Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (*
1)
Følgende henvendelse er rettet til landbrugsministeren i medfør af
konkurrencelovens § 15 efter beslutning på Konkurrencerådets møde den 19.
februar 1992.
»Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af
distributionsforholdene for veterinære sera og vacciner, som Konkurrencerådet
har foretaget i henhold til konkurrenceloven efter en klage fra Danmarks
Apotekerforening. Henvendelsen tager i særlig grad sigte på
Landbrugsministeriets regulering af avanceforholdene mv. i forbindelse med
Statens Veterinære Serumlaboratoriums distribution i henhold til lovgivningen
herom.
I henvendelsen påpeges de forhold, der efter Konkurrencerådets opfattelse
er til skade for konkurrencen, og der gives en række anbefalinger, der efter
Konkurrencerådets opfattelse kan styrke konkurrencen og effektiviteten i
forsyningen med veterinære sera og vacciner i overensstemmelse med
intentionerne i konkurrenceloven.
Henvendelsen skal ses i sammenhæng med en tilsvarende henvendelse, som
Konkurrencerådet samtidig har rettet til sundhedsministeren. Heri påpeges en
række skadelige virkninger for konkurrencen og effektiviteten i forsyningen
med veterinære sera og vacciner, der følger af Sundhedsministeriets
regulering af avanceforholdene for apoteker og dyrlæger i henhold til
apotekerloven.
Desuden skal henvendelsen ses i sammenhæng med Konkurrencerådets
afgørelser i henhold til konkurrencelovens § 11 vedrørende de privatretlige
konkurrencebegrænsninger på området.
Konkurrencelovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved
størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved
foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige
Læs alt
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge
lovbemærkningerne virksom konkurrence.
Som en grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og dermed
effektivitet fremhæves i bemærkningerne den frie erhvervsudøvelse, forstået
som etableringsfrihed eller fri adgang til markedet. Desuden betones
erhvervsfriheden, dvs. de lige og frie erhvervsvilkår som forudsætning for
virksom konkurrence.
Området for konkurrencelovens anvendelse omfatter såvel privat som
offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, og der er hermed
tilsigtet en ligestilling af disse sektorer i konkurrenceretlig henseende.
På det offentlige område er konkurrencelovens område angivet som
erhvervsvirksomhed, der udøves af stats- eller kommunalforvaltningen, og som
består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser mv., som har
betydning for konkurrencen i erhvervslivet.
Konkurrencerådets almindelige indgrebsbeføjelser i lovens §§ 11-13 over
for konkurrencebegrænsninger, som medfører skadelige virkninger for
konkurrencen, samt bruttoprisforbuddet i lovens § kan dog ikke bringes i
anvendelse over for offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.
På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet i medfør af lovens § 15
rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige
skadelige virkninger for konkurrencen. En sådan henvendelse offentliggøres.
Danmarks Apotekerforenings klage til Konkurrencerådet er foranlediget af,
at visse leverandører af veterinære sera og vacciner har forhøjet deres
priser til medicingrossisterne og dermed til apotekerne med 10% i forhold til
prisen til Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS). Apotekerne mener sig
derved udsat for en urimelig konkurrenceforvridning, der udelukkende har til
formål at hindre apotekerne i at distribuere veterinære sera og vacciner.
Konkurrencerådet har ved behandlingen af sagen taget udgangspunkt i, at
der eksisterer 2 lovlige distributionskanaler for veterinære sera og
vacciner: 1) Producent/importør - SVS - dyrlæge - landmand
2) Producent/importør - medicingrossist - apotek - dyrlæge - landmand
Ved vurderingen af sagen har Konkurrencerådet lagt til grund, at der i
overensstemmelse med konkurrencelovens intentioner bør være lige
konkurrencevilkår for offentlig og privat erhvervsvirksomhed, og at de 2
distributionskanaler i fri indbyrdes konkurrence bør have mulighed for at
tilvejebringe den bedste og billigste distribution.
De 2 distributionskanaler er i dag undergivet 2 forskellige sæt offentlige
reguleringer, der i praksis indebærer stærkt ulige erhvervsvilkår.
Landbrugsministeriet har således i henhold til lovgivningen fastsat regler
for beregning af SVS« distributionsavance for veterinære sera og
vacciner, men ikke regler for avancen til dyrlægerne for præparater, der
leveres gennem SVS. Dyrlægerne beregner sig her traditionelt en avance på
25%, som også er lagt til grund for en vejledende prisliste, udsendt af
Praktiserende Dyrlægers Organisation (PDO).
Sundhedsministeriet har på sin side i henhold til apotekerloven fastsat
regler for beregningen af apotekernes avancer, herunder for veterinære sera
og vacciner. Disse regler regulerer tillige dyrlægernes avance for
præparater, der leveres fra apotekerne.
Den offentlige regulering og den fastlåste avancestruktur medfører, at de
normale markedsmekanismer ikke er til stede i distributionen og gør det
muligt for producenter og importører i praksis at fastsætte prisen for de
efterfølgende omsætningsled.
Dyrlægen har afgørende indflydelse på præparatvalget og er i øvrigt i vid
udstrækning den egentlige genstand for leverandørernes markedsføring. Dette
indebærer en naturlig tilskyndelse for leverandørerne til at tilgodese den
distributionskanal, der er mest fordelagtig for dyrlægen, dvs. distribution
gennem SVS, hvilket medvirker til yderligere at styrke SVS' monopolstilling
på markedet.
Den egentlige årsag til den urimelige konkurrenceforvridning,
Apotekerforeningen mener sig udsat for ved visse leverandørers
prisdifferentiering, er således efter Konkurrencerådets opfattelse ikke at
finde i leverandørernes prisfastsættelse, men i den offentlige regulering og
tildels PDO's vejledende prisfastsættelse.
De ulige erhvervsvilkår for apotekerne vil efter Konkurrencerådets
opfattelse være til stede uanset leverandørernes prisdifferentiering.
I forbindelse med SVS' dominerende stilling er det i øvrigt
Konkurrencerådets opfattelse, at der er en nærliggende formodning for, at den
distributionsavance, Landbrugsministeriet i den konkurrencebeskyttede
situation fastsætter for SVS, kan være ude af proportion med de reelle
omkostninger ved distributionen, og at der herigennem sker en subsidiering af
SVS' øvrige funktioner.
Konkurrencerådet har på sit møde den 19. februar 1992 besluttet i medfør
af konkurrencelovens § 15 at rette henvendelse til såvel sundhedsministeren
som landbrugsministeren for at påpege de skadelige virkninger for
konkurrencen, der følger af den offentlige regulering af området, med
anbefaling af, at denne regulering fjernes.
Desuden har Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens § 11 besluttet
at optage forhandlinger med PDO med henblik på at bringe organisationens
vejledende prisberegning til ophør.
Endelig har Konkurrencerådet besluttet at meddele producenter og
importører af veterinære sera og vacciner, at en prisdifferentiering, der
alene er betinget af afsætningskanal, medfører eller vil kunne medføre
skadelige virkninger for konkurrencen, som nævnt i konkurrencelovens § 11.
Under henvisning til ovenstående skal Konkurrencerådet derfor henstille
til landbrugsministeren at søge de bestemmelser om avanceberegning for
Statens Veterinære Serumlaboratoriums distribution af veterinære sera og
vacciner, Landbrugsministeriet har fastsat i medfør af lovgivningen herom,
helt fjernet som værende i strid med konkurrencelovens intentioner.
Desuden skal Konkurrencerådet af hensyn til markedsgennemsigtigheden
henstille, at der skabes mulighed for, at Statens Veterinære
Serumlaboratoriums distributionsfunktion regnskabsmæssigt udskilles
fuldstændigt fra laboratoriets øvrige funktioner, gerne i selskabsform.
Til orientering vedlægges Konkurrencerådets notat om sagen, bortset fra
vurdering og indstilling, samt kopi af den henvendelse Konkurrencerådet i
medfør af konkurrencelovens § 15 samtidig har rettet til sundhedsministeren.
Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med
konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.' En omtrent ligelydende
henvendelse er tilsvarende rettet til sundhedsministerien. Denne henvendelse
tager i særlig grad sigte på sundhedsministeriets regulering af
avanceforholdene for apoteker og dyrlæger i henhold til apotekerloven.
Som svar på Konkurrencerådets henvendelse (* 3) meddelte
landbrugsministeriet i første omgang, at bemyndigelsen til
landbrugsministeren til at fastsætte regler om bl.a. priser og avancer for
præparater, der forhandles af Serumlaboratoriet, er blevet præciseret ved
ændring af loven om husdyrssygdomme, der er trådt i kraft den 1. april 1992.
Ministeriet oplyste samtidig, at denne bemyndigelse agtes praktiseret
således, at Serumlaboratoriet inden for de bevillingsmæssige rammer vil få
størst mulig frihed til at fastsætte avancer i overensstemmelse med
konkurrencesituationen.
Endvidere meddelte landbrugsministeriet, at der er taget skridt til at
udskille Serumlaboratoriets handels- og distributionsvirksomhed til et
særligt regnskab og en særlig konto på finansloven, men at det af hensyn til
det veterinære beredskab ikke fandtes hensigtsmæssigt at udskille denne
funktion i et særligt selskab.
Heroverfor har Konkurrencerådet anført, at en sådan regnskabsmæssig
udskillelse ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at distributionen af veterinære
sera og vacciner ikke belastes med omkostninger til det i denne forbindelse
uvedkommende veterinære beredskab, ligesom det på den anden side heller ikke
sikres, at der ikke kan finde en offentlig subsidiering sted af
distributionen.
Det statslige regnskabssystem er efter Konkurrencerådets opfattelse ikke
egnet til at give et retvisende billede af rentabiliteten ved
erhvervsvirksomhed, bl.a. fordi statusbetragtningerne i form af aktivers og
passivers indvirkning på driften ikke findes.
De nævnte hensyn sikres efter Konkurrencerådets opfattelse bedst, ved at
offentlig erhvervsvirksomhed, som Serumlaboratoriets handels- og
distributionsvirksomhed, drives som et selvstændigt selskab, hvis regnskab
opstilles efter reglerne i regnskabsloven og gøres offentligt tilgængeligt,
eller i det mindste efter regnskabsprincipper svarende hertil.
Landbrugsministeriet har imidlertid meddelt, at ministeriet fortsat ikke
finder det hensigtsmæssigt at udskille Serumlaboratoriets handels- og
distributionsvirksomhed i et selskab, som anbefalet af Konkurrencerådet.
Ministeriet vil dog for at imødekomme Konkurrencerådet anmode
Serumlaboratoriet om fra 1993, at opstille et særligt regnskab for handels-
og distributionsvirksomheden, som i videst muligt omfang er i
overensstemmelse med principperne i regnskabsloven.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-1, s. 52-56
(* 2) Konkurrencerådet:
KonkurrenceNyt 1992-4
(* 3) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-3, s. 235-236
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren i 2003 og 2004 har indtaget en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser i Danmark og i bekræftende fald, om sagsøgeren har overtrådt forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling m.m. Domsdatabasen · 21. december 2007
- Sagerne drejer sig om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse om stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse. Ifølge disse afgørelser har Deutz AG misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til TCD2015-motoren ved leveringsnægtelse og hindring af parallelimport, ligesom Diesel Motor Nordic A/S og Deutz har indgået en konkurrencebegrænsende aftale om hindring af parallelhandel og passivt salg af reservedele fra Deutz’ forhandlernetværk Domsdatabasen · 11. januar 2021
- Konkurrencebegrænsninger på området for færgefart (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- 1986 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM HUSDYRSYGDOMME Retsinformation · 21. maj 1988
- Sag om, hvorvidt et opkrævet gebyr for brud på et opsigelsesvarsel er i strid med konkurrencelovens § 11, betalingslovens § 122 og/eller aftalelovens § 36 Domsdatabasen · 6. februar 2026
- Sø- og Handelsrettens dom ændres således, at Konkurrencerådet i det hele frifindes for appelindstævnte A/S 1’s påstand om, at Konkurrenceankenævnets kendelse ophæves helt eller delvist, og frifindes for appelindstævnte A/S 2’s påstand om ophævelse af Konkurrenceankenævnets kendelse for så vidt angår perioden 1. januar 2011 til 21. april 2015 Domsdatabasen · 19. maj 2023