Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 31 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (KONKURSPRIVILEGIUM FOR A-SKAT OG MERVÆRDIAFGIFT. TOLD- OG SKATTEMYNDIGHEDERNES OVERTAGELSE AF BOBEHANDLINGEN VED KONKURS AF VISSE VIRKSOMHEDER) NR L 31 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 31Betænkning over lovforslagFolketinget19. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Disse spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen. Der er af udvalget stillet et

ændringsforslag.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling. Flertallet kan dog stemme for det af

udvalget stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis og Venstres

medlemmer af udvalget) finder, at forslaget om at give det offentliges krav

på A-skat og moms fortrin frem for andre krav, herunder krav fra lønmodtagere

og dermed også Lønmodtagernes Garantifond, er i strid med det hovedprincip

om, at konkursen skal føre til en ligelig fordeling af skyldnerens aktiver

mellem alle kreditorerne, og som ellers har været fulgt ved en række reformer

på konkursrettens område inden for de sidste godt 20 år.

Flertallet finder, at man snarere bør gå den modsatte vej og afskaffe også

de sidste tilbageværende privilegier i konkursloven.

Den del af forslaget, hvorefter Told- og Skattestyrelsen skal kunne

udpeges som kurator i visse konkursboer, strider som fremhævet i

justitsministerens svar på udvalgets spørgsmål mod afgørende hensyn til

retssikkerheden. Kurator skal forestå den praktiske gennemførelse af

konkursen og upartisk varetage samtlige kreditorers interesser, og der bør

derfor ikke opstilles en hovedregel om, at en enkelt kreditor efter egen

begæring skal kunne udpeges som kurator endda uden sikkerhedsstillelse.

Flertallet finder det værdifuldt, at der skabes debat om den måde, de

mange konkursboer behandles på og ser frem til at drøfte disse spørgsmål på

grundlag af konkurslovudvalgets kommende betænkning om effektivisering og

modernisering af konkurssystemet.

Læs alt

Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) er enig i, at inddrivelser af restancer til det offentlige skal

effektiviseres.

Ifølge aftalen om finansloven for 1991 mellem regeringen,

Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti forventes

en effektivisering af restanceinddrivelse at give en budgetforbedring på 400

mio. kr. i 1991. Forslag herom skal fremsættes på baggrund af et

udvalgsarbejde. Justitsministeren har i et svar til udvalget oplyst, at et

udvalg under Finansministeriet for nylig har afgivet en beretning med forslag

til, hvordan man generelt kan forbedre inddrivelsen af restancer til det

offentlige. Aftaleparterne forhandler for tiden disse forslag. Kristeligt

Folkeparti kan derfor ikke medvirke til at gennemføre en lovgivning, der kun

løser en del af problemet.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) finder, at udvalgsarbejdet har vist:

1) Da konkursprivilegiet blev ophævet 10. januar 1969, var

A-skatterestancerne 0 kr., i dag er de 11/2 mia. kr., og det er efter at man

endda for nylig har »ryddet op« og afskrevet næsten 1/2 mia. kr.

Ministeren tager i sin besvarelse af udvalgets spørgsmål udgangspunkt i 1974

og konkluderer på denne baggrund, at der i pristalsregulerede kroner er tale

om et mindre fald. Hertil kommer, at 1974 endda ikke er et tilfældigt valgt

år, men netop det år, hvor dansk erhvervsliv var i dyb krise efter

indlemmelsen i EF og efter den første oliekrise. Dengang havde Danmark

europæisk arbejdsløshedsrekord.

2) Momsrestancerne i 1969 er ikke oplyst. De var, efter hvad mindretallet

erfarer, helt ubetydelige og var jo også så små, at ministeriet ikke har

nogen opgørelse over størrelsen. Året 1969, da konkursprivilegiet blev

afskaffet, var midt i de skattefrie år, hvor erhvervslivet havde stærkt

stigende indtjening og der ikke fandtes arbejdsløshed.

I stedet vælger skatteministeren at oplyse, hvad restancerne var i

slutningen af 1974, nemlig skønsmæssigt 730 mio. kr. (Dette skøn er, når man

i øvrigt ser på sammenhængen i besvarelserne, med sikkerhed ikke for lavt).

1974 er, som det fremgår ovenfor, ikke et tilfældigt valgt år. Med et

(tvivlsomt) skøn fra 1974 som baggrund konkluderer skatteministeren, at

restancerne på moms ikke kan antages at være steget voldsomt. Mindretallet

mener på denne baggrund, at ministerens svar er vildledende.

3) Det fremgår af besvarelserne, at det ikke er muligt at nægte en

erhvervsdrivende at opkræve moms og A-skat for det offentlige eller

tvangsafmelde ham, heller ikke selv om den pågældende tidligere er gået

konkurs med en stribe selskaber eller i det hele må antages at være en

særdeles dårlig betaler. Det offentliges tilgodehavender kan derfor ikke, som

det blev gjort under 1. behandling, sammenlignes med andre erhvervsdrivendes

tilgodehavender, for disse har alle mulighed for at foretage

kreditværdighedsvurdering, før kredit gives. Typisk er det sådan, at står den

pågældende registretet i kreditoplysningsbureauerne, nægter man ham kredit.

Det offentlige kan ikke nægte kredit, uanset hvor mange registre den

pågældende måtte være optaget i.

Skatteministeren har endelig i sit svar peget på, at der dog er mulighed

for at forkorte en virksomheds frist for afregning af A-skat og moms, hvis

virksomheden gentagne gange undlader at indbetale rettidigt. Men det oplyses

ikke, at denne mulighed formentlig sjældent benyttes. I hvert fald hører det

til de helt absolutte undtagelser.

4) Det fremgår af besvarelserne, at: »skatte- og afgiftslovgivningen

indeholder ingen strafbestemmelser vedrørende manglende indbetaling af

redegjort forfalden moms«. Justitsministeren oplyser, at det næppe kan

udelukkes, at særligt grove tilfælde kan henhøre under reglerne om

skyldnersvig. Men disse regler har aldrig været brugt.

5) Det fremgår af besvarelserne, at man har lempet praksis på

administrationen af strafbestemmelserne i kildeskatteloven for så vidt angår

A-skat. Nu skal man ikke have indbetalt A-skat i mindst 6 måneder, og

samtidig skal restancen overstige 200.000 kr., før bestemmelserne tages i

brug. Det betyder, at selv om et selskab som Nordisk Fjer A/S formentlig har

millionrestancer i A-skat, vil bestemmelserne næppe blive taget i anvendelse.

6) Det fremgår af besvarelserne, at hvis blot een kreditor protesterer,

kan Told- og Skattestyrelsen ikke optræde som bobestyrer eller kurator. Der

er således sikerhed for, at Told~ og Skattestyrelsen ikke kan misbruge

bemyndigelser imod øvrige kreditorer.

7) Det fremgår af besvarelserne, at ministeren på trods af lovteksten og

på trods af bemærkningerne »misforstår« forslaget og ser det som et

særligt problem, at nogle kreditorer vil undlade at udpege en anden kurator

end Told- og Skattestyrelsen, fordi de ikke kan stille den nødvendige

sikkerhed. Men forslaget sigter netop på den situation, hvor ingen anden

kurator udpeges, fordi ingen af kreditorerne »ønsker at kaste gode

kroner efter dårlige«, fordi det må antages, at boet et tomt/tømt. Kan

ingen af de øvrige kreditorer stille sikkerhed, eller ønsker de det ikke for

at undgå yderligere tab, bliver der slet ingen bobehandling. Disse

kreditorers problem er derfor, om der enten slet ikke skal ske bobehandling,

eller om Told- og Skattestyrelsen skal gøre det. Det er præcis denne

situation og kun den, lovforslaget sigter på, og, som det fremgår af

besvarelserne, også kun den situation lovforslaget rammer.

8) Det fremgår af besvarelserne, at den mulighed, som Told- og

Skattestyrelsen får med lovforslaget for at indtræde som kurator eller

bobestyrer, ikke skaber yderligere muligheder for at afdække økonomisk

kriminalitet eller omstødelige dispositioner. Men Told- og Skattestyrelsens

konklusion drages på baggrund af boer, der undergives en egentlig

bobehandling, og i forhold til disse boer er konklusionen uden tvivl korrekt.

Men dette lovforslag sigter på og rammer netop de boer, der ikke undergives

nogen behandling, og det er derfor overraskende, at man på baggrund af boer,

der ikke er undersøgt, kan konkludere, at der ikke skabes bedre muligheder

for at afdække ulovligheder. I hvert fald savnes et grundlag for denne

konklusion.

SF finder ministerens besvarelser mere vildledende end vejledende.

Ændringsforslag

Til § 2

Af udvalget:

1) I stk. 1 ændres »1. januar 1991« til:

»1. juni 1991«.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam

Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby

(V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf:

Spørgsmål:

»1. Da konkursprivilegiet i sin tid blev fjernet for skat og

afgifter, hvor store var da restancerne til det offentlige på de pågældende

områder (oms/moms og A-skat). Beløbet bedes oplyst såvel i faktiske kroner

som omregnet til 1991-kroner.

2. I forlængelse af ovennævnte ønskes oplyst, hvor store de omtrentlige

restancer var pr. 1. januar 1991 for moms og A-skat.

3. Giver den voldsomme stigning i restancerne i perioden siden slutningen

af 60'erne til dato ikke anledning til voldsom bekymring?»

Svar:

Konkursprivilegiet for bl.a. skatter og afgifter blev ophævet ved lov nr.

332 af 10. januar 1969 om ændring af konkursloven.

Skatteministeren har oplyst over for Justitsministeriet, at

kildeskattesystemet - og dermed begrebet »indeholdelse af A-skat« -

blev indført med virkning for indkomståret 1970. Der findes derfor ikke tal

vedrørende A-skat, herunder restancer, for indkomståret 1969. Der findes

heller ikke tal for restancerne vedrørende moms i 1969.

Skatteministeren har oplyst, at der i slutningen af 1974 var

A-skatterestancer på ca. 534 mio. kr. og momsrestancer på skønsmæssigt ca.

730 mio. kr. Hvis disse tal korrigeres for udviklingen i forbrugerpriserne,

var der i 1991-priser en A-skatterestance på ca. 1.725 mio. kr. og en

momsrestance på ca. 2.362 mio. kr.

Skatteministeren har endvidere oplyst, at A-skatterestancen pr. 1. januar

1991 udgjorde 1.586 mio. kr., fordelt på 27.732 restanter. Den samlede

momsrestance opgøres ikke særskilt, men indgår som den overvejende del af

opgørelsesbegrebet »told/afgift«. Den samlede told/afgifts-restance

var pr. 1. januar 1991 2.909 mio. kr., fordelt på 52.278 restanter.

Skatteministeren har oplyst, at der på denne baggrund ikke synes at være

nogen voldsom stigning i restancerne. For A-skatternes vedkommende er der

tale om et mindre fald i de samlede restancer.

Justitsministeriet kan tilføje, at et udvalg under Finansministeriet for

nylig har afgivet en beretning med forslag til, hvordan man generelt kan

forbedre inddrivelsen af restancer til det offentlige. Disse forslag er for

tiden under overvejelse i regeringen.

Spørgsmål:

»4. Er det muligt for det offentlige at foretage en

kreditværdighedsvurdering, før man lader en erhvervsdrivende indeholde A-skat

eller moms på vegne af det offentlige?

7. Hvilke strafbestemmelser er der knyttet til manglende indbetaling af

forfalden indeholdt A-skat, og kan ministeren bekræfte, at bestemmelserne har

været administreret stedse mere lempeligt af myndighederne, således at

strafbestemmelserne kun sjældent tages i anvendelse?

8. Kan ministeren bekræfte, at der ingen strafbestemmelser er knyttet til

manglende indbetaling af redegjort, forfalden moms?»

Svar:

Skatteministeren har over for Justitsministeriet oplyst, at analyser af

en virksomheds kreditværdighed primært må bygge på virksomhedens

regnskabsmateriale. Dette forudsætter, at virksomheden har været aktiv i en

vis periode.

De virksomheder, der registreres i henhold til kildeskatteloven og

momsloven, er imidlertid i altovervejende grad nystartede virksomheder. Der

vil derfor som regel ikke ved registreringen foreligge det

regnskabsmateriale, som er nødvendigt for en seriøs kreditværdighedsanalyse.

Skatteministeren har i den forbindelse fremhævet at told- og

skattemyndighederne efter reglerne i kildeskatteloven og momsloven er

forpligtet til at registrere en virksomhed, hvis virksomheden anmoder om

registrering. Selv om der blev foretaget en kreditværdighedsanalyse, ville

myndighederne således ikke efter de gældende regler kunne nægte at registrere

virksomheden og dermed forhindre den i at indeholde A-skat og moms.

Skatteministeren har endelig peget på, at en registreret virksomheds frist

for afregning af indeholdt A-skat og moms kan forkortes, hvis virksomheden

gentagne gange undlader at indbetale A-skat og moms rettidigt. Der er derimod

ikke mulighed for at tvangsafmelde virksomheden.

Manglende indbetaling af forfalden, indeholdt A-skat vil efter

omstændighederne kunne være omfattet af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr.

2, hvorefter den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indbetale

indeholdte skatebeløb i rette tid, straffes med bøde. Er forholdet begået med

forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil

2 år.

Skatteministeren har oplyst, at det er rigtigt, at skattemyndighedernes

kriterier med hensyn til at overveje, hvorvidt der bør indgives

politianmeldelse for overtrædelse af den nævnte bestemmelse i

kildeskatteloven, er blevet lempet.

Siden 1988 har man således kun i følgende tilfælde taget op til

overvejelse, om der er grundlag for at indgive politianmeldelse for

overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2:

- Enten, hvis der ikke er indbetalt A-skat i mindst 6 måneder og

restancerne i alt overstiger 200.000 kr., eller

- hvis der ikke er indbetalt A-skat i mindst 12 måneder og restancerne i

alt overstiger 50.000 kr.

Tidligere tog man spørgsmålet om politianmeldelse op i følgende tilfælde:

- Enten, hvis der ikke var indbetalt A-skat i mindst 4 måneder og

restancerne i alt oversteg 75.000 kr., eller

- hvis der ikke var indbetalt A-skat i mindst 12 måneder, uanset

restancens størrelse.

Skatte- og afgiftslovgivningen indeholder ingen straffebestemmelser

vedrørende manglende indbetaling af redegjort, forfalden moms.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det næppe udelukkes, at manglende

indbetaling af redegjort, forfalden moms i visse særligt grove tilfælde efter

omstændighederne vil kunne henføres under skyldnersvigsbestemmelsen i

straffelovens § 283, nr. 3, eller under bestemmelsen i straffelovens § 300,

stk. 1, nr. 1. Der foreligger imidlertid ikke Justitsministeriet bekendt

nogen afgørelser herom i retspraksis.

Spørgsmål:

»Vil lovforslagets tekst ikke betyde, at såfremt blot een kreditor

protesterer og er villig til at stille sikkerhed for de med

konkursbehandlingen forbundne udgifter, kan Told- og Skattestyrelsen ikke

optræde som bobestyrer eller kurator, og vil hermed ikke problemet om Told-

og Skattestyrelsens inhabilitet, som var nævnt af flere ordførere ved 1.

behandling, være uden betydning?»

Svar:

Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer den foreslåede formulering

af konkurslovens § 238, stk. 1, 2. og 3. pkt., (lovforslagets § 1, nr. 3), at

Told- og Skattestyrelsen ikke kan udpeges som midlertidig bestyrer eller

kurator i et af de pågældende konkursboer, såfremt en af de øvrige kreditorer

i boet protesterer og stiller sikkerhed for de omkostninger, som er forbundet

med konkursbehandlingen.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil bestemmelsen indebære, at

kreditorer, som ikke har begæret konkursen, men som med rette eller urette er

utrygge ved, at Told- og Skattestyrelsen udpeges som midlertidig bestyrer

eller kurator, i nogle tilfælde vil undlade at kræve en anden udpeget, fordi

den pågældende kreditor ikke er i stand til at stille den nødvendige

sikkerhed.

Adgangen til at gøre en habilitetsindsigelse gældende knyttes således til

en økonomisk betingelse, hvilket i sig selv må anses for

retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.

Hertil kommer imidlertid, at den foreslåede regel vil bryde med

grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier ved at opstille en hovedregel

om, at en enkelt kreditor i et konkursbo efter sin egen begæring udpeges som

midlertidig bestyrer eller kurator i dette. Det bemærkes herved, at kurator

optræder som »skifterettens forlængede arm« og således upartisk

skal varetage alle kreditorers interesser.

Reglen vil således indebære en generel fravigelse af den gældende

inhabilitetsregel i konkurslovens § 238, stk. 1, hvorefter kurator,

midlertidig bestyrer m.fl. bl.a. ikke må handle i spørgsmål, hvor der

»som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er

tvivl om hans upartiskhed«.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det vel antages, at denne

bestemmelse ikke fuldstændig udelukker, at en kreditor i ganske særlige

tilfælde udpeges som (med-)kurator, men der vil i praksis som regel være en

sådan risiko for interessemodsætninger mellem kreditorerne, at skifteretten

bør undlade at udpege eller forkaste kreditorernes valg af den pågældende,

jf. reglerne i konkurslovens § 113.

På denne baggrund må Justitsministeriet nære afgørende betænkeligheder ved

den foreslåede regel.

Spørgsmål:

»Hvilket behov vil der være for, at Told- og Skattestyrelsen skal

stille sikkerhed for de med konkursbehandlingen forbundne afgifter, når

bobestyrer eller kurator er samme styrelse?»

Svar:

Efter konkurslovens § 27, stk. 1, hæfter den eller de, der har begæret

konkurs (konkursrekvirenten) for de omkostninger, der er forbundet med

konkursbehandlingen, såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i boet.

Efter konkurslovens § 27, stk. 2, skal skifteretten altid kræve

sikkerhedsstillelse for de nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt

kan dækkes af boets midler.

»Hvis der ikke med sikkerhed er tilstrækkelige midler i boet, kan

skifteretten kun undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis særlige hensyn

til skyldneren eller en kreditor taler for det. Denne mulighed anvendes i

praksis, hvor konkursrekvirenten er en af skyldnerens ansatte, som har løn

eller feriepenge til gode.

I praksis fastsætter skifteretterne sikkerhedsstillelsen til et rundt

beløb, idet det som regel er vanskeligt på forhånd at fastslå, hvor mange

midler der er i boet, og hvor store omkostninger der kan blive tale om.

Normalt anvendes en del af sikkerhedsstillelsen som arbejdskapital for

bostyret, der løbende og ofte med kort varsel skal kunne afholde udlæg af

forskellig art.

Kravet om sikkerhedsstillelse har endvidere medført, at konkursbegæringer,

der alene indgives med det formål at presse skyldneren til at betale netop

den pågældende kreditor, synes at forekomme yderst sjældent i praksis.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der fortsat vil være behov

for, at Told- og Skattestyrelsen som konkursrekvirent stiller sædvanlig

sikkerhed, selv hvis styrelsen - som efter lovforslaget - samtidig er

kurator. Justitsministeriet må endvidere nære betænkeligheder ved at behandle

kreditorerne forskelligt i denne relation.

Det tilføjes, at skatteministeren og Kammeradvokaten - der repræsenterer

told- og skattemyndighederne i disse sager - over for Justitsministeriet har

oplyst, at kravet om sikkerhedsstillelse ikke giver anledning til nogen som

helst problemer i praksis.

Spørgsmål:

»Kan ministeren bekræfte, at det offentlige ofte undlader at erklære

et selskab konkurs, fordi det offentlige derigennem vil pådrage sig

udgifterne til kurator/bobestyrer m.v.?»

Svar:

Justitsministeriet går ud fra, at det med spørgsmålet ønskes oplyst, om

Told- og Skattestyrelsen ofte undlader at begære et selskab konkurs for ikke

at risikere at skulle betale udgifterne til kuratorsalær m.v.

Skatteministeren har herom oplyst, at Told- og Skattestyrelsen som

altovervejende hovedregel kun indgiver konkursbegæring i tilfælde, hvor alle

øvrige inddrivelsesmidler har vist sig forgæves.

Endvidere indgives konkursbegæring kun i tilfælde, hvor en konkurs kan

antages at tjene et reelt formål, herunder at hindre stigning af A-skatte- og

momsrestancer gennem virksomhedens fortsate drift.

Told- og Skattestyrelsen undlader ikke at indgive konkursbegæring alene

med den begrundelse, at dette ville kunne pådrage det offentlige udgifter til

konkursbehandlingen.

Spørgsmål nr. 10:

»Kan ministeren oplyse, om der hos Told- og Skattestyrelsen er en

forventning om, at kunne man konkursbehandle selskaber, ville dispositioner

kunne ekstingveres, ulovligheder og kreditorsvig bringes frem i lyset i

større omfang end for nærværende?»

Spørgsmål nr. 11:

»Vil forslaget nedbringe økonomisk kriminalitet, kreditorsvig

m.v.?»

Svar:

1. Skatteministeren har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen over for ham

har tilkendegivet, at forslagets bestemmelse om, at told~ og

skattemyndighederne skal kunne indtræde som kurator eller bobestyrer, efter

styrelsens opfattelse ikke bevirker, at der skabes bedre muligheder end

hidtil for gennem kurator- eller bobestyrerhvervet at afdække omstødelige

dispositioner, økonomisk kriminalitet m.v.

Skatteministeren har oplyst, at han kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, og har herved henvist til, at det efter de gældende regler i

konkurslovens kapitel 13 bl.a. er kurators opgave at foretage en undersøgelse

af omstødelige og ugyldige dispositioner, ligesom kurator har pligt til at

indgive politianmeldelse om strafbare forhold, som han konstaterer under

konkursbehandlingen.

2. Under hensyn til de regler om bostyrets pligter, som også

skatteministeren har henvist til, finder Justitsministeriet intet grundlag

for at antage, at lovforslaget vil medvirke til at nedbringe økonomisk

kriminalitet, kreditorsvig m.v.

Det bemærkes herved, at skifteretten efter reglerne i konkurslovens § 113

efter omstændighederne vil kunne forkaste kreditorernes valg af kurator,

såfremt skifteretten har anledning til at tro, at den pågældende ikke er i

stand til at varetage sine pligter på forsvarlig måde.

Spørgsmål:

»Kan ministeren bekræfte, at Told- og Skattestyrelsen råder over den

fornødne sagkundskab til at kunne optræde som bobestyrer/kurator i den type

boer, lovforslaget sigter på? I store komplicerede boer vil andre kreditorer

normalt hindre Told~ og Skattestyrelsen i at optræde som

bobestyrer/kurator.«

Svar:

1. Skatteministeren har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen har meddelt

ham, at told- og skattemyndighederne ikke har medarbejdere, der er i

besiddelse af den fornødne uddannelse, praktiske erfaring og ekspertise til

varetagelse af hvervet som kurator eller bobestyrer. Told- og

skattemyndighederne har i praksis søgt Kammeradvokatens bistand i de

tilfælde, hvor man har ønsket særlig indflydelse på bobehandlingen.

2. Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke siges noget sikkert

om, hvorvidt kreditorer i store og komplicerede konkursboer oftere vil være

utrygge ved, at Told- og Skattestyrelsen udpeges som midlertidig bestyrer

eller kurator end kreditorer i små boer.

Det bemærkes imidlertid, at der i såvel store som små boer vil kunne være

kreditorer, som afholder sig fra at protestere, fordi de ikke er i stand til

at stille den sikkerhed for omkostninger, som kræves efter lovforslaget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter