Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM AFVIKLING AF CHRISTIANIA

1988/1 LSF 61Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og

Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København,

hvortil der er offentlig adgang (Christiania).

Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til

Københavns Kommune.

§ 2. Københavns Kommune skal snarest muligt efter 1. juli 1990 og senest

inden 1. november 1992 tilbyde erstatningsbolig til enhver, der ved

lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregisteret med fast bopæl på

Christiania, såfremt den pågældende inden 1. januar 1993 er fyldt 18 år og

enten

1) har dansk indfødsret,

2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,

3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed eller

4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,

nr. 2.

Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er

angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk.

1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Genhusningspligten efter stk. 1 gælder ikke for personer, der i

forvejen er ejer eller lejer af en helårsbolig.

§ 3. Hovedstadsrådet nedsætter efter anmodning fra Københavns Kommune et

fællesudvalg bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og

kommunerne i Københavns Amt. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og

boligforbedring § 41, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kommuner, der indgår i fællesudvalget, skal bistå Københavns

Kommune med gennemførelsen af genhusningspligten efter § 2.

§ 4. Statskassen dækker de særlige udgifter, som den kommune, hvori

erstatningsbolig er anvist, afholder i forbindelse med genhusning og ydelse

af hjælp i forbindelse med fraflytning af Christiania.

Læs alt

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om social bistand § 47, stk. 2, finder ikke

anvendelse.

§ 5. Fra 1. juli 1990 skal personer med bopæl på Christiania fraflytte

Christiania med en måneds varsel, når de får anvist erstatningsbolig. Pligten

gælder, uanset om den pågældende ønsker at flytte til den tilbudte

erstatningsbolig.

§ 6. Enhver, der forud for den 1. januar 1993 har boet eller opholdt sig

på Christiania, skal inden denne dato fjerne sine ejendele fra området.

Stk. 2. Den, der inden den 1. januar 1993 genhuses efter bestemmelserne i

§ 2, skal i forbindelse med fraflytningen fjerne sine ejendele fra

Christiania.

Stk. 3. Ejendele, der i strid med stk. 1 eller 2 er efterladt på området,

kan fjernes ved forsvarsministerens foranstaltning. Kun genstande med en

værdi, der klart overstiger de omkostninger, der vil være forbundet med

bortfjernelse, opbevaring og eventuelt bortsalg, skal opbevares. Melder en

ejer sig inden for tre måneder efter fraflytningen eller, for så vidt angår

bortfjernelse i medfør af stk. 1, inden den 1. april 1993 og godtgør sin ret

til en opbevaret genstand, har den pågældende krav på at få genstanden

udleveret mod betaling af omkostningerne. Efter udløbet af fristen på tre

måneder kan genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i 2. pkt.,

bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

Stk. 4. Boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande,

som er placeret uden for bygningerne, skal dog af ejeren være fjernet senest

den 1. december 1992.

§ 7. Efter 1. januar 1993 er enhver adgang til og ophold på Christiania

forbudt uden forsvarsministerens tilladelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for offentlige myndigheder.

§ 8. Efter lovens ikrafttræden må ingen tilflytte Christiania.

Stk. 2. Den, der tilflytter Christiania efter lovforslagets fremsættelse,

skal inden en måned efter lovens ikrafttræden fraflytte området.

§ 9. Efter lovens ikrafttræden må der ikke etableres virksomheder,

produktionssteder, salgssteder eller lignende på Christiania eller i øvrigt

påbegyndes udøvelse af erhverv fra Christiania.

Stk. 2. Den, der efter lovforslagets fremsættelse foretager handlinger som

nævnt i stk. 1, skal inden en måned efter lovens ikrafttræden nedlægge og

fjerne de pågældende virksomheder, produktionssteder, salgssteder og lignende

og ophøre med udøvelsen af de pågældende erhverv.

§ 10. Efter lovens ikrafttræden må der ikke på Christiania foretages

byggeri, ombygning eller tilbygning af eksisterende bygninger eller opsættes

boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande, som

placeres uden for bygningerne.

Stk. 2. Er den i stk. 1 nævnte handling foretaget efter lovforslagets

fremsættelse, skal de, der har foretaget handlingen, inden en måned efter

lovens ikrafttræden nedrive og fjerne de nævnte genstande og bringe bygninger

og areal tilbage til tilstanden før lovforslagets fremsættelse.

§ 11. Bygninger, der ikke er fredede eller erklæret bevaringsværdige, kan

nedrives.

Stk. 2. Under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med afviklingen

af Christiania kan bygninger, der er fredede eller erklæret for

bevaringsværdige, uanset bestemmelserne i lov om bygningsfredning nedrives,

hvis miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren ud fra en

samlet vurdering af bygningernes tilstand sammenholdt med

byningsfredningsmæssige hensyn finder det rigtigst at nedrive en sådan

bygning.

Stk. 3. Nedrivning af bygninger kan ske uden nedrivningstilladelse i

henhold til bygge- og planlovgivningen.

§ 12. Under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende ved

afviklingen af Christiania, gælder lov om lands- og regionplanlægning, lov om

regionplanlægning i hovedstadsområdet og lov om kommuneplanlægning ikke for

Christiania.

Stk. 2. Planer for områdets fremtidige anvendelse udarbejdes af

miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren og Københavns

Kommune således, at den fremtidige anvendelse af området kan iværksættes

umiddelbart efter 1. juli 1990.

Stk. 3. Boligministeren meddeler de tilladelser, som kommunalbestyrelsen

ellers meddeler i medfør af byggelovgivningen.

§ 13. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

afviklingen, herunder om de kommunale myndigheders medvirken.

§ 14. Med bøde straffes den, der overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 2 og

4, § 7, stk. 1, og §§ 8, 9 og 10.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 13, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven kan ved kgl. anordning ophæves helt eller delvis.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I folketingsåret 1987-88, 1. samling, fremsatte firkløverregeringen sit

forslag til lov om afvikling af Christiania, jf. Folketingstidende 1987-88,

1. samling, forhandlingerne sp. 9021 og tillæg A sp. 4915.

Som deltagere i firkløverregeringen accepterede Kristeligt Folkeparti og

Centrum-Demokraterne fremsættelsen af dette forslag. På nogle områder fandt

partierne dog forslaget for restriktivt.

Nærværende forslag fremstår derfor som en opblødning af det forslag,

regeringen fremsatte.

Forslaget adskiller sig især fra det tidligere fremsatte forslag på

følgende punkter:

1. Fristen for Københavns Kommune til at igangsætte afviklingen forlænges

med 5 måneder.

2. Den periode, Københavns Kommune har til at tilbyde erstatningsboliger

i, forlænges med 1 år.

3. Miljøministeren skal - efter forhandling med forsvarsministeren -

vurdere, hvilke fredede eller bevaringsværdige bygninger der skal rives ned,

jf. § 11, stk. 2.

4. Ved udarbejdelse af planer for områdets fremtidige anvendelse bør

beboere inddrages. (Se bemærkningerne til lovforslagets § 12).

5. Der skal fortsat være en vis mulighed for at bevare lovlige

virksomheder på området. (Se bemærkningerne til lovforslagets § 12).

6. Bevaring af alternativt/privat socialt hjælpearbejde på positivt

medmenneskeligt grundlag. (Se bemærkningerne til lovforslagets § 12).

1. Loven tilsigter en regulering af forholdene på Christiania, således at

Christiania kan afvikles over en periode på godt 31/2 år.

Forholdene på Christiania er i dag uacceptable på en lang række områder.

Det er ikke muligt eller kun i ringe grad muligt for de offentlige

myndigheder at udøve sædvanlig kontrol og bekæmpe kriminalitet på området.

Landets almindelige lovgivning bliver ikke overholdt i området, og det

offentlige unddrages betydelige beløb af lovpligtige skatter og afgifter.

Befolkningens retsfølelse krænkes ved denne forskelsbehandling, og andre

lande føler sig generet af kriminalitet, som kan spores tilbage til

Christiania. Hertil kommer, at Christiania er til stor gene for beboerne i de

omkringliggende kvarterer, som samtidig ikke kan få del i de rekreative

værdier, som området kan indeholde. Endvidere lever en stor del af områdets

beboere under forhold, som ikke er en velfærdsstat med humanistiske

traditioner værdig. Områdets særlige struktur gør, at det er svært at få de

ønskede resultater ud af den bistand, som ydes beboerne. Der er således et

akut behov for regulering af forholdene.

2. Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenalet, som efter militære

udflytninger fra København var ubeboet, blev i efteråret 1971 ulovligt besat

af en større gruppe personer. Ved indgåelsen af en foreløbig aftale af 31.

maj 1972 godkendte Forsvarsministeriet, at beboelsen fortsatte. Den

foreløbige brugsret hvilede imidlertid på et ensidigt tilsagn fra

ministeriet, hvis dispositionsret alene var begrænset af de rettigheder, som

ved aftalen blev givet Christiania. Man regnede på det tidspunkt i

Forsvarsministeriet med, at området skulle sælges i løbet af ganske kort tid,

og at beboelsen som følge deraf ville blive kortvarig. Da salget imidlertid

ikke blev gennemført, blev det på et regeringsmøde den 6. marts 1973

besluttet, at området skulle forblive i Forsvarsministeriets eje i de første

3 år, at der skulle udskrives en idekonkurrence med henblik på anvendelsen af

området på længere sigt, og at regeringen på den baggrund skulle overveje den

foreløbige anvendelse af området. I maj måned 1973 fik en forhandlingsgruppe

fra Christiania ved henvendelse til forsvarsministeren bekræftet et løfte om,

at beboelsen ikke skulle ophøre de første 3 år.

Tanken om gennemførelsen af en idekonkurrence blev imidlertid opgivet.

Herefter opfordrede et flertal i Folketinget den 10. april 1975 gennem

vedtagelsen af en folketingsbeslutning regeringen til straks at påbegynde

forhandlinger om en afvikling af Christiania, så den kunne være afslutttet

senest den 1. april 1976. Da beboerne ikke inden denne frist have truffet

foranstaltninger til en frivillig rømning af arealerne, anmodede

Forsvarsministeriet ved kammeradvokaten samme dag fogeden om at gennemføre en

fogedforretning med henblik på udsættelse af beboerne.

Ved kendelse af 11. juni 1976 nægtede Københavns Byrets fogedafdeling

imidlertid at fremme Forsvarsministeriets begæring om udsættelse, og

afgørelsen blev indanket for Østre Landsret og her inddraget i den sag, der

af Christianias beboere var anlagt mod Forsvarsministeriet. Ved landsrettens

dom af 10. februar 1977 blev beboerne tilpligtet - uden varsel - at rømme

samtlige arealer og bygninger inden for fristadens område. Endvidere blev

fogedrettens kendelse ændret således, at Forsvarsministeriets begæring om en

umiddelbar fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere inden for

fristadens område blev taget til følge. Denne dom blev den 2. februar 1978

stadfæstet af Højesteret.

Højesterets dom førte ikke til en øjeblikkelig afvikling af Christiania.

Den 3. februar 1978 blev der anmeldt en forespørgsel til forsvarsministeren

om regeringens hensigter med hensyn til Christiania på baggrund af

højesteretsdommen. Forsvarsministeren gav under behandlingen af forespørgslen

på regeringens vegne udtryk for, at man burde lade den hidtidige benyttelse

af området fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne iværksættes. Det var

dog en forudsætning for en sådan midlertidig forlængelse af benyttelsen, at

der blev foretaget en lovliggørelse af forholdene i området. Folketinget

vedtog i forbindelse med behandlingen af forespørgslen en dagsorden, der tog

regeringens redegørelse til efterretning og udtrykte tilslutning til

regeringens bestræbelser.

Spørgsmålet om afvikling af Fristaden Christiania blev på ny bragt frem

under en forespørgsel til justitsministeren den 1. november 1978 om

kriminaliteten på Christiania. Under debatten blev det bekræftet, at

dagsordenen af 8. februar 1978 indebar, at den hidtidige benyttelse af

Christiania under visse forudsætninger skulle fortsætte, indtil en godkendt

lokalplan kunne iværksættes.

Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne i

Christiania. I erklæringen, der blev indrykket i Statstidende den 7. juni

1979, hedder det bl.a.:

»Efter at de bevilgende myndigheder senest den 12. december 1978 har

givet tilslutning til afholdelse af dels fornødne udgifter til opfyldelse af

de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige krav, der må stilles i forbindelse

med fortsat, midlertidig beboelse i Christiania, dels udgifter til den

fortsatte drift af området, har forsvarsministeren besluttet, at den

hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kan fortsætte på nærmere fastsatte

vilkår, indtil beboerne af Forsvarsministeriet får meddelelse om, at arealet

skal bebygges eller anvendes på anden måde. Der vil blive givet beboerne

meddelelse om fraflytningstidspunktet med et varsel på 6 måneder ved

bekendtgørelse i Statstidende.

Det er en betingelse for den midlertidige, fortsatte benyttelse, at de

foranstaltninger, som bevillingsmyndighederne har givet tilslutning til,

gennemføres. Disse foranstaltninger søges gennemført i løbet af de nærmeste

måneder.

Det forventes, at beboerne i Christiania i den periode, hvori de

midlertidigt benytter området, til Forsvarsministeriet indbetaler bidrag til

fuld dækning af udgifter vedrørende den fortsatte benyttelse af området,

herunder bl.a. afgifter vedrørende el, vand og renovation, samt i rimeligt

omfang bidrager til dækning af øvrige udgifter, der er forbundet med driften

af området.«

Spørgsmålet om en afvikling af Christiania har siden flere gange været

drøftet i Folketinget.

I marts 1982 har miljøministeren givet en redegørelse for den skitse, et

arkitektfirma udarbejdede for den fremtidige anvendelse af området, jf. FT

1981-82, forhandlingerne sp. 3091 ff. Miljøministeren gav bl.a. udtryk for

følgende:

»Der må lægges visse forudsætninger til grund for det videre arbejde.

Det må understreges over for beboerne på Christiania, at samfundets

almindelige love skal overholdes i området.

Myndighederne vil derfor reagere over for kriminalitet og kontrollere

Christianiaområdet på samme måde som andre steder i landet. Dette gælder

selvfølgelig også handel med hash.

Der må endvidere bl.a. ske en lovliggørelse af bygninger og installationer

m.v., og miljø- og sundhedsbestemmelser må overholdes. Spørgsmålet om

betaling af husleje må også finde sin løsning.«

Folketinget vedtog i forbindelse med debatten om redegørelsen en

dagsorden, der tog ministerens redegørelse til efterretning. Den 26. november

1982 behandlede Folketinget et beslutningsforslag om nedlæggelse af

Christiania, jf. FT 1982-83, forhandlingerne sp. 1669 og 2396 ff. Den 29.

marts 1985 drøftede Folketinget på ny et beslutningsforslag om Christiania,

jf. FT 1984-85, forhandlingerne sp. 2846 og 9013 ff. Dette forslag, der ikke

blev færdigbehandlet, blev genfremsat den 13. november 1985 i uændret form,

jf. FT 1985-86, forhandlingerne sp. 2107, 5283 ff, 10984 og tillæg B sp.

1491. Senest er spørgsmålet om en afvikling af Christiania drøftet i

forbindelse med en forespørgselsdebat den 19. november 1987, jf. FT 1987-88,

forhandlingerne sp. 2262 ff.

3. Erfaringerne igennem de år, som Christiania har eksisteret i, viser, at

det ikke er muligt at ændre Christiania således, at der har kunnet skabes

acceptable forhold. Desværre har adskillige forgæves forsøg vist, at det ikke

er muligt for Christiania at organisere sig på en samarbejdsduelig måde.

Dette sammenholdt med, at forholdene i og omkring området stadig forværres,

gør, at Christiania må afvikles.

Afviklingen af området vil foregå ved, at der øjeblikkeligt etableres et

stop for tilflytning til området, for etablering af virksomheder på området

og for ulovligt byggeri. Samtidig hermed vil der blive iværksat en øget

bekæmpelse af kriminaliteten. Overtrædelse af lovgivningen på Christiania vil

således blive behandlet på samme måde som i resten af landet. Der er derfor

ikke i lovforslaget medtaget særlige bestemmelser om adgang for offentlige

myndigheder til at udføre sædvanlig kontrollerende virksomhed, om betaling af

skatter og afgifter, om salg af narkotika, om værtshusdrift m.v.

For at sikre en rimelig og forsvarlig løsning på de sociale problemer, der

er opstået på Christiania, vil udflytningen fra området blive foretaget over

en periode frem til 1. januar 1993. Uanset at der ikke foreligger pligt til

at tilbyde erstatningsbolig, er der for at løse de praktiske sociale

problemer taget højde for, at der skal sikres områdets faste beboere mulighed

for genhusning. For at sikre, at opgaven med at skaffe de egentlige beboere

på Christiania en bolig ikke alene skal påhvile Københavns Kommune, er det

foreslået, at der kan nedsættes et fællesudvalg bestående af Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune og primærkommunerne i Københavns Amt.

Kommuner, der indgår i fællesudvalget, vil efter loven blive pålagt en

egentlig genhusningspligt. I forbindelse med udflytningen fra området kan der

opstå behov for, at der efter den sociale lovgivning må ydes ekstra bistand

til beboerne. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at der skal ydes

de pågældende kommuner økonomisk kompensation herfor.

For at sikre, at området efter rydningen ikke på ny bliver besat, er det

fundet hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler, som gør enhver indtrængen

og ophold på området strafbart.

Når området er fraflyttet, må de bygninger, som ikke kan istandsættes uden

væsentlige økonomiske omkostninger, nedrives, og voldanlægget må retableres.

Lovforslaget giver derfor Forsvarsministeriet tilladelse til at nedrive såvel

ulovligt opførte nybygninger og tilbygninger på området som de bygninger, der

var på området ved bosættelsen i 1971.

For så vidt der måtte være tale om bygninger, der er fredede eller

erklæret for bevaringsværdige, skal miljøministeren efter forhandling med

forsvarsministeren give tilladelse til nedrivningen.

Lovforslaget indebærer endvidere en fravigelse af reglerne i

byggelovgivningen og planlovgivningen. Miljøministeren vil inden 1. juli 1989

fastlægge områdets fremtidige anvendelse. Området vil hovedsagelig blive

gjort til rekreativt område for Københavns befolkning, men der vil også kunne

placeres offentlige og private institutioner, som naturligt kan indpasses i

området. Når området er ryddet og retableret, vil det af Forsvarsministeriet

blive overdraget til de statslige og kommunale myndigheder, som skal anvende

området, idet den del af området, som udlægges til rekreativt område,

overdrages til Københavns Kommune. (Se bemærkningerne til lovforslagets §

12).

På baggrund af den lange periode, hvor beboerne har fået lov til at

benytte Christianiaområdet uden indskriden fra det offentliges side, vil

forsvarsministeren ved kundgørelse i Statstidende give beboerne meddelelse om

fraflytningspligten, om rydningspligten og om forbudet mod at opholde sig på

området efter 1. januar 1993. Varslet på de 6 måneder svarer endvidere til,

hvad der er givet beboerne tilsagn om i forsvarsministerens erklæring af 1.

juni 1979.

4. Da lovforslaget alene tilsigter at skabe en regulering af

Christianiaområdet under dets afvikling og dets retablering, vil de

administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslagets vedtagelse være

forskellige på kort sigt og på længere sigt. På kort sigt - dvs. medens

Christiania afvikles og retableres - vil der blive indført nogle

administrative procedurer, som specielt er tilpasset lovforslagets formål, og

som vil muliggøre, at de nødvendige beslutninger vil kunne træffes

forholdsvis hurtigt. Der må endvidere påregnes anvendt økonomiske ressourcer

til afviklingen og områdets retablering. På længere sigt - dvs. når området

er overdraget til anden anvendelse - vil der være tale om besparelser.

Ved at planlægningen af området foretages af miljøministeren, er der tale

om en særlig planlægningsprocedure, hvor planlægningen foretages direkte af

landets øverste planlæggende myndighed. Bortset fra, at Hovedstadsrådet skal

nedsætte et fællesudvalg bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner og

kommunerne i Københavns Amt, forventes det ikke, at genhusningen vil få

væsentlige administrative konsekvenser, da genhusningen vil kunne foretages

af den administration, som i forvejen findes i kommunerne. Politiets

eventuelle bistand til rydning af området vil blive ydet inden for de

sædvanlige administrative rammer.

I forbindelse med retableringen af området vil forsvarsministeren som den

ansvarlige for området umiddelbart kunne træffe bestemmelse om, hvilke

bygninger der skal retableres, og hvilke bygninger der skal nedrives. Bortset

fra bygninger, der er fredede eller erklæret bevaringsværdige. I disse

tilfælde træffer miljøministeren beslutningen.

Når området er overdraget til anden anvendelse, vil det ikke længere blive

administreret af Forsvarsministeriet. Endvidere vil politiet i forhold til i

dag få frigjort nogle ressourcer, som vil kunne anvendes andetsteds. Da

området efter overdragelsen vil blive reguleret ved landets almindelige

lovgivning, vil der ikke herudover være tale om nogle administrative

konsekvenser.

Udgifterne til fællesudvalget bestående af Københavns og Frederiksberg

kommuner og kommunerne i Københavns Amt betales af Hovedstadsrådet. Disse

udgifter må forventes at være af ringe størrelse. I forbindelse med

genhusningen af beboerne blev det i det af forsvarsministeren i marts 1988

fremsatte forslag skønnet, at der vil kunne blive tale om en udgift på ca.

3.000 kr. pr. flytning. Det antages, at der er ca. 700 beboere, som vil være

berettiget til genhusning. En del af disse må forventes at have bofællesskab,

og nogle må forventes selv at skaffe sig bolig uden for området. Antallet af

genhusninger kan således vise sig at være væsentligt mindre. Bliver der tale

om ca. 350 genhusninger, vil genhusningsudgiften således udgøre godt 1 mio.

kr., og denne udgift vil staten refundere kommunerne. Udgifterne til

Forsvarsministeriets administration i forbindelse med rydningen og

retableringen og til politiets bistand ved rydningen og tilsyn vil blive

afholdt inden for de ordinære bevillinger. Afhængigt af, hvilket niveau der

vælges for istandsættelse af området, kan der blive tale om udgifter til

retablering på tocifrede millionbeløb, skønnede forsvarsministeren.

Det forventes, at Christiania i 1988 vil koste den danske stat mere end 20

mio. kr. i direkte udgifter. Hertil kommer indirekte udgifter som f.eks.

udgifter til politi samt manglende indtægter som f.eks. unddragelse af

skatter og afgifter. På længere sigt vil en afvikling af Christiania først og

fremmest betyde, at udgifterne til området vil blive sparet.

En afvikling af Christiania vil således på kortere sigt medføre, at der

indføres nogle særlige administrative procedurer, samt at der må anvendes

økonomiske ressourcer af et større omfang end hidtil på Christiania. På

længere sigt vil afviklingen derimod ikke medføre administrative ændringer,

men medføre årlige besparelser for den danske stat på adskillige millioner

kroner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger afgrænsningen af lovens område til det areal, der

til daglig kaldes Christiania. Der er således tale om det areal, hvorpå den

tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det tidligere Ammunitionsarsenal lå,

samt den del af Flådestation København, der hører til Christianiaområdet (den

nordlige del af Christiania). En del af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne

- det såkaldte »trekantområde« - som er afgrænset af Prinsessegade,

Refshalevej og Laboratoriegraven, ligger adskilt fra resten af området.

Københavns Kommune har lejet en del af »trekantområdet«, og

kommunen har på det lejede areal en børneinstitution. I stk. 2 er det derfor

bestemt, at det område, som Københavns Kommune har lejet, ikke er omfattet af

loven.

Til § 2

Der foreligger ikke efter anden lovgivning pligt til at tilbyde en

erstatningsbolig i forbindelse med ophævelse af brugsforholdet af

Christiania, men for at løse de praktiske og sociale problemer, der kan opstå

i forbindelse med en afvikling af Christiania, er der medtaget en bestemmelse

om genhusning.

Såfremt der ikke sikres genhusning af de beboere, som ikke selv kan skaffe

sig bolig i forbindelse med afviklingen af Christiania, ville boligproblemet

skulle løses efter bistandslovens regler. Efter bistandslovens § 31 påhviler

det det sociale udvalg, når en familie er husvild, at anvise familien husly

mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der

anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en familie af samme

størrelse.

Ifølge oplysninger fra Københavns Kommunes Folkeregister var der den 8.

august 1986 tilmeldt i alt 869 fastboende i Christiania. Af disse var 468

tilflyttet fra en anden adresse i Københavns Kommune, 263 tilflyttet fra en

anden adresse i Danmark, og henholdsvis 28 og 110 personer var tilflyttet

direkte fra henholdsvis Grønland og udlandet. Der var på samme dato i

Folkeregisteret tilmeldt i alt 142 udenlandske statsborgere, og det skønnes

af det grønlandske rådgivningskontor Pooq, at der til stadighed opholder sig

ca. 100 grønlændere i Christiania. I den tid Christiania har eksisteret, er

der til stadighed sket en tilflytning til området, men da der samtidig hermed

også er sket en fraflytning, har antallet af beboere på området stabiliseret

sig til omkring 850. Hertil kommer yderligere 200-300 ikke fastboende beboere

i sommermånederne. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor lang tid den

enkelte beboer i gennemsnit bor i Christiania, men Koordinationsgruppen

vedrørende Christiania har skønnet, at der ikke i dag bor mange af de

oprindelige tilflyttere.

Selv om der således ikke er noget grundlag for at antage, at en større del

af beboerne har fast tilknytning til området, bør der dog tilvejebringes en

egentlig genhusningspligt, således at der sikres de, der er tilmeldt

Folkeregisteret med bopæl på Christiania, en ny bolig. For at undgå, at

personer uden tilknytning til Christiania skulle kunne rejse krav om

genhusning i medfør af denne lov, er det bestemt, at genhusningspligten kun

omfatter personer, som var tilmeldt Folkeregisteret med Christiania som

adresse ved lovforslagets fremsættelse. Det er endvidere bestemt, at

genhusningspligten foruden at omfatte danske statsborgere med bopæl på

Christiania også skal omfatte andre skandinaviske statsborgere, andre

EF-borgere og personer med opholdstilladelse som flygtning, hvis disse har

bopæl på Christiania. Derimod omfatter genhusningspligten ikke de personer,

som i sommermånederne flytter til Christiania, men som i den øvrige del af

året bor andetsteds i landet, og som har bevaret denne bopæl.

Det er fundet rimeligt, at erstatningsboligerne skal have en kvalitet

svarende til, hvad der er tilfældet ved andre tilfælde af genhusning. Det er

derfor i stk. 2 bestemt, at de erstatningsboliger, der anvises efter denne

lov, - så vidt muligt - skal have samme kvalitet som de erstatningsboliger,

der anvises i forbindelse med boligsanering, byfornyelse og boligforbedring.

For at skaffe de kommunale myndigheder rimelig mulighed for at gennemføre

genhusningen er det i stk. 3 bestemt, at byfornyelseslovens bestemmelser om

pligt til at stille boliger til rådighed til brug for genhusning også skal

gælde genhusning efter nærværende lov. Efter byfornyelseslovens § 42 kan

kommunalbestyrelsen bestemme, at almennyttige boligselskaber skal stille

indtil hver tredie ledige lejlighed til rådighed som en erstatningsbolig.

Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private

udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver

tredie ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig.

Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe disse beslutninger, såfremt den

samtidig bestemmer, at halvdelen af de ledige lejligheder i kommunens egne

beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig. Det bestemmes

endvidere, at byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at give

oplysninger om ledige lejligheder (§§ 43 og 86) skal finde tilsvarende

anvendelse med hensyn til den genhusningspligt, der påhviler de kommunale

myndigheder efter dette lovforslag.

Da det ikke er fundet rimeligt, at der skal foretages genhusning af

personer, som i forvejen er ejere af helårsbolig, er det i stk. 4 bestemt, at

genhusningspligten ikke gælder for dem, der i forvejen er ejer eller lejer af

en helårsbolig.

Til § 3

Da kun godt halvdelen af beboerne på Christiania er tilflyttet fra en

anden adresse i Københavns Kommune, er det ikke fundet rimeligt, at

Københavns Kommune alene skal foretage genhusningen af beboerne. Det er

derfor bestemt, at Københavns kommune kan begære, at Hovedstadsrådet

nedsætter et fællesudvalg bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner

og kommunerne i Københavns Amt. Fællesudvalget skal fungere efter de samme

retningslinier som de fællesudvalg, der i medfør af byfornyelsesloven

nedsættes til at skaffe erstatningsboliger. Det vil således være

fællesudvalget, der træffer de beslutninger om genhusning, som

kommunalbestyrelsen normalt ville træffe. Efter stk. 2 er der pålagt

kommunerne i fællesudvalget en pligt til aktivt at medvirke til genhusningen.

Til § 4

I forbindelse med afviklingen af Christiania kan det ikke udelukkes, at

der vil blive påført kommuner ekstraudgifter til genhusning og flyttehjælp

eller anden form for bistandshjælp. Det er fundet rimeligt, i det omfang

kommunerne vil blive påført væsentlige udgifter hertil, at disse udgifter

bliver dækket af statskassen. Der vil blive stillet krav til kommunerne om,

at de skal dokumentere, at de pågældende udgifter er en direkte følge af

rydningen af Christiania, og at der alene er tale om udgifter i forbindelse

med fraflytningen fra området og den dermed forbundne genhusning. Fremtidige

udgifter til bistandshjælp falder således uden for denne bestemmelse.

Ifølge oplysninger, som Københavns Kommune har givet til

Koordinationsgruppen vedrørende Christiania, modtager over halvdelen af den

voksne befolkning på Christiania en eller anden form for bistandshjælp. I

bistandslovens § 47, stk. 2, er det bestemt, at en kommune, som vil yde

flyttehjælp til en person, forinden skal indhente samtykke fra

tilflytningskommunen. Er et sådant samtykke ikke indhentet, vil

fraflytningskommunen i relation til bistandsloven fortsat blive anset for at

være bopælskommune, indtil den pågældende person i mindst 3 måneder ikke har

modtaget bistandshjælp, eller i indtil 2 år efter flyttetidspunktet. Denne

bestemmelse tager særlig sigte på at forhindre, at kommuner kan

»eksportere« sociale problemer til andre kommuner. I forbindelse

med afviklingen af Christiania er der imidlertid ikke tale om, at en kommune

har truffet beslutning om at flytte sociale klienter til en anden kommune,

men derimod om, at der foretages en udflytning i medfør af en særlig

lovgivning. Det er derfor ikke fundet rimeligt, at Københavns Kommune i de

kommende år skal refundere eventuelle sociale udgifter til beboere, der er

fraflyttet Christiania, hvorfor det i stk. 2 er bestemt, at § 47, stk. 2, i

bistandsloven ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor tilflytningen til ny

kommune er sket som et led i genhusningspligten i medfør af § 2.

Til § 5

Det er hensigten med loven, at Christiania skal afvikles løbende over

perioden frem til 1. januar 1993. For at sikre, at beboerne fraflytter

området fordelt over denne periode, og for at forebygge de eventuelle

problemer, der vil kunne opstå ved en pludselig fraflytning, er det i

bestemmelsen fastsat, at beboerne har pligt til at fraflytte, når de bliver

tilbudt en erstatningsbolig. Pligten til fraflytning gælder også i de

tilfælde, hvor den pågælende beboer ikke måtte ønske at flytte til den

tilbudte erstatningsbolig, f.eks. fordi vedkommende har skaffet sig bolig

andetsteds, eller fordi vedkommende ikke ønsker at medvirke ved afviklingen

af området. Der er hermed også taget højde for den situation, at beboere

skulle afslå at modtage en erstatningsbolig alene begrundet med ønsket om at

blive boende på Christianiaområdet så længe som muligt.

Til § 6

Efter bestemmelsen har enhver, der har boet eller opholdt sig på

Christiania, pligt til inden 1. januar 1993 at fjerne sine ejendele fra

området, således at det er muligt umiddelbart efter denne dato at påbegynde

retableringen af området. Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på de

ejendele, som de faste beboere har på området, men også andre personer, som

måtte have ejendele på området, vil være omfattet af forpligtelsen til at

fjerne dem. Derimod tager bestemmelsen ikke sigte på genstande, som må

formodes at være tyvekoster. Sådanne genstande vil blive taget i bevaring af

politiet og blive behandlet efter de herom gældende regler.

For at sikre, at rydningen foregår fordelt over hele perioden frem til 1.

januar 1993, således at der skabes mulighed for, at retableringen af

fraflyttede dele af arealet kan påbegyndes allerede i afviklingsperioden, og

for at de fraflyttede dele kan anvendes til andre formål allerede i

afviklingsperioden, er det i § 2 bestemt, at beboere, der fraflytter efter at

have fået tilbudt erstatningsbolig efter stk. 2, skal fjerne deres ejendele i

forbindelse med fraflytningen. Pligten til at fjerne sine ejendele ved

fraflytningstidspunktet gælder, uanset om den pågældende flytter til den

anviste erstatningsbolig eller flytter andetsteds hen.

Ejendele og andre genstande, som er efterladt på Christianiaområdet, vil

blive fjernet ved Forsvarsministeriets foranstaltning. Ejendele og genstande

med en værdi, som klart overstiger de omkostninger, som vil være forbundet

med bortfjernelse og opbevaring og et eventuelt bortsalg vil blive opbevaret

i 3 måneder. I den periode vil en eventuel ejer kunne henvende sig og

godtgøre sin ret til genstanden og derefter mod betaling af de påløbne

omkostninger få den udleveret. Genstande, som ikke inden for disse 3 måneder

er udleveret til deres ejere, vil blive bortsolgt, og provenuet fra salget

vil tilfalde statskassen. Forinden et eventuelt bortsalg vil politiet dog -

som sædvanligt ved indbragte genstande - undersøge, om der skulle være tale

om tyvekoster, og i bekræftende fald søge at finde ejeren. Genstande, der

ikke har en værdi, som klart overstiger omkostningerne ved bortfjernelsen,

opbevaringen og eventuelt bortsalg, vil blive betragtet som affald og

umiddelbart bortskaffet. Bestemmelserne svarer i princippet til de regler,

der gælder for behandlingen af hittegods.

For at skaffe mulighed for, at retableringen af området kan påbegyndes

umiddelbart efter 1. januar 1993, for at forbedre politiets mulighed for at

rydde området for personer, der eventuelt måtte opholde sig på området

ulovligt efter 1. januar 1993, og for at sikre området mod genbesættelse er

det i stk. 4 bestemt, at boder, skure og skurvogne, campingvogne, hegn og

andre genstande, som er placeret uden for bygningerne, skal være fjernet

senest 1. december 1992. Det vil således efter denne dato være forbudt på

området at have genstande, der kan indsnævre eller forhindre den fri passage

mellem bygningerne.

Til § 7

For at sikre arbejdsro omkring retableringen af området og for at

forebygge muligheden for en eventuel genbesættelse er det fundet nødvendigt

at forbyde adgang til og ophold på Christiania efter den 1. januar 1993.

Bestemmelsen tilsigter kun at regulere adgangen til området i perioden, hvor

området bliver retableret, dvs. i perioden fra 1. januar 1993 og til området

bliver overdraget til anden anvendelse. Efter områdets overdragelse til anden

anvendelse vil adgang til området dog fortsat kunne være ulovlig, hvis dette

følger af andre bestemmelser i lovgivningen.

Personer, der opholder sig på området for at foretage nedrivning af

bygninger, retablering af arealet og lign., vil opholde sig der efter

forsvarsministerens bestemmelse og vil derfor ikke være omfattet af forbudet.

Bestemmelsen gælder ikke politi og andre offentlige myndigheder, der efter

lovgivningen har adgang til privat område. Det er fundet formålstjenligt at

præcisere dette ved bestemmelsen i stk. 2.

Til § 8

Afviklingen af Christiania må påbegyndes ved, at udbygningen af de

nuværende forhold bringes til ophør. Bestemmelsen forbyder derfor enhver

tilflytning til området efter lovens ikrafttræden. Ved tilflytning forstås

også det at tage et midlertidigt ophold på området, som ikke har karakter af

et kortvarigt besøg, uanset om dette ophold er anmeldt til Folkeregisteret

eller ej. Bestemmelsen må endvidere anses for at være nødvendig for at skabe

mulighed for at løse de store sociale og boligmæssige problemer på området,

da det i modsat fald må befrygtes, at der, når de nuværende beboere er

flyttet ud, vil være flyttet nye beboere ind.

For at forhindre, at problemerne vedrørende Christiania kan blive forøget

ved, at der i den periode, der hengår til lovforslagets behandling, kan

indflytte nye beboere og befolkningstallet derved forøges, er det i stk. 2

bestemt, at personer, der tilflytter området efter lovforslagets

fremsættelse, skal fraflytte området umiddelbart ved lovens ikrafttræden.

Fraflytningen skal være tilendebragt inden een måned efter lovens

ikrafttræden. Det følger af § 2, at genhusningspligten ikke gælder i disse

tilfælde.

Til § 9

I hele den periode, Christiania har eksisteret, har der på området været

drevet virksomheder, produktionssteder, salgssteder og lignende. Enkelte af

disse virksomheder har været drevet i overensstemmelse med lovgivningen med

lovpligtige regnskaber og betaling af pligtige skatter og afgifter, men langt

flertallet af virksomhederne har været drevet på ulovlig basis. Ligesom der

må etableres et stop for tilflytning til området, må der også etableres et

stop for etablering af nye virksomheder. Der tænkes i denne forbindelse især

på etablering af virksomheder, der efter den øvrige lovgivning ville være

lovlige at etablere. Virksomheder, som er ulovlige ifølge den øvrige

lovgivning, vil ved politiets foranstaltning blive bragt til ophør efter

samme principper som i den øvrige del af landet, uanset hvornår de er

etableret. Virksomheder, som ved lovens ikrafttræden drives på ulovlig vis,

vil blive betragtet som ulovlige virksomheder og må afvikles, og der vil ikke

blive givet disse virksomheder mulighed for en lovliggørelse efter lovens

ikrafttræden, da der ved en sådan lovliggørelse vil være tale om nyetablering

af en lovlig virksomhed. Forbudet mod at etablere virksomheder omfatter også

udøvelsen af erhverv fra Christiania, hvorved der tænkes på postordrefirmaer

og lign. Derimod er det ikke hensigten med bestemmelsen at forhindre personer

i at tage ansættelse som lønmodtagere i virksomheder, der drives lovligt på

Christianiaområdet.

For at forhindre en udbygning af erhvervslivet, som vil kunne

besværliggøre en afvikling af området, er det i stk. 2 bestemt, at

virksomheder, produktionssteder, salgssteder eller lignende, som er etableret

efter lovforslagets fremsættelse, skal afvikles ved lovens ikrafttræden.

Afviklingen må være tilendebragt inden een måned efter lovens ikrafttræden.

Til § 10

I de år Christiania har eksisteret, er der af beboerne blevet foretaget en

række ombygninger af eksisterende bygninger, tilbygninger til eksisterende

bygninger og opførsel af nye bygninger. Herudover har beboerne på området

anbragt et stort antal skure og skurvogne, ligesom der er foretaget en lang

række andre former for bygningsarbejder som f.eks. etablering af el-kabler,

kloakker m.v. En stor del af ombygningerne og tilbygningerne er foretaget på

en sådan måde, at de har ødelagt fredede bygninger. Hertil kommer, at en lang

række af de ulovligt opførte bygninger og skure er beliggende inden for den

fredningslinie, der har til formål at sikre voldanlægget som et fortidsminde.

Under retableringen af området må nybygninger og tilbygninger fjernes,

ligesom skure og skurvogne m.v. må fjernes. De ombyggede bygninger, som ikke

skal nedrives, må forventes at skulle bygges tilbage til deres oprindelige

udseende. Det er derfor nødvendigt, at der i forbindelse med en afvikling af

Christiania umiddelbart etableres et stop for alt byggeri, herunder ombygning

og tilbygning, ligesom det må forbydes, at der opsættes skure eller andre

genstande af mere midlertidig karakter.

For at forhindre, at afviklingen af Christianiaområdet besværliggøres og

fordyres ved, at der i den periode lovforslaget bliver behandlet, foretages

byggeri, herunder ombygning eller tilbygning af permanent eller midlertidig

karakter, er det i stk. 2 bestemt, at personer, der efter lovforslagets

fremsættelse har foretaget sådanne handlinger, ved lovens ikrafttræden er

pligtige til at nedrive og fjerne byggeriet, tilbygningerne, boderne,

skurene, skurvognene, campingvognene, hegnene og andre genstande, ligesom de

har pligt til at bringe bygninger og areal tilbage til deres oprindelige

tilstand. Tilbageføringen til tilstanden fra før lovforslagets fremsættelse

skal være tilendebragt inden een måned efter lovens ikrafttræden.

Til § 11

De af forsvaret opførte bygninger er opført med anvendelse til militære

formål for øje. De kan således ikke anses for at være velegnede til anden

civil anvendelse. Hertil kommer, at bygningernes tilstand efter 17 års

benyttelse af beboerne i Christiania må betegnes som ringe. Det vil derfor

være forbundet med betydelige omkostninger, som langt vil overstige

bygningernes værdi, at lade dem istandsætte og indrette til andet formål.

Samtlige de af beboerne opførte bygninger er opført ulovligt uden de fornødne

tilladelser. Foruden at disse bygninger ikke er forskriftsmæssigt indrettet,

krænker de i de fleste tilfælde også den fredning, som skal sikre

voldanlægget som fortidsminde. Det må således antages, at næsten alle ikke

fredede og ikke bevaringsværdige bygninger skal nedrives. For at formindske

risikoen for en genbesættelse og formindske omkostningerne til bevogtning af

området må bygningerne nedrives snarest muligt. Det vil sige, at bygningerne

bør nedrives i afviklingsperioden, såfremt dette kan lade sig gøre, og ellers

nedrives umiddelbart efter den endelige rømning den 1. januar 1993.

En del af de fredede og bevaringsværdige bygninger er af beboerne blevet

ombygget såvel indvendigt som udvendigt. Dette sammenholdt med andre former

for hærværk og deres nedslidning gør, at de fredede og bevaringsværdige

bygninger for en dels vedkommende er i en sådan stand, at det må give

anledning til tvivl, om de kan reddes. På den baggrund er det i stk. 2

bestemt, at bygningsfredningslovens bestemmelser ikke længere skal gælde for

de oprindeligt opførte bygninger på området, og at tidligere trufne

afgørelser om fredning af bestemte bygninger ikke længere er gældende. Det er

herved overladt til miljøministeren at skønne, hvilke bygninger der i dag er

i en sådan stand, at de kan og bør reddes. Det forudsættes, at udøvelsen af

dette skøn foretages efter høring af fredningsmyndighederne, og at

fredningsmyndighederne inden for kortere tid tager stilling til

fredningsspørgsmålene. Fredningsmyndighedernes udtalelser er ikke bindende

for miljøministeren. De fredede og bevaringsværdige bygninger, som det

besluttes at nedrive, vil således kunne nedrives sammen med de andre

bygninger på området, således at de ikke giver mulighed for genbesættelse.

Efter reglerne i byggelovens § 16, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, litra D, må

nedrivningen ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Da

lovforslaget forudsætter en hurtig afvikling af Christiania, da der kan blive

tale om nedrivning af et betydeligt antal lovligt og ulovligt opførte

bygninger, og da det er miljøministeren og ikke kommunen, som udarbejder

planer for områdets fremtidige anvendelse, er det fundet hensigtsmæssigt at

fravige byggelovens krav om kommunal tilladelse til nedrivning. Det samme

gælder eventuel tilladelse efter kommuneplanlovens § 33, jf. § 18, stk. 1.,

nr. 14. En bestemmelse om fravigelse af disse regler er derfor medtaget som

stk. 3.

Til § 12

I kommuneplanen for Københavns Kommune er der ikke taget stilling til

anvendelsen af Christianiaarealerne. Kommunen har derimod over for staten

peget på den særlige hjemmel i kommuneplanloven til, at staten udarbejder

landsplandirektiver og i særlige tilfælde også udarbejder lokalplaner for

enkelte områder. Efter lands- og regionplanloven har landsplandirektiver kun

umiddelbar virkning for regionplanlægningen. Det følger dog af sammenhængen

mellem regionplanlægningen og kommuneplanloven, at landsplandirektiverne har

en indirekte virkning for kommuneplaner og lokalplaner. Udarbejdelse af

kommuneplaner og lokalplaner, der er i overensstemmelse med

landsplandirektivet, må forventes at tage en betydelig tid. For at sikre

hurtig afvikling af Christiania er der derfor i § 12 medtaget en bestemmelse

om, at bestemmelserne i lands- og regionplanloven, lov om regionplanlægning i

hovedstadsområdet og kommuneplanloven ikke gælder for Christiania. I stedet

for skal planer for områdets fremtidige anvendelse udarbejdes direkte af

miljøministeren. Bestemmelsen indebærer, at planlovgivningen og de planer,

der inden afviklingen af Christiania er udarbejdet for området efter denne

lovgivning, ikke gælder efter lovens ikrafttræden. Miljøministeren, der efter

bestemmelserne i stk. 2 skal udarbejde planerne for området, er således frit

stillet med hensyn til områdets fremtidige anvendelse. Planlovgivningens

regler om offentlig høring finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af disse

planer.

Alligevel bør der tages hensyn til de lovlige virksomheder, der findes på

Christiania. Det private sociale hjælpearbejde, der ud fra almindeligt

accepterede principper udfører et positivt medmenneskeligt arbejde, bør

ligeledes have mulighed for at fortsætte inden for visse rammer.

Der bør endvidere være mulighed for forskellige mindre

fremstillingsvirksomheder på området.

I sit arbejde med udarbejdelsen af planer for Christianiaområdet bør

miljøministeren i høj grad inddrage de berørte myndigheder. Ligesom

Christianias beboere og naboer så vidt muligt bør inddrages.

Under retableringen af området kan der blive behov for at foretage

bygningsarbejder af sådan et omfang, at det efter byggelovgivningen vil kræve

tilladelse fra de kommunale myndigheder. For at skabe en hurtig

administration, således at retableringen kan finde sted i umiddelbar

forlængelse af fraflytningen, er det i stk. 3 bestemt, at de tilladelser, som

kommunalbestyrelsen normalt udsteder i medfør af byggelovgivningen, udstedes

af boligministeren.

Til § 13

I forbindelse med afviklingen af Christianiaområdet vil der opstå behov

for, at der kan fastsættes supplerende bestemmelser. For at sikre en

hensigtsmæssig afvikling vil det bl.a. kunne blive nødvendigt at foreskrive,

at beboerne skal genhuses i en bestemt rækkefølge afhængig af, hvor de er

bosiddende på området, således at der kan skaffes mulighed for, at

fraflytningen af området foregår ved, at bestemte arealer fraflyttes først.

Til § 14

Bestemmelsen giver mulighed for at straffe personer, der overtræder lovens

bestemmelser, med bøde. De bestemmelser, som kan give anledning til straf, er

bestemmelserne om forbud mod tilflytning og ophold på området, om at undlade

at fraflytte området, om at undlade at fjerne sine ejendele fra området, om

at foretage ulovligt byggeri og placere ejendele ulovligt på området og om

ulovligt at påbegynde erhverv på området.

Til § 15

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter kundgørelsen

i Lovtidende.

Da loven tilsigter at regulere en bestemt akut situation, og da det ikke

har været meningen, at loven skal gælde for området, efter at det er

overdraget til anden anvendelse, er det i stk. 2 bestemt, at loven kan

ophæves helt eller delvis ved kongelig anordning. Det vil således være

muligt, efter at en del af arealet er overdraget til anden anvendelse, at

ophæve loven for denne del, medens den fortsat vil være gældende for den

resterende del af arealet, som stadig er under retablering.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter