Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET

1990/1 LSF 42Lovforslag som fremsatFolketinget11. oktober 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978

som ændret ved lov nr. 326 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, § 4, § 9 A, stk. 4, og to steder i § 10, stk.

3 ændres »overøvrigheden (i København Magistraten)» til:

»Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland«.

2. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Indenrigsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter

ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten

bevares«.

3. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Indenrigsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den,

som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige

forhold til Danmark«.

4. § 12, stk. 1, affattes således:

»Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen

af denne lov, herunder fastsætte regler om betaling for indgivelse af

ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i regeringens afbureaukratisering og forenkling af

den offentlige forvaltning.

Med lovforslaget moderniseres reglerne om bevarelse af dansk indfødsret (§

8) og om løsning fra det statsborgerlige forhold til Danmark (§ 9), idet

kravet om kongelig resolution ophæves. Afgørelse herom kan herefter træffes

af indenrigsministeren eller anden af ministeren bestemt myndighed.

Endvidere skabes overensstemmelse mellem forholdene i og uden for

Læs alt

Københavns Kommune i forbindelse med afgivelse af erklæring om dansk

indfødsret i henhold til §§ 3, 4, 9 A og 10, idet kommunens opgave efter

lovens §§ 3, 4, 9 A og 10 overflyttes til Københavns Overpræsidium, der i

forvejen behandler indfødsretssager efter lovens § 2 A (adoptivbørn).

2. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

Lovforslagets administrative forenklinger vil ikke medføre økonomiske

konsekvenser for staten eller Københavns Kommune.

Forslaget giver indenrigsministeren bemyndigelse til at opkræve gebyrer

for ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation, men ikke i

forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring til

et statsamt efter indfødsretslovens §§ 3, 4, 9 A og 10. Hjemlen agtes

udnyttet således, at der opkræves 3.000 kr. pr. ansøgning, idet der dog kun

vil blive pålagt gebyr ved 1. gangs ansøgning.

Der vil ikke blive opkrævet gebyr for børns naturalisation, når det sker i

forbindelse med forældrenes naturalisation. Der vil heller ikke blive

opkrævet gebyr for naturalisation af børn, hvis forældre tidligere er blevet

danske statsborgere. For så vidt angår adoptivbørn opkræves ikke gebyr, hvis

adoptivforældrene er danske statsborgere.

Indenrigsministeriet har fundet det naturligt at fastsætte gebyrets

størrelse på samme niveau som det, der gælder for udfærdigelse af navnebevis.

Betaling for naturalisation er i øvrigt en ordning, der gælder i næsten alle

vesteuropæiske lande. Gebyrets størrelse varierer, men det kan oplyses, at de

3.000 kr. ligger tæt på, hvad der opkræves i eksempelvis Belgien og Frankrig,

er lidt mere, end der kræves i Storbritannien, og lidt mindre, end der

betales i Tyskland. Beløbet vil blive reguleret i overensstemmelse med den

almindelige regulering af takster og gebyrer på finanslovforslaget.

Det skønnes, at der i 1991 vil blive indgivet i alt ca. 3.000 ansøgninger

om naturalisation. Provenuet i 1991 skønnes således at blive ca. 9.000.000

kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter