Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (FRITAGELSE AF FORSAMLINGSHUSE FOR GRUNDSKYLD)

1988/1 LSF 169Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli

1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d:

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der

ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der

er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En

sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af

fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller

flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.«

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med skatteåret 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret ved § 2 i lov nr.

146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d:

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der

ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der

er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.«.

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Læs alt

Litra e bliver herefter litra d.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med skatteåret 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget går ud på at ændre lov om beskatning til kommunerne af faste

ejendomme (ejendomsskatteloven) således, at forsamlingshuse - taget i bred

forstand - i alle tilfælde fritages for grundskyld til kommune og

amtskommune.

Efter ejendomsskattelovens § 1 er hovedreglen, at der skal svares

grundskyld - til kommune og amtskommune - af ejendomme, for hvilke der i

medfør af vurderingsloven er fastsat en grundværdi.

Der er dog efter ejendomsskatteloven forskellige muligheder for

fritagelse.

Fritagelsesbestemmelserne findes i lovens §§ 7 og 8.

§ 7 omfatter obligatoriske fritagelser, dvs. de pågældende ejendomme

fritages umiddelbart i kraft af loven for pligten til at svare grundskyld.

Bestemmelsen omfatter offentlige ejendomme, ambassadeejendomme og fredede

ejendomme.

§ 8 omfatter fakultative eller bevillingsmæssige fritagelser. Bestemmelsen

giver den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd adgang til

efter ansøgning at meddele fritagelse for kommunal og amtskommunal grundskyld

af ejendomme, der falder ind under de grupper, der er opregnet i

bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter (private) skoler, hospitaler og sociale

institutioner. Desuden sports- og idrætsanlæg, ejendomme tilhørende

almennyttige stiftelser, forsamlingshuse og el-, gas-, vand- og

fjernvarmeværker.

Der er i bestemmelsen givet følgende definition af begrebet

forsamlingshus: »Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er

bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.« (§

8, stk. 1, litra d).

Som nævnt er det efter ejendomsskattelovens § 8 den enkelte

kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd, der afgør, om ansøgninger om

fritagelse skal imødekommes.

Det ligger således i systemet, at det kan variere fra kommune til kommune,

om der bevilges fritagelse for grundskyld af forsamlingshuse.

Der foreligger ikke centrale opgørelser over i hvilket omfang, der er

meddelt fritagelser for grundskyld for bestemte ejendomstyper, og det vides

derfor ikke i hvilket omfang, forsamlingshuse allerede er (bevillingsmæssigt)

fritaget for grundskyld.

Regeringen har fundet, at det under hensyn til disse ejendommes brede

almenkulturelle betydning vil være rimeligt, at de gennem den foreslåede

ændring af ejendomsskatteloven i alle tilfælde fritages for kommunal og

amtskommunal grundskyld. Det foreslås derfor, at forsamlingshuse medtages

blandt de grupper af ejendomme, der efter ejendomsskattelovens § 7 er

obligatorisk fritaget for grundskyld (lovforslagets § 1, nr. 1). I konsekvens

heraf bortfalder samtidig den nuværende adgang til at meddele

bevillingsmæssig fritagelse for grundskyld af forsamlingshuse (lovforslagets

§ 1, nr. 2).

Missionshuse anses for at falde ind under gældende lovs definition af

begrebet forsamlingshus, hvilket fortsat er tilsigtet med bestemmelsen.

Et udvalg under Kulturministeriet udgav i 1979 en registrant over

forsamlingshuse i Danmark. Ifølge denne er der - på grundlag af oplysninger

fra landets kommuner - registreret 1.221 forsamlingshuse i Danmark. Som det

er fremgået, rækker ejendomsskattelovens definition af forsamlingshus dog ud

over huse, der benævnes som forsamlingshuse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret ved § 2 i lov nr.

146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d:

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der

ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der

er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.«.

§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er:

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende

ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt

til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger

ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører

Statsanstalten for Livsforsikring. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder

betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen

alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af,

at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land

nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige

overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der

ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære

repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne

repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.

d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning.

Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

Stk. 2-5. - - -

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for

kommunal grundskyld af:

a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den

sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt

tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund,

gårdsplads og have.

b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og

skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan

fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til

feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at

fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre

institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens

formål.

d) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke

drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er

bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.

e) Elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til

leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket

arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af

en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende

kan anvendes til værkets formål.

Stk. 2-3. - - -

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli

1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d:

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der

ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der

er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En

sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af

fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller

flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.«

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med skatteåret 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter