Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LODSLOVEN

1988/1 LSF 189Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lodsloven, jf. lov nr. 116 af 21. marts 1979, foretages følgende

ændringer:

1. § 8 affattes således:

» § 8. Ved besejling af indre og ydre danske

territorialfarvande er der lodspligt for følgende handelsskibe:

1) Olietankskibe, der er lastede.

2) Kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som

er omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's

»Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous

Chemicals in Bulk«).

3) Gastankskibe.

4) Skibe, der medfører radioaktive laster.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke skibe, som ifølge international

aftale eller i medfør af folkeretlige regler har ret til sejlads i danske

farvande uden at tage lods om bord.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage visse

skibe for lodspligt.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage for

lodspligt i visse farvande.

Stk. 5. Ud over bestemmelsen i stk. 1 kan forsvarsministeren fastsætte

regler om, at der skal anvendes lods, når hensyn til den almindelige

skibsfart og samfærdsel eller væsentlige offentlige interesser, herunder

miljøhensyn i øvrigt, gør det nødvendigt.

Stk. 6. Pligten til at anvende lods i henhold til stk. 1 og 5 påhviler

skibsføreren.'

2. I § 9, stk. 1, indsættes efter »lodsning«: »eller

anden sejladsvejledning«.

3. § 10, stk. 1, affattes således:

»Ud over betaling i henhold til § 9 modtager lodser betaling for

Læs alt

forgæves fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter efter

forsvarsministerens nærmere bestemmelse.«

4. § 13 affattes således:

»§ 13. Betaling i henhold til § 9 deles mellem Lodsreguleringsfonden

og lodser efter bestemmelser, der fastsættes af forsvarsministeren.«

5. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:

»Lodsreguleringsfonden stiller materiel, bygninger og personale m.v.

til rådighed for lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Fonden

betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden

pensionsordning.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for fondens

virksomhed.«

6. § 15 affattes således:

»§ 15. Betaling til lodser i medfør af § 13 deles mellem lodserne ved

lodseriet efter forsvarsministerens bestemmelse.«

7. § 18, stk. 2, ophæves.

8. § 22 affattes således:

»§ 22. Indtil lodserne ved det tidligere København Lodseri er optaget

som medlemmer af Lodspensionskassen eller der er oprettet en særlig

pensionskasse for disse lodser, udreder Lodsreguleringsfonden for disse

lodser et beløb, der beregnes og anvendes efter regler, der fastsættes af

forsvarsministeren.«

9. I § 23, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2,» til: »§ 8,

stk. 6,».

10. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, modtager lodsen af

Lodsreguleringsfonden et beløb svarende til garantibetalingen, hvis størrelse

fastsættes af forsvarsministeren.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lodsloven, jf. lov nr. 116 af 21. marts 1979, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres to steder »Forsvarsministeren«

til: »Farvandsdirektøren«.

2. I § 9, stk. 1, indsættes efter »lodsning«: »eller

anden sejladsvejledning«.

3. § 10, stk. 1, affattes således:

»Ud over betaling i henhold til § 9 modtager lodser betaling for

forgæves fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter efter

forsvarsministerens nærmere bestemmelse.«.

4. § 13 affattes således:

»§ 13. Betaling i henhold til § 9 deles mellem Lodsreguleringsfonden

og lodser efter bestemmelser, der fastsættes af forsvarsministeren.«.

5. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:

»Lodsreguleringsfonden stiller materiel, bygninger og personale m.v.

til rådighed for lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Fonden

betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden

pensionsordning.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for fondens

virksomhed.«.

6. § 15 affattes således:

»§ 15. Betaling til lodser i medfør af § 13 deles mellem lodserne ved

lodseriet efter forsvarsministerens bestemmelse.«.

7. § 18, stk. 2, ophæves.

8. § 22 affattes således:

»§ 22. Indtil lodserne ved det tidligere København Lodseri er optaget

som medlemmer af Lodspensionskassen, eller der er oprettet en særlig

pensionskasse for disse lodser, udreder Lodsreguleringsfonden for disse

lodser et beløb, der beregnes og anvendes efter regler, der fastsættes af

forsvarsministeren.«.

9. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, modtager lodsen af

Lodsreguleringsfonden et beløb svarende til garantibetalingen, hvis størrelse

fastsættes af forsvarsministeren.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget tilsigter at skabe mulighed for en ændring af lodsvæsenet,

så lodsvæsenet på ny kan blive selvbærende. Det er endvidere hensigten, at

lodsvæsenet i en periode skal kunne give et sådant overskud, at den gæld, som

Lodsreguleringsfonden i de senere år har oparbejdet til statskassen, kan

afvikles.

Endvidere skal lovforslaget sikre, at der bliver mulighed for at oppebære

indtægter for ydelser, der som følge af den teknologiske udvikling træder i

stedet for egentlig lodsning.

Siden lodslovens gennemførelse i 1979 har bl.a. ændringer i

sejladsmønstret og dermed i lodsbenyttelsen i danske farvande bevirket en

nedgang i antallet af lodsninger fra ca. 37.000 i 1979 til ca. 26.000 i 1987.

Dette har medført, at den betaling, som skibsfarten yder for lodsning, ikke

har kunnet dække de udgifter, som er forbundet med driften af lodsvæsenet i

sin nuværende form. Som følge af underskuddet havde Lodsreguleringsfonden ved

udgangen af 1987 en gæld til statskassen på 57,4 mio. kr., og uden lovændring

må det forventes, at denne gæld også vil vokse i de kommende år. Forholdet er

nærmere beskrevet i statsrevisorernes beretninger, senest i beretning nr. 4

1987 om Lodsreguleringsfonden, hvori rigsrevisor finder, at der er behov for

en lovændring.

Da lodsvæsenet i langt den overvejende del af sin 300-årige historie har

været selvbærende, og da dette fortsat bør være målet, må det konstateres, at

lodsloven ikke har virket efter hensigten, og at der derfor er et akut behov

for at ændre lodsloven.

2. Ved forordning af 27. marts 1831 angående lodsvæsenet i Danmark og

reglement af samme dato gennemførtes den første samlede lovgivning om

lodsvæsenet, som indtil da havde været reguleret af en række spredte

bestemmelser. På mange områder var der dog tale om, at forordningen

videreførte hidtidigt gældende regler.

Ved sundtoldens ophævelse i 1857 forpligtede Danmark sig til vedblivende

at føre tilsyn med lodstjenesten, der kun skulle benyttes i Kattegat, Sundet

og bælterne, såfremt skibsførerne ønskede det. Samme takst skulle gælde for

danske og udenlandske skibe.

Ved lovgivning i 1879, 1912 og 1916 henlagdes lodsvæsenet under en fælles

ledelse, ligesom der blev indført en mere ligelig fordeling af lodsindtægter.

I øvrigt videreførtes i betydeligt omfang bestemmelser fra tidligere

forordninger og love.

Ved lov nr. 201 af 11. juli 1954 gennemførtes - i forbindelse med

oprettelse af Lodsreguleringsfonden - en opdeling af de danske statslodserier

i to kategorier. Bortset herfra blev lodsvæsenets struktur i det væsentligste

opretholdt uændret.

På grund af tilgang af nye lodserier og forøgede udgifter til

fartøjsanskaffelser m.v. blev Lodsreguleringsfondens økonomi i årene efter

1975 imidlertid stærkt forringet. For at bevare lodsvæsenet som selvbærende

blev det derfor bestemt ved den nugældende lodslov, lov nr. 116 af 21. marts

1979, at samtlige lodserier skulle være tilsluttet Lodsreguleringsfonden. Det

blev endvidere besluttet, at alle lodserier skulle indbetale samme

procentvise afgift af deres indtægter til Lodsreguleringsfonden. For at

bevare princippet om, at lodsernes indtægt er afhængig af arbejdsindsatsen,

blev det bestemt, at lodseriernes procentvise afgift maksimalt kunne udgøre

80 pct. af lodsbetalingen bortset fra den del af betalingen, som skulle dække

lodsernes opholds- og rejseudgifter. De beregninger, der var foretaget i

forbindelse med lovens gennemførelse, viste da også, at det ville være muligt

at gøre lodsvæsenet selvbærende inden for disse rammer. Imidlertid var

beregningerne foretaget på grundlag af det dengang kendte sejladsmønster, som

viste, at der årligt var ca. 37.000 lodsninger. Udviklingen siden da har

vist, at antallet af lodsninger er stærkt faldende samtidig med, at

lodsvæsenets indtægter ikke er steget i samme takt som udgifterne

foranlediget i særdeleshed af lønudgifter, der er steget hurtigere end den

almindelige prisudvikling. Rationaliseringsbestræbelser af lodsvæsenet pågår,

og strukturen er blevet ændret ved sammenlægning af nogle lodserier. I

statsrevisorernes beretning nr. 4 1987 bemærker statsrevisorerne, at

lodsvæsenet bør gennemføre de nødvendige rationaliseringer.

Forsvarsministeriet har i januar 1989 modtaget en indstilling fra

farvandsdirektøren, hvori det anbefales, at en række lodserier ved Limfjorden

og Lille Bælt sammenlægges. Herudover foreslår farvandsdirektøren, at der

indføres et nyt og enklere takstsystem, og at der i forbindelse hermed

oprettes et farvandslodseri til at varetage lodstjenesten ved gennemsejlning

af de danske farvande. I statsrevisorernes beretning nr. 4 1987 om

Lodsreguleringsfonden har rigsrevisor kritisk konstateret, at det nye

takstsystem endnu ikke er indført.

En rationel udnyttelse af materiellet besværliggøres af lodslovens

bestemmelser om, at Lodsreguleringsfonden dækker de enkelte lodseriers

driftsudgifter. Dette betyder, at nogle lodserier har ret til selv at

anskaffe fartøjer og få rimelige udgifter hertil dækket af

Lodsreguleringsfonden. De fartøjer, som benyttes af lodserierne, er således

ejet af enten Lodsreguleringsfonden, lodser eller særfonde oprettet ved tre

lodserier.

Den lodsbetaling, som skibsfarten yder for at benytte lods, er i de senere

år blevet reguleret i takt med forbrugerprisindekset. Denne regulering er i

overensstemmelse med Lodsrådets anbefalinger. Som allerede nævnt har

reguleringen vist sig utilstrækkelig til at skaffe lodsvæsenet de fornødne

indtægter i en periode, hvor antallet af lodsninger er faldet, samtidig med

at udgifterne til drift af lodsvæsenet er steget. En ekstraordinær forøgelse

af lodstaksterne er imidlertid ikke uproblematisk. Som følge af lodslovens

bestemmelser om, at lodserierne maksimalt skal indbetale 80 pct. af den

modtagne lodsbetaling til Lodsreguleringsfonden, vil en betydelig del af en

takststigning ikke komme Lodsreguleringsfonden tilgode, men blive benyttet

til forøgelse af lodsernes indtægter. Langt vigtigere er dog lodstaksternes

indflydelse på sejladssikkerheden. Det må nemlig forventes, at en forhøjelse

af lodstaksterne udover en vis grænse kan medføre, at skibsfarten ikke vil

benytte lods i samme omfang som hidtil, hvilket vil medføre øgede risici for

uheld.

Selv når rationaliseringerne af lodsvæsenet er tilendebragt, kan det

således ikke forventes, at lodsvæsenet kan blive selvbærende inden for den

nugældende lodslovs rammer. På denne baggrund har det været naturligt at

overveje, i hvilken form lodsvæsenet skal eksistere fremover, herunder

muligheder for at oprette et helt privat eller rent statsligt lodsvæsen.

Forsvarsministeriet har fundet, at den struktur, som lodsvæsenet gennem

århundreder har udviklet, indeholder så mange værdifulde fordele, at

strukturen bør søges bevaret i videst muligt omfang. Forsvarsministeriet

finder imidlertid på linje med statsrevisorerne og Rigsrevisionen, at det er

en forudsætning for en bevarelse af lodsvæsenet i dets nuværende form, at der

foretages sådanne ændringer, at lodsvæsenet gøres selvbærende.

3. Lovforslaget tilsigter at skabe mulighed for, at der kan indføres en

anden form for fordeling af den indkomne lodsbetaling. Lodslovens nuværende

bestemmelser om, at op til 80 pct. af lodstaksterne tilfalder

Lodsreguleringsfonden, og at den resterende del deles ligeligt mellem

lodserne ved det enkelte lodseri, medfører, at en takstforhøjelse vil blive

unødvendig stor, idet en del af forhøjelsen (24 pct.) - som tidligere nævnt -

ikke vil komme Lodsreguleringsfonden tilgode, men forøge lodsernes indtægter

og bidraget til Lodspensionskassen.

Rigsrevisor har i statsrevisorernes beretning nr. 4 1987 om

Lodsreguleringsfonden anført:

»Ved en lovrevision bør overgrænsen for afgiften til fonden hæves fra

de nuværende 80 pct. Det er Rigsrevisionens skøn, at afgiften bør hæves til

mindst 87 pct., men bedre ville det formentlig være, at gøre afgiften

variabel, så der år for år fastsættes en afgift, der netop for det pågældende

år får den tilsigtede virkning at få fonden til at balancere . . .«

Forsvarsministeriet finder, at lodsers indtægt også fremover i et ikke

uvæsentligt omfang skal være afhængig af arbejdsindsatsen. Lovforslaget giver

derfor mulighed for, at fordelingsprincipperne fremover kan fastsættes

administrativt af forsvarsministeren, således at de løbende kan tilpasses den

aktuelle udvikling.

I forbindelse med indførelse af et farvandslodseri og gennemførelse af

yderligere rationaliseringer af lodsstrukturen vil der blive indført et nyt

takstsystem, som bygger på en grundtakst plus en takst for enten gennemsejlet

distance eller forbrugt tid. Herefter vil der kunne gennemføres en deling,

således at grundtaksten - der ikke står i direkte forhold til lodsernes

arbejdsindsats - helt tilfalder Lodsreguleringsfonden, medens afgiften for

gennemsejlet distance eller tidsforbrug vil kunne tilfalde lodserne ved det

enkelte lodseri til deling som indtægt. Den del af taksterne, som tilfalder

lodserne, vil herved i højere grad end tidligere blive afhængig af deres

arbejdsindsats. Endvidere vil det være muligt at ændre lodstaksterne af

hensyn til enten lodsvæsenets samlede omkostninger eller lodsernes

indtægtsforhold, uden at det får afsmittende virkning på andre hensyn end det

ene, som har foranlediget forhøjelsen.

Endvidere tilsigter lovforslaget en bedre udnyttelse af fartøjer og

materiel m.v. Dette vil blive opnået ved, at de enkelte lodserier fremover

alene skal være operative enheder, hvorimod anskaffelse og styring af

materiel vil blive foretaget af Lodsreguleringsfonden. Lodsreguleringsfonden

vil således fremover skulle stille fartøjer, bygninger, materiel m.v. til

rådighed for de enkelte lodserier, og det bliver Lodsreguleringsfonden, der

træffer beslutning om, hvilket materiel og i hvilket omfang det skal stilles

til rådighed. Lodsreguleringsfonden vil ud fra almindelige forretningsmæssige

princpper selv kunne afgøre, om fonden skal eje eller leje det materiel, som

skal stilles til rådighed for lodserierne. Lodsreguleringsfonden vil desuden

kunne indlede et nærmere samarbejde med andre dele af Farvandsvæsenet om

fælles udnyttelse af materiellet. Det vil være naturligt, at

Lodsreguleringsfonden i en overgangsperiode tilbyder de lodser og særfonde,

som i dag stiller materiel til rådighed for lodserierne, at leje dette

materiel for en rimelig betaling.

I forbindelse med samling af den økonomiske kompetence i

Lodsreguleringsfonden er det fundet naturligt at delegere adgangen til at

fastsætte antallet af lodserier og disses placeringer samt lodseriernes

lodsningsområder til farvandsdirektøren. Ligeledes delegeres beføjelsen til

at fastsætte antallet af lodser. Farvandsdirektøren - der bestyrer

Lodsreguleringsfonden - får herved den koordinerende myndighed, der skal

sikre en optimal udnyttelse af lodsvæsenet og dets ressourcer. Bestemmelsen,

om at sådanne ændringer først kan finde sted efter indhentet udtalelse fra

Lodsrådet, bibeholdes.

Endelig tilsikrer lovforslaget, at der tages højde for den teknologiske

udvikling i form af at skabe mulighed for at opkræve betaling for anden

sejladsvejledning end lodsning. Allerede i dag er der etableret

skibsmeldesystemer, således at skibe, der melder sig til en lodsstation pr.

radio og derfra modtager en sejladsvejledning, på visse strækninger er

fritaget for lodstvang. Oprettelse af sådanne skibsmeldesystemer må forventes

at blive mere udbredt. Sådanne systemer vil dels belaste lodsvæsenet med

udgifter til opretholdelse af vagtmandskab, som giver sejladsvejledning, og

dels medføre, at lodsvæsenet mister indtægter fra skibe, der ved at benytte

sejladsvejledningssystemer bliver fritaget for at benytte lods. Da

sejladsvejledningssystemerne ikke medfører den samme udgift pr. skib for

lodsvæsenet som en lodsning, vil betalingen blive mindre end den, som skibet

skal betale, hvis det sejler med lods ombord. Bestemmelsen er affattet

således, at den foruden skibsmeldesystemer også vil kunne danne hjemmel for

opkrævning af betaling i forbindelse med andre former for fremtidig

sejladsvejledning.

4. Lovforslaget vil bl.a. medføre mulighed for en bedre udnyttelse af det

materiel, som lodsvæsenet benytter, mulighed for at gennemføre

takstforhøjelser, som udelukkende vil komme Lodsreguleringsfonden tilgode,

ligesom lovforslaget vil effektivisere beslutningsprocessen. Sammen med den

rationalisering af lodsvæsenets struktur, som i øjeblikket finder sted, vil

loven derfor medføre væsentlige besparelser for statskassen til dækning af

Lodsreguleringsfondens underskud i de kommende år. Der er ikke foretaget

beregninger over, hvor store de besparelser vil blive, da sådanne beregninger

forudsætter kendskab til lodsbenyttelsen fremover. Det forventes, at

besparelsen vil blive af en størrelsesorden, så lodsvæsenet vil blive

selvbærende og desuden vil betale af på den gæld til statskassen, som er

oparbejdet siden 1979.

5. Den 14. december 1988 fremsatte industriministeren lovforslag nr. L 140

til lov om tilsyn med firmapensionskasser. Forslaget blev 1. behandlet i

Folketinget den 13. januar 1989 og er nu under udvalgsbehandling i

Folketingets Erhvervsudvalg. Såfremt forslaget vedtages, er det muligt, at

der skal oprettes en lukket pensionskasse, som omfatter pensionerede og

tjenstgørende lodser, som har været ansat ved København Lodseri før 1. april

1979 samt disses enker. Skal en sådan lukket pensionskasse oprettes, vil

Lodsreguleringsfonden blive påført en udgift på knap 70 mio. kr. det

pågældende år. Nærværende lovforslag vil ikke kunne skabe basis for

forbedring af Lodsreguleringsfondens økonomi i en sådan grad, at

Lodsreguleringsfonden umiddelbart vil kunne afholde denne udgift. Udgiften

vil således medføre træk på Lodsreguleringsfondens konto hos den danske stat.

Udgiften vil imidlertid blive modsvaret af nedgang i udgifterne til

pensionsydelser i de efterfølgende år, hvorfor det må forventes, at

Lodsreguleringsfonden vil tilbagebetale det pågældende beløb til den danske

stat.

6. Dansk Lodsforening har modtaget statsrevisorernes beretning nr. 4 1987

om Lodsreguleringsfonden.

Dansk Lodsforenings bestyrelse har på et møde den 18. januar 1989 taget

skarpt afstand fra lovforslaget og bl.a. udtalt:

»Foreningen er sikker på, at de allerede foretagne foranstaltninger

sammen med udmøntningen af de igangværende bestræbelser i henhold til

gældende lov vil give det ønskede resultat for såvel Reguleringsfondens

økonomi som for dansk lodsvæsen som helhed og vel at mærke uden de uheldige

følger af den øgede bureaukratisering og centrale styring som forslaget er

udtryk for.«

Repræsentanter for rederiforeningerne udtalte sig på et møde i Lodsrådet

den 18. januar 1989 ikke imod lovforslaget, men gav udtryk for bekymring om,

at lovens intentioner om forbedring af Lodsreguleringsfondens økonomi skulle

få afsmittende virkning på lodstaksterne til skade for skibsfarten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad nr. 1

Bestemmelsen delegerer til farvandsdirektøren kompetencen til at fastsætte

antallet af lodserier, disses placering og lodsningsområder samt antallet af

lodser ved lodserierne. Samtidig med at der etableres en central styring i

Lodsreguleringsfonden for anvendelse af materiel m.v. i lodsvæsenet, er det

fundet formålstjenligt, at der etableres en central styring af organisationen

og personalet hos farvandsdirektøren. Farvandsdirektøren har i forvejen

kompetence til at ansætte og afskedige lodser - bortset fra uansøgt afsked -

ligesom faste hjælpelodser ansættes og afskediges af farvandsdirektøren.

De hidtidige bestemmelser, om at forandringer i lodserierne eller i

lodsernes antal kun kan foretages efter indhentet udtalelse fra Lodsrådet,

opretholdes. Lodsernes og skibsfartens medindflydelse på lodsvæsenets

struktur bevares således.

Ad nr. 2

Bestemmelsen skaber hjemmel for også at opkræve lodsbetaling for

sejladsvejledning, der ikke er egentlig lodsning. Det må antages, at der i de

kommende år vil blive indført en række forskellige former for

sejladsvejledning, hvor der ikke i traditionel forstand vil komme en lods

ombord på det pågældende skib. I dag kendes skibsmeldesystemer, hvor skibe

pr. radio melder sig til en lods, der herefter - ud fra opgivne positioner på

andre skibe - giver vejledning om sejladsen pr. radio. I nogle tilfælde vil

skibene blive fritaget for lodstvang, hvis de benytter et skibsmeldesystem.

Da sådanne skibsmeldesystemer er billigere at anvende end den

traditionelle form for lodsning, vil betalingen blive mindre end den, som

skibet skulle have betalt, hvis det havde medført lods.

Ad nr. 3

Bestemmelsen indeholder en sproglig konsekvensændring som følge af

ændringen i lodslovens § 9, stk. 1.

Endvidere medfører bestemmelsen, at der ikke fremover skal foretages

særskilt betaling for landsætning af lods, idet betaling herfor vil være

indeholdt i den almindelige lodsbetaling. Det kan hertil oplyses, at som

følge af at Lodsreguleringsfonden fremover stiller personale, fartøjer og

materiel til rådighed og afholder driftsudgifterne for de enkelte lodserier,

vil udgifter til landsætning være udgifter, som alene vil kunne påvirke

Lodsreguleringsfondens økonomi. På denne baggrund vil det være en

administrativ forenkling at lade dækning af disse udgifter indgå i de

almindelige takster.

Bestemmelsen medfører ikke ændringer i skibsfartens pligt til at betale

for de pågældendes fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter.

Ad nr. 4

Bestemmelsen giver mulighed for, at forsvarsministeren kan indføre nye

principper for deling af den indkomne lodsbetaling mellem

Lodsreguleringsfonden og lodserne. Ifølge lodslovens § 6, stk. 2, skal der

gives Lodsrådet adgang til at fremkomme med en udtalelse, inden der indføres

nye principper for fordelingen.

I dag indgår lodsbetalingen i de enkelte lodserier, som derefter

indbetaler en fast procentdel heraf til Lodsreguleringsfonden. Procentdelen

fastsættes af forsvarsministeren efter indhentet godkendelse fra Folketingets

Finansudvalg og kan ikke overstige 80 pct. af lodseriets indtægter. Fra 1983

har Lodsreguleringsfondens budgetter og regnskaber været optaget på

bevillingslovene under § 22.03.72., hvorfor det ikke længere findes påkrævet

særskilt at forelægge ændringer i lodsvæsenets økonomiske forhold for

Finansudvalget.

Selv om afgiften allerede i 1979 blev fastsat til de maksimale 80 pct.,

har de indkomne bidrag til Lodsreguleringsfonden ikke været tilstrækkelige

til at dække fondens udgifter.

I forbindelse med ændringen af denne bestemmelse samt ændringen af § 14,

jf. nedenfor, vil de enkelte lodserier ophøre med at være økonomisk

selvstændige enheder. Lodsbetalingen vil herefter blive delt mellem

Lodsreguleringsfonden og de enkelte lodser ved lodseriet, og

Lodsreguleringsfonden vil være ansvarlig for administrationen, enten den

foregår centralt eller lokalt. Det er hensigten i forbindelse med indførelse

af et nyt takstsystem at dele lodsbetalingen således, at den del, der har

særlig tilknytning til lodsernes arbejdsindsats, skal tilfalde lodserne,

medens den øvrige del af betalingen ubeskåret vil gå til

Lodsreguleringsfonden. Det nye takstsystem baserer sig på, at lodsbetalingen

ydes i henhold til lovens § 9, således at der efter skibets størrelse betales

et grundbeløb og et beløb, der fastsættes efter enten den lodsede distance

eller lodsningens varighed.

Herved vil princippet om, at lodsernes indtægt er afhængig af deres

arbejdsindsats, blive opretholdt, samtidig med at der skabes mulighed for at

justere lodstaksterne af hensyn til Lodsreguleringsfondens økonomi, uden at

det får afsmittende virkning på lodsernes indtægt. Den andel af betalingen,

som skal tilfalde lodserne, vil blive beregnet således, at der ikke som følge

heraf sker væsentlige ændringer i den nuværende gennemsnitlige lodsindtægt.

Da det af hensyn til sejladssikkerheden kan være nødvendigt at opretholde

lodserier på steder, hvor det fornødne økonomiske grundlag for at garantere

den enkelte lods en rimelig indtægt ikke er til stede, indføres en

garantibetaling, der påtænkes fastsat således, at en lods som minimum opnår

en indtægt svarende til en tjenestemandslønning i lønramme 27.

Staten vil således fortsat fastsætte principperne for lodsernes indtægt,

således at indtægten er en del af lodsbetalingen, og således at lodserne er

garanteret en minimumsindtægt.

Ad nr. 5

Bestemmelsen fastsætter, at Lodsreguleringsfonden stiller personale,

fartøjer, materiel, bygninger m.v. til rådighed for lodserne, afholder

lodsernes udgifter til pensionsordning samt afholder driftsudgifterne ved

lodserierne.

Der er herved tale om en væsentlig ændring fra det nugældende princip,

hvor de enkelte lodserier har mulighed for selv at anskaffe fartøjer,

materiel, bygninger m.v. for derefter at få refunderet udgifterne hertil af

Lodsreguleringsfonden. Det nuværende system kan give anledning tvivl om, i

hvilket omfang lodserierne kan kræve at få udgifterne dækket, og i hvilket

omfang Lodsreguleringsfonden kan nægte at dække udgifterne. Bestemmelsen

sikrer, at den økonomiske kompetence vil komme til at ligge hos

Lodsreguleringsfonden, der er pligtig at stille personale og materiel til

rådighed. Det bliver således Lodsreguleringsfonden, der er ansvarlig for

personalet og materiellet, og som træffer beslutning om, hvilke udgifter der

kan afholdes hertil.

I og med at Lodsreguleringsfonden stiller personale, fartøjer, materiel og

bygninger til rådighed for lodserne, opnås der mulighed for en bedre

koordinering af udnyttelse af personalet og materiellet. Eftersom f.eks.

fartøjerne ikke længere kan anskaffes ved det enkelte lodseri, men udlånes

fra Lodsreguleringsfonden, vil Lodsreguleringsfonden til enhver tid kunne

flytte fartøjerne fra et lodseri til et andet, alt efter hvor behovet er

størst. Endvidere vil Lodsreguleringsfonden have mulighed for at indgå

samarbejdsaftaler med andre dele af Farvandsvæsenet, således at der bliver

tale om fælles udnyttelse af personale og materiel for såvel lodsvæsenet som

for andre dele af Farvandsvæsenet.

Da en del af det materiel, som lodserierne i øjeblikket benytter, ikke

ejes af Lodsreguleringsfonden, men af lodser og særfonde, og da lovforslaget

ikke ændrer ved dette ejerforhold, vil det være naturligt, at

Lodsreguleringsfonden efter lovforslagets vedtagelse vil tilbyde at leje

dette materiel mod en rimelig betaling.

Ad nr. 6

Da det hidtidige grundbeløb afskaffes, vil lodsernes indtægt fremover

alene bestå af den del af lodstaksterne, som ifølge § 13 tilkommer dem.

Lovforslaget åbner mulighed for at fravige den nuværende ordning, hvorefter

et lodseris overskud fordeles ligeligt blandt lodserne ved lodseriet.

Bestemmelsen påtænkes anvendt i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med

ansættelse som fast hjælpelods eller som lods på deltid.

Ad nr. 7

Efter den nugældende lodslovs § 18, stk. 2, er der en overgrænse for

Lodsreguleringsfondens bidrag til Lodspensionskassen. Overgrænsen er fastsat

i forhold til lodseriernes indtægter, og da lodserierne ifølge lovforslaget

ikke vil have indtægter fremover, har den nugældende bestemmelse mistet sin

betydning og foreslås ophævet. Den nugældende bestemmelse om overgrænsen har

ikke haft praktisk betydning, idet bidraget fra bestemmelsens indførelse i

1979 har været fastsat væsentligt lavere. Bidraget vil som hidtil blive

fastsat af forsvarsministeren, således at lodserne vil modtage en pension

svarende til den, de modtager i dag. I overensstemmelse med rigsrevisors

anbefaling vil bidragets størrelse blive overvejet, når Lodspensionskassen i

løbet af nogle år vil have en nødvendig formue til dækning af givne

pensionstilsagn.

Ad nr. 8

Bestemmelsen indeholder en rent sproglig korrektion og åbner mulighed for,

at der kan oprettes en lukket pensionskasse for de tjenstgørende og

pensionerede lodser, som var ansat ved det tidligere København Lodseri inden

1. april 1979 og disses enker. Hvis der oprettes en lukket pensionskasse -

hvilket kan blive et krav, hvis forslag nr. L 140 til lov om tilsyn med

firmapensionskasser vedtages - vil Lodsreguleringsfonden på nuværende

tidspunkt skulle indskyde knap 70 mio. kr. i denne lukkede pensionskasse. Til

gengæld vil Lodsreguleringsfonden blive fritaget for årlige pensionsudgifter,

som for tiden udgør ca. 4 mio. kr., og som inden for de nærmeste år forventes

at stige til ca. 5,5 mio. kr. om året for først efter en række år langsomt at

blive aftrappet til 0 kr. Da indskuddet i pensionskassen vil blive

aktuarmæssigt beregnet, må indskuddet antages at svare til summen af de

årlige udgifter med rentekorrektion.

Ad nr. 9

Bestemmelsen fastsætter betalingen til en lods, medens den pågældende er

suspenderet. Betalingen fastsættes til garantibetalingen, der er den samme

betaling, som en lods vil modtage, hvis der ingen skibe er at lodse.

Efter 2. behandling den 23. maj 1989

§ 1

I lodsloven, jf. lov nr. 116 af 21. marts 1979, foretages følgende

ændringer:

1. § 8 affattes således:

» § 8. Ved besejling af indre og ydre danske

territorialfarvande er der lodspligt for følgende handelsskibe:

1) Olietankskibe, der er lastede.

2) Kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som

er omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's

»Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous

Chemicals in Bulk«).

3) Gastankskibe.

4) Skibe, der medfører radioaktive laster.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke skibe, som ifølge international

aftale eller i medfør af folkeretlige regler har ret til sejlads i danske

farvande uden at tage lods om bord.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage visse

skibe for lodspligt.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage for

lodspligt i visse farvande.

Stk. 5. Ud over bestemmelsen i stk. 1 kan forsvarsministeren fastsætte

regler om, at der skal anvendes lods, når hensyn til den almindelige

skibsfart og samfærdsel eller væsentlige offentlige interesser, herunder

miljøhensyn i øvrigt, gør det nødvendigt.

Stk. 6. Pligten til at anvende lods i henhold til stk. 1 og 5 påhviler

skibsføreren.'

2. I § 9, stk. 1, indsættes efter »lodsning«: »eller

anden sejladsvejledning«.

3. § 10, stk. 1, affattes således:

»Ud over betaling i henhold til § 9 modtager lodser betaling for

forgæves fremmøde, ventetid samt opholds- og rejseudgifter efter

forsvarsministerens nærmere bestemmelse.«

4. § 13 affattes således:

»§ 13. Betaling i henhold til § 9 deles mellem Lodsreguleringsfonden

og lodser efter bestemmelser, der fastsættes af forsvarsministeren.«

5. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:

»Lodsreguleringsfonden stiller materiel, bygninger og personale m.v.

til rådighed for lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Fonden

betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden

pensionsordning.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for fondens

virksomhed.«

6. § 15 affattes således:

»§ 15. Betaling til lodser i medfør af § 13 deles mellem lodserne ved

lodseriet efter forsvarsministerens bestemmelse.«

7. § 18, stk. 2, ophæves.

8. § 22 affattes således:

»§ 22. Indtil lodserne ved det tidligere København Lodseri er optaget

som medlemmer af Lodspensionskassen eller der er oprettet en særlig

pensionskasse for disse lodser, udreder Lodsreguleringsfonden for disse

lodser et beløb, der beregnes og anvendes efter regler, der fastsættes af

forsvarsministeren.«

9. I § 23, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2,» til: »§ 8,

stk. 6,».

10. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, modtager lodsen af

Lodsreguleringsfonden et beløb svarende til garantibetalingen, hvis størrelse

fastsættes af forsvarsministeren.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter