1988 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ANVENDELSE AF CHRISTIANIAOMRÅDET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet
i overensstemmelse med det landsplandirektiv og den lokalplan, som
miljøministeren udsteder for området.
§ 2. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og
Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil
der er offentlig adgang (Christiania).
Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til
Københavns Kommune.
§ 3. Forsvarsministeren kan tillade, at
1) bygninger og arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål med
mulighed for placering af servicefunktioner såsom butikker og restaurationer
samt institutioner m.v., der er forenelige med områdets særpræg, som
offentligt rekreativt areal eller til andet formål,
2) bygninger opføres, ombygges eller nedrives, eller
3) boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande
placeres uden for bygningerne.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af
tilladelsen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen
overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må
anvendes til beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.
§ 4. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne
anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i
eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en
frist, der fastsættes af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden
fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller
arealerne, fjerne fra området.
Stk. 2. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre
genstande placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne
Læs alt
genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den
ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre
genstande, der efterlades i strid med stk. 2 eller i øvrigt efterlades på
arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan
tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i
bygningerne ved fraflytningen m.v. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i
bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun
pligt til at opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger
de omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og
eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter
bortfjernelsen og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den
pågældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne.
Efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter
bestemmelsen i 3. pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.
§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om
erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal
fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse
var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at
tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på
fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten
1) har dansk indfødsret,
2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,
3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed eller
4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,
nr. 2.
Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er
angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk.
1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der
konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for
tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til
bygninger eller arealer.
Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren
lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.
Stk. 3. I tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb er påkrævet for at afværge
skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det
nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 4. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til bygninger, boder, skure, arealer m.v. for at efterse,
om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for
at skride ind efter stk. 3 og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter stk. 2
og 3.
§ 7. Der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder
ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2 og 3.
§ 8. Regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse og om
bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder
ikke for lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er
nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området,
jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen
tilkommer kommunale myndigheder.
Stk. 2. Forsvarsministeren bør indhente en udtalelse fra de berørte
sagkyndige myndigheder, inden der træffes afgørelse efter loven.
Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i
overensstemmelse med lokalplanen for området.
§ 9. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af lovens regler, herunder om Københavns Kommunes medvirken
efter § 5, om nedsættelse af et særligt styringsråd, om etablering af et
sekretariat og om beboernes repræsentation over for myndighederne.
§ 10. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand
ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) uden forsvarsministerens tilladelse anvender arealer eller anvender,
opfører, ombygger eller nedriver bygninger eller opstiller boder, skure eller
andre genstande som nævnt i § 3, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3,
stk. 2,
3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer
inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist,
4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i
medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist,
5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4,
stk. 3,
6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller
7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer m.v. efter § 6,
stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet i
overensstemmelse med det landsplandirektiv og den lokalplan, som
miljøministeren udsteder for området.
§ 2. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og
Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil
der er offentlig adgang (Christiania).
Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til
Københavns Kommune.
§ 3. Forsvarsministeren kan tillade,
at 1) bygninger og arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål
med mulighed for placering af servicefunktioner såsom butikker og
restaurationer samt institutioner m.v., der er forenelige med områdets
særpræg, som offentligt rekreativt areal, eller til andet formål,
at 2) bygninger opføres, ombygges eller nedrives, eller
at 3) boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande
placeres uden for bygningerne.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af
tilladelsen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen
overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må
anvendes til beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.
§ 4. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne
anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i
eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en
frist, der fastsættes af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden
fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller
arealerne, fjerne fra området.
Stk. 2. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre
genstande placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne
genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den
ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre
genstande, der efterlades i strid med stk. 2, eller i øvrigt efterlades på
arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan
tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i
bygningerne ved fraflytningen m.v. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i
bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun
pligt til at opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger
de omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og
eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter
bortfjernelsen og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den
pågældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne.
Efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter
bestemmelsen i 3. pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.
§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om
erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal
fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse
var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at
tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på
fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten
1) har dansk indfødsret,
2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,
3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed, eller
4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,
nr. 2.
Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er
angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk.
1-4 og 7-12, §§ 43 og 86, finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der
konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for
tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til
bygninger eller arealer.
Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren
lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.
Stk. 3. I tilfælde, hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge
skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det
nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 4. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til bygninger, boder, skure, arealer m.v. for at efterse,
om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for
at skride ind efter stk. 3, og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter stk.
2 og 3.
§ 7. Der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder
ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2 og 3.
§ 8. Regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse, og om
bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder
ikke for lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er
nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området,
jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen
tilkommer kommunale myndigheder.
Stk. 2. Forsvarsministeren bør indhente en udtalelse fra de berørte
sagkyndige myndigheder, inden der træffes afgørelse efter loven.
Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i
overensstemmelse med lokalplanen for området.
§ 9. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af lovens regler, herunder om Københavns Kommunes medvirken
efter § 5, om nedsættelse af et særligt styringsråd, om etablering af et
sekretariat og om beboernes repræsentation over for myndighederne.
§ 10. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand
ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) uden forsvarsministerens tilladelse anvender arealer, eller anvender,
opfører, ombygger eller nedriver bygninger, eller opstiller boder, skure
eller andre genstande som nævnt i § 3, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3,
stk. 2,
3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer
inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist,
4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i
medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist,
5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4,
stk. 3,
6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller
7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer m.v. efter § 6,
stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Loven tilsigter at skabe mulighed for, at den planlægning, som
miljøministeren lader foretage ved udarbejdelse af landsplandirektiv og
lokalplan, bliver fulgt. Loven har endvidere til formål at forhindre ulovligt
byggeri.
Ved 1. behandling den 8. december 1988 af forslag til lov om afvikling af
Christiania fremsat af Kristeligt Folkeparti og Centrumsdemokraterne oplyste
forsvarsministeren, at regeringen havde besluttet at gennemføre en 4-punkts
handlingsplan, som skulle medvirke til, at de ulovlige forhold blev bragt til
ophør.
Det første punkt i 4-punkts handlingsplanen er, at miljøministeren lader
udarbejde et landsplandirektiv med efterfølgende lokalplanforslag for
området. Lokalplanen skal give retningslinier for området samt for
bebyggelsens anvendelse og fremtidige bygningsændringer, som kan danne
grundlag for den fremtidige udvikling i området i forbindelse med, at de
ulovlige tilstande bringes til ophør. Lokalplanbestemmelserne skal tilgodese,
at den nuværende anvendelse af Christianiaområdet til blandet bolig- og
værkstedsformål kan opretholdes, og at der bliver mulighed for placering af
servicefunktioner og institutioner, der er forenelige med områdets særpræg.
Det vil endvidere blive lagt til grund, at Christianiaområdet skal holdes
åbent for Københavns befolkning med henblik på benyttelse af områdets
rekreative værdier, og at Københavns befolkning fortsat sikres adgang til
Ydre Vold og de to nordlige bastioner.
I overensstemmelse med dette punkt har miljøministeren den 17. marts 1989
udsendt et landsplandirektiv for Christianiaområdet.
Det andet punkt i regeringens handlingsplan er, at regeringen støtter Den
Særlige Styringsgruppes bestræbelser på det sociale og
bygningsforbedringsmæssige område. Regeringen imødekom derfor et ønske fra
Styringsgruppen om, at uforbrugte bevillinger på ca. 15 mio. kr. fra 1987 og
1988 overførtes til 1989. Samtidig tillod regeringen, at op til 5 mio. kr. af
dette beløb anvendes til sociale formål. Tillægsbevillingslov for 1988 giver
derfor hjemmel til, at de uforbrugte bevillinger fra 1987 og 1988 overføres
til 1989.
Det tredie punkt i handlingsplanen er, at regeringen søger at gennemføre
et stop for det omfattende, ulovlige byggeri på Christiania. I den
forbindelse vil der bl.a. ske en registrering af de nuværende ulovligt
opførte bygninger og tilbygninger med henblik på, at området bringes tilbage
til sit oprindelige udseende.
Det fjerde punkt er, at samtlige de værtshuse, som ikke inden for en
kortere frist opnår bevilling, lukkes.
Regeringen fastsatte derfor den 23. december 1988 fristen til 1. februar
1989, og sagen behandles i øjeblikket af politidirektøren i København.
Denne lov er nødvendig for at sikre, at miljøministerens planlægning
bliver fulgt, og at der bliver gennemført et stop for det omfattende ulovlige
byggeri på Christiania.
Der er derfor tale om, at loven ændrer de sædvanlige planlægningsmæssige
og beslutningsmæssige procedurer for så vidt angår anvendelsen af
Christianiaarealet og bygninger derpå. Derimod er der ikke tale om fravigelse
af lovregler, som direkte regulerer borgernes adfærd eller retsstilling som
f.eks. straffeloven og skattelovgivningen.
2. Christianiaområdet, der i dag omfatter størsteparten af den tidligere
Bådsmandsstrædes Kaserne, hele Ammunitionsarsenalet og en del af Flådestation
Københavns område, blev indtil begyndelsen af 1970'erne anvendt til militære
formål. I sommeren 1971 rømmede forsvaret Bådsmandsstrædes Kaserne og i
efteråret 1971 Ammunitionsarsenalet. I løbet af dette efterår skete der en
ulovlig indflytning af beboere på området. Senere skete der også indflytning
på en del af Flådestation Københavns område.
I november 1971 afgav en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende
normalisering af forholdene på Bådsmandsstrædes Kaserne en rapport. Rapporten
konkluderede bl.a., at det i forbindelse med normalisering var nødvendigt, at
det civilretlige forhold måtte bringes ind i kontraktsmæssigt regie, og at en
normalisering kunne etableres under forudsætning af, at områdets beboere
kunne motiveres til at samarbejde om løsning af en række konkrete problemer.
Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale mellem beboerne og
Forsvarsministeriet. Den 14. juni 1973 traf den daværende regering beslutning
om, at Christiania kunne fortsætte, indtil der efter en 3 års periode blev
truffet beslutning om områdets anvendelse.
Den 10. april 1975 opfordrede et flertal i Folketinget gennem vedtagelse
af en folketingsbeslutning regeringen til straks at påbegynde forhandling om
afvikling af Christiania, således at Christiania kunne være afsluttet senest
den 1. april 1976. Da beboerne ikke inden denne frist havde truffet
foranstaltninger til en frivillig rømning af arealerne, anmodede
Forsvarsministeriet ved Kammeradvokaten samme dag fogeden om at gennemføre en
fogedforretning med henblik på udsættelse af beboerne. Fogeden nægtede
imidlertid at fremme Forsvarsministeriets begæring om udsættelse, og
afgørelsen blev indanket for Østre Landsret og her inddraget i en sag, der af
Christianias beboere var anlagt mod Forsvarsministeriet. Ved Landsrettens dom
blev beboerne tilpligtet - uden varsel - at rømme samtlige arealer og
bygninger inden for fristadens område. Endvidere blev fogedrettens kendelse
ændret således, at Forsvarsministeriets begæring om umiddelbar
fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere inden for fristadens
område blev taget til følge. Denne dom blev den 2. februar 1978 stadfæstet af
Højesteret.
Den 3. februar 1978 blev der anmeldt en forespørgsel til
forsvarsministeren om regeringens hensigter med hensyn til Christiania på
baggrund af Højesterets dom. Forsvarsministeren gav under behandlingen af
forespørgslen på regeringens vegne udtryk for, at man burde lade den
hidtidige benyttelse af området fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne
iværksættes. Det var dog en forudsætning for en sådan midlertidig forlængelse
af benyttelsen, at samfundets almindelige love blev overholdt på området.
Folketinget vedtog i forbindelse med behandlingen af forespørgslen en
dagsorden, der tog regeringens redegørelse til efterretning og udtrykte
tilslutning til regeringens bestræbelser.
Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne på
Christiania. I erklæringen, der blev indrykket i Statstidende den 7. juni
1979, hedder det bl.a.:
» . . . at den hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kan
fortsætte på nærmere fastsatte vilkår, indtil beboerne af forsvarsministeriet
har fået meddelelse om, at arealet skal bebygges eller anvendes på anden
måde. Der vil blive givet beboerne meddelelse om fraflytningstidspunktet med
et varsel på 6 måneder ved bekendtgørelse i Statstidende. . . . . »
Christianias fortsatte eksisistens og vilkårene herfor har siden været
drøftet i Folketinget flere gange.
I marts 1982 gav miljøministeren en redegørelse for den skitse, et
arkitektfirma havde udarbejdet for den fremtidige anvendelse af området.
Miljøministeren gav bl.a. udtryk for følgende:
» . . . at det i den kontrakt, som blev indgået med konsulentfirmaet,
bl.a. blev fastsat, at Christianiaarealerne bør anvendes på en måde, der er
til gavn for Københavns befolkning, og at regeringen gerne ser, at de mest
bæredygtige aktiviteter i Christiania kan indgå i en kommende plan. . . .
»
Endvidere gav miljøministeren udtryk for:
» . . . det må understreges over for beboerne på Christiania, at
samfundets almindelige love skal overholdes i området.
Myndighederne vil derfor reagere over for kriminalitet og kontrollere
Christianiaområdet på samme måde som andre steder i landet. Dette gælder
selvfølgelig også handel med hash.
Der må endvidere bl.a. ske en lovliggørelse af bygninger og installationer
m.v. og miljø- og sundhedsbestemmelser må overholdes. . . .
For det andet bør der snarest udarbejdes en fortegnelse over de mest
medtagne og farlige bygninger med henblik på en fjernelse. Mulighederne for,
at de nuværende beboere kan bo et andet sted på området bør overvejes,
herunder at de ved ledighed kan rykke ind i andre boliger.
For det tredie må der gennemføres istandsættelse af de mest truede af de
bevaringsværdige bygninger. . . . . »
Folketinget vedtog i forbindelse med debatten om redegørelsen en
dagsorden, der tog ministerens redegørelse til efterretning.
Den 15. maj 1986 vedtog Folketinget i forlængelse af Folketingets
dagsorden af 16. marts 1982 en folketingsbeslutning om Christianias fremtid.
Folketinget bekræftede beslutningen ved vedtagelse af en motiveret dagsorden
under en forespørgselsdebat vedrørende Christiania den 19. november 1987.
Uagtet, at samtlige beslutninger fra Folketinget om, at Christiania skal
have adgang til fortsat at eksistere, har lagt til grund, at landets
almindelige lovgivning skal overholdes på området, må det konstateres, at der
i samtlige de år Christiania har eksisteret, har foregået et væsentligt,
ulovligt og planløst byggeri på området. Den Særlige Styringsgruppe
vedrørende Christiania har gennem forhandlinger med beboerne forsøgt at
etablere et byggestop på området, men i Styringsgruppens notat af september
1988 udtaler Styringsgruppen:
» . . . Styringsgruppen må med beklagelse konstatere, at et byggestop
for ny bebyggelse eller væsentlig udvidelse og ombygning af eksisterende huse
ikke har kunnet gennemføres.
Styringsgruppen har forgæves efterlyst garantier for, at et byggestop vil
blive håndhævet. Gruppen har ingen myndighedsbeføjelse, hvorfor det må
påhvile de respektive myndigheder at skabe formelle betingelser for, at et
byggestop kan gennemføres. . . . »
Beboerne har hidtil bygget uden at indhente tilladelse hos
byggemyndighederne. En lokalplan vil have retlig virkning over for bygherren;
men på grund af de særlige forhold på Christiania, hvor det i praksis har
vist sig vanskeligt at fastslå, hvem der er ansvarlig for det ulovlige
byggeri, kan det ikke forventes, at en lokalplan i praksis kan håndhæves
efter de almindeligt gældende regler, eller at et byggestop for nyt ulovligt
byggeri i praksis kan etableres. Det er disse forhold, som denne lov
afhjælper ved at gennemføre regler om en tilladelsesordning m.v.
3. Landsplandirektivet, som miljøministeren har udarbejdet, samt den
efterfølgende lokalplan vil fastlægge rammerne for den fremtidige anvendelse
af Christianias arealer og bygninger. Loven giver det retlige grundlag for,
at den fremtidige anvendelse af områdets arealer og bygninger kommer til at
stemme overens hermed, idet der på nuværende tidspunkt er erfaring for, at
det ikke har vist sig at være praktisk muligt at håndhæve forbud mod byggeri
på Christiania efter de almindeligt gældende regler.
Det er således nødvendigt at etablere en særlig hjemmel til at udstede
tilladelser, påbud eller forbud samt at håndhæve disse, hvis
landsplandirektivet og den efterfølgende lokalplan skal realiseres.
Landsplandirektiv og lokalplan har normalt kun virkning for fremtidig
anvendelse, dvs. ved en forandring i de nuværende forhold. Det er endvidere
hverken praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at ændre forholdene på
Christiania fra een dag til en anden.
Loven tilsigter, at der skal ske en tillempelse til områdets anvendelse
ifølge lokalplanen over en realistisk periode. Ved lovens ikrafttræden kan
der derfor til personer, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt
folkeregistret med fast bopæl på Christiania, blive udstedt en foreløbig
tilladelse til fortsat anvendelse af areal og bygninger på nærmere fastsatte
vilkår. For virksomheder, der ved lovforslagets fremsættelse blev drevet på
Christiania, kan der udstedes en foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse
for en nærmere angiven periode, inden for hvilken virksomhederne enten skal
opnå en mere varig tilladelse eller skal ophøre med driften på området.
Efter loven etableres der et særligt forbud mod byggeri, ombygning af
eksisterende bygninger samt forbud mod opstilling af skure, skurvogne, hegn
og andre genstande uden forsvarsministerens tilladelse. Overtrædelse heraf
vil medføre øjeblikkelig fjernelse af det opførte for den ansvarliges
regning.
Der vil alene kunne bygges, ombygges samt foretages ændring af arealernes
anvendelse ved forsvarsministerens tilladelse. En sådan tilladelse vil kun
blive givet, hvis bygninger og anvendelsen af arealet er i overensstemmelse
med lokalplanen, og hvis bygningerne opfylder et minimum af krav til
kvalitet, brandsikkerhed, egnethed m.v.
Udover hensyntagen til den langsigtede planlægning for området vil en
række andre forhold kunne skabe behov for ændringer i arealets anvendelse og
bygningsmassens udnyttelse. Sådanne behov kan f.eks. opstå, ved at
boligforholdene må anses for at være sundhedsfarlige, ved at der er
væsentlige ricisi for arbejdstagernes liv og helbred på arbejdspladsen, ved
retablering af historiske værdier som f.eks. rydning af voldene, ved sikring
af de rekreative værdier, og ved at Københavns befolkning får adgang hertil.
I forbindelse med disse ændringer vil det kunne blive nødvendigt enten at
nedrive bygninger, lade bygninger ombygge, lade bygninger istandsætte eller
tilbageføre bygninger og arealer til tidligere historisk udseende, fjerne
skure, skurvogne og andre genstande, som er placeret på området. Disse
ændringer og foranstaltninger kan foretages af staten, ejeren eller brugeren.
De tilfælde, hvor det kan tænkes, at en bruger kan blive pålagt at
foretage disse foranstaltninger, vil hovedsagelig falde inden for to områder,
nemlig enten som betingelse for brug af en bygning, en del heraf eller et
stykke af arealet, eller hvor bruger bliver pålagt at tilbageføre en bygning
eller et areal til tidligere tilstand, fordi han uden tilladelse enten har
ladet foretage en ombygning eller placeret genstande på området, herunder nye
bygninger.
Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelserne. Som eksempel på
sådanne vilkår kan nævnes krav om istandsættelse inden for en given frist,
vedligeholdelse af bygninger, bestemmelse om betaling, adgang til
besigtigelse af bygninger og arealer samt pligt for bruger til at fjerne den
benyttede bygning, skurvogn m.v. efter endt brug.
I de tilladelser, som forsvarsministeren udsteder for anvendelse af
området, vil der kunne tages forbehold for hel eller delvis tilbagekaldelse,
ligesom tilladelserne vil kunne udstedes for en bestemt periode. Behovet for
at kunne tilbagekalde tilladelser er bl.a. begrundet i, at Christianiaområdet
er under stadig udvikling, og at det er meningen, at Christianiaområdet skal
udvikle sig således, at området vil opfylde lokalplanens intentioner. Der er
intet til hinder for, at der gives tilsagn om en vis frist for tilladelsens
tilbagekaldelse. Hvilke frister, der i de givne tilladelser vil blive fastsat
for tilbagekaldelse, afhænger bl.a. af, hvad tilladelsen gives til. For
beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var bosiddende på Christiania med
registreret folkeregisteradresse, vil fristen for tilbagekaldelse i den
foreløbige tilladelse, som forsvarsministeren kan udstede til nuværende brug
ved lovens ikrafttræden, ikke blive mindre end 6 måneder. Dog vil tilladelsen
kunne tilbagekaldes med forkortet eller uden varsel, hvis der foreligger
overtrædelse af de givne vilkår.
Hvor tilladelse til beboelse tilbagekaldes, vil beboeren skulle fraflytte
boligen inden fristens udløb til enten anden bolig på Christiania eller bolig
uden for området. Det kan bl.a. være nødvendigt at tilbagekalde tilladelser
til beboelse i de tilfælde, hvor den pågældende bygning skal nedrives, enten
fordi den er kondemnabel, eller fordi den er i strid med lokalplanen for
områdets anvendelse. Der kan endvidere være tale om, at det vil være
nødvendigt, at beboere fraflytter, fordi bygninger skal istandsættes, eller
de skal tilbageføres til et historisk udseende, eller anvendes til andet
formål som f.eks. institutioner.
Personer, som ikke forlader bygninger eller arealer, når de ikke har ret
til at bebo eller anvende disse, kan forsvarsministeren umiddelbart lade
fjerne uden fogedens medvirken. Hermed sikres, at Forsvarsministeriet får
mulighed for - på grund af de særlige forhold på Christiania - at gennemføre
en hurtig og effektiv administration af loven.
Beboernes anvendelse af området har ikke på noget tidspunkt været omfattet
af lejelovgivningens bestemmelser. Fremtidig benyttelse, som vil finde sted
efter denne lov, vil være reguleret af bestemmelserne i denne lov og af
bestemmelserne i de tilladelser, som forsvarsministeren udsteder. Der vil
således ikke kunne etableres brugs- eller lejeforhold omfattet af
lejelovgivningen. Dette skyldes, at der ikke vil blive tale om kontrakter i
normal forstand efter lejeloven.
Beboere, der skal fraflytte, kan som nævnt flytte til anden bolig på
Christiania, men findes der ikke på det aktuelle tidspunkt ledige boliger på
Christiania, kan det blive nødvendigt for de pågældende at flytte ud af
området. Beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt
folkeregistret med fast bopæl på Christiania, vil blive tilbudt en
erstatningsbolig ved Københavns Kommunes foranstaltning. Det forventes, at
der ikke vil være mange tilfælde, hvor Københavns Kommune skal tilbyde
erstatningsbolig. Der vil i sådanne tilfælde blive indgået aftale med
Københavns Kommune om, at fraflytning og tilbydelse af erstatningsbolig skal
ske med rimelige frister. Kommunen skal dog kun genhuse personer, som er
danske, nordiske eller EF-statsborgere, eller som opholder sig som flygtning.
Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbud af
erstatningsbolig og kommunens medvirken hertil.
Når tilladelser til at have boder, skure, skurvogne eller andre genstande
placeret på området tilbagekaldes, eller genstande i øvrigt er placeret på
området uden tilladelse, vil den pågældende genstand skulle fjernes ved
ejerens foranstaltning inden udløbet af den frist, hvormed tilladelsen er
tilbagekaldt. Hvis genstanden ikke er fjernet inden denne frist, vil den -
uden fogedens medvirken - blive fjernet ved forsvarsministerens
foranstaltning og blive behandlet efter bestemmelser, svarende til
bestemmelserne om hittegods. Bl.a. for at tage højde for den situation, hvor
genstande kan hindre passage, fylde op eller stå til opbevaring på området -
eventuelt anbragt af personer, som ikke bosiddende på Christiania - er det
fundet nødvendigt med en særlig bestemmelse om, at genstande skal fjernes fra
området.
Erfaringerne gennem årene med administrationen af Christiania har vist, at
det har været uhensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om
arealers anvendelse og på bygningsområdet har været henlagt til forskellige
myndigheder. Det er derfor fundet formålstjenligt at samle administrationen
vedrørende anvendelsen af området under eet ministerium.
Loven dispenserer endvidere fra en række regler i anden lovgivning efter
hvilke, der træffes beslutning om, hvorledes arealer og bygninger kan
anvendes, herunder bestemmelser om fredning - såvel om naturfredning som om
bygningsfredning - og om bygningers opførelse, indretning og nedrivning.
F.eks. er den nuværende fredning af bygninger på området givet under helt
andre forudsætninger end dem, der er gældende i dag. En opretholdelse af
disse fredningsbeslutninger ville dels medføre, at området ikke vil kunne
udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, og dels forhindre,
at bygninger, der i dag er kondemnable og uden fredningsmæssig værdi, vil
kunne nedrives. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt
for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området.
Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer
kommunale myndigheder.
De regler i anden lovgivning, der i medfør af denne lov dispenseres fra,
drejer sig således alene om regler efter hvilke, der ellers ville blive
truffet beslutninger om anvendelse af Christianiaområdet og bygninger m.m.
Der er således ikke tale om at dispensere fra regler i lovgivningen, der
direkte normerer borgeres adfærd og ret, og beboernes retsstilling vil
således fortsat være den samme som den, som andre borgere har uden for
Christiania.
Når forsvarsministeren i medfør af loven træffer beslutning, vil
beslutningerne blive truffet i overensstemmelse med lokalplanens intentioner
og efter de sædvanlige principper for beslutninger i forvaltningen. I
tilfælde, hvor beslutninger - uden for lovens område - skulle have været
truffet af et andet ministerium, vil forsvarsministeren, forinden en sådan
beslutning tages, så vidt muligt indhente udtalelse fra den sagkyndige
myndighed. Høringsbestemmelsen er ikke obligatorisk.
For at tage højde for uforudsete situationer, for at kunne fastsætte
regler for områdets detaljerede anvendelse, herunder regler, som sikrer
områdets rekreative anvendelse for Københavns befolkning, samt fastsættelse
af regler vedrørende tilbud af erstatningsbolig og Københavns Kommunes
medvirken hertil, er det fundet formålstjenligt at optage en bestemmelse, i
medfør af hvilken forsvarsministeren kan udstede bekendtgørelser om
gennemførelsen af denne lov.
Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler for, hvorledes den
daglige administration af Christiania opbygges, herunder hvorledes beboerne
kan få medindflydelse.
For at sikre lovens håndhævelse er det fastsat, at forsvarsministeren kan
anmode politiet om at yde den fornødne bistand hertil. Justitsministeren kan
fastsætte de nærmere regler for denne bistand. Af hensyn til lovens
gennemførelse er det nødvendigt, at håndhævelsen kan ske hurtigt og
effektivt. Der er derfor fastsat regler om, at forsvarsministeren for at
sikre efterkommelsen kan lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges
regning, hvis påbudet eller forbudet ikke efterkommes frivilligt. I tilfælde,
hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge skade på bygninger eller
arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden påbud eller
forbud og for den ansvarliges regning. Adgang til bygninger, arealer, boder,
skure m.v. kan ske uden retskendelse.
Overtrædelse af lovens bestemmelser vil kunne straffes med bøde.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men en del
af lovens bestemmelser vil først få praktisk betydning, når der i løbet af
efteråret 1989 er udstedt lokalplan for området og derved tilvejebragt
detaljerede planer for den fremtidige anvendelse.
Loven får ingen indflydelse på mulighederne for at støtte sociale
projekter på området. Den særlige ordning, som findes i øjeblikket med, at
der på bevillingslovene er givet særlige bevillinger til sociale aktiviteter,
som der ikke gives tilskud til i medfør af anden lovgivning, og med at disse
bevillinger fordeles som tilskud - hovedsagelig til »Herfra og
Videre« - efter indstilling fra Den Særlige Styringsgruppe vedrørende
Christiania, vil således kunne fortsætte uændret.
4. Lovens økonomiske konsekvenser vil i vid udstrækning afhænge af
lokalplanernes udformning, samt i hvilket omfang vedligeholdelse af fredede
bygninger kan overtages af beboerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår sammenhængen mellem loven og det landsplandirektiv
og de lokalplaner, som miljøministeren lader udstede for Christianiaområdet.
I øjeblikket udvikler Christianiaområdet sig uden planlægning, uden kontrol
og uden for lovgivningens rammer bl.a. ved, at der finder et udstrakt
ulovligt byggeri sted. Loven fastsætter principperne for, hvorledes den
planlægning, som bliver foretaget i lokalplanerne, skal gennemføres på
Christiania.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger afgrænsningen af lovens område til det areal, der
til daglig kaldes Christiania. Der er således tale om det areal, hvorpå den
tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det tidligere Ammunitionsarsenal lå,
samt den del af Flådestation København, der hører til Christianiaområdet (den
nordlige del af Christiania). En del af den tidligere Bådsmandsstrædes
Kaserne - det såkaldte »Trekantområde« - som er afgrænset af
Prinsessegade, Refshalevej og Laboratoriegraven, ligger adskilt fra resten af
området. Københavns Kommune har lejet en del af »Trekantområdet«,
og kommunen har på det lejede areal en børneinstitution. I stk. 2 er det
derfor bestemt, at det område, som Københavns Kommune har lejet, ikke er
omfattet af loven.
Lovens område er det samme område, som er omfattet af det
landsplandirektiv, som miljøministeren har udstedt ved cirkulære af 17. marts
1989 om region- og lokalplanlægning for Christiania.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter, at forsvarsministeren kan give tilladelse til
anvendelse af bygninger og arealer m.v. samt formen for denne anvendelse, at
forsvarsministeren kan stille vilkår for at give tilladelser til anvendelsen,
at forsvarsministeren kan forbeholde sig adgang til at tilbagekalde
tilladelser, at forsvarsministeren kan tidsbegrænse tilladelser, og at
forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger skal ombygges eller nedrives.
Efter loven vil enhver anvendelse af bygninger og arealer m.v. på
Christianiaområdet forudsætte, at der foreligger en tilladelse hertil fra
forsvarsministeren. Ved lovens ikrafttræden kan der udstedes en foreløbig -
eventuelt betinget - tilladelse til at anvende bygninger og areal m.v. for de
personer, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregisteret med
fast bopæl på Christiania. Der kan herunder også blive givet foreløbig
tilladelse til at anvende de bygninger, der er blevet ulovligt opført før
lovens ikrafttræden. Det er herefter hensigten, at længerevarende tilladelser
kan afløse de foreløbige, når en mere endelig planlægning for arealet er
udarbejdet på grundlag af lokalplanen. For virksomheder, der ved
lovforslagets fremsættelse blev drevet på Christiania, kan der udstedes en
foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse for en nærmere angiven periode,
inden for hvilken virksomhederne enten skal opnå en mere varig tilladelse
eller skal ophøre med driften på området.
Efter lovens ikrafttræden vil der over for anvendelse af bygninger og
arealer m.v., hvortil der ikke er givet tilladelse, blive skredet ind i
medfør af bestemmelserne i §§ 4, 6, 10 og 11. Efter loven kan der gives
tilladelser til ændret anvendelse af bygninger og arealer, således at området
naturligt kan udvikle sig inden for lokalplanernes rammer. Bortset fra de
foreløbige tilladelser, der kan gives ved lovens ikrafttræden, vil
forsvarsministerens tilladelser, jf. § 8, blive givet inden for rammerne af
de til enhver tid vedtagne lokalplaner. Ved anvendelse af arealer forstås
enhver form for anvendelse, således at også beplantning, anlæggelse af veje
og stier m.v. kræver tilladelse fra forsvarsministeren. Hvorvidt der efter
loven vil blive givet tilladelse til, at bygninger må opføres, ombygges eller
nedrives, afhænger af, om opførelsen, ombygningen eller nedrivningen ligger
inden for lovens overordnede hensyn samt lokalplanens rammer, og herunder vil
der blive taget hensyn til områdets historiske værdier og rekreative formål.
For at kunne udnytte området, er det fundet nødvendigt at kunne regulere
placeringen af genstande på området i samme omfang som på andre offentligt
tilgængelige arealer. Derfor kræver placeringen af boder, skure, skurvogne,
campingvogne, telte, hegn eller alle andre former for genstande - også mindre
genstande - forsvarsministerens tilladelse. Årsagen til, at det er nødvendigt
at kunne stille vilkår for en given tilladelse, er, at området skal udvikle
sig henimod en udnyttelse inden for lokalplanens rammer.
Vilkårene kan f.eks. være, at der stilles krav om, at bygningen og arealet
skal istandsættes inden for en given frist og derefter vedligeholdes til et
niveau, som sikrer, at bygningerne ikke går i forfald, og at der er rimelige
sundheds- og helbredsmæssige forhold. Forsvarsministeren kan stille som
vilkår, at han eller den, han bemyndiger, til enhver tid skal have adgang til
bygninger og arealer, således at disses tilstand og anvendelse kan inspiceres
for eksempel med henblik på planlægning af områdets udnyttelse og planlægning
af statens retablering af bygninger til deres historiske udseende. Vilkårene
vil endvidere indeholde bestemmelser om betaling, som kan variere alt efter,
om der er tale om anvendelse til beboelse, institutioner eller erhverv, og
bestemmelser om, at brugeren er pligtig at lade det benyttede nedrive og
fjerne ved ophør af brug. Tilladelserne vil kunne gives til bestemte
personer.
Stk. 3 giver forsvarsministeren hjemmel til at forbeholde sig ret til at
tilbagekalde givne tilladelser helt eller delvist. Bestemmelsen giver
endvidere hjemmel til, at der til tilladelser kan stilles nye vilkår med
samme frist, som tilladelserne kan tilbagekaldes med. For de beboere, som er
bosiddende på Christiania ved lovforslagets fremsættelse og tilmeldt
Christiania i folkeregistret, vil tilbagekaldelsesvarslet for dele af den
foreløbige tilladelse, som kan gives ved lovens ikrafttræden, i almindelighed
blive sat til mindst 6 måneder. For senere tilladelser vil
tilbagekaldelsesvarslet blive afpasset efter hensyntagen til varigheden af
anvendelsen, formen for anvendelsen, formålet med benyttelsen m.m.
Tilladelserne vil kunne gives for i forvejen fastsatte perioder. Herved vil
der allerede på det tidspunkt, tilladelsen gives, kunne blive taget højde for
forandringer, der er planlagt til senere gennemførelse. Bestemmelser i denne
paragraf regulerer betingelserne for anvendelsen af bygningerne til både
beboelse og erhverv. Anvendelsen vil således ikke være omfattet af
lejelovgivningen, da der ikke vil blive tale om lejekontrakter i normal
forstand efter lejeloven.
Bestemmelsen i stk. 4 giver forsvarsministeren adgang til at bestemme, at
bygninger skal ombygges eller nedrives. Bestemmelsen er tænkt anvendt på
såvel de bygninger, som er opført af forsvaret før 1971, som bygninger opført
efter 1971 ulovligt af beboerne. Begrundelsen for sådanne beslutninger kan
f.eks. være hensynet til de fredningsmæssige interesser i forbindelse med
etableringen af rekreativt område, eller tilbageføring til et historisk
udseende, at bygningen er uegnet til dens formål eller direkte kondemnabel.
Ombygning for statens regning vil normalt kun kunne finde sted på statens
bygninger i forbindelse med tilbageføring til et historisk udseende.
Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, som er ulovligt opført såvel
før som efter lovens ikrafttræden, skal nedrives for den ansvarliges regning.
Lader den ansvarlige ikke inden for en fastsat frist bygningen nedrive og
fjerne, lader forsvarsministeren den nedrive og fjerne for den ansvarliges
regning.
Til § 4
Hvis der i medfør af § 3 ikke foreligger tilladelse eller given tilladelse
tilbagekaldes, kan forsvarsministeren påbyde, at beboerne skal fraflytte
eller ophøre med anvendelsen af bygningen eller det pågældende areal. Fristen
for påbudet vil for de beboere, som er bosiddende på Christiania ved
lovforslagets fremsættelse og tilmeldt Christiania i folkeregistret, blive
fastsat til mindst 6 måneder. I andre tilfælde vil fristen blive afpasset
efter hensynet til varigheden af anvendelsen, formen af anvendelsen, formålet
med benyttelsen, muligheden for erstatningsbolig m.m. Dog skal anvendelse,
som ikke opnår en foreløbig, eventuel betinget tilladelse ved lovens
ikrafttræden, fordi den er i strid med gældende lovgivning, umiddelbart
bringes til ophør. Tilsvarende fastsættes det, at hvis der ikke opnås
tilladelse til eller tilladelse tilbagekaldes, til at have boder, skure m.v.
placeret på området, da skal disse boder og skure fjernes af den ansvarlige
inden for en frist fastsat efter de ovennævnte principper. Personer, som i
strid med denne lov, opholder sig på arealet eller i bygningerne, kan
forsvarsministeren lade fjerne fra området uden fogedens medvirken.
Bestemmelsen sikrer, at Forsvarsministeriet får mulighed for - på grund af de
særlige forhold på Christiania - at gennemføre en hurtig og effektiv
administration af loven.
Genstande, som bliver efterladt på området udover den fastsatte frist,
eller genstande, som i øvrigt er placeret på området uden tilladelse, vil
blive fjernet ved forsvarsministerens foranstaltning uden fogedens medvirken.
Genstande med en værdi, som klart overstiger de omkostninger, som vil være
forbundet med bortfjernelse og opbevaring og et eventuelt bortsalg, vil blive
opbevaret i 3 måneder. I den periode vil en eventuel ejer kunne henvende sig
og godtgøre sin ret til genstanden og derefter mod betaling af de påløbne
omkostninger få den udleveret. Genstande, som ikke inden for disse 3 måneder
er udleveret til deres ejere, vil blive bortsolgt, og provenuet for salget
vil tilfalde statskassen. Forinden et eventuelt bortsalg vil politiet dog -
som sædvanlig ved indbragte genstande - undersøge, om der skulle være tale om
tyvekoster, og i bekræftende fald, søge at finde ejeren. Genstande, der ikke
har værdi, som klart overstiger omkostningerne ved bortfjernelsen,
opbevaringen og eventuelt bortsalg, vil blive betragtet som affald og
umiddelbart bortskaffet. Bestemmelserne svarer i princippet til de regler,
der gælder for behandlingen af hittegods.
Til § 5
I de tilfælde, hvor det bestemmes, at beboere, der ved lovforslagets
fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, skal
fraflytte deres bolig på Christiania, er det fundet rimeligt, at der tilbydes
de pågældende en erstatningsbolig. Det vil blive tilstræbt, at
erstatningsbolig anvises på Christianiaområdet. Foreligger denne mulighed
ikke, pålægger bestemmelsen Københavns Kommune pligt til at anvise en
erstatningsbolig.
Såfremt det ikke er muligt at anvise en erstatningsbolig på Christiania,
og der ikke var medtaget særskilte bestemmelser om erstatningsbolig, ville
boligproblemet skulle løses efter bistandslovens regler. Efter bistandslovens
§ 31 påhviler det det sociale udvalg, når en familie er husvild, at anvise
familien husly mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den
beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en
familie af samme størrelse. Da påbud om fraflytning af bolig på Christiania
kun vil blive givet, når tilladelse til beboelse bliver tilbagekaldt, da
genhusningspligten kun gælder beboere, som ved lovforslagets fremsættelse var
tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, og da der så vidt
muligt vil blive tilbudt erstatningsbolig på Christiania, kan det ikke
forventes, at der vil blive tale om genhusning af et større antal beboere
inden for en kortere periode. Det er bestemt, at pligten for Københavns
Kommune til om nødvendigt at anvise erstatningsbolig, foruden danske
statsborgere også omfatter andre skandinaviske statsborgere, andre EF-borgere
og personer med opholdstilladelse som flygtning.
For at skaffe Københavns Kommune god mulighed for at gennemføre
tilbudspligten om erstatningsbolig, er det i stk. 3. bestemt, at
byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at stille boliger til rådighed
til brug for genhusning også skal gælde ved et tilbud af erstatningsbolig
efter nærværende lov. Efter byfornyelseslovens § 42 kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at almennyttige boligselskaber skal stille indtil hver 3. ledige
lejlighed til rådighed som en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan
samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst
6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver tredje ledige lejlighed til
rådighed som erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe disse
beslutninger, såfremt den samtidig bestemmer, at halvdelen af de ledige
lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme stilles til rådighed som
erstatningsbolig. Det bestemmes endvidere, at byfornyelseslovens bestemmelser
om pligt til at give oplysninger om ledige lejligheder (§§ 43 og 86) skal
finde tilsvarende anvendelse med hensyn til den genhusningspligt, der
påhviler de kommunale myndigheder efter denne lov.
Til § 6
Bestemmelsen fastsætter regler for, hvorledes loven håndhæves i tilfælde
af overtrædelser. Når der konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt
efter loven, vilkår for tilladelser efter loven, eller såfremt det skønnes
påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren
meddele påbud eller forbud. Bestemmelsen kan tænkes udnyttet til at give
påbud om nedrivning inden for en kortere frist af ulovligt opførte bygninger
og tilbygninger. Efterkommes forbudet ikke, vil foranstaltningen blive udført
for den ansvarliges regning. I tilfælde, hvor overtrædelse af loven medfører
risiko for skade på bygninger eller arealer, vil forsvarsministeren
umiddelbart lade de nødvendige foranstaltninger til at afværge denne risiko
foretage for den ansvarliges regning.
For at skabe mulighed for en hurtig og effektiv håndhævelse af lovens
bestemmelser, således at håndhævelse ikke behøver at afvente fogedsag og
eventuelt påfølgende retssag, er der optaget bestemmelse om, at adgang til
bygninger, arealer, boder, skure m.v. kan ske uden retskendelse, når der er
konstateret overtrædelser af loven, og adgangen er nødvendig af hensyn til at
afværge skade på bygninger eller arealer, for at efterse, om der er grundlag
for at udstede påbud eller forbud, eller når påbud eller forbud ikke
efterleves.
Til § 7
For at staten kan få dækket påløbne omkostninger, som følge af
overtrædelse af loven, er der medtaget en bestemmelse om, at der er
udpantningsret for udgifter til at lade foranstaltninger udføre for de
ansvarliges regning og til at afværge skade på bygninger m.v.
Til § 8
Bestemmelsen fraviger en række regler inden for fredningslovgivning -
såvel indenfor naturfredning som bygningsfredning - planlovgivning og
lovgivning om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og
nedrivning. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for
den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området, jf. § 1.
Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer
de kommunale myndigheder. Der er således særlig tale om regler, der
fastsætter procedurer for, hvorledes der tages beslutning i spørgsmål
vedrørende lovlig anvendelse af bygninger og arealer. Fravigelsen af reglerne
i fredningslovgivningen og lovgivningen om bygningernes anvendelse, opførelse
og nedrivning m.v. er fundet nødvendige, for at de beføjelser, som
forsvarsministeren tillægges efter loven, kan udøves med henblik på
opfyldelse af lovens og lokalplanernes intentioner.
Selvom der tidligere er truffet beslutning i fredningsøjemed, er det
muligt, at lokalplanernes intentioner ikke vil være i overensstemmelse
hermed, da der siden fredningsbeslutningerne er sket en udvikling i området
såvel i områdets karakter og udnyttelse, som i tilstanden og dermed
bevaringsværdien af bygninger og arealer.
På grund af områdets særlige karakter og for at fremme muligheden for
hurtige administrative beslutninger er det bestemt, at beslutninger i medfør
af denne lov som hovedregel træffes af forsvarsministeren. Det må endvidere
forventes, at den forenklede administrative beslutningsprocedure ikke vil
medføre samme forbrug af administrative ressourcer.
Da det er hensigten, at beslutninger vedrørende fredning og bygninger og
arealers anvendelse m.m. fortsat skal træffes i overensstemmelse med de
principper, som er gældende i resten af samfundet, medmindre områdets særlige
forhold tilsiger noget andet, er det bestemt, at forsvarsministeren forinden
beslutning tages, bør indhente udtalelse fra berørte sagkyndige myndigheder.
Høringsbestemmelsen er ikke obligatorisk.
Da formålet med loven er, at forsvarsministeren kan gennemføre den
planlægning for området, som miljøministeren har foretaget, er det bestemt,
at forsvarsministerens beslutninger skal være i overensstemmelse med
lokalplaner for området. Manglende lokalplan er dog ikke til hinder for, at
forsvarsministeren kan træffe afgørelser i medfør af loven.
Til § 9
Bestemmelsen bemyndiger forsvarsministeren til at udstede bekendtgørelser
vedrørende lovens gennemførelse, herunder om Københavns Kommunes medvirken.
Bekendtgørelser kan forventes udstedt om f.eks. regler for ansøgning om
opnåelse af tilladelser, regler for almindelig færdsel på området, således at
området også skal kunne udnyttes rekreativt af Københavns befolkning,
detaillerede bestemmelser om gennemførelse af pligten til at anvise
erstatningsbolig og regulering af uforudsete situationer.
Endvidere kan forsvarsministeren nedsætte et særligt styringsråd, som
tænkes sammensat efter tilsvarende principper, som den nuværende Særlige
Styringsgruppe vedrørende Christiania er sammensat efter, eventuelt tillige
med deltagelse af juridisk sagkyndige medlemmer. Til varetagelse af de
daglige administrative forretninger kan nedsættes et særligt sekretariat.
Det er endelig tanken, at der udstedes regler om, at der blandt de
fastboende på Christiania vælges et beboerråd på fem til ni medlemmer for
minimum et år ad gangen. Dette råd kan således blandt andet rådgive
Forsvarsministeriet og styringsrådet.
Til § 10
I lighed med, hvad der er gældende i anden lovgivning, som giver en
myndighed adgang til uden retskendelse at træffe foranstaltninger til lovens
gennemførelse og håndhævelse, er det i § 10 bestemt, at forsvarsministeren
kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af sine
beføjelser efter loven.
Til § 11
Bestemmelsen giver mulighed for at straffe personer, der overtræder lovens
bestemmelser med bøde. De bestemmelser, som kan give anledning til straf, er
bestemmelser om anvendelse af arealer, anvendelse, opførelse, ombygning eller
nedrivning af bygninger, eller opstilling af boder, skure m.v. uden
forsvarsministerens tilladelse; tilsidesættelse af vilkår for tilladelser;
undladelse af at fraflytte bolig, der ikke længere må anvendes eller ophør
med at anvende bygninger til formål, der ikke foreligger tilladelse til;
undladelse af at fjerne boder, skure, genstande m.v. inden for de fastsatte
frister; samt undladelse af at efterkomme givne forbud eller påbud. Ved
overtrædelse af vilkår om betaling vil der ikke blive nedlagt påstand om
straf, hvis overtrædelsen skyldes manglende betalingsevne.
Der foreligger mulighed for at straffe personer, som overtræder
bestemmelser udstedt i medfør af denne lov med bøde.
Begås overtrædelserne af et selskab eller lignende, er der mulighed for at
pålægge selskabet som sådant et bødeansvar.
Til § 12
Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Selvom loven således hurtigt vil træde i kraft,
vil en stor del af bestemmelserne først få praktisk betydning, når der i
løbet af efteråret 1989 er udstedt lokalplan for området og derved
tilvejebragt en detaljeret plan for den fremtidige anvendelse. Manglende
lokalplan er dog ikke til hinder for, at forsvarsministeren træffer
afgørelser i medfør af loven. Administrationen af loven i perioden fra dens
ikrafttrædelse og frem til udstedelse af lokalplan sker, uden at indholdet af
lokalplanen derved foregribes.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet (Ændret formål og ejerskab til området m.v.) Retsinformation · 31. marts 2004
- 1988 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM AFVIKLING AF CHRISTIANIA Retsinformation · 13. juni 1989
- 1987 LSF 249 FORSLAG TIL LOV OM AFVIKLING AF CHRISTIANIA Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 232 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ANVENDELSE AF CHRISTIANIAOMRÅDET NR L 232 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 14. juli 1989
- 1985 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM CHRISTIANIAS FREMTID Retsinformation · 21. maj 1988
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2013) - L 179 Retsinformation · 14. marts 2013