1996 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORSKNINGSRÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 120 af 4. marts 1996 om Danmarks Forskningsråd og offentlige
forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd
foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
»Lov om forskningsrådgivning m.v.«
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Danmarks
Forskningsråd«: », seks statslige forskningsråd og et tilhørende
Forskningsforum«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Forskningsministeren opretter seks statslige
forskningsråd og et tilhørende forskningsforum. Der oprettes statslige
forskningsråd inden for områderne humaniora, jordbrugs- og
veterinærvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og
teknisk videnskab.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I § 2, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:
»de statslige forskningsråd«.
5. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres 2 steder
»7« til: »8«.
7. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»De statslige forskningsråd
§ 4 a. De statslige forskningsråd rådgiver forskningsministeren.
Folketinget og de øvrige ministre kan blive rådgivet af de statslige
forskningsråd. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 2. De statslige forskningsråds opgaver omfatter desuden
støtte til dansk forskning og faglig rådgivning i forskningsanliggender.
§ 4 b. De statslige forskningsråds opgaver i forbindelse med at
Læs alt
støtte dansk forskning omfatter:
1) En fondsfunktion, hvor rådene yder tilskud til dansk forskning og
uddannelse af forskere på grundlag af ansøgninger fra forskere.
2) En strategifunktion, hvor rådene udarbejder strategiplaner, der kan
føre til forskningsrådsinitiativer eller til strategiske programmer, som kan
udarbejdes af relevante ministerier.
3) En initiativfunktion, hvor rådene fastlægger særlige indsatsområder,
som de skønner væsentlige at fremme.
4) En forvaltningsfunktion, hvor rådene kan administrere særlige
strategiske programmer inden for de rammer, der er opsat af Forskningsforum.
Stk 2. De statslige forskningsråd har til opgave at styrke
forskningens kvalitet og relevans for samfundet, sammenhængen i dansk
forskning, formidlingen og udnyttelsen af forskningsresultater samt
forskningens infrastruktur.
Stk. 3. De statslige forskningsråd kan inden for deres formål yde
tilskud til forsøgsvirksomhed inden for en ramme, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 4. Tilskuddene tildeles så vidt muligt i samarbejde med de
offentlige forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner.
Stk. 5. De statslige forskningsråd kan modtage tilskud fra anden
side end staten. Ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige
midler.
§ 4 c. De statslige forskningsråds opgaver vedrørende faglig
rådgivning omfatter:
1) Tendenser, indsatsområder m.v. inden for dansk og international
forskning.
2) Forskningens kvalitet og relevans for samfundet.
3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse
heri.
4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.
5) Formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.
6) Uddannelse af forskere.
Stk. 2. De statslige forskningsråd skal særligt medvirke til at
øge internationaliseringen i dansk forskning.
§ 4 d. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning
Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til dette råds opgaver, jf.
§ 2, stk. 1 og 2. Forskningsforum koordinerer denne rådgivning.
Stk. 2. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de
offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig
rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og evalueringsplaner.
Stk. 3. De statslige forskningsråd kan efter aftale rådgive
private institutioner i forskningsanliggender.
§ 4 e. Forskningsforum skal påtage sig opgaver af fælles interesse
og betydning for de statslige forskningsråds tværgående og strategiske virke.
Forskningsforum kan give de enkelte statslige forskningsråd pålæg i alle
tværgående sager.
Stk. 2. Opgaverne omfatter støtte til dansk forskning og faglig
rådgivning i forskningsanliggender.
Stk. 3. Forskningsforum afgiver hvert år til forskningsministeren
en rapport på de statslige forskningsråds vegne om rådenes virke.
Forskningsforum fremlægger rapporten på et årligt seminar.
Stk. 4. Forskningsforum kan selv oprette eller opretter efter
anmodning fra forskningsministeren permanente eller tidsbegrænsede udvalg med
særlige opgaver. Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes
efter anmodning fra denne.
§ 4 f. Forskningsforums opgaver i forbindelse med at støtte dansk
forskning omfatter:
1) Overordnet koordinering og udøvelse af en tværgående fondsfunktion.
2) Koordinering af udarbejdelse af de statslige forskningsråds
strategiplaner.
3) Fastsættelse af ensartede retningslinjer for behandling af ansøgninger.
Stk. 2. Forskningsforum kan i begrænset omfang oprette tværfaglige
programkomiteer, herunder med tilskudskompetence, når forskningsprogrammer
omfatter mere end et af de statslige forskningsråds fagområder.
§ 4 g. Forskningsforums opgaver i forbindelse med faglig
rådgivning omfatter samordning af faglig rådgivning i generelle
forskningsanliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.
§ 4 h. Hvert af de statslige forskningsråd består af 15 medlemmer.
Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal være anerkendte
forskere.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres
personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest
mulige faglige dækning og en så høj faglig forskningskompetence som muligt.
Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og
kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år og kan
genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det
medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end 4 år.
Stk. 5. Det enkelte statslige forskningsråd konstituerer sig selv
og vælger af sin midte en formand. Hvert statsligt forskningsråd fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 6. Det enkelte statslige forskningsråd kan inddrage eksterne
eksperter og kan for sit område nedsætte underudvalg og rådgivende
arbejdsgrupper.
§ 4 i. Forskningsforum består af 13 medlemmer, der beskikkes af
forskningsministeren.
Stk. 2. Hvert statsligt forskningsråd indstiller af sin midte et
medlem til Forskningsforum.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker formanden og de 6 øvrige
medlemmer i deres personlige egenskab. Hver for sig skal de både have eller
tidligere have haft en karriere som anerkendte forskere og have indsigt i og
erfaring med varetagelse af strategiske forskningsopgaver i dansk eller
international sammenhæng.
Stk. 4. Formanden og de 6 øvrige medlemmer beskikkes for en
periode af 4 år og kan genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en
beskikkelsesperiode, kan det medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for
mindre end 4 år.
Stk. 5. Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling
af mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 6. Forskningsforum fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 4 j. Staten afholder udgifterne til sekretariatsbetjeningen af
de statslige forskningsråd og Forskningsforum.
§ 4 k. De statslige forskningsråd og Forskningsforum kan kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.
§ 4 l. Forskningsministeren kan fastsætte regler for:
1) De statslige forskningsråds og Forskningsforums virksomhed og
regnskabsaflæggelse.
2) De statslige forskningsråds og Forskningsforums sagsbehandling i
forbindelse med deres fondsfunktion. Ministeren kan herunder bestemme, at der
i et nærmere angivet omfang skal anvendes eksterne eksperter ved bedømmelsen
af ansøgninger.
3) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
4) Generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med fondsfunktionen.
5) De statslige forskningsråds og Forskningsforums ansættelse af og
stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 gælder også for udvalg
nedsat af de statslige forskningsråd og Forskningsforum.
Stk. 3. Det enkelte statslige forskningsråd og Forskningsforum kan
offentliggøre vejledende retningslinjer for deres bevillingspraksis.
§ 4 m. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan klager
over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de statslige
forskningsråd, Forskningsforum eller udvalg nedsat heraf indbringes for
ministeren.«
8. I § 10, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:
»de statslige forskningsråd«.
9. § 14 affattes således:
»§ 14. Forskningsministeren fremsætter forslag til revision
af loven i folketingsåret 2001-02.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 346 af 24. maj 1989 om
forskningsråd som ændret ved § 15, stk. 2, i lov nr. 120 af 4. marts 1996.
Stk. 3. Hvert statsligt forskningsråd overtager det tilsvarende
forskningsråds rettigheder og pligter.
Stk. 4. Medlemmerne af de hidtidige forskningsråd kan fortsætte
som medlemmer af det tilsvarende statslige forskningsråd indtil udløbet af
deres nuværende beskikkelsesperiode. Hvis medlemmet kun har haft en
beskikkelsesperiode, kan medlemmet beskikkes for en ny periode af 2 år.
Stk. 5. Forskningsministeren kan i forbindelse med lovens
gennemførelse fravige bestemmelserne om beskikkelsesperiodens længde for
medlemmerne af Forskningsforum.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 120 af 4. marts 1996 om Danmarks Forskningsråd og
offentlige forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk
Råd og forskningsråd foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
»Lov om forskningsrådgivning m.v.« 2. I § 1,
stk. 1, indsættes efter »Danmarks Forskningsråd«: », seks
statslige forskningsråd og et tilhørende Forskningsforum«.
3. I § 1 , indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Forskningsministeren opretter seks statslige
forskningsråd og et tilhørende Forskningsforum. Der oprettes statslige
forskningsråd inden for områderne humaniora, jordbrugs- og
veterinærvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og
teknisk videnskab .«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I § 2, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:
»de statslige forskningsråd«.
5. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres 2 steder
»7« til: »8«.
7. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»De statslige forskningsråd § 4 a. De statslige
forskningsråd rådgiver forskningsministeren. Rådgivningen sker efter
anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og de øvrige ministre kan
indhente rådgivning fra de statslige forskningsråd.
Stk. 2. De statslige forskningsråds opgaver omfatter desuden
støtte til dansk forskning og faglig rådgivning i forskningsanliggender.
§ 4 b. De statslige forskningsråds opgaver i forbindelse med at
støtte dansk forskning omfatter:
1) En fondsfunktion, hvor rådene yder tilskud til dansk forskning og
uddannelse af forskere på grundlag af ansøgninger fra forskere.
2) En strategifunktion, hvor rådene udarbejder strategiplaner, der kan
føre til forskningsrådsinitiativer eller til strategiske programmer, som kan
udarbejdes af relevante ministerier.
3) En initiativfunktion, hvor rådene fastlægger særlige indsatsområder,
som de skønner væsentlige at fremme.
4) En forvaltningsfunktion, hvor rådene kan administrere særlige
strategiske programmer inden for de rammer, der er opsat af Forskningsforum.
Stk 2. De statslige forskningsråd har til opgave at styrke
forskningens kvalitet og relevans for samfundet, sammenhængen i dansk
forskning, formidlingen og udnyttelsen af forskningsresultater samt
forskningens infrastruktur.
Stk. 3. De statslige forskningsråd kan inden for deres formål yde
tilskud til forsøgsvirksomhed inden for en ramme, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 4. Tilskuddene tildeles så vidt muligt i samarbejde med de
offentlige forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner.
Stk. 5. De statslige forskningsråd kan modtage tilskud fra anden
side end staten. Ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige
midler.
§ 4 c. De statslige forskningsråds opgaver vedrørende faglig
rådgivning omfatter:
1) Tendenser, indsatsområder m.v. inden for dansk og international
forskning.
2) Forskningens kvalitet og relevans for samfundet.
3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse
heri.
4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.
5) Formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.
6) Uddannelse af forskere.
Stk. 2. De statslige forskningsråd skal særligt medvirke til at
øge internationaliseringen i dansk forskning.
§ 4 d. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning
Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til dette råds opgaver, jf.
§ 2, stk. 1 og 2. Forskningsforum koordinerer denne rådgivning.
Stk. 2. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de
offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig
rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og evalueringsplaner.
Stk. 3. De statslige forskningsråd kan efter aftale rådgive
private institutioner i forskningsanliggender.
§ 4 e. Forskningsforum skal påtage sig opgaver af fælles interesse
og betydning for de statslige forskningsråds tværgående og strategiske virke.
Forskningsforum kan give de enkelte statslige forskningsråd pålæg i alle
tværgående sager.
Stk. 2. Opgaverne omfatter støtte til dansk forskning og faglig
rådgivning i forskningsanliggender.
Stk. 3. Forskningsforum afgiver hvert år til forskningsministeren
en rapport på de statslige forskningsråds vegne om rådenes virke.
Forskningsforum fremlægger rapporten på et årligt seminar.
Stk. 4. Forskningsforum kan selv oprette eller opretter efter
anmodning fra forskningsministeren permanente eller tidsbegrænsede udvalg med
særlige opgaver. Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes
efter anmodning fra denne.
§ 4 f. Forskningsforums opgaver i forbindelse med at støtte dansk
forskning omfatter:
1) Overordnet koordinering og udøvelse af en tværgående fondsfunktion.
2) Koordinering af udarbejdelse af de statslige forskningsråds
strategiplaner.
3) Fastsættelse af ensartede retningslinier for behandling af ansøgninger.
Stk. 2. Forskningsforum kan i begrænset omfang oprette tværfaglige
programkomiteer, herunder med tilskudskompetence, når forskningsprogrammer
omfatter mere end et af de statslige forskningsråds fagområder.
§ 4 g. Forskningsforums opgaver i forbindelse med faglig
rådgivning omfatter samordning af faglig rådgivning i generelle
forskningsanliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.
§ 4 h. Hvert af de statslige forskningsråd består af 15 medlemmer.
Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal være anerkendte
forskere.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres
personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest
mulige faglige dækning og en så høj faglig forskningskompetence som muligt.
Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og
kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år og kan
genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det
medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end 4 år.
Stk. 5. Det enkelte statslige forskningsråd konstituerer sig selv
og vælger af sin midte en formand. Hvert statsligt forskningsråd fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 6. Det enkelte statslige forskningsråd kan inddrage eksterne
eksperter og kan for sit område nedsætte underudvalg og rådgivende
arbejdsgrupper.
§ 4 i. Forskningsforum består af 9 medlemmer, der beskikkes af
forskningsministeren.
Stk. 2. Hvert statsligt forskningsråd indstiller af sin midte et
medlem til Forskningsforum.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker formanden og 2 øvrige
medlemmer i deres personlige egenskab. Hver for sig skal de have indsigt i og
erfaring med varetagelse af strategiske forskningsopgaver i dansk eller
international sammenhæng.
Stk 4. Formanden og de 2 øvrige medlemmer beskikkes for en periode
af 4 år og kan genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en
beskikkelsesperiode, kan det medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for
mindre end 4 år.
Stk. 5. Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling
af mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 6. Forskningsforum fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 4 j. Staten afholder udgifterne til sekretariatsbetjeningen af
de statslige forskningsråd og Forskningsforum.
§ 4 k. De statslige forskningsråd og Forskningsforum kan kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.
§ 4 l. Forskningsministeren kan fastsætte regler for:
1) De statslige forskningsråds og Forskningsforums virksomhed og
regnskabsaflæggelse.
2) De statslige forskningsråds og Forskningsforums sagsbehandling i
forbindelse med deres fondsfunktion. Ministeren kan herunder bestemme, at der
i et nærmere angivet omfang skal anvendes eksterne eksperter ved bedømmelsen
af ansøgninger.
3) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
4) Generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med fondsfunktionen.
5) De statslige forskningsråds og Forskningsforums ansættelse af og
stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 gælder også for udvalg
nedsat af de statslige forskningsråd og Forskningsforum.
Stk. 3. Det enkelte statslige forskningsråd og Forskningsforum kan
offentliggøre vejledende retningslinier for deres bevillingspraksis.
§ 4 m. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan klager
over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de statslige
forskningsråd, Forskningsforum eller udvalg nedsat heraf indbringes for
ministeren.«
8. I § 10, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:
»de statslige forskningsråd«.
9. § 14 affattes således:
»§ 14. Forskningsministeren fremsætter forslag til revision
af loven i Folketingsåret 2001/2002.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 346 af 24. maj 1989 om
forskningsråd, som ændret ved § 15, stk. 2, i lov nr. 120 af 4. marts 1996.
Stk. 3. Hvert statsligt forskningsråd overtager det tilsvarende
forskningsråds rettigheder og pligter.
Stk. 4. Medlemmerne af de hidtidige forskningsråd kan fortsætte
som medlemmer af det tilsvarende statslige forskningsråd indtil udløbet af
deres nuværende beskikkelsesperiode. Hvis medlemmet kun har haft en
beskikkelsesperiode, kan medlemmet beskikkes for en ny periode af 2 år.
Stk. 5. Forskningsministeren kan i forbindelse med lovens
gennemførelse fravige bestemmelserne om beskikkelsesperiodens længde for
medlemmerne af Forskningsforum.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Baggrunden for lovforslaget
Ved OECDs evaluering af det danske forsknings-, innovations- og
teknologisystem og den efterfølgende høring i 1994, blev det påpeget, at det
danske rådgivningssystem var usammenhængende og uoverskueligt. Især blev det
påpeget, at forskningsministeren, regering og Folketing ikke fik
sammenhængende råd om udviklingen i dansk og international forskning. OECD
anbefalede på denne baggrund, at der skabes en klarere arbejdsdeling i
forskningsrådgivningssystemet, herunder at betingelserne for den faglige
rådgivning og det tværministerielle samarbejde forbedres.
Ved lov nr. 120 af 4. marts 1996 gennemførte Folketinget en ny lov om
forskningsrådgivningssystemet. Forskningsministerens lovforslag af 29.
november 1995 havde til sigte at etablere en entydig og sammenhængende
forskningsrådgivning med henblik på at styrke dansk forsknings internationale
kvalitetsniveau samt at skabe de bedst mulige betingelser for, at forskningen
gavner det danske samfund og dermed medvirker til at løse nogle af de
problemer, der berører borgerne i deres hverdag, som f.eks. brug af ny
teknologi, fødevarernes kvalitet, vores sundhed og miljøets tilstand.
Lovforslaget blev alene vedtaget for så vidt angår Danmarks Forskningsråd
og de offentlige forskningsudvalg, mens den del af forslaget, der handlede om
en ny struktur for forskningsrådene, i første omgang blev udsat. Danmarks
Forskningsråd fik i stedet i loven til opgave inden den 1. oktober 1996 at
give en indstilling til forskningsministeren om forskningsrådenes fremtidige
organisering og struktur. Dette lovforslag tager udgangspunkt i Danmarks
Forskningsråds indstilling af 30. september 1996 og den efterfølgende høring.
De videnskabelige nybrud sker i stigende omfang ved at kombinere tilgang,
metode og teori fra forskellige fagområder og ved at anlægge
helhedsbetragtninger og forfølge strategiske mål. De faglige discipliner er
fortsat grundstammen i forskningsrådenes virke, men forskningens mere og mere
tværfaglige karakter nødvendiggør oprettelsen af et nyt Forskningsforum, der
kan sikre den tværfaglige koordination, samt at forskningsrådene i højere
grad fremtræder som en organisatorisk og administrativ helhed over for
omverdenen.
B. De gældende regler
De gældende regler for de seks nuværende forskningsråd er fastsat i lov
nr. 346 af 24. maj 1989. Ifølge loven oprettes de seks forskningsråd inden
for følgende områder: Naturvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab,
teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab.
De seks forskningsråds opgave er at rådgive regering og Folketing om
væsentlige forskningsspørgsmål og at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig
rådgivning af betydning for den overordnede forskningspolitik.
Forskningsrådene fik endvidere til opgave at rådgive offentlige myndigheder
og institutioner, herunder navnlig om den offentlige støtte til forskningen,
udnyttelse af forskningsresultater og uddannelse af forskere.
Forskningsrådene har en fondsfunktion og skal ifølge loven støtte dansk
forskning i henhold til ansøgning samt fremme forskningsopgaver, som er af
væsentlig betydning for forskningen og samfundet i øvrigt.
C. Lovforslaget
Forskningen spiller en central rolle for velfærdssamfundets udvikling med
dertil knyttede mål i form af teknologisk fornyelse, øget beskæftigelse,
bedre livskvalitet, miljø og sundhed samt kulturel udvikling og personlige
udfoldelsesmuligheder. Den samlede danske forskningsindsats er steget markant
i de seneste år. De store offentlige investeringer og den øgede politiske
opmærksomhed på forskning har stillet en række nye krav til organiseringen af
den offentlige forskningsindsats.
De statslige forskningsråds fondsfunktion udgør på linje med
basisbevillingerne til universiteterne og andre forskningsudførende
institutioner en central streng i finansieringen af dansk forskning. Det er
et forskningspolitisk mål at skabe en bedre sammenhæng mellem basismidler og
de eksterne midler, herunder forskningsrådenes. Derfor skal forskningsrådenes
fondsfunktion i højere grad fremover udmøntes på basis af et samarbejde med
de forskningsudførende institutioner.
De seks statslige forskningsråd indtager en central rolle i forbindelse
med rådgivning af regering og Folketing samt med henblik på udmøntningen af
en betydelig del af den offentlige danske forskningsindsats. De seks
forskningsråd har på fornem vis medvirket til, at dansk forskning på
adskillige fagområder er i den internationale elite og har ydet en stor
indsats for at sikre kvalitet og relevans på en lang række enkeltstående
fagområder. Der er inden for de seneste år sket en vis omlægning af
forskningsrådenes funktion, således at den i dag i større omfang bygger på
forskningsindsatser inden for strategisk prioriterede områder.
Det er regeringens ønske, at denne udvikling fortsat bør styrkes.
Forskningsindsatser inden for strategiske forskningsprogrammer sker i
samarbejde med de berørte parter, herunder de offentlige forskningsudvalg.
Målsætningen er at skabe et dynamisk og attraktivt forskningsrådssystem, der
er i stand til at indgå i et samarbejde om strategiske forskningsprogrammer.
Der skal dog fortsat være en rimelig balance mellem frie og strategiske
midler og dermed god plads til at støtte enkeltstående fremragende projekter,
der falder uden for de strategisk prioriterede forskningsområder
De seks forskningsråd fortsætter i deres nuværende skikkelse, men som
noget nyt oprettes et Forskningsforum, der har det overordnede ansvar for at
koordinere den tværrådslige fondsfunktion samt for at samordne rådgivningen
om tværfaglige anliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.
Det nye Forskningsforum får øget kompetence og en anden sammensætning end
Forskningsrådenes Formandskollegium, som det afløser. Forskningsforum skal
først og fremmest styrke rådenes muligheder for at indgå i et konstruktivt
samspil om udformning af større strategiske forskningsprogrammer inden for
f.eks. informationsteknologi, miljø eller trafikforskning.
Det er hensigten at skabe et mere dynamisk forskningsrådssystem, selvom de
seks statslige forskningsråd opretholdes i deres nuværende skikkelse. Det
påhviler Forskningsforum at placere nye forskningsområder inden for et af de
seks statslige forskningsråd og at tilgodese forskningens stigende
tværfaglige indhold og øgede behov for samarbejde mellem forskergrupper på
tværs af faggrænser. Forskningsforum får bemyndigelse til at fastlægge de
nødvendige grænsedragninger mellem de statslige forskningsråd og har dermed
myndighed til at afgøre, i hvilke forskningsråd en given sag eller ansøgning
skal behandles. De statslige forskningsråd har samtidig et eget ansvar for i
samarbejde med Forskningsforum, at det tværrådslige samarbejde bliver
effektivt og smidigt.
Forskningsforum skal fastlægge de overordnede linier for de statslige
forskningsråds tværfaglige rådgivning og fondsfunktion og sørge for, at
opgaverne koordineres på tværs af råds-, fag- og institutionsgrænser.
Forskningsforum har til opgave at samordne de statslige forskningsråds
tværfaglige aktiviteter, og i denne sammenhæng sikre, at de statslige
forskningsråd optræder som en organisatorisk og administrativ helhed.
Forskningsforum skal herunder kunne påtage sig ansvaret for fælles områder,
som f.eks. statistik, information og forskningsetik.
Forskningsforum skal ikke varetage fondsfunktion. Og det skal heller ikke
være muligt at efterprøve de statslige forskningsråds faglige vurderinger for
Forskningsforum. Forskningsforum kan oprette tidsbegrænsede programkomiteer
og tildele disse bevillingskompetence. Komiteerne skal løse en konkret opgave
i overensstemmelse med et mandat, fastsat af Forskningsforum. Det normale
skal fortsat være, at bevillingskompetencen beror hos de statslige
forskningsråd. Derfor skal det kun være muligt at oprette et begrænset antal
programkomiteer og alene på områder, der omfatter mere end et af de statslige
forskningsråds fagområder.
Sammenhængen mellem de statslige forskningsråd og programkomiteerne sikres
ved, at de statslige forskningsråd er repræsenteret i og har pligt til at
indstille medlemmer til disse. Flertallet af medlemmer skal komme fra eller
være indstillet af de statslige forskningsråd. Programkomiteerne skal
sammensættes af personer med samme kvalifikationer, som kræves for medlemmer
af forskningsrådene.
Forskningsforum består af i alt 9 medlemmer, hvoraf de 3 udpeges uden for
kredsen af forskningsrådsmedlemmer. Det er hensigten på samme tid at udvikle
det indre tværrådslige samarbejde og at styrke den løbende dialog til den
øvrige danske forskningsverden. Medlemmerne fra de statslige forskningsråd
skal forbinde Forskningsforum og de statslige forskningsråd i det daglige
arbejde og derved medvirke til, at de statslige forskningsråd fremtræder som
en helhed.
Forskningsministeren beskikker formanden og de øvrige 2 medlemmer i deres
personlige egenskab efter en bred offentlig indkaldelse af forslag.
Der lægges op til en videreudvikling af de statslige forskningsråds
forvaltningspraksis ved, at de statslige forskningsråd i højere grad skal
anvende eksterne eksperter og dermed inddrage udenlandske forskere i
fondsarbejdet. Dette gælder både, hvor et forskningsrådsmedlem selv er
ansøger eller på anden måde direkte involveret, men også som led i den
almindelige behandling af ansøgninger. Eksterne eksperter bør i den
forbindelse anvendes i forbindelse med alle større bevillinger. I forlængelse
heraf ønskes det, at de statslige forskningsråd etablerer en forbedret
begrundelsespraksis, der i højere grad er rettet mod den enkelte ansøgning.
Desuden indeholder lovforslaget en præcisering af reglerne for rådenes
sagbehandling, jvf. Folketingets Forskningsudvalgs betænkning afgivet den 8.
februar 1996.
Det er regeringens ønske at kunne udnytte den høje faglige kompetence, der
er til stede i de statslige forskningsråd. Derfor gives der
forskningsministeren mulighed for at pålægge Forskningforum ansvaret for at
etablere permanente eller tidsbegrænsede udvalg til at varetage tværgående
opgaver på f.eks. etik- og redelighedsområdet. Derudover kan Forskningsforum
i begrænset omfang på eget initiativ nedsætte tidsbegrænsede udvalg på
udvalgte fælles områder.
Lovforslaget fastholder de statslige forskningsråd som et led i den
tredelte danske forskningsrådgivningsstruktur. De statslige forskningsråd er
forpligtet til at levere rådgivning til Danmarks Forskningsråd, og
Forskningsforum pålægges ansvaret for at samordne denne rådgivning.
De statslige forskningsråds samarbejde med ministerier, de offentlige
forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner skal udbygges med
henblik på at udvælge og støtte udpegede strategiske forskningsområder med
store udnyttelsesmuligheder. Der lægges vægt på at fremme en kontinuerlig
dialog mellem de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg om
både den tværgående faglige rådgivning og udmøntningen af større strategiske
forskningsindsatser.
D. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser
Forskningsrådssekretariatets struktur og organisation er i lyset af
lovforslagets sigte utidssvarende. Der vil derfor i forbindelse med
lovforslagets fremsættelse blive igangsat en ekstern organisationsanalyse.
Sigtet hermed er at undersøge muligheden for en styrkelse og effektivisering
af rådssystemets sekretariat med efterfølgende indgåelse af en
resultatkontrakt mellem Forskningsministeriet og rådssekretariatet. Det er
derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastlægge, om der er tale om
forøgede eller formindskede udgifter ved en eventuel omlægning af
sekretariatsfunktionen.
E. Andre konsekvenser
Loven forventes ikke at få direkte erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser. Regeringen forventer dog, at etableringen af et mere effektivt
og sammenhængende rådgivningssystem på længere sigt både vil fremme
erhvervslivets konkurrenceevne og en bæredygtig udvikling. Lovforslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved lov nr. 120 af 4. marts 1996 gennemførte Folketinget en ny lov om
forskningsrådgivning. Forskningsministerens lovforslag af 29. november 1995
blev alene vedtaget for så vidt angår Danmarks Forskningsråd og de offentlige
forskningsudvalg, mens den del af forslaget, der handlede om en ny struktur
for forskningsrådene, blev udsat. Danmarks Forskningsråd fik i loven til
opgave inden den 1. oktober 1996 at give en indstilling til
forskningsministeren om forskningsrådenes fremtidige organisering og
struktur. Den foreslåede ændring har til formål at integrere de statslige
forskningsråd i det samlede tredelte forskningsrådgivningssystem.
Til nr. 3
De seks statslige forskningsråd fortsætter, men som en nyskabelse oprettes
et Forskningsforum som det koordinerende organ for de statslige
forskningsråd. Forskningsforum skal sikre den faglige koordination mellem de
statslige forskningsråd, samt at de statslige forskningsråd fremtræder som en
organisatorisk helhed. Det påhviler Forskningsforum at drage omsorg for, at
alle forskningsområder til enhver tid er dækket af de statslige
forskningsråd.
Til nr. 5 og 6
Forslaget er en konsekvens af oprettelsen af Forskningsforum, hvorved det
nuværende formandskollegium for forskningsrådene nedlægges.
Til nr. 7
De statslige forskningsråd
Til § 4 a Lovforslaget placerer forskningsministeren som den
minister, hvortil de statslige forskningsråd normalt retter deres rådgivning.
Men samtidig foreslås det, at de statslige forskningsråd fortsat tillige skal
betragtes som Folketingets og hele regeringens rådgivere. De statslige
forskningsråd repræsenterer i kraft af deres faglige sammensætning et så
unikt rådgivningsystem i national sammenhæng, at Folketinget og enhver
minister skal kunne gøre direkte brug af de statslige forskningsråds faglige
kapacitet. Forslaget har til hensigt at sikre de statslige forskningsråds
selvstændige og uafhængige status ved at fremhæve, at de statslige
forskningsråd har mulighed for på eget initiativ at kunne rådgive.
Til stk. 2
Det præciseres, at de statslige forskningsråds to hovedopgaver er udøvelse
af fondsfunktion og faglig rådgivning. I forslaget fremhæves fondsfunktionen
som den primære funktion.
Til § 4 b De statslige forskningsråd viderefører forskningsrådenes
fondsfunktion og skal indgå i en aktiv rolle ved udmøntning og forvaltning af
strategiske forskningsindsatser og -programmer. Det understreges samtidig, at
en meget vigtig del af forskningsrådenes støtte til dansk forskning skal
basere sig på en fondsfunktion, hvorfra der kan søges midler uden hensyn til
udpegede strategiske områder. Udviklingen i retning af forskningsindsatser af
længere varighed ønskes fortsat. Hovedopgaven skal være at yde støtte til
allerede etablerede forskningsmiljøer og -institutioner, men som led i
initiativfunktionen kan der initieres nye forskningsmiljøer og -områder. De
statslige forskningsråd skal i vid udstrækning uddele midler i konkurrence og
på baggrund af ansøgninger. Støtten kan som hidtil gives i form af stipendier
til eller som ansættelse af forskere og personer under forskeruddannelse.
De statslige forskningsråd skal som hidtil udarbejde og fremlægge
strategiplaner, der lægger op til forskningsråds initiativer og pege på
forslag til strategiske programmer. Udformningen af tværgående og
tværinstitutionelle programmer sker i et samarbejde med relevante
ministerier, offentlige forskningsudvalg m.v.
Det skal være muligt at henlægge forvaltningen af sådanne programmer til
de statslige forskningsråd. Forvaltningen skal ske i et samarbejde med
berørte ministerier og offentlige forskningsudvalg.
De statslige forskningsråd kan som hidtil opstille rammer for tildeling af
bevillinger inden for de forskellige støttekategorier, vejledende
retningslinier for tildeling og tildelingskriterier. Der er derfor ikke tale
om, at der i alle tilfælde skal udøves et konkret skøn. Disse retningslinier
kan offentliggøres, jf. § 4 l, stk. 3.
Det geografiske tildelingskriterium er, at den pågældende aktivitet skal
gavne det danske forskningsmiljø i bred forstand, herunder forskningen i
Grønland og Færøerne. Der stilles derfor ikke krav til ansøgerens
statsborgerskab, forskningsinstitutionens hjemsted eller, hvor
forskningsaktiviteten udføres.
Til stk. 2
De statslige forskningsråd spiller en væsentlig rolle i forhold til ønsket
om at sikre kvalitet og relevans i forskningsindsatsen. De statslige
forskningsråd bør samtidig medvirke til at opbygge en hensigtsmæssig
infrastruktur i forskningen, herunder bidrage til finansiering af kostbart
udstyr i tilfælde, hvor forskningsinstitutionerne ikke er i stand til at
afholde denne investering alene. Forslaget indebærer derfor som noget nyt, at
forskningsrådene kan give anlægsbevillinger. Tildelingen af sådanne vil kræve
fornøden finanslovsmæssig hjemmel. Det påhviler tillige de statslige
forskningsråd i højere grad at bidrage til, at forskningsresultater formidles
med henblik på videre anvendelse i det danske samfund. Det understreges, at
de statslige forskningsråd har et ansvar for at sikre sammenhæng og øge
samarbejdet mellem den offentlige og den private forskningsindsats, og at
disse aspekter afspejles i bevillingspolitikken.
Til stk. 3
Denne nyskabelse gør det muligt at kunne inddrage de statslige
forskningsråd i gennemførelsen af aktiviteter, der ikke har et decideret
forskningsformål, eller som ikke falder inden for en klassisk definition af
forskning, men som har til formål generelt at fremme interessen for og
formidling af forskning og videnskab, fx støtte til videnskabsuger eller
CD-rom forskningsleksika. Omfanget fastsættes på de årlige finanslove.
Til stk. 4
Det er hensigten, at de statslige forskningsråds samarbejde med de
offentlige forskningsudvalg omkring støtte til større strategiske
forskningsindsatser skal udbygges, herunder samarbejdet om at behandle
ansøgninger og fordele bevillinger.
De statslige forskningsråd skal i højere grad uddele deres midler i et
samarbejde med de forskningsudførende institutioner også med henblik på
overvejelser om sammenhængen mellem forskningsrådenes bevillinger og
institutionernes langsigtede planlægning.
Til stk. 5
De statslige forskningsråd foreslås tillagt mulighed for at modtage midler
fra private. Sådanne midler må kunne disponeres frit i overensstemmelse med
giverens forudsætninger, og derfor bør de ikke være underlagt bindingerne for
statslige midler.
Til § 4 c De statslige forskningsråd spiller gennem deres
rådgivning af forskningsministeren og den øvrige regering og Folketinget en
væsentlig rolle for opfyldelsen af det overordnede ønske om at sikre kvalitet
og relevans i den offentlige forskningsindsats og derigennem de bedst mulige
betingelser for, at forskningen beriger det danske samfund. Det fremhæves, at
de statslige forskningsråd har et ansvar for på baggrund af deres faglige
kompetence at medvirke til påpegning af tendenser og indsatsområder m.v.
For så vidt angår ph.d-uddannelse, som de højere uddannelsesinstitutioner
under Undervisningsministeriet har ansvar for, rettes rådgivningen herom til
undervisningsministeren.
Forskningsministeren har ansvaret for at koordinere Danmarks deltagelse i
det internationale forskningssamarbejde og har som led heri behov for faglig
rådgivning om Danmarks rolle og deltagelse i dette. Formålet er at sikre, at
de statslige forskningsråds faglige rådgivning inddrages på et tidligt
tidspunkt i forbindelse med beslutninger om igangsætning af større
forskningsinitiativer og Danmarks deltagelse i større internationale
forskningsaktiviteter.
Den offentlige forskningsindsats skal ikke betragtes og behandles
isoleret. Det er et vigtigt politisk mål at skabe større sammenhæng mellem
den offentlige og den private forskningsindsats og at sikre, at formidlingen
og udnyttelsen af forskningsresultater øges også i erhvervslivet. Derfor
fremhæver loven, at mulighederne for at skabe sammenhæng mellem den
offentlige og den private forskningsindsats er et centralt aspekt for det
danske samfund, og at det skal genspejles i de statslige forskningsråds
faglige rådgivning.
Det fremhæves, at de statslige forskningsråd på eget initiativ skal følge
udviklingen for at kunne yde forskningsministeren kompetent rådgivning.
Evaluering af forskningens kvalitet gennem anvendelse af internationale
ekspertpaneler eller ved anden metode er nu almindelig. Evalueringer giver en
øjeblikkelig status for forskningens kvalitet og ledsages af en række
anvisninger og anbefalinger til fremme af kvalitet, relevans, formidling og
udnyttelse. De statslige forskningsråd pålægges et ansvar for at behandle og
inddrage de i evalueringerne afgivne vurderinger og anbefalinger i deres
rådgivning.
Til § 4 d Rådgivningen af Danmarks Forskningsråd fremhæves som et
af de områder, hvor Forskningsforum koordinerer de statslige forskningsråds
faglige rådgivning.
Det er vigtigt, at de statslige forskningsråd etablerer et bredt
samarbejde inden for deres faglige område. Derfor skal alle relevante
offentlige parter i dansk forskning kunne indhente rådgivning fra de
statslige forskningsråd, jf. stk. 2. Evalueringer og udarbejdelse af
strategiplaner fremhæves som to områder, hvor det er naturligt at gøre brug
af denne rådgivning. De statslige forskningsråds egen udarbejdelse og
fremlæggelse af strategiplaner skal tjene til at øge gennemsigtigheden og
medvirker derved til at fremme det gensidige samarbejde.
Efter stk. 3 har de statslige forskningsråd fortsat en rådgivningsopgave
over for de private institutioner, jf. den gældende lovs § 5, stk. 3. For at
sikre de statslige forskningsråds uafhængighed får de mulighed for selv at
træffe beslutning om omfanget af denne rådgivning.
Til § 4 e Der oprettes et Forskningsforum, der er uafhængigt af
forskningsministeren. Forskningen fremtræder mere og mere tværfaglig. Derfor
er der behov for, at de statslige forskningsråd har et forum, der både kan
varetage det indre tværrådslige samarbejde, og som udadtil kan optræde som en
selvstændig forhandlings- og samarbejdspartner på alle rådenes vegne.
Forskningsforum skal fastlægge de overordnede linier for de statslige
forskningsråds tværfaglige rådgivning og fondsfunktion og sørge for, at
opgaverne koordineres på tværs af råds-, fag- og institutionsgrænser.
Forskningsforum får bemyndigelse til at fastlægge de nødvendige
grænsedragninger mellem de statslige forskningsråd og har dermed myndighed
til at afgøre, i hvilke forskningsråd en given sag eller ansøgning skal
behandles. De statslige forskningsråd er således forpligtet til at følge
Forskningsforums afgørelser i alle anliggender, der vedrører mere end et råd.
Desuden skal Forskningsforum varetage fælles opgaver som fx statistik og
information.
Til stk. 3
Den årlige rapport skal indeholde en status og perspektivering af de
statslige forskningsråds fondsfunktion og rådgivning og udformes sådan, at
den fremmer dialogen mellem de statslige forskningsråd og deres brugere og
kan anvendes af et bredere forskningsinteresseret publikum. I den forbindelse
afholder Forskningsforum et årligt seminar med forskningsrådenes
samarbejdspartnere og brugerkreds, hvor rapportens konklusioner og
anbefalinger drøftes.
Til stk. 4
Forskningsforum giver mulighed for at nedsætte særlige udvalg, der skal
løse særlige tværgående opgaver, der ikke umiddelbart er knyttet til fonds-
eller rådgivningsfunktionen, men som i øvrigt har interesse for
forskningsverdenen. Tilsvarende kan forskningsministeren pålægge
Forskningsforum at oprette sådanne udvalg. Udvalgene kan både være permanente
og tidsbegrænsede.
Som eksempler kan peges på forskningsetik og redelighed inden for
forskningen eller det udvalg, der udarbejdede betænkning nr. 1317 om
forskningsrådenes sagsbehandling m.m.
Det foreslås, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for
sådanne udvalg, fx hvad angår deres sammensætning og sagsbehandling.
Udvalgene kan i praksis få tillagt ganske stor kompetence, fx hvor de på
etikområdet afgiver udtalelser om enkeltpersoners videnskabelige virke. Det
er derfor naturligt, at der fastsættes regler, der indeholder de nødvendige
retssikkerhedsmæssige garantier.
Til § 4 f Forskningsforum skal fungere som rådenes effektive
samarbejdsforum i forbindelse med fondsfunktionen. Forskningsforum får ikke
selv bevillingskompentence, men har kompetencen til at træffe beslutning om
fordelingen af de bevillinger, som ikke i finansloven er ført ud på de
enkelte statslige forskningsråd. Forskningsforum har som led heri muligheden
for at oprette bevillingsbærende programkomiteer. Forskningsforum har
ansvaret for at koordinere de statslige forskningsråds udarbejdelse og
fremlæggelse af strategiplaner og for, at der udarbejdes en strategiplan for
aktiviteter, der omfatter mere end et råd.
Samtidig er det vigtigt, at Forskningsforum arbejder for at forbedre
mulighederne for at behandle ansøgninger om tværrådslige aktiveteter gennem
ensartede procedurer og regler.
Forskningsforum skal tillige sikre ensartethed i de interne principper og
procedurer, der lægges til grund for fondsfunktionen. Forskningsforums
retningslinier vil være offentligt tilgængelige.
Til stk. 2
En programkomite skal løse en konkret opgave i overensstemmelse med et
mandat, der er fastsat af Forskningsforum. Programkomiteen kan være
bevillingsbærende og har altid en tidsbegrænset funktionsperiode.
Forskningsforum opretter alene programkomiteer i de tilfælde, hvor
Forskningsforum vurderer, at der ikke kan opnås den samme effekt ved at
fordele midlerne ud på de enkelte råd. Sammenhængen mellem de statslige
forskningsråd og programkomiteerne sikres ved, at de statslige forskningsråd
er repræsenteret og har pligt til at indstille medlemmer til disse.
Programkomiteerne udøver i øvrigt deres fondsfunktion på samme måde som de
statslige forskningsråd.
Til § 4 g Det er ikke ønsket at begrænse det enkelte statslige
forskningsråds mulighed for at rådgive selvstændigt. Men som konsekvens af,
at stadig flere områder har berøring til mere end et råd, skal det være
muligt for rådene, hvor de finder det naturligt, at rådgive i fællesskab.
Forskningsforum har ansvaret for, at de parter og myndigheder, der skal gøre
brug af de statslige forskningsråds rådgivning, sikres en sammenhængende
rådgivning, herunder ved evalueringer.
Til § 4 h Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som den
gældende lov nr. 346 af 24. maj 1989 § 6.
Til stk. 2
De statslige forskningsråds medlemmer skal være forskere eller have en
baggrund som forskere. Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som den
gældende lov nr. 346 af 24. maj 1989 § 6 stk. 3.
Til stk. 3
Rådene skal sammensættes således, at de afspejler det samlede
forskningsområde omfattende universitetsforskningen, sektorforskningen, den
private forskning og arbejdsområderne i deres fulde bredde. Den nuværende
praksis med at indhente forslag til rådsmedlemmer gennem offentlig
indkaldelse fastholdes. Det præciseres, at lov om ligestilling af mænd og
kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning
finder anvendelse ved sammensætningen af de enkelte statslige forskningsråd.
Til stk. 4
Kontinuiteten i et råds arbejde sikres ved, at første beskikkelsesperiode
for et medlem fastsættes til fire år mod tidligere tre. Den samlede maksimale
funktionsperiode for et medlem fastholdes uændret til seks år. Bestemmelsen
om at kunne tilpasse beskikkelsesperioden, når et medlem fratræder i utide,
skal tilgodese, at der ikke sker for stor udskiftning i et enkelt år.
Til stk. 5
De statslige forskningsråds uafhængighed fastholdes ved, at de fortsat
konstituerer sig selv, herunder vælger formand og eventuelt formandsskab.
Desuden fastsætter hvert forskningsråd selv sin forretningsorden.
Til stk. 6
De statslige forskningsråd skal i højere grad anvende eksterne eksperter,
gerne udenlandske, i deres fondsfunktion. De statslige forskningsråd gives
mulighed for i begrænset omfang at oprette rådgivende underudvalg på ad hoc
basis. Målet er, at rådenes virke baserer sig på debat og beslutning i det
samlede råd.
Til § 4 i Forskningsforum består af i alt 9 medlemmer, hvoraf 3
udpeges uden for kredsen af forskningsrådsmedlemmer. Det er hensigten på
samme tid at udvikle det indre tværrådslige samarbejde og at styrke den
løbende dialog til den øvrige danske forskningsverden.
Til stk. 2
Hvert forskningsråd skal være repræsenteret i Forskningsforum. For at
sikre ligestillingen af mænd og kvinder bliver de statslige forskningsråds
repræsentation i Forskningsforum omfattet af lov om ligestilling af mænd og
kvinder i offentlige udvalg. Medlemmerne fra de statslige forskningsråd skal
forbinde Forskningsforum og de statslige forskningsråd i det daglige arbejde
og derved medvirke til, at de statslige forskningsråd fremtræder som en
helhed.
Til stk. 3
Den offentlige forskningsindsats bør i højere grad bygge på større
strategiske forskningsindsatser. For at sætte de statslige forskningsråd i
stand til at deltage i dette arbejde er det vigtigt, at Forskningsforum
besidder stor erfaring i at arbejde med strategiske forskningsopgaver.
Forskningsministeren beskikker formanden og de øvrige medlemmer i deres
personlige egenskab og indhenter forinden forslag til medlemmer fra bl.a.
Rektorkollegiet, Sektorforskningens Direktørkollegium og de offentlige
forskningsudvalg.
Stk. 4- 6 svarer til § 4 h.
Til § 4 j De statslige forskningsråd og Forskningsforum betjenes
af et selvstændigt sekretariat. Om den nærmere organisering af sekretariatet
henvises til de administrative konsekvenser af lovforslaget under de
almindelige bemærkninger.
Til § 4 k Forslaget er primært ordensmæssigt, idet de statslige
forskningsråd også i dag kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvor
tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.
Til § 4 l Ved siden af forvaltningsloven og offentlighedslovens
regler kan der være behov for, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler for fondsfunktionen og sagsbehandlingen i forbindelse hermed, fx
adgang til delegation af bevillingskompetence til underudvalg i mindre sager.
Tanken er, at alle de ansøgerrettede regler offentliggøres af
forskningsministeren i bekendtgørelsesform. Reglerne kan bl.a. indeholde
bestemmelser om brug af ansøgningsskema, ansøgningsfrister, og hvad der sker
i tilfælde af for sent afleverede ansøgninger. Det er ønsket, at der anvendes
eksterne eksperter, også udenlandske, ved bedømmelsen af alle større
ansøgninger. Bestemmelsen åbner mulighed for, at forskningsministeren kan
fastsætte regler herfor, hvis de statslige forskningsråds egen praksis ikke
viser sig hensigtsmæssig.
Tillige foreslås der indføjet en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte
regler for de generelle tilskudsforudsætninger. Bestemmelsen vil bl.a. kunne
anvendes til at fastsætte regler for, at de statslige forskningsråd skal
betinge sig andel i patentindtægter af forskningsresultater, der er givet
støtte til, som det kendes fra universitetslovsområdet.
Forskningsministeren kan som hidtil fastsætte regler for de statslige
forskningsråds virksomhed og regnskabsaflæggelse og for fx bedømmelsen af
forskningsprofessorer. Muligheden for at fastsætte regler for de statslige
forskningsråds virksomhed giver samtidig mulighed for at fastsætte de
organisatoriske rammer for sekretariatsfunktionen, som den påtænkte
konsulentundersøgelse giver anledning til. Der henvises her til de økonomiske
og administrative konsekvenser af lovforslaget under de almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Ved udbud af forskningsprogrammer påhviler det de statslige forskningsråd
at sikre, at der er åbenhed om de kriterier, der lægges til grund ved
bevillingstildelingen. Desuden har det vist sig som en hensigtsmæssig
rettesnor for potentielle ansøgere, at de kender det enkelte statslige
forskningsråds tildelingspraksis.
Til § 4 m Bestemmelsen lovfæster den hidtidige praksis, hvorefter
de statslige forskningsråds faglige afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, men at forskningsministeren har legalitetskontrollen
og kan behandle klager over retlige spørgsmål.
Til nr. 9
Forskningsforum er en så markant nyskabelse i
forskningsrådgivningssystemet, at det er fundet hensigtsmæssigt, at
Folketinget får lejlighed til at revurdere konstruktionen, når de nødvendige
erfaringer med den nye struktur foreligger. Disse kan først forventes at
foreligge, når Forskningsforum har haft sin første fulde funktionsperiode på
4 år, hvorfor revisionen foreslås fremsat i Folketingsåret 2001/2002.
Til § 2 Det foreslås, at der ikke i forbindelse med lovens
ikrafttræden sker en udskiftning af de nuværende forskningsråd, men at disse
i stedet fortsætter under den nye lov indtil udløbet af de enkelte medlemmers
nuværende beskikkelsesperiode med mulighed for genbeskikkelse efter den nye
lovs regler.
Stk. 5 har til hensigt at modvirke, at der i overgangsperioden lægges op
til en for kraftig udskiftning af medlemmer i det enkelte år.
Skriftlig fremsættelse
Forskningsministeren (Jytte Hilden):
Jeg tillader mig hermed for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forskningsråd og
offentlige forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og
forskningsråd og om ophævelse af lov om Forskningspolitisk Råd og
forskningsråd.
(Lovforslag nr. L 193).
Forskningen spiller en central rolle for velfærdssamfundets udvikling med
dertil knyttede mål i form af teknologisk fornyelse, øget beskæftigelse og en
bedre livskvalitet. De store offentlige investeringer og den øgede politiske
opmærksomhed på forskning har stillet en række nye krav til organiseringen af
den offentlige forskningsindsats.
De statslige forskningsråds fondsfunktion udgør en central streng i
finansieringen af dansk forskning. Derfor skal forskningsrådenes
fondsfunktion i højere grad fremover udmøntes på basis af et samarbejde med
de forskningsudførende institutioner, der kan medvirke til at skabe en øget
sammenhæng i det danske forskningssystem.
De statslige forskningsråd indtager en central rolle i forbindelse med
rådgivning af regering og Folketing samt med henblik på udmøntningen af en
betydelig del af den offentlige danske forskningsindsats. De statslige
forskningsråd har på fornem vis medvirket til, at dansk forskning på
adskillige fagområder er i den internationale elite og har ydet en stor
indsats for at sikre kvalitet og relevans på en lang række enkeltstående
fagområder.
Der er inden for de seneste år sket en vis omlægning af forskningsrådenes
funktion, således at den i dag i større omfang bygger på forskningsindsatser
inden for strategisk prioriterede områder. Det er regeringens ønske, at denne
udvikling fortsat bør styrkes. Derfor er det målsætningen at skabe et
attraktivt forskningsrådssystem, der er i stand til at være det naturlige
omdrejningspunkt for strategiske forskningspolitiske initiativer fremover.
Der skal dog fortsat være en rimelig balance mellem frie og strategiske
midler og dermed god plads til at støtte enkeltstående fremragende projekter,
der falder uden for de strategisk prioriterede forskningsområder.
De seks statslige forskningsråd fortsætter i deres nuværende skikkelse,
men som noget nyt oprettes et Forskningsforum, der har det overordnede ansvar
for at koordinere den tværrådslige fondsfunktion samt for at samordne
rådgivningen om tværfaglige anliggender og spørgsmål, som vedrører flere
forskningsråd. Forskningsforum skal først og fremmest styrke
forskningsrådenes muligheder for at indgå i samarbejde om større strategiske
forskningsinitiativer til gavn for det danske samfund.
Denne lov vil således både sikre, at de faglige discipliner respekteres
som grundstammen i rådenes virke, men samtidig oprette et beslutningsdygtigt
forskningsforum, der kan stimulere til forskningsmæssig nytænkning, og for at
dansk forskning skal være med til at løse nogle af de problemer, der berører
borgerne i deres hverdag. Mange spørgsmål f.eks. inden for miljøområdet eller
vedrørende børn og ældres levevilkår kan ikke løses på længere sigt af et
enkelt fag eller disciplin, men i stigende grad ved tværfagligt samarbejde
mellem forskellige videnskabelige discipliner.
Det afgørende er naturligvis, at forskningsrådene bliver et livskraftigt
omdrejningspunkt for nye og spændende projekter i dansk forskning. Det er min
opfattelse, at forskningsrådenes rolle ikke længere alene skal være at lappe
huller på universiteterne, men også være igangsættter inden for tværfaglige
og strategiske styrkeområder, som universiteterne ikke er istand til selv at
løfte. Derfor får rådene nu mulighed for at blive bedre til at tackle de
store tværfaglige strategiske forskningsindsatser.
Efter 2. behandling den 13. maj 1997
§ 1
I lov nr. 120 af 4. marts 1996 om Danmarks Forskningsråd og offentlige
forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd
foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
»Lov om forskningsrådgivning m.v.«
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Danmarks
Forskningsråd«: », seks statslige forskningsråd og et tilhørende
Forskningsforum«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Forskningsministeren opretter seks statslige
forskningsråd og et tilhørende forskningsforum. Der oprettes statslige
forskningsråd inden for områderne humaniora, jordbrugs- og
veterinærvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og
teknisk videnskab.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I § 2, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:
»de statslige forskningsråd«.
5. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres 2 steder
»7« til: »8«.
7. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»De statslige forskningsråd
§ 4 a. De statslige forskningsråd rådgiver forskningsministeren.
Folketinget og de øvrige ministre kan blive rådgivet af de statslige
forskningsråd. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 2. De statslige forskningsråds opgaver omfatter desuden
støtte til dansk forskning og faglig rådgivning i forskningsanliggender.
§ 4 b. De statslige forskningsråds opgaver i forbindelse med at
støtte dansk forskning omfatter:
1) En fondsfunktion, hvor rådene yder tilskud til dansk forskning og
uddannelse af forskere på grundlag af ansøgninger fra forskere.
2) En strategifunktion, hvor rådene udarbejder strategiplaner, der kan
føre til forskningsrådsinitiativer eller til strategiske programmer, som kan
udarbejdes af relevante ministerier.
3) En initiativfunktion, hvor rådene fastlægger særlige indsatsområder,
som de skønner væsentlige at fremme.
4) En forvaltningsfunktion, hvor rådene kan administrere særlige
strategiske programmer inden for de rammer, der er opsat af Forskningsforum.
Stk 2. De statslige forskningsråd har til opgave at styrke
forskningens kvalitet og relevans for samfundet, sammenhængen i dansk
forskning, formidlingen og udnyttelsen af forskningsresultater samt
forskningens infrastruktur.
Stk. 3. De statslige forskningsråd kan inden for deres formål yde
tilskud til forsøgsvirksomhed inden for en ramme, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 4. Tilskuddene tildeles så vidt muligt i samarbejde med de
offentlige forskningsudvalg og de forskningsudførende institutioner.
Stk. 5. De statslige forskningsråd kan modtage tilskud fra anden
side end staten. Ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige
midler.
§ 4 c. De statslige forskningsråds opgaver vedrørende faglig
rådgivning omfatter:
1) Tendenser, indsatsområder m.v. inden for dansk og international
forskning.
2) Forskningens kvalitet og relevans for samfundet.
3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse
heri.
4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.
5) Formidling af forskningsresultater og deres udnyttelse.
6) Uddannelse af forskere.
Stk. 2. De statslige forskningsråd skal særligt medvirke til at
øge internationaliseringen i dansk forskning.
§ 4 d. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning
Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til dette råds opgaver, jf.
§ 2, stk. 1 og 2. Forskningsforum koordinerer denne rådgivning.
Stk. 2. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de
offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig
rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og evalueringsplaner.
Stk. 3. De statslige forskningsråd kan efter aftale rådgive
private institutioner i forskningsanliggender.
§ 4 e. Forskningsforum skal påtage sig opgaver af fælles interesse
og betydning for de statslige forskningsråds tværgående og strategiske virke.
Forskningsforum kan give de enkelte statslige forskningsråd pålæg i alle
tværgående sager.
Stk. 2. Opgaverne omfatter støtte til dansk forskning og faglig
rådgivning i forskningsanliggender.
Stk. 3. Forskningsforum afgiver hvert år til forskningsministeren
en rapport på de statslige forskningsråds vegne om rådenes virke.
Forskningsforum fremlægger rapporten på et årligt seminar.
Stk. 4. Forskningsforum kan selv oprette eller opretter efter
anmodning fra forskningsministeren permanente eller tidsbegrænsede udvalg med
særlige opgaver. Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes
efter anmodning fra denne.
§ 4 f. Forskningsforums opgaver i forbindelse med at støtte dansk
forskning omfatter:
1) Overordnet koordinering og udøvelse af en tværgående fondsfunktion.
2) Koordinering af udarbejdelse af de statslige forskningsråds
strategiplaner.
3) Fastsættelse af ensartede retningslinjer for behandling af ansøgninger.
Stk. 2. Forskningsforum kan i begrænset omfang oprette tværfaglige
programkomiteer, herunder med tilskudskompetence, når forskningsprogrammer
omfatter mere end et af de statslige forskningsråds fagområder.
§ 4 g. Forskningsforums opgaver i forbindelse med faglig
rådgivning omfatter samordning af faglig rådgivning i generelle
forskningsanliggender og spørgsmål, som vedrører flere forskningsråd.
§ 4 h. Hvert af de statslige forskningsråd består af 15 medlemmer.
Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal være anerkendte
forskere.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres
personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest
mulige faglige dækning og en så høj faglig forskningskompetence som muligt.
Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og
kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år og kan
genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det
medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end 4 år.
Stk. 5. Det enkelte statslige forskningsråd konstituerer sig selv
og vælger af sin midte en formand. Hvert statsligt forskningsråd fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 6. Det enkelte statslige forskningsråd kan inddrage eksterne
eksperter og kan for sit område nedsætte underudvalg og rådgivende
arbejdsgrupper.
§ 4 i. Forskningsforum består af 13 medlemmer, der beskikkes af
forskningsministeren.
Stk. 2. Hvert statsligt forskningsråd indstiller af sin midte et
medlem til Forskningsforum.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker formanden og de 6 øvrige
medlemmer i deres personlige egenskab. Hver for sig skal de både have eller
tidligere have haft en karriere som anerkendte forskere og have indsigt i og
erfaring med varetagelse af strategiske forskningsopgaver i dansk eller
international sammenhæng.
Stk. 4. Formanden og de 6 øvrige medlemmer beskikkes for en
periode af 4 år og kan genbeskikkes i 2 år. Hvis et medlem afgår i en
beskikkelsesperiode, kan det medlem, der beskikkes i stedet, beskikkes for
mindre end 4 år.
Stk. 5. Medlemmerne beskikkes efter reglerne i lov om ligestilling
af mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 6. Forskningsforum fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 4 j. Staten afholder udgifterne til sekretariatsbetjeningen af
de statslige forskningsråd og Forskningsforum.
§ 4 k. De statslige forskningsråd og Forskningsforum kan kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes.
§ 4 l. Forskningsministeren kan fastsætte regler for:
1) De statslige forskningsråds og Forskningsforums virksomhed og
regnskabsaflæggelse.
2) De statslige forskningsråds og Forskningsforums sagsbehandling i
forbindelse med deres fondsfunktion. Ministeren kan herunder bestemme, at der
i et nærmere angivet omfang skal anvendes eksterne eksperter ved bedømmelsen
af ansøgninger.
3) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
4) Generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med fondsfunktionen.
5) De statslige forskningsråds og Forskningsforums ansættelse af og
stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 gælder også for udvalg
nedsat af de statslige forskningsråd og Forskningsforum.
Stk. 3. Det enkelte statslige forskningsråd og Forskningsforum kan
offentliggøre vejledende retningslinjer for deres bevillingspraksis.
§ 4 m. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan klager
over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de statslige
forskningsråd, Forskningsforum eller udvalg nedsat heraf indbringes for
ministeren.«
8. I § 10, stk. 3, ændres »forskningsrådene« til:
»de statslige forskningsråd«.
9. § 14 affattes således:
»§ 14. Forskningsministeren fremsætter forslag til revision
af loven i folketingsåret 2001-02.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 346 af 24. maj 1989 om
forskningsråd som ændret ved § 15, stk. 2, i lov nr. 120 af 4. marts 1996.
Stk. 3. Hvert statsligt forskningsråd overtager det tilsvarende
forskningsråds rettigheder og pligter.
Stk. 4. Medlemmerne af de hidtidige forskningsråd kan fortsætte
som medlemmer af det tilsvarende statslige forskningsråd indtil udløbet af
deres nuværende beskikkelsesperiode. Hvis medlemmet kun har haft en
beskikkelsesperiode, kan medlemmet beskikkes for en ny periode af 2 år.
Stk. 5. Forskningsministeren kan i forbindelse med lovens
gennemførelse fravige bestemmelserne om beskikkelsesperiodens længde for
medlemmerne af Forskningsforum.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Klage over afslag på aktindsigt hos Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Rekurs Retsinformation · 2. oktober 2002
- 1995 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD Retsinformation · 5. marts 1996
- 1995 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSRÅDGIVNING NR L 95 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 20. februar 1996
- 1988 BTL 160 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD NR L 160 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1989
- 1988 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD Retsinformation · 2. juni 1989
- Bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium Retsinformation · 24. august 1999