1988 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LODSLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lodsloven, jf. lov nr. 116 af 21. marts 1979, foretages følgende
ændringer:
1. § 8 affattes således:
» § 8. Ved besejling af indre og ydre danske
territorialfarvande er der lodspligt for følgende handelsskibe:
1) Olietankskibe, der er lastede.
2) Kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som
er omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's
»Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous
Chemicals in Bulk«).
3) Gastankskibe.
4) Skibe, der medfører radioaktive laster.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke skibe, som ifølge international
aftale eller i medfør af folkeretlige regler har ret til sejlads i danske
farvande uden at tage lods om bord.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage visse
skibe for lodspligt.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage for
lodspligt i visse farvande.
Stk. 5. Ud over bestemmelsen i stk. 1 kan forsvarsministeren fastsætte
regler om, at der skal anvendes lods, når hensyn til den almindelige
skibsfart og samfærdsel eller væsentlige offentlige interesser, herunder
miljøhensyn i øvrigt, gør det nødvendigt.
Stk. 6. Pligten til at anvende lods i henhold til stk. 1 og 5 påhviler
skibsføreren.'
2. I § 9, stk. 1, indsættes efter »lodsning«: »eller
anden sejladsvejledning«.
3. § 10, stk. 1, affattes således:
»Ud over betaling i henhold til § 9 modtager lodser betaling for
Læs alt
forgæves fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse.«
4. § 13 affattes således:
»§ 13. Betaling i henhold til § 9 deles mellem Lodsreguleringsfonden
og lodser efter bestemmelser, der fastsættes af forsvarsministeren.«
5. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:
»Lodsreguleringsfonden stiller materiel, bygninger og personale m.v.
til rådighed for lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Fonden
betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden
pensionsordning.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for fondens
virksomhed.«
6. § 15 affattes således:
»§ 15. Betaling til lodser i medfør af § 13 deles mellem lodserne ved
lodseriet efter forsvarsministerens bestemmelse.«
7. § 18, stk. 2, ophæves.
8. § 22 affattes således:
»§ 22. Indtil lodserne ved det tidligere København Lodseri er optaget
som medlemmer af Lodspensionskassen eller der er oprettet en særlig
pensionskasse for disse lodser, udreder Lodsreguleringsfonden for disse
lodser et beløb, der beregnes og anvendes efter regler, der fastsættes af
forsvarsministeren.«
9. I § 23, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2,» til: »§ 8,
stk. 6,».
10. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, modtager lodsen af
Lodsreguleringsfonden et beløb svarende til garantibetalingen, hvis størrelse
fastsættes af forsvarsministeren.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lodsloven, jf. lov nr. 116 af 21. marts 1979, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres to steder »Forsvarsministeren«
til: »Farvandsdirektøren«.
2. I § 9, stk. 1, indsættes efter »lodsning«: »eller
anden sejladsvejledning«.
3. § 10, stk. 1, affattes således:
»Ud over betaling i henhold til § 9 modtager lodser betaling for
forgæves fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse.«.
4. § 13 affattes således:
»§ 13. Betaling i henhold til § 9 deles mellem Lodsreguleringsfonden
og lodser efter bestemmelser, der fastsættes af forsvarsministeren.«.
5. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:
»Lodsreguleringsfonden stiller materiel, bygninger og personale m.v.
til rådighed for lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Fonden
betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden
pensionsordning.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for fondens
virksomhed.«.
6. § 15 affattes således:
»§ 15. Betaling til lodser i medfør af § 13 deles mellem lodserne ved
lodseriet efter forsvarsministerens bestemmelse.«.
7. § 18, stk. 2, ophæves.
8. § 22 affattes således:
»§ 22. Indtil lodserne ved det tidligere København Lodseri er optaget
som medlemmer af Lodspensionskassen, eller der er oprettet en særlig
pensionskasse for disse lodser, udreder Lodsreguleringsfonden for disse
lodser et beløb, der beregnes og anvendes efter regler, der fastsættes af
forsvarsministeren.«.
9. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, modtager lodsen af
Lodsreguleringsfonden et beløb svarende til garantibetalingen, hvis størrelse
fastsættes af forsvarsministeren.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget tilsigter at skabe mulighed for en ændring af lodsvæsenet,
så lodsvæsenet på ny kan blive selvbærende. Det er endvidere hensigten, at
lodsvæsenet i en periode skal kunne give et sådant overskud, at den gæld, som
Lodsreguleringsfonden i de senere år har oparbejdet til statskassen, kan
afvikles.
Endvidere skal lovforslaget sikre, at der bliver mulighed for at oppebære
indtægter for ydelser, der som følge af den teknologiske udvikling træder i
stedet for egentlig lodsning.
Siden lodslovens gennemførelse i 1979 har bl.a. ændringer i
sejladsmønstret og dermed i lodsbenyttelsen i danske farvande bevirket en
nedgang i antallet af lodsninger fra ca. 37.000 i 1979 til ca. 26.000 i 1987.
Dette har medført, at den betaling, som skibsfarten yder for lodsning, ikke
har kunnet dække de udgifter, som er forbundet med driften af lodsvæsenet i
sin nuværende form. Som følge af underskuddet havde Lodsreguleringsfonden ved
udgangen af 1987 en gæld til statskassen på 57,4 mio. kr., og uden lovændring
må det forventes, at denne gæld også vil vokse i de kommende år. Forholdet er
nærmere beskrevet i statsrevisorernes beretninger, senest i beretning nr. 4
1987 om Lodsreguleringsfonden, hvori rigsrevisor finder, at der er behov for
en lovændring.
Da lodsvæsenet i langt den overvejende del af sin 300-årige historie har
været selvbærende, og da dette fortsat bør være målet, må det konstateres, at
lodsloven ikke har virket efter hensigten, og at der derfor er et akut behov
for at ændre lodsloven.
2. Ved forordning af 27. marts 1831 angående lodsvæsenet i Danmark og
reglement af samme dato gennemførtes den første samlede lovgivning om
lodsvæsenet, som indtil da havde været reguleret af en række spredte
bestemmelser. På mange områder var der dog tale om, at forordningen
videreførte hidtidigt gældende regler.
Ved sundtoldens ophævelse i 1857 forpligtede Danmark sig til vedblivende
at føre tilsyn med lodstjenesten, der kun skulle benyttes i Kattegat, Sundet
og bælterne, såfremt skibsførerne ønskede det. Samme takst skulle gælde for
danske og udenlandske skibe.
Ved lovgivning i 1879, 1912 og 1916 henlagdes lodsvæsenet under en fælles
ledelse, ligesom der blev indført en mere ligelig fordeling af lodsindtægter.
I øvrigt videreførtes i betydeligt omfang bestemmelser fra tidligere
forordninger og love.
Ved lov nr. 201 af 11. juli 1954 gennemførtes - i forbindelse med
oprettelse af Lodsreguleringsfonden - en opdeling af de danske statslodserier
i to kategorier. Bortset herfra blev lodsvæsenets struktur i det væsentligste
opretholdt uændret.
På grund af tilgang af nye lodserier og forøgede udgifter til
fartøjsanskaffelser m.v. blev Lodsreguleringsfondens økonomi i årene efter
1975 imidlertid stærkt forringet. For at bevare lodsvæsenet som selvbærende
blev det derfor bestemt ved den nugældende lodslov, lov nr. 116 af 21. marts
1979, at samtlige lodserier skulle være tilsluttet Lodsreguleringsfonden. Det
blev endvidere besluttet, at alle lodserier skulle indbetale samme
procentvise afgift af deres indtægter til Lodsreguleringsfonden. For at
bevare princippet om, at lodsernes indtægt er afhængig af arbejdsindsatsen,
blev det bestemt, at lodseriernes procentvise afgift maksimalt kunne udgøre
80 pct. af lodsbetalingen bortset fra den del af betalingen, som skulle dække
lodsernes opholds- og rejseudgifter. De beregninger, der var foretaget i
forbindelse med lovens gennemførelse, viste da også, at det ville være muligt
at gøre lodsvæsenet selvbærende inden for disse rammer. Imidlertid var
beregningerne foretaget på grundlag af det dengang kendte sejladsmønster, som
viste, at der årligt var ca. 37.000 lodsninger. Udviklingen siden da har
vist, at antallet af lodsninger er stærkt faldende samtidig med, at
lodsvæsenets indtægter ikke er steget i samme takt som udgifterne
foranlediget i særdeleshed af lønudgifter, der er steget hurtigere end den
almindelige prisudvikling. Rationaliseringsbestræbelser af lodsvæsenet pågår,
og strukturen er blevet ændret ved sammenlægning af nogle lodserier. I
statsrevisorernes beretning nr. 4 1987 bemærker statsrevisorerne, at
lodsvæsenet bør gennemføre de nødvendige rationaliseringer.
Forsvarsministeriet har i januar 1989 modtaget en indstilling fra
farvandsdirektøren, hvori det anbefales, at en række lodserier ved Limfjorden
og Lille Bælt sammenlægges. Herudover foreslår farvandsdirektøren, at der
indføres et nyt og enklere takstsystem, og at der i forbindelse hermed
oprettes et farvandslodseri til at varetage lodstjenesten ved gennemsejlning
af de danske farvande. I statsrevisorernes beretning nr. 4 1987 om
Lodsreguleringsfonden har rigsrevisor kritisk konstateret, at det nye
takstsystem endnu ikke er indført.
En rationel udnyttelse af materiellet besværliggøres af lodslovens
bestemmelser om, at Lodsreguleringsfonden dækker de enkelte lodseriers
driftsudgifter. Dette betyder, at nogle lodserier har ret til selv at
anskaffe fartøjer og få rimelige udgifter hertil dækket af
Lodsreguleringsfonden. De fartøjer, som benyttes af lodserierne, er således
ejet af enten Lodsreguleringsfonden, lodser eller særfonde oprettet ved tre
lodserier.
Den lodsbetaling, som skibsfarten yder for at benytte lods, er i de senere
år blevet reguleret i takt med forbrugerprisindekset. Denne regulering er i
overensstemmelse med Lodsrådets anbefalinger. Som allerede nævnt har
reguleringen vist sig utilstrækkelig til at skaffe lodsvæsenet de fornødne
indtægter i en periode, hvor antallet af lodsninger er faldet, samtidig med
at udgifterne til drift af lodsvæsenet er steget. En ekstraordinær forøgelse
af lodstaksterne er imidlertid ikke uproblematisk. Som følge af lodslovens
bestemmelser om, at lodserierne maksimalt skal indbetale 80 pct. af den
modtagne lodsbetaling til Lodsreguleringsfonden, vil en betydelig del af en
takststigning ikke komme Lodsreguleringsfonden tilgode, men blive benyttet
til forøgelse af lodsernes indtægter. Langt vigtigere er dog lodstaksternes
indflydelse på sejladssikkerheden. Det må nemlig forventes, at en forhøjelse
af lodstaksterne udover en vis grænse kan medføre, at skibsfarten ikke vil
benytte lods i samme omfang som hidtil, hvilket vil medføre øgede risici for
uheld.
Selv når rationaliseringerne af lodsvæsenet er tilendebragt, kan det
således ikke forventes, at lodsvæsenet kan blive selvbærende inden for den
nugældende lodslovs rammer. På denne baggrund har det været naturligt at
overveje, i hvilken form lodsvæsenet skal eksistere fremover, herunder
muligheder for at oprette et helt privat eller rent statsligt lodsvæsen.
Forsvarsministeriet har fundet, at den struktur, som lodsvæsenet gennem
århundreder har udviklet, indeholder så mange værdifulde fordele, at
strukturen bør søges bevaret i videst muligt omfang. Forsvarsministeriet
finder imidlertid på linje med statsrevisorerne og Rigsrevisionen, at det er
en forudsætning for en bevarelse af lodsvæsenet i dets nuværende form, at der
foretages sådanne ændringer, at lodsvæsenet gøres selvbærende.
3. Lovforslaget tilsigter at skabe mulighed for, at der kan indføres en
anden form for fordeling af den indkomne lodsbetaling. Lodslovens nuværende
bestemmelser om, at op til 80 pct. af lodstaksterne tilfalder
Lodsreguleringsfonden, og at den resterende del deles ligeligt mellem
lodserne ved det enkelte lodseri, medfører, at en takstforhøjelse vil blive
unødvendig stor, idet en del af forhøjelsen (24 pct.) - som tidligere nævnt -
ikke vil komme Lodsreguleringsfonden tilgode, men forøge lodsernes indtægter
og bidraget til Lodspensionskassen.
Rigsrevisor har i statsrevisorernes beretning nr. 4 1987 om
Lodsreguleringsfonden anført:
»Ved en lovrevision bør overgrænsen for afgiften til fonden hæves fra
de nuværende 80 pct. Det er Rigsrevisionens skøn, at afgiften bør hæves til
mindst 87 pct., men bedre ville det formentlig være, at gøre afgiften
variabel, så der år for år fastsættes en afgift, der netop for det pågældende
år får den tilsigtede virkning at få fonden til at balancere . . .«
Forsvarsministeriet finder, at lodsers indtægt også fremover i et ikke
uvæsentligt omfang skal være afhængig af arbejdsindsatsen. Lovforslaget giver
derfor mulighed for, at fordelingsprincipperne fremover kan fastsættes
administrativt af forsvarsministeren, således at de løbende kan tilpasses den
aktuelle udvikling.
I forbindelse med indførelse af et farvandslodseri og gennemførelse af
yderligere rationaliseringer af lodsstrukturen vil der blive indført et nyt
takstsystem, som bygger på en grundtakst plus en takst for enten gennemsejlet
distance eller forbrugt tid. Herefter vil der kunne gennemføres en deling,
således at grundtaksten - der ikke står i direkte forhold til lodsernes
arbejdsindsats - helt tilfalder Lodsreguleringsfonden, medens afgiften for
gennemsejlet distance eller tidsforbrug vil kunne tilfalde lodserne ved det
enkelte lodseri til deling som indtægt. Den del af taksterne, som tilfalder
lodserne, vil herved i højere grad end tidligere blive afhængig af deres
arbejdsindsats. Endvidere vil det være muligt at ændre lodstaksterne af
hensyn til enten lodsvæsenets samlede omkostninger eller lodsernes
indtægtsforhold, uden at det får afsmittende virkning på andre hensyn end det
ene, som har foranlediget forhøjelsen.
Endvidere tilsigter lovforslaget en bedre udnyttelse af fartøjer og
materiel m.v. Dette vil blive opnået ved, at de enkelte lodserier fremover
alene skal være operative enheder, hvorimod anskaffelse og styring af
materiel vil blive foretaget af Lodsreguleringsfonden. Lodsreguleringsfonden
vil således fremover skulle stille fartøjer, bygninger, materiel m.v. til
rådighed for de enkelte lodserier, og det bliver Lodsreguleringsfonden, der
træffer beslutning om, hvilket materiel og i hvilket omfang det skal stilles
til rådighed. Lodsreguleringsfonden vil ud fra almindelige forretningsmæssige
princpper selv kunne afgøre, om fonden skal eje eller leje det materiel, som
skal stilles til rådighed for lodserierne. Lodsreguleringsfonden vil desuden
kunne indlede et nærmere samarbejde med andre dele af Farvandsvæsenet om
fælles udnyttelse af materiellet. Det vil være naturligt, at
Lodsreguleringsfonden i en overgangsperiode tilbyder de lodser og særfonde,
som i dag stiller materiel til rådighed for lodserierne, at leje dette
materiel for en rimelig betaling.
I forbindelse med samling af den økonomiske kompetence i
Lodsreguleringsfonden er det fundet naturligt at delegere adgangen til at
fastsætte antallet af lodserier og disses placeringer samt lodseriernes
lodsningsområder til farvandsdirektøren. Ligeledes delegeres beføjelsen til
at fastsætte antallet af lodser. Farvandsdirektøren - der bestyrer
Lodsreguleringsfonden - får herved den koordinerende myndighed, der skal
sikre en optimal udnyttelse af lodsvæsenet og dets ressourcer. Bestemmelsen,
om at sådanne ændringer først kan finde sted efter indhentet udtalelse fra
Lodsrådet, bibeholdes.
Endelig tilsikrer lovforslaget, at der tages højde for den teknologiske
udvikling i form af at skabe mulighed for at opkræve betaling for anden
sejladsvejledning end lodsning. Allerede i dag er der etableret
skibsmeldesystemer, således at skibe, der melder sig til en lodsstation pr.
radio og derfra modtager en sejladsvejledning, på visse strækninger er
fritaget for lodstvang. Oprettelse af sådanne skibsmeldesystemer må forventes
at blive mere udbredt. Sådanne systemer vil dels belaste lodsvæsenet med
udgifter til opretholdelse af vagtmandskab, som giver sejladsvejledning, og
dels medføre, at lodsvæsenet mister indtægter fra skibe, der ved at benytte
sejladsvejledningssystemer bliver fritaget for at benytte lods. Da
sejladsvejledningssystemerne ikke medfører den samme udgift pr. skib for
lodsvæsenet som en lodsning, vil betalingen blive mindre end den, som skibet
skal betale, hvis det sejler med lods ombord. Bestemmelsen er affattet
således, at den foruden skibsmeldesystemer også vil kunne danne hjemmel for
opkrævning af betaling i forbindelse med andre former for fremtidig
sejladsvejledning.
4. Lovforslaget vil bl.a. medføre mulighed for en bedre udnyttelse af det
materiel, som lodsvæsenet benytter, mulighed for at gennemføre
takstforhøjelser, som udelukkende vil komme Lodsreguleringsfonden tilgode,
ligesom lovforslaget vil effektivisere beslutningsprocessen. Sammen med den
rationalisering af lodsvæsenets struktur, som i øjeblikket finder sted, vil
loven derfor medføre væsentlige besparelser for statskassen til dækning af
Lodsreguleringsfondens underskud i de kommende år. Der er ikke foretaget
beregninger over, hvor store de besparelser vil blive, da sådanne beregninger
forudsætter kendskab til lodsbenyttelsen fremover. Det forventes, at
besparelsen vil blive af en størrelsesorden, så lodsvæsenet vil blive
selvbærende og desuden vil betale af på den gæld til statskassen, som er
oparbejdet siden 1979.
5. Den 14. december 1988 fremsatte industriministeren lovforslag nr. L 140
til lov om tilsyn med firmapensionskasser. Forslaget blev 1. behandlet i
Folketinget den 13. januar 1989 og er nu under udvalgsbehandling i
Folketingets Erhvervsudvalg. Såfremt forslaget vedtages, er det muligt, at
der skal oprettes en lukket pensionskasse, som omfatter pensionerede og
tjenstgørende lodser, som har været ansat ved København Lodseri før 1. april
1979 samt disses enker. Skal en sådan lukket pensionskasse oprettes, vil
Lodsreguleringsfonden blive påført en udgift på knap 70 mio. kr. det
pågældende år. Nærværende lovforslag vil ikke kunne skabe basis for
forbedring af Lodsreguleringsfondens økonomi i en sådan grad, at
Lodsreguleringsfonden umiddelbart vil kunne afholde denne udgift. Udgiften
vil således medføre træk på Lodsreguleringsfondens konto hos den danske stat.
Udgiften vil imidlertid blive modsvaret af nedgang i udgifterne til
pensionsydelser i de efterfølgende år, hvorfor det må forventes, at
Lodsreguleringsfonden vil tilbagebetale det pågældende beløb til den danske
stat.
6. Dansk Lodsforening har modtaget statsrevisorernes beretning nr. 4 1987
om Lodsreguleringsfonden.
Dansk Lodsforenings bestyrelse har på et møde den 18. januar 1989 taget
skarpt afstand fra lovforslaget og bl.a. udtalt:
»Foreningen er sikker på, at de allerede foretagne foranstaltninger
sammen med udmøntningen af de igangværende bestræbelser i henhold til
gældende lov vil give det ønskede resultat for såvel Reguleringsfondens
økonomi som for dansk lodsvæsen som helhed og vel at mærke uden de uheldige
følger af den øgede bureaukratisering og centrale styring som forslaget er
udtryk for.«
Repræsentanter for rederiforeningerne udtalte sig på et møde i Lodsrådet
den 18. januar 1989 ikke imod lovforslaget, men gav udtryk for bekymring om,
at lovens intentioner om forbedring af Lodsreguleringsfondens økonomi skulle
få afsmittende virkning på lodstaksterne til skade for skibsfarten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Ad nr. 1
Bestemmelsen delegerer til farvandsdirektøren kompetencen til at fastsætte
antallet af lodserier, disses placering og lodsningsområder samt antallet af
lodser ved lodserierne. Samtidig med at der etableres en central styring i
Lodsreguleringsfonden for anvendelse af materiel m.v. i lodsvæsenet, er det
fundet formålstjenligt, at der etableres en central styring af organisationen
og personalet hos farvandsdirektøren. Farvandsdirektøren har i forvejen
kompetence til at ansætte og afskedige lodser - bortset fra uansøgt afsked -
ligesom faste hjælpelodser ansættes og afskediges af farvandsdirektøren.
De hidtidige bestemmelser, om at forandringer i lodserierne eller i
lodsernes antal kun kan foretages efter indhentet udtalelse fra Lodsrådet,
opretholdes. Lodsernes og skibsfartens medindflydelse på lodsvæsenets
struktur bevares således.
Ad nr. 2
Bestemmelsen skaber hjemmel for også at opkræve lodsbetaling for
sejladsvejledning, der ikke er egentlig lodsning. Det må antages, at der i de
kommende år vil blive indført en række forskellige former for
sejladsvejledning, hvor der ikke i traditionel forstand vil komme en lods
ombord på det pågældende skib. I dag kendes skibsmeldesystemer, hvor skibe
pr. radio melder sig til en lods, der herefter - ud fra opgivne positioner på
andre skibe - giver vejledning om sejladsen pr. radio. I nogle tilfælde vil
skibene blive fritaget for lodstvang, hvis de benytter et skibsmeldesystem.
Da sådanne skibsmeldesystemer er billigere at anvende end den
traditionelle form for lodsning, vil betalingen blive mindre end den, som
skibet skulle have betalt, hvis det havde medført lods.
Ad nr. 3
Bestemmelsen indeholder en sproglig konsekvensændring som følge af
ændringen i lodslovens § 9, stk. 1.
Endvidere medfører bestemmelsen, at der ikke fremover skal foretages
særskilt betaling for landsætning af lods, idet betaling herfor vil være
indeholdt i den almindelige lodsbetaling. Det kan hertil oplyses, at som
følge af at Lodsreguleringsfonden fremover stiller personale, fartøjer og
materiel til rådighed og afholder driftsudgifterne for de enkelte lodserier,
vil udgifter til landsætning være udgifter, som alene vil kunne påvirke
Lodsreguleringsfondens økonomi. På denne baggrund vil det være en
administrativ forenkling at lade dækning af disse udgifter indgå i de
almindelige takster.
Bestemmelsen medfører ikke ændringer i skibsfartens pligt til at betale
for de pågældendes fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter.
Ad nr. 4
Bestemmelsen giver mulighed for, at forsvarsministeren kan indføre nye
principper for deling af den indkomne lodsbetaling mellem
Lodsreguleringsfonden og lodserne. Ifølge lodslovens § 6, stk. 2, skal der
gives Lodsrådet adgang til at fremkomme med en udtalelse, inden der indføres
nye principper for fordelingen.
I dag indgår lodsbetalingen i de enkelte lodserier, som derefter
indbetaler en fast procentdel heraf til Lodsreguleringsfonden. Procentdelen
fastsættes af forsvarsministeren efter indhentet godkendelse fra Folketingets
Finansudvalg og kan ikke overstige 80 pct. af lodseriets indtægter. Fra 1983
har Lodsreguleringsfondens budgetter og regnskaber været optaget på
bevillingslovene under § 22.03.72., hvorfor det ikke længere findes påkrævet
særskilt at forelægge ændringer i lodsvæsenets økonomiske forhold for
Finansudvalget.
Selv om afgiften allerede i 1979 blev fastsat til de maksimale 80 pct.,
har de indkomne bidrag til Lodsreguleringsfonden ikke været tilstrækkelige
til at dække fondens udgifter.
I forbindelse med ændringen af denne bestemmelse samt ændringen af § 14,
jf. nedenfor, vil de enkelte lodserier ophøre med at være økonomisk
selvstændige enheder. Lodsbetalingen vil herefter blive delt mellem
Lodsreguleringsfonden og de enkelte lodser ved lodseriet, og
Lodsreguleringsfonden vil være ansvarlig for administrationen, enten den
foregår centralt eller lokalt. Det er hensigten i forbindelse med indførelse
af et nyt takstsystem at dele lodsbetalingen således, at den del, der har
særlig tilknytning til lodsernes arbejdsindsats, skal tilfalde lodserne,
medens den øvrige del af betalingen ubeskåret vil gå til
Lodsreguleringsfonden. Det nye takstsystem baserer sig på, at lodsbetalingen
ydes i henhold til lovens § 9, således at der efter skibets størrelse betales
et grundbeløb og et beløb, der fastsættes efter enten den lodsede distance
eller lodsningens varighed.
Herved vil princippet om, at lodsernes indtægt er afhængig af deres
arbejdsindsats, blive opretholdt, samtidig med at der skabes mulighed for at
justere lodstaksterne af hensyn til Lodsreguleringsfondens økonomi, uden at
det får afsmittende virkning på lodsernes indtægt. Den andel af betalingen,
som skal tilfalde lodserne, vil blive beregnet således, at der ikke som følge
heraf sker væsentlige ændringer i den nuværende gennemsnitlige lodsindtægt.
Da det af hensyn til sejladssikkerheden kan være nødvendigt at opretholde
lodserier på steder, hvor det fornødne økonomiske grundlag for at garantere
den enkelte lods en rimelig indtægt ikke er til stede, indføres en
garantibetaling, der påtænkes fastsat således, at en lods som minimum opnår
en indtægt svarende til en tjenestemandslønning i lønramme 27.
Staten vil således fortsat fastsætte principperne for lodsernes indtægt,
således at indtægten er en del af lodsbetalingen, og således at lodserne er
garanteret en minimumsindtægt.
Ad nr. 5
Bestemmelsen fastsætter, at Lodsreguleringsfonden stiller personale,
fartøjer, materiel, bygninger m.v. til rådighed for lodserne, afholder
lodsernes udgifter til pensionsordning samt afholder driftsudgifterne ved
lodserierne.
Der er herved tale om en væsentlig ændring fra det nugældende princip,
hvor de enkelte lodserier har mulighed for selv at anskaffe fartøjer,
materiel, bygninger m.v. for derefter at få refunderet udgifterne hertil af
Lodsreguleringsfonden. Det nuværende system kan give anledning tvivl om, i
hvilket omfang lodserierne kan kræve at få udgifterne dækket, og i hvilket
omfang Lodsreguleringsfonden kan nægte at dække udgifterne. Bestemmelsen
sikrer, at den økonomiske kompetence vil komme til at ligge hos
Lodsreguleringsfonden, der er pligtig at stille personale og materiel til
rådighed. Det bliver således Lodsreguleringsfonden, der er ansvarlig for
personalet og materiellet, og som træffer beslutning om, hvilke udgifter der
kan afholdes hertil.
I og med at Lodsreguleringsfonden stiller personale, fartøjer, materiel og
bygninger til rådighed for lodserne, opnås der mulighed for en bedre
koordinering af udnyttelse af personalet og materiellet. Eftersom f.eks.
fartøjerne ikke længere kan anskaffes ved det enkelte lodseri, men udlånes
fra Lodsreguleringsfonden, vil Lodsreguleringsfonden til enhver tid kunne
flytte fartøjerne fra et lodseri til et andet, alt efter hvor behovet er
størst. Endvidere vil Lodsreguleringsfonden have mulighed for at indgå
samarbejdsaftaler med andre dele af Farvandsvæsenet, således at der bliver
tale om fælles udnyttelse af personale og materiel for såvel lodsvæsenet som
for andre dele af Farvandsvæsenet.
Da en del af det materiel, som lodserierne i øjeblikket benytter, ikke
ejes af Lodsreguleringsfonden, men af lodser og særfonde, og da lovforslaget
ikke ændrer ved dette ejerforhold, vil det være naturligt, at
Lodsreguleringsfonden efter lovforslagets vedtagelse vil tilbyde at leje
dette materiel mod en rimelig betaling.
Ad nr. 6
Da det hidtidige grundbeløb afskaffes, vil lodsernes indtægt fremover
alene bestå af den del af lodstaksterne, som ifølge § 13 tilkommer dem.
Lovforslaget åbner mulighed for at fravige den nuværende ordning, hvorefter
et lodseris overskud fordeles ligeligt blandt lodserne ved lodseriet.
Bestemmelsen påtænkes anvendt i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med
ansættelse som fast hjælpelods eller som lods på deltid.
Ad nr. 7
Efter den nugældende lodslovs § 18, stk. 2, er der en overgrænse for
Lodsreguleringsfondens bidrag til Lodspensionskassen. Overgrænsen er fastsat
i forhold til lodseriernes indtægter, og da lodserierne ifølge lovforslaget
ikke vil have indtægter fremover, har den nugældende bestemmelse mistet sin
betydning og foreslås ophævet. Den nugældende bestemmelse om overgrænsen har
ikke haft praktisk betydning, idet bidraget fra bestemmelsens indførelse i
1979 har været fastsat væsentligt lavere. Bidraget vil som hidtil blive
fastsat af forsvarsministeren, således at lodserne vil modtage en pension
svarende til den, de modtager i dag. I overensstemmelse med rigsrevisors
anbefaling vil bidragets størrelse blive overvejet, når Lodspensionskassen i
løbet af nogle år vil have en nødvendig formue til dækning af givne
pensionstilsagn.
Ad nr. 8
Bestemmelsen indeholder en rent sproglig korrektion og åbner mulighed for,
at der kan oprettes en lukket pensionskasse for de tjenstgørende og
pensionerede lodser, som var ansat ved det tidligere København Lodseri inden
1. april 1979 og disses enker. Hvis der oprettes en lukket pensionskasse -
hvilket kan blive et krav, hvis forslag nr. L 140 til lov om tilsyn med
firmapensionskasser vedtages - vil Lodsreguleringsfonden på nuværende
tidspunkt skulle indskyde knap 70 mio. kr. i denne lukkede pensionskasse. Til
gengæld vil Lodsreguleringsfonden blive fritaget for årlige pensionsudgifter,
som for tiden udgør ca. 4 mio. kr., og som inden for de nærmeste år forventes
at stige til ca. 5,5 mio. kr. om året for først efter en række år langsomt at
blive aftrappet til 0 kr. Da indskuddet i pensionskassen vil blive
aktuarmæssigt beregnet, må indskuddet antages at svare til summen af de
årlige udgifter med rentekorrektion.
Ad nr. 9
Bestemmelsen fastsætter betalingen til en lods, medens den pågældende er
suspenderet. Betalingen fastsættes til garantibetalingen, der er den samme
betaling, som en lods vil modtage, hvis der ingen skibe er at lodse.
Efter 2. behandling den 23. maj 1989
§ 1
I lodsloven, jf. lov nr. 116 af 21. marts 1979, foretages følgende
ændringer:
1. § 8 affattes således:
» § 8. Ved besejling af indre og ydre danske
territorialfarvande er der lodspligt for følgende handelsskibe:
1) Olietankskibe, der er lastede.
2) Kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som
er omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's
»Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous
Chemicals in Bulk«).
3) Gastankskibe.
4) Skibe, der medfører radioaktive laster.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke skibe, som ifølge international
aftale eller i medfør af folkeretlige regler har ret til sejlads i danske
farvande uden at tage lods om bord.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage visse
skibe for lodspligt.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage for
lodspligt i visse farvande.
Stk. 5. Ud over bestemmelsen i stk. 1 kan forsvarsministeren fastsætte
regler om, at der skal anvendes lods, når hensyn til den almindelige
skibsfart og samfærdsel eller væsentlige offentlige interesser, herunder
miljøhensyn i øvrigt, gør det nødvendigt.
Stk. 6. Pligten til at anvende lods i henhold til stk. 1 og 5 påhviler
skibsføreren.'
2. I § 9, stk. 1, indsættes efter »lodsning«: »eller
anden sejladsvejledning«.
3. § 10, stk. 1, affattes således:
»Ud over betaling i henhold til § 9 modtager lodser betaling for
forgæves fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse.«
4. § 13 affattes således:
»§ 13. Betaling i henhold til § 9 deles mellem Lodsreguleringsfonden
og lodser efter bestemmelser, der fastsættes af forsvarsministeren.«
5. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:
»Lodsreguleringsfonden stiller materiel, bygninger og personale m.v.
til rådighed for lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Fonden
betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden
pensionsordning.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for fondens
virksomhed.«
6. § 15 affattes således:
»§ 15. Betaling til lodser i medfør af § 13 deles mellem lodserne ved
lodseriet efter forsvarsministerens bestemmelse.«
7. § 18, stk. 2, ophæves.
8. § 22 affattes således:
»§ 22. Indtil lodserne ved det tidligere København Lodseri er optaget
som medlemmer af Lodspensionskassen eller der er oprettet en særlig
pensionskasse for disse lodser, udreder Lodsreguleringsfonden for disse
lodser et beløb, der beregnes og anvendes efter regler, der fastsættes af
forsvarsministeren.«
9. I § 23, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2,» til: »§ 8,
stk. 6,».
10. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, modtager lodsen af
Lodsreguleringsfonden et beløb svarende til garantibetalingen, hvis størrelse
fastsættes af forsvarsministeren.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- De tiltalte frifindes Domsdatabasen · 22. december 2010
- 1988 BTL 189 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LODSLOVEN NR L 189 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 16. juni 1989
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande Retsinformation · 16. april 2004
- Forslag til Lodslov Retsinformation · 29. marts 2006
- Bekendtgørelse om kursus i tankskibsoperationer Retsinformation · 5. november 2014
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/993 af 8. juni 2022 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (kodifikation) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 8. juni 2022