1988 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM AFVIKLING AF CHRISTIANIA
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og
Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København,
hvortil der er offentlig adgang (Christiania).
Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til
Københavns Kommune.
§ 2. Københavns Kommune skal snarest muligt efter 1. juli 1990 og senest
inden 1. november 1992 tilbyde erstatningsbolig til enhver, der ved
lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregisteret med fast bopæl på
Christiania, såfremt den pågældende inden 1. januar 1993 er fyldt 18 år og
enten
1) har dansk indfødsret,
2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,
3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed eller
4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,
nr. 2.
Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er
angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk.
1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Genhusningspligten efter stk. 1 gælder ikke for personer, der i
forvejen er ejer eller lejer af en helårsbolig.
§ 3. Hovedstadsrådet nedsætter efter anmodning fra Københavns Kommune et
fællesudvalg bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
kommunerne i Københavns Amt. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og
boligforbedring § 41, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kommuner, der indgår i fællesudvalget, skal bistå Københavns
Kommune med gennemførelsen af genhusningspligten efter § 2.
§ 4. Statskassen dækker de særlige udgifter, som den kommune, hvori
erstatningsbolig er anvist, afholder i forbindelse med genhusning og ydelse
af hjælp i forbindelse med fraflytning af Christiania.
Læs alt
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om social bistand § 47, stk. 2, finder ikke
anvendelse.
§ 5. Fra 1. juli 1990 skal personer med bopæl på Christiania fraflytte
Christiania med en måneds varsel, når de får anvist erstatningsbolig. Pligten
gælder, uanset om den pågældende ønsker at flytte til den tilbudte
erstatningsbolig.
§ 6. Enhver, der forud for den 1. januar 1993 har boet eller opholdt sig
på Christiania, skal inden denne dato fjerne sine ejendele fra området.
Stk. 2. Den, der inden den 1. januar 1993 genhuses efter bestemmelserne i
§ 2, skal i forbindelse med fraflytningen fjerne sine ejendele fra
Christiania.
Stk. 3. Ejendele, der i strid med stk. 1 eller 2 er efterladt på området,
kan fjernes ved forsvarsministerens foranstaltning. Kun genstande med en
værdi, der klart overstiger de omkostninger, der vil være forbundet med
bortfjernelse, opbevaring og eventuelt bortsalg, skal opbevares. Melder en
ejer sig inden for tre måneder efter fraflytningen eller, for så vidt angår
bortfjernelse i medfør af stk. 1, inden den 1. april 1993 og godtgør sin ret
til en opbevaret genstand, har den pågældende krav på at få genstanden
udleveret mod betaling af omkostningerne. Efter udløbet af fristen på tre
måneder kan genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i 2. pkt.,
bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.
Stk. 4. Boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande,
som er placeret uden for bygningerne, skal dog af ejeren være fjernet senest
den 1. december 1992.
§ 7. Efter 1. januar 1993 er enhver adgang til og ophold på Christiania
forbudt uden forsvarsministerens tilladelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for offentlige myndigheder.
§ 8. Efter lovens ikrafttræden må ingen tilflytte Christiania.
Stk. 2. Den, der tilflytter Christiania efter lovforslagets fremsættelse,
skal inden en måned efter lovens ikrafttræden fraflytte området.
§ 9. Efter lovens ikrafttræden må der ikke etableres virksomheder,
produktionssteder, salgssteder eller lignende på Christiania eller i øvrigt
påbegyndes udøvelse af erhverv fra Christiania.
Stk. 2. Den, der efter lovforslagets fremsættelse foretager handlinger som
nævnt i stk. 1, skal inden en måned efter lovens ikrafttræden nedlægge og
fjerne de pågældende virksomheder, produktionssteder, salgssteder og lignende
og ophøre med udøvelsen af de pågældende erhverv.
§ 10. Efter lovens ikrafttræden må der ikke på Christiania foretages
byggeri, ombygning eller tilbygning af eksisterende bygninger eller opsættes
boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande, som
placeres uden for bygningerne.
Stk. 2. Er den i stk. 1 nævnte handling foretaget efter lovforslagets
fremsættelse, skal de, der har foretaget handlingen, inden en måned efter
lovens ikrafttræden nedrive og fjerne de nævnte genstande og bringe bygninger
og areal tilbage til tilstanden før lovforslagets fremsættelse.
§ 11. Bygninger, der ikke er fredede eller erklæret bevaringsværdige, kan
nedrives.
Stk. 2. Under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med afviklingen
af Christiania kan bygninger, der er fredede eller erklæret for
bevaringsværdige, uanset bestemmelserne i lov om bygningsfredning nedrives,
hvis miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren ud fra en
samlet vurdering af bygningernes tilstand sammenholdt med
byningsfredningsmæssige hensyn finder det rigtigst at nedrive en sådan
bygning.
Stk. 3. Nedrivning af bygninger kan ske uden nedrivningstilladelse i
henhold til bygge- og planlovgivningen.
§ 12. Under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende ved
afviklingen af Christiania, gælder lov om lands- og regionplanlægning, lov om
regionplanlægning i hovedstadsområdet og lov om kommuneplanlægning ikke for
Christiania.
Stk. 2. Planer for områdets fremtidige anvendelse udarbejdes af
miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren og Københavns
Kommune således, at den fremtidige anvendelse af området kan iværksættes
umiddelbart efter 1. juli 1990.
Stk. 3. Boligministeren meddeler de tilladelser, som kommunalbestyrelsen
ellers meddeler i medfør af byggelovgivningen.
§ 13. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
afviklingen, herunder om de kommunale myndigheders medvirken.
§ 14. Med bøde straffes den, der overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 2 og
4, § 7, stk. 1, og §§ 8, 9 og 10.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 13, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven kan ved kgl. anordning ophæves helt eller delvis.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I folketingsåret 1987-88, 1. samling, fremsatte firkløverregeringen sit
forslag til lov om afvikling af Christiania, jf. Folketingstidende 1987-88,
1. samling, forhandlingerne sp. 9021 og tillæg A sp. 4915.
Som deltagere i firkløverregeringen accepterede Kristeligt Folkeparti og
Centrum-Demokraterne fremsættelsen af dette forslag. På nogle områder fandt
partierne dog forslaget for restriktivt.
Nærværende forslag fremstår derfor som en opblødning af det forslag,
regeringen fremsatte.
Forslaget adskiller sig især fra det tidligere fremsatte forslag på
følgende punkter:
1. Fristen for Københavns Kommune til at igangsætte afviklingen forlænges
med 5 måneder.
2. Den periode, Københavns Kommune har til at tilbyde erstatningsboliger
i, forlænges med 1 år.
3. Miljøministeren skal - efter forhandling med forsvarsministeren -
vurdere, hvilke fredede eller bevaringsværdige bygninger der skal rives ned,
jf. § 11, stk. 2.
4. Ved udarbejdelse af planer for områdets fremtidige anvendelse bør
beboere inddrages. (Se bemærkningerne til lovforslagets § 12).
5. Der skal fortsat være en vis mulighed for at bevare lovlige
virksomheder på området. (Se bemærkningerne til lovforslagets § 12).
6. Bevaring af alternativt/privat socialt hjælpearbejde på positivt
medmenneskeligt grundlag. (Se bemærkningerne til lovforslagets § 12).
1. Loven tilsigter en regulering af forholdene på Christiania, således at
Christiania kan afvikles over en periode på godt 31/2 år.
Forholdene på Christiania er i dag uacceptable på en lang række områder.
Det er ikke muligt eller kun i ringe grad muligt for de offentlige
myndigheder at udøve sædvanlig kontrol og bekæmpe kriminalitet på området.
Landets almindelige lovgivning bliver ikke overholdt i området, og det
offentlige unddrages betydelige beløb af lovpligtige skatter og afgifter.
Befolkningens retsfølelse krænkes ved denne forskelsbehandling, og andre
lande føler sig generet af kriminalitet, som kan spores tilbage til
Christiania. Hertil kommer, at Christiania er til stor gene for beboerne i de
omkringliggende kvarterer, som samtidig ikke kan få del i de rekreative
værdier, som området kan indeholde. Endvidere lever en stor del af områdets
beboere under forhold, som ikke er en velfærdsstat med humanistiske
traditioner værdig. Områdets særlige struktur gør, at det er svært at få de
ønskede resultater ud af den bistand, som ydes beboerne. Der er således et
akut behov for regulering af forholdene.
2. Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenalet, som efter militære
udflytninger fra København var ubeboet, blev i efteråret 1971 ulovligt besat
af en større gruppe personer. Ved indgåelsen af en foreløbig aftale af 31.
maj 1972 godkendte Forsvarsministeriet, at beboelsen fortsatte. Den
foreløbige brugsret hvilede imidlertid på et ensidigt tilsagn fra
ministeriet, hvis dispositionsret alene var begrænset af de rettigheder, som
ved aftalen blev givet Christiania. Man regnede på det tidspunkt i
Forsvarsministeriet med, at området skulle sælges i løbet af ganske kort tid,
og at beboelsen som følge deraf ville blive kortvarig. Da salget imidlertid
ikke blev gennemført, blev det på et regeringsmøde den 6. marts 1973
besluttet, at området skulle forblive i Forsvarsministeriets eje i de første
3 år, at der skulle udskrives en idekonkurrence med henblik på anvendelsen af
området på længere sigt, og at regeringen på den baggrund skulle overveje den
foreløbige anvendelse af området. I maj måned 1973 fik en forhandlingsgruppe
fra Christiania ved henvendelse til forsvarsministeren bekræftet et løfte om,
at beboelsen ikke skulle ophøre de første 3 år.
Tanken om gennemførelsen af en idekonkurrence blev imidlertid opgivet.
Herefter opfordrede et flertal i Folketinget den 10. april 1975 gennem
vedtagelsen af en folketingsbeslutning regeringen til straks at påbegynde
forhandlinger om en afvikling af Christiania, så den kunne være afslutttet
senest den 1. april 1976. Da beboerne ikke inden denne frist have truffet
foranstaltninger til en frivillig rømning af arealerne, anmodede
Forsvarsministeriet ved kammeradvokaten samme dag fogeden om at gennemføre en
fogedforretning med henblik på udsættelse af beboerne.
Ved kendelse af 11. juni 1976 nægtede Københavns Byrets fogedafdeling
imidlertid at fremme Forsvarsministeriets begæring om udsættelse, og
afgørelsen blev indanket for Østre Landsret og her inddraget i den sag, der
af Christianias beboere var anlagt mod Forsvarsministeriet. Ved landsrettens
dom af 10. februar 1977 blev beboerne tilpligtet - uden varsel - at rømme
samtlige arealer og bygninger inden for fristadens område. Endvidere blev
fogedrettens kendelse ændret således, at Forsvarsministeriets begæring om en
umiddelbar fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere inden for
fristadens område blev taget til følge. Denne dom blev den 2. februar 1978
stadfæstet af Højesteret.
Højesterets dom førte ikke til en øjeblikkelig afvikling af Christiania.
Den 3. februar 1978 blev der anmeldt en forespørgsel til forsvarsministeren
om regeringens hensigter med hensyn til Christiania på baggrund af
højesteretsdommen. Forsvarsministeren gav under behandlingen af forespørgslen
på regeringens vegne udtryk for, at man burde lade den hidtidige benyttelse
af området fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne iværksættes. Det var
dog en forudsætning for en sådan midlertidig forlængelse af benyttelsen, at
der blev foretaget en lovliggørelse af forholdene i området. Folketinget
vedtog i forbindelse med behandlingen af forespørgslen en dagsorden, der tog
regeringens redegørelse til efterretning og udtrykte tilslutning til
regeringens bestræbelser.
Spørgsmålet om afvikling af Fristaden Christiania blev på ny bragt frem
under en forespørgsel til justitsministeren den 1. november 1978 om
kriminaliteten på Christiania. Under debatten blev det bekræftet, at
dagsordenen af 8. februar 1978 indebar, at den hidtidige benyttelse af
Christiania under visse forudsætninger skulle fortsætte, indtil en godkendt
lokalplan kunne iværksættes.
Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne i
Christiania. I erklæringen, der blev indrykket i Statstidende den 7. juni
1979, hedder det bl.a.:
»Efter at de bevilgende myndigheder senest den 12. december 1978 har
givet tilslutning til afholdelse af dels fornødne udgifter til opfyldelse af
de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige krav, der må stilles i forbindelse
med fortsat, midlertidig beboelse i Christiania, dels udgifter til den
fortsatte drift af området, har forsvarsministeren besluttet, at den
hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kan fortsætte på nærmere fastsatte
vilkår, indtil beboerne af Forsvarsministeriet får meddelelse om, at arealet
skal bebygges eller anvendes på anden måde. Der vil blive givet beboerne
meddelelse om fraflytningstidspunktet med et varsel på 6 måneder ved
bekendtgørelse i Statstidende.
Det er en betingelse for den midlertidige, fortsatte benyttelse, at de
foranstaltninger, som bevillingsmyndighederne har givet tilslutning til,
gennemføres. Disse foranstaltninger søges gennemført i løbet af de nærmeste
måneder.
Det forventes, at beboerne i Christiania i den periode, hvori de
midlertidigt benytter området, til Forsvarsministeriet indbetaler bidrag til
fuld dækning af udgifter vedrørende den fortsatte benyttelse af området,
herunder bl.a. afgifter vedrørende el, vand og renovation, samt i rimeligt
omfang bidrager til dækning af øvrige udgifter, der er forbundet med driften
af området.«
Spørgsmålet om en afvikling af Christiania har siden flere gange været
drøftet i Folketinget.
I marts 1982 har miljøministeren givet en redegørelse for den skitse, et
arkitektfirma udarbejdede for den fremtidige anvendelse af området, jf. FT
1981-82, forhandlingerne sp. 3091 ff. Miljøministeren gav bl.a. udtryk for
følgende:
»Der må lægges visse forudsætninger til grund for det videre arbejde.
Det må understreges over for beboerne på Christiania, at samfundets
almindelige love skal overholdes i området.
Myndighederne vil derfor reagere over for kriminalitet og kontrollere
Christianiaområdet på samme måde som andre steder i landet. Dette gælder
selvfølgelig også handel med hash.
Der må endvidere bl.a. ske en lovliggørelse af bygninger og installationer
m.v., og miljø- og sundhedsbestemmelser må overholdes. Spørgsmålet om
betaling af husleje må også finde sin løsning.«
Folketinget vedtog i forbindelse med debatten om redegørelsen en
dagsorden, der tog ministerens redegørelse til efterretning. Den 26. november
1982 behandlede Folketinget et beslutningsforslag om nedlæggelse af
Christiania, jf. FT 1982-83, forhandlingerne sp. 1669 og 2396 ff. Den 29.
marts 1985 drøftede Folketinget på ny et beslutningsforslag om Christiania,
jf. FT 1984-85, forhandlingerne sp. 2846 og 9013 ff. Dette forslag, der ikke
blev færdigbehandlet, blev genfremsat den 13. november 1985 i uændret form,
jf. FT 1985-86, forhandlingerne sp. 2107, 5283 ff, 10984 og tillæg B sp.
1491. Senest er spørgsmålet om en afvikling af Christiania drøftet i
forbindelse med en forespørgselsdebat den 19. november 1987, jf. FT 1987-88,
forhandlingerne sp. 2262 ff.
3. Erfaringerne igennem de år, som Christiania har eksisteret i, viser, at
det ikke er muligt at ændre Christiania således, at der har kunnet skabes
acceptable forhold. Desværre har adskillige forgæves forsøg vist, at det ikke
er muligt for Christiania at organisere sig på en samarbejdsduelig måde.
Dette sammenholdt med, at forholdene i og omkring området stadig forværres,
gør, at Christiania må afvikles.
Afviklingen af området vil foregå ved, at der øjeblikkeligt etableres et
stop for tilflytning til området, for etablering af virksomheder på området
og for ulovligt byggeri. Samtidig hermed vil der blive iværksat en øget
bekæmpelse af kriminaliteten. Overtrædelse af lovgivningen på Christiania vil
således blive behandlet på samme måde som i resten af landet. Der er derfor
ikke i lovforslaget medtaget særlige bestemmelser om adgang for offentlige
myndigheder til at udføre sædvanlig kontrollerende virksomhed, om betaling af
skatter og afgifter, om salg af narkotika, om værtshusdrift m.v.
For at sikre en rimelig og forsvarlig løsning på de sociale problemer, der
er opstået på Christiania, vil udflytningen fra området blive foretaget over
en periode frem til 1. januar 1993. Uanset at der ikke foreligger pligt til
at tilbyde erstatningsbolig, er der for at løse de praktiske sociale
problemer taget højde for, at der skal sikres områdets faste beboere mulighed
for genhusning. For at sikre, at opgaven med at skaffe de egentlige beboere
på Christiania en bolig ikke alene skal påhvile Københavns Kommune, er det
foreslået, at der kan nedsættes et fællesudvalg bestående af Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune og primærkommunerne i Københavns Amt.
Kommuner, der indgår i fællesudvalget, vil efter loven blive pålagt en
egentlig genhusningspligt. I forbindelse med udflytningen fra området kan der
opstå behov for, at der efter den sociale lovgivning må ydes ekstra bistand
til beboerne. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at der skal ydes
de pågældende kommuner økonomisk kompensation herfor.
For at sikre, at området efter rydningen ikke på ny bliver besat, er det
fundet hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler, som gør enhver indtrængen
og ophold på området strafbart.
Når området er fraflyttet, må de bygninger, som ikke kan istandsættes uden
væsentlige økonomiske omkostninger, nedrives, og voldanlægget må retableres.
Lovforslaget giver derfor Forsvarsministeriet tilladelse til at nedrive såvel
ulovligt opførte nybygninger og tilbygninger på området som de bygninger, der
var på området ved bosættelsen i 1971.
For så vidt der måtte være tale om bygninger, der er fredede eller
erklæret for bevaringsværdige, skal miljøministeren efter forhandling med
forsvarsministeren give tilladelse til nedrivningen.
Lovforslaget indebærer endvidere en fravigelse af reglerne i
byggelovgivningen og planlovgivningen. Miljøministeren vil inden 1. juli 1989
fastlægge områdets fremtidige anvendelse. Området vil hovedsagelig blive
gjort til rekreativt område for Københavns befolkning, men der vil også kunne
placeres offentlige og private institutioner, som naturligt kan indpasses i
området. Når området er ryddet og retableret, vil det af Forsvarsministeriet
blive overdraget til de statslige og kommunale myndigheder, som skal anvende
området, idet den del af området, som udlægges til rekreativt område,
overdrages til Københavns Kommune. (Se bemærkningerne til lovforslagets §
12).
På baggrund af den lange periode, hvor beboerne har fået lov til at
benytte Christianiaområdet uden indskriden fra det offentliges side, vil
forsvarsministeren ved kundgørelse i Statstidende give beboerne meddelelse om
fraflytningspligten, om rydningspligten og om forbudet mod at opholde sig på
området efter 1. januar 1993. Varslet på de 6 måneder svarer endvidere til,
hvad der er givet beboerne tilsagn om i forsvarsministerens erklæring af 1.
juni 1979.
4. Da lovforslaget alene tilsigter at skabe en regulering af
Christianiaområdet under dets afvikling og dets retablering, vil de
administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslagets vedtagelse være
forskellige på kort sigt og på længere sigt. På kort sigt - dvs. medens
Christiania afvikles og retableres - vil der blive indført nogle
administrative procedurer, som specielt er tilpasset lovforslagets formål, og
som vil muliggøre, at de nødvendige beslutninger vil kunne træffes
forholdsvis hurtigt. Der må endvidere påregnes anvendt økonomiske ressourcer
til afviklingen og områdets retablering. På længere sigt - dvs. når området
er overdraget til anden anvendelse - vil der være tale om besparelser.
Ved at planlægningen af området foretages af miljøministeren, er der tale
om en særlig planlægningsprocedure, hvor planlægningen foretages direkte af
landets øverste planlæggende myndighed. Bortset fra, at Hovedstadsrådet skal
nedsætte et fællesudvalg bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner og
kommunerne i Københavns Amt, forventes det ikke, at genhusningen vil få
væsentlige administrative konsekvenser, da genhusningen vil kunne foretages
af den administration, som i forvejen findes i kommunerne. Politiets
eventuelle bistand til rydning af området vil blive ydet inden for de
sædvanlige administrative rammer.
I forbindelse med retableringen af området vil forsvarsministeren som den
ansvarlige for området umiddelbart kunne træffe bestemmelse om, hvilke
bygninger der skal retableres, og hvilke bygninger der skal nedrives. Bortset
fra bygninger, der er fredede eller erklæret bevaringsværdige. I disse
tilfælde træffer miljøministeren beslutningen.
Når området er overdraget til anden anvendelse, vil det ikke længere blive
administreret af Forsvarsministeriet. Endvidere vil politiet i forhold til i
dag få frigjort nogle ressourcer, som vil kunne anvendes andetsteds. Da
området efter overdragelsen vil blive reguleret ved landets almindelige
lovgivning, vil der ikke herudover være tale om nogle administrative
konsekvenser.
Udgifterne til fællesudvalget bestående af Københavns og Frederiksberg
kommuner og kommunerne i Københavns Amt betales af Hovedstadsrådet. Disse
udgifter må forventes at være af ringe størrelse. I forbindelse med
genhusningen af beboerne blev det i det af forsvarsministeren i marts 1988
fremsatte forslag skønnet, at der vil kunne blive tale om en udgift på ca.
3.000 kr. pr. flytning. Det antages, at der er ca. 700 beboere, som vil være
berettiget til genhusning. En del af disse må forventes at have bofællesskab,
og nogle må forventes selv at skaffe sig bolig uden for området. Antallet af
genhusninger kan således vise sig at være væsentligt mindre. Bliver der tale
om ca. 350 genhusninger, vil genhusningsudgiften således udgøre godt 1 mio.
kr., og denne udgift vil staten refundere kommunerne. Udgifterne til
Forsvarsministeriets administration i forbindelse med rydningen og
retableringen og til politiets bistand ved rydningen og tilsyn vil blive
afholdt inden for de ordinære bevillinger. Afhængigt af, hvilket niveau der
vælges for istandsættelse af området, kan der blive tale om udgifter til
retablering på tocifrede millionbeløb, skønnede forsvarsministeren.
Det forventes, at Christiania i 1988 vil koste den danske stat mere end 20
mio. kr. i direkte udgifter. Hertil kommer indirekte udgifter som f.eks.
udgifter til politi samt manglende indtægter som f.eks. unddragelse af
skatter og afgifter. På længere sigt vil en afvikling af Christiania først og
fremmest betyde, at udgifterne til området vil blive sparet.
En afvikling af Christiania vil således på kortere sigt medføre, at der
indføres nogle særlige administrative procedurer, samt at der må anvendes
økonomiske ressourcer af et større omfang end hidtil på Christiania. På
længere sigt vil afviklingen derimod ikke medføre administrative ændringer,
men medføre årlige besparelser for den danske stat på adskillige millioner
kroner.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastlægger afgrænsningen af lovens område til det areal, der
til daglig kaldes Christiania. Der er således tale om det areal, hvorpå den
tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det tidligere Ammunitionsarsenal lå,
samt den del af Flådestation København, der hører til Christianiaområdet (den
nordlige del af Christiania). En del af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne
- det såkaldte »trekantområde« - som er afgrænset af Prinsessegade,
Refshalevej og Laboratoriegraven, ligger adskilt fra resten af området.
Københavns Kommune har lejet en del af »trekantområdet«, og
kommunen har på det lejede areal en børneinstitution. I stk. 2 er det derfor
bestemt, at det område, som Københavns Kommune har lejet, ikke er omfattet af
loven.
Til § 2
Der foreligger ikke efter anden lovgivning pligt til at tilbyde en
erstatningsbolig i forbindelse med ophævelse af brugsforholdet af
Christiania, men for at løse de praktiske og sociale problemer, der kan opstå
i forbindelse med en afvikling af Christiania, er der medtaget en bestemmelse
om genhusning.
Såfremt der ikke sikres genhusning af de beboere, som ikke selv kan skaffe
sig bolig i forbindelse med afviklingen af Christiania, ville boligproblemet
skulle løses efter bistandslovens regler. Efter bistandslovens § 31 påhviler
det det sociale udvalg, når en familie er husvild, at anvise familien husly
mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der
anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en familie af samme
størrelse.
Ifølge oplysninger fra Københavns Kommunes Folkeregister var der den 8.
august 1986 tilmeldt i alt 869 fastboende i Christiania. Af disse var 468
tilflyttet fra en anden adresse i Københavns Kommune, 263 tilflyttet fra en
anden adresse i Danmark, og henholdsvis 28 og 110 personer var tilflyttet
direkte fra henholdsvis Grønland og udlandet. Der var på samme dato i
Folkeregisteret tilmeldt i alt 142 udenlandske statsborgere, og det skønnes
af det grønlandske rådgivningskontor Pooq, at der til stadighed opholder sig
ca. 100 grønlændere i Christiania. I den tid Christiania har eksisteret, er
der til stadighed sket en tilflytning til området, men da der samtidig hermed
også er sket en fraflytning, har antallet af beboere på området stabiliseret
sig til omkring 850. Hertil kommer yderligere 200-300 ikke fastboende beboere
i sommermånederne. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor lang tid den
enkelte beboer i gennemsnit bor i Christiania, men Koordinationsgruppen
vedrørende Christiania har skønnet, at der ikke i dag bor mange af de
oprindelige tilflyttere.
Selv om der således ikke er noget grundlag for at antage, at en større del
af beboerne har fast tilknytning til området, bør der dog tilvejebringes en
egentlig genhusningspligt, således at der sikres de, der er tilmeldt
Folkeregisteret med bopæl på Christiania, en ny bolig. For at undgå, at
personer uden tilknytning til Christiania skulle kunne rejse krav om
genhusning i medfør af denne lov, er det bestemt, at genhusningspligten kun
omfatter personer, som var tilmeldt Folkeregisteret med Christiania som
adresse ved lovforslagets fremsættelse. Det er endvidere bestemt, at
genhusningspligten foruden at omfatte danske statsborgere med bopæl på
Christiania også skal omfatte andre skandinaviske statsborgere, andre
EF-borgere og personer med opholdstilladelse som flygtning, hvis disse har
bopæl på Christiania. Derimod omfatter genhusningspligten ikke de personer,
som i sommermånederne flytter til Christiania, men som i den øvrige del af
året bor andetsteds i landet, og som har bevaret denne bopæl.
Det er fundet rimeligt, at erstatningsboligerne skal have en kvalitet
svarende til, hvad der er tilfældet ved andre tilfælde af genhusning. Det er
derfor i stk. 2 bestemt, at de erstatningsboliger, der anvises efter denne
lov, - så vidt muligt - skal have samme kvalitet som de erstatningsboliger,
der anvises i forbindelse med boligsanering, byfornyelse og boligforbedring.
For at skaffe de kommunale myndigheder rimelig mulighed for at gennemføre
genhusningen er det i stk. 3 bestemt, at byfornyelseslovens bestemmelser om
pligt til at stille boliger til rådighed til brug for genhusning også skal
gælde genhusning efter nærværende lov. Efter byfornyelseslovens § 42 kan
kommunalbestyrelsen bestemme, at almennyttige boligselskaber skal stille
indtil hver tredie ledige lejlighed til rådighed som en erstatningsbolig.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private
udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver
tredie ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig.
Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe disse beslutninger, såfremt den
samtidig bestemmer, at halvdelen af de ledige lejligheder i kommunens egne
beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig. Det bestemmes
endvidere, at byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at give
oplysninger om ledige lejligheder (§§ 43 og 86) skal finde tilsvarende
anvendelse med hensyn til den genhusningspligt, der påhviler de kommunale
myndigheder efter dette lovforslag.
Da det ikke er fundet rimeligt, at der skal foretages genhusning af
personer, som i forvejen er ejere af helårsbolig, er det i stk. 4 bestemt, at
genhusningspligten ikke gælder for dem, der i forvejen er ejer eller lejer af
en helårsbolig.
Til § 3
Da kun godt halvdelen af beboerne på Christiania er tilflyttet fra en
anden adresse i Københavns Kommune, er det ikke fundet rimeligt, at
Københavns Kommune alene skal foretage genhusningen af beboerne. Det er
derfor bestemt, at Københavns kommune kan begære, at Hovedstadsrådet
nedsætter et fællesudvalg bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner
og kommunerne i Københavns Amt. Fællesudvalget skal fungere efter de samme
retningslinier som de fællesudvalg, der i medfør af byfornyelsesloven
nedsættes til at skaffe erstatningsboliger. Det vil således være
fællesudvalget, der træffer de beslutninger om genhusning, som
kommunalbestyrelsen normalt ville træffe. Efter stk. 2 er der pålagt
kommunerne i fællesudvalget en pligt til aktivt at medvirke til genhusningen.
Til § 4
I forbindelse med afviklingen af Christiania kan det ikke udelukkes, at
der vil blive påført kommuner ekstraudgifter til genhusning og flyttehjælp
eller anden form for bistandshjælp. Det er fundet rimeligt, i det omfang
kommunerne vil blive påført væsentlige udgifter hertil, at disse udgifter
bliver dækket af statskassen. Der vil blive stillet krav til kommunerne om,
at de skal dokumentere, at de pågældende udgifter er en direkte følge af
rydningen af Christiania, og at der alene er tale om udgifter i forbindelse
med fraflytningen fra området og den dermed forbundne genhusning. Fremtidige
udgifter til bistandshjælp falder således uden for denne bestemmelse.
Ifølge oplysninger, som Københavns Kommune har givet til
Koordinationsgruppen vedrørende Christiania, modtager over halvdelen af den
voksne befolkning på Christiania en eller anden form for bistandshjælp. I
bistandslovens § 47, stk. 2, er det bestemt, at en kommune, som vil yde
flyttehjælp til en person, forinden skal indhente samtykke fra
tilflytningskommunen. Er et sådant samtykke ikke indhentet, vil
fraflytningskommunen i relation til bistandsloven fortsat blive anset for at
være bopælskommune, indtil den pågældende person i mindst 3 måneder ikke har
modtaget bistandshjælp, eller i indtil 2 år efter flyttetidspunktet. Denne
bestemmelse tager særlig sigte på at forhindre, at kommuner kan
»eksportere« sociale problemer til andre kommuner. I forbindelse
med afviklingen af Christiania er der imidlertid ikke tale om, at en kommune
har truffet beslutning om at flytte sociale klienter til en anden kommune,
men derimod om, at der foretages en udflytning i medfør af en særlig
lovgivning. Det er derfor ikke fundet rimeligt, at Københavns Kommune i de
kommende år skal refundere eventuelle sociale udgifter til beboere, der er
fraflyttet Christiania, hvorfor det i stk. 2 er bestemt, at § 47, stk. 2, i
bistandsloven ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor tilflytningen til ny
kommune er sket som et led i genhusningspligten i medfør af § 2.
Til § 5
Det er hensigten med loven, at Christiania skal afvikles løbende over
perioden frem til 1. januar 1993. For at sikre, at beboerne fraflytter
området fordelt over denne periode, og for at forebygge de eventuelle
problemer, der vil kunne opstå ved en pludselig fraflytning, er det i
bestemmelsen fastsat, at beboerne har pligt til at fraflytte, når de bliver
tilbudt en erstatningsbolig. Pligten til fraflytning gælder også i de
tilfælde, hvor den pågælende beboer ikke måtte ønske at flytte til den
tilbudte erstatningsbolig, f.eks. fordi vedkommende har skaffet sig bolig
andetsteds, eller fordi vedkommende ikke ønsker at medvirke ved afviklingen
af området. Der er hermed også taget højde for den situation, at beboere
skulle afslå at modtage en erstatningsbolig alene begrundet med ønsket om at
blive boende på Christianiaområdet så længe som muligt.
Til § 6
Efter bestemmelsen har enhver, der har boet eller opholdt sig på
Christiania, pligt til inden 1. januar 1993 at fjerne sine ejendele fra
området, således at det er muligt umiddelbart efter denne dato at påbegynde
retableringen af området. Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på de
ejendele, som de faste beboere har på området, men også andre personer, som
måtte have ejendele på området, vil være omfattet af forpligtelsen til at
fjerne dem. Derimod tager bestemmelsen ikke sigte på genstande, som må
formodes at være tyvekoster. Sådanne genstande vil blive taget i bevaring af
politiet og blive behandlet efter de herom gældende regler.
For at sikre, at rydningen foregår fordelt over hele perioden frem til 1.
januar 1993, således at der skabes mulighed for, at retableringen af
fraflyttede dele af arealet kan påbegyndes allerede i afviklingsperioden, og
for at de fraflyttede dele kan anvendes til andre formål allerede i
afviklingsperioden, er det i § 2 bestemt, at beboere, der fraflytter efter at
have fået tilbudt erstatningsbolig efter stk. 2, skal fjerne deres ejendele i
forbindelse med fraflytningen. Pligten til at fjerne sine ejendele ved
fraflytningstidspunktet gælder, uanset om den pågældende flytter til den
anviste erstatningsbolig eller flytter andetsteds hen.
Ejendele og andre genstande, som er efterladt på Christianiaområdet, vil
blive fjernet ved Forsvarsministeriets foranstaltning. Ejendele og genstande
med en værdi, som klart overstiger de omkostninger, som vil være forbundet
med bortfjernelse og opbevaring og et eventuelt bortsalg vil blive opbevaret
i 3 måneder. I den periode vil en eventuel ejer kunne henvende sig og
godtgøre sin ret til genstanden og derefter mod betaling af de påløbne
omkostninger få den udleveret. Genstande, som ikke inden for disse 3 måneder
er udleveret til deres ejere, vil blive bortsolgt, og provenuet fra salget
vil tilfalde statskassen. Forinden et eventuelt bortsalg vil politiet dog -
som sædvanligt ved indbragte genstande - undersøge, om der skulle være tale
om tyvekoster, og i bekræftende fald søge at finde ejeren. Genstande, der
ikke har en værdi, som klart overstiger omkostningerne ved bortfjernelsen,
opbevaringen og eventuelt bortsalg, vil blive betragtet som affald og
umiddelbart bortskaffet. Bestemmelserne svarer i princippet til de regler,
der gælder for behandlingen af hittegods.
For at skaffe mulighed for, at retableringen af området kan påbegyndes
umiddelbart efter 1. januar 1993, for at forbedre politiets mulighed for at
rydde området for personer, der eventuelt måtte opholde sig på området
ulovligt efter 1. januar 1993, og for at sikre området mod genbesættelse er
det i stk. 4 bestemt, at boder, skure og skurvogne, campingvogne, hegn og
andre genstande, som er placeret uden for bygningerne, skal være fjernet
senest 1. december 1992. Det vil således efter denne dato være forbudt på
området at have genstande, der kan indsnævre eller forhindre den fri passage
mellem bygningerne.
Til § 7
For at sikre arbejdsro omkring retableringen af området og for at
forebygge muligheden for en eventuel genbesættelse er det fundet nødvendigt
at forbyde adgang til og ophold på Christiania efter den 1. januar 1993.
Bestemmelsen tilsigter kun at regulere adgangen til området i perioden, hvor
området bliver retableret, dvs. i perioden fra 1. januar 1993 og til området
bliver overdraget til anden anvendelse. Efter områdets overdragelse til anden
anvendelse vil adgang til området dog fortsat kunne være ulovlig, hvis dette
følger af andre bestemmelser i lovgivningen.
Personer, der opholder sig på området for at foretage nedrivning af
bygninger, retablering af arealet og lign., vil opholde sig der efter
forsvarsministerens bestemmelse og vil derfor ikke være omfattet af forbudet.
Bestemmelsen gælder ikke politi og andre offentlige myndigheder, der efter
lovgivningen har adgang til privat område. Det er fundet formålstjenligt at
præcisere dette ved bestemmelsen i stk. 2.
Til § 8
Afviklingen af Christiania må påbegyndes ved, at udbygningen af de
nuværende forhold bringes til ophør. Bestemmelsen forbyder derfor enhver
tilflytning til området efter lovens ikrafttræden. Ved tilflytning forstås
også det at tage et midlertidigt ophold på området, som ikke har karakter af
et kortvarigt besøg, uanset om dette ophold er anmeldt til Folkeregisteret
eller ej. Bestemmelsen må endvidere anses for at være nødvendig for at skabe
mulighed for at løse de store sociale og boligmæssige problemer på området,
da det i modsat fald må befrygtes, at der, når de nuværende beboere er
flyttet ud, vil være flyttet nye beboere ind.
For at forhindre, at problemerne vedrørende Christiania kan blive forøget
ved, at der i den periode, der hengår til lovforslagets behandling, kan
indflytte nye beboere og befolkningstallet derved forøges, er det i stk. 2
bestemt, at personer, der tilflytter området efter lovforslagets
fremsættelse, skal fraflytte området umiddelbart ved lovens ikrafttræden.
Fraflytningen skal være tilendebragt inden een måned efter lovens
ikrafttræden. Det følger af § 2, at genhusningspligten ikke gælder i disse
tilfælde.
Til § 9
I hele den periode, Christiania har eksisteret, har der på området været
drevet virksomheder, produktionssteder, salgssteder og lignende. Enkelte af
disse virksomheder har været drevet i overensstemmelse med lovgivningen med
lovpligtige regnskaber og betaling af pligtige skatter og afgifter, men langt
flertallet af virksomhederne har været drevet på ulovlig basis. Ligesom der
må etableres et stop for tilflytning til området, må der også etableres et
stop for etablering af nye virksomheder. Der tænkes i denne forbindelse især
på etablering af virksomheder, der efter den øvrige lovgivning ville være
lovlige at etablere. Virksomheder, som er ulovlige ifølge den øvrige
lovgivning, vil ved politiets foranstaltning blive bragt til ophør efter
samme principper som i den øvrige del af landet, uanset hvornår de er
etableret. Virksomheder, som ved lovens ikrafttræden drives på ulovlig vis,
vil blive betragtet som ulovlige virksomheder og må afvikles, og der vil ikke
blive givet disse virksomheder mulighed for en lovliggørelse efter lovens
ikrafttræden, da der ved en sådan lovliggørelse vil være tale om nyetablering
af en lovlig virksomhed. Forbudet mod at etablere virksomheder omfatter også
udøvelsen af erhverv fra Christiania, hvorved der tænkes på postordrefirmaer
og lign. Derimod er det ikke hensigten med bestemmelsen at forhindre personer
i at tage ansættelse som lønmodtagere i virksomheder, der drives lovligt på
Christianiaområdet.
For at forhindre en udbygning af erhvervslivet, som vil kunne
besværliggøre en afvikling af området, er det i stk. 2 bestemt, at
virksomheder, produktionssteder, salgssteder eller lignende, som er etableret
efter lovforslagets fremsættelse, skal afvikles ved lovens ikrafttræden.
Afviklingen må være tilendebragt inden een måned efter lovens ikrafttræden.
Til § 10
I de år Christiania har eksisteret, er der af beboerne blevet foretaget en
række ombygninger af eksisterende bygninger, tilbygninger til eksisterende
bygninger og opførsel af nye bygninger. Herudover har beboerne på området
anbragt et stort antal skure og skurvogne, ligesom der er foretaget en lang
række andre former for bygningsarbejder som f.eks. etablering af el-kabler,
kloakker m.v. En stor del af ombygningerne og tilbygningerne er foretaget på
en sådan måde, at de har ødelagt fredede bygninger. Hertil kommer, at en lang
række af de ulovligt opførte bygninger og skure er beliggende inden for den
fredningslinie, der har til formål at sikre voldanlægget som et fortidsminde.
Under retableringen af området må nybygninger og tilbygninger fjernes,
ligesom skure og skurvogne m.v. må fjernes. De ombyggede bygninger, som ikke
skal nedrives, må forventes at skulle bygges tilbage til deres oprindelige
udseende. Det er derfor nødvendigt, at der i forbindelse med en afvikling af
Christiania umiddelbart etableres et stop for alt byggeri, herunder ombygning
og tilbygning, ligesom det må forbydes, at der opsættes skure eller andre
genstande af mere midlertidig karakter.
For at forhindre, at afviklingen af Christianiaområdet besværliggøres og
fordyres ved, at der i den periode lovforslaget bliver behandlet, foretages
byggeri, herunder ombygning eller tilbygning af permanent eller midlertidig
karakter, er det i stk. 2 bestemt, at personer, der efter lovforslagets
fremsættelse har foretaget sådanne handlinger, ved lovens ikrafttræden er
pligtige til at nedrive og fjerne byggeriet, tilbygningerne, boderne,
skurene, skurvognene, campingvognene, hegnene og andre genstande, ligesom de
har pligt til at bringe bygninger og areal tilbage til deres oprindelige
tilstand. Tilbageføringen til tilstanden fra før lovforslagets fremsættelse
skal være tilendebragt inden een måned efter lovens ikrafttræden.
Til § 11
De af forsvaret opførte bygninger er opført med anvendelse til militære
formål for øje. De kan således ikke anses for at være velegnede til anden
civil anvendelse. Hertil kommer, at bygningernes tilstand efter 17 års
benyttelse af beboerne i Christiania må betegnes som ringe. Det vil derfor
være forbundet med betydelige omkostninger, som langt vil overstige
bygningernes værdi, at lade dem istandsætte og indrette til andet formål.
Samtlige de af beboerne opførte bygninger er opført ulovligt uden de fornødne
tilladelser. Foruden at disse bygninger ikke er forskriftsmæssigt indrettet,
krænker de i de fleste tilfælde også den fredning, som skal sikre
voldanlægget som fortidsminde. Det må således antages, at næsten alle ikke
fredede og ikke bevaringsværdige bygninger skal nedrives. For at formindske
risikoen for en genbesættelse og formindske omkostningerne til bevogtning af
området må bygningerne nedrives snarest muligt. Det vil sige, at bygningerne
bør nedrives i afviklingsperioden, såfremt dette kan lade sig gøre, og ellers
nedrives umiddelbart efter den endelige rømning den 1. januar 1993.
En del af de fredede og bevaringsværdige bygninger er af beboerne blevet
ombygget såvel indvendigt som udvendigt. Dette sammenholdt med andre former
for hærværk og deres nedslidning gør, at de fredede og bevaringsværdige
bygninger for en dels vedkommende er i en sådan stand, at det må give
anledning til tvivl, om de kan reddes. På den baggrund er det i stk. 2
bestemt, at bygningsfredningslovens bestemmelser ikke længere skal gælde for
de oprindeligt opførte bygninger på området, og at tidligere trufne
afgørelser om fredning af bestemte bygninger ikke længere er gældende. Det er
herved overladt til miljøministeren at skønne, hvilke bygninger der i dag er
i en sådan stand, at de kan og bør reddes. Det forudsættes, at udøvelsen af
dette skøn foretages efter høring af fredningsmyndighederne, og at
fredningsmyndighederne inden for kortere tid tager stilling til
fredningsspørgsmålene. Fredningsmyndighedernes udtalelser er ikke bindende
for miljøministeren. De fredede og bevaringsværdige bygninger, som det
besluttes at nedrive, vil således kunne nedrives sammen med de andre
bygninger på området, således at de ikke giver mulighed for genbesættelse.
Efter reglerne i byggelovens § 16, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, litra D, må
nedrivningen ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Da
lovforslaget forudsætter en hurtig afvikling af Christiania, da der kan blive
tale om nedrivning af et betydeligt antal lovligt og ulovligt opførte
bygninger, og da det er miljøministeren og ikke kommunen, som udarbejder
planer for områdets fremtidige anvendelse, er det fundet hensigtsmæssigt at
fravige byggelovens krav om kommunal tilladelse til nedrivning. Det samme
gælder eventuel tilladelse efter kommuneplanlovens § 33, jf. § 18, stk. 1.,
nr. 14. En bestemmelse om fravigelse af disse regler er derfor medtaget som
stk. 3.
Til § 12
I kommuneplanen for Københavns Kommune er der ikke taget stilling til
anvendelsen af Christianiaarealerne. Kommunen har derimod over for staten
peget på den særlige hjemmel i kommuneplanloven til, at staten udarbejder
landsplandirektiver og i særlige tilfælde også udarbejder lokalplaner for
enkelte områder. Efter lands- og regionplanloven har landsplandirektiver kun
umiddelbar virkning for regionplanlægningen. Det følger dog af sammenhængen
mellem regionplanlægningen og kommuneplanloven, at landsplandirektiverne har
en indirekte virkning for kommuneplaner og lokalplaner. Udarbejdelse af
kommuneplaner og lokalplaner, der er i overensstemmelse med
landsplandirektivet, må forventes at tage en betydelig tid. For at sikre
hurtig afvikling af Christiania er der derfor i § 12 medtaget en bestemmelse
om, at bestemmelserne i lands- og regionplanloven, lov om regionplanlægning i
hovedstadsområdet og kommuneplanloven ikke gælder for Christiania. I stedet
for skal planer for områdets fremtidige anvendelse udarbejdes direkte af
miljøministeren. Bestemmelsen indebærer, at planlovgivningen og de planer,
der inden afviklingen af Christiania er udarbejdet for området efter denne
lovgivning, ikke gælder efter lovens ikrafttræden. Miljøministeren, der efter
bestemmelserne i stk. 2 skal udarbejde planerne for området, er således frit
stillet med hensyn til områdets fremtidige anvendelse. Planlovgivningens
regler om offentlig høring finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af disse
planer.
Alligevel bør der tages hensyn til de lovlige virksomheder, der findes på
Christiania. Det private sociale hjælpearbejde, der ud fra almindeligt
accepterede principper udfører et positivt medmenneskeligt arbejde, bør
ligeledes have mulighed for at fortsætte inden for visse rammer.
Der bør endvidere være mulighed for forskellige mindre
fremstillingsvirksomheder på området.
I sit arbejde med udarbejdelsen af planer for Christianiaområdet bør
miljøministeren i høj grad inddrage de berørte myndigheder. Ligesom
Christianias beboere og naboer så vidt muligt bør inddrages.
Under retableringen af området kan der blive behov for at foretage
bygningsarbejder af sådan et omfang, at det efter byggelovgivningen vil kræve
tilladelse fra de kommunale myndigheder. For at skabe en hurtig
administration, således at retableringen kan finde sted i umiddelbar
forlængelse af fraflytningen, er det i stk. 3 bestemt, at de tilladelser, som
kommunalbestyrelsen normalt udsteder i medfør af byggelovgivningen, udstedes
af boligministeren.
Til § 13
I forbindelse med afviklingen af Christianiaområdet vil der opstå behov
for, at der kan fastsættes supplerende bestemmelser. For at sikre en
hensigtsmæssig afvikling vil det bl.a. kunne blive nødvendigt at foreskrive,
at beboerne skal genhuses i en bestemt rækkefølge afhængig af, hvor de er
bosiddende på området, således at der kan skaffes mulighed for, at
fraflytningen af området foregår ved, at bestemte arealer fraflyttes først.
Til § 14
Bestemmelsen giver mulighed for at straffe personer, der overtræder lovens
bestemmelser, med bøde. De bestemmelser, som kan give anledning til straf, er
bestemmelserne om forbud mod tilflytning og ophold på området, om at undlade
at fraflytte området, om at undlade at fjerne sine ejendele fra området, om
at foretage ulovligt byggeri og placere ejendele ulovligt på området og om
ulovligt at påbegynde erhverv på området.
Til § 15
Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter kundgørelsen
i Lovtidende.
Da loven tilsigter at regulere en bestemt akut situation, og da det ikke
har været meningen, at loven skal gælde for området, efter at det er
overdraget til anden anvendelse, er det i stk. 2 bestemt, at loven kan
ophæves helt eller delvis ved kongelig anordning. Det vil således være
muligt, efter at en del af arealet er overdraget til anden anvendelse, at
ophæve loven for denne del, medens den fortsat vil være gældende for den
resterende del af arealet, som stadig er under retablering.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ANVENDELSE AF CHRISTIANIAOMRÅDET Retsinformation · 16. juni 1989
- 1987 LSF 249 FORSLAG TIL LOV OM AFVIKLING AF CHRISTIANIA Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet (Ændret formål og ejerskab til området m.v.) Retsinformation · 31. marts 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat VerLoren van Themaat fremsat den 11. december 1985. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien. EU-domme · 11. december 1985
- AFGØRELSE Nr. 204 af 6. oktober 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 200) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/613/EF) EU-lovgivning · 6. oktober 2005
- 1999/798/EF: Kommissionens beslutning af 8. juli 1999 om Danmarks anmodning om en overgangsordning i henhold til artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (meddelt under nummer K(1999) 1551/8) (Kun den danske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 8. juli 1999