Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006
Forslag
til
Lov
om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at
give
et grundlag for anden undervisning.
Stk. 2.
Uddannelsen
skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske
skoling,
der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme
de
studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse
for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Stk. 3.
Uddannelsen
skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.
Kapitel 2
Uddannelsen
§ 2.
Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende
1)
pædagogiske fag i
form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 0,55 årsværk,
Læs alt
2)
kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab
på 0,28 årsværk,
3)
linjefag på i alt 2,4
årsværk sammensat efter den studerendes valg og uddannelsesinstitutionens
udbud, jf. § 3,
4)
et
professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, jf. § 4, og
5)
praktik på 0,6
årsværk.
§ 3.
Den
studerende vælger 2 eller 3 linjefag på i alt 2,4 årsværk fra
linjefagsrækken,
som består af:
1)
Linjefag på 0,6
årsværk: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi,
hjemkundskab,
kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag,
specialpædagogik
og tysk.
2)
Linjefag på 1,2
årsværk: Dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi, historie, idræt,
matematik
(aldersspecialiseret) og natur/teknik. Dansk og matematik aldersspecialiseres
mod henholdsvis begynder- og mellemtrinnet og mellem- og sluttrinnet, og
indledes hver med et fælles forløb på 0,6 årsværk. Aldersspecialiseringen
placeres i slutningen af linjefagene med en vægt på 0,6 årsværk.
Stk. 2.
Den
studerende vælger det første linjefag blandt fagene dansk
(aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret), natur/teknik og
fysik/kemi. Vælger den studerende begge aldersspecialiseringer i dansk eller
matematik, udgør linjefaget 1,8 årsværk. Vælger den studerende både
natur/teknik
og fysik/kemi, udgør de to linjefag tilsammen 1,8 årsværk. Den enkelte
institution bestemmer, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i
dansk
og matematik, der udbydes, og hvor mange studerende der kan vælge det enkelte
linjefag, henholdsvis aldersspecialisering, idet de studerendes optagelse på
linjefag sker efter kvalifikationer fastsat af den enkelte institution, jf.
dog
§ 8, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om
de
studerendes valg af og optagelse på linjefag, hvis det er begrundet i
folkeskolens behov.
§ 4.
I
professionsbachelorprojektet tilegner den studerende sig særlig viden i et
afgrænset emne, der er centralt i forhold til lærerprofessionen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektet.
§ 5.
Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af
uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig
kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle
elements mål, omfang og placering.
§ 6.
Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse og på seminarier,
der
af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.
§ 7.
Som
supplement til uddannelsen skal der tilbydes de studerende et kursus inden
for
folkeskolens timeløse fag og et kursus inden for det praktisk-musiske
fagområde. Studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk
(aldersspecialiseret), skal tilbydes et kursus i skrivning og retorik.
Stk. 2.
Som
supplement til uddannelsen kan der tilbydes de studerende kurser i
undervisning
af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes
arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionerne kan desuden tilbyde de studerende
at
deltage i korsang og sammenspil.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om
uddannelsesinstitutionernes tilbud til de studerende af uddannelsen til
svømmelærer.
§ 8.
Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen og de
supplerende kurser, herunder om
1)
adgang til, optagelse
på og gennemførelse af uddannelsen, jf. stk. 2 og 3,
2)
mål og centrale
kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser, jf. § 7,
stk. 1,
3)
de studerendes pligt
til at deltage i uddannelsen, herunder om mødepligt,
4)
prøver og anden
bedømmelse og
5)
uddannelsesinstitutionernes
studieordninger.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med de relevante
rektorforsamlinger fastsætte regler om de studerendes kvalifikationer som
betingelse for valg af linjefag.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på
institutionerne.
§ 9.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1)
faglige
suppleringskurser for at sikre niveauet i linjefagsundervisningen,
2)
kvalitetsudvikling og
-kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen,
3)
at uddannelse
erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen til
professionsbachelor
som lærer i folkeskolen og om
4)
fritagelse for dele
af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.
§ 10.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om
uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 11.
Enhver
offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt
til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.
Stk. 2.
Praktikken tilrettelægges
og gennemføres efter aftale mellem skolerne og uddannelsesinstitutionen.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionen godtgør skolerne de særlige udgifter, der er
forbundet
med praktikvirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de
kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.
Kapitel 3
Klageregler
§ 12.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klager til
uddannelsesinstitutionerne fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.
§ 13.
En
uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat
i
medfør af denne lov kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at påklage
afgørelser fra uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan
indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
En
studerendes klage kan altid indbringes for undervisningsministeren, for så
vidt
angår retlige spørgsmål.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 14.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte særlige bestemmelser, som fraviger
reglerne i denne lov, for studerende, der er påbegyndt uddannelsen før den 1.
januar 2007.
§ 15.
Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af
1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 i lov om uddannelse af lærere til
folkeskolen,
jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, finder fortsat anvendelse
for de seminarier, der ikke er omfattet af lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v.,
og som forud for denne lovs ikrafttræden har opnået godkendelse til at udbyde
læreruddannelsen.
§ 16.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/379 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 19. december 2018
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/2170 af 27. september 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 27. september 2019
- 1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN Retsinformation · 11. juni 1991
- Bindende svar – 1. Kan brug af metoden pædagogisk kinesiologi i forbindelse med indlærings- og adfærdsvanskeligheder anses for momsfri behandling, jf.… Landsskatteretten · 21. juni 2012
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 29. april 1986. — Deborah Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg. EU-domme · 29. april 1986
- DOMSTOLENS DOM AF 13 FEBRUAR 1985. - FRANCOISE GRAVIER MOD BYEN LIEGE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DE PREMIERE INSTANCE DE LIEGE. - FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING : ADGANG TIL FAGLIG UDDANNELSE. - SAG 293/83 EU-domme · 13. februar 1985