Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD

1988/1 LSF 160Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Til fremme af dansk forskning opretter undervisnings- og

forskningsministeren Forskningspolitisk Råd og 6 forskningsråd.

Stk. 2. Der oprettes forskningsråd på følgende områder: Naturvidenskab,

jordbrugs- og veterinærvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab,

humaniora og sundhedsvidenskab.

§ 2. Forskningspolitisk Råd har til opgave:

1) at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske spørgsmål,

2) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning samt

udarbejde analyser og forslag, der kan indgå i den politiske

beslutningsproces,

3) at udtale sig i spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse

og overordnede koordinering samt om de statslige bevillinger til forskning,

4) at rådgive om lovgivning, der vedrører forskningen, dens forudsætninger

og tilrettelæggelse,

5) at rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den

private og den offentlige sektor,

6) at tage initiativ til udarbejdelse af forslag til løsning af aktuelle

forskningspolitiske spørgsmål og udredning af forskningspolitiske temaer.

§ 3. Forskningspolitisk Råd består af en formand og 8 medlemmer, der

beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige

egenskab.

Stk. 2. Rådets medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige.

Mindst halvdelen af medlemmerne skal være aktive forskere og repræsentere

såvel forskning ved de højere uddannelsesinstitutioner som sektorforskning og

erhvervslivets forskning.

Stk. 3. Rådets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og

kan genbeskikkes een gang.

Stk. 4. Rådets forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 4. Til Forskningspolitisk Råd knyttes et repræsentantskab på mindst 20

Læs alt

og højst 25 medlemmer, der beskikkes af undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer skal bestå af repræsentanter for

forskningsrådgivende organer under de enkelte ministerier, højere

uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets

parter og erhvervsorganisationer samt eventuelt særligt sagkyndige udpeget af

ministeren.

§ 5. Et forskningsråd har inden for sit område til opgave:

1) at rådgive regering og Folketing om væsentlige forskningsspørgsmål,

2) at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig rådgivning af betydning for

den overordnede forskningspolitik,

3) at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, herunder navnlig om

den offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og

uddannelsen af forskere, samt efter anmodning og, i det omfang rådene

bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner,

4) at støtte dansk forskning i henhold til ansøgning, at tage initiativ

til og at støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst,

5) at fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for

forskningen og samfundet i øvrigt, eventuelt i samarbejde med andre organer,

6) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning, det

internationale forskningssamarbejde samt Danmarks deltagelse heri,

7) at styrke forskningens effektivitet og kvalitet og

8) at fremme formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.

§ 6. Hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes af

undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab.

Beskikkelserne sker efter samråd med Forskningspolitisk Råd. Ved

rådsmedlemmers afgang sker beskikkelsen af nye medlemmer efter forslag fra de

respektive råd. Rådene konstituerer sig selv.

Stk. 2. Rådenes medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og kan

genbeskikkes een gang. Ved eventuel genbeskikkelse er perioden 3 år.

Stk. 3. Der skal ved et råds sammensætning sikres en så bred faglig

dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som muligt.

Medlemmerne skal helt overvejende være aktive forskere.

Stk. 4. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

Forskningspolitisk Råds og forskningsrådenes virksomhed og

regnskabsaflæggelse samt om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986, ophæves.

Stk. 3. De nuværende forskningsråd fortsætter indtil videre.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser

vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med gennemførelsen af

loven.

Stk. 4. Forskningsrådene overtager de rettigheder og forpligtelser, der er

indgået af de hidtidige seks forskningsråd.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Til fremme af dansk forskning opretter undervisnings- og

forskningsministeren Forskningspolitisk Råd og et antal

forskningsråd.

§ 2. Forskningspolitisk Råd har til opgave:

1) at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske spørgsmål,

2) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning samt

udarbejde analyser og forslag, der kan indgå i den politiske

beslutningsproces,

3) at udtale sig i spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse

og overordnede koordinering samt om de statslige bevillinger til forskning,

4) at rådgive om lovgivning, der vedrører forskningen, dens forudsætninger

og tilrettelæggelse,

5) at rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den

private og den offentlige sektor,

6) at tage initiativ til udarbejdelse af forslag til løsning af aktuelle

forskningspolitiske spørgsmål og udredning af forskningspolitiske temaer.

§ 3. Forskningspolitisk Råd består af en formand og 8 medlemmer, der

beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige

egenskab.

Stk. 2. Rådets medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige.

Mindst halvdelen af medlemmerne skal være aktive forskere og repræsentere

såvel forskning ved de højere uddannelsesinstitutioner som sektorforskning og

erhvervslivets forskning.

Stk. 3. Rådets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og

kan genbeskikkes een gang.

Stk. 4. Rådets forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 4. Til Forskningspolitisk Råd knyttes et repræsentantskab på mindst 20

og højst 25 medlemmer, der beskikkes af undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer skal bestå af repræsentanter for

forskningsrådgivende organer under de enkelte ministerier, højere

uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets

parter, erhvervsorganisationer samt eventuelt særligt sagkyndige udpeget af

ministeren.

§ 5. Et forskningsråd har inden for sit område til opgave:

1) at rådgive regering og Folketing om væsentlige forsknings spørgsmål,

2) at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig rådgivning af betydning for

den overordnede forskningspolitik,

3) at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, herunder navnlig om

den offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og

uddannelsen af forskere samt efter anmodning og i det omfang rådene

bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner,

4) at støtte dansk forskning i henhold til ansøgning, at tage initiativ

til og at støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst,

5) at fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for

forskningen og samfundet iøvrigt, eventuelt i samarbejde med andre organer,

6) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning, det

internationale forskningssamarbejde samt Danmarks deltagelse heri,

7) at styrke forskningens effektivitet og kvalitet og

8) at fremme formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.

§ 6. Hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes af

undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab. Første

gang et råd nedsættes, sker beskikkelsen efter samråd med Forskningspolitisk

Råd. Ved rådsmedlemmers afgang sker beskikkelsen af nye medlemmer efter

indstilling fra de respektive råd. Rådene konstituerer sig selv.

Stk. 2. Rådenes medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og kan

genbeskikkes een gang. Første gang et råd nedsættes, skal 5 medlemmer kun

beskikkes for en periode af 1 år, 5 for 2 år og 5 for 3 år. Ved eventuel

genbeskikkelse er perioden 3 år.

Stk. 3. Der skal ved et råds sammensætning sikres en så bred faglig

dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som muligt.

Stk. 4. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

Forskningspolitisk Råds og forskningsrådenes virksomhed og

regnskabsaflæggelse samt om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986, ophæves.

Stk. 3. Forskningsrådene overtager de rettigheder og forpligtelser, der er

indgået af de hidtidige seks forskningsråd.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. De gældende regler

De gældende regler for forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen

er fastsat i lov nr. 199 af 24. maj 1972 med senere ændringer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986 (Optrykt som bilag).

Ifølge loven er oprettet seks forskningsråd og et Planlægningsråd for

Forskningen.

Forskningsrådenes områder er: De tekniske videnskaber, naturvidenskaberne,

lægevidenskaberne, jordbrugs- og veterinærvidenskaberne,

samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber. Forskningsrådenes

opgaver er at rådgive offentlige myndigheder og institutioner og eventuelt

også private institutioner og virksomheder i forskningsanliggender. Derudover

skal de følge udviklingen inden for dansk og international forskning og efter

ansøgning støtte dansk forskning.

Endvidere skal de ifølge loven tage initiativ til og støtte

forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst, og virke for en

samordning af den danske forskningsindsats. Det bestemmes i loven, at rådene

skal bestå af 10 til 15 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren.

Mindst en trediedel af medlemmerne skal beskikkes efter indstilling af de

institutioner m.v., hvortil de højeste uddannelser inden for det pågældende

område er henlagt.

Loven fastlægger endvidere Planlægningsrådet for Forskningens opgaver, som

består i at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske anliggender

og virke for og fremsætte forslag om udvikling og udnyttelse af dansk

forskning. Derudover skal rådet udarbejde prognoser og følge udviklingen

inden for dansk og udenlandsk forskning, samt udtale sig om forskningsrådenes

budgetforslag. Endelig er det i loven fastsat, at rådet skal bestå af 15

medlemmer, hvoraf de 8 beskikkes i deres personlige egenskab og 7 efter

indstilling fra henholdsvis de seks forskningsråd og forskningscenteret Risø.

B. Baggrunden for lovforslaget

Hensigten med lovforslaget er først og fremmest at tilvejebringe en

hjemmel til at styrke de forskningsrådgivende organers autoritet og udvide

deres funktionsområde. Den foreslåede strukturændring har som formål at gøre

ikke blot Forskningspolitisk Råd, men også forskningsrådene rådgivende for

både Folketinget og regeringen og dermed alle ministeriernes ressortområder.

Planlægningsrådet for Forskningen og de seks forskningsråd har i de fleste

henseender indfriet de forventninger, der blev stillet til dem ved

oprettelsen. Forskningen har imidlertid i de sidste årtier udviklet sig til

at være en faktor, der spiller en stor rolle inden for alle områder i

samfundet. Der er derfor behov for en langsigtet, strategisk

forskningspolitik, der går på tværs af fag- og sektorgrænser.

Samtidig er der brug for en rådgivende struktur, der på tværs af

sektorerne kan rådgive regeringen i forskningspolitiske spørgsmål og som kan

fremlægge forslag til prioritering og tage initiativer.

Regeringen har brug for et overordnet organ, Forskningspolitisk Råd, der

kan rådgive om forskningens betydning for den danske samfundsudvikling i

bredeste forstand og hjælpe med en overordnet koordinering og prioritering af

de samlede ressourcer til forskning. Og regeringen har brug for

forskningsråd, der inden for brede faglige områder på tværs af

forskningssektorerne kan intensivere og koordinere forskningsindsatsen.

Forskningspolitisk Råd skal bestå af en formand og otte medlemmer, der

alle beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren. Det er hensigten,

at beskikkelserne skal ske efter en drøftelse med de ministre, som har store

forskningsbevillinger, således at de kan få lejlighed til at udtale sig og

stille forslag om egnede kandidater.

I dag afspejler forskningsrådsstrukturen ret nøje den traditionelle

fagopdeling ved de højere uddannelsesinstitutioner. Dette medfører, at de

enkelte råd i praksis er for snævert knyttet til bestemte læreanstalter eller

til de respektive fakulteter på universiteterne. Der er behov for en

forenkling, hvorefter færre råd omfatter bredere fagområder, og arbejder på

tværs af sektorgrænserne.

OECD's gennemgang af dansk forsknings- og teknologipolitik fra 1987

understregede, at der på en række punkter var behov for at overveje ændringer

og tilpasninger, og det blev fremhævet, at det danske forsknings- og

teknologisystem, generelt taget, havde alt for mange organer med deraf

følgende uoverskuelighed og utilstrækkelige midler.

Fondsfunktionen vil stadig være forskningsrådenes hovedopgave og derfor er

det vigtigt, at denne rationaliseres. Der skal ske en omlægning af

forskningsrådenes fondsfunktion. Herefter skal forskningsrådene koncentrere

indsatsen om større rammebevillinger med betydelig dispositionsfrihed for

modtagerne. Det er hensigten, at forskningsmidlerne skal bruges mere

virkningsfuldt ved, at der tildeles store bevillinger efter internationale

kvalitetskriterier. Formålet er at opnå en mere koncentreret satsning på

udvalgte forskningsområder. Samtidig skal forskningsrådene lægge mere vægt på

strategisk planlægning og initiativer.

Der tildeles for øjeblikket mange små eller mindre beløb til forskere til

stipendier, trykkeudgifter ved offentliggørelse af forskningsresultater og

til rejseudgifter i forbindelse med kongresser, studieophold og lignende. I

fremtiden skal sådanne opgaver i væsentligt omfang løses inden for

forskningsinstitutionernes egne bevillinger.

Forskningen har fået stadig større betydning som forudsætning for løsning

af en række af samfundets problemer, herunder fastholdelsen af vor

internationale konkurrenceevne. Det bliver stadig mere nødvendigt, at

forskningssystemet virker som en helhed, at der er et omfattende samarbejde

mellem den offentlige forskning og den private sektor, og mellem forskning på

højere uddannelsesinstitutioner og forskning under de enkelte ministerier,

den såkaldte sektorforskning.

Forskningen skal bruges mere og bedre. Det betyder ikke uden videre, at

forskningens indhold skal ændres, men det betyder, at forskningsverdenen må

lægge vægt på, at resultaterne af forskningen nyttiggøres for det danske

samfund. Stadig større dele af den offentlige forskning er af interesse for

den private sektor. Ikke blot traditionelt anvendelsesorienterede fag inden

for for eksempel teknisk forskning og jordbrugsforskning, men også store dele

af naturvidenskabelig, lægevidenskabelig, samfundsvidenskabelig og

humanistisk forskning er af betydning for erhvervslivet.

En væsentlig baggrund for loven er et ønske om en styrkelse af

grundforskningen, idet grundforskningen skal udgøre det nødvendige fundament

både for uddannelsen af kandidater og for erhvervslivets forskning. Balancen

mellem grundforskning og den anvendte forskning skal være således, at

forskningsresultaterne i videst muligt omfang nyttiggøres uden at vilkårene

for grundforskningen dermed forringes.

Internationalisering er et væsentligt led i bestræbelserne på at styrke

vor forskning. Det internationale forskningsarbejde, herunder specielt det

nordiske samarbejde og samarbejdet inden for EF, har fået en voksende

betydning.

Forskningens udvikling har medført et øget behov for samarbejde på tværs

af traditionelle faggrænser. Omkostningerne ved og kravene til udstyr til

eksperimentel forskning er steget stærkt og medfører behov for samarbejde og

arbejdsdeling. Kravene til fornyelse er stadig stigende.

Der er således behov for inden for en ny rådsstruktur at tilpasse rådenes

opgaver til fremtidens behov. Samtidig vil medlemskredsen i de nye råd blive

udvidet til at omfatte ikke blot personer, der er forskningsaktive, men også

andre personer med forskningsindsigt.

Ministeren vil før rådenes nedsættelse anmode Forskningspolitisk Råd om at

rådgive sig med hensyn til antallet og afgrænsningen af de nye råd. Disse

forhold kan ændres senere, hvis forskningens udvikling betinger det.

C. Lovens administrative og økonomiske

konsekvenser

Loven har ikke økonomiske konsekvenser og de administrative konsekvenser

er meget begrænsede. De forskningsrådgivende organers rådighedssummer vil som

hidtil blive optaget på de årlige finanslove.

De beløb, der bevilges til forskningsrådenes virksomhed, betragtes som

rådighedssummer, således at de beløb, der i enkelte år ikke bliver brugt,

overføres til senere anvendelse.

Ud over de bevillinger, der tildeles rådene til deres almindelige

virksomhed, kan bevillinger til bestemte forskningsopgaver og -formål

henlægges til rådenes forvaltning.

Forskningsrådene og Forskningspolitisk Råd vil som de nuværende

forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen få stillet selvstændigt

sekretariat til rådighed i Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Planlægningsrådet for Forskningen afløses af Forskningspolitisk Råd. Ordet

»planlægningsråd« blev oprindeligt brugt analogt med

Planlægningsrådet for de højere uddannelser, som blev oprettet i 1960'erne.

Det nye navn er valgt for at understrege rådets rolle som et overordnet

forskningspolitisk organ, og fordi rådet har mange andre opgaver end

planlægning.

De seks nuværende forskningsråd er:

Statens naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF),

Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (SLF),

Statens humanistiske Forskningsråd (SHF),

Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF),

Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF),

Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd (STVF).

De fire første råd svarede ved oprettelsen stort set til den traditionelle

fakultetsopdeling på universiteterne i København og Århus, idet SHF dog også

omfattede teologi, som har egne fakulteter. SJVF svarede primært til de fag,

der hørte under Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og STVF til fagene på

Danmarks tekniske Højskole.

Ved de nye forskningsråds oprettelse skal denne overensstemmelse med

institutions- og fakultetsopdeling ophæves, hvor den ikke længere er

tidssvarende. Tilsvarende har man allerede foretaget ændringer i faggrænserne

på de nye universitetscentre og på handelshøjskolerne. Den humanistiske og

samfundsvidenskabelige forskning er i væsentlig grad udbygget på

universitetscentrene, Roskilde Universitetscenter (RUC) og Aalborg

Universitetscenter (AUC), og på Handelshøjskolerne i København og Århus og

Handelshøjskole Syd. Der har i de senere år været et betydeligt samarbejde

mellem SHF og SSF og ofte en overlapning i emneområderne. Samtidig har

forskningen fået væsentlig større berøringsflade med det omgivende samfund,

både i den private og den offentlige sektor. Under de to råds fagområder

hører blandt andet også Danmarks Pædagogiske Institut,

Socialforskningsinstituttet, dele af arbejdet på Arbejdsmiljøinstituttet og

størstedelen af forskningen ved arkiver, biblioteker og museer.

Tilsvarende må opdelingen på naturvidenskabelige og tekniske områder tage

hensyn til, at store dele af forskningen ved de naturvidenskabelige og

lægevidenskabelige fakulteter ved universiteterne er af direkte interesse for

erhvervslivet. Det er således karakteristisk, at både det bioteknologiske

forsknings- og udviklingsprogram og materialeforskningsprogrammer gennemføres

på tværs af grænserne mellem de nuværende forskningsråd og grænserne mellem

institutioner og fakulteter. På Aalborg Universitetscenter er der gennemført

en integration af de tekniske og naturvidenskabelige fag. Det er også

karakteristisk, at problemerne på jordbrugsforskningsområdet dels i stigende

grad er knyttet til grundforskningsfag (biologi, kemi m.m.), dels til

tekniske fag (vedr. for eksempel produktudvikling, produktionssystemer og

informationsteknologi).

Det er målet, at de nye råd skal afgrænses således, at de tillægges øget

slagkraft og styrke tilpasset den nyeste udvikling. I denne forbindelse skal

det overvejes at give rådene opgaver inden for flere ministeriers områder.

Ministeren vil før rådenes nedsættelse - og ved eventuelle senere

ændringer i rådsstrukturen - anmode Forskningspolitisk Råd om at rådgive sig

om fastsættelsen af rådenes antal og afgrænsningen af deres faglige område.

Til § 2

Ad 1. Der lægges vægt på, at Forskningspolitisk Råd som den væsentligste

opgave skal rådgive regeringen, herunder samtlige relevante ministerier, og

Folketinget. Rådet kan udøve sin rådgivningsfunktion på eget initiativ. Med

forskning menes forskningsvirksomhed i bredeste forstand, herunder også

internationalt forskningssamarbejde.

Ad 2. Iværksættelse af analyser og udredninger er en vigtig del af rådets

funktion. Planlægningsrådet for Forskningen har med virkning fra 1987 fået en

særlig årlig udredningsbevilling, som på finanslovforslaget for 1989 er på

1,8 mill. kr.

Ad 3. Dette punkt er indsat i den nye lov for yderligere at styrke

Forskningspolitisk Råd i forhold til det nuværende Planlægningsrådet for

Forskningen ved at inddrage det på et tidligere tidspunkt i overordnede

forskningspolitiske spørgsmål. Rådet skal rådgive forskningens

beslutningstagere med det formål, at de samfundsmæssige ressourcer til

forskningen anvendes hensigtsmæssigt. Dette kræver, at der sker en

koordinering på tværs af institutioner og ministerier.

Med henblik på at nå den nødvendige helhed i det danske forskningssystem

og den danske forskningspolitik er rådgivning om den overordnede organisation

og styring et væsentligt arbejdsområde.

Ad 4. Det er et af lovens hovedformål at udvide Forskningspolitisk Råds

rådgivningsfunktion i forhold til den, som Planlægningsrådet for Forskningen

har.

Ad 5. Et andet formål er, at der skal lægges yderligere vægt på, at

forskningsresultaterne er til gavn for samfundet.

Ad 6. Et tredie væsentligt formål med den nye lov er, at man ønsker at

etablere et organ, Forskningspolitisk Råd, der kan arbejde selvstændigt og

uafhængigt, et råd, der som en af sine væsentligste opgaver skal have at tage

forskningspolitiske initiativer. Planlægningsrådet for Forskningen har ikke

haft dette som en væsentlig opgave.

Til § 3

Stk. 1.

For at styrke Forskningspolitisk Råd skal alle medlemmer af rådet ifølge

lovforslaget beskikkes i deres personlige egenskab. Der vil således ikke

skulle udpeges repræsentanter fra forskningsrådene, ligesom Risøs bestyrelse

ikke længere skal udpege et medlem, således som det er tilfældet i

Planlægningsrådet for Forskningen. Forskningspolitisk Råd vil derfor få en

mere uafhængig stilling i forhold til forskningsrådene.

Det er målet, at Forskningspolitisk Råd skal afspejle bredden i dansk

forskning og således have medlemmer både fra universiteter og andre højere

uddannelsesinstitutioner, fra sektorforskningen, og fra den private sektors

forskning, ligesom der må tilstræbes en bred repræsentation af

forskningsområder.

Det er hensigten offentligt at indkalde forslag til besættelse af ledige

pladser, således som det har været praksis ved beskikkelse af medlemmer til

Planlægningsrådet for Forskningen siden 1986.

Stk. 2.

For at sikre rådets høje faglige niveau har man ønsket at fastslå, at

mindst halvdelen af rådets medlemmer skal være aktive forskere. De øvrige

medlemmer bør være forskningskyndige. Endnu et vigtigt formål med loven er at

skabe en rådgivningsstruktur for forskningen, som sikrer, at

forskningsaktiviteterne i højere grad end hidtil kan foregå på tværs af de

traditionelle fag-, institutions- og fakultetsgrænser. Endvidere sigtes der

mod et snævrere forskningssamarbejde mellem forskning ved de højere

uddannelsesinstitutioner, sektorforskning og erhvervslivets forskning. Derfor

ønskes det fastlagt i loven, at der skal være repræsentanter fra alle disse

tre forskningsområder i rådet. Dette skal medføre en ansporing af den private

forskning, uden at det dog skal betyde en nedprioritering af forskningen ved

de højere uddannelsesinstitutioner. De ministre, som har store

forskningsbevillinger, skal såvidt muligt have lejlighed til at udtale sig om

egnede kandidater.

Stk. 3.

Medlemmer af Planlægningsrådet for Forskningen beskikkes ifølge gældende

lov for 4 år og kan genbeskikkes. Denne beskikkelsesperiode har nogle

medlemmer fundet var lang, især ved genbeskikkelser. Det er derfor

hensigtsmæssigt at nedsætte beskikkelsesperioden til 3 år, for ikke at

risikere, at højt kvalificerede, travle forskere skulle afstå fra at gå ind i

det forskningspolitiske arbejde.

Stk. 4.

Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som i den nugældende lovs § 5,

stk. 3.

Til § 4

Denne bestemmelse er ny i forhold til den gældende lov. Repræsentantskabet

skal være en støtte for Forskningspolitisk Råd, som i fremtiden ønskes

tildelt et betydeligt større arbejdsområde og ansvar end det nuværende

Planlægningsråd for Forskningen. Dette repræsentantskab skal bestå af mindst

20 og højst 25 medlemmer og være bredest muligt sammensat. Det skal

repræsentere både forskningens udøvere og forskningens brugere.

Repræsentantskabet kan mødes så ofte, som medlemmerne eller

Forskningspolitisk Råd finder det påkrævet.

Til § 5

Ad 1. Dette punkt er ikke en udvidelse af forskningsrådenes opgaver i

forhold til gældende lov, men en præcisering af rådgivningskompetencen i

gældende lovs § 2, nr. 1.

Ad 2. Dette punkt er ikke en ændring i forhold til den gældende lov, men

en præcisering af, at rådene har denne væsentlige funktion.

Ad 3. Svarer til gældende lovs § 2, nr. 1.

Ad 4. Det forudsættes, at støtten tildeles udfra internationale,

videnskabelige kvalitetskriterier og normalt i indbyrdes konkurrence.

Ad 5. Denne bestemmelse er ny og sat ind for at understrege

forskningsrådenes initiativfunktion.

Ad 6. Svarer til gældende lovs § 2, nr. 2.

Ad 7. Svarer stort set til gældende lovs § 2, nr. 3.

Ad 8. Punktet er taget med som et nyt punkt for at understrege, at

forskningsrådene også har denne vigtige funktion som ansvarsområde. Der er et

voksende behov for øget information om opnåede forskningsresultater.

Information er en væsentlig forudsætning for resultaternes udnyttelse til

gavn for samfundet.

Til § 6

Antallet af medlemmer af forskningsrådene er i lovforslaget fastsat til

15. Dette er en ændring i forhold til gældende lovs § 3, hvor antallet er

mindst 10 og højst 15. Der er dog ikke tale om nogen reel ændring, da der i

praksis har været 15 medlemmer i de fleste råd. Derimod er reglerne om

beskikkelse af rådsmedlemmer nye, idet alle forskningsrådsmedlemmerne efter

lovforslaget skal beskikkes i deres personlige egenskab. Dette er en ændring

i forhold til gældende lovs § 3, stk. 2, hvorefter mindst en tredjedel af

medlemmerne beskikkes efter indstilling af de institutioner m.v., hvortil de

højeste uddannelser inden for det pågældende rådsmedlems fagområde er

henlagt. Det er hensigten med lovændringen at gøre forskningsrådene

uafhængige af bestemte institutioner og fakulteter. Forskningsrådene skal

imidlertid fortsat i væsentligt omfang støtte forskning på de højere

uddannelsesinstitutioner.

En af de vigtigste forskningspolitiske opgaver for tiden består i at

fremme forskning hen over faggrænserne, og til det formål er det nødvendigt,

at den nuværende forskningsrådsstruktur ændres. Det er hensigten, at der skal

oprettes et mindre antal råd end de nuværende seks, og at rådene skal

sammensættes anderledes end de eksisterende.

De nye råd med bredere ansvarsområde bør sammensættes således, at de

afspejler det samlede forskningsområde omfattende universiteter og andre

højere uddannelsesinstitutioner, sektorforskning og den private sektors

forskning. Samtidig bør rådene afspejle arbejdsområderne i deres fulde

bredde.

Der skal ved forskningsrådenes oprettelse tages hensyn til for eksempel

det øgede behov for tværfagligt samarbejde i den biologiske forskning, som nu

er i stærk vækst.

Der bør også tages hensyn til udviklingen i den teknisk-videnskabelige

forskning og den betydning, som den naturvidenskabelige forskning har fået

herfor. Det er ikke mindst interessen for nyttiggørelsen af forskningens

resultater, som man med den nye lov ønsker at tilgodese. For at understrege

rådenes arbejde hen over faggrænserne og medlemmernes uafhængighed, skal

medlemmerne være udpeget i deres personlige egenskab.

Ad stk. 2. Ligesom medlemmerne af Forskningspolitisk Råd skal medlemmerne

af forskningsrådene beskikkes for en periode af 3 år med mulighed for

genbeskikkelse een gang, og det er også hensigten offentligt at indkalde

forslag til besættelse af ledige pladser i rådene. Der skal ved rådenes

sammensætning søges opnået en passende faglig, institutionsmæssig og regional

spredning blandt medlemmerne.

Ad stk. 3. Udviklingen har medført, at der ofte er behov for, at

forskningsarbejdet bryder de traditionelle faggrænser. Dette er baggrunden

for denne bestemmelse, som er ny i forhold til gældende lov. Det er dog

stadig en forudsætning, at medlemmerne udgøres af højt fagligt kvalificerede

personer.

Ad stk. 4. Svarer til gældende lovs § 3, stk. 3.

Til § 7

Straks efter nedsættelsen af Forskningspolitisk Råd vil undervisnings- og

forskningsministeren anmode dette om at være rådgivende ved fastsættelsen af

forskningsrådenes antal og deres afgrænsning. Derefter vil ministeren

fastsætte de nødvendige bestemmelser herom, samt om rådenes virksomhed og

regnskabsaflæggelse.

Bilag

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986

Bekendtgørelse af lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for

Forskningen

Herved bekendtgøres lov nr. 199 af 24. maj 1972 om forskningsråd og

Planlægningsrådet for Forskningen med de ændringer, der følger af § 12 i lov

nr. 142 af 21. marts 1973, § 9, stk. 3, i lov nr. 194 af 28. april 1976 og §

2 i lov nr. 304 af 4. juni 1986.

§ 1. Til fremme af dansk forskning oprettes seks forskningsråd og et

Planlægningsråd for forskningen.

Stk. 2. Der oprettes forskningsråd for følgende områder: De tekniske

videnskaber naturvidenskaberne, lægevidenskaberne, jordbrugs- og

veterinærvidenskaber, samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber.

§ 2. Forskningsrådene har inden for hver sit område til opgave:

1. at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, navnlig om den

offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og

uddannelsen af forskere samt efter anmodning og i det omfang, rådene

bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner og

virksomheder,

2. at følge udviklingen inden for dansk og udenlandsk forskning,

uddannelsen af forskere, det internationale forskningssamarbejde samt

Danmarks deltagelse heri,

3. at støtte dansk forskning i henhold til indgivne ansøgninger, at tage

initiativ til og støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge

løst, og at virke for en samordning af den danske forskningsindsats ,

herunder dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

Undervisningsmin. Dep. 1. afd. j.nr. 1985-3712-2

Stk. 2. Rådene udarbejder hvert år begrundede budgetforslag.

Stk. 3. De beløb, der bevilges til forskningsrådenes virksomhed, betragtes

som rådighedssummer, således at de i enkelte år uforbrugte beløb overføres

til senere anvendelse.

§ 3. Hvert forskningsråd består af mindst 10 og højst 15 medlemmer, der

beskikkes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne af hvert forskningsråd skal være

forskere, og mindst en tredjedel af medlemmerne skal beskikkes efter

indstilling af de institutioner m.v., hvortil de højeste uddannelser inden

for det pågældende område er henlagt.

Stk. 3. Rådenes forretningsorden skal godkendes af

undervisningsministeren.

§ 4. Planlægningsrådet for Forskningen har til opgave:

1. at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske anliggender,

2. at virke for forskningens nyttiggørelse for samfundet,

3. at fremsætte forslag om de midler, organisationsformer m.v., der er

påkrævet med henblik på udviklingen og udnyttelsen af dansk forskning,

4. at tilvejebringe oversigter over den samlede danske

forskningsvirksomhed, at udarbejde de nødvendige prognoser og at følge

udviklingen inden for dansk og udenlandsk forskning,

5. at udtale sig om forskningsrådenes budgetforslag.

§ 5. Planlægningsrådet består af 15 medlemmer, der beskikkes af

undervisningsministeren. 8 medlemmer beskikkes i deres personlige egenskab,

medens 7 medlemmer beskikkes efter indstilling således:

De seks forskningsråd indstiller hver et medlem, og bestyrelsen for

Forskningscenteret Risø indstiller et medlem.

Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger en formand blandt medlemmerne.

Stk. 3. Planlægningsrådets forretningsorden skal godkendes af

undervisningsministeren.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beskikkelse af

medlemmer til forskningsrådene og Planlægningsrådet for Forskningen samt om

rådenes virksomhed og regnskabsaflæggelse.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. oktober 1972.

Stk. 2. Lov nr. 555 af 4. oktober 1919 om oprettelse af Rask-Ørsted Fondet

(Danmarks internationale videnskabelige fond) og lov nr. 206 af 31. maj 1968

om forskningsråd ophæves.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om afvikling af

de dispositoner, der er truffet af bestyrelsen for Rask- Ørsted Fondet.

Undervisningsministeriet, den 6. november 1986

Bertel Haarder

/ Ida Dybdal

Efter 2. behandling den 9. maj 1989

§ 1. Til fremme af dansk forskning opretter undervisnings- og

forskningsministeren Forskningspolitisk Råd og 6 forskningsråd.

Stk. 2. Der oprettes forskningsråd på følgende områder: Naturvidenskab,

jordbrugs- og veterinærvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab,

humaniora og sundhedsvidenskab.

§ 2. Forskningspolitisk Råd har til opgave:

1) at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske spørgsmål,

2) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning samt

udarbejde analyser og forslag, der kan indgå i den politiske

beslutningsproces,

3) at udtale sig i spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse

og overordnede koordinering samt om de statslige bevillinger til forskning,

4) at rådgive om lovgivning, der vedrører forskningen, dens forudsætninger

og tilrettelæggelse,

5) at rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den

private og den offentlige sektor,

6) at tage initiativ til udarbejdelse af forslag til løsning af aktuelle

forskningspolitiske spørgsmål og udredning af forskningspolitiske temaer.

§ 3. Forskningspolitisk Råd består af en formand og 8 medlemmer, der

beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige

egenskab.

Stk. 2. Rådets medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige.

Mindst halvdelen af medlemmerne skal være aktive forskere og repræsentere

såvel forskning ved de højere uddannelsesinstitutioner som sektorforskning og

erhvervslivets forskning.

Stk. 3. Rådets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og

kan genbeskikkes een gang.

Stk. 4. Rådets forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 4. Til Forskningspolitisk Råd knyttes et repræsentantskab på mindst 20

og højst 25 medlemmer, der beskikkes af undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer skal bestå af repræsentanter for

forskningsrådgivende organer under de enkelte ministerier, højere

uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets

parter og erhvervsorganisationer samt eventuelt særligt sagkyndige udpeget af

ministeren.

§ 5. Et forskningsråd har inden for sit område til opgave:

1) at rådgive regering og Folketing om væsentlige forskningsspørgsmål,

2) at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig rådgivning af betydning for

den overordnede forskningspolitik,

3) at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, herunder navnlig om

den offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og

uddannelsen af forskere, samt efter anmodning og, i det omfang rådene

bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner,

4) at støtte dansk forskning i henhold til ansøgning, at tage initiativ

til og at støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst,

5) at fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for

forskningen og samfundet i øvrigt, eventuelt i samarbejde med andre organer,

6) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning, det

internationale forskningssamarbejde samt Danmarks deltagelse heri,

7) at styrke forskningens effektivitet og kvalitet og

8) at fremme formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.

§ 6. Hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes af

undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab.

Beskikkelserne sker efter samråd med Forskningspolitisk Råd. Ved

rådsmedlemmers afgang sker beskikkelsen af nye medlemmer efter forslag fra de

respektive råd. Rådene konstituerer sig selv.

Stk. 2. Rådenes medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og kan

genbeskikkes een gang. Ved eventuel genbeskikkelse er perioden 3 år.

Stk. 3. Der skal ved et råds sammensætning sikres en så bred faglig

dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som muligt.

Medlemmerne skal helt overvejende være aktive forskere.

Stk. 4. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

Forskningspolitisk Råds og forskningsrådenes virksomhed og

regnskabsaflæggelse samt om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986, ophæves.

Stk. 3. De nuværende forskningsråd fortsætter indtil videre.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser

vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med gennemførelsen af

loven.

Stk. 4. Forskningsrådene overtager de rettigheder og forpligtelser, der er

indgået af de hidtidige seks forskningsråd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter