1988 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret
ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december
1988, foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt
eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende
aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for indregnet i de
foreløbige indkomstskattebeløb.«
2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fradrag af«:
»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og
»4.000 kr.« ændres til: »10.000 kr.«
3. I § 14, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fradrag af«:
»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og
»500 kr.« ændres til: »1.000 kr.«
4. I § 14, stk. 9, 2. pkt., ændres »500 kr.« til:
»1.000 kr.«
5. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,
stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.
pkt.«
6. I § 41 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb
efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.«
7. I § 55, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:
»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og
»§ 62, stk. 4« ændres til: »§ 62, stk. 3«.
8. § 56, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal
Læs alt
betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57
og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal
efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde
sted, når beløbet overstiger 100 kr.«
9. § 58, 2. pkt., ophæves.
10. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.
februar«.
11. I § 60, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:
»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.
12. I § 61, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:
»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.
13. § 61, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et
statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. I det omfang
restskatten opkræves efter stk. 3 eller stk. 5, skal der dog betales et
tillæg på 8 pct. af denne del af restskatten.
Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest
den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte
restskat svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et yderligere tilsvar for
det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller
B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De
skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat
m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg
efter stk. 2, 1. pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne
september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives
årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog
først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere
end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af
restskatten svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i det
følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat,
jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller
senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.
Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved
bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg
efter stk. 2, 1. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3
måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om
betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det
efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.
Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet
fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden
skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker
opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter
personskattelovens § 20.«
14. I § 62, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:
»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.
15. § 62, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
16. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«
til: »stk. 2«.
17. § 62 A, stk. 1, affattes således:
»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af
beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen
ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der
er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat
m.v.«
18. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,
2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.
19. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3-5«
til: »§ 61, stk. 3-6«.
20. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62,
stk. 3, 2. pkt.«
21. § 62 B, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
22. § 62 B, stk. 3, ophæves.
23. Efter § 62 B indsættes:
»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100
kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.
Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter
§ 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i
alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke.
Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter
det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår
som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges
eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet
eller udbetalt.
Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele
kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«
24. I § 67, stk. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet
indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig
indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan
modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«
25. I § 67 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun
kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør
25 kr. eller derover.«
26. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant.«
27. I § 67 A indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,
tilsvarende anvendelse.«
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,
stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988«, og
»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med
indkomståret 1989.
Stk. 2. § 1, nr. 23, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig
skat først virkning fra og med indkomståret 1990.
Stk. 3. § 2 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller
senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret
ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december
1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til:
»10.000 kr.«.
2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500
kr.« til: »1.000 kr.«.
3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,
stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.
pkt.«.
4. I § 41, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb
efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.«.
5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62,
stk. 3«.
6. § 56, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal
betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57
og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal
efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde
sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid
betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«.
7. § 58, 2. pkt., ophæves.
8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.
februar«.
9. § 61, stk. 2-6, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg
til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.
Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest
den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte
restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det
efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat
for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De
skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat
m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3, forfalder med tillæg
efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,
oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives
årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog
først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere
end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af
restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på
samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er
udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,
forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.
Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved
bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5, forfalder med tillæg
efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det
efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.
Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet
fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden
skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker
opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter
personskattelovens § 20.«.
10. § 62, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.
11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«
til: »stk. 2«.
12. § 62 A, stk. 1, affattes således:
»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af
beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen
ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der
er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat
m.v.«.
13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,
2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.
14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3 - 5«
til: »§ 61, stk. 3-6«.
15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62,
stk. 3, 2. pkt.«.
16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt. ophæves.
17. § 62 B, stk. 3, ophæves.
18. Efter § 62 B, indsættes:
»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100
kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.
Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov reguleret med tillæg, godtgørelse
og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 25 kr., opkræves
eller udbetales det ikke. Tilsvarende gælder for skattebeløb, der opstår som
følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller
fradrages beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller
udbetalt.
Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele
kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«.
19. I § 67, stk. 1, ophæves 3-5. pkt. og i stedet indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig
indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan
modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«.
20. I § 67, indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun
kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør
25 kr. eller derover.«.
21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant.«.
22. I § 67 A, indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,
tilsvarende anvendelse.«.
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.
december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»forfaldsmåneden«: »,jf. dog § 18.«.
2. Efter § 17, indsættes:
»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter §
2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v. indeholde 50 pct.
af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det
indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til
Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der
beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales
til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre
skattekrav.
Stk. 2. Af den for den skattepligtige ialt indeholdte A-skat og særlige
indkomstskat anses den efter stk. 1, indeholdte særlige indkomstskat for at
være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.
Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og § 57,
stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder
også for skat efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen
og kontrollen af indeholdelsespligten.
§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter§ 18, stk. 1,
undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om samme forhold.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige
skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforlæg gælder også for overtrædelser
efter stk. 1.«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,
stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988« og
»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med
indkomståret 1989.
Stk. 2. § 1, nr. 18, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig
skat først virkning fra og med indkomståret 1990.
Stk. 3. § 2 har virkning for godtgørelse m.v., der udbetales den 1. januar
1990 eller senere.
Stk. 4. § 3 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at lette og effektivisere
restanceinddrivelsen på skatteområdet. Dette formål søges opnået ved at
begrænse mulighederne for, at restancer opstår, herunder at påvirke
skatteydernes betalingsmønster, således at der forskudsregistreres korrekt,
og at restskatter undgås. Endvidere er det hensigten, at opkrævningen af de
restancer, der opstår, sker hurtigt og med brug af de færrest mulige
ressourcer.
Lovforslaget indeholder følgende punkter:
- Forhøjelse af indregningsgrænsen for restskat og indførelse af
obligatorisk indregning op til grænsen - pkt. 2.
- Forhøjelse af procenttillægget ved restskat - pkt. 3.
- Forlængelse af fristen for indbetaling af foreløbige skattebeløb på mere
end 25.000 kr. til den 15. februar - pkt. 4.
- Indeholdelse af særlig indkomstskat ved udbetaling af
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale - pkt. 5.
Endvidere vil der blive udsendt en ændring til kildeskattebekendtgørelsen,
hvorefter stipendier fra Statens Udannelsesstøtte omlægges fra B-indkomst til
A- indkomst - pkt. 6.
Endelig foreslås det ved lovforslaget at indføre nogle bundgrænser for
opkrævning og udbetaling af beløb. Der henvises til pkt. 7.
Udover ovennævnte punkter indeholder lovforslaget et forslag til en mindre
ændring i ejendomsavancebeskatningsloven.
Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 763 af 14. december 1988,
jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 303, 878, 3377, 3563; Tillæg A: 1493;
Tillæg B: 197.
Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 360 af 10.
juni 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 5682, 7667, 12.920, 13.272;
Tillæg A: 3481; Tillæg B: 2473; Tillæg C: 905.
Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er senest
ændret ved lov nr. 227 af 22. april 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp.
4784, 5487, 9313, 9682; Tillæg A: 2649; Tillæg B: 551; Tillæg C: 353.
2. Ændrede regler for indregning af restskat
Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de
skatteydere hvis restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr.,
ske en indregning af denne restskat i næste års forskudsskat. For dette år
opkræves således yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af
det overførte beløb.
Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder ikke, hvor
udskrivningsdatoen for årsopgørelserne er senere end den 1. oktober i
slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til betaling i 10
rater i det følgende år, således at den skattepligtige betalingsmæssigt
stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til opkrævning som
B-skat, jf. § 61, stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1. januar
eller senere, skal betaling ske over de resterende B- skatterater, dog
således at betalingen skal ske i mindst 3 rater, idet der bortses fra
månederne juni og december.
Med hensyn til den restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000
kr., skal der ikke finde indregning sted. Sådan restskat opkræves ratevis ved
særskilte opkrævninger, jf. § 61, stk. 5. Beløbene forfalder til betaling den
1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori
ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først udskrives den 1. september
eller senere i det år, hvori ligningen foretages, forfalder raterne til
betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni
og december måned.
For at flere skatteydere med restskat kan få glæde af ordningen med
indregning og for at få en grænse, der i højere grad svarer til
indkomstniveauet i dag, foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår
indregning skal ske til et beløb på til og med 10.000 kr.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen reguleres efter bestemmelsen i
personskattelovens § 20.
Opkrævningsmetoden, hvorefter der for de mindre restskatter sker
indregning i næste års forskudsskat, er en hensigtsmæssig metode både for
skatteyderne og for skattemyndighederne.
For skatteyderne betyder det en lettelse, idet der er mange skatteydere,
som ikke skal foretage indbetaling af restskat ifølge en særskilt opkrævning.
At restskatten indregnes, betyder endvidere en lettelse for de familier, som
har en anspændt økonomi, og som ville have svært ved at betale restskatten
kontant. Ordningen med opkrævning af restskat i den løbende skat føles
generelt mindre belastende, end hvor beløbene skal betales særskilt. Forhøjes
grænsen, vil mange flere skatteydere med restskat få glæde af ordningen.
For skattemyndighederne betyder en forhøjelse af indregningsgrænsen en
administrativ lettelse, idet antallet af restancer vil blive reduceret, og
der undgås udsendelse af opkrævninger.
Den nuværende beløbsgrænse på 5.000 kr. blev fastsat ved lov nr. 263 af
27. maj 1981, der forhøjede grænsen for hvornår indregning skal ske fra 3.000
kr. til 5.000 kr. Beløbsgrænsen er ikke siden blevet forhøjet.
Såfremt restskatten overstiger grænsen for, hvornår indregning kan ske,
vil der som nævnt efter de gældende regler ske opkrævning af hele
restskatten over 3 rater. Det foreslås i stedet, at indregningen gøres
obligatorisk, således at de første 10.000 kr. altid indregnes. Det
bliver herefter kun det overskydende beløb, der i givet fald opkræves
ratevis.
For skatteyderne vil dette være en lettelse, idet den restskat, der vil
blive opkrævet ratevis, vil blive mindre, og en indregning er alt andet lige
ikke så belastende for økonomien som en kontant betaling.
For skattemyndighederne vil det betyde en lettelse med hensyn til
restanceinddrivelsen, idet det i de fleste tilfælde kun er den resterende
restskat, der vil kunne opstå restanceproblemer med.
I de tilfælde, hvor årsopgørelsen udskrives senere end den 1. oktober i
slutligningsåret, kan der som ovenfor nævnt ikke ske indregning. Efter de
gældende regler skal det beløb, der ellers ville have været indregnet, i
stedet betales over 10 rater i det følgende år på samme måde som ved
B-skatteindbetalinger. Uanset at der indføres en ordning med obligatorisk
indregning, forekommer det mest hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning,
idet det stadig er hensigten, at skatteyderne så vidt muligt skal stilles som
om indregning er sket. For disse skatteydere vil dette medføre, af den del af
restskatten, der ikke overstiger 10.000 kr., så vidt muligt skal betales over
10 B-skatterater, mens et eventuelt resterende beløb skal betales over 3
rater i de nærmest følgende 3 måneder.
3. Forhøjelse af procenttillægget ved restskat
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 61, stk. 2, at der ved
betaling af restskat tillige skal betales et procenttillæg på 7 pct. af
restskatten. Udgør restskatten (incl. evt. morarenter) et beløb, der er
mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af
restskatten.
For at påvirke skatteyderne til at blive forskudsregistreret så korrekt
som muligt og til at undgå restskatter foreslås det at forhøje
procenttillægget til restskatten. Det foreslås at forhøje tillægget til 10
pct. for alle restskatter, uanset om der sker indregning eller ej.
Efter de gældende regler er procenttillægget for en restskat, der er
mindre end 5.000 kr. og derfor indregnes i næste års forskudsskat, fastsat
til 8 pct., hvorimod tillægget er på 7 pct. i de tilfælde, hvor der ikke sker
indregning. Denne forskel hænger sammen med, at der ved indregning er tale om
en længere kredittid.
Det foreslåede fælles procenttillæg bevirker, at procenttillægget til den
del af restskatten, der ikke kan indregnes, vil svare til en højere pro
anno-rente, idet kredittiden i disse tilfælde er kortere end i de tilfælde,
hvor der sker indregning.
Det er herved hensigten at påvirke skatteyderne til at undgå de store
restskatter.
4. Forlængelse af fristen for indbetaling af foreløbige skattebeløb på
mere end 25.000 kr.
I medfør af kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige foretage
frivillig indbetaling af foreløbig skat. Sådan indbetaling kan også foretages
efter udløbet af indkomståret og til og med den 1. juli i slutligningsåret.
Det fremgår dog af bestemmelsen, at indbetaling efter 1. februar i
slutligningsåret ikke kan overstige 25.000 kr.
Det foreslås at ændre fristen for, hvornår indbetalinger på mere end
25.000 kr. kan foretages, til den 15. februar. Denne dato anvendes allerede
som frist for indsendelse af oplysningskort, og skatteyderne har større
mulighed for at beregne deres skat, da det nødvendige materiale hertil må
anses for modtaget på dette tidspunkt.
5. Indeholdelse af særlig indkomstskat
Efter de gældende regler skal særlig indkomstskat betales i 3 rater, der
forfalder i september, oktober og november måned, i året efter indkomsten er
optjent.
Der betales 50 pct. i særlig indkomstskat som udgangspunkt med et
bundfradrag på 6.000 kr.
Det fremsatte forslag går ud på, at der løbende indeholdes 50 pct.,
når en arbejdsgiver udbetaler særlig indkomst i form af
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale og beløbet overstiger 6.000 kr.
på årsbasis.
Formålet med forslaget er stort set at eliminere efterbetaling af skat og
restancer på dette område. Efterbetaling vil kun forekomme i få tilfælde,
f.eks. hvor en lønmodtager får godtgørelser fra 2 forskellige arbejdsgivere i
samme indkomstår og herved får 2 bundfradrag.
Forslaget vil kun give et ubetydeligt merarbejde for arbejdsgiveren, der i
forvejen skal tage stilling til beløbets skattemæssige stilling.
Det vil desuden betyde, at denne særlige indkomstskat indbetales til det
offentlige op til 2 år før den indbetales efter de nuværende regler.
Forslaget vil indebære, at arbejdsgiveren ved udbetaling af
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal indeholde 50 pct. med et
bundfradrag på 6.000 kr. Beløbet indbetales til Statsskattedirektoratet
sammen med indeholdt A-skat.
Der vil fortsat være 2 årsopgørelser, een for almindelig indkomst og een
for særlig indkomst, og de omhandlede godtgørelser m.v. vil stadig fremgå af
årsopgørelsen for særlig indkomst.
Efter forslaget skal de for lønmodtageren indeholdte beløb forlods
overføres til dækning af særlig indkomstskat. Det resterende beløb anses som
indeholdt A-skat.
I langt de fleste tilfælde vil den indeholdte særlige indkomstskat svare
til den endelige skat.
Af de skattebeløb, som de indeholdelsespligtige har indeholdt i løbet af
året, anses den særlige indkomstskat som nævnt for indeholdt forud for
A-skatten. Dette har betydning for opgørelsen af restskatten i de tilfælde,
hvor der er indeholdt for lidt eller ingen særlig indkomstskat, med heraf
følgende procenttillæg vedrørende den almindelige indkomstskat.
Den foreslåede ordning er udformet således, at den er let at administrere
for såvel arbejdsgivere som skattemyndigheder og opfattes som enkel for
skatteyderne.
6. Ændring af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst
Som følge af opkrævningsformen forekommer der flere skatterestancer hos
B-indkomstmodtagere end hos A- indkomstmodtagere. På baggrund heraf kan det
være hensigtsmæssigt, at flere arter af B-indkomst ændres til A-indkomst for
herved at forbedre restanceinddrivelsen.
Efter §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse
nr. 880 af 23. december 1988, udbetales der stipendier til
uddannelsessøgende. Dette beløb er indkomstskattepligtigt og er efter de
gældende regler B-indkomst.
For at nedbringe restancerne for denne type B-indkomstmodtagere er det
derfor hensigten, at stipendier til uddannelsessøgende gøres til A-indkomst.
Derved trækkes der løbende A-skat af stipendierne, fremfor at de studerende
selv skal indbetale B-skatten.
Denne ændring kræver ikke en ændring af kildeskatteloven, men alene en
ændring af kildeskattebekendtgørelsen.
De tekniske spørgsmål i forbindelse med omlægningen undersøges nærmere, og
samtidig overvejes ikrafttrædelsestidspunktet.
7. Indførelse af bundgrænser
Ved lovforslaget er det endvidere hensigten at indføre bundgrænser m.v.
for skattemyndighedernes opkrævning og udbetaling af skattebeløb.
Efter de gældende regler er der kun i få tilfælde fastsat grænser for
størrelsen af de skattebeløb, der skal opkræves eller udbetales til
skatteyderne.
I kildeskattelovens § 62, stk. 3, er det dog bestemt, at en overskydende
skat først skal udbetales, når den er på 25 kr. eller derover. For kontant
udbetaling af udbytteskat og skattegodtgørelse findes der tilsvarende
bestemmelser i kildeskattelovens § 67 og § 67 A. Efter kildeskattelovens §
56, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte bundgrænser på ikke over 10 kr. i
forbindelse med efterbetaling fra og tilbagebetaling til en
indeholdelsespligtig. I § 14 er der desuden fastsat bundgrænser for
opkrævning fra og udbetaling til dødsboer m.v. Der er tale om restskat eller
overskydende skat for mellemperioden fra indkomstårets begyndelse til
dødsfaldet, og grænserne er fastsat til henholdsvis 4.000 kr. for restskat og
500 kr. for overskydende skat.
I mange tilfælde er der ikke fastsat bundgrænser. Er der således i et
tilfælde sket udbetaling af overskydende skat, og fremkommer der senere en
ændret årsopgørelse med en yderligere overskydende skat på een krone, vil
denne ene krone skulle udbetales.
For så vidt angår størrelsen af de rater, der i givet fald skal
indbetales, er der administrativt fastsat en bundgrænse for rateindbetalinger
på 5 kr. ved restskat m.v. og 10 kr. ved B-skatteopkrævning.
For skatteyderne virker de nugældende ordninger ikke særligt
hensigtsmæssige, og det kan føles irriterende at skulle betale en restskat på
f.eks. 250 kr. i 10 rater a 25 kr. Samtidig kan administrationsomkostningerne
i forbindelse med udsendelse af sådanne opgørelser kun vanskeligt dækkes af
provenuet ved betaling af disse små beløb.
På denne baggrund foreslås det, at der fastsættes en generel bundgrænse
for opkrævninger og udbetalinger på 25 kr. Denne grænse må anses for at være
af en rimelig og mere hensigtsmæssig størrelse. Det foreslås endvidere, at
der fastsættes en regel om, at størrelsen af raterne som hovedregel skal være
på mindst 100 kr.
De hidtidige grænser i § 14 for opkrævning og udbetaling for
mellemperioden foreslås i tilknytning hertil forhøjet fra 4.000 kr. til
10.000 kr. for restskat og fra 500 kr. til 1.000 kr. for overskydende skat.
Administrative virkninger
Som også nævnt i de almindelige bemærkninger under de enkelte punkter vil
en del af forslagene betyde lettelser for skatteadministrationen.
Nogle af forslagene vil således være medvirkende til at forhindre, at
restancesager opstår. Dette gælder især forhøjelsen af indregningsgrænsen,
der vil indebære at restancesager på mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. undgås,
samt ved en indeholdelsesordning for særlig indkomstskat.
Forslaget om en obligatorisk indregning op til grænsen vil endvidere gøre
det lettere for skatteyderne at betale restskatten, og dette vil også være
medvirkende til at restancesager ikke opstår. Omlægningen af stipendier fra
B-indkomst til A-indkomst vil ligeledes medvirke hertil.
Forhøjelsen af indregningsgrænsen fra 5.000 kr. til 10.000 kr. vil give en
administrativ lettelse på kommunernes incassokontorer. Det skønnes at være i
størrelsesordenen 38.000 inddrivelsessager, der kan undgås ved en forhøjelse
af indregningsgrænsen, hvilket svarer til ca. 12 pct. af samtlige
inddrivelsessager. Det er imidlertid ikke muligt at angive den kommunale
besparelse herved, idet der ikke findes eksakte skøn over
enhedsomkostningerne ved en inddrivelsessag.
Forhøjelsen af procenttillægget ved restskat vil skabe et incitament for
skatteyderne til at blive forskudsregistreret så korrekt som muligt og at
undgå restskat, hvad der også vil give en vis administrativ besparelse.
Endelig vil indførelsen af de foreslåede bundgrænser betyde, at en del
administrationsomkostninger spares bl.a. i forbindelse med udsendelse af
giroanvisninger, opgørelser m.v.
Gennemførelsen af lovforslaget vil indebære visse administrative
omkostninger i Statsskattedirektoratet til omlægning og udvikling af
edb-systemerne. Det skønnes, at udgifterne vil udgøre ca. 2-4 mill. kr.
Endvidere skønnes det nødvendigt i en overgangsperiode at forhøje
driftsbudgetterne for slutsystemet og CSR-K med 2-3 mill. kr. pr. år, da
transaktionsmængden forøges.
Provenumæssige virkninger
Skønnene over de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er bl.a.
baseret på de seneste oplysninger om betalingsmønstret for restskatter og
frivillige indbetalinger. Der er tale om meget usikre skøn, idet så store
ændringer må formodes at give anledning til ændringer i skatteydernes adfærd,
det vil sige ændringer i betalingsmønstret, hvilket også er et af formålene
med lovforslaget. Det er imidlertid ikke muligt at forudsige disse
adfærdsændringer mere præcist.
På lidt længere sigt må der ventes et mindsket skattetab som følge af, at
der opstår færre restancer. Denne virkning er ikke medregnet i
provenuskønnene.
Oversigt over lovforslagets provenumæssige konsekvenser
(bortset fra ændret adfærd, jf. teksten).
---------------------------------------------------------------------
Likviditetstab/ Rentetab Provenu-
gevinst (* 1) gevinst (* 2) ændring (* 3)
---------------------------------------------------------------------
1990 1991 1990 1991 1990 1991
---------------------------------------------------------------------
------------------ Mill. kr. ----------------------
1. Indregnings-
grænsen for
restskatter hæves
fra 5.000 kr. til
10.000 kr. med
indregning op til
indregningsgrænsen
fra indkomståret
1989 -1.750 - -135 -135 - -
2. Ændring af
procenttillæggene
for restskat fra
indkomståret 1989. - - - - 155 155
3. Forlængelse af
fristen for fri-
villige indbe-
talinger over
25.000 kr. fra
indkomståret 1989. - - -5 -5 - -
4. Minimumsgrænser
for opkrævning og
udbetaling af
restskat, over-
skydende skat m.v.
fra indkomståret
1989. - - - - -10 -10
5. Indeholdelse af
skat af visse
typer særlig
indkomst fra
indkomståret 1990. 175 - 15 15 - -
---------------------------------------------------------------------
Ialt -1.575 - -125 -125 145 195
---------------------------------------------------------------------
(* 1) Angiver betalinger der flyttes fra et finansår til et andet.
(* 2) Angiver rentetab/gevinst ved udskydelse/fremrykning af
indbetalinger, idet det antages, at staten alternativt skulle låne pengene
til en rente på 9 pct.
(* 3) Angiver mindre-/merindtægter på § 1 på finansloven.
Indregningsgrænsen for restskat hæves fra 5.000 kr. til 10.000 kr.
Forhøjelsen af bundgrænsen for indregning af restskat i forskudsskat fra
5.000 kr. til 10.000 kr., samt forslaget om, at der altid skal ske indregning
af restskat op til indregningsgrænsen på 10.000 kr. i forskudsskatten, vil
medføre, at en del af indbetalingerne af restskat vedrørende indkomståret
1989 udskydes fra månederne september, oktober og november 1990 til hele året
1991.
Endvidere skønnes de frivillige indbetalinger af restskat i 1990
vedrørende indkomståret 1989 at blive reduceret som følge af forslaget. Det
skyldes, at en del af skatteyderne formentlig vil vælge at betale restskatten
ned til den nye højere grænse på 10.000 kr. gennem frivillig indbetaling i
stedet for at betale ned til 5.000 kr. efter gældende regler. Den isolerede
effekt heraf vil føre til nedgang i de frivillige indbetalinger, som
modsvares af en tilsvarende højere restskat, som indregnes i forskudsskatten
for 1991.
Likviditetstabet skønnes til ca. 1.750 mill. kr. i 1990. Likviditetstabet
påfører staten et rentetab, der kan skønnes til i størrelsesordenen 135 mill.
kr. årligt for 1990.
Som nævnt skønnes forhøjelsen af indregningsgrænsen at medføre, at en del
af de frivillige indbetalinger konverteres til indregnet restskat. Da
procenttillægget til indregnet restskat efter lovforslaget er 10 pct., mens
der intet procenttillæg er til frivillige indbetalinger, medfører
konverteringen et merprovenu på procenttillægget. Til gengæld ventes
forslaget at medføre et fald i restancerne på de restskatter, der flyttes fra
opkrævning til indregning i næste års forskudsskat, og dermed et fald i
morarenterne. Dette fald i morarenterne modvirkes dog delvist af, at flere
restskatter betales til tiden, hvilket giver staten en rentegevinst. Alt i
alt skønnes provenuvirkningerne af disse usikre bevægelser nogenlunde at
opveje hinanden.
Ændring af procenttillæggene for restskat.
Forhøjelsen af procenttillægget til restskatter til 10 pct. har til formål
at øge incitamentet til at betale restskat enten ved frivillig indbetaling
eller ved indregning i forskudsskatten. Indregning af restskat i
forskudsskatten reducerer erfaringsmæssigt restancerne.
Procenttillægget til restskat over og under 10.000 kr. bør af
forenklingshensyn og administrative hensyn være ens, hvilket indebærer, at
procenttillægget til restskat under 10.000 kr., der indregnes i
forskudsskatten 2 år efter indkomståret, svarer til en lavere p.a. rente på
grund af den længere kredittid. For skatteydere med store restskatter vil der
med det foreslåede procenttillæg være et stærkere incitament til enten at
indbetale hele restskattebeløbet som frivillig indbetaling eller at foretage
frivillig indbetaling ned til 10.000 kr., således at restbeløbet indregnes i
forskudsskatten.
De foreslåede ændringer i procenttillæggene skønnes under forudsætning af
uændret adfærd hos skatteyderne at medføre følgende merprovenu:
---------------------------------------------------------------------
Årligt Heraf i 1990
---------------------------------------------------------------------
------ mill. kr. -----
Restskatter under 10.000 kr.:
Procenttillæggene øges fra 8 pct. til 10 pct.
(Indregnes i 1991) 50 0
Restskatter over 10.000 kr.:
Procenttillæggene øges fra 7 pct. til 10 pct.
Opkræves i 1990) 155 155
---------------------------------------------------------------------
I alt 205 155
---------------------------------------------------------------------
Fristen for frivillige indbetalinger forlænges til 15. februar.
Forlængelse af fristen for frivillige indbetalinger fra 1. februar til 15.
februar skønnes at medføre, at størsteparten af indbetalingsbeløbene flyttes
frem til fristens udløb.
De frivillige indbetalinger inden 2. februar var i 1987 ca. 1.800 mill.
kr. Såfremt indbetalingen af et beløb i denne størrelsesorden udskydes i 14
dage, vil det påføre staten et rentetab, der kan skønnes til godt 5 mill. kr.
årligt fra 1990.
Ændringerne i procentsatserne og forhøjelsen af indregningsgrænsen for
restskat til 10.000 kr. må imidlertid antages at ændre skatteydernes adfærd.
Forhøjelsen af indregningsgrænsen vil isoleret betragtet føre til en nedgang
i de frivillige indbetalinger. På den anden side vil de forhøjede
procenttillæg til restskatten og forlængelsen af fristen for frivillige
indbetalinger på over 25.000 kr. øge incitamentet til frivillige
indbetalinger. Samlet skønnes de frivillige indbetalinger at stige, og herved
reduceres den skønnede stigning i provenuet af procenttillæggene.
Minimumsgrænser for opkrævning og udbetaling af beløb.
a) Restskatter under 25 kr. opkræves ikke.
b) Ved ansættelsesændringer indføres minimumsgrænse på 25 kr. for
opkrævning/udbetaling af restskat/overskydende skat.
c) Det foreslås, at efterbetaling fra og tilbagebetaling til
indeholdelsespligtige kun finder sted, når beløbet overstiger 100 kr., for
renter og gebyrer dog 25 kr.
d) Grænsen for opkrævning af restskat ved en afsluttende ansættelse af et
dødsbo m.v. hæves fra 4.000 kr. til 10.000 kr. og grænsen for udbetaling af
overskydende skat hæves fra 500 kr. til 1.000 kr.
Det samlede provenutab af de ændrede grænser skønnes at være i
størrelsesordenen 10 mill. kr.
Indeholdelse af skat af visse typer særlig indkomst.
På baggrund af oplysninger for 1985 kan provenuet af særlig indkomstskat
vedrørende fratrædelsesgodtgørelse og gaver, gratialer m.v. skønnes til at
være i størrelsesordenen 175 mill. kr. Dette beløb vil efter forslaget blive
afregnet i selve indkomståret i stedet for året efter, hvilket vil give en
likviditetsforbedring i 1990 af denne størrelsesorden.
Den årlige rentegevinst kan da skønnes til ca. 15 mill. kr.
Ændring af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst.
Udover lovforslagets bestemmelser er det tanken at ændre
kildeskattebekendtgørelsen, så stipendier ændres fra B-indkomst til
A-indkomst.
De samlede årlige stipendieudbetalinger fra SU skønnes til ca. 4 mia. kr.
Det kan antages, at knap halvdelen af dette beløb ligger ud over
personfradrag og andre fradrag, og dermed beskattes. På den baggrund kan
skatterne heraf skønnes til omkring 800-900 mill. kr. Det må endvidere
antages, at en ikke uvæsentlig del af disse indtægter ikke er taget i
betragtning ved forskudsregistreringen, og dermed ikke opkræves ved
B-skattebillet i løbet af året. De vil derfor resultere i restskat, der
bliver indregnet i forskudsskatten to år efter indkomståret, såfremt
restskatten er mindre end 10.000 kr.
Hvis f.eks. 1/3 af indtægterne resulterer i restskatter, og disse alle
antages at være under 10.000 kr., vil en omlægning af SU-indkomst til
A-indkomst betyde, at indbetalingen af skattebeløb på 250-300 mill. kr.
fremrykkes med op til 2 år.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås i § 14, stk. 2, at forhøje grænserne for, hvornår der sker
opkrævning fra eller udbetaling til dødsboer for mellemperioden. Det foreslås
endvidere i § 14, stk. 9, at forhøje grænsen for, hvornår der sker udbetaling
til den efterlevende ægtefælle. Der kan henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 7.
Til nr. 3.
Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.
Til nr. 4
Det foreslås, at indsætte en generel bestemmelse i kildeskattelovens § 41,
stk. 3, hvori det fastslås, at hvis den sidste rettidige indbetalingsdag
falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges betalingsfristen til den
følgende hverdag.
Tidligere har der været en bestemmelse herom i § 58, 2. pkt., vedrørende
B-skatter, ligesom der i § 62 B, stk. 1, vedrørende dødsboer har været en
henvisning til § 58. Tilsvarende er der i kildeskattebekendtgørelsen fastsat
regler herom for en række indbetalinger.
Som følge af, at der indføres en generel bestemmelse om udskydelse af
betalingsfristen, foreslås bestemmelsen i § 58, 2. pkt., ophævet, ligesom
henvisningen hertil i § 62 B foreslås ophævet. Bestemmelserne herom i
kildeskattebekendtgørelsen vil ligeledes blive ophævet.
Til nr. 5
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.
Til nr. 6
Efter kildeskattelovens § 56, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte
minimumsgrænser på ikke over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling
til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal indbetales
afviger fra det faktisk indbetalte beløb. Denne bestemmelse skal ses på
baggrund af de forhold, som var gældende ved kildeskattelovens indførelse,
hvorefter man afstemte de indeholdelsespligtiges konti for hver
redegørelsesperiode.
Senere er indført afstemning efter saldoprincippet, hvorefter restancerne
opgøres som en samlet sum.
Efter administrativ praksis påbegyndes en inkassosag først, når saldoen er
mindst 100 kr., med mindre restancen vedrører en ikke betalt opkrævning af
renter eller gebyr på over 25 kr.
Beløb, der ikke er til opkrævning, afgangsføres ikke, men vil til enhver
tid blive medtaget i saldoen og blive opkrævet, når denne overstiger 100 kr.
Med lovændringen fastslås denne administrative praksis i lovgivningen.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 8
Det foreslås at forlænge fristen for, hvornår der kan foretages frivillig
betaling af foreløbige skattebeløb på mere end 25.000 kr. til den 15.
februar. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til nr. 9
I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås ændringer i kildeskattelovens § 61.
I § 61, stk. 2, er det foreslået at forhøje procenttillægget ved restskat
fra henholdsvis 7 og 8 pct. til 10 pct. Efter forslaget er procentsatsen den
samme, uanset om restskatten indregnes eller ej. Der kan henvises til de
almindelige bemærkninger, pkt. 3.
Herudover foreslås der ændringer i bestemmelserne for betaling af
restskatten.
Det foreslås, at indregningsgrænsen forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr.,
og at indregning op til grænsen gøres obligatorisk, uanset om restskatten er
større.
Efter de gældende regler har indregning skullet ske i de tilfælde, hvor
restskatten med tillæg af eventuelle morarenter i henhold til § 63, stk. 1,
var mindre end 5.000 kr. Indregning kunne således kun ske, hvor restskat og
renter maksimalt udgjorde 4.999 kr. Overførslen skete herefter med tillæg af
procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2, 2. pkt.
Efter forslaget er det restskatter og morarenter på til og med
10.000 kr., der skal indregnes. Grænsen reguleres dog i henhold til
personskattelovens § 20, jf. den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 8.
Indregningen sker med tillæg af procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2.
Selvom at der er tale om en større restskat, og procenttillægget derfor er
beregnet på baggrund af et større beløb, er det dog kun den del af
procenttillægget, der svarer til den indregnede restskat, der overføres.
Indførelsen af den obligatoriske indregning medfører, at såfremt
årsopgørelsen udskrives senest den 1. oktober i slutligningsåret, sker der
altid indregning af de første 10.000 kr., jf. den foreslåede § 61, stk. 3. En
eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den foreslåede § 61,
stk. 4.
Såfremt årsopgørelsen først udskrives efter den 1. oktober, kan indregning
ikke ske. De første 10.000 kr. vil dog i stedet skulle betales over 10
B-skatterater, således at skatteyderen stilles på samme måde, som om denne
del af restskatten var blevet indregnet som B- indkomst, jf. den foreslåede §
61, stk. 5. En eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den
foreslåede § 61, stk. 6.
Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og 18.
Til nr. 11, 12, 13, 14 og 15
Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.
Til nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 17 og 18
Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens§ 62 C indeholder dels
regler om ratestørrelser dels regler om bundgrænser ved opkrævning og
udbetaling af skattebeløb.
Efter forslaget skal som hovedregel kun rater på mindst 100 kr. udskrives.
Hvis raten ved opkrævning efter de almindelige regler bliver mindre,
reduceres antallet af rater. En B-skat på 500 kr. vil således blive opkrævet
i 5 rater a 100 kr., der forfalder i januar, februar, marts, april og maj
måned. Beløb under 100 kr. opkræves altid i een rate.
I stk. 2 bestemmes, at skattebeløb under 25 kr. ikke opkræves eller
udbetales. Beløbsgrænsen er inklusive tillæg, godtgørelser og renter efter §§
61 - 63. Det drejer sig efter de gældende regler om tillæg efter § 61, stk.
2, godtgørelse efter § 62, stk. 3, renter efter § 62, stk. 4, og § 63.
Ved beregningen tillægges endvidere beløb vedrørende samme indkomstår, der
ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt. Hvis f.eks. en overskydende skat
på 23 kr. ændres til 35 kr., sker der således udbetaling af hele beløbet.
Derimod sker der ikke udbetaling af 5 kr., hvis en tidligere udbetalt
overskydende skat på 2.000 kr. ændres til 2.005 kr.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 62 C, stk. 3, opkræves kun hele
kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning i rater.
I konsekvens af indførelsen af en generel bestemmelse vedrørende
bundgrænser er det foreslået, at ophæve de hidtidige specialbestemmelser
herom i § 62, stk. 2, og i § 62 B, stk. 3.
Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7.
Til nr. 19, 20, 21 og 22
Forslaget medfører, at udbytteskat sammenlagt med skattegodtgørelse kun
udbetales kontant, hvis beløbet er 25 kr. eller derover. Efter de gældende
regler er der kun fastsat en bundgrænse på 25 kr. for udbetaling til
dødsboer. Bundgrænsen svarer til den generelle bundgrænse, der foreslås
indført i § 62 C.
Herudover indeholder forslaget enkelte redaktionelle ændringer.
Til § 2
Der foreslås indsat en ny paragraf i lov om særlig indkomstskat, hvorefter
der her iværksættes en indeholdelsesordning. Dernæst bestemmes, at af
indeholdt A-skat og særlig indkomstskat anses særlig indkomstskat at være
indeholdt forlods.
I øvrigt gælder kildeskattelovens regler om begæring om tilbagebetaling,
forfaldstidspunkt, redegørelse, morarenter, hæftelse og lønindeholdelse m.v.
også for indeholdelse af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale.
Arbejdsgiveren kan straffes efter tilsvarende regler, som gælder for
indeholdelse af A-skat efter kildeskatteloven.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.
Til § 3
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 354 af 1. juli 1988 om ændring af
lov om beregning af et reguleringspristal.
Til § 4
Forslaget skal som udgangspunkt have virkning for indkomståret 1989 og
senere indkomstår.
Den i § 1, nr. 18, foreslåede bundgrænse har dog for så vidt angår
opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990.
Den i § 2 foreslåede indeholdelsesordning i fratrædelsesgodtgørelse og
jubilæumsgratiale skal have virkning for udbetalinger, der foretages den 1.
januar 1990 eller senere.
Den i § 3 foreslåede ændring i ejendomsavancebeskatningsloven skal have
virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller senere.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret
ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december
1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til:
»10.000 kr.«.
2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500
kr.« til: »1.000 kr.«.
§ 14. Stk. 1. . . .
Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af
indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde levede sammen
med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets
begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
§ 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for samme periode og
efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,
overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før
dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette
tidspunkt, med mindst 4.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb.
Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten
med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den
eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuel
skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 500 kr., kan boet
kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.
Stk. 3-8. . . .
Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved
udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter skiftelovens §
10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde sig en
ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at indsende
selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning kræve
afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb, der er
betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de beregnede
skatter m.v. med mindst 500 kr. Eventuel overskydende skat for det
indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til
længstlevende uden om det sluttede bo.
Stk. 10. . . .
3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,
stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.
pkt.«.
§ 23, stk. 1-2. . . .
Stk. 3. Den i § 62, stk. 3, omhandlede godtgørelse samt de i § 62, stk. 4,
2. pkt., og § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., nævnte renter medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
4. I § 41, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb
efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.«.
§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat, kommunal og
amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af
indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i
skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i
aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til
skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end
kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet
af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i
§§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i
henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig
indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«.
Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i
afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes
»B-indkomst«.
5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62,
stk. 3«.
§ 55. Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt
vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67
A, stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 4,
fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som
efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om
tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den
foreløbige skat opkræves.
Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.
6. § 56, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal
betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57
og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal
efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde
sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid
betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«.
§ 56. Stk. 1-2. . . .
Stk. 3. Skatteministeren kan endvidere fastsætte minimumsgrænser på ikke
over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den
indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal svares efter
redegørelsen, med tillæg af gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra det
indbetalte beløb. Det kan endvidere bestemmes, at der ved beregning af gebyr
og renter bortses fra ørebeløb.
7. § 58, 2. pkt., ophæves.
§ 58. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne
januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og
november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i
forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller
en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.
februar«.
§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er
indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan
også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli
i det år, ligningen foretages. Indbetaling efter den 1. februar i det år,
hvori ligningen foretages, kan ikke overstige 25.000 kr.
9. § 61, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg
til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.
Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest
den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte
restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det
efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat
for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De
skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat
m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3., forfalder med tillæg
efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,
oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives
årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog
først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere
end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af
restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på
samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er
udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,
forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.
Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved
bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5, forfalder med tillæg
efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det
efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.
Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet
fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden
skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker
opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter
personskattelovens § 20.«.
§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med
tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af
eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes
»restskat«.
Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen
tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Såfremt restskatten opkræves
efter stk. 3 eller stk. 4, skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af
restskatten.
Stk. 3. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk.
1, et beløb, der mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den
pågældende årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen
foretages, overføres beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et
yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves
yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler
om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er
overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte
restskat m.v.
Stk. 4. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk.
1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den
pågældende årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen
foretages, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i
det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som
B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar
eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende
B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra
månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.
Stk. 5. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk.
1, 5.000 kr. eller derover, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 1.
pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og
november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først
den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den
1. i hver af de nærmeste følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december
måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse. Af
hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.
Stk. 6. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det
efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 5, jf. dog § 62 B.
Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet
fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden
skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker
opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 4, såfremt afdødes restskat og eventuelle
skyldige renter efter § 63, stk. 1 udgør et beløb, der er mindre end 5.000
kr.
10. § 62, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.
11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«
til: »stk. 2«.
§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel
skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende
skat«.
Stk. 2. Udgør den overskydende skat med tillæg af godtgørelse efter stk. 3
og med fradrag af eventuelle skyldige renter efter § 63 25 kr. eller derover,
tilbagebetales beløbet til den skattepligtige.
Stk. 3. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den
skattepligtige en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. I det omfang dette
modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.
Stk. 4. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 3
sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen
foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt
måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne
dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter.
Stk. 5. Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den
skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.
12. § 62 A, stk. 1, affattes således:
»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af
beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen
ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der
er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat
m.v.«.
13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2« ,»§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,
2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.
14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3 - 5«
til: »§ 61, stk. 3-6«.
15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til: »§ 62,
stk. 3, 2. pkt.«.
§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat
eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for betalingen
af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen
ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 4, eller den overførsel, der
er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat
m.v.
Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller
bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den
skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse
efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, pkt.
Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 5.
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede
restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er
nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden
udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der
tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. For beløb, der opkræves efter §
61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted,
modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-5, og eventuelle
restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den
resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61,
stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år,
hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat
m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.
Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende
skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med
godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, 2.
pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter
udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle
restancer af personlig skat og påløbne morarenter.
16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt. ophæves.
17. § 62 B, stk. 3, ophæves.
§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten og den
særlige indkomstskat som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2,
forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med
betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat
og særlig indkomstskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet
har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned
efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i
forfaldsmåneden. § 58, 2. pkt., gælder også for betalingen af disse skatter.
Stk. 2. Udgør afdødes restskat for året før dødsfaldet med tillæg efter §
61, stk. 2, og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, i alt højst 300
kr., opkræves beløbet ikke.
Stk. 3. Skal et dødsbo have tilbagebetalt, hvad afdøde har betalt i
foreløbige formueskattebeløb, tilbagebetales beløbet kun, hvis det overstiger
25 kr.
18. Efter § 62 B, indsættes:
»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100
kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.
Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov reguleret med tillæg, godtgørelse
og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 25 kr., opkræves
eller udbetales det ikke. Tilsvarende gælder for skattebeløb, der opstår som
følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller
fradrages beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller
udbetalt.
Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele
kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«.
19. I § 67, stk. 1, ophæves 3-5. pkt. og i stedet indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig
indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan
modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«.
20. I § 67, indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun
kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør
25 kr. eller derover.«.
§ 67. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der
er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der efter § 65 er
indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende skattepligtige
udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte,
jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages modregningen i den skat,
der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. Tilsvarende
modregning foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i
loven om kildeskattens ikrafttræden, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj
1969. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A,
stk. 1, 4. pkt., omhandlede skattegodtgørelse overstiger 25 kr. Skal der af
udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i
det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den
skattepligtige.
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven
eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.,
erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes
et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte i den indkomstskat,
der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet
er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning,
udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han
bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal
ske kontant udbetaling.
Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet
udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter
begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede
udbytte.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de
investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.
Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på
fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager
udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren
foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant.«.
22. I § 67 A, indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,
tilsvarende anvendelse.«.
§ 67 A. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen,
der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse efter §
17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modregnes
skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages
modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende
indkomstår. Tilsvarende modregning foretages for dødsboer, der er
skattepligtige efter § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden. I
det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes
boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67, stk. 1, 4.
pkt., omhandlede udbytteskat overstiger 25 kr.
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der
efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes
skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales
for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen.
I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant.
tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter
dennes lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af
loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.
december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»forfaldsmåneden«: »,jf. dog § 18.«.
§ 12. Det påhviler den skattepligtige at indgive selvangivelse af den
særlige indkomst efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende
regler. Disse regler finder desuden anvendelse ved ansættelsen af den særlige
indkomst og påklage af ansættelsen.
Stk. 2. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling i 3 rater den 1. i
hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori skatten
pålignes, med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i
forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingtsdag på en helligdag eller
en lørdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Skatteministeren
fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i
statskassen af den særlige indkomstskat.
Stk. 3. I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten
gældende regler anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i
denne lov.
2. Efter § 17, indsættes:
»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter §
2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v. indeholde 50 pct.
af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det
indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til
Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der
beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales
til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre
skattekrav.
Stk. 2. Af den for den skattepligtige ialt indeholde A-skat og særlige
indkomstskat anses den efter stk. 1, indeholdte særlige indkomstskat for at
være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.
Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og § 57,
stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder
også for skat efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen
og kontrollen af indeholdelsespligten.
§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter § 18, stk.
1, undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om samme forhold.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige
skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fælleskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforlæg gælder også for overtrædelser
efter stk. 1«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,
stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988« og
»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.
§ 5. Anskaffelsessummen reguleres med samme procent som ændringen i
reguleringspristallet for januar, der har januar 1980 = 100, regnet fra
anskaffelsesåret til afståelsesåret og afrundet til hele procenter. Danmarks
Statistik beregner et særligt reguleringspristal for årene 1975 til 1979, der
har januar 1980 = 100, og som fra år til år nøje følger
reguleringspristallets udvikling i disse år. Skatteministeren offentliggør
dette særlige pristal.
Efter 2. behandling den 11. maj 1989
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret
ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december
1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til:
»10.000 kr.«
2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres
»500 kr.« til: »1.000 kr.«
3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,
stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.
pkt.«
4. I § 41 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb
efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.«
5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62,
stk. 3«.
6. § 56, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal
betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57
og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal
efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde
sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid
betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«
7. § 58, 2. pkt., ophæves.
8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.
februar«.
9. § 61, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg
til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.
Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest
den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte
restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det
efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat
for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De
skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat
m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg
efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,
oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives
årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog
først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere
end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af
restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af
restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på
samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er
udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,
forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.
Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved
bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg
efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog
bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det
efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.
Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet
fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden
skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker
opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter
personskattelovens § 20.«
10. § 62, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«
til: »stk. 2«.
12. § 62 A, stk. 1, affattes således:
»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af
beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen
ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der
er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat
m.v.«
13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,
2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.
14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3-5«
til: »§ 61, stk. 3-6«.
15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§
62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62,
stk. 3, 2. pkt.«
16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
17. § 62 B, stk. 3, ophæves.
18. Efter § 62 B indsættes:
»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100
kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.
Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter
§ 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i
alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke.
Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter
det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår
som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges
eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet
eller udbetalt.
Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele
kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«
19. I § 67, stk. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet
indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig
indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan
modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«
20. I § 67 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun
kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør
25 kr. eller derover.«
21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant.«
22. I § 67 A indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,
tilsvarende anvendelse.«
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.
december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»forfaldsmåneden«: », jf. dog § 18.«
2. Efter § 17 indsættes:
»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter §
2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v., indeholde 50 pct.
af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det
indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til
Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der
beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales
til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre
skattekrav.
Stk. 2. Af den for den skattepligtige i alt indeholdte A-skat og særlige
indkomstskat anses den efter stk. 1 indeholdte særlige indkomstskat for at
være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.
Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og 57, stk.
1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder også
for skat efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen
og kontrollen af indeholdelsespligten.
§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter§ 18, stk. 1,
undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om samme forhold.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige
skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforelæg gælder også for
overtrædelser efter stk. 1.«
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,
stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988«, og
»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med
indkomståret 1989.
Stk. 2. § 1, nr. 18, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig
skat først virkning fra og med indkomståret 1990.
Stk. 3. § 2 har virkning for godtgørelse m.v., der udbetales den 1. januar
1990 eller senere.
Stk. 4. § 3 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller
senere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 3. oktober 1990
- 1990 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 10. april 1991
- 1990 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD UDENFOR KONKURS OG GÆLDSSANERING UDENFOR KONKURS M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN) Retsinformation · 3. oktober 1990
- 1985 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (DØDSBOBESKATNING) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (LØNAFTALE MELLEM ÆGTEFÆLLER) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN) Retsinformation · 7. juni 1991