Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE

1990/1 LSF 65Lovforslag som fremsatFolketinget8. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621

af 2. oktober 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige

forvaltning, og som indeholder fortrolige personoplysninger. Bestemmelserne i

kapitel 4 gælder dog alle personoplysninger i edb-registre, der føres for den

offentlige forvaltning.

2. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved fortrolige personoplysninger forstås

oplysninger, som ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som

fortrolige, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde dem for at

varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.«

3. § 1, stk. 4 og 5, ophæves.

4. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,

jf. § 9, stk. 2, der føres for en statslig myndighed, må kun oprettes i

henhold til godkendelse af vedkommende minister efter forhandling med

finansministeren.

Stk. 2. Forinden et register, der indeholder oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, jf. § 9, stk. 2, tages i brug, skal der

af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, være fastsat

særlige forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der

opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.«

5. § 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,

jf. § 9, stk. 2, der føres for en kommunal myndighed, må kun oprettes i

henhold til beslutning, der træffes i et møde af vedkommende

kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Forinden et register, der indeholder oplysninger om

Læs alt

enkeltpersoners rent private forhold, jf. § 9, stk. 2, tages i brug, skal der

af kommunalbestyrelsen eller af vedkommende kommunale myndighed være fastsat

særlige forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der

opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.«

6. § 7, stk. 1, affattes således:

»Tilslutning til et register eller et system af registre, der er

indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale myndigheder fra flere

kommuner, og som indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, jf. § 9, stk. 2, må kun finde sted, når registret er godkendt af

finansministeren og denne eller efter dennes bestemmelse en anden minister

har fastsat særlige forskrifter om det pågældende registers opbygning og

drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.«

7. § 8, stk. 3 og 4, ophæves.

8. Efter § 8 indsættes i kapitel 2 som nye paragraffer:

» § 8 a. De kommunale registeransvarlige myndigheder afgiver

hvert år en beretning til Registertilsynet om, hvilke registre der er

oprettet det foregående år. Beretningen skal indeholde oplysninger om

registrenes indhold, anvendelse og sikkerhed.

Stk. 2. Mindst een gang hvert fjerde år udarbejder de

registeransvarlige kommunale myndigheder en plan for registre, der indeholder

fortrolige personoplysninger. Planen skal indeholde en redegørelse for

registrenes indhold, anvendelse og sikkerhed og retningslinjer for den

kommende periode. Planen fremlægges til offentlig debat og senere vedtagelse

af kommunalbestyrelsen.

§ 8 b. De statslige registeransvarlige myndigheder afgiver hvert

år til finansministeren og Registertilsynet en beretning om, hvilke registre

indeholdende fortrolige personoplysninger der er oprettet det foregående år,

og hvilke registre der påtænkes oprettet. Beretningen skal indeholde

oplysninger om registrenes indhold, anvendelse og sikkerhed.

Stk. 2. Mindst een gang hvert fjerde år afgiver regeringen en

redegørelse til Folketinget om de statslige myndigheders registre.«

9. Efter § 9 indsættes som ny paragraf:

» § 9 a. Fortrolige oplysninger, der er indsamlet med henblik

på varetagelse af forskellige opgaver, skal registreres i adskilte

registre.«

10. § 10 affattes således:

» § 10. De registeransvarlige myndigheder skal inden 4 uger

efter registreringen give meddelelse til den, der første gang optages i

registret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om den registreredes adgang

til at få oplysninger fra registret efter bestemmelserne i §§ 13-15.«

11. § 13, stk. 1, affattes således:

»En registreret person har ret til at få meddelelse om de

oplysninger, der er registreret om ham. En begæring herom skal angive det

register eller det forvaltningsområde, der ønskes indsigt i. En begæring om

registerindsigt skal besvares snarest muligt. Er begæringen ikke imødekommet

eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af myndigheden, skal

denne underrette den registrerede om grunden hertil samt om, hvornår der kan

forventes besked.«

12. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret

oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den

pågældende med mellemrum, der fastsættes ved bekendtgørelse fra

justitsministeren eller i forskrifter for registret, have udskrift af de

oplysninger, der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den

registrerede ikke på anden måde gøres bekendt med de registrerede

oplysninger. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt

i 1. pkt.«

13. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Det kan ved bekendtgørelse fra justitsministeren

eller ved forskrifter for registret fastsættes, at den registrerede med

nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er

registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne fremsætte begæring

herom. Der kan fastsættes regler om betaling herfor.«

14. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

15. § 13, stk. 5 og 6, der bliver stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den

registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde

vige for afgørende hensyn til andres private interesser eller offentlige

interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne,

skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for

registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage

statistiske uddrag.«

16. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »efter

stk. 1 og 3-4« til: »efter stk. 1 og 3«.

17. § 14 affattes således:

» § 14. Meddelelser i henhold til § 13 skal på forlangende

gives skriftligt.«

18. I § 15 ændres »§ 13, stk. 1, 2, 4, 5 og 7«

til: »§ 13, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »§ 13, stk. 2, 3 og 6«

ændres til: »§ 13, stk. 2, 3 og 5«.

19. § 17, stk. 1 og 2, affattes således:

»Andre fortrolige oplysninger end dem, der er nævnt i § 9, stk. 2, må

ikke videregives til private personer og virksomheder m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog

ske i det omfang, der er nævnt i § 16.«

20. § 17, stk. 3 og 5, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

21. § 21, stk. 2, nr. 4, affattes således:

»4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er

nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller

kontrolopgaver,».

22. § 21, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2

nævnte tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når det må

antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. dog § 9, stk.

1, 2. pkt.«

23. Efter § 21 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Samkøring

§ 21 a. Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, jf. § 9, stk. 2, må kun samkøres med henblik på statistiske eller

videnskabelige formål.

Stk. 2. Registre med andre fortrolige oplysninger kan samkøres med

henblik på offentlige myndigheders kontrol af enkeltpersoners økonomiske

forpligtelser over for det offentlige. Samkøring må dog kun finde sted, hvis

de kontrollerede inden oplysningernes afgivelse har fået meddelelse

herom.«

24. Efter § 21 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 6 b

Bekendtgørelser

§ 21 b. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

opbygningen, anvendelsen og sikkerheden ved forskellige typer registre.«

25. I § 28, stk. 2, udgår »§ 8, stk. 3,».

26. I § 29, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 17, stk. 5,».

27. § 31 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Siden loven om offentlige myndigheders registre blev vedtaget i 1978, er

der sket store ændringer i anvendelsen af edb. Registeropbygningen var i 1978

domineret af relativt få store centrale registre. Der er siden sket en stærk

vækst i antallet af registre, og væksten er i de senere år især sket i form

af decentrale registre. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Det vil

blive almindeligt, at den enkelte forvaltning/institution selv indretter og

ajourfører de edb-registre, den har brug for i den daglige administration.

Den gældende lov er ikke et hensigtsmæssigt redskab til at regulere

udviklingen. På den ene side besværliggør den - gennem sine procedurekrav -

oprettelsen af »banale« edb-registre, som rigtigt anvendt kan give

både større effektivitet og mere service og åbenhed til borgerne. På den

anden side giver loven ikke tilstrækkelig beskyttelse af følsomme

personoplysninger.

Der er voksende kritik af, at lovens krav gælder for alle edb-registre med

personoplysninger, uanset om disse er fortrolige eller ej. Denne kritik er

berettiget. Ifølge straffeloven og forvaltningsloven er ikke alle

personoplysninger omfattet af tavshedspligt, men kun de fortrolige.

»Banale« oplysninger om adresser, personale, campingpladsejere,

marinapladslejere m.v. er ikke fortrolige - de er faktisk offentligt

tilgængelige - og det er svært at se nogen fornuft i at kræve særlige

foranstaltninger ved oprettelse af edb-registre herom. Risikoen er, at

registerloven med sin altomfattende udformning fører til svigtende respekt

for registersikkerhed i det hele taget. Det foreslås derfor, at loven

begrænses til at gælde for edb-registre med fortrolige personoplysninger.

Den gældende lov stiller krav om, at den politiske ledelse skal tage

stilling til oprettelse af hvert enkelt register. Kravet betyder f.eks. i

kommunerne, at oprettelsen af et nyt register skal på dagsordenen til et møde

i kommunalbestyrelsen. Der er ikke som ellers mulighed for delegation.

Behandlingen af disse sager opfattes for det meste som en besværlig og

ligegyldig rutine. Når registrene kommer til behandling eet for eet, får

politikerne og offentligheden ikke det overblik, som kunne give anledning til

en relevant registerpolitisk debat. Det foreslås derfor, at forbudet mod

delegation kun skal gælde ved oprettelse af registre med særlig følsomme

personoplysninger - oplysninger om rent private forhold (jf. § 9, stk. 2).

For at sikre muligheden for overblik både for myndigheden selv og for

offentligheden stilles krav om en årlig beretning om, hvilke registre

myndigheden har oprettet, registrenes indhold, anvendelse, sikkerhed m.v.

Kommunerne skal mindst een gang hvert fjerde år, det vil sige een gang i hver

valgperiode, fremlægge en plan for myndighedens registerpolitik med særlig

vægt på anvendelsen til kontrolopgaver. Planen skal dels gøre status over

indholdet, anvendelsen og sikkerheden vedrørende de eksisterende registre,

dels indeholde overvejelser om og retningslinjer for den kommende udvikling.

Formålet er at skabe større offentlighed om og politisk ansvarlighed for

udviklingen. Planen skal fremlægges til offentlig debat i en periode og

derefter drøftes og vedtages af den politiske ledelse. Statslige myndigheder

skal tilsvarende en gang årligt afgive en beretning til finansministeren og

Registertilsynet, og hvert fjerde år skal regeringen afgive en redegørelse

til Folketinget om de statslige myndigheders registre.

Den gældende lov stiller som hovedregel krav om forskrifter for det

enkelte register. Forskrifterne indeholder mere præcise bestemmelser end

loven. Det samme formål kunne opnås gennem ministerielle bekendtgørelser.

Eftersom Registertilsynet, som er høringsinstans, gør en stor indsats for at

standardisere forskrifterne, er det nærliggende at foreslå den gældende

ordning erstattet af bekendtgørelser fra Justitsministeriet. Det vil blive

nemmere for både offentligheden og myndighederne at få overblik over

retstilstanden, hvis de mange forskrifter erstattes af nogle få

bekendtgørelser. Hermed vil der blive et bedre grundlag for den politiske

debat om, hvilke krav der skal stilles til forskellige typer af registre.

Kravet om forskrifter for det enkelte register foreslås opretholdt for

registre med særlig følsomme oplysninger. Disse forskrifter skal herefter

indeholde meget detaljerede bestemmelser, der skal holdes inden for såvel

lovens som bekendtgørelsens rammer.

Det vigtigste retssikkerhedsmæssige spørgsmål er, hvilke grænser og

betingelser der skal gælde for samkøring af registre. Ved samkøring forstås,

at to eller flere registre sammenflettes til et ny register. Den gældende lov

skelner ikke mellem videregivelse af enkeltstående oplysninger og

masseoplysninger til samkøring. Der gælder de samme materielle kriterier. Der

skal blot iagttages de samme procedureregler ved samkøring af registre som

ved oprettelsen af de oprindelige registre.

Samkøring kan tjene vidt forskellige formål. Samkøring af registre til

rent statistiske eller videnskabelige formål kan give ny nyttig viden om

f.eks. sammenhængen mellem sygdomme og samfundsmæssige faktorer, som ikke bør

hindres. Samkøring med henblik på ajourføring af basisoplysninger om navne,

adresser og andre ikkefortrolige oplysninger er både ressourcebesparende og

uproblematisk. Samkøring med henblik på kontrol af enkeltpersoner rejser

derimod væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Der er stor principiel

forskel på videregivelse af enkeltstående oplysninger til verifikation af

data i en igangværende sagsbehandling eller i kontroløjemed efter en konkret

mistanke og automatisk sammenstilling af masseoplysninger med henblik på at

opspore mulige, men hidtil ukendte overtrædelser. Det problematiske er bl.a.,

at myndigheder gennem samkøring kan få et meget omfattende og nærgående

billede af det enkelte menneske, og kontrollen kan foregå usynligt, uden at

offentligheden eller de kontrollerede får besked om den.

For at imødegå truslerne mod den personlige integritet stilles forslag om

et forbud mod samkøring af registre med særlig følsomme oplysninger til

kontrolformål. De særlig følsomme oplysninger er f.eks. oplysninger om

helbredsforhold, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer (§ 9, stk.

2). Registre med andre fortrolige oplysninger - typisk økonomiske oplysninger

- kan efter lovforslaget samkøres med henblik på offentlige myndigheders

kontrol af borgernes økonomiske mellemværender med det offentlige, men det

stilles som en betingelse, at de registrerede er blevet advaret om en mulig

eller planlagt samkøring inden afgivelsen af oplysninger. Hermed undgås for

det første, at kontrollen foregår usynligt, og for det andet opnås en

præventiv effekt. Det er altid bedre at forebygge kriminalitet end at

opsnappe syndere.

Efter lovforslaget skal de hidtidige procedureregler fortsat gælde ved

samkøring af registre.

For at undgå unødig spredning af fortrolige oplysninger og sikre, at

samkøringsreglerne får effekt, præciserer lovforslaget, at oplysninger, der

indsamles med henblik på forskellige opgaver, skal registreres i adskilte

registre. Som en konsekvens heraf må den enkelte ansatte kun have adgang til

registre, som er oprettet med henblik på de sagsopgaver, som vedkommende

varetager. Registerbegrebet må fastholdes for så vidt angår fortrolige

personoplysninger.

Det er meget vigtigt, at borgerne gennem registerindsigt kan kontrollere,

hvad der er registreret om dem. Muligheden for registerindsigt er utvivlsomt

med til at styrke ansvarligheden hos myndighederne. Der er hidtil ikke mange,

der har benyttet sig af adgangen til registerindsigt. Der er derfor grund til

at styrke adgangen på forskellig vis. Bl.a. må det sikres, at registerindsigt

meddeles på udskrifter, som er læsbare for borgere uden særligt

forhåndskendskab til edb.

Det foreslås, at den ansvarlige myndighed skal have pligt til at give

meddelelse til borgerne ved optagelse i et register og i den forbindelse gøre

opmærksom på retten til registerindsigt. De myndigheder, der har mange

registre, sender typisk i forvejen en del meddelelser til borgerne, så

merarbejdet ved at indføje denne pligt er til at overskue. Ifølge loven om

private registre er en sådan ordning gældende for kreditoplysningsbureauer.

Det er vigtigt, at anmodninger om registerindsigt bliver ekspederet hurtigt.

Derfor indføjes en 10-dages-frist som hovedregel. Hvis myndigheden er

forhindret i at opfylde denne frist, skal den sende borgeren en konkret

begrundelse herfor. Hermed stilles samme krav om hurtig ekspedition ved

registerindsigt som ved aktindsigt, jf. offentlighedsloven og

forvaltningsloven. Myndighedernes ekspedition lettes ved, at det samtidig

bestemmes, at anmodninger om registerindsigt skal angive det register eller

det forvaltningsområde, som der ønskes indsigt i. Ved anmodninger om

aktindsigt gælder et lignende krav om identifikation. Myndighederne har pligt

til at vejlede borgerne med henblik på at finde de registre, som de er

interesserede i at få indsigt i.

Adgangen til at nægte registerindsigt af hensyn til den pågældende selv er

udtryk for en utidig formynderisk tankegang og foreslås derfor fjernet.

Registerindsigt skal efter forslaget formidles skriftligt, hvis borgeren

ønsker det, jf. reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven om

aktindsigt og journalindsigt.

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af L 197, som blev fremsat i

folketingsåret 1989-90. Se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp.

6672 og 7686 samt tillæg A sp. 5079.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Loven begrænses til at angå registre med fortrolige personoplysninger.

Hermed får loven samme afgrænsning som straffelovens og forvaltningslovens

regler om tavshedspligt.

Registre med ikkefortrolige oplysninger kan frit oprettes, i det omfang de

er relevante for myndighedens arbejde, jf. forvaltningslovens § 32. CPR-numre

er i sig selv fortrolige oplysninger. Et register, der anvender CPR-nummeret,

vil derfor altid være omfattet af loven.

Bestemmelserne om registerindsigt i lovens kapitel 4 gælder for alle

registre. Det skal være muligt at kontrollere, om adresseoplysninger m.v. er

korrekte, og om de »banale« oplysninger er banale.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad der forstås ved fortrolige

personoplysninger, svarende til forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.

Til nr. 3

Bestemmelserne ophæves som overflødige, når loven begrænses til at angå

registre med fortrolige oplysninger.

Til nr. 4, 5 og 6

Bestemmelserne betyder, at de særlige procedurekrav (godkendelse af den

politiske ledelse, udarbejdelse af forskrifter og høring af Registertilsynet)

skal opfyldes ved oprettelse af registre med særlig følsomme oplysninger.

Desuden skal de som hidtil opfyldes ved samkøring af registre med fortrolige

oplysninger, jf. § 3, § 4, stk. 3, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 3, sammenholdt

med den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1. I andre tilfælde vil der være

mulighed for delegation hos den enkelte myndighed. Det hidtidige generelle

krav om forskrifter erstattes af bekendtgørelser, jf. den som nr. 24

foreslåede ændring.

Til nr. 7

De hidtidige muligheder for undtagelser fra kravet om forskrifter bliver

overflødige, jf. de som nr. 4, 5 og 6 foreslåede ændringer.

Til nr. 8

Kravet om en årlig beretning skal sikre, at myndigheden selv og

offentligheden kan have overblik over registerudviklingen. Beretningen skal

bl.a. informere om registrenes anvendelse til kontrolformål. Mindst een gang

hvert fjerde år skal de kommunale myndigheder fremlægge en plan med status

over den aktuelle og retningslinjer for den kommende anvendelse af

personregistre. Formålet er gennem offentlig debat og politisk vedtagelse at

sikre, at udviklingen bliver et resultat af bevidste valg. Tilsvarende skal

regeringen mindst een gang hvert fjerde år give en redegørelse til

Folketinget om de statslige myndigheders registre.

Til nr. 9

Den nye bestemmelse skal ses i sammenhæng med de nye regler om samkøring

(nr. 23). Begrænsningerne i adgangen til samkøring af registre kunne blive

illusoriske, hvis der var fri adgang til at samle oplysninger i eet register.

Det præciseres, at oplysninger, der indsamles med henblik på forskellige

opgaver, skal registreres i adskilte registre. Ansatte kan kun få adgang til

registre, der er oprettet med henblik på de opgaver, som de varetager.

Muligheden for edb-mæssige sammmenfletninger af oplysninger, der er indsamlet

med henblik på forskellige opgaver, beror herefter på de nye regler om

samkøring.

Til nr. 10

Efter denne bestemmelse er det en betingelse for optagelse i et register,

at den registrerede borger informeres, jf. reglerne for

kreditoplysningsbureauer i loven om private registre.

Til nr. 11

Kravene i denne bestemmelse er på linje med de gældende regler om

aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Til nr. 12 og nr. 13

Med lovforslaget vil bekendtgørelser delvis afløse de hidtidige

forskrifter. Derfor kan disse ordninger fremover indføres både ved

bekendtgørelse og forskrift.

Muligheden for at fastsætte betalingsregler gælder som hidtil ikke ved den

almindelige registerindsigt efter § 13, stk. 1.

Til nr. 14

Den særlige procedureregel for registerindsigt i patientregistre ophæves.

Til nr. 15

Med den nye udformning af reglen kan registerindsigt ikke længere nægtes

under henvisning til afgørende hensyn til den pågældende selv.

Registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på statistiske uddrag,

er generelt undtaget fra registerindsigt. Bortset herfra betyder den nye

udformning af stk. 5, at registerindsigt kun kan nægtes efter en konkret

afvejning af hensynene i stk. 4.

Til nr. 16 og 18

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr.

14 om ophævelse af lovens § 13, stk. 4.

Til nr. 17

Registerindsigt skal efter den nye bestemmelse i alle tilfælde meddeles

skriftligt, hvis det ønskes. Ifølge offentlighedslovens § 9 har patienter ret

til skriftlig journalindsigt (eventuelt kopi). Der er derfor ikke længere

grund til at have et mere frit valg mellem mundtlig og skriftlig

registerindsigt.

Til nr. 19

De foreslåede ændringer er en følge af, at loven begrænses til registre

med fortrolige personoplysninger.

Til nr. 20

Den hidtidige bestemmelse i § 17, stk. 3, ophæves som overflødig og

forvirrende, idet indholdet er dækket af henvisningen til § 16 i § 17, stk.

2.

Den hidtidiige bestemmelse i § 17, stk. 5, ophæves som overflødig med

lovens begrænsning til registre med fortrolige personoplysninger.

Til nr. 21

Bestemmelsen ændres, så den kommer i overensstemmelse med

forvaltningsloven. Efter den hidtidige bestemmelse har der været en

videregående adgang til at videregive følsomme oplysninger, når de er

edb-registrerede, end når de er manuelt registrerede. Den foreslåede

bestemmelse hjemler ligesom forvaltningslovens tilsvarende kun videregivelse

af hensyn til afgivermyndighedens sag og hensyn til kontrol og tilsyn med

denne myndighed.

Det forudsættes, at Rigspolitichefen har en sådan overordnet status i

forhold til de lokale politikredse, at politiet kan betragtes som een

myndighed. Det er således ikke nødvendigt med en særlig regel af hensyn til

anvendelsen af det centrale kriminalregister.

Til nr. 22

En konsekvensændring som følge af lovens begrænsning til fortrolige

personregistre.

Til nr. 23

Med den foreslåede ændring fastslås det, at registre kan samkøres med

henblik på statistiske eller videnskabelige formål.

Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold må ikke

samkøres med henblik på kontrol af enkeltpersoners forhold.

Registre med andre fortrolige oplysninger - typisk af økonomisk art - kan

samkøres med henblik på offentlige myndigheders kontrol af borgernes

økonomiske mellemværender med det offentlige, f.eks. kontrol af indkomst-,

formue-, gælds- og ejendomsoplysninger af hensyn til fastsættelse og

inddrivelse af skatter og afgifter. Det er dog en betingelse, at de

kontrollerede inden afgivelsen af oplysningen har fået besked om den

planlagte eller mulige registersamkøring. Denne besked kan gives særskilt,

men kan også gives i forbindelse med ordinære meddelelser fra myndigheden.

Til nr. 24

Justitsministeren giver nærmere regler ved bekendtgørelser. Denne

nyordning skal ses i sammenhæng med de under nr. 4, 5 og 6 foreslåede

ændringer, der betyder, at kravet om forskrifter ophæves for de fleste

registre.

Til nr. 25

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i nr. 7 foreslåede

ophævelse af lovens § 8, stk. 3.

Til nr. 26

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i nr. 20 foreslåede

ophævelse af lovens § 17, stk. 5.

Til nr. 27

Politiets og forsvarets efterretningstjenester skal ikke længere være

generelt undtaget fra loven. Hermed kommer Danmark på linje med de øvrige

skandinaviske lande.

Loven om offentlige myndigheders registre skal finde anvendelse i disse

tjenester ligesom offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det betyder bl.a.,

at anmodninger om registerindsigt skal imødekommes, medmindre der efter en

konkret vurdering i henhold til § 13 er grundlag for afslag, f.eks. under

henvisning til afgørende offentlige interesser (eventuelt sikkerhedsmæssige

hensyn).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter