Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (KONKURSPRIVILEGIUM FOR A-SKAT OG MERVÆRDIAFGIFT. TOLD- OG SKATTEMYNDIGHEDERNES OVERTAGELSE AF BOBEHANDLINGEN VED KONKURS AF VISSE VIRKSOMHEDER)

1990/2 LSF 31Lovforslag som fremsatFolketinget25. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:

» Stk. 3. Afsigelse af konkursdekret er dog ikke betinget af

sikkerhedsstillelse efter stk. 2 for omkostninger ved konkursbehandlingen,

når

1) konkurs alene er begæret af Skatteministeriet, Told- og

Skattestyrelsen, og

2) skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab og

3) konkursbegæringen udelukkende eller hovedsagelig vedrører told~ og

skattemyndighedernes fordring på A-skat, som er eller burde være indeholdt

efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., eller

merværdiafgift, som burde være indbetalt efter momsloven.«

2. Efter § 94 indsættes som ny paragraf:

» § 94 a. Derefter betales i lige forhold:

1) Krav på A-skat, som skyldneren har eller burde have indeholdt efter lov

om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

2) Krav om merværdiafgift, som skyldneren burde have indbetalt efter

momsloven.«

3. I § 238, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»I tilfælde, hvor afsigelse af konkursdekret ikke efter § 27, stk.

3, er betinget af sikkerhedsstillelse, kan Told- og Skattestyrelsen efter

skifterettens bestemmelse antages som midlertidig bestyrer eller beskikkes

som kurator, medmindre andre fordringshavere gør indsigelse herimod. I så

fald antages en anden som midlertidig bestyrer eller beskikkes en anden som

kurator, såfremt den fordringshaver, der har gjort indsigelse, stiller

sikkerhed for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Læs alt

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse ved behandlingen af

konkursboer, som ikke er afsluttet før 1. januar 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at styrke mulighederne for at få inddrevet

de betydelige restancer vedrørende indeholdte A-skatter og momsbeløb, som

erhvervslivet skylder det offentlige. A-skatter og moms er kendetegnet ved,

at beløbene reelt betales af lønmodtagerne ved tilbageholdelse af en del af

lønnen m.v. og af forbrugerne over forbrugerpriserne. Imidlertid er det ikke

lønmodtagerne m.v. og forbrugerne, der direkte over for det offentlige

afregner A-skatterne og momsbeløbene. Denne opgave tager arbejdsgiverne m.v.

og erhvervsvirksomhederne sig af. Når arbejdsgiverne m.v. og

erhvervsvirksomhederne ikke betaler de indeholdte beløb, er det udtryk for,

at arbejdsgiverne/erhvervsvirksomhederne tilegner sig penge, som ikke reelt

tilkommer dem. I realiteten har lønmodtagerne og forbrugerne, når beløbene

ikke afregnes til det offentlige, blot ydet arbejdsgiverne m.v. og

erhvervsvirksomhederne en økonomisk fordel. Samfundet og dermed borgerne,

også de lønmodtagere m.v. og forbrugere, hvis A-skatte- og momsbeløb ikke er

kommet frem til det offentlige, kommer til at betale for

arbejdsgivernes/erhvervsvirksomhedernes manglende »videresendelse«

af pengene til de offentlige kasser.

Som andre kreditorer er det offentlige henvist til at søge sine krav

inddrevet ved udlæg (individuel forfølgning) eller ved konkurs (universel

forfølgning). Kravene på A-skat og moms er ikke ved konkurs særligt stillet

(dvs. tillagt konkursprivilegium), selv om kravene er rettet mod beløb, som

arbejdsgiveren m.v. og erhvervsvirksomheden har fået betroet.

Med lovforslaget ønsker SF at sikre, at alle arbejdsgiveres og

erhvervsvirksomheders skyldige A-skatte- og momsbeløb skal sikres en

fortrinsstilling ved konkursbehandling, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Imidlertid gør der sig nogle helt særlige forhold gældende i situationer,

hvor arbejdsgiveren/erhvervsvirksomheden er organiseret som et aktie- eller

anpartsselskab. Her er det selskabet som sådant og ikke ejeren af aktierne

eller anparterne i selskabet, der skal indeholde A-skatter og afregne moms

til det offentlige. Ikke sjældent kommer de offentlige krav til at stå alene

tilbage i selskaber, der er nødlidende, idet selskabet søger at opnå

ordninger med andre kreditorer (vareleverandører m.v.), som giver selskabets

ejer mulighed for at starte på ny i et andet selskab og stadig kunne få

leverancer m.v., som er nødvendige til virksomhedens drift.

Taberen bliver ofte myndighederne. Dette skyldes et samspil af regler,

hvorefter myndighederne afstår fra at få selskabet erklæret konkurs.

Selskabet bliver så efter en vis tid opløst af skifteretten, uden at der dog

finder nogen behandling sted, idet der ikke udarbejdes regnskab eller i

øvrigt foretages undersøgelser af, hvilke midler der har været i selskabet,

og hvor disse er blevet af. Sådanne undersøgelser kræver en

konkursbehandling. Er told- og skattemyndighederne den eneste kreditor, som

ønsker at gøre krav gældende mod selskabet, må myndighederne over for

skifteretten begære selskabet erklæret konkurs. Skifteretten vil dog i

sådanne tilfælde betinge en konkurserklæring af, at myndighederne stiller

sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Da omkostningskravene

og lønkrav bl.a. skal dækkes forud for A-skatte- og momskrav, og da

behandlingen af et konkursbo typisk foretages af en advokat (kurator),

hvilket påfører omkostninger, er der ikke for myndighederne den store

tilskyndelse til at få selskabet erklæret konkurs, da dette blot vil påføre

det offentlige omkostninger til kurator. Når der af økonomiske grunde afstås

fra at begære et selskab erklæret konkurs i situationer, hvor told- og

skattemyndighederne er den kreditor, der har det største krav , er der ej

heller mulighed for at få anlagt sager om omstødelse af visse dispositioner,

der måtte have været foretaget forud for konkursen, f.eks. dispositioner,

hvorved selskabets ejere helt eller delvis har fået ordninger med

»livsvigtige« leverandører m.v.

Derfor foreslår SF, at der skal ske lettelser ved konkursbehandlingen af

selskaber, der skylder A-skatter og moms. Disse lettelser retter sig mod de

selskaber, hvor told- og skattemyndighederne er den største kreditor, og hvor

eventuelle andre kreditorer ikke begærer selskabet konkurs. For det første

foreslås det, at afsigelse af konkursdekret på begæring af told~ og

skattemyndighederne for krav på indeholdte A-skatter og moms ikke skal gøres

betinget af sikkerhedsstillelse for de med konkursbehandlingen forbundne

omkostninger. For det andet skal told- og skattemyndighederne i de her

omtalte tilfælde kunne overtage behandlingen af konkursboet som midlertidig

bestyrer af boet og som kurator, hvis andre kreditorer ikke gør indsigelse

herimod. Told- og skattemyndighederne råder over den juridiske revisions- og

regnskabsmæssige ekspertise, der gør behandlingen af konkursboet fuldt

forsvarlig. Hertil kommer, at told- og skattemyndighederne ikke kommer til at

skulle afholde omkostninger til f.eks. en advokat som kurator.

Den foreslåede lettelse i behandlingen af konkursboet skal i øvrigt ske på

den måde, som er foreskrevet i konkursloven.

Hvis der er fordringshavere, som modsætter sig, at told- og

skattemyndighederne antages som midlertidig bestyrer eller beskikkes som

kurator, kan myndighederne ikke antages henholdsvis beskikkes. I så fald

antages en anden midlertidig bestyrer eller beskikkes en anden kurator. Dette

er dog betinget af, at den pågældende fordringshaver (kreditor) stiller

sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen.

Som kurator vil told- og skattemyndighederne kunne anlægge sag om

omstødelse af dispositioner efter kapitel 8 i konkursloven. Der vil

derigennem kunne tilvejebringes midler fra f.eks. leverandører, som måtte

have fået betaling på en omstødelsesberettigende måde før konkursens

indtræden. Dette vil sammen med den foreslåede fortrinsstilling for A-skatter

og momsbeløb muliggøre øget dækning af det offentliges krav på dette område.

Lovforslaget vedrører alene indeholdte A-skatter og moms og påvirker

derfor ikke den konkursmæssige stilling af det offentliges øvrige skatte- og

afgiftskrav.

Bemærkninger til forslagets enkelte paragraffer

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 27, stk. 1, er bestemt, at såfremt konkursboets

midler ikke kan dække de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger,

hæfter den eller de, der har begæret konkurs, solidarisk for det manglende

omkostningsbeløb. Stk. 2, 1. pkt., foreskriver, at afsigelse af konkursdekret

er betinget af sikkerhedsstillelse for konkursbehandlingsomkostningerne,

medmindre sådanne omkostninger utvivlsomt kan dækkes af konkursboets midler.

Som undtagelse er der dog i stk. 2, 2. pkt., åbnet mulighed for efter

skifterettens vurdering at undlade at kræve sikkerhedsstillelse i

situationer, hvor dette ellers var berettiget, hvis særlige hensyn til

skyldneren eller fordringshaveren (kreditor) taler derfor. Denne undtagelse

praktiseres dog meget snævert, idet der ikke gives fritagelse for eller

påkræves sikkerhedsstillelse for andre end lønmodtagere, der har været ansat

i skyldnerens virksomhed og derfor har et behov for i relation til

Lønmodtagernes Garantifond via konkurs at få godtgjort, at skyldneren ikke

har midler til dækning af løn. Efter stk. 2, 3. pkt., betales de

omkostninger, der ikke dækkes af konkursboet, af statskassen i situationer,

hvor der er sket fritagelse for et ellers berettiget krav om

sikkerhedsstillelse.

Som stk. 3 foreslås indført en regel, hvorefter skifteretten ikke kan

betinge afsigelse af konkursdrekret af sikkerhedsstillelse, selv om en sådan

sikkerhedsstillelse ellers var påkrævet efter reglen i stk. 2, 1. pkt.

Fritagelse for sikkerhedsstillelse gælder dog kun, hvis de angivne

betingelser er opfyldt på tidspunktet for dekretets afsigelse. Betingelsen i

nr. 1 betyder, at fritagelse for sikkerhedsstillelse alene kan gives, hvis

der kun foreligger begæring om konkurs fra told- og skattemyndighederne

(Told- og Skattestyrelsen eller de regionale told- og skattemyndigheder

(Told- og Skatteregionerne)). Er der også indgivet konkursbegæring af andre

fordringshavere (private/offentlige), kan der ikke gives fritagelse for

sikkerhedsstillelse. Betingelsen i nr. 2 præciserer, at skyldneren skal være

et aktie- eller anpartsselskab. Er skyldneren en anden juridisk person

(forening, fond m.v.) eller en fysisk person (selvstændig erhvervsdrivende),

gælder fritagelsen for sikkerhedsstillelse ikke. Betingelsen i nr. 3

præciserer, at told- og skattemyndighedernes konkursbegæring skal være

støttet på myndighedernes krav mod skyldneren (selskabet) på indeholdte

A-skatter efter kildeskatteloven eller på merværdiafgift (moms) eller krav på

A-skatter, som omfatter de foreløbige skattebeløb, som selskabet som

indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens § 46 skal indeholde i

forbindelse med udbetaling af A-indkomst. De indeholdte beløb skal indbetales

til det offentlige efter kildeskattelovens § 56. Kravet omfatter såvel

A-skatter, som skyldneren faktisk har indeholdt, som A-skatter, som

skyldneren skulle have indeholdt, og som vedkommende hæfter for efter

kildeskattelovens § 69.

Krav om merværdiafgift (moms) omfatter alle krav på afgift efter

momsloven, som det påhviler skyldneren at indbetale til myndighederne.

Hvis myndighedernes begæring udelukkende er støttet på andre former for

skatter (selskabsskatter) eller afgifter, kan fritagelsesbestemmelsen ikke

anvendes. Støttes begæringen på såvel A-skatter som andre skatter, selskabet

skylder, kan fritagelsesbestemmelsen anvendes. Tilsvarende gælder, når

begæringen støttes på såvel moms som andre afgifter, selskabet skylder det

offentlige.

De tilfælde, hvor der gives fritagelse for sikkerhedsstillelse for

omkostninger ved konkursbehandlingen, er de samme, hvor der efter forslagets

§ 1, nr. 3, (ad § 238, stk. 1) kan ske konkursbehandling ved told- og

skattemyndighederne.

Til nr. 2

I 1969 blev det dagældende konkursprivilegium for skatter og afgifter

afskaffet. Siden da har det offentliges krav på skatter og afgifter været

sidestillet med andre simple krav (§ 97). Skatte- og afgiftskrav dækkes

således efter krav for omkostninger ved konkursbehandlingen (§ 93), krav for

rekonstruktionsomkostninger og gæld påtaget efter fristdagen med samtykke fra

tilsynet (§ 95), krav på løn og andre ydelser i arbejdsforhold (§ 95) samt

leverandørers krav på visse særlige afgifter på varer, der er leveret til

skyldneren i afgiftsberigtiget stand (§ 96).

Med lovforslaget indføres et konkursprivilegium for visse skatter og

afgifter, nemlig A-skatter og moms. Alle andre skatte- og afgiftskrav mod

skyldneren har samme konkursmæssige stilling som hidtil. Privilegiet omfatter

de A-skatter og momsbeløb, som begrunder fritagelse for sikkerhedsstillelse

efter det foreslåede § 27, stk. 3, (jf. bemærkningerne til nr. 1).

Krav på A-skatter og moms indplaceres i konkursordenen efter de i §§ 93 og

94 nævnte krav, men før krav på løn m.v. efter § 95.

Til nr. 3

Reglerne om boets overtagelse findes i lovens kapitel 12 (§§ 107-111),

hvori der bl.a. findes regler om antagelse af midlertidig bobestyrer. I

kapitel 13 findes reglerne om bostyret, hvori bl.a. findes reglerne om valg

af kurator og kurators opgaver m.v. Hertil knytter sig regler i § 238 om,

hvem der kan vælges m.v. og virke som bl.a. midlertidig bobestyrer og

kurator. Det antages, at kreditor ikke er egnet som midlertidig bobestyrer

eller kurator som følge af, at vedkommende ikke kan være neutral i forholdet

til andre kreditorer. Normalt antages/beskikkes en advokat.

Med lovforslaget indføres der adgang til, at told- og skattemyndighederne

kan antages som midlertidig bobestyrer og beskikkes som kurator. Herved

givves der mulighed for mindre omkostningskrævende bobehandling. Muligheden

for told- og skattemyndighedernes overtagelse af bobehandlingen efter de i

øvrigt gældende bestemmelser er dog begrænset. For det første skal

konkursdekretet være afsagt efter bestemmelsen i den foreslåede § 27, stk. 3.

Heraf følger, at told- og skattemyndighederne kun kan antages som midlertidig

bobestyrer eller beskikkes som kurator efter de almindelige herom gældende

regler i kapitel 12 og 13, hvis

1) der kun er indgivet konkursbegæring af told- og skattemyndighederne,

2) skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab og

3) konkursbegæringen udelukkende eller delvis er støttet på told- og

skattemyndighedernes krav på indeholdte/indeholdelsespligtige A-skatter efter

kildeskattelovens regler eller krav på merværdiafgift efter momslovens

regler.

Herudover kræves for det andet, at eventuelle andre fordringshavere ikke

protesterer mod, at told- og skattemyndighederne antages som midlertidig

bobestyrer eller beskikkes som kurator. Protesterer blot en fordringshaver,

kan skifteretten ikke antage/beskikke told- og skattemyndigheden som

midlertidig bobestyrer eller kurator. Protesten kan dog kun tillægges

betydning, hvis den pågældende fordringshaver samtidig stiller sikkerhed for

omkostningerne ved bobehandlingen.

Som midlertidig bobestyrer eller kurator påhviler der told- og

skattemyndigheden de samme rettigheder og pligter som for alle andre, der

varetager disse funktioner. Told- og skattemyndighedens virke som midlertidig

bobestyrer eller kurator gør dog ingen indskrænkning i forholdet til

skyldneren.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 1, nr. 2,

finder anvendelse på boer, som ikke er afsluttet den 1. januar 1991 eller

senere.

Efter 2. behandling den 25. april 1991

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:

» Stk. 3. Afsigelse af konkursdekret er dog ikke betinget af

sikkerhedsstillelse efter stk. 2 for omkostninger ved konkursbehandlingen,

når

1) konkurs alene er begæret af Skatteministeriet, Told- og

Skattestyrelsen, og

2) skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab og

3) konkursbegæringen udelukkende eller hovedsagelig vedrører told~ og

skattemyndighedernes fordring på A-skat, som er eller burde være indeholdt

efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., eller

merværdiafgift, som burde være indbetalt efter momsloven.«

2. Efter § 94 indsættes som ny paragraf:

» § 94 a. Derefter betales i lige forhold:

1) Krav på A-skat, som skyldneren har eller burde have indeholdt efter lov

om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

2) Krav om merværdiafgift, som skyldneren burde have indbetalt efter

momsloven.«

3. I § 238, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»I tilfælde, hvor afsigelse af konkursdekret ikke efter § 27, stk.

3, er betinget af sikkerhedsstillelse, kan Told- og Skattestyrelsen efter

skifterettens bestemmelse antages som midlertidig bestyrer eller beskikkes

som kurator, medmindre andre fordringshavere gør indsigelse herimod. I så

fald antages en anden som midlertidig bestyrer eller beskikkes en anden som

kurator, såfremt den fordringshaver, der har gjort indsigelse, stiller

sikkerhed for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse ved behandlingen af

konkursboer, som ikke er afsluttet før 1. januar 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter