Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (OPHÆVELSE AF EJENDOMSSKATTEFRITAGELSEN FOR VISSE FREDEDE EJENDOMME)

1995/1 LSF 60Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr.

381 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke

ejendomme, der tilhører

1) stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder,

2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents

vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 2

Loven har virkning fra og med skatteåret 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse

nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 381 af 14. juni

1995, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke

ejendomme, der tilhører:

1) Stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder.

2) En ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents

vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 2

Loven har virkning fra og med skatteåret 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Læs alt

Lovforslaget går ud på at indskrænke den gældende ejendomsskattefritagelse

for fredede ejendomme, således at denne fritagelse ikke skal omfatte fredede

ejendomme, som tilhører det offentlige og visse lignende ejere.

I forhandlingsresultaterne af 13. juni 1995 mellem regeringen og hhv.

Københavns og Frederiksberg Kommuner om de to kommuners økonomi i 1996 er der

optaget et punkt om, at regeringen vil fremsætte et lovforslag med det nævnte

indhold.

2. De gældende regler

I § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990) opregnes visse grupper af

ejendomme, som er undtaget fra den almindelige regel i lovens § 1 om pligten

til at svare kommunal og amtskommunal grundskyld af faste ejendomme.

Ifølge lovens § 7, stk. 1, litra d, er en af de fritagne grupper: fredede

ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold

til lovgivningen om bygningsfredning.

Fritagelse af en ejendom efter denne bestemmelse indebærer tillige, at

ejendommen ikke vil være omfattet af reglerne om pligt til at svare

dækningsafgift af offentlige ejendomme (lovens § 23) eller af reglerne om

dækningsafgift af kontor-, forretnings- m.fl. ejendomme (lovens § 23 A).

Fritagelsesreglen blev indført ved lov nr. 281 af 10. juni 1981 med

virkning fra og med skatteåret 1982.

3. Fortolkningen af fritagelsesreglen vedrørende fredede ejendomme

Ved den praktiske kommunale administration af reglen, der har relativt

størst betydning for Københavns Kommune med de mange statsejendomme, er den

blevet fortolket indskrænkende i forhold til ejendomme, der tilhører bl.a.

staten.

Denne fortolkning hænger sammen med, at fritagelsen som nævnt er betinget

af, at der på ejendommen »er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i

henhold til lovgivningen om bygningsfredning.«

I bemærkningerne til bestemmelsen siges om denne deklaration »at

hovedindholdet i en bevaringsdeklaration sædvanligvis er, at ejeren

fraskriver sig adgangen til at kræve statsovertagelse af ejendommen, såfremt

der gives afslag på en ansøgning om tilladelse til nedrivning af

bygningen« (standardbevaringsdeklarationen).

Denne bemærkning skal ses på baggrund af bygningsfredningslovens § 12,

stk. 1, som hjemler en ejer af en fredet ejendom ret til, såfremt der nægtes

tilladelse til nedrivning af den fredede bygning, da at forlange ejendommen

overtaget af staten.

Men i henhold til bygningsfredningslovens § 13, stk. 2, gælder lovens §

12, stk. 1, ikke for fredede bygninger, der tilhører bl.a. staten.

Der er således ikke noget reelt indhold i standardbevaringsdeklarationen

med hensyn til offentligt ejede bygninger, så længe de er i en offentlig

myndigheds eje. På den baggrund har det været lagt til grund, at

fritagelsesbestemmelsen ikke omfatter ejendomme, der tilhører de ejere, der

er nævnt i § 13, stk. 2, i bygningsfredningsloven.

Spørgsmålet har af Københavns Kommune været forelagt Indenrigsministeriet,

som i vejledende udtalelser har erklæret sig enig i denne fortolkning.

4. Østre Landsrets domme om spørgsmålet

Den nævnte fortolkning er imidlertid blevet underkendt ved to Østre

Landsrets domme af 27. november 1992 med henvisning til, at der ikke i

forarbejderne til fritagelsesbestemmelsen var grundlag for en sådan

indskrænkende fortolkning, som Københavns Kommune havde anlagt.

Der var tale om sager, som var anlagt mod Københavns Kommune af

henholdsvis Københavns Havnevæsen og Det Danske Kunstindustrimuseum.

5. Lovforslaget

Ejendomsskattefritagelsen for fredede ejendomme, der tilhører det

offentlige og lignende ejere, forekommer dog ikke så velmotiveret som for

ejendomme i privat eje. Ejendomsskattefritagelsen for fredede ejendomme

indebærer en indirekte kommunal støtte til ejeren. Der kan imidlertid sættes

spørgsmålstegn ved det rimelige i en sådan indirekte støtte i tilfælde, hvor

den fredede ejendom tilhører det offentlige og lignende ejere. Det gælder

også i de tilfælde, hvor det offentlige ikke direkte ejer den fredede

ejendom, men dog finansierer driften helt eller delvist.

Hertil kommer endelig for så vidt angår de offentligt ejede bygninger, at

hovedindholdet i en bevaringsdeklaration, jf. det foregående, reelt er uden

indhold i denne situation, idet ejeren ikke ville kunne kræve

statsovertagelse ved afslag på ansøgning om nedrivning af bygningen.

Det foreslås derfor at ophæve ejendomsskattefritagelsen for fredede

ejendomme i tilfælde, hvor ejeren er staten, kommunerne, amtskommunerne,

kirker eller præsteembeder, eller hvor ejeren får dækket mere end 50 pct. af

sine udgifter ved tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.

6. Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke nogen samlet aktuel opgørelse over omfanget af

ejendomsskattefritagelserne for fredede ejendomme.

Størstedelen af fritagelserne vedrører ejendomme i Københavns Kommune. I

en betænkning fra Miljøministeriet er den samlede fritagelse af fredede

ejendomme for 1989 opgjort til ca. 50 mio. kr., hvoraf ca. 40 mio. kr.

vedrører ejendomme i Københavns Kommune (Bygningsbevaring, betænkning nr.

1198/juni 1990).

Københavns Kommune har opgjort, at den i 1993 har fritaget for 65 mio. kr.

i ejendomsskatter for fredede ejendomme.

Hvis der tinglyses bevaringsdeklaration på alle fredede, statslige

ejendomme, skønner kommunen, at det vil medføre et yderligere årligt

provenutab på ca. 20 mio. kr. Da de enkelte statslige ejendomme af økonomiske

årsager efter Østre Landsrets domme vil have en betydelig interesse i at få

lyst en sådan bevaringsdeklaration, må der under alle omstændigheder

forventes ikke ubetydelige kommunale provenutab, dog primært for Københavns

Kommune.

Der foreligger ikke tal, der kan belyse ejendomsskattefritagelsen for

fredede ejendomme, der tilhører institutioner med over 50 pct. tilskud fra

det offentlige.

De ejendomme, der er omfattet af lovforslaget, vil efter forslaget blive

ejendomsskattepligtige svarende til, hvad der var tilfældet efter Københavns

Kommunes tidligere praksis - den praksis der blev underkendt ved Østre

Landsrets domme af 27. november 1992, jf. afsnit 3 og 4 ovenfor.

Set i forhold til den tidligere praksis er der således ikke økonomiske

konsekvenser forbundet med lovforslaget - hverken for stat eller kommune.

7. EU-retlige aspekter

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen foreslås det, at den gældende fritagelse for grundskyld

af fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration,

ikke skal gælde for ejendomme, der tilhører nogle nærmere angivne ejere.

Der er for det første tale om ejendomme, der tilhører staten, kommunerne,

amtskommunerne, kirker eller præsteembeder (det foreslåede § 7, stk. 2, nr.

1, i den kommunale ejendomsskattelov). For det andet drejer det sig om

ejendomme, der tilhører en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere

end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og

amtskommunerne (det foreslåede § 7, stk. 2, nr. 2, i den kommunale

ejendomsskattelov).

Fredede ejendomme, der tilhører staten, kommunerne og amtskommunerne, vil

altså efter forslaget ikke længere kunne falde ind under bestemmelsen i den

kommunale ejendomsskattelovs § 7, stk. 1, litra d, om fritagelse for

grundskyld. Men disse ejendomme vil stadig kunne falde ind under bestemmelsen

om fritagelse for grundskyld i ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra b,

hvorefter ejendomme, der tilhører staten og kommunerne, normalt er fritaget

for grundskyld.

Det skal præciseres, at forslaget alene indebærer, at de omhandlede

ejendomme ikke i kraft af en tinglyst bevaringsdeklaration kan opnå

fritagelse for grundskyld. Men det udelukker ikke, at disse ejendomme kan

være fritaget af andre grunde. Kirker er således fritaget for vurdering, jf.

vurderingslovens § 7, og dermed også for ejendomsbeskatning. Det ændres der

ikke i med nærværende lovforslag. I relation til kirker vil lovforslaget

således kun få betydning i tilfælde, hvor kirker måtte være ejer af fredede

ejendomme, som ikke er kirker.

Lovforslaget går som nævnt ud på, at visse ejendomme ikke skal være

omfattet af fritagelsen efter § 7, stk. 1, litra d, i ejendomsskatteloven.

I relation til grundskylden er det uden betydning, om en ejendom er

fritaget efter den ene eller den anden bestemmelse i ejendomsskattelovens §

7.

Men det har betydning andetsteds i ejendomsskattesystemet, nemlig i

relation til bestemmelserne i lovens § 23 om dækningsafgift af offentligt

ejede ejendomme. Efter denne bestemmelsen kan der opkræves dækningsafgift af

offentligt ejede ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter lovens § 7,

stk. 1, litra b, mens der ikke findes en tilsvarende hjemmel til at opkræve

dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget efter § 7, stk. 1, litra d

(fredede ejendomme).

For statslige og kommunale bygninger med tinglyst bevaringsdeklaration

betyder forslaget således, at de i modsætning til i dag vil kunne pålignes

dækningsafgift efter § 23.

For institutioner, der budgetterer med over 50 pct. i tilskud fra det

offentlige, betyder lovforslaget, at fredede ejendomme, der tilhører disse

institutioner, ikke er fritaget for grundskyld efter den kommunale

ejendomsskattelovs § 7, stk. 1, litra d. Den manglende fritagelse har efter

sammenhængen virkning for den eller de budgetperioder, for hvilke der er

budgetteret med over 50 pct. i tilskud fra det offentlige.

Tilskudsmodtagende institutioner, hvis tilskud fra det offentlige er på

under 50 pct. af de budgetterede driftsudgifter, må som forudsætning for at

opnå ejendomsskattefritagelse efter anmodning kunne dokumentere

tilskudsandelen over for vedkommende kommune.

Hvis tilskudsandelen er på over 50 pct. betyder lovforslaget, at

institutionen ikke har krav på fritagelse.

Efter lovens § 8 er der imidlertid mulighed for, at den enkelte

kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd kan meddele hel eller delvis

fritagelse for grundskyld i en række nærmere opregnede tilfælde. Det gælder

bl.a. for så vidt angår ejendomme, der ejes af institutioner med almennyttigt

formål, og som anvendes til institutionens formål (§ 8, stk. 1, litra c).

Efter denne bestemmelse vil de tilskudsmodtagende institutioner efter

ansøgning have mulighed for at opnå fritagelse for grundskyld af ejendomme,

der tilhører institutionen (hvad enten ejendommen er fredet eller ej). Men

ved fritagelse efter ejendomsskattelovens § 8 beror det som nævnt på den

enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd, om der skal meddeles

fritagelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse

nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 381 af 14. juni

1995, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke

ejendomme, der tilhører:

1) Stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder.

2) En ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents

vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er:

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende

ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt

til landbrug, havebrug skovdrift eller udleje, eller som henligger

ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører Post Danmark.

Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for

kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der

falder på denne del.

c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af,

at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land

nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige

overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der

ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære

repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne

repræsentationers og organisationers personale samt dette dettes

familiemedlemmer.

d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning.

Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke

drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshuse skal forstås en bygning, der er

bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En

sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af

fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller

flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.

f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er

udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at

ejendommen tilhører en virksomhed, der har erhvervet ejendommen, jf. § 29,

stk. 1, efter erhvervszonens oprettelse og før den 1. januar 1995. Såfremt

kun en del af en ejendom ligger i en erhvervszone, omfatter fritagelsen alene

den del af grundværdien, der falder på denne del.

Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter ikke

ejendomme, der hører til bedrifter i landbruget, eller ejendomme inden for

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte

i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet

og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og

afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Skatteministeren bemyndiges

til at fastsætte en fortegnelse over de EF-retsakter med tilhørende

gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de

forordninger, der er nævnt i 1. pkt. Fritagelsen efter stk. 1, litra f,

gælder ikke for ejendomme, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i

fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 3. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter heller ikke

ejendomme, der anvendes til formål inden for følgende industri- og

erhvervsgrene:

1) Skibsbygningsindustrien.

2) Kunstfiberindustrien.

3) Motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.

4) Kul- og stålindustrien.

Stk. 4-6 . . .

Stk. 7. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle

svare kommunal grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af

det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis

pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter