1988 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
foretages følgende ændringer:
1. § 16, stk. 1, affattes således:
»Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren
fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.«
2. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Sekretariatsbetjening af Nævnet varetages af
Sundhedsstyrelsen.«
3. I § 17, nr. 1 ændres »een af næstformændene« til:
»en næstformand.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget skabes mulighed for en udvidelse af antallet af
næstformænd i Patientklagenævnet. Endvidere fastlægges at
sekretariatsbetjening af nævnet fremover varetages af Sundhedsstyrelsen.
2. Lovforslagets hovedformål
Formålet med lovforslaget er at rationalisere og effektivisere
tilrettelæggelsen af patientklagesagsbehandlingen ved at udvide antallet af
næstformænd i Patientklagenævnet og ved at overføre nævnets
sekretariatsbetjening til Sundhedsstyrelsen. Således undgås administrativt
dobbeltarbejde. Forslaget er et led i arbejdet med at nedbringe den stigende
ventetid ved behandling af klagesager.
Hensigten med lovforslaget er endvidere at bevare Patientklagenævnets
uafhængighed, samt at etablere en mere direkte adgang for nævnet til at
sikre, at et afbalanceret lægefagligt grundlag for nævnets afgørelser er til
stede.
Læs alt
3. Lovforslagets baggrund og gældende regler
3.1. Ved lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse
m.v. ændredes den dagældende administrative behandling af patientklagesager,
idet der fra 1. januar 1988 blev oprettet et administrativt uafhængigt nævn -
kaldet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn - som træffer endelig afgørelse i
klager over den faglige virksomhed, som udøves af personer indenfor
sundhedsvæsenet.
Formålet med ændringen af patientklagesagsbehandlingen var at styrke
patienternes retssikkerhed og tillid til klagesystemet ved at henlægge
afgørelsen af klager til et nævn, bestående både af lægmænd og af juridisk og
faglig ekspertise.
Til nævnet blev knyttet et mindre sekretariat, som efter modtagelse af en
klage foranlediger, at denne nærmere undersøges af Sundhedsstyrelsen, ligesom
sekretariatet forbereder sagsforelæggelse for nævnet, deltager i nævnsmøder
og i øvrigt varetager sædvanlige administrative opgaver for nævnet, jf.
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 19. april 1988 om
forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Ved oprettelsen af nævnet forudsattes, at nævnet skulle træffe afgørelse i
ca. 900-1.000 klagesager årligt, samt at der på hvert nævnsmøde (ca. 40
årligt) kunne behandles ca. 20 sager.
3.2. Det har senere vist sig, at antallet af klagesager er blevet noget
større og sagerne har i øvrigt vist sig mere komplicerede end forventet,
ligesom der ved nævnets oprettelse beroede et større antal sager i
Sundhedsstyrelsen, som ikke var færdigekspederet før 1. januar 1988, og som
derfor overgik til Patientklagenævnets behandling.
Patientklagenævnet har således i 1988 modtaget 1.263 sager, hvoraf 1.093
skal nævnsbehandles. Derudover har nævnet pr. 1. januar 1988 overtaget ca.
1.050 ikke-færdigekspederede sager fra Sundhedsstyrelsen.
Nævnet har i 1988 afholdt 36 møder og behandlet gennemsnitligt 16 sager
pr. møde.
Med det øgede sagsantal vil der blive lagt en større arbejdsbyrde på
formand/næstformænd.
For at undgå at det juridiske formandsskab skal blive en
»flaskehals« i sagsbehandlingen, må antallet af næstformænd derfor
kunne forøges ud over de 2, der er fastsat i lovens § 16, stk. 1, og
tilpasses det aktuelle behov.
3.3. Ved oprettelsen af Patientklagenævnet blev det endvidere forudsat, at
forberedelsen af klagesager skal foregå i et samspil mellem
Patientklagenævnets særlige sekretariat og Sundhedsstyrelsen, som i øvrigt
varetager det løbende tilsyn med sundhedspersonalet. Endvidere blev der lagt
vægt på at undgå dobbeltarbejde, og det er derfor i centralstyrelseslovens §
19, stk. 1 fastsat, at nævnet skal indhente en udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, forinden nævnet træffer afgørelse i en sag.
Erfaringerne fra det første år efter nævnets oprettelse har imidlertid
vist, at den gældende administrative ordning med en særskilt
sekretariatsbetjening af nævnet via et mindre sekretariat og
forberedelse/undersøgelse af sagerne via Sundhedsstyrelsen er mere tids- og
ressourcekrævende end forventet, ligesom et vist dobbeltarbejde særligt i
forbindelse med bl.a. visitation (rette modtagelse og videresendelse) af
klagesagerne og forberedelse til nævnsforelæggelse ikke har kunnet undgås.
Der har endvidere vist sig at være behov for, at nævnsmedlemmerne umiddelbart
kan stille og få besvaret uddybende spørgsmål vedrørende undersøgelsen af den
enkelte klagesag.
Med lovforslaget henlægges sekretariatsbetjeningen af nævnet derfor
direkte til Sundhedsstyrelsen, hvorved der opnås en rationaliseringsgevinst
til nedbringelse af klagesagsbehandlingstiden. Rationaliseringen består i, at
dobbeltadministration kan afvikles, at den viden, som Sundhedsstyrelsen
sidder inde med om de enkelte klagesager, bedre kan udnyttes, samt at
sagsbehandlingen kan tilrettelægges, så den svarer til nævnets behov.
Hertil kommer, at der ved etablering af en tættere kontakt mellem
klageinstansen og den rådgivende/tilsynsførende myndighed for personer
indenfor sundhedsvæsenet, forventes skabt en større gensidig forståelse for
de forhold, som giver anledning til at patienter klager, hvilket igen
forventes at give sig udslag i den praksis og de regler, som
Sundhedsstyrelsen som tilsynsmyndighed fastlægger for medicinalpersoners
faglige virksomhed.
Retningslinierne for samarbejdet mellem nævnet og Sundhedsstyrelsen
fastlægges i nævnets forretningsorden.
Nævnets administrative uafhængighed, herunder uafhængighed af en klagers
påstande eller af Sundhedsstyrelsens udtalelse, samt nævnets
afgørelsesmuligheder ændres ikke, jf. centralstyrelseslovens §§ 13 og 14,
ligesom nævnet fortsat efter lovens § 21 skal afgive en årlig redegørelse til
sundhedsministeren om nævnets virksomhed.
Sundhedsstyrelsen vil i øvrigt for sit vedkommende til effektivisering af
klagesagsbehandlingen foretage en række administrative omlægninger af
styrelsens patientklagesagsbehandling, hvorved styrelsens »produktion af
klagesager« forventes væsentligt forøget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Et væsentligt mål med lovforslaget er en nedsættelse af
sagsbehandlingstiden for klagesager, som for tiden er gennemsnitlig 12 til 18
måneder til anslået 8 til 12 måneder.
Som konsekvens af lovforslaget forventes antallet af næstformænd i nævnet
umiddelbart udvidet fra 2 til 4.
Herved er lagt til grund, at der ved en anslået gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 8 til 12 måneder må afholdes 60 nævnsmøder årligt med
behandling af ca. 20 sager pr. møde.
Ved nedlæggelse af Patientklagenævnets sekretariat overføres de på
finanslov 1989 (§ 30.06.06) til sekretariatet knyttede 4,5 årsværk, svarende
til lønudgifter på årligt kr. 1,2 mill., til Sundhedsstyrelsen. Styrelsen
forudsættes herefter ved rationalisering og omlægning af
klagesagsbehandlingen væsentligt at kunne forøge »produktionen af
klagesager«, på kortere sigt anslået til 1.200 sager årligt.
Nævnssekretariatets øvrige bevilling på dels kr. 0,4 mill. til honorering
af nævnsmedlemmerne og merarbejdsbetaling til formændene, dels kr. 1,8 mill.
til ydelse af diæter og rejsegodtgørelse til nævnsmedlemmer samt til
sekretariatets drift i øvrigt, overføres ligeledes til Sundhedsstyrelsen.
Lovforslagets gennemførelse frigiver ingen ressourcer, idet
rationaliseringsgevinsten i det hele anvendes til effektivisering af
patientklagesagsbehandlingen og dermed nedsættelse af sagsbehandlingstiden.
Udgifterne til oplysningsvirksomhed i forbindelse med
sekretariatsomlægningen forventes at udgøre ca. kr. 100.000.
De anslåede merudgifter vil blive afholdt indenfor Sundhedsministeriets
ramme.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1 ophæver den hidtidige binding på antallet af
næstformænd (2) i Patientklagenævnet og giver mulighed for, at antallet af
næstformænd administrativt fastsættes af sundhedsministeren udfra en konkret
behovsvurdering.
Til nr. 2.
Ved den nye bestemmelse i § 16 a fastslås, at ansvaret for
sekretariatsbetjeningen af Patientklagenævnet overføres til
Sundhedsstyrelsen.
I øvrigt henvises om denne bestemmelse til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Efter vedtagelsen af lovforslaget vil den administrative tilrettelæggelse
af samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet kræve nogen
forberedelse, herunder ændring af Patientklagenævnets forretningsorden,
hvorfor det skønnes nødvendigt, at overførslen af Patientklagenævnets
sekretariatsbetjening til Sundhedsstyrelsen først finder sted nogle måneder
efter lovens forventede vedtagelse. Loven foreslås derfor sat i kraft den 1.
september 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (PATIENTKLAGENÆVN) Retsinformation · 9. juni 1989
- 1997 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (EFFEKTIVISERING AF PATIENTKLAGENÆVNET) Retsinformation · 17. december 1997
- 1986 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (EFFEKTIVISERING AF PATIENTKLAGESYSTEMET) Retsinformation · 6. juli 1993
- 1988 BTL 190 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (PATIENTKLAGENÆVN) NR L 190 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juli 1989
- Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Retsinformation · 1. oktober 2002