Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORSKNINGSRÅD

1996/1 LSF 193Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 120 af 4. marts 1996 om Danmarks Forskningsråd og offentlige

forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd

foretages følgende ændringer:

1. Titlen affattes således:

»Lov om forskningsrådgivning m.v.«

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Danmarks

Forskningsråd«: », seks statslige forskningsråd og et tilhørende

Forskningsforum«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Forskningsministeren opretter seks statslige

forskningsråd og et tilhørende forskningsforum. Der oprettes statslige

forskningsråd inden for områderne humaniora, jordbrugs- og

veterinærvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og

teknisk videnskab.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 2, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:

»de statslige forskningsråd«.

5. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres 2 steder

»7« til: »8«.

7. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»De statslige forskningsråd

§ 4 a. De statslige forskningsråd rådgiver forskningsministeren.

Folketinget og de øvrige ministre kan blive rådgivet af de statslige

forskningsråd. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.

Stk. 2. De statslige forskningsråds opgaver omfatter desuden

støtte til dansk forskning og faglig rådgivning i forskningsanliggender.

§ 4 b. De statslige forskningsråds opgaver i forbindelse med at

Læs alt

støtte dansk forskning omfatter:

1) En fondsfunktion, hvor rådene yder tilskud til dansk forskning og

uddannelse af forskere på grundlag af ansøgninger fra forskere.

2) En strategifunktion, hvor rådene udarbejder strategiplaner, der kan

føre til forskningsrådsinitiativer eller til strategiske programmer, som kan

udarbejdes af relevante ministerier.

3) En initiativfunktion, hvor rådene fastlægger særlige indsatsområder,

som de skønner væsentlige at fremme.

4) En forvaltningsfunktion, hvor rådene kan administrere særlige

strategiske programmer inden for de rammer, der er opsat af Forskningsforum.

Stk 2. De statslige forskningsråd har til opgave at styrke

forskningens kvalitet og relevans for samfundet, sammenhængen i dansk

forskning, formidlingen og udnyttelsen af forskningsresultater samt

forskningens infrastruktur.

Stk. 3. De statslige forskningsråd kan inden for deres formål yde

tilskud til forsøgsvirksomhed inden for en ramme, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 4. Tilskuddene tildeles så vidt muligt i samarbejde med de

offentlige forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner.

Stk. 5. De statslige forskningsråd kan modtage tilskud fra anden

side end staten. Ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige

midler.

§ 4 c. De statslige forskningsråds opgaver vedrørende faglig

rådgivning omfatter:

1) Tendenser, indsatsområder m.v. inden for dansk og international

forskning.

2) Forskningens kvalitet og relevans for samfundet.

3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse

heri.

4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.

5) Formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.

6) Uddannelse af forskere.

Stk. 2. De statslige forskningsråd skal særligt medvirke til at

øge internationaliseringen i dansk forskning.

§ 4 d. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning

Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til dette råds opgaver, jf.

§ 2, stk. 1 og 2. Forskningsforum koordinerer denne rådgivning.

Stk. 2. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de

offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig

rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og evalueringsplaner.

Stk. 3. De statslige forskningsråd kan efter aftale rådgive

private institutioner i forskningsanliggender.

§ 4 e. Forskningsforum skal påtage sig opgaver af fælles interesse

og betydning for de statslige forskningsråds tværgående og strategiske virke.

Forskningsforum kan give de enkelte statslige forskningsråd pålæg i alle

tværgående sager.

Stk. 2. Opgaverne omfatter støtte til dansk forskning og faglig

rådgivning i forskningsanliggender.

Stk. 3. Forskningsforum afgiver hvert år til forskningsministeren

en rapport på de statslige forskningsråds vegne om rådenes virke.

Forskningsforum fremlægger rapporten på et årligt seminar.

Stk. 4. Forskningsforum kan selv oprette eller opretter efter

anmodning fra forskningsministeren permanente eller tidsbegrænsede udvalg med

særlige opgaver. Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes

efter anmodning fra denne.

§ 4 f. Forskningsforums opgaver i forbindelse med at støtte dansk

forskning omfatter:

1) Overordnet koordinering og udøvelse af en tværgående fondsfunktion.

2) Koordinering af udarbejdelse af de statslige forskningsråds

strategiplaner.

3) Fastsættelse af ensartede retningslinjer for behandling af ansøgninger.

Stk. 2. Forskningsforum kan i begrænset omfang oprette tværfaglige

programkomiteer, herunder med tilskudskompetence, når forskningsprogrammer

omfatter mere end et af de statslige forskningsråds fagområder.

§ 4 g. Forskningsforums opgaver i forbindelse med faglig

rådgivning omfatter samordning af faglig rådgivning i generelle

forskningsanliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.

§ 4 h. Hvert af de statslige forskningsråd består af 15 medlemmer.

Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal være anerkendte

forskere.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres

personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest

mulige faglige dækning og en så høj faglig forskningskompetence som muligt.

Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og

kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år og kan

genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det

medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end 4 år.

Stk. 5. Det enkelte statslige forskningsråd konstituerer sig selv

og vælger af sin midte en formand. Hvert statsligt forskningsråd fastsætter

selv sin forretningsorden.

Stk. 6. Det enkelte statslige forskningsråd kan inddrage eksterne

eksperter og kan for sit område nedsætte underudvalg og rådgivende

arbejdsgrupper.

§ 4 i. Forskningsforum består af 13 medlemmer, der beskikkes af

forskningsministeren.

Stk. 2. Hvert statsligt forskningsråd indstiller af sin midte et

medlem til Forskningsforum.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker formanden og de 6 øvrige

medlemmer i deres personlige egenskab. Hver for sig skal de både have eller

tidligere have haft en karriere som anerkendte forskere og have indsigt i og

erfaring med varetagelse af strategiske forskningsopgaver i dansk eller

international sammenhæng.

Stk. 4. Formanden og de 6 øvrige medlemmer beskikkes for en

periode af 4 år og kan genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en

beskikkelsesperiode, kan det medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for

mindre end 4 år.

Stk. 5. Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling

af mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 6. Forskningsforum fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4 j. Staten afholder udgifterne til sekretariatsbetjeningen af

de statslige forskningsråd og Forskningsforum.

§ 4 k. De statslige forskningsråd og Forskningsforum kan kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.

§ 4 l. Forskningsministeren kan fastsætte regler for:

1) De statslige forskningsråds og Forskningsforums virksomhed og

regnskabsaflæggelse.

2) De statslige forskningsråds og Forskningsforums sagsbehandling i

forbindelse med deres fondsfunktion. Ministeren kan herunder bestemme, at der

i et nærmere angivet omfang skal anvendes eksterne eksperter ved bedømmelsen

af ansøgninger.

3) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.

4) Generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med fondsfunktionen.

5) De statslige forskningsråds og Forskningsforums ansættelse af og

stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 gælder også for udvalg

nedsat af de statslige forskningsråd og Forskningsforum.

Stk. 3. Det enkelte statslige forskningsråd og Forskningsforum kan

offentliggøre vejledende retningslinjer for deres bevillingspraksis.

§ 4 m. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan klager

over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de statslige

forskningsråd, Forskningsforum eller udvalg nedsat heraf indbringes for

ministeren.«

8. I § 10, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:

»de statslige forskningsråd«.

9. § 14 affattes således:

»§ 14. Forskningsministeren fremsætter forslag til revision

af loven i folketingsåret 2001-02.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 346 af 24. maj 1989 om

forskningsråd som ændret ved § 15, stk. 2, i lov nr. 120 af 4. marts 1996.

Stk. 3. Hvert statsligt forskningsråd overtager det tilsvarende

forskningsråds rettigheder og pligter.

Stk. 4. Medlemmerne af de hidtidige forskningsråd kan fortsætte

som medlemmer af det tilsvarende statslige forskningsråd indtil udløbet af

deres nuværende beskikkelsesperiode. Hvis medlemmet kun har haft en

beskikkelsesperiode, kan medlemmet beskikkes for en ny periode af 2 år.

Stk. 5. Forskningsministeren kan i forbindelse med lovens

gennemførelse fravige bestemmelserne om beskikkelsesperiodens længde for

medlemmerne af Forskningsforum.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 120 af 4. marts 1996 om Danmarks Forskningsråd og

offentlige forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk

Råd og forskningsråd foretages følgende ændringer:

1. Titlen affattes således:

»Lov om forskningsrådgivning m.v.« 2. I § 1,

stk. 1, indsættes efter »Danmarks Forskningsråd«: », seks

statslige forskningsråd og et tilhørende Forskningsforum«.

3. I § 1 , indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Forskningsministeren opretter seks statslige

forskningsråd og et tilhørende Forskningsforum. Der oprettes statslige

forskningsråd inden for områderne humaniora, jordbrugs- og

veterinærvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og

teknisk videnskab .«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 2, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:

»de statslige forskningsråd«.

5. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres 2 steder

»7« til: »8«.

7. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»De statslige forskningsråd § 4 a. De statslige

forskningsråd rådgiver forskningsministeren. Rådgivningen sker efter

anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og de øvrige ministre kan

indhente rådgivning fra de statslige forskningsråd.

Stk. 2. De statslige forskningsråds opgaver omfatter desuden

støtte til dansk forskning og faglig rådgivning i forskningsanliggender.

§ 4 b. De statslige forskningsråds opgaver i forbindelse med at

støtte dansk forskning omfatter:

1) En fondsfunktion, hvor rådene yder tilskud til dansk forskning og

uddannelse af forskere på grundlag af ansøgninger fra forskere.

2) En strategifunktion, hvor rådene udarbejder strategiplaner, der kan

føre til forskningsrådsinitiativer eller til strategiske programmer, som kan

udarbejdes af relevante ministerier.

3) En initiativfunktion, hvor rådene fastlægger særlige indsatsområder,

som de skønner væsentlige at fremme.

4) En forvaltningsfunktion, hvor rådene kan administrere særlige

strategiske programmer inden for de rammer, der er opsat af Forskningsforum.

Stk 2. De statslige forskningsråd har til opgave at styrke

forskningens kvalitet og relevans for samfundet, sammenhængen i dansk

forskning, formidlingen og udnyttelsen af forskningsresultater samt

forskningens infrastruktur.

Stk. 3. De statslige forskningsråd kan inden for deres formål yde

tilskud til forsøgsvirksomhed inden for en ramme, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 4. Tilskuddene tildeles så vidt muligt i samarbejde med de

offentlige forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner.

Stk. 5. De statslige forskningsråd kan modtage tilskud fra anden

side end staten. Ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige

midler.

§ 4 c. De statslige forskningsråds opgaver vedrørende faglig

rådgivning omfatter:

1) Tendenser, indsatsområder m.v. inden for dansk og international

forskning.

2) Forskningens kvalitet og relevans for samfundet.

3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse

heri.

4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.

5) Formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.

6) Uddannelse af forskere.

Stk. 2. De statslige forskningsråd skal særligt medvirke til at

øge internationaliseringen i dansk forskning.

§ 4 d. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning

Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til dette råds opgaver, jf.

§ 2, stk. 1 og 2. Forskningsforum koordinerer denne rådgivning.

Stk. 2. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de

offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig

rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og evalueringsplaner.

Stk. 3. De statslige forskningsråd kan efter aftale rådgive

private institutioner i forskningsanliggender.

§ 4 e. Forskningsforum skal påtage sig opgaver af fælles interesse

og betydning for de statslige forskningsråds tværgående og strategiske virke.

Forskningsforum kan give de enkelte statslige forskningsråd pålæg i alle

tværgående sager.

Stk. 2. Opgaverne omfatter støtte til dansk forskning og faglig

rådgivning i forskningsanliggender.

Stk. 3. Forskningsforum afgiver hvert år til forskningsministeren

en rapport på de statslige forskningsråds vegne om rådenes virke.

Forskningsforum fremlægger rapporten på et årligt seminar.

Stk. 4. Forskningsforum kan selv oprette eller opretter efter

anmodning fra forskningsministeren permanente eller tidsbegrænsede udvalg med

særlige opgaver. Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes

efter anmodning fra denne.

§ 4 f. Forskningsforums opgaver i forbindelse med at støtte dansk

forskning omfatter:

1) Overordnet koordinering og udøvelse af en tværgående fondsfunktion.

2) Koordinering af udarbejdelse af de statslige forskningsråds

strategiplaner.

3) Fastsættelse af ensartede retningslinier for behandling af ansøgninger.

Stk. 2. Forskningsforum kan i begrænset omfang oprette tværfaglige

programkomiteer, herunder med tilskudskompetence, når forskningsprogrammer

omfatter mere end et af de statslige forskningsråds fagområder.

§ 4 g. Forskningsforums opgaver i forbindelse med faglig

rådgivning omfatter samordning af faglig rådgivning i generelle

forskningsanliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.

§ 4 h. Hvert af de statslige forskningsråd består af 15 medlemmer.

Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal være anerkendte

forskere.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres

personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest

mulige faglige dækning og en så høj faglig forskningskompetence som muligt.

Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og

kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år og kan

genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det

medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end 4 år.

Stk. 5. Det enkelte statslige forskningsråd konstituerer sig selv

og vælger af sin midte en formand. Hvert statsligt forskningsråd fastsætter

selv sin forretningsorden.

Stk. 6. Det enkelte statslige forskningsråd kan inddrage eksterne

eksperter og kan for sit område nedsætte underudvalg og rådgivende

arbejdsgrupper.

§ 4 i. Forskningsforum består af 9 medlemmer, der beskikkes af

forskningsministeren.

Stk. 2. Hvert statsligt forskningsråd indstiller af sin midte et

medlem til Forskningsforum.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker formanden og 2 øvrige

medlemmer i deres personlige egenskab. Hver for sig skal de have indsigt i og

erfaring med varetagelse af strategiske forskningsopgaver i dansk eller

international sammenhæng.

Stk 4. Formanden og de 2 øvrige medlemmer beskikkes for en periode

af 4 år og kan genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en

beskikkelsesperiode, kan det medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for

mindre end 4 år.

Stk. 5. Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling

af mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 6. Forskningsforum fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4 j. Staten afholder udgifterne til sekretariatsbetjeningen af

de statslige forskningsråd og Forskningsforum.

§ 4 k. De statslige forskningsråd og Forskningsforum kan kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.

§ 4 l. Forskningsministeren kan fastsætte regler for:

1) De statslige forskningsråds og Forskningsforums virksomhed og

regnskabsaflæggelse.

2) De statslige forskningsråds og Forskningsforums sagsbehandling i

forbindelse med deres fondsfunktion. Ministeren kan herunder bestemme, at der

i et nærmere angivet omfang skal anvendes eksterne eksperter ved bedømmelsen

af ansøgninger.

3) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.

4) Generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med fondsfunktionen.

5) De statslige forskningsråds og Forskningsforums ansættelse af og

stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 gælder også for udvalg

nedsat af de statslige forskningsråd og Forskningsforum.

Stk. 3. Det enkelte statslige forskningsråd og Forskningsforum kan

offentliggøre vejledende retningslinier for deres bevillingspraksis.

§ 4 m. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan klager

over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de statslige

forskningsråd, Forskningsforum eller udvalg nedsat heraf indbringes for

ministeren.«

8. I § 10, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:

»de statslige forskningsråd«.

9. § 14 affattes således:

»§ 14. Forskningsministeren fremsætter forslag til revision

af loven i Folketingsåret 2001/2002.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 346 af 24. maj 1989 om

forskningsråd, som ændret ved § 15, stk. 2, i lov nr. 120 af 4. marts 1996.

Stk. 3. Hvert statsligt forskningsråd overtager det tilsvarende

forskningsråds rettigheder og pligter.

Stk. 4. Medlemmerne af de hidtidige forskningsråd kan fortsætte

som medlemmer af det tilsvarende statslige forskningsråd indtil udløbet af

deres nuværende beskikkelsesperiode. Hvis medlemmet kun har haft en

beskikkelsesperiode, kan medlemmet beskikkes for en ny periode af 2 år.

Stk. 5. Forskningsministeren kan i forbindelse med lovens

gennemførelse fravige bestemmelserne om beskikkelsesperiodens længde for

medlemmerne af Forskningsforum.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Baggrunden for lovforslaget

Ved OECDs evaluering af det danske forsknings-, innovations- og

teknologisystem og den efterfølgende høring i 1994, blev det påpeget, at det

danske rådgivningssystem var usammenhængende og uoverskueligt. Især blev det

påpeget, at forskningsministeren, regering og Folketing ikke fik

sammenhængende råd om udviklingen i dansk og international forskning. OECD

anbefalede på denne baggrund, at der skabes en klarere arbejdsdeling i

forskningsrådgivningssystemet, herunder at betingelserne for den faglige

rådgivning og det tværministerielle samarbejde forbedres.

Ved lov nr. 120 af 4. marts 1996 gennemførte Folketinget en ny lov om

forskningsrådgivningssystemet. Forskningsministerens lovforslag af 29.

november 1995 havde til sigte at etablere en entydig og sammenhængende

forskningsrådgivning med henblik på at styrke dansk forsknings internationale

kvalitetsniveau samt at skabe de bedst mulige betingelser for, at forskningen

gavner det danske samfund og dermed medvirker til at løse nogle af de

problemer, der berører borgerne i deres hverdag, som f.eks. brug af ny

teknologi, fødevarernes kvalitet, vores sundhed og miljøets tilstand.

Lovforslaget blev alene vedtaget for så vidt angår Danmarks Forskningsråd

og de offentlige forskningsudvalg, mens den del af forslaget, der handlede om

en ny struktur for forskningsrådene, i første omgang blev udsat. Danmarks

Forskningsråd fik i stedet i loven til opgave inden den 1. oktober 1996 at

give en indstilling til forskningsministeren om forskningsrådenes fremtidige

organisering og struktur. Dette lovforslag tager udgangspunkt i Danmarks

Forskningsråds indstilling af 30. september 1996 og den efterfølgende høring.

De videnskabelige nybrud sker i stigende omfang ved at kombinere tilgang,

metode og teori fra forskellige fagområder og ved at anlægge

helhedsbetragtninger og forfølge strategiske mål. De faglige discipliner er

fortsat grundstammen i forskningsrådenes virke, men forskningens mere og mere

tværfaglige karakter nødvendiggør oprettelsen af et nyt Forskningsforum, der

kan sikre den tværfaglige koordination, samt at forskningsrådene i højere

grad fremtræder som en organisatorisk og administrativ helhed over for

omverdenen.

B. De gældende regler

De gældende regler for de seks nuværende forskningsråd er fastsat i lov

nr. 346 af 24. maj 1989. Ifølge loven oprettes de seks forskningsråd inden

for følgende områder: Naturvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab,

teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab.

De seks forskningsråds opgave er at rådgive regering og Folketing om

væsentlige forskningsspørgsmål og at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig

rådgivning af betydning for den overordnede forskningspolitik.

Forskningsrådene fik endvidere til opgave at rådgive offentlige myndigheder

og institutioner, herunder navnlig om den offentlige støtte til forskningen,

udnyttelse af forskningsresultater og uddannelse af forskere.

Forskningsrådene har en fondsfunktion og skal ifølge loven støtte dansk

forskning i henhold til ansøgning samt fremme forskningsopgaver, som er af

væsentlig betydning for forskningen og samfundet i øvrigt.

C. Lovforslaget

Forskningen spiller en central rolle for velfærdssamfundets udvikling med

dertil knyttede mål i form af teknologisk fornyelse, øget beskæftigelse,

bedre livskvalitet, miljø og sundhed samt kulturel udvikling og personlige

udfoldelsesmuligheder. Den samlede danske forskningsindsats er steget markant

i de seneste år. De store offentlige investeringer og den øgede politiske

opmærksomhed på forskning har stillet en række nye krav til organiseringen af

den offentlige forskningsindsats.

De statslige forskningsråds fondsfunktion udgør på linje med

basisbevillingerne til universiteterne og andre forskningsudførende

institutioner en central streng i finansieringen af dansk forskning. Det er

et forskningspolitisk mål at skabe en bedre sammenhæng mellem basismidler og

de eksterne midler, herunder forskningsrådenes. Derfor skal forskningsrådenes

fondsfunktion i højere grad fremover udmøntes på basis af et samarbejde med

de forskningsudførende institutioner.

De seks statslige forskningsråd indtager en central rolle i forbindelse

med rådgivning af regering og Folketing samt med henblik på udmøntningen af

en betydelig del af den offentlige danske forskningsindsats. De seks

forskningsråd har på fornem vis medvirket til, at dansk forskning på

adskillige fagområder er i den internationale elite og har ydet en stor

indsats for at sikre kvalitet og relevans på en lang række enkeltstående

fagområder. Der er inden for de seneste år sket en vis omlægning af

forskningsrådenes funktion, således at den i dag i større omfang bygger på

forskningsindsatser inden for strategisk prioriterede områder.

Det er regeringens ønske, at denne udvikling fortsat bør styrkes.

Forskningsindsatser inden for strategiske forskningsprogrammer sker i

samarbejde med de berørte parter, herunder de offentlige forskningsudvalg.

Målsætningen er at skabe et dynamisk og attraktivt forskningsrådssystem, der

er i stand til at indgå i et samarbejde om strategiske forskningsprogrammer.

Der skal dog fortsat være en rimelig balance mellem frie og strategiske

midler og dermed god plads til at støtte enkeltstående fremragende projekter,

der falder uden for de strategisk prioriterede forskningsområder

De seks forskningsråd fortsætter i deres nuværende skikkelse, men som

noget nyt oprettes et Forskningsforum, der har det overordnede ansvar for at

koordinere den tværrådslige fondsfunktion samt for at samordne rådgivningen

om tværfaglige anliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.

Det nye Forskningsforum får øget kompetence og en anden sammensætning end

Forskningsrådenes Formandskollegium, som det afløser. Forskningsforum skal

først og fremmest styrke rådenes muligheder for at indgå i et konstruktivt

samspil om udformning af større strategiske forskningsprogrammer inden for

f.eks. informationsteknologi, miljø eller trafikforskning.

Det er hensigten at skabe et mere dynamisk forskningsrådssystem, selvom de

seks statslige forskningsråd opretholdes i deres nuværende skikkelse. Det

påhviler Forskningsforum at placere nye forskningsområder inden for et af de

seks statslige forskningsråd og at tilgodese forskningens stigende

tværfaglige indhold og øgede behov for samarbejde mellem forskergrupper på

tværs af faggrænser. Forskningsforum får bemyndigelse til at fastlægge de

nødvendige grænsedragninger mellem de statslige forskningsråd og har dermed

myndighed til at afgøre, i hvilke forskningsråd en given sag eller ansøgning

skal behandles. De statslige forskningsråd har samtidig et eget ansvar for i

samarbejde med Forskningsforum, at det tværrådslige samarbejde bliver

effektivt og smidigt.

Forskningsforum skal fastlægge de overordnede linier for de statslige

forskningsråds tværfaglige rådgivning og fondsfunktion og sørge for, at

opgaverne koordineres på tværs af råds-, fag- og institutionsgrænser.

Forskningsforum har til opgave at samordne de statslige forskningsråds

tværfaglige aktiviteter, og i denne sammenhæng sikre, at de statslige

forskningsråd optræder som en organisatorisk og administrativ helhed.

Forskningsforum skal herunder kunne påtage sig ansvaret for fælles områder,

som f.eks. statistik, information og forskningsetik.

Forskningsforum skal ikke varetage fondsfunktion. Og det skal heller ikke

være muligt at efterprøve de statslige forskningsråds faglige vurderinger for

Forskningsforum. Forskningsforum kan oprette tidsbegrænsede programkomiteer

og tildele disse bevillingskompetence. Komiteerne skal løse en konkret opgave

i overensstemmelse med et mandat, fastsat af Forskningsforum. Det normale

skal fortsat være, at bevillingskompetencen beror hos de statslige

forskningsråd. Derfor skal det kun være muligt at oprette et begrænset antal

programkomiteer og alene på områder, der omfatter mere end et af de statslige

forskningsråds fagområder.

Sammenhængen mellem de statslige forskningsråd og programkomiteerne sikres

ved, at de statslige forskningsråd er repræsenteret i og har pligt til at

indstille medlemmer til disse. Flertallet af medlemmer skal komme fra eller

være indstillet af de statslige forskningsråd. Programkomiteerne skal

sammensættes af personer med samme kvalifikationer, som kræves for medlemmer

af forskningsrådene.

Forskningsforum består af i alt 9 medlemmer, hvoraf de 3 udpeges uden for

kredsen af forskningsrådsmedlemmer. Det er hensigten på samme tid at udvikle

det indre tværrådslige samarbejde og at styrke den løbende dialog til den

øvrige danske forskningsverden. Medlemmerne fra de statslige forskningsråd

skal forbinde Forskningsforum og de statslige forskningsråd i det daglige

arbejde og derved medvirke til, at de statslige forskningsråd fremtræder som

en helhed.

Forskningsministeren beskikker formanden og de øvrige 2 medlemmer i deres

personlige egenskab efter en bred offentlig indkaldelse af forslag.

Der lægges op til en videreudvikling af de statslige forskningsråds

forvaltningspraksis ved, at de statslige forskningsråd i højere grad skal

anvende eksterne eksperter og dermed inddrage udenlandske forskere i

fondsarbejdet. Dette gælder både, hvor et forskningsrådsmedlem selv er

ansøger eller på anden måde direkte involveret, men også som led i den

almindelige behandling af ansøgninger. Eksterne eksperter bør i den

forbindelse anvendes i forbindelse med alle større bevillinger. I forlængelse

heraf ønskes det, at de statslige forskningsråd etablerer en forbedret

begrundelsespraksis, der i højere grad er rettet mod den enkelte ansøgning.

Desuden indeholder lovforslaget en præcisering af reglerne for rådenes

sagbehandling, jvf. Folketingets Forskningsudvalgs betænkning afgivet den 8.

februar 1996.

Det er regeringens ønske at kunne udnytte den høje faglige kompetence, der

er til stede i de statslige forskningsråd. Derfor gives der

forskningsministeren mulighed for at pålægge Forskningforum ansvaret for at

etablere permanente eller tidsbegrænsede udvalg til at varetage tværgående

opgaver på f.eks. etik- og redelighedsområdet. Derudover kan Forskningsforum

i begrænset omfang på eget initiativ nedsætte tidsbegrænsede udvalg på

udvalgte fælles områder.

Lovforslaget fastholder de statslige forskningsråd som et led i den

tredelte danske forskningsrådgivningsstruktur. De statslige forskningsråd er

forpligtet til at levere rådgivning til Danmarks Forskningsråd, og

Forskningsforum pålægges ansvaret for at samordne denne rådgivning.

De statslige forskningsråds samarbejde med ministerier, de offentlige

forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner skal udbygges med

henblik på at udvælge og støtte udpegede strategiske forskningsområder med

store udnyttelsesmuligheder. Der lægges vægt på at fremme en kontinuerlig

dialog mellem de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg om

både den tværgående faglige rådgivning og udmøntningen af større strategiske

forskningsindsatser.

D. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Forskningsrådssekretariatets struktur og organisation er i lyset af

lovforslagets sigte utidssvarende. Der vil derfor i forbindelse med

lovforslagets fremsættelse blive igangsat en ekstern organisationsanalyse.

Sigtet hermed er at undersøge muligheden for en styrkelse og effektivisering

af rådssystemets sekretariat med efterfølgende indgåelse af en

resultatkontrakt mellem Forskningsministeriet og rådssekretariatet. Det er

derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastlægge, om der er tale om

forøgede eller formindskede udgifter ved en eventuel omlægning af

sekretariatsfunktionen.

E. Andre konsekvenser

Loven forventes ikke at få direkte erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser. Regeringen forventer dog, at etableringen af et mere effektivt

og sammenhængende rådgivningssystem på længere sigt både vil fremme

erhvervslivets konkurrenceevne og en bæredygtig udvikling. Lovforslaget

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved lov nr. 120 af 4. marts 1996 gennemførte Folketinget en ny lov om

forskningsrådgivning. Forskningsministerens lovforslag af 29. november 1995

blev alene vedtaget for så vidt angår Danmarks Forskningsråd og de offentlige

forskningsudvalg, mens den del af forslaget, der handlede om en ny struktur

for forskningsrådene, blev udsat. Danmarks Forskningsråd fik i loven til

opgave inden den 1. oktober 1996 at give en indstilling til

forskningsministeren om forskningsrådenes fremtidige organisering og

struktur. Den foreslåede ændring har til formål at integrere de statslige

forskningsråd i det samlede tredelte forskningsrådgivningssystem.

Til nr. 3

De seks statslige forskningsråd fortsætter, men som en nyskabelse oprettes

et Forskningsforum som det koordinerende organ for de statslige

forskningsråd. Forskningsforum skal sikre den faglige koordination mellem de

statslige forskningsråd, samt at de statslige forskningsråd fremtræder som en

organisatorisk helhed. Det påhviler Forskningsforum at drage omsorg for, at

alle forskningsområder til enhver tid er dækket af de statslige

forskningsråd.

Til nr. 5 og 6

Forslaget er en konsekvens af oprettelsen af Forskningsforum, hvorved det

nuværende formandskollegium for forskningsrådene nedlægges.

Til nr. 7

De statslige forskningsråd

Til § 4 a Lovforslaget placerer forskningsministeren som den

minister, hvortil de statslige forskningsråd normalt retter deres rådgivning.

Men samtidig foreslås det, at de statslige forskningsråd fortsat tillige skal

betragtes som Folketingets og hele regeringens rådgivere. De statslige

forskningsråd repræsenterer i kraft af deres faglige sammensætning et så

unikt rådgivningsystem i national sammenhæng, at Folketinget og enhver

minister skal kunne gøre direkte brug af de statslige forskningsråds faglige

kapacitet. Forslaget har til hensigt at sikre de statslige forskningsråds

selvstændige og uafhængige status ved at fremhæve, at de statslige

forskningsråd har mulighed for på eget initiativ at kunne rådgive.

Til stk. 2

Det præciseres, at de statslige forskningsråds to hovedopgaver er udøvelse

af fondsfunktion og faglig rådgivning. I forslaget fremhæves fondsfunktionen

som den primære funktion.

Til § 4 b De statslige forskningsråd viderefører forskningsrådenes

fondsfunktion og skal indgå i en aktiv rolle ved udmøntning og forvaltning af

strategiske forskningsindsatser og -programmer. Det understreges samtidig, at

en meget vigtig del af forskningsrådenes støtte til dansk forskning skal

basere sig på en fondsfunktion, hvorfra der kan søges midler uden hensyn til

udpegede strategiske områder. Udviklingen i retning af forskningsindsatser af

længere varighed ønskes fortsat. Hovedopgaven skal være at yde støtte til

allerede etablerede forskningsmiljøer og -institutioner, men som led i

initiativfunktionen kan der initieres nye forskningsmiljøer og -områder. De

statslige forskningsråd skal i vid udstrækning uddele midler i konkurrence og

på baggrund af ansøgninger. Støtten kan som hidtil gives i form af stipendier

til eller som ansættelse af forskere og personer under forskeruddannelse.

De statslige forskningsråd skal som hidtil udarbejde og fremlægge

strategiplaner, der lægger op til forskningsråds initiativer og pege på

forslag til strategiske programmer. Udformningen af tværgående og

tværinstitutionelle programmer sker i et samarbejde med relevante

ministerier, offentlige forskningsudvalg m.v.

Det skal være muligt at henlægge forvaltningen af sådanne programmer til

de statslige forskningsråd. Forvaltningen skal ske i et samarbejde med

berørte ministerier og offentlige forskningsudvalg.

De statslige forskningsråd kan som hidtil opstille rammer for tildeling af

bevillinger inden for de forskellige støttekategorier, vejledende

retningslinier for tildeling og tildelingskriterier. Der er derfor ikke tale

om, at der i alle tilfælde skal udøves et konkret skøn. Disse retningslinier

kan offentliggøres, jf. § 4 l, stk. 3.

Det geografiske tildelingskriterium er, at den pågældende aktivitet skal

gavne det danske forskningsmiljø i bred forstand, herunder forskningen i

Grønland og Færøerne. Der stilles derfor ikke krav til ansøgerens

statsborgerskab, forskningsinstitutionens hjemsted eller, hvor

forskningsaktiviteten udføres.

Til stk. 2

De statslige forskningsråd spiller en væsentlig rolle i forhold til ønsket

om at sikre kvalitet og relevans i forskningsindsatsen. De statslige

forskningsråd bør samtidig medvirke til at opbygge en hensigtsmæssig

infrastruktur i forskningen, herunder bidrage til finansiering af kostbart

udstyr i tilfælde, hvor forskningsinstitutionerne ikke er i stand til at

afholde denne investering alene. Forslaget indebærer derfor som noget nyt, at

forskningsrådene kan give anlægsbevillinger. Tildelingen af sådanne vil kræve

fornøden finanslovsmæssig hjemmel. Det påhviler tillige de statslige

forskningsråd i højere grad at bidrage til, at forskningsresultater formidles

med henblik på videre anvendelse i det danske samfund. Det understreges, at

de statslige forskningsråd har et ansvar for at sikre sammenhæng og øge

samarbejdet mellem den offentlige og den private forskningsindsats, og at

disse aspekter afspejles i bevillingspolitikken.

Til stk. 3

Denne nyskabelse gør det muligt at kunne inddrage de statslige

forskningsråd i gennemførelsen af aktiviteter, der ikke har et decideret

forskningsformål, eller som ikke falder inden for en klassisk definition af

forskning, men som har til formål generelt at fremme interessen for og

formidling af forskning og videnskab, fx støtte til videnskabsuger eller

CD-rom forskningsleksika. Omfanget fastsættes på de årlige finanslove.

Til stk. 4

Det er hensigten, at de statslige forskningsråds samarbejde med de

offentlige forskningsudvalg omkring støtte til større strategiske

forskningsindsatser skal udbygges, herunder samarbejdet om at behandle

ansøgninger og fordele bevillinger.

De statslige forskningsråd skal i højere grad uddele deres midler i et

samarbejde med de forskningsudførende institutioner også med henblik på

overvejelser om sammenhængen mellem forskningsrådenes bevillinger og

institutionernes langsigtede planlægning.

Til stk. 5

De statslige forskningsråd foreslås tillagt mulighed for at modtage midler

fra private. Sådanne midler må kunne disponeres frit i overensstemmelse med

giverens forudsætninger, og derfor bør de ikke være underlagt bindingerne for

statslige midler.

Til § 4 c De statslige forskningsråd spiller gennem deres

rådgivning af forskningsministeren og den øvrige regering og Folketinget en

væsentlig rolle for opfyldelsen af det overordnede ønske om at sikre kvalitet

og relevans i den offentlige forskningsindsats og derigennem de bedst mulige

betingelser for, at forskningen beriger det danske samfund. Det fremhæves, at

de statslige forskningsråd har et ansvar for på baggrund af deres faglige

kompetence at medvirke til påpegning af tendenser og indsatsområder m.v.

For så vidt angår ph.d-uddannelse, som de højere uddannelsesinstitutioner

under Undervisningsministeriet har ansvar for, rettes rådgivningen herom til

undervisningsministeren.

Forskningsministeren har ansvaret for at koordinere Danmarks deltagelse i

det internationale forskningssamarbejde og har som led heri behov for faglig

rådgivning om Danmarks rolle og deltagelse i dette. Formålet er at sikre, at

de statslige forskningsråds faglige rådgivning inddrages på et tidligt

tidspunkt i forbindelse med beslutninger om igangsætning af større

forskningsinitiativer og Danmarks deltagelse i større internationale

forskningsaktiviteter.

Den offentlige forskningsindsats skal ikke betragtes og behandles

isoleret. Det er et vigtigt politisk mål at skabe større sammenhæng mellem

den offentlige og den private forskningsindsats og at sikre, at formidlingen

og udnyttelsen af forskningsresultater øges også i erhvervslivet. Derfor

fremhæver loven, at mulighederne for at skabe sammenhæng mellem den

offentlige og den private forskningsindsats er et centralt aspekt for det

danske samfund, og at det skal genspejles i de statslige forskningsråds

faglige rådgivning.

Det fremhæves, at de statslige forskningsråd på eget initiativ skal følge

udviklingen for at kunne yde forskningsministeren kompetent rådgivning.

Evaluering af forskningens kvalitet gennem anvendelse af internationale

ekspertpaneler eller ved anden metode er nu almindelig. Evalueringer giver en

øjeblikkelig status for forskningens kvalitet og ledsages af en række

anvisninger og anbefalinger til fremme af kvalitet, relevans, formidling og

udnyttelse. De statslige forskningsråd pålægges et ansvar for at behandle og

inddrage de i evalueringerne afgivne vurderinger og anbefalinger i deres

rådgivning.

Til § 4 d Rådgivningen af Danmarks Forskningsråd fremhæves som et

af de områder, hvor Forskningsforum koordinerer de statslige forskningsråds

faglige rådgivning.

Det er vigtigt, at de statslige forskningsråd etablerer et bredt

samarbejde inden for deres faglige område. Derfor skal alle relevante

offentlige parter i dansk forskning kunne indhente rådgivning fra de

statslige forskningsråd, jf. stk. 2. Evalueringer og udarbejdelse af

strategiplaner fremhæves som to områder, hvor det er naturligt at gøre brug

af denne rådgivning. De statslige forskningsråds egen udarbejdelse og

fremlæggelse af strategiplaner skal tjene til at øge gennemsigtigheden og

medvirker derved til at fremme det gensidige samarbejde.

Efter stk. 3 har de statslige forskningsråd fortsat en rådgivningsopgave

over for de private institutioner, jf. den gældende lovs § 5, stk. 3. For at

sikre de statslige forskningsråds uafhængighed får de mulighed for selv at

træffe beslutning om omfanget af denne rådgivning.

Til § 4 e Der oprettes et Forskningsforum, der er uafhængigt af

forskningsministeren. Forskningen fremtræder mere og mere tværfaglig. Derfor

er der behov for, at de statslige forskningsråd har et forum, der både kan

varetage det indre tværrådslige samarbejde, og som udadtil kan optræde som en

selvstændig forhandlings- og samarbejdspartner på alle rådenes vegne.

Forskningsforum skal fastlægge de overordnede linier for de statslige

forskningsråds tværfaglige rådgivning og fondsfunktion og sørge for, at

opgaverne koordineres på tværs af råds-, fag- og institutionsgrænser.

Forskningsforum får bemyndigelse til at fastlægge de nødvendige

grænsedragninger mellem de statslige forskningsråd og har dermed myndighed

til at afgøre, i hvilke forskningsråd en given sag eller ansøgning skal

behandles. De statslige forskningsråd er således forpligtet til at følge

Forskningsforums afgørelser i alle anliggender, der vedrører mere end et råd.

Desuden skal Forskningsforum varetage fælles opgaver som fx statistik og

information.

Til stk. 3

Den årlige rapport skal indeholde en status og perspektivering af de

statslige forskningsråds fondsfunktion og rådgivning og udformes sådan, at

den fremmer dialogen mellem de statslige forskningsråd og deres brugere og

kan anvendes af et bredere forskningsinteresseret publikum. I den forbindelse

afholder Forskningsforum et årligt seminar med forskningsrådenes

samarbejdspartnere og brugerkreds, hvor rapportens konklusioner og

anbefalinger drøftes.

Til stk. 4

Forskningsforum giver mulighed for at nedsætte særlige udvalg, der skal

løse særlige tværgående opgaver, der ikke umiddelbart er knyttet til fonds-

eller rådgivningsfunktionen, men som i øvrigt har interesse for

forskningsverdenen. Tilsvarende kan forskningsministeren pålægge

Forskningsforum at oprette sådanne udvalg. Udvalgene kan både være permanente

og tidsbegrænsede.

Som eksempler kan peges på forskningsetik og redelighed inden for

forskningen eller det udvalg, der udarbejdede betænkning nr. 1317 om

forskningsrådenes sagsbehandling m.m.

Det foreslås, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for

sådanne udvalg, fx hvad angår deres sammensætning og sagsbehandling.

Udvalgene kan i praksis få tillagt ganske stor kompetence, fx hvor de på

etikområdet afgiver udtalelser om enkeltpersoners videnskabelige virke. Det

er derfor naturligt, at der fastsættes regler, der indeholder de nødvendige

retssikkerhedsmæssige garantier.

Til § 4 f Forskningsforum skal fungere som rådenes effektive

samarbejdsforum i forbindelse med fondsfunktionen. Forskningsforum får ikke

selv bevillingskompentence, men har kompetencen til at træffe beslutning om

fordelingen af de bevillinger, som ikke i finansloven er ført ud på de

enkelte statslige forskningsråd. Forskningsforum har som led heri muligheden

for at oprette bevillingsbærende programkomiteer. Forskningsforum har

ansvaret for at koordinere de statslige forskningsråds udarbejdelse og

fremlæggelse af strategiplaner og for, at der udarbejdes en strategiplan for

aktiviteter, der omfatter mere end et råd.

Samtidig er det vigtigt, at Forskningsforum arbejder for at forbedre

mulighederne for at behandle ansøgninger om tværrådslige aktiveteter gennem

ensartede procedurer og regler.

Forskningsforum skal tillige sikre ensartethed i de interne principper og

procedurer, der lægges til grund for fondsfunktionen. Forskningsforums

retningslinier vil være offentligt tilgængelige.

Til stk. 2

En programkomite skal løse en konkret opgave i overensstemmelse med et

mandat, der er fastsat af Forskningsforum. Programkomiteen kan være

bevillingsbærende og har altid en tidsbegrænset funktionsperiode.

Forskningsforum opretter alene programkomiteer i de tilfælde, hvor

Forskningsforum vurderer, at der ikke kan opnås den samme effekt ved at

fordele midlerne ud på de enkelte råd. Sammenhængen mellem de statslige

forskningsråd og programkomiteerne sikres ved, at de statslige forskningsråd

er repræsenteret og har pligt til at indstille medlemmer til disse.

Programkomiteerne udøver i øvrigt deres fondsfunktion på samme måde som de

statslige forskningsråd.

Til § 4 g Det er ikke ønsket at begrænse det enkelte statslige

forskningsråds mulighed for at rådgive selvstændigt. Men som konsekvens af,

at stadig flere områder har berøring til mere end et råd, skal det være

muligt for rådene, hvor de finder det naturligt, at rådgive i fællesskab.

Forskningsforum har ansvaret for, at de parter og myndigheder, der skal gøre

brug af de statslige forskningsråds rådgivning, sikres en sammenhængende

rådgivning, herunder ved evalueringer.

Til § 4 h Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som den

gældende lov nr. 346 af 24. maj 1989 § 6.

Til stk. 2

De statslige forskningsråds medlemmer skal være forskere eller have en

baggrund som forskere. Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som den

gældende lov nr. 346 af 24. maj 1989 § 6 stk. 3.

Til stk. 3

Rådene skal sammensættes således, at de afspejler det samlede

forskningsområde omfattende universitetsforskningen, sektorforskningen, den

private forskning og arbejdsområderne i deres fulde bredde. Den nuværende

praksis med at indhente forslag til rådsmedlemmer gennem offentlig

indkaldelse fastholdes. Det præciseres, at lov om ligestilling af mænd og

kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning

finder anvendelse ved sammensætningen af de enkelte statslige forskningsråd.

Til stk. 4

Kontinuiteten i et råds arbejde sikres ved, at første beskikkelsesperiode

for et medlem fastsættes til fire år mod tidligere tre. Den samlede maksimale

funktionsperiode for et medlem fastholdes uændret til seks år. Bestemmelsen

om at kunne tilpasse beskikkelsesperioden, når et medlem fratræder i utide,

skal tilgodese, at der ikke sker for stor udskiftning i et enkelt år.

Til stk. 5

De statslige forskningsråds uafhængighed fastholdes ved, at de fortsat

konstituerer sig selv, herunder vælger formand og eventuelt formandsskab.

Desuden fastsætter hvert forskningsråd selv sin forretningsorden.

Til stk. 6

De statslige forskningsråd skal i højere grad anvende eksterne eksperter,

gerne udenlandske, i deres fondsfunktion. De statslige forskningsråd gives

mulighed for i begrænset omfang at oprette rådgivende underudvalg på ad hoc

basis. Målet er, at rådenes virke baserer sig på debat og beslutning i det

samlede råd.

Til § 4 i Forskningsforum består af i alt 9 medlemmer, hvoraf 3

udpeges uden for kredsen af forskningsrådsmedlemmer. Det er hensigten på

samme tid at udvikle det indre tværrådslige samarbejde og at styrke den

løbende dialog til den øvrige danske forskningsverden.

Til stk. 2

Hvert forskningsråd skal være repræsenteret i Forskningsforum. For at

sikre ligestillingen af mænd og kvinder bliver de statslige forskningsråds

repræsentation i Forskningsforum omfattet af lov om ligestilling af mænd og

kvinder i offentlige udvalg. Medlemmerne fra de statslige forskningsråd skal

forbinde Forskningsforum og de statslige forskningsråd i det daglige arbejde

og derved medvirke til, at de statslige forskningsråd fremtræder som en

helhed.

Til stk. 3

Den offentlige forskningsindsats bør i højere grad bygge på større

strategiske forskningsindsatser. For at sætte de statslige forskningsråd i

stand til at deltage i dette arbejde er det vigtigt, at Forskningsforum

besidder stor erfaring i at arbejde med strategiske forskningsopgaver.

Forskningsministeren beskikker formanden og de øvrige medlemmer i deres

personlige egenskab og indhenter forinden forslag til medlemmer fra bl.a.

Rektorkollegiet, Sektorforskningens Direktørkollegium og de offentlige

forskningsudvalg.

Stk. 4- 6 svarer til § 4 h.

Til § 4 j De statslige forskningsråd og Forskningsforum betjenes

af et selvstændigt sekretariat. Om den nærmere organisering af sekretariatet

henvises til de administrative konsekvenser af lovforslaget under de

almindelige bemærkninger.

Til § 4 k Forslaget er primært ordensmæssigt, idet de statslige

forskningsråd også i dag kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvor

tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.

Til § 4 l Ved siden af forvaltningsloven og offentlighedslovens

regler kan der være behov for, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler for fondsfunktionen og sagsbehandlingen i forbindelse hermed, fx

adgang til delegation af bevillingskompetence til underudvalg i mindre sager.

Tanken er, at alle de ansøgerrettede regler offentliggøres af

forskningsministeren i bekendtgørelsesform. Reglerne kan bl.a. indeholde

bestemmelser om brug af ansøgningsskema, ansøgningsfrister, og hvad der sker

i tilfælde af for sent afleverede ansøgninger. Det er ønsket, at der anvendes

eksterne eksperter, også udenlandske, ved bedømmelsen af alle større

ansøgninger. Bestemmelsen åbner mulighed for, at forskningsministeren kan

fastsætte regler herfor, hvis de statslige forskningsråds egen praksis ikke

viser sig hensigtsmæssig.

Tillige foreslås der indføjet en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte

regler for de generelle tilskudsforudsætninger. Bestemmelsen vil bl.a. kunne

anvendes til at fastsætte regler for, at de statslige forskningsråd skal

betinge sig andel i patentindtægter af forskningsresultater, der er givet

støtte til, som det kendes fra universitetslovsområdet.

Forskningsministeren kan som hidtil fastsætte regler for de statslige

forskningsråds virksomhed og regnskabsaflæggelse og for fx bedømmelsen af

forskningsprofessorer. Muligheden for at fastsætte regler for de statslige

forskningsråds virksomhed giver samtidig mulighed for at fastsætte de

organisatoriske rammer for sekretariatsfunktionen, som den påtænkte

konsulentundersøgelse giver anledning til. Der henvises her til de økonomiske

og administrative konsekvenser af lovforslaget under de almindelige

bemærkninger.

Til stk. 3

Ved udbud af forskningsprogrammer påhviler det de statslige forskningsråd

at sikre, at der er åbenhed om de kriterier, der lægges til grund ved

bevillingstildelingen. Desuden har det vist sig som en hensigtsmæssig

rettesnor for potentielle ansøgere, at de kender det enkelte statslige

forskningsråds tildelingspraksis.

Til § 4 m Bestemmelsen lovfæster den hidtidige praksis, hvorefter

de statslige forskningsråds faglige afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, men at forskningsministeren har legalitetskontrollen

og kan behandle klager over retlige spørgsmål.

Til nr. 9

Forskningsforum er en så markant nyskabelse i

forskningsrådgivningssystemet, at det er fundet hensigtsmæssigt, at

Folketinget får lejlighed til at revurdere konstruktionen, når de nødvendige

erfaringer med den nye struktur foreligger. Disse kan først forventes at

foreligge, når Forskningsforum har haft sin første fulde funktionsperiode på

4 år, hvorfor revisionen foreslås fremsat i Folketingsåret 2001/2002.

Til § 2 Det foreslås, at der ikke i forbindelse med lovens

ikrafttræden sker en udskiftning af de nuværende forskningsråd, men at disse

i stedet fortsætter under den nye lov indtil udløbet af de enkelte medlemmers

nuværende beskikkelsesperiode med mulighed for genbeskikkelse efter den nye

lovs regler.

Stk. 5 har til hensigt at modvirke, at der i overgangsperioden lægges op

til en for kraftig udskiftning af medlemmer i det enkelte år.

Skriftlig fremsættelse

Forskningsministeren (Jytte Hilden):

Jeg tillader mig hermed for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forskningsråd og

offentlige forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd og om ophævelse af lov om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd.

(Lovforslag nr. L 193).

Forskningen spiller en central rolle for velfærdssamfundets udvikling med

dertil knyttede mål i form af teknologisk fornyelse, øget beskæftigelse og en

bedre livskvalitet. De store offentlige investeringer og den øgede politiske

opmærksomhed på forskning har stillet en række nye krav til organiseringen af

den offentlige forskningsindsats.

De statslige forskningsråds fondsfunktion udgør en central streng i

finansieringen af dansk forskning. Derfor skal forskningsrådenes

fondsfunktion i højere grad fremover udmøntes på basis af et samarbejde med

de forskningsudførende institutioner, der kan medvirke til at skabe en øget

sammenhæng i det danske forskningssystem.

De statslige forskningsråd indtager en central rolle i forbindelse med

rådgivning af regering og Folketing samt med henblik på udmøntningen af en

betydelig del af den offentlige danske forskningsindsats. De statslige

forskningsråd har på fornem vis medvirket til, at dansk forskning på

adskillige fagområder er i den internationale elite og har ydet en stor

indsats for at sikre kvalitet og relevans på en lang række enkeltstående

fagområder.

Der er inden for de seneste år sket en vis omlægning af forskningsrådenes

funktion, således at den i dag i større omfang bygger på forskningsindsatser

inden for strategisk prioriterede områder. Det er regeringens ønske, at denne

udvikling fortsat bør styrkes. Derfor er det målsætningen at skabe et

attraktivt forskningsrådssystem, der er i stand til at være det naturlige

omdrejningspunkt for strategiske forskningspolitiske initiativer fremover.

Der skal dog fortsat være en rimelig balance mellem frie og strategiske

midler og dermed god plads til at støtte enkeltstående fremragende projekter,

der falder uden for de strategisk prioriterede forskningsområder.

De seks statslige forskningsråd fortsætter i deres nuværende skikkelse,

men som noget nyt oprettes et Forskningsforum, der har det overordnede ansvar

for at koordinere den tværrådslige fondsfunktion samt for at samordne

rådgivningen om tværfaglige anliggender og spørgsmål, som vedrører flere

forskningsråd. Forskningsforum skal først og fremmest styrke

forskningsrådenes muligheder for at indgå i samarbejde om større strategiske

forskningsinitiativer til gavn for det danske samfund.

Denne lov vil således både sikre, at de faglige discipliner respekteres

som grundstammen i rådenes virke, men samtidig oprette et beslutningsdygtigt

forskningsforum, der kan stimulere til forskningsmæssig nytænkning, og for at

dansk forskning skal være med til at løse nogle af de problemer, der berører

borgerne i deres hverdag. Mange spørgsmål f.eks. inden for miljøområdet eller

vedrørende børn og ældres levevilkår kan ikke løses på længere sigt af et

enkelt fag eller disciplin, men i stigende grad ved tværfagligt samarbejde

mellem forskellige videnskabelige discipliner.

Det afgørende er naturligvis, at forskningsrådene bliver et livskraftigt

omdrejningspunkt for nye og spændende projekter i dansk forskning. Det er min

opfattelse, at forskningsrådenes rolle ikke længere alene skal være at lappe

huller på universiteterne, men også være igangsættter inden for tværfaglige

og strategiske styrkeområder, som universiteterne ikke er istand til selv at

løfte. Derfor får rådene nu mulighed for at blive bedre til at tackle de

store tværfaglige strategiske forskningsindsatser.

Efter 2. behandling den 13. maj 1997

§ 1

I lov nr. 120 af 4. marts 1996 om Danmarks Forskningsråd og offentlige

forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd

foretages følgende ændringer:

1. Titlen affattes således:

»Lov om forskningsrådgivning m.v.«

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Danmarks

Forskningsråd«: », seks statslige forskningsråd og et tilhørende

Forskningsforum«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Forskningsministeren opretter seks statslige

forskningsråd og et tilhørende forskningsforum. Der oprettes statslige

forskningsråd inden for områderne humaniora, jordbrugs- og

veterinærvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og

teknisk videnskab.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 2, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:

»de statslige forskningsråd«.

5. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres 2 steder

»7« til: »8«.

7. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»De statslige forskningsråd

§ 4 a. De statslige forskningsråd rådgiver forskningsministeren.

Folketinget og de øvrige ministre kan blive rådgivet af de statslige

forskningsråd. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.

Stk. 2. De statslige forskningsråds opgaver omfatter desuden

støtte til dansk forskning og faglig rådgivning i forskningsanliggender.

§ 4 b. De statslige forskningsråds opgaver i forbindelse med at

støtte dansk forskning omfatter:

1) En fondsfunktion, hvor rådene yder tilskud til dansk forskning og

uddannelse af forskere på grundlag af ansøgninger fra forskere.

2) En strategifunktion, hvor rådene udarbejder strategiplaner, der kan

føre til forskningsrådsinitiativer eller til strategiske programmer, som kan

udarbejdes af relevante ministerier.

3) En initiativfunktion, hvor rådene fastlægger særlige indsatsområder,

som de skønner væsentlige at fremme.

4) En forvaltningsfunktion, hvor rådene kan administrere særlige

strategiske programmer inden for de rammer, der er opsat af Forskningsforum.

Stk 2. De statslige forskningsråd har til opgave at styrke

forskningens kvalitet og relevans for samfundet, sammenhængen i dansk

forskning, formidlingen og udnyttelsen af forskningsresultater samt

forskningens infrastruktur.

Stk. 3. De statslige forskningsråd kan inden for deres formål yde

tilskud til forsøgsvirksomhed inden for en ramme, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 4. Tilskuddene tildeles så vidt muligt i samarbejde med de

offentlige forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner.

Stk. 5. De statslige forskningsråd kan modtage tilskud fra anden

side end staten. Ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige

midler.

§ 4 c. De statslige forskningsråds opgaver vedrørende faglig

rådgivning omfatter:

1) Tendenser, indsatsområder m.v. inden for dansk og international

forskning.

2) Forskningens kvalitet og relevans for samfundet.

3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse

heri.

4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.

5) Formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.

6) Uddannelse af forskere.

Stk. 2. De statslige forskningsråd skal særligt medvirke til at

øge internationaliseringen i dansk forskning.

§ 4 d. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning

Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til dette råds opgaver, jf.

§ 2, stk. 1 og 2. Forskningsforum koordinerer denne rådgivning.

Stk. 2. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de

offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig

rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og evalueringsplaner.

Stk. 3. De statslige forskningsråd kan efter aftale rådgive

private institutioner i forskningsanliggender.

§ 4 e. Forskningsforum skal påtage sig opgaver af fælles interesse

og betydning for de statslige forskningsråds tværgående og strategiske virke.

Forskningsforum kan give de enkelte statslige forskningsråd pålæg i alle

tværgående sager.

Stk. 2. Opgaverne omfatter støtte til dansk forskning og faglig

rådgivning i forskningsanliggender.

Stk. 3. Forskningsforum afgiver hvert år til forskningsministeren

en rapport på de statslige forskningsråds vegne om rådenes virke.

Forskningsforum fremlægger rapporten på et årligt seminar.

Stk. 4. Forskningsforum kan selv oprette eller opretter efter

anmodning fra forskningsministeren permanente eller tidsbegrænsede udvalg med

særlige opgaver. Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes

efter anmodning fra denne.

§ 4 f. Forskningsforums opgaver i forbindelse med at støtte dansk

forskning omfatter:

1) Overordnet koordinering og udøvelse af en tværgående fondsfunktion.

2) Koordinering af udarbejdelse af de statslige forskningsråds

strategiplaner.

3) Fastsættelse af ensartede retningslinjer for behandling af ansøgninger.

Stk. 2. Forskningsforum kan i begrænset omfang oprette tværfaglige

programkomiteer, herunder med tilskudskompetence, når forskningsprogrammer

omfatter mere end et af de statslige forskningsråds fagområder.

§ 4 g. Forskningsforums opgaver i forbindelse med faglig

rådgivning omfatter samordning af faglig rådgivning i generelle

forskningsanliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.

§ 4 h. Hvert af de statslige forskningsråd består af 15 medlemmer.

Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal være anerkendte

forskere.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres

personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest

mulige faglige dækning og en så høj faglig forskningskompetence som muligt.

Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og

kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år og kan

genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det

medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end 4 år.

Stk. 5. Det enkelte statslige forskningsråd konstituerer sig selv

og vælger af sin midte en formand. Hvert statsligt forskningsråd fastsætter

selv sin forretningsorden.

Stk. 6. Det enkelte statslige forskningsråd kan inddrage eksterne

eksperter og kan for sit område nedsætte underudvalg og rådgivende

arbejdsgrupper.

§ 4 i. Forskningsforum består af 13 medlemmer, der beskikkes af

forskningsministeren.

Stk. 2. Hvert statsligt forskningsråd indstiller af sin midte et

medlem til Forskningsforum.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker formanden og de 6 øvrige

medlemmer i deres personlige egenskab. Hver for sig skal de både have eller

tidligere have haft en karriere som anerkendte forskere og have indsigt i og

erfaring med varetagelse af strategiske forskningsopgaver i dansk eller

international sammenhæng.

Stk. 4. Formanden og de 6 øvrige medlemmer beskikkes for en

periode af 4 år og kan genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en

beskikkelsesperiode, kan det medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for

mindre end 4 år.

Stk. 5. Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling

af mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 6. Forskningsforum fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4 j. Staten afholder udgifterne til sekretariatsbetjeningen af

de statslige forskningsråd og Forskningsforum.

§ 4 k. De statslige forskningsråd og Forskningsforum kan kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.

§ 4 l. Forskningsministeren kan fastsætte regler for:

1) De statslige forskningsråds og Forskningsforums virksomhed og

regnskabsaflæggelse.

2) De statslige forskningsråds og Forskningsforums sagsbehandling i

forbindelse med deres fondsfunktion. Ministeren kan herunder bestemme, at der

i et nærmere angivet omfang skal anvendes eksterne eksperter ved bedømmelsen

af ansøgninger.

3) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.

4) Generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med fondsfunktionen.

5) De statslige forskningsråds og Forskningsforums ansættelse af og

stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 gælder også for udvalg

nedsat af de statslige forskningsråd og Forskningsforum.

Stk. 3. Det enkelte statslige forskningsråd og Forskningsforum kan

offentliggøre vejledende retningslinjer for deres bevillingspraksis.

§ 4 m. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan klager

over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de statslige

forskningsråd, Forskningsforum eller udvalg nedsat heraf indbringes for

ministeren.«

8. I § 10, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:

»de statslige forskningsråd«.

9. § 14 affattes således:

»§ 14. Forskningsministeren fremsætter forslag til revision

af loven i folketingsåret 2001-02.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 346 af 24. maj 1989 om

forskningsråd som ændret ved § 15, stk. 2, i lov nr. 120 af 4. marts 1996.

Stk. 3. Hvert statsligt forskningsråd overtager det tilsvarende

forskningsråds rettigheder og pligter.

Stk. 4. Medlemmerne af de hidtidige forskningsråd kan fortsætte

som medlemmer af det tilsvarende statslige forskningsråd indtil udløbet af

deres nuværende beskikkelsesperiode. Hvis medlemmet kun har haft en

beskikkelsesperiode, kan medlemmet beskikkes for en ny periode af 2 år.

Stk. 5. Forskningsministeren kan i forbindelse med lovens

gennemførelse fravige bestemmelserne om beskikkelsesperiodens længde for

medlemmerne af Forskningsforum.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter