1988 BTL 169 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (FRITAGELSE AF FORSAMLINGSHUSE FOR GRUNDSKYLD) NR L 169 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Københavns
Højskoleforening, Vartov.
Et af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen tillige
med indenrigsministerens besvarelse heraf.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) har ønsket at tilkendegive, at det stemmer for lovforslaget, da det
indirekte giver støtte til kulturelle aktiviteter over det ganske land.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet
finder, at lovforslaget er udtryk for en centralisering af
beslutningskompetencen på området.
I øjeblikket er det overladt til kommunalbestyrelsen at fritage
forsamlingshuse m.v. for grundskyld. Over halvdelen af kommunerne har
benyttet sig af denne lokale beslutningsmulighed. Herved er over halvdelen af
alle danske forsamlingshuse blevet fritaget for grundskyld.
Mindretallet ser derfor ingen grund til at ændre ved den bestående
lovgivning.
Regeringens forslag bliver endnu vanskeligere at forstå, når man ser
ministerens besvarelse af et af udvalgets spørgsmål, hvoraf det fremgår (se
bilag), at det stadig væk er kommunerne, der skal afgøre, om betingelserne
for fritagelse for grundskyld er opfyldt.
Lovforslaget er udtryk for unødvendigt bureaukrati.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) har
Læs alt
oplyst, at man ønsker at redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2.
behandling.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) har
oplyst, at man ønsker at redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2.
behandling.
Ændringsforslag
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af S og CD):
1) I det under nr. 1 foreslåede nye § 7, stk. 1, litra e,
indsættes som 3. pkt.:
»En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet
af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller
flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge lovforslaget omfatter den foreslåede fritagelse af forsamlingshuse
for grundskyld »den bebyggede grund, gårdsplads og have«. Med
ændringsforslaget præciseres det, at der kommer til at gælde fritagelse for
grundskyld af hele det sammenhængende haveareal, der hører til et
forsamlingshus, uanset hvorledes de matrikulære forhold er.
Baggrunden for ændringsforslaget er en henvendelse fra Københavns
Højskoleforening i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.
Henvendelsen vedrører en grund (3.749 m2) med en forsamlingsbygning (266
m2) ved Damhussøen i Vanløse, Københavns Kommune.
Stedet, der kaldes »Haven«, anvendes til forskellige kulturelle
aktiviteter i Københavns Højskoleforenings regi.
»Haven« består af fire matrikelnumre, der er vurderet hver for
sig. De to af matrikelnumrene er bebyggede, de to andre ubebyggede. Det
samlede grundareal for de to bebyggede matrikelnumre er ca. 2.300 m2 og for
de to ubebyggede ca. 1.450 m2, i alt ca. 3. 750 m2. Spørgsmålet om
lovforslagets betydning for ejendommen har været forelagt Københanvs Kommune,
som mener, at fritagelsen efter lovforslaget må omfatte de to bebyggede
matrikelnumre, men ikke de to ubebyggede.
Københavns Kommune har som begrundelse for sit standpunkt henvist til, at
den ikke finder, »at lovteksten giver hjemmel til fritagelse for
ubebyggede tilstødende grunde, som ejes af den samme ejer«.
I den forbindelse må det bemærkes, at den foreslåede
fritagelsesbestemmelse i ejendomsskattelovens § 7 er udformet således, at
fritagelsen afhænger af, om der er tale om en bygning af en vis beskaffenhed
- et forsamlingshus. Er det tilfældet, gælder der fritagelse for grundskyld
for bl.a. det areal, der udgør forsamlingshusets have.
Der står ikke i selve den foreslåede fritagelsesbestemmelse i
ejendomsskattelovens § 7 noget nærmere om, hvordan haven til et
forsamlingshus skal afgrænses. Men fritagelsesbestemmelsen må ses i
sammenhæng med lovens øvrige regler, som bl.a. grundlæggende går ud på, at
ejendomsbeskatningen er baseret på de resultater, der fremkommer gennem
vurderingssystemet.
Set under denne synsvinkel kan det, som anført af Københavns Kommune,
gøres gældende, at en fritagelse for grundskyld, der udløses af
tilstedeværelsen af et forsamlingshus, ikke kan omfatte særskilt vurderede
arealer, hvorpå der ikke ligger noget forsamlingshus. Dette gælder også, selv
om disse særskilt vurderede arealer grænser op til en ejendom, hvorpå der
ligger et forsamlingshus, og har samme ejer som forsamlingshuset og efter de
reelle forhold indgår som en del af dettes have.
Ud fra formålet med lovforslaget finder Indenrigsministeriet det
imidlertid naturligt og rimeligt, at der kommer til at gælde fritagelse for
grundskyld af hele det sammenhængende haveareal, der hører til et
forsamlingshus, uanset hvorledes de matrikulære forhold er, hvilket
præciseres med dette ændringsforslag.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V)
Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg
(CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs
(S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte
Husmark (SF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
Ministerens fortolkning af ordet »hovedsagelig« i lovforslagets
§ 7, stk. 1, litra e, bedes tilstillet udvalget.
Svar:
Meningen med ordet »hovedsagelig« er, at det på den ene side
ikke skal hindre fritagelse, at ejendommen i et vist omfang benyttes til
andre formål end forsamlingshusaktiviteter. På den anden side ligger det også
i ordet, at disse andre formål ikke må have væsentligt omfang i forhold til
forsamlingshusaktiviteterne.
I de konkrete tilfælde er det vedkommende kommune, som bygningen ligger i,
der skal afgøre, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTB 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF GRUNDSKATTERNE NR B 41 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 24. maj 1989
- 1996 BTL 203 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (NEDSÆTTELSE AF GRUNDSKYLDEN AF LANDBRUGSEJENDOMME OG LIGNENDE EJENDOMME) NR L 203 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme Retsinformation · 8. december 2000
- 1994 BTL 245 BETÆNKNING OVER I. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNINGSREFORM) II. (L 246) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM) NR L 245 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 15. august 1995
- 1996 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BIDRAG TIL UDGIFTERNE VED BRANDVÆSENET I KØBENHAVN OG LOV VEDRØRENDE DEN KOMMUNALE BESKATNING AF FASTE EJENDOMME I FREDERIKSBERG KOMMUNE OG OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF BRANDBIDRAG) NR L 174 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997
- 1989 BTL 146 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJNDOMME (DEN AMTSKOMMUNALE GRUNDSKYLDPROMILLE) NR L 146 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. april 1990