Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) NR L 50 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 50Betænkning over lovforslagFolketinget28. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og et uddrag af ministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Carpark,

Dansk Socialrådgiverforening,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

Prosa.

Udvalget har drøftet, om der bør fastsættes et generelt forbud mod

samkøring af registre. Det gælder navnlig med hensyn til registre, der

indeholder oplysninger om de registreredes rent private forhold, jf. lovens §

9, stk. 2.

Samkøring af registre forudsætter efter den gældende lov, at der

udfærdiges forskrifter for de registre, som dannes ved samkøring af registre

oprettet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Det gælder dog

ikke samkøring, der udelukkende foretages i videnskabeligt eller statistisk

øjemed.

Oprettelsen af det nye register ved samkøring af allerede eksisterende

registre i andet end videnskabeligt og statistisk øjemed skal som oprettelsen

af andre registre godkendes af den politisk ansvarlige minister eller

kommunalbestyrelse. Forud herfor skal spørgsmålet om oprettelse af registret

og et udkast til forskrifter forelægges Registertilsynet til udtalelse.

Justitsministeriet har oplyst, at Registertilsynet ved vurderingen af, om

en samkøring af registre oprettet til varetagelse af forskellige opgaver bør

finde sted, nøje overvejer formålet med samkøringen, oplysningernes følsomhed

og lovgrundlaget for videregivelsen af oplysninger i tilfælde, hvor

Læs alt

registrene føres af forskellige myndigheder.

I forbindelse med Justitsministeriets lovtekniske gennemgang af andre

ministeriers lovforslag henstilles det, at der tilvejebringes udtrykkelig

lovhjemmel til videregivelse af følsomme personoplysninger, hvis loven

forudsætter samkøring af forskellige myndigheders registre. Det anbefales

endvidere, at myndigheden i bemærkningerne til det pågældende lovforslag

udtrykkeligt omtaler, at der vil ske elektronisk behandling af

personoplysningerne, og at samkøring påtænkes. Folketinget sikres herved

underretning om og indflydelse på tilrettelæggelsen af den fremtidige

administration for så vidt angår registeranvendelsen.

Registertilsynets praksis er nærmere beskrevet i årsberetningerne 1979,

1980, 1983 og 1988 samt i besvarelsen af et af udvalgets spørgsmål.

Efter et flertals opfattelse (udvalget med undtagelse af Socialistisk

Folkepartis medlemmer) bør offentlige myndigheder ikke iværksætte samkøring

af registre, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, jf. lovens § 9, stk. 2, når registrene er oparbejdet med henblik på

at varetage forskellige opgaver. Samkøring af sådanne registre kan dog komme

på tale, hvis der udfærdiges forskrifter for registret, som følger

Registertilsynets udtalelser, og samkøringen må antages at være nødvendig for

at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser for at

sikre de personer, som optages i registret, en forsvarlig behandling eller

for at sikre ansøgere en smidig sagsbehandling.

Samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk

eller videnskabeligt øjemed, kan fortsat finde sted uden forskrift.

Registre, som indeholder andre fortrolige oplysninger end oplysninger om

rent private forhold, bør kun samkøres, når det er af væsentlig betydning for

myndighedernes virksomhed, at samkøringen iværksættes. Der skal også i disse

tilfælde udfærdiges forskrifter, der skal forelægges Registertilsynet.

Samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller

videnskabeligt øjemed, kan fortsat ske uden forskrift.

Flertallet forudsætter, at myndighederne i forbindelse med samkøring i

kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at

myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold,

medmindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet lægger vægt på, at de

borgere, som berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på

myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden

kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted,

hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om

kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Forudgående kontrol, det vil sige den kontrol, som myndighederne

iværksætter, forud for at der træffes afgørelse i en sag, bør efter

flertallets opfattelse så vidt muligt anvendes frem for kontrol, der først

iværksættes, efter at afgørelsen er truffet.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil hverken stemme for eller imod de

under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) kan tilslutte sig flertallets betænkningsbidrag på nær de

bemærkninger om samkøring af registre, som indeholder oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, jf. lovens § 9, stk. 2.

I disse meget følsomme sager finder mindretallet, at hensynet til

offentlige eller private interesser og smidig sagsbehandling bør vige til

fordel for hensynet til den registrerede. Mindretallet har derfor stillet

ændringsforslag nr. 5.

Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag om, at registerlovens

bestemmelser også kommer til at gælde for forsvarets og politiets

efterretningstjenester. Herefter indstiller mindretallet lovforslaget til

vedtagelse med de af justitsministeren og de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren

stillede ændringsforslag, idet mindretallet vil redegøre for sin stilling til

de under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 2 affattes således:

»2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:

»Kapitel 2 a

Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.

§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden

registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde

registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,

personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til

registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal fastsættes forskrift for registret.

§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §

6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre kan oprettes

efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale forvaltning.

Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af

stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde

en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,

der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en

oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.

Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,

personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger

efter kvartalets udløb til Registertilsynet.

Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et

fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal

inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med

angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et

registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal udfærdiges forskrifter for registret.

§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og

indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere

angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af

Registertilsynet.

§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige

oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden

forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med

henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik

på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det

gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,

jf. § 9, stk. 2.«»

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk.

2 og 3 indsættes:

»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som

indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed

inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første

gang optages i registret.

Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om

den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter

bestemmelserne i §§ 13-15.«»

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres

»12 måneder« til: »6 måneder«.'

4) Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»03. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

04. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra

patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som

patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.

Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives

identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til

brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende

henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med

Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives

oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk

eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«»

Af et mindretal (SF):

5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»05. I kapitel 6 indsættes efter § 21 som ny paragraf:

»§ 21 a. Registre med oplysning om enkeltpersoners rent

private forhold, jf. § 9, stk. 2, må kun samkøres med henblik på statistiske

eller videnskabelige formål eller med henblik på opdatering af

identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.«»

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Nr. 6 affattes således:

»6. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3,»

til: »§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.'

7) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»06. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.

4, eller«.

07. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»

til: »§ 16 a, stk. 3,».«

Af et mindretal (SF):

8) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»08. § 31 ophæves.«

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2

9) Paragraffen affattes således:

»§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1991.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Under udvalgets drøftelser har der fra flere sider været fremsat ønske om,

at det udkast til bekendtgørelse i medfør af forslaget til ny § 8, stk. 3,

som udvalget har fået tilstillet, indarbejdes i loven. På den baggrund

foreslås der i loven indsat et nyt kapitel 2 a. For så vidt angår de

registre, som er omfattet af forslaget til § 8 a, kan Finansministeriet ved

cirkulære til de statslige myndigheder bestemme, at individuel forhandling af

spørgsmålet om oprettelsen af et register ikke skal finde sted, når visse

nærmere fastsatte retningslinier til sikkerhedskrav, økonomi m.v. er opfyldt.

Registre, der efter § 8 e i ændringsforslaget kan oprettes uden forskrift med

et registerindhold, som for så vidt angår fortrolige oplysninger nærmere

fastlægges i en bekendtgørelse, kan indeholde oplysninger om sygefravær. Den

nærmere begrundelse for sygefraværet, herunder en eventuel diagnose, må dog

som andre oplysninger om rent private forhold, jf. § 8 e, sidste pkt., ikke

registreres uden forskrift.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, må oplysninger om enkeltpersoners

rent private forhold ikke registreres, medmindre det er nødvendigt for

varetagelse af registrets opgaver. I det omfang myndighederne ikke selv i

medfør af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i forskrifterne for

registret har fastsat regler om underretning ved optagelse i registret,

foreslås det at give justitsministeren adgang til at fastsætte regler om, at

sådan meddelelse skal gives. Reglerne fastsættes efter forhandling med de

kommunale organisationer. Bemyndigelsen tænkes navnlig anvendt i tilfælde,

hvor den, oplysningerne angår, ikke kan antages at være bekendt med, at

oplysningerne registreres i myndighedens edb-registre. Bestemmelsen tager

ikke sigte på tilfælde, hvor registerindsigt ville kunne nægtes efter de

allerede gældende regler i lovens §§ 13-15, f.eks. hvor underretning om

optagelsen vil være uforenelig med formålet med registreringen eller

væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser i øvrigt i særlige

tilfælde taler imod, at underretning gives.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 13, stk. 7, har en person ikke

krav på registerindsigt, før der er gået 1 år efter sidste meddelelse. Denne

frist ændres til 6 måneder. Det forudsættes, at en begæring om

registerindsigt imødekommes, selv om den fremsættes tidligere end 6 måneder

efter sidste meddelelse, hvis der er særlig grund til at antage, at der er

sket væsentlige ændringer i registreringen siden sidste meddelelse.

Til nr. 4, 6 og 7

Et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og sygehusvæsenet er en

væsentlig forudsætning for sikring af sammenhæng og kontinuitet i

sundhedsvæsenets behandlingstilbud. I de senere år har amtskommunerne gjort

meget for at udbygge samarbejdet mellem sundhedsvæsenets forskellige

sektorer, ligesom Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har understreget

behovet for en bedre samordning. Endvidere er der et ønske om, at

behandlinger, der kan gives uden for sygehusvæsenet, i videst muligt omfang

udlægges til de praktiserende læger og speciallæger.

Sundhedsministeriet vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag om

fælles regler for videregivelse af helbredsoplysninger fra journaler,

manuelle registre samt edb-registre.

Den foreslåede ændring af lov om offentlige myndigheders registre skal,

indtil der foreligger et samlet regelsæt for videregivelse af

helbredsoplysninger, medvirke til at forenkle arbejdet med administrationen

af videregivelsesbestemmelserne og vil på denne måde kunne medvirke til at

fremme en ønskelig udvikling i sundhedsvæsenet.

Det understreges, at der alene er tale om videregivelse til en læge, der

enten er patientens valgte alment praktiserende læge, jf. reglerne om valg af

læge i henhold til lov om offentlig sygesikring, eller som har patienten i

behandling. Det er en forudsætning, at der foreligger samtykke fra patienten,

men der stilles ikke de samme formkrav som nævnt i den gældende lovs § 16,

stk. 3. Hensigten med forslaget er således at muliggøre, at videregivelse af

oplysninger også kan ske med patientens mundtlige samtykke.

Videregivelse af oplysninger fra et sygehusregister til den praktiserende

læge i de tilfælde, hvor patienten er ude af stand til at varetage sine

interesser og dermed ikke er i stand til at give et samtykke, f.eks. på grund

af senilitet, svækkelse eller mere alvorlige psykiske forstyrrelser, vil

kunne ske i medfør af bestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, nr. 3. Sygehuset

vil i disse tilfælde være berettiget til uden samtykke at videregive

oplysninger om den pågældendes helbredsforhold, som den praktiserende læge

behøver for at kunne give patienten en forsvarlig behandling.

Videregivelse af oplysninger mellem offentlige sygehuse er reguleret i

lovens § 21. Videregivelse af oplysninger mellem sygehuse kan finde sted uden

samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til den samlede behandling,

herunder for- og efterbehandling af den enkelte patient.

Det forudsættes, at der i registerforskrifterne for de omhandlede registre

fastsættes bestemmelser om, at der i registrene sker en markering af, at

patienten har givet samtykke til videregivelse af de registrerede

oplysninger.

Til nr. 5

Lovens § 9, stk. 2, beskriver ret nøjagtigt, hvad der forstås ved rent

private forhold: race, religion, hudfarve, foreningsmæssige, seksuelle og

strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale

problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende samt endelig politiske

forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.

Til nr. 8

Politiets og forsvarets efterretningstjenester skal ikke længere være

generelt undtaget fra loven. Hermed kommer Danmark på linje med de øvrige

skandinaviske lande.

Loven om offentlige myndigheders registre skal finde anvendelse i disse

tjenester ligesom offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det betyder bl.a.,

at anmodninger om registerindsigt skal imødekommes, medmindre der efter en

konkret vurdering i henhold til § 13 er grundlag for afslag, f.eks. under

henvisning til afgørende offentlige interesser (eventuelt sikkerhedsmæssige

hensyn).

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge

Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage

Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes uddrag af svar

herpå

Spørgsmål nr. 7:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen fra

Prosa, jf. bilag 7.«

Svar:

. . . . . . .

2. Prosa finder det for så vidt velbegrundet, at der sker en

opdeling af registre med personoplysninger på baggrund af de registrerede

datas følsomhed. Prosa er dog betænkelig ved udtrykket »oplysning om

betaling fra og til offentlige myndigheder« i L 50. Prosa foreslår, at

det præciseres, at betalingsoplysningerne ikke må være knyttet til andre

fortrolige oplysninger og navnlig ikke til oplysninger om rent private

forhold.

Justitsministeriet er enig i, at der ikke i de registre, som undtages fra

forskriftskravet, skal kunne registreres oplysninger om rent private forhold

i tilknytning til betalingsoplysningerne, ligesom betalingsoplysningerne

heller ikke i sig selv direkte må afsløre oplysninger om rent private

forhold. Det er nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor

det bl.a. anføres i pkt. 5:

»I tilfælde, hvor registeret fremtræder i en sådan sammenhæng, at der

derigennem gives oplysninger om de registrerede, som må siges at vedrøre

deres rent private forhold, må registeret efter omstændighederne anses for

registerfølsomt. Registre inden for social- og sundhedsområdet, som f.eks.

gennem fastlæggelsen af personkredsen direkte eller indirekte kan vise noget

om væsentlige sociale problemer eller helbredsforhold, vil derfor ikke blive

undtaget, men skal dækkes af en forskrift. Registre over personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap, registre, som føres af

skolepsykologer eller lignende, vil således fortsat kun kunne oprettes med

forskrift.«

Justitsministeriet finder, at der i disse bemærkninger er sket den

præcisering, som Prosa efterlyser. For at sikre, at disse forudsætninger også

slår igennem i praksis, påtænkes der i den bekendtgørelse, som skal udstedes

efter forslagets § 8, stk. 3, indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at

Registertilsynet skal underrettes om registre, der kan oprettes uden

forskrift, og at Registertilsynet under hensyn til de indberettede registres

formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde kan

bestemme, at der skal udfærdiges forskrift for registeret, jf. de almindelige

bemærkninger pkt. 5.

3. Prosa efterlyser en nærmere definition af, hvilke oplysninger

der er fortrolige.

Justitsministeriet har overvejet, om det er nødvendigt at gentage den

definition af begrebet en fortrolig oplysning, som findes i

forvaltningslovens § 27. Justitsministeriet har dog ikke fundet grundlag

herfor, idet begrebet fortrolig oplysning nu må antages at være indarbejdet i

hele den offentlige forvaltning. Begrebet er grundlaget for den

tavshedspligt, som alle i den offentlige forvaltning har efter

forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152.

. . . . . . .

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter