1990 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621
af 2. oktober 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige
forvaltning, og som indeholder fortrolige personoplysninger. Bestemmelserne i
kapitel 4 gælder dog alle personoplysninger i edb-registre, der føres for den
offentlige forvaltning.
2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved fortrolige personoplysninger forstås
oplysninger, som ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som
fortrolige, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde dem for at
varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.«
3. § 1, stk. 4 og 5, ophæves.
4. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:
»Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,
jf. § 9, stk. 2, der føres for en statslig myndighed, må kun oprettes i
henhold til godkendelse af vedkommende minister efter forhandling med
finansministeren.
Stk. 2. Forinden et register, der indeholder oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, jf. § 9, stk. 2, tages i brug, skal der
af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, være fastsat
særlige forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der
opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.«
5. § 6, stk. 1 og 2, affattes således:
»Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,
jf. § 9, stk. 2, der føres for en kommunal myndighed, må kun oprettes i
henhold til beslutning, der træffes i et møde af vedkommende
kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Forinden et register, der indeholder oplysninger om
Læs alt
enkeltpersoners rent private forhold, jf. § 9, stk. 2, tages i brug, skal der
af kommunalbestyrelsen eller af vedkommende kommunale myndighed være fastsat
særlige forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der
opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.«
6. § 7, stk. 1, affattes således:
»Tilslutning til et register eller et system af registre, der er
indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale myndigheder fra flere
kommuner, og som indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, jf. § 9, stk. 2, må kun finde sted, når registret er godkendt af
finansministeren og denne eller efter dennes bestemmelse en anden minister
har fastsat særlige forskrifter om det pågældende registers opbygning og
drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.«
7. § 8, stk. 3 og 4, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes i kapitel 2 som nye paragraffer:
» § 8 a. De kommunale registeransvarlige myndigheder afgiver
hvert år en beretning til Registertilsynet om, hvilke registre der er
oprettet det foregående år. Beretningen skal indeholde oplysninger om
registrenes indhold, anvendelse og sikkerhed.
Stk. 2. Mindst een gang hvert fjerde år udarbejder de
registeransvarlige kommunale myndigheder en plan for registre, der indeholder
fortrolige personoplysninger. Planen skal indeholde en redegørelse for
registrenes indhold, anvendelse og sikkerhed og retningslinjer for den
kommende periode. Planen fremlægges til offentlig debat og senere vedtagelse
af kommunalbestyrelsen.
§ 8 b. De statslige registeransvarlige myndigheder afgiver hvert
år til finansministeren og Registertilsynet en beretning om, hvilke registre
indeholdende fortrolige personoplysninger der er oprettet det foregående år,
og hvilke registre der påtænkes oprettet. Beretningen skal indeholde
oplysninger om registrenes indhold, anvendelse og sikkerhed.
Stk. 2. Mindst een gang hvert fjerde år afgiver regeringen en
redegørelse til Folketinget om de statslige myndigheders registre.«
9. Efter § 9 indsættes som ny paragraf:
» § 9 a. Fortrolige oplysninger, der er indsamlet med henblik
på varetagelse af forskellige opgaver, skal registreres i adskilte
registre.«
10. § 10 affattes således:
» § 10. De registeransvarlige myndigheder skal inden 4 uger
efter registreringen give meddelelse til den, der første gang optages i
registret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om den registreredes adgang
til at få oplysninger fra registret efter bestemmelserne i §§ 13-15.«
11. § 13, stk. 1, affattes således:
»En registreret person har ret til at få meddelelse om de
oplysninger, der er registreret om ham. En begæring herom skal angive det
register eller det forvaltningsområde, der ønskes indsigt i. En begæring om
registerindsigt skal besvares snarest muligt. Er begæringen ikke imødekommet
eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af myndigheden, skal
denne underrette den registrerede om grunden hertil samt om, hvornår der kan
forventes besked.«
12. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret
oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den
pågældende med mellemrum, der fastsættes ved bekendtgørelse fra
justitsministeren eller i forskrifter for registret, have udskrift af de
oplysninger, der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den
registrerede ikke på anden måde gøres bekendt med de registrerede
oplysninger. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt
i 1. pkt.«
13. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det kan ved bekendtgørelse fra justitsministeren
eller ved forskrifter for registret fastsættes, at den registrerede med
nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er
registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne fremsætte begæring
herom. Der kan fastsættes regler om betaling herfor.«
14. § 13, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
15. § 13, stk. 5 og 6, der bliver stk. 4 og 5,
affattes således:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til andres private interesser eller offentlige
interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne,
skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for
registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage
statistiske uddrag.«
16. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »efter
stk. 1 og 3-4« til: »efter stk. 1 og 3«.
17. § 14 affattes således:
» § 14. Meddelelser i henhold til § 13 skal på forlangende
gives skriftligt.«
18. I § 15 ændres »§ 13, stk. 1, 2, 4, 5 og 7«
til: »§ 13, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »§ 13, stk. 2, 3 og 6«
ændres til: »§ 13, stk. 2, 3 og 5«.
19. § 17, stk. 1 og 2, affattes således:
»Andre fortrolige oplysninger end dem, der er nævnt i § 9, stk. 2, må
ikke videregives til private personer og virksomheder m.v.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog
ske i det omfang, der er nævnt i § 16.«
20. § 17, stk. 3 og 5, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
21. § 21, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller
kontrolopgaver,».
22. § 21, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. dog § 9, stk.
1, 2. pkt.«
23. Efter § 21 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Samkøring
§ 21 a. Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, jf. § 9, stk. 2, må kun samkøres med henblik på statistiske eller
videnskabelige formål.
Stk. 2. Registre med andre fortrolige oplysninger kan samkøres med
henblik på offentlige myndigheders kontrol af enkeltpersoners økonomiske
forpligtelser over for det offentlige. Samkøring må dog kun finde sted, hvis
de kontrollerede inden oplysningernes afgivelse har fået meddelelse
herom.«
24. Efter § 21 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 6 b
Bekendtgørelser
§ 21 b. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
opbygningen, anvendelsen og sikkerheden ved forskellige typer registre.«
25. I § 28, stk. 2, udgår »§ 8, stk. 3,».
26. I § 29, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 17, stk. 5,».
27. § 31 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Siden loven om offentlige myndigheders registre blev vedtaget i 1978, er
der sket store ændringer i anvendelsen af edb. Registeropbygningen var i 1978
domineret af relativt få store centrale registre. Der er siden sket en stærk
vækst i antallet af registre, og væksten er i de senere år især sket i form
af decentrale registre. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Det vil
blive almindeligt, at den enkelte forvaltning/institution selv indretter og
ajourfører de edb-registre, den har brug for i den daglige administration.
Den gældende lov er ikke et hensigtsmæssigt redskab til at regulere
udviklingen. På den ene side besværliggør den - gennem sine procedurekrav -
oprettelsen af »banale« edb-registre, som rigtigt anvendt kan give
både større effektivitet og mere service og åbenhed til borgerne. På den
anden side giver loven ikke tilstrækkelig beskyttelse af følsomme
personoplysninger.
Der er voksende kritik af, at lovens krav gælder for alle edb-registre med
personoplysninger, uanset om disse er fortrolige eller ej. Denne kritik er
berettiget. Ifølge straffeloven og forvaltningsloven er ikke alle
personoplysninger omfattet af tavshedspligt, men kun de fortrolige.
»Banale« oplysninger om adresser, personale, campingpladsejere,
marinapladslejere m.v. er ikke fortrolige - de er faktisk offentligt
tilgængelige - og det er svært at se nogen fornuft i at kræve særlige
foranstaltninger ved oprettelse af edb-registre herom. Risikoen er, at
registerloven med sin altomfattende udformning fører til svigtende respekt
for registersikkerhed i det hele taget. Det foreslås derfor, at loven
begrænses til at gælde for edb-registre med fortrolige personoplysninger.
Den gældende lov stiller krav om, at den politiske ledelse skal tage
stilling til oprettelse af hvert enkelt register. Kravet betyder f.eks. i
kommunerne, at oprettelsen af et nyt register skal på dagsordenen til et møde
i kommunalbestyrelsen. Der er ikke som ellers mulighed for delegation.
Behandlingen af disse sager opfattes for det meste som en besværlig og
ligegyldig rutine. Når registrene kommer til behandling eet for eet, får
politikerne og offentligheden ikke det overblik, som kunne give anledning til
en relevant registerpolitisk debat. Det foreslås derfor, at forbudet mod
delegation kun skal gælde ved oprettelse af registre med særlig følsomme
personoplysninger - oplysninger om rent private forhold (jf. § 9, stk. 2).
For at sikre muligheden for overblik både for myndigheden selv og for
offentligheden stilles krav om en årlig beretning om, hvilke registre
myndigheden har oprettet, registrenes indhold, anvendelse, sikkerhed m.v.
Kommunerne skal mindst een gang hvert fjerde år, det vil sige een gang i hver
valgperiode, fremlægge en plan for myndighedens registerpolitik med særlig
vægt på anvendelsen til kontrolopgaver. Planen skal dels gøre status over
indholdet, anvendelsen og sikkerheden vedrørende de eksisterende registre,
dels indeholde overvejelser om og retningslinjer for den kommende udvikling.
Formålet er at skabe større offentlighed om og politisk ansvarlighed for
udviklingen. Planen skal fremlægges til offentlig debat i en periode og
derefter drøftes og vedtages af den politiske ledelse. Statslige myndigheder
skal tilsvarende en gang årligt afgive en beretning til finansministeren og
Registertilsynet, og hvert fjerde år skal regeringen afgive en redegørelse
til Folketinget om de statslige myndigheders registre.
Den gældende lov stiller som hovedregel krav om forskrifter for det
enkelte register. Forskrifterne indeholder mere præcise bestemmelser end
loven. Det samme formål kunne opnås gennem ministerielle bekendtgørelser.
Eftersom Registertilsynet, som er høringsinstans, gør en stor indsats for at
standardisere forskrifterne, er det nærliggende at foreslå den gældende
ordning erstattet af bekendtgørelser fra Justitsministeriet. Det vil blive
nemmere for både offentligheden og myndighederne at få overblik over
retstilstanden, hvis de mange forskrifter erstattes af nogle få
bekendtgørelser. Hermed vil der blive et bedre grundlag for den politiske
debat om, hvilke krav der skal stilles til forskellige typer af registre.
Kravet om forskrifter for det enkelte register foreslås opretholdt for
registre med særlig følsomme oplysninger. Disse forskrifter skal herefter
indeholde meget detaljerede bestemmelser, der skal holdes inden for såvel
lovens som bekendtgørelsens rammer.
Det vigtigste retssikkerhedsmæssige spørgsmål er, hvilke grænser og
betingelser der skal gælde for samkøring af registre. Ved samkøring forstås,
at to eller flere registre sammenflettes til et ny register. Den gældende lov
skelner ikke mellem videregivelse af enkeltstående oplysninger og
masseoplysninger til samkøring. Der gælder de samme materielle kriterier. Der
skal blot iagttages de samme procedureregler ved samkøring af registre som
ved oprettelsen af de oprindelige registre.
Samkøring kan tjene vidt forskellige formål. Samkøring af registre til
rent statistiske eller videnskabelige formål kan give ny nyttig viden om
f.eks. sammenhængen mellem sygdomme og samfundsmæssige faktorer, som ikke bør
hindres. Samkøring med henblik på ajourføring af basisoplysninger om navne,
adresser og andre ikkefortrolige oplysninger er både ressourcebesparende og
uproblematisk. Samkøring med henblik på kontrol af enkeltpersoner rejser
derimod væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Der er stor principiel
forskel på videregivelse af enkeltstående oplysninger til verifikation af
data i en igangværende sagsbehandling eller i kontroløjemed efter en konkret
mistanke og automatisk sammenstilling af masseoplysninger med henblik på at
opspore mulige, men hidtil ukendte overtrædelser. Det problematiske er bl.a.,
at myndigheder gennem samkøring kan få et meget omfattende og nærgående
billede af det enkelte menneske, og kontrollen kan foregå usynligt, uden at
offentligheden eller de kontrollerede får besked om den.
For at imødegå truslerne mod den personlige integritet stilles forslag om
et forbud mod samkøring af registre med særlig følsomme oplysninger til
kontrolformål. De særlig følsomme oplysninger er f.eks. oplysninger om
helbredsforhold, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer (§ 9, stk.
2). Registre med andre fortrolige oplysninger - typisk økonomiske oplysninger
- kan efter lovforslaget samkøres med henblik på offentlige myndigheders
kontrol af borgernes økonomiske mellemværender med det offentlige, men det
stilles som en betingelse, at de registrerede er blevet advaret om en mulig
eller planlagt samkøring inden afgivelsen af oplysninger. Hermed undgås for
det første, at kontrollen foregår usynligt, og for det andet opnås en
præventiv effekt. Det er altid bedre at forebygge kriminalitet end at
opsnappe syndere.
Efter lovforslaget skal de hidtidige procedureregler fortsat gælde ved
samkøring af registre.
For at undgå unødig spredning af fortrolige oplysninger og sikre, at
samkøringsreglerne får effekt, præciserer lovforslaget, at oplysninger, der
indsamles med henblik på forskellige opgaver, skal registreres i adskilte
registre. Som en konsekvens heraf må den enkelte ansatte kun have adgang til
registre, som er oprettet med henblik på de sagsopgaver, som vedkommende
varetager. Registerbegrebet må fastholdes for så vidt angår fortrolige
personoplysninger.
Det er meget vigtigt, at borgerne gennem registerindsigt kan kontrollere,
hvad der er registreret om dem. Muligheden for registerindsigt er utvivlsomt
med til at styrke ansvarligheden hos myndighederne. Der er hidtil ikke mange,
der har benyttet sig af adgangen til registerindsigt. Der er derfor grund til
at styrke adgangen på forskellig vis. Bl.a. må det sikres, at registerindsigt
meddeles på udskrifter, som er læsbare for borgere uden særligt
forhåndskendskab til edb.
Det foreslås, at den ansvarlige myndighed skal have pligt til at give
meddelelse til borgerne ved optagelse i et register og i den forbindelse gøre
opmærksom på retten til registerindsigt. De myndigheder, der har mange
registre, sender typisk i forvejen en del meddelelser til borgerne, så
merarbejdet ved at indføje denne pligt er til at overskue. Ifølge loven om
private registre er en sådan ordning gældende for kreditoplysningsbureauer.
Det er vigtigt, at anmodninger om registerindsigt bliver ekspederet hurtigt.
Derfor indføjes en 10-dages-frist som hovedregel. Hvis myndigheden er
forhindret i at opfylde denne frist, skal den sende borgeren en konkret
begrundelse herfor. Hermed stilles samme krav om hurtig ekspedition ved
registerindsigt som ved aktindsigt, jf. offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Myndighedernes ekspedition lettes ved, at det samtidig
bestemmes, at anmodninger om registerindsigt skal angive det register eller
det forvaltningsområde, som der ønskes indsigt i. Ved anmodninger om
aktindsigt gælder et lignende krav om identifikation. Myndighederne har pligt
til at vejlede borgerne med henblik på at finde de registre, som de er
interesserede i at få indsigt i.
Adgangen til at nægte registerindsigt af hensyn til den pågældende selv er
udtryk for en utidig formynderisk tankegang og foreslås derfor fjernet.
Registerindsigt skal efter forslaget formidles skriftligt, hvis borgeren
ønsker det, jf. reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven om
aktindsigt og journalindsigt.
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af L 197, som blev fremsat i
folketingsåret 1989-90. Se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp.
6672 og 7686 samt tillæg A sp. 5079.
Forslaget blev efter 1. behandling henvist til Retsudvalget, som ikke
afgav betænkning. Under 1. behandling viste både justitsministeren og flere
partiers ordførere stor interesse for en række af de ændringer i
registerbestemmelserne, som forslaget indeholder. Dette er baggrunden, for at
forslaget genfremsættes. Endelig kan tilføjes, at forslaget (L 65) blev
fremsat i folketingsåret 1990-91 (1. samling), men ikke nåede at komme til 1.
behandling, forinden valg til Folketinget blev udskrevet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Loven begrænses til at angå registre med fortrolige personoplysninger.
Hermed får loven samme afgrænsning som straffelovens og forvaltningslovens
regler om tavshedspligt.
Registre med ikkefortrolige oplysninger kan frit oprettes, i det omfang de
er relevante for myndighedens arbejde, jf. forvaltningslovens § 32. CPR-numre
er i sig selv fortrolige oplysninger. Et register, der anvender CPR-nummeret,
vil derfor altid være omfattet af loven.
Bestemmelserne om registerindsigt i lovens kapitel 4 gælder for alle
registre. Det skal være muligt at kontrollere, om adresseoplysninger m.v. er
korrekte, og om de »banale« oplysninger er banale.
Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad der forstås ved fortrolige
personoplysninger, svarende til forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.
Til nr. 3
Bestemmelserne ophæves som overflødige, når loven begrænses til at angå
registre med fortrolige oplysninger.
Til nr. 4, 5 og 6
Bestemmelserne betyder, at de særlige procedurekrav (godkendelse af den
politiske ledelse, udarbejdelse af forskrifter og høring af Registertilsynet)
skal opfyldes ved oprettelse af registre med særlig følsomme oplysninger.
Desuden skal de som hidtil opfyldes ved samkøring af registre med fortrolige
oplysninger, jf. § 3, § 4, stk. 3, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 3, sammenholdt
med den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1. I andre tilfælde vil der være
mulighed for delegation hos den enkelte myndighed. Det hidtidige generelle
krav om forskrifter erstattes af bekendtgørelser, jf. den som nr. 24
foreslåede ændring.
Til nr. 7
De hidtidige muligheder for undtagelser fra kravet om forskrifter bliver
overflødige, jf. de som nr. 4, 5 og 6 foreslåede ændringer.
Til nr. 8
Kravet om en årlig beretning skal sikre, at myndigheden selv og
offentligheden kan have overblik over registerudviklingen. Beretningen skal
bl.a. informere om registrenes anvendelse til kontrolformål. Mindst een gang
hvert fjerde år skal de kommunale myndigheder fremlægge en plan med status
over den aktuelle og retningslinjer for den kommende anvendelse af
personregistre. Formålet er gennem offentlig debat og politisk vedtagelse at
sikre, at udviklingen bliver et resultat af bevidste valg. Tilsvarende skal
regeringen mindst een gang hvert fjerde år give en redegørelse til
Folketinget om de statslige myndigheders registre.
Til nr. 9
Den nye bestemmelse skal ses i sammenhæng med de nye regler om samkøring
(nr. 23). Begrænsningerne i adgangen til samkøring af registre kunne blive
illusoriske, hvis der var fri adgang til at samle oplysninger i eet register.
Det præciseres, at oplysninger, der indsamles med henblik på forskellige
opgaver, skal registreres i adskilte registre. Ansatte kan kun få adgang til
registre, der er oprettet med henblik på de opgaver, som de varetager.
Muligheden for edb-mæssige sammmenfletninger af oplysninger, der er indsamlet
med henblik på forskellige opgaver, beror herefter på de nye regler om
samkøring.
Til nr. 10
Efter denne bestemmelse er det en betingelse for optagelse i et register,
at den registrerede borger informeres, jf. reglerne for
kreditoplysningsbureauer i loven om private registre.
Til nr. 11
Kravene i denne bestemmelse er på linje med de gældende regler om
aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Til nr. 12 og nr. 13
Med lovforslaget vil bekendtgørelser delvis afløse de hidtidige
forskrifter. Derfor kan disse ordninger fremover indføres både ved
bekendtgørelse og forskrift.
Muligheden for at fastsætte betalingsregler gælder som hidtil ikke ved den
almindelige registerindsigt efter § 13, stk. 1.
Til nr. 14
Den særlige procedureregel for registerindsigt i patientregistre ophæves.
Til nr. 15
Med den nye udformning af reglen kan registerindsigt ikke længere nægtes
under henvisning til afgørende hensyn til den pågældende selv.
Registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på statistiske uddrag,
er generelt undtaget fra registerindsigt. Bortset herfra betyder den nye
udformning af stk. 5, at registerindsigt kun kan nægtes efter en konkret
afvejning af hensynene i stk. 4.
Til nr. 16 og 18
De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr.
14 om ophævelse af lovens § 13, stk. 4.
Til nr. 17
Registerindsigt skal efter den nye bestemmelse i alle tilfælde meddeles
skriftligt, hvis det ønskes. Ifølge offentlighedslovens § 9 har patienter ret
til skriftlig journalindsigt (eventuelt kopi). Der er derfor ikke længere
grund til at have et mere frit valg mellem mundtlig og skriftlig
registerindsigt.
Til nr. 19
De foreslåede ændringer er en følge af, at loven begrænses til registre
med fortrolige personoplysninger.
Til nr. 20
Den hidtidige bestemmelse i § 17, stk. 3, ophæves som overflødig og
forvirrende, idet indholdet er dækket af henvisningen til § 16 i § 17, stk.
2.
Den hidtidiige bestemmelse i § 17, stk. 5, ophæves som overflødig med
lovens begrænsning til registre med fortrolige personoplysninger.
Til nr. 21
Bestemmelsen ændres, så den kommer i overensstemmelse med
forvaltningsloven. Efter den hidtidige bestemmelse har der været en
videregående adgang til at videregive følsomme oplysninger, når de er
edb-registrerede, end når de er manuelt registrerede. Den foreslåede
bestemmelse hjemler ligesom forvaltningslovens tilsvarende kun videregivelse
af hensyn til afgivermyndighedens sag og hensyn til kontrol og tilsyn med
denne myndighed.
Det forudsættes, at Rigspolitichefen har en sådan overordnet status i
forhold til de lokale politikredse, at politiet kan betragtes som een
myndighed. Det er således ikke nødvendigt med en særlig regel af hensyn til
anvendelsen af det centrale kriminalregister.
Til nr. 22
En konsekvensændring som følge af lovens begrænsning til fortrolige
personregistre.
Til nr. 23
Med den foreslåede ændring fastslås det, at registre kan samkøres med
henblik på statistiske eller videnskabelige formål.
Registre med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold må ikke
samkøres med henblik på kontrol af enkeltpersoners forhold.
Registre med andre fortrolige oplysninger - typisk af økonomisk art - kan
samkøres med henblik på offentlige myndigheders kontrol af borgernes
økonomiske mellemværender med det offentlige, f.eks. kontrol af indkomst-,
formue-, gælds- og ejendomsoplysninger af hensyn til fastsættelse og
inddrivelse af skatter og afgifter. Det er dog en betingelse, at de
kontrollerede inden afgivelsen af oplysningen har fået besked om den
planlagte eller mulige registersamkøring. Denne besked kan gives særskilt,
men kan også gives i forbindelse med ordinære meddelelser fra myndigheden.
Til nr. 24
Justitsministeren giver nærmere regler ved bekendtgørelser. Denne
nyordning skal ses i sammenhæng med de under nr. 4, 5 og 6 foreslåede
ændringer, der betyder, at kravet om forskrifter ophæves for de fleste
registre.
Til nr. 25
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i nr. 7 foreslåede
ophævelse af lovens § 8, stk. 3.
Til nr. 26
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i nr. 20 foreslåede
ophævelse af lovens § 17, stk. 5.
Til nr. 27
Politiets og forsvarets efterretningstjenester skal ikke længere være
generelt undtaget fra loven. Hermed kommer Danmark på linje med de øvrige
skandinaviske lande.
Loven om offentlige myndigheders registre skal finde anvendelse i disse
tjenester ligesom offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det betyder bl.a.,
at anmodninger om registerindsigt skal imødekommes, medmindre der efter en
konkret vurdering i henhold til § 13 er grundlag for afslag, f.eks. under
henvisning til afgørende offentlige interesser (eventuelt sikkerhedsmæssige
hensyn).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 6. marts 1990
- 1990 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 8. november 1990
- 1990 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 30. marts 2017 Sag C-73/16 EU-domme · 30. marts 2017
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT E. SHARPSTON fremsat den 15. oktober 2009 1 Sag C-28/08 P EU-domme · 15. oktober 2009
- Rettens dom (Tredje Afdeling) af 8. november 2007 II - 0000 EU-domme · 8. november 2007