Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 169 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (FRITAGELSE AF FORSAMLINGSHUSE FOR GRUNDSKYLD) NR L 169 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 169Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Københavns

Højskoleforening, Vartov.

Et af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen tillige

med indenrigsministerens besvarelse heraf.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) har ønsket at tilkendegive, at det stemmer for lovforslaget, da det

indirekte giver støtte til kulturelle aktiviteter over det ganske land.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet

finder, at lovforslaget er udtryk for en centralisering af

beslutningskompetencen på området.

I øjeblikket er det overladt til kommunalbestyrelsen at fritage

forsamlingshuse m.v. for grundskyld. Over halvdelen af kommunerne har

benyttet sig af denne lokale beslutningsmulighed. Herved er over halvdelen af

alle danske forsamlingshuse blevet fritaget for grundskyld.

Mindretallet ser derfor ingen grund til at ændre ved den bestående

lovgivning.

Regeringens forslag bliver endnu vanskeligere at forstå, når man ser

ministerens besvarelse af et af udvalgets spørgsmål, hvoraf det fremgår (se

bilag), at det stadig væk er kommunerne, der skal afgøre, om betingelserne

for fritagelse for grundskyld er opfyldt.

Lovforslaget er udtryk for unødvendigt bureaukrati.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) har

Læs alt

oplyst, at man ønsker at redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2.

behandling.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) har

oplyst, at man ønsker at redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2.

behandling.

Ændringsforslag

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af S og CD):

1) I det under nr. 1 foreslåede nye § 7, stk. 1, litra e,

indsættes som 3. pkt.:

»En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet

af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller

flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge lovforslaget omfatter den foreslåede fritagelse af forsamlingshuse

for grundskyld »den bebyggede grund, gårdsplads og have«. Med

ændringsforslaget præciseres det, at der kommer til at gælde fritagelse for

grundskyld af hele det sammenhængende haveareal, der hører til et

forsamlingshus, uanset hvorledes de matrikulære forhold er.

Baggrunden for ændringsforslaget er en henvendelse fra Københavns

Højskoleforening i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Henvendelsen vedrører en grund (3.749 m2) med en forsamlingsbygning (266

m2) ved Damhussøen i Vanløse, Københavns Kommune.

Stedet, der kaldes »Haven«, anvendes til forskellige kulturelle

aktiviteter i Københavns Højskoleforenings regi.

»Haven« består af fire matrikelnumre, der er vurderet hver for

sig. De to af matrikelnumrene er bebyggede, de to andre ubebyggede. Det

samlede grundareal for de to bebyggede matrikelnumre er ca. 2.300 m2 og for

de to ubebyggede ca. 1.450 m2, i alt ca. 3. 750 m2. Spørgsmålet om

lovforslagets betydning for ejendommen har været forelagt Københanvs Kommune,

som mener, at fritagelsen efter lovforslaget må omfatte de to bebyggede

matrikelnumre, men ikke de to ubebyggede.

Københavns Kommune har som begrundelse for sit standpunkt henvist til, at

den ikke finder, »at lovteksten giver hjemmel til fritagelse for

ubebyggede tilstødende grunde, som ejes af den samme ejer«.

I den forbindelse må det bemærkes, at den foreslåede

fritagelsesbestemmelse i ejendomsskattelovens § 7 er udformet således, at

fritagelsen afhænger af, om der er tale om en bygning af en vis beskaffenhed

- et forsamlingshus. Er det tilfældet, gælder der fritagelse for grundskyld

for bl.a. det areal, der udgør forsamlingshusets have.

Der står ikke i selve den foreslåede fritagelsesbestemmelse i

ejendomsskattelovens § 7 noget nærmere om, hvordan haven til et

forsamlingshus skal afgrænses. Men fritagelsesbestemmelsen må ses i

sammenhæng med lovens øvrige regler, som bl.a. grundlæggende går ud på, at

ejendomsbeskatningen er baseret på de resultater, der fremkommer gennem

vurderingssystemet.

Set under denne synsvinkel kan det, som anført af Københavns Kommune,

gøres gældende, at en fritagelse for grundskyld, der udløses af

tilstedeværelsen af et forsamlingshus, ikke kan omfatte særskilt vurderede

arealer, hvorpå der ikke ligger noget forsamlingshus. Dette gælder også, selv

om disse særskilt vurderede arealer grænser op til en ejendom, hvorpå der

ligger et forsamlingshus, og har samme ejer som forsamlingshuset og efter de

reelle forhold indgår som en del af dettes have.

Ud fra formålet med lovforslaget finder Indenrigsministeriet det

imidlertid naturligt og rimeligt, at der kommer til at gælde fritagelse for

grundskyld af hele det sammenhængende haveareal, der hører til et

forsamlingshus, uanset hvorledes de matrikulære forhold er, hvilket

præciseres med dette ændringsforslag.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V)

Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg

(CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs

(S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte

Husmark (SF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål:

Ministerens fortolkning af ordet »hovedsagelig« i lovforslagets

§ 7, stk. 1, litra e, bedes tilstillet udvalget.

Svar:

Meningen med ordet »hovedsagelig« er, at det på den ene side

ikke skal hindre fritagelse, at ejendommen i et vist omfang benyttes til

andre formål end forsamlingshusaktiviteter. På den anden side ligger det også

i ordet, at disse andre formål ikke må have væsentligt omfang i forhold til

forsamlingshusaktiviteterne.

I de konkrete tilfælde er det vedkommende kommune, som bygningen ligger i,

der skal afgøre, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter