk. 9«.
88. I § 90, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10«
til: »stk. 11«.
89. I § 90, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 2,»
til: »stk. 1,».
90. I § 90 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som nyt
stykke:
» Stk. 14. Er der meddelt tilsagn om rentesikring til de
arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 1, i lov om sanering, bestemt i en
saneringsplan vedtaget før 1. juli 1983 eller bestemt i ændringer i eller
tillæg til disse planer, kan ejeren, indtil den offentlige støtte er endeligt
fastsat, vælge, om støtten skal ydes efter reglerne i §§ 21 og 32 og kap. X i
lov om sanering eller efter reglerne i denne lovs kap. VII.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
91. I § 90 indsættes som stk. 16-19:
»Stk. 16. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af lov om sanering
skal, medmindre afhændelse sker i medfør af samme lovs §§ 20 a-20 e, søges
afhændet ved offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte en anden afhændelsesmåde.
Stk. 17. Er en ejendom, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, helt
eller delvis rømmet, finder § 30 a, § 56 a, § 87, stk. 1, og § 88, stk. 1,
nr. 9, tilsvarende anvendelse. Udgifterne til godtgørelse efter § 56 a
afholdes af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter
saneringslovens § 32, stk. 1.
Stk. 18. Udbetaling af rentesikring efter § 52 i lov om sanering ophører
ikke, hvis en ejerbolig, hvortil der er ydet rentesikring, afhændes til en
medejer eller et husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i
de sidste 5 år.
Stk. 19. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
færdiggøre saneringsplaner, jf. stk. 4, 2. pkt., og herunder godkende eller
endeligt vedtage tillæg til saneringsplaner samt berigtige endelige
saneringsregnskaber. Boligministeren kan endvidere fastsætte en endelig frist
for afslutning af saneringer og berigtigelse af endelige regnskaber, herunder
regler om nedsættelse eller bortfald af statsstøtten, hvis disse frister
overskrides.«
92. § 92 ophæves.
§ 2
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændring:
§ 10, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. Ydes der lån til ejendomme som nævnt i § 59, stk. 4, i lov
om byfornyelse og boligforbedring, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et
beløb, der svarer til de udgifter, der omhandles i § 59, stk. 4, i den nævnte
lov.«
§ 3
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 5, ændres »§ 2, stk. 4,» til: »§ 59,
stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring,».
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-14 bliver herefter stk. 4-13.
§ 4
I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
» § 18 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der mere end midlertidigt er ubenyttet, påbud om at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i
besiddelse af uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden den fastsatte frist,
kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre på ejerens bekostning.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen
er opført.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
2. I § 20 indsættes efter »§ 18«: »og § 18 A«.
3. I § 23, stk. 1, udgår »og § 16 A, stk. 4,», og i
stedet indsættes: »§ 16 A, stk. 4, og § 18 A, stk. 4,».
4. I § 29 indsættes efter »§ 18, stk. 2,»: »§ 18 A,
stk. 2,».
5. Efter § 31 B indsættes:
»§ 31 C. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
udøve de beføjelser, der ellers tilkommer Boligministeriet i henhold til
deklarationer eller servitutter pålagt en ejendom i medfør af tidligere
byggelovgivning.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989, dog har § 1, nr. 77,
virkning fra 1. januar 1989, og § 1, nr. 78, træder først i kraft den 1.
januar 1990. Indtil den 1. januar 1990 betales eventuelt vederlag til de i §
1, nr. 78, nævnte medlemmer af byfornyelsesnævnene af amtskommunen, i
hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter ved bekendtgørelse ikrafttrædelsen af §
1, nr. 1, vedrørende kravene til boligens indretning. Indtil da gælder § 3,
stk. 1, nr. 7 og 8, i lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 om
byfornyelse og boligforbedring.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af
21. juli 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
» § 3. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det
væsentlige opfylde følgende kvalitetsnormer:
1) Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder
brand, idet den i konstruktiv henseende, samt med hensyn til el- og
gasinstallationer skal være i forsvarlig stand.
2) Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være
tætte og i god stand.
3) Facadebehandling og andre udvendige arbejder skal være foretaget under
hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens
forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealet omkring bygningen.
4) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder, og
energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende
foranstaltninger.
5) Bygningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold
skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet.
6) Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom.
7) Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer.«.
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning om
gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1, såfremt sundheds- og
brandfarlige forhold, jf. § 70, er afhjulpet eller afhjælpes senest i
forbindelse hermed.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
3. § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
de i stk. 1 omhandlede overordnede kvalitetsnormer samt om en prioriteret
rækkefølge for kvalitetsnormernes opfyldelse.«.
4. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk.
3«.
5. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«, og i 2. pkt. udgår: »dog«, og efter
»ejendommen« indsættes: », jf. dog § 14, stk. 3«.
6. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk.
3 og 4«.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »kap. II«: », jf.
dog § 7b«.
8. I § 5 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Uanset stk. 3, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen
anvende bestemmelserne i kap. VIII, såfremt der 3 år efter offentliggørelsen
i medfør af § 9, stk. 1, orienteringen i medfør af § 33, stk. 2, eller 5 år
efter et forbud i medfør af § 12, stk. 3, ikke er vedtaget en beslutning
efter kap. II eller kap. III, der omfatter den omhandlede ejendom, og
ejendommen ikke længere påregnes omfattet af en sådan beslutning.«.
9. I § 7, stk. 1, nr. 3, udgår: »stk. 1,» og i nr.
5, der bliver nr. 6, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-4 og
7«.
10. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ombygning af erhvervsejendomme til beboelse, såfremt erhvervet er
nedlagt og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og
såfremt bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget til
boliger.«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
11. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive rækkefølgen for
gennemførelsen af ovennævnte foranstaltninger samt anføre, hvornår disse
forventes afsluttet.«.
12. I § 7a, stk. 4, § 9, stk. 2 og 6 og § 33, stk. 3, ændres
»2 måneder« til: »8 uger«.
13. I § 7a, stk. 5, § 9, stk. 7, 1. pkt., og § 33, stk. 4,
ændres »1 måned« og to steder »en måned« til: »4
uger«.
14. Efter § 7a indsættes:
» § 7b. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen
inden for de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove til
forbedringer efter kap. III, beslutte at søge gennemført boligforbedringer
efter dette kapitel, såfremt forbedringerne ikke skønnes at ville stride mod
en kommende byfornyelsesbeslutning.«.
15. I § 13 ændres »tidsfølge« til:
»rækkefølge«.
16. § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
17. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller
begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som
efter § 3 er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering
af elevator eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af
lejlighederne.«.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
18. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4, 6,
7 og 8« til: »jf. stk. 5, 7 og 8«.
19. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
20. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7«
til: »stk. 8«.
21. I § 14, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9«
til: »stk. 10«.
22. § 15, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»§ 14, stk. 6-11, finder tilsvarende anvendelse, såfremt begæring om
overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af kommunens tilbud
efter § 14, stk. 5.«.
23. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
24. Efter § 18 indsættes:
» § 18a. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov
skal, med mindre afhændelse sker i medfør af §§ 14 - 18, søges afhændet ved
offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en
anden afhændelsesmåde.«.
25. § 19, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) foranstaltninger til opfyldelse af de i § 3, stk. 1, nr. 4,
nævnte normer om tidssvarende opvarmningsmuligheder,».
26. I § 24, stk. 1, indsættes efter »7 a,»: »7
b,», og »stk. 3-8« ændres til: »stk. 4-9«, og efter
»byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog stk. 4«.
27. I § 24, stk. 2 og 3, indsættes efter
»byfornyelsesnævnet«: », jf. dog stk. 4«.
28. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1-3 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål
om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
30. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der er omfattet af en beslutning i henhold til § 7, § 7 a eller §
32, påbud om inden en fastsat frist at træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt
ejendommen er helt eller delvist rømmet efter § 36 eller i øvrigt ikke
benyttes.
Stk. 2. Foranstaltningerne efter stk. 1 kan bestå i midlertidig udlejning
af lokalerne i ejendommen eller i forsvarlig afspærring. Såfremt der efter §
7 eller § 7 a er truffet beslutning om nedrivning af ejendommens bygninger,
kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at der straks iværksættes
foranstaltninger med henblik på nedrivning.
Stk. 3. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden den
fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for
ejerens regning. Ved påbud om midlertidig udlejning finder § 48, stk. 3 og 4,
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene tilsvarende
anvendelse.«.
31. I § 31, 1. pkt., indsættes efter »gennemførelse«:
»samt om ændring af allerede vedtagne beslutninger«.
32. I § 31, 2. pkt., ændres »herunder« til:
»endvidere«.
33. Efter § 31 indsættes i kapitel II:
»§ 31 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en
byfornyelsesbeslutning helt eller delvis kan undtages fra reglerne i § 5,
stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr. 1,
og § 56, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Byfornyelsesbeslutningen omfatter højst 20 boliger og højst et areal på
6000 m2, og
2) ejerne og flertallet af de eventuelle lejere i de enkelte ejendomme har
skriftligt tilkendegivet deres accept af forslaget til
byfornyelsesbeslutning.«.
34. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i«: »§
7 b og«, og i stk. 2, indsættes efter »§ 7, stk. 1, nr.
4«: »og 5«.
35. I § 36, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Udlejerens opsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk.
3. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige
indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter lov om leje §§ 88-90.
Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.«.
36. I § 36, stk. 3, 2. pkt., ændres »lejefristens« til:
»lejerfristens«.
37. I § 36, stk. 5, indsættes efter
»taksationsmyndighederne«: »,jf. lov om offentlige veje«.
38. § 43, stk. 1, sidste pkt. affattes således:
»Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 42, stk. 7-10, kan
indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
39. I § 44, stk. 1, og § 44a, stk. 1, ændres »3
måneder« til: »6 måneder«.
40. I § 56, stk. 8, indsættes efter »der«: »beregnet
på kontantbasis«.
41. § 56, stk. 9, 1. pkt., ophæves.
42. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter det tidspunkt, hvor den
forhøjede boligudgift første gang skal betales.«.
43. I § 58, stk. 1, ændres »og senere« til: »samt
yde garanti for senere« og efter »stk. 4,» udgår: »1. og
3. pkt.,».
44. I § 58, stk. 2, ændres »1ån« til:
»byggelån«.
45. I § 58 a, stk. 1, ændres »stk. 4, 2. pkt.« til:
»stk. 5«.
46. § 59, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er
ejerboliger eller ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om
boligbyggeri, af institutioner som nævnt i kap. 11 og 12 i samme lov, af en
kommune eller af en privat andelsboligforening, finansieres den del af de
støtteberettigede udgifter, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- og
brugsværdi, med indekslån. Det samme gælder i ejendomme, hvor ejeren på
tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til
erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form
af rentebidrag.«.
47. I § 59, stk. 4, ophæves 2. pkt., og 4. pkt.
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af
rentebidrag og ydelsesbidrag.«.
48. § 59, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den del af de støtteberettigede udgifter, der ikke
er omfattet af stk. 3 og 4, finansieres med et særskilt indekslån.
Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af rente- og
afdragsbidrag. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på ejerboliger og
erhvervsejendomme som nævnt i stk. 3, 2. pkt.«.
49. I § 60, stk. 2, 3. pkt., og i § 60a, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis
huslejenævnet«.
50. I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »I« til: »For
lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, i«.
51. I § 60, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »Lejen«:
»i lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse,».
52. I § 60, stk. 5, ændres »§ 59, stk. 5« til: »§
63b«.
53. § 60 a, stk. 4, 1. pkt., ophæves og istedet indsættes:
»Det første krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 og den første
lejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse kan af enhver
lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, der er omfattet af kravet,
indbringes for byfornyelsesnævnet, med mindre ejendommen er omfattet af
bestemmelserne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.«.
54. I § 60a stk. 5, 3. pkt., indsættes efter
»Byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis huslejenævnet«.
55. § 60c ophæves.
56. I § 62, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis lejeforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i udlejningsejendomme medfører, at lejen kommer til at overstige
det lejedes værdi, eller hvis boligafgiftsforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i private andelsboligforeninger medfører, at boligafgiften
kommer til at overstige brugsværdien.«.
57. § 62, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger
ydes støtten i form af afdragsbidrag, der udgør afdraget på det i § 59, stk.
5, nævnte indekslån. Kommunalbestyrelsen kan for andelsboligforeninger
fastsætte en brugsværdi før forbedringen svarende til lejeværdien for
tilsvarende hus eller husrum. § 59a, stk. 2, om udbetaling af rentebidrag
finder tilsvarende anvendelse for afdragsbidrag.«.
58. I § 63, stk. 3, indsættes efter »58,»: »eller
som staten har ydet efter § 58 a,».
59. Efter § 63 indsættes:
» § 63a. I enfamiliehuse, som på tilsagnstidspunktet er
udlejede, og i tofamiliehuse, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet bebor den
ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme, jf. dog §
63b.
§ 63b. Ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle,
husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år,
eller livsarving ophører udbetaling af den ydelsesstøtte, som er nævnt i §
59, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved afhændelse af tofamiliehuse som nævnt i § 63a til andre end
medejer, ægtefælle, husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med
i de sidste 5 år, eller livsarving ophører den ydelsesstøtte, der er nævnt i
§ 59, stk. 3 og 4, til den del af ejendommen, som ejeren bebor.
Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 63a selv helt
eller delvis tager det udlejede i brug, ophører den ydelsesstøtte, der er
nævnt i § 59, stk. 3 og 4, til den ibrugtagne del.
Stk. 4. Boligministeren kan iøvrigt helt eller delvis bringe udbetaling af
ydelsesstøtte i form af rentebidrag og ydelsesbidrag til ophør, såfremt
ejendommens økonomi forbedres.«.
60. I § 64, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 5,» til: »§
63 b, stk. 4«.
61. I § 64 a indsættes efter »63«: », 63 a-63
b«, og efter »byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog
stk. 2«.
62. I § 64a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
63. I § 69, stk. 2 og 6, indsættes efter
»byfornyelsesforsøg«: »og boligforbedringsforsøg«.
64. I § 69, stk. 7, indsættes efter »byfornyelsesforsøg«:
», boligforbedringsforsøg«.
65. I § 71, stk. 5, ændres »lejerforeningen« til:
»lejerforeninger«.
66. I § 73 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Når fristen for et i medfør af stk. 1 nedlagt forbud
er 5 år eller derover, kan ejeren eller en panthaver eet år før forbuddet
træder i kraft, og inden det er trådt i kraft, forlange, at
kommunalbestyrelsen optager spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny
beslutning. Skønner kommunalbestyrelsen, at fortsat benyttelse ud over den
oprindelige frist ikke er uforsvarlig, kan den fastsætte en ny frist for
benyttelsens ophør. Fristen kan højst være ialt 15 år, regnet fra forbuddets
nedlæggelse.«.
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
67. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 7-9«
til: »stk. 8-10«.
68. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«, og »stk. 7-9« ændres til: »stk.
8-10«.
69. I § 73, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, ændres »Stk.
7« til: »Stk. 8«.
70. I § 74 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Naboejere har ret til at få dækket rimelige udgifter
til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter
på naboejendomme, som ejeren af en ejendom, der er påbudt nedrevet, ikke er
pligtig at betale, har naboejeren ret til at få dækket efter denne lovs § 57.
Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
71. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve
kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der på ejendommen tinglyses en
deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter
kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter byfornyelsesloven, og at
kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen skal respekteres af
ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.«.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
72. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
73. I § 75, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1-5«
til: »Stk. 1-6«.
74. I § 76, stk. 1, ændres »§ 77« til: »dog stk.
3«, og i stk. 2 indsættes efter »ejendommen«: »,
jf. dog stk. 3«.
75. I § 76 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 og 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter
spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat
bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
76. § 79, 3. pkt., affattes således:
»Vederlag til formanden betales af staten.«.
77. I § 79 indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af
amtskommunen, i København og Frederiksberg kommuner dog af kommunen.«.
78. I § 83 a indsættes efter »herunder regler«: »om
nævnets kompetence samt«.
79. § 84, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder
kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven.
Afgørelser efter § 24, stk. 1-3, § 43, stk. 1, § 64a, stk. 1, og § 76, stk. 1
og 2, kan kun indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af
loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.
Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
80. I § 84, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes i 1. pkt.
efter »boligretten«: »med de begrænsninger, som følger af stk.
1«, og i 2. pkt., ændres »Stk. 2-3« til: »Stk. 3
og 4«.
81. I § 87, stk. 1, indsættes efter »§ 30, stk. 1,»:
»§ 30 a,», »stk. 11« ændres til: »stk. 12«, og
»§ 74, stk. 5« ændres til: »§ 74, stk. 6«.
82. I § 88, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »i medfør af«:
»§ 30 a,».
83. I § 88, stk. 1, indsættes efter nr. 9:
»10) overtræder en i medfør af § 75, stk. 4, tinglyst
deklaration,».
Nr. 10 bliver herefter nr. 11.
84. I § 90, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 20 a,
stk.«: »5,».
85. I § 90 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20 a,
stk. 3, i lov om sanering kan beboerne vælge at danne en privat
andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i
lov om boligbyggeri. § 14, stk. 7-9, finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.
86. I § 90, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8«
til: »stk. 9«.
87. I § 90, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10«
til: »stk. 11«.
88. I § 90, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 2,»
til: »stk. 1,».
89. I § 90 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som
nyt stykke:
» Stk. 14. Er der meddelt tilsagn om rentesikring til de
arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 1, i lov om sanering, bestemt i en
saneringsplan vedtaget før 1. juli 1983 eller bestemt i ændringer i eller
tillæg til disse planer, kan ejeren, indtil den offentlige støtte er endelig
fastsat, vælge, om støtten skal ydes efter reglerne i §§ 21 og 32 og kap. X i
lov om sanering eller efter reglerne i denne lovs kap. VII.«.
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
90. I § 90 indsættes som stk. 16-19:
»Stk. 16. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af lov om sanering
skal, med mindre afhændelse sker i medfør af samme lovs §§ 20a - 20e, søges
afhændet ved offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte en anden afhændelsesmåde.
Stk. 17. Er en ejendom, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, helt
eller delvis rømmet, finder § 30 a, § 87, stk. 1, og § 88, stk. 1, nr. 9,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 18. Udbetaling af rentesikring efter § 52 i lov om sanering ophører
ikke, hvis en ejerbolig, hvortil der er ydet rentesikring, afhændes til en
medejer eller et husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i
de sidste 5 år.
Stk. 19. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
færdiggøre saneringsplaner, jf. stk. 4, 2. pkt., og herunder godkende eller
endelig vedtage tillæg til saneringsplaner, samt berigtige endelige
saneringsregnskaber. Boligministeren kan endvidere fastsætte en endelig frist
for afslutning af saneringer og berigtigelse af endelige regnskaber, herunder
regler om nedsættelse eller bortfald af statsstøtten, hvis disse frister
overskrides.«.
91. § 92 ophæves.
§ 2
I lov om realkreditinstitututter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. Ydes der lån til ejendomme som nævnt i § 59, stk. 4, i lov
om byfornyelse og boligforbedring, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et
beløb, der svarer til de udgifter, der omhandles i § 59, stk. 4, i den nævnte
lov.«.
§ 3
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 5, ændres »§ 2, stk. 4,» til: »§ 59,
stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring,».
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-14 bliver herefter stk. 4-13.
§ 4
I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
» § 18 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der mere end midlertidigt er ubenyttet, påbud om at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i
besiddelse af uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden den fastsatte frist,
kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre på ejerens bekostning.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen
er opført.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.«.
2. I § 20 indsættes efter »§ 18«: »og § 18 A«.
3. I § 23, stk. 1, udgår »og § 16 A, stk. 4,» og istedet
indsættes: »§ 16 A, stk. 4, og § 18 A, stk. 4,».
4. I § 29 indsættes efter »§ 18, stk. 2,»: »§ 18 A,
stk. 2,».
5. Efter § 31 B indsættes:
»§ 31 C. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
udøve de beføjelser, der ellers tilkommer Boligministeriet i henhold til
deklarationer eller servitutter pålagt en ejendom i medfør af tidligere
byggelovgivning.«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989, dog har § 1, nr. 76
virkning fra 1. januar 1989.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter ved bekendtgørelse ikrafttrædelsen af §
1, nr. 1, vedrørende kravene til boligens indretning. Indtil da gælder § 3,
stk. 1, nr. 7 og 8, i lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 om
byfornyelse og boligforbedring.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder følgende punkter:
I. Ændring af lovens generelle normer for, hvilke arbejder en
byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning kan indeholde.
II. Forskellige ændringer, der smidiggør og forenkler loven.
III. BZ-sikring af bygninger.
IV. Justering af forskellige støtte- og finansieringsbestemmelser.
V. Forskellige bestemmelser vedrørende byfornyelsesnævn, herunder nævnenes
kompetence.
VI. Forskellige overgangsbestemmelser og ændringer i lovens kap. VIII samt
ændringer i lov om realkreditinstitutter, lov om indeksregulerede
realkreditlån og i byggeloven.
Indledning
Lov om byfornyelse og boligforbedring (byfornyelsesloven) trådte i kraft
den 1.1.1983. Loven indeholder i § 92 en bestemmelse om, at forslag om
revision af loven skal fremsættes for Folketinget med henblik på vedtagelse i
folketingsåret 1988-89.
Byfornyelsesloven er ændret flere gange siden 1983 på grundlag af de
erfaringer, der løbende er indvundet, efterhånden som byfornyelsesloven i
stigende grad har afløst saneringsloven. Den seneste egentlige lovrevision
fandt sted i folketingsåret 1984-85.
Hensigten med dette forslag er bl.a. at sigte mod en forenklet og mere
smidig procedure omkring gennemførelsen af byfornyelsen, således at de
offentlige bevillinger og de samfundsmæssige investeringer inden for området
anvendes så effektivt som muligt.
De foreslåede ændringer skal bl.a. ses i sammenhæng med den stadig
stigende aktivitet inden for byfornyelsesområdet. Denne aktivitet
understreger behovet for, at administrationsgrundlaget til stadighed er
justeret i forhold til den tekniske og økonomiske udvikling - og ikke mindst,
at samme administrationsgrundlag forenkles, i det omfang de indvundne
erfaringer giver grundlag herfor.
Ca. 35 kommuner har gennemført ombygnings- og moderniseringsprojekter i
henhold til saneringsloven, mens ca. 150 kommuner i dag har iværksat
aktiviteter efter byfornyelsesloven.
Den stigende aktivitet skal ligeledes ses i lyset af, at ca. 375.000
boliger i henhold til boligtællingen pr. 1.1.1985 har en eller flere
installationsmangler (wc, bad, centralvarme). Også bevidstheden i
befolkningen omkring boligen og det omgivende miljø og kravene til samme
fører til en øget interesse for at sætte byfornyelses- og
boligforbedringsarbejder igang.
Bevillingerne er siden byfornyelseslovens start i 1983 blevet fordoblet,
men det må påregnes, at det med behovet for og kravene til bedre boliger i de
kommende år vil blive stadig vanskeligere at efterkomme kommunernes ønsker om
stadigt stigende bevillinger. Boligministeriet iværksætter derfor løbende en
række forsøg med henblik på at finde metoder, der kan medvirke til, at den
samlede bevilling anvendes med det størst mulige udbytte ud fra en
samfundsøkonomisk helhedsvurdering.
Den stigende interesse kan også tages som udtryk for, at der i tilknytning
til byfornyelsesloven er skabt et administrationsgrundlag, der på en
hensigtsmæssig måde kan føre lovens politiske intentioner ud i livet.
Byfornyelseslovens system er - i modsætning til saneringslovens -
decentralt, dvs. at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der er ansvarlig
for gennemførelsen af en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning. Det
er da også på grundlag af tilbagemeldinger fra kommunerne, at en række af
forslagets punkter er udarbejdet.
Egentlige grundlæggende ændringer i byfornyelsesloven er ikke indeholdt i
dette forslag, hvilket skal ses i lyset af de stadig relativt begrænsede
erfaringer, der foreligger omkring fuldstændig gennemførelse af
byfornyelsesbeslutninger. Lovens oprindelige intentioner og politiske
hovedsynspunkter fastholdes således.
Det foreliggende erfaringsgrundlag er hovedsaglig koncentreret om
tilvejebringelse af byfornyelsesbeslutninger, samt enkeltstående
boligforbedringsbeslutninger efter lovens kap. III.
Forslaget indeholder da også forslag til smidiggørelse af netop disse to
forhold.
Det bemærkes, at regelgrundlaget omkring beboernes indflydelse på, hvilke
arbejder der skal gennemføres i den enkelte ejendom, herunder den kollektive
og individuelle vetoret, ikke berøres af lovforslaget.
Ad I:
Ændring af lovens generelle normer for, hvilke arbejder en byfornyelses-
eller boligforbedringsbeslutning kan indeholde.
I henhold til byfornyelsesloven må en ejendom for at være tidssvarende i
det væsentlige opfylde en række normer med hensyn til vedligeholdelse,
isolering, moderne bekvemmeligheder, beboelseslejlighedernes størrelse mv.
Loven indeholder i kap.I en maksimumsgrænse for, hvilke krav der kan
stilles til en ejendom, der er omfattet af en byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning. Lovens kondemneringsbestemmelser i kap. VIII
indeholder en minimumsgrænse, idet disse bestemmelser beskriver det absolut
laveste kvalitetsniveau, en bolig må have, for at samfundet vil tillade, at
den bebos.
På baggrund af de hidtidige erfaringer antages det, at
byfornyelsesindsatsen, dels for at overskueliggøre systemet, dels for at åbne
for nye tekniske muligheder, kan gøres mere hensigtsmæssig og rationel ved at
ændre de nuværende normkrav i § 3 til en rammebestemmelse - og således at
byfornyelse og boligforbedring i henhold til loven skal ske i en prioriteret
rækkefølge.
En rammebestemmelse vil også gøre det muligt hurtigere at justere
administrationsgrundlaget i takt med den tekniske og økonomiske udvikling,
således at byfornyelsens kvalitetsgrundlag i videst mulig udstrækning sikres.
En sådan rammebestemmelse vil ligeledes medvirke til at smidiggøre
kriterierne for, hvilke arbejder der kan gennemføres med støtte i loven.
Ad II:
Forskellige ændringer, der smidiggør og forenkler loven.
Erhverv til boliger. Efter de nugældende bestemmelser er der kun en meget
begrænset mulighed for omdannelse af erhvervslokaler til boliger i ejendomme,
der indeholder såvel beboelse som erhverv.
Det foreslås, at der skabes adgang til ombygning af "rene"
erhvervsejendomme, herunder også blandede ejendomme, hvor en væsentlig del af
ejendommen anvendes til erhverv. Hovedsigtet med forslaget er, ud fra
samfundsøkonomiske hensyn, at udnytte de eksisterende bygningsmæssige
ressourcer bedst muligt samt at styrke boligelementet i
byfornyelsesprocessen. Ombygning af "tomme" ejendomme vil således
medvirke til, at bevaringsværdige erhvervsbygninger, som bl.a. repræsenterer
lokalområdets historiske og kulturelle udvikling, ikke nedrives. Det er en
forudsætning, at ombygning kun finder sted, såfremt erhvervet er nedlagt og
genanvendelse til erhvervsformål ikke skønnes at ville kunne finde sted. Det
er endvidere en forudsætning, at bygningen i øvrigt er bevaringsværdig og
egnet til at blive bygget om til boligformål.
Forslaget vil indebære en smidiggørelse, idet der i planlægningsfasen
omkring en byfornyelsesbeslutning vil blive tilføjet endnu et element til de
muligheder, beslutningstageren har ved vurderingen af et områdes fremtid.
I vurderingen af, om en erhvervsbygning er egnet til at blive ombygget til
boliger, indgår - som et meget væsentligt kriterium - ombygningsudgifterne i
forhold til boligernes forventede kvalitet efter ombygning.
Boligforbedring i byfornyelsesområder. De samlede bevillinger til
byfornyelse er delt op i en ordinær og ekstraordinær bevilling. Den
ekstraordinære bevilling anvendes alene på boligforbedringer efter lovens
kap. III.
Reglen i lovens § 8, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen i almindelighed
skal søge forbedringer af byfornyelsesområder gennemført forud for
forbedringer efter kapitel III, finder ikke anvendelse for den ekstraordinære
kap. III-bevilling. Kommuner med byfornyelsesproblemer kan derfor anvende den
ekstraordinære bevilling i boligforbedringsområder.
Derimod kan der ikke efter de gældende regler træffes en
boligforbedringsbeslutning i et byfornyelsesområde - heller ikke efter den
ekstraordinære bevilling. Da der i praksis har vist sig et velbegrundet behov
herfor, foreslås det, at der skabes mulighed for at udnytte de samlede
bevillinger optimalt og samtidig føje endnu et element til kommunernes
planlægningsmuligheder. Dette sikres ved et forslag om at åbne mulighed for
boligforbedring af enkeltejendomme i byfornyelsesområder via den
ekstraordinære bevilling.
»Mindre byfornyelsesbeslutninger«. På baggrund af positive
erfaringer med forskellige frikommuneforsøg, foreslås det, - navnlig for at
forenkle og smiddiggøre tilvejebringelsen af byfornyelsesbeslutninger - at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at "mindre"
byfornyelsesbeslutninger kan vedtages uden forudgående offentliggørelse af en
§ 9-redegørelse og med en kortere indsigelsesperiode, når nærmere betingelser
er opfyldt.
Begrænsning i fortrinsretten. Efter gældende regler kan eksisterende
ejendomme ombygges til at være egnede for ældre og personer med handicap. For
at forbedre de ældres og handicappedes boligsituation set i lyset af det
stigende behov for boliger for navnlig ældre og for at sikre en rationel
udnyttelse af den offentlige investering, foreslås der åbnet mulighed for en
ophævelse af tidligere beboeres fortrinsret til at vende tilbage til nærmere
bestemte lejligheder i ejendommen.
Hovedsigtet med forslaget er således at give kommunerne mulighed for at
sikre, at boliger, som i kraft af særlige foranstaltninger gøres egnede for
ældre og personer med handicap, efter ombygningen også kan anvendes af disse
persongrupper. Forslaget sigter alene til lejligheder, hvortil der er eller
vil blive adgang med elevator eller tilkørselsrampe samtidig med, at
lejligheden gennem planløsning gøres egnet for ældre og handicappede.
Forslaget skal ses som et supplement til de eksisterende muligheder for at
etablere ældreboliger mv. efter ældreboligloven.
Ændring af byfornyelsesbeslutninger. Som led i en forenklet og mere
fleksibel fremgangsmåde foreslås der åbnet mulighed for, at boligministeren -
under anvendelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse - tillige kan
fastsætte nærmere regler, der præciserer kommunalbestyrelsens muligheder for
ændring af allerede vedtagne byfornyelsesbeslutninger.
Erstatningsboliger. Efter lovens §§ 44 og 44a kan beboere kræve at få
anvist en erstatningsbolig, såfremt ombygningsarbejder ikke afsluttes inden 3
måneder. Da ombygningsperioden i en lang række tilfælde overstiger 3 måneder,
foreslås det - for at lette kommunens problemer med at fremskaffe et
tilstrækkeligt antal varige erstatningsboliger - at forlænge 3-måneders
fristen til 6 måneder.
Ad III:
BZ-sikring af bygninger.
Forslaget er en følge af det arbejde en af justitsministeren nedsat
tværministeriel arbejdsgruppe har gennemført. Der henvises til
Justitsministeriets betænkning nr. 1147/1988. Forslaget indeholder også en
ændring af byggeloven.
Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen har bl.a. været den
usikkerhed og utryghed, der er opstået i de bykvarterer, som har været berørt
af husbesættelser mv.
Husbesættelserne har endvidere ført til, at politiets opgaver med
patruljering mv. i disse områder har krævet anvendelse af særligt store
politistyrker. Betydelige ressourcer er anvendt i denne forbindelse.
Forslaget har til formål at sikre mod, at ubenyttede bygninger bliver
taget i besiddelse af uvedkommende. Dette kan ske ved, at kommunen udsteder
påbud om nærmere angivne afspærringsforanstaltninger.
Bestemmelsen i forslaget til ændring af byggeloven (lovforslagets § 4)
omfatter alle arter af bygninger, dvs. såvel beboelsesbygninger, herunder
etageboligbebyggelse og eenfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse mv., som alle
typer af erhvervsejendomme.
Bestemmelsen bliver generelt gældende, således at den kan anvendes,
uafhængig af om den pågældende ejendom, der ønskes BZ-sikret, er kondemneret,
omfattet af en saneringsplan eller en byfornyelsesbeslutning.
Ad IV:
Justering af forskellige støtte- og finansieringsbestemmelser.
Byfornyelseslovens finansieringsbestemmelser blev senest i 1987 ændret på
en række punkter - bl.a. blev det likviditetsproblem, der var opstået for
private udlejere som følge af den obligatoriske indeksfinansiering, løst.
De nu foreslåede ændringer i finansieringskapitlet omfatter alene en
justering af nogle enkelte punkter.
En- og tofamiliehuse. Efter gældende regler finansieres sanerings- og
byfornyelsesarbejder i enfamiliehuse, som er udlejede, og i to-familiehuse,
hvor ejeren bebor den ene lejlighed, efter reglerne for udlejningsejendomme.
Det vil sige, at ejere af sådanne ejendomme f.eks. kan optage nominallån med
ydelsesbidrag og indekslån med rente-og afdragsbidrag til dækning af et evt.
tab.
Der eksisterer i dag ikke bestemmelser, for så vidt angår
udlejningsejendomme, som sikrer, at den løbende støtte ikke i tilfælde af
salg overvæltes i salgsprisen og dermed kapitaliseres af ejeren. Problemet er
især stort i relation til to-familiehuse, idet der her eksisterer en række
muligheder, som reelt betyder, at disse ejendomme prisfastsættes og handles
som ejerboliger, uden at den løbende støtte ophører ved ejerskifte.
Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser, der sikrer, at den offentlige
støtte videreføres, sålænge og i det omfang ejendommen har karakter af
udlejningsejendom, medens støtten ophører i det omfang, ejendommen overgår
til anvendelse som ejerbolig.
Rykningsmulighed for tabsindekslån. Finansiering af sanerings- og
byfornyelsesarbejder i ejendomme, der ejes af en kommune, et almennyttigt
boligselskab, en andelsboligforening m.v. sker med indekslån, hvortil der
ydes rentebidrag samt et afdragsbidrag til den del af investeringen, der ikke
øger leje- og brugsværdien. Der er her tale om et samlet lån, hvor restgælden
løbende opskrives i en takt, der i mange tilfælde vil overstige stigningen i
ejendomsværdien. Senere låneoptagelse med henblik på fortsat vedligeholdelse
og forbedring af ejendommen er derfor så godt som umuliggjort, idet
indekslånet ikke rykker for efterfølgende låneoptagelse.
Forslaget søger at råde bod herpå, idet der skabes lovhjemmel for, at
staten kan yde garanti for det indekslån, der finansierer ombygningstabet i
ovennævnte ejendomme, og idet det samtidig foreslås, at indekslånet rykker
tilbage for senere låneoptagelse.
Salg af ombyggede ejendomme og ryddede grunde. Det foreslås, at ombyggede
ejendomme og ryddede grunde som hovedregel skal søges afhændet ved offentligt
udbud.
Bestemmelserne dækker såvel de resterende usolgte ejendomme/grunde, hvor
ejendommen er erhvervet i medfør af saneringsloven, som ejendomme/grunde,
hvor ejendommen erhverves i medfør af byfornyelsesloven.
Dette skal dog kun kunne ske med respekt for beboernes fortrins(leje)ret.
Endvidere kan en kommunalbestyrelse på konkret grundlag beslutte anden
afhændelsesmåde.
Baggrunden for forslaget er for det første, at statens og kommunernes tab
ved ombygning af ejendomme i de senere år har vist en markant stigning, og
for at kompensere for dette forhold, må de sanerende og byfornyende
selskaber/kommuner bestræbe sig på at sælge til de på markedet højst
opnåelige priser. For det andet er det Boligministeriets erfaring, at
køberkredsen til de ombyggede ejendomme/ryddede grunde i visse henseender på
forhånd har været for snævert afgrænset.
Ad V:
Forskellige bestemmelser vedrørende byfornyelsesnævn, herunder nævnenes
kompetence.
Efter byfornyelsesloven kan kommunalbestyrelsens beslutning om byfornyelse
eller boligforbedring indbringes for byfornyelsesnævnet. Det samme gælder for
en række af de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer under
gennemførelsen af en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning samt for
beslutninger om kondemnering mv. af sundheds- eller brandfarlige boliger og
opholdsrum. Klageberettiget er ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i
ejendommen, der berøres af afgørelsen. Byfornyelsesnævnets afgørelser kan
herefter indbringes for boligretten, hvor den samme personkreds er
klageberettiget som ved klager til byfornyelsesnævnet. Klageadgangen efter
gældende regler omfatter ikke kun lovfortolkningsspørgsmål, men også
skønsmæssige afgørelser, og der er således tale om en mere vidtgående
klageadgang, end det er tilfældet på andre beslægtede lovområder, hvor
skønsmæssige afgørelser enten slet ikke kan påklages eller klage kun kan
finde sted i begrænset omfang. Det forekommer ikke rimeligt, at en
administrativ klageinstans skal kunne tilsidesætte det politiske skøn, som
kommunalbestyrelsen har udøvet inden for lovens rammer, med mindre særlige
forhold gør sig gældende. Ud fra en forenklingsbetragtning og for at undgå
dobbeltadministration og dermed sikre en hurtigere gennemførelsesproces, vil
det ligeledes være rimeligt at begrænse klageadgangen.
På denne baggrund foreslås det, at klageadgangen til byfornyelsesnævnet
opretholdes, for så vidt angår spørgsmål om forståelse af loven eller af
bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, men at den med hensyn til
skønsmæssige afgørelser begrænses til at omfatte afgørelser, der efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.
På baggrund af kommunalbestyrelsens ansvar i forhold til de
bevillingsmæssige rammer antages det, at nævnet ikke kan træffe afgørelser,
som vil betyde et uforudset væsentligt forbrug af kommunens bevilling.
For at klargøre og præcisere reglerne foreslås det, at boligministeren får
adgang til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler i overensstemmelse
hermed.
Det foreslås endvidere at begrænse byfornyelsesnævnets behandling af
klager over huslejefastsættelsen således, at det i de kommuner, hvor
boligreguleringslovens kap. II-V ikke gælder, kun er den første
huslejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse, der kan
indbringes for nævnet. I de kommuner, hvor boligreguleringsloven
gælder,foreslås det, at alene huslejenævnet skal tage stilling til
lejefastsættelsen.
Endelig foreslås optaget en bestemmelse, som præciserer, at staten betaler
nævnsformændenes vederlag.
Ad VI:
Forskellige overgangsbestemmelser og ændringer i lovens kap. VIII samt
ændringer i lov om realkreditinstitutter, lov om indeksregulerede
realkreditlån og i byggeloven.
Kap VIII, kondemnering. En kommunalbestyrelses efterprøvelsesret af et
benyttelsesforbud i medfør af § 73 foreslås gennemført, således at en
kondemneringsfrist, såfremt betingelserne er tilstede, kan forlænges.
Herudover foreslås mindre ændringer gennemført.
§ 90, overgangsbestemmelser. Efter byfornyelseslovens § 14 har lejerne i
de såkaldte råde over-ejendomme valgfrihed mellem at overtage en ombygget
ejendom som privat andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger
og andre bofællesskaber eller som almennyttig andelsboligforening efter
reglerne i lov om boligbyggeri.
Der er ikke i saneringsloven en tilsvarende valgfrihed, idet loven alene
åbner mulighed for, at beboerne kan overtage den ombyggede ejendom som privat
andelsboligforening.
Der foreslås for saneringslovens område en bestemmelse, hvorefter lejerne
i de såkaldte råde over-ejendomme får valgfrihed.
Baggrunden for forslaget er, dels at koordinere henholdsvis
saneringslovens og byfornyelseslovens bestemmelser, således at overgangen
mellem de to love mindskes mest muligt, dels kan det støtte lovens intention
om etablering af andelsboligforeninger, idet det på denne måde vil være
økonomisk mere overkommeligt for beboerne at overtage de ombyggede ejendomme.
Videre foreslås der indført valgfrihed med hensyn til finansierings- og
støtteform i saneringsplaner, der hidtil har været finansieret med
realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring, og kontant tabserstatning.
Forslaget tager sigte på at hjælpe kommuner, der har økonomiske problemer
med at få afviklet iværksatte saneringsaktiviteter.
De foreslåede bestemmelser vil bidrage til, at forskellen mellem
saneringsloven og byfornyelsesloven i endnu højere grad - også på det
finansieringsmæssige område - udlignes. Indekslånefinansieringen vil således
komme til at omfatte flere ombygninger. Dette vil antagelig resultere i en
hurtigere afviking af de resterende saneringsaktiviteter, idet kommunerne
ikke skal deltage i finansieringen af udgifterne vedrørende den
ikke-værdiforøgende del af investeringen (ombygningstabet) - bortset fra
halvdelen af afdragsbidraget - i det omfang, bygherrerne vælger
indeksfinansiering.
Endvidere ønskes det præciseret, at der gælder samme regler for bortfald
af rentesikring til ejerboliger, som der gælder for bortfald af ydelsesstøtte
til ejerboliger i byfornyelsesloven.
Som et led i regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser foreslås det, at
boligministeren kan bemyndige kommunerne til at afslutte alle iværksatte
aktiviteter under saneringslovene.
Forslaget afskærer dobbeltbehandlingen af en række ekspeditioner, samtidig
med at bestræbelserne på at tilnærme saneringslovens centrale system til
byfornyelseslovens decentrale system kan færdiggøres.
Endelig er der i forslagets §§ 2 og 3 indeholdt konsekvensændringer i
realkreditlovgivningen, mens der i § 4 er medtaget en forenkling af
byggeloven vedrørende samtykke til aflysning af visse deklarationer og
servitutter.
Økonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke i nævneværdigt omfang at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Administrative konsekvenser
Forslaget antages som helhed ikke at indebære væsentlige administrative
konsekvenser. Forslaget indeholder en række bestemmelser, der vil forenkle og
smidiggøre sagsadministrationen.
Forslaget om at uddelegere kompetencen vedrørende færdiggørelse og
berigtigelse af saneringsplaner og saneringsregnskaber m.v. vil betyde en
begrænset personalemæssig besparelse i Boligministeriet. Det er ikke muligt
på nuværende tidspunkt at opgøre besparelsens størrelsesorden mere præcist.
For kommunernes vedkommende antages forslaget ikke at afføde
personalemæssige konsekvenser, idet de nævnte besparelser på
Boligministeriets område stort set alene skyldes, at hidtidigt dobbeltarbejde
afskaffes.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 indeholder forslag til ændringer i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Til nr. 1
I henhold til byfornyelsesloven må en ejendom, for at være tidssvarende, i
det væsentlige opfylde en række normer med hensyn til vedligeholdelse,
isolering, moderne bekvemmeligheder, beboelseslejlighedernes størrelse mv.
Disse normer, der danner overgrænsen for, hvilke foranstaltninger, der kan
udføres for at gøre en bolig tidssvarende som led i byfornyelse eller
boligforbedring, er opregnet i lovens § 3, stk. 1. De består af en række
punkter, der på et meget forskelligt detaljeringsniveau beskriver de enkelte
normer.
Det foreslås, at § 3, stk. 1, ændres således, at bestemmelsen bliver en
rammebestemmelse, der indeholder en struktureret oversigt over de overordnede
kvalitetsnormer, der bør udarbejdes mere detaljerede bestemmelser om.
Kvalitetsnormerne foreslås grupperet i relation til en række væsentlige
hovedegenskaber, der umiddelbart kan sættes i relation til byfornyelseslovens
mål for byfornyelses- og boligforbedringsindsatsen.
Til nr. 2
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kun kan træffe beslutning om
udførelse af foranstaltninger, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1,
såfremt sundheds- og brandfarlige forhold, jf. lovens § 70, allerede er
afhjulpet eller senest afhjælpes samtidig med udførelse af foranstaltningerne
efter lovens § 3, stk. 1.
Baggrunden herfor er at sikre, at ejendomme, der er omfattet af en
byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning, ikke istandsættes, uden at
alle kondemnable forhold samtidig afhjælpes.
Til nr. 3
Det foreslås, at boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de
i lovens § 3, stk. 1 nævnte normer samt om en prioriteret rækkefølge for
normernes opfyldelse.
Der agtes herefter udarbejdet en bekendtgørelse, der foruden at samle
allerede eksisterende regler om energiforbrug, brandsikring og
el-installationer i ejendomme omfattet af en byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning, skal indeholde yderligere nødvendige detaljerede
bestemmelser om de overordnede kvalitetsnormer, som er opregnet i stk. 1.
Alle bestemmelser, der danner maksimumsgrænsen for, hvilke foranstaltninger
kommunalbestyrelsen i henhold til § 3 kan træffe beslutning om, vil således
samlet fremgå af bekendtgørelsen.
§ 3 ændres fra at være en detaljeret bestemmelse med specifikke krav til
at være en overordnet bestemmelse med hjemmel til at fastsætte mere
detaljerede regler. Baggrunden herfor er ønsket om at få et administrativt
lettere, samt mere praktisk og fleksibelt grundlag for at kunne tilpasse
normerne på byfornyelsesområdet til udviklingen.
Der er endvidere fra kommuner, bygherrer og projekterendes side ønsker om,
at der generelt gives mulighed for byfornyelsesstøtte til mere tidssvarende
foranstaltninger som fx installationstårne, glasoverdækninger, altaner,
energimæssige og økologiske foranstaltninger og lignende.
Med den foreslåede ændring af § 3 skabes således mulighed for på en
administrativ enkel måde at regulere grænserne for, hvilke foranstaltninger
der kan støttes efter loven.
Det er endvidere hensigten i den med hjemmel i § 3 nævnte bekendtgørelse
at fastsætte regler om en prioriteret rækkefølge af vedligeholdelses- og
forbedringsindsatsen til sikring af, at ejendomme efter endt istandsættelse
befinder sig på et vist minimumsistandsættelsesniveau.
I ejendomme, der er omfattet af en byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning, skal der i henhold til det foreslåede stk. 2
under alle omstændigheder ske afhjælpning af sundheds- og brandfarlige
forhold, jf. § 70.
For de ejendomme, som herudover skal istandsættes, vil der i den nævnte
bekendtgørelse blive stillet krav om, at ejendommens vedligeholdelsesmæssige
mangler, omfattende forhold vedrørende sikkerhed, klimaskærm og ydre
fremtrædelsesform, jf. § 3, stk. 1, punkt 1-3, altid skal opfyldes først.
Kun såfremt kommunalbestyrelsens beslutning indeholder krav om opfyldelse
af rammebestemmelsens punkt 1-3, vil der så være mulighed for at lade
beslutningen omfatte krav om forbedring/modernisering af ejendommen, jf. § 3,
stk. 1, punkt 4-7.
Begrundelsen for at fastsætte en prioriteret rækkefølge er, at det på
baggrund af den offentlige støtte til istandsættelse af bygninger efter
byfornyelsesloven synes rimeligt, at det offentlige har indflydelse på, at
ejendomme, der omfattes af en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning,
efter endt istandsættelse befinder sig på et vist niveau. Med den
prioriterede rækkefølge ønskes også sikret, at vedligeholdelsesmæssige
mangler på klimaskærmen afhjælpes som betingelse for, at ejendommen
moderniseres.
Til hjælp for kommuner, byfornyelsesselskaber, selvprojekterende kommuner
og projekterende i øvrigt agter Boligministeriet at udarbejde en vejledning
vedrørende § 3-normerne. Det er hensigten, at vejledningen skal repræsentere
et samlet udtryk for den relevante viden, der er opsamlet og formuleret på
området, som fx tekniske anvisninger og fortolkningsbidrag vedrørende
bestemmelsens maksimumsgrænse.
Udarbejdelse af en sådan vejledning vil være en betydelig lettelse for
kommunerne i administrationen af byfornyelsesloven, og for Boligministeriet
en administrativ aflastning, idet et stort antal henvendelser vedrørende
fortolkning af lovens § 3 vil kunne undgås.
Endelig vil arbejdet med tilvejebringelse af vejledningsmaterialet afklare
behovet for eventuelle indsatsområder for forsøg og udvikling.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af forslaget om at ændre § 14. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 17.
Til nr. 6
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af den i nr. 14 foreslåede ændring.
Til nr. 8
Bestemmelsen skal b1.a. ses i sammenhæng med begrebet spredt byfornyelse.
En § 9-redegørelse kan omfatte flere ejendomme end den senere
byfornyelsesbeslutning, eller kommunalbestyrelsen kan af forskellige grunde
helt opgive at gennemføre en påtænkt byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning. Det ønskes præciseret, at en kondemnabel ejendom,
der ikke frembyder nærliggende fare, kan blive omfattet af lovens kap. VIII,
hvis § 9-redegørelsen mv. ikke følges op af en byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning for den pågældende ejendom.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer af
byfornyelseslovens § 3, jf. nr. 1-3.
Til nr. 10 og 34
Efter de nugældende bestemmelser er der kun mulighed for omdannelse af
erhvervslokaler til boliger i ejendomme, der indeholder såvel beboelse som
erhverv, når erhvervsdelen er af begrænset omfang, og kun når særlige hensyn
taler herfor, og der ikke ved omdannelsen finder en forringelse af områdets
servicefunktioner sted.
Det foreslås, at der skabes adgang til ombygning af "rene"
erhvervsejendomme, herunder også blandede ejendomme, hvor en væsentlig del af
ejendommen anvendes til erhverv. Det er en forudsætning, at ombygning kun
finder sted, såfremt erhvervet er nedlagt og anvendelse til erhverv skønnes
ikke at ville kunne finde sted. Det er endvidere en forudsætning, at
bygningen i øvrigt er bevaringsværdig og egnet til at blive bygget om til
boligformål.
Begrundelsen for at foreslå bestemmelsen udvidet er navnlig et ønske om at
udnytte de eksisterende bygningsmæssige ressourcer bedst muligt. Ombygning af
ellers uudnyttelige ejendomme vil således sikre kontinuiteten i byomdannelsen
samtidig med, at værdifulde aspekter af lokalområdets historiske udvikling
vil kunne fastholdes, ligesom boligelementet i byfornyelsesprocessen vil
kunne styrkes.
Hvorvidt en bygning er bevaringsværdig, beror på en helhedsvurdering,
hvori navnlig bygningens alder og arkitektoniske kvalitet sammenholdt med de
kulturhistoriske og miljømæssige aspekter, den repræsenterer, indgår.
Ved bedømmelsen af om bygningen er egnet til at blive ombygget til
boliger, må der især lægges vægt på, om der er et rimeligt forhold mellem
ombygningsudgiften og boligernes kvalitet og planløsning, og om
ombygningsudgiften i sig selv er rimelig, sammenlignet med udgiften til
opførelse af et nyt almennyttigt boligbyggeri og normale udgifter til
forbedring af utidssvarende boliger.
Mange erhvervsbygninger er ikke egnet til at blive ombygget til boliger,
og kommunalbestyrelsen må i hvert enkelt tilfælde - uafhængig af
byfornyelseslovens støttemuligheder - vælge den optimale anvendelse. I nogle
tilfælde kan bygningen eksempelvis være uegnet til boligformål, men velegnet
til kulturelle eller sociale formål.
Til nr. 11 og 15
Ifølge de nugældende bestemmelser skal kommunalbestyrelsen angive en
tidsfølge for gennemførelsen af de i § 7 nævnte foranstaltninger.
Da det imidlertid som oftest ikke vil være muligt at anføre præcise
tidsangivelser for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger, foreslås
det af hensyn til orienteringen af de berørte i byfornyelsesområdet, at
begrebet "tidsfø1ge" ændres til "rækkefølge", samt at det
forventede tidspunkt for foranstaltningernes afslutning skal anføres.
Til nr. 12 og 13
Med lov nr. 190 af 15.maj 1985 om ændring af lov om kommuneplanlægning
blev fristerne i forbindelse med indsigelser mod forslag til lokalplaner
ændret fra at være angivet i måneder til at være fastsat i uger, således at
der i stedet for 1 måned regnes med 4 uger. Ændringen var begrundet i, at det
i praksis kan give en forkortelse af den samlede gennemførelsestid, fordi
frister beregnet i måneder harmonerer dårligt med rytmen i
kommunalbestyrelsens møder.
Med henblik på at opnå en tilsvarende forbedring og for at opnå
overensstemmelse mellem reglerne for lokalplanlægning og byfornyelse på dette
punkt, således at tilvejebringelsen af lokalplaner eller tillæg til disse og
forslag til byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger kan ske
parallelt, foreslås fristerne i lovens §§ 7a, 9 og 33 ændret fra at være
angivet i måneder til at være angivet i uger.
Til nr. 14
Beløbsrammerne på de årlige finanslove for offentlig støtte til
byfornyelse og boligforbedring har siden 1983 været opdelt i en ordinær og en
ekstraordinær bevilling. Den ordinære bevilling udgør i 1989 1,3 mia. kr. og
kan anvendes til alle former for støtteberettigede aktiviteter efter
byfornyelsesloven og saneringsloven. Disse aktiviteter omfatter navnlig
byfornyelsesbeslutninger efter kap. II, boligforbedringsbeslutninger efter
kap. III, afhjælpning af kondemnable forhold efter kap. VIII samt
gennemførelse af saneringsplaner efter saneringsloven. Den ekstraordinære
kap. III-bevilling er gradvis blevet forøget fra 100 mio. kr. i de første år
til 300 mio. kr. i 1989, og kan udelukkende anvendes til forbedringer efter
kap. III, dvs. boligforbedringer i områder, hvor der kun er behov for
boligforbedringer.
Efter byfornyelseslovens § 8, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i
almindelighed søge forbedringer af byfornyelsesområder gennemført forud for
forbedringer efter kap. III. Som følge af denne prioriteringsregel kan
kommuner med byfornyelsesproblemer kun i særlige tilfælde anvende
bestemmelserne i kap. III efter den ordinære bevilling.
Prioriteringsreglen i § 8, stk. 1, finder ikke anvendelse for den
ekstraordinære kap. III-bevilling, således at også kommuner med
byfornyelsesproblemer kan anvende denne bevilling i boligforbedringsområder.
Derimod kan der ikke efter de gældende regler træffes en
boligforbedringsbeslutning i et byfornyelsesområde. I et sådant område skal
der træffes en byfornyelsesbeslutning efter kap. II, som evt. gradvis tager
sigte på at gøre alle dele af byområdet tidssvarende. En beslutning efter
kap. III, jf. § 32, stk. 1, tager udelukkende sigte på forbedring af en eller
flere ejendomme i områder, hvor der ikke er behov for at træffe beslutning om
byfornyelse efter reglerne i kap. II.
Der er på grundlag af gældende lovgivning intet til hinder for, at
kommunalbestyrelsen via den ordinære bevilling først søger at løse de
egentlige byfornyelsesproblemer, for derpå, i det omfang betingelserne herfor
er til stede, at løse eventuelle resterende boligforbedringsproblemer via den
ekstraordinære bevilling.
Det er dog ikke muligt på grundlag af gældende lovgivning at
»punktforny« et utidssvarende byområde ved at starte med
boligforbedringer efter bestemmelserne i kap. III.
På baggrund heraf og med henblik på yderligere at kanalisere
ekstraordinære midler over i løsningen af »tunge« problemer
foreslås det, at der skabes adgang til at gennemføre
boligforbedringsbeslutninger for enkeltejendomme i byfornyelsesområder via
den ekstraordinære kap. III-bevilling, i det omfang kommunalbestyrelsen
skønner, at det ikke vil stride imod en kommende byfornyelsesbeslutning.
Til nr. 16 og 17
Forslaget giver kommunalbestyrelsen adgang til at beslutte at ophæve eller
begrænse fortrinsretten for tidligere beboere til at vende tilbage til en
ejendom, der er ombygget i medfør af byfornyelsesloven, og hvor der herunder
er gennemført foranstaltninger efter § 3 med henblik på at gøre lejlighederne
egnede for ældre og personer med handicap. Der sigtes herved alene til
lejligheder, hvortil der er eller bliver adgang med elevator eller
tilkørselsrampe samtidig med, at lejligheden gennem planløsning gøres egnet
for ældre og personer med handicap.
For så vidt angår indholdet af de særlige foranstaltninger henvises til
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 644 af 1.oktober 1987 om indretning af
ældre- og handicapegnede boliger, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring §
3. Reglerne er nærmere uddybet i Boligstyrelsens cirkulære af 1. oktober 1987
om indretning af ældre-og handicapegnede boliger, jf. lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Der ses eksempelvis ingen anledning til at begrænse fortrinsretten, hvis
der er indrettet lejligheder i tagetagen, hvortil der ikke er adgang med
elevator. Tilsvarende gælder, at der ingen anledning er til at begrænse
fortrinsretten til boliger i opgange, hvor der ikke etableres adgang ved
elevator, såfremt der kun installeres elevator i en af ejendommens opgange.
Der ses heller ikke anledning til at ophæve fortrinsretten for de tidligere
beboere, der måtte opfylde de særlige betingelser (ældre eller handicappede)
for at overtage en lejlighed i den ombyggede ejendom. Samtidig forudsættes
det, at kommunerne afholder sig fra at gennemføre sådanne foranstaltninger i
ejendomme, som overvejende beboes af yngre personer, der ønsker at udnytte
fortrinsretten til at vende tilbage til ejendommen.
Hensigten med forslaget er at give kommunerne mulighed for at sikre, at
boliger, som gøres egnede for ældre og personer med handicap, efter
ombygningen også kan anvendes af disse persongrupper, når henses til at der
er investeret betydelige beløb i etablering af de særlige foranstaltninger
efter § 3.
De tidligere beboeres interesse vil stadig være beskyttet af reglerne i §
38, stk. 3, om fortrinsret til en bolig i samme eller tilstødende
boligkvarter ved anvisning af erstatningsbolig samt i § 38, stk. 4, om
"fortrydelsesret" i indtil 2 år efter anvisning af
erstatningsbolig. I nævnte periode har den fraflyttede husstand således en
fortrinsret til at få anvist en anden erstatningsbolig fortrinsvis i det
fraflyttede bykvarter.
Til nr. 18
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 19-21
Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 17.
Til nr. 22
Efter lovens § 15, stk. 4, kan et flertal af lejerne i en råde
over-ejendom, så længe ejendommen er i kommunens eje, forlange at overtage
ejendommen som privat eller almennyttig andelsboligforening til en købesum,
som svarer til ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom på det
tidspunkt, hvor overtagelsen forlanges. Andelsboligforeningen har ret til et
kommunalt lån efter § 14, stk. 6, og tilskud efter § 14, stk. 7. Dette
indebærer, at andelsboligforeningen i realiteten vil være berettiget til et
tilskud svarende til ydelsen på lån, som dækker finansieringen af 80 eller 98
pct. af forskellen mellem købesummen på tilbudstidspunktet og købesummen på
det tidspunkt, hvor ejendommen faktisk forlanges overtaget, afhængig af om
der vælges dannet en privat eller almennyttig andelsboligforening.
De resterende 2 eller 20 pct. af forskellen erlægges som en del af den
kontante udbetaling.
Det foreslås at begrænse den af lejerne dannede andelsboligforenings
mulighed for at optage kommunale lån og få tilskud efter § 14, stk. 6 og 7,
der efter forslaget bliver stk. 7 og 8, til 1 år efter kommunalbestyrelsens
tilbud efter § 14, stk. 4 (stk. 5). Fremsættes begæring om overtagelse
herefter, må overdragelse finde sted på almindelige markedsvilkår.
Til nr. 23
Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 17.
Til nr. 24 og 90
Lov om sanering og lov om byfornyelse og boligforbedring indeholder samme
hovedprincip vedrørende ejendomme overtaget i medfør af lovene. Ejendommene
forudsættes efter ombygning afhændet, og dette skal primært ske ved
etablering af andelsboligforeninger.
Med undtagelse af ejendomme med 5 boliger eller derunder er det hensigten,
at der i ombyggede ejendomme dannes andelsboligforeninger - dvs. lejerne
køber ejendommen af den sanerende/byfornyende. Det forudsættes, at købesummen
svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom. Ved ejendommens værdi som
udlejningsejendom forstås i praksis værdien i handel og vandel ved kontant
betaling - dvs. markedsprisen.
Det bemærkes, at det i relation til byfornyelsesloven ikke er udelukket,
at en kommune kan vælge at beholde en ombygget ejendom, men denne situation
må forudsættes at udgøre en undtagelse begrundet i særlige forhold.
Ejendomme, der ikke overtages af beboerne som andelsboligforening, samt
ejendomme med 5 boliger og derunder - og med respekt for tidligere beboeres
fortrins(leje)ret - kan sælges på det frie marked. Salgsprisen vil i
princippet være undergivet markedsvilkårene. Det tilføjes dog, at beboerne i
ejendomme, der skal tilbydes lejerne efter lejelovens bestemmelser, herefter
har krav på at kunne overtage ejendommen til samme pris og på samme vilkår,
som en alternativ køber er parat til at give.
De omhandlede ejendomme ombygges i de fleste tilfælde for et større beløb,
end den enkelte ombyggede ejendom kan indbringe ved salg. Konsekvensen er, at
staten og kommunerne må dække det såkaldte ombygningstab.
Ud fra et ønske om at mindske dette tab mest muligt ved at sikre den
højest opnåelige pris, foreslås det, at de omhandlede ejendomme som
hovedprincip skal sælges ved offentligt udbud.
Ved offentligt udbud forstås, at ejendommene, fx via dagspressen, tilbydes
den bredest mulige køberkreds, således at den bedst opnåelige pris tilskrives
sagen/byggeregnskabet.
Bestemmelserne giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige
tilfælde at vælge anden afhændelsesmåde.
Med udtrykket særlige tilfælde ønskes der åbnet mulighed for, at
kommunalbestyrelsen ud fra en helhedsvurdering kan lade andre forhold end
alene de økonomiske indgå i overvejelserne om, hvordan en ombygget ejendom
afhændes bedst muligt under de givne vilkår.
En kommunalbestyrelse kan herunder især lægge vægt på boligsociale
forhold, således at kommunalbestyrelsen ved valg af anden afhændelsesmåde
søger at imødekomme eksempelvis behovet for boliger til nærmere definerede
husstandstyper, der ikke skønnes at have mulighed for at løse egne boligbehov
ved overtagelse af ejendommen på markedsvilkår. Det kan fx dreje sig om at
sikre egnede boliger til unge, ældre eller personer med handicap.
Også planmæssige forhold bør kunne føre til, at en kommunalbestyrelse ud
fra en helhedsvurdering kan beslutte anden afhændelsesmåde end offentligt
udbud. Det kan tænkes, at det med baggrund i koordinationen mellem en
lokalplan og en byfornyelsesbeslutning kan være hensigtsmæssigt på et tidligt
tidspunkt i processen at indgå princip-forhåndsaftale vedrørende
disponeringen af en ryddet grund eller en ombygget ejendom.
Det bemærkes, at det med saneringslovens uddelegering til kommunerne og
byfornyelseslovens decentrale princip må tillægges afgørende betydning, at
kommunerne kan disponere i overensstemmelse med den enkelte kommunes
boligbehov og planmæssige forudsætninger.
Med hensyn til salg af grunde, der ryddes som en del af en saneringsplan
eller en byfornyelsesbeslutning, gælder de samme synspunkter, medmindre
særlige forhold betinger andet.
Til nr. 25
Forslaget er en konsekvens af ændringen i nr. 1
Til nr. 26
Forslaget er en konsekvens af ændringerne i nr. 17 og 28.
Til nr. 27, 28, 29, 38, 61, 62, 74 og 75
Klageadgangen efter § 24, stk. 1-3, § 43, stk. 1, § 64 a, stk. 1 og § 76,
stk. 1 og 2, omfatter ikke kun lovfortolkningsspørgsmål, men også
skønsmæssige afgørelser, og der er således tale om en mere vidtgående
klageadgang end det er tilfældet på andre beslægtede lovområder, hvor
skønsmæssige afgørelser enten slet ikke kan påklages eller klage kun kan
finde sted i begrænset omfang. Det forekommer ikke rimeligt, at en
administrativ klageinstans skal kunne tilsidesætte det skøn, som
kommunalbestyrelsen har udøvet inden for lovens rammer, med mindre særlige
forhold gør sig gældende. Ud fra en forenklingsbetragtning vil det ligeledes
være rimeligt at begrænse klageadgangen.
På denne baggrund foreslås det, at klageadgangen til byfornyelsesnævnet
opretholdes, for så vidt angår spørgsmål om forståelse af loven eller af
bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven. Med hensyn til skønsmæssige
afgørelser foreslås klageadgangen begrænset til at omfatte afgørelser, der
efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller
videregående betydelige følger for klageren.
Som et spørgsmål om forståelse af loven vil det fx kunne efterprøves, om
en bestemmelse i en byfornyelsesbeslutning har fornøden hjemmel i § 7, men
ikke om bestemmelsen er hensigtsmæssig. Ligeledes vil spørgsmål om, hvorvidt
lovens procedureregler er overholdt, kunne indbringes til efterprøvelse. Også
spørgsmål om påstået magtfordrejning, eller inhabilitet kan påklages, da
sådanne spørgsmål vedrører afgørelsens rette tilblivelse. Det samme gælder
ved påstået tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen og lignende.
I loven anvendes ord og vendinger, hvis betydning kan give anledning til
tvivl. I § 7a kan orientering af de berørte fx udelades, hvis der foreligger
"nærliggende fare", og efter § 19, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen
uanset et beboer- eller ejerveto påbyde foranstaltninger, der er af
"a1men betydning" for områdets eller bygningens forbedring.
Kommunalbestyrelsens forståelse af de citerede ord er ikke udtryk for et
skøn. Der er derimod tale om en - stiltiende eller udtrykkelig - beslutning,
som indebærer en fortolkning af loven, og som derfor kan efterprøves af
byfornyelsesnævnet.
De betingelser, der skal være opfyldt for, at kommunalbestyrelsens
skønsmæsige afgørelser kan indbringes for byfornyelsesnævnet - at
beslutningen har almindelig interesse eller videregående betydelige følger
for klageren - svarer til betingelserne i byggeloven. Der henvises endvidere
til retsplejelovens betingelser for tredieinstansprøvelse.
Hvis en afgørelse skal antages at have almindelig interesse, må det
herefter forudsættes, at der er tale om en afgørelse af principiel karakter,
som ikke kun sjældent træffes, og hvis lovlighed ikke tidligere har været
prøvet ved højere instans.
Ved afgørelser af, hvorvidt en beslutning har videregående betydelige
følger for klageren, må der tages udgangspunkt i den enkelte klagers forhold,
og hvorledes beslutningen griber ind heri. Som eksempel på en beslutning, som
typisk vil opfylde betingelserne, kan nævnes beslutning om nedrivning af
bygninger, som ikke blot tjener til sekundær anvendelse for klageren.
Betingelserne må antages at være opfyldt, hvis bygningerne tjener som bolig
eller erhvervsejendom for klageren. Af andre sådanne afgørelser kan nævnes
sammenlægning af lejligheder, som typisk vil opfylde klagebetingelserne for
berørte lejere og i visse tilfælde ejere.
Til nr. 30
Forslaget er identisk med det forslag, der er udarbejdet af den af
justitsministeren den 29. oktober 1987 nedsatte arbejdsgruppe om BZ-sikring
af bygninger. Arbejdsgruppen afgav i september 1988 betænkning nr. 1147.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 81, 82 og 90 samt § 4, nr. 2-5.
Ved bestemmelsen skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at en ejendom, der er omfattet af en beslutning om byfornyelse
eller boligforbedring, skal sikres mod besættelse, hvis ejendommen er helt
eller delvis rømmet.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde ejeren midlertidigt at udleje
lejlighederne, at foretage en forsvarlig afspærring af ejendommen eller at
nedrive ejendommen. Hvilke af mulighederne der anvendes, bør afhænge af den
konkrete situation, herunder ejendommens karakter. Hvis ejendommen er fredet
eller erklæret bevaringsværdig, kan kommunalbestyrelsen først træffe
beslutning om bygningsarbejder eller nedrivning, efter at spørgsmålet har
været forelagt for miljøministeren, jf. bygningsfredningslovens § 10, stk. 1,
og § 11. Kommunalbestyrelsen kan lade afspærring eller nedrivning foretage
for ejerens regning. Påbud om udlejning kan efter reglerne i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene gennemføres ved fogedrettens
bistand.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om afspærring kan bestå i, at det påbydes
ejeren at sikre døre og vinduer ved fx opsætning af plader på eller
tilsømning af døre og vinduer eller blot ved anvendelsen af et forsvarligt
låsesystem. Påbuddet vil efter omstændighederne også kunne bestå i, at
ejendommens forsyning med el og vand mv. skal afbrydes, og at indvendige døre
afmonteres, trapper blokeres mv.
Til nr. 31
Forslaget giver mulighed for, at boligministeren - under anvendelse af den
eksisterende bemyndigelsesbestemmelse - tillige kan fastsætte nærmere regler
om kommunalbestyrelsens muligheder for ændring af allerede vedtagne
byfornyelsesbeslutninger.
Der tænkes specielt på muligheden for at undlade offentliggørelse af
ændringsforslaget, såfremt dette kun vedrører en enkelt ejendom, og der kan
skaffes samtykkeerklæring fra de berørte.
Til nr. 32
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 33
Efter byfornyelseslovens § 9, stk. 1, indledes byfornyelsesprocessen med,
at kommunalbestyrelsen udarbejder en redegørelse om det område, hvor kommunen
ønsker at træffe en byfornyelsesbeslutning. Redegørelsen skal indeholde en
karakteristik af området og områdets bebyggelse, en beskrivelse af de
byfornyelses- og andre planlægningsmæssige problemer, som området frembyder,
oplysning om de påtænkte principper for tilvejebringelse af
erstatningsboliger og udkast til retningslinier for den påtænkte
byfornyelsesbeslutning.
Redegørelsen skal offentliggøres og sendes til ejere og lejere i området,
og der skal fastsættes en frist på mindst 2 måneder til at fremkomme med
bemærkninger eller indsigelser.
Reglerne om § 9-redegørelsen gælder generelt for alle
byfornyelsesbeslutninger, uanset om beslutningen skal omfatte et stort eller
lille område og uafhængig af byfornyelsesproblemernes karakter.
Frikommuneloven giver imidlertid mulighed for frikommuneforsøg, der
fraviger bestemmelserne i § 9, og der er herefter godkendt
frikommuneregulativer for Esbjerg og Ringkøbing kommuner. Efter disse
regulativer kan kommunalbestyrelsen undlade at udarbejde en § 9-redegørelse,
når følgende betingelser er opfyldt:
1. Byfornyelsesbeslutningen omfatter højst 20 boliger og højst et areal på
6.000 m2.
2. Ejerne og flertallet af de eventuelle lejere i de enkelte ejendomme har
skriftligt tilkendegivet deres accept af forslaget til
byfornyelsesbeslutning.
Fristen i § 9, stk. 6, på 2 måneder til at fremkomme med indsigelser mod
et forslag til byfornyelsesbeslutning kan endvidere nedsættes til 14 dage,
når ovennævnte betingelser er opfyldt.
Esbjerg og Ringkøbing kommuner har haft gode erfaringer med at gennemføre
byfornyelse efter de lempede regler. Da andre kommuner også har udvist
interesse i at kunne anvende den forenklede procedure, foreslås det, at der
for mindre byfornyelsesbeslutninger bliver mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at begrænse offentliggørelseskravene efter §
9. Under forudsætning af at der foreligger ejer- og lejertilslutning, giver
bestemmelsen kommunalbestyrelsen mulighed for mere vidtgående fravigelser fra
§ 9 end ovennævnte frikommuneregulativer. En række bestemmelser i loven
henviser til lovens § 9 på den måde, at tidspunktet for nærmere angivne
rettigheder og pligter indtræder, når kommunalbestyrelsen har offentliggjort
en redegørelse eller et forslag til byfornyelsesbeslutning efter § 9. Det vil
også være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige disse
regler, således at de pågældende rettigheders og pligters indtræden kan
kobles sammen med den administrativt fastsatte lempede procedure.
Til nr. 35
Da der har været rejst tvivl om, hvilke formkrav der gælder ved opsigelse
efter § 36, foreslås kravene præciseret i loven. De formelle krav svarer
herefter til lejelovens krav til en opsigelses form.
Til nr. 36-37
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 39
§§ 44 og 44a anvendes hovedsagelig i opfordringsejendomme og
påbudsejendomme, dvs. ejendomme, hvor ejeren selv skal gennemføre de
arbejder, der er bestemt i en godkendt saneringsplan eller en
byfornyelsesbeslutning. Kan ombygningsarbejderne i lejlighederne ikke
afsluttes inden 3 måneder, og er beboerne ikke villige til at acceptere en
længere periode i den midlertidige erstatningsbolig, kan beboerne kræve at få
anvist en erstatningsbolig efter reglerne i § 38.
Det har i praksis vist sig, at ombygningsperioden i en lang række tilfælde
overstiger 3 måneder. For at sikre bestemmelsernes anvendelighed fremover og
for at lette kommunernes problemer med at fremskaffe et tilstrækkeligt antal
varige erstatningsboliger foreslåes 3-måneders-fristen forlænget til 6
måneder.
Til nr. 40 og 41
Ændringerne er en konsekvens af, at bestemmelserne i § 6A i lov om
vurdering af landets faste ejendomme er ophævet i forbindelse med, at der med
virkning fra 1. januar 1986 kun foretages kontantvurderinger.
Til nr. 42
Det er i § 38 angivet, at en anvist erstatningsbolig skal være af passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Det er primært den
erstatningsboligberettigede husstand, der afgør, om den tilbudte
erstatningsbolig er rimelig. Såfremt husstanden ikke finder tilbuddet
rimeligt, kan den forlange et nyt tilbud.
Det har vist sig, at der kan forekomme tilfælde, hvor en husstand, der
opfylder betingelsen i § 38, stk. 1, 2. pkt., for at få anvist en
erstatningsbolig, og som har anmodet herom, ikke har noget incitament til at
acceptere et tilbud om en erstatningsbolig, idet der dels kan opnås
individuel boligstøtte til boligudgiftsforhøjelsen indtil 80 kr./m2
bruttoetageareal og dels godtgørelse efter § 57, stk. 3, af den del af
boligudgiftsforhøjelsen, der overstiger 80 kr./m2.
Det kan således ikke afvises, at det i visse tilfælde vil være en
økonomisk fordel for en husstand, der opfylder såvel betingelserne i § 38,
stk. 1, som betingelserne for at opnå individuel boligstøtte at afvise en
tilbudt erstatningsbolig og forlange en ny tilbudt.
For at kommunerne ikke i en længere periode skal yde godtgørelse efter §
57, stk. 3, til en husstand, der ikke har en økonomisk tilskyndelse til at
acceptere et rimeligt tilbud om erstatningsbolig, og for at tilskynde sådanne
husstande til at tilpasse deres boligforbrug efter deres økonomiske formåen,
foreslås det, at kommunens pligt til at yde godtgørelse begrænses til 2 år
fra det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales.
Det bemærkes, at godtgørelsen efter § 57, stk. 3, er indkomstskattepligtig
for modtageren.
Bestemmelsen omfatter såvel saneringslovens som byfornyelseslovens område.
Til nr. 43 og 44
Staten yder efter den gældende lov kun garanti for det endelige lån til
finansiering af de ikke-værdiforøgende foranstaltninger (ombygningstabet) i
de private udlejningsejendomme, der har valgt at finansiere disse arbejder
med nominallån, jf. bemærkningerne til nr. 45. Som følge af at det i nr. 45
foreslås, at statens garantiforpligtelse for lån til finansiering af
ombygningstab udvides til at omfatte alle typer ejendomme bortset fra
ejerboliger og erhvervsejendomme, foreslås det, at kommunens
garantiforpligtelse til den endelige finansiering begrænses til de
værdiforøgende arbejder i det omfang finansiering ikke kan gennemføres, med
mindre der stilles særlig garanti for långivningen. Samtidig præciseres det,
at garanti for byggelån kan ydes til samtlige godkendte støtteberettigede
udgifter.
Til nr. 45
Efter de gældende regler i § 58a yder staten garanti for lån til
finansiering af de ikke-værdiforøgende arbejder i private
udlejningsejendomme, hvor ejeren har valgt at finansiere de værdiforøgende
arbejder med nominallån. Det er en betingelse for statens påtagelse af
garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre
staten halvdelen af eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.
Som en konsekvens af forslaget om, at lån til finansiering af de
ikke-værdiforøgende arbejder ved byfornyelse og sanering i alle ejendomstyper
med undtagelse af ejerboliger og erhvervsejendomme skal rykke for al senere
låneoptagelse med pant i ejendommen, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1 og 2, ændres garantibestemmelsen således, at staten yder garanti for
lån til finansiering af de ikke-værdiforøgende foranstaltninger. Det er
fortsat en betingelse, at kommunen påtager sig forpligtelse til at godtgøre
statskassen halvdelen af eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.
Til nr. 46-48
§ 59, stk. 3 og 4, foreslås ændret således, at stykkerne kun omhandler
bestemmelserne om finansiering af den del af de støtteberettigede udgifter,
som medfører en forøgelse af ejendommens leje- og brugsværdi (de
værdiforøgende arbejder), medens bestemmelserne om finansiering af de
ikke-værdiforøgende arbejder er samlet i det nye stk. 5.
Ændringerne består herudover i, at de ikke-værdiforøgende arbejder i de i
stk. 3 nævnte ejendomme, bortset fra ejerboliger og erhvervsejendomme
fremover skal finansieres med et særskilt indekslån, istedet for som nu med
eet samlet indekslån dækkende både de værdiforøgende og de ikke
værdiforøgende foranstaltninger. Ændringen er en konsekvens af, at det
foreslås, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1 og 2, at lån til finansiering af
de ikke-værdiforøgende foranstaltninger skal rykke tilbage for al senere
låneoptagelse med sikkerhed i ejendommen.
Ved lov nr. 377 af 10. juni 1987 blev det i § 59, stk. 3, præciseret, til
hvilke typer ejendomme der kun kunne ydes indekslån med rentebidrag til
finansiering af den værdiforøgende del af de støtteberettigede udgifter.
Som een af disse typer ejendomme blev nævnt ejendomme, der på
tilsagnstidspunktet overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens
ejer.
Det har vist sig nødvendigt at angive nøjagtigt, hvilke ejendomme der er
omfattet af bestemmelsen. Det ønskes derfor i loven præciseret, at grænsen
for erhvervsarealets størrelse går ved 80 pct. af bruttoetagearealet som
opgjort efter lejelovgivningens bestemmelser.
Til nr. 49 og 54
Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 53.
Til nr. 50 og 51
Der har været rejst tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om, at
lejefastsættelsen i § 60 sker efter principperne i boligreguleringslovens
kap. II, også omfatter erhvervslejemål. Det ønskes derfor præciseret, at
henvisningen til boligreguleringslovens regler kun omfatter lejemål, der helt
eller delvis anvendes til beboelse, mens lejen i lokaler, der udelukkende
anvendes til andet end beboelse, fastsættes efter lejelovens regler.
Til nr. 52
Der henvises til bemærkningerne til nr. 59.
Til nr. 53
Den foreslåede ændring har den virkning, at spørgsmål om lejeforhøjelse og
lejefastsættelse vedrørende beboelseslejligheder i ejendomme, som er omfattet
af kap. II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, ikke længere
kan indbringes for byfornyelsesnævnet, men udelukkende for huslejenævnet.
Herved begrænses klageadgangen i de pågældende situationer til kun at omfatte
en administrativ klageinstans. Efter de gældende regler i byfornyelsesloven
kan krav om lejeforhøjelse som følge af byfornyelses- eller
boligforbedringsarbejdernes gennemførelse af mindst 1/4 af de berørte lejere
indbringes for byfornyelsesnævnet. Er mindstekravet ikke opfyldt, kan den
enkelte lejer i de kommuner, hvor boligreguleringslovens kap. II-V gælder,
indbringe kravet om lejeforhøjelse for huslejenævnet efter reglerne i
boligreguleringsloven.
For ejendomme, som ikke er omfattet af kap. II-V i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, medfører den foreslåede ændring, at kun den
første huslejeforhøjelse og lejefastsættelse kan indbringes for
byfornyelsesnævnet. Senere huslejeforhøjelser kan herefter alene indbringes
for boligretten.
De foreslåede ændringer skal betragtes i lyset af de igangværende
forenklingsbestræbelser. De medfører, at klageadgangen gøres overskuelig og
smidig for klageren, idet der fremover kun er een administrativ klageinstans,
der afgør tvister mellem ejere og lejere i ejendomme, som er byfornyede.
Endvidere indebærer ændringerne en væsentlig begrænsning af
byfornyelsesnævnenes behandling af lejeforhøjelser, som ikke eller kun i
ringe omfang har tilknytning til de gennemførte forbedringsarbejder.
Til nr. 55
Efter den gældende § 60 c afgiver byfornyelsesnævnet efter anmodning fra
en kommunalbestyrelse vejledende udtalelser om lejeforhøjelsens størrelse
efter byfornyelseslovens § 60. Der findes ikke i boligreguleringsloven en
tilsvarende bestemmelse for huslejenævnene.
Efter den i nr. 53 foreslåede ændring af § 60 a, stk. 4, kan kravet om
lejeforhøjelse efter § 60 i de kommuner, hvor boligreguleringslovens kap.
II-V gælder, af lejerne indbringes for huslejenævnet i stedet for
byfornyelsesnævnet. I andre kommuner sker indbringelse fortsat for
byfornyelsesnævnet.
For at afskære den dobbeltbehandling, som byfornyelsesnævnet vil komme til
at foretage i de tilfælde, hvor nævnet først er fremkommet med en vejledende
udtalelse om en lejeforhøjelses størrelse, og nævnet derefter skal træffe
afgørelse om den samme lejeforhøjelse, og for at undgå at pålægge
huslejenævnene samme dobbeltbehandling af lejeforhøjelsen som følge af
gennemførelse af byfornyelse eller boligforbedringer, foreslås det, at
bestemmelsen ophæves.
Til nr. 56 og 57
Ombygningstab som omtalt i § 62 kan opstå på to måder. Der kan dels være
tale om, at de arbejder, der gennemføres, ikke giver sig udtryk i en højere
handelspris for ejendommen, eller - hvis der er tale om en udlejningsejendom
- en brugsværdiforøgelse, der kan danne grundlag for en forhøjelse af lejen.
Dels kan der være tale om, at der gennemføres forbedringsarbejder i
udlejningsejendomme og andelsboligforeninger i et sådant omfang, at
boligudgiftsforhøjelsen som følge heraf vil medføre, at lejen i
udlejningsejendommen kommer til at overstige det lejedes værdi og i
andelsboliger et tilsvarende niveau.
Ombygningstabet dækkes af stat og kommune enten ved kontant erstatning
(bl.a til ejerboliger) eller ved betaling af ydelserne på det indekslån, der
finansierer ombygningstabet.
For at undgå, at private andelsboligforeninger før byfornyelsens
gennemførelse hæver boligafgiften med henblik på at få så stor en del af
ombygningsudgifterne som muligt dækket som ombygningstab, foreslås det, at
kommunalbestyrelsen får adgang til at fastsætte en boligafgift før
forbedringen, som anvendes ved udmålingen af støtten.
Til nr. 58
Ændringen præciserer, at også garanti ydet af staten efter § 58 a
bortfalder ved enkeltvis salg af ejerlejligheder, hvortil støtten er ydet
efter reglerne for udlejningsejendomme, jf. § 63, stk. 2.
Til nr. 59.
De gældende regler om ophør af udbetaling af ydelsesstøtte findes samlet i
lovens § 59, stk. 5. Det fremgår heraf, at udbetaling af rentebidrag ophører
ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle eller
livsarving.
Endvidere fremgår det, at boligministeren helt eller delvist kan bringe
rentebidrag og ydelsesbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi
forbedres. Herved forstås ifølge bemærkningerne til det oprindelige forslag
til byfornyelsesloven, at støtten kan ophøre, såfremt der fx sker en generel
stigning i det almindelige lejeniveau.
Med hensyn til afdragsbidrag fremgår det modsætningsvis af § 59, stk. 5,
at denne støtte ikke ophører under nogen omstændigheder.
Som det fremgår, tager disse ophørsbestemmelser ikke højde for, at een- og
tofamiliehuse, kan skifte status i støttemæssig henseende fra at være
udlejningsejendom til at være ejerbolig. Som udlejningsejendomme betragtes
efter de gældende regler enfamiliehuse, der er udlejede, og tofamiliehuse,
uanset om ejeren bor i den ene lejlighed. Er der ingen lejemål i en- eller
tofamiliehuset, betragtes det derimod som en ejerbolig.
Det foreslås på denne baggrund at udvide ophørsbestemmelserne samt
præcisere, efter hvilke regler een- og tofamiliehuse støttes.
Det præciseres i § 63a, at eenfamiliehuse, der er udlejede på
tilsagnstidspunktet, og tofamiliehuse, hvor ejeren bebor den ene lejlighed på
tilsagnstidspunktet, i støttemæssig henseende betragtes som
udlejningsejendomme.
Ophørsbestemmelserne for ydelsesstøtten foreslås samlet i § 63b. Stk. 1 og
4 svarer stort set til den gældende lovs § 59, stk. 5, idet det dog er
præciseret, at det kun er ydelsesstøtten til det lån, der finansierer de
værdiforøgende arbejder, der bortfalder ved afhændelse af en ejerbolig. Det
er ligeledes præciseret, at støtten bl.a. ikke bortfalder ved afhændelse af
ejendommen til et husstandsmedlem, som ejeren har haft husstandsfællesskab
med i de sidste 5 år.
Det foreslås, at støtten til det lån, der finansierer de værdiforøgende
arbejder i den del af et tofamiliehus, som ejeren bebor, ophører, når
ejendommen afhændes, idet det ellers ville være muligt at kapitalisere den
offentlige støtte til ejerens egen lejlighed.
I forlængelse heraf foreslås det, at såfremt en senere ejer selv tager en
del af ejendommen ibrug, som på tilsagnstidspunktet var udlejet, bortfalder
støtten til finansieringen af de værdiforøgende arbejder til det ibrugtagne
areal, dvs. forholdsmæssigt. Hensigten hermed er at undgå, at den offentlige
støtte kapitaliseres.
Derimod kan den, der ejer en- eller tofamiliehuset på tilsagnstidspunktet,
selv tage en større del af ejendommen i brug, uden at den offentlige støtte
bortfalder. Støtten bortfalder i dette tilfælde først ved ejendommens
afhændelse.
For så vidt angår rente- og afdragsbidrag til de ikke-værdiforøgende
udgifter henvises til bemærkningerne til nr. 46-48.
Til nr. 60
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 61
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 59. Det præciseres, at
kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 63 a-63 b af ejeren kan indbringes
for byfornyelsesnævnet.
Til nr. 63 og 64
Efter § 69 kan der ydes økonomisk støtte dels til selve merudgiften ved
udførelsen af byfornyelsesforsøgene dels til en sammenfatning og
videreformidling af forsøgsresultater.
Det skønnes på grundlag af de hidtidige erfaringer med byfornyelsesloven,
at der også kan være behov for boligforbedringsforsøg. Det foreslås derfor,
at bestemmelsen udvides til også at omfatte boligforbedringsforsøg.
Til nr. 65
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 66-69
Lovens § 75, stk. 5, indeholder en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen
kan ophæve forbud, hvis den finder, at ejendommens forhold er i
overensstemmelse med bygningslovgivningen. Undertiden kan det vise sig, at
forudsætningerne for det skøn, der lå til grund for kondemneringen, har vist
sig ikke at holde, og at ejendommen med andre ord ved fristens udløb ikke
anses at være i så dårlig stand som antaget ved påbuddets meddelelse.
Det foreslås derfor at give ejere og panthavere adgang til at få
efterprøvet, om fristen kan forlænges. En tilsvarende bestemmelse fandtes i
den tidligere boligtilsynslov.
Bestemmelsen indeholder et relativt langt tidsforløb, og det er absolut
tænkeligt, at forskellige forhold (f.eks. ejerskifte) kan føre til ændring i
en ejendoms tilstand. Bestemmelsen vil med denne ændring blive smidiggjort,
og boligmassen kan herved udnyttes bedre.
Til nr. 70
Bestemmelsen foreslås for at tydeliggøre, at en naboejer, som er uden
skyld i nedrivningen af den kondemnerede ejendom, holdes skadesløs, selv om
ejeren af den bygning, der nedrives, ikke er betalingspligtig. Da der kan
opstå uoverensstemmelser om, i hvilket omfang ejeren af den bygning, der
nedrives på grund af ulempe, er betalingspligtig, foreslås det, at
kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.
Til nr. 71-73
En kondemnering kan i visse tilfælde ophæves alene som følge af en ændret
benyttelse fra beboelse til erhverv - dvs. der sker ingen eller kun mindre
bygningsændringer. De forhold, der lå til grund for
kondemneringsbeslutningen, kan således helt eller delvis fortsat være
tilstede - men det vil være lovligt påny at bebo ejendommen.
For at forhindre denne mulighed for omgåelse af kondemneringsbestemmelsen,
og for at kommunalbestyrelsen ikke skal kondemnere den samme ejendom endnu
engang, foreslås det at give kommunalbestyrelsen mulighed for at tinglyse en
deklaration om ændret benyttelse.
Til nr. 76 og 77
Ved lovændringen i 1985 jf. lov nr. 246 af 6. juni 1985 ændredes
udpegningskravene for byfornyelsesnævnsformænd således, at formændene
fremover skulle være dommere og ikke blot opfylde betingelserne for at være
dommere. I denne forbindelse aftalte Boligministeriet med Amtsrådsforeningen,
at staten skulle overtage vederlagsforpligtelsen over for nævnsformændene,
således at ordningen svarer til den, som gælder for fredningsnævnsformænd.
Ved lovændringen præciseres statens vederlagsforpligtigelse over for
byfornyelsesnævnsformændene.
Til nr. 78
De afgørelser, en klageinstans kan træffe, er navnlig at stadfæste eller
ophæve den påklagede afgørelse, hjemvise sagen til fornyet behandling eller
træffe en ny afgørelse og dermed ændre den oprindelige beslutning, som er
truffet af kommunalbestyrelsen. Når det drejer sig om byfornyelsesnævnets
kompetence, er det centrale spørgsmål, hvor omfattende ændringer nævnet kan
foretage.
Udfra en betragtning om kommunalbestyrelsens ansvar i henhold til de
meddelte bevillingsrammer antages det, at nævnet ikke kan træffe afgørelser,
der vil betyde et uforudset, væsentligt merforbrug af den bevillingsmæssige
ramme. Hvis en ny afgørelse er ensbetydende hermed, bør nævnet hjemvise sagen
til fornyet behandling i kommunalbestyrelsen. Hjemvisning kan endvidere være
nødvendig, fordi en ny afgørelse først kan træffes, når ejere og lejere påny
har været inddraget. Byfornyelsesnævnet kan således næppe ændre
kommunalbestyrelsens beslutning om nedrivning af en bygning til en beslutning
om forbedring af bygningen, men kan ophæve nedrivningsbeslutningen og i
øvrigt hjemvise sagen til fornyet behandling.
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at grænserne for nævnets
kompetence i overensstemmelse med ovenstående fastlægges i en bekendtgørelse
og endvidere gennemgås nærmere i en vejledning.
Til nr. 79
Det foreslås, at byfornyelsesnævnets afgørelse kun kan indbringes for
boligretten, hvis afgørelsen omfatter lovfortolkningsspørgsmål. Klageadgangen
til boligretten er mere begrænset end klageadgangen til byfornyelsesnævnene,
idet skønsmæssige afgørelser, som af byfornyelsesnævnet antages at have
almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren, ikke
kan indbringes for boligretten. Byfornyelsesnævnets afgørelse af, om disse
klagebetingelser er opfyldt, vil iøvrigt være af skønsmæssig karakter og vil
derfor ikke kunne efterprøves af domstolene, medmindre særlige forhold
foreligger. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne under nr. 27, 28, 29, 38,
61, 62, 74 og 75.
Til nr. 80
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 84, stk. 1, idet
klageadgangen til boligretten hermed begrænses i overensstemmelse med § 84,
stk. 1, til kun at vedrøre afgørelser af retslig karakter.
Til nr. 81
Kommunalbestyrelsen tillægges med bestemmelsen udpantningsret i ejendommen
for det beløb, som kommunalbestyrelsen har udredt forskudsvis til en
forsvarlig afspærring eller nedrivning af ejendommen. Beløbet har samme
fortrinsret som kommunale skatter.
Til nr. 82
Den, der undlader at efterkomme et påbud om at træffe foranstaltninger til
at sikre, at en ejendom ikke tages i besiddelse af uvedkommende, kan efter
bestemmelsen straffes med bøde.
Til nr. 83
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 71.
Til nr. 84
Ændringen indebærer, at saneringslovens § 20a, stk. 5, ophæves og
erstattes af byfornyelseslovens bestemmelser om stiftelse af private eller
almennyttige andelsboligforeninger.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til nr. 85.
Til nr. 85
Efter byfornyelseslovens § 14 har lejerne i de såkaldte råde
over-ejendomme valgfrihed mellem at overtage en ombygget ejendom som privat
andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber eller som en almennyttig andelsboligforening efter reglerne
i lov om boligbyggeri.
Købesummen berigtiges for så vidt angår en privat andelsboligforening ved,
at 20 pct. af overtagelsessummen erlægges kontant, og for så vidt angår en
almennyttig boligforening ved, at 2 pct. erlægges kontant.
Der er ikke i saneringsloven en tilsvarende valgfrihed, idet loven alene
åbner mulighed for, at beboerne kan overtage den ombyggede ejendom som privat
andelsboligforening.
Det synes rimeligt og konsekvent - på samme måde som i byfornyelsesloven -
at give beboerne mulighed for at vælge, hvordan de eventuelt vil overtage en
ombygget ejendom. Det foreslås derfor at indføre regler om en tilsvarende
valgfrihed for råde over-ejendomme, der er ombygget efter saneringsloven.
Det er vanskeligt at skønne over, i hvilket omfang beboerne måtte ønske at
overtage ombyggede ejendomme som almennyttige andelsboligforeninger. Beboerne
kan dog være interesseret heri, navnlig i betragtning af kravet om den mindre
udbetaling, muligheden for at opnå boligsikring samt det udstrakte selvstyre
(beboerdemokrati), som gælder for almennyttige andelsboligforeninger.
Det påpeges, at valgfrihedsordningen i et vist omfang vil betyde
merudgifter for staten. Set i forhold til de offentligt støttede
investeringer på dette område vil merudgifterne dog være meget beskedne.
Til nr. 86-88
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 89
En række kommuner har problemer med økonomisk at få afviklet både
igangsatte og ikke igangsatte, men godkendte saneringsaktiviteter inden for
en rimelig tidsperiode og under hensyntagen til de gældende økonomiske rammer
for kommunernes samlede aktiviteter. En del af baggrunden herfor er de
bevillingsmæssige muligheder, mens en anden del er, at de ikke-værdiforøgende
arbejder (ombygningstabet) i saneringsplaner vedtaget før 1.7.1983
finansieres med statslån (saneringslovens § 49) i saneringsperioden.
Ombygningstabet belaster således kommunens budget, og er endvidere underlagt
de generelle restriktioner af udgiftspolitisk karakter, som kommunerne er
underlagt.
I saneringsplaner vedtaget 1.7.1983 eller senere samt i byfornyelses og
boligforbedringsbeslutninger finansieres et evt. ombygningstab ved optagelse
af et indekslån, hvortil staten betaler rentebidrag, medens afdraget betales
af stat og kommune med halvdelen hver.
Ombygningstabet i disse saneringsplaner belaster således ikke de kommunale
budgetter i nævneværdigt omfang, hvorved de igangsatte aktiviteters
gennemførelse lettere kan planlægges og afsluttes.
For at lette gennemførelsen af saneringsaktiviteterne foreslås det derfor,
at ombygningstab i ejendomme, som er omfattet af en saneringsplan vedtaget
før 1.7.1983, og hvortil der er meddelt tilsagn om rentesikring til de
værdiforøgende påbudsarbejder, jf. saneringslovens § 52, stk. 1, i muligt
omfang finansieringsmæssigt sidestilles med ombygningstab i ejendomme
omfattet af planer vedtaget 1.7.1983 eller senere.
Af praktiske grunde foreslås det, at de samlede støtteberettigede udgifter
efter ejerens valg enten finansieres og støttes med rentesikring til de
værdiforøgende arbejder og kontant tabserstatning til ombygningstabet eller
med rente- eller ydelsesbidrag til værdiforøgelsen og rente- og afdragsbidrag
til ombygningstabet.
Endvidere foreslås det, at ændringen får virkning for alle ejere, der
endnu ikke har fået udmålt den offentlige støtte endeligt.
Til nr. 90
Bestemmelsen i § 90, stk. 17, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
anvende § 30 a over for ejeren af en ejendom, der er omfattet af en godkendt
saneringsplan.
Det foreslås i § 90, stk. 18 præciseret, at udbetaling af rentesikring til
en ejerbolig efter saneringslovens § 52 ikke ophører, såfremt ejerboligen
afhændes til et husstandsmedlem, som ejeren har haft husstandsfællesskab med
de sidste 5 år. Rentesikring til ejerboliger bortfalder herefter ved
afhændelse i samme omfang, som rentebidrag og ydelsesbidrag bortfalder.
Forslagets bestemmelser vedrørende boligministerens bemyndigelse til
kommunerne om afslutning af iværksatte saneringsaktiviteter, herunder også de
såkaldte statslånssager, er en naturlig forlængelse af det arbejde, der
iværksattes i 1983, hvorved saneringslovens system i videst mulig udstrækning
er blevet tilnærmet - og indenfor visse områder erstattet af -
byfornyelseslovens bestemmelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at Boligministeriet ikke længere
skal godkende saneringsregnskaber, tillæg til saneringsplaner,
ombygningsprojekter indeholdende store udvidelser samt projekter og
ombygningsregnskaber vedrørende statslånssager.
Der vil endvidere for disse saneringssager blive etableret et økonomisk
styringssystem, svarende til det, der allerede i dag gælder for
byfornyelsesloven. Forslaget indebærer således som en nyskabelse, at den
enkelte kommune fremtidigt - uden Boligministeriets medvirken - foranlediger,
at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning vil skulle foretage
en række regnskabsmæssige ekspeditioner, herunder renteberegninger og
udbetalinger.
Boligministeren kan ifølge forslaget fastsætte tidsfrister og betingelser
for afslutning af saneringsplanerne.
Det påtænkes at fastsætte en generel frist for afslutning af de iværksatte
saneringsaktiviteter. Baggrunden herfor er et ønske om, at de igangsatte
arbejder i medfør af saneringsloven finder deres snarlige afslutning, således
at byfornyelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 1983, får virkning for
hele støtteområdet. Ved fastsættelsen af nævnte betingelser vil
boligministeren kunne indbygge et økonomisk incitament for kommunerne til at
afslutte saneringsaktiviteterne, således at statens udgifter eventuelt vil
kunne reduceres i de tilfælde, hvor en kommune beslutter at afvente
færdiggørelsen af en saneringsplan.
Forslaget betyder, at saneringslovens og byfornyelseslovens bestemmelser
efter omstændighederne er tilnærmet hinanden i videst muligt omfang.
Til nr. 91
Byfornyelsesloven trådte i kraft 1. januar 1983 og blev ændret på mange
punkter ved den lovbestemte revision i 1985. Loven har senere gennemgået
ændringer i 1986 og 1987 på grundlag af de indhøstede, praktiske erfaringer
med loven.
Da der efter denne lovrevision ikke skønnes at være behov for en
revisionsbestemmelse, foreslås § 92 ophævet.
Til § 2
§ 2 indeholder forslag til ændringer af lov om realkreditinstitutter.
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel.
Til § 3
§ 3 indeholder forslag til ændringer i lov om indeksregulerede
realkreditlån.
Til nr. 1 og 2
Med henblik på at sikre, at fortsat vedligeholdelse og forbedring kan
lånefinansieres i alle ejendomme, hvor de ikke-værdiforøgende udgifter
finansieres med indekslån, jf. § 59, stk. 5, i lov om byfornyelse og
boligforbedring, foreslås det, at dette indekslån uden særskilt påtegning
rykker for al anden senere låneoptagelse med pant i ejendommen. Forslaget er
en udvidelse af den gældende rykningsklausul for private udlejningsejendomme.
Til § 4
§ 4 indeholder forslag til ændringer i byggeloven.
Til nr. 1
Med bestemmelsen skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at en ejendom skal sikres mod at blive taget i besiddelse af
uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er en nærliggende
risiko herfor. En sådan risiko vil navnlig være til stede, hvis der er tale
om en beboelsesejendom i et byområde, og ejendommen kan forventes at henligge
ubenyttet i længere tid.
Bestemmelsen er imidlertid ikke alene rettet mod sådanne ejendomme, idet
kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde må skønne over, om det er
rimeligt at anvende bestemmelsen. Et påbud kan fx rettes mod en ejer af en
tom erhvervsejendom, der ligger i nærheden af en besat beboelsesejendom eller
i øvrigt er velegnet til kollektiv beboelse. Et påbud vil også kunne udstedes
for at hindre genbesættelse af en ryddet, tidligere besat ejendom.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan bestå i, at det påbydes ejeren at sikre
døre og vinduer ved fx opsætning af plader på eller tilsømning af døre og
vinduer eller blot ved anvendelsen af et forsvarligt låsesystem. Påbuddet vil
efter omstændighederne også kunne bestå i, at ejendommenes forsyning med el
og vand mv. skal afbrydes, og at indvendige døre afmonteres, trapper blokeres
mv. Kommunalbestyrelsen kan lade sikringen foretage for ejerens regning.
Hvis ejendommen er fredet eller erklæret bevaringsværdig, kan
kommunalbestyrelsen først træffe beslutning om bygningsarbejder efter, at
spørgsmålet har været forelagt for miljøministeren, jf.
bygninsfredningslovens § 10, stk. 1.
Til nr. 2
Bestemmelsen er af redaktionel karakter og præciserer, at politiet skal
bistå ved gennemførelsen af en afspærring efter § 18 A.
Til nr. 3
Bestemmelsen er af redaktionel karakter og angiver i selve
klagebestemmelsen, at kommunalbestyrelsernes afgørelser efter § 18 A ikke kan
påklages.
Til nr. 4
Kommunalbestyrelsen tillægges med bestemmelsen udpantningsret i ejendommen
for det beløb, som kommunalbestyrelsen har udredet forskudsvis til en sikring
af ejendommen mod besættelse. Beløbet har samme fortrinsret i ejendommen som
kommunale ejendomsskatter.
Til nr. 5
Fra den tid, hvor Boligministeriet var dispensationsmyndighed for hele
landet i byggesager, er givet en række dispensationer til ejendomme, mod at
der på ejendommen blev tinglyst en deklaration/servitut indeholdende en række
bestemte vilkår for ejendommen.
Såfremt ejendommen ønskes ombygget, nedrevet og lignende, således at
deklarationen/servitutten ikke længere kan overholdes, kan
deklarationen/servitutten kun aflyses med Boligministeriets samtykke.
Dette kan ikke længere anses for en central myndighedsopgave, og den
foreslåede bemyndigelse tager sigte på at overføre denne kompetance til
kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed.
Til § 5
Det påregnes, at aftalen mellem staten og dommerforeningen om vederlag til
byfornyelsesnævnsformændene får virkning fra 1. januar 1989. Midlerne til
honorering af byfornyelsesnævnsformænd afholdes inden for den samlede
tilsagnsramme til byfornyelsesbeslutninger m.v.
Det er i § 1, nr. 1, foreslået, at der maksimalt kan stilles krav om at
boligerne skal opfylde byggelovgivningens krav om indretning.
Bygningsreglementet er for tiden under revision. Det foreslås derfor at
åbne mulighed for, at boligministeren kan lade den ovennævnte bestemmelse og
bygningsreglementet træde ikraft samtidig.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af
21. juli 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
» § 3. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det
væsentlige opfylde følgende kvalitetsnormer:
1) Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder
brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og
gasinstallationer skal være i forsvarlig stand.
2) Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være
tætte og i god stand.
3) Facadebehandling og andre ydre arbejder skal være foretaget under
hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens
forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealet omkring bygningen.
4) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder, og
energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende
foranstaltninger.
5) Bygningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold
skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet.
6) Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom.
7) Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer.«.
§ 3. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige
opfylde følgende normer:
1) Bygningen skal i konstruktiv henseende være i forsvarlig stand. Dens
tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være tætte og
forsvarlige.
2) Bygningen skal være forsvarligt sikret mod brand.
3) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder i
overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen, jf. kap. 2 og 3 i lov om
varmeforsyning.
4) Bygningens energiforbrug skal være søgt begrænset gennem
energibesparende foranstaltninger i et omfang, der nærmere fastsættes af
boligministeren.
5) Facadebehandling og andre ydre vedligeholdelsesarbejder skal være
foretaget under hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningens
forhold til den omliggende bebyggelse og til lysforholdene på friarealet
omkring bygningen.
6) Ejendommens ubebyggelse arealer skal bl.a. gennem beplantning være
gjort egnede til ophold.
7) Hver lejlighed skal indeholde mindst eet opholdsrum af en rimelig
størrelse. Lejlighedens gulv må ikke ligge under det omgivende terræn,
medmindre dette er tilladt efter reglerne i byggelovgivningen.
8) Hver lejlighed skal indeholde et køkken af en efter forholdene rimelig
størrelse og kvalitet. Køkkenet skal normalt mindst være 6 m2, når
lejligheden har mere end eet beboelsesrum.
9) Hver lejlighed skal være forsynet med mindst eet wc med håndvask.
10) Hver lejlighed skal være forsynet med varmt vand og bad eller have
mulighed for senere tilslutning hertil.
11) Der skal være tilfredsstillende ventilation og en forsvarlig
lydisolering mellem de enkelte lejemål.
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning om
gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1, såfremt sundheds- og
brandfarlige forhold, jf. § 70, er afhjulpet eller afhjælpes senest i
forbindelse hermed.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
3. § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
de i stk. 1 omhandlede overordnede kvalitetsnormer samt om en prioriteret
rækkefølge for kvalitetsnormernes opfyldelse.«.
§ 3.
- - -
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1
nævnte normer og bestemme, at også andre normer for bygningernes og
boligernes standard skal søges opfyldt.
- - -
4. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk.
3«.
§ 3
- - -
Stk. 3. Ud over de normer, som er ansat i stk. 1 eller fastsættes efter
stk. 2, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for normernes
anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for ældre og personer
med handicap.
- - -
5. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«, og i 2. pkt. udgår: »dog«, og efter
»ejendommen« indsættes: », jf. dog § 14, stk. 3«.
§ 3
- - -
Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med handicap
har fortrinsret til lejligheder, hvor hvilke der er udført foranstaltninger
efter 3 stk. Fortrinsretten tilsidesætter dog ikke rettigheder, som tidligere
beboere har til at vende tilbage til ejendommen. Fortrinsretten, som skal
respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår
de er stiftet, sikres ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med
kommunalbestyrelsens tilladelse.
- - -
6. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk.
1«: »og 2« og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 3
og 4«.
§ 3.
- - -
Stk. 5. Der skal ikke henhold til kap. II eller III kræves gennemført
videregående foranstaltninger end fastsat i de normer og bestemmelser, der er
nævnt i stk. 1 eller fastsat i medfør af stk. 2 og stk. 3.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »kap. II«: », jf.
dog § 7b«.
§5. Fornyelse af utidssvarende byområder med forbedringer af bebyggelsen
og bygningernes og boligernes omgivelser, herunder ved nedrivninger,
foretages efter reglerne i kap. II.
- - -
8. I § 5 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Uanset stk. 3, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen
anvende bestemmelserne i kap. VIII, såfremt der 3 år efter offentliggørelsen
i medfør af § 9, stk. 1, orienteringen i medfør af § 33, stk. 2, eller 5 år
efter et forbud i medfør af § 12, stk. 3, ikke er vedtaget en beslutning
efter kap. II eller kap. III, der omfatter den omhandlede ejendom, og
ejendommen ikke længere påregnes omfattet af en sådan beslutning.«.
9. I § 7, stk. 1, nr. 3, udgår: »stk. 1,» og i nr.
5, der bliver nr. 6, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-4 og
7«.
10. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ombygning af erhvervsejendomme til beboelse, såfremt erhvervet er
nedlagt og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og
såfremt bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget til
boliger.«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
§ 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele området
eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem iværksættelse af
1) nedrivning helt eller delvis af bestående bebyggelse og tilpasning af
den resterende bebyggelse,
2) afhjælpning af ulemper for beboelsesejendomme fra bestående bebyggelse,
hvor afhjælpningen ikke kan påbydes efter anden lovgivning,
3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jf. § 3, stk. 1,
4) ombygning af erhverv til beboelse i ejendomme, der indeholder såvel
beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og såfremt
erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en forringelse
af områdets servicefunktioner,
5) forbedringer af ejendomme, der ikke indeholder beboelse. Forbedringerne
kan sigte på at opfylde bestemmelser i § 3, nr. 1-6,
6) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre området eller
bebyggelsen tidssvarende, såsom
a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg og flere
ejendomme,
b)sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg. - - -
11. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive rækkefølgen for
gennemførelsen af ovennævnte foranstaltninger samt anføre, hvornår disse
forventes afsluttet.«.
§ 7
- - -
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive en tidsfølge for gennemførelsen af
de ovenfor foranstaltninger.
- - -
12. I § 7a, stk. 4, § 9, stk. 2 og 6 og § 33, stk. 3, ændres
»2 måneder« til: »8 uger«.
§ 7 a
- - -
Stk. 4. Materialet efter stk. 3 skal endvidere indeholde oplysning om, at
der kan fremsættes indsigelser mod og ændringsforslag til den planlagte
beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være
på mindst 2 måneder.
- - -
§ 9
Stk. 2 Det i stk. 1 nævnte materiale skal indeholde oplysning om, at der
kan fremsættes indsigelse mod og bemærkninger til materialet inden for en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 2 måneder.
- - -
§ 33
- - -
Stk. 3. Det materiale, der er nævnt i stk. 2, skal indeholde oplysning om,
at der kan fremsættes indsigelser mod og ændringsforslag til den planlagte
beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være
på mindst 2 måneder.
- - -
13. I § 7a, stk. 5, § 9, stk. 7, 1. pkt., og § 33, stk. 4,
ændres »1 måned« og 2 steder »en måned« til: »4
uger«.
§ 7 a
- - -
Stk. 5. Er der fremsat indsigelser eller ændringsforslag inden for den
frist, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, kan kommunalbestyrelsen
tidligst træffe beslutning om afståelse efter stk. 1 en måned efter udløbet
af indsigelsesfristen.
- - -
§ 9.
- - -
Stk. 7. Hvis der i henhold til den i stk. 6 fastsatte frist rettidigt er
fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan kommunalbestyrelsen tidligst
træffe beslutning efter § 7, stk. 1, 1 måned efter udløbet af
indsigelsesfristen. Hvis kommunalbestyrelsen agter at foretage sådanne
ændringer i forslaget, som på væsentlig måde til berøre andre end dem, der
ved indsigelse eller ændringsforslag har foranlediget ændringen foretaget,
kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 7, stk. 1, før den
pågældende er underettet om ændringen og har fået lejlighed til at fremsætte
bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Hvis ændringerne
er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal
kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse i overensstemmelse med
reglerne i stk. 3-6.
- - -
§ 33
- - -
Stk. 4. Er der fremsat indsigelser eller ændringsforslag inden for den
frist, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen tidligst træffe beslutning efter § 32, stk. 1, en måned
efter udløbet af indsigelsesfristen.
- - -
14. Efter § 7a indsættes:
» § 7b. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen
inden for de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove til
forbedringer efter kap. III, beslutte at søge gennemført boligforbedringer
efter dette kapitel, såfremt forbedringerne ikke skønnes at ville stride mod
en kommende byfornyelsesbeslutning.«.
15. I § 13, ændres »tidsfølge« til:
»rækkefølge«.
§ 13. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter den tidsfølge, der er angivet
for byfornyelsen, jf. § 7, stk. 4, at træffe fornødne foranstaltninger til
gennemførelsen.
16. § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 14
- - -
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der medfør af stk. 1, §§ 11, 22, 30 eller
52 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med ejeren har erhvervet en
ejendom, der efter byfornyelsesarbejdernes gennemførelse skal anvendes til
beboelse, skal efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne, jf. § 13,
fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere, der har fået anvist
en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring.
Ønskes der gennemført foranstaltninger i ejendommen efter § 3, stk. 3, skal
beboerne inden anvisningen af en erstatningsbolig tilkendegive, om de ønsker
at udnytte deres fortrinsret til at leje ledige boliger i ejendommen efter
afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Tilkendegivelsen er bindende, hvis en
beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten.
- - -
17. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller
begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som
efter § 3 er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering
af elevator eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af
lejlighederne.«.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
18. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4, 6,
7 og 8« til: »jf. stk. 5, 7 og 8«.
§ 14
- - -
Stk. 5. Lejerne skal samtidig med tilbuddet have oplysning om størrelse af
andelsindskud, boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af
ejendommen, jf. stk. 4, 6, 7 og 8, og om, at dannelsen af foreningen er
betinget af fornøden tilslutning, jf. § 15.
- - -
19. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
§ 14
- - -
Stk. 7. Foreningen har ret til et tilskud, såfremt den samlede ydelse på
overtage lån, der ikke vedrører byfornyelsesarbejderne, samt på et eventuelt
kommunalt lån efter stk. 6 overstiger det kapitalafkast, der før
byfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i henhold til §
9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene med tillæg af det
kapitalafkast, der skyldes en sådan forhøjelse af lejen, der i henhold til
samme lovs § 27 kunne være gennemført for tidligere forbedringer af
ejendomme. Tilskuddet udgør forskellen mellem de nævnte ydelser og det
beregnede kapitalafkast.
- - -
20. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7«
til: »stk. 8«.
§ 14
- - -
Stk. 8. Tilskud efter stk. 7 udbetales af kommunen og refunderes af staten
med 50 pct.
- - -
21. I § 14, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9«
til: »stk. 10«.
§ 14
- - -
Stk. 10 Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 9 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til
behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.
22. § 15, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»§ 14, stk. 6-11, finder tilsvarende anvendelse, såfremt begæring om
overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af kommunens tilbud
efter § 14, stk. 5.«".
§ 15
- - -
Stk. 4. Et flertal af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1
eller stk. 2, kan, så længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen
overtaget som privat andelsboligforeningen eller som almennyttig
andelsboligforening til en købesum, der svarer til ejendommens værdi som
udlejningsejendom på det tidspunkt, begæringen fremsættes. § 14, stk. 5-11,
finder tilsvarende anvendelse.
23. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
§ 17. Boligministeren kan bestemme, at bestemmelserne i § 14, stk. 3, ikke
skal finde anvendelse på byfornyelsesforsøg, jf. § 69.
- - -
24. Efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov
skal, med mindre afhændelse sker i medfør af §§ 14 - 18, søges afhændet ved
offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en
anden afhændelsesmåde.«.
§ 25. § 19, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) foranstaltninger til opfyldelse af de i § 3, stk. 1, nr. 4,
nævnte normer om tidssvarende opvarmningsmuligheder,».
§ 19.
- - -
Stk. 5. Ejeren skal underrette kommunalbestyrelsen om de skriftligt
fremsatte indsigelser. Har et flertal af lejerne fremsat indsigelser imod
projektet eller dele heraf, kan foranstaltningerne kun fremmes efter påbud
fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens påbud kan herefetr alene
omfatte
1) foranstaltninger til opfyldelse af de i § 3, stk. 1, nr. 3, nævnte
normer,
2) foranstaltninger til afhjælpning af sundhedsfare og brandfare, jf. §
70,
3) foranstaltninger, der er af almen betydning for områdets forbedring
eller for bygningens forbedring,
4) foranstaltninger til sikring af bygningens senere forbedring i
forbindelse med de øvrige forbedringsarbejder, og
5) foranstaltninger, som et flertal af lejerne ikke har fremsat indsigelse
imod.
- - -
26. I § 24, stk. 1, indsættes efter »7 a«,: »7
b,», og »stk. 3-8« ændres til: »stk. 4-9«, og efter
»byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog stk. 4«.
27. I § 24, stk. 2 og 3, indsættes efter
»byfornyelsesnævnet«: », jf. dog stk. 4«.
§ 24. Kommunalbestyelsens beslutninger efter §§ 7, 7 a, 12-13, 14, stk.
3-8, 19, stk. 3-6, 19 a, 19 b, 20, 22, stk. 1-2, og § 23 kan af ejeren eller
mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af afgørelsen, indbringes
for byfornyelsesnævnet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om gennemførelse af et
forbedringsprojekt for en ejendom, som det efter en byfornyelsesbeslutning er
nødvendig at råde over, jf. § 7, stk. 3, nr. 1, kan af mindst 1/4 af de
lejere i ejendommen, der berøres af beslutningen, indbringes for
byfornyelsesnævnet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 14, stk. 2, kan af en
tidligere beboer, der berøres af afgørelsen, indbringes for
byfornyelsesnævnet.
28. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1-3 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål
om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
§ 24
- - -
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de
beslutninger, der kan påklages efter stk. 1-3. Underretningen skal indeholde
oplysning om klageadgang og klagefrist, jf. § 80, stk. 1
30. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der er omfattet af en beslutning i henhold til § 7, § 7 a eller §
32, påbud om inden en fastsat frist at træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt
ejendommen er helt eller delvist rømmet efter § 36 eller i øvrigt ikke
benyttes.
Stk. 2. Foranstaltningerne efter stk. 1 kan bestå i midlertidig udlejning
af lokalerne i ejendommen eller i forsvarlig afspærring. Såfremt der efter §
7 eller § 7 a er truffet beslutning om nedrivning af ejendommens bygninger,
kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at der straks iværksættes
foranstaltninger med henblik på nedrivning.
Stk. 3. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden den
fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for
ejerens regning. Ved påbud om midlertidig udlejning finder § 48, stk. 3 og 4,
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene tilsvarende
anvendelse.«.
31. I § 31, 1. pkt., indsættes efter »gennemførelse«:
»samt om ændring af allerede vedtagne beslutninger«.
32. I § 31, 2. pkt., ændres »herunder« til:
»endvidere«.
§ 31. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
byfornyelsesbeslutningers indhold, tilvejebringelse og gennemførelse.
Boligministeren kan herunder fastsætte regler om indbringelse for
byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af dette
kapitel og i medfør af regler udfærdidet i henhold til denne bestemelse.
33. Efter § 31 indsættes i kapitel II:
»§ 31 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en
byfornyelsesbeslutning helt eller delvis kan undtages fra reglerne i § 5,
stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr. 1,
og § 56, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Byfornyelsesbeslutningen omfatter højst 20 boliger og højst et areal på
6000 m2, og
2) ejerne og flertallet af de eventuelle lejere i de enkelte ejendomme har
skriftligt tilkendegivet deres accept af forslaget til
byfornyelsesbeslutning.«.
34. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i«: »§
7 b og«, og i stk. 2, indsættes efter »§ 7, stk. 1, nr.
4«: »og 5«.
§ 32
- - -
Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 4, og § 7, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
35. I § 36, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Udlejerens opsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk.
3. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige
indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter lov om leje §§ 88-90.
Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.«.
§ 36 Når en lejlighed eller et lokale skal rømmes efter reglerne i denne
lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, skal udlejeren opsige lejeren.
- - -
36. I § 36, stk. 3, 2. pkt., ændres »lejefristens« til:
»lejerfristens«.
§ 36
- - -
Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger
efter, at opsigelsen er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse.
Udlejeren må da indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger
efter lejefristens udløb, hvis opsigelsen ønskes opretholdt.
- - -
37. I § 36, stk. 5, indsættes efter
»taksationsmyndighederne«: »,jf. lov om offentlige veje«.
§ 36
- - -
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for
taksationsmyndighederne.
- - -
38. § 43, stk. 1, sidste pkt. affattes således:
»Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 42, stk. 7-10, kan
indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
43. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 42, skal
beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen,
og som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal
udlejeren anmelde indtil hver 3. ledige lejlighed, jf. § 42, der hidtil har
været benyttet helt eller delvis til beboelse, til kommunalbestyrelsen.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens beliggenhed, størrelse
og indretning og om huslejens størrelse og skal være indgivet senest 2 uger
efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er sket, eller efter at
udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil
bliver ledig. Tvistigheder vedrørende anvendelse af § 42, stk. 7-10,
indbringes for byfornyelsesnævnet.
- - -
39. I § 44, stk. 1, og § 44a, stk. 1, ændres »3
måneder« til: »6 måneder«.
§ 44. Er forbedringsarbejdet i en beboelseslejlighed så omfattende, at den
vil være ubeboelig, medens arbejdet foregår, men arbejdet kan udføres og
lejligheden på ny være beboelig inden for højst 3 måneder, kan udlejeren ikke
opsige lejeaftalen, men forlange, at lejeren midlertidigt overtager en anden
bolig.
- - -
§ 44 a. Er forbedringsarbejdet i en bolig, der bebos af en lejer eller en
andelshaver i en privat andelsboligforening, så omfattende, at boligen vil
være ubeboelig, mens arbejdet foregår, men arbejdet kan udføres inden for
højst 3 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at beboerne midlertidig
overtager en anden bolig.
- - -
40. I § 56, stk. 8, indsættes efter »der«: »beregnet
på kontantbasis«.
§ 56
Stk. 8. Såfremt ejendommen inden for de sidste 10 år før afståelsen er
overtaget til den pris, der efter reglerne i stk. 7 er lavere end værdien,
beregnet efter samme stykke, skal tilskuddet udmåles på grundlag af den
således regulerende pris.
- - -
41. § 56, stk. 9, 1. pkt., ophæves.
§ 56
Stk. 9. Såfremt de værdiansættelser, der beregnes i medfør af stk. 7 og 8,
ikke er kontantværdier, omregnes de til kontantværdier ved benyttelser af de
omregningsfaktorer, der er fastsat i medfør af § 6 A i lov om vurdering af
landets faste ejendomme. Såfremt særlige forhold taler herfor, kan
kommunalbestyrelsen dog lægge ejendommens faktiske prioriteringsforhold til
grund ved opgørelsen af værdien.
- - -
42. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter det tidspunkt, hvor den
forhøjede boligudgift første gang skal betales.«.
§ 57
- - -
Stk. 3. Kommunen godtgør husstande som nævnt i § 38, stk. 1, 2. pkt., som
har anmodet om at få, men ikke har fået anvist en erstatningsbolig inden 3
måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal
betales, den del af forhøjelsen, der overstiger 80 kr. pr. m2
bruttoetageareal.
43. I § 58, stk. 1, ændres »og senere« til: »samt
yde garanti for senere« og efter »stk. 4,» udgår: »1. og
3. pkt.,».
44. I § 58, stk. 2, ændres »1ån« til:
»byggelån«.
§ 58. Til finansiering af udgifter til forbedringsarbejder efter loven kan
kommunalbestyrelsen yde garanti for byggelån og senere lån som nævnt i § 59,
stk. 3 og stk. 4, 1. og 3. punkt., i det omfang, finansieringen ikke kan
gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.
Stk. 2. Garanti for lån efter stk. 1 ydes til de støtteberettigede
udgifter til forbedringsarbejder, jf. § 59, stk. 2.
45. I § 58 a, stk. 1, ændres »stk. 4, 2. pkt.« til:
»stk. 5«.
§ 58 a. Til finansiering af udgifter til forbedringsarbjder efter loven
yder staten garanti for lån som nævnt i § 59, stk. 4, 2. pkt.
- - -
46. § 59, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er
ejerboliger eller ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om
boligbyggeri, af institutioner som nævnt i Kap. 11 og 12 i samme lov, af en
kommune eller af en privat andelsboligforening, finansieres den del af de
støtteberettigede udgifter, der svarer til forøgelsen af ejendommens lejeog
brugsværdi, med indekslån. Det samme gælder i ejendomme, hvor ejeren på
tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til
erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form
af rentebidrag.«.
§ 59
- - -
Stk. 3. Forbedringsarbejder på ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er
ejerboliger eller ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om
boligbyggeri, af institutioner som nævnt i kapitel 11 og 12 i samme lov, af
en kommune eller af en privat andelsboligforening, finansieres med indekslån.
Den samme gælder ejendomme, som på tilsagstidspunktet overvejende anvendes
til erhvervsformål af ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn
om ydelsesstøtte i form af rentebidrag og afdragsbidrag samt erstatning.
- - -
47. I § 59, stk. 4, ophæves 2. pkt., og 4. pkt.
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af
rentebidrag og ydelsesbidrag.«.
§ 59
- - -
Stk. 4. I andre ejendomme end, der er nævnt i stk. 3, kan den del af de
støtteberettigede udgifter, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje-
eller brugsværdi, efter ejerens valg finansieres med indekslån eller
norminallån. Den resterende del af de støtteberettigede udgifter finansieres
med indekslån. I ejendomme, som ejes af en kommune, og som inden et år efter
tidspunktet for byfornyelsesarbejdernes afslutning overdrages til andre ejere
end de i stk. 3 nævnte, kan de i 1. pkt. nævnte udgifter efter erhververens
valg ligeledes finansieres med indekslån eller nominallån.
Kommunalbestyrelsen kan give tilsag om ydelsesstøtte.
- - -
48. § 59, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den del af de støtteberettigede udgifter, der ikke
er omfattet af stk. 3 og 4, finansieres med et særskilt indekslån.
Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af rente- og
afdragsbidrag. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på ejerboliger og
erhvervsejendomme som nævnt i stk. 3, 2. pkt.«.
49. I § 60, stk. 2, 3. pkt., og i § 60a, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis
huslejenævnet«.
§ 60
- - -
Stk. 2. For udlejningsejendomme er det et vilkår for udbetaling af
ydelsesstøtte, at der tingslyses deklaration om, at kommunalbestyrelsen, i
København magistraten, skal godkende lejen efter forbedringens udførelse samt
senere lejeforhøjelser. Dette gælder dog ikke lejeforhøjelser som følge af
stigende skatter og afgifter efter bestemmelserne i lov om leje, ordinære
stigninger i afdraget på indekslånet, eller aftrapning af ydelsesbidrag, jf.
§ 59 b, stk. 3 og 4. Såfremt lejeforhøjelsen er indbragt for
byfornyelsesnævnet, jf. § 60 a, stk. 4, træder nævnets afgørelse i stedet for
kommunalbestyrelsens godkendelse. Deklarationen skal respekteres af ejere og
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår
retten er stiftet.
- - -
§ 60 a
- - -
Stk. 5. Er sag indbragt for byfornyelsesnævnet, kan udlejeren, indtil
nævnets afgørelse foreligger, oppebære den varslede lejeforhøjelse som en
foreløbig lejeforhøjelse. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med nævnets
afgørelse. Byfornyelsesnævnet kan dog bestemme, at udlejeren kun kan oppebære
et mindre beløb, indtil nævnets kan truffet sin afgørelse.
- - -
50. I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »I« til: »For
lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, i«.
§ 60
- - -
Stk. 3. I udlejningsejendomme fastsættes lejens størrelse efter princippet
om omkostningsbestemt leje, jf. kap. II i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene. Dette gælder dog ikke for lejeforhold i ejendomme, som ved
lejemålets indgåelse ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om
boligbyggeri, eller af institutioner som nævnt i kap. 11 og 12 i lov om
boligbyggeri. Lejen kan som følge af forbedringen forhøjes efter reglerne i §
58 i lov om leje, idet ved bestemmelsens anvendelse tages hensyn til
finansieringen og den til lånet ydede støtte. Ordinære stigninger i
indekslåneydelsen med fradrag af rentebidrag udlignes på lejligheder og
lokaler i ejendomme efter reglerne i § 50 i lov om leje. Stigninger i
lejernes betaling som følge af reguleringen af grundydelsen efter § 59 b,
stk. 3 og 4, udlignes efter de samme regler.
- - -
51. I § 60, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »Lejen«:
»i lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse,».
§ 60
- - -
Stk. 4. Lejen i udlejningsejendomme, der forbedres efter reglerne i denne
lov, skal, selv om ejeren ikke ønsker at modtage ydelsesstøtte i form af
rentebidrag eller ydelsesbidrag, beregnes, som om nominallån er optaget og
ydelsesbidrag ydet. Deklaration som nævnt i stk. 2 skal lyses på ejendommen.
Lejen kan dog ikke overstige den leje, som på erhvert tidspunkt ville kunne
beregnes efter principperne om omkostningsbestemt leje i kap. II i lov om
midlertidig regulering af boligsforholdene.
- - -
52. I § 60, stk. 5, ændres »§ 59, stk. 5« til: »§ 63
b«.
§ 60
- - -
Stk. 5. I det omfang rentebidrag og ydelsesbidrag bringes til ophør. jf. §
59, stk. 5, kan stigningen i lejernes betaling efter boligministerens nærmere
bestemmelse helt eller delvis udlignes på lejlighederne og lokalerne i
ejendommen efter reglerne i § 50 i lov om leje.
53. § 60 a, stk. 4, 1. pkt., ophæves og istedet indsættes:
»Det første krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 og den første
lejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse kan af enhver
lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, der er omfattet af kravet,
indbringes for byfornyelsesnævnet, med mindre ejendommen er omfattet af
bestemmelserne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.«.
§ 60 a
- - -
Stk. 4. Krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 kan af mindst 1/4 af de
lejere i ejendommen, der er omfattet af kravet, indbringes for
byfornyelsesnævnet. Indbringelsen skal ske senest 6 uger efter, at kravet om
lejeforhøjelse er modtaget.
- - -
54. I § 60a stk. 5, 3. pkt., indsættes efter
»Byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis huslejenævnet«.
§ 60 a
- - -
Stk. 5. Er sag indbragt for byfornyelsesnævnet, kan udlejeren, indtil
nævnets afgørelse foreligger, oppebære den varslede lejeforhøjelse som en
forløbig lejeforhøjelse. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med nævnets
afgørelse. Byfornyelsesnævnet kan dog bestemme, at udlejeren kun kan oppebære
et mindre beløb, indtil nævnets har truffet sin afgørelse.
- - -
55. § 60c ophæves.
§ 60 c. Byfornyelsesnævnet afgiver efter anmodning fra en
kommunalbestyrelse vejledende udtalelser om lejeforhøjelsens størrelse efter
§ 60.
56. I § 62, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis lejeforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i udlejningsejendomme medfører, at lejen kommer til at overstige
det lejedes værdi, eller hvis boligafgiftsforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i private andelsboligforeninger medfører, at boligafgiften
kommer til at overstige brugsværdien.«.
§ 62. Overstiger de støtteberettigede udgifter til forbedringsarbejder,
jf. § 59, stk. 2, forøgelsen i ejendommens leje- eller brugsværdi, yder
kommunalbestyrelsen som led i finansieringen ydelsesstøtte i form af
afdragsbidrag eller erstatning.
- - -
57. § 62, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger
ydes støtten i form af afdragsbidrag, der udgør afdraget på det i § 59, stk.
5, nævnte indekslån. Kommunalbestyrelsen kan for andelsboligforeninger
fastsætte en brugsværdi før forbedringen svarende til lejeværdien for
tilsvarende hus eller husrum. § 59a, stk. 2, om udbetaling af rentebidrag
finder tilsvarende anvendelse for afdragsbidrag.«.
§ 62
- - -
Stk. 2. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger ydes støtten i
form af afdragsbidrag, der udgør forskellen mellem rentebidraget og ydelsen
på så stor en del af indekslånet, at lejen henholdsvis boligafgiften kan
nedbringes, så den svarer til leje- og brugsværdien. § 59 a, stk. 2, om
udbetaling af rentebidrag finder tilsvarende anvendelse for afdragsbidrag.
- - -
58. I § 63, stk. 3, indsættes efter »58,»: »eller
som staten har ydet efter § 58 a,».
§ 63
Stk. 3. Ved enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte lejligheder bortfalder
støtten, herunder eventuel garanti for lån, som kommunalbestyrelsen har ydet
efter § 58, og en til de eventuel ydede afdragsbidrag svarende andel af
lånets indekserede hovedstol forfalder som pligtig ydelse i låneforholdet og
refunderes kommune og stat med halvdelen til hver. Er lejligheden udlejet på
salgstidspunktet, kan lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald, og
deklarationen efter § 60, stk. 2, kan ikke aflyses.
59. Efter § 63 indsættes:
» § 63a. I enfamiliehuse, som på tilsagnstidspunktet er
udlejede, og i tofamiliehuse, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet bebor den
ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme, jf. dog §
63b.
§ 63b. Ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle,
husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år,
eller livsarving ophører udbetaling af den ydelsesstøtte, som er nævnt i §
59, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved afhændelse af tofamiliehuse som nævnt i § 63a til andre end
medejer, ægtefælle, husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med
i de sidste 5 år, eller livsarving ophører den ydelsesstøtte, der er nævnt i
§ 59, stk. 3 og 4, til den del af ejendommen, som ejeren bebor.
Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 63a selv helt
eller delvis tager det udlejede i brug, ophører den ydelsesstøtte, der er
nævnt i § 59, stk. 3 og 4, til den ibrugtagne del.
Stk. 4. Boligministeren kan iøvrigt helt eller delvis bringe udbetaling af
ydelsesstøtte i form af rentebidrag og ydelsesbidrag til ophør, såfremt
ejendommens økonomi forbedres.«.
60. I § 64, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 5,» til: »§
63 b, stk. 4«.
§ 64
- - -
Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter
stk. 2 senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan
boligministeren, når betingelserne i § 59, stk. 5, er opfyldt, forlange, at
erstatningen tilbagebetales helt eller delvis med et tillæg, der svarer til
ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum.
- - -
61. I § 64 a indsættes efter »63«: », 63 a-63
b«, og efter »byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog
stk. 2«.
64 a. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 59, 60. 62, 63 og 64,
stk. 1, kan af ejeren indbringes for byfornyelsesnævnet.
62. I § 64a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
63. I § 69, stk. 2 og 6, indsættes efter
»byfornyelsesforsøg«: »og boligforbedringsforsøg«.
§ 69
- - -
Stk. 2. Boligministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at
træffe beslutning om byfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder
til byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt ydes statsstøtte til.
- - -
Stk. 6. Boligministeren kan for byfornyelsesforsøg efter stk. 2 og 3
forhøje refusionen efter § 66, stk. 3, fra 50 pct. og indtil 100 pct. for så
vidt angår de særlige forsøgsudgifter.
- - -
64. I § 69, stk. 7, indsættes efter »byfornyelsesforsøg«:
», boligforbedringsforsøg«.
§ 69
- - -
Stk. 7. Efter boligministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til
byfornyelsesforsøg og mindre byggetekniske forsøg med byfornyelse omfattende
udgifter, hvortil der ikke kan ydes refusion efter § 66, stk. 3.
65. I § 71, stk. 5, ændres »lejerforeningen« til:
»lejerforeninger«.
§ 71
- - -
Stk. 5. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almennyttige
boligselskaber, jf. lov om boligbyggeri, erstattes det efter indstilling af
grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af et medlem, der
vælges efter indstilling af de pågældende boligselskaber i kommunen, og det
efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et medlem, der vælges
efter indstilling af afdelingsbestyrelserne i de almennyttige boligselskaber
i kommunen.
- - -
66. I § 73 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Når fristen for et i medfør af stk. 1 nedlagt forbud
er 5 år eller derover kan ejeren eller en panthaver eet år før forbuddet
træder i kraft, og inden det er trådt i kraft, forlange, at
kommunalbestyrelsen optager spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny
beslutning. Skønner kommunalbestyrelsen, at fortsat benyttelse ud over den
oprindelige frist ikke er uforsvarlig, kan den fastsætte en ny frist for
benyttelsens ophør. Fristen kan højst være ialt 15 år, regnet fra forbuddets
nedlæggelse.«.
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
67. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 7-9«
til: »stk. 8-10«.
68. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«, og »stk. 7-9« ændres til: »stk.
8-10«.
69. I § 73, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, ændres »Stk.
7« til: »Stk. 8«.
§ 73.
- - -
Stk. 4. Skrivelsen til ejeren skal desuden indeholde en beskrivelse af de
forhold, der begrunder kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og
§ 75.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på
ejendommen samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det
tinglyste forbud, af hvilket ejeren skal have genpart, skal indeholde
oplysning om, at prioritetsmuligheden er indskrænket i medfør af stk. 7-9.
Stk. 6. Forbud i medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår
retten er stiftet.
Stk. 7. En ejendom, på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må
ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.
Stk. 8. Stk. 7 kan fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,
1) såfremt kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller
2) såfremt der foreligger et godkendt forbedringsforslag, jf. § 75.
Stk. 9. Stk. 7 finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov om
sanering eller efter reglerne i denne lov.
70. I § 74 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Naboejere har ret til at få dækket rimelige udgifter
til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter
på naboejendomme, som ejeren af en ejendom, der er påbudt nedrevet, ikke er
pligtig at betale, har naboejeren ret til at få dækket efter denne lovs § 57.
Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
71. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve
kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der på ejendommen tinglyses en
deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter
kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter byfornyelsesloven, og at
kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen skal respekteres af
ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.«.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
72. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
73. I § 75, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1-5«
til: »Stk. 1-6«.
§ 75.
- - -
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-3 skal meddeles
ejeren skriftligt og indeholde oplysningom klageadgangen, jf. § 76.
Beslutning efter stk. 3 skal tillige meddeles lejerne. § 9, stk. 1, 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt ophæve forbud, hvis den finder,
at ejendommens forhold er i overensstemmelse med bygningslovgivningen.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er
nedlagt i medfør af boligtilsynsloven.
74. I § 76, stk. 1, ændres »§ 77« til: »dog stk.
3«, og i stk. 2 indsættes efter »ejendommen«: »,
jf. dog stk. 3«.
§ 76. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere,
lejere af erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller
mindst 1/4 af ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen,
indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. § 77.
Stk. 2. Kondemneringer og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for
nævnet af panthavere i ejendommen.
75. I § 76 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 og 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter
spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat
bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«.
76. § 79, 3. pkt., affattes således:
»Vederlag til formanden betales af staten.«.
§ 79. Amtsrådet henholdsvis hovedstadsrådet skal stille de fornødne
lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til
dette. Amtskommunen henholdsvis hovedstadsrådet afholder udgifter, som
nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v. og formandens og
medlemmerne udlæg i anledning er hvervet. Der kan tillægges formanden og de
øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed.
77. I § 79 indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag som betales af
amtskommunen, i København og Frederiksberg kommuner dog af kommunen. ».
78. I § 83 a indsættes efter »herunder regler«: »om
nævnets kompetence samt«.
§ 83 a. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnets
virksomhed, herunder regler om, at nævnsformanden alene uden deltagelse af
nævnets øvrige medlemmer træffer afgørelse i formalitetsspørgsmål.
79. § 84, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder
kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven.
Afgørelser efter § 24, stk. 1-3, § 43, stk. 1, § 64a, stk. 1, og § 76, stk. 1
og 2, kan kun indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af
loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.
Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 84. Byfornyelsesnævnets afgørelse kan parterne, herunder
kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven.
Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse
er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade, at
sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgningen
herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal
sag dog anlægges inden 4 uger.
- - -
80. I § 84, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes i 1. pkt.
efter »boligretten«: »med de begrænsninger, som følger af stk.
1,», og i 2. pkt. ændres »Stk. 2 og 3« til: »Stk.
3 og 4«.
§ 84
- - -
Stk. 4. Har byfornyelsesnævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af
fristen herfor i § 83, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten
uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
- - -
81. I § 87, stk. 1, indsættes efter »§ 30, stk. 1,»:
»§ 30 a,», »stk. 11« ændres til: »stk. 12«, og
»§ 74, stk. 5« ændres til: »§ 74, stk. 6«.
§ 87. Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende
ejendom for beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 22, stk. 2, § 30,
stk. 1, § 33, stk. 5, jf. § 22, § 72, stk. 4, § 73, stk. 11, og § 74, stk. 5,
2. pkt., har udredet forskudsvis. Beløbene har samme fortrinsret som
kommunale ejendomsskatter.
82. I § 88, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »i medfør af«:
»§ 30 a,».
§ 88. Med bøde straffes den som
1) ikke orienterer lejerne og eventuelle beboerrepræsentanter som angivet
i § 19, stk. 3 og 4, § 25, stk. 5, og § 33, stk. 5,
2) ikke underrettet kommunalbestyrelsen om lejernes indsigelser som
angivet i § 19, stk. 5, og § 33, stk. 5,
3) undlader at foretage anmeldelse af en ledig eller ubeboet lejlighed,
jf. § 43,
4) i strid med § 43 undlager at udleje til en person, der er anvist af
kommunen,
5) i strid med § 43 udlejer til en anden lejlighedssøgende,
6) lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens
anvisning har pligt til at udleje til en anden lejligssøgende,
7) opkræver højere leje end den, der er fastsat efter § 60,
8) i strid med et forbud efter § 48, stk. 3, 2. pkt., anvender betegnelsen
byfornyelsesskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forvensles
hermed,
9)undlader at efterkomme et i medfør af § 72, stk. 1, § 73, stk. 1, eller
§ 74, stk. 1 og 2 meddelt påbud eller forbud,
10) undlader at afgive begærede oplysninger, jf. § 86, stk. 1.
83. I § 88, stk. 1, indsættes efter nr. 9:
»10) overtræder en i medfør af § 75, stk. 4, tinglyst
deklaration,».
Nr. 10 bliver herefter nr. 11.
84. I § 90, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 20a,
stk.«: »5,».
§ 90
- - -
Stk. 4. Lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983,
ophæves den 31. december 1984. Loven bevarer dog, med undtagelse af § 13,
stk. 1, 2. pkt., § 20 a, stk. 6 og 7, §§ 55-64 b og § 66, stk. 1, nr. 2-5, og
stk. 3-5, sin gyldighed for så vidt angår saneringsplaner, der er vedtaget
inden denne dato og senere ændringer i eller tillæg til disse planer.
- - -
85. I § 90 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20a,
stk. 3, i lov om sanering kan beboerne vælge at danne en privat
andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i
lov om boligbyggeri. § 14, stk. 7-9, finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 7-13 bliver herefter 8-14.
86. I § 90, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8«
til: »stk. 9«.
87. I § 90, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10«
til: »stk. 11«.
§ 90.
- - -
Stk. 9. Efter anmodning fra en kommunalbestyrelse kan boligministeren
godkende, at der opføres ny bebyggelse på ejendomme, overtaget af
kommunalbestyrelsen efter § 16 i lov om sanering, uanset at der ikke er
godkendt en saneringsplan, der omfatter ejendommen. Bestemmelserne i stk.8,
sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Uanset bestemmelserne i § 8, stk. 1, og § 33, stk. 1, kan en
kommunalbestyrelse søge boligforbedringer efter kap. III gennemført på
ejendomme, der tidligere har været omfattet af vedtagne saneringsplaner,
eller hvortil der efter § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om sanering, er ydet lån.
Såfremt ejendommene ejes af kommunen eller af et sanerings- eller
byfornyelsesselskab, og boligforbedring af disse ejendomme ikke skønnes
rimelig, kan kommunalbestyrelsen med boligministerens godkendelse beslutte at
nedrive bygningerne. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter 1. eller 2.
pkt., kan den efter § 66, stk. 3, jf. § 57, under udgifterne medtage
eventuelle tab på de pågældende bygninger i højst 10 år efter
saneringsplanens vedtagelse.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter til dækning af tab ved
afhændelse af ejendomme, hvortil der efter § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om
sanering er ydet lån, og kan medtage sådanne udgifter i udgifterne til
byfornyelse, jf. § 57. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan
boligministeren endvidere godkende, at bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse på tab ved afhændelse af ejendomme som nævnt i § 47, stk. 1, nr.
3, i lov om sanering og på de i § 47, stk. 1, nr. 4, i samme lov nævnte
udgifter. Stk. 10, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere godtgøre udgifter, afholdt af godkendte
sanerings- eller byfornyelsesselskaber til forberedelse af sanering eller
byfornyelse, vedrørende områder, hvor kommunalbestyrelsen vedtager en
byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning, og medtage disse udgifter i
udgifterne til byfornyelse, jf. § 57.
88. I § 90, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 2,»
til: »stk. 1,».
§ 90
- - -
Stk. 12. Er de arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 2, i lov om sanering,
bestemt i saneringsplaner, som er vedtaget 1. juli 1983 eller senere eller
bestemt i senere ændringer i eller tillæg til disse planer, finder §§ 58 a,
59 og 62 tilsvarende anvendelse.
- - -
89. I § 90 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som
nyt stykke:
» Stk. 14. Er der meddelt tilsagn om rentesikring til de
arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 1, i lov om sanering, bestemt i en
saneringsplan vedtaget før 1. juli 1983 eller bestemt i ændringer i eller
tillæg til disse planer, kan ejeren, indtil den offentlige støtte er endelig
fastsat, vælge, om støtten skal ydes efter reglerne i §§ 21 og 32 og kap. X i
lov om sanering eller efter reglerne i denne lovs kap. VII.«.
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
90. I § 90 indsættes som stk. 16-19:
»Stk. 16. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af lov om sanering
skal, med mindre afhændelse sker i medfør af samme lovs §§ 20 a-20 e, søges
afhændet ved offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte en anden afhændelsesmåde.
Stk. 17. Er en ejendom, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, helt
eller delvis rømmet, finder § 30 a, § 87, stk. 1, og § 88, stk. 1, nr. 9,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 18. Udbetaling af rentesikring efter § 52 i lov om sanering ophører
ikke, hvis en ejerbolig, hvortil der er ydet rentesikring, afhændes til en
medejer eller et husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i
de sidste 5 år.
Stk. 19. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
færdiggøre saneringsplaner, jf. stk. 4, 2. pkt., og herunder godkende eller
endelig vedtage tillæg til saneringsplaner, samt berigtige endelige
saneringsregnskaber. Boligministeren kan endvidere fastsætte en endelig frist
for afslutning af saneringer og berigtigelse af endelige regnskaber, herunder
regler om nedsættelse eller bortfald af statsstøtten, hvis disse frister
overskrides.«.
91. § 92 ophæves.
§ 92. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget med henblik
på vedtaget i folketingsåret 1988-89.
§ 2
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986 som ændret senest ved § 1 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. Ydes der lån til ejendomme som nævnt i § 59, stk. 4, i lov
om byfornyelse og boligforbedring, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et
beløb, der svarer til de udgifter, der omhandles i § 59, stk. 4, i den nævnte
lov.«.
§ 10
- - -
Stk. 13. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede
realkreditlån, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb, der svarer
til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og boligforbedring
nævnte udgifter.
- - -
§ 3
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 5, ændres »§ 2, stk. 4,» til: »§ 59,
stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring,».
§ 1
- - -
Stk. 5. Panteretten for lån til det i § 2, stk. 4, nævnte formål, hvortil
der er ydet eller ydes offentlig garanti, rykker uden særskilt påtegning
tilbage for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendom.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-14 bliver herefter stk. 4-13.
§ 2
- - -
Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede udgifter,
jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der ikke dækkes af
lån i private udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 13, i lov om
realkreditinstitutter.
§ 4
I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
» § 18 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der mere end midlertidigt er ubenyttet, påbud om at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i
besiddelse af uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden den fastsatte frist,
kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre på ejerens bekostning.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen
er opført.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
2. I § 20 indsættes efter »§ 18«: »og § 18 A«.
§ 20. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold
til loven hjemlet adgangen til en ejendom og til at gennemføre en afspærring
og rømming efter § 18. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand
efter forhandling mellem boligministeren og justitsministeren.
3. I § 23 , stk. 1, udgår »og § 16 A, stk. 4,» og istedet
indsættes: »§ 16 A, stk. 4, og § 18 A, stk. 4,».
§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. dog § 12, stk. 7, og § 16 A,
stk. 4, kan påklages til amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner
til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af
loven eller af en i medfør af den fastsat bestemmelse. Påklage kan endvidere
tillades, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig
interesse eller videregående betydelige følger for klageren.
- - -
4. I § 29 indsættes efter »§ 18, stk. 2,»: »§ 18 A,
stk. 2,».
§ 29. Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1, og beløb, som kommunalbestyrelsen
i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i
den pågældende ejendom. Gebyrerne og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold
til § 18, stk. 2, eller § 14, jf. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har
samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten
for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen.
Tingslysningen er dog uden betydning for fortrinsretten gyldighed.
5. Efter § 31 B indsættes:
»§ 31 C. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
udøve de beføjelser, der ellers tilkommer Boligministeriet i henhold til
deklarationer eller servitutter pålagt en ejendom i medfør af tidligere
byggelovgivning.«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989, dog har § 1, nr. 76,
virkning fra 1. januar 1989.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter ved bekendtgørelse ikrafttrædelsen af §
1, nr. 1, vedrørende kravene til lejlighedens størrelse og indretning. Indtil
da gælder § 3, stk. 1, nr. 7 og 8, i lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli
1987 om byfornyelse og boligforbedring.
Bilag 2
Folketingets forhandliger vedrørende lov om byfornyelse og boligforbedring
Folketingsåret 1979-80.
Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.
A. 3835, B. 945, B. 1227, 1531, C. 587.
Ikke instillet til kgl. stadfæstelse.
Folketingsåret 1981-82.
Sp. 372, 611, 7749 og 8749.
A. 855, B. 975, 1207, C. 611.
Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidenden nr. 300).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.
A. 2225, B. 1051, C. 291.
Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 139).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 6712, 7311, 10770 og 11073.
A. 3825, B. 1725, C. 593.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 5967, 6660, 12148 og 12502.
A. 3693, B. 1979, C. 1031.
Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10 juni 1987 (Lovtidende nr. 379).
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter
Folketingsåret 1980-81.
Sp. 65, 342, 939, 1379.
A. 27, B. 15, 91, C. 5.
Loven stadfæstet 5. november 1980 (Lovtidende nr. 48).
Sp. 4514, 5094, 5410, 5750.
A. 2855, B. 317, C. 323.
Loven stadfæstet 18. februar 1981 (Lovtidende nr. 56).
Sp. 7773, 7994, 8443, 8830.
A. 4407, B. 501, C. 455.
Loven stadfæstet 1. april (Lovtidende nr. 146).
Folketingsåret 1981-82 (1. samling).
Sp. 64, 369, 370, 750.
A. 757, B. 155.
A. 757, B. 155.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 374, 657, 1419, 1939.
A. 983, B. 43, C. 39.
Loven stadfæstet 17. februar 1982 (Lovtidende nr. 33).
Sp. 2411, 3245, 4145, 4550.
A. 3177, B. 293, C. 169.
Loven stadfæstet 31. marts 1982 (Lovtidende nr. 114).
Sp. 8028, 8418, 8812, 9070.
A. 5177, B. 1709, 1759, C. 797.
Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 298).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 3314, 4096, 5564, 5957.
A. 1697, B. 915, C. 235.
Loven stadfæstet 2. marts 1983 (Lovtidende nr. 97).
Sp. 9877, 10410, 11609, 12017.
A. 4075, B. 1541, C. 513.
Loven stadfæstet 1. juni 1983 (Lovtidende nr. 219).
Folketringsåret 1983-84 (2. samling).
Sp. 83, 276, 1795, 2272.
A. 1, B. 143, C. 55.
Loven stadfæstet 28. marts 1984 (Lovtidende nr. 111).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 8060, 8068, 8448, 8497.
A. 4203, B. 1073, 1155, C. 303.
Loven stadfæstet 31. marts 1985 (Lovtidende nr. 126).
SAp. 8902, 9247, 10800, 11070.
A. 4775, B. 1895, C. 625.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 249).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 3633, 3870, 4050, 4622.
A. 2411, B. 395, C. 117.
Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 579).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 76, 496, 763, 1077.
A. 115, B. 69, 195, C. 29.
Loven stadfæstet 17. oktober 1986 (Lovtidende nr. 691).
Sp. 2522, 2949, 4418, 4814.
A. 2021, B. 377, C. 211.
Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 931).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1987-88.
Sp. 780, 1104, 3910, 4235.
A. 887, B. 139, C. 109.
Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 860).
Folketingsåret 1987-88 (2. samling).
Sp. 209, 347, 968, 1127.
A. 539, B. 305, 353, C. 165.
Loven stadfæstet 6. juli 1988 (Lovtidende nr. 374).
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om indeksregulerede
realkreditlån
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 689, 970, 2969, 3519.
A. 1535, b. 137, 269, C. 127.
Loven stadfæstet 17. marts 1982 (Lovtidende nr. 81).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 9507, 10088, 11005, 11280.
A. 4025, B. 1419, C. 417.
Loven stadfæstet 25. maj 1983 (Lovtidende nr. 193).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 7976, 8763, 10774, 11061.
A. 4117, B. 1669, 2199, C. 621.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 247).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 2522, 2949, 4418, 4814.
A. 2021, B. 377, C. 211.
Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 931).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr., 379).
Folketingsåret 1987-88.
Sp. 780, 1104, 3910, 4235.
A. 887, B. 139, C. 109.
Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 860).
Folketingsåret 1987-88 (2. samling).
Sp. 209, 347, 968, 1167.
A. 539, b. 305, 353, C. 165.
Loven stadfæstet 6. juni 1988 (Lovtidende nr. 374).
Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven
Folketingsåret 1974-75 (2. samling).
Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.
A. 2833, B. 747, C. 489.
Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).
Folketingsåret 1975-76.
Sp. 3639, 5011, 8608, 8807.
A. 2465, B. 897, C. 401.
Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).
Folketingsåret 1976-77 (1. samling).
Sp. 1873, 2804.
A. 1839.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1976-77 (2. samling).
Sp. 288, 903, 4831, 4995.
A. 1269, B. 515, C. 287.
Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).
Folketingsåret 1977-78.
Sp. 138, 336, 3132, 3577.
A. 433, B. 59, C. 103.
Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).
Folketingsåret 1978-79.
Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.
A. 3297, B. 793, C. 398.
Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 64, 761, A. 145.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 374, 666, 2268, 2895.
A. 1017, B. 67, C. 85.
Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling).
Sp. 933, 1767, 4324, 4825.
A. 1485, B. 309, C. 169.
Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).
Efter 2. behandling den 2. maj 1989
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af
21. juli 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
»En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige
opfylde følgende kvalitetsnormer:
1) Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder
brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og
gasinstallationer skal være i forsvarlig stand.
2) Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være
tætte og i god stand.
3) Facadebehandling og andre udvendige arbejder skal være foretaget under
hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens
forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealet omkring bygningen.
4) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder, og
energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende
foranstaltninger.
5) Bygningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold
skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet.
6) Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom.
7) Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning om
gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1, såfremt sundheds- og
brandfarlige forhold, jf. § 70, er afhjulpet eller afhjælpes senest i
forbindelse hermed.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
3. § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
de i stk. 1 omhandlede overordnede kvalitetsnormer samt om en prioriteret
rækkefølge for kvalitetsnormernes opfyldelse.«
4. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk.
3«.
5. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«, og i 2. pkt. udgår »dog«, og efter
»ejendommen« indsættes: », jf. dog § 14, stk. 3«.
6. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk.
3 og 4«.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »kap. II«: », jf.
dog § 7 b«.
8. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 3, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen anvende
bestemmelserne i kap. VIII, såfremt der 3 år efter offentliggørelsen i medfør
af § 9, stk. 1, orienteringen i medfør af § 33, stk. 2, eller 5 år efter et
forbud i medfør af § 12, stk. 3, ikke er vedtaget en beslutning efter kap. II
eller kap. III, der omfatter den omhandlede ejendom, og ejendommen ikke
længere påregnes omfattet af en sådan beslutning.«
9. I § 7, stk. 1, nr. 3, udgår »stk. 1,», og i nr.
5, der bliver nr. 6, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-4 og
7«.
10. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ombygning af erhvervsejendomme til beboelse, såfremt erhvervet er
nedlagt og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og
såfremt bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget til
boliger.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
11. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive rækkefølgen for
gennemførelsen af ovennævnte foranstaltninger samt anføre, hvornår disse
forventes afsluttet.«
12. I § 7 a, stk. 4, § 9, stk. 2 og 6 og § 33, stk.
3, ændres »2 måneder« til: »8 uger«.
13. I § 7 a, stk. 5, § 9, stk. 7, 1. pkt., og § 33, stk. 4,
ændres »1 måned« og to steder »en måned« til: »4
uger«.
14. Efter § 7 a indsættes:
» § 7 b. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen
inden for de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove til
forbedringer efter kap. III, beslutte at søge gennemført boligforbedringer
efter dette kapitel, såfremt forbedringerne ikke skønnes at ville stride mod
en kommende byfornyelsesbeslutning.«
15. I § 13 ændres »tidsfølge« til:
»rækkefølge«.
16. § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
17. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller
begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som
efter § 3 er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering
af elevator eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af
lejlighederne.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
18. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4, 6,
7 og 8« til: »jf. stk. 5, 7 og 8«.
19. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
20. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7«
til: »stk. 8«.
21. I § 14, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9«
til: »stk. 10«.
22. § 15, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»§ 14, stk. 6-11, finder tilsvarende anvendelse, såfremt begæring om
overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af kommunens tilbud
efter § 14, stk. 5.«
23. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
24. Efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov
skal, medmindre afhændelse sker i medfør af §§ 14-18, søges afhændet ved
offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en
anden afhændelsesmåde.«
25. § 19, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) foranstaltninger til opfyldelse af de i § 3, stk. 1, nr. 4,
nævnte normer om tidssvarende opvarmningsmuligheder,».
26. I § 24, stk. 1, indsættes efter »7 a,»: »7
b,», og »stk. 3-8« ændres til: »stk. 4-9«, og efter
»byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog stk. 4«.
27. I § 24, stk. 2 og 3, indsættes efter
»byfornyelsesnævnet«: », jf. dog stk. 4«.
28. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1-3 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål
om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
30. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der er omfattet af en beslutning i henhold til § 7, § 7 a eller §
32, påbud om inden en fastsat frist at træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt
ejendommen er helt eller delvis rømmet efter § 36 eller i øvrigt ikke
benyttes.
Stk. 2. Foranstaltningerne efter stk. 1 kan bestå i midlertidig udlejning
af lokalerne i ejendommen eller i forsvarlig afspærring. Såfremt der efter §
7 eller § 7 a er truffet beslutning om nedrivning af ejendommens bygninger,
kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at der straks iværksættes
foranstaltninger med henblik på nedrivning.
Stk. 3. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden den
fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for
ejerens regning. Ved påbud om midlertidig udlejning finder § 48, stk. 3 og 4,
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene tilsvarende
anvendelse.«
31. I § 31, 1. pkt., indsættes efter »gennemførelse«:
»samt om ændring af allerede vedtagne beslutninger«.
32. I § 31, 2. pkt., ændres »herunder« til:
»endvidere«.
33. Efter § 31 indsættes i kapitel II:
»§ 31 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en
byfornyelsesbeslutning helt eller delvis kan undtages fra reglerne i § 5,
stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr. 1,
og § 56, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Byfornyelsesbeslutningen omfatter højst 20 boliger og højst et areal på
6000 m2 og
2) ejerne og flertallet af de eventuelle lejere i de enkelte ejendomme har
skriftligt tilkendegivet deres accept af forslaget til
byfornyelsesbeslutning.«
34. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i«: »§
7 b og«, og i stk. 2 indsættes efter »§ 7, stk. 1, nr.
4«: »og 5«.
35. I § 36, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Udlejerens opsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk.
3. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige
indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter lov om leje §§ 88-90.
Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.«
36. I § 36, stk. 3, 2. pkt., ændres »lejefristens« til:
»lejerfristens«.
37. I § 36, stk. 5, indsættes efter
»taksationsmyndighederne«: », jf. lov om offentlige
veje«.
38. I § 43, stk. 1, ophæves sidste pkt., og i stedet
indsættes:
»Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 42, stk. 7-10, kan
indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
39. I § 44, stk. 1, og § 44 a, stk. 1, ændres »3
måneder« til: »6 måneder«.
40. I § 56, stk. 8, indsættes efter »der«: »beregnet
på kontantbasis«.
41. § 56, stk. 9, 1. pkt., ophæves.
42. Efter § 56 indsættes i kapitel VI:
» § 56 a. Skal kommunalbestyrelsen efter en beslutning efter
denne lov råde over en ejendom, er ejeren af ejendommen berettiget til
godtgørelse af afholdte rimelige udgifter til sikring af ejendommen efter §
30 a.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til
behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 udbetales af kommunen.«
43. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter det tidspunkt, hvor den
forhøjede boligudgift første gang skal betales.«
44. I § 58, stk. 1, ændres »og senere« til: »samt
yde garanti for senere«, og efter »stk. 4,» udgår »1. og
3. pkt.,».
45. I § 58, stk. 2, ændres »lån« til:
»byggelån«.
46. I § 58 a, stk. 1, ændres »stk. 4, 2. pkt.« til:
»stk. 5«.
47. § 59, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er
ejerboliger eller ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om
boligbyggeri, af institutioner som nævnt i kap. 11 og 12 i samme lov, af en
kommune eller af en privat andelsboligforening, finansieres den del af de
støtteberettigede udgifter, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- og
brugsværdi, med indekslån. Det samme gælder i ejendomme, hvor ejeren på
tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til
erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form
af rentebidrag.«
48. I § 59, stk. 4, ophæves 2. pkt., og 4. pkt.
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af
rentebidrag og ydelsesbidrag.«
49. § 59, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den del af de støtteberettigede udgifter, der ikke
er omfattet af stk. 3 og 4, finansieres med et særskilt indekslån.
Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af rente- og
afdragsbidrag. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på ejerboliger og
erhvervsejendomme som nævnt i stk. 3, 2. pkt.«
50. I § 60, stk. 2, 3. pkt., og i § 60 a, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis
huslejenævnet«.
51. I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »I« til: »For
lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, i«.
52. I § 60, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »Lejen«:
»i lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse,».
53. I § 60, stk. 5, ændres »§ 59, stk. 5« til: »§ 63
b«.
54. § 60 a, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Det første krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 og den første
lejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse kan af enhver
lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, der er omfattet af kravet,
indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er omfattet af
bestemmelserne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.«
55. I § 60 a, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter
»Byfornyelsesnævnet«: »henholdsvis huslejenævnet«.
56. § 60 c ophæves.
57. I § 62, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis lejeforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i udlejningsejendomme medfører, at lejen kommer til at overstige
det lejedes værdi, eller hvis boligafgiftsforhøjelsen for de gennemførte
forbedringer i private andelsboligforeninger medfører, at boligafgiften
kommer til at overstige brugsværdien.«
58. § 62, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger
ydes støtten i form af afdragsbidrag, der udgør afdraget på det i § 59, stk.
5, nævnte indekslån. For private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen ved
fastsættelsen af brugsværdien før forbedring bortse helt eller delvis fra
boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 18 måneder før
bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, og som overstiger
lejeværdien for tilsvarende hus eller husrum. For boliger ejet af et
almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, kan
kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af leje- og brugsværdien før forbedring
bortse fra boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 18 måneder før
bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, og som overstiger den leje,
der kan opkræves efter § 7 i lov om boligbyggeri. For private
udlejningsboliger kan kommunalbestyrelsen som led i udmålingen af den
offentlige støtte indbringe lejeforhøjelser, som er gennemført indtil 18
måneder før bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, for huslejenævn
henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi.
§ 59 a, stk. 2, om udbetaling af rentebidrag finder tilsvarende anvendelse
for afdragsbidrag.«
59. I § 63, stk. 3, indsættes efter »58,»: »eller
som staten har ydet efter § 58 a,».
60. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. I enfamiliehuse, som på tilsagnstidspunktet er
udlejede, og i tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet bebor den
ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme, jf. dog §
63 b.
§ 63 b. Ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle,
husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år,
eller livsarving ophører udbetaling af den ydelsesstøtte, som er nævnt i §
59, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved afhændelse af tofamilieshuse som nævnt i § 63 a til andre end
medejer, ægtefælle, husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med
i de sidste 5 år, eller livsarving ophører den ydelsesstøtte, der er nævnt i
§ 59, stk. 3 og 4, til den del af ejendommen, som ejeren bebor.
Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 63 a selv helt
eller delvis tager det udlejede i brug, ophører den ydelsesstøtte, der er
nævnt i § 59, stk. 3 og 4, til den ibrugtagne del.
Stk. 4. Boligministeren kan i øvrigt helt eller delvis bringe udbetaling
af ydelsesstøtte i form af rentebidrag og ydelsesbidrag til ophør, såfremt
ejendommens økonomi forbedres.«
61. I § 64, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 5« til: »§ 63
b, stk. 4«.
62. I § 64 a indsættes efter »63«: », 63 a-63
b«, og efter »byfornyelsesnævnet« indsættes: », jf. dog
stk. 2«.
63. I § 64 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
64. I § 69, stk. 2 og 6, indsættes efter
»byfornyelsesforsøg«: »og boligforbedringsforsøg«.
65. I § 69, stk. 7, indsættes efter »byfornyelsesforsøg«:
», boligforbedringsforsøg«.
66. I § 71, stk. 5, ændres »lejerforeningen« til:
»lejerforeninger«.
67. I § 73 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Når fristen for et i medfør af stk. 1 nedlagt forbud
er 5 år eller derover, kan ejeren eller en panthaver eet år før forbudet
træder i kraft, og inden det er trådt i kraft, forlange, at
kommunalbestyrelsen optager spørgsmålet om fortsat benyttelse til ny
beslutning. Skønner kommunalbestyrelsen, at fortsat benyttelse ud over den
oprindelige frist ikke er uforsvarlig, kan den fastsætte en ny frist for
benyttelsens ophør. Fristen kan højst være i alt 15 år, regnet fra forbudets
nedlæggelse.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
68. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 7-9«
til: »stk. 8-10«.
69. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«, og »stk. 7-9« ændres til: »stk.
8-10«.
70. I § 73, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, ændres
»Stk. 7« til: »Stk. 8«.
71. I § 74 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Naboejere har ret til at få dækket rimelige udgifter
til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter
på naboejendomme, som ejeren af en ejendom, der er påbudt nedrevet, ikke er
pligtig at betale, har naboejeren ret til at få dækket efter § 57.
Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
72. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve
kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der på ejendommen tinglyses en
deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter
kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter byfornyelsesloven, og at
kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen skal respekteres af
ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
73. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
74. I § 75, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1-5«
til: »Stk. 1-6«.
75. I § 76, stk. 1, ændres »§ 77« til: »dog stk.
3«, og i stk. 2 indsættes efter »ejendommen«: »,
jf. dog stk. 3«.
76. I § 76 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk.
1 og 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter
spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat
bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.«
77. § 79, 3. pkt., affattes således:
»Vederlag til formanden betales af staten.«
78. I § 79 indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af
amtskommunen, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog af kommunen.«
79. I § 83 a indsættes efter »herunder regler«: »om
nævnets kompetence samt«.
80. § 84, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder
kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven.
Afgørelser efter § 24, stk. 1-3, § 43, stk. 1, § 64 a, stk. 1, og § 76, stk.
1 og 2, kan kun indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse
af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.
Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
81. I § 84, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes i 1. pkt.
efter »boligretten«: »med de begrænsninger, som følger af stk.
1«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 2-3« til: »Stk. 3 og
4«.
82. I § 87, stk. 1, indsættes efter »§ 30, stk. 1,»:
»§ 30 a,», »stk. 11« ændres til: »stk. 12«, og
»§ 74, stk. 5« ændres til: »§ 74, stk. 6«.
83. I § 88, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »i medfør af«:
»§ 30 a,».
84. I § 88, stk. 1, indsættes efter nr. 9:
»10) overtræder en i medfør af § 75, stk. 4, tinglyst
deklaration,».
Nr. 10 bliver herefter nr. 11.
85. I § 90, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 20 a,
stk.«: »5,».
86. I § 90 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20 a,
stk. 3, i lov om sanering kan beboerne vælge at danne en privat
andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i
lov om boligbyggeri. § 14, stk. 7-9, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.
87. I § 90, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8«
til: »stk. 9«.
88. I § 90, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10«
til: »stk. 11«.
89. I § 90, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 2,»
til: »stk. 1,».
90. I § 90 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som nyt
stykke:
» Stk. 14. Er der meddelt tilsagn om rentesikring til de
arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 1, i lov om sanering, bestemt i en
saneringsplan vedtaget før 1. juli 1983 eller bestemt i ændringer i eller
tillæg til disse planer, kan ejeren, indtil den offentlige støtte er endeligt
fastsat, vælge, om støtten skal ydes efter reglerne i §§ 21 og 32 og kap. X i
lov om sanering eller efter reglerne i denne lovs kap. VII.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
91. I § 90 indsættes som stk. 16-19:
»Stk. 16. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af lov om sanering
skal, medmindre afhændelse sker i medfør af samme lovs §§ 20 a-20 e, søges
afhændet ved offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte en anden afhændelsesmåde.
Stk. 17. Er en ejendom, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, helt
eller delvis rømmet, finder § 30 a, § 56 a, § 87, stk. 1, og § 88, stk. 1,
nr. 9, tilsvarende anvendelse. Udgifterne til godtgørelse efter § 56 a
afholdes af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter
saneringslovens § 32, stk. 1.
Stk. 18. Udbetaling af rentesikring efter § 52 i lov om sanering ophører
ikke, hvis en ejerbolig, hvortil der er ydet rentesikring, afhændes til en
medejer eller et husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i
de sidste 5 år.
Stk. 19. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
færdiggøre saneringsplaner, jf. stk. 4, 2. pkt., og herunder godkende eller
endeligt vedtage tillæg til saneringsplaner samt berigtige endelige
saneringsregnskaber. Boligministeren kan endvidere fastsætte en endelig frist
for afslutning af saneringer og berigtigelse af endelige regnskaber, herunder
regler om nedsættelse eller bortfald af statsstøtten, hvis disse frister
overskrides.«
92. § 92 ophæves.
§ 2
I lov om realkreditinstitututter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændring:
§ 10, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. Ydes der lån til ejendomme som nævnt i § 59, stk. 4, i lov
om byfornyelse og boligforbedring, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et
beløb, der svarer til de udgifter, der omhandles i § 59, stk. 4, i den nævnte
lov.«
§ 3
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 831 af 21. december 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Panteretten for lån til det i § 59, stk. 5, i lov om
byfornyelse og boligforbedring nævnte formål, hvortil der er ydet eller ydes
offentlig garanti, rykker uden særskilt påtegning tilbage for nedenstående
senere lån med tinglyst panteret i ejendommen:
a) indeksregulerede realkreditlån efter denne lov,
b) realkreditlån efter lov om realkreditinstitutter og
c) lån ydet af Grundejernes Investeringsfond, jf. §§ 58 og 59 i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.«
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-14 bliver herefter stk. 4-13.
§ 4
I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
» § 18 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en
ejendom, der mere end midlertidigt er ubenyttet, påbud om at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i
besiddelse af uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden den fastsatte frist,
kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre på ejerens bekostning.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen
er opført.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
2. I § 20 indsættes efter »§ 18«: »og § 18 A«.
3. I § 23, stk. 1, udgår »og § 16 A, stk. 4,», og i
stedet indsættes: »§ 16 A, stk. 4, og § 18 A, stk. 4,».
4. I § 29 indsættes efter »§ 18, stk. 2,»: »§ 18 A,
stk. 2,».
5. Efter § 31 B indsættes:
»§ 31 C. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at
udøve de beføjelser, der ellers tilkommer Boligministeriet i henhold til
deklarationer eller servitutter pålagt en ejendom i medfør af tidligere
byggelovgivning.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989, dog har § 1, nr. 77,
virkning fra 1. januar 1989, og § 1, nr. 78, træder først i kraft den 1.
januar 1990. Indtil den 1. januar 1990 betales eventuelt vederlag til de i §
1, nr. 78, nævnte medlemmer af byfornyelsesnævnene af amtskommunen, i
hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter ved bekendtgørelse ikrafttrædelsen af §
1, nr. 1, vedrørende kravene til boligens indretning. Indtil da gælder § 3,
stk. 1, nr. 7 og 8, i lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 om
byfornyelse og boligforbedring.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 197 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE NR L 197 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1997
- 1985 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER ¬ (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG REALKREDITLOVEN (BYGGESKADEFOND, INDFØRELSE AF KONKURRENCE PÅ RÅDGIVNINGSOMRÅDET, FRIAREALBESLUTNINGER M.V.) Retsinformation · 3. maj 1990
- 1992 LSF 280 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FORENKLING OG METODEFRIHED) Retsinformation · 2. juli 1993
- Afvisning af klage over Lolland Kommunes afgørelse om kondemnering og påbud om nedrivning af ejendommen beliggende [A1], 4930 Maribo. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. maj 2026