1988 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Til fremme af dansk forskning opretter undervisnings- og
forskningsministeren Forskningspolitisk Råd og 6 forskningsråd.
Stk. 2. Der oprettes forskningsråd på følgende områder: Naturvidenskab,
jordbrugs- og veterinærvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab,
humaniora og sundhedsvidenskab.
§ 2. Forskningspolitisk Råd har til opgave:
1) at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske spørgsmål,
2) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning samt
udarbejde analyser og forslag, der kan indgå i den politiske
beslutningsproces,
3) at udtale sig i spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse
og overordnede koordinering samt om de statslige bevillinger til forskning,
4) at rådgive om lovgivning, der vedrører forskningen, dens forudsætninger
og tilrettelæggelse,
5) at rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den
private og den offentlige sektor,
6) at tage initiativ til udarbejdelse af forslag til løsning af aktuelle
forskningspolitiske spørgsmål og udredning af forskningspolitiske temaer.
§ 3. Forskningspolitisk Råd består af en formand og 8 medlemmer, der
beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige
egenskab.
Stk. 2. Rådets medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige.
Mindst halvdelen af medlemmerne skal være aktive forskere og repræsentere
såvel forskning ved de højere uddannelsesinstitutioner som sektorforskning og
erhvervslivets forskning.
Stk. 3. Rådets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og
kan genbeskikkes een gang.
Stk. 4. Rådets forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 4. Til Forskningspolitisk Råd knyttes et repræsentantskab på mindst 20
Læs alt
og højst 25 medlemmer, der beskikkes af undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer skal bestå af repræsentanter for
forskningsrådgivende organer under de enkelte ministerier, højere
uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets
parter og erhvervsorganisationer samt eventuelt særligt sagkyndige udpeget af
ministeren.
§ 5. Et forskningsråd har inden for sit område til opgave:
1) at rådgive regering og Folketing om væsentlige forskningsspørgsmål,
2) at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig rådgivning af betydning for
den overordnede forskningspolitik,
3) at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, herunder navnlig om
den offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og
uddannelsen af forskere, samt efter anmodning og, i det omfang rådene
bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner,
4) at støtte dansk forskning i henhold til ansøgning, at tage initiativ
til og at støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst,
5) at fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for
forskningen og samfundet i øvrigt, eventuelt i samarbejde med andre organer,
6) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning, det
internationale forskningssamarbejde samt Danmarks deltagelse heri,
7) at styrke forskningens effektivitet og kvalitet og
8) at fremme formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.
§ 6. Hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes af
undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab.
Beskikkelserne sker efter samråd med Forskningspolitisk Råd. Ved
rådsmedlemmers afgang sker beskikkelsen af nye medlemmer efter forslag fra de
respektive råd. Rådene konstituerer sig selv.
Stk. 2. Rådenes medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og kan
genbeskikkes een gang. Ved eventuel genbeskikkelse er perioden 3 år.
Stk. 3. Der skal ved et råds sammensætning sikres en så bred faglig
dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som muligt.
Medlemmerne skal helt overvejende være aktive forskere.
Stk. 4. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
Forskningspolitisk Råds og forskningsrådenes virksomhed og
regnskabsaflæggelse samt om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986, ophæves.
Stk. 3. De nuværende forskningsråd fortsætter indtil videre.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser
vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med gennemførelsen af
loven.
Stk. 4. Forskningsrådene overtager de rettigheder og forpligtelser, der er
indgået af de hidtidige seks forskningsråd.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Til fremme af dansk forskning opretter undervisnings- og
forskningsministeren Forskningspolitisk Råd og et antal
forskningsråd.
§ 2. Forskningspolitisk Råd har til opgave:
1) at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske spørgsmål,
2) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning samt
udarbejde analyser og forslag, der kan indgå i den politiske
beslutningsproces,
3) at udtale sig i spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse
og overordnede koordinering samt om de statslige bevillinger til forskning,
4) at rådgive om lovgivning, der vedrører forskningen, dens forudsætninger
og tilrettelæggelse,
5) at rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den
private og den offentlige sektor,
6) at tage initiativ til udarbejdelse af forslag til løsning af aktuelle
forskningspolitiske spørgsmål og udredning af forskningspolitiske temaer.
§ 3. Forskningspolitisk Råd består af en formand og 8 medlemmer, der
beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige
egenskab.
Stk. 2. Rådets medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige.
Mindst halvdelen af medlemmerne skal være aktive forskere og repræsentere
såvel forskning ved de højere uddannelsesinstitutioner som sektorforskning og
erhvervslivets forskning.
Stk. 3. Rådets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og
kan genbeskikkes een gang.
Stk. 4. Rådets forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 4. Til Forskningspolitisk Råd knyttes et repræsentantskab på mindst 20
og højst 25 medlemmer, der beskikkes af undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer skal bestå af repræsentanter for
forskningsrådgivende organer under de enkelte ministerier, højere
uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets
parter, erhvervsorganisationer samt eventuelt særligt sagkyndige udpeget af
ministeren.
§ 5. Et forskningsråd har inden for sit område til opgave:
1) at rådgive regering og Folketing om væsentlige forsknings spørgsmål,
2) at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig rådgivning af betydning for
den overordnede forskningspolitik,
3) at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, herunder navnlig om
den offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og
uddannelsen af forskere samt efter anmodning og i det omfang rådene
bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner,
4) at støtte dansk forskning i henhold til ansøgning, at tage initiativ
til og at støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst,
5) at fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for
forskningen og samfundet iøvrigt, eventuelt i samarbejde med andre organer,
6) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning, det
internationale forskningssamarbejde samt Danmarks deltagelse heri,
7) at styrke forskningens effektivitet og kvalitet og
8) at fremme formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.
§ 6. Hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes af
undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab. Første
gang et råd nedsættes, sker beskikkelsen efter samråd med Forskningspolitisk
Råd. Ved rådsmedlemmers afgang sker beskikkelsen af nye medlemmer efter
indstilling fra de respektive råd. Rådene konstituerer sig selv.
Stk. 2. Rådenes medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og kan
genbeskikkes een gang. Første gang et råd nedsættes, skal 5 medlemmer kun
beskikkes for en periode af 1 år, 5 for 2 år og 5 for 3 år. Ved eventuel
genbeskikkelse er perioden 3 år.
Stk. 3. Der skal ved et råds sammensætning sikres en så bred faglig
dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som muligt.
Stk. 4. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
Forskningspolitisk Råds og forskningsrådenes virksomhed og
regnskabsaflæggelse samt om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986, ophæves.
Stk. 3. Forskningsrådene overtager de rettigheder og forpligtelser, der er
indgået af de hidtidige seks forskningsråd.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. De gældende regler
De gældende regler for forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen
er fastsat i lov nr. 199 af 24. maj 1972 med senere ændringer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986 (Optrykt som bilag).
Ifølge loven er oprettet seks forskningsråd og et Planlægningsråd for
Forskningen.
Forskningsrådenes områder er: De tekniske videnskaber, naturvidenskaberne,
lægevidenskaberne, jordbrugs- og veterinærvidenskaberne,
samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber. Forskningsrådenes
opgaver er at rådgive offentlige myndigheder og institutioner og eventuelt
også private institutioner og virksomheder i forskningsanliggender. Derudover
skal de følge udviklingen inden for dansk og international forskning og efter
ansøgning støtte dansk forskning.
Endvidere skal de ifølge loven tage initiativ til og støtte
forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst, og virke for en
samordning af den danske forskningsindsats. Det bestemmes i loven, at rådene
skal bestå af 10 til 15 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren.
Mindst en trediedel af medlemmerne skal beskikkes efter indstilling af de
institutioner m.v., hvortil de højeste uddannelser inden for det pågældende
område er henlagt.
Loven fastlægger endvidere Planlægningsrådet for Forskningens opgaver, som
består i at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske anliggender
og virke for og fremsætte forslag om udvikling og udnyttelse af dansk
forskning. Derudover skal rådet udarbejde prognoser og følge udviklingen
inden for dansk og udenlandsk forskning, samt udtale sig om forskningsrådenes
budgetforslag. Endelig er det i loven fastsat, at rådet skal bestå af 15
medlemmer, hvoraf de 8 beskikkes i deres personlige egenskab og 7 efter
indstilling fra henholdsvis de seks forskningsråd og forskningscenteret Risø.
B. Baggrunden for lovforslaget
Hensigten med lovforslaget er først og fremmest at tilvejebringe en
hjemmel til at styrke de forskningsrådgivende organers autoritet og udvide
deres funktionsområde. Den foreslåede strukturændring har som formål at gøre
ikke blot Forskningspolitisk Råd, men også forskningsrådene rådgivende for
både Folketinget og regeringen og dermed alle ministeriernes ressortområder.
Planlægningsrådet for Forskningen og de seks forskningsråd har i de fleste
henseender indfriet de forventninger, der blev stillet til dem ved
oprettelsen. Forskningen har imidlertid i de sidste årtier udviklet sig til
at være en faktor, der spiller en stor rolle inden for alle områder i
samfundet. Der er derfor behov for en langsigtet, strategisk
forskningspolitik, der går på tværs af fag- og sektorgrænser.
Samtidig er der brug for en rådgivende struktur, der på tværs af
sektorerne kan rådgive regeringen i forskningspolitiske spørgsmål og som kan
fremlægge forslag til prioritering og tage initiativer.
Regeringen har brug for et overordnet organ, Forskningspolitisk Råd, der
kan rådgive om forskningens betydning for den danske samfundsudvikling i
bredeste forstand og hjælpe med en overordnet koordinering og prioritering af
de samlede ressourcer til forskning. Og regeringen har brug for
forskningsråd, der inden for brede faglige områder på tværs af
forskningssektorerne kan intensivere og koordinere forskningsindsatsen.
Forskningspolitisk Råd skal bestå af en formand og otte medlemmer, der
alle beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren. Det er hensigten,
at beskikkelserne skal ske efter en drøftelse med de ministre, som har store
forskningsbevillinger, således at de kan få lejlighed til at udtale sig og
stille forslag om egnede kandidater.
I dag afspejler forskningsrådsstrukturen ret nøje den traditionelle
fagopdeling ved de højere uddannelsesinstitutioner. Dette medfører, at de
enkelte råd i praksis er for snævert knyttet til bestemte læreanstalter eller
til de respektive fakulteter på universiteterne. Der er behov for en
forenkling, hvorefter færre råd omfatter bredere fagområder, og arbejder på
tværs af sektorgrænserne.
OECD's gennemgang af dansk forsknings- og teknologipolitik fra 1987
understregede, at der på en række punkter var behov for at overveje ændringer
og tilpasninger, og det blev fremhævet, at det danske forsknings- og
teknologisystem, generelt taget, havde alt for mange organer med deraf
følgende uoverskuelighed og utilstrækkelige midler.
Fondsfunktionen vil stadig være forskningsrådenes hovedopgave og derfor er
det vigtigt, at denne rationaliseres. Der skal ske en omlægning af
forskningsrådenes fondsfunktion. Herefter skal forskningsrådene koncentrere
indsatsen om større rammebevillinger med betydelig dispositionsfrihed for
modtagerne. Det er hensigten, at forskningsmidlerne skal bruges mere
virkningsfuldt ved, at der tildeles store bevillinger efter internationale
kvalitetskriterier. Formålet er at opnå en mere koncentreret satsning på
udvalgte forskningsområder. Samtidig skal forskningsrådene lægge mere vægt på
strategisk planlægning og initiativer.
Der tildeles for øjeblikket mange små eller mindre beløb til forskere til
stipendier, trykkeudgifter ved offentliggørelse af forskningsresultater og
til rejseudgifter i forbindelse med kongresser, studieophold og lignende. I
fremtiden skal sådanne opgaver i væsentligt omfang løses inden for
forskningsinstitutionernes egne bevillinger.
Forskningen har fået stadig større betydning som forudsætning for løsning
af en række af samfundets problemer, herunder fastholdelsen af vor
internationale konkurrenceevne. Det bliver stadig mere nødvendigt, at
forskningssystemet virker som en helhed, at der er et omfattende samarbejde
mellem den offentlige forskning og den private sektor, og mellem forskning på
højere uddannelsesinstitutioner og forskning under de enkelte ministerier,
den såkaldte sektorforskning.
Forskningen skal bruges mere og bedre. Det betyder ikke uden videre, at
forskningens indhold skal ændres, men det betyder, at forskningsverdenen må
lægge vægt på, at resultaterne af forskningen nyttiggøres for det danske
samfund. Stadig større dele af den offentlige forskning er af interesse for
den private sektor. Ikke blot traditionelt anvendelsesorienterede fag inden
for for eksempel teknisk forskning og jordbrugsforskning, men også store dele
af naturvidenskabelig, lægevidenskabelig, samfundsvidenskabelig og
humanistisk forskning er af betydning for erhvervslivet.
En væsentlig baggrund for loven er et ønske om en styrkelse af
grundforskningen, idet grundforskningen skal udgøre det nødvendige fundament
både for uddannelsen af kandidater og for erhvervslivets forskning. Balancen
mellem grundforskning og den anvendte forskning skal være således, at
forskningsresultaterne i videst muligt omfang nyttiggøres uden at vilkårene
for grundforskningen dermed forringes.
Internationalisering er et væsentligt led i bestræbelserne på at styrke
vor forskning. Det internationale forskningsarbejde, herunder specielt det
nordiske samarbejde og samarbejdet inden for EF, har fået en voksende
betydning.
Forskningens udvikling har medført et øget behov for samarbejde på tværs
af traditionelle faggrænser. Omkostningerne ved og kravene til udstyr til
eksperimentel forskning er steget stærkt og medfører behov for samarbejde og
arbejdsdeling. Kravene til fornyelse er stadig stigende.
Der er således behov for inden for en ny rådsstruktur at tilpasse rådenes
opgaver til fremtidens behov. Samtidig vil medlemskredsen i de nye råd blive
udvidet til at omfatte ikke blot personer, der er forskningsaktive, men også
andre personer med forskningsindsigt.
Ministeren vil før rådenes nedsættelse anmode Forskningspolitisk Råd om at
rådgive sig med hensyn til antallet og afgrænsningen af de nye råd. Disse
forhold kan ændres senere, hvis forskningens udvikling betinger det.
C. Lovens administrative og økonomiske
konsekvenser
Loven har ikke økonomiske konsekvenser og de administrative konsekvenser
er meget begrænsede. De forskningsrådgivende organers rådighedssummer vil som
hidtil blive optaget på de årlige finanslove.
De beløb, der bevilges til forskningsrådenes virksomhed, betragtes som
rådighedssummer, således at de beløb, der i enkelte år ikke bliver brugt,
overføres til senere anvendelse.
Ud over de bevillinger, der tildeles rådene til deres almindelige
virksomhed, kan bevillinger til bestemte forskningsopgaver og -formål
henlægges til rådenes forvaltning.
Forskningsrådene og Forskningspolitisk Råd vil som de nuværende
forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen få stillet selvstændigt
sekretariat til rådighed i Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Planlægningsrådet for Forskningen afløses af Forskningspolitisk Råd. Ordet
»planlægningsråd« blev oprindeligt brugt analogt med
Planlægningsrådet for de højere uddannelser, som blev oprettet i 1960'erne.
Det nye navn er valgt for at understrege rådets rolle som et overordnet
forskningspolitisk organ, og fordi rådet har mange andre opgaver end
planlægning.
De seks nuværende forskningsråd er:
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF),
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (SLF),
Statens humanistiske Forskningsråd (SHF),
Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF),
Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF),
Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd (STVF).
De fire første råd svarede ved oprettelsen stort set til den traditionelle
fakultetsopdeling på universiteterne i København og Århus, idet SHF dog også
omfattede teologi, som har egne fakulteter. SJVF svarede primært til de fag,
der hørte under Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og STVF til fagene på
Danmarks tekniske Højskole.
Ved de nye forskningsråds oprettelse skal denne overensstemmelse med
institutions- og fakultetsopdeling ophæves, hvor den ikke længere er
tidssvarende. Tilsvarende har man allerede foretaget ændringer i faggrænserne
på de nye universitetscentre og på handelshøjskolerne. Den humanistiske og
samfundsvidenskabelige forskning er i væsentlig grad udbygget på
universitetscentrene, Roskilde Universitetscenter (RUC) og Aalborg
Universitetscenter (AUC), og på Handelshøjskolerne i København og Århus og
Handelshøjskole Syd. Der har i de senere år været et betydeligt samarbejde
mellem SHF og SSF og ofte en overlapning i emneområderne. Samtidig har
forskningen fået væsentlig større berøringsflade med det omgivende samfund,
både i den private og den offentlige sektor. Under de to råds fagområder
hører blandt andet også Danmarks Pædagogiske Institut,
Socialforskningsinstituttet, dele af arbejdet på Arbejdsmiljøinstituttet og
størstedelen af forskningen ved arkiver, biblioteker og museer.
Tilsvarende må opdelingen på naturvidenskabelige og tekniske områder tage
hensyn til, at store dele af forskningen ved de naturvidenskabelige og
lægevidenskabelige fakulteter ved universiteterne er af direkte interesse for
erhvervslivet. Det er således karakteristisk, at både det bioteknologiske
forsknings- og udviklingsprogram og materialeforskningsprogrammer gennemføres
på tværs af grænserne mellem de nuværende forskningsråd og grænserne mellem
institutioner og fakulteter. På Aalborg Universitetscenter er der gennemført
en integration af de tekniske og naturvidenskabelige fag. Det er også
karakteristisk, at problemerne på jordbrugsforskningsområdet dels i stigende
grad er knyttet til grundforskningsfag (biologi, kemi m.m.), dels til
tekniske fag (vedr. for eksempel produktudvikling, produktionssystemer og
informationsteknologi).
Det er målet, at de nye råd skal afgrænses således, at de tillægges øget
slagkraft og styrke tilpasset den nyeste udvikling. I denne forbindelse skal
det overvejes at give rådene opgaver inden for flere ministeriers områder.
Ministeren vil før rådenes nedsættelse - og ved eventuelle senere
ændringer i rådsstrukturen - anmode Forskningspolitisk Råd om at rådgive sig
om fastsættelsen af rådenes antal og afgrænsningen af deres faglige område.
Til § 2
Ad 1. Der lægges vægt på, at Forskningspolitisk Råd som den væsentligste
opgave skal rådgive regeringen, herunder samtlige relevante ministerier, og
Folketinget. Rådet kan udøve sin rådgivningsfunktion på eget initiativ. Med
forskning menes forskningsvirksomhed i bredeste forstand, herunder også
internationalt forskningssamarbejde.
Ad 2. Iværksættelse af analyser og udredninger er en vigtig del af rådets
funktion. Planlægningsrådet for Forskningen har med virkning fra 1987 fået en
særlig årlig udredningsbevilling, som på finanslovforslaget for 1989 er på
1,8 mill. kr.
Ad 3. Dette punkt er indsat i den nye lov for yderligere at styrke
Forskningspolitisk Råd i forhold til det nuværende Planlægningsrådet for
Forskningen ved at inddrage det på et tidligere tidspunkt i overordnede
forskningspolitiske spørgsmål. Rådet skal rådgive forskningens
beslutningstagere med det formål, at de samfundsmæssige ressourcer til
forskningen anvendes hensigtsmæssigt. Dette kræver, at der sker en
koordinering på tværs af institutioner og ministerier.
Med henblik på at nå den nødvendige helhed i det danske forskningssystem
og den danske forskningspolitik er rådgivning om den overordnede organisation
og styring et væsentligt arbejdsområde.
Ad 4. Det er et af lovens hovedformål at udvide Forskningspolitisk Råds
rådgivningsfunktion i forhold til den, som Planlægningsrådet for Forskningen
har.
Ad 5. Et andet formål er, at der skal lægges yderligere vægt på, at
forskningsresultaterne er til gavn for samfundet.
Ad 6. Et tredie væsentligt formål med den nye lov er, at man ønsker at
etablere et organ, Forskningspolitisk Råd, der kan arbejde selvstændigt og
uafhængigt, et råd, der som en af sine væsentligste opgaver skal have at tage
forskningspolitiske initiativer. Planlægningsrådet for Forskningen har ikke
haft dette som en væsentlig opgave.
Til § 3
Stk. 1.
For at styrke Forskningspolitisk Råd skal alle medlemmer af rådet ifølge
lovforslaget beskikkes i deres personlige egenskab. Der vil således ikke
skulle udpeges repræsentanter fra forskningsrådene, ligesom Risøs bestyrelse
ikke længere skal udpege et medlem, således som det er tilfældet i
Planlægningsrådet for Forskningen. Forskningspolitisk Råd vil derfor få en
mere uafhængig stilling i forhold til forskningsrådene.
Det er målet, at Forskningspolitisk Råd skal afspejle bredden i dansk
forskning og således have medlemmer både fra universiteter og andre højere
uddannelsesinstitutioner, fra sektorforskningen, og fra den private sektors
forskning, ligesom der må tilstræbes en bred repræsentation af
forskningsområder.
Det er hensigten offentligt at indkalde forslag til besættelse af ledige
pladser, således som det har været praksis ved beskikkelse af medlemmer til
Planlægningsrådet for Forskningen siden 1986.
Stk. 2.
For at sikre rådets høje faglige niveau har man ønsket at fastslå, at
mindst halvdelen af rådets medlemmer skal være aktive forskere. De øvrige
medlemmer bør være forskningskyndige. Endnu et vigtigt formål med loven er at
skabe en rådgivningsstruktur for forskningen, som sikrer, at
forskningsaktiviteterne i højere grad end hidtil kan foregå på tværs af de
traditionelle fag-, institutions- og fakultetsgrænser. Endvidere sigtes der
mod et snævrere forskningssamarbejde mellem forskning ved de højere
uddannelsesinstitutioner, sektorforskning og erhvervslivets forskning. Derfor
ønskes det fastlagt i loven, at der skal være repræsentanter fra alle disse
tre forskningsområder i rådet. Dette skal medføre en ansporing af den private
forskning, uden at det dog skal betyde en nedprioritering af forskningen ved
de højere uddannelsesinstitutioner. De ministre, som har store
forskningsbevillinger, skal såvidt muligt have lejlighed til at udtale sig om
egnede kandidater.
Stk. 3.
Medlemmer af Planlægningsrådet for Forskningen beskikkes ifølge gældende
lov for 4 år og kan genbeskikkes. Denne beskikkelsesperiode har nogle
medlemmer fundet var lang, især ved genbeskikkelser. Det er derfor
hensigtsmæssigt at nedsætte beskikkelsesperioden til 3 år, for ikke at
risikere, at højt kvalificerede, travle forskere skulle afstå fra at gå ind i
det forskningspolitiske arbejde.
Stk. 4.
Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som i den nugældende lovs § 5,
stk. 3.
Til § 4
Denne bestemmelse er ny i forhold til den gældende lov. Repræsentantskabet
skal være en støtte for Forskningspolitisk Råd, som i fremtiden ønskes
tildelt et betydeligt større arbejdsområde og ansvar end det nuværende
Planlægningsråd for Forskningen. Dette repræsentantskab skal bestå af mindst
20 og højst 25 medlemmer og være bredest muligt sammensat. Det skal
repræsentere både forskningens udøvere og forskningens brugere.
Repræsentantskabet kan mødes så ofte, som medlemmerne eller
Forskningspolitisk Råd finder det påkrævet.
Til § 5
Ad 1. Dette punkt er ikke en udvidelse af forskningsrådenes opgaver i
forhold til gældende lov, men en præcisering af rådgivningskompetencen i
gældende lovs § 2, nr. 1.
Ad 2. Dette punkt er ikke en ændring i forhold til den gældende lov, men
en præcisering af, at rådene har denne væsentlige funktion.
Ad 3. Svarer til gældende lovs § 2, nr. 1.
Ad 4. Det forudsættes, at støtten tildeles udfra internationale,
videnskabelige kvalitetskriterier og normalt i indbyrdes konkurrence.
Ad 5. Denne bestemmelse er ny og sat ind for at understrege
forskningsrådenes initiativfunktion.
Ad 6. Svarer til gældende lovs § 2, nr. 2.
Ad 7. Svarer stort set til gældende lovs § 2, nr. 3.
Ad 8. Punktet er taget med som et nyt punkt for at understrege, at
forskningsrådene også har denne vigtige funktion som ansvarsområde. Der er et
voksende behov for øget information om opnåede forskningsresultater.
Information er en væsentlig forudsætning for resultaternes udnyttelse til
gavn for samfundet.
Til § 6
Antallet af medlemmer af forskningsrådene er i lovforslaget fastsat til
15. Dette er en ændring i forhold til gældende lovs § 3, hvor antallet er
mindst 10 og højst 15. Der er dog ikke tale om nogen reel ændring, da der i
praksis har været 15 medlemmer i de fleste råd. Derimod er reglerne om
beskikkelse af rådsmedlemmer nye, idet alle forskningsrådsmedlemmerne efter
lovforslaget skal beskikkes i deres personlige egenskab. Dette er en ændring
i forhold til gældende lovs § 3, stk. 2, hvorefter mindst en tredjedel af
medlemmerne beskikkes efter indstilling af de institutioner m.v., hvortil de
højeste uddannelser inden for det pågældende rådsmedlems fagområde er
henlagt. Det er hensigten med lovændringen at gøre forskningsrådene
uafhængige af bestemte institutioner og fakulteter. Forskningsrådene skal
imidlertid fortsat i væsentligt omfang støtte forskning på de højere
uddannelsesinstitutioner.
En af de vigtigste forskningspolitiske opgaver for tiden består i at
fremme forskning hen over faggrænserne, og til det formål er det nødvendigt,
at den nuværende forskningsrådsstruktur ændres. Det er hensigten, at der skal
oprettes et mindre antal råd end de nuværende seks, og at rådene skal
sammensættes anderledes end de eksisterende.
De nye råd med bredere ansvarsområde bør sammensættes således, at de
afspejler det samlede forskningsområde omfattende universiteter og andre
højere uddannelsesinstitutioner, sektorforskning og den private sektors
forskning. Samtidig bør rådene afspejle arbejdsområderne i deres fulde
bredde.
Der skal ved forskningsrådenes oprettelse tages hensyn til for eksempel
det øgede behov for tværfagligt samarbejde i den biologiske forskning, som nu
er i stærk vækst.
Der bør også tages hensyn til udviklingen i den teknisk-videnskabelige
forskning og den betydning, som den naturvidenskabelige forskning har fået
herfor. Det er ikke mindst interessen for nyttiggørelsen af forskningens
resultater, som man med den nye lov ønsker at tilgodese. For at understrege
rådenes arbejde hen over faggrænserne og medlemmernes uafhængighed, skal
medlemmerne være udpeget i deres personlige egenskab.
Ad stk. 2. Ligesom medlemmerne af Forskningspolitisk Råd skal medlemmerne
af forskningsrådene beskikkes for en periode af 3 år med mulighed for
genbeskikkelse een gang, og det er også hensigten offentligt at indkalde
forslag til besættelse af ledige pladser i rådene. Der skal ved rådenes
sammensætning søges opnået en passende faglig, institutionsmæssig og regional
spredning blandt medlemmerne.
Ad stk. 3. Udviklingen har medført, at der ofte er behov for, at
forskningsarbejdet bryder de traditionelle faggrænser. Dette er baggrunden
for denne bestemmelse, som er ny i forhold til gældende lov. Det er dog
stadig en forudsætning, at medlemmerne udgøres af højt fagligt kvalificerede
personer.
Ad stk. 4. Svarer til gældende lovs § 3, stk. 3.
Til § 7
Straks efter nedsættelsen af Forskningspolitisk Råd vil undervisnings- og
forskningsministeren anmode dette om at være rådgivende ved fastsættelsen af
forskningsrådenes antal og deres afgrænsning. Derefter vil ministeren
fastsætte de nødvendige bestemmelser herom, samt om rådenes virksomhed og
regnskabsaflæggelse.
Bilag
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986
Bekendtgørelse af lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for
Forskningen
Herved bekendtgøres lov nr. 199 af 24. maj 1972 om forskningsråd og
Planlægningsrådet for Forskningen med de ændringer, der følger af § 12 i lov
nr. 142 af 21. marts 1973, § 9, stk. 3, i lov nr. 194 af 28. april 1976 og §
2 i lov nr. 304 af 4. juni 1986.
§ 1. Til fremme af dansk forskning oprettes seks forskningsråd og et
Planlægningsråd for forskningen.
Stk. 2. Der oprettes forskningsråd for følgende områder: De tekniske
videnskaber naturvidenskaberne, lægevidenskaberne, jordbrugs- og
veterinærvidenskaber, samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber.
§ 2. Forskningsrådene har inden for hver sit område til opgave:
1. at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, navnlig om den
offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og
uddannelsen af forskere samt efter anmodning og i det omfang, rådene
bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner og
virksomheder,
2. at følge udviklingen inden for dansk og udenlandsk forskning,
uddannelsen af forskere, det internationale forskningssamarbejde samt
Danmarks deltagelse heri,
3. at støtte dansk forskning i henhold til indgivne ansøgninger, at tage
initiativ til og støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge
løst, og at virke for en samordning af den danske forskningsindsats ,
herunder dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.
Undervisningsmin. Dep. 1. afd. j.nr. 1985-3712-2
Stk. 2. Rådene udarbejder hvert år begrundede budgetforslag.
Stk. 3. De beløb, der bevilges til forskningsrådenes virksomhed, betragtes
som rådighedssummer, således at de i enkelte år uforbrugte beløb overføres
til senere anvendelse.
§ 3. Hvert forskningsråd består af mindst 10 og højst 15 medlemmer, der
beskikkes af undervisningsministeren.
Stk. 2. Et flertal af medlemmerne af hvert forskningsråd skal være
forskere, og mindst en tredjedel af medlemmerne skal beskikkes efter
indstilling af de institutioner m.v., hvortil de højeste uddannelser inden
for det pågældende område er henlagt.
Stk. 3. Rådenes forretningsorden skal godkendes af
undervisningsministeren.
§ 4. Planlægningsrådet for Forskningen har til opgave:
1. at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske anliggender,
2. at virke for forskningens nyttiggørelse for samfundet,
3. at fremsætte forslag om de midler, organisationsformer m.v., der er
påkrævet med henblik på udviklingen og udnyttelsen af dansk forskning,
4. at tilvejebringe oversigter over den samlede danske
forskningsvirksomhed, at udarbejde de nødvendige prognoser og at følge
udviklingen inden for dansk og udenlandsk forskning,
5. at udtale sig om forskningsrådenes budgetforslag.
§ 5. Planlægningsrådet består af 15 medlemmer, der beskikkes af
undervisningsministeren. 8 medlemmer beskikkes i deres personlige egenskab,
medens 7 medlemmer beskikkes efter indstilling således:
De seks forskningsråd indstiller hver et medlem, og bestyrelsen for
Forskningscenteret Risø indstiller et medlem.
Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger en formand blandt medlemmerne.
Stk. 3. Planlægningsrådets forretningsorden skal godkendes af
undervisningsministeren.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beskikkelse af
medlemmer til forskningsrådene og Planlægningsrådet for Forskningen samt om
rådenes virksomhed og regnskabsaflæggelse.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. oktober 1972.
Stk. 2. Lov nr. 555 af 4. oktober 1919 om oprettelse af Rask-Ørsted Fondet
(Danmarks internationale videnskabelige fond) og lov nr. 206 af 31. maj 1968
om forskningsråd ophæves.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om afvikling af
de dispositoner, der er truffet af bestyrelsen for Rask- Ørsted Fondet.
Undervisningsministeriet, den 6. november 1986
Bertel Haarder
/ Ida Dybdal
Efter 2. behandling den 9. maj 1989
§ 1. Til fremme af dansk forskning opretter undervisnings- og
forskningsministeren Forskningspolitisk Råd og 6 forskningsråd.
Stk. 2. Der oprettes forskningsråd på følgende områder: Naturvidenskab,
jordbrugs- og veterinærvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab,
humaniora og sundhedsvidenskab.
§ 2. Forskningspolitisk Råd har til opgave:
1) at rådgive regering og Folketing i forskningspolitiske spørgsmål,
2) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning samt
udarbejde analyser og forslag, der kan indgå i den politiske
beslutningsproces,
3) at udtale sig i spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse
og overordnede koordinering samt om de statslige bevillinger til forskning,
4) at rådgive om lovgivning, der vedrører forskningen, dens forudsætninger
og tilrettelæggelse,
5) at rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den
private og den offentlige sektor,
6) at tage initiativ til udarbejdelse af forslag til løsning af aktuelle
forskningspolitiske spørgsmål og udredning af forskningspolitiske temaer.
§ 3. Forskningspolitisk Råd består af en formand og 8 medlemmer, der
beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige
egenskab.
Stk. 2. Rådets medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige.
Mindst halvdelen af medlemmerne skal være aktive forskere og repræsentere
såvel forskning ved de højere uddannelsesinstitutioner som sektorforskning og
erhvervslivets forskning.
Stk. 3. Rådets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og
kan genbeskikkes een gang.
Stk. 4. Rådets forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 4. Til Forskningspolitisk Råd knyttes et repræsentantskab på mindst 20
og højst 25 medlemmer, der beskikkes af undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer skal bestå af repræsentanter for
forskningsrådgivende organer under de enkelte ministerier, højere
uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets
parter og erhvervsorganisationer samt eventuelt særligt sagkyndige udpeget af
ministeren.
§ 5. Et forskningsråd har inden for sit område til opgave:
1) at rådgive regering og Folketing om væsentlige forskningsspørgsmål,
2) at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig rådgivning af betydning for
den overordnede forskningspolitik,
3) at rådgive offentlige myndigheder og institutioner, herunder navnlig om
den offentlige støtte til forskningen, udnyttelsen af forskningsresultater og
uddannelsen af forskere, samt efter anmodning og, i det omfang rådene
bestemmer, at rådgive i forskningsanliggender for private institutioner,
4) at støtte dansk forskning i henhold til ansøgning, at tage initiativ
til og at støtte forskningsopgaver, som det skønnes påkrævet at søge løst,
5) at fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for
forskningen og samfundet i øvrigt, eventuelt i samarbejde med andre organer,
6) at følge udviklingen inden for dansk og international forskning, det
internationale forskningssamarbejde samt Danmarks deltagelse heri,
7) at styrke forskningens effektivitet og kvalitet og
8) at fremme formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.
§ 6. Hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes af
undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab.
Beskikkelserne sker efter samråd med Forskningspolitisk Råd. Ved
rådsmedlemmers afgang sker beskikkelsen af nye medlemmer efter forslag fra de
respektive råd. Rådene konstituerer sig selv.
Stk. 2. Rådenes medlemmer beskikkes for en periode af 3 år og kan
genbeskikkes een gang. Ved eventuel genbeskikkelse er perioden 3 år.
Stk. 3. Der skal ved et råds sammensætning sikres en så bred faglig
dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som muligt.
Medlemmerne skal helt overvejende være aktive forskere.
Stk. 4. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
Forskningspolitisk Råds og forskningsrådenes virksomhed og
regnskabsaflæggelse samt om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Lov om forskningsråd og Planlægningsrådet for Forskningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 6. november 1986, ophæves.
Stk. 3. De nuværende forskningsråd fortsætter indtil videre.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser
vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med gennemførelsen af
loven.
Stk. 4. Forskningsrådene overtager de rettigheder og forpligtelser, der er
indgået af de hidtidige seks forskningsråd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 160 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD NR L 160 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1989
- 1995 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD Retsinformation · 5. marts 1996
- 1996 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORSKNINGSRÅD Retsinformation · 13. juni 1997
- Klage over afslag på aktindsigt hos Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Rekurs Retsinformation · 2. oktober 2002
- 1995 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSRÅDGIVNING NR L 95 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 20. februar 1996
- Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven Retsinformation · 13. november 1998