Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN OG VISSE ANDRE LOVE (RATIONALISERING OG MODERNISERING AF KONKURSBEHANDLINGEN M.V.)

1995/1 LSF 79Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed«

til: »erhvervsmæssige virksomhed«.

2. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for

Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller

et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den

pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere

hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske

henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af

selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«

3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse

eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt

pant, eller«.

4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til

10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.

5. § 81, stk. 1, affattes således:

»Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12

måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden

seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til

at gøre kravet gældende.«

6. § 96, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til

staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

3) Lov om tobaksafgifter.

Læs alt

4) Lov om afgift af konsum-is.

5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

6) Lov om afgift af spiritus m.m.

7) Lov om afgift af mineralvand m.v.

8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af

elektricitet, naturgas og bygas.

11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.

12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir

eller plast m.v.

13) Lov om visse miljøafgifter.

14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår

råstofafgiften.

15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede

nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).

16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«

7. § 96, stk. 3, ophæves.

8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller« to steder.

9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller«.

10. § 106 affattes således:

»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse

af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov

herfor.

Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne

til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt

samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.

retsplejelovens kapitel 31.

Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå

enkelte spørgsmål.«

11. Kapitel 12-16 affattes således:

»Kapitel 12

Boets administration m.v.

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger

skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de

fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner

disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det

skønnes hensigtsmæssigt.

§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af

konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af

kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal

indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom

skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter

bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks

bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks

bekendtgørelse herom i Statstidende.

§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om

konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108,

stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs,

giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette

efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets

interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til

værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i

enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig

bistand.

Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der

snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.

Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord

tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved

konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere

er sket.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette

dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig

væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for

boet.

Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver

grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal

kurator give politiet meddelelse herom.

§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af

sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab.

Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til

kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må

anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og

forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne

en sådan forsikring.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af

forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang

til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt

udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i

besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i

skyldnerens besiddelse.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt.,

også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5,

nævnte personer.

Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de

fornødne lempelser.

Kapitel 13

Valg af og afsættelse af bostyre

§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling,

hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er

repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.

I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere

kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten

forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter

reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en

kurator.

§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde

taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter

reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af

skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om

skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter

bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere

dokumenter vedrørende boet til skifteretten.

§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede,

stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter

fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der

nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af

udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en

alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere

end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for

samme person, er denne dog valgt.

§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen

indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling

hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en

fordringshaver. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.

§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne

kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.

Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.

Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde

af udvalget.

Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal

kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter

begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.

Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har

pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.

Kapitel 14

Skiftesamlinger

§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder

det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af

kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende.

Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender

underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.

§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor

ikke andet er bestemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst

en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet,

anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb,

er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder

skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til

kurator.

§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset

afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen

dækning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af

fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden

sikkerhed.

§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om

betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden,

udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.

§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om

fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret.

Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af

fordringen.

§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver

fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse

af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af

stemmeberettigede fordringshavere.

Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme

fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.

Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kapitel 15

Kreditorinformation og tilsyn

§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt,

meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks

sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen

skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver

skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg,

jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.

Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter

kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.

§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets

afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.

Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter,

at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de

vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal

indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er

forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige

afvigelser mellem dette og boets status.

Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for

boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende.

Redegørelsen skal indeholde

1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger

dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,

2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder

forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af

skyldnerens virksomhed,

3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes

afsluttet, og

4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalær til

kurator.

Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til

stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet

eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå

dividende.

Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik

på orientering om og drøftelse af boets forhold.

Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om

boets forhold.

§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender

kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten

kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab,

der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets

beholdninger og værdipapirer.

§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet,

eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre,

kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg

og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.

Kapitel 16

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109,

opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til

inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan

optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående

forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning,

indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning

uden fornyet anmeldelse.

§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator,

der straks anerkender modtagelsen.

Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af

den pågældende fordring.

§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer

og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør

anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget

eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med

kursværdien, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren,

der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.

Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de

ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.

§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af

de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde

sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge

til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder

sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på

skifterettens kontor.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til

anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden

betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for

det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.

§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i

§ 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.

Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet,

udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen

ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i

§ 131, stk. 3, angivne måde.

§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators

indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved

skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling

forelå.

Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling

endelig.

§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den

i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.

Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter

regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan

fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom

bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«

12. § 139, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan

modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden

konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var

repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.«

13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter

retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4

uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.

14. § 154, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153

finder anvendelse.«

15. § 155, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under

konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk.

2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.

17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes:

»sagkyndig bistand,».

18. § 238, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse

hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre

vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering

til brug for bortsalg på offentlig auktion.«

19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,».

20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig

medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og

retsvidner«.

21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til:

»efter indstilling fra kurator«.

22. Efter § 242 indsættes som § 242 a:

» § 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over

for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det

tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.

Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til

afgørelse ved de almindelige domstole.«

23. § 249, stk. 1, affattes således:

»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk.

2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, §

177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120,

stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2,

kan ikke indbringes for højere ret.«

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995,

indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«: »kurator,

henholdsvis«.

§ 3

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af

22. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 1090 af 20. december 1995,

indsættes i § 21, stk. 1, efter »skifteretten«: »,

henholdsvis kurator«.

§ 4

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29.

november 1994, som senest ændret ved § 120 i lov nr. 1072 af 20. december

1995, ændres i § 177, stk. 1, »skifteretten« til:

»kurator«.

§ 5

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt., efter »luftfartøjet - »:

»kurator, henholdsvis«.

§ 6

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, indsættes i

§ 13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator,

henholdsvis«.

§ 7

I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts

1995, som senest ændret ved § 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995,

ophæves § 47 d, stk. 4.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995,

som ændret ved § 109 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, affattes § 15,

stk. 1, således:

»Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af

redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden samtidig

med fremsendelsen til fordringshaverne.«

§ 9

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 1079 af 20. december 1995, indsættes i §

39 efter stk. 1:

»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for

behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens §

112.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden,

anvendes de hidtil gældende regler.

§ 11

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig

forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed«

til: »erhvervsmæssige virksomhed«.

2. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for

Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller

et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den

pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere

hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske

henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af

selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«

3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse

eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt

pant, eller«.

4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til

10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.

5. § 81, stk. 1, affattes således:

»§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges

indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere

anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være

blevet i stand til at gøre kravet gældende.«

6. § 96, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til

staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

3) Lov om tobaksafgifter.

4) Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

5) Lov om afgift af konsum-is.

6) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

7) Lov om afgift af spiritus.

8) Lov om afgift af mineralvand m.v.

9) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

10) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

11) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af

elektricitet, naturgas og bygas.

12) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.

13) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir

eller plast m.v.

14) Lov om visse miljøafgifter.

15) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår

råstofafgiften.

16) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-

cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel- cadmium-batterier).

17) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

18) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«

7. § 96, stk. 3, ophæves.

8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller« to steder.

9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller«.

10. § 106 affattes således:

»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse

af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov

herfor.

Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne

til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt

samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.

retsplejelovens kapitel 31.

Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå

enkelte spørgsmål.«

11. Kap. 12-16 affattes således:

»Kapitel 12

Boets administration m.v.

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger

skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de

fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner

disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det

skønnes hensigtsmæssigt.

§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af

konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af

kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal

indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom

skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter

bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks

bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks

bekendtgørelse herom i Statstidende.

§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om

konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108,

stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs,

giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette

efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets

interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til

værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i

enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig

bistand.

Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der

snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.

Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord

tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved

konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere

er sket.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette

dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte,

særligt væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden

skade for boet.

Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver

grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal

kurator give politiet meddelelse herom.

§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af

sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab.

Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til

kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må

anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og

forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne

en sådan forsikring.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af

forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang

til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren samt

udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i

besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i

skyldnerens besiddelse.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt.,

også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5,

nævnte personer.

Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de

fornødne lempelser.

Kapitel 13

Valg af og afsættelse af bostyre

§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling,

hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er

repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.

I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere

kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten

forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter

reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en

kurator.

§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde

taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter

reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af

skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om

skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter

bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere

dokumenter vedrørende boet til skifteretten.

§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede,

stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter

fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der

nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af

udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en

alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere

end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for

samme person, er denne dog valgt.

§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen

indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling

hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en

fordringshaver. Reglerne i § 115 samt § 119, stk. 2, finder anvendelse.

§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne

kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.

Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.

Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde

af udvalget.

Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal

kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter

begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.

Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har

pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.

Kapitel 14

Skiftesamlinger

§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder

det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af

kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende.

Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender

underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.

§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor

ikke andet er bestemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst

en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet,

anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb,

er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder

skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til

kurator.

§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset

afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen

dækning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af

fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden

sikkerhed.

§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om

betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden,

udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.

§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om

fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret.

Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af

fordringen.

§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver

fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse

af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af

stemmeberettigede fordringshavere.

Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme

fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.

Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kapitel 15

Kreditorinformation og tilsyn

§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt,

meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks

sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen

skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver

skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg,

jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.

Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter

kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.

§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets

afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.

Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter,

at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de

vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal

indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er

forløbet siden det senest udarbejdede regnskab samt forklaring på væsentlige

afvigelser mellem dette og boets status.

Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for

boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende.

Redegørelsen skal indeholde

1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger

dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,

2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder

forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af

skyldnerens virksomhed,

3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes

afsluttet, og

4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af a conto salær til

kurator.

Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til

stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet

eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå

dividende.

Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik

på orientering om og drøftelse af boets forhold.

Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om

boets forhold.

§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender

kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten

kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab,

der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets

beholdninger og værdipapirer.

§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet,

eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre,

kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg

og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.

Kapitel 16

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109,

opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til

inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan

optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående

forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning,

indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning

uden fornyet anmeldelse.

§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator,

der straks anerkender modtagelsen.

Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af

den pågældende fordring.

§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer

og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør

anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget

eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med

kursværdien, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren,

der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.

Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de

ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.

§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af

de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde

sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge

til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder

sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på

skifterettens kontor.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til

anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden

betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for

det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.

§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i

§ 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.

Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet,

udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen

ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i

§ 131, stk. 3, angivne måde.

§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators

indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved

skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling

forelå.

Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling

endelig.

§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den

i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.

Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter

regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan

fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom

bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«

12. § 139, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan

modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden

konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var

repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.

13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter

retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4

uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.

14. § 154, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153

finder anvendelse.«

15. § 155, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under

konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk.

2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.

17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes:

»sagkyndig bistand,».

18. § 238, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse

hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre

vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering

til brug for bortsalg på offentlig auktion.«

19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,».

20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig

medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og

retsvidner«.

21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til:

»efter indstilling fra kurator«.

22. Efter § 242 indsættes som ny § 242 a:

» § 242a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over

for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det

tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.

Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til

afgørelse ved de almindelige domstole.«

23. § 249, stk. 1, affattes således:

»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk.

2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, §

177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120,

stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2,

kan ikke indbringes for højere ret.«

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«:

»kurator, henholdsvis«.

§ 3

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af

22. juni 1994, indsættes i § 21, stk. 1, efter

»skifteretten«: »,henholdsvis kurator«.

§ 4

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29.

november 1994, som senest ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, ændres i

§ 177, stk. 1, »skifteretten« til »kurator«.

§ 5

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt. efter »luftfartøjet - »:

»kurator, henholdsvis«.

§ 6

I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, indsættes i §

13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator,

henholdsvis«.

§ 7

I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts

1995, som ændret ved lov nr. 367 af 14. juni 1995 og lov nr. 368 af 14. juni

1995, ophæves § 47 d, stk. 4.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995,

affattes § 15, stk. 1, således:

» § 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt

af redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden

samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.«

§ 9

I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af

14. juni 1995, indsættes i § 39 efter stk. 1:

»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for

behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens §

112.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10

Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden,

anvendes de hidtil gældende regler.

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7, kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig

forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Hovedformålet med dette lovforslag er at rationalisere og smidiggøre

behandlingen af konkursboer, bl.a. således at bostyret bliver mere

handlekraftigt, og således at fordringshaverne får større indseende med og

større indflydelse på bobehandlingen.

Der foreslås regler om hurtigere etablering af et bostyre, som straks fra

konkursdekretets afsigelse har de fulde bobehandlingsbeføjelser. Kurator

foreslås tillagt en mere selvstændig stilling, ved at flere af de mere

forvaltningsmæssige funktioner under bobehandlingen overføres fra

skifteretten til kurator. Skifteretten kommer herefter primært til at fungere

som et tvistløsende organ. For at sikre fordringshavernes retsstilling,

foreslås der regler om mere information til kreditorerne samt øget

kreditorindflydelse på bobehandlingen. Endvidere foreslås skyldnerens

stilling forbedret, idet der åbnes mulighed for, at skifteretten kan beskikke

en advokat for skyldneren, såfremt skyldneren skønnes at have behov herfor.

Ydermere foreslås fristen for anlæggelse af omstødelsessag forlænget til

mindst et år fra konkursdekretets afsigelse.

Denne del af lovforslaget bygger på Justitsministeriets Konkurslovudvalgs

betænkning nr. 1273/1994 om rationalisering og modernisering af

konkursbehandlingen.

Herudover foreslås det at ajourføre konkurslovens § 96, der tillægger

visse leverandørkrav fortrinsret i aftagernes konkursboer.

Endelig foreslås en ændring af konkurslovens § 16 a, således at det

fastslås udtrykkeligt, at skifteretten kan bestemme, at en ejendom ikke kan

tages til brugeligt pant under en anmeldt betalingsstandsning.

2. Gældende regler og praksis

2.1 Konkursbehandlingen

Konkurslovens kapitel 12 - 16 indeholder procesuelle regler om

fremgangsmåden ved behandlingen af et konkursbo.

Efter at konkursdekret er afsagt, antager skifteretten straks en

midlertidig bestyrer af boet. Den pågældende kan ikke uden skifterettens

godkendelse træffe beslutninger, der går ud over den rent midlertidige

bestyrelse af boet. Det er således skifteretten, der i hovedsagen har

ansvaret for bobehandlingen, indtil der er valgt et egentligt bostyre. Blandt

andet træffer skifteretten efter at have rådført sig med den midlertidige

bestyrer bestemmelse om, hvorvidt skyldnerens erhvervsvirksomhed midlertidigt

skal fortsættes, samt om vigtigere foranstaltninger, som ikke bør udsættes.

Skifteretten har pligt til straks at bekendtgøre konkursdekretet i

Statstidende og skal i den forbindelse tillige indkalde til første

skiftesamling. På dette møde kan fordringshaverne vælge en eller flere

kuratorer og eventuelt også et kreditorudvalg. Første skiftesamling skal

afholdes senest tre uger efter bekendtgørelsen. Såfremt der ikke på

skiftesamlingen er det fornødne flertal til, at der kan vælges en kurator,

beskikkes kurator af skifteretten. I praksis er det som regel skifteretten,

der beskikker kurator, idet der i de fleste tilfælde ikke er interesse blandt

kreditorerne for selv at vælge kurator. Skifteretten beskikker som oftest den

midlertidige bestyrer som kurator.

Skifteretten kan ikke bestemme, at der skal udpeges mere end en kurator,

jf. konkurslovens § 113, stk. 2, og Højesterets kendelse i Ugeskrift for

Retsvæsen 1982, side 1090. Skifteretten kan derimod bestemme, at der ikke

skal udpeges en kurator, hvis retten under hensyn til boets beskaffenhed

finder dette ufornødent, jf. konkurslovens § 112.

Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste

kreditorernes valg af kurator eller senere afsætte den pågældende, jf.

konkurslovens § 113, stk. 3.

Når kurator er valgt, udføres den efterfølgende bobehandling af kurator

under tilsyn af skifteretten. Kurator skal blandt andet udarbejde en

statusoversigt og afgive indberetning om de vigtigste årsager til konkursen

m.v. (konkurslovens § 116) samt løbende over for skifteretten aflægge

regnskab for sin forvaltning m.v. af boet (§ 125). Kurator skal endvidere

hvert halve år til skifteretten foretage indberetning om, hvordan

bobehandlingen skrider frem (§ 127). Disse oplysninger bliver ikke fremsendt

til de enkelte fordringshavere, men ligger for en stor dels vedkommende til

eftersyn på skifterettens kontor. Kurator undersøger endvidere, om der

foreligger omstødelige dispositioner, og om der eventuelt skal anlægges

retssag herom. Dette skal i givet fald ske inden 6 måneder efter, at boets

bestyrelse blev i stand til at gøre kravet gældende (konkurslovens § 81).

Skifteretten skal straks fra konkursdekretets afsigelse tage skyldnerens

forretningsbøger og -papirer i sin varetægt og tage de fornødne skridt til

værn mod uberettigede dispositioner over boets ejendom (konkurslovens § 109).

Herudover skal kurator sørge for, at al skyldnerens ejendom inddrages under

boet (konkurslovens § 115, stk. 1). Såfremt skyldneren eller andre nægter at

udlevere det pågældende materiale, kan kurator indhente fogedrettens bistand

til indsættelse i besiddelsen heraf efter retsplejelovens kapitel 55 om

umiddelbare fogedforretninger. Dette kan forhale bobehandlingen.

Skifteretten har mulighed for at beskikke en forretningskyndig medhjælp

for den midlertidige bestyrer eller kurator. Skifteretten fastsætter

vederlaget til den forretningskyndige medhjælp (konkurslovens § 239, stk. 2).

Først når der er udpeget en kurator, indrykker skifteretten i Statstidende

et proklama, dvs. en meddelelse til kreditorerne om, at deres krav skal gøres

gældende inden en vis frist. Kurator tager stilling til de anmeldte

fordringer og afgiver herefter indstilling til skifteretten om, hvorvidt de

pågældende fordringer kan anerkendes. Fordringerne prøves på en skiftesamling

i skifteretten. Ved tvist om fordringens eksistens eller størrelse træffer

skifteretten afgørelse ved dom (konkurslovens § 133, stk. 3). Hvis ingen på

skiftesamlingen gør indsigelse mod kurators indstilling, er denne endeligt

godkendt (konkurslovens § 133, stk. 1).

Herudover skal der afholdes skiftesamling til godkendelse af regnskab for

boet og udkast til udlodning (§ 150, stk. 1).

Skifteretten kan i medfør af konkurslovens § 245 beskikke en advokat for

en part, herunder skyldneren. Beskikkelse kan først finde sted, efter at

konkursdekret er afsagt, og kun i tilfælde, hvor der foreligger en tvist.

Betingelserne er herudover dels, at det skønnes nødvendigt med

advokatbistand, dels at de økonomiske betingelser for fri proces i

retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

Skifteretten skal træffe bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket omfang

kurator og den midlertidige bestyrer skal stille sikkerhed for deres

eventuelle ansvar i forbindelse med deres dispositionsmulighed over

konkursboets aktiver. Sikkerhed skal derimod ikke stilles for et eventuelt

erstatningsansvar for fejl og forsømmelser ved bobehandlingen. Dette ansvar

er dog for advokaters vedkommende dækket af deres sædvanlige pligtige

ansvarsforsikring.

2.2 Leverandørprivilegiet i konkurslovens § 96

Efter en række forbrugsafgiftslove har leverandører pligt til at indbetale

punktafgifter i forbindelse med bl.a. salg til videresalg af visse varer. Det

drejer sig f.eks. om vin, øl, tobak, chokolade m.v. Leverandøren skal betale

punktafgiften til afgiftsmyndighederne, og kan i de nævnte tilfælde kun få

disse beløb godtgjort hos den, der har købt varerne til videresalg. Såfremt

en sådan aftager går konkurs, har de leverandører, som er nævnt i

konkurslovens § 96, krav på at få deres afgiftskrav dækket forud for simple

krav i aftagers konkursbo.

2.3 Konkurslovens § 16 a

Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens kapitel 2.

Formålet med betalingsstandsningsinstituttet er at skabe en

fredningsperiode for skyldneren, inden for hvilken den pågældende kan søge at

afværge en konkurs ved f.eks. at opnå en frivillig gældsordning.

Konkurslovens §§ 16 og 16 a indeholder derfor bestemmelser, som giver

skyldneren beskyttelse mod visse former for individualforfølgning under

betalingsstandsningen. Efter hovedreglen i konkurslovens § 16 kan der således

ikke foretages arrest, udlæg, rådighedsberøvelse og tvangsauktion over

skyldnerens aktiver i denne periode.

Denne hovedregel gælder ikke for pantefordringer, som ikke ville kunne

omstødes i tilfælde af konkurs. Således har panthaver normalt adgang til også

under skyldnerens betalingsstandsning at foretage udlæg, rådighedsberøvelse,

herunder overtagelse til brugeligt pant, samt tvangsauktion over skyldnerens

ejendom på grundlag af panteretten. Skifteretten kan imidlertid i medfør af

konkurslovens § 16 a efter en konkret vurdering bestemme, at der ikke

skal kunne foretages udlæg, rådighedsberøvelse eller tvangsauktion på

grundlag af sådanne uomstødelige pantefordringer. Betingelserne herfor er, at

skyldneren fremsætter begæring om en sådan beslutning, og at tilsynet

samtykker heri, samt at et sådant forbud mod individualforfølgning må anses

for nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål.

Hvorvidt udtrykket »rådighedsberøvelse« i konkurslovens § 16 a,

stk. 1, tillige hjemler skifteretten adgang til at forbyde, at en panthaver

tager skyldnerens ejendom til brugeligt pant, er ikke afklaret i den

juridiske litteratur. Der kan henvises til Mogens Munch, Konkursloven med

kommentarer, 7. udgave, 1993, side 171 ff., og til Jens Anker Andersen,

Tvangsfuldbyrdelse, 2. udgave, 1988, side 55.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1 Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen

3.1.1. Boets overtagelse og bestyrelse

Konkurslovudvalget har i betænkningen fremhævet, at forløbet af den første

periode efter afsigelsen af et konkursdekret er af væsentlig betydning for

udfaldet af den videre bobehandling.

Konkurslovudvalget anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at skifteretten i

den indledende fase af bobehandlingen - efter indstilling fra den

midlertidige bestyrer - i mange tilfælde skal tage stilling til spørgsmål om

f.eks. videreførelse af skyldnerens virksomhed, indtræden i gensidigt

bebyrdende kontrakter og tilbud om køb af visse af boets aktiver eller af den

samlede virksomhed. Skifteretten besidder ikke en særlig forretningsmæssig

indsigt og har derfor som regel ikke reel mulighed for at tage begrundet

stilling til de nævnte spørgsmål.

Konkurslovudvalget har navnlig på denne baggrund foreslået, at

skifteretten straks efter konkursdekretets afsigelse skal udpege en kurator,

som fra starten har de fulde bobehandlingsbeføjelser. Herefter skal det

f.eks. være kurator, som bestemmer, om skyldnerens erhvervsvirksomhed

midlertidigt skal fortsættes. Hvis kurator tillægges en mere selvstændig

stilling, stilles der øgede krav til den pågældendes egnethed. Ved

udpegningen skal skifteretten således tage hensyn til boets omfang og

beskaffenhed og til, om kurator nyder almindelig tillid blandt boets

fordringshavere.

Udvalget har overvejet, om der bør lægges mere vægt på forretningsmæssige

kundskaber hos kurator, end det hidtil har været tilfældet. Udvalget finder,

at det normalt vil være hensigtsmæssigt, at kurator er advokat, idet de

problemer, der skal løses i forbindelse med en bobehandling, kræver et nøje

kendskab til en lang række retsregler og til konfliktbehandling og -løsning.

Kendskab til forretningsmæssige forhold kan imidlertid også være af væsentlig

betydning for bobehandlingen. Udvalget foreslår på denne baggrund, at kurator

på egen hånd for boets regning skal kunne antage sagkyndig bistand. Dette vil

særligt være aktuelt, hvor boet fortsætter driften af skyldnerens

erhvervsvirksomhed udover kortvarige ophørsudsalg.

Udvalget har overvejet, om det bør gøres obligatorisk at antage en revisor

i forbindelse med bobehandlingen, men har ikke fundet, at der generelt er

behov herfor. Udvalget fremhæver dog, at det formentlig vil være

hensigtsmæsssigt at anvende revisorbistand i et videre omfang end hidtil.

Dette gælder navnlig i de tilfælde, hvor der er væsentlige og ikke let

forklarlige afvigelser mellem de senest foreliggende regnskabstal og de

oplysninger, som kurator har om boets aktiver og passiver. Ved vurderingen

af, om der skal antages en revisor, bør det imidlertid særligt overvejes, om

der herved må forventes at fremkomme yderligere midler til fordringshaverne.

Regnskabsmæssig bistand vil være påkrævet, såfremt boet fortsætter driften af

skyldnerens virksomhed, idet der i så fald regelmæssigt skal udarbejdes

regnskab for boets drift.

Udvalget finder også, at der bør nedsættes kreditorudvalg i større omfang,

end det hidtil har været tilfældet, navnlig i større og mere komplicerede

boer, samt når driften af en erhvervsvirksomhed fortsættes. I disse tilfælde

bør kurator handle i nært samarbejde med kreditorudvalget, herunder rådføre

sig med udvalget, særligt vedrørende driften og eventuelt salg af

virksomheden. På denne baggrund foreslår udvalget, at skifteretten selv skal

kunne nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.

Under hensyn til, at det primært er kreditorernes interesser, der skal

varetages ved konkursbehandlingen, finder udvalget, at disse som hidtil skal

have mulighed for at bestemme bostyrets endelige sammensætning. Udvalget

foreslår imidlertid, at skiftesamling til valg af kurator kun skal afholdes,

såfremt det begæres af en fordringshaver, eller hvis skifteretten selv finder

det hensigtsmæssigt. Udvalget anfører, at erfaringen viser, at

fordringshaverne som regel ikke viser interesse for valg af kurator.

Udvalget foreslår det samme for så vidt angår nedsættelse af

kreditorudvalg. Udvalget foreslår dog, at der også gives den enkelte kreditor

adgang til ikke blot i den indledende fase, men på et hvilket som helst

tidspunkt at begære indkaldelse til skiftesamling til valg af kreditorudvalg.

Herved opnås en balance i forholdet mellem den mere selvstændigt arbejdende

kurator og kreditorerne.

Konkurslovudvalget foreslår endvidere, at der gives skifteretten mulighed

for af egen drift at bestemme, at et kuratel, som er valgt af kreditorerne,

skal suppleres med yderligere en kurator. Udvalget anfører, at i de tilfælde,

hvor der på en skiftesamling har været det fornødne flertal for valg af

kurator, er det i praksis ikke helt sjældent forekommet, at kuratorvalget

ikke har været fuldt ud betryggende eller hensigtsmæssigt. Dette har navnlig

været tilfældet, hvor en eller enkelte beløbsmæssigt dominerende kreditor(er)

ved valget har stemt på personer, som vel ikke har været inhabile, og som

ikke har kunnet forkastes af skifteretten, men hvor der dog har været grund

til skepsis med hensyn til de pågældendes fuldstændige upartiskhed og

uafhængighed af vedkommende fordringshaver. Såfremt de dominerende kreditorer

har modsat sig, at der vælges flere kuratorer, har skifteretten ikke efter de

gældende regler hjemmel til at beskikke yderligere kuratorer. Udvalgets

forslag har til formål at give bedre mulighed for at beskytte

mindretalskreditorerne.

Da kurator efter udvalgets forslag straks efter konkursdekretets afsigelse

får rådighed over samtlige boets aktiver, finder udvalget det nødvendigt, at

det sikres, at risikoen for tab for boet, der skyldes kurators dispositioner

over aktiverne, eller som skyldes kurators fejl og forsømmelser, bliver

afdækket forsikringsmæssigt. Udvalget foreslår, at kurator straks efter

udpegningen skal tegne kautionsforsikring mod tab. Udgiften hertil afholdes

som en boudgift. Hvis kurator ikke i forvejen har tegnet en ansvarsforsikring

for fejl og forsømmelser, skal han tillige straks efter udpegningen tegne en

sådan forsikring. Efter de gældende regler i konkursloven er det ikke

obligatorisk for kurator at tegne ansvarsforsikring, men pligt hertil gælder

dog for advokater efter andre regler. Udgiften til tegning af

ansvarsforsikring skal efter forslaget betales af kurator.

Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter og forslag, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningen, side 23 ff., og til lovforslagets § 1, nr.

11.

3.1.2. Advokatbeskikkelse for skyldneren

Konkurslovudvalget finder, at der kan være behov for at forbedre

skyldnerens muligheder for at få beskikket en advokat under en konkurs.

Udvalget anfører blandt andet, at skyldneren har meget begrænsede muligheder

for at reagere over for kurator, hvis denne frygtes at tilsidesætte hensynet

til skyldneren eller i øvrigt at handle til skade for boet. Skyldneren har

ofte hverken økonomisk mulighed for eller menneskelige ressourcer til at

varetage sine interesser. Udvalget foreslår på denne baggrund, at

skifteretten skal kunne beskikke en advokat for en personlig skyldner - dvs.

en fysisk person - når blot denne skønnes at have behov herfor. Beskikkelse

skal således kunne ske, uanset om der foreligger en tvist, og uanset om

skyldneren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces. Beskikkelsen

skal kunne finde sted når som helst under sagens forløb, også før der er

afsagt konkursdekret.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningens side 28 ff. og til lovforslagets § 1, nr.

10.

3.1.3. Bobehandlingen

Udvalgets forslag vedrørende bobehandlingen går navnlig ud på at overføre

en række af de mere forvaltningsmæssigt prægede bobehandlingsopgaver fra

skifteretten til kurator, således at skifteretten primært kommer til at

fungere som et tvistløsende organ.

Udvalget anfører, at der kun sjældent skal tages stilling til tvistigheder

på skiftesamlinger, og at fordringshavernes deltagelse i skiftesamlingerne i

praksis som regel er meget begrænset. Skifteretterne udfører efter den

nugældende ordning et betydeligt og ressourcekrævende arbejde med tilsyn og

almindelig kontrol med bobehandlingen, som der erfaringsmæssigt ikke er noget

særligt behov for. På baggrund heraf, og bl.a. under hensyn til udvalgets

forslag om udvidet mulighed for advokatbeskikkelse for skyldneren og om

udvidelse af kreditorudvalgets beføjelser, finder udvalget, at der ikke bør

være pligt for skifteretten til at afholde retsmøder, som alene går ud på

forvaltning og almindelig kontrol med bobehandlingen. Udvalget foreslår

således, at de gældende regler om obligatorisk afholdelse af skiftesamling

ændres, sådan at afholdelse af skiftesamling alene skal finde sted efter

begæring. Forslaget skal ses i sammenhæng med udvalgets forslag om øget

information til kreditorerne. Skiftesamling - hvorved alene forstås møder i

skifterettens regie - skal efter udvalgets forslag alene afholdes til

afgørelse af judicielle spørgsmål, herunder valg af bostyre, tvister i

forbindelse med fordringsprøvelsen samt salærfastsættelse, og til eventuel

afhøring af skyldneren eller andre.

Udvalget finder bl.a., at prøvelse af fordringer bør overlades til kurator

i alle tilfælde, hvor der ikke er tvist. Udvalget anfører, at det i praksis

er yderst sjældent, at skifterettens gennemgang af kurators indstillinger

giver anledning til ændringer, hvis kurator er en rutineret bobehandler.

Kurator vil som efter de gældende regler skulle underrette anmelderen, hvis

en fordring ikke agtes godkendt. Hvis der opstår tvist, bør det være op til

den, som vil bestride kurators indstilling, at indbringe spørgsmålet for

skifteretten inden en bestemt frist. For at styrke fordringshavernes

muligheder for at bestride et anmeldt krav, foreslår udvalget herefter for

det første, at kurator skal have pligt til at offentliggøre tidspunktet for,

hvornår de anmeldte fordringer vil blive prøvet, og for det andet, at

fordringshavere, der vil bestride en fordring, skal have adgang til at

anlægge sag herom ved skifteretten.

Skifteretten, kurator eller et medlem af kreditorudvalget kan efter de

gældende regler altid kræve, at der afholdes skiftesamling. Udvalget foreslår

ikke ændringer heri. Man har overvejet, om der bør gives den enkelte

fordringshaver adgang til at kræve skiftesamling afholdt udover den

foreslåede adgang til at kræve skiftesamling til valg af kurator eller

kreditorudvalg. Udvalget finder, at der ikke for tiden er noget behov herfor.

Udvalget foreslår ingen ændring i skifterettens adgang til at afsætte

kurator, tilsidesætte de af kurator trufne beslutninger og meddele kurator

pålæg m.v., jf. konkurslovens § 128.

Justitsministeriet kan tiltræde disse overvejelser, og lovforslaget er

udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningens side 31-33 og til lovforslagets § 1, nr.

11.

Justitsministeriet agter endvidere på baggrund af betænkningen at revidere

den såkaldte tilsynsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 174 af 13. april

1978. I den forbindelse vil de berørte organisationer, herunder Advokatrådet,

blive inddraget.

3.1.4. Tvangsfuldbyrdelse

Hvis en skyldner eller andre nægter at udlevere boets aktiver, dokumenter

m.m. til kurator, må denne anmode om fogedrettens bistand efter

retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse. Udvalget anfører i

betænkningen, at det i praksis er væsentligt, at der hurtigt kan gives

bostyret adgang til at sikre boets aktiver og til at sætte sig i besiddelse

af skyldnerens forretningsbøger og -papirer. Udvalget anfører, at der vil

kunne spares tid, hvis den skifteret, som behandler konkursboet, tillægges

kompetence til at afgøre sager om tvangsfuldbyrdelse vedrørende det

pågældende bo. Udvalget nævner bl.a., at det er forekommet, at skyldneren har

brugt den tid, der er gået med fogedrettens behandling af en begæring, til at

bortskaffe boets aktiver eller til at tilintetgøre forretningspapirer eller

andet materiale, som bostyret har brug for til bedømmelse af f.eks.

omstødelsesmulighederne.

Udvalgets forslag går ud på at tillægge skifteretten kompetencen med

hensyn til umiddelbare fogedforretninger, der retter sig mod skyldneren

eller, når denne er en juridisk person, de personer, der efter konkurslovens

§ 105 kan pålægges samme processuelle stilling som skyldneren, dvs.

bestyrelsesmedlemmer og direktører. Udvalget forudsætter, at skifterettens

behandling af begæringen om tvangsfuldbyrdelse sker efter de samme materielle

regler og under de samme retsgarantier, som gælder ved tvangsfuldbyrdelse

gennem fogedretten.

Udvalget har indhentet en udtalelse om det omhandlede spørgsmål fra

Retsplejerådet, som har tilsluttet sig de grundlæggende principper i den

foreslåede ordning under forudsætning af, at de materielle betingelser for

tvangsfuldbyrdelsen ikke ændres.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag og

lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningens side 33-35 og til lovforslagets § 1, nr.

11.

3.1.5. Kreditorinformation m.v.

Udvalget foreslår, at de indberetninger m.v. til skifteretten, som kurator

skal foretage efter de gældende regler, omfattes af en pligt til løbende og

inden for bestemte tidsfrister at holde kreditorerne orienteret om boets

forhold. Formålet hermed er for det første at begrænse skifterettens opgaver

til i det væsentlige at være klageorgan og i øvrigt at afgøre retstvister i

forbindelse med bobehandlingen. Formålet er dernæst at styrke kreditorernes

stilling ved at give dem større indsigt i boets forhold samt at tilskynde dem

til i videre omfang at deltage i bobehandlingen, herunder forsyne kurator med

nyttige oplysninger, f.eks. til brug for omstødelsessager.

Udvalget foreslår endvidere, at det materiale, der sendes til

kreditorerne, tillige skal sendes til skifteretten, således at retten som led

i sit tilsyn kan gøre sig bekendt hermed.

Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter og forslag, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningens side 35-36 og til lovforslagets § 1, nr.

11.

3.1.6. Fristen for at anlægge sag om omstødelse

Konkurslovudvalget anfører i betænkningen blandt andet, at bobehandlingen

i de senere år er blevet mere kompliceret, og at det derfor er blevet

vanskeligere for kurator - der normalt ikke har noget kendskab til

virksomhedens forudgående transaktioner - at få tilvejebragt det nødvendige

grundlag for anlæggelse af en omstødelsessag. Dette skyldes blandt andet, at

undersøgelser af de ofte indviklede finansieringsformer og tilhørende

sikringsakter kræver gennemgang af et omfattende bilagsmateriale, som

sjældent er fuldstændigt. Også indviklede koncernforhold kan nødvendiggøre et

stort og ressourcekrævende forarbejde fra kurators side. Det kan derfor let

forekomme, at bostyret først finder frem til det materiale, som er nødvendigt

for at anlægge omstødelsessag, efter længere tids forløb.

Omstødelsesfristen kan forlænges eller suspenderes efter aftale med den,

som kravet rettes mod, men udvalget anfører, at det i praksis har vist sig

stadigt vanskeligere for kuratorerne at få sådanne aftaler i stand.

Udvalget anfører, at konkurslovens nuværende fristregel ikke sjældent

medfører, at kurator tvinges til enten at anlægge omstødelsessag uden at have

det fornødne grundlag herfor eller at opgive sagsanlæg, enten på grund af

manglende bevis eller fordi der ikke i tide kan tilvejebringes midler til at

dække omkostningerne ved at føre en omstødelsessag.

Udvalget finder på baggrund af de indhøstede erfaringer, at boets

muligheder for at føre omstødelsessag bør forbedres. Det er samtidig

udvalgets opfattelse, at der ikke bør tillægges en muligt begunstiget

fordringshavers interesse i en hurtig afklaring af, om der vil blive anlagt

sag, særlig vægt over for det grundlæggende hensyn til en ligelig fordeling

af boets aktiver mellem alle fordringshavere.

Udvalget foreslår herefter, at fristen for anlæggelse af omstødelsessag

fastsættes til 12 måneder, og at fristen skal løbe fra datoen for

konkursdekretets afsigelse. Med et sådant objektivt begyndelsestidspunkt skal

kurator ikke længere efter de første 6 måneder godtgøre, at sagen ikke kunne

være anlagt på et tidligere tidspunkt. Efter udvalgets opfattelse vil det i

langt de fleste tilfælde være muligt for kurator at overholde en sådan

12-måneders frist.

Fristen på 12 måneder foreslås endvidere suppleret med en mulighed for at

anlægge omstødelsessag inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor bostyret må

antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Denne regel skal

tage sigte på de tilfælde, hvor bostyret først nogen tid efter

konkursdekretets afsigelse får kendskab til de omstændigheder, der kan danne

grundlag for en omstødelsessag, f.eks. hvor den begunstigede har fortiet

væsentlige oplysninger over for boet.

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningens s. 36-39, hvor det bl.a. nævnes, at de

foreslåede fristregler svarer til reglerne i Norge og Sverige. Der henvises

endvidere til lovforslagets § 1, nr. 5.

3.2. Ajourføring af konkurslovens § 96 om fortrinsret for visse

leverandørkrav

Det såkaldte leverandørprivilegium i konkurslovens § 96 har til formål at

beskytte leverandører, som har indbetalt forbrugsafgifter til staten, mod tab

ved deres aftagers insolvens, når leverandøren har solgt de pågældende varer

med henblik på videresalg.

Konkurslovudvalget har bl.a. til opgave at vurdere, om

leverandørprivilegiet eventuelt helt bør ophæves og muligvis erstattes af en

anden ordning.

Konkurslovsudvalget har imidlertid andre presserende opgaver, og der vil

derfor gå endnu nogen tid, inden udvalget kan fremlægge et forslag vedrørende

eventuel afskaffelse af leverandørprivilegiet.

Skatteministeriet har på baggrund af henvendelser fra berørte

brancheorganisationer over for Justitsministeriet anbefalet en ajourføring af

bestemmelsen i konkurslovens § 96, idet det, så længe leverandørprivilegiet

eksisterer, kan forekomme urimeligt, at nogle leverandørers afgiftskrav har

fortrinsret i aftageres konkursboer, mens andres krav af tilsvarende art ikke

har fortrinsret.

Det foreslås på denne baggrund at ajourføre bestemmelsen, således at der

medtages leverandørkrav i henhold til en række nyere afgiftslove. Denne del

af lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Skatteministeriet.

3.3. Ændring af konkurslovens § 16 a

Det er i konkurslovens § 16 bestemt, at skyldnerens ejendom ikke kan tages

til brugeligt pant under en betalingsstandsning.

Dette gælder dog efter bestemmelsen ikke, hvis den pågældende

pantefordring ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs.

For så vidt angår pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes, følger det

af konkurslovens § 16 a, stk. 1, at skifteretten, såfremt det må anses for

nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål og skyldneren med

tilsynets samtykke fremsætter begæring herom, kan bestemme, at der ikke skal

kunne foretages udlæg eller rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på

grundlag af pantefordringen.

Det er som tidligere nævnt uafklaret i den juridiske litteratur, om

bestemmelsen i konkurslovens § 16 a, stk. 1, også hjemler skifteretten adgang

til at forbyde, at en ejendom tages til brugeligt pant. Efter

Justitsministeriets opfattelse bør det fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen,

at skifteretten under de ovenfor nævnte betingelser også kan forbyde, at en

ejendom tages til brugeligt pant under en betalingsstandsning.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 3.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ved lovforslagets § 1, nr. 10, om ændring af konkurslovens § 106 åbnes der

mulighed for at beskikke en advokat for skyldneren i videre omfang end

tidligere. Efter bestemmelsen kan skifteretten i visse tilfælde beslutte, at

udgifterne til beskikkelsen skal afholdes af statskassen. Der henvises til

bemærkningerne til den nævnte bestemmelse. Det skønnes, at den udvidede

beskikkelsesadgang vil medføre lidt større udgifter for statskassen end ved

den gældende bestemmelse om advokatbeskikkelse i konkurslovens § 245.

Skønsmæssigt vil der være behov for advokatbeskikkelse i ca. 1/4 af de

personlige konkursboer, hvilket svarer til ca. 100 sager pr. år. Den samlede

udgift vil med en gennemsnitlig udgift pr. sag på ca. 15.000 kr. således

beløbe sig til ialt ca. 1,5 mio. kr. om året. Da udgiften i mange boer kan

dækkes som boudgift, må statskassens betaling dog antages kun at ville udgøre

mindre end halvdelen af beløbet. Det skønnes således, at statskassen vil få

en årlig merudgift i størrelsesordenen ikke over ca. 0,7 mio. kr. Udgiften

afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende bevillingsmæssige rammer.

I øvrigt skønnes lovforslaget ikke at ville medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.

Forslaget indebærer ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige aspekter.

5. Høring

Betænkning nr. 1273/1994 om rationalisering og modernisering af

konkursbehandlingen har været til høring hos præsidenterne for Østre og

Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten i København,

præsidenterne for retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, politidirektøren i København, Den Danske

Dommerforening, Foreningen af politimestre i Danmark,

Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Politiets og Domstolenes

Tjenestemandsforening, HK (Landsklubben Dommerkontorerne), Nævnet for etnisk

ligestilling, Foreningen af Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, De danske

Landboforeninger, Lønmodtagernes Garantifond, Landbrugsrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Assurandør-Societetet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk

Industri, Realkreditrådet og Finansrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med

de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel og betyder alene, at der i § 3, stk. 1, anvendes

samme terminologi som i § 3, stk. 2.

Der henvises til betænkningens side 41 og 51.

Til nr. 2

Med forslaget til ændring af konkurslovens § 5, stk. 2, præciseres det, at

også behandlingen af en anmeldt betalingsstandsning kan henvises til en anden

skifteret. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt i tilfælde, hvor skyldneren

har anmeldt betalingsstandsning efter at have opgivet sin erhvervsvirksomhed,

og hvor det kan være mest hensigtsmæssigt, at tvister med fordringshaverne

bliver afholdt ved en anden skifteret eller en begæring om fornødent kan

henvises til en anden skifteret af vedkommende retspræsident.

Den foreslåede ændring indebærer også, at begæring om åbning af

tvangsakkord, om gældssanering og om tvangsopløsning af bl.a. aktie- og

anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder vil

kunne henvises.

Der henvises til betænkningens side 41 og 51.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af konkurslovens § 16 a, stk. 1, fastslår, at

skifteretten under en anmeldt betalingsstandsning kan bestemme, at

skyldnerens ejendom ikke skal kunne tages til brugeligt pant, selv om

pantefordringen ikke ville kunne omstødes i tilfælde af konkurs. Det kræves

efter den pågældende bestemmelse, at skyldneren med tilsynets samtykke

fremsætter begæring herom over for skifteretten, og at et forbud mod at tage

skyldnerens ejendom til brugeligt pant må anses for nødvendigt af hensyn til

betalingsstandsningens formål.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 3.3.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel og skyldes, at der ved lov nr. 469 af 30. juni

1993 er indsat et nyt kapitel 54 i retsplejeloven om brugeligt pant.

Der henvises til betænkningens side 41 og 51.

Til nr. 5

Det foreslås, at kurators muligheder for at forfølge omstødelige

dispositioner forbedres, ved at fristen for boets anlæggelse af

omstødelsessag ændres, sådan at den altid er mindst 12 måneder fra dekretets

afsigelse, uanset hvornår kurator har fået grundlag for at anlægge sag.

Ved siden af 12 måneders-fristen gælder efter forslaget en frist til

sagsanlæg på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor boets bestyrelse må antages at

være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Denne bestemmelse får alene

betydning i situationer, hvor boets kendskab til den omstødelige disposition

er opnået senere end 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse. Bestemmelsen

sikrer, at boet kan gøre krav gældende, som kurator først længere tid efter

konkursdekretets afsigelse får grundlag for at rejse, f.eks. fordi den

begunstigede har forholdt kurator oplysninger.

Det vil være den begunstigede, der skal godtgøre, at boet må antages at

være blevet i stand til at gøre sit krav gældende på et tidligere tidspunkt.

Hvis den begunstigede kan bevise, at boet har fået de relevante oplysninger,

bør der ikke stilles store krav for at løfte denne bevisbyrde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.6.

Til nr. 6

Konkurslovens § 96 om fortrinsret for visse leverandørkrav på afgifter

foreslås ajourført, således at bestemmelsen kommer til at omfatte en række

afgifter, der kan ligestilles med de afgifter, der er nævnt i bestemmelsen,

idet de pågældende afgiftsberigtigende leverandører i hovedsagen leverer til

videresalg. Fortrinsretten omfatter som hidtil ikke krav på grundlag af

leverancer af afgiftsberigtigede varer, som leveres direkte til forbrugeren,

f.eks. el, vand og naturgas.

I den foreslåede bestemmelse henvises der af lovtekniske grunde alene til

de pågældende loves titler. De pågældende love har følgende numre:

- Lovbekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1994 om forskellige

forbrugsafgifter.

- Lovbekendtgørelse nr. 723 af 1. august 1994 om afgift af øl, vin og

frugtvin m.m.

- Lovbekendtgørelse nr. 617 af 30. juni 1994 om tobaksafgifter.

- Lovbekendtgørelse nr. 621 af 30. juni 1994 om forbrugsbegrænsende

foranstaltninger.

- Lovbekendtgørelse nr. 672 af 13. juli 1994 om afgift af konsum-is.

- Lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. juni 1994 om afgift af chokolade- og

sukkervarer m.m.

- Lovbekendtgørelse nr. 618 af 30. juni 1994 om afgift af spiritus m.m.

- Lovbekendtgørelse nr. 673 af 13. juli 1994 om afgift af mineralvand m.v.

- Lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994 om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., som ændret senest ved lov nr. 411 af 14. juni

1995, lov nr. 418 af 14. juni 1995 og lov nr. 420 af 14. juni 1995. De nævnte

ændringslove er endnu ikke trådt i kraft. De to sidstnævnte ændringslove

træder i kraft den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27.

oktober 1995.

- Lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 om afgift af stenkul, brunkul

og koks m.v., som ændret senest ved lov nr. 418 af 14. juni 1995, der træder

i kraft den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27. oktober

1995.

- Lovbekendtgørelse nr. 718 af 8. september 1993 om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter, som ændret senest ved lov nr. 417 af 14. juni 1995 og

lov nr. 420 af 14. juni 1995. Ændringslovene træder i kraft den 1. januar

1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27. oktober 1995. Undtagelsen

omfatter elektricitet som nævnt i den pågældende lovs § 2, stk. 1, nr. 8,

samt naturgas og bygas som nævnt i § 1, nr. 2, i lov nr. 420 af 14. juni

1995.

- Lov nr. 421 af 14. juni 1995 om afgift af svovl. Loven træder i kraft

den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27 oktober 1995.

- Lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994 om afgift af visse

detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.

- Lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994 om visse miljøafgifter, som

ændret ved § 44 i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af

bekæmpelsesmidler. Ændringsloven er endnu ikke trådt i kraft.

- Lovbekendtgørelse nr. 674 af 13. juli 1994 om afgift af affald og

råstoffer.

- Lov nr. 414 af 14. juni 1995 om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk

forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).

Loven er endnu ikke trådt i kraft.

- Lov nr. 415 af 14. juni 1995 om afgift af visse klorerede

opløsningsmidler, som træder i kraft den 1. januar 1996.

- Lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler. Loven er

endnu ikke trådt i kraft.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2 og 3.2.

Til nr. 7

Konkurslovens § 96, stk. 3 foreslås ophævet, idet lov om afgift af

parfumer, toiletmidler m.v. er ophævet ved lov nr. 392 af 6. juni 1991.

Til nr. 8-9

Det foreslås, at begrebet »midlertidig bestyrer« udgår som følge

af de foreslåede ændrede regler om valg af bostyre.

Til nr. 10

Tiden må anses at være løbet fra den gældende bestemmelse i konkurslovens

§ 106, stk. 1, hvorefter en skyldner af boet kan tillægges understøttelse.

Reglen skal ses i sammenhæng med konkurslovens § 36, hvorefter

konkursmassen ikke omfatter aktiver, der er undtaget fra udlæg, jf.

retsplejelovens kapitel 47, samt konkurslovens § 33, hvorefter skyldnerens

indtægter ved egen virksomhed under konkursen ikke indgår i konkursmassen, og

endelig retsplejelovens § 509, hvorefter skifteretten har mulighed for at

give skyldneren og dennes husstand kontantbeløb fra boets aktiver, såfremt

konkursdekret afsiges på et tidspunkt, hvor bistandskontoret er lukket i

forbindelse med weekend, helligdage m.v.

Også den nugældende § 106, stk. 2, hvorefter boet kan give skyldneren

adgang til benyttelse af fast ejendom eller løsøre, foreslås ophævet, da

skifteretten efter retsplejelovens § 509 vil kunne overlade skyldneren

løsøre, der er nødvendigt til opretholdelse af et beskedent hjem, og da

kurator endvidere har mulighed for at træffe aftale om, at skyldneren

midlertidigt kan bo i boets ejendom, eventuelt mod vederlag m.v.

På den baggrund foreslås den gældende bestemmelse i konkurslovens § 106

ophævet.

Som ny § 106, stk. 1 , foreslås i stedet indsat en bestemmelse, der

giver skifteretten adgang til at beskikke en advokat for en personlig

skyldner, når denne skønnes at have behov herfor. Bestemmelsen har et videre

anvendelsesområde end den gældende bestemmelse i konkurslovens § 245 om

advokatbeskikkelse for parter m.m., idet der ikke som efter denne regel

stilles krav om, at skyldneren skal opfylde de økonomiske betingelser for fri

proces, men alene, at der skønnes at foreligge et behov for advokatbistand.

Et sådant behov kan f.eks. foreligge, hvis der opstår en tvist med boet om

retten til visse aktiver, når der gøres indskrænkninger i skyldnerens

rettigheder mod dennes protest, eller hvis en adgang til at disponere skal

ophøre med kort varsel, f.eks. ved fraflytning af den faste ejendom. Der må

ved bedømmelsen af, om beskikkelse skal finde sted, som hidtil lægges vægt

på, i hvilket omfang skyldneren må antages selv at kunne fremskaffe og

benytte de oplysninger, der er af betydning for ham.

Beskikkelsen kan begrænses til bestemte opgaver, og den kan endvidere

begrænses i tid. Skifteretten kan tilbagekalde beskikkelsen, når der ikke

længere er behov for advokatbistand.

Efter stk. 2 træffer skifteretten afgørelse om afholdelsen af

udgifterne ved advokatbeskikkelsen. Udgifterne må enten afholdes som en

boudgift efter reglen i konkurslovens § 93, nr. 2, eller, hvis der ikke er

midler hertil i boet, betales af rekvirenten, skyldneren eller statskassen

efter skifterettens nærmere bestemmelse. I tilfælde, hvor der beskikkes en

advokat i forbindelse med konkursbegæringen, og der ikke efterfølgende

afsiges konkursdekret, skal udgifterne til advokat som udgangspunkt afholdes

af konkurs- rekvirenten, medmindre denne i medfør af konkurslovens § 27, stk.

2, er fritaget for at stille sikkerhed.

Der henvises til betænkningens side 52-53 og til de almindelige

bemærkninger, pkt. 2.1 og 3.1.2.

Til nr. 11

Der foreslås en række ændringer i lovens kapitler 12-16.

I det følgende henvises til de enkelte kapitler samt til de enkelte

bestemmelser i de pågældende kapitler.

Til kapitel 12

Kapitlet indeholder - som det hidtidige kapitel 12 - regler om

fremgangsmåden ved boets overtagelse, om etablering af bostyre og om

bostyrets beføjelser.

Til § 107

Der foreslås den ændring i forhold til de gældende regler, at der ikke

længere skal udpeges en »midlertidig bestyrer« ved konkursdekretes

afsigelse, men i stedet en eller flere kuratorer, som straks fra udpegningen

har de fulde bobehandlerbeføjelser. Den gældende bestemmelse i § 111, stk. 1,

om den midlertidige bestyrers beføjelser foreslås som følge heraf ophævet.

Den gældende bestemmelse i § 111, stk. 2, om udarbejdelse af statusoversigt

foreslås overført til det foreslåede nye kapitel 15 om kreditorinformation.

I stedet for, at der antages en midlertidig bestyrer, skal der efter

bestemmelsens stk. 1 straks udpeges en kurator.

Inden kurator udpeges, skal skifteretten rådføre sig med de

tilstedeværende fordringshavere. Ved skifterettens udpegning af kurator skal

der alene lægges vægt på vedkommendes egnethed til at varetage hvervet og den

pågældendes habilitet i den konkrete sag.

Navnlig ved større eller mere komplicerede boer kan det komme på tale at

udpege mere end en kurator. Hvis der udpeges flere kuratorer, vil disse hver

især tegne boet, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2 , der gør det muligt for skifteretten at nedsætte et

kreditorudvalg straks ved indledningen af konkursbehandlingen, er ny. Efter

de gældende regler i § 114 kan et kreditorudvalg først nedsættes, hvis en

tredjedel af de repræsenterede og stemmeberettigede fordringshavere kræver

dette på en skiftesamling til valg af bostyre.

Det vil navnlig være aktuelt at nedsætte kreditorudvalg i forbindelse med

afsigelse af konkursdekret i tilfælde, hvor boet fortsætter driften af en

igangværende virksomhed, eller hvor der skal ske realisation af en betydelig

del af boets aktiver inden et eventuelt valg af bostyre. Skifteretten kan til

enhver tid afsætte medlemmer af det af denne udpegede kreditorudvalg, jf. den

foreslåede § 117, stk. 2.

Der henvises til betænkningens side 42 og 53-54.

Til § 108

I dag er det i praksis således, at den, der af skifteretten antages til

midlertidig bestyrer, normalt også beskikkes eller vælges som kurator. De

foreslåede ændrede regler om bostyret vil næppe ændre væsentligt på dette

forhold, således at det som oftest vil være den kurator, som udpeges af

skifteretten ved konkursdekretets afsigelse, der kommer til at gennemføre

hele bobehandlingen. Af hensyn til kontinuiteten i bobehandlingen vil dette

normalt være det mest hensigtsmæssige.

Det er imidlertid efter forslaget fortsat således, at fordringshaverne i

deres egenskab af interessenter i boet har ret til at vælge bostyret, og

skifteretten har pligt til at indkalde til en skiftesamling med dette formål,

hvis en fordringshaver fremsætter begæring herom, jf. stk. 2. Retten til at

fremsætte begæring om skiftesamling til bostyrevalg tilkommer enhver

fordringshaver, også den der efter det foreliggende ikke vil opnå dækning for

sin fordring i boet. Kurator har en tilsvarende adgang til at kræve

fordringshaverne indkaldt til en skiftesamling. Skifteretten kan også af egen

drift træffe bestemmelse om indkaldelse af skiftesamling til valg af bostyre,

jf. stk. 1. Dette vil navnlig være aktuelt, hvis det på forhånd kan

forventes, at en fordringshaver vil fremsætte begæring herom, eller hvis

skifteretten på grund af boets størrelse eller beskaffenhed finder det

påkrævet.

Der henvises til betænkningens side 42 og 54.

Til § 109

Bestemmelsen fastlægger skifterettens opgaver i forbindelse med afsigelse

af konkursdekret.

Reglen i stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse

i lovens § 108, stk. 1. Den gældende bestemmelse i § 108, stk. 2, om

underretning til fordringshaverne foreslås flyttet til kapitel 15 om

kreditorinformation, jf. den foreslåede § 124.

Stk. 2 og 3 drejer sig om skifterettens pligt til at give underretning om

konkursen til en række offentlige myndigheder og registre i tilfælde, hvor

det i lovgivningen måtte være udtrykkeligt foreskrevet, at sådan meddelelse

skal gives af skifteretten. Det præciseres, at initiativet i de pågældende

tilfælde skal udgå fra kurator, der også er pligtig at forsyne skifteretten

med de oplysninger, der er nødvendige, for at meddelelsen kan afgives. I de

tilfælde, hvor der ikke direkte i lovgivningen stilles krav om, at

underretning om rådighedsfratagelsen skal foretages af skifteretten, påhviler

dette kurator.

Den underretningspligt, som i dag efter anden lovgivning påhviler

skifteretten, foreslås overført til kurator ved ændring af de relevante

lovbestemmelser, jf. herved lovforslagets §§ 2 - 6.

Der henvises til betænkningens side 42 og 55.

Til § 110

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til de nugældende regler i lovens §§

110 og 115 med de ændringer, som følger af, at skifteretten efter forslaget

ikke længere skal godkende dispositioner foretaget på bobehandlingens

indledende stadie. Bestemmelsesretten tilkommer alene den eller de udpegede

kuratorer, og det er derfor også naturligt at tillægge kurator de opgaver,

som hidtil har været varetaget af skifteretten.

Den foreslåde bestemmelses stk. 1, 1. pkt. , erstatter den gældende

bestemmelse i lovens § 115, stk. 1. Der er med den kortere formulering, der

ikke eksemplificerer kurators opgaver, ikke tilsigtet nogen realitetsændring

af kurators kompetence. Der stilles efter bestemmelsen ikke længere krav med

hensyn til anbringelse af boets midler. Det er imidlertid forudsat, at

kurator som hidtil skal anbringe midlerne på forsvarlig måde og søge at opnå

en rimelig forrentning.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. , erstatter de gældende regler i

lovens § 107, stk. 2-3, og § 114, stk. 4, hvorefter skifteretten kan antage

forretningskyndig medhjælp for kurator. Afgørelsen om antagelse af sagkyndig

bistand er som led i den styrkelse af kurators stilling, som forslaget

tilsigter, i det hele overladt til kurator. Der er ingen begrænsning i arten

af de opgaver, hvortil der kan rekvireres sagkyndig bistand, og derfor heller

ikke i, hvilke sagkyndige personer kurator kan antage, idet de pågældende dog

naturligvis skal opfylde habilitetskravet i lovens § 238. Kurator bør påse,

at den sagkyndiges opgaver afgrænses så nøjagtigt som muligt, herunder også i

omkostningsmæssig henseende. Antagelse af forretningskyndig bistand vil

navnlig kunne være påkrævet i de tilfælde, hvor boet fortsætter driften af en

igangværende virksomhed.

Det foreslås, at skifteretten ikke længere skal fastsætte vederlaget til

den sagkyndige. Dette er en ændring i forhold til lovens § 239, stk. 2, men

da det efter lovforslaget alene er kurator, som antager den sagkyndige, er

det naturligt, at den sagkyndiges regning sendes til kurator. Udfører en

antaget sagkyndig opgaver, som må anses for en naturlig del af kurators

arbejde, må skifteretten tage dette i betragtning ved fastsættelsen af

kurators vederlag for boets behandling.

Stk. 2 erstatter den gældende bestemmelse i lovens § 110 om

registrering og vurdering af boets aktiver.

Det foreslås, at den ubetingede pligt til at foretage vurdering af boets

aktiver afskaffes. En sådan vurdering er ikke altid velbegrundet, f.eks.

ikke, hvis det er klart, at et overbehæftet aktiv skal sælges på en

tvangsauktion. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor det er åbenbart, at et

aktiv må udlægges til skyldneren efter reglerne om undtagelse fra

kreditorforfølgning.

Det foreslås endvidere, at skifteretten ikke længere skal udmelde

registrerings- og vurderingsmænd. Disse antages efter forslaget af kurator.

Af samme grunde som anført ovenfor foreslås det, at skifteretten ikke længere

skal fastsætte vederlaget til registrerings- og vurderingsmænd.

Forslagets stk. 3 og 4 svarer til de gældende regler i lovens §

115, stk. 2 og 3, idet der dog i forslagets stk. 3 er tilføjet en pligt for

kurator til på forhånd at underrette kreditorudvalget om påtænkte, særligt

væsentlige dispositioner. Pligten svarer til den meddelelsespligt, som det

beskikkede tilsyn under en betalingsstandsning er pålagt i forhold til et

eventuelt kreditorudvalg, jf. lovens § 15, stk. 4. Den skærpede

underretningspligt ændrer ikke ved det forhold, at kurator er legitimeret til

egenhændigt at træffe afgørelse om boets forhold.

Bestemmelsen tillægger ikke skifteretten nogen almindelig beføjelse til at

godkende kurators dispositioner, men hvis kurator handler til skade for boet

eller krænker nogens rettigheder, kan skifteretten som hidtil gribe ind, jf.

herved den foreslåede § 127, som svarer til den gældende § 128.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til

betænkningens side 42-43 og 55-57.

Til § 111

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kurator som udgangspunkt skal være

dækket af såvel en ansvars- som en kautionsforsikring, erstatter den

nugældende § 118, hvorefter der alene stilles krav om sikkerhed

(»kaution«) for tab som følge af bobestyrerens uretmæssige

dispositioner over boets aktiver.

Bestemmelsens stk. 1 præciserer kravet om, at der skal tegnes en

kautionsforsikring eller stilles anden tilsvarende sikkerhed. Det er

skifteretten, der afgør sikkerhedens størrelse efter en konkret vurdering af

boets aktiver. Skifteretten kan i denne forbindelse også fastsætte

kautionsforsikringen til 0, således at kurator foreløbigt fritages for at

stille sikkerhed for boets eventuelle tab.

Det bestemmes udtrykkeligt, at udgiften til kautionsforsikring afholdes

som boudgift. Dette svarer til gældende praksis.

I stk. 2 foreslås som noget nyt, at kurator tillige skal være

dækket af en ansvarsforsikring. En sådan generel pligt til at tegne

ansvarsforsikring gælder allerede for advokater efter de særlige regler herom

i vedtægten for Det danske Advokatsamfund. Ved forslaget gøres det imidlertid

til en udtrykkelig pligt for alle kuratorer. Har kurator i forvejen en

almindelig ansvarsforsikring, der dækker vedkommendes ansvar som bobestyrer,

skal der ikke tegnes en individuel forsikring for det enkelte bo.

Ansvarsforsikringens størrelse skal være tilstrækkelig til at kunne dække

kurators eventuelle ansvar. Der kan efter omstændighederne være behov for at

drøfte størrelsen ved valg af bostyre. Det påhviler imidlertid ikke

skifteretten at gennemgå forsikringsbetingelserne.

Udgiften til ansvarsforsikring er boet uvedkommende, og også dette svarer

til gældende praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til

betækningens side 43 og 57.

Til § 112

Ind- og udsættelsesforretninger er efter de gældende regler i

retsplejeloven henlagt til fogedretten.

Det foreslås som noget nyt, at skifteretten skal kunne forestå sådanne

forretninger.

Skifterettens kompetence er afgrænset således, at den alene omfatter ind-

og udsættelsesforretninger, der retter sig mod skyldneren eller, når

skyldneren er en juridisk person, de personer, der efter konkurslovens § 105

kan tillægges samme processuelle stilling som en personlig skyldner, dvs.

medlemmer af bestyrelse eller direktion, likvidator i et aktie- eller

anpartsselskab, revisorer eller personer, der tidligere har beklædt et af de

nævnte hverv. Kompetencen omfatter endvidere forretninger, der retter sig mod

afsatte eller fratrådte kuratorer eller medlemmer af kreditorudvalget.

De retsgarantier, som efter retsplejeloven gælder for fuldbyrdelsesskridt

foretaget af fogedretten, skal anvendes tilsvarende, jf. det foreslåede stk.

3, hvorefter de processuelle regler, som gælder for fogedforretninger, også

gælder for de ind- og udsættelsesforretninger, der foretages af skifteretten.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 46 finder efter bestemmelsen anvendelse

»med de fornødne lempelser«. Der sigtes herved navnlig til, at

betingelserne for at undlade at give skyldneren underretning om ind- eller

udsættelsesforretningens foretagelse og for at undlade at tilsige den

pågældende til forretningen i praksis hyppigere vil være opfyldt i

konkursboer end i andre fuldbyrdelsessager.

Det forudsættes, at skifteretten, når den faktiske gennemførelse af

tvangsfuldbyrdelsen skal ske i umiddelbar fortsættelse af dekretets

afsigelse, vil kunne gennemføre dette også i en anden retskreds.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.4, og til

betænkningens side 43 og 57-58.

Til kapitel 13

Bestemmelserne i forslagets §§ 113-117 erstatter de gældende bestemmelser

i lovens §§ 113 og 114. Forslaget indeholder endvidere udførlige regler om

valg af kurator og kreditorudvalg.

Til § 113

Bestemmelsens stk. 1-3 svarer sammen med forslaget til § 114 til de

gældende bestemmelser i lovens § 113, stk. 1-3.

Stk. 4 er ny. Efter gældende ret kan bestemmelse om, at boet skal

behandles af flere kuratorer, alene træffes af skiftesamlingen.

Stemmeforholdene i et bo kan således forhindre, at et bo behandles af mere

end en kurator, selv om der er et reelt behov herfor.

Det foreslås, at spørgsmålet om kuratorernes antal ikke afgøres efter

afstemningsreglerne alene. Efter forslaget gøres det muligt for skifteretten

at bestemme, at der skal udpeges yderligere en kurator. Skifterettens

afgørelse herom vil f.eks. kunne være begrundet i stærkt afvigende interesser

hos forskellige grupper af fordringshavere. Bestemmelsen bør derimod ikke

anvendes i situationer, hvor skifteretten finder den valgte kurator inhabil

eller uegnet til hvervet, idet den rigtige fremgangsmåde her er, at

skifteretten forkaster valget af kurator efter § 113, stk. 3, og at der

derefter foretages nyt kuratorvalg. Opstår der senere under bobehandlingen

habilitetsproblemer, kan dette eventuelt løses ved at udpege en medkurator

til at behandle den pågældende sag. Boets størrelse eller særligt

komplicerede karakter kan også tillægges betydning ved skifterettens

afgørelse om at beskikke yderligere en kurator. De fordringshavere, der er

repræsenteret, skal have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet og i

givet fald også om personspørgsmålet, men afgørelsen træffes af skifteretten.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til

betænkningens side 43 og 58-59.

Til § 114

Bestemmelsens stk. 1 om afsættelse af kurator svarer til den

nugældende regel i lovens § 113, stk. 3, med de ændringer, der er nødvendige

på grund af de foreslåede nye regler for valg af bostyre.

Skifteretten har ikke beføjelser til efter at have afsat en valgt kurator

selv at udpege ny kurator. I sådanne situationer må fordringshaverne foretage

nyt valg. Er den afsatte kurator derimod udpeget af skifteretten, kan

skifteretten også udpege en ny kurator, men fordringshaverne har i samme

omfang som efter den foreslåede § 108 adgang til at kræve skiftesamling

afholdt til valg af ny kurator.

Skifterettens adgang til at afsætte kurator gælder som hidtil på alle

stadier af boets behandling. Det er endvidere fortsat kun skifteretten, der

har beføjelse til at afsætte kurator.

Stk. 2 udvider reglerne i stk. 1 til også at omfatte de tilfælde,

hvor kurator selv ønsker at fratræde, eller hvor kurator afgår ved døden

under boets behandling. Man har i disse tilfælde hidtil anvendt den samme

fremgangsmåde ud fra en analogi fra reglerne om nyvalg.

Stk. 3 , der er ny i forhold til betænkningens lovudkast, pålægger

en afsat eller fratrådt kurator at aflevere de dokumenter vedrørende boet,

som den pågældende er kommet i besiddelse af i egenskab af kurator.

Justitsministeriet finder, at det i forbindelse med de foreslåede

tvangsfuldbyrdelsesregler er hensigtsmæssigt, at der skabes den fornødne

hjemmel til, at skifteretten kan sætte sig i besiddelse af dokumenterne, om

nødvendigt ved en indsættelsesforretning.

Der henvises til betænkningens side 43 og 59.

Til §§ 115 og 116

Bestemmelserne i forslagets §§ 115 og 116 om nedsættelse af kreditorudvalg

svarer i det væsentlige til den gældende bestemmelse i lovens § 114, stk. 1

og 2. Den foreslåede § 115, stk. 1, gælder kun for skiftesamlinger efter §

108, men bestemmelsen suppleres af § 116, der giver skifteretten mulighed for

til enhver tid at indkalde til en skiftesamling om nedsættelse af

kreditorudvalg. Den foreslåede § 116 indebærer endvidere en styrkelse af

fordringshavernes og kurators mulighed for at få nedsat kreditorudvalg, idet

skifteretten på begæring af disse har pligt til at afholde skiftesamling

herom. Ved skiftesamlinger i henhold til den foreslåede § 116 finder

stemmereglen i den foreslåede § 119, stk. 2, anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til

betænkningens side 44 og 59-60.

Til § 117

Bestemmelsens stk. 1 er en udbygning af den nugældende § 114, stk.

3. Det anføres nu udtrykkeligt i bestemmelsen, at der også er adgang til at

afsætte enkelte medlemmer af kreditorudvalget. Det vil således ikke længere

være nødvendigt at foretage et formelt genvalg af de øvrige medlemmer.

Efter stk. 2 tillægges skifteretten kompetence til at afsætte et

eller flere medlemmer af et kreditorudvalg, som skifteretten har nedsat i

henhold til den foreslåede § 107, stk. 2. En sådan beslutning må i praksis

formodes hovedsagelig at komme på tale ved inhabilitet, jf. lovens § 238, men

også andre forhold såsom manglende egnethed eller illoyal adfærd vil kunne

begrunde en afsættelse.

Skifteretten har ikke mulighed for af egen drift at udpege et eller flere

nye medlemmer af kreditorudvalget til erstatning for den eller de afsatte,

idet kreditorudvalg på dette tidspunkt af bobehandlingen kun kan nedsættes

ved skiftesamlingens beslutning.

Ønsker et medlem af kreditorudvalget at fratræde, har den pågældende til

enhver tid adgang hertil efter det foreslåede stk. 3 . Det vil ofte

være naturligt, at hele kreditorudvalget fratræder, når de indledende stadier

af bobehandlingen er overstået og boet har fået afhændet sine aktiver og

afviklet de forretningsmæssige forpligtelser.

For at give fordringshaverne mulighed for at fremsætte begæring om et

eventuelt nyvalg, fastsætter stk. 4 en pligt for kurator til at

underrette om eventuelle ændringer som følge af skifterettens afsættelse af

et medlem eller et medlems frivillige fratræden.

Stk. 5 , der er ny i forhold til betænkningens lovudkast, skaber

hjemmel til at kræve boets dokumenter udleveret af afsatte eller fratrådte

medlemmer af kreditorudvalget. Der henvises til bemærkningerne til den

foreslåede § 114, stk. 3. Nægter et afsat medlem at udlevere boets

dokumenter, vil kurator kunne anmode skifteretten om bistand til at blive

indsat i besiddelsen af dokumenterne, jf. den foreslåede § 112.

Der henvises til betænkningens side 44 og 60.

Til kapitel 14

Det foreslåede kapitel 14 (§§ 118-123) svarer til kapitel 14 (§§ 119-124)

i den gældende konkurslov.

Begrebet skiftesamling anvendes i forslaget alene om møder, der afholdes i

skifterettens regie, mens møder, der afholdes på kurators kontor, f.eks. til

fordringers prøvelse, ikke kaldes skiftesamlinger.

Der henvises til betænkningens side 44-45 og 60.

Til kapitel 15

I det foreslåede kapitel 15 fastsættes regler om kreditorinformation med

henblik på at øge fordringshavernes indseende med bobehandlingen.

Fordringshaverne vil med de foreslåede regler få bedre mulighed for at

varetage deres interesser og få større incitament til at fremkomme med

oplysninger, der kan være af betydning for boets behandling.

Til § 124

Bestemmelsen svarer til dels til de gældende bestemmelser i lovens § 108,

stk. 2, om den midlertidige bestyrers meddelelsespligt og § 129, stk. 2, om

meddelelse til fordringshaverne om indrykning af proklama.

Proklama skal på grund af de foreslåede ændringer af reglerne om valg af

bostyre efter forslaget indrykkes i Statstidende allerede straks efter

konkursdekretets afsigelse.

Der henvises til betænkningens side 45 og 61.

Til § 125

Bestemmelsen fastsætter omfanget af og tidsfristerne for kurators

pligtmæssige information til fordringshaverne.

Den fastsatte orientering til fordringshaverne beskriver alene de

minimumskrav, der stilles til kurators meddelelser. Tilsiger boets karakter

eller bobehandlingen yderligere orientering af fordringshaverne, bør kurator

snarest sørge herfor. Det kan ske ved en skriftlig meddelelse eller på et

møde, jf. stk. 5. Er der f.eks. ikke tilstrækkelige midler i boet til

anlæggelse af en omstødelsessag, bør kurator underrette fordringshaverne

herom på et så tidligt tidspunkt, at de kan varetage deres interesser ved

enten at stille sikkerhed for sagsomkostningerne eller ved at anlægge sagen

på egen hånd.

Efter stk. 1 skal kurator som hidtil udfærdige en oversigt over

boets aktiver og passiver, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 111, stk.

2. Oversigten skal danne grundlag for bedømmelsen af, hvilke konkursklasser

der kan forvente dækning helt eller delvis, og for skifterettens eventuelle

afgørelse af spørgsmål om stemmeret.

Oversigten bør omfatte samtlige boets aktiver, de kendte passiver opdelt

efter konkursordenen samt oplysning om de forventede omkostninger ved boets

behandling. Hvis der på skiftesamlingen til valg af bostyre vælges en anden

kurator end den, der blev udpeget af skifteretten, skal den afgående kurator

aflægge sædvanligt regnskab for sin forvaltning af boet i den periode, der er

forløbet.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer i det væsentlige til den nugældende §

116, stk. 1 og 2. Den udvidede statusoversigt og redegørelse skal udsendes

snarest efter, at kurator har fået det fornødne overblik over boets stilling,

dog inden 4 måneder efter dekretet. Det er vigtigt af hensyn til

fordringshavernes dispositionsmuligheder, herunder muligheden for at opnå

momsrefusion og skattefradrag, at kurator hurtigst muligt udsender en

fyldestgørende information om boet. På den anden side er det nødvendigt, at

der gives kurator tilstrækkelig tid til at få fremskaffet de relevante

oplysninger om boets stilling, således at statusoversigten kan give et

dækkende billede af boets økonomiske forhold. Statustallene bør sammenholdes

med regnskabsoplysninger fra tidligere år, således at kreditorerne kan få

indsigt i, om konkursen skyldes forklarlige driftsmæssige tab, eller om der

er forhold, der skal undersøges nærmere, herunder med henblik på eventuelt at

gøre ansvar gældende for den tidligere ledelse. Der bør endvidere snarest

muligt gives oplysning om dispositioner, der eventuelt kan være omstødelige,

således at fordringshaverne får mulighed for at bidrage med oplysninger, som

kan have betydning for sagen. Fordringshaverne bør også opfordres til at

fremkomme med oplysninger om andre muligt omstødelige forhold.

Alle fordringshavere skal orienteres, uanset om deres krav kan forventes

at blive fyldestgjort eller ej. Statusoversigten og redegørelsen skal i

lighed med statusoversigten og indberetningen efter den gældende lovs § 116

også sendes til skattemyndighederne, og de skal derfor være så

fyldestgørende, at de kan danne grundlag for skattemyndighedernes vurdering

af, om boet er skattepligtigt efter konkursskattelovens regler.

Reglen i stk. 3 udvider underretningspligten i forhold til de

gældende regler. For at styrke kreditorernes indseende med boets behandling,

pålægges kurator at informere de berørte fordringshavere hvert halve år om

boets økonomi og bobehandlingens stade, herunder om udgifter og indtægter af

særlig betydning, f.eks. afholdte større udgifter til ekstern bistand samt,

så snart dette er muligt, om den forventede dividende. Såfremt boet

fortsætter driften af en virksomhed, bør dette oplyses, og der må redegøres

for resultatet af driften. Der bør endvidere fremsendes et egentligt

driftsregnskab, såfremt det skønnes at have betydning for fordringshavernes

mulighed for at bedømme oplysningerne om driftsresultatet. Debitering af a

conto salær til kurator skal fortsat godkendes af skifteretten, og

fordringshaverne skal underrettes om kurators eventuelle begæring herom.

Den løbende halvårlige orientering skal kun udsendes til de

fordringshavere, der har udsigt til hel eller delvis fyldestgørelse. De

fordringshavere, som ikke kan forvente fyldestgørelse, bør snarest orienteres

herom, samt om, at de ikke kan påregne fremover at modtage yderligere

information om boets forhold. Fordringshavere, der forventes fyldestgjort,

bør orienteres indtil de er fyldestgjort for alle andre krav end eventuelle

efterstillede renter. Bliver der senere under bobehandlingen udsigt til hel

eller delvis fyldestgørelse også af krav på efterstillede renter, bør de

berørte fordringshavere dog underrettes om dette af hensyn til deres

opgørelse og anmeldelse af eventuelle rentekrav. Ændres den forventede

dividende, således at en konkursklasse der ikke længere har udsigt til

dækning, skal dette fremgå af redegørelsen, og det skal fremgå, at

fordringshavere, der hører til denne konkursklasse, ikke fremover vil få

tilsendt information om boets forhold.

Det forudsættes, at enhver fordringshaver dog efter anmodning kan få

tilsendt såvel de halvårlige meddelelser som det endelige regnskab eller

uddrag heraf.

Bestemmelsens stk. 4 pålægger kurator ved aflæggelsen af regnskab

at udsende underretning om resultatet af bobehandlingen til samtlige

fordringshavere. I praksis er der i mange boer så få midler, at det er helt

åbenbart, at ikke alle kreditorer vil få del i udlodningen, og derfor

foreslås det, at alene de fordringshavere, der forventes at få del i

dividenden, skal have tilsendt kopi af det endelige boregnskab eller uddrag

heraf. Det endelige regnskab skal endvidere som hidtil sendes til

skifteretten i sin helhed, jf. lovens § 148.

Bestemmelsen i stk. 5 , der er ny, lovfæster kurators adgang til at

indkalde fordringshaverne til en drøftelse af eller orientering om boets

forhold. Berører et spørgsmål kun enkelte fordringshavere, kan mødet afholdes

med disse alene.

Skal der træffes bindende beslutninger af en fordringshaverforsamling, kan

dette som hidtil kun ske på en skiftesamling i skifterettens regie, da det

alene er skifteretten, som kan afgøre eventuelle tvister vedrørende

stemmeretten.

Bestemmelsen i stk. 6 svarer sammen med den foreslåede § 126, stk.

1, til den gældende § 125, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.5, og til

betænkningens side 45-46 og 61-63.

Til § 126

I den gældende konkurslovs §§ 111, 116, 125 og 127 er der fastsat regler

om den pligt, der påhviler kurator og midlertidig bobestyrer til at udarbejde

redegørelser og afgive indberetninger til skifteretten.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 opretholder en pligt for kurator

til at give skifteretten mindst samme orientering, som kurator giver

kreditorerne. Baggrunden herfor er, at skifteretten fortsat skal føre tilsyn

med konkursboerne. Senest samtidig med, at den lovpligtige information efter

de foreslåede §§ 124 og 125 tilsendes fordringshaverne, skal det samme

materiale tilsendes skifteretten.

Efter den gældende bestemmelse i konkurslovens § 126, stk. 1, skal

skifteretten i fornødent omfang revidere de af kurator udarbejdede

regnskaber. Det foreslåede stk. 2 erstatter denne bestemmelse. Da en

pligt til at »revidere« efter årsregnskabslovens regler indebærer,

at der skal udføres forskellige nærmere bestemte funktioner, som falder uden

for skifterettens kontrolopgaver, foreslås dette erstattet med ordet

»gennemgå«, som er mere dækkende for skifterettens kontrolfunktion.

Skifterettens gennemgang af det afsluttende boregnskab har til formål at

kontrollere, om kurator har behandlet boet forsvarligt, og dette regnskab

skal sammen med kurators salærredegørelse danne grundlag for

salærfastsættelsen. Der foretages endvidere en kontrol af de beregnede

retsafgiftsbeløb. Da retsafgiften i mange boer ligger over eller under de i

retsafgiftsloven fastsatte minimums- og maksimumsafgifter, er denne kontrol

ofte af underordnet betydning. En egentlig kassebilagsrevision vil i de

fleste boer være unødvendig, da den i praksis kun sjældent giver anledning

til bemærkninger og yderst sjældent til bemærkninger af betydende karakter.

En gennemgang af regnskabet sammenholdt med det tidligere fremsendte

materiale og eventuelle tidligere regnskaber vil derimod kunne give et bedre

grundlag for at vurdere bobehandlingen og de momenter, der indgår i

salærfastsættelsen. Det bør ved gennemgangen af regnskabet særligt påses, at

der ikke er handlet til skade for boets kreditorer, f.eks. ved at

pantekreditorer har fået fyldestgørelse for mere end pantets værdi, eller at

udgifter, der skulle være afholdt af panthaverne, jf. lovens § 87, er afholdt

af boets masse. Dette vil ofte kræve hel eller delvis gennemgang af de bilag,

der ligger til grund for regnskabet. Det forudsættes derfor, at

regnskabsbilagene sammen med udskrift af boets konto hos kurator og udskrift

af bankkonti vedlægges regnskabet ved fremsendelsen til skifteretten. Der

skal endvidere vedlægges regnskab for de enkelte aktiver og eventuelle

driftsregnskaber, når den pågældende aktivitet kun medtages med nettoværdien

i regnskabet.

Den gældende bestemmelse i lovens § 126, stk. 2, om revisorgennemgang af

regnskabet foreslås ophævet. Kurator kan efter lovforslaget antage sagkyndig

bistand under boets behandling, herunder revisorbistand. I et bo af betydelig

størrelse eller af indviklet beskaffenhed vil det afsluttende regnskab i

praksis oftest være udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret

revisor, og det forekommer derfor ufornødent at antage en revisor til at

gennemgå det udarbejdede regnskab.

Stk. 3 svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 125, stk. 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.5, og til

betænkningens side 46 og 63-64.

Til § 127

Bestemmelsen svarer til den gældende § 128.

Det forudsættes, at reglen, der i praksis kun sjældent har været bragt i

anvendelse, fortolkes snævert i lyset af den mere selvstændige stilling for

kurator, som lovforslaget i øvrigt medfører. Efter Justitsministeriets

opfattelse skal skifteretten således ikke udøve et generelt overskøn over

bostyrets afgørelser. At skifteretten selv ville have truffet en anden

beslutning, hvis retten skulle have taget stilling til et spørgsmål, er ikke

afgørende, og det vil normalt heller ikke være tilstrækkelig anledning til at

gribe ind, at retten finder afgørelsen mindre hensigtsmæssig.

Bostyret skal som udgangspunkt kunne træffe afgørelse vedrørende boets

anliggender og udøve de forvaltnings- og forretningsmæssige skøn, som er

tillagt det. Det er således kun klart urimelige beslutninger, der vil kunne

tilsidesættes af skifteretten. Skifterettens adgang til at gribe ind skal ses

som en sikkerhedsventil, der skal forhindre grove fejl og magtmisbrug fra

bostyrets side.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 46.

Til kapitel 16

Bestemmelserne i det foreslåede kapitel 16 (§§ 128-134) om prøvelse af

fordringer og andre krav svarer stort set til de gældende regler i lovens §§

129-134 med de ændringer, der følger af, at skifteretten efter forslaget ikke

deltager i det almindelige arbejde med prøvelse af fordringer og andre krav.

Dette arbejde foreslås henlagt til kurator.

Til § 128

Den foreslåede bestemmelse indeholder i 1. pkt. den ændring i forhold til

de gældende regler, at opfordringen til at anmelde krav mod skyldneren

(proklama) nu skal indrykkes i Statstidende samtidig med bekendtgørelsen om

konkursen. Efter den gældende ordning foretages denne opfordring samtidig med

bekendtgørelsen om valg af kurator, dvs. først ca. 3 uger efter konkursens

indtræden. Grunden til denne ændring er, at afholdelse af skiftesamling til

valg af bostyre efter forslaget ikke længere er obligatorisk.

2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 129, stk. 1, nr. 1,

3. pkt. I de tilfælde, hvor et beskikket tilsyn eller en tidligere likvidator

udpeges som kurator, bør der normalt ikke kræves fornyet anmeldelse, idet det

må formodes, at kurator i sin tidligere egenskab allerede har noteret

anmeldelserne og anerkendt modtagelsen af disse. Har kurator derimod ikke

tidligere beskæftiget sig med boet, bør der som udgangspunkt altid ske

fornyet anmeldelse, således at kurator ikke ifalder ansvar over for

eventuelle glemte fordringshavere. Da en del fordringshavere forventer, at

deres anmeldelser under f.eks. en tidligere anmeldt betalingsstandsning

automatisk registreres af kurator, bør der gøres særskilt opmærksom på

retsstilingen i kurators meddelelse om konkursen.

Der henvises til betænkningens side 46 og 65.

Til § 129

Kurators pligt efter den gældende § 130, stk. 1, til at indføre anmeldte

fordringer og andre krav i en »gældbog« foreslås afskaffet, således

at fordringer og andre krav i stedet blot skal »registreres« af

kurator. Registrering i et EDB-anlæg vil opfylde dette krav. Den foreslåede

bestemmelse indeholder endvidere den nyhed, at kurator ubetinget skal

anerkende modtagelsen af en anmeldelse. Dette er dog allerede en almindeligt

fuldt praksis. Det bør altid fremgå af anerkendelsen, under hvilket

fordringsnummer anmeldelsen er registreret.

Bestemmelsen i lovens § 130, stk. 2, der fastlægger, hvordan bostyret skal

bekræfte en anmeldelse, der er fremsendt i to eksemplarer foreslås ophævet.

Det vil dermed være op til kurator at afgøre, om modtagelsen af en

anmeldelse, der er fremsendt i to eksemplarer, skal bekræftes på genparten af

anmeldelsen eller på anden hensigtsmæssig måde.

Stk. 2 svarer til den gældende § 130, stk. 3. Bestemmelsen

omfatter som hidtil både den konkursbegæring, som skifteretten har taget til

følge, og andre verserende konkursbegæringer. Konkursbegæringer, som er

tilbagekaldt inden konkursen, anses derimod ikke som en fordringsanmeldelse.

Der henvises til betænkningens side 47 og 65-66.

Til § 130

Stk. 1 svarer til den gældende § 131, stk. 1.

Bestemmelsens stk. 2 indeholder en pligt for kurator til, inden han

tager stilling til de anmeldte krav, så vidt muligt at forelægge disse for

skyldneren. Kurator kan have stor hjælp heraf, fordi skyldneren ofte er i

besiddelse af relevante oplysninger, som ikke fremgår af virksomhedens

bogholderi. Skyldneren har endvidere en interesse i, at en fordring ikke

anerkendes med et for højt beløb, idet han efter boets slutning fortsat

hæfter for de udækkede krav. Skyldnerens gennemgang af de anmeldte krav

medfører ikke nogen ændring med hensyn til den forældelsesfrist, som gælder

for kravene.

Stk. 3 svarer til den gældende § 132, stk. 2.

Der henvises til betænkningens side 47 og 66.

Til § 131

Efter stk. 1 og forslaget i øvrigt er det kurator, der har pligt

til at tage initiativ til samt gennemføre de møder, der skal afholdes til

prøvelse af fordringer og andre krav. Fristbestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,

svarer til den gældende regel i lovens § 129, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2 og 3 svarer til de gældende bestemmelser i lovens § 131,

stk. 2 og 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3, og til

betænkningens side 47 og 66.

Til § 132

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 133, stk. 1 og

2.

Der henvises til betænkningens side 47 og 66.

Til § 133

Bestemmelsen i stk. 1 erstatter den gældende § 133, stk. 3. Den

gældende bestemmelse udtaler sig ikke om, hvem det påhviler at tage initiativ

til indbringelse af en tvist for skifteretten i tilfælde, hvor tvisten ikke

består mellem boet og anmelderen, men hvor en indsigelse mod en anmeldt

fordring fremsættes af en anden fordringshaver i boet. Konkurslovudvalget

anfører i betænkningen s. 66, at bestemmelsen i henseende til procesmåden

ikke praktiseres helt ensartet ved skifteretterne. Ved nogle skifteretter

træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag efter en eventuel

bevisførelse, medens der ved andre skifteretter foranstaltes en egentlig

skriftveksling på samme måde som det kendes fra civile retssager. Da

skifterettens fastsættelse af frister for indlevering af processkrifter

hidtil har været ulovhjemlet, har det givet anledning til tvivl, om en

overskridelse af en sådan frist kan tillægges nogen virkning.

Bestemmelsen præciserer, at initiativet til at indbringe en tvist for

skifteretten påhviler den, der ikke vil acceptere kurators indstilling. Det

angives endvidere, at indbringelsen sker ved, at der anlægges sag ved

skifteretten, således at den pågældende skal indlevere en stævning, jf.

retsplejelovens § 348, stk. 1. Fristen for sagsanlæg foreslås fastsat til 3

måneder. Anlægges sag ikke rettidigt, dvs. er stævningen ikke skifteretten i

hænde inden fristens udløb, følger det af bestemmelsens stk. 2 , at

kurators indstilling er endelig.

Der henvises til betænkningens side 47-48 og 67.

Til § 134

Bestemmelsen svarer til den gældende § 134.

Der henvises til betænkningens side 47-48 og 67.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring af lovens § 139, stk. 2, er redaktionel og skyldes,

at ordet »tingfæstet« ikke længere findes i proceslovgivningen. Den

anvendte formulering svarer til formuleringen i retsplejelovens § 359.

Der henvises til betænkningens side 48 og 67.

Til nr. 13

Retsplejelovens regler om udeblivelse blev ved lov nr. 260 af 8. juni 1979

ændret, således at der ikke længere skelnes mellem tilregnelig og

utilregnelig udeblivelse. Genoptagelse behandles nu i alle tilfælde efter

retsplejelovens § 367, der giver en almindelig adgang til genoptagelse inden

for 4 uger fra dommens afsigelse. Retten kan dog undtagelsesvis genoptage

sagen indtil et år fra dommens afsigelse. Efter retsplejelovens § 367 kan

retten endvidere betinge genoptagelsen af, at sagsøgte betaler de pålagte

sagsomkostninger eller stiller sikkerhed herfor. Pålagte sagsomkostninger,

der normalt er et simpelt krav i boet, vil herved få status som massekrav,

når der er tale om genoptagelse af en sag mod skyldneren under behandlingen

af konkursboet.

I mange tilfælde vil boet imidlertid først blive bekendt med eksistensen

af en udeblivelsesdom over skyldneren senere end 4 uger efter dommens

afsigelse, og boet vil da kun kunne få sagen genoptaget, hvis retten finder,

at 1- års reglen undtagelsesvis kan bringes i anvendelse. Det kan også

forekomme, at boet først får kendskab til dommen efter udløbet af 1 års

fristen, navnlig hvis sagsøger ikke selv fremlægger dommen over for boet. Der

er i dette tilfælde ikke længere nogen mulighed for boet for at søge

genoptagelse.

Bestemmelsen om boets adgang til at begære genoptagelse af en retssag mod

skyldneren i tilfælde, hvor denne er blevet dømt som udeblevet på fristdagen

eller senere, foreslås på denne baggrund ændret, således at der indsættes en

absolut frist for boets anmodning om genoptagelse på 4 uger fra det

tidspunkt, hvor boet bliver bekendt med dommen. Genoptagelse kan ikke

betinges af krav om betaling af eller sikkerhedsstillelse for de pålagte

sagsomkostninger.

Der henvises til betækningens side 48 og 67-68.

Til nr. 14

Konkurslovens § 153 indeholder regler om behandlingen af meget små

fordringer. Efter denne bestemmelse kan skifteretten bl.a. bestemme, at der

ved udlodningen skal ses bort fra fordringer, der kun ville afkaste en

ubetydelig dividende.

For så vidt angår boer, der skal genoptages på grund af, at der senere

indgår midler, har justitsministeren efter den gældende bestemmelse i lovens

§ 154, stk. 3 hjemmel til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af

meget små fordringer. Denne hjemmel er ikke udnyttet. I genoptagelsesboer

skal der imidlertid ofte udloddes så små beløb, at disse ikke står i rimeligt

forhold til omkostningerne ved gennemførelsen af udlodningen. Forslaget

indebærer, at det overlades til skifterettens afgørelse i det enkelte

tilfælde, om reglerne i § 153 skal finde anvendelse også ved genoptagelse af

en bobehandling.

Der henvises til betænkningens side 48 og 68.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring af § 155, stk. 2, er af redaktionel karakter.

Der henvises til betænkningens side 48 og 68.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring af § 175, stk. 1, er redaktionel. Ændringen

skyldes, at de stemmeretsregler, hvortil der henvises i bestemmelsen, i

forslaget er flyttet til andre paragraffer.

Der henvises til betænkningens side 48 og 68.

Til nr. 17 og 19

Den foreslåede ændring af habilitetsreglen i den gældende § 238, stk. 1,

samt af reglen om vederlag i § 239 medfører, at begrebet »midlertidig

bestyrer« udgår. Dette er en følge af de foreslåede ændrede regler for

valg af bostyre.

Som noget nyt indføjes endvidere »sagkyndig bistand« i lovens §

238, jf. herved den foreslåede § 110, stk. 1. Det betyder, at alle de

personer, der antages af kurator, og som selvstændigt beskæftiger sig med et

bos behandling, skal opfylde habilitetskravene.

Der henvises til betænkningens side 48 og 68-69.

Til nr. 18

Den gældende bestemmelse i § 238, stk. 3, blev indsat i konkursloven ved

lov nr. 384 af 10. juni 1987.

Efter dene bestemmelse må en vurderingsmand ikke medvirke ved afhændelsen

af aktiver, som han har vurderet. Det har ikke efter bestemmelsens formål

eller forarbejder været tilsigtet at afskære en vurderingsmand fra som

auktionsholder at foranstalte bortsalg på offentlig auktion af aktiver, selv

om han som led i auktionens forberedelse og vejledningen af kurator har

afgivet udtalelse om mindste acceptable bud eller det forventede

auktionsprovenu vedrørende de pågældende aktiver.

Ændringsforslaget har til formål at fjerne den usikkerhed om dette

spørgsmål, som bestemmelsens gældende ordlyd har givet anledning til.

Der henvises til betænkningens side 48 og 68-69.

Til nr. 20

Det foreslås, at skifteretten ikke længere skal fastsætte vederlaget til

sagkyndige.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 110. Der

henvises endvidere til betænkningens side 48 og 69.

Til nr. 21

Som konsekvens af, at kreditorudvalget efter forslaget skal involveres i

bobehandlingen i videre omfang end efter de gældende regler, foreslås en

udvidelse af adgangen til at vederlægge medlemmerne af kreditorudvalget. Det

vil herefter være udgangspunktet, at kreditorudvalgets medlemmer kan få

vederlag af boet for deres arbejde.

Der henvises til betænkningens side 48 og 69.

Til nr. 22

Ved den foreslåede nye bestemmelse gives skifteretten hjemmel til at

påkende erstatningskrav efter konkurslovens § 28 for uberettigede

konkursbegæringer. Den, der vil rejse krav om erstatning efter denne

bestemmelse, har herefter mulighed for at vælge, om han vil fremsætte kravet

for skifteretten eller for de almindelige domstole.

Bestemmelsen svarer til reglen i retsplejelovens § 505 om erstatning for

uberettiget tvangsfuldbyrdelse og indeholder ligesom denne regel en adgang

for skifteretten til at henskyde et erstatningskrav til de almindelige

domstole.

Der henvises til betænkningens side 22-23, 48 og 69.

Til nr. 23

Ændringen er redaktionel.

Der henvises til betænkningens side 49 og 69.

Til §§ 2-6

Der er tale om konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af den

foreslåede ændrede ansvarsfordeling mellem skifteret og kurator. Ændringen

betyder, at det i konkursboer er kurator, der skal give meddelse om

konkursen.

Der henvises til betænkningens side 49-50 og 55 samt til bemærkningerne

til den foreslåede § 109 i konkursloven.

Til § 7

Særbestemmelsen i bank- og sparekasseloven, der fastsætter en frist på 12

måneder for anlæggelse af omstødelsessag, foreslås ophævet, idet fristen for

at anlægge omstødelsessag nu generelt fastsættes til mindst 12 måneder, jf.

herved forslaget til ændring af konkurslovens § 81.

Der henvises til betænkningens side 39.

Til § 8

Bestemmelsen er en konsekvensændring af den foreslåede § 125, stk. 2, i

konkursloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Denne ændring indebærer, at

kurator fremover ikke skal lave en »indberetning« og en

»resultatopgørelse«, men en »redegørelse« om boets

forhold. Redegørelsen skal indeholde stort set de samme oplysninger, som

hidtil har været indeholdt i indberetning og resultatopgørelse. Der henvises

til bemærkningerne til den foreslåede § 125 i konkursloven.

Den foreslåede ændring medfører, at kurator snarest og senest 4 måneder

efter, at konkursdekret er afsagt, skal fremsende de omhandlende oplysninger

til skattemyndigheden, mens oplysningerne efter den gældende bestemmelse i

almindelighed skal fremsendes inden 10 uger fra konkursdekretet, jf. lovens

§§ 108, stk. 1, 129, stk. 1, nr. 1, og 116.

Til § 9

Efter de gældende regler er det fogedretten, som har kompetence til at

gennemføre ind- og udsættelsesforretninger, herunder ind- og

udsættelsesforretninger i forbindelse med konkursbehandlinger. Efter

forslaget til konkurslovens § 112 tillægges skifteretten kompetence til at

gennemføre ind- og udsættelsesforretninger mod skyldneren m.v. under

konkursbehandlingen i tilfælde, hvor boet er rekvirent. Når fogedretten

foretager ind- og udsættelsesforretninger, følger det af retsafgiftslovens

kapitel 3, at der skal svares en grundafgift på 300 kr., og såfremt

forretningen helt eller delvis foretages uden for rettens kontor, eller den,

mod hvem begæringen rettes, fremstilles af politiet, yderligere en

tillægsafgift på 400 kr. Det foreslås derfor, at der skal gælde det samme i

de tilfælde, hvor skifteretten har kompetencen til at gennemføre ind- og

udsættelsesforretninger. Fremstillingen af skyldneren og de i § 105 nævnte

personer i medfør af reglerne i konkurslovens kapitel 11 er fortsat

afgiftsfri.

Til § 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1996 og finder

anvendelse på konkurser, hvor dekretet afsiges denne dag eller senere.

Til § 11

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed«

til: »erhvervsmæssige virksomhed«.

§ 3. Anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om konkurs,

akkordforhandling eller gældssanering indgives til skifteretten på det sted,

hvorfra skyldnerens erhvervsvirksomhed udøves.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

2. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for

Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller

et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den

pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere

hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske

henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af

selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«

§ 5. - - -

Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og

Handelsretten i København kan henvise behandlingen af et bo, som efter § 3

eller § 4 skulle behandles af en ret inden for hans embedsområde, til en

anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt at behandle boet ved denne

ret.

3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse

eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt

pant, eller«.

§ 16 a. Såfremt det må anses for nødvendigt af hensyn til

betalingsstandsningens formål, kan skifteretten, når skyldneren med tilsynets

samtykke fremsætter begæring herom, bestemme, at der ikke skal kunne

foretages udlæg eller rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på

grundlag af pantefordringer, som ikke ville kunne omstødes i tilfælde af

konkurs.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til

10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.

§ 31. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Brugspanteret efter Danske Lov 5-7-8 til 10 kan ikke

udøves efter konkursdekretets afsigelse.

5. § 81, stk. 1, affattes således:

»§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges

indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere

anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være

blevet i stand til at gøre kravet gældende.«

§ 81. Er retssag fornøden til gennemførelse af omstødelse, skal

sagen anlægges inden 6 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til at

gøre kravet gældende.

Stk. 2. - - -

6. § 96, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til

staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

3) Lov om tobaksafgifter.

4) Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

5) Lov om afgift af konsum-is.

6) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

7) Lov om afgift af spiritus.

8) Lov om afgift af mineralvand m.v.

9) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

10) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

11) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af

elektricitet, naturgas og bygas.

12) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.

13) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir

eller plast m.v.

14) Lov om visse miljøafgifter.

15) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår

råstofafgiften.

16) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-

cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel- cadmium-batterier).

17) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

18) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«

§ 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold leverandørers krav på

afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte

love, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg

inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.

Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i

henhold til følgende love:

1. Lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af

27. februar 1976, som ændret ved lov nr. 411 af 20. august 1976.

2. Lov om afgift af vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af

7. maj 1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.

3. Lov om afgift af øl, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 11. juni 1974,

som ændret ved lov nr. 411 af 20. august 1976.

4. Lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 1. juni 1973,

som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.

5. Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr.

86 af 27. februar 1976.

6. Lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 1. april

1971, som ændret ved § 11 i lov nr. 518 af 13. december 1972.

7. Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse

nr. 244 af 7. maj 1973.

8. Lov om afgift af spiritus, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 7. maj

1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.

Stk. 3. - - -

7. § 96, stk. 3, ophæves.

§ 96. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Lige med de i stk. 1 og 2 nævnte krav fyldestgøres

leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til

lov om afgift af parfumer, toiletmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 142

af 1. april 1971, som ændret ved lov nr. 518 af 13. december 1972, og som i

afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg eller til

anvendelse i frisørvirksomhed inden for et tidsrum af 12 måneder før

fristdagen.

8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller« to steder.

§ 104 a. Skifteretten kan, når det anses for at være af betydning

for boets behandling bestemme, at breve og andre forsendelser tilskyldneren

skal udleveres til midlertidig bestyrer eller kurator (postspærring). Breve

og andre forsendelser til en juridisk person, hvis bo er under

konkursbehandling, skal altid udleveres til midlertidig bestyrer eller

kurator.

Stk. 2. - - -

9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller«.

§ 104 b. Er der truffet bestemmelse om postspærring kan

midlertidig bestyrer eller kurator gøre sig bekendt med indholdet af

forsendelser, som ikke åbenbart er boet uvedkommende.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

10. § 106 affattes således:

»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse

af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov

herfor.

Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne

til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt

samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.

retsplejelovens kapitel 31.

Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå

enkelte spørgsmål.«

§ 106. Kan skyldneren ikke ved eget arbejde sørge for sit og sin

families nødvendige underhold, kan der af boet tillægges skyldneren eller

dem, han har forsøget, en understøttelse.

Stk. 2. Boet kan give skyldneren adgang til benyttelse af fast

ejendom eller løsøre.

11. Kap. 12-16 affattes således:

»Kapitel 12

Boets administration m.v.

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger

skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de

fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner

disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det

skønnes hensigtsmæssigt.

§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af

konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af

kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal

indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom

skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter

bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks

bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks

bekendtgørelse herom i Statstidende.

§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om

konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108,

stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs,

giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette

efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets

interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til

værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i

enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig

bistand.

Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der

snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.

Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord

tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved

konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere

er sket.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette

dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte,

særligt væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden

skade for boet.

Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver

grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal

kurator give politiet meddelelse herom.

§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af

sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab.

Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til

kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må

anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og

forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne

en sådan forsikring.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af

forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang

til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren samt

udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i

besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i

skyldnerens besiddelse.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt.,

også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5,

nævnte personer.

Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de

fornødne lempelser.

Kapitel 13

Valg af og afsættelse af bostyre

§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling,

hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er

repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.

I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere

kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten

forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter

reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en

kurator.

§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde

taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter

reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af

skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om

skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter

bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere

dokumenter vedrørende boet til skifteretten.

§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede,

stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter

fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der

nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af

udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en

alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere

end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for

samme person, er denne dog valgt.

§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen

indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling

hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en

fordringshaver. Reglerne i § 115 samt § 119, stk. 2, finder anvendelse.

§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne

kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.

Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.

Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde

af udvalget.

Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal

kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter

begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.

Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har

pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.

Kapitel 14

Skiftesamlinger

§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder

det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af

kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende.

Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender

underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.

§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor

ikke andet er bestemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst

en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet,

anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb,

er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder

skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til

kurator.

§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset

afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen

dækning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af

fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden

sikkerhed.

§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om

betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden,

udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.

§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om

fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret.

Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af

fordringen.

§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver

fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse

af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af

stemmeberettigede fordringshavere.

Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme

fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.

Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kapitel 15

Kreditorinformation og tilsyn

§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt,

meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks

sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen

skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver

skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg,

jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.

Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter

kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.

§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets

afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.

Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter,

at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de

vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal

indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er

forløbet siden det senest udarbejdede regnskab samt forklaring på væsentlige

afvigelser mellem dette og boets status.

Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for

boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende.

Redegørelsen skal indeholde

1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger

dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,

2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder

forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af

skyldnerens virksomhed,

3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes

afsluttet, og

4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af a conto salær til

kurator.

Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til

stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet

eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå

dividende.

Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik

på orientering om og drøftelse af boets forhold.

Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om

boets forhold.

§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender

kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten

kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab,

der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets

beholdninger og værdipapirer.

§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet,

eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre,

kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg

og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.

Kapitel 16

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109,

opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til

inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan

optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående

forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning,

indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning

uden fornyet anmeldelse.

§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator,

der straks anerkender modtagelsen.

Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af

den pågældende fordring.

§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer

og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør

anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget

eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med

kursværdien, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren,

der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.

Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de

ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.

§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af

de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde

sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge

til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder

sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på

skifterettens kontor.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til

anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden

betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for

det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.

§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i

§ 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.

Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet,

udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen

ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i

§ 131, stk. 3, angivne måde.

§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators

indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved

skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling

forelå.

Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling

endelig.

§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den

i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.

Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter

regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan

fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom

bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«

Kapitel 12

Boets overtagelse

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, træffer

skifteretten bestemmelse om antagelse af en midlertidig bestyrer af

konkursboet efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til

stede.

Stk. 2. Skifteretten kan for boets regning antage en

forretningskyndig medhjælp til at rådgive en midlertidig bestyrer i et af

skifteretten nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden rådføre sig

med skyldneren, midlertidig bestyrer og de fordringshavere, der er til stede.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den

forretningskyndige medhjælp.

Stk. 4. Anser skifteretten det for ufornødent at antage en

midlertidig bestyrer, varetager den selv den midlertidige bestyrelse.

§ 108. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om

konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde indkaldelse

til første skiftesamling, der skal holdes senest tre uger efter

bekendtgørelsen, og hvori i reglen kurator og eventuelt kreditorudvalg

vælges.

Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes til alle

fordringshavere, som er eller bliver bostyret bekendt.

Stk. 3. Kommer et aktieselskab eller anpartsselskab under konkurs,

giver skifteretten meddelelse herom til aktieselskabs-registeret.

§ 109. Skifteretten tager straks skyldnerens forretningsbøger og

-papirer i sin varetægt og foretager de fornødne skridt til værn mod

uberettigede dispositioner over boets ejendom.

Stk. 2. Efter at have rådført sig med den midlertidige bestyrer

træffer skifteretten bestemmelse om, hvorvidt skyldnerens erhvervsvirksomhed

midlertidigt skal fortsættes, og om vigtigere foranstaltninger, som ikke bør

udsættes. Om fornødent træffes bestemmelse om midlertidig støtte til

skyldneren efter § 106 og om vederlag til skyldneren for arbejde for boet,

som går ud over hans pligter efter loven.

§ 110. Skifteretten udmelder en eller flere sagkyndige personer,

der snarest skal foretage registrering og vurdering af boets aktiver. Er der

umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de

i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved

konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere

er sket.

Stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i andre retskredse, kan

skifteretten enten selv lade disse registrere og vurdere eller begære bistand

fra vedkommende skifteret.

Stk. 3. Skyldneren, den midlertidige bestyrer og vurderingsmændene

skal afgive erklæring på tro og love om, at der dem bekendt ikke findes

yderligere at registrere.

§ 111. Den midlertidige bestyrer skal efterkomme skifterettens

anvisninger og kan ikke uden dens godkendelse træffe beslutninger, der går ud

over en midlertidig bestyrelse af boet.

Stk. 2. Den midlertidige bestyrer udfærdiger en oversigt over

boets aktiver og passiver.

Kapitel 13

Bostyret

§ 112. Boet behandles af en eller flere kuratorer, medmindre

skifteretten under hensyn til boets beskaffenhed finder dette ufornødent.

§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling,

hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er

repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.

I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere

kuratorer. Skifteretten bestemmer da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten

forkaste valget af kurator eller senere afsætte ham. Fordringshaverne kan da

foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. I øvrigt beskikkes kurator af skifteretten.

§ 114. En tredjedel af de repræsenterede stemmeberettigede

fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på en

skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre

medlemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af

udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en

alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere

end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for

samme person, er denne dog valgt.

Stk. 3. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte

kreditorudvalget.

Stk. 4. Skifteretten kan for boets regning antage en

forretningskyndig medhjælp til at rådgive kurator i et af skifteretten

nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden høre skyldnerens, kurators

og kreditorernes mening på en skiftesamling.

Stk. 5. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den

forretningskyndige medhjælp.

§ 115. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets

interesser, repræsentere boet under retstvister samt uden ugrundet ophold

foretage, hvad der er nødvendigt til boets behandling. Han skal således sørge

for, at al skyldnerens ejendom inddrages under boet, sikres på tilbørlig måde

og afhændes bedst muligt, og forestå driften af skyldnerens virksomhed,

såfremt den fortsættes for boets regning. Han skal inddrive boets

tilgodehavender og indsætte boets kontante midler i et pålideligt

pengeinstitut til en passende rente. Han skal endvidere fremskaffe de

nødvendige oplysninger til brug ved prøvelsen af de anmeldte fordringer og

fremsatte krav.

Stk. 2. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette

dette om alle vigtige dispositioner.

Stk. 3. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver

grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal han

give politiet meddelelse herom.

§ 116. Inden tre uger efter udløbet af den i § 129, stk. 1, nr. 1,

nævnte frist udarbejder kurator en statusoversigt og afgiver en indberetning

til skifteretten om de vigtigste årsager til konkursen, og om der foreligger

dispositioner eller retsforfølgning, der bør søges omstødt. Skifteretten kan

undtagelsesvis forlænge fristen.

Stk. 2. Samtidig med statusoversigten udarbejder kurator en

resultatopgørelse for den del af regnskabsåret, som er forløbet ved

konkursens indtræden. Skifteretten kan fritage herfor, såfremt udarbejdelsen

vil være uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig.

Stk. 3. Statusoversigt, resultatopgørelse og indberetning

fremlægges til eftersyn på skifterettens kontor.

§ 117. Boer, i hvilke der ikke vælges kurator, behandles af

skifteretten, som kan antage en medhjælper.

Stk. 2. Medhjælperen skal under skifterettens tilsyn og i

vigtigere anliggender efter at have indhentet skifterettens bestemmelse

udføre de kurator påhvilende forretninger.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, bør dette i almindelighed

udtale sig om spørgsmål, inden disse forelægges for skifteretten.

§ 118. Skifteretten træffer bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket

omfang den midlertidige bestyrer, kurator eller medhjælper skal stille

sikkerhed.

Kapitel 14

Skiftesamlinger

§ 119. Skifteretten kan indkalde til skiftesamling, når den finder

det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af

kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelsen sker ved bekendtgørelse i Statstidende.

Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Underretning bør

sendes til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingen på skiftesamlingen.

§ 120. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor

ikke andet er bestemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst

en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet,

anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb,

er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder

skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator

eller, hvis kurator ikke er valgt, til skifteretten.

§ 121. En fordring eller del af en fordring, som uanset

afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen

dækning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af

fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden

sikkerhed.

§ 122. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om

betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden,

udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.

§ 123. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om

fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen medfører stemmeret.

Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af

fordringen.

§ 124. Stemmes efter fordringshavernes antal, har hver

fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse

af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af

stemmeberettigede fordringshavere.

Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme

fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.

Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kapitel 15

Tilsyn

§ 125. Den midlertidige bestyrer, kurator eller medhjælper

aflægger regnskab for sin forvaltning til skifteretten og kreditorudvalget,

som regel hver tredje måned.

Stk. 2. Så længe boet fortsætter driften af skyldnerens

virksomhed, udarbejdes inden 3 måneder efter afslutningen af hvert

regnskabsår resultatopgørelse og status, som fremlægges til eftersyn på

skifterettens kontor. Skifteretten kan fritage for udarbejdelse af

årsregnskab, såfremt dette under hensyn til boets stilling og forhold må

anses for ufornødent.

Stk. 3. Skifteretten og kreditorudvalget kan afkræve kurator

oplysninger om boets forhold.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets

beholdninger og værdipapirer.

§ 126. Skifteretten reviderer i fornødent omfang de af kurator i

henhold til denne lov udarbejdede regnskaber.

Stk. 2. I boer af større omfang eller mere indviklet beskaffenhed

kan skifteretten for boets regning antage en statsautoriseret revisor eller

efter omstændighederne andre, herunder en registreret revisor, der har

udarbejdet skyldnerens regnskaber før konkursen, til at udføre revision i et

af skifteretten nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden høre

kreditorernes mening på en skiftesamling.

§ 127. Når der er forløbet et år efter konkursdekretets afsigelse,

skal kurator afgive indberetning til skifteretten om de grunde, der har

bevirket, at boet ikke er sluttet, og oplyse, hvornår boet kan forventes

sluttet. Derefter skal sådan indberetning afgives hvert halve år eller oftere

efter skifterettens bestemmelse.

§ 128. Handler kurator eller skiftesamling til skade for boet,

eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre,

kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg

og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.

Kapitel 16

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 129. Når kurator er valgt, indrykker skifteretten en

bekendtgørelse i Statstidende, der skal indeholde:

1. Opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod

skyldneren, til at melde sig inden fire uger efter bekendtgørelsen. Fristen

kan dog sættes til otte uger, når særlige grunde taler derfor. I

bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet

under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation eller anden

gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.

2. Indkaldelse til skiftesamling, der så vidt muligt skal holdes senest

fire uger efter anmeldelsesfristens udløb, til prøvelse af fordringerne og

eventuelt andre krav.

Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes til alle

fordringshavere, som er eller bliver bostyret bekendt.

§ 130. Anmeldte fordringer og andre krav indføres straks i

gældbogen af kurator eller medhjælper eller registreres på anden af

justitsministeren fastsat måde.

Stk. 2. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbagesendes

det ene med påtegning om modtagelsen.

Stk. 3. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af

den pågældende fordring.

§ 131. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer

og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør

anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget

eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med

kursværdien, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge

til eftersyn på skifterettens kontor to uger før den til prøvelsen berammede

skiftesamling.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til

anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden

betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for

den skiftesamling, hvori afgørelse skal træffes.

§ 132. Skyldneren indkaldes til skiftesamlingen til fordringernes

prøvelse og opfordres til at udtale sig om kurators indstilling.

Stk. 2. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at

der ikke vil kunne gives dividende af dem, prøves ikke.

§ 133. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen, er denne

endeligt godkendt.

Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på

skiftesamlingen, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til en ny

skiftesamling. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted,

sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.

Stk. 3. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod indstillingen,

træffer skifteretten afgørelse ved dom, jf. § 246.

§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den

i medfør af § 129, stk. 1, nr. 1, fastsatte frist, prøves på en senere

skiftesamling.

Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter

regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan

fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom

bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.

12. § 139, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan

modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden

konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var

repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.«

§ 139. - - -

Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan

modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de er tingfæstet inden

konkursdekretets afsigelse.

13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter

retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4

uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.

§ 141. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Er skyldneren på fristdagen eller senere blevet dømt som

udeblevet, kan boet fordre sagen genoptaget efter retsplejelovens regler om

utilregnelig udeblivelse. Har modparten ikke rejst indsigelse mod

genoptagelse inden en af retten fastsat frist, kan genoptagelse ske ved

rettens kendelse uden afholdelse af retsmøde.

Stk. 4. - - -

14. § 154, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153

finder anvendelse.«

§ 154. Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen

eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i

overensstemmelse med den tidligere skete udlodning. Regnskab aflægges af

kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten

finder grund dertil.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke

kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 2 og § 153 nævnte forhold.

15. § 155, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under

konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

§ 155. - - -

Stk. 2. Har et aktieselskab eller anpartsselskab været under

konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til

aktieselskabs-registeret.

16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk.

2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.

§ 175. Bestemmelserne i §§ 120, stk. 1, 121, stk. 2, 122 og 124

anvendes tilsvarende på akkordforhandling.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes:

»sagkyndig bistand,».

§ 238. Ingen må handle som kurator, midlertidig bestyrer,

skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, forretningskyndig

medhjælp, revisor, tilsyn, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en

af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som

følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er i tvivl om

hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

18. § 238, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse

hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre

vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering

til brug for bortsalg på offentlig auktion.«

§ 238. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Vurderingsmanden må ikke medvirke ved afhændelsen af

aktiverne eller have økonomisk interesse hos aftager.

Stk. 4. - - -

19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,».

§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, midlertidig

bestyrer, skifterettens medhjælper og tilsyn efter en konkret bedømmelse på

grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Fastsættelsen af

vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed,

det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder

opnåede resultat.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig

medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og

retsvidner«.

§ 239. - - -

Stk. 2. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til

tillidsmænd, forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd

under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til:

»efter indstilling fra kurator«.

§ 239. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Skifteretten kan undtagelsesvis tillægge kreditorudvalgets

medlemmer vederlag.

Stk. 4. - - -

22. Efter § 242 indsættes som ny § 242 a:

» § 242a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over

for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det

tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.

Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til

afgørelse ved de almindelige domstole.«

23. § 249, stk. 1, affattes således:

»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk.

2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, §

177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120,

stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2,

kan ikke indbringes for højere ret.«

§ 249. Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, §

114, stk. 2, §§ 121-123, § 175, stk. 1, jf. §§ 121, stk. 2, og 122, § 175,

stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf.

§§ 121, stk. 2, og 122, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232,

stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 2. - - -

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«:

»kurator, henholdsvis«.

§ 23. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. Påbegyndelse af en konkursbehandling og offentligt skifte

anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten

(eksekutor-testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til

Skibsregistret.

§ 3

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af

22. juni 1994, indsættes i § 21, stk. 1, efter

»skifteretten«: »,henholdsvis kurator«.

§ 21. Når indehaveren af en i henhold til nærværende lov

afgiftspligtig virksomhed dør, eller hans bo tages under konkursbehandling,

skal skifteretten uopholdelig give de statslige told- og skattemyndigheder

meddelelse herom.

Stk. 2. - - -

§ 4

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29.

november 1994, som senest ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, ændres i

§ 177, stk. 1, »skifteretten« til »kurator«.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver skifteretten

meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens

begyndelse og slutning.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

§ 5

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt. efter »luftfartøjet -»:

»kurator, henholdsvis«.

§ 12. Såfremt der efter registreringen sker ændring i

ejendomsforholdet med hensyn til luftfartøjet, eller luftfartøjet undergår

sådan forandring, at det har betydning for dets identificering, skal ejeren

uopholdeligt anmelde det til registreringsmyndigheden. Det samme gælder, når

ejeren ikke længere opfylder vilkårene efter § 7. Overdrages luftfartøjet ved

aftale helt eller delvis til ny ejer, påhviler anmeldelsespligten også

overdrageren. I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller

overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs og

offentligt skifte, der omfatter luftfartøjet - skifteretten (eksekutor) sende

meddelelse herom til registreringsmyndigheden.

Stk. 2. - - -

§ 6

I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, indsættes i §

13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator,

henholdsvis«.

§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig

tvangsauktion skal fogeden, og i tilfælde af konkurs og offentlig skifte, der

omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller executor testamenti)

uopholdelig sende dommeren meddelelse herom til tinglysning.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

§ 7

I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts

1995, som ændret ved lov nr. 367 af 14. juni 1995 og lov nr. 368 af 14. juni

1995, ophæves § 47 d, stk. 4.

§ 47 d. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Omstødelsessøgsmål i henhold til konkurslovens § 81, stk.

1, skal anlægges inden 12 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til

at gøre kravet gældende.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995,

affattes § 15, stk. 1, således:

» § 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt

af redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden

samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.«

§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en

eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til

skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 9

I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af

14. juni 1995, indsættes i § 39 efter stk. 1:

»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for

behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens §

112.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 39. - - -

Stk. 2. For behandling af de i arvelovens § 29, stk. 1, og § 60

nævnte spørgsmål svares ingen afgift.

Efter 2. behandling den 2. maj 1996

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed«

til: »erhvervsmæssige virksomhed«.

2. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for

Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller

et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den

pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere

hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske

henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af

selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«

3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse

eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt

pant, eller«.

4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til

10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.

5. § 81, stk. 1, affattes således:

»Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12

måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden

seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til

at gøre kravet gældende.«

6. § 96, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til

staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

3) Lov om tobaksafgifter.

4) Lov om afgift af konsum-is.

5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

6) Lov om afgift af spiritus m.m.

7) Lov om afgift af mineralvand m.v.

8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af

elektricitet, naturgas og bygas.

11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.

12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir

eller plast m.v.

13) Lov om visse miljøafgifter.

14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår

råstofafgiften.

15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede

nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).

16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«

7. § 96, stk. 3, ophæves.

8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller« to steder.

9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer

eller«.

10. § 106 affattes således:

»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse

af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov

herfor.

Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne

til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt

samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.

retsplejelovens kapitel 31.

Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå

enkelte spørgsmål.«

11. Kapitel 12-16 affattes således:

»Kapitel 12

Boets administration m.v.

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger

skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de

fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner

disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det

skønnes hensigtsmæssigt.

§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af

konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af

kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal

indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom

skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter

bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger

fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks

bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks

bekendtgørelse herom i Statstidende.

§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om

konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108,

stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs,

giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette

efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets

interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til

værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i

enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig

bistand.

Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der

snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.

Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord

tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved

konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere

er sket.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette

dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig

væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for

boet.

Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver

grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal

kurator give politiet meddelelse herom.

§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af

sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab.

Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til

kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må

anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og

forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne

en sådan forsikring.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af

forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang

til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt

udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i

besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i

skyldnerens besiddelse.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt.,

også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5,

nævnte personer.

Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de

fornødne lempelser.

Kapitel 13

Valg af og afsættelse af bostyre

§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling,

hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er

repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.

I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere

kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten

forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter

reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en

kurator.

§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde

taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter

reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af

skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om

skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter

bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere

dokumenter vedrørende boet til skifteretten.

§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede,

stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter

fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der

nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af

udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en

alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere

end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for

samme person, er denne dog valgt.

§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen

indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling

hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en

fordringshaver. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.

§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne

kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.

Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere

medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.

Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde

af udvalget.

Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal

kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter

begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.

Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har

pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.

Kapitel 14

Skiftesamlinger

§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder

det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af

kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende.

Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender

underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.

§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor

ikke andet er bestemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst

en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet,

anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb,

er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder

skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til

kurator.

§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset

afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen

dækning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af

fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden

sikkerhed.

§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om

betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden,

udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.

§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om

fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret.

Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af

fordringen.

§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver

fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse

af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af

stemmeberettigede fordringshavere.

Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme

fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.

Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kapitel 15

Kreditorinformation og tilsyn

§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt,

meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks

sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen

skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver

skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg,

jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.

Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter

kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.

§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets

afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.

Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter,

at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de

vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal

indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er

forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige

afvigelser mellem dette og boets status.

Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for

boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende.

Redegørelsen skal indeholde

1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger

dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,

2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder

forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af

skyldnerens virksomhed,

3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes

afsluttet, og

4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalær til

kurator.

Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til

stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet

eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå

dividende.

Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik

på orientering om og drøftelse af boets forhold.

Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om

boets forhold.

§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender

kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten

kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab,

der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets

beholdninger og værdipapirer.

§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet,

eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre,

kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg

og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.

Kapitel 16

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109,

opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til

inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan

optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående

forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning,

indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning

uden fornyet anmeldelse.

§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator,

der straks anerkender modtagelsen.

Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af

den pågældende fordring.

§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer

og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør

anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget

eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med

kursværdien, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren,

der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.

Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de

ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.

§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af

de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde

sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge

til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder

sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på

skifterettens kontor.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til

anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden

betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for

det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.

§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i

§ 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.

Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet,

udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen

ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i

§ 131, stk. 3, angivne måde.

§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators

indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved

skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling

forelå.

Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling

endelig.

§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den

i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.

Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter

regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan

fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom

bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«

12. § 139, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan

modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden

konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var

repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.«

13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter

retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4

uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.

14. § 154, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153

finder anvendelse.«

15. § 155, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en

erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under

konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk.

2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.

17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes:

»sagkyndig bistand,».

18. § 238, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse

hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre

vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering

til brug for bortsalg på offentlig auktion.«

19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig

bestyrer,».

20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig

medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og

retsvidner«.

21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til:

»efter indstilling fra kurator«.

22. Efter § 242 indsættes som § 242 a:

» § 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over

for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det

tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.

Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til

afgørelse ved de almindelige domstole.«

23. § 249, stk. 1, affattes således:

»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk.

2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, §

177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120,

stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2,

kan ikke indbringes for højere ret.«

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995,

indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«: »kurator,

henholdsvis«.

§ 3

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af

22. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 1090 af 20. december 1995,

indsættes i § 21, stk. 1, efter »skifteretten«: »,

henholdsvis kurator«.

§ 4

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29.

november 1994, som senest ændret ved § 120 i lov nr. 1072 af 20. december

1995, ændres i § 177, stk. 1, »skifteretten« til:

»kurator«.

§ 5

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt., efter »luftfartøjet - »:

»kurator, henholdsvis«.

§ 6

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, indsættes i

§ 13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator,

henholdsvis«.

§ 7

I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts

1995, som senest ændret ved § 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995,

ophæves § 47 d, stk. 4.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995,

som ændret ved § 109 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, affattes § 15,

stk. 1, således:

»Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af

redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden samtidig

med fremsendelsen til fordringshaverne.«

§ 9

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 1079 af 20. december 1995, indsættes i §

39 efter stk. 1:

»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for

behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens §

112.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden,

anvendes de hidtil gældende regler.

§ 11

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig

forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter