Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HYREKØRSEL

1990/2 LSF 180Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld

til det offentlige.«

2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.

2«: »og 3«.

3. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der

har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til

det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1 til 5 år eller

indtil videre.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles

ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde

oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for

trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3

skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære

domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

5. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den,

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal

fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen, inden 4

uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag

mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg

har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den

pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve

hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes

lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er

Læs alt

indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under

ankesagens behandling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

6. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til

enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet

afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen

prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der

er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at

ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9,

stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

7. § 10, 1. pkt., affattes således:

»Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er

tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg Kommuner

samt kommunerne i Københavns Amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld

til det offentlige.«

2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.

2«: »og 3«

3. I § 8 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der

har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til

det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil

videre.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

4. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles

ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde

oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for

trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3

skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære

domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

5. I § 9 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal

fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag

mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg

har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den

pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve

hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes

lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er

indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under

ankesagens behandling.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

6. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til

enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet

afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen

prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der

er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at

ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9,

stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

7. § 10, 1. pkt., affattes således:

»Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er

tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg kommuner

samt kommunerne i Københavns amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der har i Finansministeriet været gennemført et udvalgsarbejde vedrørende

restancer til det offentlige, bl.a. med deltagelse af repræsentanter for

Foreningen af Pantefogder i Danmark. Resultatet af dette arbejde viste, at

der på hyrekørselsområdet er særlig mange selvstændige erhvervsdrivende, der

skylder skat, moms o.s.v. til det offentlige. Det kan i øvrigt oplyses, at

der siden 1986 i Sverige har været mulighed for at udstede et næringsforbud,

hvis en person i betydeligt omfang (»avseværd omfattning«) har

undladt at betale skatter, told eller afgifter.

Den eksisterende lov om hyrekørsel indeholder ikke tilstrækkelig hjemmel

til at nægte udstedelse af en hyrekørselsbevilling eller tilbagekaldelse af

en allerede udstedt bevilling i tilfælde, hvor ansøgeren eller

bevillingshaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, navnlig i

form af skatte- og momsrestancer.

Med henblik på at nedbringe de store restancer til det offentlige foreslås

det, at hyrekørselsloven ændres, således at en bevilling kan nægtes

henholdsvis tilbagekaldes, såfremt ansøgeren eller bevillingshaveren har

betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Bevillingsmyndigheden vil kunne indhente de oplysninger om en ansøgers

eller bevillingshavers økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder,

der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har en betydelig forfalden

gæld til det offentlige.

Endvidere vil offentlige myndigheder som f.eks. skattevæsenet kunne

underrette bevillingsmyndigheden, hvis en bevillingshavers restancer skønnes

at have betydning for, om bevillingen skal tilbagekaldes.

Bevillingsmyndigheden skal på grundlag af en sådan underretning tage

initiativ til, at der rejses sag om tilbagekaldelse af bevillingen.

Lovforslaget vil ikke medføre øget administration, men vil kunne indebære

øgede udgifter for kommunerne og Storkøbenhavns Hyrevognsnævn i forbindelse

med retssager vedrørende bevillingstilbagekaldelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1-2

Forslaget indebærer, at de bevillingsudstedende myndigheder

(kommunalbestyrelserne og Storkøbenhavns Hyrevognsnævn for så vidt angår

Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt) kan nægte at

udstede en bevilling til hyrekørsel, såfremt ansøgeren har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, navnlig i form af skatterestancer og

manglende momsindbetalinger.

Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Har en

ansøger forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 50.000 kr.,

vil dette i almindelighed være tilstrækkeligt til at nægte ansøgeren

bevilling til hyrekørsel.

Det er ikke afgørende, om gælden vedrører hyrekørselsvirksomheden i

henhold til en tidligere eller en eksisterende bevilling. Anden gæld, der

hidrører fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, vil kunne medføre

nægtelse, såfremt gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der

fremtidig vil opstå restancer til det offentlige, hvis der gives bevilling

til hyrekørselsvirksomhed.

Ved vurderingen af, om der foreligger en væsentlig gældspost, må der tages

hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling.

En afgørelse om nægtelse vil efter forslaget kunne indbringes for

trafikministeren, svarende til den eksisterende ordning, når nægtelsen sker

under henvisning til, at ansøgeren har udvist en sådan adfærd, der giver

grund til at antage, at han ikke vil drive hyrekørselsvirksomheden på

forsvarlig måde, jf. den gældende lovs § 8, stk. 2.

Til nr. 3-6

Forslaget indebærer, at de bevillingsudstedende myndigheder kan

tilbagekalde en bevilling, såfremt bevillingshaveren har betydelig forfalden

gæld til det offentlige.

Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Det er dog

samtidig klart, at der må kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af

en bevilling, før en bevilling - der måske har været udnyttet i en årrække

uden problemer - kan tilbagekaldes under henvisning til, at bevillingshaveren

er i restance til det offentlige.

Har bevillingshaveren en forfalden gæld til det offentlige i

størrelsesordenen ca. 100.000 kr., vil dette kunne være tilstrækkeligt til at

tilbagekalde bevillingen. I vurderingen heraf bør det indgå, om gælden er

pludselig opstået, eller om den gennem længere tid er vokset, og om der i

denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra

bevillingshaverens side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig

tidsfrist. Ved afgørelsen om tilbagekaldelse skal der lægges vægt på, om

gælden vedrører hyrekørselsvirksomheden.

Det forudsættes, at den bevillingsudstedende myndighed, forud for en

eventuel tilbagekaldelse, meddeler bevillingshaveren, hvilke konsekvenser

(tilbagekaldelse) en fortsat betydelig restance kan få, således at

bevillingshaveren har mulighed for at indfri denne restance inden for en

rimelig tidsfrist.

En afgørelse om tilbagekaldelse vil efter forslaget kunne forlanges

indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører. I modsætning til den

eksisterende ordning i lovens § 9, stk. 2, har anmodning om sagsanlæg ikke

opsættende virkning på tilbagekaldelsen. Dette skyldes, at afgrænsningen af

de forhold, der kan medføre bevillingstilbagekaldelse, er langt mere klar end

afgrænsningen i § 9, stk. 2, hvor det skal bevises, at bevillingshaveren har

gjort sig skyld i forhold, der giver grund til at antage, at han ikke

fremtidig vil drive hyrekørselsvirksomheden på forsvarlig måde, jf. § 8, stk.

2, i lov om hyrekørsel.

En tilsvarende bestemmelse om, at en begæring om domstolsprøvelse som

udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning, findes i § 22 i lov om

spillekasinoer (lov nr. 397 af 13. juni 1990).

Til nr. 7

Der er alene tale om en konsekvensændring, idet § 10 indeholder en

opremsning af de beføjelser, der i lovens øvrige bestemmelser er tillagt

kommunalbestyrelsen, men som i det storkøbenhavnske område - bestående af

Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns Amt - er

tillagt Storkøbenhavns Hyrevognsnævn.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1991. Den foreslåede

regel finder også anvendelse på ansøgninger om bevillinger, der er indgivet

før den 1. juli 1991, men ikke færdigbehandlet på dette tidspunkt. Det

forudsættes, at det ved en afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling

tillægges en vis betydning, om gælden helt eller delvis er forfaldet inden

lovens ikrafttræden, således at der stilles noget strengere krav til en

tilbagekaldelse i disse tilfælde.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld

til det offentlige.«

§ 7. Bevilling og godkendelse i henhold til loven eller

forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan nægtes i følgende

tilfælde:

1) under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2,

2) såfremt ansøgeren i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd,

at der er grund til at antage, at han ikke vil drive hyrevognsvirksomhed på

forsvarlig måde.

2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.

2«: »og 3«

§ 7. - - -

Stk. 3. En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2, kan indbringes

for ministeren for offentlige arbejder inden for en frist af 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt ansøgeren, hvilket skal ske ved anbefalet brev.

3. I § 8 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der

har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til

det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil

videre.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

4. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles

ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde

oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for

trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3

skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære

domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

§ 8. - - -

Stk. 3. En afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 skal meddeles ved

anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om

adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for ministeren for

offentlige arbejder og om fristen herfor. En afgørelse efter stk. 2 skal

indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2, til at begære

domstolsprøvelse og om fristen herfor.

5. I § 9 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal

fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag

mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg

har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den

pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve

hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes

lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er

indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under

ankesagens behandling.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

6. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til

enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet

afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen

prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der

er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at

ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9,

stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 9. - - -

Stk. 3. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2, kan til enhver tid

efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis en

ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved

domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet

mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelse senest

er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

7. § 10, 1. pkt., affattes således:

»Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er

tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg kommuner

samt kommunerne i Københavns amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn.«

§ 10. Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1 og 8, stk 1

og 2, er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg

kommuner samt kommunerne i Københavns amt af et hyrevognsnævn for

Storkøbenhavn. Nævnet består af 4 medlemmer valgt af Københavns

kommunalbestyrelse, 1 medlem valgt af Frederiksberg kommunalbestyrelse og 6

medlemmer valgt af Foreningen af Kommuner i Københavns amt.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter