Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 189 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LODSLOVEN NR L 189 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 189Betænkning over lovforslagFolketinget16. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til forsvarsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Endvidere har udvalget stillet spørgsmål til

industriministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels i

samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og

dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Lodsforening,

Maindal, H., Frederikshavn og

Sammenslutningen af Danske Havne.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) henstiller til statsministeren

at overflytte Lodsvæsenet fra Forsvarsministeriet til Industriministeriet.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de

af flertallet stillede ændringsforslag, idet flertallet ønsker at bemærke

følgende:

Det danske lodsvæsen må effektivt kunne gennemføre lodsninger i farvandene

omkring Danmark, samtidig med at lodsvæsenet til stadighed drives så

økonomisk rationelt som muligt. Lodsvæsenet skal endvidere være økonomisk

selvbærende, herunder selvfinansierende. På denne baggrund finder flertallet,

at statsrevisorernes kritik, således som den er kommet til udtryk i

statsrevisorernes beretning nr. 4, 1987, nødvendiggør, at der gennemføres

ændringer inden for lodsvæsenet. Lodsloven må derfor ændres, således at disse

omlægninger kan gennemføres.

Flertallet er endvidere enig med statsrevisorerne i, at det nuværende

takstsystem snarest bør erstattes af et nyt mere enkelt og samtidig mere

smidigt takstsystem. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at en

omlægning af takstsystemet sker efter en forudgående drøftelse i Lodsrådet,

Læs alt

jf. lodslovens § 6, stk. 2.

Det forudsættes, at Forsvarsudvalget gøres bekendt med ændringer i

takstsystemet.

Det er endvidere vigtigt, at sammenlægninger af lodserier og andre

rationaliseringstiltag gennemføres og færdiggøres snarest muligt.

Forsvarsministeren bør til stadighed være opmærksom på, om der kan

gennemføres yderligere rationaliseringer i lodsvæsenet, således at

lodsvæsenets omkostninger sænkes.

Den 15. maj 1985 pålagde Folketinget ved en folketingsbeslutning

regeringen at fremsætte lovforslag om lodspligt for skibe, der gennemsejler

danske farvande med olie, kemikalier, gifte samt radioaktive stoffer, se

Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 5906, 7489 og 10102, samt

Tillæg A sp. 3543, Tillæg B sp. 1373 og Tillæg C sp. 421. Industriministeren

har over for udvalget oplyst, at internationale aftaler medfører, at en sådan

lodspligt kun kan pålægges i stærkt begrænset omfang. Imidlertid finder

flertallet, at det af hensyn til miljøet er vigtigt, at der med hjemmel i lov

i størst muligt omfang gennemføres en lodspligt for skibe med de nævnte

laster. Flertallet foreslår derfor en sådan bestemmelse om lodspligt indføjet

i lovforslaget. I den forbindelse forudsætter flertallet, at regeringen nøje

følger udviklingen og med respekt af folkeretten fortsat arbejder aktivt for

en udvidelse af lodspligten for skibe, der sejler med farlige laster inden

for det område, den Internationale Maritime Organisation (IMO) dækker.

Der lægges endelig vægt på, at regeringen gennem det øvrige internationale

samarbejde, herunder med landene omkring Østersøen, søger at udvide området

for lodspligt for skibe, der sejler med farlige laster.

Det forudsættes, at Forsvarsudvalget gøres bekendt med resultaterne af

regeringens arbejde i forbindelse med udvidelse af lodspligten.

Kompetencen til at fastsætte antallet af lodserier og disses placering og

lodsningsområder samt til at fastsætte antallet af lodser ved lodserierne er

så vidtgående, at beslutninger af denne karakter bør træffes af

forsvarsministeren og ikke af farvandsdirektøren. Flertallet foreslår derfor,

at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, udgår.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet og

mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet skal bl.a. henvise til Dansk Lodsforenings bemærkninger til

forsvarsministerens besvarelser af de af Forsvarsudvalgets spørgsmål, der

skulle være opklarende for medlemmerne af udvalget. Dansk Lodsforening kalder

forsvarsministerens svar for »skandaløse«, »lemfældige«,

»ikke er en ansvarlig ledelse værdig« m.v. Henvendelsen fra Dansk

Lodsforening er optrykt som bilag til betænkningen.

Det er mindretallets opfattelse, at lovforslaget bør tage hensyn til de

mennesker, der har deres daglige arbejde som lodser, bådsmænd og lignende,

hvilket ikke er gjort.

Mindretallet er enig i statsrevisorernes bemærkninger om, at lodsvæsenet

bør være selvbærende, men det indebærer også større indflydelse og

selvbestemmelse til bl.a. Lodsrådet, der flere gange er blevet hørt, men

samtidig har måttet konstatere, at der er handlet hen over hovedet på rådet,

når beslutningerne skal tages. Selvforvaltning er ikke bare en høringsret,

men indebærer, at der gives større indflydelse på beslutningerne, også de

økonomiske, når disse skal tages.

Lovforslaget betyder endvidere ifølge Dansk Lodsforening, at mindre skibe,

eksempelvis på 400 BRT, skal betale 92 pct. mere for lodsning, mens et skib

på 13.000 BRT skal betale 10 pct. mindre end i dag. Dette vil helt klart

betyde, at de mindre skibes mulighed for at konkurrere formindskes, hvilket

igen fører til, at de mindre havne, som oftest får anløb af de mindre skibe,

bliver økonomisk ringere stillet. Ligeledes er samarbejdet mellem Lodsvæsenet

og Redningsvæsenet ikke konkretiseret i lovforslaget.

I første kvartal af 1989 har der været en forøgelse af antallet af skibe,

der har brugt lods, nemlig 214 flere end sidste år i samme kvartal. Det har

givet en ekstra indtægt på 3,9 mio. kr., hvilket peger hen imod, at

lodsvæsenet kan blive økonomisk selvbærende efter år med stagnation og

nedgang.

En anden mulighed for øgede indtægter er, at der af sikkerhedsmæssige

grunde bør indføres lodstvang for skibe med farlige laster, f.eks.

kemikalie-, olie- og gastankskibe, samt for skibe med radioaktive laster.

Folketinget vedtog i 1985 med stort flertal et beslutningsforslag fra SF

om lodspligt. Det må dog konstateres, selv om de nuværende regeringspartier

dengang stemte for forslaget, at intet er gjort for at efterleve

beslutningsforslaget.

Katastrofen for nylig med olieudslip fra et tankskib ved Alaska har været

medvirkende til, at manges øjne nu er åbnet for, at de danske sunde og bælter

er lige så udsatte for forurening med ødelæggelser af fugle, fisk og strande

til følge.

Selv om Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har vedtaget en

rekommandation, hvorefter alle skibe med en dybgang over 13 meter opfordres

til at tage lods ved sejlads i danske farvande, så vides det med sikkerhed,

at opfordringerne i mange tilfælde ikke følges, især ikke af skibe, der

sejler under bekvemmelighedsflag.

Byggeriet af en fast forbindelse over Storebælt til 18,4 mia. kr. vil få

stor betydning for skibstrafikken i Storebælt. Det sker ved, at broen fra Fyn

til Sprogø kun vil få en gennemsejlingshøjde på 18 meter, hvilket betyder, at

flere skibe må sejle igennem Østerrenden mellem Sjælland og Sprogø. Eftersom

det årligt drejer sig om ca. 20.000 skibe, som passerer Storebælt, siger det

sig selv, at faren for en eventuel kollision stiger i takt med en forøgelse

af skibstrafikken. Mindretallet er derfor af den opfattelse, at regeringen

forpligtes til at arbejde for en aftale om tvungen lodspligt for skibe med

farlige laster, og at en sådan aftale skal foreligge fra det tidspunkt,

arbejdet med broen fra Fyn til Sprogø vil medføre, at flere skibe tvinges

over i Østerrenden.

Logisk vil det kunne ske ved, at regeringen starter med forhandlingerne

herom med Østersølandene, som anvender de danske sunde og bælter til

gennemsejling i stort omfang, også selv om det i nogle tilfælde er med andre

nationers skibe.

Det er ikke et rimeligt argument mod lodstvang, at Danmark ophævede

Øresundstolden i 1857. Dengang var et stort skib på 100 BRT. I dag er det

normalt, at skibe er på over 100.000 BRT, hvorfor faren for en katastrofe

forøges mange tusinde gange.

Endelig mener mindretallet, at Lodsvæsenet burde henhøre under

Industriministeriet, hvilket også er fremført fra Lodsvæsenets side.

Baggrunden for, at Lodsvæsenet i dag er henlagt til Forsvarsministeriet, er,

at lodserne efter 2. verdenskrig skulle lodse skibene igennem minefelter. Den

argumentation gælder ikke i dag, hvor sager i de fleste tilfælde, når det

drejer sig om søfart, retteligt varetages af Industriministeriet. Herved

kunne meget bureaukrati også undgås.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):

1) Nr. 1 udgår.

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 8 affattes således:

»§ 8. Ved besejling af indre og ydre danske territorialfarvande er

der lodspligt for følgende handelsskibe:

1) Olietankskibe, der er lastede.

2) Kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som

er omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's

»Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous

Chemicals in Bulk«).

3) Gastankskibe.

4) Skibe, der medfører radioaktive laster.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke skibe, som ifølge international

aftale eller i medfør af folkeretlige regler har ret til sejlads i danske

farvande uden at tage lods om bord.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage visse

skibe for lodspligt.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan under særlige omstændigheder fritage for

lodspligt i visse farvande.

Stk. 5. Ud over bestemmelsen i stk. 1 kan forsvarsministeren fastsætte

regler om, at der skal anvendes lods, når hensyn til den almindelige

skibsfart og samfærdsel eller væsentlige offentlige interesser, herunder

miljøhensyn i øvrigt, gør det nødvendigt.

Stk. 6. Pligten til at anvende lods i henhold til stk. 1 og 5 påhviler

skibsføreren.'»

Af et mindretal (SF):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2

3) I den under ændringsforslag nr. 2 foreslåede affattelse af § 8

udgår stk. 3 og 4.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):

4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 23, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2,» til:

»§ 8, stk. 6,».«

Til § 2

Af et mindretal (SF):

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Forhandlinger om tvungen lodspligt skal være afsluttet

senest ved udgangen af 1991.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne har fundet det rettest, at kompetencen til at fastsætte

antallet af lodserier, disses placering og lodsningsområder samt antallet af

lodser ved lodserierne ligger hos forsvarsministeren.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at forøge sejladssikkerheden og derved

nedsætte risikoen for, at skibe ved grundstødning, kollision eller anden

søulykke forårsager forurening af danske farvande.

Folketinget vedtog den 15. maj 1985 et beslutningsforslag, som pålagde

regeringen, »at den i de relevante internationale forsamlinger arbejder

for og - i det omfang internationale aftaler tillader det - i Folketinget

fremsætter lovforslag om lodspligt for skibe, der gennemsejler danske

farvande med olie, kemikalier, gifte samt radioaktive stoffer . . .«,

jf. beslutningsforslag nr. B 107, jf. Folketingstidende 1984-85, Tillæg C sp.

421.

Danmark har den 14. marts 1857 tiltrådt Traktat angående Afløsningen af

Sund- og Bælttolden (Københavnertraktaten). Af denne traktat fremgår det

blandt andet, at benyttelse af lodstjeneste i Kattegat, Sundet og Bælterne

til enhver tid er overladt til skibsførernes afgørelse.

Ud over Københavnertraktaten fastslår Genevekonventionen af 29. april 1958

om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone, at fremmede skibe har

ret til uskadelig transitpassage.

Genevekonventionen nævner ikke direkte lodspligt, men det må anses for

tvivlsomt, om en pålæggelse af lodspligt for udenlandske skibe med farlig

last under gennemsejling vil være i overensstemmelse med konventionen.

Disse internationale aftaler begrænser således Danmarks muligheder for

undtagelsesfrit at pålægge lodspligt, også for skibe med farlig last.

I 1975 blev der på forslag af Danmark i Den Internationale

Søfartsorganisation (IMO) vedtaget en rekommandation, som anbefaler skibe med

dybgang på 13 meter og derover i indsejlingerne til Østersøen at gøre brug af

lods.

Rekommandationen blev i 1987 udvidet til også at omfatte skibe med

radioaktive laster.

I 1979 blev der på forslag af Danmark og Sverige vedtaget en

rekommandation, som anbefaler, at alle lastede olietankskibe med en dybgang

på 7 meter og derover samt alle lastede gas- og kemikalieskibe uanset

størrelse under sejlads i Sundet anvender dansk eller svensk lods.

Denne rekommandation blev i 1985 udvidet til også at omfatte skibe med

radioaktive laster.

Uanset at disse rekommandationer i al væsentlighed overholdes, er de ikke

at betragte som aftaler og vil derfor ikke kunne danne grundlag for, at der

pålægges lodspligt.

Bestemmelsen i stk. 1 pålægger lodspligt ved besejling af indre og ydre

dansk territorialfarvand for handelsskibe, der medfører olie, farlige og

flydende kemikalier, omfattet af IMO's kemikaliekode, gas og radioaktive

laster. Ved radioaktive laster forstås laster, som er omfattet af IMO's

rekommandationer om sejlads gennem indsejlingerne til Østersøen. Bestemmelsen

finder anvendelse såvel for skibe, som anløber dansk havn, som for skibe, der

gennemsejler dansk territorialfarvand.

Bestemmelsen omfatter ikke orlogsskibe, fiskerskibe og fritidsfartøjer.

Stk. 2 undtager skibe, som ifølge international aftale har ret til

gennemsejling af danske farvande uden at tage lods om bord. De internationale

aftaler, der tænkes på, er Traktat angående Afløsningen af Sund- og

Bælttolden af 14. marts 1857 og Genevekonventionen af 29. april 1958

vedrørende fremmede skibes ret til uskadelig passage.

Bestemmelsens rækkevidde vil være afhængig af, hvilke internationale

aftaler Danmark indgår, således at der både vil kunne ske indskrænkninger og

udvidelser i lodspligten som følge af ændrede internationale aftaler.

Stk. 3 giver forsvarsministeren hjemmel til under særlige omstændigheder

at fritage visse skibe for lodspligt.

Skibe, som er omfattet af denne bestemmelse, kan f.eks. være skibe med en

fører, der inden for et begrænset tidsrum har besejlet farvandet med samme

skib og derved opnået et lokalkendskab svarende til en lods'. Der kan

endvidere f.eks. være tale om små skibe, og der kan være tale om danske

skibe, der ville have været fritaget for lodspligt som følge af international

aftale, hvis de havde sejlet under fremmed flag. De danske skibe kan ikke

forventes at udgøre større risici for uheld end udenlandske skibe, og hvis en

sådan undtagelsesbestemmelse ikke fandtes, ville loven virke

konkurrenceforvridende for dansk erhvervsliv.

Stk. 4 giver forsvarsministeren hjemmel til at fritage for lodspligt i

visse farvande under særlige omstændigheder.

Som særlige omstændigheder kan tænkes situationer, hvor lodspligt vil

kunne medføre, at skibe vil sejle i internationalt farvand, og hvor sejladsen

i dette farvand udgør en større risiko for sejladssikkerheden end sejlads,

der foregår i ruterne igennem dansk territorialfarvand.

Bestemmelsens stk. 5 giver hjemmel til, at forsvarsministeren kan

fastsætte regler om, at der ud over de nævnte tilfælde skal anvendes lods,

når hensyn til den almindelige skibsfart og samfærdsel eller væsentlige

offentlige interesser, herunder i øvrigt miljøhensyn, gør det nødvendigt.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 8, stk. 1, dog således at miljøhensyn

direkte nævnes i paragrafteksten. Ud over de tilfælde, som falder ind under

bestående praksis, kan forsvarsministeren fastsætte lodspligt for skibe, der

medfører andre laster end dem, der er nævnt i stk. 1, og som kan antages at

udgøre en fare for miljøet i tilfælde af grundstødning, kollision eller anden

søulykke.

Stk. 6, som bestemmer, at lodspligten påhviler skibsføreren, svarer til

gældende lovs § 8, stk. 2.

Til nr. 3

Forslagsstillerne går ind for tvungen lodspligt for skibe med såkaldte

farlige laster, f.eks. gastankere, kemikalieskibe, olietankere og skibe med

radioaktive laster. Forslagsstillerne finder dog, at ændringsforslag nr. 2

giver for store dispensationsmuligheder for ministeren.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 5

Forhandlingerne om tvungen lodspligt bør være afsluttet senest ved

udgangen af 1991, hvor der vil blive indført restriktioner ved passage af de

faste forbindelser på Storebælt, hvilket bl.a. medfører, at visse skibe vil

blive henvist fra Vestrenden til Østerrenden med betydelig forøgelse af

trafikken her, hvilket medfører forøgede muligheder for farlige situationer

såsom kollisioner og lignende med fare for olieudslip, eksplosioner,

beskadigelser af bropiller osv.

Connie Hedegaard (KF) Helge Adam Møller (KF) Per Stig Møller (KF) Niels

Anker Kofoed (V) Sønderby (V) nfmd. Annette Just (FP) Jørgen Estrup (RV)

Arne Melchior (CD) fmd. Kofod-Svendsen (KRF) Hjortnæs (S) Hans

Hækkerup (S) Arne Jensen (S) Qvist Jørgensen (S) Ingrid Rasmussen (S) Søgaard

(S) Tommy Dinesen (SF) Pelle Voigt (SF)

Bilag I

Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 39:

Det bedes oplyst, om der er balance eller over/underskud i lodsvæsenet i

Sverige, Norge og Vesttyskland. I tilfælde af over/underskud bedes størrelsen

oplyst.

Svar:

Farvandsvæsenet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst:

Det svenske lodsvæsen er en del af Sjøfartsverket. Lodsvirksomheden i

Sverige kan kun delvis indtjene de udgifter, der er forbundet med lodsning.

De resterende udgifter dækkes fra andre dele af Sjøfartsverkets virksomhed

(f.eks. ved fyrafgifter). De nærmere tal vedrørende den svenske lodsøkonomi

kendes ikke.

I 1988 var det norske lodsvæsens samlede udgifter på 164,3 mio. kr. Til

dækning af disse udgifter er der ved et specielt kystgegyr for sejlads i

norske farvande opkrævet 172,3 mio. kr.

I Vesttyskland opererer lodserne i regionale Bruderschaften, der er

selvforvaltende. Det tyske lodsvæsen hviler i sig selv, idet bemærkes, at

nogle udgifter til fartøjer hidtil er afholdt af den tyske forbundsregering.

Nærmere oplysninger om økonomien kendes ikke.

Det bemærkes, at lodsninger i de 3 nævnte lande hovedsagelig foretages til

og fra havn, og at ingen af de 3 lande har pligt til at opretholde et

lodsvæsen for gennemsejling, som det er frivilligt at benytte. Endvidere

bemærkes, at lodsvæsenerne i de 3 lande er opbygget så forskelligt fra det

danske lodsvæsen, at direkte sammenligninger af økonomiske tal ikke er mulig.

Spørgsmål nr. 40:

Ministerens eventuelle kommentarer udbedes til lodsforeningens

bemærkninger til tidligere besvarelser afgivet af ministeren. Der henvises

til bilag 23.

Svar:

Ad Dansk Lodsforenings bemærkninger til min besvarelse af udvalgets

spørgsmål nr. 22.

Idet jeg henviser til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 41, skal

jeg oplyse, at jeg for så vidt angår lodsernes fremtidige indtægter alene har

udtalt, at taksterne vil blive fastsat således, at lodsernes

gennemsnitsindtægt ved et uændret antal lodsninger ikke vil blive forandret

væsentligt.

Ad Dansk Lodsforenings bemærkninger til min besvarelse af udvalgets

spørgsmål nr. 25.

Jeg finder fortsat, at der ikke i Dansk Lodsforenings alternative

lovforslag, som det er udformet, er noget incitament til at fremme en

økonomisk rationel drift. Jeg henviser i den forbindelse til

beregningseksemplerne, der blev oversendt som bilag til min besvarelse.

Endvidere finder jeg fortsat, at det alternative lovforslag vil kunne

medføre en ikke uvæsentlig merudgift på skibsfarten.

Uanset at det af mig fremsatte lovforslag i visse tilfælde vil medføre

ændringer i ejendomsforholdet til materiel m.m., ændrer lovforslaget ikke ved

lodsernes arbejdsretlige status.

Dansk Lodsforenings øvrige bemærkninger giver mig ikke anledning til

kommentarer.

Det bemærkes, at jeg d.d. har modtaget kopi af Dansk Lodsforenings brev af

1. maj 1989 til Folketingets Forsvarsudvalg.

For så vidt angår foreningens bemærkninger om det foreslåede takstsystem

samt om Lodsreguleringsfondens regnskab henvises til tidligere besvarelser

samt især til besvarelse af spørgsmål nr. 41, jf. det vedlagte notat om

økonomi i lodsvæsenet.

I øvrigt giver foreningens skrivelse mig ikke anledning til yderligere

kommentarer.

Spørgsmål nr. 41:

Vil ministeren uddybe sin besvarelse af spørgsmål 9 og 22 med

talmateriale, der belyser de økonomiske konsekvenser for lovforslaget?

Svar:

Jeg henviser til vedlagte notat om økonomi i lodsvæsenet.

FORSVARSMINISTERIET

27. april 1989

NOTAT

OM ØKONOMI I LODSVÆSENET I henhold til nugældende lodslov indgår betaling

for lodsning i det enkelte lodseris kasse. Lodseriet indbetaler herefter en

afgift til Lodsreguleringsfonden, der p.t. udgør 80 pct. af de indtægter, som

er forbundet med lodsning, medens de resterende 20 pct. fordeles blandt

lodserne ved lodseriet. Lodsreguleringsfonden afholder til gengæld udgifterne

til lodseriernes drift, til fartøjsanskaffelser m.v. samt til lodsernes

grundbeløb, der er fastsat således, at der til hver lods ved lodseriet kan

udbetales et beløb, svarende til en tjenestemandslønning i lønramme 27.

Denne ordning indebærer, at enhver takstforhøjelse vil få indflydelse på

lodsernes indtægtsforhold (ca. 24 pct. af takstforhøjelsen).

Det nu fremsatte lovforslag indebærer, at der skabes total adskillelse

mellem den del af lodstaksterne, som tilfalder lodserne som indtægt, og den

del, som går til drift af Lodsvæsenet. Det nuværende takstsystem er uegnet

til at foretage denne opdeling, medens det takstsystem, der er udviklet

omkring 1980, og som er principgodkendt af de involverede parter, næsten er

skræddersyet til formålet. Systemet opererer således med to klart afgrænsede

takstbestanddele:

Et grundbeløb, der påtænkes fastsat således, at det dækker

Lodsreguleringsfondens udgifter, samt

Et beløb for forbrugt tid eller udsejlet distance, der påtænkes fastsat

således, at det svarer til lodsernes nuværende samlede indtægt. Fremtidige

takstreguleringer vil herefter kunne kanaliseres enten til

Lodsreguleringsfonden, til lodserne eller til begge formål efter behov.

På grundlag af oplysninger fra Farvandsvæsenet kan et fremtidigt budget,

der for de kendte parametres vedkommende er baseret på regnskabstal for 1988,

herefter skematisk opstilles således (alle beløb i mio. kr.):

---------------------------------------------------------------------

Lodsreguleringsfond Lodser

Regnskab Behov

---------------------------------------------------------------------

Driftsudgifter 44 44 Lodsindtægt 58

Pensionsbidrag 11 11

Pensionsydelser til tidligere

Københavnerlodser 4 4

Lodsers rejsepenge m.v. 8 8

Investeringsbehov 8

Nedbringelse af mellemregningsgæld 5

Grundbeløb i alt 67 80 Time/milepenge

i alt 58

---------------------------------------------------------------------

Indtægt nu: Lodstakster 125

Indtægtsbehov: Lodstakster 138 Opfyldelse af ovenstående behov vil medføre

en forhøjelse af de nugældende lodstakster med ca. 13 mio. kr. eller ca. 10,5

pct.

I forbindelse med en fortsættelse af den igangværende strukturgennemgang

af Lodsvæsenet med bl.a. sammenlægning af lodserier til følge vil det

imidlertid være muligt at reducere antallet af lodsfartøjer fra 60 til ca.

40. Da de ældste fartøjer udfases først, vil der i en årrække kunne reduceres

i behovet for nyinvesteringer med et beløb, der skønsmæssigt anslås til ca. 5

mio. kr. Hertil kommer, at der vil kunne spares ca. 1,5 mio. kr. årligt til

fartøjsvedligeholdelse.

Gennemførelse af sammenlægninger forventes endvidere at medføre et fald i

antallet af bådsmænd/lodsmedhjælpere på ca. 8, svarende til en mindreudgift

på ca. 2 mio. kr. årligt.

Endvidere vil nedgang i antallet af lodser bevirke et fald i udgifterne

til pensionsbidrag med ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Den samlede besparelse af ovennævnte årsager vil herefter andrage ca. 9

mio. kr. årligt.

Herudover er det hensigten at søge gennemført et samarbejde mellem

Lodsvæsenet og Kystredningstjenesten, indledningsvis på steder, hvor der i

forvejen findes både et lodseri og en redningsstation, men på længere sigt

også andre steder, såfremt Kystredningstjenesten udbygges. Gennem en fælles

udnyttelse af bygninger, materiel, vagttjeneste og til dels personale vil der

kunne opnås samfundsmæssige besparelser på længere sigt, men det er endnu for

tidligt at udtale sig om eksakte beløb.

På det således reviderede grundlag vil ovennævnte budget tegne sig

således:

---------------------------------------------------------------------

Lodsreguleringsfond Lodser

---------------------------------------------------------------------

Driftsudgifter 40,5 Lodsindtægt 58

Pensionsbidrag 10,5

Pensionsydelser til tidligere

Københavnerlodser 4

Investeringsbehov 3

Nedbringelse af mellemregningsgæld 5

Lodsers rejsepenge m.v. 8

Grundbeløb i alt 71 Time/milepenge

i alt 58

---------------------------------------------------------------------

Lodstakster 129 Herved er den nødvendige takstforhøjelse for at kunne drive

Lodsvæsenet samtidig med, at der sker en nedbringelse af

mellemregningsgælden, reduceret til ca. 4 mio. kr. svarende til ca. 3,2 pct.

Da den fremtidige udvikling inden for Lodsvæsenet beror på en række

parametre, hvor størrelsen ikke er kendt for alle, indgår der et vist skøn i

de ovennævnte tal.

Bilag II

Dansk Lodsforening

Den 8. maj 1989

Folketingets Forsvarsudvalg

Folketinget

Christiansborg,

1240 København K

Vedrørende lovforslag nr. L 189

Forslag til lov om ændring af lodsloven På opfordring fra medlemmer af

Forsvarsudvalget og under henvisning til forsvarsministerens skrivelse af 3.

maj 1989 tilsendes hermed i 70 eksemplarer Dansk Lodsforenings bemærkninger

til de af forsvarsministeren afgivne svar på Forsvarsudvalgets spørgsmål nr.

38 (L 189 - bilag 20), nr. 39 (L 189 - bilag 21), nr. 40 (L 189- bilag 24) og

nr. 41 (L 189 - bilag 25).

Dansk Lodsforening skal på baggrund af de seneste besvarelser anmode om

fornyet foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg.

Med venlig hilsen

P. f. v.

A. J. Tybjerg

sekretær

Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:

Spørgsmålene nr. 38, 39, 40 og 41:

Generelt

Besvarelserne af ovennævnte spørgsmål er fortsat meget utilfredsstillende.

Forsvarsministeren vil åbenbart ikke fremlægge beregningsmateriale over

takstsystemets virkninger hverken for Lodsreguleringsfondens økonomi eller

lodsernes fremtidige indtægtsforhold.

Dansk Lodsforening finder det medsendte notat af 27. april 1989 skandaløst

og ikke en ansvarlig ledelse værdigt.

Foreningen må tage skarp afstand for en så lemfældig planlægning for

erhvervets fortsatte beståen.

Dansk Lodsforening skal atter anmode Forsvarsudvalget om ikke at medvirke

til gennemførelsen af lovforslaget på et så løst og udokumenteret grundlag.

Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:

Spørgsmål nr. 38:

Vedrørende forslag til lodspligt

Ændringsforslaget er på grund af de mange undtagelsesbestemmelser i § 8,

stk. 2, stk. 3 og stk. 4 uden værdi for Lodsreguleringsfonden.

Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:

Spørgsmål nr. 39:

Vedrørende oplysninger om over/underskud i Norge, Sverige og Vesttyskland

Efter besvarelsen kan forholdene i de enkelte lande ikke være undersøgt

tilbundsgående.

Det tyske lodsvæsen er ikke selvbærende. Besvarelsen er selvmodsigende.

Det svenske lodsvæsen kan langtfra indtjene de udgifter, der er forbundet

med lodsning. I øvrigt foretager det svenske lodsvæsen såvel gennemsejling

som Nordsø-lodsninger.

Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:

Spørgsmål nr. 40:

Vedrørende forsvarsministerens kommentarer til foreningens bemærkninger

Ministerens påstand om, at foreningens forslag vil medføre udgifter for

skibsfarten, er urigtig.

Det er ligeledes urigtigt, at der ikke er noget incitament til at fremme

en rationel drift.

I modsætning til ministerens forslag, der:

- centraliserer virksomheden Dansk Lodsvæsen,

- fratager lodserne enhver form for medindflydelse,

- indfører et nyt takstsystem uden dokumentation for den økonomiske

virkning for Lodsreguleringsfonden,

- medfører en takststigning på 3,2 pct. (jf. besvarelsen af spørgsmål nr.

41),

medfører foreningens forslag en bevarelse af den nuværende struktur med

mulighed for et driftstilskud til Lodsreguleringsfonden uden at påføre

skibsfarten andre udgifter end de sædvanlige takstjusteringer efter

forbrugerprisindekset.

Såfremt taksterne forhøjes derudover, vil der være mulighed for yderligere

driftstilskud til Lodsreguleringsfonden.

Incitamentet til en rationel drift fremkommer netop ved, at driftstilskud

ikke er påkrævet, såfremt de nødvendige midler kan fremskaffes gennem

rationaliseringer og besparelser.

Foreningen har mærket sig, at taksterne vil blive fastsat således, at

lodsernes gennemsnitsindtægt ikke vil blive forandret væsentligt.

Det kan undre, at ministeren fortsat ikke vil fremlægge dokumentation i

form af beregninger for denne påstand.

Bemærkninger til forsvarsministerens besvarelse af:

Spørgsmål nr. 41:

Vedrørende uddybning af spørgsmål nr. 9 og spørgsmål nr. 22 omkring

takstsystemets økonomiske virkninger

Ministeren vil åbenbart ikke besvare disse spørgsmål med

beregningsmateriale.

Ministeren har nu i 3 omgange givet en beskrivelse af takstsystemets

værdifulde egenskaber, men uden talmateriale.

Ministerens forslag til nyt takstsystem er ikke skræddersyet til andet end

en styrkelse af den centrale styring af Dansk Lodsvæsen med en deraf følgende

total fri dispositionsret for Farvandsvæsenet over Lodsreguleringsfondens

økonomiske midler.

Erfaringerne for en sådan fri dispositionsret er skræmmende.

Farvandsvæsenet har ikke hidtil været overbevisende i hverken planlægning

eller udførelse/udvikling af forskellige projekter og slet ikke i det

forberedende arbejde til forslag til ændring af lodsloven, hvor det åbenbart

ikke har været muligt at fremlægge de ønskede beregninger over lovforslagets

virkninger.

Dette dokumenteres senest af notatet af 27. april 1989 vedlagt som bilag

til besvarelsen af spørgsmål nr. 41.

Farvandsvæsenet har med to regnskabsopstillinger fremvist en besparelse på

ca. 9 mio. kr.

De to regnskabsopstillinger sat i relation til hinanden udviser en

besparelse på ca. 9 mio. kr., hvoraf de 5 mio. kr. er forskellen i

investeringsbehovet.

En sådan fremgangsmåde er skandaløs og ikke en ansvarlig ledelse værdig.

Dansk Lodsforening må på det skarpeste tage afstand fra en så lemfældig

omgang med »budgetlægning« for Lodsregleringsfonden.

Derudover anføres en »besparelse« på:

2,0 mio. kr. ved afsked af 8 bådsmænd.

1,5 mio. kr. på reparation og vedligehold.

0,5 mio. kr. på pensionsbidrag.

Disse »besparelser« må i bedste fald betegnes som fiktive, idet:

- en udvidelse af opgaver vil betyde flere ansatte,

- lodserierne ofrer ikke større beløb til reparation og vedligehold end

absolut nødvendigt,

- »besparelsen« på pensionsbidraget må konstateres ved en

aktuarmæssig beregning, idet færre aktive lodser betyder flere pensionerede

lodser og dette kan betyde en forhøjelse af pensionsbidraget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter