Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lodslov

2005/1 LSF 210Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af

forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lodslov

1)

1)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på lodsning, der foretages

1)

på dansk

søterritorium eller

2)

uden for dansk

søterritorium, når enten lodsningen udøves på grundlag af et dansk

lodscertifikat,

eller lodsvirksomheden drives fra dansk område.

§ 2.

Loven gælder ikke krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe,

jf. dog § 5, stk. 2.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3.

I

denne lov forstås ved:

1)

Gennemsejlingslodsning:

Lodsning, der ikke

Læs alt

er højsølodsning eller regionallodsning.

2)

Højsøcertifikat:

Et lodscertifikat

til højsølodsning udstedt af en myndighed, der ifølge anbefaling af FN’s

internationale

søfartsorganisation (IMO) er kompetent hertil.

3)

Højsølodsning:

Lodsning uden for

et lands søterritorium.

4)

Landbaseret lodsning:

Lodsning foretaget

ved kommunikation fra land.

5)

Lods:

En person, der af

lodstilsynet er certificeret til at lodse.

6)

Lodscertifikat:

Et af lodstilsynet

udstedt bevis på, at indehaveren er legitimeret til at foretage nærmere

angivne

lodsninger.

7)

Lodsfritagelsesbevis:

Et bevis udstedt af

lodstilsynet, der fritager et skib for lodspligt, hvis

lodsfritagelsesbevisets

indehaver fører skibet, og hvis lodsfritagelsesbeviset omfatter skibets type,

kondition samt det farvand, som skibet sejler i.

8)

Lodsning:

Rådgivning af

skibets fører om navigering, sejlads og manøvrering, uanset om rådgivningen

gives om bord på skibet eller ved kommunikation fra andet skib eller fra

land.

9)

Lodsningsområde:

Det geografiske

område, som en lods ifølge sit lodscertifikat er legitimeret til at lodse i.

10)

Privat lodseri:

Ethvert lodseri,

der ikke er en del af det statslige lodsvæsen.

11)

Regionallodsning:

Lodsning af en

sejlads eller en del heraf, som påbegyndes eller afsluttes i dansk havn,

uanset

om der under sejladsen skiftes lods.

Kapitel 3

Anvendelse af lods

§ 4.

I

indre og ydre territorialfarvand er der lodspligt for skibe, der

1)

er lastede med olie

eller har urensede lasttanke, som ikke er sikrede med inaktiv luft,

2)

er lastede med

kemikalier,

3)

er lastede med

gasarter,

4)

har mere end 5000

tons bunkersolie om bord, eller

5)

er lastede med

højradioaktivt materiale.

Stk. 2.

Lodstilsynet fastsætter i overensstemmelse med internationale definitioner,

hvad der forstås ved de i stk. 1 nævnte laster.

Stk. 3.

Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om fritagelse af visse skibe for

lodspligt.

Stk. 4.

Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om fritagelse for lodspligt i visse

farvande.

§ 5.

Når

hensyn til den offentlige sikkerhed, militære grunde, sejladssikkerheden,

overholdelse af orden, forebyggelse af fare, hensyn til miljøet eller andre

væsentlige offentlige interesser tilsiger det, kan lodstilsynet bestemme, at

der

er lodspligt.

Stk. 2.

I særlige

tilfælde kan forsvarsministeren lade lodspligten omfatte også de i § 2

nævnte danske skibe.

§ 6.

Skibe, der i medfør af international ret har adgang til at sejle gennem

farvandet uden at benytte lods, er ikke omfattet af en eventuel pligt i

medfør

af §§ 4 og 5.

§ 7.

I

dansk farvand må lodser kun gå om bord eller fra borde, enten når skibene

ligger i havn, ved bådebro, på red eller lignende, eller ved de af

forsvarsministeren godkendte lodspåsætningssteder, medmindre særlige forhold

gør sig gældende.

§ 8.

I

forbindelse med lodsning har lodsen pligt til uden beregning at medtage og

sidemandsoplære én lodsaspirant eller at medtage én anden lods til

vedligeholdelse af dennes kendskab til farvandet, uanset om lodsaspiranten

eller

den anden lods måtte komme fra et konkurrerende lodseri.

Stk. 2.

Lodsen har

endvidere pligt til at deltage i prøveaflæggelse for lodsaspiranter eller

andre

lodser, som lodsen har haft med på lodsning.

Stk. 3.

Lodstilsynet kan fastsætte regler vedrørende stk. 1 og 2, herunder om

vilkår for medtagelse af anden lods eller lodsaspirant, varsel samt dækning

af

udgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med afholdelse af

egnethedsprøver.

§ 9.

Lodstilsynet fastsætter regler om informationsudveksling mellem skibets fører

og lodsen om relevante forhold samt bespisning og indkvartering af lodsen.

§ 10.

Forsvarsministeren kan pålægge havne, skibsmæglere og andre med tilknytning

til

skibsfartserhvervet at medvirke til øget anvendelse af lods. Ministeren kan

herunder

bestemme, at de pågældende skal orientere skibe om regler og anbefalinger og

skal fremsende indberetninger om skibenes anvendelse af lods.

Kapitel 4

Tilladelse til lodsning

§ 11.

Lodsning må kun foretages af personer, der er i besiddelse af et gyldigt

lodscertifikat, der er udstedt af lodstilsynet.

Stk. 2.

Lodsning må

kun foretages i det omfang, som lodscertifikatet dækker.

Stk. 3.

Det er

forbudt at betegne sig som lods, medmindre man er i besiddelse af gyldigt

lodscertifikat.

§ 12.

Lodstilsynet meddeler efter ansøgning lodscertifikat, hvis ansøgeren

1)

er uddannet på et

niveau, så ansøgeren må føre skibe uanset disses størrelse,

2)

har flerårig erfaring

som skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads,

3)

er helbredsmæssigt

egnet,

4)

har særlig indsigt og

erfaring i lodsningsområdet,

5)

har gennemført såvel

teoretisk uddannelse som sidemandsoplæring,

6)

har gennemført

uddannelse i lodsning ved særlige manøvrer,

7)

har bestået en

fastsat egnethedsprøve,

8)

er tilknyttet et

lodseri og

9)

er uden betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover.

Stk. 2.

Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om ovenstående krav samt om

eventuelle,

supplerende, nødvendige krav.

Stk. 3.

I særlige

tilfælde kan lodstilsynet dispensere fra den i stk. 1, nr. 1, nævnte

betingelse. Der kan dog aldrig udstedes lodscertifikat til lodsning af skibe,

som lodsen ikke selv er uddannet til at føre.

Stk. 4.

Indehaveren

af et højsøcertifikat, udstedt af en udenlandsk myndighed, kan få ombyttet

certifikatet

med et tilsvarende dansk certifikat.

Stk. 5.

Indehaveren

af et lodscertifikat skal indlevere certifikatet til lodstilsynet, når

indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at kunne få udstedt

certifikatet.

§ 13.

Det er forbudt andre end lodser, tilknyttet det statslige lodsvæsen, at

foretage gennemsejlingslodsninger.

Stk. 2.

Det er

forbudt at formidle andre personer til lodsning af skibe under gennemsejling

end de i stk. 1 nævnte lodser.

Stk. 3.

Det er

forbudt at formidle andre personer til højsølodsninger end lodser, der er i

besiddelse af et højsølodscertifikat, udstedt af en kyststat til det

pågældende

farvand i overensstemmelse med anbefalingerne fra FN’s internationale

søfart

sorganisation

(IMO).

Kapitel 5

Lodsfritagelse

§ 14.

Navigatører, der har indgående kendskab til såvel farvandsområdet som skib

eller skibstype, kan af lodstilsynet få udstedt et lodsfritagelsesbevis, som

giver adgang til at føre skib uden at benytte lods, selv om der er lodspligt.

Stk. 2.

Lodsfritagelsesbeviset

udstedes for en begrænset periode og kan kun fornys efter lodstilsynets

nærmere

bestemmelse.

Stk. 3.

Lodstilsynet fastsætter nærmere regler for opnåelse af lodsfritagelsesbevis,

herunder om krav, dokumentation for erfaring og aflæggelse af prøve.

Stk. 4.

Indehaveren

af et lodsfritagelsesbevis skal indlevere fritagelsesbeviset til

lodstilsynet,

når indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at kunne få udstedt

beviset.

Kapitel 6

Landbaseret lodsning

§ 15.

Farvandsdirektøren fastsætter nærmere regler for forsøg med og eventuel

etablering af landbaseret lodsning.

Kapitel 7

Lodsers pligter udover lodsning

§ 16.

Lodser skal informere skibe om forhold, som har betydning for

sejladssikkerhed,

miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.

Stk. 2.

Lodser skal

indberette til relevant myndighed observerede forhold, som har betydning for

sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om lodsers pligter i henhold til

stk. 1 og 2.

Kapitel 8

Arbejdsmiljø under lodsning

§ 17.

Lodstilsynet kan fastsætte regler om skærpede arbejdsmiljø- og

hviletidsregler

mv., som arbejdets særlige forhold tilsiger.

Stk. 2.

Lodstilsynet kan fastsætte regler om, at selvstændige lodser skal følge de

for

ansatte lodser gældende regler om arbejdsmiljø mv.

Stk. 3.

Lodstilsynet fastsætter regler om kontrolforanstaltninger vedrørende

arbejdsmiljø, hviletid mv.

Kapitel 9

Lodserier

§ 18.

Lodserierne skal være hjemmehørende i et EU-/EØS-land.

§ 19.

Det statslige lodsvæsen er inden for et fastsat varsel forpligtet til at

stille

lods til rådighed for skibe, som måtte ønske det, eller som er omfattet af

lodspligt.

Stk. 2.

Området,

hvori det statslige lodsvæsen er forpligtet til at stille lods til rådighed,

er

det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone, samt uden

for disse i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske

Kanal,

Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Stk. 3.

Forsvarsministeren fastsætter de i stk. 1 nævnte varsler samt nærmere

regler om, hvordan lods bestilles.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan fastsætte maksimale takster for enhver form for

lodsning,

udøvet af det statslige lodsvæsen.

Stk. 5.

Det

statslige lodsvæsen kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af

den i stk. 1 nævnte pligt.

§ 20.

Det statslige lodsvæsen videresender mod betaling bestillinger om lods, som

er

adresseret til private lodserier.

Stk. 2.

Det

statslige lodsvæsen vil mod betaling kunne transportere private lodser til og

fra skibe.

Stk. 3.

Det er

frivilligt for det statslige lodsvæsen, om det vil levere den i stk. 2

nævnte ydelse. Det er frivilligt for private lodserier, om de vil benytte de

i

stk. 1 og 2 nævnte ydelser.

§ 21.

For lodser i det statslige lodsvæsen skal løn- og ansættelsesvilkår følge de

af

finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende

pensionsforhold.

§ 22.

Lodser i det statslige lodsvæsen må ikke samtidig arbejde som lods i et

privat

lodseri.

Kapitel 10

Økonomi

§ 23.

Lodserierne

skal uanset organisationsform føre regnskab over deres virksomhed og de

enkelte

lodsninger.

Stk. 2.

Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en

registreret

revisor. For det statslige lodsvæsen foretages revisionen dog af

Rigsrevisionen.

Stk. 3.

Lodstilsynet

fastsætter krav til regnskabernes indhold samt om regnskabernes indsendelse

til

lodstilsynet.

Kapitel 11

Registrering, tilsyn mv.

§ 24.

Lodstilsynet fører tilsyn med lodsning, lodser og lodserier.

Stk. 2.

Lodstilsynet fører et register over de virksomheder, som udøver

lodsvirksomhed

her i landet.

Stk. 3.

Før

registrering er sket i henhold til stk. 2, må lodsvirksomhed ikke

udøves.

Stk. 4.

En

virksomhed har krav på registrering som lodseri, hvis virksomheden

1)

opfylder den i

§ 18 nævnte betingelse,

2)

har tegnet forsikring

i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af stk. 6,

3)

ikke har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Hvis

direktøren og alle bestyrelsesmedlemmerne i et lodseri, drevet i selskabsform

mv., ikke opfylder den i § 12, stk. 1, nr. 9, nævnte betingelse,

skal

optagelse i det af lodstilsynet førte register nægtes.

Stk. 6.

Lodstilsynet fastsætter nærmere regler for lodseriernes virksomhed, herunder

pligt til at holde lodserne forsikrede, udformning af regnskaber,

egenkontrol,

bestilte eller gennemførte lodsninger og pligt til løbende at give

oplysninger

til tilsynet mv., herunder indsendelsesform.

§ 25.

Medarbejdere ved tilsynet må ikke have interesser i lodserier, der udfører

regionallodsninger, eller i disses virksomhed.

Stk. 2.

Nærtstående

personer til medarbejdere ved tilsynet skal orientere den pågældende

medarbejder

om interesser i lodserierne eller disses virksomhed. Orienteringen skal gives

inden én uge efter, at interesseforholdet er opstået. Medarbejderen

videregiver

orienteringen til lodstilsynet inden én uge efter, at vedkommende selv har

modtaget orienteringen.

Stk. 3.

Ved

nærtstående personer til en medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske

personer med relation til den i stk. 1 nævnte personkreds:

1)

Ægtefælle eller

samlever.

2)

Mindreårige børn,

hvor den i stk. 1 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.

3)

Andre slægtninge, der

i en periode på mindst 1 år har tilhørt den i stk. 1 nævnte persons

husstand.

4)

Juridiske personer,

såfremt

a)

en fysisk person

omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den

juridiske person,

b)

fysiske personer

omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen besidder

flertallet af stemmerettigheder i selskabet, har ret til at udnævne eller

afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, har ret til at udøve

en

bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller

aftale

med dette i øvrigt, på grundlag af aftale med aktionærer råder over

flertallet

af stemmerettighederne i selskabet, eller kan udøve bestemmende indflydelse

over selskabet og besidder mere end en tredjedel af stemmerettighederne,

c)

den juridiske person

er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk

person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 eller

d)

den juridiske person

i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de

økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 1 eller af

nr.

1-3.

§ 26.

Lodstilsynet fastsætter takster for brugerbetaling for tilsyn, afholdelse af

egnethedsprøver, udstedelse af certifikater, fritagelsesbeviser, fornyelser,

mv.

Kapitel 12

Inddragelse af lodscertifikater og

lodsfritagelsesbeviser mv.

§ 27.

Lodstilsynet kan inddrage et lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis og

slette en registrering som lodseri i registret, hvis betingelserne i loven

for

opnåelse af lodscertifikat, lodsfritagelsesbevis eller registrering ikke

længere er opfyldt.

Stk. 2.

Et

lodscertifikat kan dog ikke inddrages i medfør af stk. 1, hvis det alene

er betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 9, der ikke længere er opfyldt,

jf. § 29, stk. 1.

Stk. 3.

Et lodseri

kan dog ikke slettes fra registret i medfør af stk. 1, hvis det alene er

betingelsen i § 24, stk. 4, nr. 3, der ikke længere er opfyldt, jf.

§ 31, stk. 2 og 3.

§ 28.

Et

lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis kan inddrages, hvis

1)

indehaveren har gjort

sig skyldig i overtrædelse af vilkår for lodscertifikat eller

lodsfritagelsesbevis,

af bestemmelser i loven eller af bestemmelser udstedt i medfør af loven,

eller

2)

der i øvrigt er

forhold, som gør det betænkeligt, at indehaveren vedbliver at lodse eller at

være fritaget for at benytte lods.

Stk. 2.

Afgørelse i

sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene.

Afgørelse

i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af lodstilsynet,

og afgørelsen kan af indehaveren kræves indbragt for domstolene.

Lodstilsynets

afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse

og om fristen herfor.

Stk. 3.

Indehaverens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos

lodstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren.

Lodstilsynet oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer

sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 4.

Anmodning

om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse

bestemme,

at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve sit

erhverv som lods eller være fritaget for at benytte lods. Ankes en dom,

hvorved

en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen,

eller den ret, hvortil den er indbragt, bestemme, at den pågældende under

ankesagen ikke må udøve sit erhverv som lods eller være fritaget for at

benytte

lods.

§ 29.

Et

lodscertifikat kan inddrages af lodstilsynet, hvis indehaveren har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover. Certifikatet kan fratages for et tidsrum af 1 til 5

år

eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til

domstolsprøvelse og fristen herfor.

Stk. 2.

En

afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges

indbragt

for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget hos lodstilsynet senest 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Lodstilsynet anlægger

sag

mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

En afgørelse

efter stk. 1 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af lodstilsynet.

Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved

domstolene, hvis fratagelsen er sket indtil videre, og der er forløbet mindst

5

år efter fratagelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved

dom.

§ 30.

Et

lodseri kan slettes fra registret, hvis

1)

lodseriet har gjort

sig skyldig i overtrædelse af vilkår for registrering, af bestemmelser i

loven

eller af bestemmelser udstedt i medfør af loven, eller

2)

det har tilsidesat

§ 13, stk. 2, eller har undladt at efterleve bestemmelser udstedt i

medfør af § 15, § 17, stk. 3, og § 24, stk. 6.

Stk. 2.

Afgørelse i

sager om sletning fra registret efter stk. 1, nr. 1, træffes af

domstolene. Afgørelse i sager om sletning fra registret efter stk. 1,

nr.

2, træffes af lodstilsynet; og afgørelsen kan af lodseriet kræves indbragt

for

domstolene. Lodstilsynets afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til

at

begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3.

Lodseriets

begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos lodstilsynet

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren. Lodstilsynet

oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for

retten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 4.

Anmodning

om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse

bestemme,

at lodseriet skal have adgang til at udøve lodsvirksomhed under sagens

behandling.

§ 31.

Et

lodseri, der ikke længere har lodser i sin tjeneste, slettes fra registret.

Stk. 2.

Et lodseri,

som indehaveren hæfter personligt for, kan slettes fra registret, hvis

lodseriet eller indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige,

hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Stk. 3.

Et lodseri,

der drives i selskabsform, kan slettes fra registret, hvis én eller flere af

direktørerne eller bestyrelsesmedlemmerne i selskabet har betydelig forfalden

gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000

kr.

og derover.

Stk. 4.

Er

fratagelse sket efter stk. 2 eller 3, finder § 29, stk. 2 og

3,

tilsvarende anvendelse.

§ 32.

Såfremt det skønnes at indebære en væsentlig risiko for sejladssikkerheden at

lade indehaveren af et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis eller at

lade

et lodseri fortsætte sin virksomhed, kan lodstilsynet træffe afgørelse om

midlertidig inddragelse i de i § 28, stk. 1, nr. 1, nævnte

tilfælde,

eller om midlertidig sletning i de i § 30, stk. 1, nr. 1, nævnte

tilfælde,

indtil domstolen har truffet afgørelse.

Kapitel 13

Delegation

§ 33.

Forsvarsministeren kan efter denne lov delegere sine beføjelser eller dele

heraf til farvandsdirektøren i det omfang, dette ikke er uforeneligt med

Farvandsvæsenets interesser i den konkurrenceudsatte del af virksomheden.

Kapitel 14

Straf

§ 34.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder § 4,

stk. 1, §§ 7, 8 og 11, § 12, stk. 5, § 13,

§ 14,

stk. 4, § 22, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 3,

og

§ 25, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Såvel

skibets fører som skibets reder straffes, hvis certificeret lods ikke

anvendes

i de i § 4, stk. 1, nævnte tilfælde.

Stk. 3.

Den

ansvarlige leder af en havn straffes, hvis havnen modtager skibe, der ikke

har

benyttet certificeret lods i de i § 4, stk. 1, nævnte tilfælde.

Stk. 4.

I

forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde

eller

fængsel indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 15

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser mv.

§ 35.

Loven træder i kraft den 1. december 2006.

Stk. 2.

Lodslov,

jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, ophæves.

§ 36.

Regler, der er fastsat i medfør af lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af

4.

august 1989, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der

fastsættes i medfør af denne lov.

§ 37.

Lodser, der er ansat i det statslige lodsvæsen før 1. december 2006, bevarer

deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, indtil

nye

vilkår er fastsat i medfør af § 21.

Stk. 2.

Lodser, der

ansættes mellem 1. december 2006 og det tidspunkt, hvor der i medfør af

§ 21 fastsættes nye vilkår, er fra ansættelsen og indtil tidspunktet for

de nye vilkårs fastsættelse ansat på de samme betingelser, herunder

pensionsforhold, som lodser ansat før 1. december 2006.

§ 38.

I

lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som

ændret senest ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 6, nr. 3,

ophæves.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 6-9.

§ 39.

Regler, der er fastsat i medfør af § 6, nr. 3, i lov om sikkerhed til

søs,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i

medfør af denne lov.

§ 40.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at modernisere

lodslovgivningen, således at der skabes mulighed for at effektivisere

lodsvæsenet i overensstemmelse med den generelle udvikling i samfundet og til

gavn for sejladssikkerheden.

Den gældende lodslov er fra 1979 med enkelte ændringer i

1989; og loven må på en række områder anses for ikke længere at være

tidssvarende.

Et af hovedelementerne i moderniseringen vil være at

konkurrenceudsætte dele af lodsvæsenet og de nuværende havnelodserier samt at

åbne mulighed for yderligere liberalisering. I denne forbindelse opdeles

lodsningerne i regionale lodsninger, som er alle lodsninger til eller fra en

dansk havn, og gennemsejlingslodsning, som er lodsninger, hvor skibet ikke

anløber en dansk havn, det vil sige fortrinsvis lodsninger, der er omfattet

af

det særlige stræderegime. Af hensyn til sejladssikkerheden vil det statslige

lodsvæsen have forsyningspligt med lodser.

Det er hensigten, at følge udviklingen på

regionallodsningsområdet for at drage erfaringer heraf. Disse erfaringer skal

sammen med en vurdering af de internationale forpligtelser, herunder det

særlige stræderegime (Københavnertraktaten) og EU-lovgivningen, danne

grundlag

for en senere beslutning om yderligere liberalisering.

Det er forventningen, at moderniseringen generelt set vil

medføre lavere lodstakster, da lavere lodstakster – foruden at være til

gavn

for søfartserhvervet – vil være et bidrag til forøgelse af

sejladssikkerheden.

Sejladssikkerheden anses for det vigtigste forhold, der

skal tages hensyn til ved lovgivning inden for lodsområdet. Derfor indeholder

forslaget en pligt for lodsvæsenet til at sørge for, at der tilbydes lods

overalt i danske farvande.

I forbindelse med lovens gennemførelse vil

Forsvarsministeriet adskille tilsynet med lodsvirksomhed fra driften af det

statslige lodsvæsen. Tilsynet vil blive henlagt under Forsvarskommandoen, så

længe der vil kunne opstå interessekonflikter mellem Farvandsvæsenet og

private

virksomheder vedrørende den konkurrenceudsatte virksomhed.

Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at såvel

private som lodsvæsenet kan gøre forsøg med landbaseret lodsning i

overensstemmelse

med den forventede teknologiske udvikling og inden for rammer, som fastsættes

af farvandsdirektøren.

Forsvarsministeriet har endeligt i sinde at iværksætte en

undersøgelse af markedsforhold mv. inden for lodsområdet for at kunne

vurdere,

om der er grundlag for at fremsætte lovforslag om omdannelse af det statslige

lodsvæsen til aktieselskab med henblik på en privatisering.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Lodsvæsenets udvikling

Ved forordning af 27. marts 1831 angående lodsvæsenet i

Danmark og reglement af samme dato gennemførtes den første samlede lovgivning

om lodsvæsenet, som indtil da havde været reguleret af en række spredte

bestemmelser. På mange områder var der dog tale om, at forordningen

videreførte

hidtidigt gældende regler.

Ved sundtoldens ophævelse i 1857 har Danmark forpligtet sig

til vedblivende at føre tilsyn med lodstjenesten. Endvidere skal det være

frivilligt for skibsførerne at benytte lods i Kattegat, Øresund og bælterne.

Lodstaksterne skal være moderate; og danske og udenlandske skibe skal betale

samme takst.

Ved lovgivning i 1879, 1912 og 1916 lagdes lodsvæsenet

under en fælles ledelse, ligesom der blev indført en mere ligelig fordeling

af

lodsindtægter. I øvrigt videreførtes i betydeligt omfang bestemmelser fra

tidligere forordninger og love.

Ved lov nr. 201 af 11. juli 1954 gennemførtes – i

forbindelse med oprettelse af Lodsreguleringsfonden – en opdeling af de

danske

statslodserier i to kategorier. Bortset herfra blev lodsvæsenets struktur i

det

væsentligste opretholdt uændret.

På grund af tilgang af nye lodserier og forøgede udgifter

til fartøjsanskaffelser mv. blev Lodsreguleringsfondens økonomi i årene efter

1975 imidlertid stærkt forringet. For at bevare lodsvæsenet som

selvfinansierende

er det derfor ved den gældende lodslov, lov nr. 116 af 21. marts 1979,

bestemt,

at samtlige lodserier skal være tilsluttet Lodsreguleringsfonden. Det blev

endvidere besluttet, at alle lodserier skulle indbetale samme procentvise

afgift af deres indtægter til Lodsreguleringsfonden. Afgiften kunne maksimalt

udgøre 80 % af lodsbetalingen. De beregninger, der var foretaget i

forbindelse

med lovens gennemførelse, viste, at det ville være muligt at gøre lodsvæsenet

selvfinansierende inden for disse rammer. Udviklingen viste imidlertid, at

dette ikke var muligt; og derfor blev lodsloven ændret ved lov nr. 367 af 7.

juni 1989, således at hele betalingen tilfalder Lodsreguleringsfonden, der

herefter stiller materiel til rådighed for lodserierne, samt afholder

lønudgifter og andre udgifter. Lodserne er herefter blevet anset for at være

statsansatte lønmodtagere.

Ved lovændringen i 1989 er der endvidere af hensyn til

miljøet indført lodspligt for skibe med farlige laster, der ikke er under

gennemsejling.

Den gældende lodslov af 1979 med ændringer fra 1989 er

nærmere beskrevet nedenfor under punkt 3.1 Lodslov.

2.2 Konkurrencerådets anbefaling

I sommeren 2002 indledte Konkurrencestyrelsen på eget

initiativ en undersøgelse af lodsvæsenet. Som følge af undersøgelsen leverede

Konkurrencestyrelsen i efteråret 2003 et notat over undersøgelsen til

Konkurrencerådet.

På baggrund heraf har Konkurrencerådet den 26. november 2003 blandt andet

udtalt:

–

Konkurrencerådet

foreslår en konkurrenceudsætning af lodsvæsenet i overensstemmelse med

følgende

forslag.

–

Rådet foreslår i

medfør af konkurrencelovens § 2, stk. 5, at lodsloven ændres,

således

at lodsvæsenets og de autoriserede havnelodsers eneret til at lodse skibe i

dansk territorialfarvand og danske skibe mellem dele af dansk

territorialfarvand og fra dansk territorialfarvand og til Østersøen og

Nordsøen, jf. lodslovens § 7, stk. 1 og 2, ophæves. Det skal i den

forbindelse præciseres, at skibe både skal kunne rekvirere lods hos

lodsvæsenet

eller hos konkurrerende udbydere, der opfylder lovens uddannelseskrav og krav

til

udøvelse af lodsvirksomhed.

–

Rådet foreslår

desuden, at der oprettes en tillægsuddannelse til på åbne, gennemsigtige og

ikke-diskriminerende vilkår at uddanne sig som lods. Alle lodser skal påtage

sig sidemandsoplæring, eventuelt mod betaling, og uddannelsen skal være

tilgængelig for alle ansøgere, der i øvrigt opfylder de fastsatte

uddannelsesmæssige krav til at blive lods.

–

Rådet foreslår, at

der fastsættes åbne, gennemsigtige og ikke diskriminerende krav for

etablering

af lodsvirksomhed.

–

Rådet foreslår, at

forsyningspligten i lodsloven bliver præciseret. Rådet foreslår, at

lodsvæsenet

fortsat pålægges forsyningspligten i alle danske farvande.

–

Rådet foreslår

endvidere, at lodslovens § 9, ændres, således at de faste takster for

lodsninger ændres til en maksimaltakst for lodsninger, som skal gælde for

alle

aktører inkl. lodsvæsenet.

–

Rådet foreslår, at

lodsvæsenet pålægges at udbyde konkrete lodsninger, som lodsvæsenet vurderer,

vil være underskudsgivende ved maksimaltaksten, på en dertil indrettet

portal.

Hvis ingen andre aktører ønsker at udføre den pågældende lodsning til

maksimaltaksten eller derunder, skal lodsvæsenet udføre lodsningen.

–

Rådet foreslår, at

lodsvæsenet kompenseres for opretholdelsen af forsyningspligten, hvis

maksimaltaksten ikke dækker omkostningerne ved opretholdelsen af

forsyningspligten.

–

Rådet foreslår

samtidig, at der åbnes mulighed i lovgivningen for, at det konkret kan

besluttes at pålægge en anden udbyder forsyningspligten i et afgrænset

område,

for eksempel gennem udbud, hvis lodsvæsenet ikke kan opretholde kompetencen i

det givne område. Rådet foreslår, at vedkommende udbyder i så fald skal

overtage lodsvæsenets pligter og rettigheder i det pågældende farvand.

–

Rådet foreslår, at

der oprettes en lodsfond, som skal udbetale kompensation til lodsvæsenet

(eller

den aktør, der måtte være pålagt forsyningspligt) efter nærmere angivne

retningslinjer til dækning af ekstraudgifter ved udførelse af

underskudsgivende

lodsninger.

–

Rådet foreslår, at

alle lodser, autoriseret i Danmark, får pligt til at indbetale en nærmere

fastsat procentdel af enhver lodsning til den nyoprettede lodsfond til

dækning

af udgifter til opretholdelse af forsyningspligten.

–

Rådet forudsætter,

at den til enhver tid relevante tilsynsmyndighed på lodsområdet, som skal

administrere den relevante lovgivning, bliver ansvarlig myndighed for

uddannelse af lodser, udfærdiger krav og giver tilladelser til at drive

lodsvirksomhed samt varetager administrationen af den nyoprettede lodsfond.

Den 30. marts 2004 svarede forsvarsministeren – efter at

have drøftet spørgsmålet med økonomi- og erhvervsministeren – blandt

andet:

»Jeg finder en delvis konkurrenceudsætning af lodsvæsenet

mulig. Forudsætningen herfor er imidlertid, at følgende tre overordnede

målsætninger for lodsvæsenet opfyldes:

–

Forsyningssikkerhed

–

Selvfinansiering

–

Kvalitet

Jeg finder det tvivlsomt, om den af Konkurrencerådet

foreslåede model med en fond til dækning af underskudsgivende lodsninger vil

kunne opfylde disse tre forudsætninger.

Mine embedsmænd har i det forløbne kvartal gennemført en

række drøftelser med embedsmænd fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Der var

enighed om, at der i forbindelse med en konkurrenceudsætning af lodsvæsenet

ikke må være tvivl om, at de tre overordnede betingelser for lodsvæsenets

virke

er opfyldt.

Det er min hensigt, at der i umiddelbar forlængelse af

dette svar til Konkurrencerådet igangsættes et lovforberedende arbejde, der

dels skal fortsætte analyserne af mulighederne for at konkurrenceudsætte

områder under Lodsvæsenet under iagttagelse af de tre overordnede

målsætninger,

dels skal forberede de konkrete ændringer af lodsloven med henblik på at

konkurrenceudsætte de gennemsejlingslodsninger, der ikke er omfattet af

IMO’s

(Den Internationale Søfartsorganisation under FN) anbefalinger, samt de

områder, der under det lovforberedende arbejde træffes beslutning om peges

på,

kan konkurrenceudsættes. Resultaterne af det næsten afsluttede arbejde i det

af

regeringen under Forsvarsministeriet nedsatte udvalg om øget anvendelse af

lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden kan inddrages i dette

arbejde. Det lovforberedende arbejde skal afsluttes inden udgangen af 2004

med

henblik på, at jeg primo 2005 (folketingssamlingen 2004-2005) kan fremsætte

forslag til de nødvendige lovændringer, herunder ændringer af andre dele af

lodsloven, som jeg også finder behov for at revidere. Det tilstræbes, at

lovændringen vil kunne have virkning fra senest den 1. januar 2006.

I forbindelse med konkurrenceudsætningen er det forudsat,

at

Farvandsvæsenet

vil skulle forestå bl.a. tilsyn

for og kontrol med det samlede lodserhverv, herunder den nødvendige kontrol

med, at de private lodser opfylder de betingelser og regelsæt, der opstilles.

Lodsvæsenet vil endvidere skulle varetage uddannelsen af nye lodser uden

betaling.

Afslutningsvis skal jeg for god ordens skyld oplyse, at jeg

også finder det hensigtsmæssigt at foreslå en evaluering af lodsloven senest

tre år efter dens ikrafttræden med henblik på at vurdere erfaringerne af

konkurrenceudsætningen

og mulighederne for at konkurrenceudsætte yderligere områder.«

2.3

Lodslovsudvalget

Som en opfølgning på forsvarsministerens svar til

Konkurrencerådet udstedte han den 16. august 2004 et kommissorium for et

lodslovsudvalg. Af kommissoriet fremgår blandt andet:

» Til udarbejdelse af forslag til ændring af lodsloven

m.v. nedsættes et lovforberedende udvalg.

Udvalget skal udarbejde forslag til ændringer af lodsloven

eller en helt ny lodslov, og bl.a. følgende forhold bør indgå i udvalgets

overvejelser:

–

Definitioner

(lodsning, lodsvirksomhed mv.)

–

Principper,

herunder forsyningssikkerhed, kvalitet samt selvfinansiering og

udgiftsneutralitet for staten

–

Myndighedsansvar og

-opgaver (herunder indberetningspligter)

–

Myndighedskrav til

udøvelse af lodsning og lodsvirksomhed

–

Bestemmelser

vedrørende lodspligt

–

Uddannelses- og

kvalifikationskrav til lodser

–

Ansættelses- og

pensionsforhold mv. for lodser i det statslige lodsvæsen

–

Liberalisering af

lodsning og lodsvirksomhed og konkurrence, herunder forhold til udenlandske

lodser

–

Andre former for

lodsning

–

Et eventuelt

rådgivende forum

–

Straffe- og

erstatningsbestemmelser

«

Den 20. december 2004 afleverede Lodslovsudvalget en

betænkning til forsvarsministeren, hvori udvalget blandt andet anbefaler en

konkurrenceudsætning af lodsninger til eller fra danske havne samt vedlægger

et

forslag til ny lodslov. Betænkningen er nærmere beskrevet nedenfor under

punkt

4. Lodslovsudvalgets overvejelser.

3. Gældende ret

3.1 Lodslov

Regler om lodsvirksomhed findes i dag i lodslov, jf.

lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989. Loven trådte i kraft 1979, og

blev

ændret i 1989.

Princippet i loven er, at al lodsning, bortset fra

lodsninger inden for nogle havnes område, varetages af lodsvæsenet. I disse

havne varetages lodsningen af særlige havnelodser.

Lodstaksterne og betaling for anden sejladsvejledning

fastsættes af forsvarsministeren; og taksterne fastsættes således, at

indtægter

og udgifter balancerer, så lodsvæsenet bliver selvfinansierende.

Lodsvæsenets eneret giver mulighed for at fastsætte

lodstakster på samme niveau i alle farvande, uanset om der i farvandet er

mange

skibe eller få skibe, der benytter lods. Derved kommer indtægterne fra de

farvande,

hvor mange skibe benytter lods, til økonomisk at understøtte lodsningerne i

de

farvande, hvor få skibe benytter lods. Endvidere giver eneretten mulighed

for,

at man kan lade taksterne være proportionale med skibenes størrelse. Derved

kommer betalinger fra lodsning af større skibe, som typisk også har en større

betalingsevne, til økonomisk at understøtte lodsningen af mindre skibe.

Taksterne er derved fastsat efter dels skibenes

betalingsevne, dels således at lodsvæsenets samlede udgifter bliver dækket,

mens der ingen direkte sammenhæng er mellem, hvad det enkelte skib betaler,

og

hvad lodsningen af skibet koster i det enkelte tilfælde.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at muligheden for at

lade taksterne være proportionale med blandt andet skibenes størrelse går

helt

tilbage til lov nr. 131 af 17. april 1916 om lodsvæsenet, jf. denne lovs

§ 31, stk. 1.

Indtægterne fra lodsning går i øjeblikket ind på en central

konto, der betegnes Lodsreguleringsfonden, hvorfra alle udgifter uanset art

betales.

Lodsvæsenets organisation fastsættes af forsvarsministeren.

Til at rådgive forsvarsministeren i spørgsmål vedrørende lodsning,

lodsvæsenet

og lodsvæsenets personale er der et lodsråd, som består af repræsentanter for

rederne, lodserne og de faglige myndigheder.

For at blive lods skal den pågældende normalt have

skibsførerbevis og et indgående kendskab til farvandet. Udviklingen har dog

medført, at der i praksis stilles en række kundskabsmæssige krav herudover.

Lodsloven indeholder en række bestemmelser af

ansættelsesretlig karakter. At være ansat som lods er således en særlig

ansættelsesform, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre

ansættelsesformer.

Lodser aflønnes med en fast løn plus en af

forsvarsministeren fastsat andel af lodsbetalingen. Lodser skal være medlem

af

en særlig pensionskasse, Lodspensionskassen, der efter pensionering af en

lods

udbetaler en pension, som er fastsat ud fra principper, som ligner

principperne

ved tjenestemandspension. Lodspensionskassen er ikke omfattet af lovgivningen

om tilsyn med pensionskasser, men alene underlagt forsvarsministerens tilsyn.

De særlige havnelodser er ikke omfattet af lodslovens

ansættelsesretlige bestemmelser, men har et sædvanligt ansættelsesforhold ved

den pågældende havn, er selvstændige eller er medlemmer af et lokalt

havnelodseri.

Tilsynet med lodsvæsenet varetages af farvandsdirektøren,

ligesom han autoriserer de særlige havnelodser.

Skibe med farlige laster, herunder laster, der ved udslip

vil skade miljøet, har pligt til at benytte lods i dansk territorialfarvand.

Pligten gælder ikke skibe under gennemsejling, jf. nedenfor under punkt 3.4

Stræderegimet. Forsvarsministeren har i medfør af lodsloven nærmere

afgrænset,

hvilke skibe der har pligt til at anvende lods i de forskellige områder.

3.2 Havnelov

Havneloven indeholder en bestemmelse, der omtaler lodsning.

Bestemmelsen, havnelov § 20, stk. 2, omhandler, hvilke ydelser en

havn må levere, og har således ikke direkte betydning for lovforslaget.

3.3 Lov om sikkerhed til søs

Lov om sikkerhed til søs, § 6, bemyndiger økonomi- og

erhvervsministeren til at fastsætte regler, træffe foranstaltninger og

meddele

generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,

overholdelse

af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges den

frie sejlads hindringer i vejen. Blandt de påbud, økonomi- og

erhvervsministeren kan udstede, er anvendelse af lods. Bestemmelsen anvendes

dog ikke længere, idet alle lodspligtsbestemmelser udstedes i medfør af

lodsloven.

3.4 Stræderegimet

I 1857 indgik Danmark en traktat med en række lande om sundtoldens

afskaffelse. Alle andre lande er efterfølgende succederet ind i aftalen,

således at der har udviklet sig et særligt stræderegime.

Ifølge stræderegimet gælder blandt andet, at Danmark ikke

må opkræve nogen afgift af gennemsejlende skibe, skal afmærke farvandene, og

skal føre tilsyn med lodstjenesten i Kattegat, Øresund og bælterne. Ligeledes

skal lodspengene være moderate og ens for danske og udenlandske skibe.

Benyttelse af lods skal ske efter skibsførerens egen bestemmelse; men dette

er

dog ikke forskelligt fra, hvad der gælder ved andre internationale stræder,

jf.

havretskonventionens bestemmelser om uskadelig passage.

3.5 STCW-konventionen

Ifølge Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om vagthold i skibe

skal tjenesten på skibe blandt andet tilrettelægges i overensstemmelse med

STCW-konventionens bestemmelser om sejlads med lods om bord. Det fremgår

heraf,

at lodsers tilstedeværelse om bord på et skib ikke fritager skibsfører eller

vagthavende navigatør for deres pligter og ansvar med hensyn til skibets

sikkerhed. Endvidere skal skibets fører og lods udveksle oplysninger om

sejladsens tilrettelæggelse, lokale forhold og skibets karakteristika,

samarbejde tæt og føre nøje kontrol med skibets position og sejlads.

3.6 Rådets direktiv 79/115/EØF

Forslaget tilsigter at implementere Rådets direktiv

79/115/EØF om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske

Kanal, der er optaget som bilag til lovforslaget.

Ifølge direktivet har medlemsstater med kyst til Nordsøen

eller Den Engelske Kanal pligt til at sikre, at skibe, der måtte ønske det,

har

mulighed for at få bistand fra kvalificerede højsølodser i Nordsøen og Den

Engelske Kanal.

Endvidere skal medlemsstaterne sørge for, at skibe, der

sejler under deres flag, i Nordsøen og Den Engelske Kanal kun gør brug af

lodser, der er i besiddelse af et højsølodscertifikat udstedt af en kompetent

myndighed i en nordsøstat.

4. Lodslovsudvalgets overvejelser

4.1 Forudsætninger for udvalgets arbejde

Af kommissoriet for udvalget fremgik det bl.a., at udvalget

i sit arbejde med forslag til ændringer af lodsloven på relevante områder

skulle tage udgangspunkt i rapporten fra april 2004 vedrørende øget

anvendelse

af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden og de deri

indeholdte

analyser og anbefalinger samt den handlingsplan af 26. maj 2004, som de

deltagende ministerier udarbejdede på grundlag af rapporten.

Udvalget skulle endvidere i forbindelse med sit arbejde

forholde sig til de ovenfor i punkt 2.3

Lodslovsudvalget

opregnede punkter.

4.2 Udvalgets overvejelser

På baggrund af kommissoriet for udvalget, samt

Statsrevisorernes beretning fra januar 2001 om lodsvæsenet og

Konkurrencerådets

anbefaling af 26. november 2003 har udvalget lagt til grund, at

forsyningssikkerhed,

kvalitet, selvfinansiering af det statslige lodsvæsen samt reguleringsmæssig

og

økonomisk effektivitet som udgangspunkt måtte kunne opfyldes efter

gennemførelse af den anbefalede løsning.

Udvalget har behandlet tre hovedmodeller i form af en

monopolmodel, en fuldt liberaliseret konkurrencemodel og en delvist

liberaliseret model, alle med mulighed for kombinationer med fx udbud og

offentlige og private partnerskaber.

Udvalget finder, at en videreførelse af det nuværende

monopol indebærer en risiko for en for lav økonomisk effektivitet, samt at

den

eksisterende lodslov indebærer regulering på for mange områder.

I den rene konkurrencemodel vil der ikke være defineret

eller pålagt nogen forsyningspligt, og heller ikke nogen maksimaltakst for

lodsninger. Dette vil kunne medføre, at en række urentable lodsninger ikke

bliver udført, hvorved forsyningspligten ikke vil være opfyldt. Der vil

tillige

være mulighed for en forringet opfyldelse af forsyningspligten og kvaliteten

på

anden måde i den rene model.

Under sin behandling af delvist liberaliserede modeller har

udvalget vurderet, at det ikke vil være forsvarligt at konkurrenceudsætte

gennemsejlingslodsninger på nuværende tidspunkt, idet der påhviler den danske

stat særlige internationale forpligtelser med hensyn til forsyningssikkerhed,

kvalitet og pris for lodsninger gennem de danske stræder.

Udvalget har herefter fundet det hensigtsmæssigt at opdele

lodsningerne i regionale lodsninger, der defineres som lodsninger til eller

fra

en dansk havn, og gennemsejlingslodsninger, hvor skibet lodses i eller

igennem

dansk farvand uden at anløbe en dansk havn. De regionale lodsninger vil

tillade

både store og små operatører at komme ind på markedet gennem konkurrence,

udbud

eller offentligt privat partnerskab.

Udvalget skønner endvidere, at lodsvæsenet bør have

mulighed for at stille bestillingssystem, lodsfartøjer og bådstationer til

rådighed, hvilket vil kunne medvirke til at fremme etableringen af private

lodsfirmaer og dermed til at styrke konkurrencen på lodsninger. Fordelen

herved

vil bl.a. være, at nyetablerede lodsfirmaer i så fald ikke nødvendigvis skal

foretage store investeringer i fx transportkapacitet.

Gennem udvalgets analyser er der opnået enighed i udvalget

om, at forudsat at en række forhold, herunder uddannelse og kendskab til det

område, hvor en lodsning foregår, løbende vil være opfyldt af private lodser,

vil det være muligt at gennemføre en konkurrenceudsætning af de regionale

lodsninger. Det vurderes samtidigt nødvendigt, at myndighedsopgaver og

driftsopgaver adskilles organisatorisk.

Udvalget finder, at en delvis liberalisering af lodsvæsenet

vil medføre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, således at også de

sejladssikkerhedsmæssige og miljømæssige mål kan opfyldes.

Forsyningssikkerheden forventes opretholdt på kort sigt, og konkurrencen om

regionallodsningerne forventes styrket gradvis over nogle år. Endvidere

forventes, at priserne for lodsning af større skibe vil falde, mens de vil

stige for mindre skibe.

Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages en evaluering

af erfaringerne fra regionalområdet, før der tages stilling til, i hvilket

omfang det findes forsvarligt at konkurrenceudsætte gennemsejlingslodsninger.

Udvalget finder, at begrundelsen for fortsat at have et

organ som Lodsrådet, der beskæftiger sig hovedsageligt med den interne

tilrettelæggelse af organisation og økonomi i én af flere lodsvirksomheder

ikke

længere vil være til stede. Det bemærkes dog, at spørgsmål af nautisk teknisk

karakter som f.eks. nye lodspligtbestemmelser, ændringer i kvalifikationskrav

til lodser, ændringer af betydning for serviceniveau eller ændringer i

lodsers

myndighedsopgaver fortsat bør forelægges for de berørte parter inden

afgørelse.

Udvalget finder, at lodser i det statslige lodsvæsen

fremover bør være ansat som lønmodtagere i henhold til en overenskomst.

Ligesom

lodsers pensionsmæssige forhold bør være baseret på en aftale mellem

arbejdsgiveren

og lønmodtagerens organisation. Udvalget finder det vigtigt at påpege, at der

bør indgås aftaler, således at det sikres, at samfundsmæssigt vigtige

lodsninger

(fx lodsninger omfattet af lodspligt og IMO-anbefalinger) vil kunne

gennemføres

i tilfælde af arbejdskonflikter, hvor strejkevåbnet tages i brug. Det er

udvalgets opfattelse, at fremtidige bestemmelser om lodsers aflønnings- og

pensionsforhold ikke bør indgå i en revideret lodslov.

4.3 Udvalgets anbefalinger

Konkluderende anbefaler Lodslovsudvalget:

1.

Effektivisering mv.

af det statslige lodsvæsen

–

Fortsat

omkostningsminimering og effektivisering. Incitamenter hertil.

–

Klar adskillelse af

myndigheds- og driftsopgaver.

–

Fortsat arbejde for

nedsættelse af lodstaksterne.

–

Der udarbejdes en

handlingsplan for den fortsatte effektivisering, herunder eksempelvis

gennemførelse af lønreform, takstreform, generel vurdering af varslingstiden,

adskillelse af opgaver og fremtidig organisation af det statslige lodsvæsen.

Frist 1. juni 2005.

2.

Konkurrenceudsættelse

(liberalisering) af det statslige lodsvæsen og autoriserede havnelodserier

–

Forsvarsministeren

bemyndiges i lodsloven til at udstede regler til gennemførelse af en

liberalisering

af lodsvirksomhed, herunder opkræve gebyrer af brugere i forbindelse med

udstedelse af certifikater, tilsyn mv.

–

Alle

regionallodsninger konkurrenceudsættes fra 1. januar 2006.

–

Lodsvæsenet

varetager forsyningssikkerheden.

–

Mulighederne for

landbaseret lodsning samt lokal tilpasning af fx lodspligt og

lodsfritagelsesbeviser undersøges løbende ud fra ønsket om øget effektivitet

og

sejladssikkerhed.

–

Ved revision af

lodsloven i folketingsåret 2008/09 tages der bl.a. på baggrund af en

evaluering

af forløbet af konkurrenceudsættelsen af regionallodsningerne stilling til,

om

det vil være forsvarligt at konkurrenceudsætte gennemsejlingslodsninger.

3.

Myndighedsopgaver

–

Der udstedes senest

1. oktober 2005 regler vedr. myndighedsopgaver for lodsning, herunder

–

krav til og regler

for uddannelse og certificering af lodser, regler om lodsningers udførelse,

lodsers opgaver og ansvar samt tilsyn hermed,

–

godkendelse og

tilsyn med lodsselskabers virksomhed, indberetningspligt mv.

–

Der oprettes senest

1. juni 2005 en myndighed i

Farvandsvæsenet

til varetagelse af samtlige myndighedsopgaver vedr. lodsning, adskilt fra

driftsopgaver, herunder

–

krav til opnåelse af

lodsfritagelsescertifikater

–

Efter lodslovens

ikrafttræden skal udviklingen i lodstaksterne følges nøje med henblik på at

vurdere, om eller evt. i hvilket omfang, der bør iværksættes

sikkerhedsforanstaltninger.

4.

Lodsråd

–

Lodsrådet nedlægges

–

Lodslovsudvalget

indkaldes efter behov i forbindelse med revision af lodsloven i

folketingsåret

2008/09 og kan udtale sig i forelagte sager vedr. konkurrenceudsættelse af

lodsvæsenet, myndighedskrav til lodsvirksomhed og gennemførelse af

nyordningen

på lodsområdet

5.

Ny lodslov

–

På lodsområdet

udmøntes anbefalingerne gennem ny lovgivning.

5. Forsvarsministeriets overvejelser

Forsvarsministeriet kan generelt tilslutte sig

Lodslovsudvalget

s

vurderinger og anbefalinger, herunder forslaget til en ny lodslov.

Ministeriet

vil i forbindelse med lovprocessen bl.a. være opmærksom på, at et af målene

med

en ny lodslov er at bidrage til opfyldelse og understøttelse af regeringens

handlingsplan af 26. maj 2004 for gennemførelse af forslagene i rapporten

vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af

sejladssikkerheden.

Til spørgsmålet om at sikre de vigtigste lodsninger mod

strejke skal Forsvarsministeriet bemærke, at da det ikke kan antages, at

skibe

betaler for at benytte lods, medmindre det er påbudt, er anbefalet, eller der

er et konkret behov herfor, fx fordi skibets fører ikke kender farvandet, må

gennemførelse af alle lodsninger anses for at være væsentligt for

sejladssikkerhed og miljø. Ofte vil de lodsninger, som skibene frivilligt

tager, kunne anses for samfundsmæssigt vigtigere end de ved lodspligt påbudte

lodsninger, da der ved de frivillige lodsninger må antages at være tale om et

konkret behov for at styrke sejladssikkerheden. Forsvarsministeriet er derfor

ikke enig med

Lodslovsudvalget

i, at det er

muligt at udpege visse typer lodsninger som de mest samfundsvigtige. Det er

endvidere tvivlsomt, hvorvidt det vil være muligt at forhindre alle strejker

inden for lodsområdet. For regionallodsninger vil problemet være løst for så

vidt angår skibe med pligt til at benytte lods ved, at der er sejladsforbud

uden lods, men for gennemsejlingsområder kan det ikke helt udelukkes, at der

vil blive tale om sejladser uden lods. Forsvarsministeriet finder på baggrund

af den generelle udvikling i samfundet, at det må forventes, at

strejkeperioder

vil være få og kortvarige, hvorfor en modernisering af lodsvæsenet ikke bør

forhindres heraf. Derfor vurderer Forsvarsministeriet, at eventuelle strejker

vil være så få, at de ikke vil påvirke skibsfartserhvervet væsentligt.

Lodslovsudvalget

foreslår,

at der foretages en revision af lodsloven, efter at forslaget har været i

kraft

i ca. tre år. Frem for at fastsætte et tidspunkt for revision af loven, er

det

Forsvarsministeriets hensigt i fortsættelse af gennemførelse af loven at lade

foretage relevante forundersøgelser med henblik på eventuelt at udarbejde et

forslag til lov om privatisering af det statslige lodsvæsen, jf. nedenfor.

Lodslovsudvalget anbefaler, at tilsynet med lodsvirksomhed

og drift af det statslige lodsvæsen adskilles. Forsvarsministeriet kan

tilslutte sig dette synspunkt, men finder, at hensynet til tilliden til

lodstilsynets afgørelser gør det inden for området med regionallodsninger

nødvendigt med en fuldstændig, organisatorisk adskillelse og ikke kun –

som

foreslået af Lodslovsudvalget – en faktisk adskillelse inden for samme

myndighed.

I forbindelse med lovens implementering vil lodstilsynet blive henlagt under

Forsvarskommandoen samtidig med, at relevant ekspertise i lodsning og civil

søfart vil blive overført. Farvandsvæsenet vil fortsat varetage driften af

det

statslige lodsvæsen.

Det er dog hensigten, såfremt den konkurrenceudsatte del af

lodsvæsenet privatiseres, og der således ikke længere vil være

habilitetsproblemer forbundet med farvandsdirektørens udøvelse af tilsyn, at

tilbageføre tilsyn og ekspertise til Farvandsvæsenet, således at kompetence

og

administration vedrørende navigationshjælpemidler holdes samlet.

Gennemsejlingslodsningerne konkurrenceudsættes ikke.

Forsvarsministeriet vil dog lade foretage en vurdering af

gennemsejlingslodsningerne i forhold til internationale forpligtelser,

herunder

EU-lovgivningen og Københavnertraktaten, samt vurdere erfaringerne fra

regionallodsningerne med henblik på at vurdere mulighederne for også at

gennemføre en konkurrenceudsætning af gennemsejlingslodsningerne.

Såvel Konkurrencerådet som Lodslovsudvalget har foreslået,

at der oprettes en lodsfond til finansiering af de underskudsgivende

lodsninger. Lodsfondens indtægter skulle komme fra en afgift på

lodsbetalingen.

En sådan afgift vil imidlertid kunne forøge lodsbetalingen for visse

lodsninger;

og Forsvarsministeriet finder det derfor mere hensigtsmæssigt at lade det

statslige lodsvæsen selv finansiere disse.

Forsvarsministeriet finder, at det særlige forhold, at det

statslige lodsvæsen mod betaling kan stille faciliteter til rådighed for

kommende konkurrenter, bør fremgå af loven. En bestemmelse herom er derfor

indarbejdet i forslaget, idet det bemærkes, at Forsvarsministeriet finder, at

det bør være en pligt at videregive bestillinger, og at der derudover alene

bør

være mulighed for at yde transport til og fra skibe.

Forsvarsministeriet finder, at det af loven ligeledes bør

fremgå, at enhver lods under lodsning har pligt til at medtage en

lodsaspirant

til sidemandoplæring eller en anden lods til vedligeholdelse af hans særlige

kendskab til farvandet.

Endelig finder Forsvarsministeriet, at det vil være

betænkeligt at tillade, at lodser i det statslige lodsvæsen samtidigt er

beskæftiget som lods i et privat lodseri, da dette vil kunne medføre

interessekonflikter. Hertil kommer, at flere ansættelsesforhold ville

besværliggøre lodseriernes kontrol med hviletidsbestemmelser.

Udover Lodslovsudvalgets betragtninger om

konkurrenceudsætning, er det efter Forsvarsministeriets opfattelse vigtigt,

at

mulighederne for en yderligere effektivisering gennem privatisering af det

statslige lodsvæsen overvejes. Forsvarsministeriet vil derfor iværksætte en

undersøgelse af markedet inden for lodsning med henblik på at vurdere

mulighederne for at omdanne det statslige lodsvæsen til et aktieselskab med

salg for øje.

6. Lovforslagets indhold

Lovforslaget definerer sit gyldighedsområde til at være

lodsning på dansk søterritorium samt uden for dette, hvis lodsvirksomheden

drives fra Danmark. Lovforslaget indebærer en ændring i forhold til hidtil,

hvor gældende lovs område er defineret ud fra, hvilke lodserier der er

omfattet, og hvor havnelodser kun er omfattet for så vidt angår udstedelse af

lodscertifikat.

Uanset at lodsvirksomhed, bortset fra lodsninger inden for

en havns område, er et rigsfælles anliggende, omfatter lovforslaget ikke

Færøerne og Grønland. Årsagen er, at de geografiske forhold ved Færøerne og

Grønland er væsentligt forskellige fra, hvad der er tilfældet i det syddanske

område, og at en eventuel lodstjeneste dér derfor må opbygges anderledes. At

undtage

Færøerne og Grønland er en videreførelse af gældende praksis, da der ikke i

dag

findes lodserier på Færøerne og Grønland, der er omfattet af lodsloven.

Efter gældende praksis omfatter lodsloven ikke krigsskibe,

troppetransportskibe, udenlandske statsskibe, fiskerfartøjer og lystskibe.

Lovforslaget omfatter fiskerfartøjer og lystskibe, da disse typer skibe i dag

findes i størrelser, hvor såvel sejladssikkerhedsmæssige som miljømæssige

hensyn kan gøre det ønskeligt, at de er omfattet af lodspligt. Endvidere

indeholder lovforslaget mulighed for, at forsvarsministeren i særlige

tilfælde

kan lade pligten til at benytte lods omfatte danske skibe, der ellers ikke er

omfattet af loven. Ifølge international ret er det ikke muligt at pålægge

udenlandske krigsskibe eller statsskibe pligt til at anvende lods.

En række begreber inden for søfart bruges på forskellig

måde eller er ikke alment kendte. Derfor er det fundet formålstjenligt i

lovforslaget at medtage definitioner på nogle af de udtryk, som benyttes i

loven,

og hvis forståelse skal være entydig.

I forbindelse med anvendelse af lods er det vigtigt, især

af hensyn til miljøet, at der fastsættes bestemmelser om pligt til at benytte

lods.

Lovforslaget indeholder en generel pligt til at benytte

lods for skibe med laster, der ved udslip kan forvolde væsentlig skade på

miljøet. Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende i dag med den

tilføjelse, at bunkersolie i større mængde er medtaget. Årsagen til, at

bunkersolie medtages, er, at bunkersolie forurener på samme måde som anden

olie, og at der i tilfælde af kollision eller grundstødning er en reel risiko

for udslip af bunkersolie.

Under særlige omstændigheder vil lodstilsynet få mulighed

for at fritage skibe for pligt til at bruge lods. Ligeledes vil lodstilsynet

i

særlige tilfælde kunne fritage for brug af lods i farvande, hvor der ikke er

behov for at benytte lods. Sådanne farvande, hvor der er ringe trafiktæthed

og

ikke er risiko for grundstødning, findes eksempelvis i Nordsøen og Østersøen

i

en vis afstand fra kysten. Det er i overensstemmelse med gældende

afgrænsninger

og foreslås ikke ændret.

Endvidere kan lodstilsynet i henhold til lovforslaget

indføre lodspligt for skibe med en bestemt type last, for bestemte typer

skibe,

for eksempel skibe over en bestemt størrelse, samt for yderligere farvande.

Den

yderligere lodspligt kan indføres, når væsentlige offentlige interesser

tilsiger det. Lodspligt kan således indføres i alle de tilfælde, hvor der i

dag

kan indføres lodspligt i medfør af enten lodslov eller lov om sikkerhed til

søs. Fremtidige bestemmelser om anvendelse af lods vil – i

overensstemmelse med

nugældende praksis – blive udstedt med hjemmel i lovforslaget. Hjemmelen

i lov

om sikkerhed til søs vil blive ophævet. Ved således kun at have ét sæt

bestemmelser for anvendelse af lods, vil reglerne være overskuelige for

brugerne. Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af lods vil ske efter

konsultation med berørte parter.

Påsætning og afsætning af lods kan, hvis det sker et

uhensigtsmæssigt sted, i sig selv udgøre en fare for sejladssikkerheden.

Lovforslaget indeholder derfor en regel om, at lodspåsætningssteder på

forhånd

skal være godkendte af forsvarsministeren.

I bestræbelserne på at få så mange skibe som muligt til at

benytte lods kan det være hensigtsmæssigt, at personer, der har tilknytning

til

søfartserhvervet, orienterer skibene om, for eksempel hvilke anbefalinger IMO

har udsendt om brug af lods i danske farvande. Lovforslaget indeholder derfor

en bestemmelse om, at forsvarsministeren kan pålægge disse personer at

medvirke

til anvendelse af lods.

Lovforslaget deler lodsningerne op i tre typer, nemlig

højsølodsninger, regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger. Herudover

nævnes begrebet landbaseret lodsning.

Højsølodsninger er lodsninger uden for de respektive landes

søterritorier. Der kan ikke fastsættes lodspligt for dette område; og det

kræver ikke autorisation at lodse i det. IMO har dog udsendt anbefalinger om,

at skibe i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak og Østersøen kun benytter

lodser, der er certificeret til højsølodsning af en af kyststaterne til det

pågældende farvand. Lovforslaget omfatter kun højsølodsninger i det omfang,

de

enten udøves på grundlag af et dansk lodscertifikat eller som led i dansk

lodserivirksomhed. Vedtages lovforslaget, vil enhver, der opfylder

kvalifikationskravene, kunne erhverve lodscertifikat til højsølodsninger. Der

vil således også kunne opstå konkurrence vedrørende højsølodsninger. For at

højne sejladssikkerheden vil det endvidere blive forbudt fra Danmark at

tilbyde

højsølodsninger uden certifikat.

Regionallodsninger er alle lodsninger, som påbegyndes eller

afsluttes i en dansk havn. Visse typer skibe vil være omfattet af lodspligt i

forbindelse med besejling af danske havne. Vedtages lovforslaget, vil enhver,

der opfylder kvalifikationskravene, kunne erhverve lodscertifikat til

regionallodsninger med konkurrence på området til følge.

Gennemsejlingslodsninger er alle øvrige lodsninger, hvilket

i praksis vil sige lodsninger, der foretages fra et sted uden for dansk

søterritorium, passerer gennem dansk søterritorium (internationalt stræde) og

slutter uden for dansk søterritorium, dvs. foretages fx fra Nordsøen til

Østersøen. Det er denne type lodsninger, der er omfattet af stræderegimet,

jf.

ovenfor under punkt 3.4 Stræderegimet. Til disse lodsninger knytter sig

derfor

dels de ovenfor under punkt 3.4 Stræderegimet nævnte internationale

forpligtelser dels de særlige miljømæssige hensyn, der må tages på grund af

den

store og forventelig stigende olietransport, som finder sted gennem Storebælt

og i et vist omfang Øresund. Disse lodsninger vil derfor ikke i første omgang

blive konkurrenceudsat. Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at

disse lodsninger er forbeholdt det statslige lodseri.

Landbaseret lodsning er lodsning udført af en certificeret

lods fra land ved hjælp af kommunikationsmidler. For at en sådan form for

lodsning skal kunne gennemføres, kræves blandt andet en detaljeret

overvågning

samt hurtige og nøjagtige oplysninger fra skibet om dets bevægelser. Netop

inden for disse områder foregår der i disse år en teknologisk udvikling, som

følges nøje af

Farvandsvæsenet. Lovforslaget

giver derfor mulighed for, at farvandsdirektøren kan fastsætte regler for

forsøg med og etablering af landbaseret lodsning.

Det statslige lodsvæsen skal ifølge lovforslaget

videresende bestillinger på lods til adressaten og kan stille sine fartøjer

til

ombordsætning af lodser til rådighed for de private lodser. Der kan kræves

betaling.

Endvidere vil det være nødvendigt at pålægge lodser at

deltage i sidemandsoplæring af andre lodser, da en del af lodsuddannelsen kun

kan gennemføres ved hjælp af lodser, der har erfaring i det farvandsområde,

som

lodsaspiranten skal oplæres i.

Lovforslaget fastsætter, at kun lodser med dansk lodscertifikat

må foretage egentlig lodsning på dansk søterritorium, herunder i de

internationale stræder. Udlændinge, der opfylder kvalifikationerne, vil kunne

få dansk lodscertifikat. Dette svarer til gældende ret. Derimod er

bestemmelsen

i den gældende lovgivning om, at danske skibe i internationalt farvand, dvs.

uden for søterritoriet, i visse situationer ikke må benytte andet end dansk

lods, ikke videreført, da denne bestemmelse efter udvidelsen af grænsen for

det

danske søterritorium til tolv sømil ikke længere har praktisk betydning.

Bestemmelsen gælder egentlig lodsning, uanset hvilken betegnelse lodsningen

udføres under, men ikke anden form for sejladsvejledning. Anden form for

sejladsvejledning

kan frit udbydes og benyttes; men skibe, der alene benytter anden form for

sejladsvejledning, vil ikke have opfyldt en eventuel lodspligt eller

efterlevet en eventuel anbefaling om anvendelse af lods. For at undgå

spekulation heri og for, at der ikke skal være tvivl om, hvem der kan lodse,

indeholder lovforslaget som noget nyt et forbud mod, at personer, der ikke er

i

besiddelse af et lodscertifikat, betegner sig som lods.

Lovforslaget nævner de vigtigste minimumskrav for at kunne

erhverve et lodscertifikat. Den nærmere fastsættelse af disse krav ligesom

tilføjelse

af nødvendige, nye krav er afhængig af udviklingen i fx navigationsmidler og

sejladsmønstre og må derfor ajourføres løbende. Denne ajourføring er ifølge

lovforslaget pålagt lodstilsynet.

Navigatører kan efter hyppig sejlads i et farvand have

opnået et så indgående kendskab til sejladsforholdene i dette, at de ikke har

behov for at benytte lods. Derfor indeholder lovforslaget mulighed for, at

navigatører efter bestået prøve kan erhverve et lodsfritagelsesbevis til

konkrete farvandsafsnit. Da forskellige typer skibe kan opføre sig

forskelligt,

ligesom samme skib kan opføre sig forskelligt under forskellige konditioner,

fx

når det bugserer eller ikke bugserer, kan lodsfritagelsesbeviset begrænses

til

de skibstyper og konditioner, som navigatøren har erfaring i. Bestemmelsen er

en skærpelse i forhold til gældende regler, hvor en skibsfører, der fem gange

inden for de seneste seks måneder har besejlet et farvand med samme skib i

samme kondition, er fritaget for at benytte lods.

Alle lodser, såvel private som statslige, vil få pligt til

både at orientere skibene om forhold af samfundsmæssig betydning og at

indberette til relevante myndigheder om observerede forhold af samfundsmæssig

betydning. Denne indberetningspligt omfatter eksempelvis fejl på

farvandsafmærkningen,

observerede mangler ved skibet og ulovlig sejlads.

For at kunne føre tilsyn med lodsningerne og skibenes

anvendelse af lods er det nødvendigt, at lodstilsynet til stadighed har

kontakt

med alle lodser gennem et lodseri. Et lodseri behøver dog kun at bestå af én

lods. Lodseriet skal være hjemmehørende i et EU- eller EØS-land.

Da private lodser kan organisere sig, som de ønsker, er det

endvidere fundet nødvendigt med en bestemmelse, der fastslår, at

arbejdsmiljøreglerne skal efterleves af alle lodser uanset organisationsform.

Årsagen hertil er, at arbejdsmiljø, som fx hviletidsregler, ikke alene er et

spørgsmål om lodsens helbred, men også om skibets sikkerhed. Derfor gives der

også lodstilsynet mulighed for at fastsætte skærpede arbejdsmiljøregler og

bestemmelser om kontrol med reglernes efterlevelse.

Private lodser kan som udgangspunkt selv bestemme, om de

ønsker at lodse i det enkelte tilfælde. For at tilgodese sejladssikkerheden

og

miljøet er det derfor nødvendigt, at det statslige lodsvæsen pålægges en

forsyningspligt.

Forsyningspligten vil gælde overalt på det danske søterritorium og i den

danske

eksklusive økonomiske zone, samt uden for disse områder i andre kyststaters

eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak,

Kattegat

og Østersøen. Hvis det statslige lodsvæsen fortsat skal være

selvfinansierende

er det dog nødvendigt med en reduktion af det statslige lodsvæsen, hvis

private

lodser overtager større dele af lodsningerne. Forsyningspligten vil derfor

ikke

kunne opfyldes for et område, hvis alle private lodser med certificering til

området standser lodsningerne på samme tid. Endvidere vil det være svært for

det statslige lodsvæsens lodser at opretholde viden om farvandsområder, hvor

de, fx fordi de er udkonkurreret af private lodser, kun har få lodsninger.

Til

løsning af det sidstnævnte problem indeholder lovforslaget en mulighed for,

at

det statslige lodsvæsen kan indgå aftaler med private lodserier om, at disse

private lodserier opfylder forsyningspligten. For at der ikke skal opstå en

interessekonflikt, indeholder lovforslaget et forbud mod samtidig

beskæftigelse

som lods i det statslige lodsvæsen og i et privat lodseri.

Regnskaberne for lodserierne skal revideres af

statsautoriseret eller registreret revisor, for det statslige lodsvæsen dog

af

Rigsrevisionen.

For at sikre, at lodsningerne – i en konkurrencesituation

og med private lodser – foretages med en tilstrækkelig kvalitet, er det

nødvendigt med et særligt lodstilsyn. Lodstilsynet bør være fælles for det

statslige lodsvæsen og private lodserier. Det får blandt andet til opgave at

kontrollere lodseriernes egenkontrol, at afholde inspektioner og

egnethedsprøver, samt at udstede og inddrage lodscertifikater og

lodsfritagelsesbeviser.

Det er hensigten, at der blandt pligterne til at indberette

til lodstilsynet skal være pligt til ved løbende, automatisk edb-overførsel i

et fastsat format at indberette lodsbestillinger, hvilke skibe, der har lods

ombord, ilandsætninger mv. Disse oplysninger vil ved automatisk samkøring med

fx AIS- og radarsystemer gøre det muligt for de relevante myndigheder til

enhver tid at kontrollere anvendelsen af lods og til at udpege risikoskibe,

som

skal overvåges intensivt. Tilsynets udgifter finansieres gennem indtægter fra

de ydelser, som tilsynet udfører i forhold til lodserierne.

Medarbejdere ved tilsynet må ikke have interesse i

lodseriernes virksomhed og heller ikke i det statslige lodsvæsen. Det

betyder,

at lodstilsynet vil blive udskilt fra

Farvandsvæsenet

ved lovens ikrafttræden og overført til Forsvarskommandoen. Det statslige

lodsvæsen vil fortsat være en del af

Farvandsvæsenet.

Det statslige lodsvæsens økonomi vil fortsat blive holdt

helt adskilt fra

Farvandsvæsenet

s økonomi.

Tilsynets udgifter finansieres gennem indtægter fra de

ydelser, som tilsynet udfører i forhold til lodserierne, herunder det

statslige

lodsvæsen.

En række bestemmelser om lodsers ansættelsesforhold er ikke

medtaget i lovforslaget, der som noget nyt forudsætter, at lodserne i det

statslige lodsvæsen ansættes efter overenskomst. Formålet hermed er at

afskaffe

den særlige ansættelsesform som lods, der følger af gældende lodslov. Det

betyder, at lodserne fremover vil være ansat på samme vilkår som andre

lønmodtagere, herunder at deres ansættelsesvilkår skal fastsættes efter

forhandling, og at de vil få strejkeret. Endvidere kan Lodsrådet nedlægges.

Bestemmelserne om pensionsvilkår i den gældende lov udgår

også. Lodspensionskassen vil således fremover være underkastet det

almindelige

tilsyn med firmapensionskasser. Hvorvidt lodser fortsat skal være medlemmer

af

Lodspensionskassen, eller om Lodspensionskassen skal omdannes til en

afviklingskasse, afgøres ved en kommende overenskomst om lodsernes

ansættelsesforhold.

Lodser, der før 1. april 1979 var medlem af det tidligere

København Lodseri, har en særlig pensionsordning. Oprindeligt betaltes deres

pension af lodsbetalingen til København Lodseri; men siden denne ordning blev

ophævet, er pensionen betalt af en afviklingspensionskasse, Pensionskassen

for

visse Københavnerlodser. Imidlertid har der aldrig været foretaget

indbetalinger til denne pensionskasse, da lodserne – som nævnt –

skulle have

haft andel af lodsbetalingen. Derfor betaler lodsvæsenet i dag Pensionskassen

for visse Københavnerlodsers udgifter til pension. Der er i dag sytten

pensionerede lodser og tolv enker efter lodser, som har ret til pension efter

denne ordning. Det er derfor hensigten, at der fortsat optages en hjemmel på

de

årlige finanslove til, at det statslige lodsvæsen løbende dækker

Pensionskassen

for visse Københavnerlodsers udgifter til pension.

Vedtages lovforslaget, vil overtrædelse af loven og

bekendtgørelser udstedt i medfør af loven kunne straffes. Straframmen er

fastsat til fængsel i ét år, hvilket er en skærpelse i forhold til den

gældende

lov, hvor rammen er fængsel i fire måneder. Skærpelsen skal ses i forhold til

alvorlige konsekvenser for menneskeliv, miljø og værdier, som manglende brug

af

lods eller ukvalificeret lodsning kan medføre. Medvirken vil også kunne

straffes. Som noget nyt vil også rederen være strafferetlig ansvarlig for

ikke

at opfylde en lodspligt, ligesom selskaber vil kunne idømmes straf. Endeligt

vil den ansvarlige leder af en havn kunne straffes, hvis han tillader anløb

af

skibe, der ikke opfylder lodspligten.

7. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Efter gældende lodslov er lodsvæsenet selvfinansierende,

dvs. udgifter og indtægter vil over en periode være lige store. Lodsvæsenet

påvirker således ikke det offentlige økonomisk i dag. Vedtages lovforslaget,

skal det statslige lodsvæsen fortsat tilstræbe at være selvfinansierende.

Udgifterne til lodsinspektionen skal dækkes ved brugerbetaling. Lovforslaget

har således ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det

kan dog ikke udelukkes, at det statslige lodsvæsen i lovforslagets nuværende

udformning ikke i fuldt omfang vil kunne være selvfinansierende. Der kan

derfor

blive behov for statslig finansiering af anslået op til 2 mio. kr. pr. år,

hvilket i givet fald ville finde sted inden for det statslige lodsvæsens

rammer.

I dag består lodsinspektionen af få medarbejdere, som alene

har til opgave at føre tilsyn med det statslige lodsvæsen og havnelodsernes

kvalifikationer; og lodsinspektionens medarbejdere deltager også i det

administrative

arbejde med lodsreguleringsfonden. Vedtages lovforslaget, vil lodstilsynet

blive flyttet fra Farvandsvæsenet til Forsvarskommandoen, og de samme

medarbejdere kan ikke beskæftige sig med det statslige lodsvæsen og

lodstilsynet. Herved tabes noget synergi. Hertil kommer, at lodstilsynet vil

få

forøget sine opgaver i forhold til den nuværende lodsinspektion med

udstedelse

af lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser, et forøget tilsyn med

uddannelse

og egnethedsprøver samt tilsyn med alle lodserier. Det statslige lodsvæsen

kan

få forøget sine opgaver gennem muligheden for at tilbyde bestillings- og

transportydelser til private lodser. Samtidigt forventes det, at det

statslige

lodsvæsen vil få færre opgaver i forbindelse med regionallodsninger. Der vil

derfor muligvis skulle anvendes lidt flere administrative medarbejdere; men

det

er næppe muligt på nuværende tidspunkt at komme med nogen kvalificeret

vægtning

heraf.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Generelt set må det forventes, at taksterne for

regionallodsninger vil blive noget lavere, og at erhvervslivet derved vil få

lavere transportudgifter. Det bemærkes, at konkurrencen kan omfatte både

pris-

og kvalitetsniveauet.

Lovforslaget har kun beskedne administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

9. Miljømæssige konsekvenser

De miljømæssige konsekvenser vil være afhængige af, i

hvilket omfang mønstret for skibenes brug af lods ændrer sig.

Lovforslaget vil ikke medføre ændringer for

regionallodsninger af skibe med pligt til at benytte lods, hvilket for

eksempel

vil sige alle skibe med farlig last, eller for brugen af lods ved

gennemsejlinger.

Ved regionallodsninger af skibe uden pligt til at benytte

lods må det forventes, at konkurrenceudsætning medfører generelt lavere

lodstakster,

hvilket kan medvirke til øget anvendelse af lods med tilsvarende positive

miljømæssige konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer direktiv 79/115/EØF af 21.

december 1978 om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske

Kanal.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv hvilke)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv hvilke)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Færre statslige lodser

Muligvis enkelte flere administrative medarbejdere

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Generelt set forventes det, at regionallodsninger bliver

billigere

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at flere skibe vil benytte lods i stærkt

trafikerede områder

Formodentlig ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer direktiv 79/115/EØF om

højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske Kanal

12. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos

Amtsrådsforeningen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, CIRIUS, Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Turistråd, Dansk Industri, Dansk Lods-

og Navigationsservice, Dansk Ornitologisk Forening, Farvandsvæsenet,

Finansministeriet, Foreningen af Havnefogeder i Danmark, Forsvarskommandoen,

Friluftsrådet, Funktionær- og Inspektørforeningen, HK-Danmark, HTS

Interesseorganisationen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Justitsministeriet,

Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet,

Kystdirektoratet, Lodspensionskassen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Pensionskassen for visse

Københavnerlodser, Personalestyrelsen, Rederiforeningen af 1895,

Sammenslutningen af Danske Havne, Statsministeriet, Søfartens Ledere,

Søfartsstyrelsen, Sømændenes Forbund i Danmark / 3F, Transport- og

Energiministeriet, Udenrigsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er i realiteten tale om, at lovforslaget har samme

anvendelsesområde som den gældende lodslov. Lovforslaget omfatter ligesom

gældende lodslov såvel lodsvirksomhed som sejladsvejledning, udøvet i strid

med

loven.

Lovforslaget definerer anvendelsesområdet som dansk

søterritorium, inklusiv de internationale stræder, og den virksomhed, som

danske lodser og lodserier udøver uden for søterritoriet.

Bestemmelsen i nr. 2 om, at loven i visse tilfælde også

gælder uden for dansk søterritorium, er nødvendig for at kunne forhindre

danske

lodser eller andre danske personer i at udøve uautoriseret højsølodsning i

strid

med FN-underorganisationen International Maritime Organization’s (IMO)

anbefalinger bl.a. om brug af lods i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak,

indsejlingsvejene til Østersøen og Østersøen (Resolution 486(XII), Resolution

MSC.138(76), Resolution A.480(XII)). Bestemmelsen finder

ligeledes anvendelse, hvis et lodscertifikat misbruges til at give indtryk

af,

at lodsen må lodse i videre omfang, end certifikatet legitimerer.

Til § 2

Bestemmelsen afgrænser, hvilke skibe, der er omfattet af

lodsloven. Bestemmelsen definerer afgrænsningen negativt, dvs. den nævner de

skibe, der ikke er omfattet, således at alle andre former for skibe er

omfattet.

Fritagelsen af krigsskibe, troppetransportskibe og

udenlandske statsskibe svarer til hidtidig praksis, der dog også omfattede

fiskerfartøjer og lystfartøjer. Årsagen til, at det er fundet formålstjenligt

at lade fiskerfartøjer og lystfartøjer være omfattet af lodsloven, er, at

disse

fartøjer i dag ofte har en sådan størrelse og indeholder en sådan mængde

bunkersolie, at de sejladssikkerheds- og miljømæssigt kan udgøre samme risici

som andre skibe. Henvisningen til § 5 med en udvidet adgang for

forsvarsministeren til at foreskrive lodspligt er ny.

I den gældende lodslov er der ikke optaget nogen egentlig

bestemmelse herom; men blandt andet af hensyn til henvisningen er det fundet

formålstjenligt

direkte i loven at anføre, hvilke skibe den omhandler.

Til § 3

For at undgå misforståelser om de specielle udtryk, der

bruges inden for lodsvirksomhed, er det fundet hensigtsmæssigt at definere

den

betydning, hvormed udtrykkene anvendes i lovforslaget.

Sidestillet med anløb af havn er opankring på en havns red

for at laste eller losse fra eller til havnen. Derimod falder andre

opankringer

uden for begrebet anløb af havn; og skibe, der modtager eller afgiver

forsyninger

til andre skibe (ship-to-ship-operationer), kan ikke i den anledning anses

for

at have anløbet en havn, og lodsninger af sådanne skibe anses derfor –

medmindre de på andet tidspunkt af rejsen har anløbet dansk havn – for

gennemsejlingslodsninger.

Uden for begrebet ”rådgivning af skibets fører” og dermed

lodsning falder oplysninger og trafikdirigering fra søtrafikcentraler så som

VTS-centre.

Til § 4

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til den gældende

lodslovs § 8.

Den gældende lodslovs § 8 fik sin udformning ved

folketingsbehandlingen i 1988-89 af et ændringsforslag til lodsloven.

Til stk. 1

Skibe med urensede olietanke, som ikke er sikrede, udgør en

fare ved kollision eller grundstødning. Der er derfor behov for særligt at

sikre disse skibes sejlads, og dette gøres ved at medtage skibe med urensede

tanke i bestemmelsen. I dag er skibene pålagt lodspligt i medfør af

forsvarsministerens adgang til at indføre lodspligt, jf. den gældende

lodslov,

§ 8, stk. 5, og der er således ikke tale om nogen ændring i

realiteten.

Nogle skibe kan til tider medføre så store mængder

bunkersolie (brændstof til maskineriet), at bunkersolie i sig selv kan udgøre

en fare for miljøet i tilfælde af uheld. Et eksempel herpå er kollisionen den

31. maj 2003 ud for Hammeren mellem massegodsskibet Fu Shan Hai og

containerskibet Gdynia. Fu Shan Hai medførte ca. 1680 tons (vægt)

bunkersolie;

og et udslip af en del heraf medførte miljømæssige gener på såvel den danske

som den svenske kyst. Det er derfor fundet rigtigst, som noget nyt, at

sidestille større mængder bunkersolie med olielast. De anførte tons er i

vægt.

Grænsen på 5000 tons er valgt i overensstemmelse med EU's

overvågningsdirektiv

art. 2 (direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002; EF-Tidende nr. L 208 af

05/08/2002, side 10-27).

Ændringen af udtrykket »radioaktive laster« til »lastede

med højradioaktivt materiale« tjener alene til tydeliggørelse af, at

lavradioaktive genstande, som for eksempel armbåndsure med selvlysende

visere,

ikke er omfattet af bestemmelsen; og der er således ikke tale om nogen

ændring

i realiteten. Den nærmere afgrænsning fastsættes i medfør af stk. 2.

Til stk. 2

Definition af begreberne olie, kemikalier, gasarter og

højradioaktivt materiale er ikke faste eller uden afgrænsningsproblemer.

Hertil

kommer, at det vil være svært for skibene at kende og efterleve

bestemmelserne,

hvis de ikke udformes i overensstemmelse med internationale definitioner. Det

foreslås derfor, at lodstilsynet løbende skal afgrænse, hvilke laster der er

omfattet af bestemmelsen.

For tiden vil afgrænsningen skulle fastsættes i

overensstemmelse med følgende regler, som er vedtaget i

FN-underorganisationen

International Maritime Organization (IMO):

–

For olie: Den

internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe,

samt

1978-protokollen hertil.

–

For kemikalier:

IMO’s internationale kode for bygning og udrustning af skibe til

transport af

farlige kemiske produkter i bulk.

–

For gasarter: IMO’s

internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af

flydende gas i bulk.

–

For højradioaktivt

materiale: IMO’s kode for sikker transport af bestrålet nukleart

brændsel,

plutonium og højradioaktivt affald i beholdere om bord i skibe.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til gældende lodslov, § 8,

stk. 3. Bestemmelsen gør det muligt at tilpasse lodspligten til de til

enhver tid gældende forhold og udviklingen i øvrigt. Den er kun tænkt anvendt

i

få tilfælde, fx når et skib, der formelt er omfattet af stk. 1, ikke

udgør

nogen risiko for miljøet. Den hidtidige bestemmelse er kun blevet brugt til

at

fritage skibe, som er specielt indrettet til transport af CO2, fra lodspligt.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til gældende lodslov, § 8,

stk. 4. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring ved den sproglige

omformulering.

Bestemmelsen gør det muligt at tilpasse lodspligten til de

til enhver tid gældende forhold, herunder den teknologiske udvikling. Den er

tænkt anvendt for farvandsområder, hvor lodspligt ikke forventes at forbedre

sejladssikkerheden, samt i de tilfælde, hvor lodspligt vil virke som et

incitament

til at ændre sejlruten til et mere risikofyldt farvand uden for

søterritoriet.

Den hidtidige bestemmelse er blevet brugt til at fritage for lodspligt i

farvande, hvor der ikke er risiko for grundstødning, eller andre forhold, som

gør brug af lods ønskelig.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen er en sammenskrivning af lov om sikkerhed til

søs, § 6, nr. 3, og den gældende lodslov, § 8, stk. 5.

Bestemmelsen giver mulighed for at indføre lodspligt såvel

overalt på dansk søterritorium som i enkelte områder, fx ved en bro.

Lodspligten kan omfatte bestemte størrelser eller typer af skibe eller alle

skibe.

Bestemmelsen er tænkt anvendt, hvor særlige forhold gør

anvendelse af lods ønskelig. Der kan fx være tale om farvandsområder, der er

specielt svære at navigere i, der ligger ved samfundsvitale installationer,

eller hvor der foregår særlige arbejder. Ligeledes kan bestemmelsen anvendes

på

skibe, der uden at være omfattet af § 4, stk. 1, udgør en særlig

risiko for omgivelserne i forbindelse med et eventuelt forlis.

Alle bestemmelser vedrørende lodspligt vil blive udstedt i

medfør af lodsloven. Forinden bestemmelserne ændres, eller der udstedes nye

bestemmelser, vil berørte parter blive konsulteret.

Til stk. 2

Som følge af international ret kan hjemmelen til at udvide

lodspligten kun omfatte danske skibe. Udenlandske statsskibe bestemmer selv,

i

hvilket omfang de benytter lods; men Danmark har mulighed for at nægte disse

skibe adgang til søterritoriet uden for det område, hvor stræderegimet er

gældende.

Bestemmelsen tænkes anvendt i ganske særlige tilfælde, fx

hvor der i farvandet foregår arbejder, som gør et særligt sejladsmønster

påkrævet.

Til § 6

En del af dansk søterritorium er internationalt stræde; og

i dette farvand er det som følge af stræderegimet ikke muligt at indføre

lodspligt for udenlandske skibe.

Bestemmelsen er derfor en nødvendighed for, at loven ikke

skal være i konflikt med international ret, og svarer med en sproglig

omformulering til den gældende lodslov, § 8, stk. 2.

Til § 7

Lodspåsætningsstederne er i dag fastlagt af

farvandsdirektøren og indtegnet i søkort. Denne fastlæggelse er sket ikke

alene

af hensyn til skibsfarten, men også af hensyn til sejladssikkerheden.

Påsætning

eller afsætning af lods et uhensigtsmæssigt sted kan medføre fare for såvel

lodsens liv som skibets sikkerhed. Lodspåsætningsstederne foreslås derfor

fremover fastlagt af forsvarsministeren.

Hidtil er fastlæggelsen foregået ved instruks til

lodsvæsenet eller efter ansøgning fra en havn; men når private lodserier

virker

i farvandene, er det nødvendigt med en hjemmel til at sikre, at

lodspåsætningsstederne placeres forsvarligt. Ønsker lodserierne at anvende

andre påsætningssteder end de hidtidige, må de derfor ansøge om

sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af de nye steder.

Ved udtrykket »særlige forhold« tænkes især på vejrforhold.

Selv om lodspåsætningssteder fastlægges under hensyntagen til deres

påvirkelighed af vejr, vil der med mellemrum opstå situationer, hvor

vejrforhold gør det nødvendigt at ændre stedet for lodspåsætning eller

-afsætning.

Ved overtrædelse af bestemmelsen kan lodsen straffes i

medfør af § 34.

Til § 8

Til stk. 1

Nye lodser kan kun uddannes, hvis de blandt andet får en

grundig oplæring i de farvandsområder, de skal lodse i. Denne oplæring kan

kun

gennemføres ved lodser, der i forvejen har stort erfaringsmæssigt kendskab

til

området.

Lodser, der sjældent lodser i et område, har behov for at

holde deres kendskab til området vedlige ved at sejle med på andre lodsers

lodsninger.

Hensynet til forsvarlig navigation og forsvarlig oplæring

medfører, at lodsen har ret til at afvise at have mere end én person med.

Til stk. 2

Ved eksamination af nye lodser eller lodser, der skal have

udvidet deres lodscertifikat, er der behov for, at de lodser, der har stået

for

sidemandsoplæringen, deltager i eksamination og prøveaflæggelse og dermed

bidrager med viden om de seneste ændringer af de geografiske forhold. Det vil

dog være forsvarligt at afholde enkelte egnethedsprøver uden den oplærende

lods’ deltagelse, fx ved dennes sygdom.

Til stk. 3

Bestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om

vilkår for medtagelse af anden lods eller lodsaspirant, varsel samt dækning

af

udgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i

egnethedsprøver.

Til § 9

For at lodsen kan udføre sit arbejde på en kvalificeret og

forsvarlig måde, er det nødvendigt, at skibets fører giver lodsen en række

oplysninger om skibets forhold, som for eksempel dybgang og manøvrefart.

Bestemmelser,

der stiller krav til skibsføreren, må nødvendigvis være i overensstemmelse

med

internationale aftaler om skibsførerens pligter i forbindelse med lodsning.

Herudover vil der ofte være tale om lange lodsninger, muligvis med flere

lodser

om bord på samme tid, hvilket eksempelvis medfører behov for bespisning af og

hvileplads til lodserne. Bestemmelsen giver lodstilsynet hjemmel til at

fastsætte nærmere regler herfor.

Til § 10

Bestemmelsen giver forsvarsministeren mulighed for at

pålægge personer med tilknytning til skibsfartserhvervet i deres hverv at

orientere skibe om lodspligtsbestemmelser og lodspligtsanbefalinger samt at

sende indberetninger om, hvorvidt skibene har oplyst at ville benytte lods.

Formålet med bestemmelsen er at øge anvendelsen af lods ved

at sikre orientering til skibe om relevante bestemmelser og anbefalinger og

til

myndigheder om skibenes efterlevelse heraf. Forinden bestemmelserne ændres,

eller der udstedes nye bestemmelser, vil berørte parter blive konsulteret.

Til § 11

Til stk. 1 og 2

Bestemmelsen sikrer, at kun personer, der er fundet kvalificerede

til at lodse, jf. lovforslagets § 12, må lodse. Det geografiske område,

hvor bestemmelsen vil gælde, er dansk søterritorium inklusiv de

internationale

stræder, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen erstatter gældende

lov, § 7, stk. 1 og 2. Betegnelsen »lodscertifikat« dækker også

højsøcertifikat, jf. § 3, nr. 2, hvorfor det er fundet nødvendigt at

præcisere, at kun lodscertifikater, der er udstedt af lodstilsynet, kan danne

grundlag for lodsning. Kundskaber om lodsning, som er erhvervet i udlandet,

kan

anerkendes efter § 12, stk. 4.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ny og sikrer, at begrebet »lods« ikke

anvendes, så der kan opstå tvivl om begrebet. Overtrædelse er pålagt med

straf,

således at det vil være ulovligt at udgive sig for lods, medmindre man er

certificeret som sådan af lodstilsynet. Personer, der formidler uautoriserede

personer som lodser til skibe, vil kunne straffes for medvirken efter de

almindelige regler herom i straffeloven.

Til § 12

Til stk. 1

Bestemmelsen nævner de hovedpunkter, der skal indgå i

kravene for at kunne få udstedt et lodscertifikat. Bestemmelsen afløser

gældende lovs § 4, stk. 1.

Dokumentation af uddannelse og erfaring som skibsfører

eller overstyrmand foretages ved de til enhver tid gældende beviser udstedt

af

Søfartsstyrelsen. Det vil for tiden sige, at uddannelse dokumenteres ved den

pågældendes sønæringsbevis som skibsfører eller tilsvarende bevis udstedt af

andet land, hvis sønæringsbeviser anerkendes af Søfartsstyrelsen, og erfaring

som skibsfører eller overstyrmand ved søfartsbog.

Hvad der forstås ved særlig indsigt og erfaring i

lodsningsområdet, vil være forskelligt fra område til område. Ud over

kendskab

til eventuelle særlige regler for området vil det bl.a. betyde indgående

kendskab til geografiske forhold, herunder mulige strømme,

materialevandringer

mv., således at ansøgeren kan føre de skibstyper, der skal omfattes af

certifikatet, under de konditioner, der skal omfattes af certifikatet, som en

navigatør, der er rutineret i området.

Lodser skal være tilknyttet et lodseri. Lodseriet skal være

registreret hos lodstilsynet, jf. forslaget § 24, stk. 2. Årsagen

er,

at det er lodseriet, som skal føre kvalitetskontrol med lodsens arbejde, og

som

vil være ansvarlig for regnskab, økonomi mv.

Egnethedsprøven vil bestå af såvel en teoretisk som en praktisk

del og vil særligt fokusere på det område, som certifikatet skal dække.

Bestemmelsen om, at lodscertifikat ikke udstedes, hvis

ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, svarer til, hvad

der

ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige

lovbestemmelser

om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. er blevet indført for en

række andre former for erhverv. Det er en forudsætning, at gælden vedrører

virksomhed i henhold til en tidligere autorisation inden for lodserhvervet.

Ved

vurdering af, om der foreligger en væsentlig gældspost, tages hensyn til den

almindelige pris- og lønudvikling. Det anførte beløb er i niveau december

1991.

Til stk. 2

Bestemmelsen sikrer, at lodstilsynet kan fastsætte, udvikle

og tilpasse detaljerede krav til udstedelse af lodscertifikater. Som eksempel

på supplerende krav kan nævnes sprogkundskaber, således at kommunikation med

skibets fører og myndigheder på land kan foregå på forsvarlig vis.

Til stk. 3

Bestemmelsen er tænkt anvendt ved små havne, som ikke kan

besejles af større skibe. Ved disse havne vil der være tilfælde, hvor de

personer, som har det bedste lokalkendskab, kun er uddannet i at sejle de

mindre skibe, som kan anløbe havnen. Bestemmelsen vil således ikke komme til

at

finde anvendelse ved gennemsejlingslodsninger.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver en indehaver af et højsøcertifikat, der

er udstedt af en udenlandsk myndighed, adgang til at få certifikatet ombyttet

med et tilsvarende dansk certifikat. For at forhindre misbrug fx ved

inddragelse er det en betingelse, at det udenlandske certifikat afleveres ved

udstedelsen af det danske certifikat.

Til stk. 5

Bestemmelsen forpligter en lods til af egen drift at

indsende sit lodscertifikat, hvis han ikke længere opfylder betingelserne for

at få det udstedt. Pligten vil blive påført certifikatet. Som eksempler på

sådanne situationer kan nævnes, at lodsens helbred er forringet, eller at

lodsen ikke har lodset ofte nok til at holde sin ekspertise i

lodsningsområdet

eller en del heraf ved lige. Undladelse af at opfylde pligten til indsendelse

straffes i medfør af § 34.

Til § 13

Bestemmelsen sikrer, at gennemsejlingslodsning fortsat er

forbeholdt det statslige lodsvæsen. Den udførende lods behøver ikke at være

fastansat

i det statslige lodsvæsen, men kan af dette være hyret til at udføre en

konkret

lodsning.

Der henvises til almindelige bemærkninger, punkt 4.2.

Gennemsejlingslodsning er i praksis lodsning, der foretages

fra et sted uden for dansk søterritorium, passerer gennem dansk søterritorium

(internationalt stræde) og slutter uden for dansk søterritorium, dvs.

foretages

fx fra Nordsøen til Østersøen. Denne type lodsninger er omfattet af

stræderegimet. Til disse lodsninger knytter sig derfor dels de under punkt

3.4

i de almindelige bemærkninger nævnte internationale forpligtelser dels de

særlige miljømæssige hensyn, der må tages på grund af den store og

forventelig

stigende olietransport, som finder sted gennem Storebælt og i et vist omfang

Øresund. Disse lodsninger vil derfor ikke blive konkurrenceudsat, førend der

er

gjort erfaringer med konkurrenceudsætning af regionallodsningerne.

Lovforslaget

indeholder derfor en bestemmelse om, at disse lodsninger er forbeholdt det

statslige lodseri.

Lovforslaget omfatter kun højsølodsninger i det omfang,

disse foretages på grundlag af dansk lodscertifikat. Fra dansk område må der

af

sejladssikkerhedsmæssige årsager dog kun anvises lodser, der er i besiddelse

af

et lodscertifikat, der er udstedt af en kyststat til det pågældende område i

overensstemmelse med IMO’s anbefalinger. For tiden er disse indeholdt i

resolutionerne A.480(XII), A.486(XII) og MSC.138(76). For Danmarks

vedkommende

betyder det, at Danmark kan udstede højsøcertifikater til Den Engelske Kanal,

Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Medvirken til overtrædelse af denne paragraf vil også kunne

straffes.

Til § 14

Bestemmelsen er ny og erstatter de hidtidige regler i

Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 915 af 31. august 2004 om pligt til

at

anvende lods på dansk søterritorium, § 1, stk. 1, nr. 2. Det er

fundet hensigtsmæssigt, at førere af skibe i overensstemmelse med

international

praksis skal kunne bevise, at de er fritaget for at benytte lods.

Det er meningen, at lodstilsynet i medfør af denne bestemmelse

fastsætter de nærmere regler for, hvor stor erfaring den pågældende navigatør

skal have i det farvand, som der udstedes lodsfritagelsesbevis for, hvor stor

erfaring navigatøren skal have i den skibstype og skibsstørrelse, som

fritagelsesbeviset skal omfatte, i hvilket omfang navigatøren skal følge de

for

lodser gældende bestemmelser, samt hvilke krav der skal fastsættes til

teoretisk kunnen. Kravene søges fastsat således, at sejladssikkerheden ikke

forringes.

Indehaveren af et lodsfritagelsesbevis har pligt til at

indsende fritagelsesbeviset til lodstilsynet, hvis indehaveren ikke længere

opfylder betingelserne for at få beviset udstedt. Pligten vil blive anført

fritagelsesbeviset. Som eksempler på en sådan situation kan nævnes, at

indehaveren ikke har besejlet fritagelsesområdet ofte nok til at bevare sin

erfaring i området eller ikke har sejlet ofte nok med skibstyper eller

-størrelser til at bevare erfaringen med disse typer eller størrelser af

skibe.

Undladelse af at opfylde pligten til indsendelse straffes i medfør af

§ 34.

Til § 15

Den teknologiske udvikling inden for skibenes navigatoriske

hjælpemidler, overvågning og kommunikation gør det sandsynligt, at det inden

for de nærmeste år vil blive muligt at lodse fra land. Bestemmelsen giver

mulighed for at fastsætte nærmere regler for at gennemføre forsøg med

landbaseret lodsning, således at forsøgene vil foregå på forsvarlig vis og

uden

risici for sejladssikkerheden.

Til § 16

Bestemmelsen er ny og nødvendiggjort af, at pligterne også

skal omfatte private lodser, da de tilsvarende bestemmelser i dag er udstedt

som interne instrukser til lodsvæsenet.

Alle lodser, såvel private som statslige, vil få pligt til

både at orientere skibene om forhold af samfundsmæssig betydning og at

indberette til relevante myndigheder om observerede forhold af samfundsmæssig

betydning. Denne indberetningspligt omfatter eksempelvis fejl på

farvandsafmærkningen, observerede mangler ved skibet og ulovlig sejlads.

Til § 17

Til stk. 1

Bestemmelsen, der er ny, bemyndiger lodstilsynet til at

fastsætte skærpede regler for alle lodser af hensyn til højnelse af

sejladssikkerheden.

Til stk. 2

Bestemmelsen har til formål at kunne gøre

arbejdsmiljøbestemmelserne for ansatte lodser og for lodser, der arbejder som

enkeltmandsfirmaer, ens. Derfor er det nødvendigt, at der kan stilles krav om

overholdelse af arbejdsmiljø- og hviletidsregler til lodser, fx organiseret

som

enkeltmandsfirmaer, der ikke er omfattet af gældende arbejdsmiljø- og

hviletidsregler for lønmodtagere. Dette gør sig særligt gældende i

forbindelse

med lodsning, da arbejdsmiljøreglerne ikke alene skal sikre lodsen, men også

lodsningens kvalitet og derved sejladssikkerheden.

Til stk. 3

Kontrolforanstaltninger vil blandt andet bestå i føring af

journal over de enkelte lodsers arbejds- og hviletider efter principper som

svarer til, hvad der gælder for officerer på handelsskibe, indsendelse af

disse

oplysninger, krav til bemanding af eventuelt lodsfartøj samt regler for

sikkerhedspåklædning og entring af skib.

Til § 18

Bestemmelsen sidestiller lodserier, der er beliggende i

EU-/EØS-lande med danske, private lodserier.

Til § 19

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne, der er nye, skyldes at lodsvæsenets

hidtidige monopolstatus afløses af en ordning, hvor lodsvæsenet på det

konkurrenceudsatte område pålægges en forsyningspligt, dvs. for

regionallodsningsområdet. Det er derfor fundet nødvendigt at definere, hvilke

geografiske områder pligten omfatter. For så vidt angår

gennemsejlingslodsningerne bemærkes, at det statslige lodsvæsen, der har

monopol

på dette område, fortsat vil skulle honorere alle ønsker om lods.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7,

stk. 4.

Til stk. 4

I dag er der detaljerede bestemmelser om lodstakster mv. i

gældende lovs kapitel 4, jf. herom i punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det statslige lodsvæsen må ved konkurrenceudsætning

imidlertid kunne fastsætte sine priser hurtigt og smidigt efter de aktuelle

omkostninger og markedsvilkårene i øvrigt; og de detaljerede bestemmelser

foreslås derfor ophævet.

Høje takster vil kunne være til skade for

sejladssikkerheden, da brugen af lods derved ville kunne blive mindre. Derfor

må forsvarsministeren kunne fastsætte maksimaltakster for det statslige

lodsvæsen.

Til stk. 5

Det statslige lodsvæsen kan til støtte for opretholdelse af

forsyningspligten indgå aftaler med private.

Til § 20

Formålet med bestemmelsen er at gøre det lettere for

private lodserier at etablere sig, ved at de kan benytte det statslige

lodsvæsens bestillings- og transportfaciliteter. Det statslige lodsvæsen er

dog

ikke forpligtet til at oprette og opretholde ydelser, som det ikke selv har

brug for, jf. stk. 3.

Private lodserier og firmaer, der er uafhængige af

lodsvirksomhed, kan hver for sig eller flere i fællesskab oprette

konkurrerende

virksomheder inden for området.

Til stk. 1

Bestemmelsen pålægger det statslige lodsvæsen at videregive

bestillinger til private lodserier, når afsenderen ønsker det. Det betyder,

at

afsenderen ikke behøver at kende forskellige lodseriers adresser, men kan

sende

anmodninger om lodsbistand til ét sted. Det statslige lodsvæsen kan tage

betaling for ydelsen.

Forsvarsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

bestilling af lods i medfør af forslaget § 19, stk. 3.

Til stk. 2

Der gives mulighed for, at det statslige lodsvæsen, hvis

det passer ind i driften, mod betaling kan transportere private lodser til og

fra de skibe, som måtte ønske bistand fra private lodser. Hvis der er

manglende

kapacitet, skal transporterne prioriteres således, at først indgående,

endelige

bestilling udføres først.

Til stk. 3

Der er ingen pligt for de private lodserier til at benytte

ydelser fra det statslige lodsvæsen.

Til § 21

Bestemmelsen afløser gældende lovs §§ 4, 5, 13, 15 og

16 samt kapitel 7, idet det findes hensigtsmæssigt, at medarbejdere i det

statslige lodsvæsen ansættes efter samme retningslinier, som gælder for andre

lønmodtagere, der ikke er tjenestemænd. Finansministeren vil kunne bemyndige

forsvarsministeren til at forestå forhandlinger om indgåelse af overenskomst,

aftale eller anden kollektiv lønordning. Finansministeren vil endvidere efter

forelæggelse af udkast til godkendelse kunne bemyndige forsvarsministeren til

at indgå overenskomst eller aftale samt til at fastsætte eller godkende anden

kollektiv ordning vedrørende løn- og andre ansættelsesvilkår.

Til § 22

Bestemmelsen sikrer mod interessekonflikt, fx når det

statslige lodsvæsen ønsker at indgå aftaler med private lodserier om

varetagelse af forsyningspligt.

Til § 23

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre revision af

alle lodserier uanset organisationsform. Det findes dog hensigtsmæssigt, at

Rigsrevisionen fortsat reviderer det statslige lodsvæsen.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre, at

regnskaber fra alle lodserier uanset organisationsform har den tilstrækkelige

kvalitet til en række formål.

Til § 24

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at lodstilsynet har tilsynspligt og

-myndighed.

Til stk. 2 og 3

Bortset fra det statslige lodsvæsen stilles der ikke

særlige krav til et lodseris organisation. Det kan således være et

enkeltmandsfirma, et selskab eller andet. Da en stor del af kontrollen såvel

med arbejdsmiljømæssige bestemmelser som med de enkelte lodsers opretholdelse

af ekspertise i lodsningsområderne vil blive foretaget af det enkelte

lodseri,

samt da lodseriet skal føre regnskaber blandt andet til brug for lodsfonden,

er

det fundet nødvendigt, at lodstilsynet har overblik over de til enhver tid

værende aktører på markedet.

Til stk. 4

Når de nævnte betingelser er opfyldt, har lodseriet et retskrav

på registrering.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at direktører og

bestyrelsesmedlemmer skal opfylde de almindelige bestemmelser om ikke at have

gæld til det offentlige, når autorisation skal opnås.

Til stk. 6

Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 3,

men er ændret, således at der åbnes mulighed for, at lodstilsynet kan

fastsætte

nærmere regler for lodserierne. Bestemmelsen tænkes anvendt blandt andet til

at

fastsætte regler for lodseriernes anvendelse af kvalitetssikringssystemer,

herunder

kontrol med lodsernes arbejdsmiljø og opretholdelse af ekspertise.

Blandt de regler, som lodstilsynet vil udstede, er nærmere

bestemmelser for lodseriernes pligt til at være forsikret, herunder

forsikringernes minimumsdækning.

Til § 25

Lodstilsynet får som tilsyn med lodsning, lodser og

lodserier væsentlig indflydelse på lodserierne og indirekte på deres

konkurrenceevne. Det findes derfor nødvendigt med strenge

habilitetsbestemmelser i forhold til lodserier, som udfører

regionallodsninger,

så lodstilsynets uafhængighed ikke kan drages i tvivl.

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 slår fast, at medarbejdere ved

lodstilsynet ikke må have nogen interesser i lodserierne eller deres

virksomhed. Ved medarbejder forstås enhver ansat. Bestemmelsen vil også

omfatte

personer med et løsere tilknytningsforhold til lodstilsynet, som fx

vikaransatte.

Til stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse pålægges nærtstående fysiske

og juridiske personer med relationer til en medarbejder at give meddelelse

inden for én uge til den pågældende medarbejder om eventuelle interesser i

lodserier og deres aktiviteter. Formålet med også at lade visse relaterede

personer være omfattet af reglerne er at forhindre, at der kan ske omgåelse

af

reglerne ved, at en medarbejder lader sine interesser varetage af disse

personer.

Til stk. 3

Bestemmelsen præciserer nærmere, hvilke personer der falder

ind under kategorien af nærtstående personer omfattet af reglerne i

stk. 2.

Afgrænsningen af kredsen af nærtstående fysiske personer

svarer stort set til afgrænsningen efter de gældende regler i lov om

værdipapirhandel.

I nr. 4 er der foretaget en afgrænsning af hvilke juridiske

personer med forbindelser til en medarbejder, der omfattes af

meddelelsespligten i stk. 2.

Bestemmelsen i litra a omfatter juridiske personer, hvor

medarbejderen eller en nærtstående fysisk person udøver det ledelsesmæssige

ansvar. Bestemmelsen omfatter selskaber, hvor den ledende medarbejder

forestår

den daglige ledelse. Dette skal forstås forholdsvist snævert. Bestemmelsen

omfatter ikke ethvert selskab, hvor den ledende medarbejder deltager i

bestyrelsen.

Bestemmelsen i litra b omfatter de situationer, hvor

medarbejderen eller en nærtstående person enten hver for sig eller i

fællesskab

har en væsentlig indflydelse i et selskab, uden at de behøver at have det

formelle ledelsesmæssige ansvar.

Bestemmelserne i litra c og d omfatter juridiske personer,

hvis økonomiske interesser i det væsentlige er sammenfaldende med en

medarbejder eller en nærtstående fysisk person. Bestemmelsen i litra c vil fx

kunne omfatte fonde og foreninger, der er etableret med henblik på at

tilgodese

interesser hos den ledende medarbejder. Bestemmelsen i litra d har karakter

af

en opsamlingsbestemmelse, der omfatter øvrige situationer, hvor der er et

væsentligt sammenfald mellem interesser hos medarbejderen eller en

nærtstående

fysisk person på den ene side og den juridiske person på den anden side.

Til § 26

Bestemmelsen er ny og giver mulighed for, at statens

udgifter til tilsyn mv. kan kræves brugerbetalt. Taksterne skal fastsættes

således, at indtægter og udgifter over en periode er lige store.

Til § 27

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at hvis lodser,

navigatører og lodserier ikke fortsat opfylder de betingelser, der til enhver

tid gælder for at erhverve lodscertifikat, erhverve lodsfritagelsesbevis

eller

blive registreret i lodseriregistret, vil de miste rettighederne i medfør af

certifikat, bevis eller registrering.

Som eksempler for anvendelse kan nævnes svigtende helbred,

manglende vedligeholdelse af ekspertise (for få lodsninger i området) og

manglende efteruddannelse til opfyldelse af senere fastsatte skærpede krav

til

opnåelse af lodscertifikat eller -fritagelsesbevis.

Til stk. 2

Årsagen til undtagelsen i stk. 2 er, at

lodscertifikatet i den nævnte situation inddrages efter § 29,

stk. 1.

Til § 28

Bestemmelsen er udvidet, så lodstilsynets beføjelser også

gælder lodser ved private lodserier.

Til stk. 1

Som eksempel på grundlag for anvendelse af nr. 1 kan nævnes

lodsning uden for lodscertifikatets gyldighedsområde eller lodsning af skibe,

der ikke er omfattet af certifikatet, samt undladelse af at føre regnskab.

Nr. 2 kan anvendes, hvor der ikke vil blive tale om

strafferetlig forfølgning.

Til stk. 2

Ifølge gældende lodslov kan forsvarsministeren suspendere

en lods, bl.a. når det er betænkeligt, at han udfører sit arbejde. Da ikke

alle

lodser fremover skal være ansatte under forsvarsministeren, og da

legitimationen

til at lodse vil blive et lodscertifikat, vil certifikatet fremover kunne

inddrages, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

I sager, hvor der bliver tale om strafferetlig forfølgning,

træffes afgørelsen om inddragelse af domstolen.

I sager, hvor der ikke bliver tale om strafferetlig

forfølgning, træffes afgørelsen af lodstilsynet. Da inddragelse af et

lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis er et alvorligt indgreb over for

indehaveren, foreslås det, at indehaveren skal have adgang til at få

lodstilsynets inddragelse prøvet ved domstolene.

Til stk. 3

For at opnå en hurtig og administrativ afgørelse uden at

tilsidesætte de retssikkerhedsmæssige hensyn foreslås det, at prøvelsen skal

ske i strafferetsplejens former, så sagerne indbringes for domstolene af

politi

og anklagemyndighed.

Til stk. 4

Det er væsentligt for sejladssikkerheden og dermed også for

hensynet til menneskeliv, væsentlige værdier og miljøet, at lodsning ikke

udføres af personer, som ikke er fuldt ud egnet dertil. Derfor vil en

indbringelse for domstolene normalt ikke blive tillagt opsættende virkning,

idet der dog er åbnet mulighed for, at indbringelse i særlige tilfælde kan

tillægges opsættende virkning.

Til § 29

Bestemmelsen om, at et lodscertifikat kan inddrages, hvis

lodsen har betydelig forfalden gæld til det offentlige, svarer til, hvad der

ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige

lovbestemmelser

om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. er blevet indført for en

række andre former for erhverv, jf. de specielle bemærkninger til § 12,

stk. 1.

Til § 30

Til stk. 1

Da en stor del af kontrollen såvel med arbejdsmiljømæssige

bestemmelser som med de enkelte lodsers opretholdelse af ekspertise i

lodsningsområderne vil blive foretaget af det enkelte lodseri, er det fundet

nødvendigt med en mulighed for at slette lodseriet af registret med den

konsekvens, at lodseriets lodser enten må ophøre med at lodse eller må søge

over i andet lodseri.

Bestemmelsen kan endvidere tænkes anvendt, hvis et lodseri

ikke opfylder kravene om at være forsikret for skader, det eller dets lodser

måtte forvolde, eller hvis lodseriet skylder penge til lodsinspektion.

Som eksempel på forhold, der kan tænkes at blive

strafbelagt og derved omfattet af nr. 1, kan nævnes uautoriseret udøvelse af

landbaseret lodsning, manglende opfyldelse af kvalitetskrav ved landbaseret

lodsning, manglende regnskab med arbejdstid og hviletid, manglende forsikring

af lodseriet.

Nr. 2 kan anvendes, hvor der ikke vil blive tale om

strafferetlig forfølgning.

Til stk. 2

I sager, hvor der bliver tale om strafferetlig forfølgning,

træffes afgørelsen om inddragelse af domstolen.

I sager, hvor der ikke bliver tale om strafferetlig

forfølgning, træffes afgørelsen af lodstilsynet. Da sletning af et lodseri

kan

være et alvorligt indgreb over for dem, den vedrører, foreslås det, at

lodseriet skal have adgang til at få prøvet sletningen ved domstolene.

Til stk. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 28,

stk. 3.

Til stk. 4

Det er væsentligt for sejladssikkerheden og dermed også for

hensynet til menneskeliv, væsentlige værdier og miljøet, at lodsning ikke

udføres

af personer, som ikke er fuldt ud egnet dertil, herunder at der ikke anvises

lodser til lodsning uden for deres område, eller som er trætte. Ligeledes er

det vigtigt, at lodser er forsikrede under deres arbejde. Derfor vil en

indbringelse for domstolene normalt ikke blive tillagt opsættende virkning,

idet der dog er åbnet mulighed for, at indbringelse i særlige tilfælde kan

tillægges opsættende virkning.

Til § 31

Bestemmelsen har til formål at sikre, at lodsregistret kun

indeholder lodserier, der reelt driver lodsvirksomhed.

Bestemmelsen om, at et lodseri kan blive slettet, hvis det

har betydelig forfalden gæld til det offentlige, svarer til, hvad der ved lov

nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. er blevet indført for en

række andre former for erhverv.

Til § 32

Bestemmelsen sikrer, at lodstilsynet i de tilfælde, hvor

det vil være forbundet med væsentlige risici for sejladssikkerheden, at den

pågældende indehaver af et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis

fortsætter

med at lodse eller med at sejle uden lods, midlertidigt kan inddrage

lodscertifikatet eller lodsfritagelsesbeviset, indtil domstolen har truffet

afgørelse i spørgsmålet. Som eksempel på en sådan situation kan nævnes, at

indehaveren har lodset eller ført et skib i stærkt beruset tilstand.

Tilsvarende kan bestemmelsen bruges, hvis det må anses for

forbundet med væsentlige risici for sejladssikkerheden, at et lodseri

fortsætter sin drift. Som eksempel på en sådan situation kan nævnes, at

lodseriet er ophørt med at føre kvalitetskontrol eller anviser lodser til

sejladser, de ikke må lodse.

Til § 33

Årsagen til, at det er forsvarsministeren, der fastsætter

nogle af bestemmelserne i medfør af denne lov, er, at farvandsdirektøren i

sin

virksomhed har det statslige lodsvæsen, som inden for

regionallodsningsområdet

kan komme i konkurrence med private lodserier. Derfor er det af

habilitetsmæssige årsager nødvendigt, om end administrativt mindre

hensigtsmæssigt, at bestemmelser, der vedrører udøvelse af lodserhvervet på

regionallodsningsområdet,

udstedes af en anden end farvandsdirektøren. Det er imidlertid hensigten

– for at opnå en enkel administrativ opbygning – at

delegere

regeludstedelse til og atter samle tilsynsbeføjelser mv. hos

farvandsdirektøren

i det omfang, det ikke vil give anledning til habilitetsmæssige problemer, fx

ved at det statslige lodsvæsen senere privatiseres eller flyttes væk fra

farvandsdirektørens ansvarsområde.

Til § 34

Til stk. 1

Af hensyn til menneskeliv, miljø og andre væsentlige

værdier er det fundet nødvendigt at overtrædelse af loven kan straffes.

Enhver,

der overtræder loven eller medvirker dertil, kan straffes.

Det er i denne forbindelse fundet nødvendigt at forøge den

maksimale straf fra fængsel i fire måneder til fængsel i ét år. Herved kommer

straframmen på niveau med straframmen for overtrædelser af lov om sikkerhed

til

søs; og det bliver muligt at straffe for forsøg, jf. straffeloven, § 21,

stk. 3, ligesom der ikke længere vil være mulighed for at lade straf for

medvirken bortfalde i medfør af straffeloven, § 23, stk. 3.

Til stk. 2

Skibets reder vil ofte have væsentlig indflydelse på, om

skibets fører efterlever bestemmelser om lodspligt. Derfor gøres det

strafbart

for skibets reder, at skibet ikke opfylder sin pligt til at benytte lods.

Til stk. 3

De enkelte havne vil i vidt omfang kunne motivere skibets

fører til at efterleve lodspligtsbestemmelse ved at nægte skibe, som ikke

efterlever bestemmelser, anløb. Derfor gøres det strafbart for den ansvarlige

leder af en havn, at havnen modtager skibe, som ikke efterlever

lodspligtsbestemmelserne.

Til stk. 4

Af de til stk. 1 nævnte årsager er det endvidere

fundet nødvendigt, at overtrædelser af bestemmelser udstedt i medfør af loven

kan straffes på samme måde som overtrædelser af selve loven.

Til stk. 5

Da der kan være økonomiske interesser i nogle af de

potentielle overtrædelser er det endvidere fundet nødvendigt med mulighed for

at pålægge juridiske personer strafansvar. Der vil for eksempel kunne blive

tale om private lodserier i selskabsform og rederier.

Til § 35

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. december 2006.

Tidspunktet er valgt under hensyntagen til, at det forventes at tage mindst

et

halvt år fra vedtagelsestidspunktet at forberede lovens ikrafttræden ved

omorganisering af lodsvæsenet og udfærdigelse af de nødvendige

bekendtgørelser.

Til § 36

Herved sikres, at bekendtgørelser mv., der er udstedt efter

gældende lodslov, forbliver i kraft, indtil de er afløst af nye

bekendtgørelser

mv. udstedt i medfør af lovforslaget.

I gældende bekendtgørelse af 27. februar 2006 om anvendelse

af lods er et skib fritaget for at anvende lods i bestemte farvande, når

skibets fører inden for en periode har besejlet det aktuelle farvand et

fastsat

antal gange med det pågældende skib. Efter lovforslaget forudsættes dette

princip erstattet af udstedelse af lodsfritagelsesbeviser. For at give

navigatørerne mulighed for at erhverve lodsfritagelsesbeviser, er det dog

hensigten

ved en kommende bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 4,

stk. 3,

at lade de forannævnte regler om, at skibe er fritaget for at anvende lods,

gælde indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden for skibe, der på

ikrafttrædelsestidspunktet er fritaget efter de nævnte regler.

Til § 37

Herved sikres, at grundlaget for ansættelse af lodsvæsenets

lodser forbliver i kraft, indtil der ved overenskomst er skabt et grundlag

for

den fremtidige ansættelse. Overgangsordningen vil også gælde lodser, der

måtte

blive ansat efter lovens ikrafttræden, men før der er fastsat nye regler for

deres ansættelse. Ligeledes gælder overgangsordningen lodsernes

pensionsforhold. Det forudsættes, at der i de fremtidige regler for løn- og

ansættelsesvilkår for lodser omfattet af denne bestemmelse vil være adgang

til at

opretholde den hidtidige pensionsordning. Dette indebærer, at de rettigheder,

de nuværende medlemmer af pensionskassen har med hensyn til beregning af

pensionstilsagn, bidragsbetaling, regulering af pensionerne (bonus), samt

beregning af udtrædelsesgodtgørelse mv., vil blive bevaret.

Til § 38

Den bestemmelse, der ophæves, er hjemmelen til at indføre

pligt til at benytte lods i medfør af lov om sikkerhed til søs. Fremover vil

alle regler om benyttelse af lods blive udstedt i medfør af lodsloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 5.

Til § 39

Herved sikres, at bekendtgørelser mv., der er udstedt efter

lov om sikkerhed til søs, forbliver i kraft, indtil de er afløst af nye

bekendtgørelser mv. udstedt i medfør af lovforslaget.

Til § 40

Lodstjenester er som et navigationshjælpemiddel et

rigsfælles anliggende. Det skal dog bemærkes, at lodsninger, der kun finder

sted inden for en havns område, er havneydelser og derfor et

hjemmestyreanliggende for så vidt angår Færøerne.

Imidlertid har lodslovene, da deres anvendelsesområde har

været defineret ud fra, hvor lodsvæsenet og autoriserede havnelodser virker,

jf. den gældende lodslov, § 1, ikke været gældende for Færøerne og

Grønland. Hertil kommer, at geografiske forskelle medfører, at eventuelle

lodstjenester ved Færøerne og Grønland må opbygges anderledes end i det

syddanske område.

Det er derfor hensigten, at loven fortsat ikke skal gælde

Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV

af 21. december 1978

om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den engelske Kanal

(79/115/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 84, stk. 2, og

ud fra følgende betragtning:

Af hensyn til sikkerheden til soes og forebyggelsen af

havforurening er det vigtigt at sikre, at skibe, der ønsker at benytte lods i

Nordsøen og i Den engelske Kanal, har mulighed for at få bistand fra

tilstrækkeligt

kvalificerede højsølodser, samt at tilskynde til, at skibe som sejler under

medlemsstaternes flag, benytter disse lodser -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

Artikel 1

1. Medlemsstater med søkyst til Nordsøen eller Den

engelske Kanal træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige og egnede

til

at sikre, at skibe, der ønsker lodsning i Nordsøen og i Den engelske Kanal,

har

mulighed for at få bistand fra tilstrækkeligt kvalificerede højsølodser, der

er

i besiddelse af et bevis, der er udstedt af en kompetent myndighed i en af

disse medlemsstater, og hvori det attesteres, at de pågældende er egnede til

lodsning af skibe i Nordsøen og i Den engelske Kanal.

2. Hver enkelt medlemsstat træffer alle de

foranstaltninger, der er nødvendige og egnede til at udvirke, at de skibe,

som

sejler under dens nationalflag, og som ønsker lodsning i Nordsøen og i Den

engelske Kanal, kun gør brug af højsølodser, der er i besiddelse af et bevis

som nævnt i stk. 1 eller et tilsvarende bevis, udstedt af en kompetent

myndighed i en anden Nordsøstat.

Artikel 2

Efter høring af Kommissionen sætter medlemsstaterne de

nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for

senest den 1. januar 1980 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks

Kommissionen herom.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1978.

På Rådets vegne

Otto Graf

LAMBSDORFF

Formand

Officielle noter

1)

Loven gennemfører Rådets direktiv 79/115/EØF af 21. december 1978 om

højsølodsers

lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske Kanal, EF-Tidende nr. L 033 af

08/02/1979, side 32.

Lignende dokumenter