1990 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HYREKØRSEL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld
til det offentlige.«
2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.
2«: »og 3«.
3. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der
har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til
det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1 til 5 år eller
indtil videre.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles
ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde
oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for
trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3
skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor.«
5. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den,
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen, inden 4
uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag
mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg
har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den
pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve
hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes
lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
Læs alt
indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under
ankesagens behandling.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til
enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen
prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der
er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at
ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9,
stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
7. § 10, 1. pkt., affattes således:
»Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er
tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg Kommuner
samt kommunerne i Københavns Amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld
til det offentlige.«
2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.
2«: »og 3«
3. I § 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der
har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til
det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil
videre.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
4. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles
ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde
oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for
trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3
skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor.«
5. I § 9 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag
mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg
har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den
pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve
hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes
lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under
ankesagens behandling.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
6. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til
enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen
prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der
er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at
ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9,
stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
7. § 10, 1. pkt., affattes således:
»Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er
tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg kommuner
samt kommunerne i Københavns amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Der har i Finansministeriet været gennemført et udvalgsarbejde vedrørende
restancer til det offentlige, bl.a. med deltagelse af repræsentanter for
Foreningen af Pantefogder i Danmark. Resultatet af dette arbejde viste, at
der på hyrekørselsområdet er særlig mange selvstændige erhvervsdrivende, der
skylder skat, moms o.s.v. til det offentlige. Det kan i øvrigt oplyses, at
der siden 1986 i Sverige har været mulighed for at udstede et næringsforbud,
hvis en person i betydeligt omfang (»avseværd omfattning«) har
undladt at betale skatter, told eller afgifter.
Den eksisterende lov om hyrekørsel indeholder ikke tilstrækkelig hjemmel
til at nægte udstedelse af en hyrekørselsbevilling eller tilbagekaldelse af
en allerede udstedt bevilling i tilfælde, hvor ansøgeren eller
bevillingshaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, navnlig i
form af skatte- og momsrestancer.
Med henblik på at nedbringe de store restancer til det offentlige foreslås
det, at hyrekørselsloven ændres, således at en bevilling kan nægtes
henholdsvis tilbagekaldes, såfremt ansøgeren eller bevillingshaveren har
betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Bevillingsmyndigheden vil kunne indhente de oplysninger om en ansøgers
eller bevillingshavers økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder,
der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har en betydelig forfalden
gæld til det offentlige.
Endvidere vil offentlige myndigheder som f.eks. skattevæsenet kunne
underrette bevillingsmyndigheden, hvis en bevillingshavers restancer skønnes
at have betydning for, om bevillingen skal tilbagekaldes.
Bevillingsmyndigheden skal på grundlag af en sådan underretning tage
initiativ til, at der rejses sag om tilbagekaldelse af bevillingen.
Lovforslaget vil ikke medføre øget administration, men vil kunne indebære
øgede udgifter for kommunerne og Storkøbenhavns Hyrevognsnævn i forbindelse
med retssager vedrørende bevillingstilbagekaldelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1-2
Forslaget indebærer, at de bevillingsudstedende myndigheder
(kommunalbestyrelserne og Storkøbenhavns Hyrevognsnævn for så vidt angår
Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt) kan nægte at
udstede en bevilling til hyrekørsel, såfremt ansøgeren har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, navnlig i form af skatterestancer og
manglende momsindbetalinger.
Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Har en
ansøger forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 50.000 kr.,
vil dette i almindelighed være tilstrækkeligt til at nægte ansøgeren
bevilling til hyrekørsel.
Det er ikke afgørende, om gælden vedrører hyrekørselsvirksomheden i
henhold til en tidligere eller en eksisterende bevilling. Anden gæld, der
hidrører fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, vil kunne medføre
nægtelse, såfremt gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der
fremtidig vil opstå restancer til det offentlige, hvis der gives bevilling
til hyrekørselsvirksomhed.
Ved vurderingen af, om der foreligger en væsentlig gældspost, må der tages
hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling.
En afgørelse om nægtelse vil efter forslaget kunne indbringes for
trafikministeren, svarende til den eksisterende ordning, når nægtelsen sker
under henvisning til, at ansøgeren har udvist en sådan adfærd, der giver
grund til at antage, at han ikke vil drive hyrekørselsvirksomheden på
forsvarlig måde, jf. den gældende lovs § 8, stk. 2.
Til nr. 3-6
Forslaget indebærer, at de bevillingsudstedende myndigheder kan
tilbagekalde en bevilling, såfremt bevillingshaveren har betydelig forfalden
gæld til det offentlige.
Ved betydelig gæld forstås skyldige beløb af en vis størrelse. Det er dog
samtidig klart, at der må kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af
en bevilling, før en bevilling - der måske har været udnyttet i en årrække
uden problemer - kan tilbagekaldes under henvisning til, at bevillingshaveren
er i restance til det offentlige.
Har bevillingshaveren en forfalden gæld til det offentlige i
størrelsesordenen ca. 100.000 kr., vil dette kunne være tilstrækkeligt til at
tilbagekalde bevillingen. I vurderingen heraf bør det indgå, om gælden er
pludselig opstået, eller om den gennem længere tid er vokset, og om der i
denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra
bevillingshaverens side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig
tidsfrist. Ved afgørelsen om tilbagekaldelse skal der lægges vægt på, om
gælden vedrører hyrekørselsvirksomheden.
Det forudsættes, at den bevillingsudstedende myndighed, forud for en
eventuel tilbagekaldelse, meddeler bevillingshaveren, hvilke konsekvenser
(tilbagekaldelse) en fortsat betydelig restance kan få, således at
bevillingshaveren har mulighed for at indfri denne restance inden for en
rimelig tidsfrist.
En afgørelse om tilbagekaldelse vil efter forslaget kunne forlanges
indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører. I modsætning til den
eksisterende ordning i lovens § 9, stk. 2, har anmodning om sagsanlæg ikke
opsættende virkning på tilbagekaldelsen. Dette skyldes, at afgrænsningen af
de forhold, der kan medføre bevillingstilbagekaldelse, er langt mere klar end
afgrænsningen i § 9, stk. 2, hvor det skal bevises, at bevillingshaveren har
gjort sig skyld i forhold, der giver grund til at antage, at han ikke
fremtidig vil drive hyrekørselsvirksomheden på forsvarlig måde, jf. § 8, stk.
2, i lov om hyrekørsel.
En tilsvarende bestemmelse om, at en begæring om domstolsprøvelse som
udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning, findes i § 22 i lov om
spillekasinoer (lov nr. 397 af 13. juni 1990).
Til nr. 7
Der er alene tale om en konsekvensændring, idet § 10 indeholder en
opremsning af de beføjelser, der i lovens øvrige bestemmelser er tillagt
kommunalbestyrelsen, men som i det storkøbenhavnske område - bestående af
Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns Amt - er
tillagt Storkøbenhavns Hyrevognsnævn.
§ 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1991. Den foreslåede
regel finder også anvendelse på ansøgninger om bevillinger, der er indgivet
før den 1. juli 1991, men ikke færdigbehandlet på dette tidspunkt. Det
forudsættes, at det ved en afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling
tillægges en vis betydning, om gælden helt eller delvis er forfaldet inden
lovens ikrafttræden, således at der stilles noget strengere krav til en
tilbagekaldelse i disse tilfælde.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld
til det offentlige.«
§ 7. Bevilling og godkendelse i henhold til loven eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan nægtes i følgende
tilfælde:
1) under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2,
2) såfremt ansøgeren i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd,
at der er grund til at antage, at han ikke vil drive hyrevognsvirksomhed på
forsvarlig måde.
2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.
2«: »og 3«
§ 7. - - -
Stk. 3. En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2, kan indbringes
for ministeren for offentlige arbejder inden for en frist af 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt ansøgeren, hvilket skal ske ved anbefalet brev.
3. I § 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der
har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til
det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil
videre.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
4. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles
ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde
oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for
trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3
skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor.«
§ 8. - - -
Stk. 3. En afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 skal meddeles ved
anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om
adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for ministeren for
offentlige arbejder og om fristen herfor. En afgørelse efter stk. 2 skal
indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2, til at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor.
5. I § 9 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag
mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg
har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den
pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve
hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes
lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under
ankesagens behandling.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
6. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til
enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen
prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der
er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at
ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9,
stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 9. - - -
Stk. 3. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2, kan til enhver tid
efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis en
ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved
domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet
mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelse senest
er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
7. § 10, 1. pkt., affattes således:
»Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er
tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg kommuner
samt kommunerne i Københavns amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn.«
§ 10. Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1 og 8, stk 1
og 2, er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg
kommuner samt kommunerne i Københavns amt af et hyrevognsnævn for
Storkøbenhavn. Nævnet består af 4 medlemmer valgt af Københavns
kommunalbestyrelse, 1 medlem valgt af Frederiksberg kommunalbestyrelse og 6
medlemmer valgt af Foreningen af Kommuner i Københavns amt.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM HYREKØRSEL M.V. Retsinformation · 27. marts 1996
- 1991 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL Retsinformation · 19. december 1991
- 1996 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM TAXIKØRSEL M.V. Retsinformation · 15. maj 1997
- 1991 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GODSKØRSEL Retsinformation · 18. december 1991
- 1991 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM ERHVERVSUDØVELSE PÅ GRUNDLAG AF AUTORISATION M.V. (UDSTEDELSE OG FRATAGELSE AF AUTORISATIONER M.V.) Retsinformation · 27. december 1991
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2026/2359 af 7. oktober 2026 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 7. oktober 2026