Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN)

1990/2 LSF 8Lovforslag som fremsatFolketinget7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det

pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med

virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere

indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-2.

pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som

nyt stykke:

»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende

ændring:

Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:

»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord

eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud

hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det

Læs alt

beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del

af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes

med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på grund af samme akkord eller

gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering

afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal

nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud

hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i

stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens

virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende

virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret senest ved § 7 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.

konkursskattelovens § 6.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med

virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om

gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere

indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud

før senere års underskud.

Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler

om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«

3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan

anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat

vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1-4 ikke.«

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som

senest ændret ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende

ændring:

I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for

konkursindkomst.«

§ 5

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændring:

I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) Konkursindkomst.«

§ 6

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

ændret senest ved lov nr. 215 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 38 affattes således:

»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der

ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt

af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter

konkursdekretets afsigelse.«

2. § 93, nr. 3, affattes således:

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav

på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven.«

3. § 158, stk. 1, affattes således:

»Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet inden

akkordforhandlingens åbning, jf. § 167, samt krav på særlig indkomstskat

vedrørende indkomst før akkordens slutning.«

4. § 199, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden

gældssaneringssagens indledning, jf. § 206, samt krav på særlig indkomstskat

vedrørende indkomst, før kendelsen om gældssanering afsiges.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder

og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december

1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag

efter konkursloven, har loven virkning, når aftale om frivillig akkord er

indgået den 27. december 1990 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede

underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed

gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden

stadfæstes og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1. - 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.

Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 4 - 8.

2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk.

8, som nyt stykke:

»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,

foretages følgende ændring:

Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:

»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord

udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed

underskud skal nedsættes, formindskes med det beløb, hvormed

virksomhedsunderskud er nedsat efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på

grund af samme akkord eller gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med

virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om

gældssanering afsiges og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere

indkomstår skal nedsættes efter 1. - 3. pkt., nedsættes underskud fra et

tidligere år før underskud fra et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal

nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud

hos skyldneren eller resterende virksomhedsskat hos denne, skal det bruges

til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 og efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens virksomhed hos

den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989

som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.

konkursskattelovens § 6.«.

2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs,

nedsættes uudnyttede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og

tidligere indkomstår, der efter stk. 3 skal overføres til fradrag i

ægtefællens personlige indkomst og derefter efter stk. 4 skal fremføres til

fradrag i følgende års virksomhedsindkomst med det beløb, hvormed gælden er

nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst,

der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker

med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse

om gældssanering afsiges og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere

indkomstår skal nedsættes efter 1. - 2. pkt., nedsættes tidligere års

resterende virksomhedsskat og underskud før senere års resterende

virksomhedsskat og underskud.

Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler

om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.

3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan

anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat

vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1 - 4

ikke.«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for

konkursindkomst.«.

§ 5

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændring:

I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nr.:

»17. Konkursindkomst.«.

§ 6

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som

ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 38 affattes således:

»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der

ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt

af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter

konkursdekretets afsigelse.«.

2. § 93, nr. 3, affattes således:

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav

på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven.«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder

og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december

1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag

efter konkursloven har loven virkning, når aftale om frivillig akkord er

indgået den 27. december 1990 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes

sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave

lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag

til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der

gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.

Det foreliggende forslag til lov om forskellige skattelove begrænser en

skyldners adgang til at fremføre skattemæssige underskud, når hans gæld

nedsættes gennem tvangsakkord, gældssanering eller frivillige aftaler

(frivillig akkord). Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om

skat ved konkurs, der blandt andet indeholder et forslag om at afskære

adgangen til at fremføre underskud ved konkurs. Nærværende forslag indeholder

derfor også en række konsekvensændringer som følge af forslaget til en

konkursskattelov. Herunder stilles forslag om, at selskabsskattekrav, der

opstår under en konkurs, alene stilles som simple krav, jf. bemærkningerne

til forslaget til konkursskatteloven.

Forslaget bygger på Skattelovrådets betænkning 1101/1987 om skat ved

konkurs og akkord, og de overvejelser, der er anført i betænkningen.

Gældende regler

Ved en akkordordning nedsættes skyldnerens gæld til kreditorerne, idet

han ikke længere hæfter for den del af gælden, der ikke dækkes gennem

realisationen. Dette er også retsvirkningerne af en gældssanering, idet

skyldneren dog typisk ikke har nogen større formue, der kan realiseres.

Skyldneren mister ikke sin ret til at råde over sin formue, og der opstår

derfor ikke noget bo. Dette står i modsætning til, hvad der gælder ved

konkurs, hvor retten til at råde overgår til et konkursbo, der dog ikke

bliver et selvstændigt skattepligtigt subjekt.

Udover tvangsakkord og gældssanering kan en skyldner også indgå generelle

frivillige aftaler (frivillig akkord) med sine kreditorer om betaling af en

del af sin gæld, imod at resten bortfalder. Indholdet af sådanne ordninger

beror på, hvad parterne aftaler, og er ikke reguleret i konkursloven.

Normalt beskattes skyldneren ikke af den fordel, som den pågældende opnår

ved gældsnedsættelsen i forbindelse med en akkord eller en gældssanering,

medmindre eftergivelsen må antages at være udtryk for en gave, et tilskud

eller en udlodning fra kreditor til skyldner.

Hverken tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord har betydning

for skyldnerens adgang til at fremføre underskud.

Efter gældende regler kan underskud fremføres i op til 5 år. Dog er der i

december 1987 gennemført nogle begrænsninger i retten til

underskudsfremførsel for selskaber. Disse regler findes i ligningslovens §

15, stk. 3 - 6. Begrænsningerne går ud på, at selskabers underskud fra

tidligere år ikke kan fratrækkes i nettokapitalindtægter i selskabet, hvis 50

pct. af aktiekapitalen ved det pågældende års udløb ejes af andre aktionærer

end ved begyndelsen af tidligere indkomstår, hvori der konstateres et

underskud. Formålet med reglerne i ligningslovens § 15, stk. 3 - 6, er at

forhindre, at passive investorer opkøber et selskab, hvori der kun er et

underskud, for at udnytte underskuddet til at gøre afkast af finansielle

aktiver, som indskydes i det tomme selskab, skattefrie, indtil underskuddet

er brugt op.

Forslaget

Det kan kritiseres, at underskud kan fremføres efter en akkord eller en

gældssanering. Den gæld, der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede

udgifter, og reglerne om underskudsfremførsel kan derfor medføre, at der

gives fradrag for udgifter, der aldrig betales.

Det foreslås derfor, at underskuddet nedsættes med gældseftergivelsen som

følge af akkorden eller gældssaneringen.

Lovforslaget indebærer samtidig en begrænsning i handelen med

underskudsselskaber i og med, at underskuddet nedsættes, når selskabet er

omfattet af en akkord m.v.

Lovforslaget vedrører tvangsakkord og gældssanering udenfor konkurs. Hvis

en konkursbehandling afsluttes med kendelse om tvangsakkord eller

gældssanering, gælder forslaget til konkursskattelov.

Lovforslaget omfatter både de tilfælde, hvor der sker en procentvis

nedsættelse af gælden ved en almindelig tvangsakkord, og de tilfælde, hvor

kendelsen går ud på en fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne

mellem hans kreditorer mod, at skyldneren frigøres for den del af gælden, der

ikke bliver dækket (likvidationsakkord). Likvidationsakkorden er i øvrigt

kendetegnet ved, at skyldnerens midler endnu ikke er realiseret, og at man

derfor ikke altid har fuldt overblik over størrelsen af gældseftergivelsen.

Efter konkursloven kan en tvangsakkord også bestå i et moratorium.

Et moratorium betyder imidlertid blot en foreløbig henstand med kravene

mod skyldneren. Skyldnerens gæld nedskrives ikke, og et moratorium har derfor

efter forslaget ingen indflydelse på adgangen til at fremføre underskud.

Gældssanering anvendes normalt kun for ikke-erhvervsdrivende, herunder

også personer, der har afviklet deres erhvervsvirksomhed. Gældssanering

anvendes ikke overfor selskaber.

Lovforslaget vedrører endvidere frivillig akkord. Ved frivillig akkord

forstås en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld. En samlet ordning vil typisk omfatte

tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers

fordringer, men vil tillige kunne omfatte situationer, hvor der ikke er en

sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives fuld dividende.

Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er ikke i sig

selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i

tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i

ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

Skyldneren vil i forbindelse med en frivillig akkord sædvanligvis være

insolvent, men da dette kun meget vanskeligt kan konstateres efterfølgende,

er der ikke medtaget et krav herom i definitionen i loven. Formålet med

ordningen må imidlertid være, at skyldneren får en ordning på sine

gældsproblemer, navnlig ved at nedskrive kreditorernes krav til det beløb,

som skyldneren realistisk kan betale.

Ved tvangsakkord sker nedsættelsen med virkning fra det år, hvor

skifteretten afsiger kendelse om nedsættelse af gælden. I de tilfælde, hvor

gældssanering bruges, afskæres underskudsfremførslen med virkning fra det år,

hvor skifteretten har afsagt kendelse om bortfald eller nedsættelse af

skyldnerens gæld.

Ved frivillig akkord nedsættes adgangen til underskudsfremførsel med

virkning fra det år, hvor aftalen er indgået.

Administrative konsekvenser

Forslagene skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til

lov om skat ved konkurs (konkursskattelov).

Spaltehenvisninger

Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,

jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519;

tillæg C, 719.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni

1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg

A, 5611; tillæg C, 1023.

Virksomhedsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13.

juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg

A, 5519; tillæg C, 719.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni

1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg

A, 5617; tillæg C, 1025.

Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 59 af

7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696;

tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om konkurs er senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989,

jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 5033, 6117, 9868, 10.823; tillæg A, 4343;

tillæg B, 1597.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at

fremføre underskud, når skyldneren er et selskab, fond eller forening, m.v.

Efter forslaget nedsættes underskuddet med gældseftergivelsen. For at

undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og begrænsning af

retten til at fremføre underskud foreslås det, at nedsættelsesbeløbet

formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans

frigørelse for gældsforpligtelser. Underskud fra år forud for det år, hvori

akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i dette eller de senere års

indkomst. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det

fradrages i de følgende år.

Reglerne om tilbageførsel af underskud i dødsboer i kildeskattelovens §

31, stk. 3, og § 32, stk. 4, anvendes på underskuddet efter at dette er

nedsat som følge af akkorden.

Hvis det selskab, der opnår akkorden, er sambeskattet med andre selskaber,

er det alene underskuddet i det selskab, der omfattes af akkorden, der

nedsættes. Akkorden påvirker ikke muligheden for at overføre underskuddet til

fradrag i et sambeskattet selskab, idet underskuddet dog nedsættes, inden det

kan overføres til fradrag hos de andre selskaber. Det gælder også underskud

fra det år, hvori akkorden opnås.

Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, uden

kursnedslag.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at

fremføre underskud for fysiske personer.

Efter forslaget nedsættes underskuddet for fysiske personer ligesom for

selskaber med gældseftergivelsen. For at undgå at en gældseftergivelse fører

til både beskatning og begrænsning af retten til at fremføre underskud

foreslås det, at nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Ligesom

for selskaber gælder, at underskud fra år forud for det år, hvori akkorden

opnås, nedsættes inden de fradrages i dette og de følgende år. Underskud fra

det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i de følgende år.

Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes ligeledes inden det

fradrages hos ægtefællen.

Den gældende personskattelov indeholder regler om fremførsel af underskud

i den skattepligtige indkomst til fradrag i følgende års skattepligtige

indkomst. Det kan endvidere forekomme, at der samtidig med underskuddet i den

skattepligtige indkomst er underskud i den personlige indkomst, der fremføres

til fradrag i det følgende år, alene med virkning for 6 og 12 pct.-skatten.

Forslaget betyder, at underskuddet i både den skattepligtige indkomst og

den personlige indkomst begrænses med gældseftergivelsen.

Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til ægtefælle

sker begrænsningen inden fradrag efter personskattelovens § 13, stk. 4, 1.

pkt., i ægtefællens personlige indkomst.

Det forekommer, at en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens

underskuddet fratrækkes hos den anden ægtefælle, fordi denne driver

virksomheden. Navnlig med henblik på sådanne tilfælde bestemmer den

foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 13 a, stk. 2, at

gældseftergivelse, der ikke er anvendt til underskudsnedsættelse hos

ejerægtefællen, skal anvendes til underskudsnedsættelse hos den anden

ægtefælle.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af §§ 1 og 6 i forslaget til

konkursskatteloven. Efter forslaget kan virksomhedsordningen ikke anvendes på

konkursindkomst.

Forslaget gør det således muligt for den skattepligtige at anvende

virksomhedsordningen på indkomst ved egen virksomhed under

konkursbehandlingen eller i det indkomstår, hvori konkursboet afsluttes ved

udlodning, gældssanering eller tvangsakkord.

Den omstændighed, at den skattepligtige erklæres konkurs, får ikke nogen

betydning for mulighederne for den skattepligtiges ægtefælle for at anvende

virksomhedsordningen på virksomheder, som den pågældende ejer og driver.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder et forslag om begrænsning af adgangen til at

fremføre underskud som følge af en akkord eller en gældssanering for

skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen.

For at undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og

begrænsning af retten til at fremføre underskud foreslås det, at

nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Efter de gældende regler

i virksomhedsskattelovens § 13 skal virksomhedens underskud i et indkomstår

modregnes i personlig indkomst ved hævning af et opsparet overskud.

Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i positiv

kapitalindkomst og herefter i personlig indkomst.

Er der herefter et resterende underskud, fremføres det til fradrag i

virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest efterfølgende

fem indkomstår.

Efter forslaget kan underskud ikke fremføres til fradrag i det omfang, den

skattepligtige har opnået gældseftergivelse. Det kan heller ikke overføres

til fradrag i ægtefællens personlige indkomst. Princippet for begrænsningen

er den samme som for forslaget til § 1.

Til nr. 3

Efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, skal indestående på

opsparingskontoen efterbeskattes, når den skattepligtige ophører med at

anvende virksomhedsordningen. Indestående på opsparingskontoen skal således

medregnes i den personlige indkomst for det indkomstår, der følger efter

indkomståret, hvor ordningen sidst har været anvendt.

Ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1,

medregnes opsparet overskud i den personlige indkomst for det indkomstår,

hvor skattepligten ophører.

Efter forslaget skal der ikke finde efterbeskatning sted i det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges. Dette gælder både, når indkomsten fra

konkursboets aktiver og passiver er fritaget for beskatning, og når den er

skattepligtig. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat bliver herved endelig.

Det må i øvrigt antages, at den foreslåede bestemmelse kun finder anvendelse

i sjældne tilfælde, idet der typisk ikke vil være indestående på kontoen for

opsparet overskud, når skyldneren går konkurs.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder forslag om, at konkursindkomsten indtil

dødsfaldet ikke omfattes af § 14, stk. 1 og 2 samt 6-9, i kildeskatteloven.

Disse bestemmelser indeholder de almindelige regler om, at der ikke foretages

afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Afdøde skal ikke

betale mere i skat end de foreløbigt betalte A- og B-skatter. Der er dog

adgang til, at både afdødes bo og skattemyndighederne under visse betingelser

og inden for visse tidsfrister kan forlange afsluttende ansættelse.

Forslaget betyder, at for beskatningen af konkursindkomsten indtil

dødsfaldet gælder skattefritagelsesregler og frister i konkursskatteloven.

Kildeskattelovens § 14, stk. 1 og 2 samt 6-9, gælder efter forslaget kun de

af afdødes indkomster, der ikke omfattes af konkursen.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder de regler, der omtales i bemærkningerne til

forslaget til konkursskatteloven, om at konkursindkomst beskattes som særlig

indkomst.

Til § 6

Til nr. 1-2

Med den i nr. 2 foreslåede affattelse af bestemmelsen i konkurslovens §

93, nr. 3, fjernes grundlaget for at indrømme fortrinsstilling i

konkursboet for krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen, og som

efter den gældende retstilstand skal fyldestgøres forud for andre krav.

Kravene vil herefter alene have status som simple krav, der skal fyldestgøres

på linie med andre kreditorers krav, jf. konkurslovens § 97. Herved skabes en

større ligestilling med retsstillingen for personer, hvor skattekrav fra

konkursen ikke vedrører konkursboet.

Det må dog antages, at krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen,

kun undtagelsesvist vil kunne forekomme, da konkursboet efter forslaget til

en konkursskattelov må antages kun undtagelsesvist at være skattepligtigt.

Til § 7

Det foreslås, at loven har virkning for frivillige akkorder,

tvangsakkorder og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den

27. december 1990 eller senere.

For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag efter konkursloven,

foreslås det, at loven har virkning, når aftale om frivillig akkord er

indgået den 27. december 1990 eller senere. Herved undgås det, at reglerne

får virkning for frivillige akkorder, hvor der efter konkurslovens regler er

fastsat en fristdag, der ligger forud for den 27. december 1990.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede

underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed

gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden

stadfæstes og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1. - 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.

Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 4 - 8.

2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk.

8, som nyt stykke:

»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.

§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige

indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den

skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden

for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår,

såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og

virksomhedsskattelovens § 13.

Stk. 3. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab

omfattet af selskabsskatteelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved indkomstårets

udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere

indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan

underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre

end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 4. Tilsvarende

gælder, såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen

af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse

af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,

2) såfremt den i stk. 3 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes

overdragelse af aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk.

1, litra A og B, eller

3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2, 2. pkt.

Stk. 6. Såfremt et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af

aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet), anses ikke

moderselskabet, men aktionærerne i moderselskabet ved anvendelsen af stk. 3

for at eje aktierne i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af

moderselskabets aktiekapital. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis

aktier er børsnoterede.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,

foretages følgende ændring:

Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:

»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord

udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed

underskud skal nedsættes, formindskes med det beløb, hvormed

virksomhedsunderskud er nedsat efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på

grund af samme akkord eller gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med

virkning fra og med det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller

kendelse om gældssanering afsiges. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1. - 3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal

nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud

hos skyldneren eller resterende virksomhedsskat hos denne, skal det bruges

til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 og efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens virksomhed hos

den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal

skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte

procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et

herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige

indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget

for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rumnmes i skattepligtig indkomst eller

modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal

underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt

omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter

modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede

skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i

de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud

først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som

gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive

kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i

kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5

indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne

periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et

senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig

indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb

ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden

ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i

ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge

ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis

i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres

inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år

fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive

kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige

indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. - - -

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989

som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.

konkursskattelovens § 6.«.

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan anvende reglerne i denne lov på indkomst fra

virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er

kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i personskatteloven.

Stk. 2. - - -

2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord udenfor konkurs eller en gældssanering udenfor konkurs,

nedsættes uudnyttede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og

tidligere indkomstår, der efter stk. 3 skal overføres til fradrag i

ægtefællens personlige indkomst og derefter efter stk. 4 skal fremføres til

fradrag i følgende års virksomhedsindkomst med det beløb, hvormed gælden er

nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst,

der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker

med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse

om gældssanering afsiges. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes

efter 1. - 2. pkt., nedsættes tidligere års resterende virksomhedsskat og

underskud før senere års resterende virksomhedsskat og underskud.

Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler

om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«.

3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan

anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat

vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1 - 4

ikke.«.

§ 15. Ophører den skattepligtige med at anvende reglerne i denne

lov på en virksomhed, skal indestående på virksomhedens konto for opsparet

overskud medregnes efter § 10, stk. 3, i den personlige indkomst for det

indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor den skattepligtige senest har

anvendt reglerne i denne lov. Ophører skattepligten her til landet efter

kildeskattelovens § 1 eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, med hensyn

til den begrænsede skattepligt af virksomhedsdriften, skal opsparet overskud

medregnes i den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten

ophører. Skattepligt efter kildeskattelovens § 1 anses endvidere for ophørt,

når den skattepligtige ifølge en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og

en fremmed stat får skattemæssigt hjemsted i den fremmede stat.

Stk. 2. Overtager den skattepligtige en anden virksomhed, kan den

del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til forholdet

mellem kontant købesum for den nye virksomhed og kontant salgssum for den

afhændede virksomhed, overgå som indestående på konto for opsparet overskud i

den nye virksomhed. Finansielle aktiver fragår i den kontante købesum,

medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver i den nye

virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden overtages inden udløbet af

indkomståret efter ophørsåret.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige en ideel andel af sin

virksomhed, skal en hertil svarende andel af indestående på konto for

opsparet overskud medregnes i den personlige indkomst efter stk. 1. Ved

overførsel af beløbet gælder den i § 5 nævnte rækkefølge for overførsel af

værdier fra virksomheden til den skattepligtige ikke. Stk. 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har den skattepligtige flere virksomheder, og ophører

eller afhændes en virksomhed, anvendes § 14, stk. 1, ikke på denne

virksomhed.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for

konkursindkomst.«.

§ 14. Når boet efter en person, der var skattepligtig her i

landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes

indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og

eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3,

endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som

forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er

indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2,

2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,

vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for

indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for

tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende

ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde

levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført

restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for

samme periode og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk.

2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,

overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før

dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette

tidspunkt, med mindst 10.000 kr. skal boet betale det manglende skattebeløb.

Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten

med tilæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den

eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuelt overført beløb

efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i §

67 A, stk. 1, med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt

for meget, tilbagebetalt.

Stk. 3. Boet skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indgive en

opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet til brug ved

skattemyndighedens afgørelse af, hvorvidt den vil kræve afsluttende

ansættelse. Afgøres boets behandlingsmåde senere end 4 måneder efter

dødsfaldet, skal opgørelsen dog først indgives inden 2 måneder efter, at

afgørelsen er truffet.

Stk. 4. Aktiver, der kan afskrives eller nedskrives skattemæssigt,

medtages både til værdien i handel og vandel, og til den skattemæssige værdi

for tiden indtil dødsfaldet bruges forrige års afskrivningsprocent, der

omregnes forholdsmæssigt. Nedskrivninger på varelagre og landbrugets

besætninger af husdyr foretages med samme procent, som blev anvendt i sidste

indkomstår, uden forholdsmæssig omregning. Grundlaget for af- og

nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Aktiver, der er anskaffet efter afslutningen af sidste indkomstår, og som

ikke skal afskrives under eet med aktiver, der forelå ved afslutningen af

dette, opføres med anskaffelsessummen uden af- eller nedskrivning.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

opgørelserne. Ved boer, der skiftes privat, kan indgivelsen af opgørelsen

fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skifteretten.

Indgives opgørelsen ikke rettidigt, kan skifteretten endvidere bestemme, at

boet overgår til offentlig skiftebehandling, og skal gøre det, hvis

opgørelsen ikke er indgivet inden 3 måneder efter udløbet af fristen for dens

indgivelse.

Stk. 6. Skattemyndighedens krav om afsluttende ansættelse skal

rejses inden 6 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen senere end 4

måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først rejses inden 2 måneder efter

modtagelsen. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse,

skal boet inden 2 måneder indgive sædvanlig selvangivelse af indkomsten fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.

Stk. 7. Ønsker boet afsluttende ansættelse foretaget, skal boet

meddele skattemyndigheden dette og indsende sædvanlig selvangivelse inden

udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 3.

Stk. 8. I de selvangivelser, der er nævnt i stk. 6 og 7, kan der

foretages af- eller nedskrivninger efter de almindelige regler på de aktiver,

som før dødsfaldet kunne gøres til genstand for skattemæssig af- eller

nedskrivning hos afdøde. Ved beregning af et aktivs skattemæssige slutværdi

omregnes den helårlige afskrivning forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke

nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr.

Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller

ved udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter

skiftelovens § 10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde

sig en ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at

indsende selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning

kræve afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb,

der er betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de

beregnede skatter m.v. med mindst 1.000 kr. Eventuel overskydende skat for

det indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til

længstlevende uden om det sluttede bo.

§ 5

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændring:

I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nr.:

»17. Konkursindkomst.«.

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:

1-16 - - -

§ 6

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som

ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 38 affattes således:

»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der

ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt

af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter

konkursdekretets afsigelse.«.

§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved

konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jfr. dog § 30.

2. § 93, nr. 3, affattes således:

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav

på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven.«.

§ 93. Forud for anden gæld betales i lige forhold:

1) Omkostninger ved konkursens indtræden.

2) Omkostninger ved boets behandling.

3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling.

Efter 2. behandling den 23. maj 1991

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det

pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med

virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere

indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-2.

pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

2. I § 15 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som

nyt stykke:

»Stk. 9. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende

ændring:

Efter § 13 og inden overskriften til § 14 indsættes:

»§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord

eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud

hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det

beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del

af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes

med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på grund af samme akkord eller

gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering

afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal

nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud

hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i

stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens

virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende

virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret senest ved § 7 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Endvidere kan reglerne ikke anvendes på konkursindkomst, jf.

konkursskattelovens § 6.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med

virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om

gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere

indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud

før senere års underskud.

Stk. 7. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på aftaler

om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).«

3. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan

anvendes, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat

vedrørende tidligere år endelig. I disse tilfælde gælder stk. 1-4 ikke.«

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som

senest ændret ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende

ændring:

I § 14 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for

konkursindkomst.«

§ 5

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændring:

I § 2 indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) Konkursindkomst.«

§ 6

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

ændret senest ved lov nr. 215 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 38 affattes således:

»§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der

ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt

af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter

konkursdekretets afsigelse.«

2. § 93, nr. 3, affattes således:

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav

på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven.«

3. § 158, stk. 1, affattes således:

»Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet inden

akkordforhandlingens åbning, jf. § 167, samt krav på særlig indkomstskat

vedrørende indkomst før akkordens slutning.«

4. § 199, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden

gældssaneringssagens indledning, jf. § 206, samt krav på særlig indkomstskat

vedrørende indkomst før kendelsen om gældssanering afsiges.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder

og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december

1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag

efter konkursloven, har loven virkning, når aftale om frivillig akkord er

indgået den 27. december 1990 eller senere.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter