1990 BTL 31 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (KONKURSPRIVILEGIUM FOR A-SKAT OG MERVÆRDIAFGIFT. TOLD- OG SKATTEMYNDIGHEDERNES OVERTAGELSE AF BOBEHANDLINGEN VED KONKURS AF VISSE VIRKSOMHEDER) NR L 31 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Disse spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen. Der er af udvalget stillet et
ændringsforslag.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Flertallet kan dog stemme for det af
udvalget stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis og Venstres
medlemmer af udvalget) finder, at forslaget om at give det offentliges krav
på A-skat og moms fortrin frem for andre krav, herunder krav fra lønmodtagere
og dermed også Lønmodtagernes Garantifond, er i strid med det hovedprincip
om, at konkursen skal føre til en ligelig fordeling af skyldnerens aktiver
mellem alle kreditorerne, og som ellers har været fulgt ved en række reformer
på konkursrettens område inden for de sidste godt 20 år.
Flertallet finder, at man snarere bør gå den modsatte vej og afskaffe også
de sidste tilbageværende privilegier i konkursloven.
Den del af forslaget, hvorefter Told- og Skattestyrelsen skal kunne
udpeges som kurator i visse konkursboer, strider som fremhævet i
justitsministerens svar på udvalgets spørgsmål mod afgørende hensyn til
retssikkerheden. Kurator skal forestå den praktiske gennemførelse af
konkursen og upartisk varetage samtlige kreditorers interesser, og der bør
derfor ikke opstilles en hovedregel om, at en enkelt kreditor efter egen
begæring skal kunne udpeges som kurator endda uden sikkerhedsstillelse.
Flertallet finder det værdifuldt, at der skabes debat om den måde, de
mange konkursboer behandles på og ser frem til at drøfte disse spørgsmål på
grundlag af konkurslovudvalgets kommende betænkning om effektivisering og
modernisering af konkurssystemet.
Læs alt
Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) er enig i, at inddrivelser af restancer til det offentlige skal
effektiviseres.
Ifølge aftalen om finansloven for 1991 mellem regeringen,
Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti forventes
en effektivisering af restanceinddrivelse at give en budgetforbedring på 400
mio. kr. i 1991. Forslag herom skal fremsættes på baggrund af et
udvalgsarbejde. Justitsministeren har i et svar til udvalget oplyst, at et
udvalg under Finansministeriet for nylig har afgivet en beretning med forslag
til, hvordan man generelt kan forbedre inddrivelsen af restancer til det
offentlige. Aftaleparterne forhandler for tiden disse forslag. Kristeligt
Folkeparti kan derfor ikke medvirke til at gennemføre en lovgivning, der kun
løser en del af problemet.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) finder, at udvalgsarbejdet har vist:
1) Da konkursprivilegiet blev ophævet 10. januar 1969, var
A-skatterestancerne 0 kr., i dag er de 11/2 mia. kr., og det er efter at man
endda for nylig har »ryddet op« og afskrevet næsten 1/2 mia. kr.
Ministeren tager i sin besvarelse af udvalgets spørgsmål udgangspunkt i 1974
og konkluderer på denne baggrund, at der i pristalsregulerede kroner er tale
om et mindre fald. Hertil kommer, at 1974 endda ikke er et tilfældigt valgt
år, men netop det år, hvor dansk erhvervsliv var i dyb krise efter
indlemmelsen i EF og efter den første oliekrise. Dengang havde Danmark
europæisk arbejdsløshedsrekord.
2) Momsrestancerne i 1969 er ikke oplyst. De var, efter hvad mindretallet
erfarer, helt ubetydelige og var jo også så små, at ministeriet ikke har
nogen opgørelse over størrelsen. Året 1969, da konkursprivilegiet blev
afskaffet, var midt i de skattefrie år, hvor erhvervslivet havde stærkt
stigende indtjening og der ikke fandtes arbejdsløshed.
I stedet vælger skatteministeren at oplyse, hvad restancerne var i
slutningen af 1974, nemlig skønsmæssigt 730 mio. kr. (Dette skøn er, når man
i øvrigt ser på sammenhængen i besvarelserne, med sikkerhed ikke for lavt).
1974 er, som det fremgår ovenfor, ikke et tilfældigt valgt år. Med et
(tvivlsomt) skøn fra 1974 som baggrund konkluderer skatteministeren, at
restancerne på moms ikke kan antages at være steget voldsomt. Mindretallet
mener på denne baggrund, at ministerens svar er vildledende.
3) Det fremgår af besvarelserne, at det ikke er muligt at nægte en
erhvervsdrivende at opkræve moms og A-skat for det offentlige eller
tvangsafmelde ham, heller ikke selv om den pågældende tidligere er gået
konkurs med en stribe selskaber eller i det hele må antages at være en
særdeles dårlig betaler. Det offentliges tilgodehavender kan derfor ikke, som
det blev gjort under 1. behandling, sammenlignes med andre erhvervsdrivendes
tilgodehavender, for disse har alle mulighed for at foretage
kreditværdighedsvurdering, før kredit gives. Typisk er det sådan, at står den
pågældende registretet i kreditoplysningsbureauerne, nægter man ham kredit.
Det offentlige kan ikke nægte kredit, uanset hvor mange registre den
pågældende måtte være optaget i.
Skatteministeren har endelig i sit svar peget på, at der dog er mulighed
for at forkorte en virksomheds frist for afregning af A-skat og moms, hvis
virksomheden gentagne gange undlader at indbetale rettidigt. Men det oplyses
ikke, at denne mulighed formentlig sjældent benyttes. I hvert fald hører det
til de helt absolutte undtagelser.
4) Det fremgår af besvarelserne, at: »skatte- og afgiftslovgivningen
indeholder ingen strafbestemmelser vedrørende manglende indbetaling af
redegjort forfalden moms«. Justitsministeren oplyser, at det næppe kan
udelukkes, at særligt grove tilfælde kan henhøre under reglerne om
skyldnersvig. Men disse regler har aldrig været brugt.
5) Det fremgår af besvarelserne, at man har lempet praksis på
administrationen af strafbestemmelserne i kildeskatteloven for så vidt angår
A-skat. Nu skal man ikke have indbetalt A-skat i mindst 6 måneder, og
samtidig skal restancen overstige 200.000 kr., før bestemmelserne tages i
brug. Det betyder, at selv om et selskab som Nordisk Fjer A/S formentlig har
millionrestancer i A-skat, vil bestemmelserne næppe blive taget i anvendelse.
6) Det fremgår af besvarelserne, at hvis blot een kreditor protesterer,
kan Told- og Skattestyrelsen ikke optræde som bobestyrer eller kurator. Der
er således sikerhed for, at Told~ og Skattestyrelsen ikke kan misbruge
bemyndigelser imod øvrige kreditorer.
7) Det fremgår af besvarelserne, at ministeren på trods af lovteksten og
på trods af bemærkningerne »misforstår« forslaget og ser det som et
særligt problem, at nogle kreditorer vil undlade at udpege en anden kurator
end Told- og Skattestyrelsen, fordi de ikke kan stille den nødvendige
sikkerhed. Men forslaget sigter netop på den situation, hvor ingen anden
kurator udpeges, fordi ingen af kreditorerne »ønsker at kaste gode
kroner efter dårlige«, fordi det må antages, at boet et tomt/tømt. Kan
ingen af de øvrige kreditorer stille sikkerhed, eller ønsker de det ikke for
at undgå yderligere tab, bliver der slet ingen bobehandling. Disse
kreditorers problem er derfor, om der enten slet ikke skal ske bobehandling,
eller om Told- og Skattestyrelsen skal gøre det. Det er præcis denne
situation og kun den, lovforslaget sigter på, og, som det fremgår af
besvarelserne, også kun den situation lovforslaget rammer.
8) Det fremgår af besvarelserne, at den mulighed, som Told- og
Skattestyrelsen får med lovforslaget for at indtræde som kurator eller
bobestyrer, ikke skaber yderligere muligheder for at afdække økonomisk
kriminalitet eller omstødelige dispositioner. Men Told- og Skattestyrelsens
konklusion drages på baggrund af boer, der undergives en egentlig
bobehandling, og i forhold til disse boer er konklusionen uden tvivl korrekt.
Men dette lovforslag sigter på og rammer netop de boer, der ikke undergives
nogen behandling, og det er derfor overraskende, at man på baggrund af boer,
der ikke er undersøgt, kan konkludere, at der ikke skabes bedre muligheder
for at afdække ulovligheder. I hvert fald savnes et grundlag for denne
konklusion.
SF finder ministerens besvarelser mere vildledende end vejledende.
Ændringsforslag
Til § 2
Af udvalget:
1) I stk. 1 ændres »1. januar 1991« til:
»1. juni 1991«.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank
Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.
Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam
Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby
(V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen
(KRF)
Bilag
Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf:
Spørgsmål:
»1. Da konkursprivilegiet i sin tid blev fjernet for skat og
afgifter, hvor store var da restancerne til det offentlige på de pågældende
områder (oms/moms og A-skat). Beløbet bedes oplyst såvel i faktiske kroner
som omregnet til 1991-kroner.
2. I forlængelse af ovennævnte ønskes oplyst, hvor store de omtrentlige
restancer var pr. 1. januar 1991 for moms og A-skat.
3. Giver den voldsomme stigning i restancerne i perioden siden slutningen
af 60'erne til dato ikke anledning til voldsom bekymring?»
Svar:
Konkursprivilegiet for bl.a. skatter og afgifter blev ophævet ved lov nr.
332 af 10. januar 1969 om ændring af konkursloven.
Skatteministeren har oplyst over for Justitsministeriet, at
kildeskattesystemet - og dermed begrebet »indeholdelse af A-skat« -
blev indført med virkning for indkomståret 1970. Der findes derfor ikke tal
vedrørende A-skat, herunder restancer, for indkomståret 1969. Der findes
heller ikke tal for restancerne vedrørende moms i 1969.
Skatteministeren har oplyst, at der i slutningen af 1974 var
A-skatterestancer på ca. 534 mio. kr. og momsrestancer på skønsmæssigt ca.
730 mio. kr. Hvis disse tal korrigeres for udviklingen i forbrugerpriserne,
var der i 1991-priser en A-skatterestance på ca. 1.725 mio. kr. og en
momsrestance på ca. 2.362 mio. kr.
Skatteministeren har endvidere oplyst, at A-skatterestancen pr. 1. januar
1991 udgjorde 1.586 mio. kr., fordelt på 27.732 restanter. Den samlede
momsrestance opgøres ikke særskilt, men indgår som den overvejende del af
opgørelsesbegrebet »told/afgift«. Den samlede told/afgifts-restance
var pr. 1. januar 1991 2.909 mio. kr., fordelt på 52.278 restanter.
Skatteministeren har oplyst, at der på denne baggrund ikke synes at være
nogen voldsom stigning i restancerne. For A-skatternes vedkommende er der
tale om et mindre fald i de samlede restancer.
Justitsministeriet kan tilføje, at et udvalg under Finansministeriet for
nylig har afgivet en beretning med forslag til, hvordan man generelt kan
forbedre inddrivelsen af restancer til det offentlige. Disse forslag er for
tiden under overvejelse i regeringen.
Spørgsmål:
»4. Er det muligt for det offentlige at foretage en
kreditværdighedsvurdering, før man lader en erhvervsdrivende indeholde A-skat
eller moms på vegne af det offentlige?
7. Hvilke strafbestemmelser er der knyttet til manglende indbetaling af
forfalden indeholdt A-skat, og kan ministeren bekræfte, at bestemmelserne har
været administreret stedse mere lempeligt af myndighederne, således at
strafbestemmelserne kun sjældent tages i anvendelse?
8. Kan ministeren bekræfte, at der ingen strafbestemmelser er knyttet til
manglende indbetaling af redegjort, forfalden moms?»
Svar:
Skatteministeren har over for Justitsministeriet oplyst, at analyser af
en virksomheds kreditværdighed primært må bygge på virksomhedens
regnskabsmateriale. Dette forudsætter, at virksomheden har været aktiv i en
vis periode.
De virksomheder, der registreres i henhold til kildeskatteloven og
momsloven, er imidlertid i altovervejende grad nystartede virksomheder. Der
vil derfor som regel ikke ved registreringen foreligge det
regnskabsmateriale, som er nødvendigt for en seriøs kreditværdighedsanalyse.
Skatteministeren har i den forbindelse fremhævet at told- og
skattemyndighederne efter reglerne i kildeskatteloven og momsloven er
forpligtet til at registrere en virksomhed, hvis virksomheden anmoder om
registrering. Selv om der blev foretaget en kreditværdighedsanalyse, ville
myndighederne således ikke efter de gældende regler kunne nægte at registrere
virksomheden og dermed forhindre den i at indeholde A-skat og moms.
Skatteministeren har endelig peget på, at en registreret virksomheds frist
for afregning af indeholdt A-skat og moms kan forkortes, hvis virksomheden
gentagne gange undlader at indbetale A-skat og moms rettidigt. Der er derimod
ikke mulighed for at tvangsafmelde virksomheden.
Manglende indbetaling af forfalden, indeholdt A-skat vil efter
omstændighederne kunne være omfattet af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr.
2, hvorefter den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indbetale
indeholdte skatebeløb i rette tid, straffes med bøde. Er forholdet begået med
forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil
2 år.
Skatteministeren har oplyst, at det er rigtigt, at skattemyndighedernes
kriterier med hensyn til at overveje, hvorvidt der bør indgives
politianmeldelse for overtrædelse af den nævnte bestemmelse i
kildeskatteloven, er blevet lempet.
Siden 1988 har man således kun i følgende tilfælde taget op til
overvejelse, om der er grundlag for at indgive politianmeldelse for
overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2:
- Enten, hvis der ikke er indbetalt A-skat i mindst 6 måneder og
restancerne i alt overstiger 200.000 kr., eller
- hvis der ikke er indbetalt A-skat i mindst 12 måneder og restancerne i
alt overstiger 50.000 kr.
Tidligere tog man spørgsmålet om politianmeldelse op i følgende tilfælde:
- Enten, hvis der ikke var indbetalt A-skat i mindst 4 måneder og
restancerne i alt oversteg 75.000 kr., eller
- hvis der ikke var indbetalt A-skat i mindst 12 måneder, uanset
restancens størrelse.
Skatte- og afgiftslovgivningen indeholder ingen straffebestemmelser
vedrørende manglende indbetaling af redegjort, forfalden moms.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det næppe udelukkes, at manglende
indbetaling af redegjort, forfalden moms i visse særligt grove tilfælde efter
omstændighederne vil kunne henføres under skyldnersvigsbestemmelsen i
straffelovens § 283, nr. 3, eller under bestemmelsen i straffelovens § 300,
stk. 1, nr. 1. Der foreligger imidlertid ikke Justitsministeriet bekendt
nogen afgørelser herom i retspraksis.
Spørgsmål:
»Vil lovforslagets tekst ikke betyde, at såfremt blot een kreditor
protesterer og er villig til at stille sikkerhed for de med
konkursbehandlingen forbundne udgifter, kan Told- og Skattestyrelsen ikke
optræde som bobestyrer eller kurator, og vil hermed ikke problemet om Told-
og Skattestyrelsens inhabilitet, som var nævnt af flere ordførere ved 1.
behandling, være uden betydning?»
Svar:
Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer den foreslåede formulering
af konkurslovens § 238, stk. 1, 2. og 3. pkt., (lovforslagets § 1, nr. 3), at
Told- og Skattestyrelsen ikke kan udpeges som midlertidig bestyrer eller
kurator i et af de pågældende konkursboer, såfremt en af de øvrige kreditorer
i boet protesterer og stiller sikkerhed for de omkostninger, som er forbundet
med konkursbehandlingen.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil bestemmelsen indebære, at
kreditorer, som ikke har begæret konkursen, men som med rette eller urette er
utrygge ved, at Told- og Skattestyrelsen udpeges som midlertidig bestyrer
eller kurator, i nogle tilfælde vil undlade at kræve en anden udpeget, fordi
den pågældende kreditor ikke er i stand til at stille den nødvendige
sikkerhed.
Adgangen til at gøre en habilitetsindsigelse gældende knyttes således til
en økonomisk betingelse, hvilket i sig selv må anses for
retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.
Hertil kommer imidlertid, at den foreslåede regel vil bryde med
grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier ved at opstille en hovedregel
om, at en enkelt kreditor i et konkursbo efter sin egen begæring udpeges som
midlertidig bestyrer eller kurator i dette. Det bemærkes herved, at kurator
optræder som »skifterettens forlængede arm« og således upartisk
skal varetage alle kreditorers interesser.
Reglen vil således indebære en generel fravigelse af den gældende
inhabilitetsregel i konkurslovens § 238, stk. 1, hvorefter kurator,
midlertidig bestyrer m.fl. bl.a. ikke må handle i spørgsmål, hvor der
»som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er
tvivl om hans upartiskhed«.
Efter Justitsministeriets opfattelse må det vel antages, at denne
bestemmelse ikke fuldstændig udelukker, at en kreditor i ganske særlige
tilfælde udpeges som (med-)kurator, men der vil i praksis som regel være en
sådan risiko for interessemodsætninger mellem kreditorerne, at skifteretten
bør undlade at udpege eller forkaste kreditorernes valg af den pågældende,
jf. reglerne i konkurslovens § 113.
På denne baggrund må Justitsministeriet nære afgørende betænkeligheder ved
den foreslåede regel.
Spørgsmål:
»Hvilket behov vil der være for, at Told- og Skattestyrelsen skal
stille sikkerhed for de med konkursbehandlingen forbundne afgifter, når
bobestyrer eller kurator er samme styrelse?»
Svar:
Efter konkurslovens § 27, stk. 1, hæfter den eller de, der har begæret
konkurs (konkursrekvirenten) for de omkostninger, der er forbundet med
konkursbehandlingen, såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i boet.
Efter konkurslovens § 27, stk. 2, skal skifteretten altid kræve
sikkerhedsstillelse for de nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt
kan dækkes af boets midler.
»Hvis der ikke med sikkerhed er tilstrækkelige midler i boet, kan
skifteretten kun undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis særlige hensyn
til skyldneren eller en kreditor taler for det. Denne mulighed anvendes i
praksis, hvor konkursrekvirenten er en af skyldnerens ansatte, som har løn
eller feriepenge til gode.
I praksis fastsætter skifteretterne sikkerhedsstillelsen til et rundt
beløb, idet det som regel er vanskeligt på forhånd at fastslå, hvor mange
midler der er i boet, og hvor store omkostninger der kan blive tale om.
Normalt anvendes en del af sikkerhedsstillelsen som arbejdskapital for
bostyret, der løbende og ofte med kort varsel skal kunne afholde udlæg af
forskellig art.
Kravet om sikkerhedsstillelse har endvidere medført, at konkursbegæringer,
der alene indgives med det formål at presse skyldneren til at betale netop
den pågældende kreditor, synes at forekomme yderst sjældent i praksis.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der fortsat vil være behov
for, at Told- og Skattestyrelsen som konkursrekvirent stiller sædvanlig
sikkerhed, selv hvis styrelsen - som efter lovforslaget - samtidig er
kurator. Justitsministeriet må endvidere nære betænkeligheder ved at behandle
kreditorerne forskelligt i denne relation.
Det tilføjes, at skatteministeren og Kammeradvokaten - der repræsenterer
told- og skattemyndighederne i disse sager - over for Justitsministeriet har
oplyst, at kravet om sikkerhedsstillelse ikke giver anledning til nogen som
helst problemer i praksis.
Spørgsmål:
»Kan ministeren bekræfte, at det offentlige ofte undlader at erklære
et selskab konkurs, fordi det offentlige derigennem vil pådrage sig
udgifterne til kurator/bobestyrer m.v.?»
Svar:
Justitsministeriet går ud fra, at det med spørgsmålet ønskes oplyst, om
Told- og Skattestyrelsen ofte undlader at begære et selskab konkurs for ikke
at risikere at skulle betale udgifterne til kuratorsalær m.v.
Skatteministeren har herom oplyst, at Told- og Skattestyrelsen som
altovervejende hovedregel kun indgiver konkursbegæring i tilfælde, hvor alle
øvrige inddrivelsesmidler har vist sig forgæves.
Endvidere indgives konkursbegæring kun i tilfælde, hvor en konkurs kan
antages at tjene et reelt formål, herunder at hindre stigning af A-skatte- og
momsrestancer gennem virksomhedens fortsate drift.
Told- og Skattestyrelsen undlader ikke at indgive konkursbegæring alene
med den begrundelse, at dette ville kunne pådrage det offentlige udgifter til
konkursbehandlingen.
Spørgsmål nr. 10:
»Kan ministeren oplyse, om der hos Told- og Skattestyrelsen er en
forventning om, at kunne man konkursbehandle selskaber, ville dispositioner
kunne ekstingveres, ulovligheder og kreditorsvig bringes frem i lyset i
større omfang end for nærværende?»
Spørgsmål nr. 11:
»Vil forslaget nedbringe økonomisk kriminalitet, kreditorsvig
m.v.?»
Svar:
1. Skatteministeren har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen over for ham
har tilkendegivet, at forslagets bestemmelse om, at told~ og
skattemyndighederne skal kunne indtræde som kurator eller bobestyrer, efter
styrelsens opfattelse ikke bevirker, at der skabes bedre muligheder end
hidtil for gennem kurator- eller bobestyrerhvervet at afdække omstødelige
dispositioner, økonomisk kriminalitet m.v.
Skatteministeren har oplyst, at han kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens
opfattelse, og har herved henvist til, at det efter de gældende regler i
konkurslovens kapitel 13 bl.a. er kurators opgave at foretage en undersøgelse
af omstødelige og ugyldige dispositioner, ligesom kurator har pligt til at
indgive politianmeldelse om strafbare forhold, som han konstaterer under
konkursbehandlingen.
2. Under hensyn til de regler om bostyrets pligter, som også
skatteministeren har henvist til, finder Justitsministeriet intet grundlag
for at antage, at lovforslaget vil medvirke til at nedbringe økonomisk
kriminalitet, kreditorsvig m.v.
Det bemærkes herved, at skifteretten efter reglerne i konkurslovens § 113
efter omstændighederne vil kunne forkaste kreditorernes valg af kurator,
såfremt skifteretten har anledning til at tro, at den pågældende ikke er i
stand til at varetage sine pligter på forsvarlig måde.
Spørgsmål:
»Kan ministeren bekræfte, at Told- og Skattestyrelsen råder over den
fornødne sagkundskab til at kunne optræde som bobestyrer/kurator i den type
boer, lovforslaget sigter på? I store komplicerede boer vil andre kreditorer
normalt hindre Told~ og Skattestyrelsen i at optræde som
bobestyrer/kurator.«
Svar:
1. Skatteministeren har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen har meddelt
ham, at told- og skattemyndighederne ikke har medarbejdere, der er i
besiddelse af den fornødne uddannelse, praktiske erfaring og ekspertise til
varetagelse af hvervet som kurator eller bobestyrer. Told- og
skattemyndighederne har i praksis søgt Kammeradvokatens bistand i de
tilfælde, hvor man har ønsket særlig indflydelse på bobehandlingen.
2. Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke siges noget sikkert
om, hvorvidt kreditorer i store og komplicerede konkursboer oftere vil være
utrygge ved, at Told- og Skattestyrelsen udpeges som midlertidig bestyrer
eller kurator end kreditorer i små boer.
Det bemærkes imidlertid, at der i såvel store som små boer vil kunne være
kreditorer, som afholder sig fra at protestere, fordi de ikke er i stand til
at stille den sikkerhed for omkostninger, som kræves efter lovforslaget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD UDEN FOR KONKURS OG GÆLDSSANERING UDEN FOR KONKURS M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN) NR L 8 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1991
- 1990 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV NR L 7 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1991
- 1996 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF DØDSBOSKIFTELOVEN OG DØDSBOSKATTELOVEN M.V.) NR L 91 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 18. april 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer somfølge af Forårspakke 2.0 m.v.) Retsinformation · 27. juni 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbetaling Danmark (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse tilbagebetalt m.v.) Retsinformation · 8. december 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkursloven (Skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet m.v.) Retsinformation · 9. december 2025