Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet (Ændret formål og ejerskab til området m.v.)

2003/1 LSF 205Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet31. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2004 af

forsvarsministeren (Svend Aage Jensby)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

(Ændret formål og ejerskab til området m.v.)

§ 1.

I lov nr. 399 af 7. juni 1989 om anvendelse af

Christianiaområdet foretages følgende ændringer:

1.

§ 1

affattes således:

»

§ 1

. Lovens

formål er at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et bæredygtigt

kvarter i København i overensstemmelse med den planlægning, der gennemføres

for

området.

Stk. 2.

Loven har

særligt til formål at sikre:

1)

at den del af

Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på

Christianiaområdet,

samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner retableres som et samlet

rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets

historiske

udformning,

Læs alt

2)

at områderne i

Ulrichs, Sophie Hedevigs og Vilhelms Bastioner samt områderne mellem disse

opretholdes og udvikles som boligområde under hensyntagen til såvel områdets

placering på fortidsmindet, som det for området særegne kulturmiljø,

3)

at den del af

Christianiaområdet, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, udvikles som

blandet

bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning, nedrivning og

nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets

særlige

arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og

4)

at der gennemføres en

ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området.«

2.

§ 2

affattes således:

»

§ 2.

Loven

gælder for Christianiaområdet, jf. lovens bilag 1.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for de dele af området, som overdrages i henhold til § 8.«

3.

Efter

§ 2

indsættes:

»

§ 2 a.

Brugsrettigheder til bygninger eller arealer på Christianiaområdet skal

anmeldes til Forsvarsministeriet senest den 1. januar 2005.

Stk. 2.

Anmeldelsen

skal være skriftlig og ledsaget af dokumentation for brugsrettigheden. Det

skal

endvidere være anført i anmeldelsen, hvilken bygning eller del af bygning

eller

hvilket areal brugsrettigheden omfatter.

Stk. 3.

Brugsrettigheder, som ikke er anmeldt inden for den i stk. 1 anførte

frist, kan ikke gøres gældende efter fristens udløb.

Stk. 4.

Forsvarsministeren meddeler accept af eller afslag på anmeldelsen.«

4.

§ 3

affattes således:

»

§ 3.

Forsvarsministeren

kan bringe brugsrettigheder til bygninger og arealer på Christianiaområdet

til

ophør med et passende varsel.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan meddele tilladelse til brug af konkrete bygninger og

arealer.

Stk. 3.

Forsvarsministeren

kan tillade, at

1)

bygninger opføres,

ombygges eller nedrives, og

2)

boder, skure,

skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande placeres uden for

bygningerne.

Stk. 4.

Forsvarsministeren

kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 5.

Forsvarsministeren

kan tage forbehold om tilbagekaldelse af tilladelsen. Tilladelsen kan

tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan

tidsbegrænses.

Stk. 6.

Forsvarsministeren

kan bringe tilladelser til ophør med et passende varsel.

Stk. 7.

Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må anvendes til

beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

Stk. 8.

Lejeloven

og erhvervslejeloven gælder ikke for brugsrettigheder i medfør af

tilladelser,

der er meddelt efter stk. 2.

Stk. 9.

Bestemmelserne

om nedlæggelse af boliger i boligreguleringslovens § 46 gælder ikke ved

ophør af brugsrettigheder og tilladelser efter stk. 1, 5 og 6.«

5.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

6.

§ 5

affattes således:

»

§ 5.

Københavns

Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes,

tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter

§ 4, stk. 1, og som er tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på

Christiania. Pligten til at tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den

pågældende på fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og har fået registreret

sin brugsrettighed efter § 2 a.

Stk. 2.

Den anviste

erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og

udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere

end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens

tidligere bolig.

Stk. 3.

Bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer § 64,

stk. 1-5, § 65, § 66 og § 105, stk. 1 og 3 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Beboere,

som skal anvises erstatningsbolig, jf. stk. 1, har ret til godtgørelse

af

rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Ansøgning om flyttegodtgørelse

indgives til Københavns Kommune, som beregner og udbetaler godtgørelsen.

Stk. 5.

Københavns

Kommune yder godtgørelse til virksomheder, der skal fraflytte deres lokaler

efter § 4, stk. 1. Virksomheden har dog kun ret til godtgørelse, i

det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et

tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.

Stk. 6.

Godtgørelse

efter stk. 5 ydes til dækning af

1)

tab på inventar og

installationer,

2)

driftstab i

flytteperioden,

3)

flytteudgifter og

4)

rimelige udgifter til

sagkyndig bistand.

Stk. 7.

Københavns

Kommunes afgørelse efter stk. 5 kan indbringes for de i lov om

offentlige

veje omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal

være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

Stk. 8.

Forsvarsministeren refunderer Københavns Kommunes udgifter til

tilvejebringelse

og anvisning af erstatningsboliger samt til flyttegodtgørelse og godtgørelse

efter stk. 5.«

7.

§ 8

affattes således:

»

§ 8.

Forsvarsministeren

bemyndiges til at overdrage den del af Christianiaområdet, som omfatter

fortidsmindet, til en offentlig myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Forinden

overdragelse efter stk. 1, kan forsvarsministeren sælge statslige

bygninger på grunde omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, idet der ved

afhændelsen kan tages sociale og kulturelle hensyn. Adkomsten tinglyses efter

tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund.

Stk. 3.

For den del

af Christianiaområdet, der ikke er omfattet af stk. 1, bemyndiges

forsvarsministeren til at sælge ejendomme, idet der ved afhændelsen kan tages

sociale og kulturelle hensyn.«

8.

Efter

§ 8

indsættes:

»

§ 8 a.

Forsvarsministeren bemyndiges til at henlægge varetagelsen af statens

ejerskab

til Christianiaområdet til en statsinstitution. Institutionen overtager de

beføjelser og forpligtelser, der efter §§ 2 a - 8 og § 10 tilkommer

forsvarsministeren.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan ikke give tjenestebefaling om institutionens

behandling

og afgørelse af enkeltsager.

Stk. 3.

Institutionens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 4.

Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler om institutionens opgaver,

styrelse, budget mv. Forsvarsministeren kan udpege en bestyrelse for

institutionen.«

9.

I

§ 9

udgår »om nedsættelse af et særligt

styringsråd, om etablering af et sekretariat«.

10.

I

§ 10

udgår »1 og«.

11.

Efter

§ 10

indsættes:

»

§ 10 a.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov,

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Forsvarsministeren kan efter ansøgning i særlige tilfælde meddele

dispensation

fra bestemmelsen i 1. pkt. Ansøgning om dispensation skal være indgivet inden

for den i 1. pkt. nævnte frist.«

12.

I

§ 11, stk. 1, nr. 1,

affattes

således:

»1)

uden

forsvarsministerens tilladelse foretager de i stk. 2 og 3 nævnte

handlinger,«

13.

I

§ 11, stk. 1, nr. 2

ændres »§ 3,

stk. 2,« til: »§ 3, stk. 4,«.

14.

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.«

§ 2.

Loven træder i kraft den 15. juni 2004.

§ 3.

Forsvarsministeren fremsætter forslag om revision af

loven senest i folketingsåret 2010-11.

Bilag 1

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forsvarsministeren og justitsministeren afgav den 6. maj

2003 en redegørelse om Christiania, hvori det blev tilkendegivet, at

regeringen

vil gennemføre en ny politik vedrørende Christiania.

Regeringen nedsatte derfor et udvalg, Christianiaudvalget,

med deltagelse af ministerier, Københavns Kommune og det statslige

ejendomsselskab Freja a/s.

Udvalgets afrapportering, der blev fremlagt den 12. marts

2004, bekræfter, at der er behov for nytænkning og for en ny udvikling, og at

denne udvikling ikke kan baseres på den struktur, som Christiania har i dag.

Fæstningsanlægget er stærkt medtaget, og der sker en stadig

udbygning og konsolidering af byggeriet på anlægget, hvor stadig større dele

privatiseres som haver mv. De før Christianialoven fredede kasernebygninger

er

endvidere misligholdt eller ødelagt i forhold til deres oprindelige udtryk.

Den

forudsatte udvikling hen imod, at de bevaringsværdige områder skulle udgøre

et

rekreativt grønt område for alle borgere, og at Christianiaområdet som sådan

skulle åbne sig i forhold til det øvrige Christianshavn, er ikke realiseret.

Det er derfor nødvendigt med en ny politik, der kan sikre

opretningen og bevaringen af fæstningsanlæg og kasernebygninger, skabe

grundlaget for en udvikling af området til gavn for alle borgere i København,

og som indebærer, at området og aktiviteterne på området bliver omfattet af

landets almindelige love og regler.

Det betyder ikke, at Christianiaområdet skal ensrettes med

andre byområder. Regeringens mål for udviklingen af Christiania er, at

området

fortsat skal være et grønt og bilfrit kvarter i København, hvor der er plads

til at leve på en anden måde, men indenfor lovgivningens almindelige regler

uden særlov, uden hashhandel, med huslejebetaling og åben boligtildeling, med

opretning af de bevaringsværdige bygninger, og med opretning og sikring af

fæstningsanlægget som et åbent, rekreativt område for christianitter,

københavnere og den øvrige befolkning.

Christianiaudvalget har i sin afrapportering fremlagt

forslag til en overordnet helhedsplan for den fremtidige udvikling af

Christianiaområdet

og en handlingsplan og tidsplan for en udvikling af området. Udvalget fik

endvidere til opgave at udarbejde forslag til ny lovgivning.

Som led i arbejdet har udvalget blandt andet gennemført

følgende aktiviteter:

Etableret en

hjemmeside, www.christianiaudvalget.dk, hvor relevant materiale fra udvalgets

arbejde løbende er blevet offentliggjort.

Afholdt en

idekonkurrence om forslag til en helhedsplan for Christianiaområdet.

Afholdt møder med

flere interessenter, blandt andet Christianshavns Lokalråd, foreningen

Christianias Naboer og Akademiraadet.

Foranstaltet en

interviewundersøgelse blandt beboere på og naboer til Christiania.

Foretaget en

SAVE-vurdering af samtlige bygningers bevaringsværdi og en registrering af

kulturmiljøer.

Gennemført en

opmåling af det bebyggede areal og etagearealet på området.

Foretaget et skøn

over investeringsbehovet baseret på en stikprøve af 8 bygninger.

Udvalget har i en række henvendelser opfordret Christiania

til en dialog med udvalget, men Christiania som »organisation« har ikke

ønsket

at deltage heri. Udvalget har dog deltaget i et arrangement i regi af

Christianias

Kulturforening med oplæg fra beboere og med rundvisning på området, og har

herudover modtaget henvendelser fra enkelte beboere og fra Christianias

advokater.

2. Christianiaområdets historie

Christianiaområdet udgør ca. 320.000 m². Medregnes

vandarealerne i voldgravene dækker området ca. 490.000 m². Området består af

den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det tidligere Ammunitionsarsenal og

udgør knap halvdelen af Christianshavns Vold, der strækker sig fra Langebro i

syd til Kvinti Lynette i nord og afgrænser Christianshavn mod øst.

2.1. Christianshavns Vold

Københavns sø- og landbefæstning, som kan føres tilbage til

1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk

sammenhæng. Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en

halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord i dag fremstår

nyrenoveret, og hvor befæstningen omkring den indre by kun lader sig genkende

i

parkanlæggenes søer, og den halvcirkelformede søbefæstning, hvor volden, alle

bastioner, redaner og grave stadig kan opleves. Søbefæstningen –

Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet – er et af

landets mest

monumentale fortidsminder, som trods sin udstrækning og beliggenhed i

hovedstadsområdet og på trods af den stigende bebyggelse gennem de senere år

fremstår bemærkelsesværdig intakt.

Op igennem 1600-tallet blev Københavns befæstning

moderniseret og udvidet i flere omgange. I 1623 var selve befæstningen

færdig.

Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92

forlænget mod

nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i

syd,

mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord, hvor orlogsskibene lå

opankret omkranset af en pælespærring. Med denne udbygning af voldanlægget

var

havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning

var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

Områdets

syv bastioner blev opkaldt efter den kongelige familie, fra syd Ulriks

Bastion,

Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion,

Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. Foran bastionerne lå

voldgraven,

Stadsgraven, og foran denne blev i årene 1777-80 gennemført en udbygning med

Enveloppen – en smal ydre vold med seks redaner. I bastionerne og

redanerne

blev der opført krudtmagasiner, voldanlæggets ældste bygninger, som endnu

eksisterer i redanerne og de tre nordligste bastioner.

2.2. Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarealet

Bådsmandsstrædes Kaserne blev opført i 1836 og er udvidet

flere gange. Hovedbygningen – nu kaldet »Fredens Ark« – er den

ældste bygning.

Ulrichs og Sophie Hedevigs Bastioner indgik i kasernen i 1830’erne med

laboratoriebygninger i forbindelse med fremstilling af ammunition.

Størstedelen

af kasernebygningerne eksisterer stadig.

Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som

militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for

Torvegade

indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961

og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og

ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.

2.3. Statens tilsagn til Christiania

Kort tid efter at forsvaret havde forladt området, skete

der en ulovlig indflytning, og den 26. september 1971 blev »Fristaden

Christiania« grundlagt. Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale

om Fristaden Christianias brugsret til statens arealer og bygninger i

området.

Aftalen blev den 14. juni 1973 bekræftet af et tilsagn fra

Forsvarsministeriet,

som omfattede perioden indtil den 31. marts 1976.

Forsvarsministeriet anlagde den 1. april 1976 en

udsættelsessag, der sluttede 2. februar 1978 ved Højesterets stadfæstelse af

Landsrettens kendelse om øjeblikkelig rydning af Christiania. Dommen fik ikke

konsekvenser for fristaden. Folketinget besluttede i februar 1978, at der

skulle laves en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden

eksistere

under særlige betingelser, som blev bekendtgjort i Statstidende.

I juni 1989 vedtog Folketinget Christianialoven, hvis

formål er at muliggøre Christianias fortsatte anvendelse af området. Loven

ændrer de sædvanlige plan- og beslutningsprocesser og giver

forsvarsministeren

en række beføjelser med henblik på at gennemføre bestemmelserne i lokalplanen

og beskriver et administrativt system med meddelelse af tilladelser til

enkeltpersoner og med mulighed for at give påbud og forbud.

Christianialovens individuelle tilladelsessystem blev ikke

taget i anvendelse. I stedet indgik Forsvarsministeriet den 10. oktober 1991

en

rammeaftale om brugsretten til Christianiaområdet med Christiania som

kollektiv. Rammeaftalen indebærer, at Christianias beboere har brugsret til

bygningerne og arealet som helhed. Christiania er ansvarlig for betaling af

udgifterne til el, vand, renovation, skorstensfejning samt bidrag til

brandvæsen og andre ydelser. Christiania skal endvidere vedligeholde

bygningerne

og arealet. Rammeaftalen er flere gange forlænget, senest med udløb til den

1.

juli 2004. Rammeaftalen blev i 1996 suppleret af en udviklingsplan og et

tillæg

hertil i 2002.

3. Gældende ret

3.1. Christianialoven

Christianialoven fra 1989 har til formål at muliggøre

Christianias fortsatte anvendelse af området i overensstemmelse med et

særligt

landsplandirektiv og en lokalplan, som miljøministeren udsteder for området.

Christianialoven indebærer, at den almindelige lovgivning

på en række områder ikke er gældende for Christianiaområdet. Det gælder

regler

i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse og om bygningers

opførelse,

indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning. Dog gælder planlovgivningen

i

det omfang, den er nødvendig for den ovennævnte planlægning. Christianialoven

indebærer således, af fredningen af de 24 bygninger, der var gennemført inden

lovens vedtagelse, sættes ud af kraft. Tilsvarende er naturbeskyttelseslovens

beskyttelse af Christianshavns Vold som historisk fortidsminde sat ud af

kraft.

Loven ændrer de sædvanlige plan- og beslutningsmæssige

procedurer for anvendelsen af arealer og bygninger på Christianiaområdet og

giver forsvarsministeren en række beføjelser og tvangsmidler. Loven bestemmer

særligt, at bygninger og arealer alene kan anvendes efter individuel

tilladelse

fra forsvarsministeren. Dette tilladelsessystem blev ikke taget i anvendelse,

da der i stedet blev indgået en rammeaftale om brugsretten med Christiania.

Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne

anvendes til beboelse, skal enhver, der opholder sig i disse, fraflytte.

Forsvarsministeren

kan uden fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade

bygningerne, fjerne fra området. Beboere, der ved lovforslagets fremsættelse

havde fast bopæl på Christiania, skal tilbydes erstatningsbolig.

3.2. Lokalplanen

Lokalplanen for Christianiaområdet blev udarbejdet af

Miljøministeriet i 1991 på baggrund af et landsplandirektiv for

Christianiaområdet

fra 1989 og Christianialoven.

Ifølge lokalplanen forudsættes Christianiaområdet at være

et åbent og offentligt tilgængeligt, bilfrit område med boliger og

aktiviteter,

der er forenelige med bydelens særlige karakter. Samtidig sigter lokalplanen

mod, at Københavns befolkning i højere grad får adgang til at anvende dele af

området til rekreative formål. Det er samtidig et mål, at væsentlige

arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares.

Lokalplanen deler Christianiaområdet op i to områder.

Delområde I omfatter den bymæssige del, delområde II omfatter det historiske

voldanlæg.

Delområde I udlægges i lokalplanen til blandet bolig- og

værkstedsområde, hvor der kan placeres servicefunktioner såsom butikker og

restauranter samt institutioner mv., der er forenelige med områdets særpræg.

Lokalplanen åbner mulighed for, at området i vid udstrækning kan anvendes som

hidtil. Dog forudsættes, at Christianiaområdet åbnes mere mod det øvrige

Christianshavn. Fælles opholdsarealer samt udadvendte aktiviteter placeres på

arealer ud mod resten af byen. Lokalplanen forudsætter endvidere en styrkelse

af det grønne element. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre ny bebyggelse

i

begrænset omfang inden for nærmere angivne byggefelter.

Delområde II udlægges til offentligt, rekreativt område.

Lokalplanen skal sikre en oplevelse af at færdes i et område, der er åbent

tilgængeligt for hele byens befolkning. Det historiske fortidsminde skal

respekteres. Et vist antal boliger og andre bygninger kan indtil videre

forblive i området, hvis de er forenelige med områdets rekreative karakter,

og

hvis forsvarsministeren giver tilladelse hertil. Nærmere angivne bygninger

kan

bruges til boliger, og der udpeges »bosteder«, som kan tillades anvendt til

bosætning.

Lokalplanen indebærer et stop for yderligere byggeri i delområde II.

Eksisterende bygninger beliggende uden for de udpegede bosteder kan tillades

flyttet og placeret inden for bostederne.

I lokalplanens bestemmelser udpeges en række bygninger af

arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, som ikke må nedrives, ombygges eller

på

anden måde ændres, medmindre forsvarsministeren efter indhentet udtalelse fra

miljøministeren giver tilladelse hertil.

Ifølge redegørelsen til lokalplanen er det hensigten, at al

beboelse på langt sigt skal ophøre i delområde II. Dette sigte kan dog ikke

realiseres med lokalplanens virkemidler, men skal ses i sammenhæng med lovens

tilladelsesmekanisme, herunder muligheden for at give tidsbegrænsede

tilladelser.

3.3. Christianias og christianitternes retsstilling

Christianiaudvalget har som led i sit arbejde anmodet

Kammeradvokaten om en vurdering af en række juridiske spørgsmål vedrørende

Christianias og christianitternes retsstilling. Kammeradvokaten har i et

notat

af 10. december 2003 sammenfattet sin vurdering af disse spørgsmål. Den

ordning, der lægges op til i dette lovforslag, ligger indenfor rammerne af

Kammeradvokatens vurdering. Hovedpunkterne i Kammeradvokatens vurdering er

følgende:

Christiania er som fællesskab tillagt en kollektiv brugsret

i kraft af rammeaftalen mellem Forsvarsministeriet og Christiania. Den

enkelte

beboer eller virksomhed på Christiania afleder sin brugsret af Christianias

rammeaftale med staten (den kollektive brugsret), men kan desuden efter

omstændighederne påvise et individuelt grundlag for sin brugsret, som er

uafhængig af rammeaftalen. Disse individuelle retspositioner kan være skabt

ved

konkret tilsagn i form af tilladelser og tilkendegivelser, men der vil

formentlig også være et ganske stort antal personer, som har boet eller

drevet

virksomhed på området så længe, at der efter almindelige retsgrundsætninger

er

skabt berettigede forventninger, som skal beskyttes uafhængigt af

rammeaftalen.

Christiania og christianitterne har ikke ved hævd erhvervet

ejendomsret til arealet eller de oprindelige bygninger, eftersom brugen af

arealet i stort set hele perioden har hvilet på samtykke fra staten.

Christianitterne har heller ikke ved hævd vundet en selvstændig og af

rammeaftalen uafhængig brugsret.

Christianitternes brugsret er ikke reguleret af de

almindelige lejelove. Det fremgår klart af bemærkningerne til

Christianialoven,

at brugsforholdene ikke skal være omfattet af lejelovgivningen. Det

etablerede

brugsforhold afviger endvidere på en lang række punkter markant fra de

forhold,

som lejelovene i almindelighed tager sigte på at regulere. Endelig spiller

det

ind, at forudsætningen i lejeloven om vederlag næppe er opfyldt.

Uanset om christianitternes brugsret ikke direkte er

omfattet af lejelovgivningens regler, kan det dog ikke udelukkes, at

domstolene

efter en konkret bedømmelse vil nå til det resultat, at i hvert fald nogle af

de ufravigelige beskyttelsesregler også finder anvendelse uden for

lejelovgivningens anvendelsesområde.

Kammeradvokaten vurderer, at den kollektive brugsret, som

ved rammeaftalen er tillagt Christiania som fællesskab, vil kunne bringes til

ophør med et varsel på ét år fra rammeaftalens udløb.

Hvad angår de individuelle brugsrettigheder peger

Kammeradvokaten på den mulighed, at staten til de beboere, som ikke kan blive

boende, giver tilbud om genhusning og flytteudgifter efter reglerne i

lejeloven, og til virksomhederne en eventuel godtgørelse efter

erhvervslejelovens regler. Der er ikke hermed taget stilling til, i hvilken

udstrækning beboere og virksomheder i tilfælde af en retssag ville kunne få

medhold i, at de har et egentligt retskrav på at blive stillet som lejere

efter

disse regler. De nævnte regler er imidlertid udtryk for den efter gældende

ret

mest gunstige retsbeskyttelse af lejere, og det er givet, at der er beboere

på

Christiania, som herved vil blive stillet bedre, end de har krav på. Der vil

ikke, eller i hvert fald kun i meget få tilfælde, være beboere eller

virksomheder, som vil kunne gøre krav på en bedre retsstilling.

Staten vil næppe kunne kræve de ny-, til- og ombygninger,

som Christiania har foretaget siden 1971, fjernet for beboernes regning, men

staten vil næppe heller være forpligtet til at godtgøre christianitterne

værdien af de nye bygninger, hvis staten ønsker bygningerne fjernet.

4. Christianiaområdet i dag

4.1. Fæstningsanlægget

Voldenes hovedform er stort set intakt. Der kan stadig ses

spor efter skydeskår, kanonstillinger, ramper mv. Fæstningsanlægget har

bevaret

en stor del af sin historiske dokumentationsværdi, og der er ikke behov for

en

gennemgribende restaurering som på Kastellet.

De nyere bebyggelser og voldenes forfald er imidlertid ved

at ændre fortidsmindets indhold og karakter. Voldene udnyttes som ramme for

bosteder med skurvogne, skure og småhuse og parcelhuse, ligesom indretning af

haver og indhegnede arealer ændrer afgørende ved området. Terrænændringer med

udjævning af volden, rodzoneanlæg, og opfyldninger i voldgravene har grebet

ind

i selve fortidsmindet. Fæstningsanlægget fremtræder således i dag med mange

slidskader og indgreb i form af udgravninger, oplagring af jord og affald

samt

skader fra bygninger, som er gravet ind i anlægget.

Tilgroningen er så stræk, at bundvegetationen er skygget

bort, og en hastig jorderosion er begyndt. Vandgravene i de nordlige

bastioner

er mere eller mindre tilgroede med sivbevoksning, og voldgravens forløb er

forvansket på grund af opfyldning og naturlig tilslamning.

4.2. Bygninger

Det samlede bruttoetageareal på Christianiaområdet kan

opgøres til ca. 70.000 m². Heraf anvendes godt 46.000 m² (66 pct.) til

beboelse, 16.000 m² (24 pct.) til erhvervsformål og de sidste 7.000 m² (10

pct.) til forskellige serviceformål, herunder institutioner og

fællesfaciliteter.

85 pct. af arealet er placeret i de oprindelige

kasernebygninger – heri indgår dog også beboernes til- eller påbygninger

på de

oprindelige bygninger – mens knap 10.000 m² eller 15 pct. er

selvbyggerhuse

opført af beboerne. Stort set hele erhvervs- og servicearealet er placeret i

de

oprindelige bygninger, mens det egentlige selvbyggeri stort set udelukkende

anvendes til beboelse.

Boligarealet pr. voksen kan opgøres til ca. 71 m², mens

boligarealet pr. person (inkl. børn) er på godt 50 m², svarende til

landsgennemsnittet, men over gennemsnittet pr. person for Københavns Kommune

på

44 m².

Siden 1989 – dvs. efter at Christiania indførte det

såkaldte byggestop – har der været en vækst i det bebyggede areal på ca.

16

pct. og i bruttoetagearealet på 19 pct. Relativt har der været størst vækst i

bruttoetagearealet i lokalplanens delområde II, dvs. på voldanlægget, med ca.

37 pct., mens bruttoetagearealet i delområde I, den tætte, bymæssige del, kun

er forøget med ca. 12 pct.

De oprindelige kasernebygningers vedligeholdelsesstand må

generelt betegnes som dårlig. Der er i Christianiatiden kun gennemført større

vedligeholdelsesarbejder som fx udskiftning af tag på et fåtal af

bygningerne,

og forkert udførte karnapper, tagvinduer, altaner mv. har i en række tilfælde

ført til bygningsskader. Hovedbygningen og Krudthuset på Wilhelms Bastion er

stærkt angrebet af svamp.

Da Christianialoven blev gennemført var 24 bygninger fredet

og yderligere 13 bygninger var indstillet til fredning. Det vurderes, at de

fleste af disse bygninger i dag på grund af misligholdelse eller væsentlige

bygningsændringer har mistet de værdier, der begrundede fredningen, således

at

der i dag alene er 10 bygninger der vurderes at have fredningsværdi.

4.3. Beboere

Der bor ca. 650 voksne og 150 børn på Christianiaområdet.

Alderssammensætningen viser en overvægt i aldersgruppen 30-49 år (50 pct.),

meget få ældre og tilsvarende få unge. Der er en overvægt af mænd (60 pct.)

og

meget få indvandrere fra lande uden for EU og Norden. Ser man på de sidste 10

års udvikling, er der tegn på en meget statisk beboergruppe med begrænset

mobilitet.

En stor gruppe vurderes at være relativt ressourcestærke

med pæne registrerede indtægter, job uden for Christiania og en god

boligstandard.

På den anden side er der en gruppe af personer med tunge

sociale problemer, herunder personer med alkohol- og hashmisbrug, personer af

grønlandsk oprindelse med en flerhed af sociale problemer, personer med

sindslidelser samt familier med sociale problemer. 17 pct. af beboerne er

tilkendt førtidspension, mens andre 17 pct. modtager kontanthjælp. De sociale

myndigheder er i de senere år i højere grad end tidligere blevet inddraget i

familiemæssige problemer på området – herunder sager om

døgninstitutionsanbragte børn og forebyggende foranstaltninger for børn.

Samlet har ca. 1/3 af beboerne kontakt til arbejdsmarkedet,

1/3 modtager sociale overførselsindkomster, mens den sidste 1/3 ikke har

noget

registreret indkomstgrundlag.

Ud over de registrerede indkomster må der antages at være

en betydelig ikke-registreret økonomi, først og fremmest fra hashhandelen.

Uddannelsesniveauet er lavt: ca. 60 pct. har grundskolen

som højeste uddannelse. Forskellen er særlig udtalt for aldersgruppen 25-39

år,

hvor knap 70 pct. har grundskolen som højeste niveau. Dette forhold

sammenholdt

med den i forvejen lave tilknytning til arbejdsmarkedet kan medvirke til en

afsondring fra det øvrige samfund.

4.4. Beboernes betaling

Beboerne betaler i dag en såkaldt brugsleje, der samlet

skønnes at ligge på omkring 1.600 kr. pr. måned pr. voksen beboer. Kun en

meget

begrænset del heraf – under 250 kr. pr. måned – går imidlertid til

udgifter,

der kan sammenstilles med en normal lejebetaling (bygningsvedligeholdelse,

administration, ejendomsskat). Den øvrige betaling går til børnepasning og

diverse service og projekter mv. Hertil kommer beboeres individuelle udgifter

til vedligeholdelse af deres boliger.

5. Hovedpunkterne i lovforslaget

5.1. Lovens formål

Forslaget indebærer en ændring af lovens formål, således at

loven har til formål at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et

bæredygtigt kvarter i København. Der skal som led heri ske en ændring af

ejerskabet til området.

Forslaget tilsigter således en afvikling af den nuværende

Christianiaordning.

5.2. Genindtræden af almindelig lovgivning

Lovforslaget indebærer en ophævelse af den bestemmelse i

den gældende Christianialov, der sætter byggelovgivning,

naturbeskyttelsesloven,

bygningsfredningsloven og den almindelige planlovgivning ud af kraft på

Christianiaområdet. Hermed vil lovgivningens almindelige regler også gælde på

Christianiaområdet.

De byggerier mv., der er lovlige efter det nugældende

administrationsgrundlag for Christianiaområdet, vedbliver som hovedregel med

at

være lovlige, også når de almindelige regler sættes i kraft. Normaliseringen

af

lovgivningen vurderes således ikke at ville føre til myndighedskrav om

genopretning af et stort antal forhold. Der kan dog komme myndighedskrav

vedrørende brandsikring og bygningernes sundhedsmæssige forhold, og der kan

være boliger der af disse grunde må kondemneres. Normaliseringen af

lovgivningen fører ikke i sig selv til, at bebyggelse på fortidsmindet skal

fjernes.

5.3. Ophør af den kollektive brugsret

Med henblik på at skabe grundlag for en ny udvikling for

området giver lovforslaget hjemmel til at bringe den kollektive brugsret, som

i

dag følger af rammeaftalen, og øvrige brugsrettigheder på Christianiaområdet

til ophør. Det er hensigten, at den kollektive brugsret opsiges inden 1. juli

2004, hvor rammeaftalen udløber, til ophør pr. 1. januar 2006, dvs. med et

varsel på 1½ år. I perioden frem til 1. januar 2006 vil brugen fortsat bero

på

den kollektive ordning.

Der foreslås en anmeldelsesordning for beboernes

brugsrettigheder. Fysiske eller juridiske personer, der mener at have

brugsrettigheder

til bygninger eller arealer på området, skal anmelde dem til

Forsvarsministeriet senest den 1. januar 2005. Brugsrettigheder, der ikke er

anmeldt inden for fristen, kan ikke gøres gældende efter fristens udløb.

Forsvarsministeren meddeler accept af eller afslag på anmeldelsen. Der

meddeles

accept såvel for brugsrettigheder, der består i medfør af den kollektive

ordning,

som brugsrettigheder, der måtte bestå på et andet grundlag.

Anmeldelsesordningen skaber grundlag for etablering af det

system med individuelle tilladelser, som Christianialoven oprindeligt

tilsigtede. En individuel tilladelse vil være en betingelse for fortsat brug

af

bygninger og arealer efter 1. januar 2006. Forsvarsministeren meddeler derfor

inden 1. januar 2006 midlertidige, individuelle tilladelser i det omfang

brugsrettigheder er blevet anmeldt og er blevet accepteret. Disse

midlertidige,

individuelle tilladelser forudsætter dermed ikke selvstændig ansøgning,

såfremt

brugsrettigheder tidligere er anmeldt og accepteret.

De midlertidige, individuelle tilladelser ophører i takt

med overgangen til andre ejerformer for de pågældende bygninger eller i

forbindelse med bygningernes ombygning eller nedrivning.

5.4. Udvikling af området

Lovforslaget opdeler området i tre delområder og tilsigter

en forskellig udvikling for hvert af disse delområder. Opdelingen i

delområder,

som er forskellig fra den gældende lokalplans opdeling, fremgår af

kortbilaget.

Det er hensigten, at den del af Christianshavns Volds

hovedvold og ydre vold, som ligger på Christianiaområdet, samt områderne i

Carls og Frederiks Bastioner (delområde III) skal retableres som et samlet

rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets

historiske udformning.

Områderne i Ulrichs, Sophie Hedevigs og Vilhelms Bastioner

samt områderne mellem disse (delområde II) skal opretholdes og udvikles som

boligområde med en stadig tilpasning under hensyn til fortidsmindet i sin

helhed. Området er placeret på fortidsmindet, hvorfor der normalt ikke vil

være

mulighed for nybyggeri. Hensynet til det for området særegne kulturmiljø

tilsiger imidlertid, at der fortsat bliver mulighed for et vist, begrænset

nybyggeri, blandt andet som erstatning for eksisterende bebyggelse, idet det

karakteristiske for dette kulturmiljø netop er en dynamik og foranderlighed,

som ville gå tabt ved en sædvanlig bevarende tilgang. Etablering af nye

boliger

vil således fx kunne ske i forbindelse med fjernelsen af byggeri på voldene

(delområde III), i det omfang der dermed samlet set bliver tale om en

forbedring for fortidsmindet set under ét.

Den tætte bymæssige del af Christianiaområdet (delområde

I), skal udvikles som blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse

og

ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer under

hensyntagen til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

De nærmere rammer for denne udvikling skal fastlægges i en

ny lokalplan for området, som gennemføres efter planlovgivningens regler

herom.

Lovforslaget giver hjemmel til at afhænde

Christianiaområdet og herunder tage sociale og kulturelle hensyn. Det vil

herunder være muligt at afhænde boliger til en almen boligorganisation med

henblik på omdannelse til almene boliger. En eventuel omdannelse til almene

boliger vil kunne forudsætte, at økonomi- og erhvervsministeren som forsøg

efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

godkender,

at en række bestemmelser i almenboligloven vedrørende bl.a. støtte til

ombygning,

beboerdemokrati og krav til indretning fraviges i en overgangsperiode, jf.

nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det fremtidige leje-/boligudgiftsniveau og dermed

konsekvenserne for de nuværende beboere vil være bestemt af salgsprisen for

ejendommene samt niveauet for opretnings- og moderniseringsindsatsen, som

igen

afhænger af de fremtidige ejerformer. Der vil dog uanset udvikling blive tale

om en øget beboerbetaling fremover.

Den aktuelle »lejebetaling« på Christiania er således meget

begrænset. De voksne beboere betaler ca. 1.600 kr. pr. måned, men 500 kr.

vedrører forbrugsudgifter (el og vand mv.), og hovedparten af den resterende

betaling dækker børnepasning og diverse projekter. Under 250 kr. pr. måned

anvendes således til betaling af udgifter, der svarer til en normal husleje,

dvs. ejendomsskat, vedligeholdelse og administration. Hertil kommer dog

beboernes individuelle investeringer i forbedringer mv., hvor der vurderes at

være betydelig spredning.

Behovet for opretning eller modernisering af

kasernebygningerne vurderes som meget betydeligt. Investeringsbehovet ved

fuld

modernisering skønnes til 15.-17.000 kr./m², mens investeringsbehovet ved en

opretning er opgjort til 6-8.000 kr./m². Nogle bygninger vil ligge væsentligt

over disse niveauer, og det kan ikke udelukkes, at nogle bygninger reelt er

kondemnable. Det gælder blandt andet kasernens Hovedbygning (Fredens Ark).

En markedsbaseret udvikling med introduktion af kendte

ejerformer (primært ejer- og lejeboliger) vurderes at indebære et højt

investeringsomfang med modernisering af hovedparten af kasernebygningerne.

Det

resulterende markedsmæssige leje-/boligudgiftsniveau vurderes at ligge

omkring

950-1.200 kr./m² årligt. Et sådant niveau vurderes at medføre behov for

genhusning

af stor andel af de nuværende beboere, da det overstiger deres betalingsevne.

En udvikling baseret på de nuværende beboere vurderes

omvendt dels at forudsætte en subsidieret salgspris for ejendommene (jf.

nærmere under de økonomiske bemærkninger), dels at ville indebære en

opretning

på et væsentligt lavere niveau, forudsætningsvist omkring 5.000 kr./m²

udstrakt

over en længere periode. Det resulterende boligudgifts-/lejeniveau vil under

disse forudsætninger udgøre i størrelsesordenen godt 400 kr./m² årligt i de

første år før skat og individuel boligstøtte. Forudsat efterfølgende

gennemførelse af opretningsarbejder for 5.000 kr./m² vil niveauet stige til

omkring 6-700 kr./m² før skat og individuel boligstøtte over eksempelvis 10

år.

I det omfang udviklingen indebærer, at nuværende beboere må

fraflytte deres bolig som følge af enten retablering og frilægning af

voldanlæggene eller modernisering, nedrivning eller afhændelse af bygninger i

øvrigt, og der ikke kan ske genhusning på området, indebærer forslaget en

udvidelse af den gældende lovs pligt til at tilbyde erstatningsbolig samt en

pligt til at yde godtgørelse af flytteudgifter. Til virksomheder ydes en

tabsgodtgørelse.

5.5. Forvaltning i overgangsperioden

Med lovforslaget sker der en væsentlig styrkelse af den

statslige forvaltning af Christianiaområdet. Dette afspejler, at der i

overgangsperioden frem til etableringen af et nyt ejerskab til området skal

sikres de nødvendige ressourcer til dels dialogen med Københavns Kommune,

beboere og naboer om en løsning, dels de nødvendige forberedelsesskridt,

herunder bistand til udarbejdelse af ny lokalplan, en individuel

beboerregistrering baseret på anmeldelsesordningen og en bygningsregistrering

som led i vurderingen af opretningsbehov mv.

Loven giver hjemmel til at henlægge varetagelsen af statens

ejerskab til Christianiaområdet til en statsinstitution.

Retningslinjerne for institutionens virke og målsætninger

fastlægges af forsvarsministeren, og i sammenhæng med fastholdelsen af

administrationen som en del af den statslige forvaltning vil udviklingen

dermed

være underlagt tæt politisk styring.

Forsvarsministeren kan udpege en bestyrelse for

institutionen med relevante faglige kompetencer. Forsvarsministeren kan ikke

instruere institutionen om behandling og afgørelse af enkeltsager, og

institutionens afgørelser i enkeltsager kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

6.1. Samlede anlægsudgifter og -indtægter

Det er hensigten, at omdannelsen af Christianiaområdet

økonomisk skal hvile i sig selv for staten. Dette indebærer, at de indtægter

staten opnår fra salg af området, herunder eksisterende bygninger og

byggeretter, forudsættes at skulle anvendes til retablering af voldanlæggene

og

ekstraordinær renovering af visse bygninger.

En præcis fastlæggelse af det mulige salgsprovenu beror på

en nærmere vurdering af bygningernes tilstand samt det nærmere omfang af

muligt

nybyggeri i henhold til den kommende lokalplan. Endvidere vil provenuet

afhænge

af, om der kan gennemføres en udvikling baseret på de nuværende beboere, jf.

afsnit 5.4 ovenfor. En forudsætning for en beboerbaseret udvikling vurderes

således at være en subsidieret (reduceret) overdragelsespris.

De overordnede økonomiske konsekvenser kan på det

foreliggende grundlag opgøres som i nedenstående tabel. Konsekvenserne er

angivet samlet for perioden 2006-2010.

Økonomiske konsekvenser for staten, perioden

2006-2010

Mio.kr.

Provenu fra ejendomssalg (indtægt)

105-200

Provenu fra salg af byggeret (indtægt)

55-70

Opretning af fæstningsanlægget (udgift)

50

Særlig bygningsrenovering mv. (udgift)

120

Nettoprovenu

-10 – +100

Opretningen af fæstningsanlægget og den særlige

bygningsrenovering forudsættes påbegyndt fra 2006, mens salgsprovenuet –

afhængigt af udviklingen – muligvis først realiseres gradvist henover

perioden.

Der må derfor forventes statslige merudgifter i begyndelsen af perioden, der

modsvares af tilsvarende merindtægter i de sidste år af perioden. Der

forudsættes derfor for perioden fastlagt en samlet anlægsbevilling på 170

mio.kr., omtrent svarende til den skønnede minimumsindtægt på 160 mio.kr.

Inden

for anlægsbevillingen forudsættes også afholdt mindre følgeudgifter i

forbindelse med opretning og modernisering, herunder genhusningsudgifter. I

det

omfang opretning og renovering skal ske i offentligt regi, vil det ske under

behørig hensyntagen til EU's udbudsregler.

Det er som anført hensigten, at omdannelsen økonomisk skal

hvile i sig selv. Såfremt der opstår et nettoprovenu, vil dette give mulighed

for en øget indsats til opretning af fæstningsanlægget, renovering af

bygninger

og forbedring af friarealer.

Afhængigt af karakteren af det fremtidige ejerskab kan der

være offentlige udgiftskonsekvenser via generelle støtteordninger, herunder

støtte til ombygning efter almenboligloven eller støtte efter

byfornyelsesloven. Endvidere kan der opstå behov for offentlig medvirken i

forbindelse med belåning af ejerskifte, renovering og nybyggeri. Dette

spørgsmål, herunder eksempelvis fornøden garantistillelse for pengeinstitut-

eller realkreditlån, forudsættes drøftet nærmere mellem staten og Københavns

Kommune,

når et eventuelt behov er klarlagt.

Ejendomsoverdragelser og større anlægsarbejder forudsættes

afholdt efter de sædvanlige regler for statslige ejendomssalg og

anlægsinvesteringer, jf. dog bemærkningerne til § 1, nr. 7.

6.2. Provenu fra ejendomssalg

Der forudsættes et provenu fra salg af de eksisterende

statslige kasernebygninger samt for arealer med selvbyggerhuse på ca. 105

mio.kr. Salget omfatter alene bygninger på område I og område II. Idet hele

fortidsmindet forudsættes fastholdt i offentligt ejerskab, vil der for dele

af

område II blive tale om ejerskab på lejet grund. For den øvrige del af

fæstningsanlægget, dvs. hovedvolden, de to nordlige bastioner samt hele den

ydre vold (område III), er der for det byggeri, der ikke fjernes, forudsat

offentlig

udlejning (til personer eller juridiske personer). Dette område er på grund

af

de restriktive udnyttelsesmuligheder ikke værdisat.

Det samlede bygningsareal på område I og II er opgjort til

ca. 56.000 m² etageareal. Heraf vedrører 6.000 m² fællesarealer og

institutioner mv., der ikke er værdisat, idet der dermed er søgt taget højde

for en videreførelse af eksisterende kulturelle og sociale institutioner samt

det forhold, at visse bygningers art og tilstand formentligt ikke kan danne

grundlag for en værdisætning. De resterende 50.000 m² fordeler sig med 45.000

m² kasernebygninger (inkl. eventuel selvbygget tilvækst), fordelt med 30.000

m²

beboelse og 15.000 m² erhverv, samt 5.000 m² egentligt selvbyggeri, primært

boliger.

For kasernebygningerne vurderes et markedsmæssigt

prisniveau gennemsnitligt at ligge på 3.-5.000 kr./m², afhængigt af

opretningsbehov

mv. I provenuberegningerne er 25 pct. af arealet beregningsteknisk værdisat

til

0 kr., idet der med henblik på sikring af rammerne for socialt udsatte

beboere,

videreførelse af visse værksteder mv. med delvist socialt sigte, samt for

væsentlige

kulturtilbud på området, kan tænkes hel eller delvis vederlagsfri

overdragelse

af konkrete bygninger.

For det resterende bygningsareal er med en

markedsorienteret udvikling forudsat en prissætning på 3.-5.000 kr./m²

etageareal.

Ved en udvikling baseret på de nuværende beboere er beregningsteknisk

forudsat

en overdragelsespris svarende til den skønnede pris for en byggeret, svarende

til 2.700 kr./m² etageareal.

En sådan pris indebærer et subsidie svarende til forskellen

mellem grundværdien og den samlede ejendomsværdi, idet der dermed ikke

betales

for selve bygningen. Subsidiet – på op til 100 mio.kr. jf. nedenfor

– er i

givet fald forudsat indefrosset som et statsligt pant. Det vurderes, at en

sådan subsidieret overdragelsespris inkl. driftsudgifter vil muliggøre et

initialt leje-/boligudgiftsniveau før skat på godt 400 kr./m², der for

boligarealet kan reduceres i det omfang, erhvervsarealer pålægges en større,

mere

markedsmæssig leje.

For det selvbyggede bygningsareal er forudsat en pris

svarende til byggeretten, dvs. 2.700 kr./m².

Samlet vurderes en markedsorienteret udvikling at kunne

indbringe et salgsprovenu på omkring 200 mio.kr., mens en beboerbaseret

udvikling vurderes at reducere salgsprovenuet til godt 100 mio.kr.

6.3. Provenu fra salg af byggeret

Nybyggeri af betydeligt omfang vil alene være aktuelt på

selve kaserneområdet (område I). Grundarealet for område I er 62.000 m², med

et

aktuelt bebygget etageareal på ca. 32.000 m², svarende til en

bebyggelsesprocent på godt 50.

De præcise muligheder for nybyggeri er forudsat fastlagt i

den kommende lokalplansproces. Men det vurderes, at et nettonybyggeri på

20.-25.000 m² langt overvejende placeret i område I er muligt uden at bryde

med

områdets nuværende åbne kasernestruktur. Det vil svare til en

bebyggelsesprocent på område I og II set under et på omkring 65-70, med et

niveau i område I alene på omkring 85-90. På det øvrige Christianshavn

varierer

bebyggelsesprocenten fra 140-225.

Ud fra en samlet vurdering af beliggenhed sammenholdt med

områdets karakter vurderes niveauet for en byggeret på ren og ryddet jord til

omkring 3.000 kr./m². Baseret på den mulige risiko for forurening og baseret

på

erfaringer fra andre områder opbygget af fyldjord fratrækkes 300 kr./m²,

svarende til en pris på 2.700 kr./m².

Der kan på de mest attraktive grunde i Københavnsområdet

aktuelt opnås noget højere priser, men givet de aktuelle forhold vurderes

sådanne priser alene realistisk på relativt langt sigt og vil samtidig

forudsætte en ren markedsløsning uden sociale hensyn.

Ved et nettonybyggeri på 20-25.000 m² á 2.700 kr./m² fås et

muligt salgsprovenu på i størrelsesordenen 55-70 mio.kr. Hvis der gennemføres

større nedrivning kan tænkes et større bruttobyggeri, men det vil som

udgangspunkt ikke påvirke det samlede provenu væsentligt.

6.4. Udgifter til opretning og renovering

En opretning af fæstningsanlægget vurderes på baggrund af

Christianiaudvalgets forslag til handlingsplan for genopretning af anlægget

at

koste omkring 50 mio. kr. over perioden 2006-2010. De faktiske udgifter vil

særligt afhænge af ambitionsniveauet for oprensning af voldgraven.

Kasernebygningerne vurderes generelt væsentligt

misligholdt. Baseret på en udvendig besigtigelse af et antal bygninger

skønnes

der behov for betydelige investeringer i opretning (6.-8.000 kr./m²) eller

modernisering (15.-17.000 kr./m²).

Opretningen eller modernisering forudsættes som

udgangspunkt gennemført i regi af de kommende ejere. Men for enkelte

bygninger

må forventes, at en offentlig medvirken vil være nødvendig. Det gælder blandt

andet redanvinkelbygningerne, krudthuset og kommandørhuset i Vilhelms Bastion

samt Hovedbygningen.

En opretning henholdsvis modernisering af de nævnte

bygninger er samlet skønnet til i størrelsesordenen 140 henholdsvis 190

mio.kr., hvoraf kun en del kan forudsættes lånefinansieret og betalt af

beboerne. Herudover kan der opstå behov for mindre investeringer, eksempelvis

på infrastrukturområdet eller byggemodning mv., som led i statens afhændelse

af

området. Endelig kan der være mindre følgeudgifter i tilknytning til

opretning,

til genhusning og til bygningsfaglig rådgivning og juridisk bistand. Der er

derfor forudsat afsat en samlet anlægsramme til særlig bygningsrenovering mv.

på 120 mio. kr.

6.5. Driftsudgifter

Den forestående udviklingsproces indebærer en øget

administration i staten, jf. blandt andet det individuelle tilladelsessystem,

de forudsatte registreringsopgaver vedrørende bygninger mv., bistanden i

udarbejdelsen

af et nyt plangrundlag samt dialog med beboerne og Københavns Kommune.

Forvaltningen af området i overgangsperioden foreslås

placeret i en statsinstitution. Institutionen forudsættes etableret med en

driftsbevilling på 7 mio.kr. årligt heraf lønsum 4 mio. kr. og øvrig drift 3

mio. kr. Institutionen forudsættes oprettet med en chef og 6-7 årsværk.

Driftudgiften forventes reduceret i takt med overgangen til

nye ejerformer og afslutning af sagsbehandling. Merudgiften i forhold til den

nuværende administration finansieres inden for Forsvarsministeriets rammer.

Det er forudsat, at Christiania frem til udløbet af den

kollektive brugsret pr. 1. januar 2006 afholder den i henhold til

rammeaftalen

fastlagte betaling af den kommunale ejendomsskat og forbrugsudgifter, og at

nuværende og kommende beboerne også herefter betaler disse udgifter med

tillæg

af en væsentligt øget betaling til vedligeholdelse.

Afhængigt af den fremtidige udvikling kan der være mindre,

udgiftsmæssige konsekvenser for staten og Københavns Kommune på en række

områder. Det gælder blandt andet kommunale udgifter på det sociale område,

hvor

der forudsættes sikret lokalt forankrede, konkrete og målrettede tilbud til

de

udsatte grupper, enten ved en videreførelse og styrkelse af den særlige

beboerrådgivning

eller integreret i den kommunale sociale indsats.

Der må endvidere forventes begrænsede offentlige

merudgifter til individuel boligstøtte (afhængigt af de fremtidige

ejerformer)

samt kommunale merindtægter som følge af øget grundskyld.

Merudgifterne til boligstøtte vil afhænge af en række

forhold, herunder ejerform, husstandsindkomster, opretningsniveau og faktiske

boligstørrelser. Med betydelig usikkerhed anslås de offentlige merudgifter i

en

beboerbaseret udvikling til maksimalt omkring 2 mio.kr. (ligeligt fordelt

mellem staten og Københavns Kommune) årligt fra 2006/2007, baseret på en

overvejende lejebaseret løsning og det nuværende beboer- og indkomstgrundlag.

Afhængigt af det faktiske renoveringsomfang og forudsat helt uændret

indkomstniveau

vil merudgiften kunne stige til omkring 4 mio.kr. over eksempelvis 10 år. I

en

model overvejende baseret på andelsboliger vil merudgiften være meget

begrænset.

Med de angivne forudsætninger om mulighed for et netto

nybyggeri på kaserneområdet på 20.-25.000 m² og en værdiansættelse på 2.700

kr.

pr. etagemeter vil den kommunale grundskyld udgøre omkring 5-5,5 mio.kr.,

svarende til en merindtægt på omkring 4,5 mio.kr. årligt fra 2006/2007, når

den

nye lokalplan og en deraf følgende ændret værdiansættelse er gennemført.

Administrativt må der i særligt perioden frem til udgangen

af 2005 også påregnes en øget administrativ belastning i Københavns Kommune

som

følge af den forudsatte overgang til sædvanlig kommunal kompetence på

planlægnings- og tilsynsområdet.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal drøftes

med Københavns Kommune. Staten blev ikke kompenseret ved lempelsen af den

kommunale administration som følge af gennemførelsen af Christianialoven,

hvorfor der heller ikke forventes modgående kompensation som følge af

genindtræden af den almindelige lovgivning.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Ifølge lovforslaget skal der ske en retablering af

voldanlægget. Dette vil forøge områdets værdi som et samlet rekreativt,

landskabeligt område. Der vil endvidere blive sikret en bedre

vedligeholdelsestilstand af bygningerne på Christianiaområdet.

Etablering af parkeringspladser på området vil medvirke til

en trafikal aflastning af gaderne omkring Christianiaområdet.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Københavns

Kommune, Dragør Kommune, Tårnby Kommune, Frederiksberg Kommune, Danmarks

Naturfredningsforening, Kulturmiljørådet i København og Frederiksberg

Kommuner,

Christianias Kontaktgruppe, Beboerrådgivningen Herfra og Videre,

Christianshavns Lokalråd, Boligselskabernes Landsforening,

Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Der forventes salgsindtægter for staten på mindst 160

mio.kr.

Københavns Kommune vil opnå merindtægter fra grundskyld.

Der forudsættes afholdt anlægsudgifter for staten på 170

mio.kr, således at der over perioden 2006-2010 er økonomisk balance. På grund

af tidsforskydning kan der blive tale om statslige merudgifter først i

perioden.

Staten og Københavns Kommune vil kunne få begrænsede

merudgifter til individuel boligstøtte.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Senest fra 2010 forudsættes den statslige administration

af området at bortfalde.

I perioden frem til etableringen af nye ejerformer

forventes en øget administration i staten og i Københavns Kommune.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Retablering af voldanlægget vil forøge områdets værdi

som et samlet rekreativt, landskabeligt område.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Beboerne på Christiania vil blive omfattet af samme

regler inden for fx byggelovgivningen som øvrige borgere.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Christianialovens formål som anført i lovens § 1 foreslås

ændret, således at loven kan udgøre grundlaget for en udvikling af

Christianiaområdet. Bestemmelsen fastslår fortsat sammenhængen mellem loven

og

den planlægning, der gennemføres for området, idet loven har til formål at

skabe mulighed for, at den udvikling, som planlægningen foreskriver, faktisk

realiseres på Christianiaområdet.

Uanset den gældende lokalplans bestemmelser kan

forsvarsministeren efter lovens ikrafttræden som udgangspunkt ikke forventes

at

give tilladelse til nybyggeri eller væsentlige ombygninger, før der er

gennemført en ny lokalplanlægning for området. Dette gælder således også,

selv

om det ansøgte måtte være i overensstemmelse med den gældende lokalplan.

I

stk. 2

foretages en nærmere bestemmelse af formålet, som vil skulle lægges til grund

for den videre planlægning for området. Dette indebærer, at området opdeles i

tre delområder, jf. kortbilaget.

Det tilsigtes med lovforslaget for det første, at den del

af fæstningsanlægget på Christianiaområdet, som udgøres af Christianshavns

Volds

hovedvold og ydre vold samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner

(delområde

III) kan retableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under

hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning. Med den foreslåede

ophævelse

af Christianialovens § 8 vil disse områder igen være omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 12, som fastlægger, at der ikke må foretages

ændring af tilstanden af fortidsminder. Dette indebærer, at der som

udgangspunkt ikke vil kunne ske yderligere bebyggelse på området.

Eksisterende

bebyggelse, som er lovlig efter det hidtidige administrationsgrundlag, vil

umiddelbart kunne opretholdes, men det er hensigten, at der som led i en

frilæggelse af dele af voldområdet skal ske nedrivning af en del af det

ikke-bevaringsværdige byggeri. Det bemærkes, at naturbeskyttelseslovens

bestemmelser om fredning af fortidsminder, bortset fra § 18 om

beskyttelseslinjen omkring fortidsminder, med det den 28. januar 2004

fremsatte

lovforslag L 146 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning,

lov

om vandløb og museumsloven er foreslået overført til museumsloven.

For det andet tilsigtes, at området i Ulrichs, Sophie

Hedevigs og Vilhelms Bastioner samt områderne mellem disse bastioner

(delområde

II) kan bevares og udvikles som boligområde under hensyntagen til, at dele af

området er placeret på fortidsmindet. Dette område ligger bag hovedvolden,

men

inden for afgrænsningen af fortidsmindet og er derfor tillige omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 12. Der er her behov for en nuancering af

tilgangen

til fortidsmindet i forhold til delområde III.

For delområde II vil der således ud fra hensynet til en

bevarelse og videreudvikling af områdets særegne kulturmiljø blive en vis,

begrænset adgang til tilbygning og nybygning, idet det karakteristiske for

dette kulturmiljø netop er en dynamik og foranderlighed, som ville gå tabt

ved

en sædvanlig bevarende tilgang. Det vil isoleret set indebære en vis

udvidelse

af adgangen hertil i forhold til gældende praksis efter

naturbeskyttelseslovens

§ 12. Men det er forudsat, at udviklingen skal tage hensyn til og under

ét

indebære en forbedring i forhold til det samlede fortidsminde. Etablering af

nye boliger vil således fx kunne ske i forbindelse med fjernelsen af byggeri

på

voldene, i det omfang der dermed samlet set bliver tale om en forbedring for

fortidsmindet set under ét. Samlet kan udviklingen resultere i en kvalitativ

forbedring og en vis fortætning af byggeriet i delområde II. Byggefelter og

bygningshøjder vil skulle reguleres nærmere i den nye lokalplan, men til- og

nybygning vil endvidere forudsætte dispensation fra Kulturarvsstyrelsen efter

naturbeskyttelseslovens § 65. Styrelsens afgørelser kan indbringes for

Naturklagenævnet. For en nærmere beskrivelse af kulturmiljøerne på

Christiania

kan henvises til den i august 2003 gennemførte registrering.

For det tredje tilsigtes, at den resterede del af området

(delområde I) kan udvikles som blandet bolig- og erhvervsområde gennem

istandsættelse og ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af

friarealer

under hensyntagen til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske

værdier. Denne del af området, der ligger uden for fortidsmindet, er til dels

omfattet af beskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 18. Skov-

og Naturstyrelsen har efter samråd med Kulturarvsstyrelsen og Københavns

Kommune fastlagt en reduktion af beskyttelseslinjen, jf.

naturbeskyttelseslovens § 69, der vil træde i kraft ved dette

lovforslags

ophævelse af undtagelsen fra naturbeskyttelseslovens regler. Linieføringen er

foretaget

efter samme principper, som er lagt til grund på det øvrige Christianshavn.

Københavns Kommune kan efter naturbeskyttelseslovens § 65 i særlige

tilfælde dispensere fra beskyttelseslinjen. Kommunens afgørelser kan

indbringes

for Naturklagenævnet. De nærmere rammer for udviklingen af området vil skulle

fastlægges i den nye lokalplan for området.

For det fjerde tilsigtes, at der kan gennemføres en ændring

af ejerskabet til bygninger og arealer. Der forudsættes herunder mulighed for

at overdrage bygninger til en eksisterende eller nyoprettet almen

boligorganisation med henblik på omdannelse til almene boliger. Organisering

som en almen boligorganisation medfører efter gældende regler, at beboerne i

kraft af beboerdemokratiet får indflydelse på både drift og økonomi, både på

boligorganisationsniveau, hvor beboerne har flertal i bestyrelse og

repræsentantskab, og på afdelingsniveau, hvor afdelingsmødet er tillagt en

række kompetencer vedr. afdelingens forhold. Det medfører desuden, at de

enkelte afdelinger i kraft af balancelejeprincippet skal hvile økonomisk i

sig

selv.

For Christianias vedkommende vil de eksisterende regler for

almene boligorganisationer som udgangspunkt kunne anvendes. På en række

punkter

gør særlige forhold sig dog gældende for Christiania, som kan gøre det

nødvendigt som forsøg i en overgangsperiode på op til 5-10 år at fravige de

generelle regler. Et sådant forsøg godkendes af økonomi- og

erhvervsministeren

efter § 144 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger.

De særlige forhold kan vedrøre mulighed for støtte til

finansiering af renovering/ombygning af eksisterende beboelsesejendomme,

beboerdemokratiske og organisatoriske forhold, samt krav til indretning.

Der er efter gældende regler ikke hjemmel til at yde støtte

til renovering/ombygning af almene boliger, som efter

renoveringen/ombygningen

forbliver samme boligtype. Som led i normaliseringen kan det derfor blive

aktuelt som forsøg at fravige de gældende regler således, at Københavns

Kommune

indenfor en ramme kan meddele tilsagn om støtte efter nybyggerireglerne til

renovering og ombygning af boligerne.

I overgangsperioden kan det ligeledes blive aktuelt at

fravige de gældende regler om, at beboerne har flertal i bestyrelse og

repræsentantskab, ligesom der kan opstå behov for at fravige almenboliglovens

krav til indretning af boligerne.

Hensigten med et eventuelt forsøg vil være, at boligerne

efter udløbet af overgangsperioden kan fungere som øvrige almene boliger.

Til nr. 2.

Den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 1

, tilsigter ikke nogen ændring af det af loven

omfattede område. Det på kortbilaget anførte område svarer således til

området

efter den hidtidige § 2, stk. 1 og 2.

Det foreslåede nye stk. 2 indebærer, at bygninger og

arealer, der af staten overdrages til tredjepart som led i

udviklingsprocessen,

ikke er omfattet af Christianialoven efter afhændelsen. Når bygninger og

arealer overgår til normale ejerformer, er der ikke længere behov for, at de

pågældende områder er omfattet af de særlige bestemmelser i loven. Dette må

også vurderes at være en forudsætning for, at salg til tredjepart kan

gennemføres.

Til nr. 3.

Rammeaftalen mellem Christiania og Forsvarsministeriet

hjemler i sig selv alene en kollektiv brugsret for Christiania som

fællesskab.

Der består ikke i dag individuelle brugsretsaftaler mellem

Forsvarsministeriet

og beboere eller virksomheder mv. på Christiania. Beboere og virksomheder

afleder først og fremmest deres brugsrettigheder af rammeaftalen.

Det må imidlertid vurderes, at der på et andet grundlag ved

siden af den kollektive rammeaftale vil bestå individuelle brugsrettigheder,

som kan gøres gældende over for staten uafhængigt af den kollektive ordning.

Der henvises til beskrivelsen af Christianias og christianitternes

retsstilling

i de almindelige bemærkninger.

Det er dog i sagens natur usikkert, hvilke brugsrettigheder

der måtte bestå. Beboerne er således i folkeregisteret helt overvejende

registreret på samme adresse – Bådsmandsstræde 43 – og der

foreligger heller

ikke i forbindelse med Forsvarsministeriets administration nogen samlet

opgørelse af brugen af de enkelte bygninger og arealer.

Det er derfor et væsentligt element i en ny udvikling for

Christianiaområdet at få endeligt opgjort, hvilke brugsrettigheder der

eksisterer i forhold til de enkelte bygninger og arealer på området.

Bestemmelsen i den foreslåede § 2 a tilsigter at

etablere en anmeldelsesordning, således at beboere eller virksomheder mv.,

altså både fysiske og juridiske personer, der mener at have en brugsret til

bygninger eller arealer på Christianiaområdet, skal anmelde denne over for

Forsvarsministeriet, der derefter tager stilling til, om brugsretten er

gældende. Dette gælder såvel brugsrettigheder, der afledes af den kollektive

ordning, som brugsrettigheder der måtte bestå på et andet grundlag.

Såfremt rettigheden ikke anmeldes inden den 1. januar 2005,

skal rettigheden anses for ophørt og vil således ikke herefter kunne gøres

gældende. For beboere og virksomheder, der ikke anmelder deres rettigheder,

ophører brugsretten hermed ved ophøret af den kollektive ordning pr. 1.

januar

2006. Anmeldte rettigheder, der ikke anses for at bestå, kan i sagen natur

heller ikke gøres gældende.

Anmeldelsen skal være skriftlig og skal være begrundet og

ledsaget af dokumentation. Det er hensigten, at anmeldelsen tillige skal

kunne

foretages elektronisk fx pr. e-mail, for at lette adgangen til indgivelse af

anmeldelse. Det skal af anmeldelsen fremgå, præcis hvilken bygning eller del

af

bygning eller hvilket areal brugsretten gøres gældende for. For bygningerne

kan

anvendes den af Forsvarsministeriet fastlagte nummerering af bygninger inden

for 10 delområder, som blandt andet er anvendt ved den gennemførte

SAVE-vurdering af bygningernes bevaringsværdi. For brugsrettigheder til dele

af

bygninger skal angives, hvilken del af bygningen brugsretten gøres gældende

for, fx ved angivelse på en plantegning af bygningen.

Såfremt rettigheder gøres gældende for juridiske personer,

fx boligkollektiver eller sociale eller kulturelle institutioner, skal

ejerskab, medlemskab og vedtægter eller lignende angives.

Forsvarsministeriet meddeler accept af eller afslag på

anmeldelsen. Forsvarsministeriets afgørelse kan indbringes for domstolene

inden

for den i § 10 a fastsatte frist på 6 måneder. Såfremt

Forsvarsministeriet

meddeler accept at anmeldelsen, sker der en registrering af brugen, som

danner

grundlag for, at der ved den kollektive ordnings ophør kan meddeles en

individuel tilladelse efter § 3, stk. 2.

Til nr. 4.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 3, stk. 1

, bemyndiger forsvarsministeren til at bringe

Christianias fælles brugsret til bygningerne og arealet som helhed til ophør.

Ophør skal ske med et rimeligt og passende varsel, som efter Kammeradvokatens

vurdering ikke bør være mindre end ét år fra rammeaftalens udløb pr. 1. juli

2004. Det er hensigten, at den kollektive ordning bringes til ophør pr. 1.

januar 2006, dvs. med et varsel på 1½ år. Rammeaftalens udløb og den

kollektive

ordnings ophør kræver i princippet ikke ny hjemmel, men det er valgt at

medtage

en bestemmelse herom, idet det er udtryk for en væsentlig ændring af

administrationen af området.

Bestemmelsen bemyndiger endvidere forsvarsministeren til at

bringe andre brugsrettigheder, som måtte bestå uafhængigt af rammeaftalen,

til

ophør. Denne bemyndigelse kan alene anvendes i det omfang og på en sådan

måde,

at der ikke er tale om ekspropriation.

Brug af bygninger og arealer kan efter den kollektive

ordnings ophør pr. 1. januar 2006 alene fortsætte på grundlag af tilladelser,

der er givet eller gives i henhold til

stk. 2.

Dette indebærer, at der i perioden frem til 1. januar 2006 skal etableres det

system

med individuelle tilladelser, som Christianialoven oprindelig tilsigtede.

Tilladelse efter § 3, stk. 2, vil således være en betingelse for

fortsat brug af bygninger og arealer efter 1. januar 2006. Det vil stilles

som

et vilkår for tilladelserne, at beboerne fortsat dækker egne udgifter til el

og

vand mv., betaler det kommunale dækningsbidrag samt dækker vedligehold af

bygningerne.

I det omfang brugen er blevet registreret i henhold til

§ 2 a, meddeler forsvarsministeren den pågældende en tilladelse efter

§ 3, stk. 2, med henblik på brugen efter 1. januar 2006, med mindre

brugen af bygningen skal ophøre. Disse tilladelser forudsættes gjort

midlertidige, således at de – med mindre andet følger af de pågældende

rettigheders indhold – ophører i takt med afhændelse af de pågældende

bygninger, overgang til almindelige lejeforhold eller i forbindelse med

bygningernes ombygning eller nedrivning. Forsvarsministeren kan i særlige

tilfælde give tilladelse til beboere og virksomheder, som ikke har anmeldt

individuelle brugsrettigheder efter § 2 a, såfremt det ikke vanskeliggør

den tilsigtede udvikling.

Med den foreslåede ophævelse af § 8 ændrer

tilladelserne efter § 3, stk. 2 og 3, karakter, idet

forsvarsministeren nu ikke længere i sin administration af § 3,

stk. 2 og 3, er forpligtet til at inddrage de hensyn, som ligger bag den

lovgivning, der har været sat ud af kraft efter § 8. Således vil for

eksempel ombygning af en bygning fortsat kræve forsvarsministerens

tilladelse,

men der vil samtidig kræves normal byggetilladelse fra kommunen og eventuel

dispensation fra fredningsbestemmelser mv. Ministeren vil gøre sin tilladelse

betinget af, at tilladelser fra relevante myndigheder er opnået, og at

vilkårene i disse overholdes. Der foreslås på denne baggrund en ændring af

§ 3, stk. 2 og 3, således at det præciseres, at de nævnte hensyn

ikke

længere skal varetages ved administrationen af tilladelserne, da disse hensyn

varetages

i forbindelse med udstedelse af de nødvendige tilladelser fra de sædvanlige

relevante myndigheder.

Uanset den gældende lokalplans bestemmelser kan

forsvarsministeren efter lovens ikrafttræden som udgangspunkt ikke forventes

at

give tilladelse til nybyggeri eller væsentlige ombygninger, før der er

gennemført en ny lokalplanlægning for området. Dette gælder således også,

selv

om det ansøgte måtte være i overensstemmelse med den gældende lokalplan.

Det skal bemærkes, at tilladelserne efter § 3,

stk. 2, – således som det også fremgår af bemærkningerne til det

oprindelige forslag til Christianialov – gælder for de fysiske eller

juridiske

personer,

der bor eller driver

virksomhed i de pågældende bygninger. Det er således en betingelse for at

opnå

tilladelse, at der sker en individualisering af brugen af bygningerne,

således

at det fastlægges, hvilke personer der bruger hvilke bygninger. Beboere, der

opnår tilladelse, vil, jf. bemærkningerne til det oprindelige forslag til

Christianialov, ikke være omfattet af lejeloven, ligesom virksomheder ikke

vil

være omfattet af erhvervslejeloven, jf. forslaget til stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 6

hjemler, at forsvarsministeren bringer gældende

tilladelser til ophør med et passende varsel. Bestemmelsen kan alene anvendes

i

det omfang den ikke indebærer ekspropriation.

Når en brugsrettighed bringes til ophør, uden at den

erstattes af en tilladelse, eller når en tilladelse ophører, enten fordi den

er

midlertidig, eller fordi den bringes til ophør efter stk. 6, finder

§§ 4 og 5 om fraflytning og erstatningsbolig anvendelse. Ophør kan

skyldes, at der skal ske nedrivning af bygningen, men også i tilfælde af

ombygning og ved afhændelse af bygninger og arealer med henblik på en ændring

af ejerskabet. Dette må forventes at finde sted som en løbende proces over en

årrække. Også i tilfælde af et eventuelt salg til beboerne for eksempel på

andelsbasis skal tilladelserne bringes til ophør. I det omfang der er beboere

eller virksomheder, der måtte have brugsrettigheder af en sådan karakter, at

de

kan gøre krav på at blive stillet bedre end efter §§ 4 og 5, må

bestemmelsen administreres under hensyntagen hertil. Det er vurderingen, at

der

ikke eller kun i meget få tilfælde er beboere eller virksomheder, der vil

kunne

gøre krav herpå.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 8

indebærer, at brugsrettigheder, som meddeles efter det

foreslåede stk. 2, ikke er omfattet af lejeloven og erhvervslejeloven,

jf.

bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 9

indebærer, at bestemmelsen i boligreguleringslovens

§ 46, hvorefter boliger ikke kan nedlægges uden kommunalbestyrelsens

samtykke, ikke gælder i forbindelse med ophør af brugsrettigheder og

tilladelser efter stk. 1, 5 og 6. Det er, jf. § 1, hensigten, at

der

skal nedlægges et antal boliger blandt andet i forbindelse med en delvis

frilæggelse

af voldanlægget.

Til nr. 5.

Bestemmelserne om politibistand i forbindelse med fjernelse

af beboere i § 4 og § 10 foreslås ophævet. De normale procedurer

med

medvirken af fogedretten vil herefter skulle anvendes.

Til nr. 6.

Den foreslåede ændring af

§ 5, stk. 1

, skal sikre, at alle der har bolig på

Christianiaområdet, og som har anmeldt og fået accept af deres brugsret, vil

blive tilbudt erstatningsbolig, såfremt de må fraflytte deres bolig, og der

ikke kan ske genhusning på området.

Med den foreslåede ændring af

stk. 2

anføres reglerne for erstatningsbolig, som svarer til

lejelovens regler, direkte i loven.

Forslaget til ændring af

stk. 3

indebærer en ajourføring af henvisningen til

byfornyelseslovens bestemmelser om kommunens tilvejebringelse af

erstatningsbolig.

De i

stk. 4-8

foreslåede tilføjelser til § 5 indebærer, at beboere og virksomheder ved

ophør af deres brugsrettigheder sikres en retsstilling, som svarer til den,

lejere har efter §§ 85 a – 85 b i lejeloven, og erhvervslejere har

efter

§§ 78 – 79 i erhvervslejeloven, når deres lejemål opsiges som følge

af, at

ejendommen eksproprieres eller skal anvendes til et ekspropriationsberettiget

formål. Beboerne på Christiania gives hermed i dette henseende samme

beskyttelse som efter lejeloven, uagtet at de ikke kan betragtes som lejere.

Dette vil antagelig for de fleste beboere indebære, at de stilles bedre, end

de

har krav på.

For beboere betyder forslaget, at der ud over

erstatningsbolig også ydes godtgørelse af rimelige og dokumenterede

flytteudgifter.

For virksomheder ydes godtgørelse til dækning af tab på

inventar og installationer, driftstab i flytteperioden, flytteudgifter og

rimelige udgifter til sagkyndig bistand. Der ydes kun godtgørelse, hvis

virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der

ikke

med rimelighed kunne være undgået.

Københavns Kommune administrerer ordningen, ligesom det er

tilfældet med de tilsvarende ordninger efter lejeloven og erhvervslejeloven,

men forsvarsministeren refunderer kommunens udgifter.

Til nr. 7.

Lovens

nuværende

§ 8

foreslås ophævet, hvilket indebærer en omgående normalisering af

lovgivningen inden for bygningsfrednings- og naturbeskyttelseslovgivningens,

byggelovgivningens og planlovgivningens områder.

Ved Christianialovens ikrafttræden var 24 af bygningerne på

Christianiaområdet fredet. Christianialoven satte disse fredninger ud af

kraft,

og der vil, når bygningsfredningsloven igen gælder for området, skulle

træffes

beslutning om, i hvilket omfang bygningerne igen skal omfattes af fredning.

En

stor del af bygningerne må på grund af misligholdelse eller væsentlige

bygningsændringer, der har frataget bygningerne deres originale udtryk,

vurderes at have mistet de værdier, der i sin tid begrundede fredningen.

En foreløbig vurdering er, at følgende bygninger i dag har

fredningsværdi: krudthuset i Frederiks Bastion, krudthuset i Carls Bastion,

Den

grå Hal, Den grønne Hal, de fire vinkelbygninger i redanerne, samt krudthuset

og kommandørhuset i Vilhelms Bastion.

De øvrige tidligere fredede bygninger kan som udgangspunkt

antages at være bevaringsværdige. Dette gælder tillige en række andre

bygninger, der er karakteriseret som bevaringsværdige i den gennemførte

SAVE-vurdering. Der vil skulle tages stilling til dette i forbindelse med en

ny

lokalplan for området.

Hele fæstningsanlægget vil, når § 8 ophæves, være

omfattet af fortidsmindebeskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 12,

som indebærer, at der ikke må foretages ændring af tilstanden af

fortidsminder.

Dette indebærer, at der fra lovens ikrafttræden som udgangspunkt ikke lovligt

vil kunne opføres bygninger mv. på fæstningsanlægget, jf. dog bemærkningerne

til nr. 1. Kulturarvsstyrelsen vil kunne dispensere i henhold til

naturbeskyttelseslovens

§ 65. Styrelsens afgørelser kan indbringes for Naturklagenævnet.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

indebærer Christianialoven, at byggelovgivningen ikke er gældende på

Christiania. De byggerier, der er lovlige efter det nugældende

administrationsgrundlag for Christiania, vil som udgangspunkt også fortsat

være

lovlige, når byggelovgivningen kommer til at gælde for området.

Byggelovgivningens regler får virkning ved efterfølgende større ombygninger

eller ændret anvendelse, som vil skulle undergå normal byggesagsbehandling.

Københavns Kommune vil dog kunne stille krav om afhjælpning af mangler, som

indebærer fare for ejendommens beboere eller andre, herunder sundhedsfare og

brandfare. Kommunen vil endvidere kunne træffe beslutning om kondemnering af

sundheds- og brandfarlige boliger efter byfornyelseslovens regler herom.

Inden for planlovens område vil Københavns Kommune

genindtræde som den normale planmyndighed.

Normaliseringen af lovgivningen vil have den konsekvens i

forhold til den gældende lokalplan, at en række dispositioner, der er tilladt

efter lokalplanen, vil være udelukket eller kræve tilladelse efter anden

lovgivning.

Forslaget til bestemmelsen i den

nye § 8

fastsætter rammerne for, hvorledes afhændelse af

arealer og bygninger kan ske. Der sker herved en fravigelse fra de

almindelige

regler om afhændelse af statslige ejendomme, som er fastsat i

budgetvejledningen og cirkulære om salg af statens faste ejendomme.

Fæstningsanlægget vil med den foreslåede ophævelse af den

nuværende § 8 igen være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 12,

som

blandt andet fastlægger, at der ikke må foretages udstykning, matrikulering

eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem et fortidsminde. På denne

baggrund foreslås det i

§ 8,

stk. 1

, at den del af fæstningsanlægget, som ligger på Christianiaområdet,

dvs. fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelsesloven, alene kan overdrages

under ét – og ud fra hensynet til at sikre den offentlige adgang til

området

alene til en offentlig ejer (Københavns Kommune eller en statslig myndighed).

Området kan overdrages uden vederlag, idet der alene kan forventes indtægter

fra udlejning af bygningerne på området, mens der vil være løbende

vedligeholdelsesudgifter.

Med den foreslåede

§ 8,

stk. 2

, skabes mulighed for, at der forinden overdragelsen af

fortidsmindet i sin helhed kan tinglyses et frasalg af eksisterende statslige

bygninger på den del af fortidsmindet, der omfatter området i Ulrichs, Sophie

Hedevigs og Vilhelms Bastioner samt områderne mellem disse bastioner

(delområde

II). For dette område forudsættes mulighed for en udvikling som et

boligområde

med blandede ejerformer. Hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer,

får bygningen efter tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., sit eget

ejendomsblad – med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad

– og

behandles i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom.

Ved kendelse af 1. februar 1985 (UfR 1985, s. 305) har Højesteret fastslået,

at

tinglysningslovens § 19, stk. 1, er til hinder for, at ejeren af en fast

ejendom særskilt afstår en ham tilhørende bygning på grunden, og at der

derfor

ikke kan ske tinglysning af skøde på bygningen, jf. tinglysningslovens

§ 10, stk. 1. Tinglysningslovens regler indebærer således, at det ikke i

praksis er muligt at foretage en opdeling af en fast ejendom, hvorved en

allerede eksisterende bygning udskilles fra grunden som en selvstændig fast

ejendom.

Dette kan give problemer i forhold til omdannelse af de

statslige bygninger til nye ejerformer, eksempelvis de statslige bygninger i

Sophie Hedevigs Bastion, hvor grund og bygninger udgør en fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, 2. pkt.,

udgør ikke en ændring af tinglysningslovens generelle ordning vedrørende

bygninger på lejet grund, som fastlagt ved Højesterets kendelse, jf. ovenfor,

men indebærer en konkret fravigelse af reglerne, således at der kan ske en

opdeling af de pågældende faste ejendomme med henblik på salg af de statslige

bygninger, og således at der i tingbogen kan oprettes særskilte ejendomsblade

for de bygninger, der sælges.

I

§ 8,

stk. 3,

foreslås det, at der på den del af Christianiaområdet, der

ikke omfatter fæstningsanlægget, kan tages sociale og kulturelle hensyn ved

afhændelsen. Dette omfatter dels et hensyn til videreførelsen af sociale og

kulturelle institutioner, fx bofællesskabet Stjerneskibet, Loppen og Den grå

Hal. Men der kan også tages sociale og kulturelle hensyn i relation til de

øvrige beboere og virksomheder og til området under ét. For eksempel ved at

en

del af salgssummen ved etablering af andelsboligforeninger kan stå som et

rente- og afdragsfrit lån, der forfalder ved ejerskifte. Eller i forbindelse

med salg af ejendomme til en eller flere selvejende institutioner.

Overdragelse

af ejendomme til virksomheder vil ske på vilkår som ikke giver anledning til

konflikt med EU's statsstøtteregler.

Der vil skulle udarbejdes en genopretningsplan for

kasernebygningerne. Det må forventes at indgå som en forpligtelse i

forbindelse

med overdragelse, at der sker lovliggørelse i forhold til brand- og

sundhedsforhold, at bygningernes bevaringsværdier sikres, og at der

gennemføres

en opretning af bygningerne over en nærmere fastsat periode.

Der vil inden afhændelse af ejendomme blive tinglyst en

forpligtelse på alle ejendomme på Christianiaområdet til at oprette og være

medlem af en grundejerforening, som har til formål at varetage fælles

opgaver.

Overdragelse vil tillige forudsætte bevillingsmæssig

hjemmel på finanslov eller ved aktstykke.

Som det fremgår af bemærkningerne til den gældende

Christianialov, har det aldrig været hensigten, at beboerne på

Christianiaområdet

skulle betragtes som lejere og være omfattet af lejelovens rettigheder og

forpligtelser. Dette indebærer tillige, at bestemmelserne om tilbudspligt i

lejelovens §§ 100-105 ikke finder anvendelse ved overdragelsen af

ejendomme efter § 8.

Til nr. 8.

Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at

henlægge administrationen af Christianiaområdet til en statsinstitution.

Baggrunden

er, at den nuværende departementale organisering af administrationen er

mindre

hensigtsmæssig til en udviklingsopgave af denne karakter.

Institutionen overtager administrationen af området og skal

drive udviklingen af området, herunder på vegne af staten som grundejer

bidrage

til grundlaget for den nye lokalplan. Institutionen vil være en statslig

myndighed, som er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Institutionen vil overtage forsvarsministerens beføjelser og forpligtelser

efter Christianialoven, dog undtaget beføjelsen til at fastsætte bestemmelser

efter § 9.

Ministeren fastsætter institutionens mandat med henblik på

udviklingen af området, herunder med hensyn til de ønskede fremtidige

ejerformer samt tidsfrister for arbejdet.

Ministeren fastsætter de nærmere regler for styrelsen af

institutionen, og kan herunder udpege en bestyrelse for institutionen med

relevante faglige kompetencer.

Institutionen kan afholde udgifter til infrastruktur,

vedligeholdelse, ombygning og nedrivning af bygninger, erstatningsboliger,

flyttegodtgørelse og godtgørelse til virksomheder samt andre udgifter, der

fremmer en udvikling af området, herunder rådgivnings- og

konsulentomkostninger

inden for de på Finansloven afsatte bevillinger.

Forsvarsministeren kan ikke instruere om institutionens

behandling og afgørelse af enkeltsager, men kan give institutionen generelle

instrukser. Institutionens afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Forsvarsministeren skal føre tilsyn med institutionens

udvikling, herunder navnlig i forhold til de forudsætninger, som er indeholdt

i

de økonomiske rammer fastsat på finansloven, og ministeren er forpligtet til

at

reagere, hvis udviklingen tilsiger dette.

Til nr. 9.

Muligheden for at nedsætte et styringsråd og et sekretariat

er med den i § 8 a foreslåede organisering af administrationen ikke

længere aktuel og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 10.

Se bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 11.

Forslaget til en ny § 10 a indebærer, at søgsmål til

prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af Christianialoven, skal

være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Som eksempler på

sådanne afgørelser kan nævnes et afslag på en brugsrettighed, der inden den

1.

januar 2005 er anmeldt efter § 2 a, et afslag på en ansøgning om en

midlertidig tilladelse efter § 3 til at bruge en bygning efter den 1.

januar 2006 eller en beslutning efter § 3 om at bringe en

brugsrettighed til ophør. Under en eventuel efterfølgende fogedsag i

forbindelse

med effektuering af ophøret af brugen af de pågældende bygninger eller

arealer

vil lovligheden herefter ikke kunne anfægtes, hvis fristen er udløbet, uden

at

der er anlagt sag.

Det indgår i forslaget til § 10 a, at

forsvarsministeren efter forudgående ansøgning kan bevilge en suspension af

søgsmålsfristen, såfremt ministeren vurderer, at der er særlig anledning

hertil. Det kan f.eks. være i situationer, hvor adressaten for en afgørelse,

som kan indbringes for domstolene, har indgivet ansøgning om fri proces, men

der endnu ikke er truffet en afgørelse herom. En ansøgning om suspension af

søgsmålsfristen skal være indgivet inden søgsmålsfristens udløb.

Til nr. 12.

Forslaget er en konsekvens af den ændrede affattelse af

lovens § 3, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Ændringen af § 11, stk. 1, nr. 1, indebærer, at

det som hidtil vil være strafbart uden tilladelse at anvende arealer eller

anvende, opføre, ombygge eller nedrive bygninger eller opstille boder, skure

eller andre genstande.

Til nr. 13.

Forslaget er en konsekvens af den ændrede affattelse af

lovens § 3, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Ændringen af § 11, stk. 1, nr. 2, indebærer, at

det som hidtil vil være strafbart at tilsidesætte vilkår, som er fastsat i

forbindelse med meddelelse af tilladelser efter lovens § 3.

Til nr. 14.

Forslaget er en konsekvens af indførelsen af generelle

bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12. juni

1996 om ændring af straffeloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2004.

Dette vil gøre det muligt at bekendtgøre den kollektive ordnings ophør inden

rammeaftalens udløb pr. 1. juli 2004. Idet ophør forudsættes at finde sted

pr.

1. januar 2006, får beboerne herved et varsel på 1½ år.

Til § 3

Der er indsat en revisionsbestemmelse med henblik på

revision af Christianialoven senest i folketingsåret 2010-11. Med den

forudsatte udviklingsproces kan revisionen forventes at bestå i en ophævelse

af

loven, idet dens formål må forventes at være udtømt.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

§ 1

affattes således:

§ 1.

Lovens

formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet i overensstemmelse

med det landsplandirektiv og den lokalplan, som miljøministeren udsteder for

området.

»

§ 1

.

Lov

Lovens formål er at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et

bæredygtigt kvarter i København i overensstemmelse med den planlægning, der

gennemføres for området.

Stk. 2.

Loven har

særligt til formål at sikre:

1)

at den del af

Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på

Christianiaområdet, samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner retableres

som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til

fortidsmindets historiske udformning,

2)

at områderne i

Ulrichs, Sophie Hedevigs og Vilhelms Bastioner samt områderne mellem disse

opretholdes og udvikles som boligområde under hensyntagen til såvel områdets

placering på fortidsmindet, som det for området særegne kulturmiljø,

3)

at den del af

Christianiaområdet, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, udvikles som

blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning,

nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer, under hensyntagen til

områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og

4)

at der gennemføres

en ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området.«

2.

§ 2

affattes således:

§ 2.

Loven

gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og

Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil

der er offentlig adgang (Christiania).

»

§ 2.

Loven gælder for Christianiaområdet, jf. kortbilag.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for den del af området, som er udlejet til Københavns Kommune.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for de dele af området, som overdrages i henhold til § 8.«

3.

Efter

§ 2

indsættes:

»

§ 2 a.

Brugsrettigheder til bygninger eller arealer på Christianiaområdet skal

anmeldes til Forsvarsministeriet senest den 1. januar 2005.

Stk. 2.

Anmeldelsen

skal være skriftlig og ledsaget af dokumentation for brugsrettigheden. Det

skal endvidere være anført i anmeldelsen, hvilken bygning eller del af

bygning eller hvilket areal brugsrettigheden omfatter.

Stk. 3.

Brugsrettigheder, som ikke er anmeldt inden for den i stk. 1 anførte

frist, kan ikke gøres gældende efter fristens udløb.

Stk. 4.

Forsvarsministeren meddeler accept af eller afslag på anmeldelsen.«

4.

§ 3

affattes således:

§ 3.

Forsvarsministeren

kan tillade, at

1)

bygninger og

arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål med mulighed for

placering af servicefunktioner såsom butikker og restaurationer samt

institutioner mv., der er forenelige med områdets særpræg, som offentligt

rekreativt areal eller til andet formål,

2)

bygninger opføres,

ombygges eller nedrives, eller

3)

boder, skure,

skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande placeres uden for

bygningerne.

»

§ 3.

Forsvarsministeren

kan bringe brugsrettigheder til bygninger og arealer på Christianiaområdet

til ophør med et passende varsel.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan meddele tilladelse til brug af konkrete bygninger og

arealer.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af tilladelsen.

Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes.

Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 3.

Forsvarsministeren

kan tillade, at

3)

bygninger opføres,

ombygges eller nedrives, og

4)

boder, skure,

skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande placeres uden for

bygningerne.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må anvendes til

beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

Stk. 4.

Forsvarsministeren

kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 5.

Forsvarsministeren

kan tage forbehold om tilbagekaldelse af tilladelsen. Tilladelsen kan

tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan

tidsbegrænses.

Stk. 6.

Forsvarsministeren

kan bringe tilladelser til ophør med et passende varsel.

Stk. 7.

Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må anvendes til

beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

Stk. 8.

Lejeloven

og erhvervslejeloven gælder ikke for brugsrettigheder i medfør af

tilladelser, der er meddelt efter stk. 2.

Stk. 9.

Bestemmelserne om nedlæggelse af boliger i boligreguleringslovens § 46

gælder ikke ved ophør af brugsrettigheder og tilladelser efter stk. 1, 5

og 6.«

§ 4.

Hvis

forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne anvendes til

beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i eller anvender

disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en frist, der

fastsættes

af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken

lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller arealerne, fjerne fra

området.

5.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Stk. 2

. Hvis

forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre genstande

placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne genstandene inden

for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.

Stk. 3

.

For

Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den ansvarliges

regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre genstande, der

efterlades i strid med stk. 2 eller i øvrigt efterlades på arealerne

uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan tilsvarende

bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i bygningerne ved

fraflytningen mv. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i bygningerne

uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun pligt til at

opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger de

omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og

eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter

bortfjernelsen

og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den pågældende krav på at

få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne. Efter udløbet af

fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i 3.

pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

6.

§ 5

affattes således:

§ 5.

Københavns

Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes,

tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter

§ 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt

folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at tilbyde

erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på

fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten

1)

har dansk

indfødsret,

2)

er i besiddelse af

EF-opholdsbevis,

3)

er omfattet af

nordisk konvention om social tryghed eller

4)

har

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2,

nr. 2.

»

§ 5.

Københavns

Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes,

tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter

§ 4, stk. 1, og som er tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på

Christiania. Pligten til at tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den

pågældende på fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og har fået registreret

sin brugsrettighed efter § 2 a.

Stk. 2.

Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er angivet i lov

om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 2.

Den

anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed,

kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et

værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som

husstandens tidligere bolig.

Stk. 3.

Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42,

stk. 1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer § 64,

stk. 1-5, § 65, § 66 og § 105, stk. 1 og 3 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Beboere,

som skal anvises erstatningsbolig, jf. stk. 1, har ret til godtgørelse

af rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Ansøgning om flyttegodtgørelse

indgives til Københavns Kommune, som beregner og udbetaler godtgørelsen.

Stk. 5.

Københavns Kommune yder godtgørelse til virksomheder, der skal fraflytte

deres lokaler efter § 4, stk. 1. Virksomheden har dog kun ret til

godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at

der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.

Stk. 6.

Godtgørelse efter stk. 5 ydes til dækning af

1)

tab på inventar og

installationer,

2)

driftstab i

flytteperioden,

3)

flytteudgifter og

4)

rimelige udgifter

til sagkyndig bistand.

Stk. 7.

Københavns Kommunes afgørelse efter stk. 5 kan indbringes for de i lov

om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til

taksationsmyndighederne

skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

Stk. 8.

Forsvarsministeren

refunderer Københavns Kommunes udgifter til tilvejebringelse og anvisning af

erstatningsboliger samt til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter

stk. 5.«

§ 6.

Forsvarsministeren

kan meddele påbud eller forbud, når der konstateres overtrædelse af loven,

regler udstedt efter loven, vilkår for tilladelse efter loven, eller såfremt

det skønnes påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer.

Stk. 2.

Hvis

påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren lade

foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3.

I

tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb er påkrævet for at afværge skade på

bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden

påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 4.

Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til bygninger, boder, skure, arealer mv. for at efterse, om der er

grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for at

skride ind efter stk. 3 og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter

stk. 2 og 3.

§ 7.

Der

er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder ved udøvelsen

af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2

og 3.

7.

§ 8

affattes således:

§ 8.

Regler

i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse og om bygningers

opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder ikke for

lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt

for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området, jf.

§ 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen

tilkommer kommunale myndigheder.

»

§ 8.

Forsvarsministeren

bemyndiges til at overdrage den del af Christianiaområdet, som omfatter

fortidsmindet, til Københavns Kommune eller til en statslig myndighed, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Forsvarsministeren

bør indhente en udtalelse fra de berørte sagkyndige myndigheder, inden der

træffes afgørelse efter loven.

Stk. 2.

Forinden

overdragelse efter stk. 1, kan forsvarsministeren sælge statslige

bygninger på grunde omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, idet der ved

afhændelsen kan tages sociale og kulturelle hensyn. Adkomsten tinglyses efter

tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund.

Stk. 3.

Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i overensstemmelse med

lokalplanen for området.

Stk. 3.

For den

del af Christianiaområdet, der ikke er omfattet af stk. 1, bemyndiges

forsvarsministeren til at sælge ejendomme, idet der ved afhændelsen kan tages

sociale og kulturelle hensyn.

8.

Efter

§ 8

indsættes:

»

§ 8 a.

Forsvarsministeren bemyndiges til at henlægge varetagelsen af statens

ejerskab til Christianiaområdet til en statsinstitution. Institutionen

overtager de beføjelser og forpligtelser, der efter §§ 2 a – 8 og

§ 10 tilkommer forsvarsministeren.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan ikke give tjenestebefaling om institutionens

behandling

og afgørelse af enkeltsager.

Stk. 3.

Institutionens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 4.

Forsvarsministeren

fastsætter de nærmere regler om institutionens opgaver, styrelse, budget mv.

Forsvarsministeren kan udpege en bestyrelse for institutionen.«

§ 9.

Forsvarsministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen af lovens regler,

herunder om Københavns Kommunes medvirken efter § 5, om nedsættelse af

et særligt styringsråd, om etablering af et sekretariat og om beboernes

repræsentation over for myndighederne.

9.

I

§ 9

udgår »om nedsættelse af et

særligt styringsråd, om etablering af et sekretariat«.

§ 10.

Forsvarsministeren

kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelser

efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4.

Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

10.

I

§ 10,

udgår »1 og«.

11.

Efter

§ 10

indsættes:

»

§ 10 a.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov,

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Forsvarsministeren kan efter ansøgning i særlige tilfælde meddele

dispensation fra bestemmelsen i 1. pkt. Ansøgning om dispensation skal være

indgivet inden for den i 1. pkt. nævnte frist.«

§ 11

.

Med

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der

12.

I

§ 11, stk. 1, nr. 1

,

affattes således:

1)

uden

forsvarsministerens tilladelse anvender arealer eller anvender, opfører,

ombygger eller nedriver bygninger eller opstiller boder, skure eller andre

genstande som nævnt i § 3, stk. 1,

»1)

uden

forsvarsministerens tilladelse foretager de i stk. 2 og 3 nævnte

handlinger,«

2)

tilsidesætter

vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3, stk. 2,

13.

I

§ 11, stk. 1,

nr. 2

ændres »§ 3, stk. 2,”

til: »§ 3, stk. 4,”

3)

ikke fraflytter

eller ophører med at anvende bygninger eller arealer inden for den i medfør

af § 4, stk. 1, fastsatte frist,

4)

undlader at fjerne

boder, skure eller andre genstande inden for den i medfør af § 4,

stk. 2, fastsatte frist,

5)

efterlader

genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4, stk. 3,

6)

undlader at

efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller

7)

hindrer adgangen

til bygninger, boder, skure, arealer mv. efter § 6, stk. 4.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

14.

§ 11, stk. 3

, affattes

således:

Stk. 3.

For

overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab

eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

»Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.«

§ 12.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lignende dokumenter