Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

2005/1 LSV 220Lovforslag som vedtagetFolketinget2. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006

Forslag

til

Lov

om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i

folkeskolen

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at

give

et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2.

Uddannelsen

skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske

skoling,

der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme

de

studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse

for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 3.

Uddannelsen

skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.

Kapitel 2

Uddannelsen

§ 2.

Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende

1)

pædagogiske fag i

form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 0,55 årsværk,

Læs alt

2)

kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

på 0,28 årsværk,

3)

linjefag på i alt 2,4

årsværk sammensat efter den studerendes valg og uddannelsesinstitutionens

udbud, jf. § 3,

4)

et

professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, jf. § 4, og

5)

praktik på 0,6

årsværk.

§ 3.

Den

studerende vælger 2 eller 3 linjefag på i alt 2,4 årsværk fra

linjefagsrækken,

som består af:

1)

Linjefag på 0,6

årsværk: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi,

hjemkundskab,

kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag,

specialpædagogik

og tysk.

2)

Linjefag på 1,2

årsværk: Dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi, historie, idræt,

matematik

(aldersspecialiseret) og natur/teknik. Dansk og matematik aldersspecialiseres

mod henholdsvis begynder- og mellemtrinnet og mellem- og sluttrinnet, og

indledes hver med et fælles forløb på 0,6 årsværk. Aldersspecialiseringen

placeres i slutningen af linjefagene med en vægt på 0,6 årsværk.

Stk. 2.

Den

studerende vælger det første linjefag blandt fagene dansk

(aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret), natur/teknik og

fysik/kemi. Vælger den studerende begge aldersspecialiseringer i dansk eller

matematik, udgør linjefaget 1,8 årsværk. Vælger den studerende både

natur/teknik

og fysik/kemi, udgør de to linjefag tilsammen 1,8 årsværk. Den enkelte

institution bestemmer, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i

dansk

og matematik, der udbydes, og hvor mange studerende der kan vælge det enkelte

linjefag, henholdsvis aldersspecialisering, idet de studerendes optagelse på

linjefag sker efter kvalifikationer fastsat af den enkelte institution, jf.

dog

§ 8, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om

de

studerendes valg af og optagelse på linjefag, hvis det er begrundet i

folkeskolens behov.

§ 4.

I

professionsbachelorprojektet tilegner den studerende sig særlig viden i et

afgrænset emne, der er centralt i forhold til lærerprofessionen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektet.

§ 5.

Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af

uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig

kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle

elements mål, omfang og placering.

§ 6.

Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse og på seminarier,

der

af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

§ 7.

Som

supplement til uddannelsen skal der tilbydes de studerende et kursus inden

for

folkeskolens timeløse fag og et kursus inden for det praktisk-musiske

fagområde. Studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk

(aldersspecialiseret), skal tilbydes et kursus i skrivning og retorik.

Stk. 2.

Som

supplement til uddannelsen kan der tilbydes de studerende kurser i

undervisning

af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes

arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionerne kan desuden tilbyde de studerende

at

deltage i korsang og sammenspil.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om

uddannelsesinstitutionernes tilbud til de studerende af uddannelsen til

svømmelærer.

§ 8.

Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen og de

supplerende kurser, herunder om

1)

adgang til, optagelse

på og gennemførelse af uddannelsen, jf. stk. 2 og 3,

2)

mål og centrale

kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser, jf. § 7,

stk. 1,

3)

de studerendes pligt

til at deltage i uddannelsen, herunder om mødepligt,

4)

prøver og anden

bedømmelse og

5)

uddannelsesinstitutionernes

studieordninger.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med de relevante

rektorforsamlinger fastsætte regler om de studerendes kvalifikationer som

betingelse for valg af linjefag.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på

institutionerne.

§ 9.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1)

faglige

suppleringskurser for at sikre niveauet i linjefagsundervisningen,

2)

kvalitetsudvikling og

-kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen,

3)

at uddannelse

erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen til

professionsbachelor

som lærer i folkeskolen og om

4)

fritagelse for dele

af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 10.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om

uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 11.

Enhver

offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt

til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.

Stk. 2.

Praktikken tilrettelægges

og gennemføres efter aftale mellem skolerne og uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen godtgør skolerne de særlige udgifter, der er

forbundet

med praktikvirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de

kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

Kapitel 3

Klageregler

§ 12.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klager til

uddannelsesinstitutionerne fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.

§ 13.

En

uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat

i

medfør af denne lov kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at påklage

afgørelser fra uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan

indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

En

studerendes klage kan altid indbringes for undervisningsministeren, for så

vidt

angår retlige spørgsmål.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte særlige bestemmelser, som fraviger

reglerne i denne lov, for studerende, der er påbegyndt uddannelsen før den 1.

januar 2007.

§ 15.

Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af

1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 i lov om uddannelse af lærere til

folkeskolen,

jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, finder fortsat anvendelse

for de seminarier, der ikke er omfattet af lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v.,

og som forud for denne lovs ikrafttræden har opnået godkendelse til at udbyde

læreruddannelsen.

§ 16.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter