Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 232 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ANVENDELSE AF CHRISTIANIAOMRÅDET NR L 232 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 232Betænkning over lovforslagFolketinget14. juli 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til forsvarsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag til denne betænkning.

Udvalget har modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra en

række lokale partiorganisationer på Christianshavn, lokalrådet for

Christianshavn og Christiania.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret,

idet flertallet ønsker at bemærke følgende:

Lovforslaget skaber mulighed for at bringe 17 års usikkerhed og juridisk

tovtrækkeri omkring Christiania til ophør. De nærmere rammer for den

fremtidige anvendelse af Christianias arealer og bygninger vil blive fastlagt

i en lokalplan.

Lovforslaget sikrer, at lokalplanen, som flertallet forudsætter udsendt af

miljøministeren inden oktober 1989, bliver fulgt.

Efter lovens ikrafttræden vil forsvarsministeren med respekt for den

kommende lokalplan og områdets særpræg kunne give de fornødne dispensationer

til anvendelse af arealer og bygninger. Der lægges vægt på, at de

aktiviteter, som herefter vil foregå på Christiania, er lovlige.

Det er en forudsætning for administrationen af loven og dens

dispensationsordning, at beboerne på Christiania deltager aktivt i udførelsen

af lovens og lokalplanens intentioner. Herunder også, at beboerne betaler de

beløb, som pålægges dem i forbindelse med deres anvendelse af området.

Flertallet finder, at Christianias særlige forhold tilsiger, at der

nedsættes et særligt styringsråd, hvis medlemmer har specielle forudsætninger

for at kunne bistå Forsvarsministeriet med at administrere loven.

For at opnå et varigt og for alle parter tilfredsstillende resultat er det

for flertallet en forudsætning, at der nedsættes et beboerråd. Herved sikres,

Læs alt

at der vil være en fortsat dialog mellem Forsvarsministeriet, Styringsrådet

og beboerne, således at beboerne får ansvaret for og medindflydelse på egen

situation.

Udvalget har bemærket, at den bemyndigelse, forsvarsministeren får ifølge

§ 6, stk. 4, er snævert afgrænset i lovforslaget, der alene omhandler

situationen vedrørende beboernes anvendelse af bygningerne.

Flertallet ønsker, at der årligt skal anvendes 10 mio. kr. til særlige

formål på Christiania, på tilsvarende måde som der i 1988 blev afsat midler

på finansloven. Flertallet skal henvise til forsvarsministerens besvarelse af

udvalgets spørgsmål 13.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) skal udtale følgende:

Der foregår i Christiania mange spændende og kreative ting vedrørende

etablering af en anderledes form for hverdagsliv, end det er almindeligt i

Danmark. I og med, at Christiania nu får lov til at bestå, er det vigtigt, at

disse ting får mulighed for at udvikle sig på en måde, der kan virke

inspirerende også i andre dele af Danmark.

Det er mindretallets ønske, at den lovgivning, der nu gennemføres, kommer

til at danne begyndelsen til en anerkendelse fra statens side af Christiania

som et egentligt selvforvaltningsområde. Som et selvforvaltningsområde med

nødvendige, bl.a. økonomiske, aftaler med staten vil Christiania fortsat

kunne udvikle sine særpræg til inspiration både her i landet og i udlandet.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet ikke

finder, at lovforslaget giver mulighed for, at Christianiaområdet kan

anvendes inden for lovens rammer. Forsvarsministeren kan efter lovforslaget

give tilladelse til, at bygninger og arealer kan anvendes til blandede bolig-

og værkstedsformål, til, at bygninger opføres, ombygges eller nedrives, og

til, at vogne og skure af forskellig karakter kan placeres uden for

bygningerne. Dette ændrer imidlertid ikke ved det forhold, der er afgørende

for Christiania, nemlig at Christiania er et kriminelt miljø uden sidestykke

i Danmark. Mord, vold, våben- og narkotikahandel, tyveri og hæleri, tilholds-

og flugtsted for kriminelle elementer, for udlændinge uden opholdstilladelse

og for kriminelle udlændinge samt systematiseret vold mod politibetjente i

funktion har karakteriseret området, siden det fik betegnelsen »socialt

eksperiment«. Dette forhold har ikke ændret sig til det bedre med tiden;

tværtimod er kriminaliteten eskaleret til det uudholdelige for det omgivende

samfund. Lovforslaget vil ikke ændre dette forhold til det bedre; tværtimod

vil de imødekommelser og indrømmelser, der gives gennem lovforslaget, befæste

kriminaliteten. Lovforslaget giver i sin nuværende udformning ikke mulighed

for kontrol med området; tværtimod vil det afstedkomme mange flere tragiske

tilfælde af tilskadekomne politifolk.

Lovforslaget er karakteristisk for regeringens dobelmoral. Den tidligere

regering har fremsat lovforslag om, at området skal ryddes, og flere af de

nuværende regeringspartier har givet deres tilslutning hertil. Lovforslaget

vil medføre ubodelig skade i forholdet til vore nordiske nabolande, andre

nabolande og i øvrigt andre lande, der som Danmark lider under den

kriminalitet, der blomstrer på området.

I øvrigt finder Fremskridtspartiet det overordentlig betænkeligt, at

forsvarsministeren fremsætter et lovforslag, der er i modstrid med en

højesteretsdom.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil

redegøre for sine synspunkter ved 2. behandling af lovforslaget.

Connie Hedegaard (KF) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF) Hanne

Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Knud Lind (FP) Kirsten Lee (RV) Nør

Christensen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Qvist Jørgensen (S) nfmd.

Erik B. Smith (S) Pia Gjellerup (S) Frank Jensen (S) Ingrid Rasmussen (S)

Jytte Andersen (S) Ebba Strange (SF) Carsten Andersen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang man vil udnytte den erfaring,

den særlige styringsgruppe for Christiania er i besiddelse af, herunder om

styringsgruppens medlemmer vil blive anmodet om at indtræde i det nye

styringsråd.

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, vil der blive nedsat et særligt

styringsråd, som tænkes sammensat efter tilsvarende principper, som Den

Særlige Styringsgruppe vedrørende Christiania er sammensat efter.

Styringsrådet kan tillige suppleres med juridisk sagkyndige medlemmer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke personer der skal indtræde som

medlemmer af Styringsrådet, har jeg endnu ikke taget stilling hertil.

Spørgsmål 13:

Har ministeren gjort sig overvejelser om, hvorledes det 5-9 medlemmers

beboerråd kan sammensættes?

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser om beboernes repræsentation over for myndighederne. Det er

hensigten, at der udstedes regler om, at der blandt de fastboende på

Christiania vælges et beboerråd på 5-9 medlemmer for minimum et år ad gangen.

Det er naturligvis hensigten, at reglernes nærmere udformning efter

lovforslagets vedtagelse skal drøftes med repræsentative personer blandt

Christianias beboere, således at reglerne i videst muligt omfang kan

anerkendes af christianitterne.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes redegøre for, om den af ministeren bemyndigede direkte

skal kunne få adgang til private boliger, samt i givet fald, hvilke

betingelser der skal være opfyldt herfor.

Svar:

Adgang til private boliger på Christiania kan alene ske i de tilfælde, som

loven nævner. Der kan således alene blive tale om adgang til private boliger

i tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til bygningsmæssige

foranstaltninger.

Spørgsmål 19:

Hvem skal bestemme, om bygninger skal anvendes til beboelse, institution

eller andet?

Svar:

Forsvarsministeren træffer i overensstemmelse med lokalplanen beslutning

om, hvorvidt bygninger skal anvendes til beboelse, institution eller andet.

Styringsrådet og beboerrådet kan i sådanne tilfælde, forinden beslutning

træffes, rådgive forsvarsministeren.

Spørgsmål 23:

Kan ministeren nærmere redegøre for § 6, stk. 4's forhold til grundlovens

bestemmelse om boligens ukrænkelighed?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst:

»Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed har følgende ordlyd:

» § 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse,

beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-,

telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen

undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

Grundlovens § 72 giver således mulighed for ved lov at ophæve kravet om,

at en husundersøgelse m.v. alene kan ske efter en retskendelse.'

Spørgsmål 26:

Hvilket kommissorium forestiller ministeren sig som grundlag for det

kommende styringsråds virksomhed? Udvalget skal anmode om at få tilsendt et

udkast hertil.

Svar:

Jeg vedlægger som bilag et udkast til kommissorium for Styringsrådet for

Christiania.

Jeg henleder opmærksomheden på, at det er et udkast, der ikke har været

drøftet med de berørte ministerier og den nuværende styringsgruppe. Forud for

den endelige fastlæggelse af kommissoriet vil sådanne drøftelser finde sted.

Bilag til forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål 26 fra Folketingets

Christianiaudvalg

(L 232 - bilag 4) af 28. april 1989

Udkast til kommissorium for Styringsrådet for Christiania Styringsrådet

afgiver indstillinger til Forsvarsministeriet om planlægningen af anvendelsen

af Christianiaområdet, herunder om meddelelse af tilladelser og påbud i

medfør af lov om anvendelse af Christianiaområdet. Styringsrådets arbejde

foregår inden for lokalplanens rammer.

Styringsrådet skal til stadighed holde Forsvarsministeriet orienteret om

den aktuelle situation på Christiania, herunder orientere om aktiviteter på

Christiania.

Styringsrådet skal medvirke til formidling af samarbejde mellem

forsvarsministeren og Christianias beboere og kan efter Forsvarsministeriets

nærmere bemyndigelse føre forhandlinger med beboerne om spørgsmål vedrørende

Christiania.

I det omfang der gives særlige bevillinger til sociale og bygningsmæssige

aktiviteter, rådgiver Styringsrådet Forsvarsministeriet om disse midlers

anvendelse. Forsvarsministeriet kan bemyndige Styringsrådet til at medvirke

til administrationen.

Styringsrådet nedsættes af Forsvarsministeriet og er i sit virke direkte

ansvarligt over for Forsvarsministeriet.

Spørgsmål nr. 28:

Hvad er lovligt og hvad er ulovligt byggeri i Christiania i perioden fra

lovens vedtagelse, til lokalplanen foreligger?

Svar:

I medfør af lovforslagets § 8 fastsætter forsvarsministeren efter

indhentet udtalelse fra de berørte sagkyndige myndigheder, hvilke opbygninger

der er lovlige efter lovens ikrafttræden.

Der vil i perioden fra lovens vedtagelse, til der foreligger lokalplan,

ikke blive truffet afgørelser, som ville kunne foregribe lokalplanen.

Spørgsmål 33:

Ministeren bedes tilstille udvalget forslag til tekstanmærkning til

finansloven vedrørende anvendelse af 10 mio. kr. til særlige formål på

Christiania p.a. fra finansåret 1990.

De foreslåede 10 mio. kr. p.a. er tænkt som afløsning for de i finansåret

1988 afsatte ca. 17,5 mio. kr., hvoraf en del overflyttedes til finansåret

1989.

Bl.a. mødet med Christiania-styringsgruppen den 16. maj 1989 har klart

illustreret, at uden en central bevilling til bl.a. ekstraordinær

bygningsrenovering og -sikring samt til især ekstraordinære sociale

foranstaltninger har det ingen mening at nedsætte et styringsråd.

Svar:

Såfremt det fra udvalgets side ønskes tilkendegivet, at der årligt skal

anvendes 10 mio. kr. til særlige formål på Christiania, må der ligesom i 1988

afsættes midler på finansloven.

De midler, som blev afsat i 1988 til lovliggørelsesarbejder og sociale og

sundhedsmæssige formål, blev opført på § 22.03.84. Standardkonto 22.

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

Ud af disse midler blev 2,5 mio. kr., som skulle anvendes til sociale

formål, på tillægsbevillingsloven 1988 overført til en tilskudskonto.

Eventuel afsættelse af midler til Christiania opføres således på den

relevante konto under driftsudgifter eller på en tilskudskonto, alt efter

formålet.

På finansloven for 1990 vil der blive optaget bygningsdriftsudgifter på

ca. 8 mio. kr., der forudsættes modsvaret af tilsvarende indtægter hidrørende

fortrinsvis fra beboernes og restaurationernes betaling for brugen af

bygninger, arealer, vand, el osv. Disse beløb vil således ikke berøre

forsvarsbudgettet.

Herudover kan der optages en tilskudskonto på ca. 10 mio. kr. til

bygningsforanstaltninger og sociale aktiviteter m.m., således at kun en

mindre del - skønsmæssigt 3 mio. kr. - der vedrører istandsættelse af

forsvarets egne bygninger, afholdes inden for de ordinære

bygningsbevillinger, medens resten, ca. 7 mio. kr., afholdes uden for

forsvarsbudgettet.

Hvorledes eventuelle midler forudsættes brugt, beskrives i Anmærkninger

II.

En tekstanmærkning på finansloven er således ikke nødvendig.

Forsvarsministeriet

Den 2. maj 1989

Notat til brug ved berammet samråd i Folketingets Christianiaudvalg den 3.

maj 1989 med forsvarsministeren

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes ministeren vil administrere

lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser indtil lokalplanforslagets

vedtagelse.

Svar:

Når regeringen har valgt på nuværende tidspunkt at fremsætte forslag til

lov om anvendelse af Christianiaområdet, er det af hensyn til rækkefølgen

mellem landsplandirektiv, lov og lokalplan.

Landsplandirektivet har nu givet de overordnede rammer for områdets

anvendelse.

Med lovforslaget tilsigtes at tilvejebringe det retlige grundlag for at

stoppe det ulovlige byggeri og for, at intentionerne i lokalplanen, som

naturligt må følge efter landsplandirektivet, kan gennemføres i praksis.

Lokalplanen skal således fastlægge den detaljerede plan for områdets

fremtidige brug.

Det er vigtigt, at det retlige grundlag foreligger, inden lokalplanen

træder i kraft, således at vi kan komme i gang med at få etableret det

administrative apparat og at kortlægge de bygningsmæssige og sociale forhold

på området. Derfor agter jeg efter lovens vedtagelse at nedsætte det

styringsråd, som omtales i lovforslaget, at etablere forsvarsministerens

Christianiasekretariat og at udarbejde regler for beboerrådet.

Det vil sige, at perioden fra lovens ikrafttræden til lokalplanens

endelige vedtagelse og godkendelse bl.a. vil blive udnyttet til at etablere

grundlaget for administrationen af området efter lokalplanens vedtagelse.

Det må i øvrigt forventes, at disse forberedelser i det mindste vil vare

de måneder, som det forventes at der vil gå fra lovens ikrafttræden til

lokalplanens vedtagelse.

I denne periode vil der for så vidt angår administrationen af bygningernes

og arealernes anvendelse m.m. ikke blive foretaget andet, end hvad der er

nødvendigt for at undgå fare for menneskeliv, tab af væsentlige værdier eller

lignende.

Dog vil der fra lovens ikrafttræden blive etableret et stop for ulovligt

byggeri, således at området ikke derved forandres til skade for eventuelle

intentioner i den kommende lokalplan.

Jeg kan således bekræfte, at det ikke er hensigten at anvende perioden til

at foretage handlinger, der vil kunne foregribe lokalplanens indhold.

Dette fremgår da også af bemærkningerne til lovforslaget.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget

har herunder stillet spørgsmål til forsvarsministeren og

justitsministeren, som disse har besvaret i samråd.

Herefter indstiller et flertal (Socaldemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Connie Hedegaard (KF) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF) Hanne

Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Knud Lind (FP) Kirsten Lee (RV) Nør

Christensen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Qvist Jørgensen (S) nfmd.

Erik B. Smith (S) Pia Gjellerup (S) Frank Jensen (S) Ingrid Rasmussen (S)

Jytte Andersen (S) Ebba Strange (SF) Carsten Andersen (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter