1990 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 6. april
1978, som ændret ved lov nr. 326 af 4. juni 1986, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, § 4, § 9 A, stk. 4, og to steder i §
10, stk. 3, ændres »overøvrigheden (i København Magistraten)»
til: »Statsamtet, Overpræsidiet, rigsombudsmanden på Færøerne eller
rigsombudsmanden i Grønland«.
2. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Indenrigsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter
ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten
bevares.«
3. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indenrigsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den,
som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige
forhold til Danmark.«
4. § 12, stk. 1, affattes således:
»Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen
af denne lov, herunder fastsætte regler om betaling for indgivelse af
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.«
§ 2
Loven har virkning fra ugedagen efter dens stadfæstelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978
som ændret ved lov nr. 326 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, § 4, § 9 A, stk. 4, og to steder i § 10, stk.
3 ændres »overøvrigheden (i København Magistraten)» til:
»Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland«.
Læs alt
2. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Indenrigsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter
ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten
bevares«.
3. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indenrigsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den,
som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige
forhold til Danmark«.
4. § 12, stk. 1, affattes således:
»Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen
af denne lov, herunder fastsætte regler om betaling for indgivelse af
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation«.
§ 2
Loven har virkning fra ugedagen efter dens stadfæstelse.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et led i regeringens afbureaukratisering og forenkling af
den offentlige forvaltning.
Med lovforslaget moderniseres reglerne om bevarelse af dansk indfødsret (§
8) og om løsning fra det statsborgerlige forhold til Danmark (§ 9), idet
kravet om kongelig resolution ophæves. Afgørelse herom kan herefter træffes
af indenrigsministeren eller anden af ministeren bestemt myndighed.
Endvidere skabes overensstemmelse mellem forholdene i og uden for
Københavns Kommune i forbindelse med afgivelse af erklæring om dansk
indfødsret i henhold til §§ 3, 4, 9 A og 10, idet kommunens opgave efter
lovens §§ 3, 4, 9 A og 10 overflyttes til Københavns Overpræsidium, der i
forvejen behandler indfødsretssager efter lovens § 2 A (adoptivbørn).
2. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
Lovforslagets administrative forenklinger vil ikke medføre økonomiske
konsekvenser for staten eller Københavns Kommune.
Forslaget giver indenrigsministeren bemyndigelse til at opkræve gebyrer
for ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation, men ikke i
forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring til
et statsamt efter indfødsretslovens §§ 3, 4, 9 A og 10. Hjemlen agtes
udnyttet således, at der opkræves 3.000 kr. pr. ansøgning, idet der dog kun
vil blive pålagt gebyr ved 1. gangs ansøgning.
Der vil ikke blive opkrævet gebyr for børns naturalisation, når det sker i
forbindelse med forældrenes naturalisation. Der vil heller ikke blive
opkrævet gebyr for naturalisation af børn, hvis forældre tidligere er blevet
danske statsborgere. For så vidt angår adoptivbørn opkræves ikke gebyr, hvis
adoptivforældrene er danske statsborgere.
Indenrigsministeriet har fundet det naturligt at fastsætte gebyrets
størrelse på samme niveau som det, der gælder for udfærdigelse af navnebevis.
Betaling for naturalisation er i øvrigt en ordning, der gælder i næsten alle
vesteuropæiske lande. Gebyrets størrelse varierer, men det kan oplyses, at de
3.000 kr. ligger tæt på, hvad der opkræves i eksempelvis Belgien og Frankrig,
er lidt mere, end der kræves i Storbritannien, og lidt mindre, end der
betales i Tyskland. Beløbet vil blive reguleret i overensstemmelse med den
almindelige regulering af takster og gebyrer på finanslovforslaget.
Det skønnes, at der i 1991 vil blive indgivet i alt ca. 3.000 ansøgninger
om naturalisation. Da gebyrordningen forventes at træde i kraft pr. 1. april
1991, skønnes provenuet at ville blive 6.700.000 kr. i 1991.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET Retsinformation · 11. oktober 1990
- Cirkulære til Københavns magistrat, samtlige amtmænd, rigsombudsmanden på Færøerne, landshøvdingen over Grønland, politidirektøren i København, samtlige politimestre og samtlige kommunalbestyrelser angående lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret Retsinformation · 16. december 1950
- Cirkulære om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring (Til Statsamterne, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland) (Erklæringscirkulæret) Retsinformation · 6. februar 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed Retsinformation · 28. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret Retsinformation · 9. december 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 26. januar 2023. — X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 26. januar 2023