1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere
indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-2.
pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.
2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som
nyt stykke:
»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende
ændring:
Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:
»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord
eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud
hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det
Læs alt
beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del
af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes
med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på grund af samme akkord eller
gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det
indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering
afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal
nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud
hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i
stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens
virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende
virksomhed.
Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,
som ændret senest ved § 7 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.
konkursskattelovens § 6.«
2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om
gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere
indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud
før senere års underskud.
Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler
om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«
3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan
anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat
vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1-4 ikke.«
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som
senest ændret ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende
ændring:
I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for
konkursindkomst.«
§ 5
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændring:
I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Konkursindkomst.«
§ 6
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
ændret senest ved lov nr. 215 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 38 affattes således:
»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der
ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt
af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter
konkursdekretets afsigelse.«
2. § 93, nr. 3, affattes således:
»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav
på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven.«
3. § 158, stk. 1, affattes således:
»Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet inden
akkordforhandlingens åbning, jf. § 167, samt krav på særlig indkomstskat
vedrørende indkomst før akkordens slutning.«
4. § 199, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden
gældssaneringssagens indledning, jf. § 206, samt krav på særlig indkomstskat
vedrørende indkomst, før kendelsen om gældssanering afsiges.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder
og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december
1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag
efter konkursloven, har loven virkning, når aftale om frivillig akkord er
indgået den 27. december 1990 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede
underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed
gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser.
Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1. - 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.
Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 4 - 8.
2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk.
8, som nyt stykke:
»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.«.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,
foretages følgende ændring:
Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:
»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord
udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed
underskud skal nedsættes, formindskes med det beløb, hvormed
virksomhedsunderskud er nedsat efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på
grund af samme akkord eller gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om
gældssanering afsiges og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere
indkomstår skal nedsættes efter 1. - 3. pkt., nedsættes underskud fra et
tidligere år før underskud fra et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal
nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud
hos skyldneren eller resterende virksomhedsskat hos denne, skal det bruges
til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 og efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens virksomhed hos
den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.
Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989
som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.
konkursskattelovens § 6.«.
2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs,
nedsættes uudnyttede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og
tidligere indkomstår, der efter stk. 3 skal overføres til fradrag i
ægtefællens personlige indkomst og derefter efter stk. 4 skal fremføres til
fradrag i følgende års virksomhedsindkomst med det beløb, hvormed gælden er
nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst,
der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker
med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse
om gældssanering afsiges og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere
indkomstår skal nedsættes efter 1. - 2. pkt., nedsættes tidligere års
resterende virksomhedsskat og underskud før senere års resterende
virksomhedsskat og underskud.
Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler
om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.
3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan
anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat
vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1 - 4
ikke.«.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for
konkursindkomst.«.
§ 5
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændring:
I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nr.:
»17. Konkursindkomst.«.
§ 6
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som
ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:
1. § 38 affattes således:
»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der
ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt
af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter
konkursdekretets afsigelse.«.
2. § 93, nr. 3, affattes således:
»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav
på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven.«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder
og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december
1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag
efter konkursloven har loven virkning, når aftale om frivillig akkord er
indgået den 27. december 1990 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes
sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave
lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag
til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der
gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.
Det foreliggende forslag til lov om forskellige skattelove begrænser en
skyldners adgang til at fremføre skattemæssige underskud, når hans gæld
nedsættes gennem tvangsakkord, gældssanering eller frivillige aftaler
(frivillig akkord). Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om
skat ved konkurs, der blandt andet indeholder et forslag om at afskære
adgangen til at fremføre underskud ved konkurs. Nærværende forslag indeholder
derfor også en række konsekvensændringer som følge af forslaget til en
konkursskattelov. Herunder stilles forslag om, at selskabsskattekrav, der
opstår under en konkurs, alene stilles som simple krav, jf. bemærkningerne
til forslaget til konkursskatteloven.
Forslaget bygger på Skattelovrådets betænkning 1101/1987 om skat ved
konkurs og akkord, og de overvejelser, der er anført i betænkningen.
Gældende regler
Ved en akkordordning nedsættes skyldnerens gæld til kreditorerne, idet
han ikke længere hæfter for den del af gælden, der ikke dækkes gennem
realisationen. Dette er også retsvirkningerne af en gældssanering, idet
skyldneren dog typisk ikke har nogen større formue, der kan realiseres.
Skyldneren mister ikke sin ret til at råde over sin formue, og der opstår
derfor ikke noget bo. Dette står i modsætning til, hvad der gælder ved
konkurs, hvor retten til at råde overgår til et konkursbo, der dog ikke
bliver et selvstændigt skattepligtigt subjekt.
Udover tvangsakkord og gældssanering kan en skyldner også indgå generelle
frivillige aftaler (frivillig akkord) med sine kreditorer om betaling af en
del af sin gæld, imod at resten bortfalder. Indholdet af sådanne ordninger
beror på, hvad parterne aftaler, og er ikke reguleret i konkursloven.
Normalt beskattes skyldneren ikke af den fordel, som den pågældende opnår
ved gældsnedsættelsen i forbindelse med en akkord eller en gældssanering,
medmindre eftergivelsen må antages at være udtryk for en gave, et tilskud
eller en udlodning fra kreditor til skyldner.
Hverken tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord har betydning
for skyldnerens adgang til at fremføre underskud.
Efter gældende regler kan underskud fremføres i op til 5 år. Dog er der i
december 1987 gennemført nogle begrænsninger i retten til
underskudsfremførsel for selskaber. Disse regler findes i ligningslovens §
15, stk. 3 - 6. Begrænsningerne går ud på, at selskabers underskud fra
tidligere år ikke kan fratrækkes i nettokapitalindtægter i selskabet, hvis 50
pct. af aktiekapitalen ved det pågældende års udløb ejes af andre aktionærer
end ved begyndelsen af tidligere indkomstår, hvori der konstateres et
underskud. Formålet med reglerne i ligningslovens § 15, stk. 3 - 6, er at
forhindre, at passive investorer opkøber et selskab, hvori der kun er et
underskud, for at udnytte underskuddet til at gøre afkast af finansielle
aktiver, som indskydes i det tomme selskab, skattefrie, indtil underskuddet
er brugt op.
Forslaget
Det kan kritiseres, at underskud kan fremføres efter en akkord eller en
gældssanering. Den gæld, der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede
udgifter, og reglerne om underskudsfremførsel kan derfor medføre, at der
gives fradrag for udgifter, der aldrig betales.
Det foreslås derfor, at underskuddet nedsættes med gældseftergivelsen som
følge af akkorden eller gældssaneringen.
Lovforslaget indebærer samtidig en begrænsning i handelen med
underskudsselskaber i og med, at underskuddet nedsættes, når selskabet er
omfattet af en akkord m.v.
Lovforslaget vedrører tvangsakkord og gældssanering udenfor konkurs. Hvis
en konkursbehandling afsluttes med kendelse om tvangsakkord eller
gældssanering, gælder forslaget til konkursskattelov.
Lovforslaget omfatter både de tilfælde, hvor der sker en procentvis
nedsættelse af gælden ved en almindelig tvangsakkord, og de tilfælde, hvor
kendelsen går ud på en fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne
mellem hans kreditorer mod, at skyldneren frigøres for den del af gælden, der
ikke bliver dækket (likvidationsakkord). Likvidationsakkorden er i øvrigt
kendetegnet ved, at skyldnerens midler endnu ikke er realiseret, og at man
derfor ikke altid har fuldt overblik over størrelsen af gældseftergivelsen.
Efter konkursloven kan en tvangsakkord også bestå i et moratorium.
Et moratorium betyder imidlertid blot en foreløbig henstand med kravene
mod skyldneren. Skyldnerens gæld nedskrives ikke, og et moratorium har derfor
efter forslaget ingen indflydelse på adgangen til at fremføre underskud.
Gældssanering anvendes normalt kun for ikke-erhvervsdrivende, herunder
også personer, der har afviklet deres erhvervsvirksomhed. Gældssanering
anvendes ikke overfor selskaber.
Lovforslaget vedrører endvidere frivillig akkord. Ved frivillig akkord
forstås en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld. En samlet ordning vil typisk omfatte
tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers
fordringer, men vil tillige kunne omfatte situationer, hvor der ikke er en
sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives fuld dividende.
Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er ikke i sig
selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i
tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i
ordningen, mens småkrav holdes udenfor.
Skyldneren vil i forbindelse med en frivillig akkord sædvanligvis være
insolvent, men da dette kun meget vanskeligt kan konstateres efterfølgende,
er der ikke medtaget et krav herom i definitionen i loven. Formålet med
ordningen må imidlertid være, at skyldneren får en ordning på sine
gældsproblemer, navnlig ved at nedskrive kreditorernes krav til det beløb,
som skyldneren realistisk kan betale.
Ved tvangsakkord sker nedsættelsen med virkning fra det år, hvor
skifteretten afsiger kendelse om nedsættelse af gælden. I de tilfælde, hvor
gældssanering bruges, afskæres underskudsfremførslen med virkning fra det år,
hvor skifteretten har afsagt kendelse om bortfald eller nedsættelse af
skyldnerens gæld.
Ved frivillig akkord nedsættes adgangen til underskudsfremførsel med
virkning fra det år, hvor aftalen er indgået.
Administrative konsekvenser
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til
lov om skat ved konkurs (konkursskattelov).
Spaltehenvisninger
Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519;
tillæg C, 719.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni
1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg
A, 5611; tillæg C, 1023.
Virksomhedsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13.
juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg
A, 5519; tillæg C, 719.
Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni
1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg
A, 5617; tillæg C, 1025.
Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 59 af
7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696;
tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.
Lov om konkurs er senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989,
jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 5033, 6117, 9868, 10.823; tillæg A, 4343;
tillæg B, 1597.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at
fremføre underskud, når skyldneren er et selskab, fond eller forening, m.v.
Efter forslaget nedsættes underskuddet med gældseftergivelsen. For at
undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og begrænsning af
retten til at fremføre underskud foreslås det, at nedsættelsesbeløbet
formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans
frigørelse for gældsforpligtelser. Underskud fra år forud for det år, hvori
akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i dette eller de senere års
indkomst. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det
fradrages i de følgende år.
Reglerne om tilbageførsel af underskud i dødsboer i kildeskattelovens §
31, stk. 3, og § 32, stk. 4, anvendes på underskuddet efter at dette er
nedsat som følge af akkorden.
Hvis det selskab, der opnår akkorden, er sambeskattet med andre selskaber,
er det alene underskuddet i det selskab, der omfattes af akkorden, der
nedsættes. Akkorden påvirker ikke muligheden for at overføre underskuddet til
fradrag i et sambeskattet selskab, idet underskuddet dog nedsættes, inden det
kan overføres til fradrag hos de andre selskaber. Det gælder også underskud
fra det år, hvori akkorden opnås.
Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, uden
kursnedslag.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at
fremføre underskud for fysiske personer.
Efter forslaget nedsættes underskuddet for fysiske personer ligesom for
selskaber med gældseftergivelsen. For at undgå at en gældseftergivelse fører
til både beskatning og begrænsning af retten til at fremføre underskud
foreslås det, at nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Ligesom
for selskaber gælder, at underskud fra år forud for det år, hvori akkorden
opnås, nedsættes inden de fradrages i dette og de følgende år. Underskud fra
det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i de følgende år.
Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes ligeledes inden det
fradrages hos ægtefællen.
Den gældende personskattelov indeholder regler om fremførsel af underskud
i den skattepligtige indkomst til fradrag i følgende års skattepligtige
indkomst. Det kan endvidere forekomme, at der samtidig med underskuddet i den
skattepligtige indkomst er underskud i den personlige indkomst, der fremføres
til fradrag i det følgende år, alene med virkning for 6 og 12 pct.-skatten.
Forslaget betyder, at underskuddet i både den skattepligtige indkomst og
den personlige indkomst begrænses med gældseftergivelsen.
Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til ægtefælle
sker begrænsningen inden fradrag efter personskattelovens § 13, stk. 4, 1.
pkt., i ægtefællens personlige indkomst.
Det forekommer, at en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens
underskuddet fratrækkes hos den anden ægtefælle, fordi denne driver
virksomheden. Navnlig med henblik på sådanne tilfælde bestemmer den
foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 13 a, stk. 2, at
gældseftergivelse, der ikke er anvendt til underskudsnedsættelse hos
ejerægtefællen, skal anvendes til underskudsnedsættelse hos den anden
ægtefælle.
Til § 3
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af §§ 1 og 6 i forslaget til
konkursskatteloven. Efter forslaget kan virksomhedsordningen ikke anvendes på
konkursindkomst.
Forslaget gør det således muligt for den skattepligtige at anvende
virksomhedsordningen på indkomst ved egen virksomhed under
konkursbehandlingen eller i det indkomstår, hvori konkursboet afsluttes ved
udlodning, gældssanering eller tvangsakkord.
Den omstændighed, at den skattepligtige erklæres konkurs, får ikke nogen
betydning for mulighederne for den skattepligtiges ægtefælle for at anvende
virksomhedsordningen på virksomheder, som den pågældende ejer og driver.
Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder et forslag om begrænsning af adgangen til at
fremføre underskud som følge af en akkord eller en gældssanering for
skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen.
For at undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og
begrænsning af retten til at fremføre underskud foreslås det, at
nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Efter de gældende regler
i virksomhedsskattelovens § 13 skal virksomhedens underskud i et indkomstår
modregnes i personlig indkomst ved hævning af et opsparet overskud.
Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i positiv
kapitalindkomst og herefter i personlig indkomst.
Er der herefter et resterende underskud, fremføres det til fradrag i
virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest efterfølgende
fem indkomstår.
Efter forslaget kan underskud ikke fremføres til fradrag i det omfang, den
skattepligtige har opnået gældseftergivelse. Det kan heller ikke overføres
til fradrag i ægtefællens personlige indkomst. Princippet for begrænsningen
er den samme som for forslaget til § 1.
Til nr. 3
Efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, skal indestående på
opsparingskontoen efterbeskattes, når den skattepligtige ophører med at
anvende virksomhedsordningen. Indestående på opsparingskontoen skal således
medregnes i den personlige indkomst for det indkomstår, der følger efter
indkomståret, hvor ordningen sidst har været anvendt.
Ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1,
medregnes opsparet overskud i den personlige indkomst for det indkomstår,
hvor skattepligten ophører.
Efter forslaget skal der ikke finde efterbeskatning sted i det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges. Dette gælder både, når indkomsten fra
konkursboets aktiver og passiver er fritaget for beskatning, og når den er
skattepligtig. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat bliver herved endelig.
Det må i øvrigt antages, at den foreslåede bestemmelse kun finder anvendelse
i sjældne tilfælde, idet der typisk ikke vil være indestående på kontoen for
opsparet overskud, når skyldneren går konkurs.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder forslag om, at konkursindkomsten indtil
dødsfaldet ikke omfattes af § 14, stk. 1 og 2 samt 6-9, i kildeskatteloven.
Disse bestemmelser indeholder de almindelige regler om, at der ikke foretages
afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Afdøde skal ikke
betale mere i skat end de foreløbigt betalte A- og B-skatter. Der er dog
adgang til, at både afdødes bo og skattemyndighederne under visse betingelser
og inden for visse tidsfrister kan forlange afsluttende ansættelse.
Forslaget betyder, at for beskatningen af konkursindkomsten indtil
dødsfaldet gælder skattefritagelsesregler og frister i konkursskatteloven.
Kildeskattelovens § 14, stk. 1 og 2 samt 6-9, gælder efter forslaget kun de
af afdødes indkomster, der ikke omfattes af konkursen.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder de regler, der omtales i bemærkningerne til
forslaget til konkursskatteloven, om at konkursindkomst beskattes som særlig
indkomst.
Til § 6
Til nr. 1-2
Med den i nr. 2 foreslåede affattelse af bestemmelsen i konkurslovens §
93, nr. 3, fjernes grundlaget for at indrømme fortrinsstilling i
konkursboet for krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen, og som
efter den gældende retstilstand skal fyldestgøres forud for andre krav.
Kravene vil herefter alene have status som simple krav, der skal fyldestgøres
på linie med andre kreditorers krav, jf. konkurslovens § 97. Herved skabes en
større ligestilling med retsstillingen for personer, hvor skattekrav fra
konkursen ikke vedrører konkursboet.
Det må dog antages, at krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen,
kun undtagelsesvist vil kunne forekomme, da konkursboet efter forslaget til
en konkursskattelov må antages kun undtagelsesvist at være skattepligtigt.
Til § 7
Det foreslås, at loven har virkning for frivillige akkorder,
tvangsakkorder og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den
27. december 1990 eller senere.
For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag efter konkursloven,
foreslås det, at loven har virkning, når aftale om frivillig akkord er
indgået den 27. december 1990 eller senere. Herved undgås det, at reglerne
får virkning for frivillige akkorder, hvor der efter konkurslovens regler er
fastsat en fristdag, der ligger forud for den 27. december 1990.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede
underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed
gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser.
Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1. - 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.
Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 4 - 8.
2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk.
8, som nyt stykke:
»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.
§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige
indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den
skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden
for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår,
såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.
Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og
virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 3. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab
omfattet af selskabsskatteelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved indkomstårets
udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere
indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan
underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 4. Tilsvarende
gælder, såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen
af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.
Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter
kursgevinstloven,
3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og
selskabsskattelovens § 17 A,
4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse
af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,
2) såfremt den i stk. 3 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes
overdragelse af aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk.
1, litra A og B, eller
3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele
indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2, 2. pkt.
Stk. 6. Såfremt et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af
aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet), anses ikke
moderselskabet, men aktionærerne i moderselskabet ved anvendelsen af stk. 3
for at eje aktierne i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af
moderselskabets aktiekapital. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis
aktier er børsnoterede.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,
foretages følgende ændring:
Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:
»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord
udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed
underskud skal nedsættes, formindskes med det beløb, hvormed
virksomhedsunderskud er nedsat efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på
grund af samme akkord eller gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med
virkning fra og med det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller
kendelse om gældssanering afsiges. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1. - 3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal
nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud
hos skyldneren eller resterende virksomhedsskat hos denne, skal det bruges
til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 og efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens virksomhed hos
den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.
Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.
§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal
skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte
procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et
herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget
for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rumnmes i skattepligtig indkomst eller
modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal
underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt
omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter
modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede
skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i
de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud
først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som
gælder for underskudsåret.
Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive
kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i
kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5
indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne
periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et
senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig
indkomst for et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb
ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden
ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i
ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge
ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis
i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens
kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres
inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år
fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive
kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige
indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. - - -
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989
som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.
konkursskattelovens § 6.«.
§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan anvende reglerne i denne lov på indkomst fra
virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er
kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i personskatteloven.
Stk. 2. - - -
2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs,
nedsættes uudnyttede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og
tidligere indkomstår, der efter stk. 3 skal overføres til fradrag i
ægtefællens personlige indkomst og derefter efter stk. 4 skal fremføres til
fradrag i følgende års virksomhedsindkomst med det beløb, hvormed gælden er
nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst,
der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker
med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse
om gældssanering afsiges. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes
efter 1. - 2. pkt., nedsættes tidligere års resterende virksomhedsskat og
underskud før senere års resterende virksomhedsskat og underskud.
Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler
om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.
3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan
anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat
vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1 - 4
ikke.«.
§ 15. Ophører den skattepligtige med at anvende reglerne i denne
lov på en virksomhed, skal indestående på virksomhedens konto for opsparet
overskud medregnes efter § 10, stk. 3, i den personlige indkomst for det
indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor den skattepligtige senest har
anvendt reglerne i denne lov. Ophører skattepligten her til landet efter
kildeskattelovens § 1 eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, med hensyn
til den begrænsede skattepligt af virksomhedsdriften, skal opsparet overskud
medregnes i den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten
ophører. Skattepligt efter kildeskattelovens § 1 anses endvidere for ophørt,
når den skattepligtige ifølge en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
en fremmed stat får skattemæssigt hjemsted i den fremmede stat.
Stk. 2. Overtager den skattepligtige en anden virksomhed, kan den
del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til forholdet
mellem kontant købesum for den nye virksomhed og kontant salgssum for den
afhændede virksomhed, overgå som indestående på konto for opsparet overskud i
den nye virksomhed. Finansielle aktiver fragår i den kontante købesum,
medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver i den nye
virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden overtages inden udløbet af
indkomståret efter ophørsåret.
Stk. 3. Afstår den skattepligtige en ideel andel af sin
virksomhed, skal en hertil svarende andel af indestående på konto for
opsparet overskud medregnes i den personlige indkomst efter stk. 1. Ved
overførsel af beløbet gælder den i § 5 nævnte rækkefølge for overførsel af
værdier fra virksomheden til den skattepligtige ikke. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Har den skattepligtige flere virksomheder, og ophører
eller afhændes en virksomhed, anvendes § 14, stk. 1, ikke på denne
virksomhed.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for
konkursindkomst.«.
§ 14. Når boet efter en person, der var skattepligtig her i
landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes
indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og
eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3,
endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som
forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er
indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2,
2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,
vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for
indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.
Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for
tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende
ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde
levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for
samme periode og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk.
2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,
overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før
dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette
tidspunkt, med mindst 10.000 kr. skal boet betale det manglende skattebeløb.
Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten
med tilæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den
eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuelt overført beløb
efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i §
67 A, stk. 1, med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt
for meget, tilbagebetalt.
Stk. 3. Boet skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indgive en
opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet til brug ved
skattemyndighedens afgørelse af, hvorvidt den vil kræve afsluttende
ansættelse. Afgøres boets behandlingsmåde senere end 4 måneder efter
dødsfaldet, skal opgørelsen dog først indgives inden 2 måneder efter, at
afgørelsen er truffet.
Stk. 4. Aktiver, der kan afskrives eller nedskrives skattemæssigt,
medtages både til værdien i handel og vandel, og til den skattemæssige værdi
for tiden indtil dødsfaldet bruges forrige års afskrivningsprocent, der
omregnes forholdsmæssigt. Nedskrivninger på varelagre og landbrugets
besætninger af husdyr foretages med samme procent, som blev anvendt i sidste
indkomstår, uden forholdsmæssig omregning. Grundlaget for af- og
nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.
Aktiver, der er anskaffet efter afslutningen af sidste indkomstår, og som
ikke skal afskrives under eet med aktiver, der forelå ved afslutningen af
dette, opføres med anskaffelsessummen uden af- eller nedskrivning.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
opgørelserne. Ved boer, der skiftes privat, kan indgivelsen af opgørelsen
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skifteretten.
Indgives opgørelsen ikke rettidigt, kan skifteretten endvidere bestemme, at
boet overgår til offentlig skiftebehandling, og skal gøre det, hvis
opgørelsen ikke er indgivet inden 3 måneder efter udløbet af fristen for dens
indgivelse.
Stk. 6. Skattemyndighedens krav om afsluttende ansættelse skal
rejses inden 6 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen senere end 4
måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først rejses inden 2 måneder efter
modtagelsen. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse,
skal boet inden 2 måneder indgive sædvanlig selvangivelse af indkomsten fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.
Stk. 7. Ønsker boet afsluttende ansættelse foretaget, skal boet
meddele skattemyndigheden dette og indsende sædvanlig selvangivelse inden
udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 3.
Stk. 8. I de selvangivelser, der er nævnt i stk. 6 og 7, kan der
foretages af- eller nedskrivninger efter de almindelige regler på de aktiver,
som før dødsfaldet kunne gøres til genstand for skattemæssig af- eller
nedskrivning hos afdøde. Ved beregning af et aktivs skattemæssige slutværdi
omregnes den helårlige afskrivning forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke
nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr.
Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller
ved udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter
skiftelovens § 10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde
sig en ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at
indsende selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning
kræve afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb,
der er betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de
beregnede skatter m.v. med mindst 1.000 kr. Eventuel overskydende skat for
det indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til
længstlevende uden om det sluttede bo.
§ 5
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændring:
I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nr.:
»17. Konkursindkomst.«.
§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:
1-16 - - -
§ 6
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som
ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:
1. § 38 affattes således:
»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der
ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt
af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter
konkursdekretets afsigelse.«.
§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved
konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jfr. dog § 30.
2. § 93, nr. 3, affattes således:
»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav
på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven.«.
§ 93. Forud for anden gæld betales i lige forhold:
1) Omkostninger ved konkursens indtræden.
2) Omkostninger ved boets behandling.
3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling.
Efter 2. behandling den 23. maj 1991
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere
indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-2.
pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.
2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som
nyt stykke:
»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende
ændring:
Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:
»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord
eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud
hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det
beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del
af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes
med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på grund af samme akkord eller
gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det
indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering
afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal
nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud
hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i
stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens
virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende
virksomhed.
Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,
som ændret senest ved § 7 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.
konkursskattelovens § 6.«
2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om
gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere
indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud
før senere års underskud.
Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler
om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«
3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan
anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat
vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1-4 ikke.«
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som
senest ændret ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende
ændring:
I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for
konkursindkomst.«
§ 5
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændring:
I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Konkursindkomst.«
§ 6
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
ændret senest ved lov nr. 215 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 38 affattes således:
»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der
ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt
af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter
konkursdekretets afsigelse.«
2. § 93, nr. 3, affattes således:
»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav
på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven.«
3. § 158, stk. 1, affattes således:
»Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet inden
akkordforhandlingens åbning, jf. § 167, samt krav på særlig indkomstskat
vedrørende indkomst før akkordens slutning.«
4. § 199, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden
gældssaneringssagens indledning, jf. § 206, samt krav på særlig indkomstskat
vedrørende indkomst før kendelsen om gældssanering afsiges.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder
og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december
1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag
efter konkursloven, har loven virkning, når aftale om frivillig akkord er
indgået den 27. december 1990 eller senere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Underskudsbegrænsning, gældssanering i konkurs Retsinformation · 13. januar 2022
- Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v. Retsinformation · 4. juni 1992
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Akkordering af gæld - samlet ordning - fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter et eventuelt ejerskifte Retsinformation · 9. juni 2018
- 1990 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD UDENFOR KONKURS OG GÆLDSSANERING UDENFOR KONKURS M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN) Retsinformation · 3. oktober 1990
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008