1990 BTL 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) NR L 50 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og et uddrag af ministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Carpark,
Dansk Socialrådgiverforening,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Prosa.
Udvalget har drøftet, om der bør fastsættes et generelt forbud mod
samkøring af registre. Det gælder navnlig med hensyn til registre, der
indeholder oplysninger om de registreredes rent private forhold, jf. lovens §
9, stk. 2.
Samkøring af registre forudsætter efter den gældende lov, at der
udfærdiges forskrifter for de registre, som dannes ved samkøring af registre
oprettet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Det gælder dog
ikke samkøring, der udelukkende foretages i videnskabeligt eller statistisk
øjemed.
Oprettelsen af det nye register ved samkøring af allerede eksisterende
registre i andet end videnskabeligt og statistisk øjemed skal som oprettelsen
af andre registre godkendes af den politisk ansvarlige minister eller
kommunalbestyrelse. Forud herfor skal spørgsmålet om oprettelse af registret
og et udkast til forskrifter forelægges Registertilsynet til udtalelse.
Justitsministeriet har oplyst, at Registertilsynet ved vurderingen af, om
en samkøring af registre oprettet til varetagelse af forskellige opgaver bør
finde sted, nøje overvejer formålet med samkøringen, oplysningernes følsomhed
og lovgrundlaget for videregivelsen af oplysninger i tilfælde, hvor
Læs alt
registrene føres af forskellige myndigheder.
I forbindelse med Justitsministeriets lovtekniske gennemgang af andre
ministeriers lovforslag henstilles det, at der tilvejebringes udtrykkelig
lovhjemmel til videregivelse af følsomme personoplysninger, hvis loven
forudsætter samkøring af forskellige myndigheders registre. Det anbefales
endvidere, at myndigheden i bemærkningerne til det pågældende lovforslag
udtrykkeligt omtaler, at der vil ske elektronisk behandling af
personoplysningerne, og at samkøring påtænkes. Folketinget sikres herved
underretning om og indflydelse på tilrettelæggelsen af den fremtidige
administration for så vidt angår registeranvendelsen.
Registertilsynets praksis er nærmere beskrevet i årsberetningerne 1979,
1980, 1983 og 1988 samt i besvarelsen af et af udvalgets spørgsmål.
Efter et flertals opfattelse (udvalget med undtagelse af Socialistisk
Folkepartis medlemmer) bør offentlige myndigheder ikke iværksætte samkøring
af registre, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, jf. lovens § 9, stk. 2, når registrene er oparbejdet med henblik på
at varetage forskellige opgaver. Samkøring af sådanne registre kan dog komme
på tale, hvis der udfærdiges forskrifter for registret, som følger
Registertilsynets udtalelser, og samkøringen må antages at være nødvendig for
at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser for at
sikre de personer, som optages i registret, en forsvarlig behandling eller
for at sikre ansøgere en smidig sagsbehandling.
Samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk
eller videnskabeligt øjemed, kan fortsat finde sted uden forskrift.
Registre, som indeholder andre fortrolige oplysninger end oplysninger om
rent private forhold, bør kun samkøres, når det er af væsentlig betydning for
myndighedernes virksomhed, at samkøringen iværksættes. Der skal også i disse
tilfælde udfærdiges forskrifter, der skal forelægges Registertilsynet.
Samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller
videnskabeligt øjemed, kan fortsat ske uden forskrift.
Flertallet forudsætter, at myndighederne i forbindelse med samkøring i
kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at
myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold,
medmindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet lægger vægt på, at de
borgere, som berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på
myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden
kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted,
hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om
kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.
Forudgående kontrol, det vil sige den kontrol, som myndighederne
iværksætter, forud for at der træffes afgørelse i en sag, bør efter
flertallets opfattelse så vidt muligt anvendes frem for kontrol, der først
iværksættes, efter at afgørelsen er truffet.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil hverken stemme for eller imod de
under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) kan tilslutte sig flertallets betænkningsbidrag på nær de
bemærkninger om samkøring af registre, som indeholder oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, jf. lovens § 9, stk. 2.
I disse meget følsomme sager finder mindretallet, at hensynet til
offentlige eller private interesser og smidig sagsbehandling bør vige til
fordel for hensynet til den registrerede. Mindretallet har derfor stillet
ændringsforslag nr. 5.
Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag om, at registerlovens
bestemmelser også kommer til at gælde for forsvarets og politiets
efterretningstjenester. Herefter indstiller mindretallet lovforslaget til
vedtagelse med de af justitsministeren og de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
stillede ændringsforslag, idet mindretallet vil redegøre for sin stilling til
de under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 2 affattes således:
»2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:
»Kapitel 2 a
Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.
§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden
registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde
registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,
personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til
registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal fastsættes forskrift for registret.
§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §
6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre kan oprettes
efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale forvaltning.
Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af
stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde
en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,
der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en
oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.
Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,
personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger
efter kvartalets udløb til Registertilsynet.
Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et
fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal
inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med
angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et
registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal udfærdiges forskrifter for registret.
§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og
indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere
angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af
Registertilsynet.
§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige
oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden
forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med
henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik
på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.
§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages
fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det
gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,
jf. § 9, stk. 2.«»
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk.
2 og 3 indsættes:
»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som
indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed
inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første
gang optages i registret.
Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om
den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter
bestemmelserne i §§ 13-15.«»
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres
»12 måneder« til: »6 måneder«.'
4) Efter nr. 5 indsættes som nye numre:
»03. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
04. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra
patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre
videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som
patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.
Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives
identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til
brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende
henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de
pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med
Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives
oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.
Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk
eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«»
Af et mindretal (SF):
5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»05. I kapitel 6 indsættes efter § 21 som ny paragraf:
»§ 21 a. Registre med oplysning om enkeltpersoners rent
private forhold, jf. § 9, stk. 2, må kun samkøres med henblik på statistiske
eller videnskabelige formål eller med henblik på opdatering af
identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.«»
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
6) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3,»
til: »§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.'
7) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»06. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.
4, eller«.
07. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»
til: »§ 16 a, stk. 3,».«
Af et mindretal (SF):
8) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»08. § 31 ophæves.«
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
9) Paragraffen affattes således:
»§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1991.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Under udvalgets drøftelser har der fra flere sider været fremsat ønske om,
at det udkast til bekendtgørelse i medfør af forslaget til ny § 8, stk. 3,
som udvalget har fået tilstillet, indarbejdes i loven. På den baggrund
foreslås der i loven indsat et nyt kapitel 2 a. For så vidt angår de
registre, som er omfattet af forslaget til § 8 a, kan Finansministeriet ved
cirkulære til de statslige myndigheder bestemme, at individuel forhandling af
spørgsmålet om oprettelsen af et register ikke skal finde sted, når visse
nærmere fastsatte retningslinier til sikkerhedskrav, økonomi m.v. er opfyldt.
Registre, der efter § 8 e i ændringsforslaget kan oprettes uden forskrift med
et registerindhold, som for så vidt angår fortrolige oplysninger nærmere
fastlægges i en bekendtgørelse, kan indeholde oplysninger om sygefravær. Den
nærmere begrundelse for sygefraværet, herunder en eventuel diagnose, må dog
som andre oplysninger om rent private forhold, jf. § 8 e, sidste pkt., ikke
registreres uden forskrift.
Til nr. 2
Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, må oplysninger om enkeltpersoners
rent private forhold ikke registreres, medmindre det er nødvendigt for
varetagelse af registrets opgaver. I det omfang myndighederne ikke selv i
medfør af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i forskrifterne for
registret har fastsat regler om underretning ved optagelse i registret,
foreslås det at give justitsministeren adgang til at fastsætte regler om, at
sådan meddelelse skal gives. Reglerne fastsættes efter forhandling med de
kommunale organisationer. Bemyndigelsen tænkes navnlig anvendt i tilfælde,
hvor den, oplysningerne angår, ikke kan antages at være bekendt med, at
oplysningerne registreres i myndighedens edb-registre. Bestemmelsen tager
ikke sigte på tilfælde, hvor registerindsigt ville kunne nægtes efter de
allerede gældende regler i lovens §§ 13-15, f.eks. hvor underretning om
optagelsen vil være uforenelig med formålet med registreringen eller
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser i øvrigt i særlige
tilfælde taler imod, at underretning gives.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 13, stk. 7, har en person ikke
krav på registerindsigt, før der er gået 1 år efter sidste meddelelse. Denne
frist ændres til 6 måneder. Det forudsættes, at en begæring om
registerindsigt imødekommes, selv om den fremsættes tidligere end 6 måneder
efter sidste meddelelse, hvis der er særlig grund til at antage, at der er
sket væsentlige ændringer i registreringen siden sidste meddelelse.
Til nr. 4, 6 og 7
Et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og sygehusvæsenet er en
væsentlig forudsætning for sikring af sammenhæng og kontinuitet i
sundhedsvæsenets behandlingstilbud. I de senere år har amtskommunerne gjort
meget for at udbygge samarbejdet mellem sundhedsvæsenets forskellige
sektorer, ligesom Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har understreget
behovet for en bedre samordning. Endvidere er der et ønske om, at
behandlinger, der kan gives uden for sygehusvæsenet, i videst muligt omfang
udlægges til de praktiserende læger og speciallæger.
Sundhedsministeriet vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag om
fælles regler for videregivelse af helbredsoplysninger fra journaler,
manuelle registre samt edb-registre.
Den foreslåede ændring af lov om offentlige myndigheders registre skal,
indtil der foreligger et samlet regelsæt for videregivelse af
helbredsoplysninger, medvirke til at forenkle arbejdet med administrationen
af videregivelsesbestemmelserne og vil på denne måde kunne medvirke til at
fremme en ønskelig udvikling i sundhedsvæsenet.
Det understreges, at der alene er tale om videregivelse til en læge, der
enten er patientens valgte alment praktiserende læge, jf. reglerne om valg af
læge i henhold til lov om offentlig sygesikring, eller som har patienten i
behandling. Det er en forudsætning, at der foreligger samtykke fra patienten,
men der stilles ikke de samme formkrav som nævnt i den gældende lovs § 16,
stk. 3. Hensigten med forslaget er således at muliggøre, at videregivelse af
oplysninger også kan ske med patientens mundtlige samtykke.
Videregivelse af oplysninger fra et sygehusregister til den praktiserende
læge i de tilfælde, hvor patienten er ude af stand til at varetage sine
interesser og dermed ikke er i stand til at give et samtykke, f.eks. på grund
af senilitet, svækkelse eller mere alvorlige psykiske forstyrrelser, vil
kunne ske i medfør af bestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, nr. 3. Sygehuset
vil i disse tilfælde være berettiget til uden samtykke at videregive
oplysninger om den pågældendes helbredsforhold, som den praktiserende læge
behøver for at kunne give patienten en forsvarlig behandling.
Videregivelse af oplysninger mellem offentlige sygehuse er reguleret i
lovens § 21. Videregivelse af oplysninger mellem sygehuse kan finde sted uden
samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til den samlede behandling,
herunder for- og efterbehandling af den enkelte patient.
Det forudsættes, at der i registerforskrifterne for de omhandlede registre
fastsættes bestemmelser om, at der i registrene sker en markering af, at
patienten har givet samtykke til videregivelse af de registrerede
oplysninger.
Til nr. 5
Lovens § 9, stk. 2, beskriver ret nøjagtigt, hvad der forstås ved rent
private forhold: race, religion, hudfarve, foreningsmæssige, seksuelle og
strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale
problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende samt endelig politiske
forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.
Til nr. 8
Politiets og forsvarets efterretningstjenester skal ikke længere være
generelt undtaget fra loven. Hermed kommer Danmark på linje med de øvrige
skandinaviske lande.
Loven om offentlige myndigheders registre skal finde anvendelse i disse
tjenester ligesom offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det betyder bl.a.,
at anmodninger om registerindsigt skal imødekommes, medmindre der efter en
konkret vurdering i henhold til § 13 er grundlag for afslag, f.eks. under
henvisning til afgørende offentlige interesser (eventuelt sikkerhedsmæssige
hensyn).
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank
Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.
Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge
Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage
Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen
(KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes uddrag af svar
herpå
Spørgsmål nr. 7:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen fra
Prosa, jf. bilag 7.«
Svar:
. . . . . . .
2. Prosa finder det for så vidt velbegrundet, at der sker en
opdeling af registre med personoplysninger på baggrund af de registrerede
datas følsomhed. Prosa er dog betænkelig ved udtrykket »oplysning om
betaling fra og til offentlige myndigheder« i L 50. Prosa foreslår, at
det præciseres, at betalingsoplysningerne ikke må være knyttet til andre
fortrolige oplysninger og navnlig ikke til oplysninger om rent private
forhold.
Justitsministeriet er enig i, at der ikke i de registre, som undtages fra
forskriftskravet, skal kunne registreres oplysninger om rent private forhold
i tilknytning til betalingsoplysningerne, ligesom betalingsoplysningerne
heller ikke i sig selv direkte må afsløre oplysninger om rent private
forhold. Det er nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor
det bl.a. anføres i pkt. 5:
»I tilfælde, hvor registeret fremtræder i en sådan sammenhæng, at der
derigennem gives oplysninger om de registrerede, som må siges at vedrøre
deres rent private forhold, må registeret efter omstændighederne anses for
registerfølsomt. Registre inden for social- og sundhedsområdet, som f.eks.
gennem fastlæggelsen af personkredsen direkte eller indirekte kan vise noget
om væsentlige sociale problemer eller helbredsforhold, vil derfor ikke blive
undtaget, men skal dækkes af en forskrift. Registre over personer med
vidtgående fysiske eller psykiske handicap, registre, som føres af
skolepsykologer eller lignende, vil således fortsat kun kunne oprettes med
forskrift.«
Justitsministeriet finder, at der i disse bemærkninger er sket den
præcisering, som Prosa efterlyser. For at sikre, at disse forudsætninger også
slår igennem i praksis, påtænkes der i den bekendtgørelse, som skal udstedes
efter forslagets § 8, stk. 3, indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at
Registertilsynet skal underrettes om registre, der kan oprettes uden
forskrift, og at Registertilsynet under hensyn til de indberettede registres
formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde kan
bestemme, at der skal udfærdiges forskrift for registeret, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 5.
3. Prosa efterlyser en nærmere definition af, hvilke oplysninger
der er fortrolige.
Justitsministeriet har overvejet, om det er nødvendigt at gentage den
definition af begrebet en fortrolig oplysning, som findes i
forvaltningslovens § 27. Justitsministeriet har dog ikke fundet grundlag
herfor, idet begrebet fortrolig oplysning nu må antages at være indarbejdet i
hele den offentlige forvaltning. Begrebet er grundlaget for den
tavshedspligt, som alle i den offentlige forvaltning har efter
forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152.
. . . . . . .
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- 1989 BTL 232 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM KONTROL MED UDBETALING AF OFFENTLIGE YDELSER M.V. NR L 232 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- II. Forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) Retsinformation · 10. maj 2018
- Forslag til Lov om behandling af personoplysninger Retsinformation · 12. oktober 1998
- 1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER(* 1) Retsinformation · 30. april 1998
- 1986 BTL 32 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE NR L 32 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1034 Retsinformation · 21. maj 1988