1995 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (OPHÆVELSE AF EJENDOMSSKATTEFRITAGELSEN FOR VISSE FREDEDE EJENDOMME)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr.
381 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke
ejendomme, der tilhører
1) stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder,
2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents
vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 2
Loven har virkning fra og med skatteåret 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 381 af 14. juni
1995, foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke
ejendomme, der tilhører:
1) Stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder.
2) En ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents
vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 2
Loven har virkning fra og med skatteåret 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål
Læs alt
Lovforslaget går ud på at indskrænke den gældende ejendomsskattefritagelse
for fredede ejendomme, således at denne fritagelse ikke skal omfatte fredede
ejendomme, som tilhører det offentlige og visse lignende ejere.
I forhandlingsresultaterne af 13. juni 1995 mellem regeringen og hhv.
Københavns og Frederiksberg Kommuner om de to kommuners økonomi i 1996 er der
optaget et punkt om, at regeringen vil fremsætte et lovforslag med det nævnte
indhold.
2. De gældende regler
I § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme
(lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990) opregnes visse grupper af
ejendomme, som er undtaget fra den almindelige regel i lovens § 1 om pligten
til at svare kommunal og amtskommunal grundskyld af faste ejendomme.
Ifølge lovens § 7, stk. 1, litra d, er en af de fritagne grupper: fredede
ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold
til lovgivningen om bygningsfredning.
Fritagelse af en ejendom efter denne bestemmelse indebærer tillige, at
ejendommen ikke vil være omfattet af reglerne om pligt til at svare
dækningsafgift af offentlige ejendomme (lovens § 23) eller af reglerne om
dækningsafgift af kontor-, forretnings- m.fl. ejendomme (lovens § 23 A).
Fritagelsesreglen blev indført ved lov nr. 281 af 10. juni 1981 med
virkning fra og med skatteåret 1982.
3. Fortolkningen af fritagelsesreglen vedrørende fredede ejendomme
Ved den praktiske kommunale administration af reglen, der har relativt
størst betydning for Københavns Kommune med de mange statsejendomme, er den
blevet fortolket indskrænkende i forhold til ejendomme, der tilhører bl.a.
staten.
Denne fortolkning hænger sammen med, at fritagelsen som nævnt er betinget
af, at der på ejendommen »er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i
henhold til lovgivningen om bygningsfredning.«
I bemærkningerne til bestemmelsen siges om denne deklaration »at
hovedindholdet i en bevaringsdeklaration sædvanligvis er, at ejeren
fraskriver sig adgangen til at kræve statsovertagelse af ejendommen, såfremt
der gives afslag på en ansøgning om tilladelse til nedrivning af
bygningen« (standardbevaringsdeklarationen).
Denne bemærkning skal ses på baggrund af bygningsfredningslovens § 12,
stk. 1, som hjemler en ejer af en fredet ejendom ret til, såfremt der nægtes
tilladelse til nedrivning af den fredede bygning, da at forlange ejendommen
overtaget af staten.
Men i henhold til bygningsfredningslovens § 13, stk. 2, gælder lovens §
12, stk. 1, ikke for fredede bygninger, der tilhører bl.a. staten.
Der er således ikke noget reelt indhold i standardbevaringsdeklarationen
med hensyn til offentligt ejede bygninger, så længe de er i en offentlig
myndigheds eje. På den baggrund har det været lagt til grund, at
fritagelsesbestemmelsen ikke omfatter ejendomme, der tilhører de ejere, der
er nævnt i § 13, stk. 2, i bygningsfredningsloven.
Spørgsmålet har af Københavns Kommune været forelagt Indenrigsministeriet,
som i vejledende udtalelser har erklæret sig enig i denne fortolkning.
4. Østre Landsrets domme om spørgsmålet
Den nævnte fortolkning er imidlertid blevet underkendt ved to Østre
Landsrets domme af 27. november 1992 med henvisning til, at der ikke i
forarbejderne til fritagelsesbestemmelsen var grundlag for en sådan
indskrænkende fortolkning, som Københavns Kommune havde anlagt.
Der var tale om sager, som var anlagt mod Københavns Kommune af
henholdsvis Københavns Havnevæsen og Det Danske Kunstindustrimuseum.
5. Lovforslaget
Ejendomsskattefritagelsen for fredede ejendomme, der tilhører det
offentlige og lignende ejere, forekommer dog ikke så velmotiveret som for
ejendomme i privat eje. Ejendomsskattefritagelsen for fredede ejendomme
indebærer en indirekte kommunal støtte til ejeren. Der kan imidlertid sættes
spørgsmålstegn ved det rimelige i en sådan indirekte støtte i tilfælde, hvor
den fredede ejendom tilhører det offentlige og lignende ejere. Det gælder
også i de tilfælde, hvor det offentlige ikke direkte ejer den fredede
ejendom, men dog finansierer driften helt eller delvist.
Hertil kommer endelig for så vidt angår de offentligt ejede bygninger, at
hovedindholdet i en bevaringsdeklaration, jf. det foregående, reelt er uden
indhold i denne situation, idet ejeren ikke ville kunne kræve
statsovertagelse ved afslag på ansøgning om nedrivning af bygningen.
Det foreslås derfor at ophæve ejendomsskattefritagelsen for fredede
ejendomme i tilfælde, hvor ejeren er staten, kommunerne, amtskommunerne,
kirker eller præsteembeder, eller hvor ejeren får dækket mere end 50 pct. af
sine udgifter ved tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.
6. Økonomiske konsekvenser
Der foreligger ikke nogen samlet aktuel opgørelse over omfanget af
ejendomsskattefritagelserne for fredede ejendomme.
Størstedelen af fritagelserne vedrører ejendomme i Københavns Kommune. I
en betænkning fra Miljøministeriet er den samlede fritagelse af fredede
ejendomme for 1989 opgjort til ca. 50 mio. kr., hvoraf ca. 40 mio. kr.
vedrører ejendomme i Københavns Kommune (Bygningsbevaring, betænkning nr.
1198/juni 1990).
Københavns Kommune har opgjort, at den i 1993 har fritaget for 65 mio. kr.
i ejendomsskatter for fredede ejendomme.
Hvis der tinglyses bevaringsdeklaration på alle fredede, statslige
ejendomme, skønner kommunen, at det vil medføre et yderligere årligt
provenutab på ca. 20 mio. kr. Da de enkelte statslige ejendomme af økonomiske
årsager efter Østre Landsrets domme vil have en betydelig interesse i at få
lyst en sådan bevaringsdeklaration, må der under alle omstændigheder
forventes ikke ubetydelige kommunale provenutab, dog primært for Københavns
Kommune.
Der foreligger ikke tal, der kan belyse ejendomsskattefritagelsen for
fredede ejendomme, der tilhører institutioner med over 50 pct. tilskud fra
det offentlige.
De ejendomme, der er omfattet af lovforslaget, vil efter forslaget blive
ejendomsskattepligtige svarende til, hvad der var tilfældet efter Københavns
Kommunes tidligere praksis - den praksis der blev underkendt ved Østre
Landsrets domme af 27. november 1992, jf. afsnit 3 og 4 ovenfor.
Set i forhold til den tidligere praksis er der således ikke økonomiske
konsekvenser forbundet med lovforslaget - hverken for stat eller kommune.
7. EU-retlige aspekter
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen foreslås det, at den gældende fritagelse for grundskyld
af fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration,
ikke skal gælde for ejendomme, der tilhører nogle nærmere angivne ejere.
Der er for det første tale om ejendomme, der tilhører staten, kommunerne,
amtskommunerne, kirker eller præsteembeder (det foreslåede § 7, stk. 2, nr.
1, i den kommunale ejendomsskattelov). For det andet drejer det sig om
ejendomme, der tilhører en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere
end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og
amtskommunerne (det foreslåede § 7, stk. 2, nr. 2, i den kommunale
ejendomsskattelov).
Fredede ejendomme, der tilhører staten, kommunerne og amtskommunerne, vil
altså efter forslaget ikke længere kunne falde ind under bestemmelsen i den
kommunale ejendomsskattelovs § 7, stk. 1, litra d, om fritagelse for
grundskyld. Men disse ejendomme vil stadig kunne falde ind under bestemmelsen
om fritagelse for grundskyld i ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra b,
hvorefter ejendomme, der tilhører staten og kommunerne, normalt er fritaget
for grundskyld.
Det skal præciseres, at forslaget alene indebærer, at de omhandlede
ejendomme ikke i kraft af en tinglyst bevaringsdeklaration kan opnå
fritagelse for grundskyld. Men det udelukker ikke, at disse ejendomme kan
være fritaget af andre grunde. Kirker er således fritaget for vurdering, jf.
vurderingslovens § 7, og dermed også for ejendomsbeskatning. Det ændres der
ikke i med nærværende lovforslag. I relation til kirker vil lovforslaget
således kun få betydning i tilfælde, hvor kirker måtte være ejer af fredede
ejendomme, som ikke er kirker.
Lovforslaget går som nævnt ud på, at visse ejendomme ikke skal være
omfattet af fritagelsen efter § 7, stk. 1, litra d, i ejendomsskatteloven.
I relation til grundskylden er det uden betydning, om en ejendom er
fritaget efter den ene eller den anden bestemmelse i ejendomsskattelovens §
7.
Men det har betydning andetsteds i ejendomsskattesystemet, nemlig i
relation til bestemmelserne i lovens § 23 om dækningsafgift af offentligt
ejede ejendomme. Efter denne bestemmelsen kan der opkræves dækningsafgift af
offentligt ejede ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter lovens § 7,
stk. 1, litra b, mens der ikke findes en tilsvarende hjemmel til at opkræve
dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget efter § 7, stk. 1, litra d
(fredede ejendomme).
For statslige og kommunale bygninger med tinglyst bevaringsdeklaration
betyder forslaget således, at de i modsætning til i dag vil kunne pålignes
dækningsafgift efter § 23.
For institutioner, der budgetterer med over 50 pct. i tilskud fra det
offentlige, betyder lovforslaget, at fredede ejendomme, der tilhører disse
institutioner, ikke er fritaget for grundskyld efter den kommunale
ejendomsskattelovs § 7, stk. 1, litra d. Den manglende fritagelse har efter
sammenhængen virkning for den eller de budgetperioder, for hvilke der er
budgetteret med over 50 pct. i tilskud fra det offentlige.
Tilskudsmodtagende institutioner, hvis tilskud fra det offentlige er på
under 50 pct. af de budgetterede driftsudgifter, må som forudsætning for at
opnå ejendomsskattefritagelse efter anmodning kunne dokumentere
tilskudsandelen over for vedkommende kommune.
Hvis tilskudsandelen er på over 50 pct. betyder lovforslaget, at
institutionen ikke har krav på fritagelse.
Efter lovens § 8 er der imidlertid mulighed for, at den enkelte
kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd kan meddele hel eller delvis
fritagelse for grundskyld i en række nærmere opregnede tilfælde. Det gælder
bl.a. for så vidt angår ejendomme, der ejes af institutioner med almennyttigt
formål, og som anvendes til institutionens formål (§ 8, stk. 1, litra c).
Efter denne bestemmelse vil de tilskudsmodtagende institutioner efter
ansøgning have mulighed for at opnå fritagelse for grundskyld af ejendomme,
der tilhører institutionen (hvad enten ejendommen er fredet eller ej). Men
ved fritagelse efter ejendomsskattelovens § 8 beror det som nævnt på den
enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd, om der skal meddeles
fritagelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 381 af 14. juni
1995, foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke
ejendomme, der tilhører:
1) Stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder.
2) En ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents
vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er:
a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.
b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende
ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt
til landbrug, havebrug skovdrift eller udleje, eller som henligger
ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører Post Danmark.
Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for
kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der
falder på denne del.
c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af,
at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land
nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige
overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der
ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære
repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne
repræsentationers og organisationers personale samt dette dettes
familiemedlemmer.
d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig
bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning.
Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.
e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke
drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshuse skal forstås en bygning, der er
bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,
religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En
sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af
fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller
flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.
f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er
udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at
ejendommen tilhører en virksomhed, der har erhvervet ejendommen, jf. § 29,
stk. 1, efter erhvervszonens oprettelse og før den 1. januar 1995. Såfremt
kun en del af en ejendom ligger i en erhvervszone, omfatter fritagelsen alene
den del af grundværdien, der falder på denne del.
Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter ikke
ejendomme, der hører til bedrifter i landbruget, eller ejendomme inden for
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte
i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet
og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og
afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Skatteministeren bemyndiges
til at fastsætte en fortegnelse over de EF-retsakter med tilhørende
gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de
forordninger, der er nævnt i 1. pkt. Fritagelsen efter stk. 1, litra f,
gælder ikke for ejendomme, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i
fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 3. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter heller ikke
ejendomme, der anvendes til formål inden for følgende industri- og
erhvervsgrene:
1) Skibsbygningsindustrien.
2) Kunstfiberindustrien.
3) Motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.
4) Kul- og stålindustrien.
Stk. 4-6 . . .
Stk. 7. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle
svare kommunal grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af
det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis
pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 297 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (FRITAGELSE AF EJENDOMME I ERHVERVSZONER) Retsinformation · 25. juni 1992
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2025/317 af 20. juni 2024 om statsstøtte SA.44944 (2019/C ex 2016/FC) og SA.53552 (2019/C ex 2019/FC) — Skattemæssig behandling af offentlige kasinooperatører i Tyskland og påstået garanti for operatører af offentlige kasinoer (Wirtschaftlichkeitsgarantie) i Tyskland (meddelt under nummer C(2024) 4183) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 20. juni 2024
- 1996 LSF 203 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME(NEDSÆTTELSE AF GRUNDSKYLDEN AF LANDBRUGSEJENDOMME OG LIGNENDE EJENDOMME) Retsinformation · 13. juni 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017
- 1994 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (DEN AMTSKOMMUNALE GRUNDSKYLD AF LANDBRUGSEJENDOMME OG LIGNENDE EJENDOMME) Retsinformation · 15. juni 1995