Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.)

1988/1 LSF 220Lovforslag som fremsatFolketinget9. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret

ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december

1988, foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt

eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende

aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for indregnet i de

foreløbige indkomstskattebeløb.«

2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fradrag af«:

»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og

»4.000 kr.« ændres til: »10.000 kr.«

3. I § 14, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fradrag af«:

»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og

»500 kr.« ændres til: »1.000 kr.«

4. I § 14, stk. 9, 2. pkt., ændres »500 kr.« til:

»1.000 kr.«

5. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,

stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.

pkt.«

6. I § 41 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb

efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.«

7. I § 55, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:

»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og

»§ 62, stk. 4« ændres til: »§ 62, stk. 3«.

8. § 56, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal

Læs alt

betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57

og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal

efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde

sted, når beløbet overstiger 100 kr.«

9. § 58, 2. pkt., ophæves.

10. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.

februar«.

11. I § 60, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:

»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.

12. I § 61, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:

»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.

13. § 61, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et

statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. I det omfang

restskatten opkræves efter stk. 3 eller stk. 5, skal der dog betales et

tillæg på 8 pct. af denne del af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest

den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte

restskat svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et yderligere tilsvar for

det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller

B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De

skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat

m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg

efter stk. 2, 1. pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne

september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives

årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog

først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere

end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af

restskatten svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i det

følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat,

jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller

senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.

Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved

bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg

efter stk. 2, 1. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3

måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om

betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det

efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.

Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet

fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden

skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker

opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter

personskattelovens § 20.«

14. I § 62, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«:

»eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.

15. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

16. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«

til: »stk. 2«.

17. § 62 A, stk. 1, affattes således:

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller

yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af

beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen

ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der

er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat

m.v.«

18. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,

2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

19. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3-5«

til: »§ 61, stk. 3-6«.

20. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62,

stk. 3, 2. pkt.«

21. § 62 B, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

22. § 62 B, stk. 3, ophæves.

23. Efter § 62 B indsættes:

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100

kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter

§ 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i

alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke.

Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter

det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår

som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges

eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet

eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele

kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«

24. I § 67, stk. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet

indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig

indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan

modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«

25. I § 67 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun

kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør

25 kr. eller derover.«

26. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant.«

27. I § 67 A indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,

tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,

stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988«, og

»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med

indkomståret 1989.

Stk. 2. § 1, nr. 23, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig

skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 3. § 2 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller

senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret

ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december

1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til:

»10.000 kr.«.

2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500

kr.« til: »1.000 kr.«.

3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,

stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.

pkt.«.

4. I § 41, indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb

efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.«.

5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62,

stk. 3«.

6. § 56, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal

betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57

og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal

efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde

sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid

betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«.

7. § 58, 2. pkt., ophæves.

8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.

februar«.

9. § 61, stk. 2-6, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg

til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest

den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte

restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det

efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat

for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De

skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat

m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3, forfalder med tillæg

efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,

oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives

årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog

først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere

end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af

restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på

samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er

udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,

forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.

Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved

bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5, forfalder med tillæg

efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det

efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.

Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet

fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden

skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker

opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter

personskattelovens § 20.«.

10. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.

11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«

til: »stk. 2«.

12. § 62 A, stk. 1, affattes således:

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller

yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af

beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen

ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der

er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat

m.v.«.

13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,

2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3 - 5«

til: »§ 61, stk. 3-6«.

15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62,

stk. 3, 2. pkt.«.

16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt. ophæves.

17. § 62 B, stk. 3, ophæves.

18. Efter § 62 B, indsættes:

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100

kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov reguleret med tillæg, godtgørelse

og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 25 kr., opkræves

eller udbetales det ikke. Tilsvarende gælder for skattebeløb, der opstår som

følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller

fradrages beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller

udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele

kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«.

19. I § 67, stk. 1, ophæves 3-5. pkt. og i stedet indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig

indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan

modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«.

20. I § 67, indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun

kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør

25 kr. eller derover.«.

21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant.«.

22. I § 67 A, indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,

tilsvarende anvendelse.«.

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»forfaldsmåneden«: »,jf. dog § 18.«.

2. Efter § 17, indsættes:

»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter §

2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v. indeholde 50 pct.

af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det

indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til

Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der

beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales

til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre

skattekrav.

Stk. 2. Af den for den skattepligtige ialt indeholdte A-skat og særlige

indkomstskat anses den efter stk. 1, indeholdte særlige indkomstskat for at

være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.

Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og § 57,

stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder

også for skat efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen

og kontrollen af indeholdelsespligten.

§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter§ 18, stk. 1,

undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om samme forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige

skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforlæg gælder også for overtrædelser

efter stk. 1.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,

stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988« og

»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med

indkomståret 1989.

Stk. 2. § 1, nr. 18, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig

skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 3. § 2 har virkning for godtgørelse m.v., der udbetales den 1. januar

1990 eller senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at lette og effektivisere

restanceinddrivelsen på skatteområdet. Dette formål søges opnået ved at

begrænse mulighederne for, at restancer opstår, herunder at påvirke

skatteydernes betalingsmønster, således at der forskudsregistreres korrekt,

og at restskatter undgås. Endvidere er det hensigten, at opkrævningen af de

restancer, der opstår, sker hurtigt og med brug af de færrest mulige

ressourcer.

Lovforslaget indeholder følgende punkter:

- Forhøjelse af indregningsgrænsen for restskat og indførelse af

obligatorisk indregning op til grænsen - pkt. 2.

- Forhøjelse af procenttillægget ved restskat - pkt. 3.

- Forlængelse af fristen for indbetaling af foreløbige skattebeløb på mere

end 25.000 kr. til den 15. februar - pkt. 4.

- Indeholdelse af særlig indkomstskat ved udbetaling af

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale - pkt. 5.

Endvidere vil der blive udsendt en ændring til kildeskattebekendtgørelsen,

hvorefter stipendier fra Statens Udannelsesstøtte omlægges fra B-indkomst til

A- indkomst - pkt. 6.

Endelig foreslås det ved lovforslaget at indføre nogle bundgrænser for

opkrævning og udbetaling af beløb. Der henvises til pkt. 7.

Udover ovennævnte punkter indeholder lovforslaget et forslag til en mindre

ændring i ejendomsavancebeskatningsloven.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 763 af 14. december 1988,

jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 303, 878, 3377, 3563; Tillæg A: 1493;

Tillæg B: 197.

Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 360 af 10.

juni 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 5682, 7667, 12.920, 13.272;

Tillæg A: 3481; Tillæg B: 2473; Tillæg C: 905.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er senest

ændret ved lov nr. 227 af 22. april 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp.

4784, 5487, 9313, 9682; Tillæg A: 2649; Tillæg B: 551; Tillæg C: 353.

2. Ændrede regler for indregning af restskat

Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de

skatteydere hvis restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr.,

ske en indregning af denne restskat i næste års forskudsskat. For dette år

opkræves således yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af

det overførte beløb.

Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder ikke, hvor

udskrivningsdatoen for årsopgørelserne er senere end den 1. oktober i

slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til betaling i 10

rater i det følgende år, således at den skattepligtige betalingsmæssigt

stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til opkrævning som

B-skat, jf. § 61, stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1. januar

eller senere, skal betaling ske over de resterende B- skatterater, dog

således at betalingen skal ske i mindst 3 rater, idet der bortses fra

månederne juni og december.

Med hensyn til den restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000

kr., skal der ikke finde indregning sted. Sådan restskat opkræves ratevis ved

særskilte opkrævninger, jf. § 61, stk. 5. Beløbene forfalder til betaling den

1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori

ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først udskrives den 1. september

eller senere i det år, hvori ligningen foretages, forfalder raterne til

betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni

og december måned.

For at flere skatteydere med restskat kan få glæde af ordningen med

indregning og for at få en grænse, der i højere grad svarer til

indkomstniveauet i dag, foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår

indregning skal ske til et beløb på til og med 10.000 kr.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen reguleres efter bestemmelsen i

personskattelovens § 20.

Opkrævningsmetoden, hvorefter der for de mindre restskatter sker

indregning i næste års forskudsskat, er en hensigtsmæssig metode både for

skatteyderne og for skattemyndighederne.

For skatteyderne betyder det en lettelse, idet der er mange skatteydere,

som ikke skal foretage indbetaling af restskat ifølge en særskilt opkrævning.

At restskatten indregnes, betyder endvidere en lettelse for de familier, som

har en anspændt økonomi, og som ville have svært ved at betale restskatten

kontant. Ordningen med opkrævning af restskat i den løbende skat føles

generelt mindre belastende, end hvor beløbene skal betales særskilt. Forhøjes

grænsen, vil mange flere skatteydere med restskat få glæde af ordningen.

For skattemyndighederne betyder en forhøjelse af indregningsgrænsen en

administrativ lettelse, idet antallet af restancer vil blive reduceret, og

der undgås udsendelse af opkrævninger.

Den nuværende beløbsgrænse på 5.000 kr. blev fastsat ved lov nr. 263 af

27. maj 1981, der forhøjede grænsen for hvornår indregning skal ske fra 3.000

kr. til 5.000 kr. Beløbsgrænsen er ikke siden blevet forhøjet.

Såfremt restskatten overstiger grænsen for, hvornår indregning kan ske,

vil der som nævnt efter de gældende regler ske opkrævning af hele

restskatten over 3 rater. Det foreslås i stedet, at indregningen gøres

obligatorisk, således at de første 10.000 kr. altid indregnes. Det

bliver herefter kun det overskydende beløb, der i givet fald opkræves

ratevis.

For skatteyderne vil dette være en lettelse, idet den restskat, der vil

blive opkrævet ratevis, vil blive mindre, og en indregning er alt andet lige

ikke så belastende for økonomien som en kontant betaling.

For skattemyndighederne vil det betyde en lettelse med hensyn til

restanceinddrivelsen, idet det i de fleste tilfælde kun er den resterende

restskat, der vil kunne opstå restanceproblemer med.

I de tilfælde, hvor årsopgørelsen udskrives senere end den 1. oktober i

slutligningsåret, kan der som ovenfor nævnt ikke ske indregning. Efter de

gældende regler skal det beløb, der ellers ville have været indregnet, i

stedet betales over 10 rater i det følgende år på samme måde som ved

B-skatteindbetalinger. Uanset at der indføres en ordning med obligatorisk

indregning, forekommer det mest hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning,

idet det stadig er hensigten, at skatteyderne så vidt muligt skal stilles som

om indregning er sket. For disse skatteydere vil dette medføre, af den del af

restskatten, der ikke overstiger 10.000 kr., så vidt muligt skal betales over

10 B-skatterater, mens et eventuelt resterende beløb skal betales over 3

rater i de nærmest følgende 3 måneder.

3. Forhøjelse af procenttillægget ved restskat

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 61, stk. 2, at der ved

betaling af restskat tillige skal betales et procenttillæg på 7 pct. af

restskatten. Udgør restskatten (incl. evt. morarenter) et beløb, der er

mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af

restskatten.

For at påvirke skatteyderne til at blive forskudsregistreret så korrekt

som muligt og til at undgå restskatter foreslås det at forhøje

procenttillægget til restskatten. Det foreslås at forhøje tillægget til 10

pct. for alle restskatter, uanset om der sker indregning eller ej.

Efter de gældende regler er procenttillægget for en restskat, der er

mindre end 5.000 kr. og derfor indregnes i næste års forskudsskat, fastsat

til 8 pct., hvorimod tillægget er på 7 pct. i de tilfælde, hvor der ikke sker

indregning. Denne forskel hænger sammen med, at der ved indregning er tale om

en længere kredittid.

Det foreslåede fælles procenttillæg bevirker, at procenttillægget til den

del af restskatten, der ikke kan indregnes, vil svare til en højere pro

anno-rente, idet kredittiden i disse tilfælde er kortere end i de tilfælde,

hvor der sker indregning.

Det er herved hensigten at påvirke skatteyderne til at undgå de store

restskatter.

4. Forlængelse af fristen for indbetaling af foreløbige skattebeløb på

mere end 25.000 kr.

I medfør af kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige foretage

frivillig indbetaling af foreløbig skat. Sådan indbetaling kan også foretages

efter udløbet af indkomståret og til og med den 1. juli i slutligningsåret.

Det fremgår dog af bestemmelsen, at indbetaling efter 1. februar i

slutligningsåret ikke kan overstige 25.000 kr.

Det foreslås at ændre fristen for, hvornår indbetalinger på mere end

25.000 kr. kan foretages, til den 15. februar. Denne dato anvendes allerede

som frist for indsendelse af oplysningskort, og skatteyderne har større

mulighed for at beregne deres skat, da det nødvendige materiale hertil må

anses for modtaget på dette tidspunkt.

5. Indeholdelse af særlig indkomstskat

Efter de gældende regler skal særlig indkomstskat betales i 3 rater, der

forfalder i september, oktober og november måned, i året efter indkomsten er

optjent.

Der betales 50 pct. i særlig indkomstskat som udgangspunkt med et

bundfradrag på 6.000 kr.

Det fremsatte forslag går ud på, at der løbende indeholdes 50 pct.,

når en arbejdsgiver udbetaler særlig indkomst i form af

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale og beløbet overstiger 6.000 kr.

på årsbasis.

Formålet med forslaget er stort set at eliminere efterbetaling af skat og

restancer på dette område. Efterbetaling vil kun forekomme i få tilfælde,

f.eks. hvor en lønmodtager får godtgørelser fra 2 forskellige arbejdsgivere i

samme indkomstår og herved får 2 bundfradrag.

Forslaget vil kun give et ubetydeligt merarbejde for arbejdsgiveren, der i

forvejen skal tage stilling til beløbets skattemæssige stilling.

Det vil desuden betyde, at denne særlige indkomstskat indbetales til det

offentlige op til 2 år før den indbetales efter de nuværende regler.

Forslaget vil indebære, at arbejdsgiveren ved udbetaling af

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal indeholde 50 pct. med et

bundfradrag på 6.000 kr. Beløbet indbetales til Statsskattedirektoratet

sammen med indeholdt A-skat.

Der vil fortsat være 2 årsopgørelser, een for almindelig indkomst og een

for særlig indkomst, og de omhandlede godtgørelser m.v. vil stadig fremgå af

årsopgørelsen for særlig indkomst.

Efter forslaget skal de for lønmodtageren indeholdte beløb forlods

overføres til dækning af særlig indkomstskat. Det resterende beløb anses som

indeholdt A-skat.

I langt de fleste tilfælde vil den indeholdte særlige indkomstskat svare

til den endelige skat.

Af de skattebeløb, som de indeholdelsespligtige har indeholdt i løbet af

året, anses den særlige indkomstskat som nævnt for indeholdt forud for

A-skatten. Dette har betydning for opgørelsen af restskatten i de tilfælde,

hvor der er indeholdt for lidt eller ingen særlig indkomstskat, med heraf

følgende procenttillæg vedrørende den almindelige indkomstskat.

Den foreslåede ordning er udformet således, at den er let at administrere

for såvel arbejdsgivere som skattemyndigheder og opfattes som enkel for

skatteyderne.

6. Ændring af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst

Som følge af opkrævningsformen forekommer der flere skatterestancer hos

B-indkomstmodtagere end hos A- indkomstmodtagere. På baggrund heraf kan det

være hensigtsmæssigt, at flere arter af B-indkomst ændres til A-indkomst for

herved at forbedre restanceinddrivelsen.

Efter §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 880 af 23. december 1988, udbetales der stipendier til

uddannelsessøgende. Dette beløb er indkomstskattepligtigt og er efter de

gældende regler B-indkomst.

For at nedbringe restancerne for denne type B-indkomstmodtagere er det

derfor hensigten, at stipendier til uddannelsessøgende gøres til A-indkomst.

Derved trækkes der løbende A-skat af stipendierne, fremfor at de studerende

selv skal indbetale B-skatten.

Denne ændring kræver ikke en ændring af kildeskatteloven, men alene en

ændring af kildeskattebekendtgørelsen.

De tekniske spørgsmål i forbindelse med omlægningen undersøges nærmere, og

samtidig overvejes ikrafttrædelsestidspunktet.

7. Indførelse af bundgrænser

Ved lovforslaget er det endvidere hensigten at indføre bundgrænser m.v.

for skattemyndighedernes opkrævning og udbetaling af skattebeløb.

Efter de gældende regler er der kun i få tilfælde fastsat grænser for

størrelsen af de skattebeløb, der skal opkræves eller udbetales til

skatteyderne.

I kildeskattelovens § 62, stk. 3, er det dog bestemt, at en overskydende

skat først skal udbetales, når den er på 25 kr. eller derover. For kontant

udbetaling af udbytteskat og skattegodtgørelse findes der tilsvarende

bestemmelser i kildeskattelovens § 67 og § 67 A. Efter kildeskattelovens §

56, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte bundgrænser på ikke over 10 kr. i

forbindelse med efterbetaling fra og tilbagebetaling til en

indeholdelsespligtig. I § 14 er der desuden fastsat bundgrænser for

opkrævning fra og udbetaling til dødsboer m.v. Der er tale om restskat eller

overskydende skat for mellemperioden fra indkomstårets begyndelse til

dødsfaldet, og grænserne er fastsat til henholdsvis 4.000 kr. for restskat og

500 kr. for overskydende skat.

I mange tilfælde er der ikke fastsat bundgrænser. Er der således i et

tilfælde sket udbetaling af overskydende skat, og fremkommer der senere en

ændret årsopgørelse med en yderligere overskydende skat på een krone, vil

denne ene krone skulle udbetales.

For så vidt angår størrelsen af de rater, der i givet fald skal

indbetales, er der administrativt fastsat en bundgrænse for rateindbetalinger

på 5 kr. ved restskat m.v. og 10 kr. ved B-skatteopkrævning.

For skatteyderne virker de nugældende ordninger ikke særligt

hensigtsmæssige, og det kan føles irriterende at skulle betale en restskat på

f.eks. 250 kr. i 10 rater a 25 kr. Samtidig kan administrationsomkostningerne

i forbindelse med udsendelse af sådanne opgørelser kun vanskeligt dækkes af

provenuet ved betaling af disse små beløb.

På denne baggrund foreslås det, at der fastsættes en generel bundgrænse

for opkrævninger og udbetalinger på 25 kr. Denne grænse må anses for at være

af en rimelig og mere hensigtsmæssig størrelse. Det foreslås endvidere, at

der fastsættes en regel om, at størrelsen af raterne som hovedregel skal være

på mindst 100 kr.

De hidtidige grænser i § 14 for opkrævning og udbetaling for

mellemperioden foreslås i tilknytning hertil forhøjet fra 4.000 kr. til

10.000 kr. for restskat og fra 500 kr. til 1.000 kr. for overskydende skat.

Administrative virkninger

Som også nævnt i de almindelige bemærkninger under de enkelte punkter vil

en del af forslagene betyde lettelser for skatteadministrationen.

Nogle af forslagene vil således være medvirkende til at forhindre, at

restancesager opstår. Dette gælder især forhøjelsen af indregningsgrænsen,

der vil indebære at restancesager på mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. undgås,

samt ved en indeholdelsesordning for særlig indkomstskat.

Forslaget om en obligatorisk indregning op til grænsen vil endvidere gøre

det lettere for skatteyderne at betale restskatten, og dette vil også være

medvirkende til at restancesager ikke opstår. Omlægningen af stipendier fra

B-indkomst til A-indkomst vil ligeledes medvirke hertil.

Forhøjelsen af indregningsgrænsen fra 5.000 kr. til 10.000 kr. vil give en

administrativ lettelse på kommunernes incassokontorer. Det skønnes at være i

størrelsesordenen 38.000 inddrivelsessager, der kan undgås ved en forhøjelse

af indregningsgrænsen, hvilket svarer til ca. 12 pct. af samtlige

inddrivelsessager. Det er imidlertid ikke muligt at angive den kommunale

besparelse herved, idet der ikke findes eksakte skøn over

enhedsomkostningerne ved en inddrivelsessag.

Forhøjelsen af procenttillægget ved restskat vil skabe et incitament for

skatteyderne til at blive forskudsregistreret så korrekt som muligt og at

undgå restskat, hvad der også vil give en vis administrativ besparelse.

Endelig vil indførelsen af de foreslåede bundgrænser betyde, at en del

administrationsomkostninger spares bl.a. i forbindelse med udsendelse af

giroanvisninger, opgørelser m.v.

Gennemførelsen af lovforslaget vil indebære visse administrative

omkostninger i Statsskattedirektoratet til omlægning og udvikling af

edb-systemerne. Det skønnes, at udgifterne vil udgøre ca. 2-4 mill. kr.

Endvidere skønnes det nødvendigt i en overgangsperiode at forhøje

driftsbudgetterne for slutsystemet og CSR-K med 2-3 mill. kr. pr. år, da

transaktionsmængden forøges.

Provenumæssige virkninger

Skønnene over de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er bl.a.

baseret på de seneste oplysninger om betalingsmønstret for restskatter og

frivillige indbetalinger. Der er tale om meget usikre skøn, idet så store

ændringer må formodes at give anledning til ændringer i skatteydernes adfærd,

det vil sige ændringer i betalingsmønstret, hvilket også er et af formålene

med lovforslaget. Det er imidlertid ikke muligt at forudsige disse

adfærdsændringer mere præcist.

På lidt længere sigt må der ventes et mindsket skattetab som følge af, at

der opstår færre restancer. Denne virkning er ikke medregnet i

provenuskønnene.

Oversigt over lovforslagets provenumæssige konsekvenser

(bortset fra ændret adfærd, jf. teksten).

---------------------------------------------------------------------

Likviditetstab/ Rentetab Provenu-

gevinst (* 1) gevinst (* 2) ændring (* 3)

---------------------------------------------------------------------

1990 1991 1990 1991 1990 1991

---------------------------------------------------------------------

------------------ Mill. kr. ----------------------

1. Indregnings-

grænsen for

restskatter hæves

fra 5.000 kr. til

10.000 kr. med

indregning op til

indregningsgrænsen

fra indkomståret

1989 -1.750 - -135 -135 - -

2. Ændring af

procenttillæggene

for restskat fra

indkomståret 1989. - - - - 155 155

3. Forlængelse af

fristen for fri-

villige indbe-

talinger over

25.000 kr. fra

indkomståret 1989. - - -5 -5 - -

4. Minimumsgrænser

for opkrævning og

udbetaling af

restskat, over-

skydende skat m.v.

fra indkomståret

1989. - - - - -10 -10

5. Indeholdelse af

skat af visse

typer særlig

indkomst fra

indkomståret 1990. 175 - 15 15 - -

---------------------------------------------------------------------

Ialt -1.575 - -125 -125 145 195

---------------------------------------------------------------------

(* 1) Angiver betalinger der flyttes fra et finansår til et andet.

(* 2) Angiver rentetab/gevinst ved udskydelse/fremrykning af

indbetalinger, idet det antages, at staten alternativt skulle låne pengene

til en rente på 9 pct.

(* 3) Angiver mindre-/merindtægter på § 1 på finansloven.

Indregningsgrænsen for restskat hæves fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

Forhøjelsen af bundgrænsen for indregning af restskat i forskudsskat fra

5.000 kr. til 10.000 kr., samt forslaget om, at der altid skal ske indregning

af restskat op til indregningsgrænsen på 10.000 kr. i forskudsskatten, vil

medføre, at en del af indbetalingerne af restskat vedrørende indkomståret

1989 udskydes fra månederne september, oktober og november 1990 til hele året

1991.

Endvidere skønnes de frivillige indbetalinger af restskat i 1990

vedrørende indkomståret 1989 at blive reduceret som følge af forslaget. Det

skyldes, at en del af skatteyderne formentlig vil vælge at betale restskatten

ned til den nye højere grænse på 10.000 kr. gennem frivillig indbetaling i

stedet for at betale ned til 5.000 kr. efter gældende regler. Den isolerede

effekt heraf vil føre til nedgang i de frivillige indbetalinger, som

modsvares af en tilsvarende højere restskat, som indregnes i forskudsskatten

for 1991.

Likviditetstabet skønnes til ca. 1.750 mill. kr. i 1990. Likviditetstabet

påfører staten et rentetab, der kan skønnes til i størrelsesordenen 135 mill.

kr. årligt for 1990.

Som nævnt skønnes forhøjelsen af indregningsgrænsen at medføre, at en del

af de frivillige indbetalinger konverteres til indregnet restskat. Da

procenttillægget til indregnet restskat efter lovforslaget er 10 pct., mens

der intet procenttillæg er til frivillige indbetalinger, medfører

konverteringen et merprovenu på procenttillægget. Til gengæld ventes

forslaget at medføre et fald i restancerne på de restskatter, der flyttes fra

opkrævning til indregning i næste års forskudsskat, og dermed et fald i

morarenterne. Dette fald i morarenterne modvirkes dog delvist af, at flere

restskatter betales til tiden, hvilket giver staten en rentegevinst. Alt i

alt skønnes provenuvirkningerne af disse usikre bevægelser nogenlunde at

opveje hinanden.

Ændring af procenttillæggene for restskat.

Forhøjelsen af procenttillægget til restskatter til 10 pct. har til formål

at øge incitamentet til at betale restskat enten ved frivillig indbetaling

eller ved indregning i forskudsskatten. Indregning af restskat i

forskudsskatten reducerer erfaringsmæssigt restancerne.

Procenttillægget til restskat over og under 10.000 kr. bør af

forenklingshensyn og administrative hensyn være ens, hvilket indebærer, at

procenttillægget til restskat under 10.000 kr., der indregnes i

forskudsskatten 2 år efter indkomståret, svarer til en lavere p.a. rente på

grund af den længere kredittid. For skatteydere med store restskatter vil der

med det foreslåede procenttillæg være et stærkere incitament til enten at

indbetale hele restskattebeløbet som frivillig indbetaling eller at foretage

frivillig indbetaling ned til 10.000 kr., således at restbeløbet indregnes i

forskudsskatten.

De foreslåede ændringer i procenttillæggene skønnes under forudsætning af

uændret adfærd hos skatteyderne at medføre følgende merprovenu:

---------------------------------------------------------------------

Årligt Heraf i 1990

---------------------------------------------------------------------

------ mill. kr. -----

Restskatter under 10.000 kr.:

Procenttillæggene øges fra 8 pct. til 10 pct.

(Indregnes i 1991) 50 0

Restskatter over 10.000 kr.:

Procenttillæggene øges fra 7 pct. til 10 pct.

Opkræves i 1990) 155 155

---------------------------------------------------------------------

I alt 205 155

---------------------------------------------------------------------

Fristen for frivillige indbetalinger forlænges til 15. februar.

Forlængelse af fristen for frivillige indbetalinger fra 1. februar til 15.

februar skønnes at medføre, at størsteparten af indbetalingsbeløbene flyttes

frem til fristens udløb.

De frivillige indbetalinger inden 2. februar var i 1987 ca. 1.800 mill.

kr. Såfremt indbetalingen af et beløb i denne størrelsesorden udskydes i 14

dage, vil det påføre staten et rentetab, der kan skønnes til godt 5 mill. kr.

årligt fra 1990.

Ændringerne i procentsatserne og forhøjelsen af indregningsgrænsen for

restskat til 10.000 kr. må imidlertid antages at ændre skatteydernes adfærd.

Forhøjelsen af indregningsgrænsen vil isoleret betragtet føre til en nedgang

i de frivillige indbetalinger. På den anden side vil de forhøjede

procenttillæg til restskatten og forlængelsen af fristen for frivillige

indbetalinger på over 25.000 kr. øge incitamentet til frivillige

indbetalinger. Samlet skønnes de frivillige indbetalinger at stige, og herved

reduceres den skønnede stigning i provenuet af procenttillæggene.

Minimumsgrænser for opkrævning og udbetaling af beløb.

a) Restskatter under 25 kr. opkræves ikke.

b) Ved ansættelsesændringer indføres minimumsgrænse på 25 kr. for

opkrævning/udbetaling af restskat/overskydende skat.

c) Det foreslås, at efterbetaling fra og tilbagebetaling til

indeholdelsespligtige kun finder sted, når beløbet overstiger 100 kr., for

renter og gebyrer dog 25 kr.

d) Grænsen for opkrævning af restskat ved en afsluttende ansættelse af et

dødsbo m.v. hæves fra 4.000 kr. til 10.000 kr. og grænsen for udbetaling af

overskydende skat hæves fra 500 kr. til 1.000 kr.

Det samlede provenutab af de ændrede grænser skønnes at være i

størrelsesordenen 10 mill. kr.

Indeholdelse af skat af visse typer særlig indkomst.

På baggrund af oplysninger for 1985 kan provenuet af særlig indkomstskat

vedrørende fratrædelsesgodtgørelse og gaver, gratialer m.v. skønnes til at

være i størrelsesordenen 175 mill. kr. Dette beløb vil efter forslaget blive

afregnet i selve indkomståret i stedet for året efter, hvilket vil give en

likviditetsforbedring i 1990 af denne størrelsesorden.

Den årlige rentegevinst kan da skønnes til ca. 15 mill. kr.

Ændring af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst.

Udover lovforslagets bestemmelser er det tanken at ændre

kildeskattebekendtgørelsen, så stipendier ændres fra B-indkomst til

A-indkomst.

De samlede årlige stipendieudbetalinger fra SU skønnes til ca. 4 mia. kr.

Det kan antages, at knap halvdelen af dette beløb ligger ud over

personfradrag og andre fradrag, og dermed beskattes. På den baggrund kan

skatterne heraf skønnes til omkring 800-900 mill. kr. Det må endvidere

antages, at en ikke uvæsentlig del af disse indtægter ikke er taget i

betragtning ved forskudsregistreringen, og dermed ikke opkræves ved

B-skattebillet i løbet af året. De vil derfor resultere i restskat, der

bliver indregnet i forskudsskatten to år efter indkomståret, såfremt

restskatten er mindre end 10.000 kr.

Hvis f.eks. 1/3 af indtægterne resulterer i restskatter, og disse alle

antages at være under 10.000 kr., vil en omlægning af SU-indkomst til

A-indkomst betyde, at indbetalingen af skattebeløb på 250-300 mill. kr.

fremrykkes med op til 2 år.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås i § 14, stk. 2, at forhøje grænserne for, hvornår der sker

opkrævning fra eller udbetaling til dødsboer for mellemperioden. Det foreslås

endvidere i § 14, stk. 9, at forhøje grænsen for, hvornår der sker udbetaling

til den efterlevende ægtefælle. Der kan henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 7.

Til nr. 3.

Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.

Til nr. 4

Det foreslås, at indsætte en generel bestemmelse i kildeskattelovens § 41,

stk. 3, hvori det fastslås, at hvis den sidste rettidige indbetalingsdag

falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges betalingsfristen til den

følgende hverdag.

Tidligere har der været en bestemmelse herom i § 58, 2. pkt., vedrørende

B-skatter, ligesom der i § 62 B, stk. 1, vedrørende dødsboer har været en

henvisning til § 58. Tilsvarende er der i kildeskattebekendtgørelsen fastsat

regler herom for en række indbetalinger.

Som følge af, at der indføres en generel bestemmelse om udskydelse af

betalingsfristen, foreslås bestemmelsen i § 58, 2. pkt., ophævet, ligesom

henvisningen hertil i § 62 B foreslås ophævet. Bestemmelserne herom i

kildeskattebekendtgørelsen vil ligeledes blive ophævet.

Til nr. 5

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 56, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte

minimumsgrænser på ikke over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling

til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal indbetales

afviger fra det faktisk indbetalte beløb. Denne bestemmelse skal ses på

baggrund af de forhold, som var gældende ved kildeskattelovens indførelse,

hvorefter man afstemte de indeholdelsespligtiges konti for hver

redegørelsesperiode.

Senere er indført afstemning efter saldoprincippet, hvorefter restancerne

opgøres som en samlet sum.

Efter administrativ praksis påbegyndes en inkassosag først, når saldoen er

mindst 100 kr., med mindre restancen vedrører en ikke betalt opkrævning af

renter eller gebyr på over 25 kr.

Beløb, der ikke er til opkrævning, afgangsføres ikke, men vil til enhver

tid blive medtaget i saldoen og blive opkrævet, når denne overstiger 100 kr.

Med lovændringen fastslås denne administrative praksis i lovgivningen.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Det foreslås at forlænge fristen for, hvornår der kan foretages frivillig

betaling af foreløbige skattebeløb på mere end 25.000 kr. til den 15.

februar. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 9

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås ændringer i kildeskattelovens § 61.

I § 61, stk. 2, er det foreslået at forhøje procenttillægget ved restskat

fra henholdsvis 7 og 8 pct. til 10 pct. Efter forslaget er procentsatsen den

samme, uanset om restskatten indregnes eller ej. Der kan henvises til de

almindelige bemærkninger, pkt. 3.

Herudover foreslås der ændringer i bestemmelserne for betaling af

restskatten.

Det foreslås, at indregningsgrænsen forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr.,

og at indregning op til grænsen gøres obligatorisk, uanset om restskatten er

større.

Efter de gældende regler har indregning skullet ske i de tilfælde, hvor

restskatten med tillæg af eventuelle morarenter i henhold til § 63, stk. 1,

var mindre end 5.000 kr. Indregning kunne således kun ske, hvor restskat og

renter maksimalt udgjorde 4.999 kr. Overførslen skete herefter med tillæg af

procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2, 2. pkt.

Efter forslaget er det restskatter og morarenter på til og med

10.000 kr., der skal indregnes. Grænsen reguleres dog i henhold til

personskattelovens § 20, jf. den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 8.

Indregningen sker med tillæg af procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2.

Selvom at der er tale om en større restskat, og procenttillægget derfor er

beregnet på baggrund af et større beløb, er det dog kun den del af

procenttillægget, der svarer til den indregnede restskat, der overføres.

Indførelsen af den obligatoriske indregning medfører, at såfremt

årsopgørelsen udskrives senest den 1. oktober i slutligningsåret, sker der

altid indregning af de første 10.000 kr., jf. den foreslåede § 61, stk. 3. En

eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den foreslåede § 61,

stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen først udskrives efter den 1. oktober, kan indregning

ikke ske. De første 10.000 kr. vil dog i stedet skulle betales over 10

B-skatterater, således at skatteyderen stilles på samme måde, som om denne

del af restskatten var blevet indregnet som B- indkomst, jf. den foreslåede §

61, stk. 5. En eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den

foreslåede § 61, stk. 6.

Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og 18.

Til nr. 11, 12, 13, 14 og 15

Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 17 og 18

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens§ 62 C indeholder dels

regler om ratestørrelser dels regler om bundgrænser ved opkrævning og

udbetaling af skattebeløb.

Efter forslaget skal som hovedregel kun rater på mindst 100 kr. udskrives.

Hvis raten ved opkrævning efter de almindelige regler bliver mindre,

reduceres antallet af rater. En B-skat på 500 kr. vil således blive opkrævet

i 5 rater a 100 kr., der forfalder i januar, februar, marts, april og maj

måned. Beløb under 100 kr. opkræves altid i een rate.

I stk. 2 bestemmes, at skattebeløb under 25 kr. ikke opkræves eller

udbetales. Beløbsgrænsen er inklusive tillæg, godtgørelser og renter efter §§

61 - 63. Det drejer sig efter de gældende regler om tillæg efter § 61, stk.

2, godtgørelse efter § 62, stk. 3, renter efter § 62, stk. 4, og § 63.

Ved beregningen tillægges endvidere beløb vedrørende samme indkomstår, der

ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt. Hvis f.eks. en overskydende skat

på 23 kr. ændres til 35 kr., sker der således udbetaling af hele beløbet.

Derimod sker der ikke udbetaling af 5 kr., hvis en tidligere udbetalt

overskydende skat på 2.000 kr. ændres til 2.005 kr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 62 C, stk. 3, opkræves kun hele

kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning i rater.

I konsekvens af indførelsen af en generel bestemmelse vedrørende

bundgrænser er det foreslået, at ophæve de hidtidige specialbestemmelser

herom i § 62, stk. 2, og i § 62 B, stk. 3.

Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7.

Til nr. 19, 20, 21 og 22

Forslaget medfører, at udbytteskat sammenlagt med skattegodtgørelse kun

udbetales kontant, hvis beløbet er 25 kr. eller derover. Efter de gældende

regler er der kun fastsat en bundgrænse på 25 kr. for udbetaling til

dødsboer. Bundgrænsen svarer til den generelle bundgrænse, der foreslås

indført i § 62 C.

Herudover indeholder forslaget enkelte redaktionelle ændringer.

Til § 2

Der foreslås indsat en ny paragraf i lov om særlig indkomstskat, hvorefter

der her iværksættes en indeholdelsesordning. Dernæst bestemmes, at af

indeholdt A-skat og særlig indkomstskat anses særlig indkomstskat at være

indeholdt forlods.

I øvrigt gælder kildeskattelovens regler om begæring om tilbagebetaling,

forfaldstidspunkt, redegørelse, morarenter, hæftelse og lønindeholdelse m.v.

også for indeholdelse af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale.

Arbejdsgiveren kan straffes efter tilsvarende regler, som gælder for

indeholdelse af A-skat efter kildeskatteloven.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til § 3

Forslaget er en konsekvens af lov nr. 354 af 1. juli 1988 om ændring af

lov om beregning af et reguleringspristal.

Til § 4

Forslaget skal som udgangspunkt have virkning for indkomståret 1989 og

senere indkomstår.

Den i § 1, nr. 18, foreslåede bundgrænse har dog for så vidt angår

opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Den i § 2 foreslåede indeholdelsesordning i fratrædelsesgodtgørelse og

jubilæumsgratiale skal have virkning for udbetalinger, der foretages den 1.

januar 1990 eller senere.

Den i § 3 foreslåede ændring i ejendomsavancebeskatningsloven skal have

virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller senere.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret

ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december

1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til:

»10.000 kr.«.

2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500

kr.« til: »1.000 kr.«.

§ 14. Stk. 1. . . .

Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af

indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde levede sammen

med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets

begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

§ 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for samme periode og

efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,

overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før

dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette

tidspunkt, med mindst 4.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb.

Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten

med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den

eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 500 kr., kan boet

kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.

Stk. 3-8. . . .

Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved

udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter skiftelovens §

10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde sig en

ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at indsende

selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning kræve

afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb, der er

betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de beregnede

skatter m.v. med mindst 500 kr. Eventuel overskydende skat for det

indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til

længstlevende uden om det sluttede bo.

Stk. 10. . . .

3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,

stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.

pkt.«.

§ 23, stk. 1-2. . . .

Stk. 3. Den i § 62, stk. 3, omhandlede godtgørelse samt de i § 62, stk. 4,

2. pkt., og § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., nævnte renter medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

4. I § 41, indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb

efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.«.

§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat, kommunal og

amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af

indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i

skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i

aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til

skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end

kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet

af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i

§§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i

henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig

indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«.

Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i

afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes

»B-indkomst«.

5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62,

stk. 3«.

§ 55. Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt

vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67

A, stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 4,

fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som

efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om

tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den

foreløbige skat opkræves.

Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

6. § 56, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal

betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57

og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal

efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde

sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid

betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«.

§ 56. Stk. 1-2. . . .

Stk. 3. Skatteministeren kan endvidere fastsætte minimumsgrænser på ikke

over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den

indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal svares efter

redegørelsen, med tillæg af gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra det

indbetalte beløb. Det kan endvidere bestemmes, at der ved beregning af gebyr

og renter bortses fra ørebeløb.

7. § 58, 2. pkt., ophæves.

§ 58. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne

januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og

november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i

forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller

en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.

februar«.

§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er

indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan

også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli

i det år, ligningen foretages. Indbetaling efter den 1. februar i det år,

hvori ligningen foretages, kan ikke overstige 25.000 kr.

9. § 61, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg

til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest

den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte

restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det

efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat

for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De

skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat

m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3., forfalder med tillæg

efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,

oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives

årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog

først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere

end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af

restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på

samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er

udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,

forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.

Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved

bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5, forfalder med tillæg

efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det

efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.

Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet

fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden

skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker

opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter

personskattelovens § 20.«.

§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med

tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af

eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de

foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes

»restskat«.

Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen

tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Såfremt restskatten opkræves

efter stk. 3 eller stk. 4, skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af

restskatten.

Stk. 3. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk.

1, et beløb, der mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den

pågældende årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen

foretages, overføres beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et

yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves

yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler

om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er

overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte

restskat m.v.

Stk. 4. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk.

1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den

pågældende årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen

foretages, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i

det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som

B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar

eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende

B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra

månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Stk. 5. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk.

1, 5.000 kr. eller derover, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 1.

pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og

november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først

den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den

1. i hver af de nærmeste følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december

måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse. Af

hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Stk. 6. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det

efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 5, jf. dog § 62 B.

Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet

fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden

skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker

opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 4, såfremt afdødes restskat og eventuelle

skyldige renter efter § 63, stk. 1 udgør et beløb, der er mindre end 5.000

kr.

10. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.

11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«

til: »stk. 2«.

§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført

restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de

foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende

skat«.

Stk. 2. Udgør den overskydende skat med tillæg af godtgørelse efter stk. 3

og med fradrag af eventuelle skyldige renter efter § 63 25 kr. eller derover,

tilbagebetales beløbet til den skattepligtige.

Stk. 3. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den

skattepligtige en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. I det omfang dette

modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 3

sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen

foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt

måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne

dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter.

Stk. 5. Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den

skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.

12. § 62 A, stk. 1, affattes således:

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller

yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af

beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen

ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der

er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat

m.v.«.

13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2« ,»§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,

2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3 - 5«

til: »§ 61, stk. 3-6«.

15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til: »§ 62,

stk. 3, 2. pkt.«.

§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat

eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for betalingen

af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen

ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 4, eller den overførsel, der

er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat

m.v.

Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller

bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den

skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse

efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, pkt.

Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 5.

Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede

restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er

nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden

udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der

tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. For beløb, der opkræves efter §

61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted,

modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-5, og eventuelle

restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den

resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61,

stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år,

hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat

m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende

skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med

godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, 2.

pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter

udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle

restancer af personlig skat og påløbne morarenter.

16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt. ophæves.

17. § 62 B, stk. 3, ophæves.

§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten og den

særlige indkomstskat som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2,

forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med

betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat

og særlig indkomstskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet

har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned

efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i

forfaldsmåneden. § 58, 2. pkt., gælder også for betalingen af disse skatter.

Stk. 2. Udgør afdødes restskat for året før dødsfaldet med tillæg efter §

61, stk. 2, og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, i alt højst 300

kr., opkræves beløbet ikke.

Stk. 3. Skal et dødsbo have tilbagebetalt, hvad afdøde har betalt i

foreløbige formueskattebeløb, tilbagebetales beløbet kun, hvis det overstiger

25 kr.

18. Efter § 62 B, indsættes:

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100

kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov reguleret med tillæg, godtgørelse

og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 25 kr., opkræves

eller udbetales det ikke. Tilsvarende gælder for skattebeløb, der opstår som

følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller

fradrages beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller

udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele

kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«.

19. I § 67, stk. 1, ophæves 3-5. pkt. og i stedet indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig

indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan

modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«.

20. I § 67, indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun

kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør

25 kr. eller derover.«.

§ 67. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der

er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der efter § 65 er

indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende skattepligtige

udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte,

jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages modregningen i den skat,

der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. Tilsvarende

modregning foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i

loven om kildeskattens ikrafttræden, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj

1969. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A,

stk. 1, 4. pkt., omhandlede skattegodtgørelse overstiger 25 kr. Skal der af

udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i

det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den

skattepligtige.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven

eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.,

erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes

et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte i den indkomstskat,

der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet

er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning,

udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han

bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal

ske kontant udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet

udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter

begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede

udbytte.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de

investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på

fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager

udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren

foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant.«.

22. I § 67 A, indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,

tilsvarende anvendelse.«.

§ 67 A. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen,

der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse efter §

17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modregnes

skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages

modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende

indkomstår. Tilsvarende modregning foretages for dødsboer, der er

skattepligtige efter § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden. I

det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes

boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67, stk. 1, 4.

pkt., omhandlede udbytteskat overstiger 25 kr.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der

efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes

skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales

for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen.

I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant.

tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter

dennes lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af

loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»forfaldsmåneden«: »,jf. dog § 18.«.

§ 12. Det påhviler den skattepligtige at indgive selvangivelse af den

særlige indkomst efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende

regler. Disse regler finder desuden anvendelse ved ansættelsen af den særlige

indkomst og påklage af ansættelsen.

Stk. 2. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling i 3 rater den 1. i

hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori skatten

pålignes, med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i

forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingtsdag på en helligdag eller

en lørdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Skatteministeren

fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i

statskassen af den særlige indkomstskat.

Stk. 3. I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten

gældende regler anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i

denne lov.

2. Efter § 17, indsættes:

»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter §

2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v. indeholde 50 pct.

af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det

indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til

Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der

beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales

til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre

skattekrav.

Stk. 2. Af den for den skattepligtige ialt indeholde A-skat og særlige

indkomstskat anses den efter stk. 1, indeholdte særlige indkomstskat for at

være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.

Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og § 57,

stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder

også for skat efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen

og kontrollen af indeholdelsespligten.

§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter § 18, stk.

1, undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om samme forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige

skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fælleskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforlæg gælder også for overtrædelser

efter stk. 1«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,

stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988« og

»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 5. Anskaffelsessummen reguleres med samme procent som ændringen i

reguleringspristallet for januar, der har januar 1980 = 100, regnet fra

anskaffelsesåret til afståelsesåret og afrundet til hele procenter. Danmarks

Statistik beregner et særligt reguleringspristal for årene 1975 til 1979, der

har januar 1980 = 100, og som fra år til år nøje følger

reguleringspristallets udvikling i disse år. Skatteministeren offentliggør

dette særlige pristal.

Efter 2. behandling den 11. maj 1989

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret

ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december

1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til:

»10.000 kr.«

2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres

»500 kr.« til: »1.000 kr.«

3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62,

stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2.

pkt.«

4. I § 41 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb

efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.«

5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62,

stk. 3«.

6. § 56, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal

betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57

og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal

efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde

sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid

betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«

7. § 58, 2. pkt., ophæves.

8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15.

februar«.

9. § 61, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg

til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest

den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte

restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det

efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat

for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De

skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat

m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg

efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,

oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives

årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog

først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere

end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af

restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke

overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af

restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på

samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er

udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,

forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater.

Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved

bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg

efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog

bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det

efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B.

Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet

fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden

skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker

opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter

personskattelovens § 20.«

10. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3«

til: »stk. 2«.

12. § 62 A, stk. 1, affattes således:

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller

yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af

beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen

ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der

er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat

m.v.«

13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3,

2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3-5«

til: »§ 61, stk. 3-6«.

15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§

62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62,

stk. 3, 2. pkt.«

16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

17. § 62 B, stk. 3, ophæves.

18. Efter § 62 B indsættes:

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100

kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter

§ 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i

alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke.

Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter

det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår

som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges

eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet

eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele

kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«

19. I § 67, stk. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet

indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig

indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan

modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«

20. I § 67 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun

kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør

25 kr. eller derover.«

21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant.«

22. I § 67 A indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,

tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»forfaldsmåneden«: », jf. dog § 18.«

2. Efter § 17 indsættes:

»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter §

2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v., indeholde 50 pct.

af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det

indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til

Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der

beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales

til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre

skattekrav.

Stk. 2. Af den for den skattepligtige i alt indeholdte A-skat og særlige

indkomstskat anses den efter stk. 1 indeholdte særlige indkomstskat for at

være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.

Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og 57, stk.

1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder også

for skat efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen

og kontrollen af indeholdelsespligten.

§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter§ 18, stk. 1,

undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om samme forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige

skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforelæg gælder også for

overtrædelser efter stk. 1.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5,

stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988«, og

»årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med

indkomståret 1989.

Stk. 2. § 1, nr. 18, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig

skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 3. § 2 har virkning for godtgørelse m.v., der udbetales den 1. januar

1990 eller senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller

senere.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter