Spring til indhold

Retsinformation

Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (* 1)

UDT nr 60363 af 20/02/1992UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (*

1)

Følgende henvendelse er rettet til landbrugsministeren i medfør af

konkurrencelovens § 15 efter beslutning på Konkurrencerådets møde den 19.

februar 1992.

»Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af

distributionsforholdene for veterinære sera og vacciner, som Konkurrencerådet

har foretaget i henhold til konkurrenceloven efter en klage fra Danmarks

Apotekerforening. Henvendelsen tager i særlig grad sigte på

Landbrugsministeriets regulering af avanceforholdene mv. i forbindelse med

Statens Veterinære Serumlaboratoriums distribution i henhold til lovgivningen

herom.

I henvendelsen påpeges de forhold, der efter Konkurrencerådets opfattelse

er til skade for konkurrencen, og der gives en række anbefalinger, der efter

Konkurrencerådets opfattelse kan styrke konkurrencen og effektiviteten i

forsyningen med veterinære sera og vacciner i overensstemmelse med

intentionerne i konkurrenceloven.

Henvendelsen skal ses i sammenhæng med en tilsvarende henvendelse, som

Konkurrencerådet samtidig har rettet til sundhedsministeren. Heri påpeges en

række skadelige virkninger for konkurrencen og effektiviteten i forsyningen

med veterinære sera og vacciner, der følger af Sundhedsministeriets

regulering af avanceforholdene for apoteker og dyrlæger i henhold til

apotekerloven.

Desuden skal henvendelsen ses i sammenhæng med Konkurrencerådets

afgørelser i henhold til konkurrencelovens § 11 vedrørende de privatretlige

konkurrencebegrænsninger på området.

Konkurrencelovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved

størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved

foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige

Læs alt

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge

lovbemærkningerne virksom konkurrence.

Som en grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og dermed

effektivitet fremhæves i bemærkningerne den frie erhvervsudøvelse, forstået

som etableringsfrihed eller fri adgang til markedet. Desuden betones

erhvervsfriheden, dvs. de lige og frie erhvervsvilkår som forudsætning for

virksom konkurrence.

Området for konkurrencelovens anvendelse omfatter såvel privat som

offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, og der er hermed

tilsigtet en ligestilling af disse sektorer i konkurrenceretlig henseende.

På det offentlige område er konkurrencelovens område angivet som

erhvervsvirksomhed, der udøves af stats- eller kommunalforvaltningen, og som

består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser mv., som har

betydning for konkurrencen i erhvervslivet.

Konkurrencerådets almindelige indgrebsbeføjelser i lovens §§ 11-13 over

for konkurrencebegrænsninger, som medfører skadelige virkninger for

konkurrencen, samt bruttoprisforbuddet i lovens § kan dog ikke bringes i

anvendelse over for offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.

På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet i medfør af lovens § 15

rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige

skadelige virkninger for konkurrencen. En sådan henvendelse offentliggøres.

Danmarks Apotekerforenings klage til Konkurrencerådet er foranlediget af,

at visse leverandører af veterinære sera og vacciner har forhøjet deres

priser til medicingrossisterne og dermed til apotekerne med 10% i forhold til

prisen til Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS). Apotekerne mener sig

derved udsat for en urimelig konkurrenceforvridning, der udelukkende har til

formål at hindre apotekerne i at distribuere veterinære sera og vacciner.

Konkurrencerådet har ved behandlingen af sagen taget udgangspunkt i, at

der eksisterer 2 lovlige distributionskanaler for veterinære sera og

vacciner: 1) Producent/importør - SVS - dyrlæge - landmand

2) Producent/importør - medicingrossist - apotek - dyrlæge - landmand

Ved vurderingen af sagen har Konkurrencerådet lagt til grund, at der i

overensstemmelse med konkurrencelovens intentioner bør være lige

konkurrencevilkår for offentlig og privat erhvervsvirksomhed, og at de 2

distributionskanaler i fri indbyrdes konkurrence bør have mulighed for at

tilvejebringe den bedste og billigste distribution.

De 2 distributionskanaler er i dag undergivet 2 forskellige sæt offentlige

reguleringer, der i praksis indebærer stærkt ulige erhvervsvilkår.

Landbrugsministeriet har således i henhold til lovgivningen fastsat regler

for beregning af SVS« distributionsavance for veterinære sera og

vacciner, men ikke regler for avancen til dyrlægerne for præparater, der

leveres gennem SVS. Dyrlægerne beregner sig her traditionelt en avance på

25%, som også er lagt til grund for en vejledende prisliste, udsendt af

Praktiserende Dyrlægers Organisation (PDO).

Sundhedsministeriet har på sin side i henhold til apotekerloven fastsat

regler for beregningen af apotekernes avancer, herunder for veterinære sera

og vacciner. Disse regler regulerer tillige dyrlægernes avance for

præparater, der leveres fra apotekerne.

Den offentlige regulering og den fastlåste avancestruktur medfører, at de

normale markedsmekanismer ikke er til stede i distributionen og gør det

muligt for producenter og importører i praksis at fastsætte prisen for de

efterfølgende omsætningsled.

Dyrlægen har afgørende indflydelse på præparatvalget og er i øvrigt i vid

udstrækning den egentlige genstand for leverandørernes markedsføring. Dette

indebærer en naturlig tilskyndelse for leverandørerne til at tilgodese den

distributionskanal, der er mest fordelagtig for dyrlægen, dvs. distribution

gennem SVS, hvilket medvirker til yderligere at styrke SVS' monopolstilling

på markedet.

Den egentlige årsag til den urimelige konkurrenceforvridning,

Apotekerforeningen mener sig udsat for ved visse leverandørers

prisdifferentiering, er således efter Konkurrencerådets opfattelse ikke at

finde i leverandørernes prisfastsættelse, men i den offentlige regulering og

tildels PDO's vejledende prisfastsættelse.

De ulige erhvervsvilkår for apotekerne vil efter Konkurrencerådets

opfattelse være til stede uanset leverandørernes prisdifferentiering.

I forbindelse med SVS' dominerende stilling er det i øvrigt

Konkurrencerådets opfattelse, at der er en nærliggende formodning for, at den

distributionsavance, Landbrugsministeriet i den konkurrencebeskyttede

situation fastsætter for SVS, kan være ude af proportion med de reelle

omkostninger ved distributionen, og at der herigennem sker en subsidiering af

SVS' øvrige funktioner.

Konkurrencerådet har på sit møde den 19. februar 1992 besluttet i medfør

af konkurrencelovens § 15 at rette henvendelse til såvel sundhedsministeren

som landbrugsministeren for at påpege de skadelige virkninger for

konkurrencen, der følger af den offentlige regulering af området, med

anbefaling af, at denne regulering fjernes.

Desuden har Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens § 11 besluttet

at optage forhandlinger med PDO med henblik på at bringe organisationens

vejledende prisberegning til ophør.

Endelig har Konkurrencerådet besluttet at meddele producenter og

importører af veterinære sera og vacciner, at en prisdifferentiering, der

alene er betinget af afsætningskanal, medfører eller vil kunne medføre

skadelige virkninger for konkurrencen, som nævnt i konkurrencelovens § 11.

Under henvisning til ovenstående skal Konkurrencerådet derfor henstille

til landbrugsministeren at søge de bestemmelser om avanceberegning for

Statens Veterinære Serumlaboratoriums distribution af veterinære sera og

vacciner, Landbrugsministeriet har fastsat i medfør af lovgivningen herom,

helt fjernet som værende i strid med konkurrencelovens intentioner.

Desuden skal Konkurrencerådet af hensyn til markedsgennemsigtigheden

henstille, at der skabes mulighed for, at Statens Veterinære

Serumlaboratoriums distributionsfunktion regnskabsmæssigt udskilles

fuldstændigt fra laboratoriets øvrige funktioner, gerne i selskabsform.

Til orientering vedlægges Konkurrencerådets notat om sagen, bortset fra

vurdering og indstilling, samt kopi af den henvendelse Konkurrencerådet i

medfør af konkurrencelovens § 15 samtidig har rettet til sundhedsministeren.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med

konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.' En omtrent ligelydende

henvendelse er tilsvarende rettet til sundhedsministerien. Denne henvendelse

tager i særlig grad sigte på sundhedsministeriets regulering af

avanceforholdene for apoteker og dyrlæger i henhold til apotekerloven.

Som svar på Konkurrencerådets henvendelse (* 3) meddelte

landbrugsministeriet i første omgang, at bemyndigelsen til

landbrugsministeren til at fastsætte regler om bl.a. priser og avancer for

præparater, der forhandles af Serumlaboratoriet, er blevet præciseret ved

ændring af loven om husdyrssygdomme, der er trådt i kraft den 1. april 1992.

Ministeriet oplyste samtidig, at denne bemyndigelse agtes praktiseret

således, at Serumlaboratoriet inden for de bevillingsmæssige rammer vil få

størst mulig frihed til at fastsætte avancer i overensstemmelse med

konkurrencesituationen.

Endvidere meddelte landbrugsministeriet, at der er taget skridt til at

udskille Serumlaboratoriets handels- og distributionsvirksomhed til et

særligt regnskab og en særlig konto på finansloven, men at det af hensyn til

det veterinære beredskab ikke fandtes hensigtsmæssigt at udskille denne

funktion i et særligt selskab.

Heroverfor har Konkurrencerådet anført, at en sådan regnskabsmæssig

udskillelse ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at distributionen af veterinære

sera og vacciner ikke belastes med omkostninger til det i denne forbindelse

uvedkommende veterinære beredskab, ligesom det på den anden side heller ikke

sikres, at der ikke kan finde en offentlig subsidiering sted af

distributionen.

Det statslige regnskabssystem er efter Konkurrencerådets opfattelse ikke

egnet til at give et retvisende billede af rentabiliteten ved

erhvervsvirksomhed, bl.a. fordi statusbetragtningerne i form af aktivers og

passivers indvirkning på driften ikke findes.

De nævnte hensyn sikres efter Konkurrencerådets opfattelse bedst, ved at

offentlig erhvervsvirksomhed, som Serumlaboratoriets handels- og

distributionsvirksomhed, drives som et selvstændigt selskab, hvis regnskab

opstilles efter reglerne i regnskabsloven og gøres offentligt tilgængeligt,

eller i det mindste efter regnskabsprincipper svarende hertil.

Landbrugsministeriet har imidlertid meddelt, at ministeriet fortsat ikke

finder det hensigtsmæssigt at udskille Serumlaboratoriets handels- og

distributionsvirksomhed i et selskab, som anbefalet af Konkurrencerådet.

Ministeriet vil dog for at imødekomme Konkurrencerådet anmode

Serumlaboratoriet om fra 1993, at opstille et særligt regnskab for handels-

og distributionsvirksomheden, som i videst muligt omfang er i

overensstemmelse med principperne i regnskabsloven.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-1, s. 52-56

(* 2) Konkurrencerådet:

KonkurrenceNyt 1992-4

(* 3) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-3, s. 235-236

Lignende dokumenter