Forslag til Lodslov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af
forsvarsministeren (Søren Gade)
Forslag
til
Lodslov
1)
1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven finder anvendelse på lodsning, der foretages
1)
på dansk
søterritorium eller
2)
uden for dansk
søterritorium, når enten lodsningen udøves på grundlag af et dansk
lodscertifikat,
eller lodsvirksomheden drives fra dansk område.
§ 2.
Loven gælder ikke krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe,
jf. dog § 5, stk. 2.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
I
denne lov forstås ved:
1)
Gennemsejlingslodsning:
Lodsning, der ikke
Læs alt
er højsølodsning eller regionallodsning.
2)
Højsøcertifikat:
Et lodscertifikat
til højsølodsning udstedt af en myndighed, der ifølge anbefaling af FN’s
internationale
søfartsorganisation (IMO) er kompetent hertil.
3)
Højsølodsning:
Lodsning uden for
et lands søterritorium.
4)
Landbaseret lodsning:
Lodsning foretaget
ved kommunikation fra land.
5)
Lods:
En person, der af
lodstilsynet er certificeret til at lodse.
6)
Lodscertifikat:
Et af lodstilsynet
udstedt bevis på, at indehaveren er legitimeret til at foretage nærmere
angivne
lodsninger.
7)
Lodsfritagelsesbevis:
Et bevis udstedt af
lodstilsynet, der fritager et skib for lodspligt, hvis
lodsfritagelsesbevisets
indehaver fører skibet, og hvis lodsfritagelsesbeviset omfatter skibets type,
kondition samt det farvand, som skibet sejler i.
8)
Lodsning:
Rådgivning af
skibets fører om navigering, sejlads og manøvrering, uanset om rådgivningen
gives om bord på skibet eller ved kommunikation fra andet skib eller fra
land.
9)
Lodsningsområde:
Det geografiske
område, som en lods ifølge sit lodscertifikat er legitimeret til at lodse i.
10)
Privat lodseri:
Ethvert lodseri,
der ikke er en del af det statslige lodsvæsen.
11)
Regionallodsning:
Lodsning af en
sejlads eller en del heraf, som påbegyndes eller afsluttes i dansk havn,
uanset
om der under sejladsen skiftes lods.
Kapitel 3
Anvendelse af lods
§ 4.
I
indre og ydre territorialfarvand er der lodspligt for skibe, der
1)
er lastede med olie
eller har urensede lasttanke, som ikke er sikrede med inaktiv luft,
2)
er lastede med
kemikalier,
3)
er lastede med
gasarter,
4)
har mere end 5000
tons bunkersolie om bord, eller
5)
er lastede med
højradioaktivt materiale.
Stk. 2.
Lodstilsynet fastsætter i overensstemmelse med internationale definitioner,
hvad der forstås ved de i stk. 1 nævnte laster.
Stk. 3.
Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om fritagelse af visse skibe for
lodspligt.
Stk. 4.
Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om fritagelse for lodspligt i visse
farvande.
§ 5.
Når
hensyn til den offentlige sikkerhed, militære grunde, sejladssikkerheden,
overholdelse af orden, forebyggelse af fare, hensyn til miljøet eller andre
væsentlige offentlige interesser tilsiger det, kan lodstilsynet bestemme, at
der
er lodspligt.
Stk. 2.
I særlige
tilfælde kan forsvarsministeren lade lodspligten omfatte også de i § 2
nævnte danske skibe.
§ 6.
Skibe, der i medfør af international ret har adgang til at sejle gennem
farvandet uden at benytte lods, er ikke omfattet af en eventuel pligt i
medfør
af §§ 4 og 5.
§ 7.
I
dansk farvand må lodser kun gå om bord eller fra borde, enten når skibene
ligger i havn, ved bådebro, på red eller lignende, eller ved de af
forsvarsministeren godkendte lodspåsætningssteder, medmindre særlige forhold
gør sig gældende.
§ 8.
I
forbindelse med lodsning har lodsen pligt til uden beregning at medtage og
sidemandsoplære én lodsaspirant eller at medtage én anden lods til
vedligeholdelse af dennes kendskab til farvandet, uanset om lodsaspiranten
eller
den anden lods måtte komme fra et konkurrerende lodseri.
Stk. 2.
Lodsen har
endvidere pligt til at deltage i prøveaflæggelse for lodsaspiranter eller
andre
lodser, som lodsen har haft med på lodsning.
Stk. 3.
Lodstilsynet kan fastsætte regler vedrørende stk. 1 og 2, herunder om
vilkår for medtagelse af anden lods eller lodsaspirant, varsel samt dækning
af
udgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med afholdelse af
egnethedsprøver.
§ 9.
Lodstilsynet fastsætter regler om informationsudveksling mellem skibets fører
og lodsen om relevante forhold samt bespisning og indkvartering af lodsen.
§ 10.
Forsvarsministeren kan pålægge havne, skibsmæglere og andre med tilknytning
til
skibsfartserhvervet at medvirke til øget anvendelse af lods. Ministeren kan
herunder
bestemme, at de pågældende skal orientere skibe om regler og anbefalinger og
skal fremsende indberetninger om skibenes anvendelse af lods.
Kapitel 4
Tilladelse til lodsning
§ 11.
Lodsning må kun foretages af personer, der er i besiddelse af et gyldigt
lodscertifikat, der er udstedt af lodstilsynet.
Stk. 2.
Lodsning må
kun foretages i det omfang, som lodscertifikatet dækker.
Stk. 3.
Det er
forbudt at betegne sig som lods, medmindre man er i besiddelse af gyldigt
lodscertifikat.
§ 12.
Lodstilsynet meddeler efter ansøgning lodscertifikat, hvis ansøgeren
1)
er uddannet på et
niveau, så ansøgeren må føre skibe uanset disses størrelse,
2)
har flerårig erfaring
som skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads,
3)
er helbredsmæssigt
egnet,
4)
har særlig indsigt og
erfaring i lodsningsområdet,
5)
har gennemført såvel
teoretisk uddannelse som sidemandsoplæring,
6)
har gennemført
uddannelse i lodsning ved særlige manøvrer,
7)
har bestået en
fastsat egnethedsprøve,
8)
er tilknyttet et
lodseri og
9)
er uden betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover.
Stk. 2.
Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om ovenstående krav samt om
eventuelle,
supplerende, nødvendige krav.
Stk. 3.
I særlige
tilfælde kan lodstilsynet dispensere fra den i stk. 1, nr. 1, nævnte
betingelse. Der kan dog aldrig udstedes lodscertifikat til lodsning af skibe,
som lodsen ikke selv er uddannet til at føre.
Stk. 4.
Indehaveren
af et højsøcertifikat, udstedt af en udenlandsk myndighed, kan få ombyttet
certifikatet
med et tilsvarende dansk certifikat.
Stk. 5.
Indehaveren
af et lodscertifikat skal indlevere certifikatet til lodstilsynet, når
indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at kunne få udstedt
certifikatet.
§ 13.
Det er forbudt andre end lodser, tilknyttet det statslige lodsvæsen, at
foretage gennemsejlingslodsninger.
Stk. 2.
Det er
forbudt at formidle andre personer til lodsning af skibe under gennemsejling
end de i stk. 1 nævnte lodser.
Stk. 3.
Det er
forbudt at formidle andre personer til højsølodsninger end lodser, der er i
besiddelse af et højsølodscertifikat, udstedt af en kyststat til det
pågældende
farvand i overensstemmelse med anbefalingerne fra FN’s internationale
søfart
sorganisation
(IMO).
Kapitel 5
Lodsfritagelse
§ 14.
Navigatører, der har indgående kendskab til såvel farvandsområdet som skib
eller skibstype, kan af lodstilsynet få udstedt et lodsfritagelsesbevis, som
giver adgang til at føre skib uden at benytte lods, selv om der er lodspligt.
Stk. 2.
Lodsfritagelsesbeviset
udstedes for en begrænset periode og kan kun fornys efter lodstilsynets
nærmere
bestemmelse.
Stk. 3.
Lodstilsynet fastsætter nærmere regler for opnåelse af lodsfritagelsesbevis,
herunder om krav, dokumentation for erfaring og aflæggelse af prøve.
Stk. 4.
Indehaveren
af et lodsfritagelsesbevis skal indlevere fritagelsesbeviset til
lodstilsynet,
når indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at kunne få udstedt
beviset.
Kapitel 6
Landbaseret lodsning
§ 15.
Farvandsdirektøren fastsætter nærmere regler for forsøg med og eventuel
etablering af landbaseret lodsning.
Kapitel 7
Lodsers pligter udover lodsning
§ 16.
Lodser skal informere skibe om forhold, som har betydning for
sejladssikkerhed,
miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.
Stk. 2.
Lodser skal
indberette til relevant myndighed observerede forhold, som har betydning for
sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om lodsers pligter i henhold til
stk. 1 og 2.
Kapitel 8
Arbejdsmiljø under lodsning
§ 17.
Lodstilsynet kan fastsætte regler om skærpede arbejdsmiljø- og
hviletidsregler
mv., som arbejdets særlige forhold tilsiger.
Stk. 2.
Lodstilsynet kan fastsætte regler om, at selvstændige lodser skal følge de
for
ansatte lodser gældende regler om arbejdsmiljø mv.
Stk. 3.
Lodstilsynet fastsætter regler om kontrolforanstaltninger vedrørende
arbejdsmiljø, hviletid mv.
Kapitel 9
Lodserier
§ 18.
Lodserierne skal være hjemmehørende i et EU-/EØS-land.
§ 19.
Det statslige lodsvæsen er inden for et fastsat varsel forpligtet til at
stille
lods til rådighed for skibe, som måtte ønske det, eller som er omfattet af
lodspligt.
Stk. 2.
Området,
hvori det statslige lodsvæsen er forpligtet til at stille lods til rådighed,
er
det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone, samt uden
for disse i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske
Kanal,
Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.
Stk. 3.
Forsvarsministeren fastsætter de i stk. 1 nævnte varsler samt nærmere
regler om, hvordan lods bestilles.
Stk. 4.
Forsvarsministeren kan fastsætte maksimale takster for enhver form for
lodsning,
udøvet af det statslige lodsvæsen.
Stk. 5.
Det
statslige lodsvæsen kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af
den i stk. 1 nævnte pligt.
§ 20.
Det statslige lodsvæsen videresender mod betaling bestillinger om lods, som
er
adresseret til private lodserier.
Stk. 2.
Det
statslige lodsvæsen vil mod betaling kunne transportere private lodser til og
fra skibe.
Stk. 3.
Det er
frivilligt for det statslige lodsvæsen, om det vil levere den i stk. 2
nævnte ydelse. Det er frivilligt for private lodserier, om de vil benytte de
i
stk. 1 og 2 nævnte ydelser.
§ 21.
For lodser i det statslige lodsvæsen skal løn- og ansættelsesvilkår følge de
af
finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende
pensionsforhold.
§ 22.
Lodser i det statslige lodsvæsen må ikke samtidig arbejde som lods i et
privat
lodseri.
Kapitel 10
Økonomi
§ 23.
Lodserierne
skal uanset organisationsform føre regnskab over deres virksomhed og de
enkelte
lodsninger.
Stk. 2.
Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en
registreret
revisor. For det statslige lodsvæsen foretages revisionen dog af
Rigsrevisionen.
Stk. 3.
Lodstilsynet
fastsætter krav til regnskabernes indhold samt om regnskabernes indsendelse
til
lodstilsynet.
Kapitel 11
Registrering, tilsyn mv.
§ 24.
Lodstilsynet fører tilsyn med lodsning, lodser og lodserier.
Stk. 2.
Lodstilsynet fører et register over de virksomheder, som udøver
lodsvirksomhed
her i landet.
Stk. 3.
Før
registrering er sket i henhold til stk. 2, må lodsvirksomhed ikke
udøves.
Stk. 4.
En
virksomhed har krav på registrering som lodseri, hvis virksomheden
1)
opfylder den i
§ 18 nævnte betingelse,
2)
har tegnet forsikring
i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af stk. 6,
3)
ikke har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Hvis
direktøren og alle bestyrelsesmedlemmerne i et lodseri, drevet i selskabsform
mv., ikke opfylder den i § 12, stk. 1, nr. 9, nævnte betingelse,
skal
optagelse i det af lodstilsynet førte register nægtes.
Stk. 6.
Lodstilsynet fastsætter nærmere regler for lodseriernes virksomhed, herunder
pligt til at holde lodserne forsikrede, udformning af regnskaber,
egenkontrol,
bestilte eller gennemførte lodsninger og pligt til løbende at give
oplysninger
til tilsynet mv., herunder indsendelsesform.
§ 25.
Medarbejdere ved tilsynet må ikke have interesser i lodserier, der udfører
regionallodsninger, eller i disses virksomhed.
Stk. 2.
Nærtstående
personer til medarbejdere ved tilsynet skal orientere den pågældende
medarbejder
om interesser i lodserierne eller disses virksomhed. Orienteringen skal gives
inden én uge efter, at interesseforholdet er opstået. Medarbejderen
videregiver
orienteringen til lodstilsynet inden én uge efter, at vedkommende selv har
modtaget orienteringen.
Stk. 3.
Ved
nærtstående personer til en medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske
personer med relation til den i stk. 1 nævnte personkreds:
1)
Ægtefælle eller
samlever.
2)
Mindreårige børn,
hvor den i stk. 1 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.
3)
Andre slægtninge, der
i en periode på mindst 1 år har tilhørt den i stk. 1 nævnte persons
husstand.
4)
Juridiske personer,
såfremt
a)
en fysisk person
omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den
juridiske person,
b)
fysiske personer
omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen besidder
flertallet af stemmerettigheder i selskabet, har ret til at udnævne eller
afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, har ret til at udøve
en
bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller
aftale
med dette i øvrigt, på grundlag af aftale med aktionærer råder over
flertallet
af stemmerettighederne i selskabet, eller kan udøve bestemmende indflydelse
over selskabet og besidder mere end en tredjedel af stemmerettighederne,
c)
den juridiske person
er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk
person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 eller
d)
den juridiske person
i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de
økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 1 eller af
nr.
1-3.
§ 26.
Lodstilsynet fastsætter takster for brugerbetaling for tilsyn, afholdelse af
egnethedsprøver, udstedelse af certifikater, fritagelsesbeviser, fornyelser,
mv.
Kapitel 12
Inddragelse af lodscertifikater og
lodsfritagelsesbeviser mv.
§ 27.
Lodstilsynet kan inddrage et lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis og
slette en registrering som lodseri i registret, hvis betingelserne i loven
for
opnåelse af lodscertifikat, lodsfritagelsesbevis eller registrering ikke
længere er opfyldt.
Stk. 2.
Et
lodscertifikat kan dog ikke inddrages i medfør af stk. 1, hvis det alene
er betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 9, der ikke længere er opfyldt,
jf. § 29, stk. 1.
Stk. 3.
Et lodseri
kan dog ikke slettes fra registret i medfør af stk. 1, hvis det alene er
betingelsen i § 24, stk. 4, nr. 3, der ikke længere er opfyldt, jf.
§ 31, stk. 2 og 3.
§ 28.
Et
lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis kan inddrages, hvis
1)
indehaveren har gjort
sig skyldig i overtrædelse af vilkår for lodscertifikat eller
lodsfritagelsesbevis,
af bestemmelser i loven eller af bestemmelser udstedt i medfør af loven,
eller
2)
der i øvrigt er
forhold, som gør det betænkeligt, at indehaveren vedbliver at lodse eller at
være fritaget for at benytte lods.
Stk. 2.
Afgørelse i
sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene.
Afgørelse
i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af lodstilsynet,
og afgørelsen kan af indehaveren kræves indbragt for domstolene.
Lodstilsynets
afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse
og om fristen herfor.
Stk. 3.
Indehaverens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos
lodstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren.
Lodstilsynet oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer
sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.
Stk. 4.
Anmodning
om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme,
at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve sit
erhverv som lods eller være fritaget for at benytte lods. Ankes en dom,
hvorved
en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen,
eller den ret, hvortil den er indbragt, bestemme, at den pågældende under
ankesagen ikke må udøve sit erhverv som lods eller være fritaget for at
benytte
lods.
§ 29.
Et
lodscertifikat kan inddrages af lodstilsynet, hvis indehaveren har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover. Certifikatet kan fratages for et tidsrum af 1 til 5
år
eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til
domstolsprøvelse og fristen herfor.
Stk. 2.
En
afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget hos lodstilsynet senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Lodstilsynet anlægger
sag
mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
En afgørelse
efter stk. 1 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af lodstilsynet.
Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved
domstolene, hvis fratagelsen er sket indtil videre, og der er forløbet mindst
5
år efter fratagelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved
dom.
§ 30.
Et
lodseri kan slettes fra registret, hvis
1)
lodseriet har gjort
sig skyldig i overtrædelse af vilkår for registrering, af bestemmelser i
loven
eller af bestemmelser udstedt i medfør af loven, eller
2)
det har tilsidesat
§ 13, stk. 2, eller har undladt at efterleve bestemmelser udstedt i
medfør af § 15, § 17, stk. 3, og § 24, stk. 6.
Stk. 2.
Afgørelse i
sager om sletning fra registret efter stk. 1, nr. 1, træffes af
domstolene. Afgørelse i sager om sletning fra registret efter stk. 1,
nr.
2, træffes af lodstilsynet; og afgørelsen kan af lodseriet kræves indbragt
for
domstolene. Lodstilsynets afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til
at
begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3.
Lodseriets
begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos lodstilsynet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren. Lodstilsynet
oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for
retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.
Stk. 4.
Anmodning
om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme,
at lodseriet skal have adgang til at udøve lodsvirksomhed under sagens
behandling.
§ 31.
Et
lodseri, der ikke længere har lodser i sin tjeneste, slettes fra registret.
Stk. 2.
Et lodseri,
som indehaveren hæfter personligt for, kan slettes fra registret, hvis
lodseriet eller indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Stk. 3.
Et lodseri,
der drives i selskabsform, kan slettes fra registret, hvis én eller flere af
direktørerne eller bestyrelsesmedlemmerne i selskabet har betydelig forfalden
gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000
kr.
og derover.
Stk. 4.
Er
fratagelse sket efter stk. 2 eller 3, finder § 29, stk. 2 og
3,
tilsvarende anvendelse.
§ 32.
Såfremt det skønnes at indebære en væsentlig risiko for sejladssikkerheden at
lade indehaveren af et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis eller at
lade
et lodseri fortsætte sin virksomhed, kan lodstilsynet træffe afgørelse om
midlertidig inddragelse i de i § 28, stk. 1, nr. 1, nævnte
tilfælde,
eller om midlertidig sletning i de i § 30, stk. 1, nr. 1, nævnte
tilfælde,
indtil domstolen har truffet afgørelse.
Kapitel 13
Delegation
§ 33.
Forsvarsministeren kan efter denne lov delegere sine beføjelser eller dele
heraf til farvandsdirektøren i det omfang, dette ikke er uforeneligt med
Farvandsvæsenets interesser i den konkurrenceudsatte del af virksomheden.
Kapitel 14
Straf
§ 34.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder § 4,
stk. 1, §§ 7, 8 og 11, § 12, stk. 5, § 13,
§ 14,
stk. 4, § 22, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 3,
og
§ 25, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Såvel
skibets fører som skibets reder straffes, hvis certificeret lods ikke
anvendes
i de i § 4, stk. 1, nævnte tilfælde.
Stk. 3.
Den
ansvarlige leder af en havn straffes, hvis havnen modtager skibe, der ikke
har
benyttet certificeret lods i de i § 4, stk. 1, nævnte tilfælde.
Stk. 4.
I
forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde
eller
fængsel indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 15
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser mv.
§ 35.
Loven træder i kraft den 1. december 2006.
Stk. 2.
Lodslov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, ophæves.
§ 36.
Regler, der er fastsat i medfør af lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af
4.
august 1989, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der
fastsættes i medfør af denne lov.
§ 37.
Lodser, der er ansat i det statslige lodsvæsen før 1. december 2006, bevarer
deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, indtil
nye
vilkår er fastsat i medfør af § 21.
Stk. 2.
Lodser, der
ansættes mellem 1. december 2006 og det tidspunkt, hvor der i medfør af
§ 21 fastsættes nye vilkår, er fra ansættelsen og indtil tidspunktet for
de nye vilkårs fastsættelse ansat på de samme betingelser, herunder
pensionsforhold, som lodser ansat før 1. december 2006.
§ 38.
I
lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som
ændret senest ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 6, nr. 3,
ophæves.
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 6-9.
§ 39.
Regler, der er fastsat i medfør af § 6, nr. 3, i lov om sikkerhed til
søs,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i
medfør af denne lov.
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at modernisere
lodslovgivningen, således at der skabes mulighed for at effektivisere
lodsvæsenet i overensstemmelse med den generelle udvikling i samfundet og til
gavn for sejladssikkerheden.
Den gældende lodslov er fra 1979 med enkelte ændringer i
1989; og loven må på en række områder anses for ikke længere at være
tidssvarende.
Et af hovedelementerne i moderniseringen vil være at
konkurrenceudsætte dele af lodsvæsenet og de nuværende havnelodserier samt at
åbne mulighed for yderligere liberalisering. I denne forbindelse opdeles
lodsningerne i regionale lodsninger, som er alle lodsninger til eller fra en
dansk havn, og gennemsejlingslodsning, som er lodsninger, hvor skibet ikke
anløber en dansk havn, det vil sige fortrinsvis lodsninger, der er omfattet
af
det særlige stræderegime. Af hensyn til sejladssikkerheden vil det statslige
lodsvæsen have forsyningspligt med lodser.
Det er hensigten, at følge udviklingen på
regionallodsningsområdet for at drage erfaringer heraf. Disse erfaringer skal
sammen med en vurdering af de internationale forpligtelser, herunder det
særlige stræderegime (Københavnertraktaten) og EU-lovgivningen, danne
grundlag
for en senere beslutning om yderligere liberalisering.
Det er forventningen, at moderniseringen generelt set vil
medføre lavere lodstakster, da lavere lodstakster – foruden at være til
gavn
for søfartserhvervet – vil være et bidrag til forøgelse af
sejladssikkerheden.
Sejladssikkerheden anses for det vigtigste forhold, der
skal tages hensyn til ved lovgivning inden for lodsområdet. Derfor indeholder
forslaget en pligt for lodsvæsenet til at sørge for, at der tilbydes lods
overalt i danske farvande.
I forbindelse med lovens gennemførelse vil
Forsvarsministeriet adskille tilsynet med lodsvirksomhed fra driften af det
statslige lodsvæsen. Tilsynet vil blive henlagt under Forsvarskommandoen, så
længe der vil kunne opstå interessekonflikter mellem Farvandsvæsenet og
private
virksomheder vedrørende den konkurrenceudsatte virksomhed.
Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at såvel
private som lodsvæsenet kan gøre forsøg med landbaseret lodsning i
overensstemmelse
med den forventede teknologiske udvikling og inden for rammer, som fastsættes
af farvandsdirektøren.
Forsvarsministeriet har endeligt i sinde at iværksætte en
undersøgelse af markedsforhold mv. inden for lodsområdet for at kunne
vurdere,
om der er grundlag for at fremsætte lovforslag om omdannelse af det statslige
lodsvæsen til aktieselskab med henblik på en privatisering.
2. Lovforslagets baggrund
2.1 Lodsvæsenets udvikling
Ved forordning af 27. marts 1831 angående lodsvæsenet i
Danmark og reglement af samme dato gennemførtes den første samlede lovgivning
om lodsvæsenet, som indtil da havde været reguleret af en række spredte
bestemmelser. På mange områder var der dog tale om, at forordningen
videreførte
hidtidigt gældende regler.
Ved sundtoldens ophævelse i 1857 har Danmark forpligtet sig
til vedblivende at føre tilsyn med lodstjenesten. Endvidere skal det være
frivilligt for skibsførerne at benytte lods i Kattegat, Øresund og bælterne.
Lodstaksterne skal være moderate; og danske og udenlandske skibe skal betale
samme takst.
Ved lovgivning i 1879, 1912 og 1916 lagdes lodsvæsenet
under en fælles ledelse, ligesom der blev indført en mere ligelig fordeling
af
lodsindtægter. I øvrigt videreførtes i betydeligt omfang bestemmelser fra
tidligere forordninger og love.
Ved lov nr. 201 af 11. juli 1954 gennemførtes – i
forbindelse med oprettelse af Lodsreguleringsfonden – en opdeling af de
danske
statslodserier i to kategorier. Bortset herfra blev lodsvæsenets struktur i
det
væsentligste opretholdt uændret.
På grund af tilgang af nye lodserier og forøgede udgifter
til fartøjsanskaffelser mv. blev Lodsreguleringsfondens økonomi i årene efter
1975 imidlertid stærkt forringet. For at bevare lodsvæsenet som
selvfinansierende
er det derfor ved den gældende lodslov, lov nr. 116 af 21. marts 1979,
bestemt,
at samtlige lodserier skal være tilsluttet Lodsreguleringsfonden. Det blev
endvidere besluttet, at alle lodserier skulle indbetale samme procentvise
afgift af deres indtægter til Lodsreguleringsfonden. Afgiften kunne maksimalt
udgøre 80 % af lodsbetalingen. De beregninger, der var foretaget i
forbindelse
med lovens gennemførelse, viste, at det ville være muligt at gøre lodsvæsenet
selvfinansierende inden for disse rammer. Udviklingen viste imidlertid, at
dette ikke var muligt; og derfor blev lodsloven ændret ved lov nr. 367 af 7.
juni 1989, således at hele betalingen tilfalder Lodsreguleringsfonden, der
herefter stiller materiel til rådighed for lodserierne, samt afholder
lønudgifter og andre udgifter. Lodserne er herefter blevet anset for at være
statsansatte lønmodtagere.
Ved lovændringen i 1989 er der endvidere af hensyn til
miljøet indført lodspligt for skibe med farlige laster, der ikke er under
gennemsejling.
Den gældende lodslov af 1979 med ændringer fra 1989 er
nærmere beskrevet nedenfor under punkt 3.1 Lodslov.
2.2 Konkurrencerådets anbefaling
I sommeren 2002 indledte Konkurrencestyrelsen på eget
initiativ en undersøgelse af lodsvæsenet. Som følge af undersøgelsen leverede
Konkurrencestyrelsen i efteråret 2003 et notat over undersøgelsen til
Konkurrencerådet.
På baggrund heraf har Konkurrencerådet den 26. november 2003 blandt andet
udtalt:
–
Konkurrencerådet
foreslår en konkurrenceudsætning af lodsvæsenet i overensstemmelse med
følgende
forslag.
–
Rådet foreslår i
medfør af konkurrencelovens § 2, stk. 5, at lodsloven ændres,
således
at lodsvæsenets og de autoriserede havnelodsers eneret til at lodse skibe i
dansk territorialfarvand og danske skibe mellem dele af dansk
territorialfarvand og fra dansk territorialfarvand og til Østersøen og
Nordsøen, jf. lodslovens § 7, stk. 1 og 2, ophæves. Det skal i den
forbindelse præciseres, at skibe både skal kunne rekvirere lods hos
lodsvæsenet
eller hos konkurrerende udbydere, der opfylder lovens uddannelseskrav og krav
til
udøvelse af lodsvirksomhed.
–
Rådet foreslår
desuden, at der oprettes en tillægsuddannelse til på åbne, gennemsigtige og
ikke-diskriminerende vilkår at uddanne sig som lods. Alle lodser skal påtage
sig sidemandsoplæring, eventuelt mod betaling, og uddannelsen skal være
tilgængelig for alle ansøgere, der i øvrigt opfylder de fastsatte
uddannelsesmæssige krav til at blive lods.
–
Rådet foreslår, at
der fastsættes åbne, gennemsigtige og ikke diskriminerende krav for
etablering
af lodsvirksomhed.
–
Rådet foreslår, at
forsyningspligten i lodsloven bliver præciseret. Rådet foreslår, at
lodsvæsenet
fortsat pålægges forsyningspligten i alle danske farvande.
–
Rådet foreslår
endvidere, at lodslovens § 9, ændres, således at de faste takster for
lodsninger ændres til en maksimaltakst for lodsninger, som skal gælde for
alle
aktører inkl. lodsvæsenet.
–
Rådet foreslår, at
lodsvæsenet pålægges at udbyde konkrete lodsninger, som lodsvæsenet vurderer,
vil være underskudsgivende ved maksimaltaksten, på en dertil indrettet
portal.
Hvis ingen andre aktører ønsker at udføre den pågældende lodsning til
maksimaltaksten eller derunder, skal lodsvæsenet udføre lodsningen.
–
Rådet foreslår, at
lodsvæsenet kompenseres for opretholdelsen af forsyningspligten, hvis
maksimaltaksten ikke dækker omkostningerne ved opretholdelsen af
forsyningspligten.
–
Rådet foreslår
samtidig, at der åbnes mulighed i lovgivningen for, at det konkret kan
besluttes at pålægge en anden udbyder forsyningspligten i et afgrænset
område,
for eksempel gennem udbud, hvis lodsvæsenet ikke kan opretholde kompetencen i
det givne område. Rådet foreslår, at vedkommende udbyder i så fald skal
overtage lodsvæsenets pligter og rettigheder i det pågældende farvand.
–
Rådet foreslår, at
der oprettes en lodsfond, som skal udbetale kompensation til lodsvæsenet
(eller
den aktør, der måtte være pålagt forsyningspligt) efter nærmere angivne
retningslinjer til dækning af ekstraudgifter ved udførelse af
underskudsgivende
lodsninger.
–
Rådet foreslår, at
alle lodser, autoriseret i Danmark, får pligt til at indbetale en nærmere
fastsat procentdel af enhver lodsning til den nyoprettede lodsfond til
dækning
af udgifter til opretholdelse af forsyningspligten.
–
Rådet forudsætter,
at den til enhver tid relevante tilsynsmyndighed på lodsområdet, som skal
administrere den relevante lovgivning, bliver ansvarlig myndighed for
uddannelse af lodser, udfærdiger krav og giver tilladelser til at drive
lodsvirksomhed samt varetager administrationen af den nyoprettede lodsfond.
Den 30. marts 2004 svarede forsvarsministeren – efter at
have drøftet spørgsmålet med økonomi- og erhvervsministeren – blandt
andet:
»Jeg finder en delvis konkurrenceudsætning af lodsvæsenet
mulig. Forudsætningen herfor er imidlertid, at følgende tre overordnede
målsætninger for lodsvæsenet opfyldes:
–
Forsyningssikkerhed
–
Selvfinansiering
–
Kvalitet
Jeg finder det tvivlsomt, om den af Konkurrencerådet
foreslåede model med en fond til dækning af underskudsgivende lodsninger vil
kunne opfylde disse tre forudsætninger.
Mine embedsmænd har i det forløbne kvartal gennemført en
række drøftelser med embedsmænd fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Der var
enighed om, at der i forbindelse med en konkurrenceudsætning af lodsvæsenet
ikke må være tvivl om, at de tre overordnede betingelser for lodsvæsenets
virke
er opfyldt.
Det er min hensigt, at der i umiddelbar forlængelse af
dette svar til Konkurrencerådet igangsættes et lovforberedende arbejde, der
dels skal fortsætte analyserne af mulighederne for at konkurrenceudsætte
områder under Lodsvæsenet under iagttagelse af de tre overordnede
målsætninger,
dels skal forberede de konkrete ændringer af lodsloven med henblik på at
konkurrenceudsætte de gennemsejlingslodsninger, der ikke er omfattet af
IMO’s
(Den Internationale Søfartsorganisation under FN) anbefalinger, samt de
områder, der under det lovforberedende arbejde træffes beslutning om peges
på,
kan konkurrenceudsættes. Resultaterne af det næsten afsluttede arbejde i det
af
regeringen under Forsvarsministeriet nedsatte udvalg om øget anvendelse af
lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden kan inddrages i dette
arbejde. Det lovforberedende arbejde skal afsluttes inden udgangen af 2004
med
henblik på, at jeg primo 2005 (folketingssamlingen 2004-2005) kan fremsætte
forslag til de nødvendige lovændringer, herunder ændringer af andre dele af
lodsloven, som jeg også finder behov for at revidere. Det tilstræbes, at
lovændringen vil kunne have virkning fra senest den 1. januar 2006.
I forbindelse med konkurrenceudsætningen er det forudsat,
at
Farvandsvæsenet
vil skulle forestå bl.a. tilsyn
for og kontrol med det samlede lodserhverv, herunder den nødvendige kontrol
med, at de private lodser opfylder de betingelser og regelsæt, der opstilles.
Lodsvæsenet vil endvidere skulle varetage uddannelsen af nye lodser uden
betaling.
Afslutningsvis skal jeg for god ordens skyld oplyse, at jeg
også finder det hensigtsmæssigt at foreslå en evaluering af lodsloven senest
tre år efter dens ikrafttræden med henblik på at vurdere erfaringerne af
konkurrenceudsætningen
og mulighederne for at konkurrenceudsætte yderligere områder.«
2.3
Lodslovsudvalget
Som en opfølgning på forsvarsministerens svar til
Konkurrencerådet udstedte han den 16. august 2004 et kommissorium for et
lodslovsudvalg. Af kommissoriet fremgår blandt andet:
» Til udarbejdelse af forslag til ændring af lodsloven
m.v. nedsættes et lovforberedende udvalg.
Udvalget skal udarbejde forslag til ændringer af lodsloven
eller en helt ny lodslov, og bl.a. følgende forhold bør indgå i udvalgets
overvejelser:
–
Definitioner
(lodsning, lodsvirksomhed mv.)
–
Principper,
herunder forsyningssikkerhed, kvalitet samt selvfinansiering og
udgiftsneutralitet for staten
–
Myndighedsansvar og
-opgaver (herunder indberetningspligter)
–
Myndighedskrav til
udøvelse af lodsning og lodsvirksomhed
–
Bestemmelser
vedrørende lodspligt
–
Uddannelses- og
kvalifikationskrav til lodser
–
Ansættelses- og
pensionsforhold mv. for lodser i det statslige lodsvæsen
–
Liberalisering af
lodsning og lodsvirksomhed og konkurrence, herunder forhold til udenlandske
lodser
–
Andre former for
lodsning
–
Et eventuelt
rådgivende forum
–
Straffe- og
erstatningsbestemmelser
«
Den 20. december 2004 afleverede Lodslovsudvalget en
betænkning til forsvarsministeren, hvori udvalget blandt andet anbefaler en
konkurrenceudsætning af lodsninger til eller fra danske havne samt vedlægger
et
forslag til ny lodslov. Betænkningen er nærmere beskrevet nedenfor under
punkt
4. Lodslovsudvalgets overvejelser.
3. Gældende ret
3.1 Lodslov
Regler om lodsvirksomhed findes i dag i lodslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989. Loven trådte i kraft 1979, og
blev
ændret i 1989.
Princippet i loven er, at al lodsning, bortset fra
lodsninger inden for nogle havnes område, varetages af lodsvæsenet. I disse
havne varetages lodsningen af særlige havnelodser.
Lodstaksterne og betaling for anden sejladsvejledning
fastsættes af forsvarsministeren; og taksterne fastsættes således, at
indtægter
og udgifter balancerer, så lodsvæsenet bliver selvfinansierende.
Lodsvæsenets eneret giver mulighed for at fastsætte
lodstakster på samme niveau i alle farvande, uanset om der i farvandet er
mange
skibe eller få skibe, der benytter lods. Derved kommer indtægterne fra de
farvande,
hvor mange skibe benytter lods, til økonomisk at understøtte lodsningerne i
de
farvande, hvor få skibe benytter lods. Endvidere giver eneretten mulighed
for,
at man kan lade taksterne være proportionale med skibenes størrelse. Derved
kommer betalinger fra lodsning af større skibe, som typisk også har en større
betalingsevne, til økonomisk at understøtte lodsningen af mindre skibe.
Taksterne er derved fastsat efter dels skibenes
betalingsevne, dels således at lodsvæsenets samlede udgifter bliver dækket,
mens der ingen direkte sammenhæng er mellem, hvad det enkelte skib betaler,
og
hvad lodsningen af skibet koster i det enkelte tilfælde.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at muligheden for at
lade taksterne være proportionale med blandt andet skibenes størrelse går
helt
tilbage til lov nr. 131 af 17. april 1916 om lodsvæsenet, jf. denne lovs
§ 31, stk. 1.
Indtægterne fra lodsning går i øjeblikket ind på en central
konto, der betegnes Lodsreguleringsfonden, hvorfra alle udgifter uanset art
betales.
Lodsvæsenets organisation fastsættes af forsvarsministeren.
Til at rådgive forsvarsministeren i spørgsmål vedrørende lodsning,
lodsvæsenet
og lodsvæsenets personale er der et lodsråd, som består af repræsentanter for
rederne, lodserne og de faglige myndigheder.
For at blive lods skal den pågældende normalt have
skibsførerbevis og et indgående kendskab til farvandet. Udviklingen har dog
medført, at der i praksis stilles en række kundskabsmæssige krav herudover.
Lodsloven indeholder en række bestemmelser af
ansættelsesretlig karakter. At være ansat som lods er således en særlig
ansættelsesform, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre
ansættelsesformer.
Lodser aflønnes med en fast løn plus en af
forsvarsministeren fastsat andel af lodsbetalingen. Lodser skal være medlem
af
en særlig pensionskasse, Lodspensionskassen, der efter pensionering af en
lods
udbetaler en pension, som er fastsat ud fra principper, som ligner
principperne
ved tjenestemandspension. Lodspensionskassen er ikke omfattet af lovgivningen
om tilsyn med pensionskasser, men alene underlagt forsvarsministerens tilsyn.
De særlige havnelodser er ikke omfattet af lodslovens
ansættelsesretlige bestemmelser, men har et sædvanligt ansættelsesforhold ved
den pågældende havn, er selvstændige eller er medlemmer af et lokalt
havnelodseri.
Tilsynet med lodsvæsenet varetages af farvandsdirektøren,
ligesom han autoriserer de særlige havnelodser.
Skibe med farlige laster, herunder laster, der ved udslip
vil skade miljøet, har pligt til at benytte lods i dansk territorialfarvand.
Pligten gælder ikke skibe under gennemsejling, jf. nedenfor under punkt 3.4
Stræderegimet. Forsvarsministeren har i medfør af lodsloven nærmere
afgrænset,
hvilke skibe der har pligt til at anvende lods i de forskellige områder.
3.2 Havnelov
Havneloven indeholder en bestemmelse, der omtaler lodsning.
Bestemmelsen, havnelov § 20, stk. 2, omhandler, hvilke ydelser en
havn må levere, og har således ikke direkte betydning for lovforslaget.
3.3 Lov om sikkerhed til søs
Lov om sikkerhed til søs, § 6, bemyndiger økonomi- og
erhvervsministeren til at fastsætte regler, træffe foranstaltninger og
meddele
generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,
overholdelse
af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges den
frie sejlads hindringer i vejen. Blandt de påbud, økonomi- og
erhvervsministeren kan udstede, er anvendelse af lods. Bestemmelsen anvendes
dog ikke længere, idet alle lodspligtsbestemmelser udstedes i medfør af
lodsloven.
3.4 Stræderegimet
I 1857 indgik Danmark en traktat med en række lande om sundtoldens
afskaffelse. Alle andre lande er efterfølgende succederet ind i aftalen,
således at der har udviklet sig et særligt stræderegime.
Ifølge stræderegimet gælder blandt andet, at Danmark ikke
må opkræve nogen afgift af gennemsejlende skibe, skal afmærke farvandene, og
skal føre tilsyn med lodstjenesten i Kattegat, Øresund og bælterne. Ligeledes
skal lodspengene være moderate og ens for danske og udenlandske skibe.
Benyttelse af lods skal ske efter skibsførerens egen bestemmelse; men dette
er
dog ikke forskelligt fra, hvad der gælder ved andre internationale stræder,
jf.
havretskonventionens bestemmelser om uskadelig passage.
3.5 STCW-konventionen
Ifølge Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om vagthold i skibe
skal tjenesten på skibe blandt andet tilrettelægges i overensstemmelse med
STCW-konventionens bestemmelser om sejlads med lods om bord. Det fremgår
heraf,
at lodsers tilstedeværelse om bord på et skib ikke fritager skibsfører eller
vagthavende navigatør for deres pligter og ansvar med hensyn til skibets
sikkerhed. Endvidere skal skibets fører og lods udveksle oplysninger om
sejladsens tilrettelæggelse, lokale forhold og skibets karakteristika,
samarbejde tæt og føre nøje kontrol med skibets position og sejlads.
3.6 Rådets direktiv 79/115/EØF
Forslaget tilsigter at implementere Rådets direktiv
79/115/EØF om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske
Kanal, der er optaget som bilag til lovforslaget.
Ifølge direktivet har medlemsstater med kyst til Nordsøen
eller Den Engelske Kanal pligt til at sikre, at skibe, der måtte ønske det,
har
mulighed for at få bistand fra kvalificerede højsølodser i Nordsøen og Den
Engelske Kanal.
Endvidere skal medlemsstaterne sørge for, at skibe, der
sejler under deres flag, i Nordsøen og Den Engelske Kanal kun gør brug af
lodser, der er i besiddelse af et højsølodscertifikat udstedt af en kompetent
myndighed i en nordsøstat.
4. Lodslovsudvalgets overvejelser
4.1 Forudsætninger for udvalgets arbejde
Af kommissoriet for udvalget fremgik det bl.a., at udvalget
i sit arbejde med forslag til ændringer af lodsloven på relevante områder
skulle tage udgangspunkt i rapporten fra april 2004 vedrørende øget
anvendelse
af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden og de deri
indeholdte
analyser og anbefalinger samt den handlingsplan af 26. maj 2004, som de
deltagende ministerier udarbejdede på grundlag af rapporten.
Udvalget skulle endvidere i forbindelse med sit arbejde
forholde sig til de ovenfor i punkt 2.3
Lodslovsudvalget
opregnede punkter.
4.2 Udvalgets overvejelser
På baggrund af kommissoriet for udvalget, samt
Statsrevisorernes beretning fra januar 2001 om lodsvæsenet og
Konkurrencerådets
anbefaling af 26. november 2003 har udvalget lagt til grund, at
forsyningssikkerhed,
kvalitet, selvfinansiering af det statslige lodsvæsen samt reguleringsmæssig
og
økonomisk effektivitet som udgangspunkt måtte kunne opfyldes efter
gennemførelse af den anbefalede løsning.
Udvalget har behandlet tre hovedmodeller i form af en
monopolmodel, en fuldt liberaliseret konkurrencemodel og en delvist
liberaliseret model, alle med mulighed for kombinationer med fx udbud og
offentlige og private partnerskaber.
Udvalget finder, at en videreførelse af det nuværende
monopol indebærer en risiko for en for lav økonomisk effektivitet, samt at
den
eksisterende lodslov indebærer regulering på for mange områder.
I den rene konkurrencemodel vil der ikke være defineret
eller pålagt nogen forsyningspligt, og heller ikke nogen maksimaltakst for
lodsninger. Dette vil kunne medføre, at en række urentable lodsninger ikke
bliver udført, hvorved forsyningspligten ikke vil være opfyldt. Der vil
tillige
være mulighed for en forringet opfyldelse af forsyningspligten og kvaliteten
på
anden måde i den rene model.
Under sin behandling af delvist liberaliserede modeller har
udvalget vurderet, at det ikke vil være forsvarligt at konkurrenceudsætte
gennemsejlingslodsninger på nuværende tidspunkt, idet der påhviler den danske
stat særlige internationale forpligtelser med hensyn til forsyningssikkerhed,
kvalitet og pris for lodsninger gennem de danske stræder.
Udvalget har herefter fundet det hensigtsmæssigt at opdele
lodsningerne i regionale lodsninger, der defineres som lodsninger til eller
fra
en dansk havn, og gennemsejlingslodsninger, hvor skibet lodses i eller
igennem
dansk farvand uden at anløbe en dansk havn. De regionale lodsninger vil
tillade
både store og små operatører at komme ind på markedet gennem konkurrence,
udbud
eller offentligt privat partnerskab.
Udvalget skønner endvidere, at lodsvæsenet bør have
mulighed for at stille bestillingssystem, lodsfartøjer og bådstationer til
rådighed, hvilket vil kunne medvirke til at fremme etableringen af private
lodsfirmaer og dermed til at styrke konkurrencen på lodsninger. Fordelen
herved
vil bl.a. være, at nyetablerede lodsfirmaer i så fald ikke nødvendigvis skal
foretage store investeringer i fx transportkapacitet.
Gennem udvalgets analyser er der opnået enighed i udvalget
om, at forudsat at en række forhold, herunder uddannelse og kendskab til det
område, hvor en lodsning foregår, løbende vil være opfyldt af private lodser,
vil det være muligt at gennemføre en konkurrenceudsætning af de regionale
lodsninger. Det vurderes samtidigt nødvendigt, at myndighedsopgaver og
driftsopgaver adskilles organisatorisk.
Udvalget finder, at en delvis liberalisering af lodsvæsenet
vil medføre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, således at også de
sejladssikkerhedsmæssige og miljømæssige mål kan opfyldes.
Forsyningssikkerheden forventes opretholdt på kort sigt, og konkurrencen om
regionallodsningerne forventes styrket gradvis over nogle år. Endvidere
forventes, at priserne for lodsning af større skibe vil falde, mens de vil
stige for mindre skibe.
Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages en evaluering
af erfaringerne fra regionalområdet, før der tages stilling til, i hvilket
omfang det findes forsvarligt at konkurrenceudsætte gennemsejlingslodsninger.
Udvalget finder, at begrundelsen for fortsat at have et
organ som Lodsrådet, der beskæftiger sig hovedsageligt med den interne
tilrettelæggelse af organisation og økonomi i én af flere lodsvirksomheder
ikke
længere vil være til stede. Det bemærkes dog, at spørgsmål af nautisk teknisk
karakter som f.eks. nye lodspligtbestemmelser, ændringer i kvalifikationskrav
til lodser, ændringer af betydning for serviceniveau eller ændringer i
lodsers
myndighedsopgaver fortsat bør forelægges for de berørte parter inden
afgørelse.
Udvalget finder, at lodser i det statslige lodsvæsen
fremover bør være ansat som lønmodtagere i henhold til en overenskomst.
Ligesom
lodsers pensionsmæssige forhold bør være baseret på en aftale mellem
arbejdsgiveren
og lønmodtagerens organisation. Udvalget finder det vigtigt at påpege, at der
bør indgås aftaler, således at det sikres, at samfundsmæssigt vigtige
lodsninger
(fx lodsninger omfattet af lodspligt og IMO-anbefalinger) vil kunne
gennemføres
i tilfælde af arbejdskonflikter, hvor strejkevåbnet tages i brug. Det er
udvalgets opfattelse, at fremtidige bestemmelser om lodsers aflønnings- og
pensionsforhold ikke bør indgå i en revideret lodslov.
4.3 Udvalgets anbefalinger
Konkluderende anbefaler Lodslovsudvalget:
1.
Effektivisering mv.
af det statslige lodsvæsen
–
Fortsat
omkostningsminimering og effektivisering. Incitamenter hertil.
–
Klar adskillelse af
myndigheds- og driftsopgaver.
–
Fortsat arbejde for
nedsættelse af lodstaksterne.
–
Der udarbejdes en
handlingsplan for den fortsatte effektivisering, herunder eksempelvis
gennemførelse af lønreform, takstreform, generel vurdering af varslingstiden,
adskillelse af opgaver og fremtidig organisation af det statslige lodsvæsen.
Frist 1. juni 2005.
2.
Konkurrenceudsættelse
(liberalisering) af det statslige lodsvæsen og autoriserede havnelodserier
–
Forsvarsministeren
bemyndiges i lodsloven til at udstede regler til gennemførelse af en
liberalisering
af lodsvirksomhed, herunder opkræve gebyrer af brugere i forbindelse med
udstedelse af certifikater, tilsyn mv.
–
Alle
regionallodsninger konkurrenceudsættes fra 1. januar 2006.
–
Lodsvæsenet
varetager forsyningssikkerheden.
–
Mulighederne for
landbaseret lodsning samt lokal tilpasning af fx lodspligt og
lodsfritagelsesbeviser undersøges løbende ud fra ønsket om øget effektivitet
og
sejladssikkerhed.
–
Ved revision af
lodsloven i folketingsåret 2008/09 tages der bl.a. på baggrund af en
evaluering
af forløbet af konkurrenceudsættelsen af regionallodsningerne stilling til,
om
det vil være forsvarligt at konkurrenceudsætte gennemsejlingslodsninger.
3.
Myndighedsopgaver
–
Der udstedes senest
1. oktober 2005 regler vedr. myndighedsopgaver for lodsning, herunder
–
krav til og regler
for uddannelse og certificering af lodser, regler om lodsningers udførelse,
lodsers opgaver og ansvar samt tilsyn hermed,
–
godkendelse og
tilsyn med lodsselskabers virksomhed, indberetningspligt mv.
–
Der oprettes senest
1. juni 2005 en myndighed i
Farvandsvæsenet
til varetagelse af samtlige myndighedsopgaver vedr. lodsning, adskilt fra
driftsopgaver, herunder
–
krav til opnåelse af
lodsfritagelsescertifikater
–
Efter lodslovens
ikrafttræden skal udviklingen i lodstaksterne følges nøje med henblik på at
vurdere, om eller evt. i hvilket omfang, der bør iværksættes
sikkerhedsforanstaltninger.
4.
Lodsråd
–
Lodsrådet nedlægges
–
Lodslovsudvalget
indkaldes efter behov i forbindelse med revision af lodsloven i
folketingsåret
2008/09 og kan udtale sig i forelagte sager vedr. konkurrenceudsættelse af
lodsvæsenet, myndighedskrav til lodsvirksomhed og gennemførelse af
nyordningen
på lodsområdet
5.
Ny lodslov
–
På lodsområdet
udmøntes anbefalingerne gennem ny lovgivning.
5. Forsvarsministeriets overvejelser
Forsvarsministeriet kan generelt tilslutte sig
Lodslovsudvalget
s
vurderinger og anbefalinger, herunder forslaget til en ny lodslov.
Ministeriet
vil i forbindelse med lovprocessen bl.a. være opmærksom på, at et af målene
med
en ny lodslov er at bidrage til opfyldelse og understøttelse af regeringens
handlingsplan af 26. maj 2004 for gennemførelse af forslagene i rapporten
vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af
sejladssikkerheden.
Til spørgsmålet om at sikre de vigtigste lodsninger mod
strejke skal Forsvarsministeriet bemærke, at da det ikke kan antages, at
skibe
betaler for at benytte lods, medmindre det er påbudt, er anbefalet, eller der
er et konkret behov herfor, fx fordi skibets fører ikke kender farvandet, må
gennemførelse af alle lodsninger anses for at være væsentligt for
sejladssikkerhed og miljø. Ofte vil de lodsninger, som skibene frivilligt
tager, kunne anses for samfundsmæssigt vigtigere end de ved lodspligt påbudte
lodsninger, da der ved de frivillige lodsninger må antages at være tale om et
konkret behov for at styrke sejladssikkerheden. Forsvarsministeriet er derfor
ikke enig med
Lodslovsudvalget
i, at det er
muligt at udpege visse typer lodsninger som de mest samfundsvigtige. Det er
endvidere tvivlsomt, hvorvidt det vil være muligt at forhindre alle strejker
inden for lodsområdet. For regionallodsninger vil problemet være løst for så
vidt angår skibe med pligt til at benytte lods ved, at der er sejladsforbud
uden lods, men for gennemsejlingsområder kan det ikke helt udelukkes, at der
vil blive tale om sejladser uden lods. Forsvarsministeriet finder på baggrund
af den generelle udvikling i samfundet, at det må forventes, at
strejkeperioder
vil være få og kortvarige, hvorfor en modernisering af lodsvæsenet ikke bør
forhindres heraf. Derfor vurderer Forsvarsministeriet, at eventuelle strejker
vil være så få, at de ikke vil påvirke skibsfartserhvervet væsentligt.
Lodslovsudvalget
foreslår,
at der foretages en revision af lodsloven, efter at forslaget har været i
kraft
i ca. tre år. Frem for at fastsætte et tidspunkt for revision af loven, er
det
Forsvarsministeriets hensigt i fortsættelse af gennemførelse af loven at lade
foretage relevante forundersøgelser med henblik på eventuelt at udarbejde et
forslag til lov om privatisering af det statslige lodsvæsen, jf. nedenfor.
Lodslovsudvalget anbefaler, at tilsynet med lodsvirksomhed
og drift af det statslige lodsvæsen adskilles. Forsvarsministeriet kan
tilslutte sig dette synspunkt, men finder, at hensynet til tilliden til
lodstilsynets afgørelser gør det inden for området med regionallodsninger
nødvendigt med en fuldstændig, organisatorisk adskillelse og ikke kun –
som
foreslået af Lodslovsudvalget – en faktisk adskillelse inden for samme
myndighed.
I forbindelse med lovens implementering vil lodstilsynet blive henlagt under
Forsvarskommandoen samtidig med, at relevant ekspertise i lodsning og civil
søfart vil blive overført. Farvandsvæsenet vil fortsat varetage driften af
det
statslige lodsvæsen.
Det er dog hensigten, såfremt den konkurrenceudsatte del af
lodsvæsenet privatiseres, og der således ikke længere vil være
habilitetsproblemer forbundet med farvandsdirektørens udøvelse af tilsyn, at
tilbageføre tilsyn og ekspertise til Farvandsvæsenet, således at kompetence
og
administration vedrørende navigationshjælpemidler holdes samlet.
Gennemsejlingslodsningerne konkurrenceudsættes ikke.
Forsvarsministeriet vil dog lade foretage en vurdering af
gennemsejlingslodsningerne i forhold til internationale forpligtelser,
herunder
EU-lovgivningen og Københavnertraktaten, samt vurdere erfaringerne fra
regionallodsningerne med henblik på at vurdere mulighederne for også at
gennemføre en konkurrenceudsætning af gennemsejlingslodsningerne.
Såvel Konkurrencerådet som Lodslovsudvalget har foreslået,
at der oprettes en lodsfond til finansiering af de underskudsgivende
lodsninger. Lodsfondens indtægter skulle komme fra en afgift på
lodsbetalingen.
En sådan afgift vil imidlertid kunne forøge lodsbetalingen for visse
lodsninger;
og Forsvarsministeriet finder det derfor mere hensigtsmæssigt at lade det
statslige lodsvæsen selv finansiere disse.
Forsvarsministeriet finder, at det særlige forhold, at det
statslige lodsvæsen mod betaling kan stille faciliteter til rådighed for
kommende konkurrenter, bør fremgå af loven. En bestemmelse herom er derfor
indarbejdet i forslaget, idet det bemærkes, at Forsvarsministeriet finder, at
det bør være en pligt at videregive bestillinger, og at der derudover alene
bør
være mulighed for at yde transport til og fra skibe.
Forsvarsministeriet finder, at det af loven ligeledes bør
fremgå, at enhver lods under lodsning har pligt til at medtage en
lodsaspirant
til sidemandoplæring eller en anden lods til vedligeholdelse af hans særlige
kendskab til farvandet.
Endelig finder Forsvarsministeriet, at det vil være
betænkeligt at tillade, at lodser i det statslige lodsvæsen samtidigt er
beskæftiget som lods i et privat lodseri, da dette vil kunne medføre
interessekonflikter. Hertil kommer, at flere ansættelsesforhold ville
besværliggøre lodseriernes kontrol med hviletidsbestemmelser.
Udover Lodslovsudvalgets betragtninger om
konkurrenceudsætning, er det efter Forsvarsministeriets opfattelse vigtigt,
at
mulighederne for en yderligere effektivisering gennem privatisering af det
statslige lodsvæsen overvejes. Forsvarsministeriet vil derfor iværksætte en
undersøgelse af markedet inden for lodsning med henblik på at vurdere
mulighederne for at omdanne det statslige lodsvæsen til et aktieselskab med
salg for øje.
6. Lovforslagets indhold
Lovforslaget definerer sit gyldighedsområde til at være
lodsning på dansk søterritorium samt uden for dette, hvis lodsvirksomheden
drives fra Danmark. Lovforslaget indebærer en ændring i forhold til hidtil,
hvor gældende lovs område er defineret ud fra, hvilke lodserier der er
omfattet, og hvor havnelodser kun er omfattet for så vidt angår udstedelse af
lodscertifikat.
Uanset at lodsvirksomhed, bortset fra lodsninger inden for
en havns område, er et rigsfælles anliggende, omfatter lovforslaget ikke
Færøerne og Grønland. Årsagen er, at de geografiske forhold ved Færøerne og
Grønland er væsentligt forskellige fra, hvad der er tilfældet i det syddanske
område, og at en eventuel lodstjeneste dér derfor må opbygges anderledes. At
undtage
Færøerne og Grønland er en videreførelse af gældende praksis, da der ikke i
dag
findes lodserier på Færøerne og Grønland, der er omfattet af lodsloven.
Efter gældende praksis omfatter lodsloven ikke krigsskibe,
troppetransportskibe, udenlandske statsskibe, fiskerfartøjer og lystskibe.
Lovforslaget omfatter fiskerfartøjer og lystskibe, da disse typer skibe i dag
findes i størrelser, hvor såvel sejladssikkerhedsmæssige som miljømæssige
hensyn kan gøre det ønskeligt, at de er omfattet af lodspligt. Endvidere
indeholder lovforslaget mulighed for, at forsvarsministeren i særlige
tilfælde
kan lade pligten til at benytte lods omfatte danske skibe, der ellers ikke er
omfattet af loven. Ifølge international ret er det ikke muligt at pålægge
udenlandske krigsskibe eller statsskibe pligt til at anvende lods.
En række begreber inden for søfart bruges på forskellig
måde eller er ikke alment kendte. Derfor er det fundet formålstjenligt i
lovforslaget at medtage definitioner på nogle af de udtryk, som benyttes i
loven,
og hvis forståelse skal være entydig.
I forbindelse med anvendelse af lods er det vigtigt, især
af hensyn til miljøet, at der fastsættes bestemmelser om pligt til at benytte
lods.
Lovforslaget indeholder en generel pligt til at benytte
lods for skibe med laster, der ved udslip kan forvolde væsentlig skade på
miljøet. Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende i dag med den
tilføjelse, at bunkersolie i større mængde er medtaget. Årsagen til, at
bunkersolie medtages, er, at bunkersolie forurener på samme måde som anden
olie, og at der i tilfælde af kollision eller grundstødning er en reel risiko
for udslip af bunkersolie.
Under særlige omstændigheder vil lodstilsynet få mulighed
for at fritage skibe for pligt til at bruge lods. Ligeledes vil lodstilsynet
i
særlige tilfælde kunne fritage for brug af lods i farvande, hvor der ikke er
behov for at benytte lods. Sådanne farvande, hvor der er ringe trafiktæthed
og
ikke er risiko for grundstødning, findes eksempelvis i Nordsøen og Østersøen
i
en vis afstand fra kysten. Det er i overensstemmelse med gældende
afgrænsninger
og foreslås ikke ændret.
Endvidere kan lodstilsynet i henhold til lovforslaget
indføre lodspligt for skibe med en bestemt type last, for bestemte typer
skibe,
for eksempel skibe over en bestemt størrelse, samt for yderligere farvande.
Den
yderligere lodspligt kan indføres, når væsentlige offentlige interesser
tilsiger det. Lodspligt kan således indføres i alle de tilfælde, hvor der i
dag
kan indføres lodspligt i medfør af enten lodslov eller lov om sikkerhed til
søs. Fremtidige bestemmelser om anvendelse af lods vil – i
overensstemmelse med
nugældende praksis – blive udstedt med hjemmel i lovforslaget. Hjemmelen
i lov
om sikkerhed til søs vil blive ophævet. Ved således kun at have ét sæt
bestemmelser for anvendelse af lods, vil reglerne være overskuelige for
brugerne. Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af lods vil ske efter
konsultation med berørte parter.
Påsætning og afsætning af lods kan, hvis det sker et
uhensigtsmæssigt sted, i sig selv udgøre en fare for sejladssikkerheden.
Lovforslaget indeholder derfor en regel om, at lodspåsætningssteder på
forhånd
skal være godkendte af forsvarsministeren.
I bestræbelserne på at få så mange skibe som muligt til at
benytte lods kan det være hensigtsmæssigt, at personer, der har tilknytning
til
søfartserhvervet, orienterer skibene om, for eksempel hvilke anbefalinger IMO
har udsendt om brug af lods i danske farvande. Lovforslaget indeholder derfor
en bestemmelse om, at forsvarsministeren kan pålægge disse personer at
medvirke
til anvendelse af lods.
Lovforslaget deler lodsningerne op i tre typer, nemlig
højsølodsninger, regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger. Herudover
nævnes begrebet landbaseret lodsning.
Højsølodsninger er lodsninger uden for de respektive landes
søterritorier. Der kan ikke fastsættes lodspligt for dette område; og det
kræver ikke autorisation at lodse i det. IMO har dog udsendt anbefalinger om,
at skibe i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak og Østersøen kun benytter
lodser, der er certificeret til højsølodsning af en af kyststaterne til det
pågældende farvand. Lovforslaget omfatter kun højsølodsninger i det omfang,
de
enten udøves på grundlag af et dansk lodscertifikat eller som led i dansk
lodserivirksomhed. Vedtages lovforslaget, vil enhver, der opfylder
kvalifikationskravene, kunne erhverve lodscertifikat til højsølodsninger. Der
vil således også kunne opstå konkurrence vedrørende højsølodsninger. For at
højne sejladssikkerheden vil det endvidere blive forbudt fra Danmark at
tilbyde
højsølodsninger uden certifikat.
Regionallodsninger er alle lodsninger, som påbegyndes eller
afsluttes i en dansk havn. Visse typer skibe vil være omfattet af lodspligt i
forbindelse med besejling af danske havne. Vedtages lovforslaget, vil enhver,
der opfylder kvalifikationskravene, kunne erhverve lodscertifikat til
regionallodsninger med konkurrence på området til følge.
Gennemsejlingslodsninger er alle øvrige lodsninger, hvilket
i praksis vil sige lodsninger, der foretages fra et sted uden for dansk
søterritorium, passerer gennem dansk søterritorium (internationalt stræde) og
slutter uden for dansk søterritorium, dvs. foretages fx fra Nordsøen til
Østersøen. Det er denne type lodsninger, der er omfattet af stræderegimet,
jf.
ovenfor under punkt 3.4 Stræderegimet. Til disse lodsninger knytter sig
derfor
dels de ovenfor under punkt 3.4 Stræderegimet nævnte internationale
forpligtelser dels de særlige miljømæssige hensyn, der må tages på grund af
den
store og forventelig stigende olietransport, som finder sted gennem Storebælt
og i et vist omfang Øresund. Disse lodsninger vil derfor ikke i første omgang
blive konkurrenceudsat. Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at
disse lodsninger er forbeholdt det statslige lodseri.
Landbaseret lodsning er lodsning udført af en certificeret
lods fra land ved hjælp af kommunikationsmidler. For at en sådan form for
lodsning skal kunne gennemføres, kræves blandt andet en detaljeret
overvågning
samt hurtige og nøjagtige oplysninger fra skibet om dets bevægelser. Netop
inden for disse områder foregår der i disse år en teknologisk udvikling, som
følges nøje af
Farvandsvæsenet. Lovforslaget
giver derfor mulighed for, at farvandsdirektøren kan fastsætte regler for
forsøg med og etablering af landbaseret lodsning.
Det statslige lodsvæsen skal ifølge lovforslaget
videresende bestillinger på lods til adressaten og kan stille sine fartøjer
til
ombordsætning af lodser til rådighed for de private lodser. Der kan kræves
betaling.
Endvidere vil det være nødvendigt at pålægge lodser at
deltage i sidemandsoplæring af andre lodser, da en del af lodsuddannelsen kun
kan gennemføres ved hjælp af lodser, der har erfaring i det farvandsområde,
som
lodsaspiranten skal oplæres i.
Lovforslaget fastsætter, at kun lodser med dansk lodscertifikat
må foretage egentlig lodsning på dansk søterritorium, herunder i de
internationale stræder. Udlændinge, der opfylder kvalifikationerne, vil kunne
få dansk lodscertifikat. Dette svarer til gældende ret. Derimod er
bestemmelsen
i den gældende lovgivning om, at danske skibe i internationalt farvand, dvs.
uden for søterritoriet, i visse situationer ikke må benytte andet end dansk
lods, ikke videreført, da denne bestemmelse efter udvidelsen af grænsen for
det
danske søterritorium til tolv sømil ikke længere har praktisk betydning.
Bestemmelsen gælder egentlig lodsning, uanset hvilken betegnelse lodsningen
udføres under, men ikke anden form for sejladsvejledning. Anden form for
sejladsvejledning
kan frit udbydes og benyttes; men skibe, der alene benytter anden form for
sejladsvejledning, vil ikke have opfyldt en eventuel lodspligt eller
efterlevet en eventuel anbefaling om anvendelse af lods. For at undgå
spekulation heri og for, at der ikke skal være tvivl om, hvem der kan lodse,
indeholder lovforslaget som noget nyt et forbud mod, at personer, der ikke er
i
besiddelse af et lodscertifikat, betegner sig som lods.
Lovforslaget nævner de vigtigste minimumskrav for at kunne
erhverve et lodscertifikat. Den nærmere fastsættelse af disse krav ligesom
tilføjelse
af nødvendige, nye krav er afhængig af udviklingen i fx navigationsmidler og
sejladsmønstre og må derfor ajourføres løbende. Denne ajourføring er ifølge
lovforslaget pålagt lodstilsynet.
Navigatører kan efter hyppig sejlads i et farvand have
opnået et så indgående kendskab til sejladsforholdene i dette, at de ikke har
behov for at benytte lods. Derfor indeholder lovforslaget mulighed for, at
navigatører efter bestået prøve kan erhverve et lodsfritagelsesbevis til
konkrete farvandsafsnit. Da forskellige typer skibe kan opføre sig
forskelligt,
ligesom samme skib kan opføre sig forskelligt under forskellige konditioner,
fx
når det bugserer eller ikke bugserer, kan lodsfritagelsesbeviset begrænses
til
de skibstyper og konditioner, som navigatøren har erfaring i. Bestemmelsen er
en skærpelse i forhold til gældende regler, hvor en skibsfører, der fem gange
inden for de seneste seks måneder har besejlet et farvand med samme skib i
samme kondition, er fritaget for at benytte lods.
Alle lodser, såvel private som statslige, vil få pligt til
både at orientere skibene om forhold af samfundsmæssig betydning og at
indberette til relevante myndigheder om observerede forhold af samfundsmæssig
betydning. Denne indberetningspligt omfatter eksempelvis fejl på
farvandsafmærkningen,
observerede mangler ved skibet og ulovlig sejlads.
For at kunne føre tilsyn med lodsningerne og skibenes
anvendelse af lods er det nødvendigt, at lodstilsynet til stadighed har
kontakt
med alle lodser gennem et lodseri. Et lodseri behøver dog kun at bestå af én
lods. Lodseriet skal være hjemmehørende i et EU- eller EØS-land.
Da private lodser kan organisere sig, som de ønsker, er det
endvidere fundet nødvendigt med en bestemmelse, der fastslår, at
arbejdsmiljøreglerne skal efterleves af alle lodser uanset organisationsform.
Årsagen hertil er, at arbejdsmiljø, som fx hviletidsregler, ikke alene er et
spørgsmål om lodsens helbred, men også om skibets sikkerhed. Derfor gives der
også lodstilsynet mulighed for at fastsætte skærpede arbejdsmiljøregler og
bestemmelser om kontrol med reglernes efterlevelse.
Private lodser kan som udgangspunkt selv bestemme, om de
ønsker at lodse i det enkelte tilfælde. For at tilgodese sejladssikkerheden
og
miljøet er det derfor nødvendigt, at det statslige lodsvæsen pålægges en
forsyningspligt.
Forsyningspligten vil gælde overalt på det danske søterritorium og i den
danske
eksklusive økonomiske zone, samt uden for disse områder i andre kyststaters
eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak,
Kattegat
og Østersøen. Hvis det statslige lodsvæsen fortsat skal være
selvfinansierende
er det dog nødvendigt med en reduktion af det statslige lodsvæsen, hvis
private
lodser overtager større dele af lodsningerne. Forsyningspligten vil derfor
ikke
kunne opfyldes for et område, hvis alle private lodser med certificering til
området standser lodsningerne på samme tid. Endvidere vil det være svært for
det statslige lodsvæsens lodser at opretholde viden om farvandsområder, hvor
de, fx fordi de er udkonkurreret af private lodser, kun har få lodsninger.
Til
løsning af det sidstnævnte problem indeholder lovforslaget en mulighed for,
at
det statslige lodsvæsen kan indgå aftaler med private lodserier om, at disse
private lodserier opfylder forsyningspligten. For at der ikke skal opstå en
interessekonflikt, indeholder lovforslaget et forbud mod samtidig
beskæftigelse
som lods i det statslige lodsvæsen og i et privat lodseri.
Regnskaberne for lodserierne skal revideres af
statsautoriseret eller registreret revisor, for det statslige lodsvæsen dog
af
Rigsrevisionen.
For at sikre, at lodsningerne – i en konkurrencesituation
og med private lodser – foretages med en tilstrækkelig kvalitet, er det
nødvendigt med et særligt lodstilsyn. Lodstilsynet bør være fælles for det
statslige lodsvæsen og private lodserier. Det får blandt andet til opgave at
kontrollere lodseriernes egenkontrol, at afholde inspektioner og
egnethedsprøver, samt at udstede og inddrage lodscertifikater og
lodsfritagelsesbeviser.
Det er hensigten, at der blandt pligterne til at indberette
til lodstilsynet skal være pligt til ved løbende, automatisk edb-overførsel i
et fastsat format at indberette lodsbestillinger, hvilke skibe, der har lods
ombord, ilandsætninger mv. Disse oplysninger vil ved automatisk samkøring med
fx AIS- og radarsystemer gøre det muligt for de relevante myndigheder til
enhver tid at kontrollere anvendelsen af lods og til at udpege risikoskibe,
som
skal overvåges intensivt. Tilsynets udgifter finansieres gennem indtægter fra
de ydelser, som tilsynet udfører i forhold til lodserierne.
Medarbejdere ved tilsynet må ikke have interesse i
lodseriernes virksomhed og heller ikke i det statslige lodsvæsen. Det
betyder,
at lodstilsynet vil blive udskilt fra
Farvandsvæsenet
ved lovens ikrafttræden og overført til Forsvarskommandoen. Det statslige
lodsvæsen vil fortsat være en del af
Farvandsvæsenet.
Det statslige lodsvæsens økonomi vil fortsat blive holdt
helt adskilt fra
Farvandsvæsenet
s økonomi.
Tilsynets udgifter finansieres gennem indtægter fra de
ydelser, som tilsynet udfører i forhold til lodserierne, herunder det
statslige
lodsvæsen.
En række bestemmelser om lodsers ansættelsesforhold er ikke
medtaget i lovforslaget, der som noget nyt forudsætter, at lodserne i det
statslige lodsvæsen ansættes efter overenskomst. Formålet hermed er at
afskaffe
den særlige ansættelsesform som lods, der følger af gældende lodslov. Det
betyder, at lodserne fremover vil være ansat på samme vilkår som andre
lønmodtagere, herunder at deres ansættelsesvilkår skal fastsættes efter
forhandling, og at de vil få strejkeret. Endvidere kan Lodsrådet nedlægges.
Bestemmelserne om pensionsvilkår i den gældende lov udgår
også. Lodspensionskassen vil således fremover være underkastet det
almindelige
tilsyn med firmapensionskasser. Hvorvidt lodser fortsat skal være medlemmer
af
Lodspensionskassen, eller om Lodspensionskassen skal omdannes til en
afviklingskasse, afgøres ved en kommende overenskomst om lodsernes
ansættelsesforhold.
Lodser, der før 1. april 1979 var medlem af det tidligere
København Lodseri, har en særlig pensionsordning. Oprindeligt betaltes deres
pension af lodsbetalingen til København Lodseri; men siden denne ordning blev
ophævet, er pensionen betalt af en afviklingspensionskasse, Pensionskassen
for
visse Københavnerlodser. Imidlertid har der aldrig været foretaget
indbetalinger til denne pensionskasse, da lodserne – som nævnt –
skulle have
haft andel af lodsbetalingen. Derfor betaler lodsvæsenet i dag Pensionskassen
for visse Københavnerlodsers udgifter til pension. Der er i dag sytten
pensionerede lodser og tolv enker efter lodser, som har ret til pension efter
denne ordning. Det er derfor hensigten, at der fortsat optages en hjemmel på
de
årlige finanslove til, at det statslige lodsvæsen løbende dækker
Pensionskassen
for visse Københavnerlodsers udgifter til pension.
Vedtages lovforslaget, vil overtrædelse af loven og
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven kunne straffes. Straframmen er
fastsat til fængsel i ét år, hvilket er en skærpelse i forhold til den
gældende
lov, hvor rammen er fængsel i fire måneder. Skærpelsen skal ses i forhold til
alvorlige konsekvenser for menneskeliv, miljø og værdier, som manglende brug
af
lods eller ukvalificeret lodsning kan medføre. Medvirken vil også kunne
straffes. Som noget nyt vil også rederen være strafferetlig ansvarlig for
ikke
at opfylde en lodspligt, ligesom selskaber vil kunne idømmes straf. Endeligt
vil den ansvarlige leder af en havn kunne straffes, hvis han tillader anløb
af
skibe, der ikke opfylder lodspligten.
7. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Efter gældende lodslov er lodsvæsenet selvfinansierende,
dvs. udgifter og indtægter vil over en periode være lige store. Lodsvæsenet
påvirker således ikke det offentlige økonomisk i dag. Vedtages lovforslaget,
skal det statslige lodsvæsen fortsat tilstræbe at være selvfinansierende.
Udgifterne til lodsinspektionen skal dækkes ved brugerbetaling. Lovforslaget
har således ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det
kan dog ikke udelukkes, at det statslige lodsvæsen i lovforslagets nuværende
udformning ikke i fuldt omfang vil kunne være selvfinansierende. Der kan
derfor
blive behov for statslig finansiering af anslået op til 2 mio. kr. pr. år,
hvilket i givet fald ville finde sted inden for det statslige lodsvæsens
rammer.
I dag består lodsinspektionen af få medarbejdere, som alene
har til opgave at føre tilsyn med det statslige lodsvæsen og havnelodsernes
kvalifikationer; og lodsinspektionens medarbejdere deltager også i det
administrative
arbejde med lodsreguleringsfonden. Vedtages lovforslaget, vil lodstilsynet
blive flyttet fra Farvandsvæsenet til Forsvarskommandoen, og de samme
medarbejdere kan ikke beskæftige sig med det statslige lodsvæsen og
lodstilsynet. Herved tabes noget synergi. Hertil kommer, at lodstilsynet vil
få
forøget sine opgaver i forhold til den nuværende lodsinspektion med
udstedelse
af lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser, et forøget tilsyn med
uddannelse
og egnethedsprøver samt tilsyn med alle lodserier. Det statslige lodsvæsen
kan
få forøget sine opgaver gennem muligheden for at tilbyde bestillings- og
transportydelser til private lodser. Samtidigt forventes det, at det
statslige
lodsvæsen vil få færre opgaver i forbindelse med regionallodsninger. Der vil
derfor muligvis skulle anvendes lidt flere administrative medarbejdere; men
det
er næppe muligt på nuværende tidspunkt at komme med nogen kvalificeret
vægtning
heraf.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Generelt set må det forventes, at taksterne for
regionallodsninger vil blive noget lavere, og at erhvervslivet derved vil få
lavere transportudgifter. Det bemærkes, at konkurrencen kan omfatte både
pris-
og kvalitetsniveauet.
Lovforslaget har kun beskedne administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
9. Miljømæssige konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser vil være afhængige af, i
hvilket omfang mønstret for skibenes brug af lods ændrer sig.
Lovforslaget vil ikke medføre ændringer for
regionallodsninger af skibe med pligt til at benytte lods, hvilket for
eksempel
vil sige alle skibe med farlig last, eller for brugen af lods ved
gennemsejlinger.
Ved regionallodsninger af skibe uden pligt til at benytte
lods må det forventes, at konkurrenceudsætning medfører generelt lavere
lodstakster,
hvilket kan medvirke til øget anvendelse af lods med tilsvarende positive
miljømæssige konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer direktiv 79/115/EØF af 21.
december 1978 om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske
Kanal.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Færre statslige lodser
Muligvis enkelte flere administrative medarbejdere
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Generelt set forventes det, at regionallodsninger bliver
billigere
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Det forventes, at flere skibe vil benytte lods i stærkt
trafikerede områder
Formodentlig ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer direktiv 79/115/EØF om
højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske Kanal
12. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Amtsrådsforeningen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, CIRIUS, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Turistråd, Dansk Industri, Dansk Lods-
og Navigationsservice, Dansk Ornitologisk Forening, Farvandsvæsenet,
Finansministeriet, Foreningen af Havnefogeder i Danmark, Forsvarskommandoen,
Friluftsrådet, Funktionær- og Inspektørforeningen, HK-Danmark, HTS
Interesseorganisationen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Justitsministeriet,
Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet,
Kystdirektoratet, Lodspensionskassen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Pensionskassen for visse
Københavnerlodser, Personalestyrelsen, Rederiforeningen af 1895,
Sammenslutningen af Danske Havne, Statsministeriet, Søfartens Ledere,
Søfartsstyrelsen, Sømændenes Forbund i Danmark / 3F, Transport- og
Energiministeriet, Udenrigsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er i realiteten tale om, at lovforslaget har samme
anvendelsesområde som den gældende lodslov. Lovforslaget omfatter ligesom
gældende lodslov såvel lodsvirksomhed som sejladsvejledning, udøvet i strid
med
loven.
Lovforslaget definerer anvendelsesområdet som dansk
søterritorium, inklusiv de internationale stræder, og den virksomhed, som
danske lodser og lodserier udøver uden for søterritoriet.
Bestemmelsen i nr. 2 om, at loven i visse tilfælde også
gælder uden for dansk søterritorium, er nødvendig for at kunne forhindre
danske
lodser eller andre danske personer i at udøve uautoriseret højsølodsning i
strid
med FN-underorganisationen International Maritime Organization’s (IMO)
anbefalinger bl.a. om brug af lods i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak,
indsejlingsvejene til Østersøen og Østersøen (Resolution 486(XII), Resolution
MSC.138(76), Resolution A.480(XII)). Bestemmelsen finder
ligeledes anvendelse, hvis et lodscertifikat misbruges til at give indtryk
af,
at lodsen må lodse i videre omfang, end certifikatet legitimerer.
Til § 2
Bestemmelsen afgrænser, hvilke skibe, der er omfattet af
lodsloven. Bestemmelsen definerer afgrænsningen negativt, dvs. den nævner de
skibe, der ikke er omfattet, således at alle andre former for skibe er
omfattet.
Fritagelsen af krigsskibe, troppetransportskibe og
udenlandske statsskibe svarer til hidtidig praksis, der dog også omfattede
fiskerfartøjer og lystfartøjer. Årsagen til, at det er fundet formålstjenligt
at lade fiskerfartøjer og lystfartøjer være omfattet af lodsloven, er, at
disse
fartøjer i dag ofte har en sådan størrelse og indeholder en sådan mængde
bunkersolie, at de sejladssikkerheds- og miljømæssigt kan udgøre samme risici
som andre skibe. Henvisningen til § 5 med en udvidet adgang for
forsvarsministeren til at foreskrive lodspligt er ny.
I den gældende lodslov er der ikke optaget nogen egentlig
bestemmelse herom; men blandt andet af hensyn til henvisningen er det fundet
formålstjenligt
direkte i loven at anføre, hvilke skibe den omhandler.
Til § 3
For at undgå misforståelser om de specielle udtryk, der
bruges inden for lodsvirksomhed, er det fundet hensigtsmæssigt at definere
den
betydning, hvormed udtrykkene anvendes i lovforslaget.
Sidestillet med anløb af havn er opankring på en havns red
for at laste eller losse fra eller til havnen. Derimod falder andre
opankringer
uden for begrebet anløb af havn; og skibe, der modtager eller afgiver
forsyninger
til andre skibe (ship-to-ship-operationer), kan ikke i den anledning anses
for
at have anløbet en havn, og lodsninger af sådanne skibe anses derfor –
medmindre de på andet tidspunkt af rejsen har anløbet dansk havn – for
gennemsejlingslodsninger.
Uden for begrebet ”rådgivning af skibets fører” og dermed
lodsning falder oplysninger og trafikdirigering fra søtrafikcentraler så som
VTS-centre.
Til § 4
Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til den gældende
lodslovs § 8.
Den gældende lodslovs § 8 fik sin udformning ved
folketingsbehandlingen i 1988-89 af et ændringsforslag til lodsloven.
Til stk. 1
Skibe med urensede olietanke, som ikke er sikrede, udgør en
fare ved kollision eller grundstødning. Der er derfor behov for særligt at
sikre disse skibes sejlads, og dette gøres ved at medtage skibe med urensede
tanke i bestemmelsen. I dag er skibene pålagt lodspligt i medfør af
forsvarsministerens adgang til at indføre lodspligt, jf. den gældende
lodslov,
§ 8, stk. 5, og der er således ikke tale om nogen ændring i
realiteten.
Nogle skibe kan til tider medføre så store mængder
bunkersolie (brændstof til maskineriet), at bunkersolie i sig selv kan udgøre
en fare for miljøet i tilfælde af uheld. Et eksempel herpå er kollisionen den
31. maj 2003 ud for Hammeren mellem massegodsskibet Fu Shan Hai og
containerskibet Gdynia. Fu Shan Hai medførte ca. 1680 tons (vægt)
bunkersolie;
og et udslip af en del heraf medførte miljømæssige gener på såvel den danske
som den svenske kyst. Det er derfor fundet rigtigst, som noget nyt, at
sidestille større mængder bunkersolie med olielast. De anførte tons er i
vægt.
Grænsen på 5000 tons er valgt i overensstemmelse med EU's
overvågningsdirektiv
art. 2 (direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002; EF-Tidende nr. L 208 af
05/08/2002, side 10-27).
Ændringen af udtrykket »radioaktive laster« til »lastede
med højradioaktivt materiale« tjener alene til tydeliggørelse af, at
lavradioaktive genstande, som for eksempel armbåndsure med selvlysende
visere,
ikke er omfattet af bestemmelsen; og der er således ikke tale om nogen
ændring
i realiteten. Den nærmere afgrænsning fastsættes i medfør af stk. 2.
Til stk. 2
Definition af begreberne olie, kemikalier, gasarter og
højradioaktivt materiale er ikke faste eller uden afgrænsningsproblemer.
Hertil
kommer, at det vil være svært for skibene at kende og efterleve
bestemmelserne,
hvis de ikke udformes i overensstemmelse med internationale definitioner. Det
foreslås derfor, at lodstilsynet løbende skal afgrænse, hvilke laster der er
omfattet af bestemmelsen.
For tiden vil afgrænsningen skulle fastsættes i
overensstemmelse med følgende regler, som er vedtaget i
FN-underorganisationen
International Maritime Organization (IMO):
–
For olie: Den
internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe,
samt
1978-protokollen hertil.
–
For kemikalier:
IMO’s internationale kode for bygning og udrustning af skibe til
transport af
farlige kemiske produkter i bulk.
–
For gasarter: IMO’s
internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af
flydende gas i bulk.
–
For højradioaktivt
materiale: IMO’s kode for sikker transport af bestrålet nukleart
brændsel,
plutonium og højradioaktivt affald i beholdere om bord i skibe.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til gældende lodslov, § 8,
stk. 3. Bestemmelsen gør det muligt at tilpasse lodspligten til de til
enhver tid gældende forhold og udviklingen i øvrigt. Den er kun tænkt anvendt
i
få tilfælde, fx når et skib, der formelt er omfattet af stk. 1, ikke
udgør
nogen risiko for miljøet. Den hidtidige bestemmelse er kun blevet brugt til
at
fritage skibe, som er specielt indrettet til transport af CO2, fra lodspligt.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til gældende lodslov, § 8,
stk. 4. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring ved den sproglige
omformulering.
Bestemmelsen gør det muligt at tilpasse lodspligten til de
til enhver tid gældende forhold, herunder den teknologiske udvikling. Den er
tænkt anvendt for farvandsområder, hvor lodspligt ikke forventes at forbedre
sejladssikkerheden, samt i de tilfælde, hvor lodspligt vil virke som et
incitament
til at ændre sejlruten til et mere risikofyldt farvand uden for
søterritoriet.
Den hidtidige bestemmelse er blevet brugt til at fritage for lodspligt i
farvande, hvor der ikke er risiko for grundstødning, eller andre forhold, som
gør brug af lods ønskelig.
Til § 5
Til stk. 1
Bestemmelsen er en sammenskrivning af lov om sikkerhed til
søs, § 6, nr. 3, og den gældende lodslov, § 8, stk. 5.
Bestemmelsen giver mulighed for at indføre lodspligt såvel
overalt på dansk søterritorium som i enkelte områder, fx ved en bro.
Lodspligten kan omfatte bestemte størrelser eller typer af skibe eller alle
skibe.
Bestemmelsen er tænkt anvendt, hvor særlige forhold gør
anvendelse af lods ønskelig. Der kan fx være tale om farvandsområder, der er
specielt svære at navigere i, der ligger ved samfundsvitale installationer,
eller hvor der foregår særlige arbejder. Ligeledes kan bestemmelsen anvendes
på
skibe, der uden at være omfattet af § 4, stk. 1, udgør en særlig
risiko for omgivelserne i forbindelse med et eventuelt forlis.
Alle bestemmelser vedrørende lodspligt vil blive udstedt i
medfør af lodsloven. Forinden bestemmelserne ændres, eller der udstedes nye
bestemmelser, vil berørte parter blive konsulteret.
Til stk. 2
Som følge af international ret kan hjemmelen til at udvide
lodspligten kun omfatte danske skibe. Udenlandske statsskibe bestemmer selv,
i
hvilket omfang de benytter lods; men Danmark har mulighed for at nægte disse
skibe adgang til søterritoriet uden for det område, hvor stræderegimet er
gældende.
Bestemmelsen tænkes anvendt i ganske særlige tilfælde, fx
hvor der i farvandet foregår arbejder, som gør et særligt sejladsmønster
påkrævet.
Til § 6
En del af dansk søterritorium er internationalt stræde; og
i dette farvand er det som følge af stræderegimet ikke muligt at indføre
lodspligt for udenlandske skibe.
Bestemmelsen er derfor en nødvendighed for, at loven ikke
skal være i konflikt med international ret, og svarer med en sproglig
omformulering til den gældende lodslov, § 8, stk. 2.
Til § 7
Lodspåsætningsstederne er i dag fastlagt af
farvandsdirektøren og indtegnet i søkort. Denne fastlæggelse er sket ikke
alene
af hensyn til skibsfarten, men også af hensyn til sejladssikkerheden.
Påsætning
eller afsætning af lods et uhensigtsmæssigt sted kan medføre fare for såvel
lodsens liv som skibets sikkerhed. Lodspåsætningsstederne foreslås derfor
fremover fastlagt af forsvarsministeren.
Hidtil er fastlæggelsen foregået ved instruks til
lodsvæsenet eller efter ansøgning fra en havn; men når private lodserier
virker
i farvandene, er det nødvendigt med en hjemmel til at sikre, at
lodspåsætningsstederne placeres forsvarligt. Ønsker lodserierne at anvende
andre påsætningssteder end de hidtidige, må de derfor ansøge om
sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af de nye steder.
Ved udtrykket »særlige forhold« tænkes især på vejrforhold.
Selv om lodspåsætningssteder fastlægges under hensyntagen til deres
påvirkelighed af vejr, vil der med mellemrum opstå situationer, hvor
vejrforhold gør det nødvendigt at ændre stedet for lodspåsætning eller
-afsætning.
Ved overtrædelse af bestemmelsen kan lodsen straffes i
medfør af § 34.
Til § 8
Til stk. 1
Nye lodser kan kun uddannes, hvis de blandt andet får en
grundig oplæring i de farvandsområder, de skal lodse i. Denne oplæring kan
kun
gennemføres ved lodser, der i forvejen har stort erfaringsmæssigt kendskab
til
området.
Lodser, der sjældent lodser i et område, har behov for at
holde deres kendskab til området vedlige ved at sejle med på andre lodsers
lodsninger.
Hensynet til forsvarlig navigation og forsvarlig oplæring
medfører, at lodsen har ret til at afvise at have mere end én person med.
Til stk. 2
Ved eksamination af nye lodser eller lodser, der skal have
udvidet deres lodscertifikat, er der behov for, at de lodser, der har stået
for
sidemandsoplæringen, deltager i eksamination og prøveaflæggelse og dermed
bidrager med viden om de seneste ændringer af de geografiske forhold. Det vil
dog være forsvarligt at afholde enkelte egnethedsprøver uden den oplærende
lods’ deltagelse, fx ved dennes sygdom.
Til stk. 3
Bestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om
vilkår for medtagelse af anden lods eller lodsaspirant, varsel samt dækning
af
udgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i
egnethedsprøver.
Til § 9
For at lodsen kan udføre sit arbejde på en kvalificeret og
forsvarlig måde, er det nødvendigt, at skibets fører giver lodsen en række
oplysninger om skibets forhold, som for eksempel dybgang og manøvrefart.
Bestemmelser,
der stiller krav til skibsføreren, må nødvendigvis være i overensstemmelse
med
internationale aftaler om skibsførerens pligter i forbindelse med lodsning.
Herudover vil der ofte være tale om lange lodsninger, muligvis med flere
lodser
om bord på samme tid, hvilket eksempelvis medfører behov for bespisning af og
hvileplads til lodserne. Bestemmelsen giver lodstilsynet hjemmel til at
fastsætte nærmere regler herfor.
Til § 10
Bestemmelsen giver forsvarsministeren mulighed for at
pålægge personer med tilknytning til skibsfartserhvervet i deres hverv at
orientere skibe om lodspligtsbestemmelser og lodspligtsanbefalinger samt at
sende indberetninger om, hvorvidt skibene har oplyst at ville benytte lods.
Formålet med bestemmelsen er at øge anvendelsen af lods ved
at sikre orientering til skibe om relevante bestemmelser og anbefalinger og
til
myndigheder om skibenes efterlevelse heraf. Forinden bestemmelserne ændres,
eller der udstedes nye bestemmelser, vil berørte parter blive konsulteret.
Til § 11
Til stk. 1 og 2
Bestemmelsen sikrer, at kun personer, der er fundet kvalificerede
til at lodse, jf. lovforslagets § 12, må lodse. Det geografiske område,
hvor bestemmelsen vil gælde, er dansk søterritorium inklusiv de
internationale
stræder, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen erstatter gældende
lov, § 7, stk. 1 og 2. Betegnelsen »lodscertifikat« dækker også
højsøcertifikat, jf. § 3, nr. 2, hvorfor det er fundet nødvendigt at
præcisere, at kun lodscertifikater, der er udstedt af lodstilsynet, kan danne
grundlag for lodsning. Kundskaber om lodsning, som er erhvervet i udlandet,
kan
anerkendes efter § 12, stk. 4.
Til stk. 3
Bestemmelsen er ny og sikrer, at begrebet »lods« ikke
anvendes, så der kan opstå tvivl om begrebet. Overtrædelse er pålagt med
straf,
således at det vil være ulovligt at udgive sig for lods, medmindre man er
certificeret som sådan af lodstilsynet. Personer, der formidler uautoriserede
personer som lodser til skibe, vil kunne straffes for medvirken efter de
almindelige regler herom i straffeloven.
Til § 12
Til stk. 1
Bestemmelsen nævner de hovedpunkter, der skal indgå i
kravene for at kunne få udstedt et lodscertifikat. Bestemmelsen afløser
gældende lovs § 4, stk. 1.
Dokumentation af uddannelse og erfaring som skibsfører
eller overstyrmand foretages ved de til enhver tid gældende beviser udstedt
af
Søfartsstyrelsen. Det vil for tiden sige, at uddannelse dokumenteres ved den
pågældendes sønæringsbevis som skibsfører eller tilsvarende bevis udstedt af
andet land, hvis sønæringsbeviser anerkendes af Søfartsstyrelsen, og erfaring
som skibsfører eller overstyrmand ved søfartsbog.
Hvad der forstås ved særlig indsigt og erfaring i
lodsningsområdet, vil være forskelligt fra område til område. Ud over
kendskab
til eventuelle særlige regler for området vil det bl.a. betyde indgående
kendskab til geografiske forhold, herunder mulige strømme,
materialevandringer
mv., således at ansøgeren kan føre de skibstyper, der skal omfattes af
certifikatet, under de konditioner, der skal omfattes af certifikatet, som en
navigatør, der er rutineret i området.
Lodser skal være tilknyttet et lodseri. Lodseriet skal være
registreret hos lodstilsynet, jf. forslaget § 24, stk. 2. Årsagen
er,
at det er lodseriet, som skal føre kvalitetskontrol med lodsens arbejde, og
som
vil være ansvarlig for regnskab, økonomi mv.
Egnethedsprøven vil bestå af såvel en teoretisk som en praktisk
del og vil særligt fokusere på det område, som certifikatet skal dække.
Bestemmelsen om, at lodscertifikat ikke udstedes, hvis
ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, svarer til, hvad
der
ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige
lovbestemmelser
om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. er blevet indført for en
række andre former for erhverv. Det er en forudsætning, at gælden vedrører
virksomhed i henhold til en tidligere autorisation inden for lodserhvervet.
Ved
vurdering af, om der foreligger en væsentlig gældspost, tages hensyn til den
almindelige pris- og lønudvikling. Det anførte beløb er i niveau december
1991.
Til stk. 2
Bestemmelsen sikrer, at lodstilsynet kan fastsætte, udvikle
og tilpasse detaljerede krav til udstedelse af lodscertifikater. Som eksempel
på supplerende krav kan nævnes sprogkundskaber, således at kommunikation med
skibets fører og myndigheder på land kan foregå på forsvarlig vis.
Til stk. 3
Bestemmelsen er tænkt anvendt ved små havne, som ikke kan
besejles af større skibe. Ved disse havne vil der være tilfælde, hvor de
personer, som har det bedste lokalkendskab, kun er uddannet i at sejle de
mindre skibe, som kan anløbe havnen. Bestemmelsen vil således ikke komme til
at
finde anvendelse ved gennemsejlingslodsninger.
Til stk. 4
Bestemmelsen giver en indehaver af et højsøcertifikat, der
er udstedt af en udenlandsk myndighed, adgang til at få certifikatet ombyttet
med et tilsvarende dansk certifikat. For at forhindre misbrug fx ved
inddragelse er det en betingelse, at det udenlandske certifikat afleveres ved
udstedelsen af det danske certifikat.
Til stk. 5
Bestemmelsen forpligter en lods til af egen drift at
indsende sit lodscertifikat, hvis han ikke længere opfylder betingelserne for
at få det udstedt. Pligten vil blive påført certifikatet. Som eksempler på
sådanne situationer kan nævnes, at lodsens helbred er forringet, eller at
lodsen ikke har lodset ofte nok til at holde sin ekspertise i
lodsningsområdet
eller en del heraf ved lige. Undladelse af at opfylde pligten til indsendelse
straffes i medfør af § 34.
Til § 13
Bestemmelsen sikrer, at gennemsejlingslodsning fortsat er
forbeholdt det statslige lodsvæsen. Den udførende lods behøver ikke at være
fastansat
i det statslige lodsvæsen, men kan af dette være hyret til at udføre en
konkret
lodsning.
Der henvises til almindelige bemærkninger, punkt 4.2.
Gennemsejlingslodsning er i praksis lodsning, der foretages
fra et sted uden for dansk søterritorium, passerer gennem dansk søterritorium
(internationalt stræde) og slutter uden for dansk søterritorium, dvs.
foretages
fx fra Nordsøen til Østersøen. Denne type lodsninger er omfattet af
stræderegimet. Til disse lodsninger knytter sig derfor dels de under punkt
3.4
i de almindelige bemærkninger nævnte internationale forpligtelser dels de
særlige miljømæssige hensyn, der må tages på grund af den store og
forventelig
stigende olietransport, som finder sted gennem Storebælt og i et vist omfang
Øresund. Disse lodsninger vil derfor ikke blive konkurrenceudsat, førend der
er
gjort erfaringer med konkurrenceudsætning af regionallodsningerne.
Lovforslaget
indeholder derfor en bestemmelse om, at disse lodsninger er forbeholdt det
statslige lodseri.
Lovforslaget omfatter kun højsølodsninger i det omfang,
disse foretages på grundlag af dansk lodscertifikat. Fra dansk område må der
af
sejladssikkerhedsmæssige årsager dog kun anvises lodser, der er i besiddelse
af
et lodscertifikat, der er udstedt af en kyststat til det pågældende område i
overensstemmelse med IMO’s anbefalinger. For tiden er disse indeholdt i
resolutionerne A.480(XII), A.486(XII) og MSC.138(76). For Danmarks
vedkommende
betyder det, at Danmark kan udstede højsøcertifikater til Den Engelske Kanal,
Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.
Medvirken til overtrædelse af denne paragraf vil også kunne
straffes.
Til § 14
Bestemmelsen er ny og erstatter de hidtidige regler i
Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 915 af 31. august 2004 om pligt til
at
anvende lods på dansk søterritorium, § 1, stk. 1, nr. 2. Det er
fundet hensigtsmæssigt, at førere af skibe i overensstemmelse med
international
praksis skal kunne bevise, at de er fritaget for at benytte lods.
Det er meningen, at lodstilsynet i medfør af denne bestemmelse
fastsætter de nærmere regler for, hvor stor erfaring den pågældende navigatør
skal have i det farvand, som der udstedes lodsfritagelsesbevis for, hvor stor
erfaring navigatøren skal have i den skibstype og skibsstørrelse, som
fritagelsesbeviset skal omfatte, i hvilket omfang navigatøren skal følge de
for
lodser gældende bestemmelser, samt hvilke krav der skal fastsættes til
teoretisk kunnen. Kravene søges fastsat således, at sejladssikkerheden ikke
forringes.
Indehaveren af et lodsfritagelsesbevis har pligt til at
indsende fritagelsesbeviset til lodstilsynet, hvis indehaveren ikke længere
opfylder betingelserne for at få beviset udstedt. Pligten vil blive anført
fritagelsesbeviset. Som eksempler på en sådan situation kan nævnes, at
indehaveren ikke har besejlet fritagelsesområdet ofte nok til at bevare sin
erfaring i området eller ikke har sejlet ofte nok med skibstyper eller
-størrelser til at bevare erfaringen med disse typer eller størrelser af
skibe.
Undladelse af at opfylde pligten til indsendelse straffes i medfør af
§ 34.
Til § 15
Den teknologiske udvikling inden for skibenes navigatoriske
hjælpemidler, overvågning og kommunikation gør det sandsynligt, at det inden
for de nærmeste år vil blive muligt at lodse fra land. Bestemmelsen giver
mulighed for at fastsætte nærmere regler for at gennemføre forsøg med
landbaseret lodsning, således at forsøgene vil foregå på forsvarlig vis og
uden
risici for sejladssikkerheden.
Til § 16
Bestemmelsen er ny og nødvendiggjort af, at pligterne også
skal omfatte private lodser, da de tilsvarende bestemmelser i dag er udstedt
som interne instrukser til lodsvæsenet.
Alle lodser, såvel private som statslige, vil få pligt til
både at orientere skibene om forhold af samfundsmæssig betydning og at
indberette til relevante myndigheder om observerede forhold af samfundsmæssig
betydning. Denne indberetningspligt omfatter eksempelvis fejl på
farvandsafmærkningen, observerede mangler ved skibet og ulovlig sejlads.
Til § 17
Til stk. 1
Bestemmelsen, der er ny, bemyndiger lodstilsynet til at
fastsætte skærpede regler for alle lodser af hensyn til højnelse af
sejladssikkerheden.
Til stk. 2
Bestemmelsen har til formål at kunne gøre
arbejdsmiljøbestemmelserne for ansatte lodser og for lodser, der arbejder som
enkeltmandsfirmaer, ens. Derfor er det nødvendigt, at der kan stilles krav om
overholdelse af arbejdsmiljø- og hviletidsregler til lodser, fx organiseret
som
enkeltmandsfirmaer, der ikke er omfattet af gældende arbejdsmiljø- og
hviletidsregler for lønmodtagere. Dette gør sig særligt gældende i
forbindelse
med lodsning, da arbejdsmiljøreglerne ikke alene skal sikre lodsen, men også
lodsningens kvalitet og derved sejladssikkerheden.
Til stk. 3
Kontrolforanstaltninger vil blandt andet bestå i føring af
journal over de enkelte lodsers arbejds- og hviletider efter principper som
svarer til, hvad der gælder for officerer på handelsskibe, indsendelse af
disse
oplysninger, krav til bemanding af eventuelt lodsfartøj samt regler for
sikkerhedspåklædning og entring af skib.
Til § 18
Bestemmelsen sidestiller lodserier, der er beliggende i
EU-/EØS-lande med danske, private lodserier.
Til § 19
Til stk. 1 og 2
Bestemmelserne, der er nye, skyldes at lodsvæsenets
hidtidige monopolstatus afløses af en ordning, hvor lodsvæsenet på det
konkurrenceudsatte område pålægges en forsyningspligt, dvs. for
regionallodsningsområdet. Det er derfor fundet nødvendigt at definere, hvilke
geografiske områder pligten omfatter. For så vidt angår
gennemsejlingslodsningerne bemærkes, at det statslige lodsvæsen, der har
monopol
på dette område, fortsat vil skulle honorere alle ønsker om lods.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7,
stk. 4.
Til stk. 4
I dag er der detaljerede bestemmelser om lodstakster mv. i
gældende lovs kapitel 4, jf. herom i punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det statslige lodsvæsen må ved konkurrenceudsætning
imidlertid kunne fastsætte sine priser hurtigt og smidigt efter de aktuelle
omkostninger og markedsvilkårene i øvrigt; og de detaljerede bestemmelser
foreslås derfor ophævet.
Høje takster vil kunne være til skade for
sejladssikkerheden, da brugen af lods derved ville kunne blive mindre. Derfor
må forsvarsministeren kunne fastsætte maksimaltakster for det statslige
lodsvæsen.
Til stk. 5
Det statslige lodsvæsen kan til støtte for opretholdelse af
forsyningspligten indgå aftaler med private.
Til § 20
Formålet med bestemmelsen er at gøre det lettere for
private lodserier at etablere sig, ved at de kan benytte det statslige
lodsvæsens bestillings- og transportfaciliteter. Det statslige lodsvæsen er
dog
ikke forpligtet til at oprette og opretholde ydelser, som det ikke selv har
brug for, jf. stk. 3.
Private lodserier og firmaer, der er uafhængige af
lodsvirksomhed, kan hver for sig eller flere i fællesskab oprette
konkurrerende
virksomheder inden for området.
Til stk. 1
Bestemmelsen pålægger det statslige lodsvæsen at videregive
bestillinger til private lodserier, når afsenderen ønsker det. Det betyder,
at
afsenderen ikke behøver at kende forskellige lodseriers adresser, men kan
sende
anmodninger om lodsbistand til ét sted. Det statslige lodsvæsen kan tage
betaling for ydelsen.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
bestilling af lods i medfør af forslaget § 19, stk. 3.
Til stk. 2
Der gives mulighed for, at det statslige lodsvæsen, hvis
det passer ind i driften, mod betaling kan transportere private lodser til og
fra de skibe, som måtte ønske bistand fra private lodser. Hvis der er
manglende
kapacitet, skal transporterne prioriteres således, at først indgående,
endelige
bestilling udføres først.
Til stk. 3
Der er ingen pligt for de private lodserier til at benytte
ydelser fra det statslige lodsvæsen.
Til § 21
Bestemmelsen afløser gældende lovs §§ 4, 5, 13, 15 og
16 samt kapitel 7, idet det findes hensigtsmæssigt, at medarbejdere i det
statslige lodsvæsen ansættes efter samme retningslinier, som gælder for andre
lønmodtagere, der ikke er tjenestemænd. Finansministeren vil kunne bemyndige
forsvarsministeren til at forestå forhandlinger om indgåelse af overenskomst,
aftale eller anden kollektiv lønordning. Finansministeren vil endvidere efter
forelæggelse af udkast til godkendelse kunne bemyndige forsvarsministeren til
at indgå overenskomst eller aftale samt til at fastsætte eller godkende anden
kollektiv ordning vedrørende løn- og andre ansættelsesvilkår.
Til § 22
Bestemmelsen sikrer mod interessekonflikt, fx når det
statslige lodsvæsen ønsker at indgå aftaler med private lodserier om
varetagelse af forsyningspligt.
Til § 23
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre revision af
alle lodserier uanset organisationsform. Det findes dog hensigtsmæssigt, at
Rigsrevisionen fortsat reviderer det statslige lodsvæsen.
Til stk. 3
Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre, at
regnskaber fra alle lodserier uanset organisationsform har den tilstrækkelige
kvalitet til en række formål.
Til § 24
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at lodstilsynet har tilsynspligt og
-myndighed.
Til stk. 2 og 3
Bortset fra det statslige lodsvæsen stilles der ikke
særlige krav til et lodseris organisation. Det kan således være et
enkeltmandsfirma, et selskab eller andet. Da en stor del af kontrollen såvel
med arbejdsmiljømæssige bestemmelser som med de enkelte lodsers opretholdelse
af ekspertise i lodsningsområderne vil blive foretaget af det enkelte
lodseri,
samt da lodseriet skal føre regnskaber blandt andet til brug for lodsfonden,
er
det fundet nødvendigt, at lodstilsynet har overblik over de til enhver tid
værende aktører på markedet.
Til stk. 4
Når de nævnte betingelser er opfyldt, har lodseriet et retskrav
på registrering.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastsætter, at direktører og
bestyrelsesmedlemmer skal opfylde de almindelige bestemmelser om ikke at have
gæld til det offentlige, når autorisation skal opnås.
Til stk. 6
Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 3,
men er ændret, således at der åbnes mulighed for, at lodstilsynet kan
fastsætte
nærmere regler for lodserierne. Bestemmelsen tænkes anvendt blandt andet til
at
fastsætte regler for lodseriernes anvendelse af kvalitetssikringssystemer,
herunder
kontrol med lodsernes arbejdsmiljø og opretholdelse af ekspertise.
Blandt de regler, som lodstilsynet vil udstede, er nærmere
bestemmelser for lodseriernes pligt til at være forsikret, herunder
forsikringernes minimumsdækning.
Til § 25
Lodstilsynet får som tilsyn med lodsning, lodser og
lodserier væsentlig indflydelse på lodserierne og indirekte på deres
konkurrenceevne. Det findes derfor nødvendigt med strenge
habilitetsbestemmelser i forhold til lodserier, som udfører
regionallodsninger,
så lodstilsynets uafhængighed ikke kan drages i tvivl.
Til stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1 slår fast, at medarbejdere ved
lodstilsynet ikke må have nogen interesser i lodserierne eller deres
virksomhed. Ved medarbejder forstås enhver ansat. Bestemmelsen vil også
omfatte
personer med et løsere tilknytningsforhold til lodstilsynet, som fx
vikaransatte.
Til stk. 2
Med den foreslåede bestemmelse pålægges nærtstående fysiske
og juridiske personer med relationer til en medarbejder at give meddelelse
inden for én uge til den pågældende medarbejder om eventuelle interesser i
lodserier og deres aktiviteter. Formålet med også at lade visse relaterede
personer være omfattet af reglerne er at forhindre, at der kan ske omgåelse
af
reglerne ved, at en medarbejder lader sine interesser varetage af disse
personer.
Til stk. 3
Bestemmelsen præciserer nærmere, hvilke personer der falder
ind under kategorien af nærtstående personer omfattet af reglerne i
stk. 2.
Afgrænsningen af kredsen af nærtstående fysiske personer
svarer stort set til afgrænsningen efter de gældende regler i lov om
værdipapirhandel.
I nr. 4 er der foretaget en afgrænsning af hvilke juridiske
personer med forbindelser til en medarbejder, der omfattes af
meddelelsespligten i stk. 2.
Bestemmelsen i litra a omfatter juridiske personer, hvor
medarbejderen eller en nærtstående fysisk person udøver det ledelsesmæssige
ansvar. Bestemmelsen omfatter selskaber, hvor den ledende medarbejder
forestår
den daglige ledelse. Dette skal forstås forholdsvist snævert. Bestemmelsen
omfatter ikke ethvert selskab, hvor den ledende medarbejder deltager i
bestyrelsen.
Bestemmelsen i litra b omfatter de situationer, hvor
medarbejderen eller en nærtstående person enten hver for sig eller i
fællesskab
har en væsentlig indflydelse i et selskab, uden at de behøver at have det
formelle ledelsesmæssige ansvar.
Bestemmelserne i litra c og d omfatter juridiske personer,
hvis økonomiske interesser i det væsentlige er sammenfaldende med en
medarbejder eller en nærtstående fysisk person. Bestemmelsen i litra c vil fx
kunne omfatte fonde og foreninger, der er etableret med henblik på at
tilgodese
interesser hos den ledende medarbejder. Bestemmelsen i litra d har karakter
af
en opsamlingsbestemmelse, der omfatter øvrige situationer, hvor der er et
væsentligt sammenfald mellem interesser hos medarbejderen eller en
nærtstående
fysisk person på den ene side og den juridiske person på den anden side.
Til § 26
Bestemmelsen er ny og giver mulighed for, at statens
udgifter til tilsyn mv. kan kræves brugerbetalt. Taksterne skal fastsættes
således, at indtægter og udgifter over en periode er lige store.
Til § 27
Til stk. 1
Bestemmelsen er ny og fastsætter, at hvis lodser,
navigatører og lodserier ikke fortsat opfylder de betingelser, der til enhver
tid gælder for at erhverve lodscertifikat, erhverve lodsfritagelsesbevis
eller
blive registreret i lodseriregistret, vil de miste rettighederne i medfør af
certifikat, bevis eller registrering.
Som eksempler for anvendelse kan nævnes svigtende helbred,
manglende vedligeholdelse af ekspertise (for få lodsninger i området) og
manglende efteruddannelse til opfyldelse af senere fastsatte skærpede krav
til
opnåelse af lodscertifikat eller -fritagelsesbevis.
Til stk. 2
Årsagen til undtagelsen i stk. 2 er, at
lodscertifikatet i den nævnte situation inddrages efter § 29,
stk. 1.
Til § 28
Bestemmelsen er udvidet, så lodstilsynets beføjelser også
gælder lodser ved private lodserier.
Til stk. 1
Som eksempel på grundlag for anvendelse af nr. 1 kan nævnes
lodsning uden for lodscertifikatets gyldighedsområde eller lodsning af skibe,
der ikke er omfattet af certifikatet, samt undladelse af at føre regnskab.
Nr. 2 kan anvendes, hvor der ikke vil blive tale om
strafferetlig forfølgning.
Til stk. 2
Ifølge gældende lodslov kan forsvarsministeren suspendere
en lods, bl.a. når det er betænkeligt, at han udfører sit arbejde. Da ikke
alle
lodser fremover skal være ansatte under forsvarsministeren, og da
legitimationen
til at lodse vil blive et lodscertifikat, vil certifikatet fremover kunne
inddrages, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
I sager, hvor der bliver tale om strafferetlig forfølgning,
træffes afgørelsen om inddragelse af domstolen.
I sager, hvor der ikke bliver tale om strafferetlig
forfølgning, træffes afgørelsen af lodstilsynet. Da inddragelse af et
lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis er et alvorligt indgreb over for
indehaveren, foreslås det, at indehaveren skal have adgang til at få
lodstilsynets inddragelse prøvet ved domstolene.
Til stk. 3
For at opnå en hurtig og administrativ afgørelse uden at
tilsidesætte de retssikkerhedsmæssige hensyn foreslås det, at prøvelsen skal
ske i strafferetsplejens former, så sagerne indbringes for domstolene af
politi
og anklagemyndighed.
Til stk. 4
Det er væsentligt for sejladssikkerheden og dermed også for
hensynet til menneskeliv, væsentlige værdier og miljøet, at lodsning ikke
udføres af personer, som ikke er fuldt ud egnet dertil. Derfor vil en
indbringelse for domstolene normalt ikke blive tillagt opsættende virkning,
idet der dog er åbnet mulighed for, at indbringelse i særlige tilfælde kan
tillægges opsættende virkning.
Til § 29
Bestemmelsen om, at et lodscertifikat kan inddrages, hvis
lodsen har betydelig forfalden gæld til det offentlige, svarer til, hvad der
ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige
lovbestemmelser
om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. er blevet indført for en
række andre former for erhverv, jf. de specielle bemærkninger til § 12,
stk. 1.
Til § 30
Til stk. 1
Da en stor del af kontrollen såvel med arbejdsmiljømæssige
bestemmelser som med de enkelte lodsers opretholdelse af ekspertise i
lodsningsområderne vil blive foretaget af det enkelte lodseri, er det fundet
nødvendigt med en mulighed for at slette lodseriet af registret med den
konsekvens, at lodseriets lodser enten må ophøre med at lodse eller må søge
over i andet lodseri.
Bestemmelsen kan endvidere tænkes anvendt, hvis et lodseri
ikke opfylder kravene om at være forsikret for skader, det eller dets lodser
måtte forvolde, eller hvis lodseriet skylder penge til lodsinspektion.
Som eksempel på forhold, der kan tænkes at blive
strafbelagt og derved omfattet af nr. 1, kan nævnes uautoriseret udøvelse af
landbaseret lodsning, manglende opfyldelse af kvalitetskrav ved landbaseret
lodsning, manglende regnskab med arbejdstid og hviletid, manglende forsikring
af lodseriet.
Nr. 2 kan anvendes, hvor der ikke vil blive tale om
strafferetlig forfølgning.
Til stk. 2
I sager, hvor der bliver tale om strafferetlig forfølgning,
træffes afgørelsen om inddragelse af domstolen.
I sager, hvor der ikke bliver tale om strafferetlig
forfølgning, træffes afgørelsen af lodstilsynet. Da sletning af et lodseri
kan
være et alvorligt indgreb over for dem, den vedrører, foreslås det, at
lodseriet skal have adgang til at få prøvet sletningen ved domstolene.
Til stk. 3
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 28,
stk. 3.
Til stk. 4
Det er væsentligt for sejladssikkerheden og dermed også for
hensynet til menneskeliv, væsentlige værdier og miljøet, at lodsning ikke
udføres
af personer, som ikke er fuldt ud egnet dertil, herunder at der ikke anvises
lodser til lodsning uden for deres område, eller som er trætte. Ligeledes er
det vigtigt, at lodser er forsikrede under deres arbejde. Derfor vil en
indbringelse for domstolene normalt ikke blive tillagt opsættende virkning,
idet der dog er åbnet mulighed for, at indbringelse i særlige tilfælde kan
tillægges opsættende virkning.
Til § 31
Bestemmelsen har til formål at sikre, at lodsregistret kun
indeholder lodserier, der reelt driver lodsvirksomhed.
Bestemmelsen om, at et lodseri kan blive slettet, hvis det
har betydelig forfalden gæld til det offentlige, svarer til, hvad der ved lov
nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. er blevet indført for en
række andre former for erhverv.
Til § 32
Bestemmelsen sikrer, at lodstilsynet i de tilfælde, hvor
det vil være forbundet med væsentlige risici for sejladssikkerheden, at den
pågældende indehaver af et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis
fortsætter
med at lodse eller med at sejle uden lods, midlertidigt kan inddrage
lodscertifikatet eller lodsfritagelsesbeviset, indtil domstolen har truffet
afgørelse i spørgsmålet. Som eksempel på en sådan situation kan nævnes, at
indehaveren har lodset eller ført et skib i stærkt beruset tilstand.
Tilsvarende kan bestemmelsen bruges, hvis det må anses for
forbundet med væsentlige risici for sejladssikkerheden, at et lodseri
fortsætter sin drift. Som eksempel på en sådan situation kan nævnes, at
lodseriet er ophørt med at føre kvalitetskontrol eller anviser lodser til
sejladser, de ikke må lodse.
Til § 33
Årsagen til, at det er forsvarsministeren, der fastsætter
nogle af bestemmelserne i medfør af denne lov, er, at farvandsdirektøren i
sin
virksomhed har det statslige lodsvæsen, som inden for
regionallodsningsområdet
kan komme i konkurrence med private lodserier. Derfor er det af
habilitetsmæssige årsager nødvendigt, om end administrativt mindre
hensigtsmæssigt, at bestemmelser, der vedrører udøvelse af lodserhvervet på
regionallodsningsområdet,
udstedes af en anden end farvandsdirektøren. Det er imidlertid hensigten
– for at opnå en enkel administrativ opbygning – at
delegere
regeludstedelse til og atter samle tilsynsbeføjelser mv. hos
farvandsdirektøren
i det omfang, det ikke vil give anledning til habilitetsmæssige problemer, fx
ved at det statslige lodsvæsen senere privatiseres eller flyttes væk fra
farvandsdirektørens ansvarsområde.
Til § 34
Til stk. 1
Af hensyn til menneskeliv, miljø og andre væsentlige
værdier er det fundet nødvendigt at overtrædelse af loven kan straffes.
Enhver,
der overtræder loven eller medvirker dertil, kan straffes.
Det er i denne forbindelse fundet nødvendigt at forøge den
maksimale straf fra fængsel i fire måneder til fængsel i ét år. Herved kommer
straframmen på niveau med straframmen for overtrædelser af lov om sikkerhed
til
søs; og det bliver muligt at straffe for forsøg, jf. straffeloven, § 21,
stk. 3, ligesom der ikke længere vil være mulighed for at lade straf for
medvirken bortfalde i medfør af straffeloven, § 23, stk. 3.
Til stk. 2
Skibets reder vil ofte have væsentlig indflydelse på, om
skibets fører efterlever bestemmelser om lodspligt. Derfor gøres det
strafbart
for skibets reder, at skibet ikke opfylder sin pligt til at benytte lods.
Til stk. 3
De enkelte havne vil i vidt omfang kunne motivere skibets
fører til at efterleve lodspligtsbestemmelse ved at nægte skibe, som ikke
efterlever bestemmelser, anløb. Derfor gøres det strafbart for den ansvarlige
leder af en havn, at havnen modtager skibe, som ikke efterlever
lodspligtsbestemmelserne.
Til stk. 4
Af de til stk. 1 nævnte årsager er det endvidere
fundet nødvendigt, at overtrædelser af bestemmelser udstedt i medfør af loven
kan straffes på samme måde som overtrædelser af selve loven.
Til stk. 5
Da der kan være økonomiske interesser i nogle af de
potentielle overtrædelser er det endvidere fundet nødvendigt med mulighed for
at pålægge juridiske personer strafansvar. Der vil for eksempel kunne blive
tale om private lodserier i selskabsform og rederier.
Til § 35
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. december 2006.
Tidspunktet er valgt under hensyntagen til, at det forventes at tage mindst
et
halvt år fra vedtagelsestidspunktet at forberede lovens ikrafttræden ved
omorganisering af lodsvæsenet og udfærdigelse af de nødvendige
bekendtgørelser.
Til § 36
Herved sikres, at bekendtgørelser mv., der er udstedt efter
gældende lodslov, forbliver i kraft, indtil de er afløst af nye
bekendtgørelser
mv. udstedt i medfør af lovforslaget.
I gældende bekendtgørelse af 27. februar 2006 om anvendelse
af lods er et skib fritaget for at anvende lods i bestemte farvande, når
skibets fører inden for en periode har besejlet det aktuelle farvand et
fastsat
antal gange med det pågældende skib. Efter lovforslaget forudsættes dette
princip erstattet af udstedelse af lodsfritagelsesbeviser. For at give
navigatørerne mulighed for at erhverve lodsfritagelsesbeviser, er det dog
hensigten
ved en kommende bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 4,
stk. 3,
at lade de forannævnte regler om, at skibe er fritaget for at anvende lods,
gælde indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden for skibe, der på
ikrafttrædelsestidspunktet er fritaget efter de nævnte regler.
Til § 37
Herved sikres, at grundlaget for ansættelse af lodsvæsenets
lodser forbliver i kraft, indtil der ved overenskomst er skabt et grundlag
for
den fremtidige ansættelse. Overgangsordningen vil også gælde lodser, der
måtte
blive ansat efter lovens ikrafttræden, men før der er fastsat nye regler for
deres ansættelse. Ligeledes gælder overgangsordningen lodsernes
pensionsforhold. Det forudsættes, at der i de fremtidige regler for løn- og
ansættelsesvilkår for lodser omfattet af denne bestemmelse vil være adgang
til at
opretholde den hidtidige pensionsordning. Dette indebærer, at de rettigheder,
de nuværende medlemmer af pensionskassen har med hensyn til beregning af
pensionstilsagn, bidragsbetaling, regulering af pensionerne (bonus), samt
beregning af udtrædelsesgodtgørelse mv., vil blive bevaret.
Til § 38
Den bestemmelse, der ophæves, er hjemmelen til at indføre
pligt til at benytte lods i medfør af lov om sikkerhed til søs. Fremover vil
alle regler om benyttelse af lods blive udstedt i medfør af lodsloven.
Der henvises til bemærkningerne til § 5.
Til § 39
Herved sikres, at bekendtgørelser mv., der er udstedt efter
lov om sikkerhed til søs, forbliver i kraft, indtil de er afløst af nye
bekendtgørelser mv. udstedt i medfør af lovforslaget.
Til § 40
Lodstjenester er som et navigationshjælpemiddel et
rigsfælles anliggende. Det skal dog bemærkes, at lodsninger, der kun finder
sted inden for en havns område, er havneydelser og derfor et
hjemmestyreanliggende for så vidt angår Færøerne.
Imidlertid har lodslovene, da deres anvendelsesområde har
været defineret ud fra, hvor lodsvæsenet og autoriserede havnelodser virker,
jf. den gældende lodslov, § 1, ikke været gældende for Færøerne og
Grønland. Hertil kommer, at geografiske forskelle medfører, at eventuelle
lodstjenester ved Færøerne og Grønland må opbygges anderledes end i det
syddanske område.
Det er derfor hensigten, at loven fortsat ikke skal gælde
Færøerne eller Grønland.
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV
af 21. december 1978
om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den engelske Kanal
(79/115/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FAELLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 84, stk. 2, og
ud fra følgende betragtning:
Af hensyn til sikkerheden til soes og forebyggelsen af
havforurening er det vigtigt at sikre, at skibe, der ønsker at benytte lods i
Nordsøen og i Den engelske Kanal, har mulighed for at få bistand fra
tilstrækkeligt
kvalificerede højsølodser, samt at tilskynde til, at skibe som sejler under
medlemsstaternes flag, benytter disse lodser -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
Artikel 1
1. Medlemsstater med søkyst til Nordsøen eller Den
engelske Kanal træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige og egnede
til
at sikre, at skibe, der ønsker lodsning i Nordsøen og i Den engelske Kanal,
har
mulighed for at få bistand fra tilstrækkeligt kvalificerede højsølodser, der
er
i besiddelse af et bevis, der er udstedt af en kompetent myndighed i en af
disse medlemsstater, og hvori det attesteres, at de pågældende er egnede til
lodsning af skibe i Nordsøen og i Den engelske Kanal.
2. Hver enkelt medlemsstat træffer alle de
foranstaltninger, der er nødvendige og egnede til at udvirke, at de skibe,
som
sejler under dens nationalflag, og som ønsker lodsning i Nordsøen og i Den
engelske Kanal, kun gør brug af højsølodser, der er i besiddelse af et bevis
som nævnt i stk. 1 eller et tilsvarende bevis, udstedt af en kompetent
myndighed i en anden Nordsøstat.
Artikel 2
Efter høring af Kommissionen sætter medlemsstaterne de
nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for
senest den 1. januar 1980 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks
Kommissionen herom.
Artikel 3
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1978.
På Rådets vegne
Otto Graf
LAMBSDORFF
Formand
Officielle noter
1)
Loven gennemfører Rådets direktiv 79/115/EØF af 21. december 1978 om
højsølodsers
lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske Kanal, EF-Tidende nr. L 033 af
08/02/1979, side 32.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lodslov Retsinformation · 31. marts 2023
- Forslag til Lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet) Retsinformation · 12. juni 2014
- Lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet) Retsinformation · 26. juni 2014
- Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Retsinformation · 8. december 2020
- Bekendtgørelse om tilladelsesordning for gennemsejlingslodsning Retsinformation · 24. november 2023
- Betænkning over Forslag til lodslov Retsinformation · 30. maj 2006