1988 BTL 189 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LODSLOVEN NR L 189 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til forsvarsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Endvidere har udvalget stillet spørgsmål til
industriministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels i
samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og
dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Lodsforening,
Maindal, H., Frederikshavn og
Sammenslutningen af Danske Havne.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) henstiller til statsministeren
at overflytte Lodsvæsenet fra Forsvarsministeriet til Industriministeriet.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de
af flertallet stillede ændringsforslag, idet flertallet ønsker at bemærke
følgende:
Det danske lodsvæsen må effektivt kunne gennemføre lodsninger i farvandene
omkring Danmark, samtidig med at lodsvæsenet til stadighed drives så
økonomisk rationelt som muligt. Lodsvæsenet skal endvidere være økonomisk
selvbærende, herunder selvfinansierende. På denne baggrund finder flertallet,
at statsrevisorernes kritik, således som den er kommet til udtryk i
statsrevisorernes beretning nr. 4, 1987, nødvendiggør, at der gennemføres
ændringer inden for lodsvæsenet. Lodsloven må derfor ændres, således at disse
omlægninger kan gennemføres.
Flertallet er endvidere enig med statsrevisorerne i, at det nuværende
takstsystem snarest bør erstattes af et nyt mere enkelt og samtidig mere
smidigt takstsystem. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at en
omlægning af takstsystemet sker efter en forudgående drøftelse i Lodsrådet,
Læs alt
jf. lodslovens § 6, stk. 2.
Det forudsættes, at Forsvarsudvalget gøres bekendt med ændringer i
takstsystemet.
Det er endvidere vigtigt, at sammenlægninger af lodserier og andre
rationaliseringstiltag gennemføres og færdiggøres snarest muligt.
Forsvarsministeren bør til stadighed være opmærksom på, om der kan
gennemføres yderligere rationaliseringer i lodsvæsenet, således at
lodsvæsenets omkostninger sænkes.
Den 15. maj 1985 pålagde Folketinget ved en folketingsbeslutning
regeringen at fremsætte lovforslag om lodspligt for skibe, der gennemsejler
danske farvande med olie, kemikalier, gifte samt radioaktive stoffer, se
Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 5906, 7489 og 10102, samt
Tillæg A sp. 3543, Tillæg B sp. 1373 og Tillæg C sp. 421. Industriministeren
har over for udvalget oplyst, at internationale aftaler medfører, at en sådan
lodspligt kun kan pålægges i stærkt begrænset omfang. Imidlertid finder
flertallet, at det af hensyn til miljøet er vigtigt, at der med hjemmel i lov
i størst muligt omfang gennemføres en lodspligt for skibe med de nævnte
laster. Flertallet foreslår derfor en sådan bestemmelse om lodspligt indføjet
i lovforslaget. I den forbindelse forudsætter flertallet, at regeringen nøje
følger udviklingen og med respekt af folkeretten fortsat arbejder aktivt for
en udvidelse af lodspligten for skibe, der sejler med farlige laster inden
for det område, den Internationale Maritime Organisation (IMO) dækker.
Der lægges endelig vægt på, at regeringen gennem det øvrige internationale
samarbejde, herunder med landene omkring Østersøen, søger at udvide området
for lodspligt for skibe, der sejler med farlige laster.
Det forudsættes, at Forsvarsudvalget gøres bekendt med resultaterne af
regeringens arbejde i forbindelse med udvidelse af lodspligten.
Kompetencen til at fastsætte antallet af lodserier og disses placering og
lodsningsområder samt til at fastsætte antallet af lodser ved lodserierne er
så vidtgående, at beslutninger af denne karakter bør træffes af
forsvarsministeren og ikke af farvandsdirektøren. Flertallet foreslår derfor,
at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, udgår.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet og
mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet skal bl.a. henvise til Dansk Lodsforenings bemærkninger til
forsvarsministerens besvarelser af de af Forsvarsudvalgets spørgsmål, der
skulle være opklarende for medlemmerne af udvalget. Dansk Lodsforening kalder
forsvarsministerens svar for »skandaløse«, »lemfældige«,
»ikke er en ansvarlig ledelse værdig« m.v. Henvendelsen fra Dansk
Lodsforening er optrykt som bilag til betænkningen.
Det er mindretallets opfattelse, at lovforslaget bør tage hensyn til de
mennesker, der har deres daglige arbejde som lodser, bådsmænd og lignende,
hvilket ikke er gjort.
Mindretallet er enig i statsrevisorernes bemærkninger om, at lodsvæsenet
bør være selvbærende, men det indebærer også større indflydelse og
selvbestemmelse til bl.a. Lodsrådet, der flere gange er blevet hørt, men
samtidig har måttet konstatere, at der er handlet hen over hovedet på rådet,
når beslutningerne skal tages. Selvforvaltning er ikke bare en høringsret,
men indebærer, at der gives større indflydelse på beslutningerne, også de
økonomiske, når disse skal tages.
Lovforslaget betyder endvidere ifølge Dansk Lodsforening, at mindre skibe,
eksempelvis på 400 BRT, skal betale 92 pct. mere for lodsning, mens et skib
på 13.000 BRT skal betale 10 pct. mindre end i dag. Dette vil helt klart
betyde, at de mindre skibes mulighed for at konkurrere formindskes, hvilket
igen fører til, at de mindre havne, som oftest får anløb af de mindre skibe,
bliver økonomisk ringere stillet. Ligeledes er samarbejdet mellem Lodsvæsenet
og Redningsvæsenet ikke konkretiseret i lovforslaget.
I første kvartal af 1989 har der været en forøgelse af antallet af skibe,
der har brugt lods, nemlig 214 flere end sidste år i samme kvartal. Det har
givet en ekstra indtægt på 3,9 mio. kr., hvilket peger hen imod, at
lodsvæsenet kan blive økonomisk selvbærende efter år med stagnation og
nedgang.
En anden mulighed for øgede indtægter er, at der af sikkerhedsmæssige
grunde bør indføres lodstvang for skibe med farlige laster, f.eks.
kemikalie-, olie- og gastankskibe, samt for skibe med radioaktive laster.
Folketinget vedtog i 1985 med stort flertal et beslutningsforslag fra SF
om lodspligt. Det må dog konstateres, selv om de nuværende regeringspartier
dengang stemte for forslaget, at intet er gjort for at efterleve
beslutningsforslaget.
Katastrofen for nylig med olieudslip fra et tankskib ved Alaska har været
medvirkende til, at manges øjne nu er åbnet for, at de danske sunde og bælter
er lige så udsatte for forurening med ødelæggelser af fugle, fisk og strande
til følge.
Selv om Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har vedtaget en
rekommandation, hvorefter alle skibe med en dybgang over 13 meter opfordres
til at tage lods ved sejlads i danske farvande, så vides det med sikkerhed,
at opfordringerne i mange tilfælde ikke følges, især ikke af skibe, der
sejler under bekvemmelighedsflag.
Byggeriet af en fast forbindelse over Storebælt til 18,4 mia. kr. vil få
stor betydning for skibstrafikken i Storebælt. Det sker ved, at broen fra Fyn
til Sprogø kun vil få en gennemsejlingshøjde på 18 meter, hvilket betyder, at
flere skibe må sejle igennem Østerrenden mellem Sjælland og Sprogø. Eftersom
det årligt drejer sig om ca. 20.000 skibe, som passerer Storebælt, siger det
sig selv, at faren for en eventuel kollision stiger i takt med en forøgelse
af skibstrafikken. Mindretallet er derfor af den opfattelse, at regeringen
forpligtes til at arbejde for en aftale om tvungen lodspligt for skibe med
farlige laster, og at en sådan aftale skal foreligge fra det tidspunkt,
arbejdet med broen fra Fyn til Sprogø vil medføre, at flere skibe tvinges
over i Østerrenden.
Logisk vil det kunne ske ved, at regeringen starter med forhandlingerne
herom med Østersølandene, som anvender de danske sunde og bælter til
gennemsejling i stort omfang, også selv om det i nogle tilfælde er med andre
nationers skibe.
Det er ikke et rimeligt argument mod lodstvang, at Danmark ophævede
Øresundstolden i 1857. Dengang var et stort skib på 100 BRT. I dag er det
normalt, at skibe er på over 100.000 BRT, hvorfor faren for en katastrofe
forøges mange tusinde gange.
Endelig mener mindretallet, at Lodsvæsenet burde henhøre under
Industriministeriet, hvilket også er fremført fra Lodsvæsenets side.
Baggrunden for, at Lodsvæsenet i dag er henlagt til Forsvarsministeriet, er,
at lodserne efter 2. verdenskrig skulle lodse skibene igennem minefelter. Den
argumentation gælder ikke i dag, hvor sager i de fleste tilfælde, når det
drejer sig om søfart, retteligt varetages af Industriministeriet. Herved
kunne meget bureaukrati også undgås.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):
1) Nr. 1 udgår.
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 8 affattes således:
»§ 8. Ved besejling af indre og ydre danske territorialfarvande er
der lodspligt for følgende handelsskibe:
1) Olietankskibe, der er lastede.
2) Kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som
er omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's
»Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous
Chemicals in Bulk«).
3) Gastankskibe.
4) Skibe, der medfører radioaktive laster.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke skibe, som ifølge international
aftale eller i medfør af folkeretlige regler har ret til sejlads i danske
farvande uden at tage lods om bord.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage visse
skibe for lodspligt.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage for
lodspligt i visse farvande.
Stk. 5. Ud over bestemmelsen i stk. 1 kan forsvarsministeren fastsætte
regler om, at der skal anvendes lods, når hensyn til den almindelige
skibsfart og samfærdsel eller væsentlige offentlige interesser, herunder
miljøhensyn i øvrigt, gør det nødvendigt.
Stk. 6. Pligten til at anvende lods i henhold til stk. 1 og 5 påhviler
skibsføreren.'»
Af et mindretal (SF):
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 2
3) I den under ændringsforslag nr. 2 foreslåede affattelse af § 8
udgår stk. 3 og 4.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):
4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 23, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2,» til:
»§ 8, stk. 6,».«
Til § 2
Af et mindretal (SF):
5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Forhandlinger om tvungen lodspligt skal være afsluttet
senest ved udgangen af 1991.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne har fundet det rettest, at kompetencen til at fastsætte
antallet af lodserier, disses placering og lodsningsområder samt antallet af
lodser ved lodserierne ligger hos forsvarsministeren.
Til nr. 2
Formålet med ændringsforslaget er at forøge sejladssikkerheden og derved
nedsætte risikoen for, at skibe ved grundstødning, kollision eller anden
søulykke forårsager forurening af danske farvande.
Folketinget vedtog den 15. maj 1985 et beslutningsforslag, som pålagde
regeringen, »at den i de relevante internationale forsamlinger arbejder
for og - i det omfang internationale aftaler tillader det - i Folketinget
fremsætter lovforslag om lodspligt for skibe, der gennemsejler danske
farvande med olie, kemikalier, gifte samt radioaktive stoffer . . .«,
jf. beslutningsforslag nr. B 107, jf. Folketingstidende 1984-85, Tillæg C sp.
421.
Danmark har den 14. marts 1857 tiltrådt Traktat angående Afløsningen af
Sund- og Bælttolden (Københavnertraktaten). Af denne traktat fremgår det
blandt andet, at benyttelse af lodstjeneste i Kattegat, Sundet og Bælterne
til enhver tid er overladt til skibsførernes afgørelse.
Ud over Københavnertraktaten fastslår Genevekonventionen af 29. april 1958
om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone, at fremmede skibe har
ret til uskadelig transitpassage.
Genevekonventionen nævner ikke direkte lodspligt, men det må anses for
tvivlsomt, om en pålæggelse af lodspligt for udenlandske skibe med farlig
last under gennemsejling vil være i overensstemmelse med konventionen.
Disse internationale aftaler begrænser således Danmarks muligheder for
undtagelsesfrit at pålægge lodspligt, også for skibe med farlig last.
I 1975 blev der på forslag af Danmark i Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO) vedtaget en rekommandation, som anbefaler skibe med
dybgang på 13 meter og derover i indsejlingerne til Østersøen at gøre brug af
lods.
Rekommandationen blev i 1987 udvidet til også at omfatte skibe med
radioaktive laster.
I 1979 blev der på forslag af Danmark og Sverige vedtaget en
rekommandation, som anbefaler, at alle lastede olietankskibe med en dybgang
på 7 meter og derover samt alle lastede gas- og kemikalieskibe uanset
størrelse under sejlads i Sundet anvender dansk eller svensk lods.
Denne rekommandation blev i 1985 udvidet til også at omfatte skibe med
radioaktive laster.
Uanset at disse rekommandationer i al væsentlighed overholdes, er de ikke
at betragte som aftaler og vil derfor ikke kunne danne grundlag for, at der
pålægges lodspligt.
Bestemmelsen i stk. 1 pålægger lodspligt ved besejling af indre og ydre
dansk territorialfarvand for handelsskibe, der medfører olie, farlige og
flydende kemikalier, omfattet af IMO's kemikaliekode, gas og radioaktive
laster. Ved radioaktive laster forstås laster, som er omfattet af IMO's
rekommandationer om sejlads gennem indsejlingerne til Østersøen. Bestemmelsen
finder anvendelse såvel for skibe, som anløber dansk havn, som for skibe, der
gennemsejler dansk territorialfarvand.
Bestemmelsen omfatter ikke orlogsskibe, fiskerskibe og fritidsfartøjer.
Stk. 2 undtager skibe, som ifølge international aftale har ret til
gennemsejling af danske farvande uden at tage lods om bord. De internationale
aftaler, der tænkes på, er Traktat angående Afløsningen af Sund- og
Bælttolden af 14. marts 1857 og Genevekonventionen af 29. april 1958
vedrørende fremmede skibes ret til uskadelig passage.
Bestemmelsens rækkevidde vil være afhængig af, hvilke internationale
aftaler Danmark indgår, således at der både vil kunne ske indskrænkninger og
udvidelser i lodspligten som følge af ændrede internationale aftaler.
Stk. 3 giver forsvarsministeren hjemmel til under særlige omstændigheder
at fritage visse skibe for lodspligt.
Skibe, som er omfattet af denne bestemmelse, kan f.eks. være skibe med en
fører, der inden for et begrænset tidsrum har besejlet farvandet med samme
skib og derved opnået et lokalkendskab svarende til en lods'. Der kan
endvidere f.eks. være tale om små skibe, og der kan være tale om danske
skibe, der ville have været fritaget for lodspligt som følge af international
aftale, hvis de havde sejlet under fremmed flag. De danske skibe kan ikke
forventes at udgøre større risici for uheld end udenlandske skibe, og hvis en
sådan undtagelsesbestemmelse ikke fandtes, ville loven virke
konkurrenceforvridende for dansk erhvervsliv.
Stk. 4 giver forsvarsministeren hjemmel til at fritage for lodspligt i
visse farvande under særlige omstændigheder.
Som særlige omstændigheder kan tænkes situationer, hvor lodspligt vil
kunne medføre, at skibe vil sejle i internationalt farvand, og hvor sejladsen
i dette farvand udgør en større risiko for sejladssikkerheden end sejlads,
der foregår i ruterne igennem dansk territorialfarvand.
Bestemmelsens stk. 5 giver hjemmel til, at forsvarsministeren kan
fastsætte regler om, at der ud over de nævnte tilfælde skal anvendes lods,
når hensyn til den almindelige skibsfart og samfærdsel eller væsentlige
offentlige interesser, herunder i øvrigt miljøhensyn, gør det nødvendigt.
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 8, stk. 1, dog således at miljøhensyn
direkte nævnes i paragrafteksten. Ud over de tilfælde, som falder ind under
bestående praksis, kan forsvarsministeren fastsætte lodspligt for skibe, der
medfører andre laster end dem, der er nævnt i stk. 1, og som kan antages at
udgøre en fare for miljøet i tilfælde af grundstødning, kollision eller anden
søulykke.
Stk. 6, som bestemmer, at lodspligten påhviler skibsføreren, svarer til
gældende lovs § 8, stk. 2.
Til nr. 3
Forslagsstillerne går ind for tvungen lodspligt for skibe med såkaldte
farlige laster, f.eks. gastankere, kemikalieskibe, olietankere og skibe med
radioaktive laster. Forslagsstillerne finder dog, at ændringsforslag nr. 2
giver for store dispensationsmuligheder for ministeren.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 5
Forhandlingerne om tvungen lodspligt bør være afsluttet senest ved
udgangen af 1991, hvor der vil blive indført restriktioner ved passage af de
faste forbindelser på Storebælt, hvilket bl.a. medfører, at visse skibe vil
blive henvist fra Vestrenden til Østerrenden med betydelig forøgelse af
trafikken her, hvilket medfører forøgede muligheder for farlige situationer
såsom kollisioner og lignende med fare for olieudslip, eksplosioner,
beskadigelser af bropiller osv.
Connie Hedegaard (KF) Helge Adam Møller (KF) Per Stig Møller (KF) Niels
Anker Kofoed (V) Sønderby (V) nfmd. Annette Just (FP) Jørgen Estrup (RV)
Arne Melchior (CD) fmd. Kofod-Svendsen (KRF) Hjortnæs (S) Hans
Hækkerup (S) Arne Jensen (S) Qvist Jørgensen (S) Ingrid Rasmussen (S) Søgaard
(S) Tommy Dinesen (SF) Pelle Voigt (SF)
Bilag I
Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 39:
Det bedes oplyst, om der er balance eller over/underskud i lodsvæsenet i
Sverige, Norge og Vesttyskland. I tilfælde af over/underskud bedes størrelsen
oplyst.
Svar:
Farvandsvæsenet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst:
Det svenske lodsvæsen er en del af Sjøfartsverket. Lodsvirksomheden i
Sverige kan kun delvis indtjene de udgifter, der er forbundet med lodsning.
De resterende udgifter dækkes fra andre dele af Sjøfartsverkets virksomhed
(f.eks. ved fyrafgifter). De nærmere tal vedrørende den svenske lodsøkonomi
kendes ikke.
I 1988 var det norske lodsvæsens samlede udgifter på 164,3 mio. kr. Til
dækning af disse udgifter er der ved et specielt kystgegyr for sejlads i
norske farvande opkrævet 172,3 mio. kr.
I Vesttyskland opererer lodserne i regionale Bruderschaften, der er
selvforvaltende. Det tyske lodsvæsen hviler i sig selv, idet bemærkes, at
nogle udgifter til fartøjer hidtil er afholdt af den tyske forbundsregering.
Nærmere oplysninger om økonomien kendes ikke.
Det bemærkes, at lodsninger i de 3 nævnte lande hovedsagelig foretages til
og fra havn, og at ingen af de 3 lande har pligt til at opretholde et
lodsvæsen for gennemsejling, som det er frivilligt at benytte. Endvidere
bemærkes, at lodsvæsenerne i de 3 lande er opbygget så forskelligt fra det
danske lodsvæsen, at direkte sammenligninger af økonomiske tal ikke er mulig.
Spørgsmål nr. 40:
Ministerens eventuelle kommentarer udbedes til lodsforeningens
bemærkninger til tidligere besvarelser afgivet af ministeren. Der henvises
til bilag 23.
Svar:
Ad Dansk Lodsforenings bemærkninger til min besvarelse af udvalgets
spørgsmål nr. 22.
Idet jeg henviser til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 41, skal
jeg oplyse, at jeg for så vidt angår lodsernes fremtidige indtægter alene har
udtalt, at taksterne vil blive fastsat således, at lodsernes
gennemsnitsindtægt ved et uændret antal lodsninger ikke vil blive forandret
væsentligt.
Ad Dansk Lodsforenings bemærkninger til min besvarelse af udvalgets
spørgsmål nr. 25.
Jeg finder fortsat, at der ikke i Dansk Lodsforenings alternative
lovforslag, som det er udformet, er noget incitament til at fremme en
økonomisk rationel drift. Jeg henviser i den forbindelse til
beregningseksemplerne, der blev oversendt som bilag til min besvarelse.
Endvidere finder jeg fortsat, at det alternative lovforslag vil kunne
medføre en ikke uvæsentlig merudgift på skibsfarten.
Uanset at det af mig fremsatte lovforslag i visse tilfælde vil medføre
ændringer i ejendomsforholdet til materiel m.m., ændrer lovforslaget ikke ved
lodsernes arbejdsretlige status.
Dansk Lodsforenings øvrige bemærkninger giver mig ikke anledning til
kommentarer.
Det bemærkes, at jeg d.d. har modtaget kopi af Dansk Lodsforenings brev af
1. maj 1989 til Folketingets Forsvarsudvalg.
For så vidt angår foreningens bemærkninger om det foreslåede takstsystem
samt om Lodsreguleringsfondens regnskab henvises til tidligere besvarelser
samt især til besvarelse af spørgsmål nr. 41, jf. det vedlagte notat om
økonomi i lodsvæsenet.
I øvrigt giver foreningens skrivelse mig ikke anledning til yderligere
kommentarer.
Spørgsmål nr. 41:
Vil ministeren uddybe sin besvarelse af spørgsmål 9 og 22 med
talmateriale, der belyser de økonomiske konsekvenser for lovforslaget?
Svar:
Jeg henviser til vedlagte notat om økonomi i lodsvæsenet.
FORSVARSMINISTERIET
27. april 1989
NOTAT
OM ØKONOMI I LODSVÆSENET I henhold til nugældende lodslov indgår betaling
for lodsning i det enkelte lodseris kasse. Lodseriet indbetaler herefter en
afgift til Lodsreguleringsfonden, der p.t. udgør 80 pct. af de indtægter, som
er forbundet med lodsning, medens de resterende 20 pct. fordeles blandt
lodserne ved lodseriet. Lodsreguleringsfonden afholder til gengæld udgifterne
til lodseriernes drift, til fartøjsanskaffelser m.v. samt til lodsernes
grundbeløb, der er fastsat således, at der til hver lods ved lodseriet kan
udbetales et beløb, svarende til en tjenestemandslønning i lønramme 27.
Denne ordning indebærer, at enhver takstforhøjelse vil få indflydelse på
lodsernes indtægtsforhold (ca. 24 pct. af takstforhøjelsen).
Det nu fremsatte lovforslag indebærer, at der skabes total adskillelse
mellem den del af lodstaksterne, som tilfalder lodserne som indtægt, og den
del, som går til drift af Lodsvæsenet. Det nuværende takstsystem er uegnet
til at foretage denne opdeling, medens det takstsystem, der er udviklet
omkring 1980, og som er principgodkendt af de involverede parter, næsten er
skræddersyet til formålet. Systemet opererer således med to klart afgrænsede
takstbestanddele:
Et grundbeløb, der påtænkes fastsat således, at det dækker
Lodsreguleringsfondens udgifter, samt
Et beløb for forbrugt tid eller udsejlet distance, der påtænkes fastsat
således, at det svarer til lodsernes nuværende samlede indtægt. Fremtidige
takstreguleringer vil herefter kunne kanaliseres enten til
Lodsreguleringsfonden, til lodserne eller til begge formål efter behov.
På grundlag af oplysninger fra Farvandsvæsenet kan et fremtidigt budget,
der for de kendte parametres vedkommende er baseret på regnskabstal for 1988,
herefter skematisk opstilles således (alle beløb i mio. kr.):
---------------------------------------------------------------------
Lodsreguleringsfond Lodser
Regnskab Behov
---------------------------------------------------------------------
Driftsudgifter 44 44 Lodsindtægt 58
Pensionsbidrag 11 11
Pensionsydelser til tidligere
Københavnerlodser 4 4
Lodsers rejsepenge m.v. 8 8
Investeringsbehov 8
Nedbringelse af mellemregningsgæld 5
Grundbeløb i alt 67 80 Time/milepenge
i alt 58
---------------------------------------------------------------------
Indtægt nu: Lodstakster 125
Indtægtsbehov: Lodstakster 138 Opfyldelse af ovenstående behov vil medføre
en forhøjelse af de nugældende lodstakster med ca. 13 mio. kr. eller ca. 10,5
pct.
I forbindelse med en fortsættelse af den igangværende strukturgennemgang
af Lodsvæsenet med bl.a. sammenlægning af lodserier til følge vil det
imidlertid være muligt at reducere antallet af lodsfartøjer fra 60 til ca.
40. Da de ældste fartøjer udfases først, vil der i en årrække kunne reduceres
i behovet for nyinvesteringer med et beløb, der skønsmæssigt anslås til ca. 5
mio. kr. Hertil kommer, at der vil kunne spares ca. 1,5 mio. kr. årligt til
fartøjsvedligeholdelse.
Gennemførelse af sammenlægninger forventes endvidere at medføre et fald i
antallet af bådsmænd/lodsmedhjælpere på ca. 8, svarende til en mindreudgift
på ca. 2 mio. kr. årligt.
Endvidere vil nedgang i antallet af lodser bevirke et fald i udgifterne
til pensionsbidrag med ca. 0,5 mio. kr. årligt.
Den samlede besparelse af ovennævnte årsager vil herefter andrage ca. 9
mio. kr. årligt.
Herudover er det hensigten at søge gennemført et samarbejde mellem
Lodsvæsenet og Kystredningstjenesten, indledningsvis på steder, hvor der i
forvejen findes både et lodseri og en redningsstation, men på længere sigt
også andre steder, såfremt Kystredningstjenesten udbygges. Gennem en fælles
udnyttelse af bygninger, materiel, vagttjeneste og til dels personale vil der
kunne opnås samfundsmæssige besparelser på længere sigt, men det er endnu for
tidligt at udtale sig om eksakte beløb.
På det således reviderede grundlag vil ovennævnte budget tegne sig
således:
---------------------------------------------------------------------
Lodsreguleringsfond Lodser
---------------------------------------------------------------------
Driftsudgifter 40,5 Lodsindtægt 58
Pensionsbidrag 10,5
Pensionsydelser til tidligere
Københavnerlodser 4
Investeringsbehov 3
Nedbringelse af mellemregningsgæld 5
Lodsers rejsepenge m.v. 8
Grundbeløb i alt 71 Time/milepenge
i alt 58
---------------------------------------------------------------------
Lodstakster 129 Herved er den nødvendige takstforhøjelse for at kunne drive
Lodsvæsenet samtidig med, at der sker en nedbringelse af
mellemregningsgælden, reduceret til ca. 4 mio. kr. svarende til ca. 3,2 pct.
Da den fremtidige udvikling inden for Lodsvæsenet beror på en række
parametre, hvor størrelsen ikke er kendt for alle, indgår der et vist skøn i
de ovennævnte tal.
Bilag II
Dansk Lodsforening
Den 8. maj 1989
Folketingets Forsvarsudvalg
Folketinget
Christiansborg,
1240 København K
Vedrørende lovforslag nr. L 189
Forslag til lov om ændring af lodsloven På opfordring fra medlemmer af
Forsvarsudvalget og under henvisning til forsvarsministerens skrivelse af 3.
maj 1989 tilsendes hermed i 70 eksemplarer Dansk Lodsforenings bemærkninger
til de af forsvarsministeren afgivne svar på Forsvarsudvalgets spørgsmål nr.
38 (L 189 - bilag 20), nr. 39 (L 189 - bilag 21), nr. 40 (L 189- bilag 24) og
nr. 41 (L 189 - bilag 25).
Dansk Lodsforening skal på baggrund af de seneste besvarelser anmode om
fornyet foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg.
Med venlig hilsen
P. f. v.
A. J. Tybjerg
sekretær
Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:
Spørgsmålene nr. 38, 39, 40 og 41:
Generelt
Besvarelserne af ovennævnte spørgsmål er fortsat meget utilfredsstillende.
Forsvarsministeren vil åbenbart ikke fremlægge beregningsmateriale over
takstsystemets virkninger hverken for Lodsreguleringsfondens økonomi eller
lodsernes fremtidige indtægtsforhold.
Dansk Lodsforening finder det medsendte notat af 27. april 1989 skandaløst
og ikke en ansvarlig ledelse værdigt.
Foreningen må tage skarp afstand for en så lemfældig planlægning for
erhvervets fortsatte beståen.
Dansk Lodsforening skal atter anmode Forsvarsudvalget om ikke at medvirke
til gennemførelsen af lovforslaget på et så løst og udokumenteret grundlag.
Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:
Spørgsmål nr. 38:
Vedrørende forslag til lodspligt
Ændringsforslaget er på grund af de mange undtagelsesbestemmelser i § 8,
stk. 2, stk. 3 og stk. 4 uden værdi for Lodsreguleringsfonden.
Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:
Spørgsmål nr. 39:
Vedrørende oplysninger om over/underskud i Norge, Sverige og Vesttyskland
Efter besvarelsen kan forholdene i de enkelte lande ikke være undersøgt
tilbundsgående.
Det tyske lodsvæsen er ikke selvbærende. Besvarelsen er selvmodsigende.
Det svenske lodsvæsen kan langtfra indtjene de udgifter, der er forbundet
med lodsning. I øvrigt foretager det svenske lodsvæsen såvel gennemsejling
som Nordsø-lodsninger.
Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:
Spørgsmål nr. 40:
Vedrørende forsvarsministerens kommentarer til foreningens bemærkninger
Ministerens påstand om, at foreningens forslag vil medføre udgifter for
skibsfarten, er urigtig.
Det er ligeledes urigtigt, at der ikke er noget incitament til at fremme
en rationel drift.
I modsætning til ministerens forslag, der:
- centraliserer virksomheden Dansk Lodsvæsen,
- fratager lodserne enhver form for medindflydelse,
- indfører et nyt takstsystem uden dokumentation for den økonomiske
virkning for Lodsreguleringsfonden,
- medfører en takststigning på 3,2 pct. (jf. besvarelsen af spørgsmål nr.
41),
medfører foreningens forslag en bevarelse af den nuværende struktur med
mulighed for et driftstilskud til Lodsreguleringsfonden uden at påføre
skibsfarten andre udgifter end de sædvanlige takstjusteringer efter
forbrugerprisindekset.
Såfremt taksterne forhøjes derudover, vil der være mulighed for yderligere
driftstilskud til Lodsreguleringsfonden.
Incitamentet til en rationel drift fremkommer netop ved, at driftstilskud
ikke er påkrævet, såfremt de nødvendige midler kan fremskaffes gennem
rationaliseringer og besparelser.
Foreningen har mærket sig, at taksterne vil blive fastsat således, at
lodsernes gennemsnitsindtægt ikke vil blive forandret væsentligt.
Det kan undre, at ministeren fortsat ikke vil fremlægge dokumentation i
form af beregninger for denne påstand.
Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:
Spørgsmål nr. 41:
Vedrørende uddybning af spørgsmål nr. 9 og spørgsmål nr. 22 omkring
takstsystemets økonomiske virkninger
Ministeren vil åbenbart ikke besvare disse spørgsmål med
beregningsmateriale.
Ministeren har nu i 3 omgange givet en beskrivelse af takstsystemets
værdifulde egenskaber, men uden talmateriale.
Ministerens forslag til nyt takstsystem er ikke skræddersyet til andet end
en styrkelse af den centrale styring af Dansk Lodsvæsen med en deraf følgende
total fri dispositionsret for Farvandsvæsenet over Lodsreguleringsfondens
økonomiske midler.
Erfaringerne for en sådan fri dispositionsret er skræmmende.
Farvandsvæsenet har ikke hidtil været overbevisende i hverken planlægning
eller udførelse/udvikling af forskellige projekter og slet ikke i det
forberedende arbejde til forslag til ændring af lodsloven, hvor det åbenbart
ikke har været muligt at fremlægge de ønskede beregninger over lovforslagets
virkninger.
Dette dokumenteres senest af notatet af 27. april 1989 vedlagt som bilag
til besvarelsen af spørgsmål nr. 41.
Farvandsvæsenet har med to regnskabsopstillinger fremvist en besparelse på
ca. 9 mio. kr.
De to regnskabsopstillinger sat i relation til hinanden udviser en
besparelse på ca. 9 mio. kr., hvoraf de 5 mio. kr. er forskellen i
investeringsbehovet.
En sådan fremgangsmåde er skandaløs og ikke en ansvarlig ledelse værdig.
Dansk Lodsforening må på det skarpeste tage afstand fra en så lemfældig
omgang med »budgetlægning« for Lodsregleringsfonden.
Derudover anføres en »besparelse« på:
2,0 mio. kr. ved afsked af 8 bådsmænd.
1,5 mio. kr. på reparation og vedligehold.
0,5 mio. kr. på pensionsbidrag.
Disse »besparelser« må i bedste fald betegnes som fiktive, idet:
- en udvidelse af opgaver vil betyde flere ansatte,
- lodserierne ofrer ikke større beløb til reparation og vedligehold end
absolut nødvendigt,
- »besparelsen« på pensionsbidraget må konstateres ved en
aktuarmæssig beregning, idet færre aktive lodser betyder flere pensionerede
lodser og dette kan betyde en forhøjelse af pensionsbidraget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LODSLOVEN Retsinformation · 13. juni 1989
- Betænkning over Forslag til lodslov Retsinformation · 30. maj 2006
- Forslag til Lodslov Retsinformation · 29. marts 2006
- 1985 BTL 32 BETÆNKNINGOVER FORSLAG TIL LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL SKIBSFINANSIERING NR L 32 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 176 Retsinformation · 21. maj 1988
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 210 Retsinformation · 29. marts 2006
- Forslag til Lov om afgrænsning af søterritoriet Retsinformation · 12. oktober 1998