Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 280 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FORENKLING OG METODEFRIHED)

1992/1 LSF 280Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »beboelsesejendomme« til:

»beboelsesbygninger«.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres

»beboelsesejendom« til: »beboelsesbygning«, og i nr.

7 ændres »Ejendommen« til: »Boligerne«.

3. § 3, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Undtaget herfra er beslutninger om tilvejebringelse af nødvendige

udendørs fællesarealer for en eller flere ejendomme, jf. § 7, stk. 1, nr. 7,

litra a.«

4. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller

fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på:

1) Begrænsning af bygningens ressourceforbrug.

2) Gennemførelse af miljøforanstaltninger.

3) At gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap.«

5. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog § 7 b«.

6. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, har

offentliggjort en redegørelse m. v.« til: »§ 9, stk. 2, har

offentliggjort et forslag til beslutning«.

7. I § 6, 1. pkt., ændres »lov om

kommuneplanlægning« til: »lov om planlægning«.

8. § 7, stk. 1, affattes således:

»I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele området

eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem iværksættelse af

1) forbedring af utidssvarende beboelse, jf. § 3,

Læs alt

2) ombygning af privat erhverv til beboelse i bygninger, der indeholder

såvel utidssvarende beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og

såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en

forringelse af områdets servicefunktioner. Det er en betingelse, at

beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens utidssvarende

beboelse, jf. § 3,

3) ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt

og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt

bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en

rimelig økonomisk ramme,

4) forbedring af bygninger, herunder bygninger, der ikke indeholder

beboelse, såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart

tilgrænsende beboelse. Foranstaltningerne kan sigte på at opfylde

bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det er en betingelse, at beslutningen

tillige omfatter forbedring af bygningens eventuelle utidssvarende beboelse,

jf. § 3,

5) etablering af beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i

bygninger, der overvejende indeholder utidssvarende beboelse. Det er en

betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens

utidssvarende beboelse, jf. § 3,

6) nedrivning helt eller delvis af bebyggelse. Ved beslutning efter denne

bestemmelse kan der foretages tilpasning af den resterende bebyggelse,

7) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre beboelsen

tidssvarende, såsom

a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for en

eller flere ejendomme, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse,

b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.«

9. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse på

bygninger, der ikke indeholder beboelse, og som er offentligt ejede, samt

private bygninger, der ikke indeholder beboelse, og hvor det offentlige har

en ikke uvæsentlig indflydelse på driften, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Boligministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 2

og 3, og stk. 2 som led i en byfornyelsesbeslutning godkende ombygning til

beboelse samt nedrivning af bygninger, der senest har været anvendt til

offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig

indflydelse på driften.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

gennemførelse og godkendelse af ombygning i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om opdeling af

store beboelseslejligheder og indretning af mindre lejligheder, hvis

gennemførelsen af foranstaltninger efter § 3 vil medføre, at lejligheden

forbliver uhensigtsmæssig stor.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 6-9.

10. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »det materiale,

der er nævnt i § 10, stk. 2, 2. pkt.« til: »det materiale, der er

nævnt i § 9, stk. 3, 2. pkt.«, og 2. pkt. ophæves.

11. § 7 b ophæves.

12. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan dog såvel i som uden for områder som angivet

i § 2 beslutte at søge gennemført boligforbedringer efter kapitel III.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter 2. pkt., hvis den

skønner, at beslutningen ikke vil stride mod en kommende

byfornyelsesbeslutning.«

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kommunalbestyrelsen skal, mindst 8 uger inden den

offentliggør forslag til beslutning efter § 7, orientere de ejere og lejere,

der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt af

forslaget. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at kommunalbestyrelsen

påtænker at udarbejde forslag til beslutning efter § 7, samt oplysning om, at

der kan fremsættes forslag inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat

passende frist.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen efter udløbet af den i medfør af

stk. 1 fastsatte frist har udarbejdet et forslag til beslutning efter § 7,

skal den offentliggøre forslaget.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 2 skal

kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om

forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen

skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte

til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og

økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt

registreringsmateriale for den enkelte ejendom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte materiale skal indeholde oplysning om,

at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte

beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være

på mindst 8 uger.

Stk. 5. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt

sin afvigende mening vedrørende det udarbejdede forslag til beslutning

tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at

kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør og udsender, jf. stk. 3, det

pågældende medlems afvigende mening og en af medlemmet affattet kort

begrundelse herfor.

Stk. 6. Hvis der i henhold til den i stk. 4 fastsatte frist

rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan

kommunalbestyrelsen tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen

træffe beslutning efter § 7. Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer

i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har

foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe

beslutning efter § 7, før de pågældende er underrettet om ændringen og har

fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et

nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter

reglerne i stk. 2-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe beslutning efter §

7 efter udløbet af de frister, der er nævnt i stk. 4 og 6.

Stk. 8. Ved beregningen af de efter stk. 4 og 6 fastsatte frister

bortses fra juli måned.

Stk. 9. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet

af det materiale, der skal offentliggøres efter stk. 1-3.«

14. I § 10 udgår i stk. 1 »efter regler, der

fastsættes af boligministeren«, som 2. pkt. indsættes:

»Boligministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af det

materiale, der skal bekendtgøres efter 1. pkt.«,

og stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter

kommunalbestyrelsen ejerne og lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er

omfattet af denne. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om, hvilke

ejendomme eller dele af ejendomme kommunalbestyrelsen skal råde over af

hensyn til beslutningens gennemførelse.«

15. I § 11, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

16. I § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:

»§ 9, stk. 2«.

17. I § 13 ændres »stk. 4« til: »stk.

8«.

18. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

19. § 15, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne om tilbudspligt i lov om leje finder ikke anvendelse indtil

2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen i medfør af § 14,

stk. 4, såfremt ejendommen overdrages til en købesum, der er den samme eller

større end den, der er tilbudt lejerne efter § 14, stk. 5.«

20. I § 19, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2« til:

»§ 9, stk. 3«.

21. § 19, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

22. § 21, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

23. I § 24, stk. 1, udgår »7 b,».

24. I § 24, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

25. I § 25 ændres i stk. 1 »stk. 3, nr. 3«

til: »stk. 7, nr. 3«, »§ 10, stk. 2,» ændres til: »§

9, stk. 3,», og stk. 2, 2. pkt., ophæves.

26. I § 26 ændres i stk. 1 »stk. 3« til:

»stk. 7«, og stk. 2, 2. pkt., ophæves.

27. I § 31 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, §

9, stk. 1 og 2, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4« til: »§ 5,

stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr.

1, og § 56, stk. 4, når ejerne og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af

lejerne eller i ejendomme efter § 19 b mindst halvdelen af beboerne

skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til

byfornyelsesbeslutning«.

28. § 31 b, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der

bliver stk. 2, ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 1«.

29. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »bygningens

og«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Foranstaltninger for den del af bygningen, som ikke indeholder

beboelse, kan, i det omfang foranstaltningen sker af hensyn til beboelsen,

tage sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4.«, og i

sidste pkt. udgår »§ 7 b og«.

30. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5, og § 7, stk.

2,» til: »nr. 2, 3, 5 og 7, og § 7, stk. 2, 5 og 6,».

31. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til

beslutning efter § 32, stk. 1, skal den offentliggøre forslaget. Samtidig med

offentliggørelsen efter 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen give de berørte

ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere

forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være ledsaget af

forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af

beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling

af husleje og boligindskud m.v. samt registreringsmateriale for den enkelte

ejendom.«

32. I § 33, stk. 5, ændres »stk. 9« til:

»stk. 8«.

33. I § 40, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

34. I § 47, stk. 3, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

35. I § 48 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren kan tillade, at et godkendt

byfornyelsesselskab udøver accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i et

andet land.«

36. I § 56, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 1, er

offentliggjort en redegørelse m.v.« til: »§ 9, stk. 2, er

offentliggjort et forslag til beslutning«.

37. I § 57, stk. 1, indsættes efter »påbud om«:

», udgifter til etablering af friarealer, udgifter til orientering efter

§ 9, stk. 1, bidrag til byggeskadefond, jf. § 69 d, samt særlige udgifter til

beboermedvirken«.

38. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt en privat udlejningsejendom er ejet af et aktieselskab, et

anpartsselskab el. lign., kan kommunalbestyrelsen som betingelse for at yde

garanti stille krav om, at selskabets hovedaktionær eller andre personer, der

har en bestemmende indflydelse på selskabet, hæfter personligt for de i § 59,

stk. 4, nævnte lån.«

39. I § 58 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af

garantien.«

40. § 59, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

41. § 59 b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3. Ydelsesbidraget som nævnt i stk. 1 aftrappes ved, at

grundydelsen reguleres efter 2.-6. pkt. Reguleringen begynder på tidspunktet

for nominallånets udbetaling. Grundydelsen forhøjes to gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne opgjort

efter det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for

industriens arbejdere for den foregående maj henholdsvis november måned,

forhøjes grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning

i sidstnævnte indeks. Falder timelønsindekset, reguleres grundydelsen efter

dette indeks. Grundydelsen nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.«

42. § 66, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De udgifter, som kommunen har afholdt til

byfornyelse efter § 57, stk. 1 og 2, samt tab på garantier for lån efter § 58

refunderes af staten med 50 pct. Boligministeren fastsætter dog nærmere

regler om, hvilke udgifter til orientering af beboerne efter § 9, stk. 1,

staten refunderer efter 1. pkt.«

43. I § 69 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets

andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen. Ejer skal

udarbejde og følge en plan for drift og vedligehold for de gennemførte

ombygningsarbejder samt holde det ombyggede forsvarligt ved lige. Ejer skal

på lejerens forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at

gennemgå den i 2. pkt. nævnte plan på ejendommen eller andetsteds i

vedkommende byområde.

Stk. 3. Uenighed om bygningsejerens opfyldelse af den i stk. 2

nævnte plan kan af mindst 1/4 af lejerne og i ejendomme med

beboerrepræsentation efter lejeloven af beboerrepræsentanterne i den

pågældende ejendom indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er

omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. I så fald skal indbringelse ske for huslejenævnet. Nævnet

kan pålægge ejeren at lade bestemte foranstaltninger udføre og fastsætte

nærmere vilkår herfor, herunder fastsætte en tidsfrist for den enkelte

foranstaltnings gennemførelse. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist

gennemført foranstaltningerne, kan Grundejernes Investeringsfond lade disse

gennemføre for ejerens regning.

Stk. 4. Bestrider ejeren, at Grundejernes Investeringsfond har

været berettiget til at udføre foranstaltningerne, eller udgifternes

rimelighed, kan ejeren deponere beløbet eller efter aftale med

investeringsfonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Stk. 5. Forrentning af beløb, som Grundejernes Investeringsfond

har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, som svarer til renten på

kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i realkredit i et godkendt

realkreditinstitut. Nærmere regler om investeringsfondens adgang til at kræve

gebyr for administrationen i forbindelse med foranstaltningernes udførelse

fastsættes af boligministeren.

Stk. 6. Såfremt ejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed

efter stk. 4, kan Grundejernes Investeringsfond til dækning af udgifterne ved

foranstaltningernes gennemførelse yde ejeren et lån og som sikkerhed for

lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,

men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en

rentesats, der fastsættes af investeringsfonden, og som ved lånets optagelse

svarer til forrentningen efter stk. 5. Afdragstiden fastsættes til højst 10

år. Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og

lignende, som er nødvendige for investeringsfondens beslutning efter stk. 3,

4. pkt. Investeringsfonden skal på begæring af en ejendoms administrator

efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme udlevere materiale

vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af

den udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette

materiale.

Stk. 7. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50

pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået

dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden

skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.

Stk. 8. Såfremt investeringsfonden efter stk. 7 kan oppebære en

del af lejeindtægten, skal alle lejere efter påkrav herom betale til fonden,

som refunderer ejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden

har frigørende virkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 9-11.

44. § 69 b, stk. 3, der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1, 2 og 11 nævnte forhold.«

45. § 69 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte

ombygningsudgifter.«

46. § 72, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

47. § 73, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

48. § 75, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

49. I § 77, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Ved afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes

nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver.«

50. I § 77, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»grundejer-»: », private andelsbolig-».

51. I § 77, stk. 3, indsættes efter »grundejer,»:

»privat andelshaver,», og efter »grundejerforeninger«

indsættes: », private andelsboligforeninger«.

52. I § 85 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

regnskabsaflæggelse og revision.«

53. I § 87, stk. 1, ændres »stk. 12« til:

»stk. 11«.

54. I § 90, stk. 12, 2. pkt., indsættes efter

»udgifter«: », samt på udgifter til undersøgelse og

afhjælpning af jordforurening vedrørende ejendomme erhvervet med lån ydet i

henhold til §§ 47-49 i lov om sanering i det omfang disse foranstaltninger

vil medføre tab for den sanerende«.

55. I § 90 indsættes efter stk. 19 som nye stykker:

»Stk. 20. Lån ydet til ejendomme, der er omfattet af en

godkendt saneringsplan, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering,

kan omprioriteres. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et

kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en

restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Efter en

omprioritering videreføres rentesikringen, jf. § 52 i lov om sanering, efter

de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til

omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat

ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån.

Efter en omprioritering overføres den kommunale garanti til

omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise

kommunale garanti som for det indfriede lån. Boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i 1.-6. pkt.

Stk. 21. Er det beregnede rentesikringsbeløb efter § 52 i lov om

sanering mindre end 1.000 kr. årligt, kommer det ikke til udbetaling.

Stk. 22. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån omfattet af § 47

a, stk. 1, i lov om sanering kan rykke for lån til finansiering af ejerens

udgifter til finansiering af statsstøtten i perioden fra ombygningens

afslutning til støttens udbetaling, i det omfang finansieringen ikke kan

gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Det er

en betingelse for kommunalbestyrelsens tilladelse, at det i 1. pkt. nævnte

lån til finansiering af statsstøtten forrentes med en årlig rente, der på

tidspunktet for lånets optagelse ikke overstiger markedsrenten for sædvanlige

lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i

udlejningsejendomme.

Stk. 23. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om

acontoudbetaling af rentesikring efter lov om sanering.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Dog træder § 90,

stk. 22 og 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55, i kraft den 1. juli

1993.

Stk. 2. Ud over den regulering, der er nævnt i lov om byfornyelse

og boligforbedring § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41,

reguleres grundydelsen den 1. januar 1994 med et beløb, der svarer til

forskellen mellem grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3 og 4, og

grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 41.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »beboelsesejendomme« til:

»beboelsesbygninger«.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres

»beboelsesejendom« til: »beboelsesbygning«, og i nr.

7 ændres »Ejendommen« til: »Boligerne«.

3. § 3, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Undtaget herfra er beslutninger om tilvejebringelse af nødvendige

udendørs fællesarealer for en eller flere ejendomme, jf. § 7, stk. 1, nr. 7,

litra a.«.

4. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller

fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på:

1) Begrænsning af bygningens ressourceforbrug.

2) Gennemførelse af miljøforanstaltninger.

3) At gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap.«.

5. I § 5, stk. 1, udgår: », jf. dog § 7 b«.

6. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, har

offentliggjort en redegørelse m. v.« til: »§ 9, stk. 2, har

offentliggjort et forslag til beslutning«.

7. I § 6, 1.pkt., ændres » lov om

kommuneplanlægning« til:» lov om planlægning«.

8. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for

hele området eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem

iværksættelse af

1) forbedring af utidssvarende beboelse, jf. § 3,

2) ombygning af privat erhverv til beboelse i bygninger, der indeholder

såvel utidssvarende beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og

såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang, og der ikke herved sker en

forringelse af områdets servicefunktioner. Det er en betingelse, at

beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens utidssvarende

beboelse, jf. § 3,

3) ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt

og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt

bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en

rimelig økonomisk ramme,

4) forbedring af bygninger, herunder bygninger, der ikke indeholder

beboelse, såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart

tilgrænsende beboelse. Foranstaltningerne kan sigte på at opfylde

bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det er en betingelse, at beslutningen

tillige omfatter forbedring af bygningens eventuelle utidssvarende beboelse,

jf. § 3,

5) etablering af beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i

bygninger, der overvejende indeholder utidssvarende beboelse. Det er en

betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens

utidssvarende beboelse, jf. § 3,

6) nedrivning helt eller delvis af bebyggelse. Ved beslutning efter denne

bestemmelse kan der foretages tilpasning af den resterende bebyggelse,

7) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre beboelsen

tidssvarende, såsom

a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for en

eller flere ejendomme,

b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.«.

9. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse på

bygninger, der ikke indeholder beboelse, og som er offentligt ejede, samt

private bygninger, der ikke indeholder beboelse, og hvor det offentlige har

en ikke uvæsentlig indflydelse på driften, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Boligministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 2

og 3, og stk. 2 som led i en byfornyelsesbeslutning godkende ombygning til

beboelse samt nedrivning af bygninger, der senest har været anvendt til

offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig

indflydelse på driften.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

gennemførelse og godkendelse af ombygning i henhold til stk. 2-3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om opdeling af

store beboelseslejligheder og indretning af mindre lejligheder, hvis

gennemførelsen af foranstaltninger efter § 3 vil medføre, at lejligheden

forbliver uhensigtsmæssig stor.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 6-9.

10. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres » det materiale,

der er nævnt i § 10, stk. 2, 2. pkt.« til: »det materiale, der er

nævnt i § 9, stk. 3, 2. pkt.«, og 2. pkt. ophæves.

11. § 7 b ophæves.

12. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan dog såvel i som uden for områder som angivet

i § 2 beslutte at søge gennemført boligforbedringer efter kap. III.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter 2. pkt., hvis den

skønner, at beslutningen ikke vil stride mod en kommende

byfornyelsesbeslutning.«.

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kommunalbestyrelsen skal mindst 8 uger inden, den

offentliggør forslag til beslutning efter § 7, orientere de ejere og lejere,

der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt af

forslaget. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at kommunalbestyrelsen

påtænker at udarbejde forslag til beslutning efter § 7 samt oplysning om, at

der kan fremsættes forslag inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat

passende frist.

Stk.2. Når kommunalbestyrelsen efter udløbet af den i medfør af

stk. 1 fastsatte frist har udarbejdet et forslag til beslutning efter § 7,

skal den offentliggøre forslaget.

Stk.3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 2 skal

kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om

forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen

skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte

til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og

økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt

registeringsmateriale for den enkelte ejendom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte materiale skal indeholde oplysning om,

at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte

beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være

på mindst 8 uger.

Stk. 5. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt

sin afvigende mening vedrørende det udarbejdede forslag til beslutning

tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at

kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør og udsender, jf. stk. 3, det

pågældende medlems afvigende mening og en af medlemmet affattet kort

begrundelse herfor.

Stk. 6. Hvis der i henhold til den i stk. 4 fastsatte frist

rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan

kommunalbestyrelsen tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen

træffe beslutning efter § 7. Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer

i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har

foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe

beslutning efter § 7, før de pågældende er underrettet om ændringen og har

fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et

nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter

reglerne i stk. 2-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe beslutning efter §

7 efter udløbet af de frister, der er nævnt i stk. 4 og 6.

Stk. 8. Ved beregningen af de efter stk. 4 og 6 fastsatte frister

bortses fra juli måned.

Stk. 9. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet

af det materiale, der skal offentliggøres efter stk. 1 - 3 .«.

14. I § 10 udgår i stk. 1: »efter regler, der

fastsættes af boligministeren«, som 2. pkt. indsættes:

»Boligministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af det

materiale, der skal bekendtgøres efter stk. 1.«, og stk. 2

affattes således:

»Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter

kommunalbestyrelsen ejerne og lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er

omfattet af denne. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om, hvilke

ejendomme eller dele af ejendomme kommunalbestyrelsen skal råde over af

hensyn til beslutningens gennemførelse.«.

15. I § 11, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

16. I § 11, stk. 2, ændres » § 9, stk. 5«

til:» § 9, stk. 2«.

17. I § 13 ændres »stk. 4« til: »stk.

8«.

18. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

19. § 15,stk. 3, 2.pkt., affattes således:

»Reglerne om tilbudspligt i lov om leje finder ikke anvendelse indtil

2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen i medfør af § 14,

stk. 4, såfremt ejendommen overdrages til en købesum, der er den samme eller

større end den, der er tilbudt lejerne efter § 14, stk. 5.«.

20. I § 19, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2« til:

»§ 9, stk. 3«.

21. § 19, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

22. § 21, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

23. I § 24, stk. 1, udgår: »7 b,».

24. I § 24, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

25. I § 25 ændres i stk. 1 »stk. 3, nr. 3«

til: »stk. 7, nr. 3«, »§ 10, stk. 2,» ændres til: »§

9, stk. 3,», og stk. 2, 2. pkt. ophæves.

26. I § 26 ændres i stk. 1 »stk. 3« til:

»stk. 7«, og stk. 2, 2. pkt. ophæves.

27. I § 31b, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 5, stk. 3, §

9, stk. 1 og 2, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4« til : »§ 5,

stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 56, stk.2, nr.

1, og § 56, stk. 4, når ejerne og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af

lejerne eller i ejendomme efter § 19 b mindst halvdelen af beboerne

skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til

byfornyelsesbeslutning«.

28. § 31b, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver

stk. 2, ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 1«.

29. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »bygningens

og«, efter 1. pkt. indsættes:

»Foranstaltninger for den del af bygningen, som ikke indeholder

beboelse, kan, i det omfang foranstaltningen sker af hensyn til beboelsen,

tage sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4.«, og i

sidste pkt. udgår: »§ 7 b og«.

30. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5, og § 7, stk.

2,» til: »nr. 2, 3, 5 og 7, og § 7, stk. 2, 5 og 6,».

31. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til

beslutning efter § 32, stk. 1, skal den offentliggøre forslaget. Samtidig med

offentliggørelsen efter 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen give de berørte

ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere

forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være ledsaget af

forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af

beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling

af husleje og boligindskud m.v., samt registeringsmateriale for den enkelte

ejendom.«.

32. I § 33, stk. 5, ændres »stk. 9« til:

»stk. 8«.

33. I § 40, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

34. I § 47, stk. 3, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

35. I § 48 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren kan tillade, at et godkendt

byfornyelseselskab udøver accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i et

andet land.«.

36. I § 56, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 1, er

offentliggjort en redegørelse m.v.« til: »§ 9, stk. 2, er

offentliggjort et forslag til beslutning«.

37 . I § 57, stk. 1, indsættes efter »påbud om«:

», udgifter til etablering af friarealer, udgifter til orientering efter

§ 9, stk. 1, bidrag til byggeskadefond, jf. § 69 d, samt særlige udgifter til

beboermedvirken«.

38. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt en privat udlejningsejendom er ejet af et aktieselskab, et

anpartsselskab el. lign., kan kommunalbestyrelsen som betingelse for at yde

garanti stille krav om, at selskabets hovedaktionær eller andre personer, der

har en bestemmende indflydelse på selskabet, hæfter personligt for de i § 59,

stk. 4, nævnte lån.«.

39. I § 58 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af

garantien.«.

40. § 59, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

41. § 59b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ydelsesbidraget som nævnt i stk. 1 aftrappes ved, at

grundydelsen reguleres efter 2.-6. pkt. Reguleringen begynder på tidspunktet

for nominallånets udbetaling. Grundydelsen forhøjes to gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne opgjort

efter det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for

industriens arbejdere for den foregående maj henholdsvis november måned,

forhøjes grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning

i sidstnævnte indeks. Falder timelønsindekset, reguleres grundydelsen efter

dette indeks. Grundydelsen nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.«.

42. § 66, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De udgifter, som kommunen har afholdt til

byfornyelse efter § 57, stk. 1 og 2, samt tab på garantier for lån efter § 58

refunderes af staten med 50 pct. Boligministeren fastsætter dog nærmere

regler om, hvilke udgifter til orientering af beboerne efter § 9, stk. 1,

staten refunderer efter 1. pkt. ».

43. I § 69 b, indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets

andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen. Ejer skal

udarbejde og følge en plan for drift og vedligehold for de gennemførte

ombygningsarbejder samt holde det ombyggede forsvarligt vedlige.

Stk. 3. Uenighed om bygningsejerens opfyldelse af den i stk. 2

nævnte plan kan af mindst 1/4 af lejerne og i ejendomme med

beboerrepræsentation efter lejeloven af beboerrepræsentanterne i den

pågældende ejendom indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er

omfattet af bestemmelserne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. I så fald skal indbringelse ske for huslejenævnet. Nævnet

kan pålægge ejeren at lade bestemte foranstaltninger udføre og fastsætte

nærmere vilkår herfor, herunder fastsætte en tidsfrist for den enkelte

foranstaltnings gennemførelse. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist

gennemført foranstaltningerne, kan Byggeskadefonden lade disse gennemføre for

ejerens regning«.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

44. § 69 b, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes

således:

»Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1, 2 og 4 nævnte forhold.«.

45. § 69 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte

ombygningsudgifter.«.

46. § 72, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

47. § 73, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

48. § 75, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

49. I § 85 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

regnskabsaflæggelse og revision.«.

50. I § 87, stk. 1, ændres »stk. 12« til:

»stk. 11«.

51. I § 90, stk. 12, 2. pkt., indsættes efter

»udgifter«: », samt på udgifter til undersøgelse og

afhjælpning af jordforurening vedrørende ejendomme erhvervet med lån ydet i

henhold til §§ 47-49 i lov om sanering i det omfang disse foranstaltninger

vil medføre tab for den sanerende«.

52. I § 90 indsættes efter stk. 19 som nye stykker:

»Stk. 20. Lån ydet til ejendomme, der er omfattet af en

godkendt saneringsplan, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering,

kan omprioriteres. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et

kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en

restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Efter en

omprioritering videreføres rentesikringen, jf. § 52 i lov om sanering, efter

de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til

omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat

ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån.

Efter en omprioritering overføres den kommunale garanti til

omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise

kommunale garanti som for det indfriede lån. Boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i 1.-6. pkt.

Stk. 21. Er det beregnede rentesikringsbeløb efter § 52 i lov om

sanering mindre end 1.000 kr. årligt, kommer det ikke til udbetaling.

Stk. 22. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån omfattet af § 47

a, stk. 1, i lov om sanering kan rykke for lån til finansiering af ejerens

udgifter til finansiering af statsstøtten i perioden fra ombygningens

afslutning til støttens udbetaling, i det omfang finansieringen ikke kan

gennemføres, med mindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Det er

en betingelse for kommunalbestyrelsens tilladelse, at det i 1. pkt. nævnte

lån til finansiering af statsstøtten forrentes med en årlig rente, der på

tidspunktet for lånets optagelse ikke overstiger markedsrenten for sædvanlige

lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i

udlejningsejendomme.

Stk. 23. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om a

conto-udbetaling af rentesikring efter lov om sanering.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Dog træder § 90,

stk. 22 og 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52, i kraft den 1. juli

1993.

Stk. 2. Ud over den regulering, der er nævnt i lov om byfornyelse

og boligforbedring § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41,

reguleres grundydelsen den 1. januar 1994 med et beløb, der svarer til

forskellen mellem grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3 og 4, og

grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 41.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved aftale om finanslov for 1993 blev det besluttet at styrke indsatsen

for det samlede byfornyelsesområde med henblik på en kraftig forøgelse

af aktiviteten i de kommende år. Den forøgede byfornyelsesaktivitet skal dels

ses i sammenhæng med den alvorlige beskæftigelsesmæssige situation i

byggesektoren, dels skal antallet af utidssvarende boliger nedbringes.

Indsatsen er allerede styrket i form af en forøgelse af tilsagnsrammen for

den offentligt støttede byfornyelse med 200 mio. kr. i 1993 til ialt 2,8 mia.

kr. og gennem etableringen af en tilskudsordning for arbejder omfattet af lov

om privat byfornyelse inden for en investeringsramme på 2,5 mia. kr. i hvert

af årene 1993-95. Endelig bemærkes, at 10.000 kr.s statstilskudsordningen til

forbedring m.v. i helårsboliger og fritidsboliger ligeledes bidrager til en

kraftig aktivitetsforøgelse i byggesektoren.

I sammenhæng hermed skal ligeledes regeringens forslag om en fremrykning

af boligforbedringsaktiviteten inden for rammerne af lov om byfornyelse og

boligforbedring kap. III i størrelsesordenen 600 mio. kr. ses - kombineret

med en tilsvarende kommunal aktivitet i de kommunale bygninger. Ialt en øget

aktivitet på 1,2 mia. kr. i indeværende år.

Lov om byfornyelse og boligforbedring trådte i kraft den 1. januar 1983.

Loven, der i væsentlig udstrækning blev udformet efter erfaringer fra

saneringslovens gennemførelse og de forudsætninger, der på den tid prægede de

utidssvarende by- og boligområder, har siden undergået en lang række

ændringer som følge af blandt andet indhentede erfaringer, ændrede

boligsociale behov, den tekniske udvikling, ændrede økonomiske forudsætninger

mv.

Regelsættet er i dag - fra det første skridt tages i form af en §

9-redegørelse til byfornyelsen er gennemført - kompliceret og meget tids- og

ressourcekrævende. Det er derfor af afgørende vigtighed at søge at forenkle

og smidiggøre bestemmelserne med henblik på en mere rationel og effektiv

udnyttelse af den eksisterende bolig- og ejendomsmasse.

Boligministeriet har i en række sammenhænge fået bekræftet behovet for og

det ønskelige i, at indsatsen med den offentligt støttede byfornyelse og

boligforbedring styrkes gennem forenkling og afbureaukratisering af det

omfattende regelsæt samtidig med, at kommunernes engagement i og ansvar for

gennemførelsen af byfornyelsen fastholdes.

Dette ændringsforslag vedrører primært et enklere, mere smidigt og

overskueligt regelsæt, samt under hensyntagen til dels de erfaringer, som den

hidtidige byfornyelsesaktivitet har givet, dels den løbende tekniske

udvikling, en præcisering af, hvad en byfornyelses- og

boligforbedringsbeslutning kan indeholde.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

I. Forenkling af proceduren i loven gennem blandt andet metodefrihed for

kommunalbestyrelserne og reduceret tidsforbrug i gennemførelsen af

byfornyelsen. Præcisering af, hvad en byfornyelses- og

boligforbedringsbeslutning kan indeholde.

II. Afskaffelse af dobbelt tilbudspligt ved stiftelse af

andelsboligforeninger.

III. Diverse ændringer, herunder ændringer vedr. byfornyelsesselskaberne,

Byggeskadefonden og overgangsbestemmelser.

Ad I:

Forenkling af proceduren i loven, herunder metodefrihed for

kommunalbestyrelserne, mv.

Der foreslås en række ændringer i tilvejebringelsesproceduren i form af

metodefrihed for kommunalbestyrelsen.

De gældende bestemmelser om offentliggørelse af en redegørelse - §

9-redegørelsen - foreslås ophævet som led i en forenkling af proceduren.

Dette forslag forventes i et vist omfang at reducere det samlede tidsforbrug

for tilvejebringelse af byfornyelsesbeslutninger.

Efter Boligministeriets oplysninger antages det samlede tidsforbrug i

forbindelse med offentliggørelse af en § 9-redegørelse - indtil forslag til

beslutning fremlægges - gennemsnitligt at andrage knap 1 år.

Det er ikke hensigten med forslaget at begrænse beboernes muligheder for

indsigt i og medindflydelse på processen, idet kommunalbestyrelsen pålægges

en pligt til mindst 8 uger før offentliggørelse af et forslag til

byfornyelsesbeslutning at orientere de berørte i området. Orienteringen

omfattes af kommunalbestyrelsens metodefrihed, således at kommunalbestyrelsen

kan tilpasse orienteringen til den konkrete situation. Der ændres med

forslaget ikke på de eksisterende regler om adgang til at gøre indsigelse,

herunder på tidsfristen på 8 uger fra offentliggørelse af forslag til

beslutning om byfornyelse.

Forslaget indeholder endvidere en præcisering af, hvad en byfornyelses-

eller boligforbedringsbeslutning kan indeholde. Det foreslås bl.a., at

uudnyttet etageareal, herunder tagetager, samt opdeling af uhensigtsmæssigt

store lejligheder kan omfattes af en beslutning. Herudover åbnes der efter

boligministerens godkendelse op for ombygning til beboelse og nedrivning af

bygninger, der anvendes til offentlige formål. Endelig vil der i forbindelse

med udarbejdelsen af de administrative forskrifter efter forslagets

vedtagelse blive fastsat bestemmelser om at udvide muligheden for tilbygning

i tilfælde af installationsmangler fra 5 m2 til 10 m2.

Der er ikke foreslået indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende

regler om ejeres og lejeres kollektive og individuelle vetoret.

Ad II:

Afskaffelse af dobbelt tilbudspligt ved stiftelse af

andelsboligforeninger.

Som led i en forenkling foreslås et enstrenget system, for så vidt angår

tilbudspligt til at overtage ejendommen på andelsbasis.

Der skal herefter kun være pligt til at tilbyde ejendommen til beboerne

efter byfornyelsesloven, således at 2 års-tilbudspligten efter lejeloven kun

bliver aktuel, hvis ejendommen sælges til anden side til en lavere pris end

den til beboerne tilbudte.

Hensigten med bestemmelsen er at afkorte den samlede byfornyelsesproces

uden at forringe beboernes retssikkerhed.

Ad III:

Diverse ændringer

Det foreslås præciseret, at de godkendte byfornyelsesselskaber har

mulighed for at udøve accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i udlandet.

Lovens bestemmelser om Byggeskadefonden foreslås ændret, således at der

åbnes mulighed for at fastsætte nærmere regler om navnlig udarbejdelse af

driftsplaner for det ombyggede, ligesom grundlaget for beregning af bidrag

til fonden foreslås præciseret.

Byfornyelseslovens overgangsbestemmelser - i forhold til saneringsloven -

foreslås suppleret med bestemmelser, der har til formål at lette

færdiggørelsen af de endnu resterende saneringsplaner. Herunder gives der

mulighed for afholdelse af udgifter til forundersøgelser og afhjælpning af

forurening på grunde, indførelse af en minimumsgrænse for udbetaling af

rentesikring, omprioritering af højt forrentede lån og forbedrede

finansieringsvilkår for den endelige finansiering af afsluttede

saneringssager, herunder etablering af en a conto-udbetaling af rentesikring.

Økonomiske bemærkninger

De foreslåede forenklinger forventes i et vist omfang at reducere

tidsforbruget i den samlede byfornyelsesproces, og dermed skabe mulighed for,

at byfornyelsesaktiviteten i et vist omfang kan rykkes frem.

Den foreslåede forenkling af beslutningsstrukturen og

procedurebestemmelserne, herunder afskaffelsen af § 9-redegørelsen samt

indførelse af metodefrihed i tilrettelæggelsen af byfornyelsesindsatsen,

antages i beskedent omfang at give anledning til færre byfornyelsesudgifter,

som kommunen kan anmelde til refusion.

Det forventes ikke, at forslaget herudover vil have økonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget indeholder en række bestemmelser, der i et vist omfang forenkler

og smidiggør de nugældende regler og procedurer. Der åbnes samtidig for, at

kommunalbestyrelserne via de enklere regler og en øget metodefrihed får bedre

muligheder for at tilrettelægge og koordinere byfornyelsen i overensstemmelse

med de lokale boligpolitiske behov og traditioner for inddragelse af de

berørte beboere og interessehavere i byfornyelsesområderne.

Det antages, at disse ændringer vil medføre administrative lettelser for

kommunerne.

Gennemførelse af lovforslaget, herunder særligt som følge af

boligministerens godkendelsesbeføjelse for bygninger i offentligt eje, vil

forudsætte tilførsel af 1 årsværk.

Erhvervs- og miljømæssige konsekvenser

Forslagets forenklingsdel indebærer som omtalt under de økonomiske

konsekvenser en vis fremrykning af aktiviteter iværksat i medfør af

byfornyelsesloven og forslaget har som følge heraf en vis erhvervs- og

beskæftigelsesmæssig effekt. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt

nærmere at sætte tal på størrelsen af denne effekt.

Forslaget har tillige visse miljømæssige konsekvenser. Den gældende lov om

byfornyelse og boligforbedring fastsætter normer for, i hvilket omfang en

ejendom kan opbygges. Gennemførelsen af disse normer indebærer normalt en

begrænsning af en ejendoms energiforbrug og vandforbrug.

Med de foreslåede ændringer understreges dette forhold og samtidig

foreslås indsat en bemyndigelse til boligministeren, hvorefter der kan

fastsættes normer om gennemførelse af miljø- og resourcebesparende

foranstaltninger. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 4.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget om ændring af ordlyden fra »beboelsesejendomme« til

»beboelsesbygninger« er indføjet for at bringe sproglig

overensstemmelse mellem bestemmelsens indledning og § 3, der drejer sig om

krav til bygninger, og ikke ejendomme. Ændringen er i overensstemmelse med

bemærkningerne til det oprindelige byfornyelseslovforslag fra 1980 og med

gældende praksis. Der er således ikke tale om en realitetsændring.

Til nr. 2

Vedrørende forslaget om ændring af ordlyden fra

»beboelsesejendomme« til »beboelsesbygniger« i

indledningen af lovens § 3, henvises til bemærkningerne til nr. 1. Der er

ikke tale om realitetsændring.

Ændringen af ordlyden fra »Ejendommen« til »Boligerne«

i bestemmelsens nr. 7 er ligeledes en sproglig korrektion i overensstemmelse

med gældende praksis. Der er ikke tale om en realitetsændring.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, sidste pkt., giver mulighed for, at

kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilvejebringelse af nødvendige

fællesarealer for en eller flere ejendomme, uanset at sundheds- og

brandfarlige forhold, jf. § 70, ikke er afhjulpet eller afhjælpes i

forbindelse hermed.

Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, omfatter kun fællesarealer for

flere ejendomme. Den foreslåede bestemmelse udvider således mulighederne for

uafhængigt af gennemførelsen af bygningsforbedringer at etablere udendørs

opholdsarealer også for een ejendom.

Bestemmelsen er herved bragt i overensstemmelse med § 7, stk. 1, nr. 7,

litra a. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 4

Med henblik på at muliggøre, at kommunalbestyrelsen kan vælge at lade

beslutningen omfatte ressourcebegrænsende foranstaltninger samt gennemførelse

af miljøforanstaltninger, samt for at skabe mulighed for overordnet at kunne

kræve opfyldelse af miljøkrav som betingelse for byfornyelsesstøtte, er det i

§ 3, stk. 4, foreslået, at boligministeren kan fastsætte normer herom samt

regler for normernes anvendelse.

Begrundelsen for ændringen er endvidere ønsket om også på miljø- og

ressourceområdet at give mulighed for at kunne fastsætte bestemmelser og

løbende justere disse i overensstemmelse med den hastige tekniske udvikling

på disse områder. Ændringen betyder, at kravene til istandsættelsesarbejder,

der gennemføres i henhold til byfornyelsesloven, hele tiden kan tilpasses

denne udvikling.

Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen i

konkrete ombygningssager skal påse, at ejendommen tilknyttes kollektive

varmeforsyningsanlæg, såfremt det er i overensstemmelse med kommunens

varmeplanlægning, at der genbruges byggematerialer - såvidt det er teknisk

muligt - fra ejendommen, karreen eller området, og at der ved renovering af

køkken og bad anvendes vandbesparende armaturer m.v.

Det er endvidere hensigten at fastsætte bestemmelser om bl.a.

foranstaltninger som f.eks. individuelle koldt- og varmtvandsmålere samt

affaldshåndtering.

Endelig er det hensigten at fastsætte bestemmelser om, at der i et nærmere

begrænset omfang i forbindelse med etablering af nødvendige udendørs

opholdsarealer kan foretages visse afhjælpningsforanstaltninger som følge af

forurening af jord.

Udgifter til forundersøgelser m.v. med henblik på at fastslå

forureningsgrad og karakteren af afværgeforantaltniger vil kunne anmeldes til

refusion, uanset at ejendommen ikke senere omfattes af beslutningen.

Vedrørende udgifter til forundersøgelser m.v. henvises til bemærkningerne

til nr. 37.

Det forudsættes, at mere omfattende forurening, som f.eks. er

grundvandstruende, afhjælpes efter miljølovgivningen.

Det skal samtidig præciseres, at der som følge af forurening kan foretages

afhjælpningsforanstaltninger f.eks. af det til bygningen hørende kloaksystem,

men ikke af det offentlige kloaksystem. Foranstaltninger vedrørende

bygningens kloaksystem kan dog kun foretages, såfremt kommunalbestyrelsen

samtidig træffer beslutning om forbedring eller nedrivning af bygningen.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 11.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring i § 5, stk. 3, er en konsekvens af den under nr. 13

foreslåede ophævelse af reglerne om obligatorisk udarbejdelse af og høring

over en redegørelse efter den gældende lovs § 9.

Ændringen i stk. 3 indebærer, at kommunalbestyrelsen nu først fra det

tidspunkt, hvor forslaget til beslutning efter § 7 er offentliggjort, er

afskåret fra at bruge bestemmelserne om kondemnering eller påbud om

istandsættelse, medmindre der foreligger nærliggende fare for brugerne af de

berørte bygninger.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af, at lov om kommuneplanlægning er ophævet og

afløst af lov nr. 338 af 6. juni 1991 om planlægning.

Til nr. 8

Til § 7, stk. 1, nr. 1

Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe

beslutning om ombygning af eksisterende utidssvarende beboelse til opfyldelse

af de kvalitetsnormer, der er angivet i forslagets § 3, herunder § 3, stk. 1,

nr. 7, der vedrører ejendommens friarealer, idet en beboelse for at kunne

anses for tidssvarende skal have tilfredsstillende tidssvarende

opholdsarealer. Bestemmelsen er identisk med den gældende bestemmelse i § 7,

stk. 1, nr. 3.

Til § 7, stk. 1, nr. 2

Lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, giver mulighed for, at

kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ombygning af privat erhverv til

beboelse i bygninger, der indeholder såvel beboelse som erhverv, når særlige

hensyn taler for en sådan løsning. Det er en betingelse, at erhvervsdelen er

af begrænset omfang, ligesom der ikke må ske en forringelse af områdets

servicefunktioner. Endelig er det en betingelse, at beslutningen samtidig

omfatter ombygning af bygningens utidssvarende beboelsesdel.

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 7, stk. 1, nr. 4, og er en

præcisering af gældende retstilstand.

Forslaget om ændring af ordlyden fra »erhverv« til »privat

erhverv« er alene indføjet for at præcisere, at bygninger, der anvendes

til offentlige, erhvervslignende, kulturelle eller sociale formål som f.eks.

jernbanebygninger, posthuse, kommunale kontorer, skoler, plejehjem, sygehuse,

forenings- og klublokaler, o.lign. ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er

ikke med denne præcisering tale om stramning af gældende retstilstand.

De »særlige forhold«, der kan tale for ombygning af erhverv til

boliger, kan eksempelvis være en bestående erhvervsvirksomheds ulempe for

beboerne eller muligheden for en bedre indretning og tilpasning af boliger

samt mulighed for anvendelse af ellers ubenyttede erhvervslokaler i

ejendomme, der iøvrigt er bevaringsværdige.

Til § 7, stk. 1, nr. 3

Bestemmelsen vedrører ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt

bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget til boliger

inden for en økonomisk acceptabel ramme. Ved vurderingen af, hvad der er en

økonomisk acceptabel ramme, må der især lægges vægt på, at der er et rimeligt

forhold mellem ombygningsudgiften og boligens kvalitet og planløsning, og om

ombygningsudgiften er rimelig sammenlignet med rammebeløbet for offentligt

støttet nybyggeri og normale udgifter til forbedring af utidssvarende

boliger. Rammebeløbet for offentligt støttet nybyggeri danner således normalt

overgrænsen for udgiftsrammen. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7,

stk. 1, nr. 5, idet betingelsen vedrørende den økonomiske ramme er en

præcisering af gældende retstilstand.

Forslaget om ændring af ordlyden fra »erhverv« til »privat

erhverv« er alene indføjet for at præcisere, at der ikke er mulighed for

at yde støtte til istandsættelse af bebyggelse, der anvendes til offentlige,

erhvervslignende, kulturelle og sociale formål. Der henvises herom til

bemærkningerne til § 7, stk. 1, nr. 2.

Til § 7, stk. 1, nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 4, angiver rammerne for

ombygning af bygninger, som ikke indeholder beboelse, samt erhvervsdelen i

blandede bygninger, dvs. bygninger, som indeholder både beboelse og erhverv.

Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, som er offentligt ejet, og private

bygninger, hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften,

jf. § 7, stk. 2.

Lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 4, præciserer i overensstemmelse med

intentionerne i den gældende lov samt Boligministeriets hidtidige fortolkning

af bestemmelserne, at de foranstaltninger, som kan udføres på den del af en

blandet bygning, som ikke indeholder beboelse, svarer til de

foranstaltninger, som kan udføres på bygninger, der slet ikke indeholder

beboelse.

Herudover præciseres det i sidste punktum i bestemmelsen, at såfremt

beslutningen skal omfatte istandsættelse af den del af en blandet bygning,

som ikke indeholder beboelse, er det en betingelse, at eventuel utidssvarende

beboelse i bygningen samtidig omfattes af beslutningen. Kravet udelukker

således, at der kan træffes beslutning om istandsættelse af erhverv i en

blandet bygning uden, at bygningens utidssvarende beboelse samtidig

istandsættes. Begrundelsen for dette krav findes at være i overensstemmelse

med byfornyelseslovens hovedformål, nemlig istandsættelse af utidssvarende

beboelse til en tidssvarende standard.

Efter forslaget kan der kun gennemføres foranstaltninger på hele eller

dele af bygninger, som ikke efter ombygningen indeholder beboelse, såfremt

foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart tilgrænsende beboelse.

Foranstaltningerne kan tage sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk.

1, nr. 1-4, der omfatter bygningens konstruktive og sikkerhedsmæssige

forhold, udvendig istandsættelse på tag og fag samt installation af

tidssvarende opvarmning og energibesparende foranstaltninger.

Bestemmelsen indebærer en mindre opstramning af gældende retstilstand,

idet der efter den gældende bestemmelse er mulighed for i forbindelse med

ombygning af bygninger, som ikke indeholder beboelse, at opnå støtte til

ombygning, der ud over de nævnte foranstaltninger i § 3, stk. 1, nr. 1-4

omfatter friarealforbedring. Denne mindre stramning er begrundet i ønsket om

primært at anvende de offentlige ressourcer på den eksisterende boligmasse.

Til § 7, stk. 1, nr. 5

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen åbner mulighed for at lade

en byfornyelsesbeslutning omfatte inddragelse af uudnyttede arealer samt

indretning af disse til nye beboelser i bygninger, der, inden

byfornyelsesbeslutningen træffes, overvejende indeholder beboelse.

Det er en betingelse, at bygningen uanset muligheden for at inddrage

uudnyttede arealer til ny beboelse er omfattet af byfornyelsesloven, dvs. at

bygningen er utidssvarende i lovens forstand, jf. § 3.

Ved »uudnyttede arealer« forstås arealer, hvis seneste

anvendelse ikke har været bolig-, erhvervs- eller offentligt formål.

Begrundelsen for at foreslå denne udvidelse er at give mulighed for at

foretage en hensigtsmæssig og fornuftig udnyttelse af bygningens uudnyttede

arealer i forbindelse med, at bygningen alligevel istandsættes som led i en

byfornyelsesbeslutning. Især uudnyttede arealer i tagetager, vil i mange

tilfælde være velegnede til indretning af nye boliger. Økonomisk set vil

etablering af nye boliger i uudnyttede arealer kunne medvirke til

finansiering af en del af ombygningsudgifterne.

Til § 7, stk. 1, nr. 6

Efter forslagets bestemmelse kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om

nedrivning af boligbebyggelse samt bebyggelse, der indeholder såvel beboelse

som erhverv.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1,

idet det dog i stk. 2 foreslås præciseret i overensstemmelse med

Boligministeriets hidtidige praksis, at bestemmelsen ikke omfatter bygninger,

der ikke indeholder beboelse, og som samtidig er offentligt ejet. Undtaget er

endvidere private bygninger, der ikke anvendes til beboelse, og hvor det

offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften. Som eksempel herpå

kan nævnes kommunale institutioner som plejehjem, sygehuse og lignende,

kommunale kontorer, jernbanebygninger, skoler, forenings- og klublokaler m.v.

Nedrivning efter denne bestemmelse er som hidtil ikke begrænset til

utidssvarende bygninger, der ikke kan istandsættes indenfor en rimelig

økonomisk ramme. Bestemmelsen giver f.eks. mulighed for nedrivning, der vil

afhjælpe kondemnable forhold for anden bebyggelse i området, eller nedrivning

af bebyggelse, hvor en bevaring vil hindre eller unødigt fordyre en

hensigtsmæssig udformning af et samlet nybyggeri eller etablering af

tidssvarende friarealforhold.

Til § 7, stk. 1, nr. 7

Det foreslås med denne bestemmelse, at der kan træffes beslutning om

tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og -anlæg for at gøre beboelsen

tidssvarende. Dette betyder blandt andet, at der vil kunne træffes beslutning

om tilvejebringelse af fælleslokaler enten i egnede lokaler i bygningen eller

i en selvstændig bestående bygning på ejendommen. Foranstaltningerne kan

vedrøre een eller flere ejendomme.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7, stk. 1, nr. 7, idet det dog

er præciseret, at disse fælles anlæg også kan gennemføres for een ejendom.

Den gældende lovs § 7, stk. 1, nr. 2, om afhjælpning af ulemper for

beboelsesejendomme fra bestående bebyggelse, hvor afhjælpningen ikke kan

påbydes efter anden lovgivning, foreslås ophævet. Begrundelsen herfor er en

forenkling, idet bestemmelsen erfaringsmæssigt ikke har praktisk betydning.

Til nr. 9

Vedrørende forslaget om et nyt § 7, stk. 2, henvises til bemærkningerne

til nr. 8, ad § 7, stk. 1, nr. 4 og 6.

Lovforslagets forbud i § 7, stk. 2, mod ombygning til beboelse og

nedrivning af bygninger, hvis seneste anvendelse har været offentligt formål

eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften,

svarer til den gældende lov og er begrundet i hensynet til anvendelsen af

byfornyelsesmidlerne. En generel ophævelse af dette forbud skønnes at ville

forskyde en stor del af byfornyelsesbevillingen fra den egentlige byfornyelse

- istandsættelse af det store antal utidssvarende boliger - til etablering af

nye boliger.

Da der imidlertid vil kunne forekomme situationer, hvor det af hensyn til

gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning vil være af væsentlig betydning,

at der kan ske ombygning til beboelse af en offentligt anvendt bygning

foreslås det som noget nyt, at der åbnes mulighed for, at boligministeren

skal kunne godkende sådanne ombygninger under visse betingelser. Forslaget

åbner derimod ikke mulighed for forbedringer af de nævnte bygninger efter §

3, stk. 1, nr. 1-4, i tilfælde, hvor bygningen ikke ombygges til boliger.

Det foreslås således, at boligministeren bemyndiges til, at fastsætte mere

detaljerede bestemmelser vedrørende godkendelse og gennemførelse af disse

ombygninger og nedrivninger.

Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser om følgende

forhold:

Adgangen til at anvende denne mulighed i loven skal godkendes af

boligministeren i hvert enkelt tilfælde.

Boligministeren lægger ved sin godkendelse efter bestemmelsen vægt på, om

ombygning til beboelse eller nedrivning af den offentligt anvendte bygning er

af væsentlig betydning for gennemførelse af byfornyelsesbeslutningen,

samtidig med at ombygningen af denne bygning (eller nedrivningen) ikke må

udgøre hovedvægten i byfornyelsesbeslutningen. Der lægges således vægt på, at

byfornyelsesbeslutningen, selv om der bortses fra den offentligt anvendte

bygning, opfylder bestemmelsen i lovens § 2.

Samtidig tillægges det væsentlig betydning, at byfornyelsesbeslutningen

ikke vil opfylde sit formål med mindre forholdet omkring den omhandlede

bygning løses samtidig. Der må i denne sammenhæng lægges stor vægt på, at der

ved inddragelse af den offentligt anvendte bygning opnås den bedste

byplanmæssige løsning, de bedste friarealer samt den mest hensigtsmæssige

bevaring af et bevaringsværdigt bymiljø.

Det understreges, at ombygning efter den foreslåede bestemmelse alene kan

ske til beboelsesformål.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, præciserer muligheden for at

lade en byfornyelsesbeslutning omfatte opdeling af store utidssvarende

beboelseslejligheder, såfremt disse også efter gennemførelse af

foranstaltninger efter § 3 ville forblive uhensigtsmæssige på grund af

størrelsen.

Begrundelsen herfor er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at kunne

omdanne allerede eksisterende, men uhensigtsmæssigt indrettet boligareal på

en fornuftig og tidssvarende måde, der svarer til det lokale behov.

Det er i henhold til bestemmelsens ordlyd en betingelse for at kunne

anvende bestemmelsen, at den beboelsesbygning, lejligheden er beliggende i,

er utidssvarende, jf. lovens § 3. Dette betyder, at beboelseslejlighedens

størrelse ikke i sig selv bringer lejligheden/bygningen ind under lovens

anvendelsesområde.

Til nr. 10

Ændringen er en konsekvens af den under nr. 13 foreslåede ændring.

Til nr. 11-12

Den hidtil begrænsede adgang til at træffe boligforbedringsbeslutninger i

kommuner med væsentlige byfornyelsesproblemer inden for den særlige § 7

b-delramme foreslås ophævet. Dette medfører, at kommunerne i højere grad får

mulighed for - under iagttagelse af prioriteringsreglen i § 8 - at gennemføre

spredt byfornyelse. Den enkelte kommunalbestyrelse får herved mulighed for

via sin byfornyelsesplanlægning at udnytte den afsmittende effekt, som den

offentligt støttede byfornyelse kan have i forhold til ustøttet byfornyelse.

Den foreslåede ændring af § 8 indebærer, at kommunalbestyrelsen i kommuner

med byfornyelsesproblemer som angivet i § 2 efter eget valg kan anvende både

byfornyelsesbeslutninger efter kap. II og boligforbedringsbeslutninger efter

kap. III til forbedring af disse byfornyelsesområder. Der er ikke, som efter

de gældende regler, fastsat rammer for, hvor meget af den tildelte ramme som

kan anvendes til den ene eller den anden beslutningstype.

Det er fortsat en betingelse for at træffe boligforbedringsbeslutninger

efter kap. III i byfornyelsesområder, at disse efter kommunalbestyrelsens

skøn ikke vil stride mod en eventuelt kommende byfornyelsesbeslutning

vedrørende det område, hvor ejendommen ligger.

Samtidig indebærer den foreslåede ændring, at kommunalbestyrelsen i

kommuner med byfornyelsesproblemer som angivet i § 2, kan anvende en del af

den tildelte ramme til at søge gennemført forbedringer af andre områder end

områder som nævnt i § 2. Det er ikke, som efter de gældende regler, fastsat

hvor stor en del af rammen kommunalbestyrelsen kan anvende til sådanne

forbedringer. Det er derimod lagt op til kommunalbestyrelsen at afgøre,

hvorledes de tildelte midler ud fra en helhedsbetragtning og under

iagttagelse af prioriteringsreglen iøvrigt kan anvendes, således at

byfornyelseslovens målsætning og hensigt mest effektivt bliver opfyldt.

Til nr. 13

De gældende regler i § 9, stk. 1 og 2, foreslås ophævet. Derved ophæves

den indledende høringsrunde, der består i, at en generel redegørelse om bl.a.

de byfornyelses - og planmæssige problemer, som området frembyder, skal til

offentlig høring.

Forslaget om ophævelse af de nævnte bestemmelser er begrundet i en

forenkling af proceduren og en besparelse i tidsforløbet for tilvejebringelse

af en byfornyelsesbeslutning.

Det er imidlertid ikke hensigten med forslaget at reducere beboernes

muligheder for reel medindflydelse. Det foreslås derfor i stk. 1 - som led i

kommunens metodefrihed - at inden en kommunalbestyrelse udarbejder forslag

til beslutning efter § 7, skal kommunalbestyrelsen orientere inden for frist

på mindst 8 uger orientere de ejere og lejere, der inden for det pågældende

område forventes at ville blive berørt af forslaget. Orienteringen skal

indeholde oplysning om, at kommunalbestyrelsen påtænker at udarbejde forslag

til beslutning efter § 7 samt oplysning om, at de berørte ejere og beboere

m.v. kan fremsætte ønsker og forslag inden for en af kommunalbestyrelsen

fastsat passende frist.

Forslaget indeholder ikke herudover krav til orienteringen. Det er således

overladt til kommunalbestyrelsen efter en vurdering ud fra bl.a. lokale

forhold m.v. at fastlægge det nærmere indhold af orienteringen samt,

hvorledes orienteringen mest hensigtsmæssigt bør finde sted. Der henvises

nærmere til bemærkningerne nedenfor om metodefrihed vedrørende orienteringen

af offentligheden om forslaget til byfornyelsesbeslutning.

Endvidere vil ophævelsen af bestemmelserne ikke hindre kommunalbestyrelsen

i alligevel at udarbejde et materiale, der i indhold svarer til den gældende

§ 9-redegørelse, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at det i det pågældende

område kan være en hensigtsmæssig fremgangsmåde.

Med den foreslåede ændring tilsigtes herved at give ejere, lejere m.fl. en

sådan orientering, at der på et tidligt tidspunkt skabes mulighed for en

konstruktiv dialog og debat mellem disse og kommunalbestyrelsen med henblik

på at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for forslaget til

byfornyelsesbeslutning.

Det forudsættes herved, at eventuelle ejer- og lejerønsker/-ideer, forslag

mv., som fremkommer inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist,

indgår i kommunalbestyrelsens videre overvejelser, for så vidt angår det

nærmere indhold af forslaget. Fremkommer der eksempelvis forslag fra lejere

eller ejere, som kommunalbestyrelsen ikke imødekommer, kan

kommunalbestyrelsen overveje at medtage sådanne forslag i forbindelse med

kommunalbestyrelsens offentliggørelse af forslaget. Dette gælder især forslag

fra en bredere kreds af lejere eller ejere, herunder sammenslutning af disse.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, om, at selve forslaget skal

offentliggøres, svarer til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3.

I bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om

byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt §

9-redegørelse er der fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal

bekendtgøre forslaget i dagblade og ugeaviser, der har almindelig udbredelse

i kommunen eller på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Det er hensigten,

at der med forslaget også på dette punkt skal gælde metodefrihed, således at

kommunalbestyrelsen kan vælge, hvorledes bekendtgørelse skal ske, og hvad

bekendtgørelsen skal indeholde.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at når forslaget offentliggøres, skal der

samtidigt gives de af byfornyelsen berørte ejere, lejere m. fl. en sådan

orientering om forslaget, at de kan tage stilling til forslaget og dets

konsekvenser for den enkelte. Orienteringen skal være ledsaget af forslaget,

oplysning om reglerne om offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen,

reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje og

boligindskud m.v. samt registreringsmateriale for de enkelte ejendomme.

Bestemmelsen i forslagets § 9, stk. 3, indeholder ikke nogen mere

detaljeret angivelse af, hvorledes kommunalbestyrelsen skal orientere de

berørte parter.

Begrundelsen herfor er, at kommunalbestyrelserne derved får større

metodefrihed og får mulighed for at tilrettelægge informationen i

overensstemmelse med lokale traditioner for borgernes medvirken samt i øvrigt

ud fra en konkret vurdering af, hvad der måtte være

nødvendigt/formålstjenligt i det enkelte tilfælde. Eksempelvis kan

orienteringen ske gennem aviser, publikationer, video, annoncering,

beboermøder m.v.

Den gældende regel i § 9, stk. 5, 3. pkt., om, at udsendelse kan ske ved

afgivelse af adresseløse forsendelser til omdeling, foreslås ophævet som led

i en regelforenkling. Det er ikke herved hensigten at afskære

kommunalbestyrelsen fra at vælge denne udsendelsesform, hvis

kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde skønner, at denne er

hensigtsmæssig.

Den gældende § 9, stk. 5, sidste pkt., om alternative retningslinier for

forslaget fra sammenslutninger af ejere eller lejere foreslås ophævet som en

konsekvens af, at § 9, stk. 1 og 2, foreslås ophævet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, svarer til den gældende stk. 6.

I stk. 5 foreslås, at et medlem af kommunalbestyrelsen, som ikke er enig i

forslaget til beslutning, for at få offentliggjort sin holdning til forslaget

skal stille krav om, at kommunalbestyrelsen - ud over offentliggørelsen -

udsender medlemmets afvigende mening med en af medlemmet affattet kort

begrundelse herfor. Denne bestemmelse svarer i store træk til den gældende

lovs § 9, stk. 4, og stk. 5, 2. pkt., in fine.

De foreslåede bestemmelser i stk. 6-9, svarer til de gældende bestemmelser

i stk. 7-10. Det er dog i stk. 9, foreslået, at boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af det materiale, som skal offentliggøres og

udsendes.

De nævnte frister i § 9, stk. 4 og 6, og bestemmelsen i stk. 7, foreslås

fortsat fastsat i overensstemmelse med planlovgivningen.

Vedrørende refusion af kommunalbestyrelsens udgifter i forbindelse med

orientering inden udarbejdelse af forslag og om forslaget henvises til

bemærkningerne under nr. 37 og 42.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring af stk. 1 er en konsekvens af den under nr. 13

foreslåede metodefrihed for kommunalbestyrelsen med hensyn til

offentliggørelsesmåde.

Herudover er det foreslået, at boligministeren får mulighed for at

fastsætte nærmere regler om indholdet af det materiale, der skal

bekendtgøres.

I en kommende bekendtgørelse er det hensigten - ud fra et ønske om at

forenkle reglerne - blandt andet at bestemme, at kommunalbestyrelsen skal

bekendtgøre, at forslaget er vedtaget og altså ikke skal bekendtgøre selve

indholdet af beslutningen. Kommunalbestyrelsen kan henvise til det tidligere

offentliggjorte materiale og skal herudover kun bekendtgøre eventuelle

væsentlige ændringer heri.

Ved ændringen af § 10, stk. 2, foreslås som en administrativ forenkling,

at kommunalbestyrelsen blot skal meddele ejere og lejere, at forslaget er

vedtaget. Kommunalbestyrelsen fritages herved for at udsende tidligere

fremsendt materiale påny, men kan i denne forbindelse nøjes med at henvise

til dette samt oplyse om eventuelle væsentlige ændringer heri.

Kommunalbestyrelsen skal dog oplyse hvilke ejendomme, der skal rådes over

ifølge beslutningen. Det er nødvendigt at optage bestemmelse herom af hensyn

til sammenhængen med § 11, stk. 1, om ejerens ret til at forlange

overtagelse.

Den gældende regel om, at udsendelse kan ske ved afgivelse af adresseløse

forsendelser til omdeling, foreslås ophævet som led i en regelforenkling.

Det er ikke herved hensigten at afskære kommunalbestyrelsen fra at vælge

denne udsendelsesform, hvis kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde

skønner, at denne er hensigtsmæssig.

Til nr. 15-18

Ændringerne er en konsekvens af forslagene under nr. 9 og 13.

Til nr. 19

Ved ændringen af bestemmelsen i § 15, stk. 3, foreslås, at der kun skal

være tilbudspligt efter reglerne i byfornyelsesloven og ikke som efter

gældende regler - når der er tale om overdragelse af ejendommen - både efter

byfornyelsesloven og lejeloven.

Det enstrengede system foreslås begrænset til kun at gælde i indtil 2 år

efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen efter § 14, stk. 4, og

kun i de tilfælde, hvor ejendommen efter lejeloven tilbydes til samme eller

større købesum, end der er tilbudt efter byfornyelseslovens § 14, stk. 5.

Baggrunden for forslaget er ønsket om forenkling og afbureaukratisering.

Byfornyelsesselskaberne har givet udtryk for, at det forekommer unødvendigt

at have regler om tilbudspligt både i lejeloven og i byfornyelsesloven.

Som det fremgår, foreslås begrænsningen kun at gælde i en periode på 2 år,

regnet fra at lejerne har sagt nej til at overtage ejendommen efter § 14,

stk. 4. Herved elimineres det umiddelbart iøjnefaldende dobbelte

tilbudssystem, uden at eventuelle senere tilkommende lejere herved får en

ringere retsstilling end andre lejere.

Ydermere er der efter forslaget taget det hensyn til de lejere, der er

omfattet af byfornyelseslovens § 14, stk. 4, at tilbudspligten efter

lejeloven også skal finde anvendelse på dem, hvis tilbuddet efter lejeloven

er bedre end efter byfornyelsesloven. Også her er det således foreslået at

sikre, at lejerne efter byfornyelsesloven ikke som følge af forenklingen

stilles ringere end alle andre lejere.

Endelig kan henvises til, at et flertal af lejerne -så længe ejendommen er

i kommunens eje - efter den gældende regel i 15, stk. 4, kan begære

ejendommen overtaget som privat eller almennyttig andelsboligforening.

Lejerne har således, lige indtil en overdragelse har fundet sted, mulighed

for at erhverve ejendommen.

Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, 2. pkt., foreslås ophævet. Efter

denne bestemmelse kan boligministeren - forudsat at visse betingelser er

opfyldt - efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen

afhændes til de institutioner, der er nævnt i § 16, stk. 2 og 3, med henblik

på anvendelse til ungdomsboliger eller boliger for ældre og personer med

handicap.

Formålet med denne bestemmelse er at fravige lejelovens tilbudspligtregler

ved overdragelse, når afhændelse sker til de institutioner, der er nævnt i

bestemmelsen. Da disse regler i lejeloven - omend med visse begrænsninger -

foreslås fraveget, skønnes bestemmelsen ikke at have praktisk betydning.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 13.

Til nr. 21-22

Forslagene er en konsekvens af forslaget under nr. 13.

Den gældende regel om, at udsendelse kan ske ved afgivelse af adresseløse

forsendelser til omdeling, foreslås ophævet som led i en regelforenkling.

Det er ikke herved hensigten at afskære kommunalbestyrelsen fra at vælge

denne udsendelsesform, hvis kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde

skønner, at denne er hensigtsmæssig.

Til nr. 23-24

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 25-26

Forslagene er en konsekvens af forslagene under nr. 9 og 13.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til nr. 21-22.

Til nr. 27-28

De foreslåede ændringer er navnlig en konsekvens af forslaget om ophævelse

af reglerne i § 9, stk. 1 og 2. Derved ophæves den indledende høringsrunde,

der består i, at en generel redegørelse skal til offentlig høring.

Til nr. 29

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs bestemmelse i § 32, stk. 1, idet

det dog i sidste punktum er præciseret, at foranstaltninger på den del af

bygningen som ikke indeholder beboelse, kan sigte på at opfylde

bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-4, der omfatter bygningens

konstruktive og sikkerhedsmæssige forhold, udvendig istandsættelse på tag og

fag samt installation af tidssvarende opvarmning og energibesparende

foranstaltninger. Foranstaltningerne kan kun gennemføres, i det omfang dette

sker af hensyn til at gøre bygningens beboelse tidssvarende.

Præciseringen er i overensstemmelse med hidtil gældende praksis, og svarer

til de foranstaltninger, der kan gennemføres i byfornyelsesområder på

tilsvarende bygninger, jf. bemærkningerne til nr. 8, ad § 7, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 30

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende § 7, stk.

1.

At § 7, stk. 1, nr. 5, finder tilsvarende anvendelse betyder, at der som i

byfornyelsesbeslutninger åbnes mulighed for under visse betingelser at

etablere beboelse i uudnyttede arealer. Der henvises iøvrigt til

bemærkningerne til nr. 8.

Som noget nyt foreslås det at åbne direkte mulighed for, at en

boligforbedringsbeslutning ligesom en byfornyelsesbeslutning kan omfatte

foranstaltninger vedrørende fællesarealer og -anlæg for en eller flere

ejendomme med henblik på at gøre beboelsen tidssvarende.

Endelig foreslås det i lighed med forslaget for byfornyelsesbeslutninger,

at en boligforbedringsbeslutning skal kunne omfatte opdeling af

uhensigtsmæssig store beboelseslejligheder og indretning af mindre

lejligheder. Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 31-32

Der foreslås i stk. 2 en ændret bestemmelse om, at når forslag til

boligforbedringsbeslutning offentliggøres, skal kommunalbestyrelsen samtidig

give de berørte ejere og lejere m.fl. en sådan orientering om forslaget, at

de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være

ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til

beslutningens gennemførelse, reglerne om erstatningsboliger og om økonomisk

støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v., samt

registreringsmateriale for de enkelte ejendomme.

Forslaget skal sammenholdes med det under nr. 13 omhandlede forslag om

metodefrihed ved byfornyelsesbeslutninger. Der henvises til bemærkningerne

under nr. 13.

Til nr. 33

Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 13.

Til nr. 34

Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 13. Der henvises til

bemærkningerne hertil.

Til nr. 35

Forslaget vedrørende stk. 4 er af præciserende karakter.

De godkendte byfornyelsesselskaber fik med åbningen af rådgiverområdet i

1990 mulighed for at udøve accessorisk virksomhed til de egentlige

byfornyelsesopgaver. Der blev i bemærkningerne til lovforslaget som eksempel

nævnt rådgivning over for kommunerne omkring tilvejebringelse af lokalplaner

mv. Flere af de godkendte byfornyelsesselskaber har, blandt andet ud fra det

eksportmæssige potentiale, der ligger i salg af dansk know-how inden for

boligområdet, i dag fået godkendt vedtægtsændringer, der giver dem mulighed

for at udøve accessorisk virksomhed gennem selvstændige datterselskaber, i et

nærmere angivet omfang, herunder også virksomhed i udlandet.

Justitsministeriet har til selskabernes mulighed for at udøve virksomhed i

udlandet i forbindelse med en spørgsmålsbesvarelse bemærket, at det ud fra et

lovteknisk synspunkt vil være rigtigst at indføre en udtrykkelig bestemmelse

i byfornyelsesloven. Boligministeriet finder det på dette grundlag for

rettest - i lighed med lov om realkredit - at foreslå indsat en udtrykkelig

hjemmel for de godkendte byfornyelsesselskabers virksomhed i udlandet.

Til nr. 36

Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 13.

Til nr. 37

Det foreslås, at det præciseres, at udgifter til etablering af friarealer,

udgifter til orientering efter § 9, stk. 1, bidrag til byggeskadefond samt

særlige udgifter til beboermedvirken afholdes af kommunalbestyrelsen.

Om refusion af disse udgifter henvises til bemærkningerne til nr. 42.

I forbindelse med byfornyelsesaktiviteter på grunde, som kan antages at

være forurenede, jf. bemærkningerne til nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen

en række udgifter til forundersøgelser m.v. med henblik på at fastslå

forureningsgraden samt karakteren af evt. afværgeforanstaltninger. Sådanne

udgifter vil være refusionsberettigede, også for så vidt de afholdes

forgæves, dvs. uden at ejendommen/grunden efterfølgende bliver omfattet af en

byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning.

Til nr. 38-39

Mange kommuner har været i tvivl om, hvorvidt den gældende bestemmelse om

kommunal garanti hjemler ret for kommunalbestyrelsen til at stille

betingelser for at yde den kommunale garanti. Det er uafklaret, om en

kommunalbestyrelse efter de gældende regler vil kunne stille krav om, at

ejeren af et selskab, der ejer en ejendom, der skal byfornyes, ved siden af

selskabet skal hæfte for det lån, hvortil der skal ydes garanti.

Det foreslås derfor udtrykkeligt præciseret, at kommunalbestyrelsen kan

stille krav om personlig hæftelse for det lån, hvortil der ydes kommunal

garanti, såfremt ejendommen ejes af et anpartsselskab, et aktieselskab eller

en anden juridisk person. Der er herved tænkt på, at der kan stilles krav om

personlig hæftelse over for en hovedaktionær eller andre personer, der har

bestemmende indflydelse på selskabet.

I takt med udviklingen på ejendomsmarkedet stilles kommunerne over for

stadig større garantikrav, ligesom flere garantier kræves indfriet. Denne

udvikling har medført, at nogle kommuner er tilbageholdende med at sætte

byfornyelse i gang.

Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at fastsætte nærmere

regler om ydelsen af den kommunale garanti. Sådanne regler vil bl. a. kunne

omfatte, at kommunerne skal søge at få fuld klarhed over en ejendoms

prioriteringsforhold m.v., før der meddeles tilsagn til ombygningen.

Endvidere påtænkes der i tilknytning hertil udsendt vejledningsmateriale til

kommunerne vedrørende den kommunale garanti.

Til nr. 40

Da realkreditloven ikke indeholder bestemmelser om mindste låneprovenu for

realkreditlån, er bestemmelsen om, at støtteudbetaling kun kan ske, såfremt

lånebehovet overstiger dette minimum, foreslået ophævet.

Til nr. 41

De foreslåede bestemmelser i stk. 3 skal rette op på den forskel, der er

på reguleringen af grundydelsen (beboerbetalingen) på henholdsvis et

indekslån og et nominallån.

I forbindelse med indførelsen af nominallånene, jf. lov nr. 377 af 10.

juni 1987, var det hensigten, at beboerbetalingens regulering skulle være ens

og dermed uafhængig af den valgte finansiering. Lovteksten blev imidlertid

formuleret på en sådan måde, at der ikke på alle punkter er fuld

overensstemmelse.

Det foreslås derfor, at grundydelsen på nominallånet fra 1. januar 1994 og

fremover skal reguleres svarende til reguleringen af afdraget på et

indekslån.

Reguleringen pr. 1. januar foretages således på grundlag af

nettoprisindekset henholdsvis timelønsindekset for den foregående maj måned

og reguleringen pr. 1. juli på grundlag af indekset for den foregående

november måned.

Vedrørende opretningen af den divergerende regulering, som har fundet

sted, henvises til bemærkningerne til forslagets § 2.

Til nr. 42

Det foreslås at bemyndige boligministeren til at fastsætte, hvilke

udgifter til orientering af de af et forslag til beslutning berørte ejere,

lejere m. fl. der kan anmeldes til 50 pct. refusion hos staten. Formålet

hermed er at sikre, at der kun sker refusion af orienteringsudgifter, der

direkte vedrører byfornyelsen, men det er ikke tanken at indskrænke den

metodefrihed, der gives kommunerne i forslaget under nr. 13.

Vælger kommunen en anden fremgangsmåde end den i § 9, stk. 1, foreslåede,

er det ikke hensigten at indskrænke kommunens adgang til at få refunderet

udgifter til orientering mv. i forhold til de gældende muligheder for

refusion af udgifter til udarbejdelse af § 9-redegørelse.

Til nr. 43-44

Kvalitetssikrings- og ansvarsreformen, herunder reglerne om dækning fra

Byggeskadefonden vedrørende byfornyelsesforanstaltninger, forudsætter, at

bygningsejeren gennemfører en forsvarlig drift af de ombyggede ejendomme.

Den gældende lovs bestemmelser om Byggeskadefonden vedrørende

byfornyelsesforanstaltninger i byfornyelseslovens kapitel VII a indeholder

ikke en udtrykkelig bemyndigelse som i boligbyggeriloven til at udstede

regler om drift af byggeriet. Spørgsmålet er ikke i sin tid omtalt i

bemærkningerne til lovforslaget, men derimod i en række spørgsmålsbesvarelser

til Folketingets Boligudvalg. Det er her tilkendegivet, at det er hensigten

at udarbejde regler om, at drift og vedligehold skal ske systematisk og efter

nærmere fastlagte planer (driftsmanualer), idet kravet om udarbejdelse af

driftsplaner er forudsat i reformen.

I stk. 2, foreslås derfor præciseret, at bygherren skal stille fornødne

krav til kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen, og at ejer skal

udarbejde og følge en plan for drift og vedligehold for ombygningsarbejderne

samt holde det ombyggede forsvarligt vedlige.

I stk. 3 foreslås klageadgang til byfornyelsesnævn/huslejenævn, såfremt

ejeren ikke overholder drifts- og vedligeholdelsesplaner for

ombygningsarbejderne.

Baggrunden for forslaget er at søge at sikre, at bygningsejeren opfylder

sin vedligeholdelsespligt af den ombyggede ejendom i overensstemmelse med

foreliggende drifts- og vedligeholdelsesplaner. Den foreslåede klageadgang

vedrører alene spørgsmålet om overholdelse af drifts- og

vedligeholdelsesplaner.

I overensstemmelse med byfornyelseslovens andre klagebestemmelser

foreslås, at mindst 1/4 af lejerne i ejendommen skal kunne indbringe sagen

for byfornyelsesnævnet eller i ejendomme, hvor boligreguleringslovens regler

om huslejeregulering gælder, for huslejenævnet. Det foreslås herudover, at

beboerrepræsentanterne i ejendomme med beboerrepræsentation efter lejelovens

regler kan indbringe sagen for byfornyelsesnævnet/huslejenævnet.

Herudover foreslås, at byfornyelsesnævn/huslejenævn - for at sikre

overholdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner - kan pålægge ejeren at

lade bestemte foranstaltninger udføre og herunder fastsætte en tidsfrist for

gennemførelsen heraf. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist

gennemført foranstaltningerne kan Byggeskadefonden endvidere lade de nævnte

foranstaltninger udføre for ejerens regning. Det er således forudsat, at der

ikke ydes offentlig støtte.

I stk. 5, foreslås, at boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1, 2 og 4 nævnte forhold.

Baggrunden for forslaget er navnlig, at Byggeskadefonden lægger

overordentlig stor vægt på, at der åbnes mulighed for at udstede en

bekendtgørelse, der klarlægger ejers forpligtelser i relation til

vedligeholdelse og drift af ombyggede ejendomme samt dokumentation herfor.

Byggeskadefonden finder, at en sådan bekendtgørelse vil kunne gøre det

lettere for fonden at bevise, at skader, der skyldes manglende

vedligeholdelse, ikke er omfattet af fondens dækningsområde.

Det er således hensigten, at udstede en bekendtgørelse, hvorefter kravene

til bygningsdrift vil svare til dem, der i en bekendtgørelse er fastsat for

private andelsboliger.

Efter en sådan bekendtgørelse vil kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af

den endelige anskaffelsessum ved byggeriets færdiggørelse skulle påse, at der

foreligger en driftsplan. En sådan bekendtgørelse vil for arbejder efter

byfornyelsesloven indebære, at kommunalbestyrelsen som vilkår for statsstøtte

senest ved berigtigelse af ombygningsregnskab påser, at der foreligger en

driftsplan. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen skal godkende

driftsplanen eller føre tilsyn med, at driftsplanen overholdes. Bestemmelsen

indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen bliver tilsynsmyndighed, for så vidt

angår driften af byfornyede ejendomme.

Det er Boligministeriets opfattelse, at et krav om udarbejdelse af en

driftsplan kan motivere til bedre drift og vedligeholdelse af byfornyede

ejendomme, selvom der ikke skal føres tilsyn med, at planen overholdes.

Udstedelse af en bekendtgørelse med krav om en driftsplan bør følges op af

en vejledning om drift af byfornyede ejendomme.

Lejerens almindelige adgang til efter lejelovgivningens regler at

indbringe spørgsmålet om eventuel manglende overholdelse af

vedligeholdelsespligten reguleres ikke af forslaget.

Til nr. 45

Efter de gældende regler kan der forekomme tilfælde, hvor grundlaget for

beregning af bidrag til fonden reduceres, f.eks. som følge af tilskud efter

anden lovgivning hvilket indebærer, at fondens dækningsområde ikke modsvarer

de indbetalte bidrag.

Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget for indbetaling til fonden

ændres, således at der skabes overensstemmelse mellem indbetalinger og

fondens dækningsområde. Ved beregning af bidraget, skal der således ikke -

som ved beregning af de støtteberettigede udgifter - ske fradrag for de i den

gældende § 59, stk. 2, nr. 1 - 3, angivne beløb.

Det er en konsekvens heraf, at bidragspligten udvides til ligeledes at

omfatte retableringsarbejder, i det omfang disse arbejder skal

kvalitetssikres efter Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om

kvalitetssikring af byggearbejder. Kvalitetssikringscirkulærets § 1, stk. 2,

angiver, at ombygningsarbejder skal kvalitetssikres, når disse gennemføres

efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i det væsentlige

organiseres og afvikles som en byggesag.

Til nr. 46-48

Ændringerne er en konsekvens af forslaget under nr. 13.

Den gældende regel om, at udsendelse kan ske ved afgivelse af adresseløse

forsendelser til omdeling, foreslås ophævet som led i en regelforenkling.

Det er ikke herved hensigten at afskære kommunalbestyrelsen fra at vælge

denne udsendelsesform, hvis kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde

skønner, at denne er hensigtsmæssig.

Til nr. 49

Det findes hensigtsmæssigt at skabe udtrykkelig hjemmel til, at

boligministeren kan fastsætte nærmere regler for den kommunale

regnskabsaflæggelse og revision.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler svarende til reglerne for

individuel boligstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 616 af 8. juli 1992 om

regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskab.

Til nr. 50

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 51

Der foreslås etableret adgang til at afholde udgifter til forundersøgelser

og afhjælpning af forurening på grunde, som den sanerende (kommune eller

byfornyelsesselskab) har erhvervet efter saneringslovens bestemmelser, i det

omfang de nævnte foranstaltninger vil medføre tab for den sanerende.

Til nr. 52

Det foreslås i stk. 20, at der åbnes mulighed for, at der i ejendomme, der

er omfattet af en godkendt saneringsplan, kan foretages omprioritering, uden

at dette medfører, at den løbende støtte i form af rentesikring bortfalder.

Forslaget skal ses på baggrund af, at det har været et udtalt ønske hos

såvel private udlejere som private andelsboligforeninger at få mulighed for

at udskifte højt forrentede realkreditlån med lån med en lavere ydelse.

Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for, at ejere af ejendomme,

der modtager rentesikring efter saneringsloven, kan omprioritere, således at

beboerne efter aftrapningen af den offentlige støtte opnår lavest mulig

egenbetaling, og hvor renten er på et sådant niveau, at staten opnår

besparelser på udgiften til rentesikring.

Det overordnede princip for omprioritering af lån, hvortil der ydes

rentesikring vil være, at omprioriteringslånets løbetid ikke må overstige de

indfriede låns restløbetid. Ved omprioriteringen må låntageren ikke opnå et

kontantprovenu, men der kan til omprioriteringslånet lægges eventuelle

kurstab og transaktionsomkostninger i forbindelse med omprioriteringen, såsom

stempeludgifter, tinglysning, evt. nyt indskud m.v.

I tilfælde af omprioritering vil rentesikringen blive videreført efter de

hidtil gældende regler. Dette indebærer, at støtten til omprioriteringslånene

beregnes på grundlag af det niveau for rentesikringens størrelse, som på

grundlag af aftrapningen af rentesikringen er gældende på

omprioriteringstidspunktet.

Efter forslaget overføres kommunegarantien til omprioriteringslånene,

således at der ydes samme procentvise kommunale garanti som for de indfriede

lån. Overstiger restgælden på omprioriteringslånene de indfriede låns

restgæld som følge af kurstab, yder kommunalbestyrelsen således samme

procentvise garanti for denne del af lånene.

Den foreslåede bestemmelse svarer i princippet til bestemmelserne om

omprioritering i § 56 a i boligbyggeriloven.

I stk. 21 foreslås af hensyn til forbruget af administrative ressourcer,

at der fastsættes et minimumsbeløb på 1.000 kr. årligt pr. ejendom som grænse

for, hvad Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på

statskassens vegne skal udbetale til den enkelte rentesikringsmodtager.

Ad stk. 22 og 23

I forbindelse med gennemførelsen af ombygninger i henhold til

saneringsloven kan kommunalbestyrelsen i henhold til saneringslovens § 47 a,

stk. 1, yde garanti for byggelån, såfremt byggesagen ikke vil kunne

gennemføres uden garanti.

Efter ombygningen skal byggelånet nedbringes med provenuet af et

realkreditlån, eventuel saneringstabserstatning samt rentesikring.

Rentesikringen udbetales i henhold til saneringslovens § 52, stk. 4, med

tilbagevirkende kraft til skæringsdagen uden forrentning, idet der ikke er

hjemmel hertil.

Realkreditlånet vil ofte ikke kunne hjemtages til nedbringelse af

byggelånet før rentesikringen udbetales, idet ejeren ikke har likviditet til

at betale ydelser på lånet, før udbetaling af rentesikringen har fundet sted.

Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af regnskabet, hjemtagelse af

realkreditlån og udbetaling af rentesikring og saneringstabserstatning vil

der imidlertid kunne restere en manko på byggelånet. Årsagen hertil er, at

renten på byggelånet er højere end på realkreditlånet, og at denne rente i

henhold til de gældende regler ikke er støtteberettiget og ikke efter

ejendommens istandsættelse vil kunne finansieres med lån i ejendommen.

Da kommunalbestyrelsen som selvskyldnerkautionist i et ikke ubetydeligt

omfang har stillet garanti for byggelån, ses det i stigende grad, at disse

garantier bliver aktive.

Staten dækker i henhold til saneringslovens § 54 b halvdelen af

kommunernes tab på garantier.

Den foreslåede ændring betyder, at kommunalbestyrelsen kan meddele

tilladelse til, at det endelige kommunegaranterede realkreditlån til

indfrielse af byggelånet kan rykke for optagelse af et lån til finansiering

af byggelånsmankoen bestående af udgifter til midlertidig finansiering af

statsstøtten fra ombygningens afslutning til støttens udbetaling.

Med den foreslåede ændring vil ejere af ejendomme omfattet af

saneringsloven reelt blive stillet således, at udgifter til midlertidig

finansiering af statsstøtten vil kunne finansieres med realkreditlån, såfremt

kommunalbestyrelsen finder denne løsning nødvendig for at undgå, at

kommunalbestyrelsens garantiforpligtigelse bliver aktiv.

Det kan til sammenligning nævnes, at byfornyelseslovens bestemmelser tager

højde for denne situation, således at ejere omfattet heraf ikke vil blive

bragt i en lignende situation, da kommunalbestyrelsen ved

regnskabsgodkendelsen skal indregne byggelånsrenter frem til det tidspunkt

efter godkendelsen, hvor lånet forventes hjemtaget.

Forslaget vil som udgangspunkt ikke betyde kommunale og statslige

merudgifter, idet ændringen har til formål at hindre, at allerede meddelte

kommunale garantier (med statslig dækning af halvdelen heraf) bliver aktive.

Eventuelle udgifter til dækning af garantiforpligtelser vil i de af forslaget

omfattede tilfælde blive begrænset til garantiforpligtelsen på det endelige

lån.

Forslaget er suppleret med et forslag om, at boligministeren bemyndiges

til, at fastsætte bestemmelser om a conto udbetaling af rentesikring.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet til at fastsætte bestemmelser om a conto

udbetaling af rentesikring så hurtigt som muligt efter arbejdernes afslutning

(skæringsdagen), hvilket vil sikre, at der i resterende saneringssager kan

optages endeligt realkreditlån straks efter arbejdernes afslutning. Den

omhandlede byggelånsmanko vil herefter ikke forekomme.

Forslaget om a conto udbetaling af rentesikring svarer til de muligheder,

der eksisterer i såvel saneringsloven som byfornyelsesloven om a conto

udbetaling af tabserstatninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at bestemmelserne om rykning for lån til

finansiering af manglende udbetalt rentesikring i § 1, nr. 52, træder i kraft

allerede 1. juli 1993.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 41, skal rette op på den forskel,

der er på reguleringen af grundydelsen (beboerbetalingen) på henholdsvis et

indekslån og et nominallån.

Det er foreslået, at grundydelsen på nominallånet fra 1. januar 1994 og

fremover skal reguleres svarende til reguleringen af afdraget på et

indekslån.

Da der - utilsigtet - er sket en divergerende regulering af grundydelsen

på nominallån og afdraget på indekslån, foreslås det som en

engangsforanstaltning, at der den 1. januar 1994 rettes op på den forskel,

som er opstået, ved at regulere grundydelsen på nominallån, således at den

fuldt ud svarer til den regulering af afdraget på indekslån, som har fundet

sted.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »beboelsesejendomme« til:

»beboelsesbygninger«.

§ 2. Et byområde er utidssvarende, uanset om dets

beboelsesejendomme opfylder de i § 3 angivne normer, såfremt

1) bygningerne indbyrdes placering eller bebyggelsestætheden hindrer

rimelig adgang til lys, luft, opholds- eller friarealer eller

2) bebyggelsen er belastet af væsentlige ulemper i form af støj,. røg

eller uhensigtsmæssige trafikforhold m.v.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres

»beboelsesejendom« til: »beboelsesbygning«, og i nr.

7 ændres »Ejendommen« til: »Boligerne«.

3. § 3, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Undtaget herfra er beslutninger om tilvejebringelse af nødvendige

udendørs fællesarealer for en eller flere ejendomme, jf. § 7, stk. 1, nr. 7,

litra a.«.

4. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller

fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på:

1) Begrænsning af bygningens ressourceforbrug.

2) Gennemførelse af miljøforanstaltninger.

3) At gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap.«.

§ 3. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det

væsentlige opfylde følgende kvalitetsnormer:

1) Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder

brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og

gasinstallationer skal være i forsvarlig stand.

2) Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være

tætte og i god stand.

3) Facadebehandling og andre udvendige arbejder skal være foretaget unde

rhensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens

forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealet omkring bygningen.

4) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder, og

energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende

foranstaltninger.

5) Bygningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold

skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet.

6) Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser

herom.1)

7) Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning opm

gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1, såfremt sundheds- og

brandfarlige forhold, jf. § 70, er afhjulpet eller afhjælpes senest i

forbindelse hermed. Undtaget herfra er beslutninger om tilvejebringelse af

nødvendige fællesarealer for flere ejendomme, jf. § 7.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 omhandlede overordnede kvalitetsnormer samt om en prioriteret

rækkefølge for kvalitetsnormernes opfyldelse.

Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 og 2 eller

fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for ældre og

personer med handicap.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med

handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført

foranstaltninger efter stk. 4. Fortrinsretten tilsidesætter ikke rettigheder,

som tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen, jf. dog § 14,

stk. 3. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle indehavere af

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres ved

tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens

tilladelse.

Stk. 6. Der kan ikke i henhold til kap. II eller III kræves

gennemført videregående foranstaltninger end fastsat i de normer og

bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 eller fastsat i medfør af stk. 3 og

4.

5. I § 5, stk. 1, udgår: », jf. dog § 7 b«.

6. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, har

offentliggjort en redegørelse m. v.« til: »§ 9, stk. 2, har

offentliggjort et forslag til beslutning«.

§ 5. Fornyelse af utidssvarende byområder med forbedringer af

bebyggelsen og bygningernes og boligernes omgivelser, herunder ved

nedrivninger, foretages efter reglerne i kap. II, jf. dog § 7 b.

Stk. 2. Forbedringer af en enkelt ejendoms bygninger og boliger

gennemføres efter reglerne i lovenss kap. III.

Stk. 3. Sundheds- og brandfarlige forhold i bygninger fjernes

efter reglerne i kap. VIII. Såfremt kommunalbestyrelsen i medfør af § 9, stk.

1, har offentliggjort en redegørelse m.v., der omfatter den pågældende

ejendom, i medfør af § 12, stk. 3, har nedlagt forbud eller i medfør af § 33,

stk. 2, har orienteret om en planlagt beslutning om boligforbedring, der

omfatter den pågældende ejendom, kan kommunalbestyrelsen kun anvende

bestemmelserne i kap. VIII, såfremt fortsat beboelse eller ophold i de

pågældende boliger eller lokaler frembyder nærliggende fare for brugerne, jf.

§ 73, stk. 2.

Stk. 4. Uanset stk. 3, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen anvende

bestemmelserne i kap. VIII, såfremt der 3 år efter offentliggørelsen i medfør

af § 9, stk. 1, orienteringen i medfør af § 33, stk. 2, eller 5 år efter et

forbud i medfør af § 12, stk. 3, ikke er vedtaget en beslutning efter kap. II

eller kap. III, der omfatter den omhandlede ejendom, og ejendommen ikke

længere påregnes omfattet af en sådan beslutning.

7. I § 6, 1.pkt., ændres » lov om

kommuneplanlægning« til:» lov om planlægning«.

§ 6. Bestemmelserne i kap. II og III kan anvendes, når der

foreligger det fornødne plangrundlag i henhold til lov om kommuneplanlægning.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at plangrundlaget er tilstrækkeligt til at

foretage en helhedsvurdering og koordineret gennemførelse af de

foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre hele området tidssvarende.

8. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for

hele området eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem

iværksættelse af

1) forbedring af utidssvarende beboelse, jf. § 3,

2) ombygning af privat erhverv til beboelse i bygninger, der indeholder

såvel utidssvarende beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og

såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang, og der ikke herved sker en

forringelse af områdets servicefunktioner. Det er en betingelse, at

beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens utidssvarende

beboelse, jf. § 3,

3) ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt

og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt

bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en

rimelig økonomisk ramme,

4) forbedring af bygninger, herunder bygninger, der ikke indeholder

beboelse, såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart

tilgræn sende beboelse. Foranstaltningerne kan sigte på at opfylde

bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det er en betingelse, at beslutningen

tillige omfatter forbedring af bygningens eventuelle utidssvarende beboelse,

jf. § 3,

5) etablering af beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i

bygninger, der overvejende indeholder utidssvarende beboelse. Det er en

betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens

utidssvarende beboelse, jf. § 3,

6) nedrivning helt eller delvis af utidssvarende bebyggelse. Ved

beslutning efter denne bestemmelse kan der foretages tilpasning af den

resterende bebyggelse,

7) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre beboelsen

tidssvarende, såsom

a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for en

eller flere ejendomme,

b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.«.

9. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse på

bygninger, der ikke indeholder beboelse, og som er offentligt ejede, samt

private bygninger der ikke indeholder beboelse, og hvor det offentlige har en

ikke uvæsentlig indflydelse på driften, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Boligministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 2

og 3, og stk. 2 som led i en byfornyelsesbeslutning godkende ombygning til

beboelse samt nedrivning af bygninger, der senest har været anvendt til

offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig

indflydelse på driften.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

gennemførelse og godkendelse af ombygning i henhold til stk. 2-3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om opdeling af

store beboelseslejligheder og indretning af mindre lejligheder, hvis

gennemførelsen af foranstaltninger efter § 3 vil medføre, at lejligheden

forbliver uhensigtsmæssig stor.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 6-9.

§ 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele

området eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem

iværksættelse af

1) nedrivning helt eller delvis af bestående bebyggelse og tilpasning af

den resterende bebyggelse,

2) afhjælpning af ulemper for beboelsesejendomme fra bestående bebyggelse,

hvor afhjælpningen ikke kan påbydes efter anden lovgivning,

3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jf. § 3,

4) ombygning af erhverv til beboelse i ejendomme, der indeholder såvel

beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og såfremt

erhvervsdelen er af begrænset omfang, og der ikke h erved sker en forringelse

af områdets servicefunktioner,

5) ombygning af erhvervsejendomme til beboelse, såfremt erhvervet er

nedlagt og genanvendelse ti, erhvervsformål må anses for udelukket, og

såfremt bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget til

boliger,

6) forbedringer af ejendomme, der ikke indeholder beboelse. Forbedringerne

kan sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, nr. 1-4 og 7,

7) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre området eller

bebyggelsen tidssvarende, såsom

a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for flere

ejendomme,

b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.

- - -

10. I § 7 a, stk. 3, 1., ændres » det materiale, der

er nævnt i § 10, stk. 2, 2. pkt.« til: »det materiale, der er nævnt

i § 9, stk. 3, 2. pkt.«, og 2. pkt. ophæves.

§ 7 a.

- - -

Stk. 3. Inden der træffes beslutning om afståelse efter stk. 1,

skal kommunalbestyrelsen orienterede de ejere og lejere, der vil blive berørt

af den planlagte nedrivning, herom, ledsaget af det materiale, der er nævnt i

§ 10, stk. 2, 2. påkt. Bestemmelsen i § 9, stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

- - -

11. § 7 b ophæves.

§ 7 b. I forbindelse med boligministerens tildeling til

kommunalbestyrelsen af rammer for offentlig støtte i medfør af § 67, stk. 2,

kan boligministeren fastsætte en andel, inden for hvilken kommunalbestyrelsen

i områder som angivet i § 2 kan beslutte at søge gennemført boligforbedringer

efter kapitel III.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk.

1, hvis den skønner, at beslutningen ikke vil stide imod en kommende

byfornyelsesbeslutning.

12. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan dog såvel i som uden for områder som angivet

i § 2 beslutte at søge gennemført boligforbedringer efter kap. III.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter 2. pkt., hvis den

skønner, at beslutningen ikke vil stride mod en kommende

byfornyelsesbeslutning.«.

§ 8. Kommuner, hvor der findes områder med behov for byfornyelse

efter § 7, skal kommunalbestyrelsen inden for de rammer for offentlig støtte,

som kommunalbestyrelsen har til rådighed, jf. § 67, efter vurdering af

behovet for fornyelse i disse områder i sammenhæng med behovet for

forbedringer i andre områder, jf. kap. III, i almindelighed søge forbedring

af byfornyelsesområderne gennemført forud for forbedringer efter kap. III.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at den efter § 7 b fastsatte andel af

kommunens ramme for offentlig støtte helt eller delvis kan anvendes til

boligforbedringer efter kapitel III.

- - -

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kommunalbestyrelsen skal mindst 8 uger inden, den

offentliggør et forslag til beslutning efter § 7, orientere de ejere og

lejere, der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt

af forslaget. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at

kommunalbestyrelsen påtænker at udarbejde forslag til beslutning efter § 7

samt oplysning om, at der kan fremsættes forslag inden for en af

kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

Stk.2. Når kommunalbestyrelsen, efter udløbet af den i medfør af

stk. 1 fastsatte frist har udarbejdet et forslag til beslutning efter § 7,

skal den offentliggøre forslaget.

Stk.3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 2 skal

kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om

forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen

skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte

til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og

økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt

registeringsmateriale for den enkelte ejendom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte materiale skal indeholde oplysning om,

at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte

beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være

på mindst 8 uger.

Stk. 5. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt

sin afvigende mening vedrørende det udarbejdede forslag til beslutning

tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at

kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør og udsender, jf. stk. 3, det

pågældende medlems afvigende mening og en af medlemmet affattet kort

begrundelse herfor.

Stk. 6. Hvis der i henhold til den i stk. 4 fastsatte frist

rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan

kommunalbestyrelsen tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen

træffe beslutning efter § 7. Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer

i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har

foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe

beslutning efter § 7, før de pågældende er underrettet om ændringen og har

fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et

nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter

reglerne i stk. 2-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe beslutning efter §

7 efter udløbet af de frister, der er nævnt i stk. 4 og 6.

Stk. 8. Ved beregningen af de efter stk. 4 og 6 fastsatte frister

bortses fra juli måned.

Stk. 9. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet

af det materiale, der skal offentliggøres efter stk. 1 - 3 .«.

§ 9. Inden en kommunalbestyrelse udarbejder forslag til beslutning

efter § 7, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en redegørelse, der

indeholder en almindelig karakteristik af området og bebyggelsen i dette med

angivelse af de enkelte ejendommes byggemåde og indretning samt en

beskrivelse af de byfornyelses- og andre planlægningsmæssige problemer, som

området frembyder, oplysning om de påtænkte principper for tilvejebringelse

af erstatningsboliger tillige med et udkast til retningslinjer, der kan danne

grundlag for udarbejdelse af forslag til beslutning efter § 7, stk. 1.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen udsende det i 1. pkt. nævnte materiale til

ejere og lejere inden for det pågældende område. Meddelelsen til lejerne kan

ske ved afgivelse af postvæsenet af adresseløse forsendelser til omdeling.

Endvidere skal ejerne og lejerne for hver enkelt ejendoms vedkommende gøres

bekendt med det foreliggende registreringsmateriale for ejendommen.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte materiale skal indeholde oplysning om,

at der kan fremsættes indsigelse mod og bemærkninger til materialet inden for

en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 8 uger.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen efter udløbet af den i stk. 2

fastsatte frist har udarbejdet et forslag til beslutning efter § 7, stk. 1,

skal den offentliggøre forslaget.

Stk. 4. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt

sin afvigende mening vedrørende det udarbejdede forslag til beslutningg

tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at

kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør det pågældende medlems afvigende

mening og en af medlemmet affattet kort begrundelse herfor.

Stk. 5. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 3 skal

kommunalbestyrelsen udsende forslaget til de i stk. 1 nævnte ejere og lejere.

Forslaget skal være ledsaget af oplysning om reglerne for offentlig støtte

til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og

økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. og af en

eventuel mindretalsudtalelse efter stk. 4. Reglen i stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Hvis en sammenslutning af lejere eller ejere, inden

udløbet af den i henhold til stk. 2 fastsatte frist, har anfægtet de af

kommunalbestyrelsen opstillede retningslinjer og selv har opstillet

alternative retningslinjer, skal disse medtages i kommunalbestyrelsens

offentliggørelse af forslaget.

Stk. 6. Det i stk. 3 og 5 nævnte materiale skal indeholde

oplysning om, at der kan fremsættes iindsigelse mod og ændringsforslag til

den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist,

der skal være på mindst 8 uger.

Stk. 7. Hvis der i henhold til den i stk. 6 fastsatte frist

rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan

kommunalbestyrelsen tidligst træffe beslutning efter § 7, stk. 1, 4 uger

efter udløbet af indsigelsesfristen. Hvis kommunalbestyrelsen agter at

foretage sådanne ændringer i forslaget som på væsentlig måde vil berøre andre

end dem, der ved indsigelse eller ændringsforslag har foranlediget ændringen

foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 7, stk. 1,

før de pågældende er underrettet om ændringen og har fået lejlighed til at

fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Hvis

ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal

kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse i overensstemmelse med

reglerne i stk. 3-6.

Stk. 8. Efter udløbet af den efter stk. 6, eventuelt stk. 7,

fastsatte frist kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter § 7, stk. 1.

Stk. 9. Ved beregningen af de efter stk. 2 og 6 fastsatte frister

bortset fra juli måned.

Stk. 10. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

offentliggørelse og udsendelse efter stk. 1-6.

14. I § 10 udgår i stk. 1 »efter regler, der

fastsættes af boligministeren«, som 2. pkt. indsættes:

»Boligministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af det

materiale, der skal bekendtgøres efter stk. 1.«, og stk. 2

affattes således:

»Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter

kommunalbestyrelsen ejerne og lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er

omfattet af denne. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om, hvilke

ejendomme eller dele af ejendomme kommunalbestyrelsen skal råde over af

hensyn til beslutningens gennemførelse.«.

§ 10. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i henhold til

§ 7, stk. 1, skal beslutningen bekendtgøres efter regler, der fastsættes af

boligministeren.

Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 sender

kommunalbestyrelsen et eksemplar af beslutningen til ejerne og lejerne i de

ejendomme, der er omfattet af beslutningen. Beslutningen skal være ledsaget

af oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af

beslutningen samt reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til

betaling af husleje og boligindskud m.v. § 9, stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen lader beslutningen tinglyse på de

ejendomme, der vedrører.

15. I § 11, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

16. I § 11, stk. 2, ændres » § 9, stk. 5«

til:» § 9, stk. 2«.

§ 11. Fremgår det af kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til

§ 7, stk. 3, at det er nødvendigt at råde over en ejendom, kan ejeren

forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart bekendtgørelse i henhold

til § 10, stk. 1, har fundet sted.

Stk. 2. Fremgår det af kommunalbestyrelsens orientering i medfør

af § 9, stk. 5, at det forventes at blive nødvendigt at råde over en ejendom,

der overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer, kan ejeren

forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart offentliggørelsen har

fundet sted.

17. I § 13 ændres »stk. 4« til: »stk.

8«.

§ 13. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter den rækkefølge, der

er angivet for byfornyelsen, jf. § 7, stk. 4, at træffe fornødne

foranstaltninger til gennemførelsen.

18. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende

grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er

nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til

beslutningens gennemførelse, jf. § 7, stk. 3, nr. 1. Det samme gælder private

rettigheder over de pågældende ejendomme.

- - -

19. § 15,stk. 3, 2.pkt., affattes således:

»Reglerne om tilbudspligt i lov om leje finder ikke anvendelse indtil

2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen i medfør af § 14,

stk. 4, såfremt ejendommen overdrages til en købesum, der er den samme eller

større end den, der er tilbudt lejerne efter § 14, stk. 5.«.

§ 15.

- - -

Stk. 3. Såfremt der ikke blandt lejerne opnås flertal efter stk. 1

eller stk. 2, skal ejendommen fortsat være en udlejningsejendom. Såfremt

lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis og ejendommens

lejligheder er egnede som ungdomsboliger eller som boliger for ældre og

personer med handicap, kan boligministeren efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen afhændes til de i § 16, stk. 2 og

3, nævnte institutioner med henblik på anvendelse til ungdomsboliger eller

boliger for ældre og personer med handicap.

- - -

20. I § 19, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2« til:

»§ 9, stk. 3«.

21. § 19, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 19. I det omfang de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsens

beslutning omfatter, kan udføres af ejeren af en enkelt ejendom, skal

kommunalbestyrelsen opfordre ejeren til inden for en af kommunalbestyrelsen

fastsat passende frist at fremkomme med et projekt til udførelse af

foranstaltningerne. Meddelelsen skal ledsages af det materiale, der er nævnt

i § 10, stk. 2. Ved udlejningsejendomme skla meddelelsen endvidere indeholde

oplysning om reglerne i § 19, stk. 3-6, og ved andre ejendomme om reglerne i

§ 19 a og § 19 b.

Stk. 2. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme

underretning som ejerne. Reglen i § 9, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

- - -

22. § 21, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

§ 21.

- - -

Stk. 2. Samtidig med underretningen til ejere og panthavere efter

stk. 1 skal lejerne i udlejningsejendomme underrettes om de meddelte påbud.

hvis et påbud indebærer, at boliger må rømmes, skal lejerne ligeledes

orienteres om reglerne for at opnå erstatningsboliger og økonomisk støtte til

betaling af husleje, boligindskud m.v. Reglen i § 9, stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

- - -

23. I § 24, stk. 1, udgår: »7 b,».

24. I § 24, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

§ 24. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 7, 7 a, 7 b,

12-13, 14, stk. 4-9, 19, stk. 3-5, 19 a, 19 b, 20, 22, stk. 1-2, og § 23 kan

efter ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af

afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om gennemførelse af et

forbedringsprojekt for en ejendom, som det efter en byfornyelsesbeslutning er

nødvendigt at råde over, jf. § 7, stk. 3, nr. 1, kan af mindst 1/4 af de

lejere i ejendommen, der berøres af beslutningen indbringes for

byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 4.

- - -

25. I § 25 ændres i stk. 1 »stk. 3, nr. 3«

til: »stk. 7, nr. 3«, »§ 10, stk. 2,» ændres til: »§

9, stk. 3,», og stk. 2, 2. pkt. ophæves.

§ 25. I det omfang de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsens

beslutning omfatter, forudsætter fælles gennemførelse af flere ejere, jf. §

7, stk. 3, nr. 3) b), skal kommunalbestyrelsen opfordre ejerne til i

fællesskab at udarbejde et forslag til gennemførelsesprojekt. Meddelelsen

skal ledsages af det i § 10, stk. 2, nævnte materiale og indeholde oplysning

om reglerne i stk. 3-6. Forslaget skal indsendes til kommunalbestyrelsen

inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

Stk. 2. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme

underretning som ejerne. Reglen i § 9, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

- - -

26. I § 26 ændres i stk. 1 »stk. 3« til:

»stk. 7«, og stk. 2, 2. pkt. ophæves.

§ 26. Såfremt ejerne ikke har indsendt et forslag til

gennemførelsesprojekt inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist,

jf. § 25, stk. 1, udarbejder kommunalbestyrelsen forslaget. Det samme gælder,

når de af kommunalbestyrelsens beslutning omfattede foranstaltninger skal

gennemføres af kommunalbestyrelsen for ejernes regning, jf. § 7, stk. 3, nr.

3) a). Forslaget skal udarbejdes inden en passende frist.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere lejerne og eventuelle

beboerrepræsentanter om forslaget som angivet i § 19, stk. 3, 1. og 3. pkt.,

og stk. 4. Reglen i § 9, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Kommunalbestyrelsen skal tillige give de ejere inden for området, der bliver

berørt af projektet, skriftlig underretning om projektet samt om fristen for

fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag og meddele dem, om der er

mulighed for offentlig støtte til foranstaltningernes gennemførelse.

27. I § 31b, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 5, stk. 3, §

9, stk. 1 og 2, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4« til : »§ 5,

stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 56, stk.2, nr.

1, og § 56, stk. 4, når ejerne og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af

lejerne eller i ejendomme efter § 19 b mindst halvdelen af beboerne

skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til

byfornyelsesbeslutning«.

28. § 31b, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver

stk. 2, ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 1«.

§ 31 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en

byfornyelsesbeslutning om fællesarealer for flere ejendomme kan undtages fra

reglerne i § 5, stk. 3, § 9, stk. 1 og 2, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk.

4. det er en betingelse herfor, at byfornyelsesbeslutningen alene omfatter

omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn og plankeværker

og nedrivning af bebyggelse, hvis værdi er ringe i forhold til værdien af den

samlede bebyggelse på de ejendomme, der omfattes af beslutningen, samt anlæg

af nye fællesarealer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 kan

yderligere undtages fra reglerne i § 9, stk. 3-10, § 11, stk. 2, § 40, stk.

2, og § 47, stk. 3, når ejerne og og i udlejningsejendomme mindst halvdelen

af lejerne eller, i ejendomme efter § 19 b, mindst halvdelen af beboerne

skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til

byfornyelsesbeslutning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, jf. stk. 2,

kan yderligere undtages fra reglerne i §§ 25-27 bortset fra § 25, stk. 3 og

stk. 4, nr. 1-3, såfremt:

1) accepten efter stk. 2 er ledsaget af et forslag til

gennemførelsesprojekt, der indeholder de i § 25, stk. 3 og stk. 4, nr. 1-3,

nævnte bestemmelser og oplysninger, og

2) ejerne har underrettet kommunalbestyrelsen om eventuelle skriftligt

fremsatte indsigelser mod projektet.

29. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »bygningens

og«, efter 1. pkt. indsættes:

»Foranstaltninger for den del af bygningen, som ikke indeholder

beboelse, kan, i det omfang foranstaltningen sker af hensyn til beboelsen,

tage sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4.,» og i

sidste pkt. udgår: »§ 7 b og«.

30. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5, og § 7, stk.

2,» til: »nr. 2, 3, 5 og 7, og § 7, stk. 2, 5 og 6,».

§ 32. I områder, hvor der ikke er behov for at træffe beslutning

om byfornyelse efter reglerne i kap. II, kan kommunalbestyrelsen for

ejendomme med utidssvarende beboelse, som kommunalbestyrelsen påregner

bevaret og anvendt helt eller delvis til beboelse, som kommunalbestyrelsen

påregner bevaret og anvendt helt eller delvis til beboelse i mindst 15 år,

træffe beslutning om gennemførelse af boligforbedringer, således at de i § 3

nævnte normer for bygningens og boligernes standard skal søges opfyldt inden

for nærmere angivne områder i kommunen. Beslutningen kan træffes, når de i §

7 b og § 8, stk. 1-3, nævnte betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 7, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

31. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til

beslutning efter § 32, stk. 1, skal den offentliggøre forslaget. Samtidig med

offentliggørelsen efter 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen give de berørte

ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere

forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være ledsaget af

forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af

beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling

af husleje og boligindskud m.v., samt registeringsmateriale for den enkelte

ejendom.«.

32. I § 33, stk. 5, ændres »stk. 9« til:

»stk. 8«.

§ 33. Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 32 kan omfatte en

enkelt ejendom, såfremt ejeren og mindst halvdelen af ejendommens lejere

anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til

beslutning efter § 32, stk. 1, skal den orientere offentligheden herom efter

regler, der fastsættes af boligministeren. Samtidig med offentliggørelsen af

forslaget skal kommunalbestyrelsen udsende forslaget til ejerne og lejerne i

de ejendomme, der vil blive omfattet af beslutningen, ledsaget af en

orientering om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af

boligforbedringer. De berørte skal tillige gøres bekendt med reglerne om

erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud

m.v. Endvidere skal ejerne og lejerne for hver enkelt ejendoms vedkommende

gøres bekendt med det foreliggende registreringsmateriale for ejendommen.

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, 3 pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Det materiale, der er nævnt i stk. 2, skal indeholde

oplysning om, at der kan fremsættes indsigelser mod og ændringsforslag til

den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist,

der skal være på mindst 8 uger.

Stk. 4. Er der fremsat indsigelser eller ændringsforslag inden for

den frist, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter stk. 3, kan

kommunalbestyrelsen tidligst træffe beslutning efter § 32, stk. 1, 4 uger

efter udløbet af indsigelsesfristen.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 9, stk. 9, § 10, § 12 og §§ 19-24

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

kommunalbestyrelsens beslutninger for enkelte ejendomme, jf. stk. 1, herunder

regler om, at sådanne beslutninger helt eller delvis kan undtages fra

bestemmelserne i stk. 2-5.

33. I § 40, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

§ 40.

- - -

Stk. 2. Såfremt en lejer af erhvervslokaler, der skal rømmes efter

§ 36, selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages, forinden det

fastsatte tidspunkt for rømningen af de hidtidige lokaler, kan

kommunalbestyrelsen, ved sanering den sanerende, yde en rimelig godtgørelse,

der højst kan udgøre lejen af de hidtidige lejede lokaler for en periode fra

fraflytningen til rømningstidspunktet. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det

i § 9, stk. 3, § 33, stk. 2, eller i lov om sanering § 9 a, nævnte tidspunkt

for offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren

har skaffet sig andre lokaler.

- - -

34. I § 47, stk. 3, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

§ 47.

- - -

Stk. 3. Tilskuddet kan tidligst ydes fra det tidspunkt for

offentliggørelse, der er nævnt i § 9, stk. 3, og § 33, stk. 2, i denne lov

eller i § 9 a i lov om sanering, af en vedtaget saneringsplan.

- - -

35. I § 48 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren kan tillade, at et godkendt

byfornyelseselskab udøver accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i et

andet land.«.

36. I § 56, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 1, er

offentliggjort en redegørelse m.v.« til: »§ 9, stk. 2, er

offentliggjort et forslag til beslutning«.

§ 56.

- - -

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt kondemneringen

er foretaget på et tidspunkt, der ikke ligger længere tilbage end 2 år før

1) der i medfør af § 9, stk. 1, er offentliggjort en redegørelse m.v., der

omfatter den pågældende ejendom,

2) der i medfør af § 12, stk. 3, er nedlagt forbud, eller

3) der i medfør af § 33, stk. 2, er orienteret om en planlagt beslutning

om boligforbedring, der omfatter den pågældende ejendom.

- - -

37. I § 57, stk. 1, indsættes efter »påbud om«:

», udgifter til etablering af friarealer, udgifter til orientering efter

§ 9, stk. 1, bidrag til byggeskadefond, jf. § 69 d, samt særlige udgifter til

beboermedvirken«.

§ 57. Udgifter til byfornyelse i form af erstatning og godtgørelse

til ejere og lejere, udgifter ved gennemførelse af nedrivning, ekspropriation

og andre foranstaltninger, herunder tilvejebringelse af erstatningsboliger,

som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, afholdes af kommunen.

Endvidere afholder kommunen de i henhold til kap. V godkendte

byfornyelsesselskabers eller de af kommunen antagne rådgiveres

administrationsudgifter, i det omfang de varetager opgaver for

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved opgørelsen af kommunens udgifter efter stk. 1 fragår

værdien af overtagne ejendomme og alle indtægter, der indvindes i forbindelse

med byfornyelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Kommunen godtgør husstande som nævnt i § 38, stk. 1, 2.

pkt., som har anmodet om at få, men ikke har fået anvist en erstatningsbolig

inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første

gang skal betales, den del af forhøjelsen, der overstiger 80 kr. pr. m2

bruttoetageareal. Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter det tidspunkt,

hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales.

38. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt en privat udlejningsejendom er ejet af et aktieselskab, et

anpartsselskab el. lign. kan kommunalbestyrelsen som betingelse for at yde

garanti stille krav om, at selskabets hovedaktionær eller andre personer, der

har en bestemmende indflydelse på selskabet, hæfter personligt for de i § 59,

stk. 4, nævnte lån.«.

39. I § 58 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af

garantien.«.

§ 58. Til finansiering af udgifter til forbedringsarbejder efter

loven kan kommunalbestyrelsen yde garanti for byggelån samt yde garanti for

senere lån som nævnt i § 59, stk. 3 og stk. 4, i det omfang, finansieringen

ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for

långivningen.

Stk. 2. Garanti for byggelån efter stk. 1 ydes til de

støtteberettigede udgifter til forbedringsarbejder, jf. § 59, stk. 2.

40. § 59, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

§ 59. Kommunalbestyrelsen kan inden for en ramme, der fastsættes

af boligministeren, jf. § 67, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag

til finansiering af forbedringsarbejder, der iværksættes i henhold til denne

lov. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen og anvendes til bolig-

eller erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen skal samtidig med meddelelse af

påbud om forbedringsarbejder give tilsagn om støtte dertil. Det samme gælder

forbedringsarbejder, der iværksættes i henhold til kommunalbestyrelsens

beslutning efter kap. II eller III. støtte ydes til de støtteberettigede

udgifter, såfremt disse overstiger et beløb svarende til det mindste

låneprovenu for realkreditlån.

- - -

41. § 59 b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ydelsesbidraget som nævnt i stk. 1 aftrappes ved, at

grundydelsen reguleres efter 2.-6. pkt. Reguleringen begynder på tidspunktet

for nominallånets udbetaling. Grundydelsen forhøjes to gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne opgjort

efter det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for

industriens arbejdere for den foregående maj henholdsvis november måned,

forhøjes grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning

i sidstnævnte indeks. Falder timelønsindekset, reguleres grundydelsen efter

dette indeks. Grundydelsen nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.«.

§ 59 b.

- - -

Stk. 3. Ydelsesbidraget aftrappes hvert år 1. januar og 1. juli,

ved at den grundydelse, der er nævnt i stk. 1, reguleres efter 2.-4. pkt. og

stk. 4. reguleringen begynder på tidspunktet for lånets udbetaling.

Reguleringen foretages på grundlag af 75 pct. af den halvårlige procentvise

ændring i priserne udregnet på grundlag af det af Danmarks statistik

offentliggjorte nettoprisindeks. Reguleringen pr. 1. januar foretages på

grundlag af nettoprisindekset for den foregående maj måned og reguleringen

pr. 1. juli på grundlag af nettoprisindekset for den foregående november

måned.

Stk. 4. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens

arbejdere, reguleres grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige

procentvise stigning i sidstnævnte indeks. Reguleringen pr. 1. januar

foretages i så fald på grundlag af timelønsindekset for den foregående maj

måned og reguleringen pr. 1. juli på grundlag af timelønsindekset for den

foregående november måned. sker der fald i begge indekser, reguleres

grundydelsen efter det indeks, der falder mest.

42. § 66, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De udgifter, som kommunen har afholdt til

byfornyelse efter § 57, stk. 1 og 2, samt tab på garantier for lån efter § 58

refunderes af staten med 50 pct. Boligministeren fastsætter dog nærmere

regler om, hvilke udgifter til orientering af beboerne efter § 9, stk. 1,

staten refunderer efter 1. pkt. ».

§ 66.

- - -

Stk. 3. De udgifter, kommunen har afholdt til byfornyelse efter §

57, stk. 1 og 2, bistand til beboermedvirken ved byfornyelse, bidrag til

byggeskadefond, jf. § 69 d, samt tab på garantier for lån efter § 58,

refunderes af staten med 50 pct.

43. I § 69 b, indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets

andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen. Ejer skal

udarbejde og følge en plan for drift og vedligehold for de gennemførte

ombygningsarbejder samt holde det ombyggede forsvarligt vedlige.

Stk. 3. Uenighed om bygningsejerens opfyldelse af den i stk. 2

nævnte plan kan af mindst 1/4 af lejerne og i ejendomme med

beboerrepræsentation efter lejeloven af beboerrepræsentanterne i den

pågældende ejendom indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er

omfattet af bestemmelserne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. I så fald skal indbringelse ske for huslejenævnet. Nævnet

kan pålægge ejeren at lade bestemte foranstaltninger udføre og fastsætte

nærmere vilkår herfor, herunder fastsætte en tidsfrist for den enkelte

foranstaltnings gennemførelse. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist

gennemført foranstaltningerne, kan Byggeskadefonden lade disse gennemføre for

ejerens regning.«.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

44. § 69 b, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes

således:

»Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1 - 3 nævnte forhold.«.

§ 69 b. Bygherren skal foranledige, at der foretages en

registrering af bygningens tilstand, inden ombygningen påbegyndes.

Stk. 2. Fonden skal med henblik på at vurdere ejendommens tilstand

og registrere eventuelle skader inden udløbet af en periode på 5 år efter

ombygningsarbejdets aflevering forestå og afholde udgiften ved gennemførelse

af et eftersyn (5-års-eftersyn).

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om registrering

og 5-års-eftersyn, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Ejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden

enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i

dette kapitel.

45. § 69 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte

ombygningsudgifter.«.

§ 69. d. Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de ombygningsudgifter,

hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte i medfør af denne lov.

Bidraget indbetales af kommunen til fonden, når ombygningsregnskabet er

godkendt.

46. § 72, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 72.

- - -

Stk. 3. Påbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om

klageadgangen, jf. § 76, og om reglerne for offentlig støtte til

gennemførelse af påbuddet, skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis

lejemål omfattes af påbuddet. Reglen i § 9, stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

- - -

47. § 73, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

§ 73.

- - -

Stk. 3. Forbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om

klageadgangen, jf. § 76, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de

panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal

desuden have orientering om reglerne for at opnå erstatningsboliger og om

økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. reglen i § 9,

stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

- - -

48. § 75, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

§ 75.

- - -

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 skal

meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 76.

Beslutning efter stk. 3 skal tillige meddeles lejerne. § 9, stk. 1, 3. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

- - -

49. I § 85 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

regnskabsaflæggelse og revision.«.

50. I § 87, stk. 1, ændres »stk. 12« til:

»stk. 11«.

§ 87. Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den

pågældende ejendom for beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 22,

stk. 2, § 30, stk. 1, § 30 a, § 33, stk. 5, jf. § 22, § 72, stk. 4, § 73,

stk. 12, og § 74, stk. 6, 2. pkt., har udredet forskudsvis. beløbene har

samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.

- - -

51. I § 90, stk. 12, 2. pkt., indsættes efter

»udgifter«: », samt på udgifter til undersøgelse og

afhjælpning af jordforurening vedrørende ejendomme erhvervet med lån ydet i

henhold til §§ 47-49 i lov om sanering i det omfang disse foranstaltninger

vil medføre tab for den sanerende«.

§ 90.

- - -

Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter til dækning af

tab ved afhændelse af ejendomme, hvortil der efter § 47, stk. 1, nr. 2, i lov

om sanering er ydet lån, og kan medtage sådanne udgifter i udgifterne til

byfornyelse, jf. § 57. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan

boligministeren endvidere godkende, at bestemmelsen i 1. pkt. finder

anvendelse på tab ved afhændelse af ejendomme som nævnt i § 47, stk. 1, nr.

3, i lov om sanering og på de i § 47, stk. 1, nr. 4, i samme lov nævnte

udgifter. stk. 11, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere godtgøre udgifter, afholdt af godkendte

sanerings- eller byfornyelsesselskaber til forberedelse af sanering eller

byfornyelse, vedrørende områder, hvor kommunalbestyrelsen vedtager en

byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning, og medtage disse udgifter i

udgifterne til byfornyelse, jf. § 57.

- - -

52. I § 90 indsættes efter stk. 19 som nye stykker:

»Stk. 20. Lån ydet til ejendomme, der er omfattet af en

godkendt saneringsplan, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering,

kan omprioriteres. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et

kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en

restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Efter en

omprioritering videreføres rentesikringen, jf. § 52 i lov om sanering, efter

de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til

omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat

ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån.

Efter en omprioritering overføres den kommunale garanti til

omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise

kommunale garanti som for det indfriede lån. Boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i 1.-6. pkt.

Stk. 21. Er det beregnede rentesikringsbeløb efter § 52 i lov om

sanering mindre end 1.000 kr. årligt, kommer det ikke til udbetaling.

Stk. 22. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån omfattet af § 47

a, stk. 1, i lov om sanering kan rykke for lån til finansiering af ejerens

udgifter til finansiering af statsstøtten i perioden fra ombygningens

afslutning til støttens udbetaling, i det omfang finansieringen ikke kan

gennemføres, med mindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Det er

en betingelse for kommunalbestyrelsens tilladelse, at det i 1. pkt. nævnte

lån til finansiering af statsstøtten forrentes med en årlig rente, der på

tidspunktet for lånets optagelse ikke overstiger markedsrenten for sædvanlige

lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i

udlejningsejendomme.

Stk. 23. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om a

conto-udbetaling af rentesikring efter lov om sanering.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Dog træder § 90,

stk. 22 og 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55, i kraft den 1. juli

1993.

Stk. 2. Ud over den regulering, der er nævnt i lov om byfornyelse

og boligforbedring § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41,

reguleres grundydelsen den 1. januar 1994 med et beløb, der svarer til

forskellen mellem grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3 og 4, og

grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 41.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og

boligforbedring

Folketingsåret 1979-80.

Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.

A. 3835, B. 945, B. 1227, 1531, C. 587.

Ikke indstillet til kongelig stadfæstelse.

Folketingsåret 1981-82.

Sp. 372, 611, 7749 og 8749.

A. 855, B. 1207, C. 611.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.

A. 2225, B. 1051, C. 291.

Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 139).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 6712, 7311, 10770 og 11073.

A. 3825, B. 1725, C. 593.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.

A. 3693, B. 1979, C. 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A. 4743, B. 2105, C. 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).

Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.

A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A. 2685, B. 791, C. 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).

Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.

A. 2325, B. 197, B. 451, C. 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989 (Lovtidende nr. 843).

Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.

A. 1795, B. 665, 771, C. 461.

Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 269).

Sp. 6580, 7461.

A. 4945, B. 1893.

Beslutningsforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 1266, 1643.

A. 1681.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91, 2. samling.

Sp. 200, 865, 4076, 4234.

A. 861, B. 283, C. 245.

Loven stadfæstet 8. maj 1991 (Lovtidende nr. 274).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A. 5771, B. 1439, B. 1675, C. 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991 (Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 1960, 2728, 3813, 4150.

A. 3501, B. 327, 553.

Loven stadfæstet 23. december 1992 (Lovtidende nr. 1044).

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »beboelsesejendomme« til:

»beboelsesbygninger«.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres

»beboelsesejendom« til: »beboelsesbygning«, og i nr.

7 ændres »Ejendommen« til: »Boligerne«.

3. § 3, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Undtaget herfra er beslutninger om tilvejebringelse af nødvendige

udendørs fællesarealer for en eller flere ejendomme, jf. § 7, stk. 1, nr. 7,

litra a.«

4. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller

fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på:

1) Begrænsning af bygningens ressourceforbrug.

2) Gennemførelse af miljøforanstaltninger.

3) At gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap.«

5. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog § 7 b«.

6. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, har

offentliggjort en redegørelse m. v.« til: »§ 9, stk. 2, har

offentliggjort et forslag til beslutning«.

7. I § 6, 1. pkt., ændres »lov om

kommuneplanlægning« til: »lov om planlægning«.

8. § 7, stk. 1, affattes således:

»I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele området

eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem iværksættelse af

1) forbedring af utidssvarende beboelse, jf. § 3,

2) ombygning af privat erhverv til beboelse i bygninger, der indeholder

såvel utidssvarende beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og

såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en

forringelse af områdets servicefunktioner. Det er en betingelse, at

beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens utidssvarende

beboelse, jf. § 3,

3) ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt

og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt

bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en

rimelig økonomisk ramme,

4) forbedring af bygninger, herunder bygninger, der ikke indeholder

beboelse, såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart

tilgrænsende beboelse. Foranstaltningerne kan sigte på at opfylde

bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det er en betingelse, at beslutningen

tillige omfatter forbedring af bygningens eventuelle utidssvarende beboelse,

jf. § 3,

5) etablering af beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i

bygninger, der overvejende indeholder utidssvarende beboelse. Det er en

betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens

utidssvarende beboelse, jf. § 3,

6) nedrivning helt eller delvis af bebyggelse. Ved beslutning efter denne

bestemmelse kan der foretages tilpasning af den resterende bebyggelse,

7) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre beboelsen

tidssvarende, såsom

a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for en

eller flere ejendomme, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse,

b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.«

9. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse på

bygninger, der ikke indeholder beboelse, og som er offentligt ejede, samt

private bygninger, der ikke indeholder beboelse, og hvor det offentlige har

en ikke uvæsentlig indflydelse på driften, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Boligministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 2

og 3, og stk. 2 som led i en byfornyelsesbeslutning godkende ombygning til

beboelse samt nedrivning af bygninger, der senest har været anvendt til

offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig

indflydelse på driften.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

gennemførelse og godkendelse af ombygning i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om opdeling af

store beboelseslejligheder og indretning af mindre lejligheder, hvis

gennemførelsen af foranstaltninger efter § 3 vil medføre, at lejligheden

forbliver uhensigtsmæssig stor.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 6-9.

10. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »det materiale,

der er nævnt i § 10, stk. 2, 2. pkt.« til: »det materiale, der er

nævnt i § 9, stk. 3, 2. pkt.«, og 2. pkt. ophæves.

11. § 7 b ophæves.

12. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan dog såvel i som uden for områder som angivet

i § 2 beslutte at søge gennemført boligforbedringer efter kapitel III.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter 2. pkt., hvis den

skønner, at beslutningen ikke vil stride mod en kommende

byfornyelsesbeslutning.«

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kommunalbestyrelsen skal, mindst 8 uger inden den

offentliggør forslag til beslutning efter § 7, orientere de ejere og lejere,

der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt af

forslaget. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at kommunalbestyrelsen

påtænker at udarbejde forslag til beslutning efter § 7, samt oplysning om, at

der kan fremsættes forslag inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat

passende frist.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen efter udløbet af den i medfør af

stk. 1 fastsatte frist har udarbejdet et forslag til beslutning efter § 7,

skal den offentliggøre forslaget.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 2 skal

kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om

forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen

skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte

til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og

økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt

registreringsmateriale for den enkelte ejendom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte materiale skal indeholde oplysning om,

at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte

beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være

på mindst 8 uger.

Stk. 5. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt

sin afvigende mening vedrørende det udarbejdede forslag til beslutning

tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at

kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør og udsender, jf. stk. 3, det

pågældende medlems afvigende mening og en af medlemmet affattet kort

begrundelse herfor.

Stk. 6. Hvis der i henhold til den i stk. 4 fastsatte frist

rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan

kommunalbestyrelsen tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen

træffe beslutning efter § 7. Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer

i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har

foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe

beslutning efter § 7, før de pågældende er underrettet om ændringen og har

fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et

nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter

reglerne i stk. 2-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe beslutning efter §

7 efter udløbet af de frister, der er nævnt i stk. 4 og 6.

Stk. 8. Ved beregningen af de efter stk. 4 og 6 fastsatte frister

bortses fra juli måned.

Stk. 9. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet

af det materiale, der skal offentliggøres efter stk. 1-3.«

14. I § 10 udgår i stk. 1 »efter regler, der

fastsættes af boligministeren«, som 2. pkt. indsættes:

»Boligministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af det

materiale, der skal bekendtgøres efter 1. pkt.«,

og stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter

kommunalbestyrelsen ejerne og lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er

omfattet af denne. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om, hvilke

ejendomme eller dele af ejendomme kommunalbestyrelsen skal råde over af

hensyn til beslutningens gennemførelse.«

15. I § 11, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

16. I § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:

»§ 9, stk. 2«.

17. I § 13 ændres »stk. 4« til: »stk.

8«.

18. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

19. § 15, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne om tilbudspligt i lov om leje finder ikke anvendelse indtil

2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen i medfør af § 14,

stk. 4, såfremt ejendommen overdrages til en købesum, der er den samme eller

større end den, der er tilbudt lejerne efter § 14, stk. 5.«

20. I § 19, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2« til:

»§ 9, stk. 3«.

21. § 19, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

22. § 21, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

23. I § 24, stk. 1, udgår »7 b,».

24. I § 24, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 7«.

25. I § 25 ændres i stk. 1 »stk. 3, nr. 3«

til: »stk. 7, nr. 3«, »§ 10, stk. 2,» ændres til: »§

9, stk. 3,», og stk. 2, 2. pkt., ophæves.

26. I § 26 ændres i stk. 1 »stk. 3« til:

»stk. 7«, og stk. 2, 2. pkt., ophæves.

27. I § 31 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, §

9, stk. 1 og 2, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4« til: »§ 5,

stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr.

1, og § 56, stk. 4, når ejerne og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af

lejerne eller i ejendomme efter § 19 b mindst halvdelen af beboerne

skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til

byfornyelsesbeslutning«.

28. § 31 b, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der

bliver stk. 2, ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 1«.

29. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »bygningens

og«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Foranstaltninger for den del af bygningen, som ikke indeholder

beboelse, kan, i det omfang foranstaltningen sker af hensyn til beboelsen,

tage sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4.«, og i

sidste pkt. udgår »§ 7 b og«.

30. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5, og § 7, stk.

2,» til: »nr. 2, 3, 5 og 7, og § 7, stk. 2, 5 og 6,».

31. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til

beslutning efter § 32, stk. 1, skal den offentliggøre forslaget. Samtidig med

offentliggørelsen efter 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen give de berørte

ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere

forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være ledsaget af

forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af

beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling

af husleje og boligindskud m.v. samt registreringsmateriale for den enkelte

ejendom.«

32. I § 33, stk. 5, ændres »stk. 9« til:

»stk. 8«.

33. I § 40, stk. 2, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

34. I § 47, stk. 3, ændres »stk. 3« til:

»stk. 2«.

35. I § 48 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren kan tillade, at et godkendt

byfornyelsesselskab udøver accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i et

andet land.«

36. I § 56, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 1, er

offentliggjort en redegørelse m.v.« til: »§ 9, stk. 2, er

offentliggjort et forslag til beslutning«.

37. I § 57, stk. 1, indsættes efter »påbud om«:

», udgifter til etablering af friarealer, udgifter til orientering efter

§ 9, stk. 1, bidrag til byggeskadefond, jf. § 69 d, samt særlige udgifter til

beboermedvirken«.

38. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt en privat udlejningsejendom er ejet af et aktieselskab, et

anpartsselskab el. lign., kan kommunalbestyrelsen som betingelse for at yde

garanti stille krav om, at selskabets hovedaktionær eller andre personer, der

har en bestemmende indflydelse på selskabet, hæfter personligt for de i § 59,

stk. 4, nævnte lån.«

39. I § 58 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af

garantien.«

40. § 59, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

41. § 59 b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3. Ydelsesbidraget som nævnt i stk. 1 aftrappes ved, at

grundydelsen reguleres efter 2.-6. pkt. Reguleringen begynder på tidspunktet

for nominallånets udbetaling. Grundydelsen forhøjes to gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne opgjort

efter det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for

industriens arbejdere for den foregående maj henholdsvis november måned,

forhøjes grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning

i sidstnævnte indeks. Falder timelønsindekset, reguleres grundydelsen efter

dette indeks. Grundydelsen nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.«

42. § 66, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De udgifter, som kommunen har afholdt til

byfornyelse efter § 57, stk. 1 og 2, samt tab på garantier for lån efter § 58

refunderes af staten med 50 pct. Boligministeren fastsætter dog nærmere

regler om, hvilke udgifter til orientering af beboerne efter § 9, stk. 1,

staten refunderer efter 1. pkt.«

43. I § 69 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets

andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen. Ejer skal

udarbejde og følge en plan for drift og vedligehold for de gennemførte

ombygningsarbejder samt holde det ombyggede forsvarligt ved lige. Ejer skal

på lejerens forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at

gennemgå den i 2. pkt. nævnte plan på ejendommen eller andetsteds i

vedkommende byområde.

Stk. 3. Uenighed om bygningsejerens opfyldelse af den i stk. 2

nævnte plan kan af mindst 1/4 af lejerne og i ejendomme med

beboerrepræsentation efter lejeloven af beboerrepræsentanterne i den

pågældende ejendom indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er

omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. I så fald skal indbringelse ske for huslejenævnet. Nævnet

kan pålægge ejeren at lade bestemte foranstaltninger udføre og fastsætte

nærmere vilkår herfor, herunder fastsætte en tidsfrist for den enkelte

foranstaltnings gennemførelse. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist

gennemført foranstaltningerne, kan Grundejernes Investeringsfond lade disse

gennemføre for ejerens regning.

Stk. 4. Bestrider ejeren, at Grundejernes Investeringsfond har

været berettiget til at udføre foranstaltningerne, eller udgifternes

rimelighed, kan ejeren deponere beløbet eller efter aftale med

investeringsfonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Stk. 5. Forrentning af beløb, som Grundejernes Investeringsfond

har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, som svarer til renten på

kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i realkredit i et godkendt

realkreditinstitut. Nærmere regler om investeringsfondens adgang til at kræve

gebyr for administrationen i forbindelse med foranstaltningernes udførelse

fastsættes af boligministeren.

Stk. 6. Såfremt ejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed

efter stk. 4, kan Grundejernes Investeringsfond til dækning af udgifterne ved

foranstaltningernes gennemførelse yde ejeren et lån og som sikkerhed for

lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,

men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en

rentesats, der fastsættes af investeringsfonden, og som ved lånets optagelse

svarer til forrentningen efter stk. 5. Afdragstiden fastsættes til højst 10

år. Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og

lignende, som er nødvendige for investeringsfondens beslutning efter stk. 3,

4. pkt. Investeringsfonden skal på begæring af en ejendoms administrator

efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme udlevere materiale

vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af

den udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette

materiale.

Stk. 7. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50

pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået

dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden

skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.

Stk. 8. Såfremt investeringsfonden efter stk. 7 kan oppebære en

del af lejeindtægten, skal alle lejere efter påkrav herom betale til fonden,

som refunderer ejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden

har frigørende virkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 9-11.

44. § 69 b, stk. 3, der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1, 2 og 11 nævnte forhold.«

45. § 69 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte

ombygningsudgifter.«

46. § 72, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

47. § 73, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

48. § 75, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

49. I § 77, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Ved afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes

nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver.«

50. I § 77, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»grundejer-»: », private andelsbolig-».

51. I § 77, stk. 3, indsættes efter »grundejer,»:

»privat andelshaver,», og efter »grundejerforeninger«

indsættes: », private andelsboligforeninger«.

52. I § 85 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

regnskabsaflæggelse og revision.«

53. I § 87, stk. 1, ændres »stk. 12« til:

»stk. 11«.

54. I § 90, stk. 12, 2. pkt., indsættes efter

»udgifter«: », samt på udgifter til undersøgelse og

afhjælpning af jordforurening vedrørende ejendomme erhvervet med lån ydet i

henhold til §§ 47-49 i lov om sanering i det omfang disse foranstaltninger

vil medføre tab for den sanerende«.

55. I § 90 indsættes efter stk. 19 som nye stykker:

»Stk. 20. Lån ydet til ejendomme, der er omfattet af en

godkendt saneringsplan, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering,

kan omprioriteres. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et

kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en

restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Efter en

omprioritering videreføres rentesikringen, jf. § 52 i lov om sanering, efter

de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til

omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat

ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån.

Efter en omprioritering overføres den kommunale garanti til

omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise

kommunale garanti som for det indfriede lån. Boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i 1.-6. pkt.

Stk. 21. Er det beregnede rentesikringsbeløb efter § 52 i lov om

sanering mindre end 1.000 kr. årligt, kommer det ikke til udbetaling.

Stk. 22. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån omfattet af § 47

a, stk. 1, i lov om sanering kan rykke for lån til finansiering af ejerens

udgifter til finansiering af statsstøtten i perioden fra ombygningens

afslutning til støttens udbetaling, i det omfang finansieringen ikke kan

gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Det er

en betingelse for kommunalbestyrelsens tilladelse, at det i 1. pkt. nævnte

lån til finansiering af statsstøtten forrentes med en årlig rente, der på

tidspunktet for lånets optagelse ikke overstiger markedsrenten for sædvanlige

lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i

udlejningsejendomme.

Stk. 23. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om

acontoudbetaling af rentesikring efter lov om sanering.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Dog træder § 90,

stk. 22 og 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55, i kraft den 1. juli

1993.

Stk. 2. Ud over den regulering, der er nævnt i lov om byfornyelse

og boligforbedring § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41,

reguleres grundydelsen den 1. januar 1994 med et beløb, der svarer til

forskellen mellem grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3 og 4, og

grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 41.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter