Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ANVENDELSE AF CHRISTIANIAOMRÅDET

1988/1 LSF 232Lovforslag som fremsatFolketinget16. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet

i overensstemmelse med det landsplandirektiv og den lokalplan, som

miljøministeren udsteder for området.

§ 2. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og

Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil

der er offentlig adgang (Christiania).

Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til

Københavns Kommune.

§ 3. Forsvarsministeren kan tillade, at

1) bygninger og arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål med

mulighed for placering af servicefunktioner såsom butikker og restaurationer

samt institutioner m.v., der er forenelige med områdets særpræg, som

offentligt rekreativt areal eller til andet formål,

2) bygninger opføres, ombygges eller nedrives, eller

3) boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande

placeres uden for bygningerne.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af

tilladelsen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen

overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må

anvendes til beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

§ 4. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne

anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i

eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en

frist, der fastsættes af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden

fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller

arealerne, fjerne fra området.

Stk. 2. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre

genstande placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne

Læs alt

genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den

ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre

genstande, der efterlades i strid med stk. 2 eller i øvrigt efterlades på

arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan

tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i

bygningerne ved fraflytningen m.v. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i

bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun

pligt til at opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger

de omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og

eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter

bortfjernelsen og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den

pågældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne.

Efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter

bestemmelsen i 3. pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om

erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal

fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse

var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at

tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på

fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten

1) har dansk indfødsret,

2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,

3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed eller

4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,

nr. 2.

Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er

angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk.

1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der

konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for

tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til

bygninger eller arealer.

Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren

lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3. I tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb er påkrævet for at afværge

skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det

nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 4. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til bygninger, boder, skure, arealer m.v. for at efterse,

om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for

at skride ind efter stk. 3 og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter stk. 2

og 3.

§ 7. Der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder

ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2 og 3.

§ 8. Regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse og om

bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder

ikke for lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er

nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området,

jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen

tilkommer kommunale myndigheder.

Stk. 2. Forsvarsministeren bør indhente en udtalelse fra de berørte

sagkyndige myndigheder, inden der træffes afgørelse efter loven.

Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i

overensstemmelse med lokalplanen for området.

§ 9. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

gennemførelsen af lovens regler, herunder om Københavns Kommunes medvirken

efter § 5, om nedsættelse af et særligt styringsråd, om etablering af et

sekretariat og om beboernes repræsentation over for myndighederne.

§ 10. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand

ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4.

Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

1) uden forsvarsministerens tilladelse anvender arealer eller anvender,

opfører, ombygger eller nedriver bygninger eller opstiller boder, skure eller

andre genstande som nævnt i § 3, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3,

stk. 2,

3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer

inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist,

4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i

medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist,

5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4,

stk. 3,

6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller

7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer m.v. efter § 6,

stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet i

overensstemmelse med det landsplandirektiv og den lokalplan, som

miljøministeren udsteder for området.

§ 2. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og

Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil

der er offentlig adgang (Christiania).

Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til

Københavns Kommune.

§ 3. Forsvarsministeren kan tillade,

at 1) bygninger og arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål

med mulighed for placering af servicefunktioner såsom butikker og

restaurationer samt institutioner m.v., der er forenelige med områdets

særpræg, som offentligt rekreativt areal, eller til andet formål,

at 2) bygninger opføres, ombygges eller nedrives, eller

at 3) boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande

placeres uden for bygningerne.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af

tilladelsen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen

overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må

anvendes til beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

§ 4. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne

anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i

eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en

frist, der fastsættes af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden

fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller

arealerne, fjerne fra området.

Stk. 2. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre

genstande placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne

genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den

ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre

genstande, der efterlades i strid med stk. 2, eller i øvrigt efterlades på

arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan

tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i

bygningerne ved fraflytningen m.v. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i

bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun

pligt til at opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger

de omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og

eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter

bortfjernelsen og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den

pågældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne.

Efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter

bestemmelsen i 3. pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om

erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal

fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse

var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at

tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på

fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten

1) har dansk indfødsret,

2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,

3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed, eller

4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,

nr. 2.

Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er

angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk.

1-4 og 7-12, §§ 43 og 86, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der

konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for

tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til

bygninger eller arealer.

Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren

lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3. I tilfælde, hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge

skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det

nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 4. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til bygninger, boder, skure, arealer m.v. for at efterse,

om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for

at skride ind efter stk. 3, og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter stk.

2 og 3.

§ 7. Der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder

ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2 og 3.

§ 8. Regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse, og om

bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder

ikke for lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er

nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området,

jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen

tilkommer kommunale myndigheder.

Stk. 2. Forsvarsministeren bør indhente en udtalelse fra de berørte

sagkyndige myndigheder, inden der træffes afgørelse efter loven.

Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i

overensstemmelse med lokalplanen for området.

§ 9. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

gennemførelsen af lovens regler, herunder om Københavns Kommunes medvirken

efter § 5, om nedsættelse af et særligt styringsråd, om etablering af et

sekretariat og om beboernes repræsentation over for myndighederne.

§ 10. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand

ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4.

Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

1) uden forsvarsministerens tilladelse anvender arealer, eller anvender,

opfører, ombygger eller nedriver bygninger, eller opstiller boder, skure

eller andre genstande som nævnt i § 3, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3,

stk. 2,

3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer

inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist,

4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i

medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist,

5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4,

stk. 3,

6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller

7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer m.v. efter § 6,

stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Loven tilsigter at skabe mulighed for, at den planlægning, som

miljøministeren lader foretage ved udarbejdelse af landsplandirektiv og

lokalplan, bliver fulgt. Loven har endvidere til formål at forhindre ulovligt

byggeri.

Ved 1. behandling den 8. december 1988 af forslag til lov om afvikling af

Christiania fremsat af Kristeligt Folkeparti og Centrumsdemokraterne oplyste

forsvarsministeren, at regeringen havde besluttet at gennemføre en 4-punkts

handlingsplan, som skulle medvirke til, at de ulovlige forhold blev bragt til

ophør.

Det første punkt i 4-punkts handlingsplanen er, at miljøministeren lader

udarbejde et landsplandirektiv med efterfølgende lokalplanforslag for

området. Lokalplanen skal give retningslinier for området samt for

bebyggelsens anvendelse og fremtidige bygningsændringer, som kan danne

grundlag for den fremtidige udvikling i området i forbindelse med, at de

ulovlige tilstande bringes til ophør. Lokalplanbestemmelserne skal tilgodese,

at den nuværende anvendelse af Christianiaområdet til blandet bolig- og

værkstedsformål kan opretholdes, og at der bliver mulighed for placering af

servicefunktioner og institutioner, der er forenelige med områdets særpræg.

Det vil endvidere blive lagt til grund, at Christianiaområdet skal holdes

åbent for Københavns befolkning med henblik på benyttelse af områdets

rekreative værdier, og at Københavns befolkning fortsat sikres adgang til

Ydre Vold og de to nordlige bastioner.

I overensstemmelse med dette punkt har miljøministeren den 17. marts 1989

udsendt et landsplandirektiv for Christianiaområdet.

Det andet punkt i regeringens handlingsplan er, at regeringen støtter Den

Særlige Styringsgruppes bestræbelser på det sociale og

bygningsforbedringsmæssige område. Regeringen imødekom derfor et ønske fra

Styringsgruppen om, at uforbrugte bevillinger på ca. 15 mio. kr. fra 1987 og

1988 overførtes til 1989. Samtidig tillod regeringen, at op til 5 mio. kr. af

dette beløb anvendes til sociale formål. Tillægsbevillingslov for 1988 giver

derfor hjemmel til, at de uforbrugte bevillinger fra 1987 og 1988 overføres

til 1989.

Det tredie punkt i handlingsplanen er, at regeringen søger at gennemføre

et stop for det omfattende, ulovlige byggeri på Christiania. I den

forbindelse vil der bl.a. ske en registrering af de nuværende ulovligt

opførte bygninger og tilbygninger med henblik på, at området bringes tilbage

til sit oprindelige udseende.

Det fjerde punkt er, at samtlige de værtshuse, som ikke inden for en

kortere frist opnår bevilling, lukkes.

Regeringen fastsatte derfor den 23. december 1988 fristen til 1. februar

1989, og sagen behandles i øjeblikket af politidirektøren i København.

Denne lov er nødvendig for at sikre, at miljøministerens planlægning

bliver fulgt, og at der bliver gennemført et stop for det omfattende ulovlige

byggeri på Christiania.

Der er derfor tale om, at loven ændrer de sædvanlige planlægningsmæssige

og beslutningsmæssige procedurer for så vidt angår anvendelsen af

Christianiaarealet og bygninger derpå. Derimod er der ikke tale om fravigelse

af lovregler, som direkte regulerer borgernes adfærd eller retsstilling som

f.eks. straffeloven og skattelovgivningen.

2. Christianiaområdet, der i dag omfatter størsteparten af den tidligere

Bådsmandsstrædes Kaserne, hele Ammunitionsarsenalet og en del af Flådestation

Københavns område, blev indtil begyndelsen af 1970'erne anvendt til militære

formål. I sommeren 1971 rømmede forsvaret Bådsmandsstrædes Kaserne og i

efteråret 1971 Ammunitionsarsenalet. I løbet af dette efterår skete der en

ulovlig indflytning af beboere på området. Senere skete der også indflytning

på en del af Flådestation Københavns område.

I november 1971 afgav en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende

normalisering af forholdene på Bådsmandsstrædes Kaserne en rapport. Rapporten

konkluderede bl.a., at det i forbindelse med normalisering var nødvendigt, at

det civilretlige forhold måtte bringes ind i kontraktsmæssigt regie, og at en

normalisering kunne etableres under forudsætning af, at områdets beboere

kunne motiveres til at samarbejde om løsning af en række konkrete problemer.

Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale mellem beboerne og

Forsvarsministeriet. Den 14. juni 1973 traf den daværende regering beslutning

om, at Christiania kunne fortsætte, indtil der efter en 3 års periode blev

truffet beslutning om områdets anvendelse.

Den 10. april 1975 opfordrede et flertal i Folketinget gennem vedtagelse

af en folketingsbeslutning regeringen til straks at påbegynde forhandling om

afvikling af Christiania, således at Christiania kunne være afsluttet senest

den 1. april 1976. Da beboerne ikke inden denne frist havde truffet

foranstaltninger til en frivillig rømning af arealerne, anmodede

Forsvarsministeriet ved Kammeradvokaten samme dag fogeden om at gennemføre en

fogedforretning med henblik på udsættelse af beboerne. Fogeden nægtede

imidlertid at fremme Forsvarsministeriets begæring om udsættelse, og

afgørelsen blev indanket for Østre Landsret og her inddraget i en sag, der af

Christianias beboere var anlagt mod Forsvarsministeriet. Ved Landsrettens dom

blev beboerne tilpligtet - uden varsel - at rømme samtlige arealer og

bygninger inden for fristadens område. Endvidere blev fogedrettens kendelse

ændret således, at Forsvarsministeriets begæring om umiddelbar

fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere inden for fristadens

område blev taget til følge. Denne dom blev den 2. februar 1978 stadfæstet af

Højesteret.

Den 3. februar 1978 blev der anmeldt en forespørgsel til

forsvarsministeren om regeringens hensigter med hensyn til Christiania på

baggrund af Højesterets dom. Forsvarsministeren gav under behandlingen af

forespørgslen på regeringens vegne udtryk for, at man burde lade den

hidtidige benyttelse af området fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne

iværksættes. Det var dog en forudsætning for en sådan midlertidig forlængelse

af benyttelsen, at samfundets almindelige love blev overholdt på området.

Folketinget vedtog i forbindelse med behandlingen af forespørgslen en

dagsorden, der tog regeringens redegørelse til efterretning og udtrykte

tilslutning til regeringens bestræbelser.

Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne på

Christiania. I erklæringen, der blev indrykket i Statstidende den 7. juni

1979, hedder det bl.a.:

» . . . at den hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kan

fortsætte på nærmere fastsatte vilkår, indtil beboerne af forsvarsministeriet

har fået meddelelse om, at arealet skal bebygges eller anvendes på anden

måde. Der vil blive givet beboerne meddelelse om fraflytningstidspunktet med

et varsel på 6 måneder ved bekendtgørelse i Statstidende. . . . . »

Christianias fortsatte eksisistens og vilkårene herfor har siden været

drøftet i Folketinget flere gange.

I marts 1982 gav miljøministeren en redegørelse for den skitse, et

arkitektfirma havde udarbejdet for den fremtidige anvendelse af området.

Miljøministeren gav bl.a. udtryk for følgende:

» . . . at det i den kontrakt, som blev indgået med konsulentfirmaet,

bl.a. blev fastsat, at Christianiaarealerne bør anvendes på en måde, der er

til gavn for Københavns befolkning, og at regeringen gerne ser, at de mest

bæredygtige aktiviteter i Christiania kan indgå i en kommende plan. . . .

»

Endvidere gav miljøministeren udtryk for:

» . . . det må understreges over for beboerne på Christiania, at

samfundets almindelige love skal overholdes i området.

Myndighederne vil derfor reagere over for kriminalitet og kontrollere

Christianiaområdet på samme måde som andre steder i landet. Dette gælder

selvfølgelig også handel med hash.

Der må endvidere bl.a. ske en lovliggørelse af bygninger og installationer

m.v. og miljø- og sundhedsbestemmelser må overholdes. . . .

For det andet bør der snarest udarbejdes en fortegnelse over de mest

medtagne og farlige bygninger med henblik på en fjernelse. Mulighederne for,

at de nuværende beboere kan bo et andet sted på området bør overvejes,

herunder at de ved ledighed kan rykke ind i andre boliger.

For det tredie må der gennemføres istandsættelse af de mest truede af de

bevaringsværdige bygninger. . . . . »

Folketinget vedtog i forbindelse med debatten om redegørelsen en

dagsorden, der tog ministerens redegørelse til efterretning.

Den 15. maj 1986 vedtog Folketinget i forlængelse af Folketingets

dagsorden af 16. marts 1982 en folketingsbeslutning om Christianias fremtid.

Folketinget bekræftede beslutningen ved vedtagelse af en motiveret dagsorden

under en forespørgselsdebat vedrørende Christiania den 19. november 1987.

Uagtet, at samtlige beslutninger fra Folketinget om, at Christiania skal

have adgang til fortsat at eksistere, har lagt til grund, at landets

almindelige lovgivning skal overholdes på området, må det konstateres, at der

i samtlige de år Christiania har eksisteret, har foregået et væsentligt,

ulovligt og planløst byggeri på området. Den Særlige Styringsgruppe

vedrørende Christiania har gennem forhandlinger med beboerne forsøgt at

etablere et byggestop på området, men i Styringsgruppens notat af september

1988 udtaler Styringsgruppen:

» . . . Styringsgruppen må med beklagelse konstatere, at et byggestop

for ny bebyggelse eller væsentlig udvidelse og ombygning af eksisterende huse

ikke har kunnet gennemføres.

Styringsgruppen har forgæves efterlyst garantier for, at et byggestop vil

blive håndhævet. Gruppen har ingen myndighedsbeføjelse, hvorfor det må

påhvile de respektive myndigheder at skabe formelle betingelser for, at et

byggestop kan gennemføres. . . . »

Beboerne har hidtil bygget uden at indhente tilladelse hos

byggemyndighederne. En lokalplan vil have retlig virkning over for bygherren;

men på grund af de særlige forhold på Christiania, hvor det i praksis har

vist sig vanskeligt at fastslå, hvem der er ansvarlig for det ulovlige

byggeri, kan det ikke forventes, at en lokalplan i praksis kan håndhæves

efter de almindeligt gældende regler, eller at et byggestop for nyt ulovligt

byggeri i praksis kan etableres. Det er disse forhold, som denne lov

afhjælper ved at gennemføre regler om en tilladelsesordning m.v.

3. Landsplandirektivet, som miljøministeren har udarbejdet, samt den

efterfølgende lokalplan vil fastlægge rammerne for den fremtidige anvendelse

af Christianias arealer og bygninger. Loven giver det retlige grundlag for,

at den fremtidige anvendelse af områdets arealer og bygninger kommer til at

stemme overens hermed, idet der på nuværende tidspunkt er erfaring for, at

det ikke har vist sig at være praktisk muligt at håndhæve forbud mod byggeri

på Christiania efter de almindeligt gældende regler.

Det er således nødvendigt at etablere en særlig hjemmel til at udstede

tilladelser, påbud eller forbud samt at håndhæve disse, hvis

landsplandirektivet og den efterfølgende lokalplan skal realiseres.

Landsplandirektiv og lokalplan har normalt kun virkning for fremtidig

anvendelse, dvs. ved en forandring i de nuværende forhold. Det er endvidere

hverken praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at ændre forholdene på

Christiania fra een dag til en anden.

Loven tilsigter, at der skal ske en tillempelse til områdets anvendelse

ifølge lokalplanen over en realistisk periode. Ved lovens ikrafttræden kan

der derfor til personer, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt

folkeregistret med fast bopæl på Christiania, blive udstedt en foreløbig

tilladelse til fortsat anvendelse af areal og bygninger på nærmere fastsatte

vilkår. For virksomheder, der ved lovforslagets fremsættelse blev drevet på

Christiania, kan der udstedes en foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse

for en nærmere angiven periode, inden for hvilken virksomhederne enten skal

opnå en mere varig tilladelse eller skal ophøre med driften på området.

Efter loven etableres der et særligt forbud mod byggeri, ombygning af

eksisterende bygninger samt forbud mod opstilling af skure, skurvogne, hegn

og andre genstande uden forsvarsministerens tilladelse. Overtrædelse heraf

vil medføre øjeblikkelig fjernelse af det opførte for den ansvarliges

regning.

Der vil alene kunne bygges, ombygges samt foretages ændring af arealernes

anvendelse ved forsvarsministerens tilladelse. En sådan tilladelse vil kun

blive givet, hvis bygninger og anvendelsen af arealet er i overensstemmelse

med lokalplanen, og hvis bygningerne opfylder et minimum af krav til

kvalitet, brandsikkerhed, egnethed m.v.

Udover hensyntagen til den langsigtede planlægning for området vil en

række andre forhold kunne skabe behov for ændringer i arealets anvendelse og

bygningsmassens udnyttelse. Sådanne behov kan f.eks. opstå, ved at

boligforholdene må anses for at være sundhedsfarlige, ved at der er

væsentlige ricisi for arbejdstagernes liv og helbred på arbejdspladsen, ved

retablering af historiske værdier som f.eks. rydning af voldene, ved sikring

af de rekreative værdier, og ved at Københavns befolkning får adgang hertil.

I forbindelse med disse ændringer vil det kunne blive nødvendigt enten at

nedrive bygninger, lade bygninger ombygge, lade bygninger istandsætte eller

tilbageføre bygninger og arealer til tidligere historisk udseende, fjerne

skure, skurvogne og andre genstande, som er placeret på området. Disse

ændringer og foranstaltninger kan foretages af staten, ejeren eller brugeren.

De tilfælde, hvor det kan tænkes, at en bruger kan blive pålagt at

foretage disse foranstaltninger, vil hovedsagelig falde inden for to områder,

nemlig enten som betingelse for brug af en bygning, en del heraf eller et

stykke af arealet, eller hvor bruger bliver pålagt at tilbageføre en bygning

eller et areal til tidligere tilstand, fordi han uden tilladelse enten har

ladet foretage en ombygning eller placeret genstande på området, herunder nye

bygninger.

Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelserne. Som eksempel på

sådanne vilkår kan nævnes krav om istandsættelse inden for en given frist,

vedligeholdelse af bygninger, bestemmelse om betaling, adgang til

besigtigelse af bygninger og arealer samt pligt for bruger til at fjerne den

benyttede bygning, skurvogn m.v. efter endt brug.

I de tilladelser, som forsvarsministeren udsteder for anvendelse af

området, vil der kunne tages forbehold for hel eller delvis tilbagekaldelse,

ligesom tilladelserne vil kunne udstedes for en bestemt periode. Behovet for

at kunne tilbagekalde tilladelser er bl.a. begrundet i, at Christianiaområdet

er under stadig udvikling, og at det er meningen, at Christianiaområdet skal

udvikle sig således, at området vil opfylde lokalplanens intentioner. Der er

intet til hinder for, at der gives tilsagn om en vis frist for tilladelsens

tilbagekaldelse. Hvilke frister, der i de givne tilladelser vil blive fastsat

for tilbagekaldelse, afhænger bl.a. af, hvad tilladelsen gives til. For

beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var bosiddende på Christiania med

registreret folkeregisteradresse, vil fristen for tilbagekaldelse i den

foreløbige tilladelse, som forsvarsministeren kan udstede til nuværende brug

ved lovens ikrafttræden, ikke blive mindre end 6 måneder. Dog vil tilladelsen

kunne tilbagekaldes med forkortet eller uden varsel, hvis der foreligger

overtrædelse af de givne vilkår.

Hvor tilladelse til beboelse tilbagekaldes, vil beboeren skulle fraflytte

boligen inden fristens udløb til enten anden bolig på Christiania eller bolig

uden for området. Det kan bl.a. være nødvendigt at tilbagekalde tilladelser

til beboelse i de tilfælde, hvor den pågældende bygning skal nedrives, enten

fordi den er kondemnabel, eller fordi den er i strid med lokalplanen for

områdets anvendelse. Der kan endvidere være tale om, at det vil være

nødvendigt, at beboere fraflytter, fordi bygninger skal istandsættes, eller

de skal tilbageføres til et historisk udseende, eller anvendes til andet

formål som f.eks. institutioner.

Personer, som ikke forlader bygninger eller arealer, når de ikke har ret

til at bebo eller anvende disse, kan forsvarsministeren umiddelbart lade

fjerne uden fogedens medvirken. Hermed sikres, at Forsvarsministeriet får

mulighed for - på grund af de særlige forhold på Christiania - at gennemføre

en hurtig og effektiv administration af loven.

Beboernes anvendelse af området har ikke på noget tidspunkt været omfattet

af lejelovgivningens bestemmelser. Fremtidig benyttelse, som vil finde sted

efter denne lov, vil være reguleret af bestemmelserne i denne lov og af

bestemmelserne i de tilladelser, som forsvarsministeren udsteder. Der vil

således ikke kunne etableres brugs- eller lejeforhold omfattet af

lejelovgivningen. Dette skyldes, at der ikke vil blive tale om kontrakter i

normal forstand efter lejeloven.

Beboere, der skal fraflytte, kan som nævnt flytte til anden bolig på

Christiania, men findes der ikke på det aktuelle tidspunkt ledige boliger på

Christiania, kan det blive nødvendigt for de pågældende at flytte ud af

området. Beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt

folkeregistret med fast bopæl på Christiania, vil blive tilbudt en

erstatningsbolig ved Københavns Kommunes foranstaltning. Det forventes, at

der ikke vil være mange tilfælde, hvor Københavns Kommune skal tilbyde

erstatningsbolig. Der vil i sådanne tilfælde blive indgået aftale med

Københavns Kommune om, at fraflytning og tilbydelse af erstatningsbolig skal

ske med rimelige frister. Kommunen skal dog kun genhuse personer, som er

danske, nordiske eller EF-statsborgere, eller som opholder sig som flygtning.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbud af

erstatningsbolig og kommunens medvirken hertil.

Når tilladelser til at have boder, skure, skurvogne eller andre genstande

placeret på området tilbagekaldes, eller genstande i øvrigt er placeret på

området uden tilladelse, vil den pågældende genstand skulle fjernes ved

ejerens foranstaltning inden udløbet af den frist, hvormed tilladelsen er

tilbagekaldt. Hvis genstanden ikke er fjernet inden denne frist, vil den -

uden fogedens medvirken - blive fjernet ved forsvarsministerens

foranstaltning og blive behandlet efter bestemmelser, svarende til

bestemmelserne om hittegods. Bl.a. for at tage højde for den situation, hvor

genstande kan hindre passage, fylde op eller stå til opbevaring på området -

eventuelt anbragt af personer, som ikke bosiddende på Christiania - er det

fundet nødvendigt med en særlig bestemmelse om, at genstande skal fjernes fra

området.

Erfaringerne gennem årene med administrationen af Christiania har vist, at

det har været uhensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om

arealers anvendelse og på bygningsområdet har været henlagt til forskellige

myndigheder. Det er derfor fundet formålstjenligt at samle administrationen

vedrørende anvendelsen af området under eet ministerium.

Loven dispenserer endvidere fra en række regler i anden lovgivning efter

hvilke, der træffes beslutning om, hvorledes arealer og bygninger kan

anvendes, herunder bestemmelser om fredning - såvel om naturfredning som om

bygningsfredning - og om bygningers opførelse, indretning og nedrivning.

F.eks. er den nuværende fredning af bygninger på området givet under helt

andre forudsætninger end dem, der er gældende i dag. En opretholdelse af

disse fredningsbeslutninger ville dels medføre, at området ikke vil kunne

udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, og dels forhindre,

at bygninger, der i dag er kondemnable og uden fredningsmæssig værdi, vil

kunne nedrives. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt

for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området.

Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer

kommunale myndigheder.

De regler i anden lovgivning, der i medfør af denne lov dispenseres fra,

drejer sig således alene om regler efter hvilke, der ellers ville blive

truffet beslutninger om anvendelse af Christianiaområdet og bygninger m.m.

Der er således ikke tale om at dispensere fra regler i lovgivningen, der

direkte normerer borgeres adfærd og ret, og beboernes retsstilling vil

således fortsat være den samme som den, som andre borgere har uden for

Christiania.

Når forsvarsministeren i medfør af loven træffer beslutning, vil

beslutningerne blive truffet i overensstemmelse med lokalplanens intentioner

og efter de sædvanlige principper for beslutninger i forvaltningen. I

tilfælde, hvor beslutninger - uden for lovens område - skulle have været

truffet af et andet ministerium, vil forsvarsministeren, forinden en sådan

beslutning tages, så vidt muligt indhente udtalelse fra den sagkyndige

myndighed. Høringsbestemmelsen er ikke obligatorisk.

For at tage højde for uforudsete situationer, for at kunne fastsætte

regler for områdets detaljerede anvendelse, herunder regler, som sikrer

områdets rekreative anvendelse for Københavns befolkning, samt fastsættelse

af regler vedrørende tilbud af erstatningsbolig og Københavns Kommunes

medvirken hertil, er det fundet formålstjenligt at optage en bestemmelse, i

medfør af hvilken forsvarsministeren kan udstede bekendtgørelser om

gennemførelsen af denne lov.

Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler for, hvorledes den

daglige administration af Christiania opbygges, herunder hvorledes beboerne

kan få medindflydelse.

For at sikre lovens håndhævelse er det fastsat, at forsvarsministeren kan

anmode politiet om at yde den fornødne bistand hertil. Justitsministeren kan

fastsætte de nærmere regler for denne bistand. Af hensyn til lovens

gennemførelse er det nødvendigt, at håndhævelsen kan ske hurtigt og

effektivt. Der er derfor fastsat regler om, at forsvarsministeren for at

sikre efterkommelsen kan lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges

regning, hvis påbudet eller forbudet ikke efterkommes frivilligt. I tilfælde,

hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge skade på bygninger eller

arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden påbud eller

forbud og for den ansvarliges regning. Adgang til bygninger, arealer, boder,

skure m.v. kan ske uden retskendelse.

Overtrædelse af lovens bestemmelser vil kunne straffes med bøde.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men en del

af lovens bestemmelser vil først få praktisk betydning, når der i løbet af

efteråret 1989 er udstedt lokalplan for området og derved tilvejebragt

detaljerede planer for den fremtidige anvendelse.

Loven får ingen indflydelse på mulighederne for at støtte sociale

projekter på området. Den særlige ordning, som findes i øjeblikket med, at

der på bevillingslovene er givet særlige bevillinger til sociale aktiviteter,

som der ikke gives tilskud til i medfør af anden lovgivning, og med at disse

bevillinger fordeles som tilskud - hovedsagelig til »Herfra og

Videre« - efter indstilling fra Den Særlige Styringsgruppe vedrørende

Christiania, vil således kunne fortsætte uændret.

4. Lovens økonomiske konsekvenser vil i vid udstrækning afhænge af

lokalplanernes udformning, samt i hvilket omfang vedligeholdelse af fredede

bygninger kan overtages af beboerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastslår sammenhængen mellem loven og det landsplandirektiv

og de lokalplaner, som miljøministeren lader udstede for Christianiaområdet.

I øjeblikket udvikler Christianiaområdet sig uden planlægning, uden kontrol

og uden for lovgivningens rammer bl.a. ved, at der finder et udstrakt

ulovligt byggeri sted. Loven fastsætter principperne for, hvorledes den

planlægning, som bliver foretaget i lokalplanerne, skal gennemføres på

Christiania.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger afgrænsningen af lovens område til det areal, der

til daglig kaldes Christiania. Der er således tale om det areal, hvorpå den

tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det tidligere Ammunitionsarsenal lå,

samt den del af Flådestation København, der hører til Christianiaområdet (den

nordlige del af Christiania). En del af den tidligere Bådsmandsstrædes

Kaserne - det såkaldte »Trekantområde« - som er afgrænset af

Prinsessegade, Refshalevej og Laboratoriegraven, ligger adskilt fra resten af

området. Københavns Kommune har lejet en del af »Trekantområdet«,

og kommunen har på det lejede areal en børneinstitution. I stk. 2 er det

derfor bestemt, at det område, som Københavns Kommune har lejet, ikke er

omfattet af loven.

Lovens område er det samme område, som er omfattet af det

landsplandirektiv, som miljøministeren har udstedt ved cirkulære af 17. marts

1989 om region- og lokalplanlægning for Christiania.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter, at forsvarsministeren kan give tilladelse til

anvendelse af bygninger og arealer m.v. samt formen for denne anvendelse, at

forsvarsministeren kan stille vilkår for at give tilladelser til anvendelsen,

at forsvarsministeren kan forbeholde sig adgang til at tilbagekalde

tilladelser, at forsvarsministeren kan tidsbegrænse tilladelser, og at

forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger skal ombygges eller nedrives.

Efter loven vil enhver anvendelse af bygninger og arealer m.v. på

Christianiaområdet forudsætte, at der foreligger en tilladelse hertil fra

forsvarsministeren. Ved lovens ikrafttræden kan der udstedes en foreløbig -

eventuelt betinget - tilladelse til at anvende bygninger og areal m.v. for de

personer, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregisteret med

fast bopæl på Christiania. Der kan herunder også blive givet foreløbig

tilladelse til at anvende de bygninger, der er blevet ulovligt opført før

lovens ikrafttræden. Det er herefter hensigten, at længerevarende tilladelser

kan afløse de foreløbige, når en mere endelig planlægning for arealet er

udarbejdet på grundlag af lokalplanen. For virksomheder, der ved

lovforslagets fremsættelse blev drevet på Christiania, kan der udstedes en

foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse for en nærmere angiven periode,

inden for hvilken virksomhederne enten skal opnå en mere varig tilladelse

eller skal ophøre med driften på området.

Efter lovens ikrafttræden vil der over for anvendelse af bygninger og

arealer m.v., hvortil der ikke er givet tilladelse, blive skredet ind i

medfør af bestemmelserne i §§ 4, 6, 10 og 11. Efter loven kan der gives

tilladelser til ændret anvendelse af bygninger og arealer, således at området

naturligt kan udvikle sig inden for lokalplanernes rammer. Bortset fra de

foreløbige tilladelser, der kan gives ved lovens ikrafttræden, vil

forsvarsministerens tilladelser, jf. § 8, blive givet inden for rammerne af

de til enhver tid vedtagne lokalplaner. Ved anvendelse af arealer forstås

enhver form for anvendelse, således at også beplantning, anlæggelse af veje

og stier m.v. kræver tilladelse fra forsvarsministeren. Hvorvidt der efter

loven vil blive givet tilladelse til, at bygninger må opføres, ombygges eller

nedrives, afhænger af, om opførelsen, ombygningen eller nedrivningen ligger

inden for lovens overordnede hensyn samt lokalplanens rammer, og herunder vil

der blive taget hensyn til områdets historiske værdier og rekreative formål.

For at kunne udnytte området, er det fundet nødvendigt at kunne regulere

placeringen af genstande på området i samme omfang som på andre offentligt

tilgængelige arealer. Derfor kræver placeringen af boder, skure, skurvogne,

campingvogne, telte, hegn eller alle andre former for genstande - også mindre

genstande - forsvarsministerens tilladelse. Årsagen til, at det er nødvendigt

at kunne stille vilkår for en given tilladelse, er, at området skal udvikle

sig henimod en udnyttelse inden for lokalplanens rammer.

Vilkårene kan f.eks. være, at der stilles krav om, at bygningen og arealet

skal istandsættes inden for en given frist og derefter vedligeholdes til et

niveau, som sikrer, at bygningerne ikke går i forfald, og at der er rimelige

sundheds- og helbredsmæssige forhold. Forsvarsministeren kan stille som

vilkår, at han eller den, han bemyndiger, til enhver tid skal have adgang til

bygninger og arealer, således at disses tilstand og anvendelse kan inspiceres

for eksempel med henblik på planlægning af områdets udnyttelse og planlægning

af statens retablering af bygninger til deres historiske udseende. Vilkårene

vil endvidere indeholde bestemmelser om betaling, som kan variere alt efter,

om der er tale om anvendelse til beboelse, institutioner eller erhverv, og

bestemmelser om, at brugeren er pligtig at lade det benyttede nedrive og

fjerne ved ophør af brug. Tilladelserne vil kunne gives til bestemte

personer.

Stk. 3 giver forsvarsministeren hjemmel til at forbeholde sig ret til at

tilbagekalde givne tilladelser helt eller delvist. Bestemmelsen giver

endvidere hjemmel til, at der til tilladelser kan stilles nye vilkår med

samme frist, som tilladelserne kan tilbagekaldes med. For de beboere, som er

bosiddende på Christiania ved lovforslagets fremsættelse og tilmeldt

Christiania i folkeregistret, vil tilbagekaldelsesvarslet for dele af den

foreløbige tilladelse, som kan gives ved lovens ikrafttræden, i almindelighed

blive sat til mindst 6 måneder. For senere tilladelser vil

tilbagekaldelsesvarslet blive afpasset efter hensyntagen til varigheden af

anvendelsen, formen for anvendelsen, formålet med benyttelsen m.m.

Tilladelserne vil kunne gives for i forvejen fastsatte perioder. Herved vil

der allerede på det tidspunkt, tilladelsen gives, kunne blive taget højde for

forandringer, der er planlagt til senere gennemførelse. Bestemmelser i denne

paragraf regulerer betingelserne for anvendelsen af bygningerne til både

beboelse og erhverv. Anvendelsen vil således ikke være omfattet af

lejelovgivningen, da der ikke vil blive tale om lejekontrakter i normal

forstand efter lejeloven.

Bestemmelsen i stk. 4 giver forsvarsministeren adgang til at bestemme, at

bygninger skal ombygges eller nedrives. Bestemmelsen er tænkt anvendt på

såvel de bygninger, som er opført af forsvaret før 1971, som bygninger opført

efter 1971 ulovligt af beboerne. Begrundelsen for sådanne beslutninger kan

f.eks. være hensynet til de fredningsmæssige interesser i forbindelse med

etableringen af rekreativt område, eller tilbageføring til et historisk

udseende, at bygningen er uegnet til dens formål eller direkte kondemnabel.

Ombygning for statens regning vil normalt kun kunne finde sted på statens

bygninger i forbindelse med tilbageføring til et historisk udseende.

Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, som er ulovligt opført såvel

før som efter lovens ikrafttræden, skal nedrives for den ansvarliges regning.

Lader den ansvarlige ikke inden for en fastsat frist bygningen nedrive og

fjerne, lader forsvarsministeren den nedrive og fjerne for den ansvarliges

regning.

Til § 4

Hvis der i medfør af § 3 ikke foreligger tilladelse eller given tilladelse

tilbagekaldes, kan forsvarsministeren påbyde, at beboerne skal fraflytte

eller ophøre med anvendelsen af bygningen eller det pågældende areal. Fristen

for påbudet vil for de beboere, som er bosiddende på Christiania ved

lovforslagets fremsættelse og tilmeldt Christiania i folkeregistret, blive

fastsat til mindst 6 måneder. I andre tilfælde vil fristen blive afpasset

efter hensynet til varigheden af anvendelsen, formen af anvendelsen, formålet

med benyttelsen, muligheden for erstatningsbolig m.m. Dog skal anvendelse,

som ikke opnår en foreløbig, eventuel betinget tilladelse ved lovens

ikrafttræden, fordi den er i strid med gældende lovgivning, umiddelbart

bringes til ophør. Tilsvarende fastsættes det, at hvis der ikke opnås

tilladelse til eller tilladelse tilbagekaldes, til at have boder, skure m.v.

placeret på området, da skal disse boder og skure fjernes af den ansvarlige

inden for en frist fastsat efter de ovennævnte principper. Personer, som i

strid med denne lov, opholder sig på arealet eller i bygningerne, kan

forsvarsministeren lade fjerne fra området uden fogedens medvirken.

Bestemmelsen sikrer, at Forsvarsministeriet får mulighed for - på grund af de

særlige forhold på Christiania - at gennemføre en hurtig og effektiv

administration af loven.

Genstande, som bliver efterladt på området udover den fastsatte frist,

eller genstande, som i øvrigt er placeret på området uden tilladelse, vil

blive fjernet ved forsvarsministerens foranstaltning uden fogedens medvirken.

Genstande med en værdi, som klart overstiger de omkostninger, som vil være

forbundet med bortfjernelse og opbevaring og et eventuelt bortsalg, vil blive

opbevaret i 3 måneder. I den periode vil en eventuel ejer kunne henvende sig

og godtgøre sin ret til genstanden og derefter mod betaling af de påløbne

omkostninger få den udleveret. Genstande, som ikke inden for disse 3 måneder

er udleveret til deres ejere, vil blive bortsolgt, og provenuet for salget

vil tilfalde statskassen. Forinden et eventuelt bortsalg vil politiet dog -

som sædvanlig ved indbragte genstande - undersøge, om der skulle være tale om

tyvekoster, og i bekræftende fald, søge at finde ejeren. Genstande, der ikke

har værdi, som klart overstiger omkostningerne ved bortfjernelsen,

opbevaringen og eventuelt bortsalg, vil blive betragtet som affald og

umiddelbart bortskaffet. Bestemmelserne svarer i princippet til de regler,

der gælder for behandlingen af hittegods.

Til § 5

I de tilfælde, hvor det bestemmes, at beboere, der ved lovforslagets

fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, skal

fraflytte deres bolig på Christiania, er det fundet rimeligt, at der tilbydes

de pågældende en erstatningsbolig. Det vil blive tilstræbt, at

erstatningsbolig anvises på Christianiaområdet. Foreligger denne mulighed

ikke, pålægger bestemmelsen Københavns Kommune pligt til at anvise en

erstatningsbolig.

Såfremt det ikke er muligt at anvise en erstatningsbolig på Christiania,

og der ikke var medtaget særskilte bestemmelser om erstatningsbolig, ville

boligproblemet skulle løses efter bistandslovens regler. Efter bistandslovens

§ 31 påhviler det det sociale udvalg, når en familie er husvild, at anvise

familien husly mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den

beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en

familie af samme størrelse. Da påbud om fraflytning af bolig på Christiania

kun vil blive givet, når tilladelse til beboelse bliver tilbagekaldt, da

genhusningspligten kun gælder beboere, som ved lovforslagets fremsættelse var

tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, og da der så vidt

muligt vil blive tilbudt erstatningsbolig på Christiania, kan det ikke

forventes, at der vil blive tale om genhusning af et større antal beboere

inden for en kortere periode. Det er bestemt, at pligten for Københavns

Kommune til om nødvendigt at anvise erstatningsbolig, foruden danske

statsborgere også omfatter andre skandinaviske statsborgere, andre EF-borgere

og personer med opholdstilladelse som flygtning.

For at skaffe Københavns Kommune god mulighed for at gennemføre

tilbudspligten om erstatningsbolig, er det i stk. 3. bestemt, at

byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at stille boliger til rådighed

til brug for genhusning også skal gælde ved et tilbud af erstatningsbolig

efter nærværende lov. Efter byfornyelseslovens § 42 kan kommunalbestyrelsen

bestemme, at almennyttige boligselskaber skal stille indtil hver 3. ledige

lejlighed til rådighed som en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan

samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst

6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver tredje ledige lejlighed til

rådighed som erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe disse

beslutninger, såfremt den samtidig bestemmer, at halvdelen af de ledige

lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme stilles til rådighed som

erstatningsbolig. Det bestemmes endvidere, at byfornyelseslovens bestemmelser

om pligt til at give oplysninger om ledige lejligheder (§§ 43 og 86) skal

finde tilsvarende anvendelse med hensyn til den genhusningspligt, der

påhviler de kommunale myndigheder efter denne lov.

Til § 6

Bestemmelsen fastsætter regler for, hvorledes loven håndhæves i tilfælde

af overtrædelser. Når der konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt

efter loven, vilkår for tilladelser efter loven, eller såfremt det skønnes

påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren

meddele påbud eller forbud. Bestemmelsen kan tænkes udnyttet til at give

påbud om nedrivning inden for en kortere frist af ulovligt opførte bygninger

og tilbygninger. Efterkommes forbudet ikke, vil foranstaltningen blive udført

for den ansvarliges regning. I tilfælde, hvor overtrædelse af loven medfører

risiko for skade på bygninger eller arealer, vil forsvarsministeren

umiddelbart lade de nødvendige foranstaltninger til at afværge denne risiko

foretage for den ansvarliges regning.

For at skabe mulighed for en hurtig og effektiv håndhævelse af lovens

bestemmelser, således at håndhævelse ikke behøver at afvente fogedsag og

eventuelt påfølgende retssag, er der optaget bestemmelse om, at adgang til

bygninger, arealer, boder, skure m.v. kan ske uden retskendelse, når der er

konstateret overtrædelser af loven, og adgangen er nødvendig af hensyn til at

afværge skade på bygninger eller arealer, for at efterse, om der er grundlag

for at udstede påbud eller forbud, eller når påbud eller forbud ikke

efterleves.

Til § 7

For at staten kan få dækket påløbne omkostninger, som følge af

overtrædelse af loven, er der medtaget en bestemmelse om, at der er

udpantningsret for udgifter til at lade foranstaltninger udføre for de

ansvarliges regning og til at afværge skade på bygninger m.v.

Til § 8

Bestemmelsen fraviger en række regler inden for fredningslovgivning -

såvel indenfor naturfredning som bygningsfredning - planlovgivning og

lovgivning om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og

nedrivning. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for

den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området, jf. § 1.

Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer

de kommunale myndigheder. Der er således særlig tale om regler, der

fastsætter procedurer for, hvorledes der tages beslutning i spørgsmål

vedrørende lovlig anvendelse af bygninger og arealer. Fravigelsen af reglerne

i fredningslovgivningen og lovgivningen om bygningernes anvendelse, opførelse

og nedrivning m.v. er fundet nødvendige, for at de beføjelser, som

forsvarsministeren tillægges efter loven, kan udøves med henblik på

opfyldelse af lovens og lokalplanernes intentioner.

Selvom der tidligere er truffet beslutning i fredningsøjemed, er det

muligt, at lokalplanernes intentioner ikke vil være i overensstemmelse

hermed, da der siden fredningsbeslutningerne er sket en udvikling i området

såvel i områdets karakter og udnyttelse, som i tilstanden og dermed

bevaringsværdien af bygninger og arealer.

På grund af områdets særlige karakter og for at fremme muligheden for

hurtige administrative beslutninger er det bestemt, at beslutninger i medfør

af denne lov som hovedregel træffes af forsvarsministeren. Det må endvidere

forventes, at den forenklede administrative beslutningsprocedure ikke vil

medføre samme forbrug af administrative ressourcer.

Da det er hensigten, at beslutninger vedrørende fredning og bygninger og

arealers anvendelse m.m. fortsat skal træffes i overensstemmelse med de

principper, som er gældende i resten af samfundet, medmindre områdets særlige

forhold tilsiger noget andet, er det bestemt, at forsvarsministeren forinden

beslutning tages, bør indhente udtalelse fra berørte sagkyndige myndigheder.

Høringsbestemmelsen er ikke obligatorisk.

Da formålet med loven er, at forsvarsministeren kan gennemføre den

planlægning for området, som miljøministeren har foretaget, er det bestemt,

at forsvarsministerens beslutninger skal være i overensstemmelse med

lokalplaner for området. Manglende lokalplan er dog ikke til hinder for, at

forsvarsministeren kan træffe afgørelser i medfør af loven.

Til § 9

Bestemmelsen bemyndiger forsvarsministeren til at udstede bekendtgørelser

vedrørende lovens gennemførelse, herunder om Københavns Kommunes medvirken.

Bekendtgørelser kan forventes udstedt om f.eks. regler for ansøgning om

opnåelse af tilladelser, regler for almindelig færdsel på området, således at

området også skal kunne udnyttes rekreativt af Københavns befolkning,

detaillerede bestemmelser om gennemførelse af pligten til at anvise

erstatningsbolig og regulering af uforudsete situationer.

Endvidere kan forsvarsministeren nedsætte et særligt styringsråd, som

tænkes sammensat efter tilsvarende principper, som den nuværende Særlige

Styringsgruppe vedrørende Christiania er sammensat efter, eventuelt tillige

med deltagelse af juridisk sagkyndige medlemmer. Til varetagelse af de

daglige administrative forretninger kan nedsættes et særligt sekretariat.

Det er endelig tanken, at der udstedes regler om, at der blandt de

fastboende på Christiania vælges et beboerråd på fem til ni medlemmer for

minimum et år ad gangen. Dette råd kan således blandt andet rådgive

Forsvarsministeriet og styringsrådet.

Til § 10

I lighed med, hvad der er gældende i anden lovgivning, som giver en

myndighed adgang til uden retskendelse at træffe foranstaltninger til lovens

gennemførelse og håndhævelse, er det i § 10 bestemt, at forsvarsministeren

kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af sine

beføjelser efter loven.

Til § 11

Bestemmelsen giver mulighed for at straffe personer, der overtræder lovens

bestemmelser med bøde. De bestemmelser, som kan give anledning til straf, er

bestemmelser om anvendelse af arealer, anvendelse, opførelse, ombygning eller

nedrivning af bygninger, eller opstilling af boder, skure m.v. uden

forsvarsministerens tilladelse; tilsidesættelse af vilkår for tilladelser;

undladelse af at fraflytte bolig, der ikke længere må anvendes eller ophør

med at anvende bygninger til formål, der ikke foreligger tilladelse til;

undladelse af at fjerne boder, skure, genstande m.v. inden for de fastsatte

frister; samt undladelse af at efterkomme givne forbud eller påbud. Ved

overtrædelse af vilkår om betaling vil der ikke blive nedlagt påstand om

straf, hvis overtrædelsen skyldes manglende betalingsevne.

Der foreligger mulighed for at straffe personer, som overtræder

bestemmelser udstedt i medfør af denne lov med bøde.

Begås overtrædelserne af et selskab eller lignende, er der mulighed for at

pålægge selskabet som sådant et bødeansvar.

Til § 12

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Selvom loven således hurtigt vil træde i kraft,

vil en stor del af bestemmelserne først få praktisk betydning, når der i

løbet af efteråret 1989 er udstedt lokalplan for området og derved

tilvejebragt en detaljeret plan for den fremtidige anvendelse. Manglende

lokalplan er dog ikke til hinder for, at forsvarsministeren træffer

afgørelser i medfør af loven. Administrationen af loven i perioden fra dens

ikrafttrædelse og frem til udstedelse af lokalplan sker, uden at indholdet af

lokalplanen derved foregribes.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter