1990 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (KONKURSPRIVILEGIUM FOR A-SKAT OG MERVÆRDIAFGIFT. TOLD- OG SKATTEMYNDIGHEDERNES OVERTAGELSE AF BOBEHANDLINGEN VED KONKURS AF VISSE VIRKSOMHEDER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:
» Stk. 3. Afsigelse af konkursdekret er dog ikke betinget af
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 for omkostninger ved konkursbehandlingen,
når
1) konkurs alene er begæret af Skatteministeriet, Told- og
Skattestyrelsen, og
2) skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab og
3) konkursbegæringen udelukkende eller hovedsagelig vedrører told~ og
skattemyndighedernes fordring på A-skat, som er eller burde være indeholdt
efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., eller
merværdiafgift, som burde være indbetalt efter momsloven.«
2. Efter § 94 indsættes som ny paragraf:
» § 94 a. Derefter betales i lige forhold:
1) Krav på A-skat, som skyldneren har eller burde have indeholdt efter lov
om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
2) Krav om merværdiafgift, som skyldneren burde have indbetalt efter
momsloven.«
3. I § 238, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»I tilfælde, hvor afsigelse af konkursdekret ikke efter § 27, stk.
3, er betinget af sikkerhedsstillelse, kan Told- og Skattestyrelsen efter
skifterettens bestemmelse antages som midlertidig bestyrer eller beskikkes
som kurator, medmindre andre fordringshavere gør indsigelse herimod. I så
fald antages en anden som midlertidig bestyrer eller beskikkes en anden som
kurator, såfremt den fordringshaver, der har gjort indsigelse, stiller
sikkerhed for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Læs alt
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse ved behandlingen af
konkursboer, som ikke er afsluttet før 1. januar 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at styrke mulighederne for at få inddrevet
de betydelige restancer vedrørende indeholdte A-skatter og momsbeløb, som
erhvervslivet skylder det offentlige. A-skatter og moms er kendetegnet ved,
at beløbene reelt betales af lønmodtagerne ved tilbageholdelse af en del af
lønnen m.v. og af forbrugerne over forbrugerpriserne. Imidlertid er det ikke
lønmodtagerne m.v. og forbrugerne, der direkte over for det offentlige
afregner A-skatterne og momsbeløbene. Denne opgave tager arbejdsgiverne m.v.
og erhvervsvirksomhederne sig af. Når arbejdsgiverne m.v. og
erhvervsvirksomhederne ikke betaler de indeholdte beløb, er det udtryk for,
at arbejdsgiverne/erhvervsvirksomhederne tilegner sig penge, som ikke reelt
tilkommer dem. I realiteten har lønmodtagerne og forbrugerne, når beløbene
ikke afregnes til det offentlige, blot ydet arbejdsgiverne m.v. og
erhvervsvirksomhederne en økonomisk fordel. Samfundet og dermed borgerne,
også de lønmodtagere m.v. og forbrugere, hvis A-skatte- og momsbeløb ikke er
kommet frem til det offentlige, kommer til at betale for
arbejdsgivernes/erhvervsvirksomhedernes manglende »videresendelse«
af pengene til de offentlige kasser.
Som andre kreditorer er det offentlige henvist til at søge sine krav
inddrevet ved udlæg (individuel forfølgning) eller ved konkurs (universel
forfølgning). Kravene på A-skat og moms er ikke ved konkurs særligt stillet
(dvs. tillagt konkursprivilegium), selv om kravene er rettet mod beløb, som
arbejdsgiveren m.v. og erhvervsvirksomheden har fået betroet.
Med lovforslaget ønsker SF at sikre, at alle arbejdsgiveres og
erhvervsvirksomheders skyldige A-skatte- og momsbeløb skal sikres en
fortrinsstilling ved konkursbehandling, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Imidlertid gør der sig nogle helt særlige forhold gældende i situationer,
hvor arbejdsgiveren/erhvervsvirksomheden er organiseret som et aktie- eller
anpartsselskab. Her er det selskabet som sådant og ikke ejeren af aktierne
eller anparterne i selskabet, der skal indeholde A-skatter og afregne moms
til det offentlige. Ikke sjældent kommer de offentlige krav til at stå alene
tilbage i selskaber, der er nødlidende, idet selskabet søger at opnå
ordninger med andre kreditorer (vareleverandører m.v.), som giver selskabets
ejer mulighed for at starte på ny i et andet selskab og stadig kunne få
leverancer m.v., som er nødvendige til virksomhedens drift.
Taberen bliver ofte myndighederne. Dette skyldes et samspil af regler,
hvorefter myndighederne afstår fra at få selskabet erklæret konkurs.
Selskabet bliver så efter en vis tid opløst af skifteretten, uden at der dog
finder nogen behandling sted, idet der ikke udarbejdes regnskab eller i
øvrigt foretages undersøgelser af, hvilke midler der har været i selskabet,
og hvor disse er blevet af. Sådanne undersøgelser kræver en
konkursbehandling. Er told- og skattemyndighederne den eneste kreditor, som
ønsker at gøre krav gældende mod selskabet, må myndighederne over for
skifteretten begære selskabet erklæret konkurs. Skifteretten vil dog i
sådanne tilfælde betinge en konkurserklæring af, at myndighederne stiller
sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Da omkostningskravene
og lønkrav bl.a. skal dækkes forud for A-skatte- og momskrav, og da
behandlingen af et konkursbo typisk foretages af en advokat (kurator),
hvilket påfører omkostninger, er der ikke for myndighederne den store
tilskyndelse til at få selskabet erklæret konkurs, da dette blot vil påføre
det offentlige omkostninger til kurator. Når der af økonomiske grunde afstås
fra at begære et selskab erklæret konkurs i situationer, hvor told- og
skattemyndighederne er den kreditor, der har det største krav , er der ej
heller mulighed for at få anlagt sager om omstødelse af visse dispositioner,
der måtte have været foretaget forud for konkursen, f.eks. dispositioner,
hvorved selskabets ejere helt eller delvis har fået ordninger med
»livsvigtige« leverandører m.v.
Derfor foreslår SF, at der skal ske lettelser ved konkursbehandlingen af
selskaber, der skylder A-skatter og moms. Disse lettelser retter sig mod de
selskaber, hvor told- og skattemyndighederne er den største kreditor, og hvor
eventuelle andre kreditorer ikke begærer selskabet konkurs. For det første
foreslås det, at afsigelse af konkursdekret på begæring af told~ og
skattemyndighederne for krav på indeholdte A-skatter og moms ikke skal gøres
betinget af sikkerhedsstillelse for de med konkursbehandlingen forbundne
omkostninger. For det andet skal told- og skattemyndighederne i de her
omtalte tilfælde kunne overtage behandlingen af konkursboet som midlertidig
bestyrer af boet og som kurator, hvis andre kreditorer ikke gør indsigelse
herimod. Told- og skattemyndighederne råder over den juridiske revisions- og
regnskabsmæssige ekspertise, der gør behandlingen af konkursboet fuldt
forsvarlig. Hertil kommer, at told- og skattemyndighederne ikke kommer til at
skulle afholde omkostninger til f.eks. en advokat som kurator.
Den foreslåede lettelse i behandlingen af konkursboet skal i øvrigt ske på
den måde, som er foreskrevet i konkursloven.
Hvis der er fordringshavere, som modsætter sig, at told- og
skattemyndighederne antages som midlertidig bestyrer eller beskikkes som
kurator, kan myndighederne ikke antages henholdsvis beskikkes. I så fald
antages en anden midlertidig bestyrer eller beskikkes en anden kurator. Dette
er dog betinget af, at den pågældende fordringshaver (kreditor) stiller
sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen.
Som kurator vil told- og skattemyndighederne kunne anlægge sag om
omstødelse af dispositioner efter kapitel 8 i konkursloven. Der vil
derigennem kunne tilvejebringes midler fra f.eks. leverandører, som måtte
have fået betaling på en omstødelsesberettigende måde før konkursens
indtræden. Dette vil sammen med den foreslåede fortrinsstilling for A-skatter
og momsbeløb muliggøre øget dækning af det offentliges krav på dette område.
Lovforslaget vedrører alene indeholdte A-skatter og moms og påvirker
derfor ikke den konkursmæssige stilling af det offentliges øvrige skatte- og
afgiftskrav.
Bemærkninger til forslagets enkelte paragraffer
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 27, stk. 1, er bestemt, at såfremt konkursboets
midler ikke kan dække de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger,
hæfter den eller de, der har begæret konkurs, solidarisk for det manglende
omkostningsbeløb. Stk. 2, 1. pkt., foreskriver, at afsigelse af konkursdekret
er betinget af sikkerhedsstillelse for konkursbehandlingsomkostningerne,
medmindre sådanne omkostninger utvivlsomt kan dækkes af konkursboets midler.
Som undtagelse er der dog i stk. 2, 2. pkt., åbnet mulighed for efter
skifterettens vurdering at undlade at kræve sikkerhedsstillelse i
situationer, hvor dette ellers var berettiget, hvis særlige hensyn til
skyldneren eller fordringshaveren (kreditor) taler derfor. Denne undtagelse
praktiseres dog meget snævert, idet der ikke gives fritagelse for eller
påkræves sikkerhedsstillelse for andre end lønmodtagere, der har været ansat
i skyldnerens virksomhed og derfor har et behov for i relation til
Lønmodtagernes Garantifond via konkurs at få godtgjort, at skyldneren ikke
har midler til dækning af løn. Efter stk. 2, 3. pkt., betales de
omkostninger, der ikke dækkes af konkursboet, af statskassen i situationer,
hvor der er sket fritagelse for et ellers berettiget krav om
sikkerhedsstillelse.
Som stk. 3 foreslås indført en regel, hvorefter skifteretten ikke kan
betinge afsigelse af konkursdrekret af sikkerhedsstillelse, selv om en sådan
sikkerhedsstillelse ellers var påkrævet efter reglen i stk. 2, 1. pkt.
Fritagelse for sikkerhedsstillelse gælder dog kun, hvis de angivne
betingelser er opfyldt på tidspunktet for dekretets afsigelse. Betingelsen i
nr. 1 betyder, at fritagelse for sikkerhedsstillelse alene kan gives, hvis
der kun foreligger begæring om konkurs fra told- og skattemyndighederne
(Told- og Skattestyrelsen eller de regionale told- og skattemyndigheder
(Told- og Skatteregionerne)). Er der også indgivet konkursbegæring af andre
fordringshavere (private/offentlige), kan der ikke gives fritagelse for
sikkerhedsstillelse. Betingelsen i nr. 2 præciserer, at skyldneren skal være
et aktie- eller anpartsselskab. Er skyldneren en anden juridisk person
(forening, fond m.v.) eller en fysisk person (selvstændig erhvervsdrivende),
gælder fritagelsen for sikkerhedsstillelse ikke. Betingelsen i nr. 3
præciserer, at told- og skattemyndighedernes konkursbegæring skal være
støttet på myndighedernes krav mod skyldneren (selskabet) på indeholdte
A-skatter efter kildeskatteloven eller på merværdiafgift (moms) eller krav på
A-skatter, som omfatter de foreløbige skattebeløb, som selskabet som
indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens § 46 skal indeholde i
forbindelse med udbetaling af A-indkomst. De indeholdte beløb skal indbetales
til det offentlige efter kildeskattelovens § 56. Kravet omfatter såvel
A-skatter, som skyldneren faktisk har indeholdt, som A-skatter, som
skyldneren skulle have indeholdt, og som vedkommende hæfter for efter
kildeskattelovens § 69.
Krav om merværdiafgift (moms) omfatter alle krav på afgift efter
momsloven, som det påhviler skyldneren at indbetale til myndighederne.
Hvis myndighedernes begæring udelukkende er støttet på andre former for
skatter (selskabsskatter) eller afgifter, kan fritagelsesbestemmelsen ikke
anvendes. Støttes begæringen på såvel A-skatter som andre skatter, selskabet
skylder, kan fritagelsesbestemmelsen anvendes. Tilsvarende gælder, når
begæringen støttes på såvel moms som andre afgifter, selskabet skylder det
offentlige.
De tilfælde, hvor der gives fritagelse for sikkerhedsstillelse for
omkostninger ved konkursbehandlingen, er de samme, hvor der efter forslagets
§ 1, nr. 3, (ad § 238, stk. 1) kan ske konkursbehandling ved told- og
skattemyndighederne.
Til nr. 2
I 1969 blev det dagældende konkursprivilegium for skatter og afgifter
afskaffet. Siden da har det offentliges krav på skatter og afgifter været
sidestillet med andre simple krav (§ 97). Skatte- og afgiftskrav dækkes
således efter krav for omkostninger ved konkursbehandlingen (§ 93), krav for
rekonstruktionsomkostninger og gæld påtaget efter fristdagen med samtykke fra
tilsynet (§ 95), krav på løn og andre ydelser i arbejdsforhold (§ 95) samt
leverandørers krav på visse særlige afgifter på varer, der er leveret til
skyldneren i afgiftsberigtiget stand (§ 96).
Med lovforslaget indføres et konkursprivilegium for visse skatter og
afgifter, nemlig A-skatter og moms. Alle andre skatte- og afgiftskrav mod
skyldneren har samme konkursmæssige stilling som hidtil. Privilegiet omfatter
de A-skatter og momsbeløb, som begrunder fritagelse for sikkerhedsstillelse
efter det foreslåede § 27, stk. 3, (jf. bemærkningerne til nr. 1).
Krav på A-skatter og moms indplaceres i konkursordenen efter de i §§ 93 og
94 nævnte krav, men før krav på løn m.v. efter § 95.
Til nr. 3
Reglerne om boets overtagelse findes i lovens kapitel 12 (§§ 107-111),
hvori der bl.a. findes regler om antagelse af midlertidig bobestyrer. I
kapitel 13 findes reglerne om bostyret, hvori bl.a. findes reglerne om valg
af kurator og kurators opgaver m.v. Hertil knytter sig regler i § 238 om,
hvem der kan vælges m.v. og virke som bl.a. midlertidig bobestyrer og
kurator. Det antages, at kreditor ikke er egnet som midlertidig bobestyrer
eller kurator som følge af, at vedkommende ikke kan være neutral i forholdet
til andre kreditorer. Normalt antages/beskikkes en advokat.
Med lovforslaget indføres der adgang til, at told- og skattemyndighederne
kan antages som midlertidig bobestyrer og beskikkes som kurator. Herved
givves der mulighed for mindre omkostningskrævende bobehandling. Muligheden
for told- og skattemyndighedernes overtagelse af bobehandlingen efter de i
øvrigt gældende bestemmelser er dog begrænset. For det første skal
konkursdekretet være afsagt efter bestemmelsen i den foreslåede § 27, stk. 3.
Heraf følger, at told- og skattemyndighederne kun kan antages som midlertidig
bobestyrer eller beskikkes som kurator efter de almindelige herom gældende
regler i kapitel 12 og 13, hvis
1) der kun er indgivet konkursbegæring af told- og skattemyndighederne,
2) skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab og
3) konkursbegæringen udelukkende eller delvis er støttet på told- og
skattemyndighedernes krav på indeholdte/indeholdelsespligtige A-skatter efter
kildeskattelovens regler eller krav på merværdiafgift efter momslovens
regler.
Herudover kræves for det andet, at eventuelle andre fordringshavere ikke
protesterer mod, at told- og skattemyndighederne antages som midlertidig
bobestyrer eller beskikkes som kurator. Protesterer blot en fordringshaver,
kan skifteretten ikke antage/beskikke told- og skattemyndigheden som
midlertidig bobestyrer eller kurator. Protesten kan dog kun tillægges
betydning, hvis den pågældende fordringshaver samtidig stiller sikkerhed for
omkostningerne ved bobehandlingen.
Som midlertidig bobestyrer eller kurator påhviler der told- og
skattemyndigheden de samme rettigheder og pligter som for alle andre, der
varetager disse funktioner. Told- og skattemyndighedens virke som midlertidig
bobestyrer eller kurator gør dog ingen indskrænkning i forholdet til
skyldneren.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 1, nr. 2,
finder anvendelse på boer, som ikke er afsluttet den 1. januar 1991 eller
senere.
Efter 2. behandling den 25. april 1991
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:
» Stk. 3. Afsigelse af konkursdekret er dog ikke betinget af
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 for omkostninger ved konkursbehandlingen,
når
1) konkurs alene er begæret af Skatteministeriet, Told- og
Skattestyrelsen, og
2) skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab og
3) konkursbegæringen udelukkende eller hovedsagelig vedrører told~ og
skattemyndighedernes fordring på A-skat, som er eller burde være indeholdt
efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., eller
merværdiafgift, som burde være indbetalt efter momsloven.«
2. Efter § 94 indsættes som ny paragraf:
» § 94 a. Derefter betales i lige forhold:
1) Krav på A-skat, som skyldneren har eller burde have indeholdt efter lov
om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
2) Krav om merværdiafgift, som skyldneren burde have indbetalt efter
momsloven.«
3. I § 238, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»I tilfælde, hvor afsigelse af konkursdekret ikke efter § 27, stk.
3, er betinget af sikkerhedsstillelse, kan Told- og Skattestyrelsen efter
skifterettens bestemmelse antages som midlertidig bestyrer eller beskikkes
som kurator, medmindre andre fordringshavere gør indsigelse herimod. I så
fald antages en anden som midlertidig bestyrer eller beskikkes en anden som
kurator, såfremt den fordringshaver, der har gjort indsigelse, stiller
sikkerhed for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse ved behandlingen af
konkursboer, som ikke er afsluttet før 1. januar 1991.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD UDEN FOR KONKURS OG GÆLDSSANERING UDEN FOR KONKURS M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN) NR L 8 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1991
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 E UNIVERSALFORFØLGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- 1990 BTL 31 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (KONKURSPRIVILEGIUM FOR A-SKAT OG MERVÆRDIAFGIFT. TOLD- OG SKATTEMYNDIGHEDERNES OVERTAGELSE AF BOBEHANDLINGEN VED KONKURS AF VISSE VIRKSOMHEDER) NR L 31 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 19. april 1991
- 1990 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (POSTSPÆRRING) Retsinformation · 10. april 1991
- 1995 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN OG VISSE ANDRE LOVE (RATIONALISERING OG MODERNISERING AF KONKURSBEHANDLINGEN M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 25. november 2020. — NI m.fl. mod Sociálna poisťovňa. EU-domme · 25. november 2020