Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. december 1999 af justitsministeren (Frank
Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk
indfødsret
(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk
indfødsret ved erklæring)
§ 1
I Lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af
15. januar 1999, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3 affattes således:
»§ 3.
En udlænding, som er ustraffet og
ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som
har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf
sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk
indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23.
år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium,
Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i
Grønland at afgive erklæring herom.
Stk. 2.
En person, der er sigtet for en lovovertrædelse,
kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter
stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i
lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år
efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den
pågældende forinden er fyldt 23 år.
Stk. 3.
Læs alt
Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke
erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme
gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har
været statsborger i en fjendtlig stat.«
2.
I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve
dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Det samme
gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor
der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning.«
3.
§ 10 B, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5
finder tilsvarende anvendelse.«
4.
§ 10 C, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5
finder tilsvarende anvendelse.«
5.
I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Til brug for konstateringen af, om en person kan
erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 4, 10 B
og 10 C, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente
oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale
Kriminalregister.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne
om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, således
at unge udlændinge, der har begået kriminalitet, ikke
længere får adgang til at opnå dansk indfødsret ved
at afgive erklæring over for statsamtet.
Baggrunden for lovforslaget er, at der i den senere tid
har været megen debat om det forhold, at unge udlændinge, der er
sigtet eller dømt for kriminalitet, har mulighed for at få dansk
statsborgerskab ved erklæring. Dette skyldes, at der efter
erklæringsreglerne ikke stilles krav med hensyn til kriminalitet.
Det findes ikke rigtigt, at unge udlændinge, der har
begået kriminalitet, herunder eventuelt grov kriminalitet, kan få
dansk indfødsret ved erklæring. Disse unge må ligesom
andre udlændinge henvises til at søge om dansk indfødsret
ved naturalisation. I retningslinierne vedrørende naturalisation
stilles en række krav til ansøgerne, bl.a. med hensyn til
kriminalitet.
De øvrige erklæringsregler i
indfødsretsloven (om adgangen for tidligere danske statsborgere og for
nordiske statsborgere til at erhverve dansk indfødsret ved
erklæring) ændres ikke, men det præciseres i lovteksten, at
en person, der er dømt til udvisning, ikke kan få dansk
statsborgerskab ved afgivelse af erklæring.
2. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i
indfødsretslovens § 3 kan en udlænding, som har haft ophold
her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5
år inden for de sidste 6 år, erhverve dansk indfødsret ved
at afgive erklæring herom over for statsamtet. Erklæringen skal
afgives mellem det fyldte 18. år og det fyldte 23. år.
Udover alderskravet stilles der således kun krav
vedrørende den periode, den erklærende skal have opholdt sig i
Danmark.
Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov
nr. 1018 af 23. december 1998. I den forbindelse blev den alder, hvorfra
indfødsret kan erhverves ved erklæring, generelt nedsat til 18
år fra 21 år.
Der findes også andre erklæringsregler i
indfødsretsloven. Således kan tidligere danske statsborgere samt
personer, der har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, få
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring.
Efter § 4 kan en tidligere dansk statsborger, der har
boet her i riget indtil det fyldte 18. år, få dansk
statsborgerskab ved erklæring efter at have boet her i 2 år.
Dette gælder dog kun, såfremt den pågældende mister
sit fremmede statsborgerskab ved erhvervelsen af dansk indfødsret.
Efter § 10 B kan en nordisk statsborger erhverve
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring. Det er bl.a. en
betingelse, at den pågældende har haft fast bopæl her i
riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne periode er
idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles
hermed.
Endelig kan en person, der tidligere har haft dansk
statsborgerskab, og som derefter vedblivende har været statsborger i et
andet nordisk land, erhverve dansk indfødsret ved at afgive
erklæring efter indfødsretslovens § 10 C. Det er alene en
forudsætning, at den pågældende har taget fast bopæl
i Danmark.
Bestemmelserne i § 10 B og § 10 C fremgår
direkte af en overenskomst om statsborgerret, som Danmark har indgået
med de øvrige nordiske lande.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af
betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De personer, der efter forslaget ikke kan afgive
erklæring, men som er henvist til at indgive ansøgning om
naturalisation, skal betale et gebyr på 1.000 kr. for behandlingen af
naturalisationsansøgningen, jf. herved indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995.
Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring skal fortsat
være gebyrfri.
Lovforslaget har ingen miljømæsige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Nej
Nej
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at kun personer, der er
ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9, skal kunne erhverve dansk indfødsret ved at
afgive erklæring efter § 3.
Dette skal forstås sådan, at der ikke i Det
Centrale Kriminalregister må være anført afgørelser
om strafbare forhold, som betyder, at den pågældende er fundet
skyldig i en lovovertrædelse eller idømt foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9. De afgørelser, der er til hinder for
erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, er således
navnlig bødestraf, betinget eller ubetinget frihedsstraf,
tiltalefrafald, advarsler samt domme, hvor den pågældende er
fundet skyldig, men hvor straffen er bortfaldet. Foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9 vedrører psykisk afvigende
lovovertrædere. Typisk idømmes sådanne
lovovertrædere ikke straf, men i stedet en foranstaltning (f.eks. om
behandling eller anbringelse på psykiatrisk hospital) efter
straffelovens § 68 og § 69, hvis en sådan foranstaltning er
formålstjenlig for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Under visse betingelser kan farlige kriminelle endvidere idømmes
forvaring (dvs. en tidsubestemt frihedsberøvelse) efter straffelovens
§ 70.
Afgørelser vedrørende overtrædelse af
bl.a. straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer
registreres altid i Kriminalregisteret. Bøder for f.eks.
overtrædelse af færdselslovens regler om vigepligt og
hastighedsbestemmelser, spiritus- og promillekørsel, kørsel
uden førerret m.v. registreres også altid uanset
bødestørrelsen.
Der er imidlertid også afgørelser, der ikke
indberettes til registeret. De afgørelser, som ikke indberettes, skal
ikke være til hinder for erhvervelse af dansk indfødsret ved
erklæring efter § 3.
De afgørelser, der ikke indberettes, er
bøder på under 1.000 kr. for forskellige
særlovsovertrædelser, herunder bøder for visse
overtrædelser af færdselsloven, f.eks. undladelse af at anvende
sikkerhedssele eller styrthjelm eller kørsel uden cykellygte.
Bøder på under 1.000 kr. vil dog blive registreret, hvis der er
tale om et nedsat bødebeløb, og normalbøden udgør
1.000 kr. eller derover.
Oplysningerne i Kriminalregisteret opbevares normalt i
mindst 10 år. Advarsler samt visse bøder for f.eks.
overtrædelser af færdselsloven slettes dog efter 5 år.
Det betyder, at f.eks. en person, der som 17-årig
har fået en advarsel for overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer, vil kunne få dansk indfødsret ved erklæring som
22-årig, når oplysningerne om advarslen er slettet fra
Kriminalregisteret.
Som nævnt skal en person, der er fundet skyldig i en
lovovertrædelse og registreret med én af de ovenfor nævnte
afgørelser i Kriminalregisteret, ikke kunne erhverve dansk
indfødsret ved at afgive erklæring over for statsamtet. Kravet
om, at den erklærende skal være ustraffet, henviser således
til Kriminalregisterets registreringer om den pågældende. Der er
ikke overladt noget skøn til myndighederne, idet det alene ud fra
oplysningerne fra Kriminalregisteret kan konstateres, om den
pågældende opfylder betingelserne for at opnå dansk
indfødsret ved erklæring.
Kan den pågældende ikke erhverve dansk
indfødsret ved erklæring, må vedkommende i stedet henvises
til at indgive ansøgning om naturalisation.
Særligt for så vidt angår
statsløse personer kan oplyses, at Danmark har tiltrådt
FN-konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af
statsløshed, hvorefter der i visse tilfælde skal meddeles
statsborgerskab til statsløse personer. Det gælder for personer,
som er født her i riget og altid har været statsløse.
Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det fyldte 18. og
det 21. år, har en sådan person krav på at opnå dansk
statsborgerskab, hvis vedkommende har haft fast bopæl her i riget i
sammenlagt mindst 10 år, herunder 5 år umiddelbart forud for
ansøgningens indgivelse. Det kan dog stilles som betingelse, at den
pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens
sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5
år eller derover for en strafbar handling.
Såfremt en statsløs person, der efter
FN-konventionen har krav på at opnå statsborgerskab, ikke
opfylder betingelserne i indfødsretslovens § 3, vil den
pågældende i stedet blive medtaget på lovforslag om
indfødsrets meddelelse. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til,
at en tilsvarende ordning allerede i dag er etableret for så vidt
angår børn, der er født som statsløse i Danmark,
idet disse børn efter retningslinierne for naturalisation altid kan
optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Denne ordning
et etableret for at opfylde kravene i FN-konventionen fra 1989 om barnets
rettigheder.
En person, som er sigtet for en lovovertrædelse, der
er indberettet til Kriminalregisteret, kan efter forslaget ikke erhverve
dansk statsborgerskab, før det er godtgjort, at den
pågældende ikke er fundet skyldig. Den erklærende kan
først erhverve indfødsret, når en ankefrist (typisk 14
dage) eller en frist for omgørelse ved en højere instans af en
afgørelse om påtaleopgivelse (2 måneder, jf.
retsplejelovens § 724, stk. 2) er udløbet, og
afgørelsen er endelig.
Hvis det viser sig, at en person, der afgiver
erklæring, på erklæringstidspunktet er sigtet for en
lovovertrædelse, skal statsamtet derfor afvise erklæringen.
Samtidig skal statsamtet vejlede den pågældende om, at der kan
afgives en ny erklæring, hvis den pågældende frifindes,
eller påtale opgives, jf. retsplejelovens § 721.
Når ankefristen efter en frifindelse eller fristen
for at indbringe en påtaleopgivelse for højere instans er
udløbet, kan den erklærende således afgive en ny
erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab. Erklæring kan
afgives, indtil den erklærende fylder 23 år.
Efter den almindelige regel i § 3, stk. 1, kan
erklæring ikke afgives efter det fyldte 23. år. Der kan
imidlertid opstå den situation, at en person bliver frifundet eller
sagen opgivet kort tid før den pågældende fylder 23
år, eller efter at vedkommende er fyldt 23 år. Det foreslås
på den baggrund, at det altid skal være muligt at afgive ny
erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig
afgørelse i sagen, også selv om den erklærende i
mellemtiden er fyldt 23 år (forslaget til § 3, stk. 2, 2.
pkt.). 1-års fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der bliver afsagt
frifindende dom eller truffet afgørelse om opgivelse af påtale.
Statsamtet skal, når en erklæring afvises på grund af en
sigtelse, vejlede den pågældende om 1-årsfristen.
Endelig foreslås en sproglig ændring af
formuleringen af opholdskravet i § 3, således at det nu
udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den erklærende skal have
haft bopæl i Danmark i 10 år for at kunne få dansk
indfødsret ved erklæring. Hermed er ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men blot en
præcisering af, at opholdskravet anses for opfyldt, når den
pågældende har haft bopæl her i riget i 10 år,
også selv om den pågældende i perioden jævnligt har
været på ferieophold og andre kortvarige ophold i udlandet.
Derimod medtages ved beregningen af, om den erklærende har været
ude af landet i sammenlagt mere end 1 år inden for de sidste 6
år, også almindelige ferieophold, idet alle udlandsrejser med
undtagelse af f.eks. weekendophold medtages ved beregningen.
Stk. 3 svarer til det gældende stk. 2.
Til nr. 2-4
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en person, der
ved dom er udvist af Danmark, ikke længere har ophold her i landet af
en sådan karakter, at forudsætningerne for erhvervelse af dansk
statsborgerskab ved afgivelse af erklæring er opfyldt.
Det foreslås, at dette nu kommer til at fremgå
udtrykkeligt af erklæringsreglerne i §§ 4, 10 B og 10 C. Da
straffede personer efter lovforslagets § 1, nr. 1, ikke længere
skal kunne erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter
§ 3, er det ikke nødvendigt at indsætte reglen om
betydningen af udvisningsdomme i denne bestemmelse.
Det bemærkes, at en udvisningsdom er til hinder for
erhvervelse af indfødsret, uanset om dommen f.eks. er under anke.
Hvis der verserer en straffesag mod den
pågældende, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, kan
erklæring ikke afgives. Dette gælder også, hvis den
erklærende ved sagens behandling i 1. instans er blevet frifundet for
en påstand om udvisning, men sagen er under anke. Erklæring kan
først afgives, når den pågældende ved endelig dom er
frifundet for udvisningspåstanden.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at
statsamterne kan indhente de oplysninger fra Kriminalregisteret, som er
nødvendige for at afgøre, om en person kan erhverve dansk
indfødsret ved erklæring. For at statsamtet kan konstatere, om
en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, vil det
være nødvendigt at indhente en fuldstændig udskrift fra
Kriminalregisteret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det
ikke er en forudsætning for at indhente oplysninger fra
Kriminalregisteret, at den erklærende har givet sit samtykke hertil.
For at forebygge misforståelser vil den erklærende dog i praksis
blive anmodet om ved sin underskrift at tilkendegive sin accept af, at
oplysningerne indhentes.
Til § 2
Der har været rejst spørgsmål om,
hvorvidt der eventuelt kunne fastsættes en ikrafttrædelsesdato
fra f.eks. lovforslagets fremsættelse.
Efter den gældende bestemmelse i
indfødsretslovens § 3 vil personer, der afgiver erklæring
til statsamtet, erhverve dansk statsborgerskab fra det tidspunkt, hvor
statsamtet modtager erklæringen. Statsamtet kontrollerer sagens
oplysninger, men der er ikke overladt noget administrativt skøn til
statsamtet. Konstateres det, at den erklærende opfylder betingelserne i
§ 3 med hensyn til alder og ophold i Danmark, har den
pågældende erhvervet dansk indfødsret med virkning fra
erklæringens modtagelse i statsamtet.
Hvis en ændringslov skal have virkning fra
fremsættelsen, vil det herefter ved lov blive vedtaget, at de personer,
der i overensstemmelse med den nu gældende lov har erhvervet dansk
statsborgerskab, alligevel ikke er blevet danske statsborgere. Man fratager
således ved lov en række personer deres statsborgerskab.
I en række lande, herunder Danmark, er
statsborgerretslovgivningen indrettet således, at landets borgere
automatisk mister deres statsborgerskab, hvis de erhverver statsborgerskab i
et andet land.
Det vil sige, at der vil være et antal af de
personer, der erhverver dansk statsborgerskab i perioden fra lovforslagets
fremsættelse og indtil lovens ikrafttræden, der har mistet deres
oprindelige statsborgerskab. Hvis det senere ved lov bestemmes, at de
alligevel ikke har fået dansk statsborgerskab, vil det betyde, at de
pågældende bliver statsløse.
Fastsættelse af en virkningsdato forud for lovens
vedtagelse vil således have karakter af lovgivning med tilbagevirkende
kraft og kan medføre, at nogle personer bliver gjort statsløse.
Det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, hvis personer
vilkårligt fratages deres statsborgerret.
Det foreslås derfor, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det indebærer, at
erklæringer i medfør af § 3, som fra og med denne dag
modtages af statsamterne, skal behandles efter de nye regler.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med den gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
1.
§ 3 affattes således:
§ 3
. En udlænding, som har haft ophold her i riget i
sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for
de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte
18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt,
Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på
Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive
skriftlig erklæring herom.
»§ 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er
idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft
bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt
mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk
indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23.
år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium,
Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i
Grønland at afgive erklæring herom.
Stk. 2.
Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke
erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme
gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har
været statsborger i en fjendtlig stat.
Stk. 2.
En person, der er sigtet for en lovovertrædelse,
kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter
stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i
lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år
efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den
pågældende forinden er fyldt 23 år.
Stk 3.
Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke
erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme
gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har
været statsborger i en fjendtlig stat.«
2.
2.
I § 4 indsættes som stk. 2:
§ 4
. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk
indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18.
år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han
har boet her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for
Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på
Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive
skriftlig erklæring herom. Er han statsborger i et andet land, kan
erklæringen dog kun afgives, såfremt han godtgør, at han
derved mister den fremmede statsborgerret.
»Stk. 2.En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve
dansk indfødsret ved erklæring efter stk.1. Det samme
gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor
der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning.«
3
.
3.
§ 10 B, 2. pkt., affattes således:
§ 10 B
. En statsborger i et nordisk land, som
»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5
finder tilsvarende anvendelse.«
1) har erhvervet statsborgerret dér på anden måde
end ved naturalisation,
2) er fyldt 18 år,
3) har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år
og
4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf,
erhverver dansk indfødsret ved over for et
statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på
Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive
skriftlig erklæring herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
4.
4.
§ 10 C, 2. pkt. affattes således:
§ 10 C
. Den, der har mistet dansk indfødsret og
derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land,
generhverver indfødsretten, når han efter at have taget fast
bopæl her i riget over for et statsamt, Københavns
Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
Bestemmelsen i § 5 finder tilsvarende anvendelse.
»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5
finder tilsvarende anvendelse.«
5.
5.
I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
§ 12
. Ved indgivelse af ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets betaling
og undtagelser herfra.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om gennemførelsen af denne lov.
Stk. 3.
Justitsministeren kan hos skattemyndigheder og andre
myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om
ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er
nødvendige for at behandle ansøgningerne.
»Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan
erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 4, 10 B
og 10 C, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente
oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale
Kriminalregister.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4.
Erklæringer om forhold, der omfattes af denne
lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder
erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om
indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves
afgivet på tro og love.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed Retsinformation · 28. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed Retsinformation · 15. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) Retsinformation · 15. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af vandelskrav som betingelse for opnåelse af dansk indfødsret ved skriftlig erklæring Retsinformation · 18. november 1999
- Cirkulære om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring (Til Statsamterne, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland) (Erklæringscirkulæret) Retsinformation · 6. februar 1992
- Sag om, hvorvidt sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved legitimation i medfør af den dagældende indfødsretslovs § 2 som følge af, at hendes far efter hendes fødsel, men forud for forældrenes indgåelse af ægteskab, erhvervede dansk indfødsret Domsdatabasen · 1. december 2023